bioetik og musik Rapport

1

”BIOETIK OG MUSIK” 2005 – 2006 CENTER FOR KUNST OG VIDENSKAB, SDU ODENSE

Ideen med ”Bioetik og Musik” var at udvikle og producere et tværfagligt undervisnings- og oplysningsformat, der kunne belyse centrale og eksistentielle grundspørgsmål (her med udgangspunkt i stamcelleforskningen) fra forskellige vinkler: biologien, filosofien og musikken. Formatets målgruppe var elever på gymnasier, HF og HTX samt den brede offentlighed. Visionen var, at materialet kunne anvendes som inspiration for tværfaglige undervisnings- forløb på gymnasiale uddannelser og til offentlige debatter om frontforskningens etiske dilemmaer.

INDHOLD: 1. INDLEDNING (s.2) 2. UDVIKLING AF PROJEKTET (s.3) 3. FORLØBETS OPBYGNING OG PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING(s.10) 4. FAGDIDAKTISKE STUDIER (s.11) 5. EVALUERING OG REAKTIONER – GYMNASIEFORLØBET (s.12)

6. ”BIOETIK OG MUSIK” FOR OFFENTLIGHEDEN (s.15) 7. PERSPEKTIVER (s.18) APPENDIKS 1: SCENE FOR SCENE-BESKRIVELSE APPENDIKS 2: BILAG (Lærervejledning, elevopgaver og evalueringsskemaer) APPENDIKS 3: UDVALGTE PRESSEKLIP APPENDIKS 4: DOKUMENTATIONS-DVD APPENDIKS 5: PRESSE-DVD ”Bioetik og Musik” er støttet af: Undervisningsministeriets tips/lottomidler, H.C. Ørsted Selskabet, Dansk Musiker Forbund, KMEB (SDU/OUH), Det Humanistiske Fakultet (SDU), Odense Kommune, Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands amt. 1. INDLEDNING

2

Idéen med ”Bioetik og Musik” var at skabe et tværfagligt lærings- og formidlingsformat med udgangspunkt i stamcelleforskningen og de biologiske/forskningsmæssige udfordringer samt de etiske og samfundsmæssige problemstillinger, der knytter sig til feltet. Det samlede projekt omfattede følgende:

1. Produktion af en videnskabsteaterforestilling (med tilhørende undervisningsforløb) vist på Mulernes Legatskole (Odense), Svendborg Gymnasium, Rosborg Gymnasium (Vejle), Sønderborg Amtsgymnasium og EUC Vest - Teknisk Gymnasium (Esbjerg) i perioden 26. okt. – 3. nov. 2005

2. Produktion af kompendium til anvendelse i undervisningsforløbet

3. Produktion af elevopgaver/cases som afslutning på undervisningsforløbet

4. Fagdidaktiske studier under ledelse af lektor, ph.d. Claus Michelsen, Center for

Naturvidenskabernes og Matematikkens didaktik (SDU)

5. Syv offentlige videnskabsteaterforestillinger i Rosenbæk Huset (Odense) med efterfølgende debat i perioden 29. marts - 6. april 2006.

Formatets målgruppe var elever på gymnasier, HF og HTX samt den brede offentlighed. Visionen var, at materialet kunne anvendes som inspiration for tværfaglige undervisningsforløb og til offentlige debatter om frontforskningens etiske dilemmaer. Formålet var at afprøve, hvorvidt et direkte møde mellem gymnasieelever/den brede offentlighed og forskere inden for den biomedicinske frontforskning, udøvende musikere og filosofistuderende er med til at styrke elevernes/offentlighedens interesse og forståelse for forskningens væsen i almindelighed og for naturvidenskab i særdeleshed. Det primære pædagogiske mål med materialets anvendelse på gymnasierne var at give eleverne et overblik over de bioetiske problemer, der er forbundet med stamcelleforskning, således at eleverne blev rustet til på en afvejet, velargumenteret måde at redegøre for deres egen personlige stillingtagen og i bedste fald perspektivere denne i forhold til en filosofisk tradition. Målet med materialets anvendelse ved offentlige debatarrangementer var en kvalificering af den offentlige debat om forskning og etik og om forskningens rolle i samfundet. Projektet var en videreudvikling af videnskabsteaterworkshoppen ”Odense Notes – The Future Bodies”, som var støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og som blev gennemført i efteråret 2003 i Teaterhuset, Odense. Her arbejdede leder af Center for Kunst og Videnskab, Bent Nørgaard sammen med stamcelleforsker professor, dr.med. Moustapha Kassem, tv-producer John Rasmussen, visuel designer Raphael Solholm og musikperformer James Howard Young med at integrere kunstneriske udtryksformer og videnskabelig refleksion med henblik på at udvikle et nyt formidlingskoncept, der både rummer faktuel forskningsmæssig viden og kunstneriske udsagn. Samme gruppe stod bag udviklingen af nærværende projekt, der fik titlen ”Bioetik og Musik”, og som fik tilknyttet yderligere kompetence i form af lektor, ph.d. Claus Michelsen (Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, SDU). Hans opgave blev at gennemføre en undersøgelse af i hvilket omfang, konceptet påvirkede elevernes interesse for naturvidenskabelige temaer. 2. UDVIKLING AF PROJEKTET Casting af medvirkende:

3

Professor Moustapha Kassem fra Klinik for Molekylær Endokrinologisk Behandling, der forsker i embryonale og voksne stamceller, udpegede to af sine ph.d.-studerende – Ann Dorte Pørneki og Malthe Kristiansen – som aktører i forestillingen. Til at håndtere den etiske dimension deltog magisterstuderende i filosofi ved SDU Morten Gad og Esben Petersen. Af hensyn til arbejdspresset valgte centret fra begyndelsen at arbejde med dobbeltbesætning, således at én filosof og én stamcelleforsker stod på scenen ad gangen. Musikperformer James Howard Young blev hyret til at stå for den musikalske del. Han havde medvirket i den oprindelige workshop fra 2003 og havde således et godt indblik i konceptet. Arbejdsgruppen Til at gennemføre udviklingen af formatet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af de medvirkende, professor Moustapha Kassem, lektor Claus Michelsen, centerleder Bent Nørgaard og projektmedarbejder Mimo Antabi.

”Bioetik og Musik” på Rosborg i Vejle Udvikling af videnskabsteaterforestilling: Research og manuskriptudvikling De medvirkende deltog sammen med Bent Nørgaard i udviklingen og skrivningen af manuskriptet. Dette foregik efter den såkaldte ”devising”-teknik, hvor alle parter bidrager med idéer og tanker. Mødet mellem forsker- og kunstnerverdenen viste sig frugtbart men ikke konfliktløst. Blandt andet skabte musikkens rolle i forestillingen megen debat: Kunne man anvende interaktiv computermusik til at beskrive genekspressioner i stamceller, eller burde musikken alene fungere som metafor? Jens Hørsving, docent ved Det Fynske Musikkonservatorium og ekspert i computermusik og musikalsk kompleksitet, blev inviteret til at afholde et miniseminar om emnet for de medvirkende. Udviklingen af manuskriptet forløb over to måneder med en række fællesmøder, hvor de medvirkende præsenterede deres tekster, som de havde udarbejdet forinden, for hinanden. Samtidig blev der udviklet en storyboard, der beskrev forestillingens billedside. Audiovisuelt materiale.

4

Produktionsselskabet AV-Net udviklede forestillingens billedside i samarbejde med de medvirkende. Materialet omfattede dokumentaroptagelse fra stamcelleforskernes laboratorium og ledsagende grafiske animerede forløb. Instruktion/Coaching Der var afsat tre ugers prøvetid. Bent Nørgaard forestod den sceniske coaching og instruktion af forskerne og filosofferne. Der blev arbejdet med de medvirkendes mundtlige udtryksfærdighed og brugen af kropssprog, ligesom der blev arbejdet med at integrere videoprojektionerne med foredragene, således at forestillingen fik et samlet udtryk.

Scenografi, Mulernes Legatskole, Odense Scenografi Udviklingen af scenografien blev lagt i hænderne på produktionsselskabet Pupill Vision. Scenografien bestod af fire projektionslærreder opstillet i hvert sit hjørne, hvortil der var koblet en videoprojektor, således at der samtidigt kunne projiceres på fire skærme. Foran disse fire lærreder var der en arbejdsstation. Ved den ene arbejdsstation sad stamcelleforskeren, ved den anden musikeren (med sin interaktive computermusik), ved den tredje filosoffen og ved den fjerde teknikeren, der styrede den tekniske afvikling. Videnskabsteaterforestilling (50 minutter) Forestillingen var bygget op omkring fire centrale spørgsmål

• Kan muligheden for forbedringer i sygdomsbehandlingen retfærdiggøre brugen af stamceller fra menneskelige fosteranlæg, der dermed går til grunde?

• Overtræder man respekten for fosteranlæggets liv ved anvendelse af embryonale stamceller i forsknings- og behandlingsøjemed?

5

• Er anvendelsen af embryonale stamceller i stedet for voksne stamceller et udtryk for lægevidenskabens utålmodighed og ønske om at beherske og tingsliggøre naturen?

• Kan man bruge begrebet naturligt og unaturligt i forbindelse med bioetiske spørgsmål?

Musikeren James Howard Young, Sønderborg Amtsgymnasium Forestillingen havde tre kunstneriske parametre:

• Tekst (foredrag, videnskabelige, filosofiske, personlige refleksioner) • Videoprojektioner (grafik, dokumentarfilm, visuel repræsentation af musik) • Musik (stemningsskabende, ledsagende, kommenterende, metaforisk illustrerende).

Forestillingen bestod af 11 scener, som var bygget op med inspiration fra bl.a. montageteknikken, der ved hjælp at sammenstillingen af forskellige scener skaber et kunstnerisk hele. Der blev vekslet mellem stamcelleforskerens foredrag, filosoffens etiske perspektivering og musikerens indslag. Se Appendiks 1 for en detaljeret beskrivelse af de enkelte scener, der indgik i forestillingen. Æstetiske overvejelser Den oprindelige idé med at anvende musikken i forbindelse med stamcelleforskning opstod i forbindelse med gennemførelsen af formidlingsworkshoppen ”Odense Notes – Future Bodies”. Her blev musikken brugt til at repræsentere de dynamiske processer, der udspiller sig under stamcellers udvikling.

6

Denne idé blev dog opgivet at videreføre bl.a. med begrundelse i, at det ville kræve stor forskningsindsats at skabe et genuint musikalsk værktøj til at lave et musikalsk diagram, der også havde videnskabelig konsistens. I stedet blev musikken anvendt på fire måder:

a. Stemningsskabende b. Reflekterende c. Informerende d. Metaforisk.

Ad. a: I blandt andet traditionelt teater og på film er det almindeligt at benytte musik til at skabe stemninger. Denne stemningsskabende effekt blev også udnyttet i nærværende opsætning, hvor musikeren medvirkede med sin elektroakustiske fløjte, der var forbundet med computer og fire projektorer. Disse projektorer viste videografiske billeder på de storskærme, der indgik i forestillingens scenografi. Desuden anvendte musikeren klarinet. Store dele af musikken var improviseret og var med til at slå en stemning an af ”fagre nye verden” og kompleks dialog mellem mange aktører forbundet i et netværk. Den benyttede interaktivitet mellem instrument, computer og skærm understøttede denne stemning. Endvidere blev der eksperimenteret med at bruge musikken som underlægning under bl.a. filosoffernes fortællinger. Ad. b: Forestillingen var bygget op med udgangspunkt i montageteknikken, hvor sammensætningen af enkelte dele sigter mod at skabe et kunstnerisk hele. I den forbindelse blev musikken brugt på en måde, som man kender det i f.eks. radiomontagen, hvor musikken anvendes til at skabe rum for en poetisk refleksion over det, man lige har hørt. Desuden blev musikken brugt i forbindelse med, at forestillingen rejste en række etiske spørgsmål, der blev vist som tekst på storskærmene. Hensigten med denne konstellation var at forøge opmærksomheden omkring spørgsmålene og at skabe rum for fordybelse hos den enkelte tilskuer før debat og gruppediskussion. Ad. c: Musikeren formidlede, som en del af forestillingen, den teknologi, der ligger bag hans måde at skabe et samspil mellem instrument, computer og skærm. Begrundelsen for denne arbejdsdemonstration var at give eleverne/publikum et indblik i musikkens arbejdsfelt og - metoder, på samme måde som de fik indblik i biologisk frontforskning og etik. Idéen var dels at sikre en ligeværdighed mellem forestillingens videnskabelige og kunstneriske komponenter, dels at forøge publikums forståelse for musikkens væsen på samme måde, som vi ønskede at øge publikums indsigt i stamcelleforskningen og filosofien. Ad. d: Den centrale udfordring i at kunne styre og beherske stamcellers udvikling i laboratoriet (som er en forudsætning for, at man kan anvende stramcelleterapi i sygdomsbehandlingen) er at forstå det basale regelsæt, der formodes at bestemme stamcellers udvikling. Dette basale regelsæt kendes langt fra af forskerne.

7

Stamcelleforsker Ann Dorte Pørneki, Svendborg Gymnasium I den interaktive computermusik, der anvendtes i forestillingen, har musikeren selv skabt det regelsæt, som styrer det visuelle output, der opstår i forbindelse med fremførelsen af musikken. Ikke desto mindre udviser dette system også grader af uforudsigelighed, hvilket musikeren gjorde rede for i forestillingen. Dette tjente til at skabe en sanselig oplevelse af musikalsk kompleksitet, der samtidig kunne ses som metafor for den biologiske kompleksitet, som i øjeblikket forhindrer en fuld forståelse af stamcellers udvikling. Udvikling af kompendium med tilhørende elevopgaver og lærervejledning Baggrunden for at producere et kompendium med tilhørende elevopgaver og lærervejledning var et ønske om at klæde eleverne så godt fagligt på som muligt, således at de i overværelsen af videnskabsteaterforestillingen havde et forhåndskendskab til emnet. Desuden ønskede vi at skabe en genuin tværfaglig tekstsamling, der belyste forestillingens emner – biologi, filosofi og musik -, men som også rakte ud over forestillingens kerneområde og således gav mulighed for en perspektivering. I kompendieteksterne fik eleverne en indføring i den basale viden omkring stamceller, deres udvikling og potentiale i sygdomsbehandlingen, og en viden om de forskellige filosofiske traditioner og tankesæt, der ligger til grund for begrebet bioetik. Kompendiet indeholdt både artikler skrevet af de medvirkende samt af eksterne bidragydere og eksperter. Der blev lagt op til, at eleverne benyttede kompendiets tekster som en ”bank” af holdninger, argumenter og faktuelle oplysninger, som de kunne anvende både som forberedelse til forestillingen og i forbindelse med besvarelsen af de opgaver/cases, som var vedlagt kompendiet. Flere elever medbragte kompendiet til forestillingen og gjorde brug heraf under gruppearbejdet, hvilket bestyrker formodningen om, at de to former supplerede hinanden godt.

8

Den formidlingsmæssige begrundelse for at benytte kompendieformen var at introducere eleverne til en tekstform og et undervisningsredskab, som anvendes på universitetet. Dermed fik eleverne både mulighed for at møde forskerne selv (i forestillingen) og den skriftlige formidlingstradition, som forskerne arbejder i (i kompendiet). Redaktionen sigtede mod, at kompendieteksterne blev tilpas krævende, så de ikke stødte flertallet af eleverne fra sig, samtidig med at de skabte et naturligt rum for, at gymnasielærerne i større eller mindre omfang kunne træde til som vejleder og tankemæssig fødselshjælper med netop den faglige og forskningsmæssige baggrund, de har fra deres universitetsuddannelse. At dømme ud fra de returnerede evalueringsskemaer lykkedes dette (se Appendiks 2). Elevopgaverne blev formuleret med det mål for øje at give eleverne størst muligt rum for verbalisering af og refleksion over de etiske temaer, der behandles i forestilling og kompendium samt at skærpe deres bevidsthed om forskningens rolle i samfundet (se Appendiks 2):

• Opgave 1 gik ud på at skrive en kronik eller lave en mundtlig præsentation, hvor eleven skulle redegøre for, hvilke konsekvenser stamcelleforskningen vil få for fremtiden

• I opgave 2 skulle eleven lave en skriftlig eller mundtlig indstilling til formanden for den regionale videnskabsetiske komite med henblik på at argumentere for eller imod anvendelsen af terapeutisk kloning

• Opgave 3 drejede sig om at skrive en artikel til Illustreret Videnskab eller producere et mundtligt indslag til et naturvidenskabsmagasin i radio eller tv, hvor eleven skulle beskrive et forskningsmæssigt gennembrud inden for stamcelleforskning.

Eleverne kunne vælge mellem at besvare opgaven som et skriftligt essay, en posterpræsentation eller et mundtligt oplæg. Besvarelserne blev registreret som en del af den skriftlige afleveringsmængde, der knytter sig til mødepligt. Den enkelte lærer vurderede om karaktergivning var nødvendig. Kombinationen af forestilling (der kobler det videnskabelige, etiske og æstetiske) og diskussion (med både hinanden og de medvirkende) gav en række muligheder for, at eleverne kunne udnytte mødet med videnskabsteaterforestillingen i forbindelse med besvarelsen af opgaven/casen:

• De blev præsenteret for de grundlæggende problemstillinger inden for de bioetiske og de naturvidenskabelige felter ved hjælp af forskellige (nye og inspirerende) fremstillingsformer

• De kunne stille uddybende spørgsmål til de medvirkende med henblik på at forbedre deres besvarelse

• Gruppearbejdet gav eleverne anledning til at prøve deres argumenter af • Argumenterne blev kommenteret og perspektiveret af forestillingens medvirkende.

9

Eleverne noterer på labtop, Sønderborg Amtsgymnasium Samarbejdet med gymnasierne Tidligt i forløbet blev fem gymnasier (Mulernes Legatskole, Odense, Svendborg Gymnasium, Rosborg Gymnasium, Vejle, Sønderborg Amtsgymnasium og EUC Vest - Teknisk Gymnasium, Esbjerg) kontaktet med henblik på at etablere et samarbejde omkring afviklingen af forløbet. Dette forløb indgik blandt andet som led i den almene studieforberedelse (1. g.), men blev også anvendt af 2. og 3. g. elever (biologi- og fysikhold). Mod slutningen af udviklingsprocessen blev to ansvarlige lærere fra hvert af de fem gymnasier inviteret til et dialogmøde med Claus Michelsen og Bent Nørgaard med henblik på:

• At klargøre den pædagogiske målsætning med projektet • At redegøre for hvilke midler og metoder projektet anvender for at folde målsætninger ud i

konkret læring • At afklare centrets forventninger til gymnasiet og omvendt.

3. FORLØBETS OPBYGNING OG PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING Undervisningsforløbet var bygget op af følgende komponenter:

a) Forberedelse på klassen v/ lærere med udgangspunkt i kompendium b) Overværelse af videnskabsteaterforestilling c) Gruppediskussion i pausen d) Plenumdiskussion e) Afsluttende elevopgave.

10

Den overordnede pædagogiske målsætning med forløbet var at give eleverne et overblik over de bioetiske problemer, der er forbundet med stamcelleforskning, således at eleverne blev rustet til på en afvejet, velargumenteret måde at redegøre for deres egen personlige stillingtagen og i bedste fald perspektivere disse i forhold til en filosofisk tradition. Ad. a: Kompendiet blev anvendt som en del af elevernes og lærernes forberedelse før overværelsen af videnskabsteaterforestillingen. Skolerne fik tilsendt kompendiet i god tiden inden forestillingen sammen med en kortfattet lærervejledning med tilhørende elevopgaver/cases, som skulle anvendes til afslutning af det samlede forløb Ad. b: Forestillingen blev overværet af mellem 120 – 150 elever og lærer på hvert gymnasium. Ad. c: Efter 10 minutters pause blev eleverne samlet i mindre grupper til 50 minutters gruppearbejde. Her skulle de med udgangspunkt i tre på storskærmen projicerede spørgsmål diskutere stamcelleforskningens etiske dimension.

Eleverne arbejder i grupper, Mulernes Legatskole, Odense Ad. d: Efter en kort pause på 10 minutter tog eleverne igen plads på tilskuerpladserne, og plenumdiskussionen (50 minutter) mellem elever, lærere og medvirkende begyndte. Ad. e: Som afslutning på forløbet besvarede eleverne en af de til kompendiet hørende tre opgaver/cases.

11

4. FAGDIDAKTISKE STUDIER Opgaverne blev afleveret nogle dage efter videnskabsteaterforestillingens afslutning til den lærer, som var hovedansvarlig for den enkelte klasses involvering i forløbet. Kopier af besvarelserne blev videresendt til Claus Michelsen med henblik på naturfaglige interessestudier. Der foregår fortsat en behandling af dette materiale, og resultaterne vil blive præsenteret ved en række internationale konferencer. Foreløbig kan det dog konkluderes, at ”Bioetik og Musik”-forløbets utraditionelle formidlingsform har været medvirkende til at fastholde og styrke mange af elevernes interesse for naturfag og frontforskning. 5. EVALUERING OG REAKTIONER – GYMNASIEFORLØBET Fra projektets begyndelse var centret klar over, at det direkte møde mellem de medvirkende og eleverne skulle begrundes, netop fordi der var tale om en særlig aktivitet, en særlig indsats, nemlig den at forskere, filosoffer og kunstnere bevæger sig ud på gymnasierne. Nogle ville med rette kunne indvende, at den viden, som disse personer bringer ind på gymnasiet i undervisningen, kunne have været bibragt af den professionelle underviser (gymnasielæreren). Andre ville endda hævde, at netop den professionelle underviser er bedre til at formidle viden end ikke-professionelle. Derfor var det heller ikke hovedsigtet med projektet, at de tre ”gæsteforedragsholdere” skulle overtage gymnasielærerens opgaver og rolle i forhold til at undervise eleverne. ”Gæste-foredragsholderne” skulle netop ikke undervise eleverne eller rette stile; derimod skulle de stille deres faglige ekspertise til rådighed, således at eleverne i dette møde fik stof til selv at kunne formulere sig omkring problemstillingen.

12

Eleverne debatterer med de medvirkende, Mulernes Legatskole, Odense Målet med at bringe forskere, filosoffer og kunstnere ud på gymnasierne var endvidere at skabe mulighed for at lade elever og lærere møder forskerens, filosoffens og musikerens ’aura’ – altså det levende menneske i rummet. Ifølge forskere inden for området bringer ”Gæsteforedragsholdere” en autenticitet med ind i undervisningsrummet, som har stor betydning for mange elevers indstilling til uddannelse. 1 Et andet mål med det direkte møde var at bidrage til elevernes forståelse af frontforskningens samfundsmæssige betydning. For at kunne forstå denne betydning er det først og fremmest afgørende at vide, at videnskaben ikke har klare svar, men at der tværtimod hersker stor uenighed i forskerkredse. Denne uenighed forvirrer mange, især børn og unge, som har en forestilling om, at videnskab altid har ét og kun ét rigtigt svar.2 Med ”Bioetik og Musik” blev eleverne konfronteret med den side af videnskaben, som er præget af debat, uenighed og kontroverser, og dermed skulle

1 ”Pointen med autenticiteten knytter sig til, at fordi der ikke er nogle faste legitime ydre instanser de unge kan vende sig til for at finde svar på hvad der er godt og skidt, sandt og falsk, rigtigt og forkert (det jeg kalder legitimitetstabet), så er de for en stor del henvist til at finde en målestok eller referenceramme inde i sig selv; føles det rigtigt i forhold til mig og den jeg (tror og mener) jeg er. For de unge bliver det derfor vigtigt at det de gør, svarer til det billede de har af, hvem de er, fordi det er den vigtigste målestok, de har tilbage. De unge skal være autentiske i forhold til sig selv, dvs. være i overensstemmelse med sig selv, og loyale over for sig selv. Tilsvarende er det ofte et krav eller i det mindste en kvalitet, man møder hos unge når de skal beskrive gode lærere, at de er autentiske”. Citeret efter personlig mailkorrespondance med lektor Lars Ulrichsen (DPU). Se endvidere Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelse. En antologi. (Red.: Henrik Busch et al.). Kbh. Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet (2003). 2 Naturfagsdidaktikeren Svein Sjøberg skriver i sin bog Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Århus. Klim (2005): ”Dele af videnskabens viden er veletableret, stabil og lidet kontroversiel. Det er ofte denne, der ender som pensum i skolens lærebøger” (s.93).

13

de forholde sig til et langt mere nuanceret og komplekst, men samtidig mere virkeligt, billede af forskningen, end de er vant til.

Filosoffen Morten Gad, Mulernes Legatskole, Odense Dokumentations-dvd’en (filmet på Svendborg Gymnasium) og elevernes reaktioner lader ingen i tvivl om, at det autentiske i forestillingen – det at det var rigtige forskere, filosoffer og kunstnere der performede i øjenhøjde med eleverne – var med til at skærpe opmærksomheden og betingelserne for læring betydeligt. Den generelt høje kvalitet af plenumdiskussionerne overbeviste desuden om, at formen var med til at stimulere den kvalificerede dialog. På samtlige gymnasier måtte de medvirkende af tidsmæssige hensyn lukke diskussionen efter 50 minutter; eleverne var m.a.o. engagerede og kunne have fortsat meget længere. Som det fremgår af dokumentations-dvd’en, pressemateriale og evalueringsskemaer, var der stor tilfredshed med formatet blandt lærere og elever. Af evalueringsskemaerne fremgår det eksempelvis, at fire ud af fem lærergrupper erklærer sig ”Helt enig” i udsagnet om, at ”Under videnskabsteaterforestillingen var eleverne generelt mere koncentrerede end ved andre fællesarrangementer” (Jf. Appendiks 2). Det forhold, at flere elever efter endt forestilling henvendte sig uopfordret til de medvirkende med uddybende spørgsmål – både til musikeren, filosoffen og forskeren – vidner ligeledes om en genuin interesse. Endelig besøgte i alt 10 elever fra forskellige gymnasier (bl.a. fra Rosborg Amtsgymnasium i Vejle) efterfølgende Klinik for Molekylær Endokrinologisk Behandling, idet forestillingen havde vakt deres interesse for stamcelleforskning.

14

To elever prøver J.H. Youngs instrumenter efter forestillingen på Rosborg, Vejle

6. ”BIOETIK OG MUSIK” FOR OFFENTLIGHEDEN ”Bioetik og Musik” blev endvidere præsenteret for offentligheden i Odense ved 7 folkeoplysende og debatskabende forestillinger. I forhold til ”gymnasieversionen” blev gruppediskussionen udeladt og efterfulgt af en debat i umiddelbar forlængelse af forestillingen. Det medvirkende team af stamcelleforskere blev endvidere suppleret med yderligere to ph.d.-studerende, Amer Mamood og Helle Christiansen. Lancering og markedsføring Arrangement blev lanceret gennem dagspresse (annoncering og særarrangement i samarbejde med Politiken Plus), en direct marketing-kampagne rettet mod patientforeninger (bl.a. Diabetsforeningen) og sygeplejeskolerne i den syddanske region, samt gennem personaleblade på hhv. Odense Universitets Hospital og Vejle Sygehus. Arrangement blev endvidere udbudt gennem det web-baserede billetbureau Fyens Billetten samt ved intern markedsføring på Syddansk

15

Universitets hjemmeside.

Fra ”Bioetik og Musik”, Rosenbæk Huset, Odense. Pressefoto Desuden blev de offentlige forestillinger tilbudt regionens gymnasier og lanceret gennem udsendelse af skriftlig materiale og telefonkontakt. Billetstatistik I alt fordelte billetsalget sig således: Samlet kapacitet for de 7 forestillinger: 728 Samlet antal gæster: 596 Fribilletter: 166 Belægningsprocenten (v/solgte billetter) lå på 59 % og i alt på 81 %.

16

Filosof Esben Petersen, Rosebæk Huset, Odense Evaluering Formidling af videnskaben til offentligheden foregår i dag primært gennem medierne (aviser, radio og tv), men ”Bioetik og musik” bryder med den form, idet der er tale om et direkte møde mellem forskere og offentlighed. I forestillingen var det medierende led (journalisten/kommunikationseksperten) erstattet af et direkte møde. Det betød, at formidlingen foregik på videnskabens (og ikke på mediernes) præmisser. Set i det perspektiv har formen indbygget den kontrakt, som gør at de medvirkende forskere selv er ansvarlige for den viden, der formidles, samtidig med at publikum har mulighed for at stille opklarende spørgsmål. På den måde overvindes det, som mange forskere oplever, nemlig at medierne ikke til fulde har forstået stoffet og dermed heller ikke har formidlet dette i den ånd, som det er sagt. Dette direkte møde gav mulighed for en debat efter forestillingen med de medvirkende og blandt publikum. Debatterne koncentrerede sig dels om forestillingens forskningsmæssige indhold, dels om de etiske aspekter i forbindelse med stamcelleforskningen. Der tales i dag om, at der i forbindelse med udviklingen af videnssamfundet er behov for at udvikle et videnskabeligt statsborgerskab: Ph.d. i sociologi Jacob Arnoldi peger bl.a. på, at befolkningen må oplyses og dannes.3 ”Bioetik og Musik” understøtter denne dannelsesproces og skaber desuden mulighed for, at forskerverdenen får direkte kontakt med offentligheden og dermed indblik i hvilke tanker, der rører sig i befolkningen. Formatet har også et demokratisk perspektiv, idet det understøtter muligheden for, at der kan føres en diskussion om videnskabens rolle og betydning for os som mennesker.

3 Jacob Arnoldi s. 58 i Elfenbenstårnet, Århus Universitetsforlag (2006).

17

Fra ”Bioetik og Musik”, Rosenbæk Huset, Odense. Pressefoto Der er ikke foretaget nogen egentlig evaluering baseret på indsamlet skriftligt materiale blandt publikum. Men antallet af solgte billetter vidner om en stor publikumsinteresse for formen (se bl.a. presse-dvd’en med klip fra tv-omtaler). Der blev til gengæld afholdt en intern evaluering med de medvirkende og en gruppe af eksterne evaluatorer hentet fra forskermiljøerne på Syddansk Universitet, teaterverdenen og gymnasieverden for at sikre en så bred respons som muligt fra forskellige interessenter. Formålet med denne evaluering var at få feedback på forestillingen med henblik på at styrke Center for Kunst og Videnskabs indsigt i, hvordan det kan forbedre sit arbejde med at udvikle nye formidlingsformater med inddragelse af kunstneriske discipliner, metoder og tankegange. Den interne evaluering udtrykte en generel tilfredshed med konceptet. Flere pegede bl.a. på, at brugen af kunstneriske virkemidler burde styrkes (dvs. musikken og brugen af storskærmene), og at forskernes personlighed burde være mere fremtrædende i forestillingen. Fra gymnasieverden blev det fremhævet, at eleverne var glade for autenticiteten; at det var rigtige videnskabsfolk, der stod på scenen. Dette var en værdisættelse af dem som tilskuere. Eleverne har efterfølgende udtrykt, at de nu kan se pointen med og værdien af gymnasiereformens fokus på tværfaglighed, og at forløbet havde givet dem mod på at arbejde med svære emner, som ligger uden for deres eget faglige niveau. 7. PERSPEKTIVER Da Center for Kunst og Videnskab gik i gang med at udvikle og producere videnskabsteaterforestillingen ”Bioetik og Musik”, blev der arbejdet ud fra tesen om, at kombinationen af det direkte møde med forskeren og den kunstneriske, sceniske fremstilling har noget unikt at byde på, hvad angår formidling af kompliceret stof. Afviklingen af de fem gymnasieforestillinger bekræftede denne antagelse. Da vi fem måneder senere udbød forestillingen på almindelige teatervilkår, skete det ud fra den betragtning, at også andre end gymnasieelever kunne få et erkendelsesmæssigt og kunstnerisk udbytte af forestillingen. Det viste sig at holde stik: Publikum tog godt imod ”Bioetik og Musik” og efterlyste sågar flere sceniske virkemidler. Dette tolker vi som en begejstring for det

18

overordnede koncept om at kombinere forskningsformidling og scenekunst.

Nedpakning, Mulernes Legatskole, Odense

På baggrund af de indhøstede erfaringer mener centret, at formatet har potentiale til at kunne udvikles som et egentligt tværfagligt undervisningsformat til brug i almen studieforberedelse på de gymnasiale uddannelser. Kompendiet bør gennemarbejdes, således at det fremtræder som lærebogsmateriale (evt. web-baseret). Udviklingen af dette materiale bør ske i et tæt samarbejde med gymnasielærere og faglige konsulenter. Formatet kan endvidere omarbejdes, således at det kan anvendes i forbindelse med efteruddannelse af gymnasielærere og danne udgangspunkt for faglige diskussioner om, hvordan man kan lave tværfaglige forløb i forbindelse med almen studieforberedelse. Endelig vil de indhøstede erfaringer med at skabe offentlige debatter om videnskaben, dens væsen og rolle i samfundet, kunne anvendes i forbindelse med andre videnskabelige emner som f.eks. sundhed og nanoteknologi; temaer som indgår i centrets overvejelser om kommende formidlings- og undervisningsarrangementer.