BEREDSKAB 04 2007

landsrådsmøde

NR . 4 - JULI 2007

Få mere information på www.pro-safe.dk

Vi ønsker Sorø Brandvæsen tillykke med det nye redningsfartøj

“Det er en 5-meter Pro-Safe RIB med bl.a. centerstyring, 60 HK 4-takt Yamaha motor, agterbøjle med navigationslys, gribebøjle og kistebænk i stævnen.”

- a safety phenomenon!

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60DK-4220 Korsør :: Tlf: +45 3295 2878 Beredskab

�

Nummer 4 - juli 2007 - 27. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: [email protected]

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads JakobsenInformationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.576Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

ISSN 0908-9594

Abonnement:2007, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbe-redskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Siden oktober 2005 har Beredskabs-forbundet henvendt sig til det politiske system i Danmark om beredskabsforliget efter 2006. Målet har været enkelt: De frivilliges vilkår skal forbedres.Ca. 1½ år efter processens start blev resultatet kendt den 24. april 2007. Det er ikke et resultat, vi er alt for stolte af for de frivillige. Vi tror i øvrigt heller ikke, at de andre væsentlige aktører og interessenter i redningsberedskabet, der tegner medlem-mer og personel, eller har et kommunalt ansvar, alle er stolte af forliget. Godt nok indeholder forliget generelt en række positive tiltag, men på andre områder mener vi, at forliget savner visioner, mangler indhold eller har udskudt nogle af de væsentlige problemer til arbejdsgrup-pearbejde. Vi er heller ikke glade for, at Hjemmeværnet tilsyneladende har taget det første skridt til at blive integreret i det danske civile redningsberedskab. Det er bl.a. årsagen til, at forliget ikke tegner alle Folketingets partier.For de frivillige er vi nok mest skuffede over de midler, der er blevet betænkt til udvikling og opretholdelse af frivilligele-mentet i Danmark. Eller rettere sagt – de manglende midler.Vi står også med nogen forundring over resultatet. En forundring, der er base-ret på, at vi i 1½ år har haft en positiv og konstruktiv dialog med alle partiers ordførere på området, og overalt har opnået lydhørhed for de frivilliges be-hov og deres betydning for det danske redningsberedskab. Derfor anerkender vi også det samarbejde med og den indsats, de politiske ordførere har ydet i arbejdet – der skal ikke herske tvivl om, at vi er

taknemmelige for ordførernes indsats. Alli-gevel har regeringens gentagne udspil kun i ringe grad afspejlet ordførernes udspil. Det kan vi kun udlægge på den måde, at der ikke er overensstemmelse mellem de pæne ord om de frivillige og den praktiske holdning til de frivilliges værdi for red-ningsberedskabet. I hvert fald ikke når det drejer sig om at understøtte de frivilliges udvikling fremadrettet, således at der kan ske den fornødne tilpasning af de frivillige til samfundets ændrede trusselsbehov. Et begreb, der ellers går igen og igen i forligsteksten, når anden udvikling skal finansieres. Vi har til de frivillige fået 1,5 mio. kroner om året i forligsperioden. Til sammenlig-ning i et samfundsmæssigt perspektiv fik fire direktører i Københavns Lufthavne i 2006 75,5 mio. kroner til deling som et fastholdelsestillæg for bare at blive i deres job i et 1 år, efter at staten solgte hovedparten af sine aktier. De fire direktø-rer fik naturligvis stadig deres løn på ca. 23 mio. kroner. Alene for bonussen kunne Beredskabsforbundet have fået opfyldt sit ønske om årligt 16 mio. kroner mere til de ca. 4.500 frivillige i knap et år mere end hele forligsperioden frem til 2010. Vi har nu ikke tænkt os at lade forligsre-sultatet ligge upåagtet hen, og det viser bare, at vi også i de kommende år har en betydelig opgave med at sikre de frivil-liges eksistens og vilkår. En indsats, hvor de frivillige på alle niveauer må arbejde målrettet for at påvirke samfundets be-slutningstagere på både lokalt og centralt niveau.

BEREDSKAB

Landsrådsmøde 2007 . . . . . . . . . . 4

Hæderstegn 2007 . . . . . . . . . . . . . . 6

Temadag 2007 . . . . . . . . . . . . . . . 8

Redningsberedskabsforlig efter 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Redningsberedskabet efter 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Hjertestartere skal lokaliseres . . 16

Hver femte brand i Danmark skyldes elektricitet . . . . . . . . . . . .17

Beredskabsforbundet har fået pengehjælp til førstehjælp . . 18

Beredskabsforbundet står vagt ved kunstudstilling i Fredensborg 19

Projekt Ældresikkerhed . . . . . . . 20

Fra chef via patient til menneske 21

Frivillig i Region Syddanmark . . . 22

Hjemmeværnets mobile skadestue . . . . . . . . . . . . 23

Frivillige kontrollerede Hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . . 24

Frivilligcenter Hedehusene har travlt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 29

IndholdBEREdSKABSFoRlIG– et beskedent resultat for de frivillige

Deadline til næste nummer den 27. august 2007 - bladet udkommer den 25. september 2007.

Forsidefoto:Niels Nyholm

Beredskab�

LEDER / INDHOLD

Præsidenten for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen holder sin mundtlige beretning

Landsrådsmøde

Af Mads Jakobsen Foto: Niels Nyholm

Præsident Bjarne Laustsen indledte sin mundtlige beretning med at takke de frivil-lige for den indsats, som de yder til gavn for samfundet. De frivillige gør mange ting mulige i lokalsamfundet, og de løfter opgaverne utrolig flot. Desuden ville han gerne takke for alle de arrangementer og opgaver, som han har været inviteret til rundt omkring i landet. Desværre har der ikke været hul i kalenderen til, at han har kunnet besøge alle. Men det har været utrolig spændende og lærerigt at se de fri-villige i deres rette element, når de løser opgaver. De frivillige i redningsberedska-bet lever fuldt ud op til Beredskabsforbun-dets payoff: At hjælp er en æressag!Som tema for beretningen havde han valgt at gøre status på det seneste års arbejde i Beredskabsforbundet. For et år siden stod han som nyvalgt præsident på talerstolen og talte om de opgaver, der ville ligge foran os. Det var nu tid til at gøre regnskabet op.– En lang række opgaver har vi fuldført. En lang række opgaver har vi taget fat på. De seneste 12 måneder har således budt på mange udfordringer, og jeg kan med stolthed konstatere, at vi sammen er kommet godt igennem denne periode. Jeg kan i denne forbindelse tilføje, at jeg har udpeget den nuværende landschef Bent Mortensen for en ny to-årig periode.

Regions- og kredssammenlægninger– Den største, organisatoriske ændring inden for de seneste årtier har været regions- og kredssammenlægningerne. Vi har fået tilpasset vores struktur til det nye kommunale landkort, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Arbejdet med dette startede allerede tilbage i 2005, hvor vi tog de første spadestik til den nye struktur. Vores regioner er blevet reduce-ret fra 7 til 5 regioner. Vores kredse er blevet reduceret fra 103 til 75 kredse, der nu sammenlagt dækker 85 af landets 98 kommuner. Færre kredse har også betydet færre kredsledere, og det har helt sikkert været svære valg, som har skullet træffes i forbindelse med sammensæt-ningen af de nye kredsledelser. Heldigvis har mange af jer valgt at fortsætte jeres prisværdige arbejde som enten kredslede-re, vicekredsledere eller på anden måde i de nye kredsledelser, hvilket vil bidrage til, at arbejdet i kredsene kan fortsætte med de rette folk ved rorpindene, forklarede Bjarne Laustsen.Opgaven med regions- og kredssammen-lægningerne satte krav til, at de frivillige var omstillingsparate og villige til at gå på kompromis. Nogle kredse har været nødt til at skifte region, hvilket kan være svært, når man nu har haft det godt dét sted, hvor man har befundet sig, sagde Bjarne Laustsen og fortsatte: – Det er en stor opgave, når to kulturer skal smeltes sammen til én. Det har

kostet blod, sved og tårer, men min opfattelse af regions- og kredssammen-lægningerne er, at det overordnet set er gået gnidningsfrit. Det er derfor min overbevisning, at Beredskabsforbundet og de frivillige i kredsene kommer styrket ud af sammenlægningerne. De større kredse vil være mere synlige, flere kompeten-cer vil være til stede i kredsene, der vil være større gennemslagskraft lokalt og regionalt, og ressourcemæssigt vil vi stå stærkere. Vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og kompetencer. Sammen-smeltningen medfører således en ny og styrket struktur. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet, pointerede præsi-denten.I en del kommuner er der ikke tegnet kontrakt med frivillige i redningsbered-skabet. Det skal forbundet arbejde for, at kommunerne vil. Frivillige er en fantastisk ressource, som står til rådighed, når der er behov for det. Hvordan kan det være svært for nogen at indse?– Det kan der være mange årsager til, men en ting er sikkert: Vi skal mange ste-der blive bedre til at sælge de frivillige og Beredskabsforbundet blandt andet til be-redskabscheferne og beredskabskommis-sionerne. Det er ikke en opgave, som man bare lige klarer. Det tager tid at overbevise politikerne, medierne og befolkningen om

landsrådsmøde 2007Beredskabsforbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand i weeken-den den 16. og 17. juni havde samme form som sidste år. På førstedagen blev afholdt temadag med tre emner som om-drejningspunkt, og søn-dag den 17. juni blev det egentlige landsrådsmøde afholdt.

Beredskab�

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør : : T l f : +45 3295 2878

www.adhochouse.dk

gevinsten ved og fornuften i at anvende frivillige i redningsberedskabet. Vi bevæ-ger os flere steder i den rigtige retning, og har gjort det godt i den seneste tid, så jeg er optimistisk på forbundets og de frivil-liges vegne, når jeg kigger på fremtiden, understregede Bjarne Laustsen.

BeredskabsforligDen politiske aftale om redningsberedska-bet er svær at komme udenom. Bered-skabsforbundet har brugt mange kræfter på at få ønsker og krav implementeret i forliget. Et arbejde, der startede tilbage i efteråret 2005.– Beredskabsforliget har vi brugt mange kræfter på. Som det kan ses i Årsberet-ningen, havde vi udarbejdet syv punkter, som vi gerne ville have implementeret i forliget. Det har gjort det nemt for os at henvende os til politikerne, da vi på for-hånd har haft en klar dagsorden. Desuden havde vi med i bagagen en undersøgelse, der var lavet i samarbejde med Forenin-gen af Kommunale Beredskabschefer, og som viste, at vi ved indgangen og i løbet af 2007 vil mangle helt op mod 2.000 frivillige i redningsberedskabet. Det har ef-ter vores vurdering været tunge argumen-ter, som burde være svære for politikerne at overhøre, forklarede præsidenten med hentydning til den endelige forligstekst. I den forbindelse blev det også nævnt, at arbejdsgruppen under hele processen har haft en god dialog med politikerne. En masse spørgsmål, som politikerne måtte have omkring frivillige i redningsbered-skabet og forbundet, er blevet afklarede, og det er således blevet tydeliggjort, at frivillige er en nødvendig del af det danske redningsberedskab. Frivillige er en vigtig ressource, og de yder et stort bidrag til at opretholde et alsidigt beredskab, hvilket politikerne har set meget positivt på. Desværre blev resultatet af forliget lidt skuffende for Beredskabsforbundets ved-kommende, hvilket blev diskuteret med Forsvarsministeriets afdelingschef Bjørn Bisserup på temadagen.

Branding af frivillige og BeredskabsforbundetDer er behov for at synliggøre de frivil-lige, deres opgaver og indsatser, Bered-skabsforbundet og forbundets arbejde og projekter yderligere i fremtiden. Det er en nødvendighed, hvis vi skal være en synlig og markant organisation inden for redningsberedskabet, i mediernes søgelys og befolkningens bevidsthed.– Vores arbejde starter i dag. Vi skal al-lerede fra i dag gøre politikerne, medierne og befolkningen opmærksomme på, hvad vi kan, at vi er uundværlige, og at vi er en nødvendig del af redningsberedskabet. I denne forbindelse handler det om synlig-hed – om at brande Beredskabsforbundet. OG det skal vi alle sammen være med til. Vi har alle et ansvar for, at Beredskabsfor-bundets projekter og kampagner samt de frivilliges arbejde er synligt. Det er vejen frem for os, hvis vi skal være en organi-sation, der vejer tungt, og som folk lytter til. I løbet af det sidste år har vi været rigtig gode til at få medierne til at lytte. Det gælder både lokalt og landsdæk-kende. Specielt en række kampagner, en række holdninger til beredskabs- og samfundsrelaterede emner samt en lang række af de frivilliges indsatser har gjort, at Beredskabsforbundet i høj grad har været nævnt i medierne det seneste år, forklarede Bjarne Laustsen. En række af årets kampagner og projekter blev gen-nemgået: Hjertestarterkampagnen i sam-arbejde med TrygFonden, afholdelse af førstehjælpskurser på de danske småøer, forebyggelse af brand i kolonihaver samt Projekt Ældresikkerhed.– Førstehjælp er et af vores væsentlige områder. Vi har et velfungerende og stort instruktørkorps. Førstehjælp er også et kodeord ude i samfundet. Således har vi gennem fondsansøgninger og sponsorater skaffet mange penge hjem til vores før-stehjælpsvirksomhed til indkøb af dukker, materiel og hjertestartere. Vi har desuden produceret vores egen førstehjælpsbog, og jeg ved, at endnu en bog er lige om

hjørnet. I 2006 lukkede adgangen til be-folkningskurser i august – det samme ser ud til at gøre sig gældende for i år. Det kan ærgre, at så mange danskere i løbet af årets sidste måneder må gå forgæves, hvis de gerne vil have et førstehjælpsbe-vis. Men på den anden side er det heldig-vis positivt, at SÅ mange danskere gerne vil lære det. Det ligger jo fint i tråd med vores vision om at skabe øget tryghed i samfundet, berettede en stolt præsident.

FremtidenAfslutningen på den mundtlige beretning blev brugt til at fokusere på fremtiden. Hvor skal Beredskabsforbundet og de frivillige bevæge sig hen? Hvilke opgaver ligger forude?– Der ligger nye udfordringer, nye bjergeta-per foran os, som vi skal have besejret. Vi har brug for det. Det er en nødvendighed for os, så vi kan styrke vores position i redningsberedskabet. Vi skal i gang med nye projekter, nye kampagner og nye tiltag, der kan styrke de frivillige og Beredskabs-forbundet. Jeg ser gerne, at vi fortsætter den udvikling, som Beredskabsforbundet har været inde i de seneste par år. Her tænker jeg specielt på dialogen med poli-tikerne samt styrkelsen af frivilligområdet og synligheden af Beredskabsforbundet og de frivilliges opgaver, sagde Bjarne Laustsen afslutningsvis.

Anders Samuelsen genvalgt som vicepræsidentNæste punkt på dagsordenen var det reviderede regnskab, der blev fremlagt af vicedirektør Solveig Andersen. Regnska-bet blev godkendt uden bemærkninger. Derefter blev en række vedtægtsændrin-ger sat til debat og afstemning. Afslut-ningsvis blev det med et enigt landsråd vedtaget, at Anders Samuelsen fortsætter som vicepræsident for Beredskabsforbun-det de næste to år. ú

Landsrådsmøde

Beredskab�

Beredskab6 7

Beredskab6

Hæderstegn

Af Mads JakobsenFoto: Niels Nyholm

Beredskabsforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer forbundets hæders-tegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab. På billedet ses de ni modtagere, som fi k overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsråds-møde i Nyborg.

På billedet ses fra nr . 3 til venstre:• Viceregionsleder Irene Bonde Christen-

sen, Region Syddanmark• Beredskabsmester Jørgen Kragh,

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev

•Kolonnechef Martin Thomsen, skolechef Beredskabsstyrelsens Højskole i Snek-kersten

• Regionsleder John Larsen, Region Sjæl-land

• Beredskabschef Ole Borch, Vejle Kom-mune

• Frivillig Lis Sonne, Bornholm Kreds• Brandchef Tommy Bøgh Sillemann,

Frederiksberg Kommune • Kredsleder Christina Refshauge Foged,

Rudersdal-Hørsholm Kreds• Frivillig Lena Kaas Gluver, Allerød Kreds

Yderst til venstre ses:• Beredskabsforbundets landschef Bent

Mortensen• Vicelandschef Nina Lindhardt

Yderst til højre forbundets præsident • Bjarne Laustsen.

Den tiende hæderstegnmodtager, vicebe-redskabsinspektør Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, kunne ikke være til stede på landsrådsmødet og fi k derfor overrakt hæderstegnet ved en senere lejlighed. ú

hæderstegn

2007

Beredskab6 7

“Vi sikrer, at det altafgørende kald kan foretages hver gang“

I august og september kommer Zenitel til dig

For demo af TETRA og faglig information om dine nye muligheder med nettet.

• Information om teknologien• Applikationsmuligheder• Demo af de nye terminaler• Råd og vejledning om implementering

Mød os på FKB årsmøde og få mere information om, hvornår vi besøger dig:

Stand T4 i teltet!

Eller ring til os for en aftale - vi har byggeklodserne til SINE4343 7411 - www.zenitel.dk

Se også Roadshow

kalenderen på vores hjemmeside

www.zenitel.dk

Zenitel Denmark A/S, Park Alle 350 A, 2605 Brøndby, telefon +45 43 43 74 11, fax +45 43 43 75 22

[email protected], www.zenitel.dk

Beredskab_aug2007.indd 1 13-07-2007 14:41:01

Temadag 2007 Efter succesen ved sidste års Landsrådsmøde blev der lørdag den 16. juni igen afholdt en temadag med tre overordnede temaer og gæstetalere. Ikke overra-skende handlede første tema om det nyligt indgåede beredskabsforlig.

Af Line Nielsen Foto: Niels Nyholm

Beredskabsforliget ved Bjørn Bisserup

Det var afdelingschef for Forsvarsmini-steriet Bjørn Bisserup, der skulle lægge ud med at fortælle om ministeriets syn på forliget og Beredskabsforbundets rolle i forhandlingerne op til indgåelsen af forliget. Bisserup forklarede, at forliget var blevet forsinket, fordi Forsvarsministeren havde et ønske om, at man var længere fremme i forhold til den tværgående kom-munikation, således at de var sikre på, at de økonomiske forpligtelser på beredska-bet i den sammenhæng blev afdækket i forbindelse med forliget. Bisserup havde desuden oplevet Beredskabsforbundet som meget aktivt i forsøget på at påvirke resultatet og forhandlingerne både før, under og efter høringsrunden:– Jeg kan derfor bevidne over for lands-mødet her i dag, at forbundets præsident, landschef og direktør har gjort alt for at fremme forbundets synspunkter i forbin-delse med de politiske forhandlinger om indholdet af aftalen, sagde Bisserup.

Hvorfor politikerne så ikke sagde ja til det hele, havde Bisserup flere forklaringer på. I forhold til forbundets ønske om obligato-risk anvendelse af frivillige i kommunerne, så mente Bisserup, at man fra statens side var meget forsigtig med at pålægge kommunerne opgaver, som man oplevede, at de i virkeligheden burde håndtere i det lokale selvstyre, bl.a. via den risikobasere-de dimensionering. I forhold til forbundets krav om, at de frivillige skulle registreres i ODIN og også gerne i Ressourcedataba-sen, mente Bisserup, at kommunerne al-lerede registrerer de frivillige i ODIN, men han vil gerne på ny opfordre kommunerne til at registrere sine frivillige. Forbundets ønske om politisk accept af forbundets katastrofeorganisation, mente Bisserup, allerede var blevet behandlet i forbindelse med Frivilligenhedens arbejde i 2004. Frivilligenheden, som havde den daværende præsident for Beredskabsfor-bundet som formand, fandt ikke, at forsla-get burde gennemføres. Bisserup havde således ikke mere at tilføje til den sag og gik videre til at tale om selve bevillingen. Beredskabsforbundet havde ønsket at få, hvad der svarede til en øget bevilling på lidt over 200 procent, hvilket Bisserup ikke mente lå lige for. Han hæftede sig i stedet for ved, at forbundet havde fået en forøgelse på mere end 10 procent, og det mente han, var et godt resultat – set med regeringens og Forsvarsministeriets øjne. Dette skulle nemlig ses i lyset af, at den generelle vækst på beredskabsom-rådet var på seks procent. Han glædede sig i øvrigt over, at det for første gang i nyere tid var lykkedes at knække kurven på de til stadighed faldende bevilliger på beredskabet. – Jeg håber, at I alle forstår, at den poli-tiske og økonomiske virkelighed betyder, at ikke alle ønsker kan imødekommes,

sagde Bisserup, som mente, at de politiske partier havde valgt at prioritere det samlede statslige og kommunale beredskab ud fra en helhedsbetragtning, uden dog at glemme de frivilliges mu-ligheder for at bidrage til et godt bered-skab. Bisserup fremhævede herefter, at de ressourcer, man ønsker at spare ved omlægninger og effektiviseringer, kan anvendes til nye initiativer på beredskabs-området. Samlet betyder det, at der ved fuld implementering af aftalen i 2010 vil kunne iværksættes nye initiativer for ca. 60 millioner kroner om året, hvilket skal sammenholdes med en samlet bevilling på 500 millioner kroner. Bisserup var så-ledes ikke enig i, at de frivillige var blevet svigtet i den nye aftale. – Aftalen efterlader, efter vores opfattelse, et klart indtryk af, at der fortsat skal være fokus på udvikling og anvendelse af de frivillige, og at de frivillige ressourcer bør udnyttes bedre, end de gør i dag, sagde Bisserup. Han afsluttede sin tale med at sige, at han håbede, at forbundet vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med at indfri de politiske for-ventninger om et endnu bedre og robust redningsberedskab.

Beredskabsforliget ved Bjarne Laustsen

Beredskab�

Beredskab�

Temadag

Præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, kommenterede heref-ter på forliget. Laustsen var glad for, at Forsvarsministeriet havde noteret sig, at forbundet havde gjort en stor indsats i forbindelse med forliget. Laustsen glæ-dede sig ligeledes over bredden i forliget og mente, at elementer som etablering af CBRN-instituttet, styrkelse af atombered-skabet, udvidelse af indsatslederuddan-nelsen, forbedring af befolkningsinforma-tionen i krisesituationer, samt fornyelse og tilførsel af materiel til beredskabscen-trene er med til at sikre et funktionsdu-eligt redningsberedskab. Desuden sagde Laustsen, at forbundet hilser det velkom-ment, at arbejdet med dimensioneringen af det statslige redningsberedskab skal munde ud i en analyse, der afvejer fordele og ulemper ved at adskille myndigheds-områder og operative opgaver. Forbundet føler dog, at de kommunale og organisati-onsmæssige aktører er underrepræsente-rede i arbejdet. – Det skal i øvrigt heller ingen hemmelig-hed være, at vi på en række punkter føler, at vores egne forslag er blevet overhørt i processen, fortalte Laustsen og pegede herefter på to elementer. Det første ele-ment var midler:– Ikke fordi midler i sig selv er et mål, men fordi vi føler, at vi med forholdsvis få midler kan tilføre samfundet meget. Ved det netop indgåede forlig var vort største ønske at sikre midler til etablering af en regional konsulentordning, som skulle un-derstøtte de frivillige ledere i den enkelte region i forhold til fx beredskabskommissi-onerne, beredskabschefer og borgmestre, organisatoriske forhold, vejledning om de frivillige og meget andet, som vores ledere nu engang ikke har tid til, fordi de også har et arbejde ved siden af. Vi noterede os også opbakning fra adskillige partier, men det blev så ikke til noget i denne omgang. Det betyder til gengæld ikke, at vi har opgivet sagen; vi må bare arbejde det hårdere for næste gang at nå vores mål, sagde Laustsen. Det andet element var Hjemmeværnet, som Laustsen understregede, at forbun-det har det fint med, og at der mange steder i landet er en rigtig god dialog med

Hjemmeværnet. Dog mener forbundet ikke, at Hjemmeværnet bør være en del af Frivilligkontaktudvalget, der er redningsbe-redskabets samarbejds- og koordinations-organ for de frivillige. – Det er godt nok fastslået i aftalen, at det ikke er hensigten at ændre på den nuværende opgavefordeling inden for red-ningsberedskabet og de frivillige i Hjem-meværnet. Men med det udgangspunkt har vi svært ved at se, hvorfor Hjemme-værnet så skal repræsenteres her. Men også det blev vedtaget, og så må vi se at få det bedste ud af den konstruktion, der nu bliver lagt op til, sagde Laustsen. Når dette så var sagt, fremhævede præsiden-ten dog også nogle af de gode elemen-ter i forliget set i forhold til de frivillige. For eksempel skal der gennemføres en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet samlet set styrkes, og her er Beredskabs-forbundet direkte involveret i arbejdet. Af andre positive forhold nævnte Laustsen også, at Frivilligcentret i Hedehusene vi-dereføres, at hverveindsatserne ved de to DFI’er i Hedehusene og Herning styrkes, at hverveindsatsen af de kommunale frivil-lige skal have øget fokus, og at der skal etableres et landsdækkende register for frivilligt personel, der kan indsættes både i Danmark og internationalt. – Og så må vi da heller ikke glemme, at forbundets bevilling er blevet forøget med 1,5 mio. kroner årligt i forligsperioden, selv om det er noget fra det niveau, vi havde ønsket, sluttede Laustsen.

De frivillige og Falck ved Ole Qvist PedersenVicedirektør i Falck, Ole Qvist Pedersen, lagde ud med at fortælle lidt om Falck som organisation. Falck har bl.a. om-kring 50.000 kursister i førstehjælp og brandslukning i Danmark om året. Qvist Pedersen fortalte herefter, at grunden til, at Falck gerne vil have et øget samarbejde med Beredskabsforbundet, er, at:– … de opgaver, som frivillige kan udføre, i meget stort omfang supplerer de opgaver, som vi udfører med vores eget personale, mante Qvist Pedersen. Falcks personale er blevet mere og mere specialiserede, og de har fået mere og mere uddannelse.

Det betyder også, at dette personale arbejder med mere og mere specialise-rede opgaver, og så er der en lang række opgaver, som bliver tilbage. Derfor er der mange muligheder for, at Falck kan få et øget samarbejde med de frivillige. Der er både opgaver i kommunerne, men også i Falcks eget regi. I kommunerne er der flere opgaver, som frivillige kan varetage, bl.a. inden for ældresikkerhed. I øjeblik-ket er der et projekt i gang i Allerød og et andet i Herning, hvor opgaven består i at bistå Falck under store indsatser i forbin-delse med ekstreme vejrforhold, hvor der kan være behov for, at der er rigtig mange, der giver en hånd med. Aftalen er her, at Falck kan trække på de frivillige, hvilket sker via den kommunale indsatsleder. – Der er en lang række forhold, der skal være på plads. I det her tilfælde er der tale om, at der helt klart skal være en betaling for opgaverne, for hvis vi udnyt-ter de frivillige til at varetage opgaver for vores abonnenter, så er det klart, at det skal honoreres på en eller anden måde, sagde Qvist Pedersen. Da Falck sidste år manglede instruktører, tilbød Beredskabsforbundet sin assi-stance, men i sidste øjeblik dukkede der alligevel instruktørkræfter op i Falcks eget regi, så Falck blev nødt til i første omgang at takke nej til tilbudet fra forbundet. – Men vi tror stadig væk på, at der er en fremtid i et samarbejde på det område, selv om det første forsøg ikke gav det resultat, vi havde forventet oprindeligt, »

Beredskab�

Beredskab�

Temadag

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: [email protected]

sagde Qvist Pedersen. Han sluttede af med at sige, at han mente, at samarbej-det mellem Falck og Beredskabsforbundet er blomstret op i det seneste år, og at det er et samarbejde, som han ser rigtig mange perspektiver i fremover.

De frivillige og Falck ved Nina Lindhardt

Vicelandschef i Beredskabsforbundet, Nina Lindhardt, fortalte, at der gennem mange år har været et lidt spredt samar-bejde mellem Falck og de frivillige, men at der inden for de sidste 18 måneder er sket en udvikling. Det startede med, at Falck havde et indlæg på Landsledelses-seminariet i Tinglev i 2006. Indlægget førte til, at man sagde, at det kunne være, at der kunne udvikles et mere formalise-ret samarbejde. – Nu er det ikke nogen hemmelighed, at der i hvert fald tidligere har været nogle spændinger mellem de frivillige og Falck, og et nærmere samarbejde mellem Falck og Beredskabsforbundet vil også af nogle betegnes som temmelig kontroversielt. Men det er måske netop derfor en god grund til at drøfte det på sådan en tema-dag som i dag, mente Lindhardt. Herefter nævnte Lindhardt nogle af de ting, som havde været oppe i de seneste knap to år. Falck og Beredskabsforbundet indgik i 2006 en sponsoraftale fra 2006 til 2008, der indebærer, at Falck årligt sponserer Beredskabsforbundet med 100.000 kr. Forbundet skal så være med til at synliggøre Falck mere, og Falcks logo er og vil således være at fi nde på fl ere af forbundets brochurer. I forhold til instruktørsamarbejdet forkla-rede Lindhardt, at ca. 70 instruktører fra Beredskabsforbundet havde meldt sig til at assistere Falck, men at det viste sig, at man ikke fi k brug for instruktører ude-fra, fordi der ikke var den store kursus-søgning, som man havde regnet med.

Men selve samarbejdet mellem Falck og Beredskabsforbundet var forløbet ganske udmærket. Lindhardt kunne endvidere for-tælle, at pilotprojektet i Allerød omhandler ældresikkerhed, og at forbundet tilbyder en foredragsvirksomhed om ældresikker-hed, mens Falck står for sikkerhedstjek i hjemmet. Der var også et mere indirekte samar-bejde i forbindelse med forliget, idet Falck, før forliget blev indgået, udarbejdede en klar støtteerklæring til forbundets syns-punkter til Forsvarsministeren. Efter forli-gets indgåelse har forbundet så forsøgt at fremme Falcks muligheder for at engagere sig i implementeringen af forliget. Det er svært at vide, hvad der kommer ud af de specifi kke henvendelser, men Falck og Beredskabsforbundet har fundet ud af, at de kan koordinere henvendelserne og bakke hinanden op. – Det er vores opfattelse, at samarbejdet mellem de forskellige dele af rednings-beredskabet er inde i en meget positiv udvikling. Der er kommet et bedre sam-arbejde mellem parterne, og vi er blevet bedre til at kommunikere med hinanden både internt og eksternt. Og det er jo en glimrende forudsætning for det videre samarbejde, sagde Lindhardt. Et eksem-pel på dette er Den Danske Redningsbe-redskabspris, hvor næsten alle aktører i redningsberedskabet er gået sammen om at hædre den eller de i redningsbe-redskabet, som har gjort sig mest fortjent til prisen. Det nyeste i forbindelse med samarbejdet er endvidere, at korpslæge Sven Trautner fra Falck har indvilliget i at være Beredskabsforbundets nye lægefag-lige konsulent. – Forbundet er stolt over at kunne råde over adgang til så højt kvalifi ceret råd-givning inden for førstehjælpsområdet, som jo er et af vores fl agskibe, sluttede Lindhardt.

Samarbejdet med FKB ved Ole BorchBestyrelsesmedlem i Foreningen af Kom-munale Beredskabschefer, Ole Borch, startede med at sige tillykke med forliget. Han syntes, at forbundet var kommet godt fra det, og han håbede, at forbundet ville udnytte det. Borch fastslog herefter:– Er behovet for frivillige der? Ja, det er det. Vil kommunerne spare de frivillige væk? Nej, det vil de ikke, det viser proces-sen i forbindelse med kommunesam-menlægningen; det viser sig i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. Så det tegner godt. Jeg husker nogle årsmøder tilbage, hvor kirkegårdsstemnin-

gen i den grad prægede det her lands-rådsmøde. Sådan er det ikke mere. Der er optimisme, det er godt, mente Borch. Han mente desuden, at der kommer fl ere frivillige fremover. – Og der vil jeg godt fra kommunerne sige: Forvent ikke at alting falder på plads Dag 1. Vi skulle lægge kommuner sammen, vi skulle afslutte den risikobaserede dimen-sionering, så der er nok at se til, fortalte Borch. Han mente, at der er mange for-dele ved kommunalreformen, bl.a. er der sket en styrkelse af struktur og opgavefor-delingen, hvilket betyder større enheder, større faglighed og et bedre fagligt miljø. – Det betyder, set fra vores synspunkt, at vi får overensstemmelse mellem mål og midler, fordi vi også får et beredskab, der er tilpasset de lokale risici. Vi får, selv om det ikke fylder meget i debatten, forhå-bentlig større fokus på forebyggelse. Vi får et politisk fokus på vores område, fordi det bliver et lokalpolitisk ansvar, sagde Borch.

Han fortalte så om sit syn på de frivilliges rolle. Han mente, at der var masser af op-gaver, og han opfordrede til at mødes om at lave dem. Herefter adresserede Borch de frivillige:– Når I som frivillige er derude, så skal I have vilje til forandring. Det vil sige, at hvis vi har problemer med en kommu-nalstruktur og en risikobaseret dimen-sionering, så må I forstå hvorfor. I skal kunne de rigtige opgaver, og I skal være til rådighed. Det er ikke en social forening. I skal støtte op omkring de kommuner, som I har kontrakt med – det er utrolig vigtigt, at kommunerne opfatter jer som positive samarbejdspartnere. Og at I dermed også fremstår som gode ambassadører for det samlede redningsberedskab, udviser dygtighed og ordentlighed, sagde Borch. Han gik derefter videre til at tale om, at

Beredskab10

Beredskab11

Temadag

FKB gerne så Beredskabsforbundet som en demokratisk organisation med en valgt ledelse. FKB betragter forbundet som det foreningsmæssige ståsted for de frivillige og mener, at forbundet har en informa-tionsmæssig nøgleposition, hvor der er mulighed for at sætte fokus på det nye menneskelige potentiale i samfundet. Det bliver en alt overskyggende opgave, fordi mange konkurrerer om folks fritid, mente Borch. – I er klart – og det er bevist især her efter kommunalreformen – den primære aktør for hvervning af frivillige til rednings-beredskabet. I er langt hen ad vejen nogle rigtig gode, loyale samarbejdspartnere, som har et rigtigt godt image ude i kom-munerne, sagde Borch og sluttede af med at sige, at Beredskabsforbundet, ifølge FKB, er det naturlige valg som observatør i kommunernes beredskabskommissioner.

Samarbejdet med FKB ved Bent MortensenLandschef for Beredskabsforbundet, Bent Mortensen, startede med at sige, at FKB er den aktør inden for beredskabsområ-det, der betyder allermest for Beredskabs-forbundet. Det var dog ikke for at nedgøre de andre aktører. – Men beredskabscheferne, de er jo der, hvor de fleste af vores medlemmer er, og beredskabscheferne har en helt afgøren-de betydning for netop de frivillige, som er vores medlemmer, sagde Mortensen og fortalte, at 3.100 af de ca. 5.000 frivillige i Beredskabsforbundet er frivillige i en kommune. Forbundets opgave er at tale de frivilliges sag og at arbejde for bedre vilkår for de frivillige. Som regel giver det ikke problemer i kredse og kommuner, fordi beredskabschefen grundlæggende har samme interesse som forbundet. Summen giver et bedre beredskab, mente Mortensen. Han fortalte derudover, at FKB og Beredskabsforbundet som oftest var enige. De mål, som FKB har, og de mål, som forbundet har, er næsten de samme, men selvfølgelig er der situationer, hvor de ikke er helt enige.Mortensen understregede herefter, at det, han nu gik videre til, ikke skulle opfattes som kritik, og at han derfor ville sige det så klart som muligt:– Det er min helt klare opfattelse, at FKB

arbejder for at få frivillige i redningsbered-skabet, fordi foreningen mener, at frivillige er med til at give et bedre beredskab. Og jeg mener, at FKB som forening arbejder for, at de frivillige har gode vilkår. Jeg mener, at vi med beredskabscheferne har gode arbejdsgivere til vores frivillige. Vi i

Beredskabsforbundet vil gerne være med på den vogn, for vi er nu engang stærkere, når vi er flere, sagde Mortensen. Herefter nævnte han forskellige fora og kampag-ner, hvor FKB og Beredskabsforbundet havde arbejdet sammen for de frivillige. Set med Beredskabsforbundets øjne er der altså tale om et godt og nødvendigt samarbejde, men forbundet er dog, i modsætning til FKB, lidt skeptisk over for den risikobaserede dimensionering. Når forbundet er skeptisk, så er det ikke på grund af hovedparten af de 98 kommuner, men forbundet er bange for, at enkelte kommuner måske kan lade sparehensyn gå forud for et godt og forsvarligt bered-skab, frygtede Mortensen og indrømmede, at han håbede, at han tog fejl. Derudover kunne Mortensen ikke lade være med at nævne forliget, hvor Bered-skabsforbundet havde henvendt sig til en række aktører inden for beredskabet og bedt om støtte til bl.a. en øget bevilling. Han mente, at det var en trist oplevelse, at FKB som den eneste meddelte, at de egentlig syntes, at forbundet havde de penge, som de havde behov for. Det sidste ømme punkt, Mortensen nævnte, var omkring problemer med de frivilliges forhold ude i kommunen.– Nogle gange sidder jeg tilbage med

det indtryk, at beredskabscheferne, FKB, nærmest har den holdning, at når der er problemer ude i en kommune, så er det i hvert fald ikke noget Beredskabsforbun-det som organisation skal blande sig i – ’det skal vi nok klare selv’. Vi blander os nu alligevel. Jeg synes, at beredskabsche-ferne egentlig bør være glade for det, for vores principielle holdning, når vi blander os – det skal I ikke tage fejl af – det er, at det er beredskabschefen, der er che-fen. Hvis de frivillige ikke kan enes med chefen, så er det per definition chefen, der har ret, og det kender vi også fra en arbejdsplads. Hvis ikke man som ansat kan enes med sin arbejdsgiver, sin chef, så skal man nok finde et andet arbejde. Og jeg vil alligevel sige, at netop når man er frivillig, så gælder det i endnu højere grad, end hvis man er ansat lønslave. Det er beredskabschefen, der styrer det. Og det må de frivillige acceptere, sagde Mortensen. – Det kræver en god beredskabschef at have gode frivillige. Men i de situationer, hvor det altså ikke er de frivillige, men den ansatte, der har problemet, der kunne vi godt ønske os en lidt mere aktiv indsats fra FKB. At behovet er til stede, det kunne man måske udlede af, at den sidste undersøgelse Beredskabsforbundet har lavet, den viser, at der kun er 61 af landets 98 kommuner, der bruger frivillige eller agter at bruge frivillige efter kom-munalreformen, fortalte Mortensen, og understregede, at både han og Ole Borch mente, at dette tal var for lavt. Mortensen sluttede af med at fortælle, at Ole Borch havde efterlyst loyalitet fra Be-redskabsforbundet. Mortensen sagde, at forbundet vil være loyalt, men at loyalitet ikke er det samme som at være ubetinget enige. – FKB må acceptere, at Beredskabsfor-bundet har nogle holdninger, og vi arbejder for dem. Dermed ved FKB også, hvor de har Beredskabsforbundet. Forskellige holdninger er altså ikke per definition il-loyalitet, mente Mortensen og tilføjede, at forbundet vil strække sig langt for at fast-holde og udvikle samarbejdet, fælles hold-ninger og fælles opgaver, og at forbundet håber, at FKB vil gøre det samme. ú

Afdelinger i Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus og København

SIKKERHEDTrådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice Tlf. 7010 6555

Prisbillig løsning eller store moderne komplekse systemer.

Beredskab10

Beredskab11

Temadag

Af Per Kjærholt, Beredskabsforbundet

Den 24. april udsendte Forsvarsminister Søren Gade en pressemeddelelse om, at han samme dag havde indgået aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010. I pressemeddelelsen udtaler Søren Gade bl.a. ”Jeg er meget tilfreds med, at der nu er forhandlet en aftale på plads” og ”Med aftalen er der lagt op til en styrkelse af redningsberedskabet, hvilket er vigtigt, for at vi kan modstå de mange-artede udfordringer og risici og dermed leve op til målsætningen om et robust og sikkert samfund”.Jeg tror, at alle parterne omkring det dan-ske redningsberedskab blev glade for, at der nu var indgået en aftale. Ikke mindst fordi forhandlingsforløbet denne gang blev så langstrakt, som det var tilfældet.Efter vores opfattelse indeholder forliget både gode og knap så gode resultater. På den brede vinkel er der grund til at se positivt på den styrkelse, som forliget indeholder bl.a. vedrørende:

• etablering af et CBRN-institut• styrkelse af atomberedskabet• udvidelse af indsatslederuddannelsen• forbedring af befolkningsinformationen i

krisesituationer• samt fornyelse og tilførsel af materiel til

beredskabscentrene.

Alt sammen forhold der skal være med til at sikre et kvalificeret redningsberedskab i et samfund, hvor trusler og risici konstant ændrer sig og til at understøtte vores muligheder for internationale indsatser. På samme måde kan man håbe, at den uddannelsesreform, som ligger implicit i forliget, også vil medvirke til fremover at styrke redningsberedskabet.

På den brede vinkel er det også Bered-skabsforbundets håb, at det arbejde, der nu skal gennemføres vedrørende dimen-sionering af det statslige redningsbered-skab, kan munde ud i langsigtede fordele for det samlede redningsberedskab. Fx er vi godt tilfredse med, at arbejdet også skal munde ud i en analyse, der afvejer fordele og ulemper ved at adskille myn-dighedsområder og operative opgaver. På negativsiden føler vi nok her, at de kom-munale og organisationsmæssige aktører er underrepræsenterede i arbejdet. Dog skal det anerkendes, at der er besluttet etableret en slags følgegruppe for de organisationer m.v., der ikke direkte er involveret i arbejdet. I det følgende vil jeg holde mig primært til de frivilliges forhold.

Om processenDen 10. oktober 2005 modtog Søren Gade Beredskabsforbundets bud på, hvad det kommende beredskabsforlig efter 2006 burde medtage.

Der var tale om forholdsvis få punkter:• Vi ønskede, at det blev obligatorisk, at

frivillige indgår i kommunernes rednings-beredskab, og at de frivillige får fuldt medlemskab i alle beredskabskommis-sioner

• I forligsteksten fandt vi grund til, at det blev fastslået, at begrebet ”frivillig” er synonymt med frivillige i redningsbered-skabet, herunder Beredskabsforbundet, og ikke omfatter organisationer uden for det civile redningsberedskab

• Systemteknisk ønskede vi, at frivillige registreres i dels Ressourcedatabasen dels ODIN, og skal kunne behandles datamæssigt som en særskilt persona-lekategori

• Vi bad om midler til en tiltrængt styr-kelse af forbundets organisation qua øgede finanslovsbevillinger på fra godt 11 mDKK i 2006 til ca. 28 mDKK i de kommende år

• Vi efterspurgte en politisk accept af en landsdækkende implementering af katastrofeorganisationen i statsligt regi

• Vi foreslog etablering af et frivilligcenter i Odense som et element i redningsbe-redskabet for Fyn

• Og sidst foreslog vi en styrkelse af KIP’en og evt. en styringsmæssig/admi-nistrativ placering ved BF.

De nævnte forhold, fandt forbundet, var i overensstemmelse med de politiske inten-tioner fra beredskabsforliget fra 2002 om øget anvendelse af frivillige i redningsbe-redskabet. I slutningen af 2005/begyndelsen af 2006 stod vi samtidig med resultatet af en nylig gennemført analyse af behovet for frivillige i kommunerne. Kort fortalt dokumenterede analysen, at der var et aktuelt behov på omkring 800 yderligere frivillige og efter den 1.1.2007 på ikke under 1.500 frivillige. Og det skal i den forbindelse bemærkes, at analyseresulta-tet kun var baseret på en reel besvarelse fra lidt over halvdelen af landets davæ-rende kommuner.Den følgegruppe, som forbundet havde knyttet til forligsarbejdet, var derfor for-holdsvis fortrøstningsfulde i slutningen af 2005. Ultimo 2005 og primo 2006 havde følgegruppen den første serie af drøftel-ser med de landspolitiske ordførere for forsvar og redningsberedskab. Stort set overalt blev følgegruppen godt modtaget, og alle de politiske ordførere var indstil-let på en konstruktiv dialog om sagen. Det bør nævnes, at i foråret 2006 var

REdnInGSBEREdSKABSFoRlIG EFTER 2006 - en lang proces med et beskedent resultat

Beredskab12

Beredskabsforlig

der blandt aktørerne på det beredskabs-politiske område en generel forventning om, at der blev vedtaget et forlig inden folketingets sommerferie, ganske som det før har været en tradition. Fra Forsvarsmi-nisteriets side var der ingen tegn på, at forliget ikke skulle indgås inden sommer-ferien. Sommeren gik imidlertid, og efter sommerferien måtte vi erkende behovet for en ny intensiveret dialog om forliget med de politiske ordførere. Ved denne nye møderække var det fortsat følgegrup-pens opfattelse, at de politiske ordførere var meget positive angående de frivilliges behov, og forventningerne var således gode til, at der kunne opnås et rimeligt resultat. I løbet af efteråret tilkendegav Forsvarsministeren flere gange, at forliget kun havde mindre knaster, og at alt ville være på plads inden årets udgang.Den 9. november 2006 fik forbundets følgegruppe foretræde for det samlede Forsvarsudvalg. Omkring en uge senere forelå ministeriets første oplæg til for-ligstekst. Det var ganske overraskende læsning, ikke bare for Beredskabsforbun-dets repræsentanter, men for de fleste af aktørerne i det danske redningsberedskab og tilsyneladende også for en række af de politiske ordførere. Af Beredskabsfor-bundets synspunkter var kun ganske få tekniske synspunkter om registrering af de frivilliges kompetencer m.v. medtaget. Samlet førte det til, at forbundets følge-gruppe for tredje gang tog kontakt til de politiske partiers ordførere, og havde hen over årsskiftet og i starten af 2007 endnu en række individuelle møder med de en-kelte partier. Og der er god grund til igen at nævne, at ordførerne har været lydhøre og konstruktive over for betydningen af de frivillige i redningsberedskabet.I den sidste runde fokuserede følgegrup-pen på det forhold, der er mest betydende for forbundet og de frivilliges udvikling, nemlig tilførsel af midler. Målsætningen var at etablere en ny slagkraftig orga-nisation. De områder, der primært var påregnet styrket, var:

• Regionerne via etablering af ansatte konsulenter

• Forbundets udvikling m.h.p. at kunne matche det omgivende samfunds behov kvalitativt i forhold til bl.a. beredskabs-kommissioner, beredskabschefer og borgmestre

• Landsorganisationen og landskontoret

• De frivilliges vilkår (herunder informa-tion om de frivillige samt kredstilskud til hvervning og uniformering m.v.)

• Befolkningsuddannelse og -information.

Der er god grund til at fremhæve, at sam-fundet årligt sparer et stort millionbeløb på de frivillige i redningsberedskabet. Det er dog ikke det vigtigste – det vigtigste er, at de frivillige altid står til rådighed, når samfundet rammes af brand og ulykker, storm, naturkatastrofer og nu om dage også af terroristaktioner. Det er også vigtigt, at vi yder en stor forebyggende indsats for befolkningens sikkerhed i form af uddannelse og information, samt at de frivillige medvirker til fremtidig rekruttering af nye frivillige.

EFTER VORES OPFATTELSE VAR PRO-CESSEN HER I SLUTNINGEN AF APRIL 2007 STRAKT MEGET LANGT I RELATION TIL BÅDE FORSVARS- OG BEREDSKABS-POLITISKE ORDFØRERE OG TIL RED-NINGSBEREDSKABETS INTERESSENTER

Den politiske aftale kom så den 24. april.

Om resultatetFor de frivillige var resultatet overvejende en skuffelse. Kort og godt blev Bered-skabsforbundets ønsker imødekommet med –• at der etableres et landsdækkende

kompetenceregister for de frivillige dækkende både statslige og kom-munale frivillige til både nationale og internationale indsatser

• at de frivillige tilføres 1,5 mDKK årligt i forligsperioden.

Dette resultat til trods for, at alle de individuelle drøftelser, som følgegruppen har gennemført med både forsvarspoliti-ske og beredskabspolitiske ordførere ved alle partier, kun er forløbet konstruktivt og med stor lydhørhed for de frivilliges behov og for betydningen af de frivillige for det danske redningsberedskab. Retfærdig-hedsvist skal det dog nævnes, at adskil-lige af vores partnere i redningsbered-skabet ikke forstår vores skuffelse, men faktisk synes, at vi har fået et godt forlig. Det er selvfølgelig alt sammen et spørgs-mål om forventninger. Man må så bare konstatere, at vores forventninger – ikke mindst efter de mange positive politiske tilkendegivelser – var betragteligt større.

Udover de forhold, som vi anmeldte, var der dog også andre positive elementer for de frivillige, herunder:

• Der er nedsat to arbejdsgrupper til hhv. dimensionering af det statslige red-ningsberedskab og gennemførelse af en undersøgelse af, hvordan frivilligområ-det styrkes. Arbejdsgrupper, hvor forbun-det er repræsenteret begge steder

• Frivilligcentret i Hedehusene videreføres og styrkes materielmæssigt

• Hverveindsatserne ved de to DFI’er i Hedehusene og Herning styrkes

• Hverveindsatsen af de kommunale frivil-lige skal have øget fokus.

Vi må imidlertid stille os selv spørgsmå-let, hvorfor resultatet er blevet, som det er. For os at se er der kun to svar på det spørgsmål:

A . Regeringen har ikke haft til hensigt at bruge væsentligt flere penge på red-ningsberedskabet, eller i hvert fald ikke på de frivillige i redningsberedskabet

B . Når det er tilfældet, kan regeringen ikke tillægge de frivillige i rednings-beredskabet og deres opgaver nogen betydelig vægt, uanset de to forhold:

Efter vores opfattelse kunne det være ønskeligt med lidt mere samfundsmæs-sigt perspektiv om nytteværdi.Det er fx beklageligt at måtte konstatere, at de godt 4.500 aktive frivillige i Dan-mark, der til en hver tid står parat med en indsats for samfundets bedste, samlet set kun vurderes med en minimal brøkdel af den værdi som fire – sikkert udmærke-de – direktører i Københavns Lufthavne får for at blive siddende i deres stilling i et år efter, at staten solgte hovedparten af sine

a . At de sammen med de del-tidsansatte brandfolk udgør grundstammen i det danske redningsberedskab, og at de frivillige tegner ca. 30 % af alt personel i redningsberedska-bet.

b . At det fra regeringens side gentagne gange er blevet fremhævet, at redningsbered-skabets frivillige er vigtige for det samlede danske beredskab, og at der skal arbejdes med at videreudvikle anvendelsen af de frivillige.

»

Beredskab1�

Beredskabsforlig

aktier. I marts måned 2007 måtte Finans-ministeren nemlig ud og kommentere, at de fi re mand i direktionen i Københavns Lufthavne har fået et fastholdelsestil-læg på 75,5 millioner kroner for 2006 – naturligvis ud over deres løn på ca. 23 millioner kroner. Finansministerens kom-mentar var, at ”en sådan bonus måske ikke er uproblematisk”. To dage senere var historien død. Med til historien hører, at staten stadig ejer 33,8 % af Køben-havns Lufthavne.

Beredskabsforbundet bad om ca. 16 millioner kroner årligt til de frivillige i forligsperioden. De fi re direktørers bonus, for bare at blive siddende i deres stil-linger, kan dække Beredskabsforbundets anmodning om øget bevilling til samtlige frivillige i hele forligsperioden plus knap et år til. Resultatet for de frivillige svarer til, at bevillingsforøgelsen kan dækkes af lufthavnsdirektørernes bonus for at blive siddende i deres stillinger i et år, i samlet 50 år. Man kunne måske lidt drillende

ønske sig, at vi henhørte til Finansmini-sterens regi. I hvert fald er resultatet nu et faktum, og for os betyder det bare, at vi i de kommende år har en betydelig opgave med at arbejde for et bedre resultat ved det næste forlig, sådan at vi på sigt kan sikre de frivilliges eksistens og vilkår.Som et led i det arbejde har den lang-strakte proces alligevel medført en fordel. Det kan måske umiddelbart lyde lidt bag-vendt, men netop fordi forløbet har været så langstrakt, har forbundets følgegruppe

haft en meget tæt dialog med folketingspolitikerne i løbet af det sidste 1½ år. Det har betydet, at følgegruppen har været i direkte dialog med Forsvarsudvalget og gentagne gange i individuel mø-dedialog med de enkelte medlem-mer af forsvarsudvalget fra alle partier i Folketinget. Processen har gjort, at vi gentagne gange har fået mulighed for at redegøre og argumentere for forbundets behov med politikerne, og det har medført, at Christiansborg-kend-skabet til de frivillige i rednings-beredskabet nok nu er på sit højeste i mange år. Bemærkel-sesværdigt har det været, at vi stort set over alt er blevet mod-taget meget positivt og lydhørt, og resultaterne har efter vores opfattelse ikke helt modsvaret indsatsen, så er jeg sikker på, at fundamentet for fremtidige politi-ske drøftelser er lagt i forbindelse med forligsarbejdet.Hvad, der nu er vigtigt, er, at vi på alle niveauer fastholder og udbyg-ger de politiske kontakter, vi her har fået. Og det er ikke bare gjort ved at vedligeholde og styrke det landspolitiske kendskab til os. Mindst lige så vigtigt – måske endda vigtigere – er det, at der også på lokalt niveau arbejdes målrettet på at påvirke samfun-dets beslutningstagere. Så det gælder for os alle, at vi godt kan begynde at se frem mod det næste forlig. ú– ren råstyrke!

Hvem passer på dem, der passer på andre? Med en fabriksproduceret Scania CrewCab rækker den sædvanlige høje Scania sikkerheds-standard helt om på bagerste række. Scania CrewCab er udviklet og produceret fra ende til anden i samme kvalitet – nemlig den bedste.

Sikkerhed for sikkerhed...Fabriksbygget CrewCab fra Scania

Beredskab1�

Beredskab1�

Beredskabsforlig

Der blev den 24. april indgået en aftale mellem de politiske partier om redningsberedskabet i perioden 2007-2010. SF og Enhedslisten deltog ikke i forliget. Så vidt Beredskabsforbundet er orienteret skyldes det en uenighed om, at Hjemmeværnet indarbejdes i det civile redningsberedskab qua det noget udefi-nerbare begreb ”Totalforsvar” og som deltager i Frivilligkontakt-udvalget.

Fakta om forliget er:• Det var målsætningen fra Forsvarsministeren at nedlægge

niveau 2 beredskabet. På grund af omfattende protester fra aktørerne i redningsberedskabet er sagen imidlertid blevet henlagt til en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en analyse vedrørende dimensionering af det statslige redningsbered-skab, herunder organisation, struktur og kapacitet og behovet for at opretholde de ni nuværende kommunale støttepunkter, der er statsligt finansieret. Beredskabsforbundet finder, at den kommunale interesse er underprioriteret i arbejdsgruppen og har anbefalet en ændring i repræsentationen

• Der etableres et nyt virtuelt uddannelsessystem med forank-ring i Beredskabsstyrelsen

• Bernstorff nedlægges – lederuddannelserne flyttes til Tinglev og til en kursusenhed centralt placeret i styrelsen

• Indsatslederuddannelsen styrkes fra 3 til 7 uger• Hold- og indsatslederuddannelsen samles i Tinglev• En del – ikke nærmere definerede – uddannelser flyttes til

hhv. Hjemmeværnets kursusejendom i Søgårdlejren, Hjemme-værnsskolen i Nymindegab, Forsvarsakademiets kursuscenter på Høveltegård og Forsvarets Sundhedstjenestes kursuscenter på Flyvestation Skalstrup

• Man overvejer at flytte styrelsen fra Birkerød til ”en mere cen-tral placering i forhold til den øvrige krisestyringsorganisation”

• Det krigsmæssige beredskab nedlægges • Der bliver etableret et CBRN-institut i styrelsens regi. Institut-

tet skal varetage alle CBRN-opgaver relateret til sikkerheds-mæssige trusler

• Atomberedskabet skal styrkes, herunder bl.a. på Færøerne og i Grønland

• Gasrensemateriel på Bornholm bliver fornyet• Der tilføres flere midler til afholdelse af centrale øvelser• Der etableres en hjemmeside med henblik på information til

befolkningen i krisesituationer

• Der tilføres ressourcer til rådgivning, vejledning og tilsyn med de kommunale beredskaber

• Der etableres et evalueringsinstitut i Beredskabsstyrelsen med den opgave at beskæftige sig med tværgående bered-skabsfaglig indsats

• Frivilligcentret i Hedehusene videreføres• Hverveindsatsen til DFI’erne i Hedehusene og i Herning styr-

kes• Hverveindsatsen af kommunale frivillige skal have øget fokus• Der etableres et landsdækkende register vedrørende frivilligt

personel, der kan indsættes såvel nationalt som internationalt• Der tilføres midler til nyt og øget materiel til de fem statslige

beredskabscentre og frivilligcentret i Hedehusene • Der etableres et stående beredskab i forbindelse med brand

ombord på skibe til søs• Danmark skal have kapacitet til at kunne indsætte assistan-

cestyrker til international humanitær støtte og civiladministra-tion

• Med henblik på det internationale samarbejde om civilbeskyt-telse udsendes en fast dansk rådgiver til Bruxelles

• Hjemmeværnet bliver medlem af frivilligkontaktudvalget, og udvalgets opgaver skal redefineres som konsekvens heraf

• Der gennemføres en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet samlet set kan styrkes

• Der afsættes midler til det statslige redningsberedskab til anskaffelse af digitalt radiomateriel og til dækning af rednings-beredskabets andel af fællesudgifter ved drift af et landsdæk-kende radiokommunikationssystem (30 mDKK i forligsperio-den)

• Den økonomiske ramme for det statslige redningsberedskab øges til følgende (PN 2007):

• De frivillige og forbundet tilføres 1,5 mDKK årligt i perioden, idet redningsberedskabets informations- og oplysningspulje på ca. 300 tDKK samtidig nedlægges. ú

REdnInGSBEREdSKABET EFTER 2006 – FAKTA OM AFTALERESULTATET

Millioner kroner 2007 2008 2009 2010Det statslige redningsberedskab 461,2 491,3 484,7 487,1

Beredskab1�

Beredskab1�

Beredskabsforlig

Hjertestartere skallokaliseres Beredskabsforbundet ønsker en kortlægning af alle

hjertestartere i Danmark. Det vil kunne være med til at redde liv.

Af Mads Jakobsen

Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne. Kun 4-5 procent overlever – og det er for få, når man sammenligner dette med overle-velseschancerne i bl.a. Norge og England. Her har de gennem en målrettet indsats og effektivisering af opsætningen formået at øge overlevelseschancerne, så de ligger

omkring 20 procent.

Registrering af hjertestarterne

Ved at regi-strere, hvor

hjertestar-terne er opsatte, og ved at opsætte dem på steder,

hvor sandsynligheden for hjertestop er stor, så kan antallet af personer, der over-lever et hjertestop, minimum fordobles. Alarmcentralerne kan således fortælle folk, der har ringet 1-1-2, at der rundt om hjørnet hænger en hjertestarter. Der kommer fl ere og fl ere hjertestartere op at hænge i det offentlige rum. Dette får nu Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen, til at gå til regeringen: – Hjertestarterne er ikke synlige nok. Vi har behov for en kortlægning af, hvor de er for at udnytte dem bedst muligt, for eksempel sådan, at alarmcentralernes personale kan hjælpe folk med at fi nde dem. Vi har også brug for registreringen for at kunne parre den indsats, vi i Bered-skabsforbundet gør for fl ere startere, med erfaringerne med, hvor de fl este hjertetil-fælde sker, siger han. Hver dag får mere end ti i Danmark hjertestop og dør, før de når hospitalet. Kun 4-5 procent overlever, men mange fl ere kan reddes med hurtig indsats med førstehjælp og en hjertestar-ter, forklarer Bjarne Laustsen.

Erfaringer fra USA understøtter dette. Overlevelsesprocenten er blevet væsent-ligt højere i lufthavnene i Chicago, USA,

som følge af, at der er blevet opsat hjer-

testartere. Her har der i løbet af en 2-årig periode været 18 tilfælde af hjertestop, og i 11 af disse tilfælde har personen over-levet som følge af brug af hjertestarter. Den gennemsnitlige overlevelse ved de 18 hjertestop var på 61 procent. I de tilfælde, hvor første stød blev givet inden for 5 mi-nutter efter, at hjertestoppet var indtruffet, var overlevelsen på 67 procent. Ved hurtig hjertestart, hvor første stød blev givet af en sikkerhedsvagt inden for 3 minutter efter, at hjertestoppet var indtruffet, var overlevelsen oppe på 74 procent.

Hjertestop forekommer statistisk set hyppigst disse steder:

• Steder med meget høj befolkningstæt-hed eller persontrafi k, for eksempel store togstationer, busterminaler, offent-lige pladser og centrale gågader.

• Store sportscentre med fysisk udfol-delse, som øger risikoen for hjertestop.

• Steder, hvor ældre eller grupper med større risiko for hjertestop er, for eksem-pel ældrecentre og plejehjem. ú

Tlf. 75 57 53 33 · www.trotters.dk · [email protected]

ADR 2007 er trådt i kraftFå din uddannelse opdateret. Se trotters hjemmeside,

eller ring efter oversigt på planlagte kurser.

Beredskab16

Beredskab17

Hjertestarter

hver femte brand i danmark skyldes elektricitet

Af Mads Jakobsen

Danskerne er vilde med gør-det-selv-ar-bejde. Faktisk så meget, at el-installatio-ner gør hjemmet til en brandfælde. Der er således skjulte fejl og mangler i el-instal-lationerne i syv ud af ti ejerboliger, og det er alt for mange. Jo ældre din bolig er, og desto mere gør-det-selv-arbejde, der er lavet på den gennem tiden, jo større er risikoen for, at det går galt. Grunden til dette er, at skif-tende beboere igennem årene har gået og repareret på el-installationerne. Dermed er risikoen for, at der vil kunne udbryde el-relaterede brande væsentlig forøget.

Parcelhuse den største synderEn undersøgelse fra Elektricitetsrådet vi-ser, at der er markant flere skjulte fejl i de elektriske installationer i ejerboliger og én-familiehuse end i lejligheder. Under tilsy-nene fandt Elektricitetsrådet i gennemsnit 16 fejl pr. ejerbolig. Det tilsvarende tal for andelsboliger var 10, mens lejeboliger lå på godt 6 fejl pr. bolig. Over halvdelen af fejlene i ejerboligerne er farlige fejl, som kan medføre brand.Men det er ikke kun fejl i installationerne, som kan medføre brand. Vi er også for dårlige til at anvende el-artiklerne. Mange el-brande skyldes nemlig forkert betje-ning af dem. Det er klassiske fejl som at glemme at slukke komfuret og at tilslutte alt for mange ting til samme kontakt, så der sker en overophedning. Under alle omstændigheder anbefales det, at din bolig er udstyret med røgalarmer og evt. også slukningsmateriel. I 2006 omkom syv personer i brande, hvor årsagen skyld-tes elektricitet. Tallet i 2005 var seks omkomne. ú

hvAd må du SElv? Når der skal arbejdes på el-installationen i din bolig, er der nogle opgaver, som du selv må udføre. Andre opgaver kræver en autoriseret el-installatør. Helt over-ordnet må du gerne selv udskifte alle synsdelene: Det vil sige de ikke-tekniske dele, som du umiddelbart kan se på dine stikkontakter og afbrydere. De synlige dele er for eksempel rammer, tangenter og dækplader.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen må du selv, når strømmen er afbrudt:• Udskifte eller montere stikpropper, ledningsafbrydere, apparatkontakter og

transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.). • Reparere el-apparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en

tilledning) og udskifte en fatning. • Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord – og

dermed med to huller – op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel er alt mate-riel, der har en IP20 mærkning eller ikke har IP-mærkning.

• Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord – og dermed med tre huller – op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder.

• Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunk-tion o.lign. i boligen.

• Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belys-ning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.

• Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anven-des til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer.

Alle andre opgaver end dem, som er nævnt ovenfor, er forbeholdt autoriserede el-installatører!

I tvivl?Er du i tvivl, skal du kontakte en autoriseret el-installatør – også selv om du allerede er gået i gang med arbejdet. Husk at en overtrædelse af reglerne kan betyde, at din forsikring ikke dækker, hvis der sker en skade på grund af en ulovlig installation. I værste fald kan du risikere, at du eller din familie kommer til skade.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen og elinstallatørernes forening er vores boliger fulde af forkerte og farlige el-installa-tioner. Derudover er vi for dårlige til at bruge elektriske apparater rigtigt. Det fører hvert år til cirka 3.000 el-rela-terede brande.

Beredskab16

Beredskab17

Brand

Beredskabs-forbundet har fået pengehjælp til førstehjælpForeningen Østifterne har i april 2007 begavet Beredskabsfor-bundet med et sponsorat øremærket til indkøb af nye første-hjælpsdukker. Foreningen Østifterne er en af ejerne af Nykredit og samarbejder med Nykredit om skadeforebyggende aktiviteter. Direktør Kent Ekman, Foreningen Østifterne, udtaler: – Det har været en rigtig god aktivitet, Foreningen Østifterne her har kunnet støtte, idet det desværre kun er de færreste, der i dag overlever i tilfælde af hjertestop. Han håber, at indkøbet af førstehjælpsdukkerne i forbindelse med den påtænkte førstehjælpsundervisning kan være med til at forbedre statistikken og give de ramte større mulighed for overlevelse. Således er sponsoratet med til at vedligeholde kvaliteten af Beredskabsforbundets i forvejen solide førstehjælpskurser. Des-værre er det nemlig tilfældet, at en stor del af de førstehjælps-dukker, som Beredskabsforbundets 360 instruktører bruger i deres undervisning i dag, er nedslidte eller endnu værre ikke funktionsduelige, hvilket har betydet, at der er mangel på nye førstehjælpsdukker. Det har sat sit præg, at førstehjælpsduk-kerne til sammen har været brugt af mere end 90.000 kursister de sidste 4-5 år, og derfor er Foreningen Østifternes bidrag en kærkommen hjælp til Beredskabsforbundet. I dag har cirka 16 % af den danske befolkning et gyldigt før-stehjælpsbevis. Det er godt, men kunne blive bedre. Vi ved, at korrekt ydet førstehjælp, i tidsrummet mellem ulykken indtræffer og til redningsmandskabet når frem, kan redde liv. Beredskabsforbundets førstehjælpskurser udbydes til den alme-ne befolkning. Beredskabsforbundet er den største udbyder af førstehjælpskurser i Danmark, og kurserne når således et stort antal borgere i Danmark. I forbindelse med førstehjælpskurserne bruges førstehjælpsdukkerne til den praktiske undervisning af kursisterne, og dukkerne er dermed med til at give kursisterne en håndgribelig forståelse for førstehjælp via test og situati-onsøvelser. Foreningen Østifternes sponsorat er derfor meget samfundsgavnligt, da det på denne måde sikres, at borgerne får indlært de livreddende færdigheder korrekt. ú

I ethvert parforhold gælder det: Prøver man at lave hinan-den om, bliver man alene igen. Når DHS og Ginge-Kerr har valgt at gå sammen under fællesnavnet Kidde Danmark A/S, er det fordi vi supplerer hinanden godt – og dermed beriger uden at begrænse. Vi har hver især en fortid, så det batter: Henholdsvis 90 og 96 års erfaring med brandslukning, sikringssystemer, kaldesy-stemer og intern kommunikation. I vores parløb har det nok først og fremmest været for-nuften, der har talt. Men derfor kan hjertet godt være med. Faktisk tror vi slet ikke på, at noget kan fungere uden. Læs mere på www.kidde-danmark.dk

Efter flere års samliv tager vi skridtet fuldt ud…DHS og Ginge-Kerr bliver til Kidde Danmark.

Kidde_bryllup91x260.indd 1 29/06/07 10:26:19Beredskab1�

Beredskab1�

Frivillige

Beredskabsforbundet står vagt vedkunstudstilling på Fredensborg Slot

Af Mads Jakobsen

Den 1. juni indviedes udstillingen officielt med tilstedeværelse af Hendes Maje-stæt Dronning Margrethe. Der er offentlig adgang til udstillingen hver fredag, lørdag og søndag kl. 11-15 i perioden 2. juni til 29. juli 2007. Beredskabsforbundets frivil-lige står vagt ved udstillingen og sørger for, at besøgende får en god oplevelse. Igennem de seneste år har forbundets frivillige stået vagt ved en lang række kunstudstillinger på bl.a. Amalienborg og Christiansborg Slot. Beredskabsforbundet blev således også i åbningstalen rost for et hidtidigt godt samarbejde af direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlov.

Udstillingen i Fredensborg præsenterer Didrick Gerckens hovedværker, sarko-fagerne over Christian 5. og Dronning Charlotte Amalie – og sarkofagerne over Frederik 4. og Dronning Louise. Hvor Chri-stian 5. skildres som sejrrig krigsherre, afbildes hans efterfølger, Frederik 4. som den kærlige landsfader, der vinder freden til gunst for sine undersåtter. Sarkofager-nes relieffer fortæller detaljeret historien om monarkerne og deres dronninger. Udstillingen viser også Didrick Gerckens

arbejder i forbindelse med opførelsen af Fredensborg Slot fra 1720 og ombygnin-gen af Københavns Slot, forgængeren for det første Christiansborg Slot. Gercken var involveret i alt fra trappesten og skor-stenenes fundamenter til altertavlen på Københavns Slot og facadedekorationen på Fredensborg Slotskirke med kongens portræt. Endelig kan man se eksempler på Gerckens arbejder for Christian 6. og for private opdragsgivere. ú

Den 2. juni slog Havrema-gasinet, Slotsgade 11 i Fre-densborg, dørene op for en ny sommerudstilling. ”Kongen og Hofbilledhuggeren – skabel-sen af en landsfader” handler om Frederik 4.’s billedhugger Didrick Gercken og viser både originalfragmenter, gipsafstøb-ninger og fotografier af hans værker.

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Hendes Majestæt Dronningen overværer direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlovs åbningstale

Beredskab1�

Beredskab1�

Af Torben Brødbæk, Strategi- og udvik-lingschef i Beredskabsforbundet

Opgørelser fra Statens Institut for Fol-kesundhed viser, at faldulykker blandt personer over 60 år alene i 2005 med-førte 45.000 henvendelser til skadestuer, 13.000 heraf med efterfølgende hospi-talsindlæggelse. De hyppigste skader er hoftebrud, håndledsbrud, sår i hovedet og kvæstelser forskellige steder på kroppen. De alvorligste heraf er brud på hofte eller lårben, hvilket forekommer ca. 6.000 gange årligt. Yderligere resulterer faldulyk-ker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning. Også brandulykker rammer ifølge statistik-kerne den ældre befolkning hårdest. Det kan skyldes nedsat reaktionsevne hos de ældre, som både kan have betydning for, hvordan man reagerer på en opstået brand og for sandsynligheden for at starte brand, fx ved at glemme tændte cigaretter eller elektriske apparater. Langt største-delen af ofrene for dødsbrande er over 60 år. Grundlæggende er det ikke en nyhed, at ældre er særligt udsatte for ulykker i hjemmet. Derimod er det ganske aktuelt, at der nu i Beredskabsforbundets regi gennemføres en målrettet indsats for at forebygge skaderne med Projekt Ældresik-kerhed. Beredskabsforbundet ønsker at gå i spidsen for et sådant initiativ. Pro-jekt Ældresikker-hed henvender sig til medborgere over 60 år. Projektet vil målrette sikker-hedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat, dvs. forebyggelse af ulykker i hjemmene. Ældresikkerhedskonceptet dækker over foredrag om forebyggelse af ulykker i hjemmet og sikkerhedstjek i hjemmet, herunder forebyggelse af fald- og brandulykker.Den målrettede ældresikkerhedsindsats sker i samarbejde med Falck. Beredskabs-forbundet er ansvarlig for afholdelse af foredrag om ældresikkerhed, mens Falck vil forestå sikkerhedstjek i de ældres hjem, hvor der bl.a. opsættes røgalarmer og uddeles sikkerhedsmåtter. Derudover

er der etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergotera-peutforeningen, ligesom lokale politikere, kommunale beredskabschefer, ældreple-jen, plejehjem og plejehjemslignende boli-ger er blevet kontaktet. Det er hensigten, at foredragene om Ældresikkerhed bl.a. afholdes i ældreorganisationerne.Målet med Projekt Ældresikkerhed er, at ældresikkerhedskonceptet implementeres på landsplan pr. 1.1. 2008. Ældresikker-hedskonceptet vil dog først blive afprøvet og testet inden for et geografisk afgræn-set område for, at ældresikkerhedsind-satsen kan blive igangsat på landsplan på den bedst tænkelige måde den 1.1. 2008.

Pilotprojekt AllerødBeredskabsforbundets landskontor har i juni aftalt med de frivillige og den kommunale beredskabschef i Allerød at afprøve ældresikkerhedskonceptet som et pilotprojekt i Allerød kommune med opstart den 1.8. 2007 og resten af 2007. De frivillige i Allerød vil afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck vil gen-nemføre sikkerhedstjek i hjemmet. Det er dog muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi, så-fremt interessen er til stede. De frivillige, der ønsker dette, vil derfor blive uddannet af Falck.

I forbindelse med indsatsen i Allerød er der imidlertid en række opgaver, der skal gennemføres. For det første skal frivillige i Allerød uddannes til at blive foredrags-holdere. Dette vil ske på et kursus af en dags varighed, hvor blandt andre konsu-lent Benthe Petersen vil stå for undervis-ningen. Selve det indholdsmæssige i ud-dannelsen tilrettelægges af regionsleder Else Højsager og Benthe Petersen.Det er intentionen, at en række af de frivil-lige i Allerød kan tage ud som foredrags-holdere inden for bl.a. de lokale ældreor-ganisationer i Allerød.

Beredskabsforbundet råder samtidig over nogle ældresikkerhedskufferter, der indeholder en række produkter relateret til forebyggelse af ulykker i hjemmet, og som foredragsholderne vil medbringe til foredragene.I forbindelse med gennemførelse af pilotprojektet i Allerød vil Beredskabsfor-bundets landskontor stå for den daglige koordinering og planlægning af foredrage-ne om ældresikkerhed i samarbejde med de frivillige i Allerød. Projektet evalueres til december. De erfaringer, der vil blive gjort i Allerød, skal være med til at styrke ældresikkerhedsindsatsen, når Projekt Ældresikkerhed overgår til landsplan.Landskontoret vil samtidig være ansvarlig for at etablere en ”netværksorganisa-tion” af foredragsholdere på landsplan til efteråret, samt stå for annoncering og information om ældresikkerhed på regio-nalt og kommunalt niveau i samarbejde med regionsledere, kredsledere og andre frivillige. I forbindelse med etablering af en ”netværksorganisation” af foredrags-holdere vil der i næste nummer af BERED-SKAB være et ’stillingsopslag’ angående det at blive foredragsholder. Såfremt man ønsker at blive foredragsholder vil det være muligt at kontakte Beredskabsfor-bundets landskontor efter næste udgave af BEREDSKAB. Det vil bl.a. fremgå af ’stillingsopslaget’, hvad foredraget mere

præcist inde-holder og hvilke forpligtelser, der er forbundet med det at blive foredrags-holder.Der er således en række vigtige

opgaver, der må løses i nær fremtid, og Beredskabsforbundets landskontor vil derfor fremover informere om Projekt Æl-dresikkerhed i bl.a. bladet BEREDSKAB, BF Nyhedsbrev og på www.beredskab.dk, ligesom der vil blive informeret om ældre-sikkerhed per brev. Afslutningsvis skal det nævnes, at vi på Beredskabsforbundets landskontor er glade for de positive tilbagemeldinger, der har været vedrørende Projekt Ældresikker-hed i Beredskabsforbundets organisation og blandt samarbejdsorganisationerne og kommunerne. ú

Projekt Ældresikkerhed

Projektet vil målrette sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat, dvs. forebyggelse af

ulykker i hjemmene

Projekt Ældresikkerhed

Beredskab20

Bogudgivelse

”Fra chef via patient til menneske”Af Mette Højgård Pedersen, strategi- og udviklingskonsulent i Beredskabsforbun-det

I forbindelse med Beredskabsforbundets hjertestarterkampagne har der været rettet kontakt til en lang række private personer og virksomheder for at informere om vigtigheden af hjertestarterkurser og ophængning af hjertestartere. Bered-skabsforbundet er i denne sammenhæng blevet opmærksom på, at Carsten Lie Johansson har forsøgt at skaffe spon-sorer til udgivelse af bogen om blodprop i hjernen ”Fra chef via patient til men-neske” ved omtale af bogudgivelsen i ”Sjællandske”. Mette Højgård Pedersen i Beredskabsforbundets strategi- og udvik-lingsafdeling har tilbudt Carsten sin hjælp til at søge midler til udgivelse af bogen, da Beredskabsforbundet som frivillig hjæl-peorganisation ønsker at være behjælpe-lig med, at Carstens beretning kan være med til at hjælpe andre patienter med en blodprop.

En hård kampCarsten Lie Johanssons liv ændrede sig totalt, da han fik en blodprop i hjernen i 2001. I 32 år havde han været ansat i Falck, senest som områdechef i det

daværende Storstrøms Amt. En funktion, som han var utrolig glad for. Han sad i Le-dernes Hovedorganisation i flere år og gik op i det organisatoriske arbejde med liv og sjæl. Det satte en blodprop en effektiv stopper for. Carsten kæmpede en hård kamp med genoptræning, for hans mål var at komme tilbage til sit job så hurtigt som muligt. Skønt Carsten var blevet lam i venstre side, havde han svært ved at ac-ceptere sin nye situation. Det endte med, at Falck måtte konstatere, at Carsten ikke længere havde en fremtid i organisatio-nen, og da han blev fyret, blev han både ulykkelig, bitter og følte, at Falck havde afsagt hans dødsdom for en periode.

Brug for informationSom patient havde Carsten Lie Johansson et behov for at opnå informationer om andres erfaringer med at få en blodprop, der lå ud over de faktuelle oplysninger, som han modtog i forbindelse med sy-gehusindlæggelsen, der i alt varede 5 ½ måned og bestod af genoptræning. Han ønskede informationer, der kunne give ham en fornemmelse af, hvordan livet ville være efter en blodprop, hvilke problemer der pludselig opstår, og især hvordan man kommer videre med både fysiske og psykiske begrænsninger. På opfordring af

en fysioterapeut har Carsten Lie Johans-son skrevet en bog om sine oplevelser i forbindelse med blodproppen. Meningen med bogen er, at den skal være en hjælp til andre nyramte patienter i relation til, hvilke mulige faser, man vil gennemgå efter at have fået en blodprop. Der er et liv efter en blodprop, også for pårørende. Bogen beskriver, hvordan Carsten som tid-ligere patient er blevet et menneske igen med et indhold i hverdagen og fornyet livskvalitet.

Stadig en aktiv tilværelseCarsten Lie Johansson er i dag aktiv medlem i Hjernesagens lokale afdeling, hvor han via patientforeningens ”varme linie” hjælper nyramte og deres pårørende telefonisk ved at komme med gode råd til at komme videre. Derudover er han stedfortræder i Handicaprådet, medlem af De Samvirkende Invalideforeninger og Ældresagen. Desuden er han stadig aktiv i Lions og Frimurerlogen, som før han fik blodproppen. Det store engagement i frivilligt socialt arbejde har været med til at give Carsten en ny tilværelse og en ny uniform, som er meget vigtig for ham i dag. ú

Bogen kan bestilles på tlf .: 55 54 83 00

Carsten Lie Johansson, da han arbejdede hos Falck

Carsten Lie Johansson, som han ser ud i dag efter blodproppen

Beredskab21

Af Line Nielsen

Frivillig i mange årSteven er 33 år og har, siden han var 10-12 år, hjulpet til ved forskellige arran-gementer organiseret af Beredskabsfor-bundets frivillige. Og så snart han kunne skrive kontrakt som frivillig, gjorde han det, hvilket i dette tilfælde var, da han blev 16 år. – Så kunne man få lov at lave noget, som man syntes var sjovt, fortæller han. Steven finder det således både interes-sant og spændende at være frivillig i redningsberedskabet. Desuden har hans

far aftjent sin værnepligt i beredskabet, så Steven er nærmest opflasket med beredskabsarbejde. Steven har været kredsleder i Svendborg i omkring 4 år, og før det var han vicekredsleder.

Svendborg-kredsenDer er 55 frivillige i Svendborg-kredsen, men der er 5-6 nye på vej. I de sidste to år er der kommet cirka ti nye om året, fortæller Steven. Kredsen har lavet en speciel aftale med kommunen, om at folk, som melder sig ind i redningsbe-redskabet, også melder sig ind i Bered-skabsforbundet. Derudover ligger landets største søfartsskole SIMAC i Svendborg, og Steven fortæller, at nogle af de men-nesker, som tager kurser på skolen, gerne vil bruge det, de har lært, når de kommer i land, og derfor melder de sig ind i Bered-skabsforbundet. Der er lidt flere mænd end kvinder i kredsen, men ellers er det rimeligt fordelt. – Mere end 33 procent er kvinder. Der er også forholdsvis mange ægtefæller, men der er også andre, fortæller Steven. Aldersmæssigt er der en god blanding, og de frivillige er mellem 23 og 70 år. De aktive er dog ’kun’ op til et par og tres. Der er ikke mange helt unge, derimod er mange mellem 30 og 50 år.

Indsatser i kredsenI Svendborg er de frivillige ofte samariter-, brand- eller sikkerhedsvagter. De hjælper således til ved diverse arrangementer som Sankt Hans, ’Tåsinge rundt på 2 hjul’ og forskellige messer. De frivillige har lige-ledes passet brandstationen i Svendborg, da Falck holdte deres 100 års jubilæum sidste år. Under stormfloden i november

2006 blev kredsen ligeledes kontaktet af beredskabschefen, som bad dem om at have folk klar, da der var oversvømmelse ved et pumpeanlæg. To timer efter var otte frivillige klar. Fem af dem mødte ind og begyndte at fylde sandsække. Senere mødte to andre ind, og kort tid efter var der udrykning flere steder i byen. – Vi skulle blandt andet hjælpe Falck, da der var gået ild i et el-skab på grund af oversvømmelsen. Bagefter skulle vi ned i byen til Falck-stationen og lave kaffe til Falckredderne, fortæller Steven. Senere var de frivillige også med til at tømme en pumpekælder i et rensningsanlæg for vand. Her knoklede de fra kl. 22 til 7 næste morgen, så havde de en dags pause, hvorefter endnu et rensningsan-læg uden for byen skulle tømmes. Dette arbejde varede fra fredag kl. 15 til søndag eftermiddag, og 6-7 frivillige knoklede her døgnet rundt. Kredsen har brugt omkring 5.189 timer i 2006, inklusiv administra-tion og lignende.

Hvervning af nye frivilligeKredsen bruger p.t. ikke så meget tid på hvervning, mest fordi de ikke ved, hvad de skal hverve til. I Svendborg er det be-redskabschefen, der skal oprette uddan-nelsen, og indtil videre er der ikke oprettet nogen. Men snart skal der forhandles ny kontrakt, og Steven håber, at der bliver stablet en uddannelse på benene, måske engang i 2008. Generelt oplever Steven, at det er svært at hverve frivillige. – Hjemmeværnet har også svært ved det. Folk spørger: ”Hvad får vi for det?” Det skal gøre gavn for dem selv, før de gider, slutter Steven. ú

FAKTA om REGIon SyddAnmARK

• Der bor 1,2 millioner mennesker i regionen.

• Regionen består af 22 kommu-ner med Odense Kommune som den største (ca.186.000 indbyg-gere), og Langeland og Ærø kom-muner som de mindste (hhv. ca. 14.000 og 7.000 indbyggere).

• Hovedsædet er i Vejle.• Der er 20 kredse i regionen.• Regionsleder er Else Højsager,

1. viceregionsleder er Preben Jakobsen, 2. viceregionsle-der er Anders Rousing, og 3. viceregionsleder er Irene Bonde Christensen.

BEREDSKAB fortsætter sin serie om frivillige i fem kredse fra hver af de fem regioner. Vi interviewer fem kredsle-dere, som bl.a. fortæller om, hvad de frivillige i kredsen laver. I dette nummer taler vi med en kredsleder fra Region Syddanmark, nemlig Steven P. Rasmussen fra Svendborg-kredsen.

Frivillig i Region Syddanmark

Beredskab22

Beredskab2�

Region Syddanmark

Af Mads Jakobsen

Hjemmeværnet har i løbet af efteråret 2006 fået 24 sanitetstrailere i vognpar-ken, der er store nok til, at tilskadekomne kan ligge på en briks i traileren og få akut livreddende førstehjælp. Trailerne skal således kunne yde en bedre og mere kvalifi ceret førstehjælp i forbindelse med indsættelse i risikofyldte områder.

FørstehjælpsuddannelseHjemmeværnet opruster samtidig ud-dannelserne på førstehjælpsområdet, da der i efteråret 2006 blev oprettet en ny overbygningsuddannelse, som bygger på såkaldte PHTLS-principper [Prehospital Trauma Life Support]. Det uddannede mandskab, der skal bemande trailerne, når de skal ud på opgaver og eventuelle indsatser, er derfor nu så småt ved at være klar til opgaver. Faktisk har en af trailerne allerede været brugt i forbindelse med en trafi kulykke, da en sanitetsgruppe fra Nordsjælland tilfældigvis kom forbi et færdselsuheld på vej hjem fra et befa-lingsmandstræf. Her fi k gruppen hurtigt stabiliseret fi re unge mænd fra den for-ulykkede bil og sikret skadestedet.

Udvikling gennem fl ere årFrivillige hjemmeværnsfolk har været med til at udvikle traileren, som er bygget på Haarby Karosseri på Fyn. Udviklingen af traileren har taget cirka fi re år, og hver trailer koster knap en halv million kroner. Udgangspunktet for indkøbet og indretnin-gen af trailerne har været, at krigstruslen ikke eksisterer længere. Trailerne er der-for indkøbt til eget brug og skal primært bruges i forbindelse med Hjemmeværnets egne opgaver og øvelser. De kan selvføl-gelig også anvendes i katastrofeaktioner, hvis dette skulle blive en nødvendighed.

Mini-skadestueTrailerne er udstyrede med medikamenter og remedier til genoplivning, hjertestopbe-handling, rensning af sår, kulde- og æts-ningsskader, samt til at stoppe akutblød-ning. Der er desuden såkaldt traumelys med lavt strømforbrug. Traumelyset er blåt og ikke så kraftigt som hvidt og derfor mere brugervenligt over for patienter i choktilstand. Der er en vask med pumpe, egen generator og mulighed for tilslut-ning til normalt 230 volt elnet. Trailerne i sig selv er lette at håndtere og kan ved fremkomst til fx et skadested klargøres på kun fem minutter. Alt materiale ligger mere eller mindre klar til anvendelse inde i selve traileren.

Ikke konkurrencemæssig fordelDet vil ikke være Hjemmeværnets opgave at opsøge og overtage opgaver fra andre aktører på samariterområdet. Hjem-

meværnet vil derimod afvente og først påtage sig opgaver, når arrangører el. lign. henvender sig med en forespørgsel, om de vil kunne klare opgaven. Indkøbet af sanitetstrailerne skal derfor ikke ses som en konkurrencemæssig fordel for Hjem-meværnet i forhold til andre samariteror-ganisationer. Tværtimod vil det i særlige situationer være muligt også for Bered-skabsforbundet at låne disse trailere, hvor egne ressourcer ikke slår til. Trailerne udlånes i så tilfælde med Hjemmevær-nets uddannede personel – og skulle faktisk allerede have været anvendt ved Bella-centret i forbindelse med Falcks 100 års jubilæum. Alle aftaler var i orden, men desværre kunne det ikke lade sig gøre af pladsmæssige årsager.

Så vi glæder os over denne mulighed – også som udtryk for et øget samarbejde mellem de to frivilligorganisationer. ú

BEREDSKAB har af næstkommanderende delings-fører A. Lørup fået en fremvisning af Hjemmevær-nets nye sanitetstrailere, der nu er ved at være klar til at komme i drift over hele landet.

hjemmeværnetsmobile skadestue

meværnet vil derimod afvente og først

BEREDSKAB har af næstkommanderende delings-fører A. Lørup fået en fremvisning af Hjemmevær-

Beredskab22

Beredskab2�

Sanitetstrailer

Mange frivillige fra Det frivil-lige Redningsberedskab Born-holm mødte op til Hjemmevær-nets Gruppekonkurrence 07, som blev afviklet på Bornholm i Kristi Himmelfartsferien. Nog-le skulle hjælpe med forplej-ning til de mange deltagere i konkurrencen, mens andre var mødt op for at medvirke som kontrollanter.

Af Carsten Bjerg Fonsdal Mikkelsen, Infoassistent Bornholm Kreds

Formålet med konkurrencen var at finde Danmarks bedste hjemmeværnsgruppe. I løbet af torsdag og lørdag skulle mere end 40 hold á 8 personer gennemgå den individuelle prøve i førstehjælp, og samaritterne fra Det frivillige Redningsbe-redskab Bornholm havde på anmodning fra Hjemmeværnet udviklet en prøve, der viste sig at sætte mange under pres. Fle-

re faldgruber var lagt ind, og et benhårdt bedømmelsessystem belønnede kun de bedste. Resten måtte hjem og læse på stoffet igen. Hver eneste deltager i konkurrencen skulle selvstændigt give førstehjælp til en bevidstløs soldat, der var blevet stukket i brystet med en kniv. Og hvad er det nu førstehjælpsbogen siger om en lunge med hul i? Dét fik deltagerne så 10 minutter til at huske, mens samaritterne stod klar med pen og papir og kontrollerede indsat-

sen. Når tiden rakte til det, blev prøven sluttet af med en kort evaluering, hvor samaritten gav hjemmeværnssoldaten mulighed for at lære af eventuelle fejl. Vi er glade for at kunne stille vores ekspertise på førstehjælpsområdet til rådighed for hjemmeværnssoldaterne. Det er helt fint, at vi på den måde udnytter de særlige kompetencer, der findes inden for vore respektive kerneområder. ú

Frivillige kontrollerede hjemmeværnet

Beredskab2�

Hjemmeværnet

FrigørelsesprogramDet supersmarte klippeanvisningsprogram, der er blevet rost til skyerne. Med næsten alle bilmærker og med 1 års gratis opdatering.PC med software installeret bliver leveret køreklar.

NU OGSÅ MED Beredskabsstyrelsens Informationssystem om FARLIGE STOFFER lagt på PC som opslagsværk!

SERVICELMR reparerer alle mærker:

Asus PC, Crash Software og installering12.996,-ekskl. moms

– lidt mere radio ...ASUS - R2Hv Ultra-Mobile PC7” skærm med touch, men 12V lader og 220V lader, BlueTooth, Wireless og indbygget GPS antenne.www.lmr.eu

LMR Radiosystemer A/SEgevej 4

6200 Aabenraa

Telefon 7010 6555Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,

Odense, Århus og København

NirosMotorolaSwissphone

IcomKenwoodSAVOX

CeoTronicsRING OG HØR

NÆRMERE

i gruppeaftalen for medlemmer afBeredskabsforbundet

Rejseforsikring med global tryghed

Vi har udbygget vores årsrejseforsikring til Årsrejse Verden. Med den er du og din familie dækket

hele året – i hele verden – for kun 650 kr.

Ny bilforsikring

Prisen er afstemt efter, hvor mange kilometer du kører. 3 ud af 4 kunder kan spare op til 20 %.

Aflæs din kilometertæller og kontakt os, så lægger vi os i selen for at undersøge, hvad du kan spare

- udover de 18 %, du i forvejen kan få i gruppeaftalerabat hos os.

Ring og hør mere på 70 13 7.9. 13

- eller klik ind på: www.topdanmark.dk/beredskabog læs mere om gruppeaftalens fordele og betingelser.

Eller kig ind i en af vores 40 butikker.

07

-08

9

Beredskab2�

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

The VIKING advantage

Når hvert liv tæller... VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores brand-dragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks. EN469 og NFPA.

Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

Vi ses på stand 138 +139

på Årsmødet

Beredskab_H260x185.indd 1 06/07/07 12:44:51

Beredskab27

Frivilligcenter Hedehusene har travlt De frivillige tilknyttet Frivilligcenter Hedehusene har i den se-

neste tid været indsat til mange opgaver. Der er blevet givet assistance til mange af de omkringliggende kommuner.

Af Mads Jakobsen

I starten af maj var der indbudt til hædringsreception på Frivilligcentret, hvor nye befalingsmænd, frivillige der har været i redningsberedskabet i 10, 20 eller 25 år, samt Årets Frivillig ved Frivilligcenter Hedehusene blev hædret.Kolonnechef Stig Hammerhøj kunne gøre status over indsatserne i 2006 og de foreløbige indsatser i 2007. Essensen er, at der er brug for frivillige. I 2006 blev det således til hele 171 indsatser og et forbrug på 12.500 mandtimer. De mest krævende opgaver var i forbindelse med fugleinfl uenzaen, der ramte landet i marts 2006, og evakueringen af danske stats-borgere fra Libanon for godt et år siden. 2007 ser ud til at blive et endnu mere hektisk år for de frivillige. I starten af maj har de således været indsat i 50 gange og brugt mere end 15.000 mandtimer. En væsentlig forøgelse siden sidste år.

Af væsentlige indsatser kan nævnes:• Januar: Evakuering af beboere i to

højhuse i Rødovre, hvor der var sam-menstyrtningsfare

• Januar/februar: Forurening af drikke-vand i Køge. Vandudlevering samt kon-trol af rensning af vandhaner i private hjem

• Marts: Forplejning af Politiets Indsats-styrker i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset

• Marts: Brandslukning af større brand på Christianshavn samt forplejning af 80 brandfolk fra Københavns Brandvæsen

Stig Hammerhøj kunne således med tilfredshed gøre status over de frivilliges arbejde, men pointerede samtidig også, at

der fortsat skal arbejdes hårdt for at gøre de frivillige til en operativ del af rednings-beredskabet. Det kræver fornuftigt ma-teriel, faglige kompetencer og veluddan-nede frivillige. Frivilligcentret Hedehusene dækker et geografi sk komplekst område med mange indbyggere, og det stiller krav. Derfor vil centret fortsat arbejde på at nå på samme højde som andre beredskabs-centre. ú

Aage Rimmen (t.v.) får overrakt beviset på, at han er valgt til Årets Frivillig 2006 ved Frivil-ligcenter Hedehusene

Beredskab27

Falcks UddannelsescenterDen professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, første-hjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. per-sonaleudviklingsforløb, m.v.Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, [email protected]

Frivilligcenter Hedehusene

REGIonER oG KREdSE

REGIon noRdjyllAndSiden sidst har regionen afholdt et par regionsmøder med meget fin tilslutning, vi har også haft et infomøde, hvor vi diskute-rede lidt nyt og lidt renovering af vores gamle udstillingsmateriel. Vi har ikke haft alt vores materiel samlet før, så nu har vi fundet en rigtig god plads ved vores nye Infoassistent Jens Niss. Vi har på det sidste regionsmøde opfordret kredsene til at kontakte os, hvis de har noget af regionens materiale, så vi kan få det hentet. Vi tilbyder at komme og hente det, hvis der ikke er mulighed for at levere det til os.

Viceregionsleder Hardy Wounlund har desuden modtaget 25 års tegn. Det skete i Mariager-fjord ved sidste regionsmøde, og vi har været på Nyborgstrand til Landsrådsmøde, hvor Vicebrandinspektør Hans Jørgen Pedersen fra Frederikshavn (billedet) var indstillet

til hæderstegn af de frivillige. Han kunne desværre ikke deltage på Landsrådsmødet, så tirsdag den 20.6. afholdt Frederikshavn kreds en reception for ham, hvor han modtog hæderstegnet af Beredskabsforbundets præ-sident Bjarne Laustsen og Regionsleder Lene Schade. Tilstede var viceregionsleder Hardy Wounlund og nogle frivillige fra kredsen, samt fastansatte. Vi ønsker begge hjertelig tillykke med tegnene.

Tillige har vi i regionen deltaget i møder i Ny-borg, Odense og Tinglev så det har været lidt travlt på det sidste. Samtidig har vi udvidet vor region med en ny kreds Jammerbugt kommu-ne, hvor kredsleder er Tonny Mikkelsen og vi-cekredsleder er Casper Schandorff. Vi vil byde jer velkommen i Region Nordjylland og håber, at I får al medgang med den nye kreds, og en del nye frivillige. Nu står sommeren for døren, og vi ved, at I har drøntravlt ude i kredsene med forskellige arrangementer, og vi håber på, at vi kan komme rundt og kigge til jer i løbet

af sommeren. Vi er ved at planlægge vores seminar, som vil blive omkring Storebælt. I vil modtage mail om dette videre forløb senere, men hold jer opdateret på vores hjemmeside, der vil løbende blive opdateret kalender m.m. samt info om de forskellige arrangementer, der er rundt omkring i regionen.

Vi fra regionen vil ønske jer alle en rigtig god sommer. Viceregionsleder Hardy Wounlund

www.bfregion1.dk ú

REGIon mIdTjyllAndFavrskov KredsLille kreds med stor aktivitetVi har i 2007 gennemført tre aktivitetsdage i Favrskov Kreds. I vinterferien var vi i Haldum-Hinnerup Hallen og Hammel Hallen. I ugen op til Påske var vi i Hadsten Hallen. Vi har fået Info-Hverve midler til Haldum Hinnerup Hallen, ellers er det lokale LIONS Klubber, der har støttet os. I Hadsten var der også penge fra SPORT og KULTUR Fonden, fordi de syntes, at det er en god idé. De voksne har fået prøvet deres førstehjælp af, det var skræmmende, mange ville have det opfrisket, så det gav bonus, og det har allerede givet to kurser. Vi har i år haft besøg af et dukketeater og selvfølgelig en hoppepude, der var frugt-grønt og saftevand til alle, nogle herlige dage med hjælp fra 4 FRIVILLIGE, som er tilknyttet BR-FORBUNDET. Samlet på de tre dage har der været: 400 børn i alderen 2 til 6 år og 100 voksne.

Jørgen Møller

Frivillig ú FaneoverdragelseNår man nu har passet og plejet et kært barn i 17 år, der kun er blevet luftet ved Kongeski-bets ankomst til Århus, ved Valdemarsdag og sidst ved Kronprinseparrets Bryllup i Århus i

2004, er det vemodigt at sige farvel til den Fane, vi fik foræret i 1990 fra Danmarks Samfundet. Jeg var den heldige, sammen med en frivillig, at få den overdraget i Århus Rådhus Hallen. Meget festligt, når man står der og kigger på alle de andre flotte faner. I 2001 da vi måtte forlade vores andet hjem igennem 29 år, tog jeg fanen med hjem, og vi kunne ikke

levere den tilbage, da der var broderet på den.Hvad gør man så? Jo, man sender en ansøg-ning til Herning, om DFI’en ville have fanen stående, det ville de. Derfor trak Ole Mæh-lisen og jeg i den pæne uniform til temadag i Herning den 28. april 2007, og nu kan jeg se den oppe i biblioteket – altså bliver den i Redningsberedskabet.Irma Møller

Frivillig ú

Lemvig KredsDer har været strandrensning den 24. maj på strækningen mellem Thyborøn og Thorsminde. Knap 1.000 skolebørn deltog i rensningen, der varede det meste af dagen. Kredsen stod for forplejning (pølser, brød og sodavand) til børnene på Thyborøn Skole. Rensningen var en stor succes.I weekenden den 1. – 3. juni deltog vi på dyrskuet i Lemvig, der har omkring 12.000 besøgende. Vi havde en stand, hvor vi lavede kaffe og uddelte smagsprøver på vores koge-kunst fra feltkomfuret (retten var denne gang asiatisk inspireret). Dyrskuet blev også brugt til at uddele hvervebrochurer, fortælle om frivillige i redningsberedskabet samt fremvise vores førstehjælpskunnen.

Nitta Andreasen

Kredsleder ú

Skanderborg KredsIgen i år har de frivillige fra Brand & Redning Skanderborg overtaget en stor forplejningsop-gave fra Region Midtjylland. Sidste sommer var det verdensmesterskab i orienteringsløb, hvor der blev lavet varm forplejning til ca. 300 personer i ni dage. I år var det Politior-

Beredskabsforbundet

Beredskab2�

kesterets Landsstævne i Århus den 11. - 13. maj. Her stod de frivillige for forplejning af de 275 deltagere, fra aftensmad fredag aften og til morgenmad søndag morgen. Kronen på værket var en 3-retters menu til aftensfesten lørdag. Så var det vel tid til at holde sommer-ferie… men nej, for den 18. - 21. juni havde de frivillige igen gang i kødgryderne, og denne gang var det en lokal opgave for Stilling Skole i Skanderborg Kommune, som holdt som-merlejr for børn fra 0. til 3. klasse. Her skulle 310 personer have varm aftenforplejning i fire

dage. Så nu er det tid til at holde ferie… lige bortset fra førstehjælpsvagter og andet, der måtte dukke op.

Michael Lassen

Kredsleder Skanderborg ú

Herning kredsenHerning RockerIgen i år har frivillige fra Herning Kredsen væ-ret med som frivillige hjælpere sammen med mange af Hernings idrætsforeninger til ar-rangementet ”Herning Rocker” i Pinsen. Vores opgaver var indgangskontrol til back stages.

Besøg ved Messecenter Herning og SAS ArenaTorsdag den 31. maj havde Aktivitetsudvalget arrangeret en tur til Messecenter Herning og SAS Arena. Efter at vi havde fået lidt at spise, blev vi vist rundt, først i messecentrets haller og derefter i SAS Arena. Et spændende ar-rangement, hvor vi fik set en masse og også fik indblik i, hvad der ligger bag ved det hele, for at et så stort center fungerer ved messer, koncerter, fodboldkampe m.m.

Diplomer På sidste undervisningsaften inden sommer-ferien, tirsdag d. 12. juni, blev der udleveret diplomer til tre frivillige. Birte Elniff modtog diplom for 40 år i beredskabet, heraf de sid-ste 27 år ved beredskabet i Herning. Allan R. Rasmussen og Allan F. Jensen modtog diplom for 20 år i beredskabet. Et stort tillykke til alle tre.

Henning Skallebæk ú

REGIon SyddAnmARKDet netop afholdte Landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand blev som altid en god ople-velse. Vi kunne afholde reception for fire hæderstegnsmodtagere fra vort område.Endnu engang skal de lykønskes. Det er ingen selvfølge at få tildelt hæderstegnet – det er en anerkendelse for mange års seriøst arbejde for frivilliges forhold i Redningsberedskabet. På selve Landsrådsmødet blev vedtægterne tilrettet de faktiske forhold efter regions- og

REGIonER oG KREdSE

Beredskab�0

NIROS Communications A/S • Hirsemarken 5 • DK-3520 Farum • Telefon +45 44 99 28 00 • www.niros.com

Radio- og kommunikationsudstyr til brand, redning og beredskab

NIROS Communications er specialister i professionelle radio-og kommunikationsløsninger til brand-, rednings- og bered-skabstjenester. Hos NIROS er du sikret kompetent rådgivningog en af markedets bredeste produktpaletter:

• TETRA terminaler• Analoge terminaler• Pagers• Switches• PC applikationer• Professionel rådgivning

og support

NIROS Communications har arbejdet med skadestedskommunikation siden 1966, og vores mange års erfaring kommervores kunder til gode i både produkter, rådgivning og support.

kredssammenlægningerne. Det betyder for vo-res region, at Irene Christensen nu er udpeget til 3. viceregionsleder og distinktioneret som sådan.

Flere af vore kredse arbejder med nye samar-bejdsaftaler. Store kredse kan og skal kræve et kritisk syn på, hvordan disse samarbejds-aftaler skal udformes. I ønskes alle held og lykke med arbejdet.

Kursusvirksomheden har nået hidtil ukendte højder. Hjertestarterkurserne vinder nu indpas overalt. Efter en noget træg periode kan vi nu tydeligt mærke stor bevågenhed over for disse kurser. Flere virksomheder tilbyder deres ansatte kurset. Pressens medvirken her har været værdifuld.

Projekt Østbørn afholdes i år med kun én lejr i regionen. Dette har så gjort, at de øvrige lejre får flere børn. Igen i år mærkes stor interesse for at støtte op om projektet. Mange nye spon-sorer dukker op samtidigt med, at de ”gamle” stadig yder deres tilskud.

Else Højsager

Regionsleder ú

Nordfyn KredsHar deltaget med stor info/hverveudstilling i forbindelse med kræmmermarked i Bogense den 2.6. og har været samaritervagt ved Bo-gense løbet den 9.6. Derudover har der været en del på brandvagt i weekenden den 30.6. og 1.7. ved kræmmermarked i Otterup – så juni måned har været en travl måned.

Jan Justesen

Kredsleder ú

REGIon hovEdSTAdEnDer sker rigtigt meget i Region Hovedstaden i øjeblikket. De frivillige rundt omkring i regio-nen knokler på livet løs med alle de mange sommerarrangementer, og samtidig råber flere og flere efter hjælp. Endda så meget, så man nogle steder er nødt til at sige nej til at kunne hjælpe. Det er altid ærgerligt at måtte skuffe nogen, og det skal vi selvfølgelig forsøge at undgå. Men omvendt er det også vigtigt, at vi aldrig lover mere, end vi kan holde! Og midt i det hele bliver de frivillige også kaldt ud til skarpe situationer! Således har de frivil-lige fra både Bornholm, Roskilde og Nordsjæl-land flere gange været kaldt ud til brande og eftersøgningsopgaver.

På den organisatoriske side har Region Hovedstaden holdt det første regionsmøde, hvor næsten alle kredse var repræsenteret. Et møde, hvor der blev lejlighed til at præsen-tere de enkelte kredse for hinanden. Region Hovedstaden er en stor region, der repræsen-terer mange forskellige kulturer. Bornholm er vant til at gøre tingene på en måde, de gamle kredse i København på en anden måde og de nordsjællandske på en helt tredje. Alligevel viste regionsmødet, at vi er kommet godt fra start, og det lover godt for fremtiden.På informationssiden er regionens hjemme-side nu igen oppe at køre og bliver løbende opdateret. Du finder hjemmesiden på adres-sen: www.bfrh.dk.

Som noget nyt har samtlige kreds- og vice-kredsledere fået nye e-mailadresser. Det er således, at alle kredsledere har fået en e-mail, der hedder: [email protected], og tilsvarende har vicekredslederne fået en e-mail, der hedder: [email protected]. Formålet er, at uanset hvem, der er kreds- el-ler vicekredsleder i kredsen, vil post sendt til disse adresser altid havne det rigtige sted. E-mailadresserne finder du også på regionens hjemmeside.

Til efteråret – nærmere bestemt den 6. oktober – afholder regionen en kredslederdag, hvor alle kreds- og vicekredsledere bliver inviteret. Temaet for dagen bliver synliggørelse af kredsene – internt og eksternt. Der bliver oplægsholdere både fra Beredskabsforbundet og nogle udefra. Vi håber på en spændende dag, og vi vil senere udsende nærmere infor-mation til kredsene.God sommer til alle!

Søren Brandt

Regional Infoassistent ú

Frederiksberg KredsEkskursion til Frederiksberg SlotMandag den 21. maj var 14 frivillige på en rundvisning på Frederiksberg Slot.Guiden havde ”læst” på sin lektie, og han fortalte vidt og bredt om slottet.I 1701 startede man byggeriet, og slottet stod helt færdig, som det er i dag, i 1738.Siden 1869 har det været Hærens Officers-skole. Efter ca. 1½ times rundvisning, hvor vi fik set slottet fra kælder til kvist, kunne vi drage hjem en stor oplevelse rigere. FørstehjælpsvagtDen 23. maj deltog fire frivillige i en FHJ-vagt i Søndermarken i forbindelse med nogle rol-lespil.

PsykiatrimesseLørdag den 9. juni blev der afholdt Psykia-trimesse i Frederiksberg Rådhushal. Vores opgave var at passe en café og FHJ-vagten.

HæderstegnVed uddeling af hæderstegn på Landsrådsmø-det havde vi den glæde, at vores brandchef Tommy Bøgh Sillemann var iblandt hæders-tegnsmodtagerne.Kredsen ønsker Tommy hjertelig tillykke med hæderstegnet.

Ib Otte

Kredsleder ú

lAndSPlAnHjemmeside for RB-stævneHjemmesiden for RB-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Lands-stævne”. Første udgave af Stævne-Nyt vil blive udgivet medio oktober 2007.

MedlemskortUdsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget medlems-kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

lEj En SEnG I FRøSlEvI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

Beredskab�1

Beredskabsforbundet

- så er alt i orden!Herlev ▪ Holbæk ▪ Næstved ▪ Fredericia ▪ Rønne

Døgnvagt

70 15 38 [email protected] ▪ www.ssg.dk

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneske-lige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedsterenommé, og beviser at det kniv-skarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige med-arbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Totalservice ved vand-, storm- og brandskade

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementetring venligst 3524 0000

Maskinel MagasinpostID-nr. 42102