BEREDSKAB 04, Juli, 2013

BeredskaB

Se mere på side xx

BeredskaB

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013I forbindelse med landsrådsmødet blev der uddelt Hæderstegn til personer, der har ydet en indsats for Beredskabs-forbundet.

succesfuld kampagne gennemført i roskildeBliv Brandmand Nu-kampagnen nåede til Roskilde, hvor der blev hvervet både deltidsansatte brandfolk og frivillige.

BF-dag i koldingFredag den 21. juni brugte 70 frivillige en fredag eftermiddag/aften påBF-dag i Region Syddanmark.

De frivillige samaritter var på plads – klar til at gribe ind og hjælpe ved de mange store arrangementer, der er i Danmark denne sommer.

Side 14, 22, 24, 26 og 28

Beredskabet i sommerlandet

Nummer 04 / juli 2013

Fagmagasin fra Beredskabsforbundet

Side 20

Færre drukne-ulykker

i Danmark

Side 14

Beredskabet samlet til

Folkemøde

TEMALandsråds-

møde Side 4 - 13

Side 11 Side 19 Side 30

3 04 Juli 2013 BeredskaB

Indhold

BeredskaB

Se mere på side xx

BeredskaB

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013I forbindelse med landsrådsmødet blev der uddelt Hæderstegn til personer, der har ydet en indsats for Beredskabs-forbundet.

succesfuld kampagne gennemført i roskildeBliv Brandmand Nu-kampagnen nåede til Roskilde, hvor der blev hvervet både deltidsansatte brandfolk og frivillige.

BF-dag i koldingFredag den 21. juni brugte 70 frivillige en fredag eftermiddag/aften påBF-dag i Region Syddanmark.

De frivillige samaritter var på plads – klar til at gribe ind og hjælpe ved de mange store arrangementer, der er i Danmark denne sommer.

Side 14, 22, 24, 26 og 28

Beredskabet i sommerlandet

Nummer 04 / juli 2013

Fagmagasin fra Beredskabsforbundet

Side 20

Færre drukne-ulykker

i Danmark

Side 14

Beredskabet samlet til

Folkemøde

TEMALandsråds-

møde Side 4 - 13

Side 11 Side 19 Side 30

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt DronningenAnsvarshavende redaktør:Presse- og kommunikationschef Mads JakobsenE-mail: [email protected]

Oplag: 13.039Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012

Redaktion:Presse- og kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedrifts-værnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 26. august 2013.

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

Forsidefoto: Søren Benthin

04 Juli 201333. årgang

At beredskabets frivillige ikke kun er en ressource, der kan trækkes på ved spidsbelastningssituationer el-ler større ulykker, vidner sommerperioden i den grad om. Her er de frivillige i fuld vigør over hele landet primært som samariter- og brandvagter og forplejning. Jeg har selv haft mulighed for at besøge frivillige

rundt omkring i sommerlandet, hvor de med deres engagement og ildhu løfter opgaverne til topkarakter. Dermed nyder blandt andet Folkemødet på Bornholm, Roskilde Festival, Nibe Festival, DGI Landsstævnet i Esbjerg, Skanderborg Festival og Hjallerup Marked samt mange, mange større og mindre arrangementer godt af beredskabets frivillige kræfter denne sommer. Og en lang række af Beredskabsforbundets frivillige er med til at sikre, at dette kan lade sig gøre. Men de frivilliges tilstedeværelse er et vigtigt bidrag til, at arrangementer herhjemme kan løbe af stablen på en sikkerhedsmæssig, forsvarlig måde. Og uden at have store økonomiske omkostninger for arrangørerne. Samtidig giver deltagelsen i så store arrangementer beredskabets frivillige træning og øvelse i skarpe situationer, hvor der til tider kan være pres på. Herudover bliver det sociale netværk også styrket lokalt og regionalt, når frivillige kommer fra nær og fjern for at deltage. Alt i alt er sommerens arrangementer en gevinst for samfundet. De viser, at beredskabets frivillige har enga-gementet og lysten til at gøre en forskel og ikke mindst gribe ind, hvis noget skulle gå galt. Samtidig har deres tilstedeværelse og dialog med blandt andet festivalgæster og tilskuere også en forebyggende effekt. Netop dialogen er central og foregår i øjenhøjde med den almindelige dansker. På denne er de frivillige vigtige ambas-sadører for det, som vi alle ønsker: Et trygt og sikkert samfund. Frivilligheden er netop nu et hedt emne, hvor det diskuteres i mange andre sociale henseender inden for fx ældreplejen og skoleområdet. Under alle omstændigheder skal vi huske, at frivillige gerne vil bruges, men de skal ikke misbruges. Lidt firkantet kan vi sige, at beredskabets frivillige kan betyde forskellen mellem liv eller død. Derfor er det vigtigt, at beredskabet har frivillige, der kan træde til, når behovet er til stede. Vi skal sikre de-res fremtid og gode vilkår. Og her er beredskabsordførerne et vigtigt element i forbindelse med forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig. Vi skal minde dem om, at de frivillige samaritter også var klar til at gribe ind, hvis noget skulle være gået galt under Folkemødet på Bornholm. Og sådan skulle det gerne fortsætte i fremtiden.

Bjarne LaustsenPræsident

Frivillige har travlt i sommerperioden

I dette nummer:

Leder

04 Landsrådsmøde 2013

08 Temadag med fokus på fremtiden og det robuste samfund

11 Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013

14 Beredskabet på Folkemøde

18 Flyvende thai-lamper er en brandfare

19 Succesfuld kampagne gennemført i Roskilde

20 Færre drukneulykker i Danmark

22 Travl, men vellykket week-end på Hjallerup Marked

23 Kort Nyt

24 Frivillige samaritter hjalp løbere ved halvmaraton

26 100 frivillige hjalp til under DGI Landsstævne 2013

28 Musik, alkohol og 90.000 mennesker

30 BF-dag i Region Syddanmark

32 Falcks brandmænd i Gilleleje kæmpede selv for Gribskovs nye redningsbåd

34 Voldsom brand i industri-bygning i Frederikssund

35 Kort Nyt

36 Et mirakel at alle overlevede

38 Beredt til cyberangreb

40 Frivillige uddelte vand i Kalvehave

41 Regioner og kredse

14

20

26 34

MG

139

6

4 BeredskaB 04 Juli 2013

Landsrådsmøde 2013

TEMALandsråds-møde

Efter en morgensang startede man landsrådsmødet med at vælge Nina Lindhardt som dirigent. Herefter aflag-

de præsident Bjarne Laustsen sin beretning om Beredskabsforbundets virksomhed. Han kunne blandt andet fortælle, at der er store forandringer i gang i Beredskabsforbundet: – Det forgangne år har budt på mange forandringer, og der vil komme til at blæse nye vinde. Fokus er ændret, og nye opgaver er kommet til. Beredskabsforbundet som organisation har ændret kurs. Ikke noget, der sker på én gang, men noget der vil have effekt og ske i de kommende år, sagde Bjarne Laustsen, som også kunne fortælle, at en af de vigtigste opgaver i fremtiden bliver arbej-det med en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale redningsberedskab. – I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme strukturændringer og besparelser i redningsberedskabet. Derfor vil frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Og så skal der som følge deraf også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er forebyggelse blevet et opprioriteret fokusområde for Beredskabsforbundet i de senere år, og det er naturligt, at vores befolkningsuddannelse i forebyggelse, der skal styrke borgernes egen robusthed, er blevet et fast element, som vi skal arbejde for. Forebyggelse er et ”skal- område” for forbundet og frivillige. Befolkningsuddan-nelsen i forebyggelse af ulykker blev i 2012 lanceret på landsplan med et godt resultat.

Samtidig fik vi styrket vores instruktørkorps, som nu tæller knap 100 stk. Det er en rigtig god måde at komme i kontakt med borgerne på, så derfor vil jeg naturligvis opfordre til, at I får afholdt kurser. Det er en opgave, som vi skal løfte i flok – og der bliver lagt mærke til, om vi løfter opgaven, sagde Bjarne Laustsen.

Et toårigt beredskabsforlig blev indgået i efteråret, hvor der desværre som konsekvens heraf skulle gennemføres en række besparel-ser inden for redningsberedskabet. Det har blandt andet betydet, at de ni kommunale støttepunkter i Niveau 2-beredskabet blev nedlagt. Samtidig skal redningshundene overgå til Beredskabsstyrelsen. – For Beredskabsforbundets vedkom-mende ligger derfor et stort stykke arbejde, som allerede er i fuld gang, omkring at få samlet op på konsekvenserne og mulighe-derne for at understøtte en videreførelse af det frivillige beredskab i de berørte kommu-ner, sagde præsidenten, og fortsatte: – I 2014 skal et nyt forlig indgås. Alle holder vejret, for der er udsigt til store for-andringer og besparelser på beredskabsom-rådet. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør. Vi vil gøre alt for at tale vores sag for det arbejde, som Beredskabsforbundet og de frivillige allerede udfører til gavn for samfundet. Og gerne mere til. For vi har en lokal forankring, som er vigtig, og som ikke må tabes på jorden, hvis fremtiden viser sig at bygge på større brandvæsener end dem, som vi har i dag.

Den 15. - 16. juni afholdt Beredskabsforbundet sit årlige lands-rådsmøde i velkendte rammer på Hotel Nyborg Strand. Lørdag var der temadag med fokus på fremtiden og det robuste samfund, og søndag blev det egentlige landsrådsmøde afholdt.

Lands-rådsmøde 2013

Af: Line NielsenFoto: Johnny Wichmann



Et andet tema for Beredskabsforbundet er synlighed, hvor der er et klart behov for styr-kelse. Et stort skridt i denne proces er den nye BF Reporter App: – Brug den! Det giver jer mulighed for i endnu højere grad at synliggøre det arbejde, som udføres rundt omkring i landet. Der kommer snart en opdatering, der skal gøre BF Reporter App mere brugervenlig og også anvendelig fra en PC. Men vi er alle nødt til at løfte i flok og få budskabet ud, når det drejer sig om synliggørelse af de frivillige. Vores ma-gasin BEREDSKAB og månedlige nyhedsbrev FRIVILLIG er to vigtige kommunikationska-naler, der er i stigende vækst. Sørg for at gøre opmærksom på jeres opgaver og indsatser både internt i vores organisation – men så sandelig også over for pressen lokalt. Det vil styrke vores organisation fremadrettet. Vi har brug for det. I fortjener det med den indsats, som I yder til gavn for samfundet, sagde præsidenten. Bjarne Laustsen kunne derefter meddele til landsrådet, at en enig landsledelse har valgt at genudpege landschef Per Junker Thies-gaard og vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson for en ny toårig periode. Herefter tak-kede præsidenten alle samarbejdspartnere og ikke mindst de frivillige for deres formidable og prisværdige indsats til gavn for samfundet.

VedtægtsændringerSekretariatschef Solveig Andersen fremlagde herefter Beredskabsforbundets reviderede årsregnskab, som blev godkendt, hvorefter man gik over til vedtægtsændringerne. Der var indkommet et forslag om, at man bruger de samme principper, som man gør for ud-pegning i kredse og i regioner, hvilket betyder, at landschefen fremover afgår i ulige år, mens vicelandscheferne afgår i lige år. Forsvarsmi-nisteriet skal fremover, efter eget ønske, blot orienteres om udpegninger, hvor ministeriet tidligere skulle godkende disse. Derudover var der en række konsekvensrettelser omkring de nye betegnelser for kontoret og chefen i

Hedehusene, hvor der før var en direktør for landskontoret, er der nu en sekretariatschef for landssekretariatet. Og det er ligeledes se-kretariatschefen, der er sekretær for præsidiet. Hvor det tidligere var præsidenten i samråd med landsledelsen, der ansatte direktøren, vil det fremover være præsidiet, der i samråd med landsledelsen ansætter sekretariatsche-fen. Dette var et ønske fra præsidentens side, så der var flere inde over en ansættelse og ansættelsesforholdene.

Sternfahrt – internationalt beredskabsstævneLis Bruun fra Sønderjysk Frivillige Brandværns-forbund plæderede for, at frivillige deltog i Sternfahrt, som er et internationalt stævne med vægt på brand- og redningsarbejde. Alle med interesse for brand- og redningsarbejde kan deltage, uanset om de arbejder med det eller ej. – Formålet med Sternfahrt er at opbygge internationale faglige og sociale netværk. Der er normalt deltagere fra: Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Polen, Schweiz, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. Sproget er tysk, hvis man vil have det oversat, så skal man selv medbringe en tolk. Formålet med Sternfahrt er også at vise landet, regionen og byen for de udenlandske gæster, fortalte Lis Bruun. På Sternfahrt sker der en masse, der er blandt andet faglige møder, demonstrationer af udstyr og arbejdsmetoder, orkesterkon-kurrencer, sportslige aktiviteter, udflugter i regionen, oldtimere og ikke mindst masser af socialt samvær. – Det hele startede i 1974 i Perl i Tysk-land, og i 1997 var det i Ebeltoft. I år var vi i St. Kanzian i Østrig, hvor der var ca. 3.500 deltagere over de fire dage, det varer. Den næste Sternfahrt bliver i Wetzikon i Schweiz, og planlægningen af turen er allerede i fuld gang. I 2017 kommer Sternfahrt til Sønder-borg, og hvis der er nogen, der har lyst

– I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme struk-

turændringer og besparelser i redningsberedskabet. Derfor vil

frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource.

Bjarne Laustsen



til at hjælpe og give inspiration til, hvordan vi gennemfører Sternfahrt, så kan de kontakte Henrik Sohl, formanden for Sønderjysk Frivil-lig Brandværnsforbund. Der er også blevet oprettet en Facebook-side, der hedder Sternfahrt Danmark, sluttede Lis Bruun.

Status på Bliv Brandmand NuKonsulenterne Jesper Koch og Henrik Stage fortalte om deres arbejde med rekrutterings-kampagnen Bliv Brandmand Nu, som blev startet i 2011. Ved beredskabsforliget fik de mulighed for at fortsætte projektet, dog ikke med tre millioner årligt, men med to. Konsu-lenterne har indtil nu været i 63 kommuner, som har deltidsbrandfolk eller frivillige brandværn. Mere end 2/3 dele af alle kom-muner har brugt konsulenternes vejledning og materialer. Det er ikke kun deltidsbrand-mænd, de får nemlig også frivillige med: – Vi har valgt at fortolke det sådan, at når vi rekrutterer deltidsbrandfolk, så er det også reelt nok at sige, at vi også godt kan bruge frivillige i den givne kommune, sagde Jesper Koch.

I Roskilde har de blandt andet lavet en tre ugers kampagne, hvor man både søgte efter deltidsbrandfolk og frivillige. Efter tre uger holdt brandstationen et informationsmøde, hvor der mødte 80 borgere op. Seks er gået videre, to er allerede ansat som deltidsan-satte, og nogle er i jobbanken. Og de er i øjeblikket ved at tegne kontrakt med 37 nye frivillige i Roskilde Kommune. – Der er altså noget, der tyder på, at vi kan lave en synergi, når vi går både efter deltidsbrandmænd og frivillige. Vi får både dem ind, der går efter den brandmæssige indsats, men vi får altså også de andre ud af busken. Vi prøver allerede igen i næste uge i Køge. Jeg tror, at det her er vejen frem til at få flere frivillige, mente Jesper Koch.

Hjemmesiden blivbrandmandnu.dk har indtil videre givet 3.500 henvendelser. Det er desværre ikke alle, der kan bruges som

deltidsbrandmænd, da de bor for langt væk fra stationen. Derfor vurderer konsulenterne, at der ligger mange emner, som vil kunne hverves som frivillige, og de opfordrer til at tage en snak med beredskabschefen.

Hjælp til støttepunktskredseneJesper Koch har også haft til opgave at hjæl-pe støttepunktskredsene videre. I december 2012 indbød Beredskabsforbundet alle støttepunktskredse til tre regionale møder i hhv. Aarhus, Kolding og Hedehusene. Hvad har I oplevet, hvilke idéer har I til fremtiden, har I talt med jeres beredskabschef, om hvad I nu gør – det var nogle af spørgsmålene til mødet. – Det var et godt møde, og som et led i vores resultatkontrakt har vi også fået til at opgave at indkalde beredskabscheferne i de ni kommuner. Desværre var ikke alle bered-skabschefer og støttepunktskredsetil stede, men vi havde et godt møde, og det glædede os meget, at på trods af stor frustration hos de frivillige, så har vi ikke tabt de frivillige. Der er stadig frustration, men det er også, fordi de frivillige har mistet en hovedopgave, og nu kan de ikke bruge den kompetence, som de har opbygget gennem årene. Det er vigtigt, at vi i fællesskab forsøger at samle op på det og finder ud af, hvad vi så kan gøre. Vi kunne også konstatere, at alle kommunerne har eller har haft overvejelser omkring at fortsætte en form for kommunalt støtte-

punkt oftest sammen med en nabokom-mune. Mange støttepunktskredse har gang i nye idéer med eventgrupper eller komman-dovogne. Vi har sagt fra forbundets side, at vi gerne vil hjælpe til med at prøve at udvikle de her nye idéer, fortalte Jesper Koch.

RedningshundetjenestenJesper Koch har også været involveret i arbej-det med at få redningshundeførerne over i statsligt regi. – Jeg er blevet dybt imponeret over, hvordan de går op i det her. Vi har ca. 117 redningshunde i 11-12 ’hundebyer’. Vi har nedsat en kontaktgruppe med fem af dem og har haft det første møde med Bered-skabsstyrelsen omkring overførslen. Mange kommuner overvejer faktisk at fortsætte med redningshundetjeneste, uagtet at de ikke længere får enhedstimebetaling, slut-tede Jesper Koch.

UngdomsbrandkorpsKonsulent Henrik Stage fortalte kort om arbejdet med ungdomsbrandkorps, som jo kan være en fantastisk fødekæde for Beredskabsforbundet. Det kan også være, at de unge brandfolk på sigt bliver deltids- eller fuldtidsansatte brandfolk. Han fortalte des-uden om nogle events, der skal holdes for ungdomsbrandkorpsene. Der bliver afholdt et event lørdag den 28. september 2013 på Kragerup Gods. Derudover arbejdes der på at holde et event sammen med landsstævnet i Ringkøbing i 2014.

Temadag for kredsledelserHenrik Stage sluttede af med at opfordre fri-villige til at deltage i Temadag for kredsledel-ser i øst. Det har allerede været afholdt i vest. Temaerne er forebyggelse og ledelse. De har engageret Mette Villemoes Ponty til at for-tælle om Arbinger-sproget, som hjælper en til at tænke ud af boksen. Temamødet i øst er den 21. september hos Beredskabsstyrelsen i Næstved. – Mød nu talstærkt op, for det er simpelt-hen godt!, sluttede Henrik Stage.

Lis Bruun fra Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund fortalte om Sternfahrt, som er et internatio-nalt beredskabsstævne. I 2017 kommer stævnet til Sønderborg.

Konsulent Henrik Stage fortalte om arbejdet med ungdomsbrandkorps og om temadagene for kredsledelser.

Konsulent Jesper Koch fortalte om Bliv Brandmand Nu-kampagnen og om arbejdet med støttepunkts-kredsene samt redningshundetjenesten.



Falck Safety Services er i dag en internationalt

anerkendt udbyder af sikkerhedskurser på alle

niveauer.

Vi tilbyder godkendt og målrettet sikkeheds-

træning til bl.a. den maritime industri,

vindmølleindustrien, både on- & offshore samt

produktionsvirksomheder.

Vi skræddersyer professionelle løsninger

inden for kriseledelse, pårørende-

håndtering samt team- & lederudvikling.

Kontakt os for at høre mere om

mulighederne.

Målrettet sikkerhedstræning

Uglviggårdsvej 3 · DK-6705 Esbjerg Ø · T (+45)76121314 · F (+45)76121313 · [email protected] · falckSafety.dk

SAFETY IS IN OUR DNASAFETY IS IN OUR DNASAFETY IS IN OUR DNA

10755_FalckSS_Ann.Beredskab210x297.indd 1 14/05/13 12.20



Musikkorpset spillede i hallen, mens gæster fra nær og fjern ankom til hotellet. Klokken 12.30 bød

præsident Bjarne Laustsen alle velkommen, og traditionen tro sendte han et telegram til forbundets protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Herefter blev der uddelt hæderstegn. Det var præsidenten, der i sam-arbejde med landschef Per Junker Thiesgaard overrakte hæderstegn til 11 modtagere, se andetsteds i bladet.

Regioner og kredse i centrumKlokken 14 startede selve temadagen, hvor beredskabschef i København, Jakob Vedsted Andersen, var ordstyrer. Landschef Per Junker Thiesgaard og vicelandschef Else Højsager fortalte om Beredskabsforbundets plads i det samlede redningsberedskab og den nye struktur, som forbundet i øjeblikket er i gang med at implementere. Per Junker Thiesgaard fortalte, at strategien var blevet fastlagt tilbage i 2011 sammen med landsledelsen. – Der blev regnet på, at hvis vi brugte frivillige bedst muligt og videndelte over hele landet, så var der en mulighed for at femdoble samfundsværdien i kroner og ører af det frivillige arbejde. Den opgave kan man ikke løfte fra landsforbundets side, den opgave kan man kun løfte ude i kredsene – det er der, aktiviteterne sker. Så hvis vi skal lykkes, har vi brug for hjælp fra jer alle. Vi

kan ikke gøre det fra kontoret i Hedehusene. Beredskabsforbundets styrke er og bliver regioner og kredse, det er dem, der er lokalt forankret ud over landet; det er her kraften ligger. Det, vi kan gøre fra landssekretariatet, er at understøtte regioner og kredse bedst muligt – og mere end vi har gjort hidtil. Man kan sige, at vi er gået fra at have en central ledelse, der uddelegerede opgaver til løsning, til nu at opbygge en understøttende ledelse, der sørger for de bedste rammer for kredse og regioners opgaveløsning. Kontoret i Hedehusene har fået en ny rolle og sammensætning, idet ledelsen nu er fuldt forankret i den frivillige landsledelse med et landssekretariat til at støtte op. Chefen for det nye landssekretariat er Solveig Andersen, og stillingerne som direktør og vicedirektør er nedlagt. Til gengæld vil vi styrke sekreta-riatets understøttende arbejde med flere

TEMALandsråds-

møde

med fokus på fremtiden og det robuste samfund

Temadag

Traditionen tro bød lørdag på temadag med fokus på fremti-den, blandt andet om vejrets udfordringer og om det robuste samfund, men også en opdate-ring på, hvor Beredskabsforbun-det er på vej hen.



regionale konsulenter, berettede Per Junker Thiesgaard.

Ny rammeaftale og "skal-opgaver"Herefter fortalte Per Junker Thiesgaard om Beredskabsforbundets ”skal-opgaver”, der udspringer af den nye rammeaftale, som forbundet fik i efteråret 2012. – I rammeaftalen er det slået fast, at Beredskabsforbundet skal løse to hoved-opgaver, udover dem vi kender så godt omkring varetagelsen af de frivilliges tarv. De nye punkter er at varetage en lokalforankret befolkningsuddannelse i forebyggelse med fokus på at styrke borgernes selvhjulpenhed og at støtte redningsberedskabet i at hverve nye frivillige, herunder at indgå i arbejdet med ungdomsbrandkorps med fokus på at fast-holde tidligere ungdomsbrandkorpsmedlem-mer som frivillige i det egentlige beredskab. Landschefen forklarede endvidere, at ram-meaftalen sammen med resultatkontrakten, som forbundet indgår med Beredskabsstyrel-sen, samt den bevilling, som Beredskabsfor-bundet får på Finansloven, danner rammerne for de ”skal-opgaver”, som forbundet skal løse – og skal løse godt. Han fortsatte med at forklare, at strategien er bygget op som et hus med et fundament, som er organisa-tionen, en søjle om det robuste beredskab, hvor forbundet er støtte og supplement til det operative beredskab, og en søjle om den robuste borger, der handler om forebyggelse og selvhjulpenhed. Loftet er synlighed, og landschefen understregede, at det ikke kun er vigtigt, at forbundet løser opgaverne, men at der også skal være synlighed omkring arbej-det: – Det nytter ikke noget, at vi er dygtige og kan løse mange opgaver, hvis ingen ved det. Ikke bare for at prale med os selv, men for at de bruger os. Vi skal derfor skabe synlighed om hver eneste aktivitet, vi løser som frivillige. Resultatet af det hele og vores målsætning som beredskabsfrivillig i forbundet er øget tryghed i samfundet, som udgør taget på huset, forklarede landschefen. Regionale konsulenter og samlingspunkterLandsforbundet og landssekretariats ud-

gangspunkt vil fremover være: Hvad kan vi gøre for regioner og kredse for at støtte op omkring deres arbejde? Det er en proces, der vil løbe over nogle år, hvor flere og flere ressourcer øremærkes direkte til det frivillige arbejde, uddannelse osv. – Men vi starter allerede i år med at etablere regionale kontorer bemandet med regionale konsulenter. Regionen ledes som hidtil af regionsledelsen, men hver region får rådighed over en fuldtidsansat regional kon-sulent, som støtter og supplerer regionens arbejde og arbejder med forbundets ”skal-opgaver”. Arbejdsfordeling og opgaver vil være ca. 50/50 og aftales i en løbende dialog mellem regionsledelsen, landssekretariatet og den regionale konsulent. De øgede ressourcer giver nye muligheder og rammer for at støtte kredse og det regionale arbejde. Forebyggelse og forbundets andre ”skal-opgaver” tilføres hermed flere ressourcer. Det skal være på plads senest i 4. kvartal 2013. Der etableres seks regionale samlingspunkter, som bliver samplaceret med Beredskabsstyrelsens cen-tre. Udover at alle de elementer, vi ønsker os i de regionale samlingspunkter er til stede på centrene, så har det også været afgørende, at de to statslige budgetter hermed kan opnå en synergieffekt. Vi kalder det samlingspunkter, da det er mere end et kontor. Det indeholder en række ting, såsom mødelokaler, uddannel-sesfaciliteter, køretøjer osv. Vi kender allerede navnene på tre af konsulenterne, og vi skal ud og ansætte to nye. Og de vil blive ansat i et samarbejde mellem landssekretariatet og regionsledelsen. I Region Nordjylland er det Henrik Stage, i Region Midtjylland skal der findes en ny, i Region Syddanmark skal der fin-des en ny, i Region Sjælland er det Mette Høj-gård, og i Region Hovedstaden er det Jesper Marcussen. På landssekretariatet vil der være to strategiske konsulenter, der støtter op, og det er Benthe Petersen og Jesper Koch. En følgegruppe følger planlægningen og udrul-ningen, så vi hele tiden kan justere og tilpasse. Regionerne er nemlig ikke ens, og derfor vil vi heller ikke forsøge at lave et helt ens setup for hver region. Vi har også valgt at flytte os på en anden måde, nemlig ved at præsidie- og landsledelsesmøder foregår ude i regionerne ud fra devisen: Stærke relationer er lig med

stærke resultater. Når der indkaldes præsidie- eller landsledelsesmøde indkalder regions-ledelsen de regionale samarbejdspartnere til et orienteringsmøde, hvor vi får en gensidig drøftelse med regionale samarbejdspartnere fra Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer, Beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet, politiet, Falck og sundhedsregionerne. Vi orienterer hinanden om, hvad vi kan, hvad vi måtte have behov for og mulighederne for øget nyttiggørelse af de frivillige, sagde Per Junker Thiesgaard.

Opgradering af lederuddannelserVicelandschef Else Højsager fortalte herefter om arbejdet med at opgradere lederuddan-nelserne. – Vi ved, at alle regioner og kredse blev markant større i forbindelse med den seneste kommunalreform, og derfor er det vigtigt, at vi nu får opgraderet de uddannelser, som I skal gennemgå. Uddannelsen er en tre timers modulopbygning, og der er indtil videre ni moduler, men det kan godt være, at der bliver flere. Uddannelsen skal varetages i den en-kelte region, og den varetages af vores egne instruktører, og den skal sikre, at alle kender deres funktionsområder og kan bestride dem, og at alle kender Beredskabsforbundet og Beredskabsforbundet som organisation. De her moduler kan afholdes enten som aften- eller weekendkurser, men udover at der er et krav, at det bliver for alle i kredsledelsen, hvad enten man nu er udpeget eller valgt, så er der visse moduler, man skal gennemgå. Vi skal ikke bare være i en kreds- eller regionsle-delse, vi har alle opgaver, der skal løses. Men derudover vil det også være et tilbud til alle i kredsen. Det kunne jo være, at vi får flere, der er parate til at indgå i ledelsesarbejdet. Kur-serne bliver planlagt sådan, at de skal udbydes fra januar 2014. Det indebærer, at de enkelte regioner skal have fastlagt kursusdage, gerne over en toårig periode. Der er også en over-bygning, og det er den egentlige ledelsesud-vikling. De enkelte moduler er heldagskurser bygget op over større ledelsesopgaver i kreds eller region. Her er vi nødt til at trække på eksterne undervisere. Kurserne bliver udbudt landsdækkende, og der skal udstedes beviser, som er kompetencegivende både i forhold

Landschef Per Junker Thiesgaard fortalte om den store udvikling, som Beredskabsforbundet er i gang med.

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen var ordsty-rer og sørgede for, at alt forløb, som det skulle.

Vicelandschef Else Højsager fortalte om opgraderin-gen af lederuddannelserne og forebyggelseskurset samt om arbejdet med Best Practice.



til forbundet og i forhold til deltagernes civile arbejde, sagde Else Højsager.

Justering af forebyggelseskurset– Vi har arbejdet med forebyggelseskurset i tre år, og det er på tide at få det justeret. Det kursus, vi kender, er på tre timer. Den nye mo-del, som vi skal arbejde hen mod, indeholder både forebyggelse og afhjælpning, begge dele på tre timer. Hvis vi er i boligområde med etagebyggeri er der ét indhold, er vi i et land-distrikt er der et andet indhold, det kommer an på målgruppen – der skal være elastik i konceptet. Når kursusindholdet bliver justeret, så skal piloterne også opgraderes, så der bliver afholdt prøvekursus. Der er i år udpeget forebyggelseskoordinatorer i hver region, og de har jo til opgave at servicere deres piloter med temadage og information. Vi har ikke skrinlagt tanken om førstehjælpskursus som en del af den samlede pakke – det arbejder vi på, fortalte Else Højsager.

Best PracticeOmkring Det Robuste Beredskab kunne Else Højsager fortælle, at et af de strategiske punkter var en kortlægning af Best Practice. Her blev det elektroniske blad FRIVILLIG etableret for at kunne synliggøre de gode idéer løbende, ligesom BF Reporter App blev indført for at se hvilken type opgaver og i hvilket omfang, den frivillige indsats blev brugt. Viceregionsleder Flemming Elniff påtog sig at skabe overblik ved at sammensætte et ressourcekatalog på baggrund af disse kilder

samt ved gennemlæsning af alle årsindberet-ninger fra kredsene. Projektet blev startet ved Temadagen om Best Practice i Aarhus 12. maj 2012. På sigt vil Flemming Elniffs store arbejde kunne ses på hjemmesiden til inspiration for regioner og kredse i form af et videnskatalog.

Hvordan bliver vejret i fremtiden?Næste indlæg var fra souschef i DMI, Søren Olufsen, som gav et indblik i den komplekse verden omkring klimaforandringer. Han kunne blandt andet berette, at Danmark får et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. I 1850 startede man med at lave meteoro-logi, fordi man fik telegrafen. Allerede under Krimkrigen indså fysikere, at man kunne følge lavtrykkene her over Europa, men man kunne jo ikke udveksle oplysningerne, det vil sige, at det tog flere dage at lave en seks timers prognose, og så var der ikke så meget ved det. Så fik man telegrafen kort før 1900, og så kunne man udveksle data, og dermed kunne man forudsige vejret. – Klimaet har været rimelig konstant, men siden industrialiseringen i 1950’erne er tem-peraturen steget, og det er et faktum. Tempe-raturen er steget, og der er global opvarmning, spørgsmålet er, hvis skyld det er. Det er nemlig ikke unormalt, der har med jævne mellemrum været varme perioder. Vi er også klar til en ny varm periode. De her klimaforandringer er ren astronomi, det er ændringer i jordens bane omkring solen, der gør, at den energi, vi modtager fra solen, svinger med en periode på ca. 110.000 år. Så skeptikerne vil sige, at det

ikke er unormalt – det skal være varmt nu. Vi forudsiger klimaet via matematiske modeller af atmosfæren, som kører på en computer. Man kan tage bjergene ud af modellen, ligeledes CO2, skidt og støv, og se hvilken virkning det har. Vi tager vores vejrmodeller og laver en kørsel på 100 år, det tager nogle få minutter på computeren. Den tager hensyn til alle mulige naturlige påvirkninger af klimaet. Solen og vulkanudbrud påvirker ved, at der slynges en masse skidt op i atmosfæren, som skærmer for solen, og så bliver det koldere. Svingerne kan vi ikke forudsige, men det generelle billede kan vi godt. Og så sker der noget omkring 1980-85, observationerne bliver meget varmere end modellen. Hvis vi kun tager hensyn til de menneskeskabte på-virkninger, der er fx en øgning af atmosfærens indhold af kuldioxid og metan, så kan vores model eftergøre klimaet, og omkring 1985 kan den også eftergøre den opvarmning. Men omkring 1960 var der noget, der ikke var men-neskeskabt, det kan jeg ikke eftergøre. Når klimamodellen tager hensyn til både de naturlige og menneskelige påvirkninger, så har jeg en næsten perfekt eftergøring af de ge-nerelle tendenser i klimaet, ikke alle svingerne, men i det store hele kan vi eftergøre det. Hvis ikke vi tager hensyn til de menneskelige bidrag,

Mange ville gerne deltage i konkurrencen omkring forebyggelsesuddannelsen. Her er det Elsebeth A. Jensen fra Region Syddanmark, der bemander standen.



så kan vi ikke forklare det, der er sket siden 1985. Jeg siger ikke, at der ikke bliver opdaget noget i morgen, der er andersledes, men vi har forsket i det i mange år, så det tror jeg ikke, der gør, sagde Søren Olufsen.

Hvordan måler man vejret?– Man måler vejret ved hjælp af satellitter, og vi indsamler 200.000 observationer fra fly hvert 10. sekund ved start og landing med en temperaturprofil op gennem atmosfæren, og så hvert 10. minut på vej over. Vi får noget fra skibe med vejrmålere, bøjer og landsstationer. Det bliver til omkring 5.000.000 målinger, så det er ikke noget, man lige kører på en laptop. Målingerne kører på en computer på DMI, der kan køre 19 mia. flydende taloperationer i se-kundet og har 7.000 GB RAM. Man starter med seks timers prognosen, og så fylder man alle informationerne ind løbende, men de kom-mer jo ikke alle sammen kl. 6 om morgenen. Så man kører modellen lidt frem og får det til at passe, og det gør man i en periode over 12 timer, og så får man en analyse, som man tror på. Og så starter man forfra, og det gør man hver 6. time. Modellen kører 5 minutter frem ad gangen. Vi kører prognosen 50 gange hver 6. time, fordi man lægger lidt fejl ind for at studere, hvor forskellige resultaterne er. Hvis en af dem giver storm, og de andre ikke gør, så er der 1 ud af 50 chance for at få storm. Det hele foregår på European Center for Medium-Range Weather Forecasts, som ligger i Reading i England. De fleste europæiske lande bruger ikke computerressourcer på at køre en model over hele jorden, fordi det gør vi derovre, og så zoomer man ind på det, man skal bruge, og så laver vi mere detaljerede modeller, forkla-rede Søren Olufsen.

Mere vand, mere vind og mere varmeFremtidsscenariet for 2070-2100 er, at middel-temperaturen bliver 2½ til 4 grader varmere, end det er i dag. Det svarer til den allerbedste sommerperiode og den allerdårligste, og det er ikke så lidt. Scenariet for Danmark ser sådan ud: Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Vintrene bliver mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Somrene bliver varmere, og der kommer flere og længere hedebølger. Der forventes en generel vandstigning i havene omkring Dan-mark. Vi kan forvente flere kraftige storme. Vi får generelt et svagt stigende skydække, og stigningen vil være størst om vinteren. – Vi får altså flere skybrud, og det er faktisk det største problem rent beredskabsmæs-sigt og samfundsmæssigt, og for meteor-loger, fordi deres modeller har svært ved at håndtere dem. Dårlig nyhed nummer to er de årlige maksimale vindstyrker om 100 år, og ser vi ved den jyske vestkyst, så ser vi 5 % mere.

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013På Beredskabsforbundets landsrådsmøde uddelte præsident Bjarne Laustsen

og landschef Per Junker Thiesgaard 11 hæderstegn. Hæderstegnet uddeles til

personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og

rednings-beredskabet. På billedet ses modtagerne, efter at de har fået hæders-

tegnet overrakt af forbundets præsident og landschef.

• Fra venstre ses præsident Bjarne Laustsen (ikke hæderstegnsmodtager)

• Bo Torp Henriksen, Chef for Direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen

• Helle Elise Jensen, Vicekredsleder, Kreds Djursland

• Karna Elsi Wærn Johansen, Frivillig, Kreds Roskilde

• Michael Rasmussen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen

• Warny Rasmussen, Kredsledelsesmedlem, Svendborg

• Per Junker Thiesgaard, Landschef (ikke hæderstegnsmodtager)

• Anne Christensen, Regionskasserer, Region Sjælland

• Peter Søe, Beredskabschef, Guldborgsund

• Jan Andersen, Frivillig, Kreds Kolding

• Ole Find Jensen, Borgmester, Frederikssund

• Niels Andreasen Skou, Frivillig og revisor, Kreds Rudersdal Hørsholm

• Charlotte Lund, Fanebærer (ikke hæderstegnsmodtager)

• Preben Vrøj Sørensen, Kredsleder, Frederiksberg

Beredskabsforbundet ønsker alle hæderstegnsmodtagere hjertelig tillykke.



Det vil sige, at det vil hæve vandstaden med 30-40 centimeter. En anden ting er antallet af dage, hvor vi får mere end 30 grader, det er ikke så slemt i Danmark, men det bliver meget værre i Sydspanien, Afrika og Italien, så det vil give rigtig store problemer. Søren Olufsen fortalte desuden, at der er nogle fænomener, der kan være svære at forklare. Der bliver større vildskab i klimaet, og hvordan kan det egentlig være, at vi har haft tre kolde vintre i træk? Når det er koldt i Europa, viser det sig, at der er varmt i Barants-/Karahavet. Det tyder på, at der er en sam-menhæng, men meteorologerne ser nu tegn på, at de normale zoner er ved at ændre sig, men de ved ikke, hvad det skyldes endnu. Det vil blive vilde skift fra meget kolde perioder til meget varme. Derudover kunne meteorolo-gen fortælle, at dagens vejrudsigt er omkring 95 % sikker. Fem dage frem er de 60 % sikre. Derudover må de forholde sig til sandsynlig-heder (endnu). Med de 50 forskellige kørsler, så kan man sige, hvor en orkan rammer. Man kan i hvert fald sige, at det bliver imellem to punkter, og det er noget, som beredskaberne kan bruge. Meteorologerne har efterhånden nogle produkter, som kan sige noget om den næste måned og de næste tre måneder. Efterhånden kan de også kommunikere det ud til beredskaberne. Blandt andet ændrer de varslingssystemet til kommunerne. Det bliver grønt, hvis det er meget sikkert, og så er der gul, orange, rød, så man kan op- og nedgra-dere løbende.

Det robuste samfundFremtidsforsker Anne Skare Nielsen startede med at bede folk om at rejse sig op og få strakt sig. Så gik den hurtigt-snakkende dame ellers i gang med at udfordre folk. Hun spurgte

blandt andet om, hvad man skulle gøre, hvis der kommer en stor bølge. Der kom mange forskellige svar fra salen om enten at løbe eller grave sig ned, men der var også nogen, der mente, at man skulle forberede sig. Hun fortalte, at flertallet normalt ikke rigtig vidste, hvad de skulle svare. Folk har, ifølge Anne Ska-re Nielsen, ikke det der beredskab i Danmark, og selvom vi har alle mulige varslingssignaler, så ved vi ikke, hvad vi skal gøre. – Det er det robusthed handler om, vi ved mere og mere om, hvad der kommer til at ske. Det handler om forberedelse. Sådan er det ofte, hvis der kommer nogen med en ubehagelig meddelelse, som rykker rigtig meget ved vores virkelighedsopfattelse, og vi skal til at lave tingene om, og det der foregår inde i vores hoved, for at forholde os til det, der foregår herude, så er der rigtig mange, der hellere vil forsvare det bestående og bruge rigtig meget krudt på det. Og det er derfor, at vi skal blive dygtige i disse år til at opsøge irritation. Irritation i dag er meget bedre end inspiration. Irritation er for de mennesker, der godt ved, at jeg har et billede inde i mit hoved af, hvordan tingene ser ud, og det er altså ikke nødvendigvis ens med det, der sker herude. Slå kognitiv dissonans op, det er det, der sker, når ens egen virkelighedsopfattelse kom-mer ud af trit med virkeligheden. Så hvis man har en virkelighedsopfattelse, der stemmer overens med omgivelsernes virkelighedsop-fattelse, så kører det rimelig godt, men hvis de to ting kommer ud af trit med hinanden, så får man en irritation mellem de to fænomener, som gør, at man bliver sur, arrig og hidsig. Man kan tænke på det seneste skænderi, man har haft med sin kone eller mand derhjemme, der er også mange forskellige udgaver af, hvordan virkeligheden så ud. Kender I nogle

irriterende mennesker? Den eneste grund til, at irriterende mennesker er irriterende, det er fordi de har ret! Jeg ved godt, at det er træls! Hvis I møder irriterende mennesker eller har diskussioner med folk, så skal I sige: ’Hmmm, det var godt nok interessant.’ Og grunden til, at det er vigtigt, er fordi hjerneforskere har fundet ud af, at vi laver nye hjerneceller hver dag. Men vi får kun lov til at beholde de nye hjerneceller, hvis vi kan bruge dem på nye ting. Hvis I gør det, I plejer, så begår de nye hjerneceller selvmord. Det betyder noget for, hvordan vi kan komme til at leve, når vi bliver ældre. Love, regler og forordninger er jo bare andre menneskers idé om, hvordan vi skal leve vores liv. Man skal tage dem op til overvejelse, er det en god regel, hvad er det, vi skal bruge den til? Den her fleksibilitet der skal til at bygges ind i, at vi er nødt til at ruske op i de rigide strukturer, sådan at vi kan have fokus på, hvad er det, der skal ske på den strand (hvor bølgen kommer). Det viste sig også, at da tsunamien kom i Asien, der havde man alle mulige varslingssystemer og teknologi. Der var også folk, der stod på stranden og sagde, at man skulle flytte sig, og det var de ældre. De kunne huske en historie om, at hvis vandet forsvandt, og det begyndte at blæse på den måde, så betød det, at man skulle skynde sig væk. Tænk på al det nød, død, elendighed, smerte og ødelæggelse vores tipoldeforældre har gået igennem for, at vi kan sidde her. Det var udholdenhed. Den der fornemmelse for at være i verden. Det betyder meget, hvad vi tror på. Hvis vi opfører os over for hinanden, som om vi synes, at de andre er dumme, så er der en større sandsynlighed for, at folk rent faktisk opfører sig dumt. Hvis vi alle sammen bliver enige om, at vi får en ny finanskrise, så får vi sikkert også en. Der skal investeres i dyg-



tighed og dedikerede fællesskaber, dygtige mennesker går aldrig af mode. Den dygtighed kan man tage med sig. Robusthed handler om at være dygtig og stole på sig selv, og at man ikke længere skal finde tryghed i der, hvor man er, men i det som man kan. Det kan man bære med sig igennem livet. Samtidig er verden ved at være så kompliceret, at der ikke er nogen mennesker, der får succes alene i fremtiden, vi kan ikke klare os uden hinanden, derfor er vi nødt til at have de der konflikt-fyldte forhold til andre mennesker, ikke lange, sunde, harmoniske forhold. Det viser sig også, at hvis vi får lov at gå alene og blive ensomme, så ødelægger det hjernen. Så hvis I har irriterende koner, kolleger eller chefer, så tillykke! Ud af alt det dårlige blomstrer også altid noget godt, gode gerninger, hjælpsomhed og heltedåd. Livet handler ikke om at få det overstået hurtigst muligt, så gnidningsfrit som muligt, mente Anne Skare Nielsen.

Fremtidsforskning– start med det du er sikker påHerefter fortalte fremtidsforskeren lidt om, hvordan man egentlig forsker i fremtiden. Det handler om at starte med det, du er sikker på fx mange mennesker lever i længere tid. Her omtalte hun bl.a. de olympiske lege for 100-årige i Japan. – Vi skal ikke pakke hinanden ind i boble-plast. Hvis vi kan se det komme, så kan man bruge det til noget fantastisk. En anden ting, vi kan være sikre på, er menneskelig opfind-somhed. Ligegyldigt hvilket problem I har, så findes der en løsning. Hvis løsningen ikke findes, så er der nogen, der er ved at finde på det. Hvis jeg selv har lavet det, så er der nogen, der er ved at kopiere det. Vi behøver ikke selv at lave løsningen, vi skal bare gå ud og finde den. ’If it looks stupid, but works, it ain’t stupid.’ Vi skal tænke: Hvordan kan vi løse den her problemstilling på den smartest mu-lige måde? Hvis der er nogle regler, er det så ikke bare fordi, at det var det, der gav mening dengang? Spillereglerne er lavet fuldstændig om i dag. Det er den her energi, der ligger i, når man begynder at bryde reglerne, og så har man positiv påvirkning på andres liv. Skyg-gesiden af menneskelig opfindsomhed er

menneskelig stupiditet: Vi bliver ikke klogere. Individuelt bliver vi klogere, men ikke som gruppe. Selvfølgelig får vi krige, uro i gaderne osv. Det er en del af den menneskelige natur, som vi ikke rigtig kan undgå. Intelligente systemer er endnu en ting, som vi kan være sikre på. Vi får mulighed for at træffe mere intelligente beslutninger, fordi vi får intelligente systemer. Hvis vi kan finde ud af at bruge dem, så kan vi træffe bedre, mere oplyste beslutninger. Hvis vi lytter til fremtidsforskeren, der siger, at de irriterende mennesker har ret, så tænker l lige tilbage: Ok, den intelligente ting at gøre er at sige, at du har ret, jeg ved ikke, hvad det er, du har ret i, men det er vigtigt, at jeg erkender, at min virkelighedsopfattelse ikke nødvendigvis er den herude, fordi det kan koste menneskeliv. Den store udfordring, som alle står overfor, er, at vi skal lave noget bedre til flere mennesker for færre ressourcer. Vi står midt i et paradig-meskifte, der er mange måder, som vi har ageret på, der ikke fungerer mere. Den bølge, som vi taler om, den er ti år undervejs, men vi skal begynde at forberede os. Vi vælger mel-lem, om vi vil have noget mindre, eller vi vil have noget bedre. Hvad er det for nogle ting, vi skal træne i hverdagen? Hvis vi kan se noget komme, har vi så de egenskaber, der skal til for, at vi kan klare os godt i det? Hvad er det for nogle egenskaber, som vi skal opbygge? I skal hjælpe mig til, at jeg kan hjælpe andre, og at jeg kan hjælpe mig. I skal ikke servicere mig, I skal aktivere mig, så det ikke er jer, der har beredskabet, men det også er mig, der

har beredskabet. Robusthed skal opbygges lokalt i mennesker og i fællesskaber. Vi har det enormt dårligt, hvis der er forandringer hele tiden. Vi har det bedst med at være i en bestemt tilstand. Hvis vi får at vide, at en gang imellem skal du flytte dig, så er det ikke så meget det at sidde herovre, det er overgan-gen mellem tingene, vi ikke kan tåle. Vidste I, at lyst kommer først efter 16 uger med tvang? Vi kan sagtens klare det, men det er i den der overgang, at vi har brug for jeres hjælp. Men der hvor vi sidder i en tilstand, der kan du begynde at opbygge robustheden. Men det er godt at flytte os, og den måde vi flytter os på er ved at lytte højere. Vi vil lytte højere, hvis der kommer nogen på en strand og siger, at der kan ske noget her, så skal jeg lytte højere og spørge, hvad er det egentlig, du mener. Hvordan mener du sådan, at vi kan få det bed-ste ud af den tid, som vi lever i. Vi skal huske at hjælpe hinanden, men måske endnu vigtigere I skal hjælpe mig med, at jeg kan hjælpe andre, og at jeg kan hjælpe mig selv, sluttede Anne Skare Nielsen. Hun anbefalede i øvrigt filmen La Vida Es Bella, hvorfra hun også udleder definitionen på robusthed: 1. Accept realiterne. Man kigger på tingene, som de er. 2. Formidabel evne til at improvisere. Får det bedste ud af tingene og 3. Tro på at livet giver mening. Læs mere om Anne Skare Nielsens tanker på: www.smalllinks.com/1744

Tak til alle deltagere for et godt landsråds-møde 2013!

Robusthed handler om at være dygtig og stole på sig

selv, og at man ikke læn-gere skal finde tryghed i

der, hvor man er, men i det som man kan.

Anne Skare Nielsen


Folkemøde på Bornholm

Beredskabet var for første gang gået sammen om en stand til Folkemødet på Bornholm. Falck, Beredskabsstyrel-

sen, Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer og Beredskabsforbundet var efter længere tids planlægning samlet i Beredska-bets Telt, der lå placeret i Danchells Anlæg.

Ekstremt vejr som samlet temaDet overordnede tema for teltet var: Er du klar til ekstremt vejr? Formålet var at debat-tere de udfordringer, som samfundet, bered-skabet og den enkelte borger står overfor i fremtiden. Derfor var den første debat, der blev afholdt torsdag eftermiddag, også med fokus på dette. Forskning peger på, at den globale opvarmning vil føre til flere storme,

skybrud og oversvømmelser i fremtiden. Hvordan sikrer vi et effektivt beredskab, der kan afbøde og afhjælpe følgerne af ekstremt vejr? Beredskabsordførerne Nikolaj Villumsen (EL), Tom Behnke (K), Hans Christian Thoning (V) og Annette Lind (S) samt forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S) var sammen med mode-rator Anders Breinholt klar til at diskutere de udfordringer, som venter os. Der var stort set fælles enighed blandt de fem folketingspoli-tikere om, at vi skal have et robust bered-skab, der udover dagligdagens hændelser også kan tage kampen op mod det ekstreme. Men der var også enighed om, at borgeren selv har et ansvar. Den enkelte skal være i stand til at forebygge. Beredskabet skal

Beredskabet på FolkemødeFor tredje gang blev der i juni afholdt Folkemøde i Allinge på Bornholm.

Af: Mads Jakobsen

kunne håndtere alle former for hændelser, herunder også det ekstreme vejr, men bor-geren skal ligeledes være i bedre stand til at forebygge ulykker i egen bolig. Derfor er der fra politisk hold megen bevågenhed omkring uddannelse af borgeren, som blandt andet sker gennem Beredskabsforbundets befolk-ningsuddannelse i forebyggelse. Beredskabet skal ikke være dimensione-ret til at kunne stille med pumpemateriel på hvert eneste gadehjørne. Derfor skal der fremover endnu mere fokus på forebyggelse, og det vil ske med politisk opbakning. De mange personer, der i dagene kom forbi Beredskabets telt, fik derfor også rig lejlighed til at høre mere om beredskabet. Der var udarbejdet informationsmateriale


Folkemøde på Bornholm

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

med gode råd omkring, hvad man kan gøre, når DMI varsler skybrud. Herudover havde Falck to sygeplejersker på standen, der målte blodsukker, kolesterol og blodtryk. Beredskabsstyrelsen havde pumpema-teriel stående, og det var muligt at få taget billeder i branddragt (de kan ses på www.facebook.com/beredskabsstyrelsen-bornholm). FKB uddelte materialer om be-redskabet. Og Beredskabsforbundet kunne fortælle om forebyggelse og den uddan-nelse, som borgeren gratis kan komme på.

Flere debatterI løbet af dagene på Bornholm kunne Beredskabets telt byde på flere debatter med relation til det ekstreme vejr. En af dem handlede om, hvilke ulykker og katastrofer vi som samfund skal forberede os på, og hvordan samfundet vil kunne planlægge og forebygge for at styre sig igennem kriserne. Indlægsholderne havde tre vidt forskel-lige tilgange til fremtidens udfordringer, som moderator Per Junker Thiesgaard guidede til-hørerne igennem. Anja Fonseca (vejrvært ved DR) gav ud fra et meteorologisk og geologisk synspunkt en videnskabelig begrundelse for, at vi i løbet af de næste 50-100 år vil opleve

klimaforandringer i Danmark, der blandt andet vil betyde længere tørkeperioder, men også kraftigere storme og flere skybrud. Nina Blom Andersen, der er lektor på RUC og arbejder med krisekommunikation, kunne blandt andet fortælle, at borgerne i krisesituationer har brug for myndigheder og eksperter, der kommer med tydelige, foreløbige og hurtige udmeldinger, der har fokus på borgernes behov. Dertil har de også en forventning om, at der er åbenhed og ærlighed fra myndighedernes side. For ifølge Nina Blom Andersen så er borgerne i langt de fleste tilfælde i stand til at handle og tage ansvar. Derfor er krisekommunikation et centralt parameter, når den store katastrofe sker. Men hvad og hvornår det sker, kan være svært at forudsige. Mads Ecklon, der er chef for Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring ved Beredskabsstyrelsen, kunne derfor ikke give noget entydigt bud på, hvilken katastrofe der rammer Danmark næste gang. Derfor skal vi forberede os på det, som vi kender, men vi skal forvente, at der sker noget uventet. Om det fx bliver et terror- eller cyberangreb, en naturkatastrofe eller en pandemi, kan kun tiden vise.

Frivillige kræfterFrivillige fra Det frivillige Redningsbered-skab Bornholm havde flere opgaver under Folkemødet. Udover at hjælpe til med op-bygning af Beredskabets telt og at varetage standen omkring forebyggelseskurset, så varetog de også de to samariterposter på Folkemødet.


Jobopslag

Stillingen vil medføre en del rejseaktivitet, ligesom du må være indstillet på en del mødeaktivitet udenfor normal arbejdstid.

Beredskabsforbundets sekretariatschef er din nærmeste foresatte, men udføres i øvrigt i tæt samarbejde med Be-redskabsforbundets frivillige ledere på regionalt niveau.

dine hovedopgaver vil være:

Bistand i forbindelse med Beredskabsforbundets befolkningsuddannelse i forebyggelse Yde faglig rådgivning og støtte til regionen samt kredse, herunder bistand ved opbygning af samar-bejdsforhold mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale kredse Fastholde og udvide interessen for at være frivillig i redningsberedskabet Medvirke til rekruttering af deltidsansatte og frivillige sønderjyske brandfolk Kontakt til samarbejdspartnere i regionen i tæt samarbejde med regionslederen Medvirke i forbindelse med uddannelse i Beredskabs-forbundets regi Strategiopgaver og projektledelse for Beredskabsfor-bundets Landssekretariat

den personprofil, vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter:

Samarbejdsorienteret og rummelig med god gennemslagskraft Inspirerende og samtidig skabe resultater og udvikling Udadvendt og troværdig med god situationsfor- nemmelse Kunne administrere, organisere og være sikker i tale og skrift Selvstændig, målrettet og have evnen til at realisere-projekter og skabe resultaterOmstillingsparat og fleksibel

Det vil være en fordel med kendskab til redningsberedskabet.

For den rette person tilbyder vi et spændende job i en dynamisk organisation under konstant udvikling.Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring.

Eventuelle forespørgsler kan rettes til konsulent Benthe Petersen på telefon 35 24 00 15.

ansøgningsfrist:Ansøgninger skal være Beredskabsforbundet i hænde viae-mail til konsulent Benthe Petersen ([email protected]),mærket ”Konsulent”; senest den 26. august 2013, kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 37.

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, in-formation og uddannelse. Vi er foreningsmæssigt ståsted for de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet.

Læs mere om Beredskabsforbundet www.beredskab.dk

Konsulenter til Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet søger 2 regionale konsulenter i henholdsvis Region Midtjylland og Region Syddanmark med forventet ansættelse 01.11.2013. Arbejdssted bliver på regionale kontorer på henholdsvis Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning og Beredskabsstyrelsen Syddanmark, Haderslev. Der vil blive mulighed for hjemmearbejdsdage.


xxxx

Redningsdukkertil professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 20 · WWW.OSF.NU


Brandsikkerhed

Himmellysene, rispapirlamperne, de thailandske Khom Loy er ble-vet populære ved fester og andre

begivenheder herhjemme. Lamperne er lavet af rispapir og fungerer ved, at en lille voksbriket antændes og danner varm luft, der sikrer opdriften. Men da de bliver styret af vinden, er de derfor ikke til at kontrollere. Og sender man dem op i netop et sommerhusområde, hvor der kan være stråtækte huse, eller i nærheden af en skov, så er chancen for, at ulykken kan ske, meget høj. – Lamperne er fuldt ud lovlige, men udgør alligevel en stor sikkerhedsrisiko, udtaler konsulent i Beredskabsforbundet, Jesper Marcussen, og fortsætter: – Vi ser en stigning i brugen af disse himmellamper, efter det ikke længere er tilladt for almindelige mennesker at afskyde fyrværkeri året rundt. Lamper-ne bruges nu som det festlige indslag ved bryllupper, fødselsdage og andre

begivenheder. Det er en lille ildkugle, der sendes til vejs uden mulighed for at kontrollere dens videre færden, men en ting er desværre sikkert: Den kommer helt sikkert ned, og der er jo ikke andet at gøre end at håbe, at den lander et sted, hvor den ikke kan antænde noget, og specielt ikke i tør bevoksning eller ved en stråtækt ejendom. Brandfaren, samt den risiko, at lampen kan forveksles med et nødblus til havs, gør, at jeg ikke kan anbefale brugen af disse lamper, fortæller Jesper Marcus-sen. I det tilfælde, hvor man alligevel påtænker at sende lamperne til vejrs i kystnære områder, vil det være en rigtig god idé på forhånd at meddele dette til politiet. Dermed er det muligt at undgå, at en større redningsaktion bliver iværksat af Søværnets Operative Kommando, hvis lampen skulle blive forvekslet med et nødblus.

Flyvende thai-lamper er en brandfareDet er blevet et modefænomen til bryllupper og fødselsdage at sende flyvende ildkugler til vejrs. Men de udgør en alvorlig brandfare.

Af: Mads Jakobsen

Trafikstyrelsen har også følgende vilkår, der skal være over-holdt for opsendelsen af blandt andet himmellysene:

1. Afstanden fra en flyveplads

skal være mindst 5 km.

2. Flyvehøjden må højst være

100 m over terræn.

3. Flyvningen må ikke medføre

ulemper for anden luftfart.


Bliv Bandmand Nu

Af: Mads Jakobsen

Planen for Roskilde Brandvæsen var både at finde deltidsansatte brand-folk, der kunne møde om dagen til

stationen i Jyllinge, emner til jobbanken og flere frivillige til brandvæsenet. Derfor blev det besluttet at lave en fælles kampagne, hvor man altså annoncerede både efter brandmænd og frivillige. Og det ser ud til, at der synergi i dette. Eller sagt på en anden måde: Folk bliver ikke skuffede, hvis de ikke kan blive deltidsbrandmand med det samme, men i stedet kan starte som frivillig, hvis de fx ikke bor tæt nok på stationen. – Derfor har vi også haft succes med vores kampagne, da vi har masser af opgaver til nye frivillige. Det er vigtigt at have noget at tilbyde, og at nye interesserede dermed kan se, at der bliver taget hånd om dem, at der er uddannelsesmuligheder, og at de vil blive anvendt. Blandt andet her i sommerperio-den, hvor de kan køre med som røgdykkere, fortæller Morten Nielsen, der er bered-skabsinspektør og leder af frivilligenheden ved Roskilde Brandvæsen.

Indholdsrig kampagneRoskilde Brandvæsen gennemførte med Morten Nielsen og Kenneth Johansen, Beredskabsforbundets kredsleder, som tovholdere kampagnen i ugerne 14, 15 og 16. Forud havde de lavet en egentlig kampagne-plan med en lang række initiativer, herunder opsætning af plakater rundt omkring i centre, på erhvervsskoler, på biblioteker og på større virksomheder. Der blev udsendt pressemeddelelse til lokale medier, hvor de blandt andet fik besøg af TV2 Lorry. De havde mange forskellige tiltag med fremvisning af køretøjer, ophængning af bannere, uddeling af brochurer og kildevand. Drama Button, som er en seance optaget med skjult kamera, hvor en tilfældig forbipasserende trykker på en knap, og helvede bryder løs, gav stor opmærksomhed med stuntmen og hylende køretøjer. Videoen kan findes på YouTube ved at søge på ”Roskilde Brandvæsen”.

Efter de tre kampagneuger blev der afviklet et informationsmøde på stationen, hvor 60-70 interesserede kunne høre mere om

mulighederne for at blive deltidsbrandmand og de frivilliges tjenestegrene. 49 personer søgte efterfølgende og blev inviteret til et hvervearrangement fredag den 24. maj 2013 kl. 22.00, hvor man afviklede samarbejdsøvel-ser og orienteringsløb henover natten til kl. 6.00 lørdag morgen. – En række personer fulgte deltagerne i løbet af natten for at vurdere deres samar-bejdsevner og deres måde at håndtere stres-sede situationer på. Dermed var det muligt for os se, hvordan den enkelte reagerede i givne situationer og dermed tegne et billede af deres profil, fortæller Morten Nielsen.

Efterfølgende kunne deltagerne komme med en række ønsker til tjenestegrene, og det hele har resulteret i:

• 2 deltidsbrandmænd til dagtimerne i Jyllinge og 2-3 mand til jobbanken.• 37 frivillige: 17 til indsatsgruppen, 10 til

nødbehandlergruppen og 10 til kommu-nikations- og forplejningsgruppen.

– Jeg kan næsten ikke få armene ned. Inte-ressen har været overvældende, og det er gået over al forventning, og med så mange interesserede til både deltidsbrandmands-jobbet og frivilligenheden må kampagnen betragtes som en stor succes. Samtidig har vi været godt bakket op med udarbejdelse af materialer fra Beredskabsforbundet, og dette samarbejde har fungeret upåklageligt, fortæl-ler Morten Nielsen.

Succesfuld kampagne gennemført i Roskilde

Bliv Brandmand Nu-kampagnen nåede til Roskilde, hvor der blev hvervet både deltidsansatte brandfolk og frivillige.

Har dit brandvæsen brug for en kampagne, så tag kontakt til:

Vest for Lillebælt: Henrik Stage, mobil 40 18 11 62, e-mail [email protected]Øst for Lillebælt: Jesper Koch, mobil 40 18 11 46 , [email protected]

BeredskaB 04 Juli 2013

Drukneulykker

20

TrygFonden har netop offentliggjort sin årlige nationale druknestatistik, og for andet år i træk viser rapporten et

markant fald i antallet af fatale drukneulyk-ker i Danmark. I 2011 mistede 43 personer livet i forbindelse med en drukneulykke mod 48 i 2010 og et gennemsnit på 69 personer i perioden 2001-2009. Den positive tendens vækker glæde i landets største kystlivred-ningstjeneste.

– Siden 2009 har vi haft som målsætning at medvirke til at nedbringe antallet af fatale drukneulykker i Danmark med 10 procent. Da vi så rapporten sidste år med 48 druknede, var vi varsomme med at hæve armene for højt, da der kunne være tale om et enkelt udsving. Men når vi to år i træk ligger på samme niveau, tør vi godt sige, at vi på dette område er inde i en særdeles positiv udvikling, siger René Højer, som er område-

5 gode råd

1. Lær at sejle / Hav styr på, hvordan

du redder en mand om bord igen

2. Hold dit grej i orden / Giv udstyr og

motor et sikkerhedstjek

3. Planlæg din tur / Tjek søkort, vejr

og beklædning

4. Hav en livline til land / Husk VHF,

mobil og besked til de nærmeste

5. Brug vesten / Brug en farvestrå-

lende redningsvest i den rigtige

størrelse.

Den gode udvikling fortsætter:

Færre drukne-ulykker i Danmark

TrygFondens Nationale Druknestatistik viser for andet år i træk, at markant færre personer omkommer som følge af en drukneulykke i Danmark.


Drukneulykker

Om TrygFondens Nationale Druknestatistik

Det er femte år i træk, at TrygFonden

udgiver sin nationale druknestatistik.

Rapporten er udarbejdet af Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, og indeholder grundige

analyser af omfanget og årsagerne til

druknedød i Danmark fra 2001-2011

samt udviklingen siden 1970 på bag-

grund af det officielle Dødsårsagsre-

gister i Sundhedsstyrelsen kombi-

neret med data fra SIF’s database for

perioden 2001-2011.

TrygFondens Nationale

Druknestatistik kan downloades

på www.trygfonden.dk

chef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden og tilføjer, at den fokuserede oplysningsindsats har bidra-get til den positive udvikling. – TrygFonden Kystlivredning har arbejdet med oplysning og forebyggelse af druk-neulykker i mere end 15 år, og det samme har andre private og offentlige aktører i Danmark. Så vi må formode, at disse ind-satser har bidraget til de flotte tal. Men 43 drukneulykker i 2011 er stadig 43 mistede menneskeliv for meget, og derfor er det vigtigt, at den målrettede indsats fortsætter, siger René Højer.

I alt døde 1.273 personer i Danmark som følge af drukning i perioden 2001-2011. Ud over 713 drukneulykker inkluderer det samlede antal druknedøde 432 selvmord og fire drab, mens drukneårsagen var ukendt i 124 tilfælde. Det samlede tal for druknedøde i 2011 var 78, hvoraf 43 skyldtes en ulykke.

Flest drukneulykker sker på havetTrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at størstedelen af alle drukneulykker i Dan-mark sker til søs og ofte blandt fritidsfiskere og lystsejlere. For denne kategori gælder det, at hovedparten af de druknede er mænd mellem 45-74 år, og kun i otte procent af tilfældene var det oplyst, at den omkomne bar redningsvest. Sammen med Søsportens Sikkerhedsråd og Beredskabsforbundet forsøger TrygFonden derfor at nå fritids-fiskerne og lystsejlerne med kampagnen ”Brug Vesten”. ´

I 2012 druknede 18 fiskere og sejlere i de danske farvande. Af dem bar 16 ikke rednings-vest. Det er det højeste antal druknede siden 2009. Fritidsfiskerne og lystsejlerne glemmer at bruge redningsvesten. Og det kan være livsfarligt. – Vi ser flest ulykker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange har vesten med i jollen, men bruger den ikke. Så bliver de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter en færge. Ofte går det rigtig stærkt, og så hjælper det ikke, at redningsvesten ligger i jollen, fortæller Sten Emborg, sekretariatschef i Søsportens Sikkerhedsråd. Målgruppen er mænd over 50 år, for det er dem, der fylder i druknestatistikken på havet. Alt afhængig af påklædning, vind og vejr, så kan chancerne for overlevelse øges markant, når der bæres redningsvest. Det er lovpligtigt at have redningsvest med i båden, men ikke at have den på. I Beredskabsforbundet håber man på at skabe en adfærdsændring blandt fritidsfiskerne og lystsejlerne, så det bliver naturligt at bære vesten, når de færdes på havet. – Det skal være lige så naturligt at bære redningsvest, når vi er på vandet, som det er at tage cykelhjelm eller sikkerhedssele på, når vi færdes i trafikken. Falder du i vandet med en farvestrålende redningsvest, er chancerne for, at redningsberedskabet får øje på dig, ekstremt gode, fortæller Mads Jakobsen, kommunikationschef i Beredskabsforbun-det. Han understreger desuden, at de nyere, selvoppustelige redningsveste giver god bevægelsesfrihed.

Falcks Uddannelsescenter

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i førstehjælp, grunduddannelse indsats, funktionsuddannelse indsats, de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, cobra-‐uddannelse, holdleder som teknisk leder, frigørelseskursus, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks Uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8930 Randers NØ, tlf. 87115421 Tlf: 86 42 95 33, [email protected]

– Vi ser flest ulykker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange har vesten med i jollen, men bruger den ikke. Så bliver de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter

en færge. Ofte går det rigtig stærkt, og så hjælper det ikke, at redningsvesten ligger i jollen.

Hjallerup Marked


Alt forløb efter planen, og efter leder af Førstehjælpsgruppen, Frits Stevn Sørensens vurdering, så blev opgaven

klaret rigtig godt, selv om der har været travlt. – I løbet af markedets 3 dage havde vi omtrent 150 behandlinger af mere alvorlig karakter. De typiske skader af denne karakter er faldskader, hvor folk forstuver deres ankel eller håndled. Og i de 150 behandlinger er derfor ikke medregnet de personer, som bare skulle have et plaster til en rift på finge-ren, fortæller Frits Sørensen. Der var mest tryk på om aftenen, hvor al-koholen spiller ind, folk falder, og hvor nogen må til afrusning. Og så igen om morgenen, hvor gamle skader skal behandles, og hvor

der blandt andet skal skiftes forbindinger og plastre. Under hele markedet var der i alt 55 frivil-lige til stede for at dække vagtplanen. Og de frivillige kommer fra hele regionen. – Vi har haft stor opbakning fra Be-redskabsforbundets frivillige samaritter i regionen til at løse opgaven, så det er meget positivt. Vi havde blandt andet to unge piger på 17 år fra Thisted med. De gjorde det rigtig godt, og de er selvfølgelig også med for at få erfaring. Vores opgave er at hjælpe i trælse situationer. Og det behøver ikke kun at være med førstehjælp. Derfor kan vi hjælpe folk med at få en god oplevelse på Hjallerup Marked, fortæller Frits Stevn Sørensen.

Travl, men vellykket weekend på Hjallerup Marked

Beredskabsforbundets Første-hjælpsgruppe i Region Nordjyl-land havde for første gang opga-ven med at være samaritervagt til dette års Hjallerup Marked.

Af: Mads JakobsenFoto: Hardy J. Wounlund

I løbet af markedets 3 dage havde vi omtrent 150 behandlinger af mere alvorlig karakter.


Kort Nyt

Travl, men vellykket weekend på Hjallerup Marked

Kort NytEfterlysning – har du noget liggende?Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver. Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie. Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle. Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, red-ning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civilforsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os. Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Marianne Kjær, regionsleder, Region Syddanmark telefon: 2143 5040

Få nyheder og andre informationer på FacebookHer har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 4.600 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig?

Klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

Sne, storm og skybrud – er du klar til at hjælpe?

I Ringkøbing-Skjern-kredsen forventer vi ekstremt vejr i september måned 2014. Helt præcist den 12. - 14. september. Vi får brug for en del hjælp til at håndtere følgerne, og vi vil derfor opfordre til, at du sammen med resten af de frivillige i din kreds melder dig på banen til at hjælpe os. På hjemmesiden www.bf-staevne.dk kan du allerede nu forhånds-tilmelde dig. Vi sørger selvfølgelig for et sted at sove, samt noget godt at spise, og lørdag aften, når strabadserne er overstået, siger vi tak for hjælpen med et brag af en fest. Hvis I har ungdomsbrandkorps i jeres organisation, er de også meget velkomne, alle hænder kan bruges. Vi byder velkommen til Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 og håber, at I alle vil komme og hjælpe med at gøre det til Danmarks bedste stævne.

Rune Madsen, kredsleder, Ringkøbing-Skjern

Totalforsvarets Dag gentager succesenI lighed med sidste år afholdes Totalforsvarets Dag i Køben-havn. Arrangementet er lørdag den 24. august og flyttes i år til Nordre Toldbod, da Kastellet er under renovering. Samtidig bliver temaet ”vand”. Da de frivilliges spidskompetencer ligger tættere på at pumpe vand og bekæmpe vandmasser end at redde og eftersøge på vandet, håber Beredskabsforbundet Region Hovedstaden, at regionens kredse i lighed med sidste år vil komme og præsentere materiel, køretøjer og andet udstyr, lige-som vi opfordrer kredsene til at tage ungdoms-/juniorbrandkorps med. De øvrige aktører vil bruge havnebassinet til at vise deres kompetencer frem, og der skulle ligeledes være deltagelse med helikoptere. Vi håber sammen at kunne skabe en dejlig familiedag i København med masser af besøgende. Sidste år deltog mange af regionens kredse med materiel og køretøjer: Vi etablerede ”100 meter førstehjælpsvagt” og viste masser af materiel frem. Derudover var der kommandovogn, ATV, feltkomfur, mobile dæmninger, forebyggelsesuddannelse, frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Politiets Beredskabs Ordenskorps, redningshunde, skadessminkning, Beredskabsfor-bundets Musikkorps og meget mere.

FAKTA• Bag Totalforsvarets Dag står Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Københavns

Brandvæsen, Københavns Politi, Region Hovedstaden, Falck, Forsvarets Sundhedstjeneste

og hjemmeværnet.

• Totalforsvarets Dag blev afholdt første gang den 29. september 2012 på Kastellet med

hjemmeværnet som hovedarrangør. Politiet skønnede, at der kom ca. 10.000 besøgende.

Aarhus City Halvmaraton


Fem gange jorden rundt, eller 200.000 km, det er hvad 10.000 løbere alt i alt tilbagelagde på tre timer ved Aarhus

City Halvmaraton søndag den 9. juni 2013. Med så mange kilometer i krop og sjæl vil nogle blive dårlige. 19 mennesker blev be-handlet mod skader som fibersprængninger, forstuvninger og ledskred. 24 blev behandlet med væskedrop mod dehydrering. Fire blev overført til hospitalet, efter de var blevet stabiliseret.

– Vi sparer ambulancetransport og udgifter til sygehusindlæggelser ved, at vi behandler folk på stedet, fortæller koordinerende læge Kristian Groth. – Med det udstyr og den uddannelse, som førstehjælperne har, og det faktum, at vi kan give væskedrop, undgår en del løbere at skulle på sygehuset for at få behandlingen. Tænk på, hvad det sparer samfundet for res-sourcer og penge, fortsætter han.

12 timers førstehjælpskursus er minimums-kravet for en samarit ved halvmaratonet i Aarhus. Men de fleste har en større uddan-nelse som nødbehandler eller paramedici-ner, ligesom der deltog både frivillige læger og sygeplejersker. – Kompetente samaritter og en som-merdag med sol og temperaturer på 15-17 grader er en væsentlig faktor til, at blot 43 ud af de 10.000 løbere måtte behandles, og det er jo meget glædeligt, slutter Kristian Groth.

Aarhus Brandvæsen og Beredskabsforbundet får mange roser for deres store engagement af såvel ’patienter’, pårørende og løbsledel-sen.

Frivillige samaritter hjalp løbere ved halvmaratonFrivillige samaritter fra Aarhus Brandvæsen og Beredskabsforbundet stod klar til at hjælpe de omkring 10.000 løbere til Aarhus City Halvmaraton. Det sparer både ambulancetrans-port og sygehusindlæggelser.

Af: Søren Benthin

FAKTA• 85 samaritter/læger/

sygeplejersker

• 10 kommunikationsfolk og

logistikere

• 1 behandlingsplads

• 4 samariterposter på ruten

• 3 motorcykler, Hurtig Respons

Enhed

• 1 hold cykelsamaritter

• 4 busser indrettet til liggende

patienttransport

• 1 el-golfvogn til liggende patient

transport i opløbsområde

Der stod otte samaritter klar til at

modtage løberne straks ved målstre-

gen samt fire samaritter i området,

hvor løberne strakte ud efter strabad-

serne.

De i alt 85 beredskabsfolk var

kommet til Aarhus fra hele landet

– der var for eksempel både folk fra

København, Horsens, Kolding, Varde,

Rødekro og Skjern.


xxxx

Kom og mød os på FKB Årsmøde i Aalborg på standene 12 og U206.

Vi viser udstyret.

Mød os på www.firetechnique.dk eller tlf. 56 31 58 15

AROS miljøvenligflammegeneratormed vand

GF42 miljøvenligflammegeneratoruden vand

Top adapter Fladskærm

EL-skab Skraldespand

Friture eksplosions modul

Gas-forsyningsslange med sikkerhedafbryder

Messetilbud 15% ved køb inden uge 35

EL- motor Spraydåse eksplosion modul

Hauberg_04-2013.indd 1 11/07/13 09.14


DGI Landsstævne 2013

N år 23.500 danskere skal mødes, så skal der frivillige hænder til for, at et arrangement af sådan en karakter

kan løbe rundt og blive en succes. Af de i alt 3.700 frivillige, der var med til at gøre dette, var de 100 af dem fra beredskabet. De 100 frivillige fra store dele af Region Syddanmark havde tilmeldt sig for at få en god oplevelse og gøre en forskel. Og for mange er det ikke første gang, at de hjælper til ved DGI Lands-stævner.

En af dem, der har været med mange gange, er Jens Kristian Jensen fra Esbjerg, der er leder af forplejningstjenesten ved Esbjerg Brand & Redning under landsstævnet. – Jeg var med som frivillig ved lands-stævnet i Esbjerg i 1976, og jeg har siden været med ved samtlige stævner frem til 2002 og er nu klar til igen at give endnu en hånd. Jeg får kammeratlige oplevelser, en social kontakt med en masse mennesker og afprøvet mine færdigheder, siger Jens Kristian Jensen, der i hele ugen under lands-stævnet holder gryderne i kog på Bered-skabsstationen, der er omdøbt til Camp Helping. Samme begrundelse har Laila M. Hansen, som også hjælper til med forplejningen. – Landsstævnet er en god chance for at møde hinanden på tværs af kredsene. Vi går rigtig godt i spænd med hinanden,

og humøret er højt blandt alle de frivillige, fortæller Beredskabsforbundets kredsleder i Odense. Under hele ugen, hvor 10-12 er i fulde omdrejninger i køkkenet, bliver der i alt produceret over 1.300 måltider til det bered-skabsfaglige personel.

Tre hovedopgaver for frivilligeDe frivillige løser tre hovedopgaver under landsstævnet. Logistik- og ad hoc-opgaver for DGI, samaritervagt og som nævnt forplej-ning. – Vi fungerer i mange sammenhænge som problemknusere for DGI under lands-stævnet. Og det er 24 timer i døgnet. Ofte ringer de til os med opgaver, som man umiddelbart ville ringe til andre for at få løst. Men vores frivillige har mange forskellige kompetencer, så naturligvis kan vi afhjælpe

frivillige hjalp til under DGI Landsstævne 2013

100I starten af juli blev det 26. landsstævne afholdt i Esbjerg. 100 frivillige fra beredskabet hjalp til, at 23.500 deltagere kunne have nogle hyggelige dage på vestkysten.

Af: Mads Jakobsen


DGI Landsstævne 2013

problemet. Det giver en positiv oplevelse for alle parter. Derudover tager vi også rundt på overnatningslokaliteter som et forebyg-gende tiltag. Her snakker vi med skolevagt-lederne omkring sikkerhed. Mange af dem kommer udenbys fra og kender ikke til byen, eller måske hvordan man skal reagere i tilfælde af brand. Derfor udleverer vi action cards til dem, så de ved, hvad de skal gøre. De skaber tryghed, og vi har en positiv dialog med dem, fortæller Kristian Baggesgaard, der er frivillig koordinator ved Esbjerg Brand & Redning under stævnet. I kommunikationsrummet i Camp Hel-ping sidder Gitte M. Beck, der er kredsleder i Varde. Hun har 11 ud af sine 15 frivillige med til Esbjerg. Hun er meget glad for det engage-ment, som de frivillige udviser. – Det er en positiv oplevelse at være en del af. Folk springer til opgaver, hvis er behov for dette, og alle er meget fleksible. Men det er også nogle lange arbejdsdage, og vi har tid til at få pustet ud. Her er de frivillige igen gode til at give hinanden plads og fred. Sam-tidig er de gode til at passe på hinanden. Alle vil jo gerne yde deres bedste. Men nogen gange kan det måske også tage overhånd. Derfor må vi sige stop, og at nu er det tid til en pause. Derfor udleverer vi ikke hovedpi-nepiller, men vand og frugt, fortæller Gitte M. beck.

Samaritervagter flere steder i byenPå Blue Water Arena holder en af samariter-posterne til, som er bemandet med frivillige. Fredag formiddag er 10 frivillige på vagt for

at kunne hjælpe alle gymnasterne. To af dem er Asbjørn Bracht fra Ribe og Jonas Junge Jørgensen fra Kolding. De er begge enige om, at det er en god og spændende opgave at være med til. – Det er lærerigt at være en del af denne opgave, hvor vi primært behandler ledska-der og forstuvninger. Flere og flere kommer også med solskoldning, så vi skal være klar til at behandle lidt af hvert, fortæller Asbjørn Bracht. – Vi bakker meget gerne op om en opgave som denne, og derfor er vi en del fra Kolding, der har taget turen til Esbjerg, fortæl-ler Jonas Junge Jørgensen. I alt bemandede de frivillige fem samari-terposter rundt omkring i Esbjerg.

Stolt beredskabschef Ved Esbjerg Brand & Redning er beredskabs-chef Jens Mølgaard en meget glad mand. – Landsstævnet er gået rigtig, rigtig godt. Alle de frivillige, som deltog, har gjort et vir-keligt godt stykke arbejde. Fra det præhospi-tale beredskab lyder det, at hvis de frivillige samaritter ikke havde været til stede og gjort

deres arbejde så godt, så var skadestuesyste-met brudt sammen. Så de har virkelig bevist deres værd. Derudover har jeg også kun stor ros til vores tre døgnbemandede service-vogne, eller nok nærmere problemknusere, der løste alle former for opgaver, samt til vores alle helte i forplejningen, som morgen, middag og aften sørgede for, at vi altid kunne få noget energi og godt selskab. Set fra min stol så har beredskabets frivillige bevist, at de er en meget vigtig del af vores samfund. Det er en forudsætning for et robust beredskab, at vi kan bibeholde dem som supplement i fremtiden, og det skal man værne og passe på, at man med de kommende forhandlinger om et kommende beredskabsforlig ikke får til at smuldre, siger Jens Mølgaard. Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen er også glad for, at beredskabets frivillige kan samles i så stort et antal og være med til at løfte en opgave af denne karakter. – Det er dejligt at se, at beredskabets frivillige kan være med til at løfte en opgave som denne. Og at det er sket med et smil på læben og med et positivt resultat. Det viser engagement og dedikation til opgaven. Det sociale sammenhold spiller en vigtig rolle, når en opgave af denne karakter skal løses, og det er godt at se, at alt har fungeret godt i Esbjerg. Vi har brug for frivillige i fremtiden, der har mulighed for at træde til, når der behov for det. Det er derfor ganske naturligt, at statsministeren i sin åbningstale takker alle de frivillige, der gør landsstævnet muligt, fortæller Bjarne Laustsen.

Fald i antal skaderOmkring 1.300 personer var forbi landsstæv-nets samaritter i førstehjælpsteltene, og det er færre end de 2.400 personer, der var forbi samaritterne under det sidste – og meget varme – landsstævne i Holbæk i 2009. Det vurderes, at 90 procent af henvendelserne under landsstævnet i Esbjerg har drejet sig om mindre skader såsom vabler og små sår. Omkring 40 ambulancer har været tilkaldt. Antallet af henvendelser direkte til skadestu-en er endnu ikke gjort op. Lørdag var der en mandlig deltager i landevejscykelløbet, der faldt om med hjertestop. En læge, der også deltog i løbet, trådte til, og samaritterne kom med hjertestarteren. Manden blev genopli-vet, inden han blev kørt til videre behandling på Odense Universitets Hospital.

Der deltog fra frivillige fra følgende kredse:

• Billund

• Esbjerg

• Fanø

• Fredericia

• Kolding

• Middelfart

• Nyborg

• Odense

• Svendborg

• Sønderborg

• Varde

• Vejen

• Vejle

• Aabenraa


Roskilde Festival

Musik, alkohol og 90.000 menneskerDe frivillige samaritter fra Roskilde Brandvæsen har haft en travl uge på Roskilde Festival.

Af: Mads Jakobsen

T orsdag formiddag bliver der hurtigt kø ved samaritternes tårne i cam-pingområdet. En pige med eksem, en

mand med en forstuvet fod, en ung fyr med en rift på håndledet og ung fyr med en gam-mel knæskade er på blot en lille halv time blevet tilset af de frivillige samaritter Vibe Maria Rasmussen og Benjamin Nyholm ved B-tårnet. Til daglig er Vibe praktiserende læge, og Benjamin er medicinstuderende.

Erfaring er vigtigDet er Vibe Maria Rasmussens femte år som frivillig samarit på Roskilde Festival, og for hende er udfordringerne og uforudsigelighe-den grundene til, at hun igen har meldt sig til festivalen. Hendes erfaringer siger hende, at samaritternes mest travle dage er overstået. – Mandag til torsdag har vi rigtig travlt, for der er alle gæsterne ankommet, men der er ikke noget musik endnu, så der sidder folk bare og drikker sig fulde. Specielt om formiddagen har vi travlt. Folk skal have skiftet forbindinger eller plastre fra tidligere behandlinger. Eller også skal folk have under-søgt skader, der er opstået i løbet af aftenen og natten, hvor de påvirket af alkohol ikke har mærket noget. Men når tømmermændene melder sig, så begynder smerterne i fx den forstuvede ankel også at melde sig, siger Vibe Maria Rasmussen.

DøgnbemandingTårnene er bemandet 24 timer i døgnet, så festivalgæsterne altid kan få hjælp hos sama-ritterne. I alt 30 frivillige fra samaritergruppen ved Roskilde Brandvæsen hjælper til under festivalen. Og det er en vigtig opgave at være til stede ude i campingområdet. – Vi er i stand til at yde livreddende første-hjælp og behandle akutte skader. Hvis det er noget, der skal sys eller noget mere alvorligt, så bliver folk kørt til Køge Sygehus. Vi er ofte den første kontakt, når noget er gået galt ude på campingområdet. Og så er det dejligt at kunne være til at skabe tryghed med vores tilstedeværelse, fortæller Vibe Maria Rasmus-sen.

God oplevelseIsær plastre og vabelplastre er i høj kurs hos samaritterne i disse dage, hvor der ikke er faldet meget regn. – Vi har rigtig mange små sår og vabler og heldigvis ikke så mange voldsomme tilfælde, men der er altid nogle få. Det kan undre, at nogen med sukkersyge eller astma kan tage på festival uden deres medicin. I søndags havde vi et åbent benbrud, men det er altså primært småting, som vi behandler ude på campingområdet, siger Vibe Maria Rasmus-sen. Hun er vild med at være frivillig på festivalen.

– Jeg er blevet helt bidt af det. Jeg synes, det er rigtig sjovt. Især fordi man ikke ved, hvad der sker. Og så er der bare en rigtig god stemning på festivalen. Generelt er gæsterne også gode til at vise omsorg for hinanden, siger Vibe Maria Rasmussen.

I alt har samaritter, sygeplejersker eller læger i 2013 haft omkring 10.500 henvendelser i løbet af de 10 dage, hvilket er 1.000 færre end sidste år. Størstedelen af henvendelserne drejer sig om mindre skader, og antallet af personer, der har været påvirket af rusmidler, er også faldende.

Forskningsprojekt skal belyse skaderDer er stor forskel på, hvilke skader gæsterne på Roskilde Festival får, hvis solen skinner, eller det regner. Er vejret godt, er der større chancer for, at folk ikke får drukket den rigtige væske – og med mindre tøj og bare tæer er der større chancer for snitskader på kroppen. Er vejret dårligt, får samaritterne besøg af flere folk med knæskader, fordi folk vrider deres led, hvis de glider i smatten. Og så giver en rockkoncert nogle andre skader end en popkoncert.

Men endnu er det kun gisninger, at det hænger sådan sammen. Der findes nemlig ingen forskning på området. Indtil nu. Et stort

Roskilde Festival


forskningsprojekt, der blev sat i søen på Ros-kilde Festival sidste år, skal nemlig klarlægge årsagerne til, at folk får de forskellige skader. Sidste år nedsatte sikkerhedsafdelingen på Roskilde Festival en statistik- og analysegrup-pe med læger og lægesekretærer, der hver dag under festivalen – også i år – indsamler samtlige skadesrapporter fra alle samariter-enhederne og lægger oplysningerne ind i en database, så de kan følge udviklingen. Planen er, at man vil indsamle samtlige skader fra fem Roskilde Festivaler. Og efterfølgende skal skaderne så sættes op mod DMI's vejrrapporter for de enkelte dage – og ikke mindst de forskellige musikgenrer, der spil-lede, mens skaderne fandt sted. Koncert-anmeldelser skal granskes for at se, om en specifik koncert var speciel vild. Alle verdens festivaler vil få glæde af at vide præcis, om de forskellige skadesmønstre skyldes vejret eller musikgenren. Fremover vil det være muligt at kunne dimensionere beredskabet, så det er endnu mere optimalt end i dag. Det forventes, at de første resultater vil ligge klar om tre-fire år.

– Vi har rigtig mange små sår og vabler og

heldigvis ikke så mange voldsomme tilfælde, men

der er altid nogle få. Det kan undre, at nogen med

sukkersyge eller astma kan tage på festival uden

deres medicin.


BF-dag

Vi mødtes ved Kolding Brandvæsen Frivillig station i Smedegade kl. 15.30, hvor der lige var en kort brie-

fing, og så gik turen ned i Kolding midtby, hvor vi hurtigt fik bilerne stillet op. Vi fyldte en hel gågade, hvor man kunne se komman-dovognen fra Kolding, røgdykkertraileren fra Odense Juniorbrandkorps, sminkning fra Tønders frivillige, redningsvognen fra Station Tyrstrup (SFB), sprøjten fra Kol-ding, feltkomfuret hvor der var hjælp fra både Odense, Aabenraa, Vejle og Nordfyn, ATV-sprøjten fra Svendborg, Beredskabs-forbundets Musikkorps, telt med både info og forebyggelse, behandlingspladsen fra Fredericia og førstehjælpsevents midt i gågaden. Vi havde også tre frivillige på stationen i Smedegade, som stod for at lave forplejning til alle os frivillige.

Der blev lavet smagsprøver på feltkomfuret, (frikadeller og kartoffelsalat), som trak rigtig mange folk. Tønders frivillige lavede smink-ninger på både børn og voksne. Ved åen kunne børnene få lov til at sprøjte med vand fra strålerør, hos juniorerne kunne man få lov at prøve deres røgdykkerbane, hvor der både var mørkt og masser røg. Og ellers var vi rigtig mange, der bare gik rundt og snakkede med publikum og viste dem køretøjerne og fortalte dem om Beredskabsforbundet, forebyggelse og beredskabet. Musikkorpset spillede to gange med rigtig mange tilhører.Vi var forholdsvis heldige med vejret, indtil kl. 20.30 så begyndte det at regne rigtig meget. Og vi kunne alle vrides, da vi var færdige med at pakke. Da vi var færdige med at pakke i byen, mødtes vi i Smedegade for at få natmad og afholde en kort debriefing.

Fredag den 21. juni blev der afholdt BF-dag i Region Syddanmark.

Af: Marianne Kjær, Regionsleder i SyddanmarkFoto: Peder Skelskov og Kristian Baggesgaard

BF-dag i Region Syddanmark

Jeg vil også her gerne sige tak til de 70 frivil-lige, som brugte en fredag eftermiddag/aften på vores BF-dag. Og selvfølgelig også tak til de frivillige, der kom fra andre regioner for at hilse på os. Sammenhold gør stærk. Altid dejligt med så mange glade folk.


xxxx

DANSALE FireFighting ApS Tlf: +45 5944 1673

[email protected] www.dansale.dk

SPØRGSMÅL OM SKUMSLUKNINGS SYSTEM? PÅ UDKIK EFTER HJÆLP TIL DESIGN OG BEREGNING AF ALLE FORMER ELLER TYPER AF SKUMSLUKNINGSANLÆG?

Dansale FireFighting ApS er professionelle specialister i industriel brandslukning løsninger. Med brug af veldokumenteret teknologi, kan vi tilbyde en innovativ løsning for hver brandsluknings udfordring. Kvalitets produkter og stor viden omkring love og regler gør Dansale FireFighting til en sikker og pålidelig partner! Hvad enten det drejer sig om let-skum, tungskum eller mellemskum anlæg, kan vi altid tilbyde den optimale løsning. Vor opgave er: At levere brandsikring af så vel enkle som komplicerede slukningsanlæg indenfor:

Industri Marine Lufthavne Staten Kommuner Forbrændings anlæg Kraftværker Raffinaderier og olieterminaler Vedligeholde og servicere vore kunders brandsikrings installationer. Levere skum væsker til skum sluknings anlæg.

Udover levering af produkter, råd og vejledning kan vi også tilbyde speciel seminar for Deres firma, sammen vore samarbejds partnere.

DANSALE FireFighting ApS Tlf: +45 5944 1673

[email protected] www.dansale.dk

SPØRGSMÅL OM SKUMSLUKNINGS SYSTEM? PÅ UDKIK EFTER HJÆLP TIL DESIGN OG BEREGNING AF ALLE FORMER ELLER TYPER AF SKUMSLUKNINGSANLÆG?

Dansale FireFighting ApS er professionelle specialister i industriel brandslukning løsninger. Med brug af veldokumenteret teknologi, kan vi tilbyde en innovativ løsning for hver brandsluknings udfordring. Kvalitets produkter og stor viden omkring love og regler gør Dansale FireFighting til en sikker og pålidelig partner! Hvad enten det drejer sig om let-skum, tungskum eller mellemskum anlæg, kan vi altid tilbyde den optimale løsning. Vor opgave er: At levere brandsikring af så vel enkle som komplicerede slukningsanlæg indenfor:

Industri Marine Lufthavne Staten Kommuner Forbrændings anlæg Kraftværker Raffinaderier og olieterminaler Vedligeholde og servicere vore kunders brandsikrings installationer. Levere skum væsker til skum sluknings anlæg.

Udover levering af produkter, råd og vejledning kan vi også tilbyde speciel seminar for Deres firma, sammen vore samarbejds partnere.

ARCTIC FOAM TM

by SOLBERGAFFF/ATC’SRE-HEALING FOAM TM

by SOLBERGORGANO-FLUORO FREE FOAMSFIRE-BRAKE FOAM TM

by SOLBERGCLASS-A FOAM

Dansale_04-2013.indd 1 05/07/13 08.07


Søredning

Der var mødt rigtig mange lokale Gribskov-borgere op, da borgme-ster Jan Ferdinandsen, Gribskov

Kommune, døbte det kommunale bered-skabs nye Zodiac redningsbåd ved Gilleleje Sejlklubs klubhus. Dåben blev behørigt fejret med grillpølser, øl og sodavand, samt ikke mindst prøveture for sponsorer og interesserede. Den nye og effektive redningsbåd tilhø-rer Gribskov Kommunes beredskab, der har en aftale med Falck om fx brandslukning og søredning. Det er derfor Falck, og korpsets brandmænd, der i praksis står for driften af redningsbåden. Det er også Falcks brandmænd, især Jes-per Nielsen og Morten E. Ringsted, der har

taget initiativet til anskaffelsen, og duoen har endda selv fremskaffet over halvdelen af bådens finansiering fra lokalområdet. – Tiden var løbet fra vores gamle og meget mindre redningsbåd, og da vi for tre år siden var ude i hård vind fra nordvest og meget høje bølger, blev vi nervøse for, om båden kunne bjærge sig, fortæller Jesper Nielsen, der har lagt et kæmpearbejde i at få finansieringen på plads. – Vi kunne heller ikke have tilskade-komne forsvarligt om bord, og derfor fik vi idéen om at få en større og langt mere sødygtig redningsbåd. Gribskov Kommune har betalt 400.000 kr., og lokale sponsorer har bidraget med 540.000 kr., fortæller Jesper Nielsen.

Yderligere info:Gribskov Beredskabs nye Zodiac redningsbåd er udstyret med en avanceret elektronikpakke fra Raymarine, der består af: 2 stk.

e127 multifunktions displays med søkortplotter og fiske-ekkolod, HD radar, T353 Termisk kamera, AIS650 Class B transponder,

RAY218 VHF/Loudhailer, ITC-5 konverter boks for vind/ekkolod transducere, og RotraVector vindmåler.

Brandmændene i Gilleleje skaffede selv lokale sponsorer, der sammen med Gribskov Kommune har finansieret den nordsjællandske kommunes nye specialudrustede Zodiac 750 SRR redningsbåd. Uni-Safe A/S har opbygget redningsbå-den helt efter redningsfolkenes ønsker.

Falcks brandmænd i Gilleleje kæmpede selv for Gribskovs nye redningsbåd


Søredning

Data for Zodiac 750 SRR

• Længde: 7,40 m

• Indvendig længde: 6,14 m

• Bredde: 2,90 m

• Indvendig bredde: 1,53 m

• Antal luftkamre: 5 kamre

• Ponton diameter: 0,60 m

• Vægt tom båd: 1.025 kg

• Vægt sejlklar og fuldt tanket:

2.500-2.800 kg

• Bundvinkel: 24°

• Motorer: Evinrude E-Tec 2x150 HK

• Fart med max hk: 46 knob

• Tankkapacitet: 550 liter

• Nyttelast: 2.000 kg

• CE kategori B = 7 personer eller CE

kategori C = 16 personer

Yderlige oplysninger om

Zodiac 750 SRR:

Kim Larsen, Uni-Safe A/S,

tlf. 3286 0522 & 2927 3745

– Valget faldt på Zodiac, fordi vi vidste, at kva-liteten er høj. Vi så på andre muligheder, men vores leverandør Uni-Safe kunne færdiggøre og indrette båden herhjemme. Det har været vildt godt, at vi kunne følge udviklingen og være med til at placere tingene i båden. Nu kan vi have en båre om bord til tilskadekom-ne, og vi kan give hjertemassage. Det kunne vi ikke i den gamle RIB. – Det har været fantastisk med den store opbakning, vi har fået fra lokale sponsorer og fonde, der har gjort det muligt at anskaffe den bedste, og mest veludrustede, red-ningsbåd, der nogensinde er set i et dansk brandvæsen, fortæller den anden af initiativ-tagerne, Morten E. Ringsted. – Vi gik efter guldpakken, da vi startede “Projekt ny redningsbåd” i efteråret 2010. Opbakning fra lokale sponsorer og fonde gjorde, at vi fik platinpakken! Den nye Zodiac 750 SRR med 2 x 150hk Evinrude E-Tec er den helt rigtige og sødygtige båd til redningsbe-redskabet her i Gribskov Kommune. Vi har over 30 km kyststrækning i Kattegat, der godt kan “vise tænder”. Det er et rigtigt hav, vi sejler i, og det kræver en ordentlig båd, som vi nu har fået, mener Morten E. Ringsted.

Mange professionelle brugere vælger Zodiac RIBs fra Uni-Safe A/S, fordi pontonen er frem-stillet af markedets mest slidstærke og UV- bestandige Hypalon, der ikke mister styrke i stærkt solskin og er fleksibel i kulde. Zodiac er et meget respekteret værft med 110 års erfaring, der både leverer høj kvalitet og kan leve op til garantiforpligtigelser. Leverandø-ren Uni-Safe A/S har siden 1978 sørget for et højt serviceniveau fra deres serviceværkste-der i København og Frederikshavn.

Når kun det bedste er godt nok til dig og dine kursister - Førstehjælp, Elementær brand ... ect.

Besøg vores standog vær med i

lodtrækningenom en stor

vinkurv med vine fra www.vinbyen.dk

Alt du skal gøre erat finde stand 70

HELPAN & HelpanSafetyog svare på et enkelt

spørgsmål


Storbrand

K lokken 02.45 blev Det Supplerende Frivillige Beredskab alarmeret af indsatslederen med ønske om as-

sistance til en brand i en industribygning på Falkenborgvej i Frederikssund. Syv mand mødte ind, og opgaven gik i første omgang på forplejning til 20 personer, men blev hur-tigt udvidet til også at omfatte fyldning af trykflasker og assistance med brandmand-skab til indsatsen. Om morgenen måtte fire af de frivillige aftræde for at køre på arbejde, men de blev afløst af bl.a. fire frivillige fra vores naboberedskab i Egedal Kommune, som kunne komme og hjælpe til. Omkring kl. 14.00 stod det fast, at indsatsen stadig ville trække ud til hen på aftenen, så der blev sendt en sms ud til de frivillige for at få

mandskab ind igen efter normal arbejdstid til afløsning/bistå brandmandskab og til at få lavet aftensmad til omkring 50 personer. Der mødte yderligere syv frivillige ind på opgaven. Tre stationer fra Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab deltog i sluk-ningsarbejdet og fik assistance fra Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederiks-sund og Egedal Kommune, og derudover deltog også styrker fra Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene. Totalt var 74 brand- og redningsfolk, og 15 brand- og redningskøretøjer indsat på opgaverne dagen igennem, og vi fyldte omkring 180 trykluftflasker. I alt brugte de frivillige fra Frederikssund 104 timer på indsatsen.

Voldsom brand i industribygning i Frederikssund

Af: Peter Agerholm, vicekredsleder i Frederikssund

Kom til kredsledelsesdag

Er du medlem af en kredsledelse, så kom til temadag lørdag den 21. september. Overskriften for temadagen er: Beredskabsforbundet “Mål og mennesker” og ”Forebyggelse”.

Temadagen foregår i tidsrummet kl. 10.00 - 16.00, lørdag den 21. september, Bered-skabsstyrelsen Sjælland, Næstved. Tilmeldingsfrist er onsdag den 11. september og skal ske pr. e-mail til koordinator Tali Aviram på [email protected].

Formålet med dagen er at give en briefing om Beredskabsforbundet, status og pla-ner, hvor målet er at sætte kredsende i centrum. Samtidig sætter dagen også fokus på lederrollen. Bliv klogere på, hvordan vi som ledere kommer fra ord til handling:• Hvad kommer i vejen for at nå vores mål?• Hvad nu hvis jeg selv kommer i vejen?• Hvorfor kommer vi nogen gange til at fokusere på problemer frem for løsninger?

Fanger du Årets Beredskabsbillede 2013?

Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammerat-skabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 42. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013. Billederne kan indsen-des til [email protected]. Regler• Alle med tilknytning til redningsberedska-

bet kan deltage. • Billederne skal være i JPEG/JPG-format

(høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk.

• Ved indsendelse af billede giver du Be-redskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabs-forbundets Facebook-side.

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer. • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer. • Billedet skal være taget i 2013. • En jury udvælger fem billeder, der efter-

følgende lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på [email protected].

Søger stadig kandidater til Den Danske Redningsberedskabspris

Efter et møde i priskomitéen for Den Danske Redningsberedskabspris er det blevet besluttet at søge videre efter kandidater til prisen. Derfor er det stadig muligt at indstille beredskabsfolk, som har ydet en ekstraordinær indsats i 2012.

Indstillingerne bedes sendt hurtigst muligt og inden udgangen af august til sekretariatet for Den Danske Redningsberedskabspris: Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected].

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Uagtet om der findes en prismodtager, afholdes der stadig mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk fredag den 4. oktober i Holmens Kirke, så sæt kryds i kalenderen.


Kort Nyt

Kort Nyt

Besøg forbundets stand til FBK Årsmøde

21. - 23. august afholder Foreningen af Kommu-nale Beredskabschefer årsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Til årsmødet etableres ”brandpunkterne”, som er en stor udstilling/messe, hvor leveran-dører til beredskabet udstiller. Du kan se det nyeste udstyr og høre de andre muligheder, der er bl.a. indenfor uddannelse. Beredskabsforbundets konsulenter Jesper Koch, Henrik Stage, Benthe Petersen og Jesper Marcussen er på pletten for at fortælle beredskabs-cheferne og de andre deltagere om forebyggelsesuddannelsen samt kampagnen Bliv Brandmand Nu.

Frivillige, medarbejdere og andre interesserede er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag den 23. august mellem 09.00 og 12.00.


Dansk SøRedningsSelskab

De frivillige kom på job, da de under en patruljetur i Københavns Havn en mørk nat blev kaldt op af Søværnets

Operative Kommando (SOK). En speedbåd havde torpederet en sten-mole ved udløbet til Københavns Havn. Bådføreren troede ikke, der var mole på det sted, så han sejlede op på stenene for fuld tryk, og den lille motorbåd, som var fyldt til bristepunktet med unge mennesker, flyver over stenmolen, får bunden revet helt op og lander på den anden side af molen. – Vi blev kaldt op, fordi vi allerede var på vagt i området i forbindelse med Distortion, fortæller Kenneth Jakobsen. Da de frivillige fra ”DSRS – Rescue Lynet-ten” ankommer, er der panik på molen, nogle

er kommet slemt til skade, andre er i chok. Det viser sig, at den lille båd havde 12 pas-sagerer om bord, som snart bliver reddet op af vandet og sejlet over til hjemmeværnskut-teren, HVIDSTEN. Flere frivillige kommer til, og som ud af det blå kommer to andre medlemmer af DSRS sejlende i deres lystbåd. De er begge uddannede læger og tilbyder deres hjælp, som var meget kærkommen. De to læger gik om bord på hjemmeværnskutteren HVID-STEN og gik straks i gang med at behandle de tilskadekomne. – Ingen bar redningsvest, og at ingen druk-nede, er et mirakel, siger Kenneth Jakobsen fra DSRS.

Et mirakel at alle overlevede – dansk søredningsselskab (dsrs) i aktion

Fakta

Dansk Søredningsselskab er en

almennyttig forening med en

bestyrelse og 8 lokalafdelinger, hvis

hovedformål er at øge sikkerheden til

søs for fritidssejlere og lystfiskere. Du

kan støtte DSRS ved at melde dig ind

på www.dsrs.dk


Brand på stearinlysfabrik

Besøg volvotrucks.dk/fm for et første kig på

DEN NYE VOLVO FMid7_VOLVO-R-NC_2564156_001.indd 1 9-7-2013 8:40:15


b

I BEREDSKAB Maj 2013 kunne du læse, at cyberangreb er på listen over risici i sam-fundet, som Beredskabsstyrelsen vurde-

rer, at der bør rettes størst opmærksomhed mod. Og ifølge myndighederne er identitets-tyveri et stigende problem, fortæller Jan Piet Larsen fra GF Brand, Redning og Vagt.

En rundspørge, som analysefirmaet Opeepl/Yougov har foretaget for GF, bekræfter, at der er et stort behov for hjælp. Undersøgelsen vi-ser, at 75 pct. af danskerne er usikre på, hvad de skal gøre, hvis de får deres personlige oplysninger opsnappet på nettet. Og 47 pct. er i stigende grad bekymrede for id-tyveri.

Et stort arbejde at redde trådene udMed GF’s nye dækning id-sikring kan kunden overlade håndteringen til GF, som ordner det praktiske. Det eneste kunden skal gøre er at anmelde det til politiet. Herefter tager GF over og sørger for alt – fra lukning af bank-konti til afvisning af uretmæssige pengekrav – Erfaringer viser, at der ofte går lang tid, før et identitetstyveri opdages, og ofte går der op til flere år, før der er ryddet op i sagerne. De fleste opfatter det som et omfat-tende arbejde, hvis den praktiske håndtering er overladt til en selv. Og det er dyrebar tid, der går fra ens arbejde som frivillig, slutter Jan Piet Larsen.

Som frivillig kan du yde førstehjælp og begrænse skader på bygninger og materiel. Men hvad gør du for at udrede skaderne, hvis din identitet bliver stjålet? GF Forsikring giver nu akut hjælp.

Beredt til cyberangre

PAS PÅ DIN IDENTITET: Du ved, hvad du skal gøre, hvis indbrudstyven har været på spil. Men hvad gør du, hvis dit cpr-nummer bliver opsnappet og misbrugt – fx til at oprette forbrugslån i dit navn?

Vil du vide mere?

Find gode råd om forebyggelse af

id-tyveri på www.gfforsikring.dk/ID.

Vil du vide mere om GF’s indbofor-

sikring inkl. gratis id-sikring, så kan

du kontakte GF’s forsikringsklub: GF

Brand, Redning og Vagt på telefon

75 65 38 74. Husk at nævne, at du har

tilknytning til Beredskabsforbundet.


xxxxxxRescue Center Denmark

Vi tilbyder bl.a.: >>> Branduddannelsen>>> Redningsarbejde>>> Kystredning>>> Udrykningskørsel>>> Dyreredning>>> Vejen som arbejdsplads>>> EU-kvalifikationskurser

Vi har to nye AMU-kurser parat: >>> Frigøring, personbil>>> Frigøring, lastbil/bus Begge kurser af 1 uges varighed.

Vi tilrettelægger kurser efter kundernes ønsker f.eks. kæderedning, brug af spil, håndtering af tilskadekomne – tag os med på råd, når I planlægger uddannelse.

Uddannelse og efteruddannelse behøver ikke at være omkostningskrævende – ring og hør nærmere om dine muligheder.

Kontakt konsulent John Møller Jensen, på mail: [email protected] eller på mobil: 3046 4880.

Rescue Center Denmark er parate med nye kursustilbud og gamle kendinge

Rescue Center Denmark | Storstrømsvej 39 | DK-6715 Esbjerg N | Tlf. 7913 4555 | www.rescuecenter.dk

Mød os på Beredskabs - chefernes årsmøde i ÅlborgStand 62


Vanduddeling

Vi blev tilsagt til oprettelse og klargøring af udleveringssteder kl. ca. 20.30 mandag den 3. juni, hvorefter fem mand afgik fra station Næstved med kroghejsvogn og nødvendigt materiel.

Vandkar var blevet leveret til vandværket på Lars Hansvej nr. 2 i Kalvehave, og disse blev af frivillige fra Næstved Brand og Redning opstillet på tre forskellige lokationer i Kalvehave.

Efterfølgende blev der med Næstveds krogbil kørt vand fra vandværkets separate pumpe til udleveringsstederne, og dette foregik indtil kl. 18.00 tirsdag aften den 4. juni, hvor man havde fundet en midlertidig løsning på forsynings-problemet fra vandværkets side.

I alt 15 frivillige i totalt 322,5 timer.

Af: Michael Elvig, kredsleder i Næstved

Frivillige uddelte vand i Kalvehave

www.bfuc.dk

køb din hjertestarter og dine førstehjælpskurser ved beredskabsforbundet uddannelsescenter

fordi liv reddes i nuet!


Regioner & Kredse

Nyt fra Regioner & Kredse

region Midtjylland

Kreds Favrskov

Tirsdag 18. juni var der uddeling af fire hæderstegn til frivillige tilknyttet Favr-skov Redningsberedskab på Hadsten Brandstation. Beredskabschef Steen Eilenberg og beredskabsinspektør Tage Bajlum holdt taler for jubilarerne. De fire jubilarer er:Jørgen Møller, 40 års tegnIrma Møller, 40 års tegnNiels Bonde Sørensen, 40 års tegn Erik Jensen, 25 års tegn

Kreds Herning

Det Frivillige Beredskab har sammen med Brand & Redning Herning, Falck og Beredskabsstyrelsen Midtjylland arrangeret det årlige Åbent Hus på Redningscenter Herning. Temaet i år var Hernings 100 års købstads jubilæum og Beredskabsstyrelsens 75 års jubilæum. Lørdag den 4. maj fra 13-16.30 stod 13 frivillige fra Kreds Herning klar til at fremvise beredskabets historie. – Da temaet var jubilæum, valgte vi historien for beredskabet som vores tråd på dagen. Vi havde både grå, orange og røde køretøjer marcheret op foran Beredskabsgården. Kommandocentra-len var åbnet for publikum med rund-visning og fortælling om den kolde krigs tid, og der var lavet en udstilling om Det Frivillige Beredskab, fortæller kredsleder Henning Skallebæk. På dagen blev der uddelt røde plast brandhjelme, kuglepenne, refleksstrips

og balloner til publikum. Desuden kørte Brandbussen rundt på redningscenteret. Det blev vurderet, der har været omkring 1.800 besøgende, men der er også blevet arbejdet hårdt på at gøre opmærksom på arrangementet. Blandt andet via annoncering i lokalaviser, på hjemmesider, radiospots, flyers og de sociale medier.

region syddanMark

Fra Region Syddanmark skal lyde et stort tillykke til Elly Munkesø fra Svendborg og Jan ”Fnug” Andersen fra Kolding med deres 25 års tegn.

Marianne KjærRegionsleder

region Hovedstaden FacebookSøg efter ”Beredskabsforbundet – Regi-on Hovedstaden (Officiel side)” og ”like” vores side. Her kan du læse om det, der rører sig i regionen, og alle er velkomne til at kommentere på indslagene.

www.bfrh.dkBag ovenstående domæne gemmer regionens hjemmeside sig. Hjemmesi-den er altid aktuel og opdateret. Siden henvender sig til frivillige og andre interesserede. Alle kredse kan få artikler m.m. opslået på hjemmesiden. Skriv til [email protected].

Folkemøde BornholmI dagene op til, og under, landsrådsmø-det lagde Bornholm jord (eller klippe) til den politiske festival, som for 3. år i streg blev gennemført i Allinge. Frivillige fra Kreds Bornholm bemandede første-hjælpsvagter, som var placeret rundt om i det meget velbesøgte festivalområde. Det skønnes, at der dagligt var 15.000 besøgende i området. Beredskabsforbundet var en del af ”Beredskabets Telt” sammen med Falck, Beredskabsstyrelsen samt Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. I løbet af de fire dage Folkemødet varede, præsenterede vi tema-paneldebatter, hvor der blev diskuteret alt fra ekstremt vejr til international bistand. Standen blev bemandet af repræ-sentanter fra kreds, region, landssekreta-riat og præsidie.

Totalforsvarets DagDen 24. august afholdes Totalforsva-rets Dag 2013 på Nordre Toldbod i København. Arrangementet er en familiedag i hovedstaden, hvor forskellige aktører viser materiel og køretøjer. Fra Region Hovedstaden deltager flere af vores kredse med noget af det beredskab, som anvendes i deres hjemkommuner. Derudover deltager Dansk Sørednings-selskab, Beredskabsforbundets Musik-korps, ligesom alle ungdomsbrandkorps i regionen er inviteret. Beredskabssty-relsen Hedehusene deltager også med frivillige. Bag arrangementet står: Beredskabs-forbundet, Beredskabsstyrelsen, Køben-havns Brandvæsen, Region Hovedsta-dens Akutberedskab, Københavns PolitiTotalforsvarsregion Sjælland og Falck. Følg arrangementet her på bfrh.dk


Regioner & Kredse

Kreds Allerød

Det supplerende beredskab ved Allerød Brandvæsen var i forbindelse med Sankt-hansaften sendt på arbejde. Det frivillige beredskab råder over en tanksprøjte, som blev bemandet med helt nyuddannede folk, der ikke havde arbejdet sammen før, men de to slukningsopgaver blev løst til perfektion.

Kreds Egedal

Frivillige i Egedal har sammen med lokale bønder fra Smørum nedslagtet 10 svenske soldater med høtyve og andre primitive våben! For de tilstedeværende var der tale om en lokal begivenhed for at mindes faldne svenskere under den sidste svenskerkrig. Dette er et af mange arrangementer, som kredsen i øjeblikket deltager i. I forbindelse med Stafet For Livet løste frivillige en stor logistikopave, ligesom de var tilstede ved to Sankthansbål.

Kreds Frederiksberg

Foto fra overrækkelsen af hæderstegn på Frederiksberg på borgmesterens kontor den 22. maj. Fra venstre kredsleder Preben Vrøj Sørensen på vegne af kredsen. • Jean Bonfils, 25 år tegn • Kirsten Nielsen, 40 års tegn• Borgmester Jørgen Glenthøj• Bodil Schou, 40 års tegn• Per K. Nielsen, 40 års tegn

• Finn Colmorten, 50 års tegn (ikke på foto)

Stort tillykke fra regionen.

HæderstegnKredsleder Preben Vrøj Sørensen modtog ved landsrådsmødet i år Beredskabsfor-bundets Hæderstegn. Preben har været frivillig i omkring 30 år og er meget enga-geret. Stort tillykke til Preben. Du kan læse præsidentens tale til Preben i FRIVILLIG Juni 2013.

SankthansSankthansaften bemandede frivillige brandvagt, førstehjælpsvagter samt kommandostade i forbindelse med stort bålarrangement i Frederiksberg Have. Derudover har fem frivillige gennemført og bestået Grunduddannelse Redning.

Kreds Frederikssund

Der er blevet skiftet ud i vognparken. Kredsen skiller sig af med to autosprøjter, en MB 1113 fra 1972 samt en MB 1219 fra 1980, som erstattes af en ”ny” MAN 10F ausosprøjte fra 1993 samt en MAN 9-163 redningsvogn fra 1996 med dob-beltkabine, fast kasse og læssebagsmæk. Derudover har kredsen fået opbygget en 10 m3 vandtank-container til deres krogtrækker. Henover sommeren er frivillige i gang med førstehjælpsvagter ved Frederiks-sund Vikingespil, kanonfredag og som-mersjov. Borgmester Ole Find Jensen modtog ved landsrådsmødet i år Beredskabs-forbundets Hæderstegn. Hæderstegnet gives for den store respekt og anderken-delse, som er givet for det arbejde, som det frivillige beredskab yder for kommu-nen. Du kan læse præsidentens tale til Ole Find Jensen i FRIVILLIG Juni 2013.

Kreds Furesø

Ved Redningsberedskab Furesø har føl-gende modtaget anciennitetstegn:• Beredskabsinspektør Henrik Sunekær, 40 års tegn• Beredskabsmester Kirsten Inge Olsen, 25 års tegn• Beredskabsassistent Claus Lind Rasmussen, 25 års tegn

Kreds København Øst/Amager

Sommerfest midt i juni, hvor de små ha-ver på Frederiksberg blev besøgt. Kredsen havde en hyggelig aften med god mad og godt selskab

Kreds Rudersdal Hørsholm

Frivillig og revisor Niels Andreasen Skou modtog ved landsrådsmødet i år Bered-skabsforbundets Hæderstegn. Niels har været frivillig i omkring 30 år og er meget vellidt, og beskrives som en mand med hjertet på rette sted. Stort tillykke til Niels. Du kan læse præsidentens tale til Niels i FRIVILLIG Juni 2013. I maj har frivillige været en aktiv del af Dagplejerdagen i Nærum og Birkerød, Hvor der lavet kaffe, te og saftevand til pædagoger og børn. Kredsen har modtaget en ny lastbil med kran og to lad. Efterårs- og vintermå-nederne skal nu bruges på at opbygge ladene, så man kan løse opgaver, som kredsen har qua deres kontrakt med kom-munerne. Der har været holdt uddannelse tværkommunalt med frivillige fra Allerød, Furesø og Nordsjælland i Kommunikation og Indkvartering og Forplejning, samt vedligeholdt vores indsatsuddannelse sammen med brandvæsenet i Rudersdal Hørsholm.



Regioner & Kredse

Landsplan Facebook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World

Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og de-res familier kan oprette medlem-skab med 20 % rabat. Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landssekretariatet. Landssekreta-riatet modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhe-derne direkte i din indbakke.

MusikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved booking.Kontaktperson: Allan Hald,mobil: 21 62 58 62Web: www.detspillernu.dk

BF-Barakkens venner

Årsberetning 2012 For nylig var jeg til en generalforsamling, hvor formanden indledte sin beretning med ordene: ”Det går godt”. Disse ord vil jeg gøre til mine i beretningen om det forløbne år for ”BF-Barakkens Venner”. Vi har kunnet leve op til vores formål: At arbejde for driften af BF-informationscentret og tilvejebringe økonomisk støtte til driften af dette center. Også i 2012 har der været rift om at blive kustode, og vi har også økonomisk været – kan man vist roligt sige – på den grønne gren. Vi har kunnet fastholde vo-res medlemstal på 180. Det har vi grund til at være tilfredse med, selvom vi stadig gerne vil have flere medlemmer. Dels betyder vores egen opbakning meget for fx de fonde, vi søger om økonomisk hjælp fra, dels vil vi gerne have flere medlemmer, da medlemskontingenter er en mere sikker indtægtskilde end even-tuelle fondsmidler. Så I må meget gerne opfordre både kredse og regioner, der ikke er medlemmer – for de findes – og enkeltpersoner til at blive støttemedlem-mer. Og det er stadig billigt, selvom det på sidste års generalforsamling blev beslut-tet at hæve kontingenterne som følger: Foreninger – herunder kredse og regioner 300 kr. ( tidl. 275 kr.), enkeltpersoner 100 kr. (tidl. 75 kr.) og par 150 kr. (tidl. 100 kr.). Men vi blev endog meget betænkt med midler i 2012. På sidste års landsråds-møde kom der 9.637 kr. i mælkejungen. Og igen doblede Falck op og gav os 10.000 kr. I december donerede Rislum Fonden 8.000 kr. til indkøb af fire monitorer med indbyggede DVD- afspillere til udstillingen i H1, som igen i 2012 blev meget rost.Takket være ovennævnte donationer, kontingenter, gaver og frivillige bidrag i øvrigt kunne vi for første gang i støttefor-eningens historie overrække formanden for fondsbestyrelsen H.A.J. Larsen 35.000 kr. i forbindelse med fondsbestyrelsens møde i efteråret.

Hvad er disse penge så blevet brugt til? Bl.a. til indkøb af 12 nye stole til caféen, fortsat udskiftning af LED-pærer, oven-nævnte fire monitorer fra Rislum Fonden, udskiftning af radiatorer og vedligehol-delse af udstillingen. Desværre har det også været nødvendigt at installere over-vågningskamara ved butik og udstilling efter konstateret bortkomst af genstande begge steder. Men som jeg indledte med at sige, så er 2012 gået godt. Og bestyrelsen har varme ønsker om, at det må fortsætte. Til slut vil jeg takke alle, der har medvirket til, at H1 er blevet det dejlige og informa-tive sted det er og sige tak for et godt, hyggeligt og fornøjeligt samarbejde med såvel fondsbestyrelsen, ”støttebestyrel-sen”, og alle der i øvrigt ved medlemskab, frivillige bidrag eller på anden vis har medvirket til, at H1 er i så fin stand og absolut et besøg værd. Det fandt da også godt 14.000 mennesker også ud af i 2012.

Efter generalforsamlingen, som 23 havde fundet vej til, konstituerede bestyrelsen sig som følger:• Formand: Nina Lindhardt, Esbjerg• Næstformand: Carsten Lind Olsen, Helsingør• Kasserer: Ludvig Hollænder, Augustenborg• Medlem: Helle Johannsen, Sønderborg• Indsuppleret af landsledelsen: Anne Frederiksen, Næstved• Indsuppleret: Else Højsager, Kolding• Indsuppleret: Karin Bjerke, Frederiksberg

Nina LindhardFormand


Hvorfor udsætte dig selv for kræftfremkaldende forbrændingsgasser, sodpartikler og toksiner - når der ikke er beHov?

Solo Rescue® grovrengøringsmaskine renser røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces.

Alt manuelt grovrengøringsarbejde bliver overflødigt og personalets kontakttid minimeres med det kontaminerede udstyr.

SeSolo Rescue®

”live” på

Årsmøde 2013 i

Aalborg 21.-23.

august 2013

Kontakt os for nærmere oplysninger, en demonstration eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel.

lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 7013 5200, lotek.dk, [email protected]

· enkel dekontaminering · forbedret arbejdsmiljø · reduceret sundHedsrisiko· renser op til 20 røgdykkersæt i timen

BEREDSKAB 04, Juli, 2013

Documents