Beredskab 02 2008

SKAB

nummer 2 · marts 2008

samarbejde med sønderjysk Frivillige brandværnsForbund, side 4

klimaForandringer og beredskab, side 10

Frivilligt arbejde gavner karrieren, side 8

Søger du ny samarbejdspartner indenfor: - undervisningsmaterialer til

førstehjælps- og brandkurser- førstehjælps- og brandudstyr- brandsårsprodukter og andet ... så er vi måske de rette for dig

telefon 57 60 01 11www.helpan.dkwww.helpansafety.dk

H E L PA N H E L PA N S A F E T YK U R S E R & F O R E D R A G P R O D U K T E R O G U N D E R V I S N I N G S U D S T Y R

Falcks UddannelsescenterDen professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, første-hjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. per-sonaleudviklingsforløb, m.v.Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, [email protected]

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Nummer 2 - Marts 2008 - 28. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: [email protected]

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads JakobsenInformationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:9.828Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2006 - 30/6-2007

ISSN 0908-9594

Abonnement:2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Vold mod redningsfolk er ikke et nyt fæno-men. Specielt alkolhol- og stofmisbrugere og demente ældres vold tegner sig for en stor del af volden mod redningsfolk, men der er sjældent tale om planlagt vold. Den planlagte vold var derimod synet under februar måneds uroligheder mange steder i landet. Stenkast og smadrede forruder på udrykningskøretøjerne var realiteten sammen med mange påsatte brande, som holdt brandfolkene travlt beskæfti-get. Men det har været med helbredet som indsats, at de har forsøgt at slukke brandene. Risikoen kommer ikke fra selve brandene, men fra de unge, der har kastet sten og benzinbomber mod brand-folkene. Flere steder har redningsmand-skabet derfor måtte trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud.

Brandfolkene forsøger blot at udføre deres arbejde, så der er god grund til at værdsætte denne indsats. Rednings-mandskabet bliver ofte betragtet som en del af ordensmagten på grund af udryk-ningskøretøjernes blå blink. Brandfolkene ønsker ikke at indgå i konflikten mellem de unge og politiet – de ønsker blot at ud-føre deres arbejde. Det er derfor frustre-rende at opleve disse angreb på rednings-folk. En vold, som inden for de seneste år er steget i både frekvens og styrke.

Grænsen er nu nået. Der bør efter Beredskabsforbundets mening findes en løsning på problemet. Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv endnu, men det kan det i yderste konsekvens ende med, hvis den voldelige tendens fortsætter. Beredskabsforbundets klare holdning er, at indsatspersonellet, hvad enten der er tale om fastansatte, deltidsansatte eller frivillige brandfolk, skal returnere i samme øjeblik, at de udsættes for vold. I

sådanne tilfælde vil redningsarbejdet kun kunne genoptages under politibeskyttelse. Problemet er, at der kan være en risiko for, at brandfolkene alligevel tilsidesæt-ter denne retningslinje, fordi de kan se konsekvenserne af, at ilden breder sig og derfor trodser voldsangrebene i et forsøg på at slukke ilden.

Der skal ikke gås på kompromis med indsatspersonellets egen sikkerhed, når en gruppe unge ønsker at udøve vold mod dem. Det kan få stærke konsekvenser, at redningsfolkene ikke kan komme frem uden politibeskyttelse, men det er et billede, som vi risikerer at se i fremtiden. Ingen udrykninger uden politibeskyttelse – og det vil være medvirkende til længere responstider, hvilket i yderste konsekvens kan koste menneskeliv.

Løsningen må være, at politikerne griber ind og sikrer, at redningsmandskaberne kan udføre deres arbejde uden at skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed på grund af volden fra de unge. Udefra kom-mende elementer skal ikke have mulighed for at forstyrre og udsætte rednings-mandskabets arbejde, der blot forsøger at forhindre, at eksempelvis brande får katastrofale udfald. I sidste ende kan det få fatale følger, da brandfolkene kan være forhindret i at komme frem til en brand, eller hvis de må trække sig fra en brand. Der skal arbejdes for at fremme en dialog med myndigheder og politikere og ikke mindst de unge om problemstillingen og derigennem søges løsninger. Beredskabs-forbundet vil derfor tage initiativ til en dialog med politikerne om problemet.

BEREDSKAB

Samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . 4

Dødsbrande kan undgås . . . . . . . . 6

Frivilligt arbejde gavner karrieren . 8

Civilt beredskab og reducering af CO2-udslip . . . . . . . . . . . . . . . 10

Succesfuld hjertestarterkampagne afsluttet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Ekstremt vejr i fremtiden . . . . . . 12

Det danske beredskab . . . . . . . . 14

Brand- og faldulykker blandt ældre skal forebygges . . . . . . . . . . . . . 16

Græsted Veterantræf . . . . . . . . . 17

Nyt kommunikationskoncept . . . . 18

Strategi 2008-2010 . . . . . . . . . . 20

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . 22

Fortællinger om Danske Kvinders Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 25

Indholdvold mod redningsmandskab!

Deadline til næste nummer den 21. april 2008

- bladet udkommer den 22. maj 2008.

Forsidefoto:Polfoto

beredskab�

Af Mads Jakobsen

Med henblik på at skabe et stærkere og mere sikkert fundament for de frivillige i det danske redningsberedskab har Søn-derjysk Frivillige Brandværnsforbund og Beredskabsforbundet besluttet at indgå et nærmere organisatorisk samarbejde.Samarbejdet indebærer, at mere end 95 % af de enkelte brandværn i Sønder-jysk Frivillige Brandværnsforbund har besluttet at blive medlemmer i Bered-skabsforbundet samtidig med, at Sønder-jysk Frivillige Brandværnsforbunds egen organisation opretholdes uændret. Som et led i samarbejdet bliver Sønderjysk Fri-villige Brandværnsforbund repræsenteret i ledelsesstrukturen i Beredskabsforbundet på regionalt og landsmæssigt niveau. Baggrunden for samarbejdet skal for begge parter ses i lyset af ønsket om at skabe en stærkere platform for frivil-ligheden i redningsberedskabet, herun-der i relation til andre organisationer i redningsberedskabet, myndigheder, Forsvarsministeriet, politikere m.v. samt i forhold til fremtidige politiske beslutninger vedrørende redningsberedskabet. Afgørelsen om samarbejdet med Bered-skabsforbundet er blevet behandlet på årsmøderne i de enkelte brandværn i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i januar 2008. På baggrund af medlem-mernes tilkendegivelser har bestyrelsen i

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund den 20. februar truffet beslutningen om at indgå aftale med Beredskabsforbundet. Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Beredskabsforbundet tegner herefter organisatorisk samlet ca. 6.800 medlem-mer, hvoraf knap 6.000 medlemmer er aktive frivillige i det danske redningsbe-redskab.

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund: Styrket organisationFormand for Sønderjysk Frivillige Brand-værnsforbund, Arne Christensen, ser frem til at få samarbejdet igangsat. Det vil på en lang række områder være med til at styrke Sønderjysk Frivillige Brandværns-forbund.

Hvad er Sønderjysk Frivillige Brandværns-forbunds bevæggrund for at indgå i samarbejdet?– Vores fornemste opgave som forbund for alle de sønderjyske brandværn er at gøre os nyttige på punkter, der ligger lidt uden for det daglige arbejde, som sorterer direkte under kommunen. Altså at vare-tage vore interesser over for Beredskabs-styrelsen, Forsvarsministeriet og andre steder, som vi arbejder med og under. For på den måde at skaffe nogle forhold, der gør det nemmere at få det hele til at gå op i en højere enhed for dem, der styrer det enkelte værn – læs overleve på lang

sigt. Det tror jeg, at vi har noget nemmere ved med dette samarbejde, hvor vores røst har en lidt anden og dybere klang. Så på lang sigt tror jeg, at dette samarbejde kan være med til, at vi som forbund kan overleve. Men som nævnt, at det også bliver nemmere for det enkelte værn.

Hvad forventer I at få ud af samarbejdet på kort og lang sigt?– På den korte bane vil det betyde nogle konkrete tiltag, som alle vil få glæde af. Jeg tænker her på de fordele, som den enkelte brandmand får, samt for eksem-pel fælles hvervekampagne, som vi ar-bejder på. Samtidig med, at vi har en god organisation at trække på, hvis der skulle opstå et helt konkret problem hernede, som kræver professionel bistand.

Vil det betyde ændringer for SFB organi-satorisk? – Det er vigtig for mig, og det tror jeg, det har været for mange, at vi ikke får

samarbejde med sønderjysk Frivillige brand værnsforbundDe to største frivilligorganisationer går sammen i et organisatorisk samarbejde for at styrke fri-villige i redningsberedskabet . På længere sigt er der således forventning om, at frivillige og orga-nisationerne bag vil få bedre vilkår .

Formand Arne Christensen

beredskab4

samarbejde

de store ændringer i vores organisation. Den bevarer vi som hidtil med de sær-præg, den kultur, og ikke mindst den selvstændighed, som vi har nu. Vi har vores årsmøde, hvor vi alene træffer de beslutninger, som vi finder nødvendige. Det vil der aldrig blive ændret på.

Hvordan ser du redningsberedskabets frivillige styrket i fremtiden? - Den største trussel for os frivillige er rekruttering. Så vores fornemste opgave er at indrette os, således at vi bliver et spændende og udfordrende sted, som mange har lyst til at være en del af. Og så få gjort opmærksom på det og dernæst komme ud og få fat på disse folk. Hvis dette projekt lykkes, vil vi stå styrket og meget stærkt i fremtiden, da ingen andre kan eller vil genere os så meget, at det kommer til at gøre ondt.

Beredskabsforbundet: Større gennemslagskraftBeredskabsforbundets landschef, Bent Mortensen, er begejstret for samarbejdet. Det vil skabe et stærkere fundament for de frivillige i redningsberedskabet, og Beredskabsforbundet og Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund vil uden tvivl kunne drage nytte af hinandens styrker.

Hvad er Beredskabsforbundets bevæg-grund for at indgå i samarbejdet? – Beredskabsforbundet er organisation for de frivillige i redningsberedskabet, og vi føler en forpligtelse til at tale de frivil-liges sag. Jo flere frivillige vi er, jo større gennemslagskraft har vi, og jo bedre kan vi arbejde for de frivillige. Beredskabsfor-bundets vigtigste bevæggrund for at indgå i samarbejdet er netop, at vi med flere medlemmer kan gøre mere.

Hvad forventer du at få ud af samarbejdet på kort og lang sigt?– På kort sigt vil samarbejdet være rent formelt, for Sønderjysk Frivillige Brand-værnsforbund er fortsat hovedorganisa-tion for de frivillige brandværn i Sønder-jylland. De frivillige brandfolk vil dog få bladet BEREDSKAB, og der vil fremover også være indlæg fra Sønderjylland i bladet. Det giver en øget information, hvilket jeg ser som en klar fordel, såvel på kort som på langt sigt. På lang sigt vil Beredskabsforbundet forhåbentlig kunne lære af den frivilligkultur, der eksisterer i Sønderjylland, og kunne være med til at bevare den. Desuden vil det øgede med-lemstal give en styrket forhandlingsposi-tion i vigtige sager, f.eks. ved det næste beredskabsforlig.

Hvordan ser du redningsberedskabets frivillige styrket i fremtiden?– Redningsberedskabets frivillige har det ikke let, sådan bredt set. Det gælder både i Sønderjylland og i resten af landet. Der er alt for mange kommuner, der ikke ønsker at anvende frivillige, og resultatet bliver et mindre robust redningsbered-skab. Det er vigtigere end i mange år, at der er en organisation som Beredskabs-forbundet, der taler de frivilliges sag, og dermed til stadighed påvirker myndighe-derne til at bruge frivillige, medvirker til at hverve frivillige og med at fastholde dem. Spørgsmålet var, hvordan jeg ser redningsberedskabets frivillige styrket i fremtiden. Svaret er egentlig enkelt: Ved et stærkere Beredskabsforbund, og det er netop, hvad vi har opnået via samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværn.

Hvordan kan de to organisationer udnytte hinandens styrker og kompetencer?

– Udover at give Beredskabsforbundet flere medlemmer og større forhandlings-styrke, så er der i Sønderjylland en helt speciel holdning til det at være frivillig brandmand. Den holdning må vi kunne lære af, og i et eller andet omfang sprede til en større kreds. Beredskabsforbundet har lang erfaring i arbejdet med at tilve-jebringe og fastholde frivillige i rednings-beredskabet, og den erfaring vil nu også komme SFB til gode. Desuden overskrider vi med samarbejdet en tidligere grænse mellem brandfolk (ansatte eller frivillige) og redningsberedskabets øvrige frivillige. Det giver viden og forståelse, og giver os sammen en større indflydelse, som vi kan bruge til gavn for vore medlemmer.

samarbejde med sønderjysk Frivillige brand værnsforbund

Landschef Bent Mortensen

beredskab�

samarbejde

beredskab�

dødsbrande

Af Mads Jakobsen

Statistikken over dødsbrande i 2006 og 2007 viser, at der for hver dødsbrand kun var en omkommen. Det kan betyde flere ting. Enten at der er tale om enlige, der dør i brandene, eller også, at branden ikke spreder sig til andre rum, etager eller nærliggende bygninger, således at andre dør i brandene. Desuden er det tankevækkende, at der ifølge Politiets Brandtekniske Afdeling ikke har været

opsat røgalarm ved fire ud af fem døds-brande. Økonomisk er brande også en bekostelig affære for forsikringsselskaberne. Ifølge konsulent ved Forsikring & Pension, Christian Skødt, løb de samlede forsik-ringsdækkede skader i forbindelse med brande i erhvervsbyggeri og private hjem i 2006 op i 2,01 mia. kroner, så der er god grund til at sætte ind med forebyggende kampagner.

Tobaksrygning største synderTobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der f.eks. kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gen-nemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag i Dan-mark. Det gjaldt også i 2007, hvor 29 ud af de 57 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighe-derne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæ-der specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem.

Indførelse af selvslukkende cigaretterEU-kommissionen vedtog 29. november 2007 at udarbejde en standard for selv-slukkende cigaretter. Tiltaget forventes at spare op til 1.000 liv om året i de europæiske lande, herunder 5-10 brand-relaterede dødsfald i Danmark pr. år. Når standarden er udarbejdet om to år, vil europæiske forbrugere udelukkende se selvslukkende cigaretter på hylderne i EU. Producenterne får kun lov til at sælge ci-garetter, der lever op til den udarbejdede EU-standard.En cigaret bliver selvslukkende ved, at

dødsbrande kan undgås for få pengeBeredskabsstyrelsens statistik over dødsbrande giver et foruroligende billede af sikkerheden i de danske hjem . I 2007 omkom 71 danskere i 71 brande, samme tal som i 2006 . Tallet kan nedbringes for ganske få pen-ge, men næsten hvert tredje hjem har ingen røgalarm .

beredskab�

dødsbrande

der ændres i det papir, der er rundt om cigaretten. Papiret bliver tilføjet nogle ”stopklodser”, sådan at cigaretgløden går ud, når der ikke suges aktivt på cigaret-ten. Cigarettens mulighed for at antænde tøj eller møbler, hvis den bliver tabt eller efterladt af rygeren, er derfor mindre. Tabte cigaretter, herunder i forbindelse med sengerygning, er et stort problem. I Danmark skyldes op mod halvdelen af de cirka 80 årlige dødsbrande tobaksrygning. Canada og fem stater i USA har allerede indført selvslukkende cigaretter. Endnu flere amerikanske stater har vedtaget at indføre selvslukkende cigaretter. Siden staten New York indførte de mere brandsikre cigaretter i 2004, er antallet af branddøde i staten halveret.

SæsonbestemtStatistikken taler sit tydelige sprog: Døds-brande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunk-ter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. Desværre kræver det ofre.

Ældre specielt udsatteNår man ser på tallene over aldersgrup-per af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 45 % af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, kørte således i efteråret 2007 en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsæt-ningen af røgalarmer ved ældre borgere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget hjem. På samme måde skal dette initiativ bl.a. også være med til at sikre, at ældre bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flam-merne på grund af deres nedsatte reak-tionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

Røgalarm en livsvigtig investeringSund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild

med respekt og være sikker på, at f.eks. gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altaf-gørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være ga-rant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at opsætte i hjemmet.

Hver anden dødsbrand kunne undgåsDer er i høj grad brug for penge til forebyg-gende kampagne. Siden 2004 har det været et lovkrav, at alle nyopførte boliger udstyres med røgalarm. Men der findes stadig masser af boliger uden brand-alarmer. Med den kommende indførelse af selvslukkende cigaretter, opsætning af røgalarmer og massiv oplysning til danskerne, er det sandsynligt, at op mod halvdelen af dødsbrandene herhjemme kan undgås. Her er et område, som der i den grad kræver fokus, og til tider har politikerne også været opmærksomme på problemet. I januar måned i år luftede boligordførerne for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale en idé om at gøre det obligatorisk, at alle danske hjem skal have røgalarmer opsat. Hvordan det rent praktisk skal kontrol-leres, om røgalarmerne er opsat i private hjem, er et godt spørgsmål. Men under alle omstændigheder ser Beredskabsfor-bundet meget positivt på forslaget. Og Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, krævede i marts 2007

et øget fokus på røgalarmer i danske hjem. Kravet fra Dansk Folkeparti var, at en massiv kampagne for øget brug af røgalarmer i Danmark blev lanceret. Opgaven skulle efter deres vurdering ligge hos Beredskabsforbundet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Hans Kristian Skibbys udgangspunkt var, at der skulle afsættes penge på beredskabsforliget til den forebyggende kampagne. Det skete som bekendt desværre ikke. Det viser, at det politiske system er lang-sommeligt, og indtil et egentlig lovforslag bliver vedtaget, så bør der afsættes penge til informationskampagner, der vir-kelig får vækket danskerne, inden røgen dræber dem.

��-årig indebrændt75-årig kvinde indebrændt i ældrebolig i Roskilde . Tobaksrygning i sengen formo-des at være årsagen til brandenEn 75-årig kvinde omkom tirsdag som følge af en brand i hendes ældrebolig i Lo-kalcentret Æblehaven i Roskilde. Kvinden boede alene, og ingen andre kom noget til ved branden. – Vi blev alarmeret klokken 18.37 og fandt kvinden død som følge af branden. De foreløbige undersøgelser tyder på, at tobaksrygning i sengen er årsagen til bran-den, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Dan Warming. Kilde: Ekstra Bladet, 19.02.2008

brand kostede mand livetDet var formentlig husets 93-årige beboer, som røgdykkere fandt død på en sofa, da de trængte ind i et hus i Haslev, der var brudt i brandDet er endnu uklart, hvad der forårsagede den brand, der natten til mandag kostede en ældre mand fra Haslev livet. Politiet formoder, at det er husets 93-årige beboer, der omkom i flammerne. Naboer opdagede, at der kom røg ud fra huset, og tilkaldte brandvæsenet. Da røgdykkere nåede frem og trængte ind i huset, mødtes de af meterhøje flammer. Inde i huset fandt de en mand liggende død på sofaen i stuen. – Vi ved det endnu ikke med sik-kerhed, men vi går ud fra, at det er husets beboer, der er brændt inde, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Nielsen. Kilde: Ekstra Bladet, 28.01.2008

beredskab8

Frivillig

Frivilligt arbejde gavner karrierenFrivilligt arbejde er godt for karrieren, ledere foretrækker nemlig ildsjæle, når de rekrutterer .

Af Line Nielsen

Næsten otte ud af ti ledere har selv væ-ret aktive i foreningslivet, og de mener, at det frivillige arbejde har været godt for deres karriere, og at foreningslivet har gjort dem til bedre ledere. Dataene stam-mer fra en undersøgelse foretaget blandt 200 erhvervsledere i virksomheder med over 20 ansatte, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) står bag. 81 procent af lederne vurderer, at foreningsliv styrker erhvervsmulighederne, og 82 procent finder det positivt, hvis en jobansøger har ledererfaring fra foreningslivet. Faktisk mener 51 procent af lederne med for-eningserfaring, at erfaringen har bidraget til, at de selv blev chefer.

Ledererfaringer tællerDet er dog ikke helt ligegyldigt, hvad man har lavet af arbejde. Som direktøren i Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, sagde til Nyhedsavisen i september 2007, så handler det om at have lederer-faringer: – Jeg tvivler på, at man for eksempel udvikler gode lederegenskaber af at gå rundt med en raslebøsse og samle ind i tre timer, selv om det er sympatisk, siger han. Dog kan den slags frivilligt arbejde også være værdifuldt, da det fortæller noget om ansøgerens personlighed og kan fungere som en slags dokumentation for de valg, man har taget i sit liv. – Det siger meget om personligheden, om man har job på en Statoil-tank, tager til

stranden med drengene og drikker øl eller er besøgsven i Røde Kors. Når ansøgeren viser et samfundsengagement i fritiden, illustrerer det overskud og giver et sym-patisk billede, fortæller Christian Kurt Nielsen til magasinet DUF Fokus.

Uvurderlige kompetencerDerudover er kvalifikationer fra fritiden afgørende, når ansøgere er lige egnede. – Når kandidaterne har samme uddan-nelse og erfaring, kigger vi på personlig-heden, siger Christian Kurt Nielsen. Har man brugt tid og kræfter på frivilligt arbejde, så viser det, at man er en ildsjæl med energi og drive. Derudover har man tilegnet sig en masse kompetencer, som virksomheder efterspørger. For eksempel lederskab, projekthåndtering, formidling, kommunikation og sociale færdigheder. Man lærer at holde mange bolde i luften, at tænke kreativt og idéudvikle, at tage ansvar og ikke mindst at samarbejde. DUFs formand Jesper Bruus Christensen fortæller i DUF Fokus, at man som frivillig på mange måder går i livets skole og tilegner sig uvurderlige kompetencer, som ikke kan læres på skolebænken. Han mener ligeledes, at det frivillige arbejde er guld værd for arbejdsmarkedet og dermed hele samfundet. – Det er også en god samfundsøkono-misk investering, siger formanden.

Masser af uddannelseBeredskabsforbundet er baseret på frivil-ligt arbejde, og her gør man meget for at udvikle de frivillige. Der tilbydes bl.a. mange kurser, herunder flere forskellige lederkurser. For i det hele taget at kunne varetage opgaver som frivillig i fx en kommune skal man gennemgå en række kurser (se faktabox). Derudover er der krav til regionsledere, viceregionsledere,

kredsledere og vicekredsledere om, at de skal have forskellige lederkurser.

”Det bliver en livsstil”Kirsten Nielsen, som er 1. viceregions-leder i Beredskabsforbundets Region Hovedstaden, har arbejdet som frivillig i beredskabet siden 1973. Både hendes mor og far var også involverede i det frivil-lige arbejde, så det var helt naturligt for Kirsten Nielsen at starte som frivillig.– Min far var med i Civilforsvarets March-forening, så han gik meget, og min mor og jeg blev nysgerrige, så vi måtte med ud at gå. På den måde kom jeg ind i det og blev medlem af Danske Kvinders Beredskab, hvilket var tvunget, hvis man som kvinde ville være i Civilforsvaret på det tidspunkt. I Danske Kvinders Beredskab blev jeg beredskabsleder og mødestedsleder, som det hed. I 1997 blev jeg kredsleder i Civil-forsvars-Forbundets Frederiksberg-kreds, hvilket jeg var i otte år, fortæller Kirsten Nielsen.Siden da har Kirsten Nielsen været ’ind og ud af kredsledelser’, i en overgang har hun været Regionsleder, og da den nye Region Hovedstaden skulle sammensæt-tes, blev hun 1. viceregionsleder. Spørger man, hvordan hun finder tiden og over-skuddet til det frivillige arbejde, svarer hun:– Det bliver en livsstil. Selvfølgelig skal der også være tid til venner og familie, men når det tilfredsstiller et fysisk og et psykisk behov, så bliver man jo ved. Når Kirsten Nielsen selv har skullet an-sætte medarbejdere, har hun også kigget på, om de har lavet frivilligt arbejde.– Det siger noget om personen. Det siger noget om, hvordan man tænker; noget om personligheden. Og hvis jeg vakler mellem to lige kvalificerede, så vælger jeg den, der har arbejdet frivilligt.

”Man kan mere end man tror”Kirsten Nielsen oplever, at hun har fået en masse erfaring af det frivillige arbejde.– Jeg stoler mere på mig selv, og jeg tør stå op foran en forsamling og tale. Jeg har også lært, at man kan mere end man tror. Som leder har Kirsten Nielsen ligeledes lært, at det er vigtigt at høre på folk, at lytte til deres holdning, men også at ikke alt kan være til diskussion.– Jeg tør godt sige folk imod og sige: ”Jeg har hørt jer, men det bliver altså sådan.” Det er man nødt til som leder, mener Kirsten Nielsen.

Hun har både fået lederkompetencer gen-nem det frivillige arbejde, og da hun var daginstitutionsleder. Og hun oplever, at det virker begge veje. – Altså, det frivillige arbejde har jo nok været medvirkende til, at jeg har turdet søge videre; at jeg har villet ind i flere ting og have flere udfordringer. Men jeg bruger også min kompetencer fra mit job i det frivillige arbejde, og på den måde går det begge veje.På spørgsmålet om hun tror, at det frivil-lige arbejde har bidraget til, at hun er blevet en bedre leder, svarer hun:– Det tror jeg. Jeg har lært mere om for-skellige mennesker.

Naturligt at hjælpePå det afsluttende spørgsmål omkring, hvordan samfundet mon ville se ud, hvis ingen gad lave frivilligt arbejde, svarer Kirsten Nielsen:– Det ville være et fattigt samfund – rent menneskeligt. Men det er helt utopisk, og

jeg kan slet ikke forestille mig sådan et samfund. Man kan jo ikke betale sig fra alt eller lovgive sig fra alt. Hvis der sker en katastrofe i dag, så strømmer folk jo også til for at hjælpe. Vi er jo flokdyr, og det er helt naturligt at ville hjælpe hinan-den, slutter Kirsten Nielsen.

beredskab�

Frivillig

FaktaUddannelsesforløb for frivillige i Beredskabsforbundet

• Introduktionsuddannelse• Grundlæggende førstehjælps-

kursus• Grunduddannelse• Funktionsuddannelse - Brand og redning - Indkvartering og forplejning - Kommunikation

Af Charlotte Tradsborg, projektkoordinator

Derfor anslår hovedparten af klimaforskere i dag, at menneskers udledning af gasser spiller en afgørende rolle for klimaforan-dringer, også for de konsekvenser kontinuerlig høj udledning af drivhusgasser har for det globale klima. Der kan dog stadigvæk spores uenighed på området, og ingen beviser er fuldstændige. Der er selvfølgelig ingen videnskab, der med fuldstændig sikkerhed kan fortælle, hvordan fremtiden vil blive, men denne præmis er ikke ensbetydende med, at alle fremtider er lige mulige og lige sandsynlige. Det er muligt at opstille modeller for den mest sandsynlige udvikling. I forhold til det globale klima viser den ledende forskning på området, at det mest sandsynlige scenario for fremtiden er, at temperaturen vil stige pga. mængden af drivhusgasser, der ledes ud i atmosfæ-ren, hvilket igen vil medføre flere naturkatastrofer. Det er også mest sandsynligt, at dette scenario forværres, hvis vi vælger at forholde os passive over for udviklingen.

Voldsomme vejrforandringerKort fortalt er problemet, at når mængden af drivhusgasser, der i atmosfæren hjælper med at holde på solens varme, øges, ja; så stiger temperaturerne global set. Blot ved 1 til 2 graders stigning forventes det at have store konsekvenser for dyreli-vets mangfoldighed, både på land og særligt omkring koralrev, klimarelaterede sygdomme som malaria, diarré og fejlernæring vil stige, samt fortsat stigning i voldsomme nedbørssituationer, stormrisiko og stigning af vandstanden.

Et barskere vejrlig grundet i klimaforandringer betyder en øget risiko for skade blandt den civile befolkning og medfører nye udfordringer for beredskabet. Større naturkatastrofer vil hurtigt komme til at involvere flere lande på en gang, og derfor er det ikke særligt overraskende, at Europa Kommissionens General Direktorat for Miljø i år har valgt at sætte særligt fokus på miljø-forandringer i deres Civil Beskyttelsesprogram.Inden for Beredskabsforbundet forholder man sig tillige til de klimaforandringer, der i sin helhed vil betyde øget risiko for over-svømmelser og storme i Danmark. Bl.a. har der været afholdt foredrag i lokalkredse, og det europæiske projekt VACPE (Volun-tary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe) har klimaforandringer og naturkatastrofer som hovedtema. Konferencen afholdes den 13. - 15. juni 2008 i Roskilde.Senest er Beredskabsforbundets Landskontor blevet partner i Klima- og Energiministeriets 1 ton mindre kampagne. Derigen-nem har Landskontoret forpligtet sig til at tage hensyn til miljøet. Baggrunden for Landskontorets interesse i CO

2-reduktion er,

at det ikke synes at være tilstrækkeligt kun at imødekomme klimarelaterede naturkatastrofer med sårbarhedsreducerende og reaktive aktiviteter. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at det faktisk ikke er så svært at knytte endnu et lag til forebyg-gelsen af naturkatastrofer. Det handler om at dæmme op for en

Civilt beredskab og reducering af Co

2-udslip

Mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære er steget med 70 % siden 1970, og denne stigning skyldes med 90 % sandsynlighed menneske-skabt udledning af drivhusgasser .

beredskab10

klimaForandring

forsat opvarmning af kloden. Idet Bered-skabsforbundet er engageret i beskyttelse af civilbefolkningen, og fordi naturkata-strofer udgør en risiko for civilbefolknin-gens sikkerhed, er det vores opgave også at kere os om miljøforandringers årsager.

Uddrag fra Beredskabsstyrelsens Natio-nale Sårbarhedsrapport 2007: ”Indsatsen skal derfor foregå på to fronter: Den ene er at nedbringe mængden af drivhusgas-ser i et forsøg på at begrænse fremtidige klimaændringer. Den anden er klimatil-pasning for at imødegå konsekvenserne af de klimaændringer, som vil opstå uanset hvad. Udledningsreduktioner og klimatilpasning er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi må med andre ord både bekæmpe klimaændringernes årsager og konsekvenser.”Beredskabsstyrelsen, National Sårbar-hedsrapport 2007, side 29-30.

Træf energibesparende valgDet globale miljø er direkte knyttet til beredskabets opgaver, og dette forhold kan synliggøres med vores handlinger for at nedbringe den menneskeskabte udled-ning af drivhusgasser. Det er nødvendigt, at nogen går i forvejen som det gode eksempel – på Landskontoret, i forbundet og endda som private medlemmer. Det er nemlig ikke særligt svært at mindske det private CO

2 udslip, og det gøres lettest og

mest effektivt ved at spare på el-forbru-get. Ved at træffe energibesparende valg er vi med til at reducere CO

2 udslippet

samtidig med, at vi sender et signal om, at vi fortsat kan leve godt, selvom vi tager hensyn til det globale klima. I sidste ende er det dog vores eget valg, men her er et par god råd: Du kan fx udskifte almindelige pærer med

el-sparepærer, huske at slukke fjernsyn, DVD og stereoanlæg på kontakten, tage en ekstra dag uden kød om ugen, bruge indkøbsnet i stedet for plastikposer eller bruge smørrebrødspapir til madpakken i stedet for stanniol. I den mere omfatten-de ende af CO

2 reducerende tiltag kan du

efterisolere dit hus, udskifte et B-mærket køleskab med et A++ køleskab, køre kol-lektivt eller mest effektivt: Drop en enkelt flyrejse om året! Der kan findes flere gode råd og vejledninger på www.1tonmindre.dk. Beredskabsforbundet er oplagte ambas-sadører for miljøhensyn, fordi de i forvejen går det ekstra skridt for at sikre den civile befolkning – lader tvivlen komme sikker-heden til gode, for nogle gange kan det værst tænkelige scenarium blive virkelig-hed.

den menneskeskabte udledning af drivhusgasser

skal ned

Hvis du vil vide mere

• www .1tonmindre .dk • www .ipcc .ch • ec .europa .eu/environment/civil/prote/finance .htm • www .brs .dk

Hvert år rammes mere end 3.500 mennesker i Danmark af et hjertestop uden for hospitalerne. Kun 5 % overlever.Dette var udgangspunktet for Beredskabsforbundets landsdæk-kende hjertestarterkampagne, der blev gennemført i samarbejde med TrygFonden. Kampagnen blev igangsat den 1. september 2006 og har kørt frem til og med den 29. februar 2008.Målet var at uddanne befolkningen i brugen af hjertestarter, hvilket lykkedes da flere tusinde borgere er blevet uddannet i Hjerte-Lunge-Redning og i at anvende en hjertestarter.Med denne kampagne har Beredskabsforbundet fået styrket sit brand på landsplan. Mange forskellige segmenter af befolknin-gen har vist interesse for uddannelse i brugen af hjertestarter, og befolkningen har efterfølgende fået et 3 timers hjertestar-

terkursus afholdt af Beredskabsforbundets instruktører. Der er bl.a. tale om pensionistforeninger, golfklubber, sportsklubber og sejlklubber.Indsatsen for at uddanne befolkningen fortsætter uformindsket, men det bedes bemærket, at nu hvor kampagnen er tilende-bragt, er der andre kursuspriser i forbindelse med et hjertestar-terkursus. Køb af hjertestarter og et 4 timers kursus for op til 16 personer koster i dag kr. 18.500 ekskl. moms.Slutteligt vil Beredskabsforbundets Landskontor gerne rette en tak til de mange instruktører, der aktivt har taget del i hjertestar-terkampagnen, og som har afholdt de mange kurser rundt om i landet.

succesfuld hjertestarter- kampagne afsluttet

beredskab11

klimaForandring

Af Mads Jakobsen

På blot et år er klimaet blevet et domine-rende punkt på den internationale og na-tionale politiske dagsorden. Tilpasning til klimaændringer er blevet en opgave, som de fleste aktører må forholde sig til. Kli-maforandringerne vil sætte krav til en lang række sektorer i det danske samfund om at kunne imødegå følgerne af ekstremt

vejr. Vi har allerede i 2007 været vidende til en lang række oversvømmelser over hele landet, hvor det har virket til, at nog-le kommuner ikke helt har været forbe-redte på omfanget og følgerne af de nye risici. Det gjaldt for eksempel Gribskov Kommune, der i sommeren 2007 måtte sande, at det kommunale beredskab ikke alene kunne klare oversvømmelserne. Specielt fordi Gribskov ikke har frivillige

i det kommunale redningsberedskab og derfor måtte spørge nabokommunerne om hjælp. Men de andre nordsjællandske kommuner havde på samme tidspunkt også travlt med oversvømmelserne, så assistancen måtte komme helt fra Vejle.

Frivillige spiller en central rolleI fremtiden vil frivillige i redningsbered-skabet uden tvivl komme til at spille en

ekstremt vejr i fre mtidenRegeringen har fremlagt en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark . Med baggrund i de seneste års mere voldsomme vejrfænome-ner herhjemme sætter regeringen fokus på de områder, hvor det er nød-vendigt at sætte ind med forebyggelse i tide .

beredskab12

klimaForandring

ekstremt vejr i fre mtiden

Fakta

Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning til klimaæn-dringer i Danmark, side 33-34:Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, kraftige regn-skyl, tørkeperioder mv. kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer fra rednings-beredskabet. Redningsberedskabet kan indsættes ved sådanne hændelser for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, hvor andre aktører med beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand til at håndtere konsekvenserne.

Øget nedbørStigningen i vinternedbøren forventes at fortsætte, mens der forventes mindre regn om sommeren, som i scenarierne er karakteriseret ved såvel tørke som kraftigere regnskyl.

Mildere vintreVintrene forventes at blive mildere og dermed fugtigere. På lang sigt forventes vintertemperaturen at stige 2-3 °C, og planternes vækstsæson at blive forlænget 1-2 måneder i gennemsnit. De stigende vintertemperaturer er af betydning for forholdet mellem mængden af regn og sne og dermed snelasten på bygninger.

Varmere somrePå lang sigt forventes sommertemperaturen at stige yderlige-re 1-3 °C. Denne opvarmning vil føre til større fordampning, ligesom temperaturen i havet vil stige.

Højere vandstandDer imødeses en generel havniveaustigning på 0,15 - 0,75 m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande. Mere vindDer er en tendens til flere kraftige storme i Danmark. Såle-des har der siden 1971 været 14 orkaner og orkanagtige storme, og det er lige så mange som i de foregående 80 år. Mere ekstremt vejrBeregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af eks-treme vejrbegivenheder. DMI’s beregninger viser fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftig-ste storme. Det er bemærkelsesværdigt, at alle tre scenarier fører til omtrent samme udvikling i ekstreme regnskyl, som forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag.

central rolle. De er netop den ressource, som der kan trækkes på, når det eks-treme vejr rammer landet. Frekvensen af alvorlige hændelser forårsaget og behovet mandskab er nærmest umuligt at forudsige fra gang til gang, men frivillige er derfor en fantastisk styrke at have stående til rådighed. De kan træde til i stort antal, når behovet er til stede. Det kommunale beredskab skal selvfølgelig

have sikret sig, at den har den nødven-dige ressource. I perioder, hvor der ikke er behov for at indsætte de frivillige i skarpe situationer, vil de ikke være en økonomisk byrde for kommunen, så på alle punkter er brugen af frivillige i redningsberedska-bet en optimal løsning. Som regeringens strategi lægger op til, så skal der på en lang række punkter træffes de forholds-regler, der skal til for at kunne imødegå

det ekstreme vejr. Allerede nu bør de ansvarlige politikere sikre, at der bliver afsat de midler til store årlige landsdæk-kende hvervekampagner, der skal sikre en stadig tilgang af frivillige til redningsbe-redskabet. Det er en ressource, som det danske samfund ikke har råd eller lyst til at undvære.

beredskab1�

klimaForandring

Af Gitte Lillelund Bech, MF (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn og ordfører for Beredskab, & Karsten Nonbo, MF (V), Forsvarsordfører .

Det danske beredskabDet danske beredskabs mission er at sikre, at Danmark er robust over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger, og samtidig at undgå, at der sker skader på personer, ejendom og miljø. Det betyder, at beredskabet dækker over alt fra redning af personer til brandslukning og evakueringer.

Det danske beredskab er en hel vifte af aktive organisationer. Det spænder fra meget specialiserede enheder og opgaver til beredskabet, vi kender i form af ambulancer, brandfolk, og politiopgaver, og til frivillige, som eksempelvis i Hjemmeværnet. Venstre ønsker, at alle dele af beredskabet er med til at sikre Danmark, hvis der sker noget.

Danmark er i dag et sikkert og robust land. Danmark ligger geo-grafisk godt, så naturskabte ulykker og katastrofer med mange døde og sårede og store økonomiske tab er en sjældenhed. Des-uden ligger Danmark i en region i verden, hvor der er fred og sta-bilitet – der er ingen krigerisk nabo lige om hjørnet. Sikkerheden i Danmark skyldes blandt andet, at vi i Danmark har været gode til at forebygge de trusler og risici, som vi kunne stå overfor.

Ny tid – nye udfordringerDanmark har et velfungerende beredskab. Det blev konkluderet i National Sårbarhedsudredning fra 2004. Men udredningen pegede samtidig på nye udfordringer.

Et moderne samfund som det danske må ikke være sårbart . Derfor skal vi hele tiden arbejde for, at Danmark er robust nok til at kunne modstå de nye udfordrin-ger og risici, som samfundet står overfor – det være sig naturkatastrofer, terror-angreb mv . Venstre ønsker et sikkert og robust samfund med et velfungerende beredskab .

Beredskab14

beredskab14

beredskab

det danske beredskab skal kunneoperere nationalt og regionalt

Vi skal ikke mange år tilbage, før verden var en anden. Vi var tru-et fra Øst af en stormagt, og vores teknologiske formåen var en brøkdel af den, vi har i dag. I dag er vi ikke truet af en nabostat, men i højere grad af udemokratiske kræfter rundt om i verden, der ikke deler vores verdensopfattelse. Danmarks store tekno-logiske formåen, effektivitet og udvikling har samtidig styrket os på mange områder og er noget, vi kan være stolte af.

Vores samfund er også blevet mere komplekst. Det skaber nye uforudsigelige, asymmetriske og dynamiske trussels- og risikobil-leder. Bl.a. er terrortruslen en realitet i dag, som vi må forholde os til. Derfor ønsker vi i Venstre, at det samlede beredskabsar-bejde udvikler sig i takt med samfundsudviklingen. Dette stiller høje krav til omstillingsevne og koordination blandt alle dem, der indgår i beredskabet. Derfor ønsker vi til hver en tid at moderni-sere beredskabet, så vi står endnu stærkere, hvis katastrofen rammer os hjemme eller ude i verden.

Hvad gør og vil vi? Venstre mener, at et effektivt beredskab aldrig må blive statisk, men kræver, at kapaciteter, organisation og planlægning hele tiden tilpasses de opgaver, der skal løses – og den efterspørgsel der er.

Når der er behov for en ambulance, skal den være der! Når der er behov for brandslukning, skal det ske! Venstre ønsker derfor at forbedre det akutte beredskab, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter fra alarmcentralen modtager et opkald om assistance via 1-1-2.

Samtidig ønsker Venstre – om nødvendigt ved lovgivning – at sikre, at regionernes tilrettelæggelse af det præhospitale bered-skab sker på en sådan måde, at der er mulighed for den nødven-dige koordination af beredskabet på tværs af regionsgrænser.

Nationalt betyder det nye trusselsbillede, at vi stiller krav om, at vi kan se hele beredskabet i en helhed. Skulle den store katastrofe nemlig ske, er der meget som tyder på, at den i dag kan have en karakter og omfang, der vil berøre store dele af samfundet.

Derfor har vi i Venstre arbejdet for beredskabsaftalen fra 2007. Med denne styrker vi terrorberedskabet og opprioriterer forebyg-gelse for at gøre vores højteknologiske samfund mere robust. Aftalen betyder samtidig en modernisering af beredskabets organisation og udstyr, eksempelvis radiosendere, som hele be-redskabet bruger, så de kan tale sammen alle sammen. Dermed gør vi beredskabet til en integreret del af totalforsvaret. Sådan ønsker vi i Venstre, at vi i fremtiden altid kan modstå de udfor-dringer og trusler, som vores samfund står overfor – og vi skal altid kunne give den hjælp, der er behov for at redde mennesker, ejendomme og miljøet.

Yderligere information ring 7080 7345

www.ketner.dk

BR

· 28

017

Axel Ketner A/S fører lysbroer såvel som enkelt-lygter inden for advarsels- og markeringsudstyr, godkendte til offentlig vej og specielt velegnet til en bred vifte af land-brugs-, entreprenør- og kommunale køretøjer.

Advarsels- og markeringsudstyr

· Permanent- og magnet montering 12/24V· Lysbroer kan leveres i ønsket længde· Mulighed for individuel opbygning· Mulighed for synkronisering af fl ere lygter

28017 Delta design Lys.indd 1 16/01/08 13:06:36BeredskaB

15

BeredskaB

det danske beredskab skal kunneoperere nationalt og regionalt

Af Mads Jakobsen

Risikoen for faldulykker stiger med alderen. Faldulykker blandt personer på 60 år og derover medfører årligt mere end 45.000 henvendelser til skadestuer, hvoraf ca. 13.000 tilskadekomne efterføl-gende bliver indlagt på landets hospitaler. Yderligere resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning. Størstedelen af brandofre er li-geledes 60 år eller derover. I 2007 var 32 af de 71, der omkom i dødsbrande, over 67 år. Det svarer til hele 45 procent. Men en stor del af disse ulykker kan undgås med information og undervisning. Bered-skabsforbundet lancerer således Bedre Ældresikkerhed, et fagligt koncept udar-bejdet i samarbejde med Falck. Konceptet er kommet i stand med økonomisk støtte fra Foreningen Østifterne og Velfærdsmini-steriet (tidl. Socialministeriet).

Foredrag og sikkerhedstjekBedre Ældresikkerhed er et landsdæk-kende projekt, som målretter sikkerheds-indsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat: I hjemmet. Formålet er at forebygge og mindske ulyk-ker blandt ældre samt at sikre dem og deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet omfatter et 3 timers foredrag om forebyg-gelse af ulykker, brand samt personlig sikkerhed. Der er desuden mulighed for at købe et fysisk sikkerhedstjek af hjemmet, som omhandler brand- og el-sikkerhed, forebyggelse af tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen er borgere på 60 år og opef-ter, som er velfungerende i eget hjem. – Med konceptet er det vores mål, at vi via oplysning og forebyggelse kan være med til at hindre ulykker og i sidste ende redde liv, fortæller konsulent i Bered-skabsforbundet Benthe Petersen.

Målrettet ældresikkerhedsindsats Beredskabsforbundets frivillige er specielt uddannede til at holde foredrag om ældre-sikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek i ældres hjem i samarbejde med Falck. Der er endvidere etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen. Beredskabs-forbundet har udarbejdet et informations-katalog samt en plakat om konceptet, som kan rekvireres ved henvendelse til forbundet. Foredragene holdes for grupper på 10-30 personer, og tilmelding sker som gruppe.

Læs mere på www.bedre-aeldresikkerhed.dk eller ring 35 24 00 00.

Brand- og faldulykker blandt ældre skal forebygges

”75-årig mand død i brand”, ”Æl-dre kvinde faldt og brækkede arm” – Overskrifter af disse karakterer ses desværre ofte i medierne. Be-redskabsforbundet har derfor ud-viklet et nyt koncept, som sætter fokus på ældres brand- og faldulyk-ker, hvilket er nogle af de hyppigste årsager til skadestuebesøg blandt ældre.

BeredskaB16

ældresikkerhed

BeredskaB17

veterantræf

Af Søren Lindkilde, formand for Foreningen Græsted Veterantræf

Så er det igen snart tid til at finde for-årsfornemmelserne frem og glæde sig til den kommende sæson for udendørs-aktiviteter. I år kan man jo næsten sige, at årets veterantræf i Græsted er med til at starte det hele, idet pinsen allerede ligger i midten af maj (den 11. og 12. maj). Hvis det hele går vejrmæssigt, som arrangørerne drømmer om, så bliver det et par ypperlige forårsdage i samvær med 15.000 mennesker og alverdens teknik fra de sidste 100 år.

Nye tiltag – træffets kendemærkeTræffet har i år 13 års jubilæum og kan igen byde på nye tiltag, hvis man kan kalde 100-årige veteraner for fornyende. Men det er efterhånden blevet træffets varemærke, at intet har været umuligt at lave mekanisk, og derfor er det heller ikke umuligt at kunne fremvise i Græsted. Set ud fra det familiemæssige aspekt er der gjort meget for at få træffet til også at appellere til de, der ikke lige har damp eller benzin i blodet. Men gamle kendinge skal der jo være, og fra udlandet vil der igen komme et broget udvalg af højest interessante mekaniske frembringelser. Der bliver fra arrangørerne lagt op til, at man igen som det eneste sted i Dan-

mark, kan opleve rigtig store damptrakto-rer arbejde med det, de er skabt til. En af nyhederne i år er fremvisningen af én af de største såkaldte tivoli-damptraktorer, der nogensinde er bygget.

OpvisningerI lighed med andre år vil der være opvisning af brandslukning med gamle ud-rykningskøretøjer, og i år vil der også på dette område være unikke ting at opleve. Fra Holland er det nemlig lykkes at få en rigtig ægte dampdreven brandsprøjte til at komme og give opvisning i brandsluk-ningens svære kunst. Sprøjten er bygget i 1903 og er hestetrukken – altså magen til den sprøjte, som vi alle har sunget om i ”sprøjterne kom susende”. Vi har stadig nogle enkelte af sådanne sprøjter tilbage på museer i Danmark, men ingen af dem er i brugbar stand – og mon ikke det er ved at være adskillige generationer siden, at en dampsprøjte har kunnet opleves i aktion. Udover det helt gamle vil der også være repræsentanter fra senere års udrykningskøretøjer – nogle endda helt fra krigens tid.

Et væld af oplevelserAf andre mekaniske frembringelser kan nævnes: Busser, lastbiler, biler, motor-cykler, militærkøretøjer af enhver art samt meget mere fra de sidste 100 år. Én af de store og tunge udstillingsting er indtil flere kørende veterantog, både på smalspor og normal spor. Smalsporsba-nen, som frivillige entusiaster byggede til veterantræffet på træfpladsen, vil kunne fragte publikum et stykke vej på selve pladsen, mens det ”store” veterantog fra Nordsjællands Veterantog vil fragte alle nostalgiske sjæle fra den nærliggende Græsted Station, som er en integreret del af træffet, ud i den smukke Gribskov og tilbage igen.

Se mere på www.veterantraef.dk.

Græsted veterantræf

BeredskaB18

lige på og uden omsvøb - nyt kommunikationskonceptBeredskabsforbundet skifter i den kommende tid til et nyt koncept. Det vil betyde løbende udskiftning af bl.a. brochurer, plakater og webside, der vil blive fremstillet i det nye layout.

nyt koncept

Pludselig står du overfor en ulykke – uden at ane dine levende råd. En dobbelt hjælpeløshed.

Få et kursus i førstehjælp, som erstatter din egen hjælpeløshed med en vished om altid at kunne yde dit bedste. For at redde liv.

Se mere på www.beredskab.dk

Af Mads Jakobsen

Beredskabsforbundet har besluttet sig for at reviderede sit eksisterende kommuni-kationsmateriale. Målet er sikre en øget rekruttering af både frivillige, sponsorer og kursusdeltagere, og til dette er der behov for en kommunikation, der er opmærksomhedsskabende, moderne og brugbar i mange forskellige sammenhæn-ge. Kommunikationen skal samtidig være tro mod det univers, der er Beredskabs-forbundets fundament. Det image, der fremstilles, skal således også afspejle den virkelighed, som Beredskabsforbun-det er en del af.

Formål• At skabe et genkendeligt univers – op-

mærksomhed og klar identitet• At have et ensartet og moderne kom-

munikationsudtryk, der kan anvendes i forskellige sammenhænge (fleksibilitet)

• At sikre fremtidig rekruttering af frivillige• At sikre fremtidig tilgang af sponsorer• At tiltrække kursusdeltagere• At sikre ensartet rekrutterings- og

hvervemateriale i form af webbaserede moduler, der kan ligge eksternt, og som kan tilpasses efter behov.

Der skal være fokus på at sikre en flek-sibel ”pakke” af materialer, som lokale kredse nemt kan anvende og tilpasse deres egen kommunikation uden at hel-hedsindtrykket og det ensartede image ødelægges. Der arbejdes p.t. med at lave et log-in på hjemmesiden, hvor materia-lerne kan hentes og bearbejdes, og der vil være varianter nok til, at alle kan lave den type materialer, kredsene har brug for, og som de synes passer til deres arbejde.

BeskrivelseI det foregående koncept har bl.a. plakaterne benyttet et to-delt layout, der

skulle illustrere en og samme person i to forskellige situationer: Rummet for den civile person og rummet for den frivillige i redningsberedskabet. Det nye koncept adskiller sig markant fra dette, og det overordnede udtryk vil være i farverne sort/hvid med klare kontrastfarver. Det skaber en dokumentarisk stil med det formål at skabe nærkontakt med og afspejling af virkeligheden. Billederne vil derfor være rå, ridsede og upolerede og skabe kontrast til det enkle, ensfarvede og stringente univers. Teksterne skal som resten af kommunikationen ikke krybe uden om budskabet. De er lige på, hårde og støtter historien, som billedet skal fortælle.På side 9 kan du se den sidste plakat i den foregående serie. På modsatte side kan du se to plakater fra det nye kommu-nikationskoncept.

BeredskaB19

Som frivillig i Beredskabsforbundet kan du blive involveret i mange livsvigtige opgaver.Ved katastrofer sørger frivillige for mad og logi til evakuerede personer.

Bliv frivillig, hvis du ikke er dig selv nok.

19304_BF_rollup_65x200.indd 1 22/02/08 16:23:02

Pludselig står du overfor en ulykke – uden at ane dine levende råd. En dobbelt hjælpeløshed. Få et kursus i førstehjælp, som erstatter din egen hjælpeløshed med en vished om altid at kunne yde dit bedste. For at redde liv.

Lær førstehjælp, hvis du ikke er dig selv nok.

19304_BF_rollup_65x200.indd 2 22/02/08 16:23:30

nyt koncept

BeredskaB20

strateGi

Af Mette Højgaard Pedersen, strategimedarbejder

Strategisk Handlingsplan 2008 – 2010 er opdelt i tre kapitler: Landsledelsen centralt, regioner generelt og de enkelte regioner. Det er et mål, at Beredskabsforbundet og frivilligindsatsen skal være mere synlig. Beredskabsforbundet vil fokusere på de me-dieegnede aktiviteter, hvor de frivilliges indsats kan blive endnu mere synliggjort over for offentligheden og myndigheder.

Forebyggelse af brand i sommerhuse er et andet fremadrettet indsatsområde. Beredskabssamfundet vil i samarbejde med de enkelte kommuner gennemføre en kampagne i udvalgte som-merhuskommuner med det formål at mindske hyppigheden af brande i sommerhuse, der primært opstår som følge af uforsig-tighed.

Et mål i 2008 er en styrkelse af indsatsen på førstehjælpsom-rådet i årene fremover. Med en ekstra målrettet indsats på om-rådet skal Beredskabsforbundet på sigt positionere sig som en væsentlig og førende leverandør af uddannelser inden for første-hjælp og brug af hjertestarter til virksomheder og kommuner – et område, der generelt er i kraftig vækst i disse år. En forøgelse af virksomhedskurser vil ske ved målrettet markedskommunikation i et samarbejde med informationsafdelingen, der understøttes af annoncering og pressemeddelelser.

Regioner/kredse vil anvende deres unikke lokale kendskab og netværk til at gennemføre strategiplanens punkter helt ud på det lokale niveau, så de frivilliges arbejde vil blive mere synliggjort i lokalsamfundene.

Bedre Ældresikkerhed er et indsatsområde, der implementeres på landsplan i 2008 og skal køre frem til 2010. Bedre Ældresik-kerhed omhandler afholdelse af foredrag om Bedre Ældresik-kerhed og sikkerhedstjek i hjemmet foretaget af Beredskabs-

forbundets frivillige. Uddannede foredragsholdere vil forestå foredragene rundt om i kommunerne, mens Falck ved hjælp af frivillige vil forestå sikkerhedstjek i hjemmet. Der vil løbende blive uddannet foredragsholder og sikkerhedsrådgivere. Det er forventningen, at Bedre Ældresikkerhed bliver en permanent del af Beredskabsforbundets arbejdsområder.

I 2008 skal regionsledere i Beredskabsforbundet arbejde frem mod, at frivillige i højere grad inddrages i projekter, udvalg og tænketanke. Regionsledere er opmærksomme på at benytte

strategi 2008-2010

et mål i 2008 er en styrkelse af indsatsen på førstehjælpsområdet i årene fremover

Beredskabsforbundet har udarbejdet en strategiplan for de næste tre år. Forbundet skal som frivillig organisation udvikles og udbygges inden for særligt udvalgte strategiske målområder, der samlet skal bidrage til, at Beredskabsforbundet ændres til en offensiv, dynamisk, engageret og samfundskendt organisation.

LMR Radiosystemer A/S

Egevej 46200 Aabenraa

Mail: [email protected]

Telefon 7010 6555

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

Displayetanbringes fleksibelt

i den ønskede stilling. Fastgøres til instrumentbrættet

uden at bore huller.

– lidt mere radio ...

www.lmr.euRescueBoss: 5,5 tommer farvedisplay, 16-bit farver. Indbygget magnetkort og smartcard læser. Indbygget lyd og mikrofon. Fingertouch. 200 MHz Intel XScale processor. Baggrundsbelysning med høj lys-styrke. Spændingsforsyning: 9-16 V. Temperaturområde: -25 - +55 0C. b x h x d: 170 x 129 x 24 mm.

Start og styring af varsling via touch: Lys og horn startes af Rescueboss ved et enkelt tryk, og styres intelligent, dvs. du skal bare koncentrere dig om at køre, RescueBoss styrer resten. Ved ankomst til skadested slukkes Horn med et enkelt touch men lys forbliver! Enkelt!

Radio, Varsling, lys, navigering og 112Tekst: Kun et tryk!Med RescueBoss kan du spare alle dine normale installationer og hjemmelavede knapper væk. Nu kan alt styres elektronisk og intelligent via en touchskærm!

RescueBoss er designet nøjagtigt til et udrykning-skøretøj, alle knapper er store og letlæselige, og kan betjenes under udrykning.

Radioens display er flyttet op i skærmen, Navigations computeren og diverse displays til modtagelse af 112 alarmer og meldinger ligeså. Radioer som f. eks. Niros TRX3001 betjenes direkte fra skærmen via touch. Tekst og meldinger fremkommer på skærmen ligesom på et normalt radiodisplay

Forberedt til SINE

BeredskaB21

ressourcestærke frivillige i kredsene, der kan forank-res i projekter, udvalg og tænketanke, hvor deres gode kræfter kan udnyttes. Målet er på sigt, at der sker en stigning i antal af projekter, udvalg og tænketanke, hvor frivillige i kredsene deltager.

Beredskabsforbundet afholder den 13. - 15. juni 2008 en international konference i Roskilde for europæiske frivillige beredskabsorganisationer i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige. Formålet med konferen-cen er et øget internationalt samarbejde med relevante organisationer, der kan styrke de frivilliges internationa-le kompetencer i deres lokale samfund og styrke Bered-skabsforbundets position i et internationalt perspektiv. Målet for konferencen er at sætte fokus på erfarings- og videndeling på tværs af de europæiske landegrænser, for hvordan frivillige beredskabsorganisationer i Europa håndterer og forebygger kriser af forskellig art.

Beredskabsforbundet vil i 2008 påbegynde arbejdet frem mod beredskabsforliget 2011-2014. Fokusområ-derne er overordnet en styrket branding af Beredskabs-forbundet for derved at øge kendskabet til de frivillige i samfundet. Det er endvidere hensigten at sikre et større fokus på de frivillige i det lokalpolitiske regi, og herunder opnåelse af flere kommissionsposter og samarbejdsaf-taler med kommunerne. Målet for det fremtidige forlig vil grundlæggende være at cementere de frivilliges betydning for det danske redningsberedskab og opnå de nødvendige midler og den tilsvarende indflydelse, der skal til for fremover at sikre det frivillige redningsbered-skab i Danmark.

Et fremadrettet mål er hvervning af nye frivillige, som vil ske ved forskellige tiltag. Der vil ske en løbende hvervning af frivillige, der hidtil ikke har været medlem af Beredskabsforbundet. Ligeledes er der gennemført en hvervekampagne af frivillige via landets posthuse. Ved udgangen af 2008 skal Beredskabsforbundet have hvervet 100 nye frivillige medlemmer.

Som en non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet annoncesalg og fonds- og sponsorarbejde. Beredskabs-forbundet vil derfor intensivere fonds- og sponsorarbej-det yderligere i 2008.

Gennem en fortsat udvikling og udbygning vil Bered-skabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af forbundet som en samfundsnyttig og udviklingsorienteret organisa-tion. Samtidig sikres Beredskabsforbundets renommé som en attraktiv arbejdsplads med mange udfordringer, der kan tiltrække, fastholde og udvikle engagerede med-arbejdere.

BeredskaB22

dfi information

N

V Ø

S

Af Niels Høck Andersen

2007 blev et år med mange aktiviteter for DFI, Herning både inden for assistancer, arrangementer og øvelser.Den første assistance fandt sted den 15. januar, hvor Fødevareregion Nord rekvirerede assistance i forbindelse med nedslagning af får smittet med sygdommen Blue Tounge. Herefter kom assistancerne drypvis i løbet af året. Blandt assistancerne var der de tilbagevendende typer af indsatser som fx snestorm, halmbrande, lossepladsbrande i Frederikshavn og Randers, pumpeop-gaver i forbindelse med oversvømmelse ved Herning, i Egå og på Sjælland og ved tankvognsbranden i Kolding. En af de mere særprægede assistancer, der kan nævnes, er en større afstivningsopgave i forbindelse med gaseksplosion på travbanen i Århus.Endelig assisterede vi med persontransport til og fra Kastrup Lufthavn i forbindelse med Danmarks deltagelse med rådgivning under et stort oliespild i Korea.I alt har de frivillige i DFI, Herning deltaget i

forbindelse med 19 assistancer i 2007.DFI, Hernings deltagelse i arrangementer i 2007 bestod af deltagelse ved Store Red-ningsdag i Tivoli Friheden i Århus i sommer, Beredskabsstyrelsen Midtjyllands eget åbent hus, beredskabsmesse Nordlicht i Ham-borg/Tinglev samt åbent hus i Skanderborg i efteråret. Aktiviteterne ved disse arrange-menter har typisk bestået af fremvisning af DFI eventuelt suppleret med opvisning inden for fx teknisk redning, teknisk søgeudstyr, redningshunde, kommunikation mv.Et arrangement, som skal fremhæves, er DM for redningshunde, som i 2007 blev gen-nemført af DFI, Herning. Vi havde placeret afviklingen den 1. september samtidig med Beredskabsstyrelsen Midtjyllands åbent hus for derved at benytte muligheden for at ska-be interesse på tværs af arrangementerne. Danmarksmesterskabet forløb tilfredsstil-lende, og det var da også en yderst positiv oplevelse, at forsvarsminister Søren Gade var mødt op for at overvære arrangementet samt uddele pokaler og præmier efterføl-gende. Endelig stillede DFI, Herning, i lighed

med tidligere år, en redningshund med fører til en lille opvisningsindsats i forbindelse med Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus i Tinglev. 2007 bød også på en lille håndfuld øvelser for DFI, Herning, hvor tre bør fremhæves.Den ene var en miljøsamarbejdsøvelse på Samsø, hvor DFI, Herning stillede med en kommunikationsenhed til bemanding af LKM fra Næstved samt en miljøenhed. Den anden øvelse var totalforsvarsøvelsen DRO DANEX, hvor DFI, Herning som en af mange aktører deltog med en kommunikationsen-hed og en redningsenhed.Endelig deltog DFI, Hedehusene og DFI, Herning i en fælles øvelse på Sjælland. Denne øvelse havde til formål at demon-strere international indsatsduelighed for de to DFI-enheder samt at øve samarbejde med andet personel.Alt i alt har 2007 være et aktivt og spæn-dende år, og vi har store forventninger til, at 2008 bliver mindst lige så spændende.

dfi, herning

Af Stig Hammerhøj, kolonnechef

DFI øst og vest på øvelse i international redningstjenesteI weekenden den 2. - 4. november 2007 gennemførte Bered-skabsstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene, en stor samarbejds-øvelse sammen med Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Øvelsens formål var at træne udsendelse af en indsatsstyrke, der skulle foretage redningsarbejde i det fiktive land Svecia. Udover frivil-lige fra DFI øst og vest deltog også læger og sygeplejersker fra det danske sundhedsvæsen til sikkerhed for indsatsstyrken. Og det viste sig nødvendigt, idet to redningsfolk øvelsesmæssigt kom slemt til skade. Heldigvis råder Beredskabsstyrelsen over et såkaldt medicinsk støttemodul, som med kompetente læger og sygeplejersker kan stabilisere tilskadekomne i op til et døgn med henblik på overførsel til nærliggende hospitaler eller hjemtrans-port til et dansk hospital. De to tilskadekomne fik hurtig hjælp og ville trods svære kvæstelser have overlevet. Denne sikkerhed er absolut nødvendig at have – og at træne – idet redningsarbej-de i katastroferamte områder er forbundet med en vis risiko. Øvelsens øvrige momenter sigtede i høj grad på at gøre det hele så virkelighedsnært som muligt, hvorfor personellet efter et forvarsel blev alarmeret på selve dagen og blev modtaget af Beredskabsstyrelsens Personalekontor med henblik på kontrakt-

skrivning mv., hvorefter de blev sendt til Roskilde Lufthavn, hvor sikkerhedskontrol mv. blev foretaget. Efter indkvartering blev der foretaget tre længere indsatser, hvor der blev indsat rednings-grupper efter nye internationale retningslinjer med redningshun-de som en integreret del af gruppen.Øvelsen viste som altid plads til forbedringer, og at det er nød-vendigt at øve specielt samar-bejde mellem enheder i en større målestok, men øvelsen vi-ste overordnet, at der ikke må være tvivl om, at frivil-lige udgør et rigtig godt potentiale til udsendelse til internationalt nødhjælpsarbej-de.

dfi, hedehusene

Af Line Nielsen

Eva Ingeborg Holskov har skrevet en interessant bog om Danske Kvinders Beredskab (DKB). Bogen hedder Kvinde-ligt lederskab – Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab og er skrevet som en del af Handelshøjskolens serie Projekt Dansk Ledelse i det 20. Århund-rede. Bogen handler dog ikke kun om (kvindelig) ledelse, men er i virkeligheden et historisk vidnesbyrd, som kommer vidt omkring i sin fortælling. Bogen er således sammensat af ”en udveksling mellem

historie, kendsgerninger, fortællinger, in-terviews og erindringer”, som Eva Holskov skriver i indledningen af bogen.

Personlig beretningBogen er ikke en videnskabelig afhand-ling, som forfatteren også selv gør opmærksom på i indledningen. Den skal nærmere ses som en personlig beret-ning. Et biografisk værk, som opponenten Peter Aagaard fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS sagde ved præsentationen af bogen den 22. januar 2008. Men det er netop det, der giver en

unik læseoplevelse, for der er ikke distan-ce, mente den anden opponent Anders la Cour fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Han anså bogen for at være selviagttagelse og selvrefleksion over DKB. Eva Holskov skriver også selv i indledningen, at det ville have været en helt anden historie, såfremt forfatteren var en anden: ”Med et andet udgangs-punkt og af en anden person kunne det nok være blevet en helt anden beretning, for den er holdningspræget og også med personlige indtryk…” Men er personlige beretninger netop ikke ofte særligt dragende? De virker lettere at læse, fordi man som læser ofte bliver gre-bet af personens fortælling og lever sig ind i historien – mere end man ville gøre, hvis det blot var tørre tal og fakta i en skolebog. Desuden kan man vel næppe kalde historieskrivning for objektiv, da en beretning altid er oplevet af en person, og derved uundgåeligt får et personligt præg. På den måde kan man sige, at det er vigtigt at få nedfældet disse historiske vidnesbyrd, så fortællingerne ikke bliver glemt eller går tabt, da de er en del af historien. Eva Holskov er selv inde på denne problemstilling i slutningen af bo-gen, hvor hun skriver, at mange helt unge simpelthen ikke har hørt om DKB. Man bør derfor sikre sig, at historier bliver vide-rebragt og helst nedfældet, så eftertiden kan få glæde og gavn af disse – så de ikke går i ’glemmebogen’, som man siger.

fortællinger om danske kvinders BeredskabI en ny bog om kvindeligt lederskab fortæller en tidligere kvindelig frivillig leder i Danske Kvinders Beredskab om sine oplevelser og indtryk fra sin

Forfatteren selv pryder forsiden af bogen. Foto: Peter Hauerbach

BeredskaB23

BoGudGivelse

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: [email protected]

»

Stram disciplin og reglementeret uniformVed gennemlæsning af bogen står det klart, at der var en ret streng disciplin i DKB og måske især i juniorafdelingen UKB (Unge Kvinders Beredskab). I bogen listes for eksempel en lang række ret-ningslinjer for, hvordan man skulle opføre sig i fremfærd og tale. Her er et par eksempler:

”Er en overordnet af højere rang til stede, henvender man sig først til den, der er af højeste grad, for at anmode om tilladelse til at henvende sig til den, man skal tale med. Man må ikke råbe på nogen i en foresats nærværelse.” ”Man banker på en dør med ét langt og to korte slag - .. Svares ikke, bankes - .. Svares stadig ikke, bankes tre gange med ophold ind imellem. Svares stadig ikke, går man ind og stiller sig afventende ved siden af døren. Taler vedkommende i tele-fon, venter man dog udenfor, til samtalen er forbi.”

At uniformen også spillede en vigtig rolle i DKB, afspejles bl.a. i det faktum, at den har fået et helt kapitel for sig i bogen. I forhold til uniformen var der ligeledes strenge regler for, hvordan den skulle bæres, og det blev indskærpet, at der ikke måtte benyttes øreringe, og iøjnefal-dende make-up og neglelak skulle også

helst undgås. Nogle af disse regler blev dog lempet lidt med tiden, men det var fortsat af stor betydning, at uniformen blev båret korrekt, idet ”uniform forplig-ter”, og ”derfor bør man sætte en ære i at opføre sig korrekt og godt, føre sig med god holdning og ikke vise sig uordentlig eller ureglementeret påklædt”, som der står i UKBs reglement. Forfatteren Mette Winge var i sin tid medlem af UKB, og hun fortæller i bogen, at ”vi blev ledet på en noget militaristisk vis. Der var stram disciplin. Vi stod ret og rør, eksercerede og marcherede, og skulle naturligvis være reglementeret iklædt UKB-uniformen (som vi selv anskaffede).” Eva Holskov lægger heller ikke skjul på sin begejstring for di-sciplinen, og til præsentationen af bogen sagde hun således: – Ingen tager skade af disciplin. Der er ikke stram nok disciplin i Beredskabsfor-bundet. Især ikke angående uniformering. Det forekom ikke i DKB. Det er vigtigt at bære uniform korrekt, men folk i dag sy-nes ikke, at det er så vigtigt – desværre. Man er jo en reklamesøjle, sagde Eva Holskov. Og i bogen skriver hun ligeledes: ”Veluniformerede frivillige var – og er – et must. Intet er mere ødelæggende for en organisation, hvis dens uniformer ikke bæres korrekt og værdigt. Uniformen giver det første indtryk.”

Hvad er kvindelig ledelse?Men for at vende tilbage til det, der skulle være bogens fokus, så har Eva Holskov nogle meget klare holdninger til kvindelig ledelse, og man får det indtryk, at hun anser kvinder for at være bedre ledere end mænd. Hun påpeger til præsentatio-nen af bogen, at kvinder bruger ’Det gode eksempels magt’; at de leder gennem at overbevise, og at de bruger mere tid på at forklare hvorfor. Mænd mangler nogle gange fingerspidsfornemmelsen, oplever hun. I bogen står der ligeledes, at ”Kvinder tænker ’rundere’ end mænd.” og ”I modsætning til mandlig ledelse, der er overvejende projektorienteret, er kvindelig ledelse overvejende emotionel.” Derudover har Eva Holskov interviewet en række andre personer om forskellen på mandlig og kvindelig ledelse. Blandt andet citeres viceregionsleder i Beredskabs-forbundet Kirsten Nielsen for at sige: ”Kvinder kan holde mange bolde i luften. De belyser en sag fra alle sider. Når alt er gennemtænkt, og alle implicerede er ble-vet hørt, kan afgørelsen træffes. Mænd ønsker at nå et mål hurtigst muligt. Så må eventuelle problemer og løse ender samles op hen ad vejen. Mænd glemmer, at der kan være andre vinkler på løsnin-gen af et spørgsmål.” Og til DKBs 50 års jubilæum i 1990 udtalte tidligere Civilfor-svarsdirektør Ole Forsting ifølge bogen: ”Mænd taler bare for at tale. Kvinder taler, fordi de har noget at sige.” Man fornemmer, at Eva Holskov er enig i de ovenstående citater. Men spørgsmålet er, som opponenten Peter Aagaard påpegede til præsentationen, om man overhovedet kan tale om kvindelig/mandlig ledelse uden for kontekst, uden for historien og tiden. Alligevel er det et emne, som er ’oppe i tiden’, idet det ifølge forfatteren i stigende grad anbefales ”at lægge sig op ad den kvindelige ledelsesform, dvs. med mindre styring og mere supportering.” Men uanset hvad man vælger at kalde det, så handler ledelse for Eva Holskov om, at ”Lederen skal evne at få menne-sker til at samarbejde, til at udvikle sig og være effektive. Lederen skal gå forrest og være god til at kommunikere, evaluere og analysere og måske frem for alt til at videregive organisationens baggrundshi-storie for derigennem at inspirere nutid og fremtid.” Og når det handler om ledelse af frivillige kræves ildsjæle, som brænder for sagen, og der skal ledes med en-til-en-ledelse, hvor man møder ”sine medar-bejdere som de individualister, de er.

danske kvinders BeredskaB

• Danske Kvinders Beredskab blev stiftet den 7. marts 1940 som en selvstæn-dig underafdeling af Dansk Luftværnsforening.

• Organisationen blev oprettet på initiativ af Indenrigsministeriet med de finske lotter som forbillede.

• Formålet med organisationen var at kunne stille personel til en evakuering af befolkningen, hvis landet skulle blive udsat for et bombardement.

• Der var mange opgaver for DKB, bl.a. som hospitalshjælpere, sanitetshjæl-pere, vagter i tilflugtsrum, telefonvagter og lignende. Men også forplejnings-tjeneste, børnepasning, hjemmesygepleje og indkvartering i en krisesituation.

• Det var primært kvinder fra middelklassen, som på den tid ikke havde ar-bejde uden for hjemmet, der meldte sig.

• Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid var protektor for Danske Kvin-ders Beredskab.

• Hendes Kongelige Højhed Arveprinsesse Caroline Mathilde var medlem af Danske Kvinders Beredskab, og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Elisa-beth var medlem af Unge Kvinders Beredskab.

• I 1990 blev Danske Kvinders Beredskab nedlagt som en konsekvens af lige-stillingspolitikken i Civilforsvaret, og de kvinder, som ønskede det, fortsatte i Civilforsvars-Forbundet.

• Eva Holskov meldte sig i ind i DKB i 1981. I dag er hun vicekredsleder for Beredskabsforbundets kreds på Frederiksberg.

Beredskab24

BeredskaB24

BoGudGivelse

»

reGion nordjyllandJa, nu er alle vores årsmøder veloverståede, og der har i nogle kredse været lidt rokering. Vi vil fra regionen sige mange tak til dem, som har valgt at trække sig, og håber på et godt og konstruktivt samarbejde med de nye ledere. Den største rotation er, at vores regionsleder Lene K. Schade har valgt at gå af, og jeg vil personligt og på regionens vegne takke Lene for et godt samarbejde. For at fortælle lidt om hende og hendes passion for forbundet kan jeg sige, at hun har været aktiv siden 1979 og startede i Frederikshavn, hvor hun også blev medlem af DKB. Siden fortsatte hun som frivillig i Hjørring,

og Projekt Østbørn har hun viet sit liv til siden 1994, hvor hun i året også blev viceregionsleder, så det er alt i alt blevet til mange timer inden for beredskabet. Posten som regionsleder har hun bestridt siden 1999, og arbejdet har der ikke været mange klager på. Vores samarbejde har kørt på bedste vis, dog med lidt, men ikke mange uoverensstemmelser. Jeg ved også, at Lene vil stå til rådighed, hvis der skulle opstå nogle problemer i den nye regionsledelse. På både de frivilliges samt regionsledelsens vegne vil vi sige Lene tusinde tak for den tid, hvor hun har været regionsleder og en stor tak til hendes mand Bent, for han har været utrolig flink til at deltage i mange forskellige ting sammen med hende, og vi ved, at han altid har været der for hende, når hun har haft brug for ham. Af arrangementer skal nævnes, at vi har afholdt et fanebærerkursus i forbindelse med regions-møde i Aalborg her først på året med rimelig god tilslutning. Dog gik der lidt ”koks” i planlæg-ningen, men vi håber, at I vil bakke op om et lignende kursus på et senere tidspunkt. Vi skal nok love, at det kommer til at gå planmæssigt bedre næste gang. Vi har også med god tilslut-ning afholdt selvforsvarskursus i Rørdal og har kun hørt godt om det fra nogle af de deltagende frivillige. Af fremtidige projekter kan nævnes, at

vi har nogle regionale kurser på programmet. Det er takt og tone-kursus for nye ledere, atter igen økonomikursus samt fanebærerkursus. Ellers skal vi se, om vi kan få aktivitetsudvalget til at lave nogle gode ture til os i år igen, og desuden har vi jo også vores to seminarer på regions-plan. Projekt Østbørn kommer atter i år også til Nordjylland, men det vil Lene komme mere ind på, når vi kommer tættere på sommerferien, men jeg ved nu, at hun meget gerne tager imod alt det, som kan medvirke til, at børnene kan få et fornøjeligt ophold heroppe igen i år. Men ellers ser vores kalender sådan ud lige nu, og vi vil på vores hjemmeside opdatere den løbende, så følg med der. Adressen erwww.bfregion1.dk. Der ligger en ny liste med opdateret infomateriale derude, som også vil blive løbende opdateret.

9. aprilRegionsmøde, Frederikshavn

2. juniRegionsmøde, Mariagerfjord

7. – 8. juniLandsrådsmøde, Nyborg strand

17. september Regionsmøde, Jammerbugt

27. novemberRegionsmøde, Thisted/Vesthimmerland

Hardy Wounlund

Viceregionsleder

reGion midtjyllandKreds Silkeborg Fik ny Kredsledelse. Årsmøde den 31. januar.Kredsleder Henrik H. Christensen bød velkom-men til kredsens årsmøde og aflagde sin beret-ning. Han sagde blandt andet: Et nyt Danmarks-kort er blevet en realitet i 2006, 271 kommuner er blevet til 98, Beredskabsforbundets 103 kredse er blevet til 75 kredse. Kommunesam-menlægningerne har betydet store forandringer over hele landet, og mange forskellige arbejds-gange har skullet finde sammen i et fælles, fremtidigt fundament. Det samme gælder for de kommunale beredskaber, som står over for en udfordring, ikke mindst med udgangspunkt i implementeringen af risikobaseret dimensione-ring. Derfor vil de frivillige også gå en spæn-dende fremtid i møde. En undersøgelse lavet i samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og forbundet forud for kom-munesammenlægninger viser, at der vil komme til at mangle minimum 1.500 frivillige i de kom-munale beredskaber i løbet af 2007.Kredsledelsen for Silkeborg Kredsen ser således ud:

Regionsleder Lene K. Schade

Sådan er det også med frivillige. De er noget særligt.”, skriver Eva Holskov i bogen.

Relevant kvindehistorieKvindeligt lederskab – Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab er historielæsning, når det er bedst – personligt, vedkom-mende, letlæseligt og medriven-de. Uddrag fra bogen vil, efter min personlige mening, nemt kunne bruges i historieundervisningen i Folkeskolen. Bogen er en vigtig brik i kvindehistorien. Som Eva Holskov selv skriver: ”Med Dan-ske Kvinders Beredskab vistes en anden opfattelse af, hvad kvin-dekamp kan bestå i, da de netop gennem udførelse af traditionelt kvindeligt arbejde formåede at ud-vide kvindernes spillerum. Og det åbner for en mere kompleks og nuanceret forståelse af kvinders muligheder.”

Titel: Kvindeligt lederskab – Træk af et engagement i Danske Kvin-ders BeredskabForfatter: Eva Ingeborg HolskovForlag: Handelshøjskolens ForlagSideantal: 128Vejledende pris: 195 kr.

Beredskab25

BeredskaB25

reGioner oG kredse

Årets frivilliGpriser

Det er blevet afsløret, hvem der modtager frivilligpriserne for 2007.Årets Frivillig blev Lisbeth Elfort, der er tilknyttet DFI, Hedehusene.Årets Frivilligberedskab blev Det frivillige Beredskab Bornholm.Priserne uddeles af forsvars-minister Søren Gade den 27. marts. Læs mere om prismodtagerne og –overræk-kelsen i næste nummer af BEREDSKAB.

»

Kredsleder: Lars MunkVicekredsleder: Jan ThomsenKasserer: Jannie KnudsenKredsledelsesmedlemmer:Kenneth JohnsenHenrik ChristensenMary-Ann Hørup MunkRevisor:Betina SejlingDan Blytækker

Under EVT. bad Per Hausmann fra Gambias Venner om taletid. Han fortalte ganske kort om, hvor meget vi frivillige havde hjulpet til med i 2007. Vi har hentet udstyr til 19 stk. 40 fods containere med alt muligt udstyr fra det midtjyske område. Han takkede T.K. Jensen for lånet af lastbil til dette formål. Og selvføl-gelig også de chauffører, der stiller deres fritid til rådighed, for uden alt dette kunne det ikke lade sig gøre.T.K. Jensen bad om taletid. Han takkede Henrik for samarbejdet i de 5 år, han varetog jobbet som kredsleder. Og bød den nye kreds-ledelse velkommen og så frem til samarbejdet med den nye kreds. Han takkede nyvalgte kredsleder for samarbejdet i Beredskabstatio-nen for året, der er gået.Viceregionsleder Nanna Aggerholm over-tog igen mødet, hvor hun også takkede for samarbejdet med afgående kredsleder/vice-kredsleder. Og bød velkommen til den nye kredsledelse, og glædede sig over, at ny kredsleder/vicekredsleder allerede er tilmeldt de kurser, der skal til.

Lars Munk

Kredsleder

reGion syddanmarkDer er taget godt hul på 2008, nu hvor alle kredsårsmøderne er veloverståede.Der har været nogle udskiftninger. Fire kredse har fået ny kredsleder, og fem kredse har fået ny vicekredsleder. Alle I afgåede ledere skal have en stor tak for de år, I har bestridt en lederpost. Det er jo ikke en selvfølge, at vi har dygtige ledere, men det er absolut nødvendigt, når vores organisation skal kunne fungere. Alle I nye ledere ønskes velkomne. I er blevet udpeget til at bestride en lederpost i jeres lokale kreds med alle de opgaver, som dette nu må medføre. Jeg håber, I må finde jer til rette og få stor glæde af arbejdet.

Regionsårsmødet i Vejle er netop overstået. Vi har fået valgt to nye regionsledelsesmedlem-mer ind. Også velkommen til jer.Lørdag den 1. marts mødtes vi på Økolariet i Vejle til en spændende oplevelse. Stedet kan absolut anbefales som et udflugtsmål. Årsmø-det blev dernæst afholdt på Vejle Brandstation med i alt 35 deltagere. Det var en af de dage, hvor stormen rasede, så desværre måtte to kredse melde afbud, da der var stormflodsvar-sel ved den jyske vestkyst.

Nu trækker vi så alle i arbejdstøjet igen, et år med mange udfordringer og opgaver venter. Regionen har planlagt regionale kurser og for-skellige møder, som alle fremgår af aktivitets-oversigten på hjemmesiden.

Else Højsager

Regionsleder

reGion sjællandKreds Næstved

I forbindelse med Lykke Jørgensens bisæt-telse ønsker jeg på familiens vegne at rette en tak til følgende for varm deltagelse.Region HovedstadenKreds Kbh. Øst/AmagerKreds Kbh. NordvestKreds VordingborgKreds NæstvedKontoret ved Næstved Brand og Redning. Knud Jørgensen

Vicekredsleder

reGion hovedstadenSå er det atter blevet tid til lidt information fra Region Hovedstaden.I skrivende stund (den 22. februar) er vi midtvejs med alle kredsårsmøderne, og indtil nu har der ikke været nogen panik! Langt de fleste kredse har fået genudpeget deres vicekredsledere og i de få kredse, hvor der er kommet ny vicekredsleder, er det sket stille og roligt uden dramatik.

Du kan se alle ændringerne på regionens hjemmeside: www.bfrh.dk

Det er også snart tid til regionens årsmøde (det vil være afholdt, når du sidder og læser disse linjer), og også her kan du se resultatet og referatet fra mødet på regionens hjem-meside.

Den 25. maj afholder Region Hovedstaden et kursus for nye kredsledelsesmedlemmer. Som sagt er kurset primært for nye kredsledelses-

Årsmøde på Frederiksberg

Beredskab26

BeredskaB26

reGioner oG kredse

Årsmøde i Silkeborg

»

lej en senG i frøslevI Beredskabsforbundets Informationsbarak

H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informationsafdeling rummer Barak H1 også

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine

køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-

skabslokale med plads til 40 personer. Her

kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen

– for kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: [email protected]

medlemmer, men alle som er interesseret i Beredskabsforbundets arbejde er meget velkomne til at deltage på kurset. Hvis du vil vide mere om kurset, kan du se nærmere om det på regionens hjemmeside. Hvis du vil deltage i kurset, skal tilmelding ske gennem din kredsleder.

På informationssiden er vi nu også ved at være klar med vores nye udstillingsstand. Den skulle gerne være klar til regionens årsmøde, og umiddelbart herefter vil den kunne lånes af alle kredsene til informations- og hvervearran-gementer. Hvis du vil have et kig på udstil-lingsstanden, kan du se den på regionens hjemmeside. Her vil også de nærmere regler for udlån være beskrevet.

Søren BrandtRegional Informationsassistent

Søges: Medhjælpere til Projekt Østbørn-lejren i IshøjLøn: Hårdt arbejde fysisk og psykisk tilfreds-hed, dejlige ture.Du skal kunne lide at være sammen med børn, være villig til alt forfaldent arbejde lige fra rengøring, køkkenarbejde, turleder, vagt-hund og til legeonkel/-tante.Kan du hel- eller deltid i ugerne 27-28, så er det dig, som vi søger. Ret henvendelse til: Lejrleder Kirsten Nielsen, tlf. 38 86 09 62, mail: [email protected] eller projektleder Bodil Schou, tlf. 36 16 27 26. Sponsorer og fonde søges til Projekt ØstbørnØstbørn-lejrene (4 stk. i år) skal selv skaffe penge og naturalier. Økonomien i lejrene er uafhængig af Beredskabsforbundet, så vi søger sponsorer og fonde!Henvendelse til: Lejrleder Kirsten Nielsen, tlf. 38 86 09 62, mail: [email protected].

Kreds Frederiksberg

Hjerteforeningens NytårsturSøndag den 6. januar var det 14. gang, at vi fremstillede kakao og udleverede den sam-men med nytårsboller til ca. 600 deltagere i Hjerteforeningens Nytårstur, der havde brand-stationen som afsluttende mål. ÅrsmødeÅrsmødet blev afholdt på brandstationen, hvor vi startede med uddeling af 10 og 20 års anciennitetstegn. 10 års tegnet blev uddelt til Stefan Pedersen og 20 års tegnet til Ole K. Jørgensen og Jens Nielsen. Anna Marie Salling skulle ligeledes have 20 års tegnet, men hun var ikke til stede, så vil få det ved en senere lejlighed. På brandchefens initiativ blev der for første gang uddelt en lokal frivilligpris. Den blev overrakt til frivillig Benny Larsen. Han modtog en brandøkse med inskriptionen: Frivil-ligprisen Frederiksberg 2007.Jens Nielsen ønskede ikke genudpegning som

vicekredsleder, ny vicekredsleder blev Eva Holskov. På valg som kredsledelsesmedlem var Flemming Sørensen, der ikke ønskede gen-valg. Forslag til nyvalg blev Ole Jørgensen og Lise Petersen foreslået. Forsamlingen enedes om at vælge dem begge to, og kredsledelsen blev hermed udvidet med et kredsledelses-medlem. Kasserer Bodil Schou blev genvalgt, og ligeledes revisor Kirsten Nielsen. I stedet for Eva Holskov, som revisorsuppleant, nyvalg-tes Mogens Thiim. Udpegningen og valgene var alle for en to-årig periode. Præsentation af bogen: KVINDELIGT LEDERSKABDen 22. januar havde jeg den glæde på Handelshøjskolen i København at deltage i Eva Holskovs præsentation af hendes bog Kvindeligt Lederskab. Jeg vil ikke komme nær-mere ind på bogen og dens indhold, da den er omtalt andetsteds i bladet. FastelavnsfestIgen i år deltog vi i kommunens fastelavnsfest for 400 børn, hvor vi stod bl.a. for tøndeslag-ningen. Om fredagen pyntede vi rådhushallen op. Lørdagen startede med, at Frederiksberg Garden spillede uden for rådhuset og inde i hallen. Borgmester Mads Lebech åbnede festen og uddelte senere præmier til bund-dronningerne og kattekongerne. Jane Wigh med kunstnernavnet Paliette var udklædt som Christian den Fjerde, konferencier. En festlig og fornøjelig dag sluttede med, at hjælperne nød et par sandwich, en øl/vand. Sonja Niel-sen fra kommunens sekretariat takkede for den tilfredsstillende indsats.

Ib Otte

Kredsleder

landsplanHjemmeside for BF-stævneHjemmesiden for BF-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstæv-ne”.

LogBuy rabatkortUdsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget medlems-kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte

i din indbakke.

støttemedlemGratis førstehjælpskursusDer vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Bered-skabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børne-fødselsdagenEmner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varig-hed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-

ling på telefon 35 24 00 00.

Beredskab27

BeredskaB27

reGioner oG kredse

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Hjertestarteren Meducore Easy er endnu eteksempel på et kvalitetsprodukt fraFerno Norden.

Kvaliteten er gennemført hele vejen,fra det klare design som letter brugen, overden tydelige og forklarende voicepromt,til den avancerede software, som bestemmetil den avancerede software, som bestemmer,om der skal afgives stød eller ej.