2016-02 Adventnyt

Nr. 2 · ap

ril 20

16

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

I dette nummer ...

FlygtningesituationenUnionen og ADRA har været med til

et fælles møde om vores engagement i

flygtningesituationen i Europa. Men hvad

kan vi som enkeltpersoner gøre? Thomas

Müller inviterer til debat.

Andagt i familienHvordan holder du andagt i din familie?

Karen Holford fortæller, hvordan andre

gør det, og giver en række idéer og gode

råd til, hvordan du kan berige andagterne

derhjemme.

Årsmøde og generalforsamlingSå er programmet lagt, kalenderen booket

og hvad så nu? Tiden nærmer sig, og her

kan du blive klogere på, hvad der skal ske,

hvordan og hvornår. Se tillægget, der er

vedlagt Adventnyt.

07 20 Tillæg

Adventnyt

Side 12

TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommetHvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi?

Så nærmer tiden sig til årsmødet og generalforsamlingen. Det ser ud til, at der vil

blive godt fyldt på Himmerlandsgården i begyndelsen af maj. Jeg håber natur-

ligvis at se en stor skare af Adventnyts læsere deroppe. Temaet, ”Rejs dig, bliv lys,

for dit lys er kommet“ (Es 60,1), er det nu med dette blad lykkedes at lave to tema-

numre over. Men endnu er der mange tanker, der stadig ligger på tegnebordet, som

endnu ikke er blevet formuleret i ord. Det bliver spændende at høre, hvilke vinkler

der vil blive taget op til møderne på Himmerlandsgården.

Læs om årsmødet og generalforsamlingen i tillægget, hvor du finder program for

børn, unge og voksne, oplysninger samt en guide til, hvordan en generalforsamling

fungerer. Du kan med fordel medbringe tillægget til Himmerlandsgården.

Jeg har de sidste måneder tænkt på, hvordan jeg er lys i hverdagen. For nylig, da jeg

hentede min yngste på 4 år fra børnehaven, læste jeg i dagbogen, om hvordan min

søn havde givet dem alle et godt grin den dag. Er det ikke også at være et lys? Andre

gange overhører man børn, der bramfrit fortæller deres venner om Jesus.

Hvad er det, der ofte gør det svært for os voksne at tale om vores tro? Hvad er

det, der kan gøre det svært for os at fortælle om den tro, vi bekender os til i kirken?

Sjældent føles det, som om vi kan tale frit om vores tro uden for kirken, i bilen og

inden for hjemmets fire mure.

Men Gud kalder os til at være et lys. Jeg tænker, at vi med vores liv kan udleve,

hvad vores tro betyder for os, og at vi med vores ord kan fortælle, hvad troen bety-

der for os hver især personligt. Vi behøver ikke give os i kast med diverse forklarin-

ger om, hvorfor Bibelen er troværdig, hvordan Daniels bog hænger sammen med

Åbenbaringsbogen – ikke lige som det første i hvert fald. Men første skridt er at for-

tælle om vores personlige tro – hvilken forskel den gør i vores liv, og hvordan Gud

påvirker vores liv.

Det er min bøn, at du, som læser dette, og jeg selv vil få mod fra Gud til bramfrit at

turde udleve vores tro, ligesom børnene, sådan at både vores liv og vores ord taler det

samme budskab, og at Gud gennem os må skinne ind i andres liv.

Lyset har mange facetter, og vi forsøger i dette nummer at fortsætte, hvor vi slap

i februarnummeret. Hvilken forskel gør det, når vi påvirkes af Guds lys, og hvordan

er vi et lys?

Læs med på de kommende sider og tilmeld

dig Sabbatonline, hvis du ikke allerede har

gjort det. Så vil du hver fredag modtage et lille

lysglimt til at begynde sabbatten på.

Godt genskin.

BRAMFRIAf: Robert Sand

Ko

ntaktin

form

ation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum

Tlf.: 4558 7777

Bank: Handelsbanken 0890 0001069302

www.adventist.dk · [email protected]

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller Tlf. 4558 7771

(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Næstformand

Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772

(Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+)

Økonomichef

Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning) Tlf. 4558 7773

Afdelinger

Andreas Müller (Børn) Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen Tlf. 5120 6990

(Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Mads Kivikoski (Spejder) Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie) Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446

Doris Jørgensen (Senior) Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA) Tlf. 5638 1461

Adra Danmark


Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701

www.adra.dk

Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag


Ekspedition: Tlf.: 4558 7758

www.danskbogforlag.dk

Korrespondanceskolen


Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669

www.kskolen.dk

Forstander: Robert Sand

Vejlefjordskolen

8721 Daugård

Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204

www.vejlefjordskolen.dk

Rektor: Holger Daugaard Tlf. 7641 3132

Hasda

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård

www.hasda.dk

Arkivleder: Preben Jalving Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården

Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund

Tlf. 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk

Plejecenter Solbakken

Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV

Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301

www.solbakken.randers.dk

Leder: Caroline Lundqvist

Plejecenter Søndervang

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe

Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610

Leder: Lennart Christiansen

Redaktør:

Robert Sand

Concordiavej 16

2850 Nærum

+45 45587753

[email protected]

Leder

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Indhold

Udgiver:

Syvende Dags Adventistkirken,

Danmark

Redaktør:

Robert Sand

+45 4558 7753

[email protected]

Redaktion:

Robert Sand

Birthe Svendsen

Robert Svendsen

Peter Larsen

Andreas Müller

Alexander Myrvold Jensen

Lisa Aoyama Rytman

Indhold04 Rundt omkring

07 Refugee Summit

08 ADRA

10 Vejlefjordskolen

12 TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommet

At være et lys

Han får ansigter til at stråle

Fra hule til slot

Fra mørke til lys

20 Familieandagter der rykker

24 Bøn – erfaringer fra Hannas liv

26 Annoncer

29 Tillykke

30 Vi mindes

32 Børnesiden

34 Forvaltning

35 Kollekt & kalender

36 Formandens klumme

Nr. 2 · april 2016

08

24

05

18

Nr. 2 · ap

ril 20

16

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

I dette nummer ...

FlygtningesituationenUnionen og ADRA har været med til

et fælles møde om vores engagement i

flygtningesituationen i Europa. Men hvad

kan vi som enkeltpersoner gøre? Thomas

Müller inviterer til debat.

Andagt i familienHvordan holder du andagt i din familie?

Karen Holford fortæller, hvordan andre

gør det, og giver en række idéer og gode

råd til, hvordan du kan berige andagterne

derhjemme.

Årsmøde og generalforsamlingSå er programmet lagt, kalenderen booket

og hvad så nu? Tiden nærmer sig, og her

kan du blive klogere på, hvad der skal ske,

hvordan og hvornår. Se tillægget, der er

vedlagt Adventnyt.

07 20 Tillæg

Adventnyt

Side 12

TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommetHvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi?

SYVENDE DAGS ADVENTISTKISTKSYVENNDE DAGS ADVENTISTKIRKEIRKENS MEDLEMSBLADIRKENS MEDLEMSBLAD

Side 12Side 12

Hvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi?

Nr. 2 · april 2016

Grafi sk opsætning:

Bente Skov-Hansen

Tryk:

Strandbygaard Grafi sk A/S

Oplag:

2.100 stk.

Ekspedition:

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16

2850 Nærum

+45 4558 7784

[email protected]

Webudgave:

www.adventnyt.dk

Lydudgave:

+45 4558 7794

[email protected]

Abonnementspriser:

Danmark, Grønland,

Færøerne: Gratis

Øvrige udland: 300,-

Forside:

Foto: Thomas Müller

Næste nummer:

Deadline: 18.04.2016

Udkommer: 07.06.2016

Tema: Forsyn

Materiale sendes til:

[email protected]

Er Adventnyt

udeblevet?

Så skriv eller ring til

Robert Sand, og vi skal

gøre vores til, at du mod-

tager det.

12-19 Tema: Bliv lys, for dit lys er kommetHvordan bliver vi et lys, og hvad betyder det at være et lys? Der er

mange tanker omkring, hvordan vi kan være et lys, men oftest handler

det om, hvad man skal gøre. Vi kigger videre på lyset og ser på, hvor-

dan Guds lys virker i os.


3


4 Rundt omkring

Selvom det var en af årets koldeste

weekender, og selvom vi havde

problemer med både fyret, elvar-

men og varmtvandstemperaturen, så

var der masser af hjertevarme og lune

glimt i øjnene, da vi havde samlet 27

par til parweekend på Himmerlands-

gården i januar 2016.

Underviser var præst og partera-

peut Gabor Mihalec fra Ungarn, der

på meget professionel, relevant og

ikke mindst humoristisk måde fik os

til tænke over og snakke sammen om

vigtige emner i forholdet. Flere af del-

tagerne kommenterede og var glade for

hans åbne måde at tale om selv svære

emner som f.eks. utroskab på.

Når vi er på par-

weekend, så er der

både plads til de

alvorlige emner,

som kan være svære

at få snakket om i

parforholdet, men

også de ting, som

binder os sammen,

som får smilet frem hos os, og

som er med til at knytte os tæt-

tere sammen som par. Lørdag

aften havde flittige og dygtige

hænder forvandlet spisestuen til

en intim og hyggelig restaurant,

hvor parrene fik plads og mulig-

hed for at hygge sig, snakke og

bare nyde at have uforstyrret tid

sammen.

Jeg bad deltagerne om at skrive et

par kommentarer ned til Adventnyts

læsere, og jeg vil dele nogle af dem

med jer her:

”Hvorfor er det kun bilen og evt. for-

sikringerne, der kommer til eftersyn,

men meget sjældent eller aldrig vores

ægteskab? Kom med næste gang, der er

parweekend!“

”Gabor var en meget inspirerende

taler, der forstod at tage emner op på

en sober og sjov måde.“

”Stævnet gav os god indsigt i vores

forhold, også selvom vi ikke er gift.

Vi lærte mange ting, som vi slet ikke

havde tænkt over før.“

”Taleren var dygtig og brugte mange

gode eksempler og parøvelser.“

”Parweekend er en utrolig opbyg-

gende og opmuntrende weekend – en

weekend, der virkelig er værd at priori-

tere med ens partner!“

”Himmerlandsgården var ikke til

at kende, fordi der var så hyggeligt og

pyntet op alle steder. En god weekend

– vi vil gerne anbefale alle at komme

med!“

Og hvis I allerede nu vil sikre jer, at I

har næste parweekend i kalenderen, så

er det 19.-21. januar 2018.

Siden september har der i Nærum væ-

ret spaghettigudstjenester ca. 1 gang

om måneden på nær i december.

Det er blevet til 5 hverdagsaftner

med ca. 25-30 deltagere fra skolen og

menigheden. Flere familier fra Nærum

Privatskole har deltaget hver eneste gang

og har allerede tilmeldt sig næste spaghet-

tigudstjeneste. Programmet er forholds-

vis simpelt med en kreativ andagt og

glade kristne børnesange. Programmet

er for hele familien og børn i alle aldre,

men især børnene under 12 år elsker at

have en friaften med hele familien. Vi

begynder kl. 17 og spiser kl. 18.

Mens vi spiser, får vi rigtig mange

spørgsmål om troen, kirken, Gud og

relationen til skolen. Mange er også for-

undrede over, hvor velsmagende og vari-

eret vegetarisk mad kan være.

Til fællesspisningen efter skole-

gudstjenesten for nyligt var der endda

nogle forældre og bedsteforældre, som

spurgte, om vi tilbød konfirmationsfor-

beredelse i kirken, for det ville de helt

klart vælge. Det blev til en lang og god

snak om dåb, Gud og troen. Hvem ved,

måske tilbyder vi dåbsforberedelse i

7.-8. klasse inden længe.

De gav samtidigt klart udtryk for, at

dette jo var deres kirke. Det er fantastisk,

hvad Helligånden, et par familiefokuse-

rede højtidsgudstjenester, en skole og 3-4

hverdagsaftner kan gøre.

Tak Gud!

En kold, men dog varm weekend

Success med spaghettigudstjenester i NærumTekst: Michael Bidstrup / Foto: Bjørn Krøll

Adventnyt · Nr 2 · april 201

N

wee

båd

alv

som

at

pa

og

bin

og brugte mange

Tekst: Anne-May Müller / Foto: Thomas Müller


5

Land

et run

dt

Rundt omkring

Det er ikke så tit, jeg får stillet

spørgsmålet: ”Må vi godt syn-

ge og spille ved gudstjenesten

i dag?“ Men Herning menighed er en

af undtagelserne. Og det gør en forskel.

Det løfter andagtsstemningen og giver

glæden et niveau opad. Ikke mindst

fordi det er vores børn og unge, der har

øvet sig og gerne vil dele deres sang-

og musikglæde. I Herning menighed,

som er en menighed med multietnisk

profi l og efterhånden mange unge fa-

milier med børn, har man som mål

at skabe sunde interesser for den op-

voksende generation. Her spiller sang

og musik på klassiske instrumenter en

vigtig rolle. Alle opmuntres til at være

med – og om man er fra Polen, Tysk-

land, Congo eller Danmark, gør ingen

forskel. Integrationsministeren kunne

godt få et par gode tips her til bedre

integration. At sangen og musikken i

stor grad fokuserer

på menighedsli-

vet skaber også et

værdifuldt tilhørs-

forhold, som vi

tror vil bære frugt

på længere sigt. –

Forældre, lærere

på menighedssko-

len og engagerede

unge giver af deres tid og kræfter, for at

musikken og sangen kan berige børne-

ne og de unge såvel som resten af vores

menighed.

Sang og musik gør en forskel i Herning menighedTekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingo Lebeda

Koncertgudstjeneste

Sabbatten den 6. februar havde Cafékirken sit traditionelle

besøg af SE-Quartet fra Sverige. Pianisten, Rasmus H Thom-

sen, hører til i vores menighed, selvom vi har udlånt ham på

ubestemt tid. Vi er dog altid glade, når han vender hjem og giver

koncert. Ikke mindst fordi kvartetten formår at inspirere gennem

de tanker, der ligger bag musikken, de har skrevet og fremfører, og

fordi den fælles lovsang får plads i gudstjenesten.

Og imens vi voksne nød musikken, fik børnene lavet flot ansigts-

maling. Koncerten sluttede af med, at børnene delte lækre hjem-

melavede fastelavnsboller ud til alle deltagerne, og så blev det svært

at løsrive sig fra den hyggelige stemning, der understøttedes af de

mange gæster, der havde fundet vej til kirken den dag.

Tekst og foto: Anne-May Müller

KORT NYT

Hope Channel-leder trækker sigBrad Thorp, der har ledt Hope Channel 22

år, har valgt, at tiden nu var inde til at træde

tilbage og lade nye kræfter fortsætte arbejdet.

Det begyndte med NET-begivenhederne, hvor

man via satellit sendte evangeliske møder,

men det udviklede sig i 2003 til en egentlig

kanal. Med årene kom streaming over nettet

til, og i dag er der 43 kanaler verden over. Se

mere på hopetv.org

Ny leder for engelskundervisning på NewboldKärt Lazic er ny konstitueret leder for English Language Centre

(Tidligere School of English) på Newbold College, England. Kärt

leder an i den nytænkning af School of English, der blev besluttet

i sommeren 2015. Kärt har bred erfaring i at undervise i engelsk

som andetsprog fra Estland og glæder sig over udfordringerne

i det nye English Language Centre. Ændringer i undervisnings-

formen skulle være klar til næste skoleår i september. Se mere:

newbold.ac.uk/english

ed.


Land

et run

dt

6 Rundt omkring

Adventnyt bragte i februar-udga-

ven en artikel – ”Lysbadeanstal-

ter – et historisk tilbageblik fra

HASDA.“ I faktaboksen blev Carl Otto-

sen fejlagtigt omtalt som grundlægge-

ren af Frydenstrand i 1920.

I min tid som præst i Frederikshavn

blev jeg kontaktet af Nordjyske

Tidende, som ønskede at grave lidt

i historien omkring Frydenstrand

Badesanatorium. De havde fået et tip

om, at min farfar havde købt bygningen

i 1913 og mente derfor, at jeg kunne

bidrage med lidt information.

Min farfar havde oprettet et mindre

kursted i Bergen i Norge og hørte via

en kurgæst, at adventisterne af økono-

miske årsager ville sælge Frydenstrand,

som blev drevet med en blanding af

højskole og kursted. Fra avisklippet

citeres følgende:

”I 1913 købte Jens Andreas Svendsen

Frydenstrand sammen med den hjem-

vendte dansk-amerikaner, P.A. Hansen,

på trods af, at han var blevet frarådet

det. Svendsen betalte 10.000 kroner,

Hansen 25.000 kroner og resten blev

lånt. Aftalen var så, at farfar skulle betale

P.A. Hansen ud, som han formåede.

Allerede året efter var gælden betalt. Få

år senere var Frydenstrand fuldkom-

men gældfrit, og farfar drev stedet som

eneejer med stor succes frem til 1922.

I 1919 blev han imidlertid kon-

taktet af overlæge Ottosen, der alle-

rede i 1898 havde oprettet Skodsborg

Badesanatorium … Svendsen og

Ottosen stiftede i 1919 kompagniska-

bet Frydenstrand Badesanatorium A/S.“

Hvorfor deres veje senere skiltes er

en anden historie, men allerede i 1920

havde min farfar oprettet et andet kur-

sted i Juelsminde, som forblev i famili-

ens eje helt frem til midt i 90’erne.

Rettelse og supplerende oplysningTekst: Robert Svendsen

Bladmissionen med Nyt Fokus

samlede deltagere fra 12 menig-

heder til inspirationsstævne i Lil-

le Nørlund halvandet år efter udgivelsen

af det første missionsblad. 40 personer

mødtes den 6. marts for at gøre status,

tale om fremtidige planer og hente ny

inspiration. Initiativtagerne kunne glæ-

de sig over, at det, som begyndte som

et pilotprojekt i fi re menigheder nu har

bredt sig til 17 menigheder.

Dagen bød på salmesang, tanker fra

Guds ord, undervisning i dør-til-dør

besøg, præsentation af Adventistkirkens

tanker vedr. mission over de næste år,

forslag til fremtidige materialer og erfa-

ringer i forbindelse med besøgsarbejdet.

Allan Falk, der præsenterede nogle for-

slag til fremtidige materialer, afslørede

planer om at udgive dvd-optagelser af

smågruppesamtaler, der berører emner,

der optager den almindelige dansker.

Formålet er at skabe interesse for selv at

deltage ’live’ i smågrupper i det område,

hvor man bor. På dagen arbejdede

vi også på at identificere nogle af de

temaer, som optager danskere netop nu.

Alle dele af projektet er vigtige.

Fremstillingen af bladene med vel-

skrevne, letlæselige artikler, regelmæs-

sig uddeling, kontakt med modtagerne

ved personlige besøg og opfølgning i

form af invitation til studiekredse eller

personlige bibelstudier, må alle være

en del af projektet. Det blev også frem-

hævet, at bladene dog også i sig selv

har en mission, og kan være med til at

nedbryde den første uvilje, hvor den

levende budbringer ikke kan.

Maden i Lille Nørlund var som altid

rigelig, letfordøjelig og velsmagende.

Tak til Per Nielsen og hans medhjæl-

pere. Dagen sluttede med en andagt,

hvor Tue Westing fokuserede på glæ-

den ved at gå ud i Guds tjeneste. ”Tjen

Herren under glædessang, træd frem

for ham under jubel!“(Sl 100,2).

Inspirationsstævne i Lille Nørlund

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

p

s

d

F

d

h

v

t

I

KORT NYT

Nyt cafékoncept på Skt. ThomasMedlemmer af menigheden på den tidl. danske ø har

åbnet en café i deres lokale butikscenter, 450 meter læn-

gere nede ad gaden. På menukortet står der: Bøn, Guds

ord, velsignelser og rådgivning. På de første 17 dage har

de allerede haft 200 besøgende, der har lagt forbønsøn-

sker i bønnekassen, taget en pause med Gud eller blevet

bedt for af de frivillige i caféen. Menigheden har oplevet,

hvordan Gud har åbnet døre og gjort det muligt for dem

at starte denne café. Se mere: sda.click/sktthomas

I midten af januar var unionsledere og

ADRA-ledere fra begge divisioner i

Europa inviteret til et to-dages møde

i Zagreb, Kroatien for en fælles drøftelse

af kirkens og ADRAs engagement i fl ygt-

ningesituationen i Europa. Det var en ny

og forfriskende oplevelse at mødes på

tværs af de sædvanlige ’kirkegrænser’ i

Adventistkirken i Europa, og det signa-

lerer da også et øget samarbejde mellem

Den Transeuropæiske Division og Den

Intereuropæiske Division, når det gælder

ADRAs arbejde.

Det var gribende, rørende og hjerte-

skærende at høre og se rapporter fra de

forskellige transitlande primært gen-

nem Balkan i Sydøsteuropa. Der gøres

et utroligt stort arbejde her, som blandt

andet tilstedeværende repræsentanter

fra UNHCR (FNs flygtningehøjkom-

missariat) gav udtryk for. Fx er ADRA

Slovenien blandt de eneste tre frivillige

organisationer, der har lov til at arbejde

med flygtninge. Det betyder, at mange

tusinde frivillige melder sig til ADRA i

Slovenien for at tilbyde deres hjælp langs

transitruten op igennem Europa.

Efter præsentationerne fra disse lande

med en opdatering om, hvad de arbejder

med, blev vi delt ind i mindre grupper,

der blandt andet skulle diskutere, hvor-

dan vi bedst samarbejder. Lige nu arbej-

der hvert land (næsten) helt for sig selv

og tænker ikke på det videre forløb og

den videre kontakt i nabolandene, hvor

ADRA også er tilstede.

Det mest interessante fra et dansk per-

spektiv var idéudvekslingen om, hvad

modtagerlandene kan gøre. For selvom

Danmark for nogle er et transitland, er

Danmark også slutmålet for nogle flygt-

ninge. Kirken har en unik mulighed for

at profilere sig og byde ind, og der frem-

kom et fælles ønske om at få udarbejdet

et egentligt undervisningsmateriale for

integration af flygtninge, som de lokale

menigheder kan bruge.

Der er allerede mange involveret på

den ene eller anden måde både med

udgangspunkt i den lokale menighed,

men også blot i en anden lokalforening

i kommunen. Dette er prisværdigt og et

vigtigt arbejde.

Når vi læser i Bibelen fra Mattæus-

evangeliet (25,31) og fra mange af pro-

feterne i Det Gamle Testamente er det

tydeligt, at det er en pligt og en forvent-

ning fra Gud til alle mennesker at hjælpe

andre, der lider og er i nød. Vores hjælp

må ikke være afhængig af, at de senere

forpligter sig til 12 bibelstudier, eller at

vi forventer at se dem i kirken ugen efter

– vi ønsker naturligvis at skabe relationer

og også hjælpe disse flygtninge på det

åndelige område, men det er ikke først

og fremmest vores agenda – det er blot

at hjælpe og lindre nøden. Det er i sig

selv en prisværdig indsat blot at hjælpe

en flygtning videre i livet. Det ser ud til,

at det er mennesker med en sådan grund-

indstilling, som Jesus skiller ud ved ver-

densdommen.

Men hvordan kan jeg så hjælpe? I mit

lokalområde kan jeg se, kommunen invi-

terer til ”borgermøde om modtagelse af

flygtninge“. Her inviteres privatpersoner

og lokalforeninger til at byde ind med,

hvad de kan hjælpe med, og det er alt fra

husning af flygtninge til integrationsakti-

viteter for børn, unge og voksne.

Det kræver naturligvis, at vi får hæn-

derne op af lommen. Nu er det ikke tan-

ken med denne hilsen at påføre dig dår-

lig samvittighed, men jeg tror bestemt,

der er medlemmer i vores menighed,

der har nogle ekstra timer om ugen, som

kunne give en hjælpende hånd netop nu,

hvor behovet er så stort. Så er der andre,

der allerede er travlt beskæftiget i menig-

hedens arbejde – tak til jer alle for store

og små bidrag I giver af jeres tid og res-

sourcer.

Som så mange andre gange kom jeg

glad og positiv hjem fra to dages møder,

men med mindre det blot skal ende

med ”endnu nogle dages møder“, må

jeg beslutte mig for, hvilken handling

det skal udmønte sig i? Hvad tænker

du? Send gerne dine idéer og tanker til

[email protected] . Blandt præsterne

har vi allerede begyndt en samtale om,

hvordan vi bedst lokalt hjælper, og

hvilke ressourcer vi har at byde ind med.

Jeg er sikker på, at vi bliver velsignet, når

vi hjælper andre.


7Refugee Summit

Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

Kirken, ADRA og fl ygtningesituationen

”Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt“


8 ADRA

DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEKRISE– mere end kun et arbejdeTekst: Esti Pujic / Foto: ADRA Serbien

Hvad gør man, når mellem 1.000 og 4.000 fl ygtninge

dagligt krydser grænserne, selv midt om vinteren? For

nogle vil svaret være at vende det blinde øje til, låse

hoveddøren, eller måske endda protestere og demonstrere.

Men for 70 stærkt motiverede medarbejdere i felten i Serbien

har deres medfølelse fået dem til at forsøge at gøre en forskel,

uanset hvor udfordrende omstændighederne er.

Sofija Manjak er én af de 70. Selv om hun stadigvæk er medi-

cinstuderende, støtter hun ADRAs Outreach Team i det sydlige

Serbien. ”En pige stod i kø i Presevo for at blive registreret.

Hun græd, men kiggede op på mig,“ fortæller Sofija. ”Hun var

alene og virkede som om, hun havde fået nok af alt. Hele situ-

ationen, rejsen fra Syrien til Serbien, nok af usikkerheden om

fremtiden. Hvad var løsningen på situationen? Jeg gav hende et

kram, og det var nok. Det eneste, hun havde brug for, var lidt

nærvær. Nærvær ligger normalt lidt uden for det medicinske

felt, i hvert fald at kramme, men det er til gengæld min men-

neskelige pligt.“

Medfølelse er en af de ting, der er sværest at finde i midten af

flygtningekrisen, der er forårsaget af borgerkrigene i Syrien og

Irak samt af de regionale konflikter i Afghanistan, Mellemøsten

og i visse afrikanske lande. Når man lytter til flygtningenes for-

færdelige historier, forstår man den desperation, der får fami-

lier til at flygte fra deres hjem og tilslutte sig den million flygt-

ninge, der krydsede Middelhavet i 2015.

Den hårde vinter har ikke stoppet flygtningestrømmen, og

omkring 25% af flygtningene er børn. UNHCR’s data indi-

kerer, at 577.995 flygtninge blev registreret i Serbien i 2015.

Over 84% af flygtningene flygtede fra konflikt, udbredt vold,

usikkerhed eller de meget undertrykkende regeringer i Syrien,

Afghanistan, Irak, Eritrea og Somalia.

I takt med at flygtningekrisen fortsætter, leverer ADRA

Serbien med støtte fra sine donorer, sine projektpartnere og

andre organisationer humanitær bistand til alle flygtninge og

migranter. Dette på trods af nye love vedtaget i november 2015.

ADRA Serbien sætter menneskerettighederne og behovet for

beskyttelse meget højt på dagsordenen. ADRA Serbien tilbyder

hjælp til alle, der har brug for det.

”Basale menneskerettigheder kommer først,“ siger ADRA

Serbiens landerepræsentant Igor Mitrovic. ”Ja, vi forsyner flygt-

ningene med tøj, sokker, fødevarer og vand. Men det er ikke

flygtningenes eneste behov, og det er med sikkerhed ikke det

eneste, man modtager fra vores team.“ Igor understreger, at alle

har et stort behov for medfølelse, forståelse og hjælp. ”Psyko-

social bistand er der stort behov for: at modtage potentielt livs-

reddende hjælp,“ fortæller han.

Som et resultat er ADRA Serbiens mobile “Protection

Response Teams“ sammensat af læger og andre medicinske

eksperter, psykologer, socialarbejdere, oversættere og kulturelle

formidlere. Til sammen kan de ansatte tilbyde og levere et unikt

sæt services til flygtningene, herunder kommunikation og over-

sættelse, se flygtningenes basale behov i en fart, oplyse om jura,

hjælpe med at give flygtningene noget at spise, noget at drikke

og hygiejneartikler. Men dette er ikke alt. Udover medicinsk

bistand hjælper ADRAs teams også med mentalhygiejne og

psyko-social støtte. Desuden formidler man kontakt mellem

Denne hilsen kommer fra vores trofaste

medarbejdere ved ADRA i Serbien


ADRA Danmark havde for nylig besøg

af Frederick Omosebi, som er ADRA

Nigerias generalsekretær. Vi spurgte

ham om, hvordan situationen er for vores

menigheder i det nordlige Nigeria, hvor Boko

Haram huserer, og det, han fortalte, var ret be-

mærkelsesværdigt.

”De angreb og ødelæggelser, som vores kir-

ker og andre bygninger er blevet udsat for fra

Boko Haram, er meget få i forhold til andre

kirker, ja selv i forhold til moskeer. Der har

været angreb på vores kirker og bygninger,

men i forhold til alle andre, har følgerne været

ubetydelige.“

Han fortsatte: ”Muslimerne ser generelt

medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken

som mennesker, der følger læren fra Gud.

Specielt lægger de vægt på vores sundhedsprin-

cipper og det, at vi holder sabbat. En anden

vigtig faktor er, at vi ikke spiser svinekød, og

i det hele taget ser Boko Haram ”sekten“ af

adventister som den trosretning, der kommer

nærmest dem i tilbedelse, livsstil og tro!“

Vi kan så undre os over, hvor vold og blods-

udgydelse passer ind i det billede. Men deres

syn på adventisterne har også gjort, at ADRA

har fået lov at arbejde i Nordøstnigeria og

Adamawa-provinsen, hvor Boko Haram huse-

rer.

Verden er et forunderligt sted, og Gud giver

muligheder for at udbrede hans evangelium

på måder, vi slet ikke kan forstå og forudse.

En hilsen fra NIGERIATekst og foto: Bjørn Krøll

9ADRA

Fred Omosebi på besøg i Danmark. Foto fra møde

på Skodsborg Kurhotel i december 2015.

donorer og serviceudbydere, er fortalere for flygtninges rettigheder og

følger uledsagede mindreårige og andre udsatte personer på vej. Desuden

henviser man flygtningene til relevante aktører, hvor de modtager hjælp

afhængigt af deres behov. Igor fortæller: ”Vores teams er oplært i at iden-

tificere og monitorere behov og i at være i stand til at tilpasse sig til

behovene og opfylde behov afhængigt af situationen.“

“Ægte medfølelse og ægte interesse er vitale dele af ADRA Serbien-

pakken,“ fortæller Zoran Jovanovic. ”Det er virkelig vigtigt at holde øjne,

ører og hjerte åbne, når man befinder sig i flygtningenes selskab. I et

tilfælde havde faderen fra en fem personer stor flygtningefamilie invi-

teret en ADRA Serbien-frivillig på frokost. Frokosten havde han fået af

Røde Kors. Faderen var villig til at dele et måltid med andre, som han

selv havde fået foræret, for at vise sin påskønnelse for modtaget hjælp og

for andres selskab. De to spiste frokost sammen og bad sammen. I løbet

af frokosten blev samtalen mere åbenhjertig. Denne slags fællesskab

hjælper med til, at flygtningene føler sig værdige og glade igen,“ tilføjer

Zoran. ”Disse små ting, som er meget meget vigtige, giver flygtningene et

liv igen, og får dem til at føle sig værdige.“

ADRA Serbiens mobile “Protection Response Teams“ er baseret i

Miratovac og Presevo (der er de 2 hyppigst benyttede grænseovergange

fra Makedonien), Dimitrovgrad, Negotin, Zajecar (ved den østlige grænse

til Bulgarien), og i hovedstaden Beograd.

Det står hurtigt klart, at for ADRA Serbiens “Protection Response

Teams“ er der tale om mere end et arbejde. De skelner ikke mellem deres

private liv og deres professionelle virke. Medarbejderne er motiverede for

at skabe positive forandringer i folks liv. Dette skyldes muligvis den ikke

alt for fjerne oplevelse af krigene på Balkan, der ødelagde det tidligere

Jugoslavien, fordrev millioner, inklusiv 300.000, der fortsat er på flugt

I Serbien. Denne respons fra ADRA Serbien har ført til mange rosende

ord for den måde regeringen og civilsamfundet har håndteret den nuvæ-

rende flygtningekrise.

Igor slutter af med at sige: ”Vi har vist flygtningene solidaritet og kan i

deres situation se ting, som vi selv oplevede for ikke alt for længe siden.

Vi i ADRA Serbien er stolte af at bidrage til, at flygtningene kan bevare

deres værdighed.“


10 Vejlefjordskolen

Hvad er der sket siden sidst?

3.G HAR VÆRET PÅ NEWBOLDSom led i en markedsføring af Newbold College har en stor del

af 3.g-eleverne været afsted nogle dage. En rigtig fi n tur, hvor der

blev arrangeret et undervisnings- og introprogram for eleverne

på stedet. Der blev dog også tid til sight-seeing i London, inden

turen gik hjemad.

GYMNASIET HAR VÆRET PÅ SKITURDen traditionsrige skitur til Norge blev endnu engang en suc-

ces. Omkring halvdelen af gymnasieeleverne havde valgt at tage

med, og det blev en tur med masser af motion og fællesskab.

INSPIRATIONSUGEPaul King-Brown fra London var gæstetaler ved forårets inspira-

tionsuge, der ledte op til det internationale fodboldstævne. Det

var en inspirerende uge, hvor mange tog nye beslutninger, og

Paul var god til at ramme elevernes niveau. Tak for en god uge!

ÅRETS INTERNATIONALE FODBOLDSTÆVNEDet internationale fodboldstævne blev afholdt på Vejlefjord-

skolen i weekenden 26.-28. februar. Endnu engang satte vi ny

rekord mht. deltagende hold, idet i alt 38 hold dystede i 3 ræk-

ker (6 hold mere end sidste år): damerækken med 10 hold,

drengerækken med 4 hold og herrerækken med 24 hold.

Det er sjovt at få besøg af så mange, hvoraf en del er tidligere

elever, og en anden del er elever fra vores nordiske søsterskoler.

Som altid blev det et godt stævne med masser af fodbold – men

også venskaber, der blev opfrisket og fællesskab omkring vores

fælles værdier.

Vinderne blev i damerækken: Tops Girls fra Finland, drenge-

rækken: Team Shadrack fra Vejlefjord, herrerækken: Svanevej.

HOLGER DAUGAARDHolger Daugaard er biolog og rektor for

Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid

dyrker han sin interesse for fugle og natur.

[email protected]

En inspirerende uge med nye beslutninger Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Falk Struksnes

NOGLE AF VEJLEFJORDSKOLENS AKTIVITETER I APRIL-MAJ 2016:

2. april Forårskoncert kl. 19.30

3. april Forældresamtaler for gymnasiet

16. april Gallafest

25. april Generalforsamling kl. 18.30

2.-4. maj 1.g-tur til København

2.-12. maj Folkeskolens afgangsprøver

17.-22. maj Efterskolen til Prag

19. maj Introduktionsmøde for alle nye elever

20. maj Sidste skoledag for gymnasiet

27. maj Sidste skoledag for 8.-10. klasse


11Vejlefjordskolen

Hvad sker der i nær fremtid?

SKOLENS GENERALFORSAMLING – 25. APRILVi afholder i år skolens generalforsamling i foråret. I år bli-

ver det mandag den 25. april kl. 18.30. Generalforsamlin-

gen er en god anledning til at høre nyt fra skolens virksom-

hed og gøre sin indfl ydelse gældende. Alle er velkomne – vi

håber, I kommer og hører om skolens liv og virke.

SKOLENS FORÅRSKONCERT – 2. APRILÅrets forårskoncert afholdes 2. april. Som altid et tilløbs-

stykke – og et startskud på foråret. Der vil også være en

kunstudstilling af elevernes arbejder. Alle er velkomne! Kort

efter koncerten drager koret på tur til Tyskland, hvor de skal

holde fl ere koncerter.

DET KOMMENDE SKOLEÅRVi har haft fl ere Åbent hus-arrangementer i den sidste tid

med godt besøgstal. Der er stadig enkelte ledige pladser i

nogle klasser det kommende skoleår. Hvis nogen er i tvivl

om, hvad de skal, så tag et år på Vejlefjord. Ring og få en

aftale om besøg, rundvisning og samtale.


12 Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

For nylig skrev jeg en prædiken med

udgangspunkt i beskrivelsen af livet

efter Guds vilje i Romerbrevet 12.

Egentlig kan man gå længere tilbage, for

hvordan er man et lys for andre? Hvad

er det egentlig, der gør os i stand til at

lyse? Måske man kan gå endnu længere

tilbage for at fi nde årsagen til, at vi lyser?

AT VÆRE NY Jeg startede til badminton, da jeg gik i

6. klasse og var cirka 10-11 år gammel.

Jeg kendte ikke nogen andre der. Ingen

af mine venner gik til badminton. Resten

af holdet kendte allerede hinanden, og

der kom jeg så.

Men jeg havde lyst til at komme der,

og ret hurtigt fik jeg nye venner, der også

gik til badminton. Vi snakkede sammen

i omklædningsrummet, vi havde sjov

under opvarmningen og spillede selv-

følgelig også nogle gode kampe. Vi lærte

noget sammen, og vi kom, fordi vi havde

det til fælles, at vi kunne lide at spille

badminton.

GODT KLIMAHvordan er det at komme som ny i din

menighed? Hvordan skaber vi det bedst

mulige klima? Jesus mødte alle slags

folk. Og han mødte dem der, hvor de

var. Han brugte dog mest tid på dem, der

havde udækkede behov, dem som “ikke

blev regnet for noget“, eller “dem, som

ikke er perfekte“, fordi de også var inte-

resserede i Jesus. Jesus brugte tid med de

spedalske, de fattige og de udstødte. Han

vakte det gode i mennesker, han var sam-

men med.

Jesus havde en entusiasme i sit eksem-

pel og samværet med mennesker. Har vi

den samme entusiasme for menneskene

omkring os? Er vi entusiastiske omkring

vores tro? Er vi et lys for andre?

LYSETS KILDEHvilket slags lys er vi? Er vi et stearinlys,

der lyser langt og længe, eller er vores

lys som en stjernekaster, der ser fl ot ud,

men hurtigt går ud? I Galaterbrevet 5,22-

26 beskriver Paulus Åndens frugt. Frugt,

som vi ikke bare kan frembringe af os

selv – eller vi kan godt prøve, men så gør

vi det med en bagtanke. Kun når vi er i

Ånden, og når det er Ånden i os, der fo-

strer de gode ting, vi gør – er det Åndens

frugt, vi har med at gøre.

Altså vil vores ”gode gerninger“,

hvis vi gør dem i egen kraft, ikke have

Åndens kraft, og dét vil blive tydeligere

og tydeligere, som tiden går. Vores stør-

ste udfordring er djævelen – Satan, der

hele tiden kæmper for, at vi får brugt så

lidt tid med Gud som muligt. Han gør os

travle, trætte, syge og stressede. Og lokker

os også med andre ”gode gerninger“, der

kan stjæle vores tid med Gud.

At være et lys– hvad skal der egentlig til?

Tekst: Robert Sand / Foto: thinkstockphotos.com

ROBERT SANDLever i udfordringen hver dag

om at vælge Gud først, at ud-

leve min tro og at være noget

for dem, jeg møder på min vej.


13Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

NÅR VI ER GUDS LYSFor at fi nde stearinlyset frem, må vi søge

til kilden hos Gud, for at det bliver ham,

der virker åndens gaver gennem os. Vi

må bede ham om at bruge os igen i dag

– til hans formål. Bede ham om at åbne

vores øjne og lade os se verden, som han

ser den.

Når jeg bruger tid med Gud, kan jeg

mærke, at Gud gør mig mere opmærk-

som på verden omkring mig. Jeg lægger

i højere grad mærke til andres behov,

har mere overskud. Bøn er stærkt og en

essentiel del af vores liv med Jesus. Og

det fantastiske er, at ALLE kan bede: om

man er døv, blind, har svært ved at læse

eller sidder i fængsel, som Paulus og Silas

gjorde.

De var blevet banket, pisket og ydmy-

get offentligt og derefter sat i fængsel.

Men ”ved midnatstid sad Paulus og Silas

og bad og sang lovsange til Gud, og fan-

gerne lyttede.“1

HJERTETS FORRÅDEfter deres omtumlede dag, vendte de

sig mod Gud i bøn og sang lovsange til

Gud, fordi de rent faktisk troede på, at

Gud kan gøre en forskel og har en videre

plan, alt imedens fangerne lyttede.

Hvad er vores reaktion, når vi møder

modgang? Jeg vil gætte på, at de færre-

ste bryder ud i lovsang, men det er værd

at tænke på, hvad vi tager frem fra vores

hjertes forråd, når vi er pressede.

”Et godt menneske tager gode ting

frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt

menneske tager onde ting frem af sit

onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af,

løber munden over med“ (Luk 6,45).

Det gælder ikke om at gøre store ger-

ninger og kunne fortælle store historier!

Det gælder om at sætte Gud først. At

bruge tid med ham og at se verden og

menneskene i den, som han ser den og

dem.

SÆTTE GUD FØRSTDet kan være nemt nok at sige, at vi skal

lade Gud virke gennem os og at fi nde

frem til, at bønnen er en afgørende fak-

tor i det. Men nogle gange kan det også

være svært at bede til Gud.

Hvad er det, der motiverer os i vores

liv? Hvad ligger til grund for, at vi vælger

at spise sundt i stedet for usundt? Er det

frygten for livsstilssygdomme, eller er det

fordi, vi kan mærke, at vi har det bedre,

når vi spiser sundt?

Hvad motiverer os til at tilbringe tid i

bøn med Gud, hver dag og flere gange om

dagen? Hvis det er noget, vi gør af pligt

eller vane, kan bønnen nemt komme til

at mangle sjæl.

OM SÅ ALLE ANDRE …Efter påskemåltidet fortalte Jesus sine

disciple, at de alle ville svigte ham, men

han sagde også noget vigtigt, nemlig, at

han efter sin genopstandelse ville gå for-

an dem til Galilæa. Med andre ord ville

Jesus planlægge og forberede en vej frem

for dem efter deres mørkeste periode i

deres liv. Peter indvender, at ”Om så alle

andre svigter, så gør jeg det ikke,“ men

Jesus svarer Peter: ”Sandelig siger jeg dig:

Allerede i nat, før hanen galer to gange,

vil du fornægte mig tre gange.“2

Hvorfor behøvede Jesus at sige det til

Peter? Lad os springe frem til kapitel 16,

opstandelsesmorgenen. Kvinderne er

gået ud til graven, men finder den tom.

En engel møder kvinderne og siger:

”Men gå hen og sig til hans disciple og

til Peter, at han går i forvejen for jer til

Galilæa. Dér skal I se ham, som han har

sagt jer det“ (Mark 16,6-7).

Peter blev nævnt ved navn! Det var en

besked fra Jesus til en discipel, som vak-

lede, en mand der skjulte sig i sin sorg og

skam. Peter må have haft dårlig samvit-

tighed, overvældet af sorg og skam, efter

at han hørte hanen gale, – og har måttet

indse, at Jesus havde ret: Jesus kender

ham bedre, end han kender sig selv.

GUD I FORTIDEN, NUTIDEN OG FREMTIDENI Johannesevangeliet 21 giver Jesus Peter

en opgave. Peter virker stadig til at bære

på sin skam, men tilliden Jesus viser

ham er overvældende. Jesus spørger Pe-

ter tre gange, om han elsker ham mere

end de andre. Peter svarer bekræftende,

men ydmygt, tre gange. Jeg tror, Jesus vil-

le, at Peter skulle vide, at det er vigtigere,

at Jesus er først og sidst, end at han selv

havde fejl. At Jesus kender Peter og ved,

hvad han vil gøre, men at Jesus ikke el-

sker ham mindre af den grund. Jesus er

både Gud i fortiden, nutiden og fremti-

den. Jesus vidste, hvad der ville komme,

opmuntrede ham ved navn, og han gik

foran for at bane en vej for Peter tilbage

til sig gennem tillid og kærlighed.

Peter var tynget af ikke at føle sig god

nok. Han havde svigtet, og brudt sit ord.

Jeg kender følelsen af ikke at være god

nok, og jeg tænker, at de fleste kender

følelsen.

Man kom til at dumme sig igen, enten

medens man var sur og træt, eller fik

udtrykt sig utydeligt, når man skulle

vælge og kom til at vælge forkert – selvom

man egentlig godt vidste det. Og så føler

man sig flov og for dårlig – uduelig, og

man tænker meget nemt, at Gud ikke kan

elske sådan en som mig.

Jeg bliver motiveret af Jesu uendelige,

utrættelige kærlighed. Han elsker mig,

som jeg er. Han ved, jeg vil gøre dumme

ting i livet, men han elsker mig alligevel.

Det giver mig lyst til at lytte til ham. Lytte

til hans råd. Giver mig lyst til at søge ham

i bøn, fordi jeg kan føle mig tryg og elsket

hos ham. Og når jeg søger ham i bøn,

kan jeg også mærke, hvordan han påvir-

ker mig og åbner mine sanser for andres

behov. Så kan jeg mærke, hvordan Gud

tænder ’stearinlyset’ i mig.

1 ApG 16,25. Hele historien går fra vers 16 til 40.

2 Mark 14,30

En svinesti! Aldrig i sin vildeste

fantasi havde han forestillet sig, at

han skulle havne i en svinesti! In-

gen jøde med respekt for sig selv kunne

drømme om at nærme sig en gris, for slet

ikke at tale om at arbejde i en svinesti.

Han rynkede på næsen – dels på grund

lugten, men mest ad sig selv. Hvor længe

siden var det nu, han var rejst hjemme-

fra?

Hjemme. Ordet gav genlyd i ørerne på

ham! Hjemme! Hjemme! Hjemme, hvor

selv tjenerne spiste bedre, end han gjorde

nu. Hjemme, hvor ingen var tvunget til at

arbejde med beskidte svin. Hjemme hos

hans far – en far, der altid havde været

rimelig og retfærdig og som sørgede godt

for dem, der arbejdede for ham.

Og pludselig gik det op for den unge

mand, hvad han skulle gøre. Han skulle

vende hjem til sin far. Han ville ikke bede

om at blive genindsat som søn og arving,

men håbede på, at hans far ville ansætte

ham som tjener.

Skammen fyldte ham, idet han gik

den lange vej hjem. Tanken om den arro-

gance, hvormed han – uden tanke for

hvor dybt det sårede hans far – havde

forladt sit hjem, fyldte ham med fortviv-

lelse. Alligevel gentog han håbefuldt sit

mantra: “Undskyld! Kan du give mig et

job som tjener?“

SAVNETDa barndomshjemmet endelig dukkede

op i horisonten, sank håbet i ham, og

han blev grebet af fortvivlelse. Han kun-

ne ligeså godt vende om med det sam-

me. Hans far ville aldrig kunne tilgive

ham og gå med til at ansætte ham. Men

lige som han skulle til at vende om, så

han en skikkelse komme løbende imod

sig. Idet de nærmede sig hinanden, gik

det op for sønnen, at det var hans far.

“Far!“ råbte han. “Tilgiv mig, jeg er ikke

længere værdig til at være din søn, gør

mig til en af dine tjenere.“

Det var tydeligt, at han havde været

savnet. Faderens arme omsluttede ham,

og han mærkede faderens kappe om sine

skuldre. Han hørte sin far kalde på tjene-

stefolkene. De skulle hente sko og vand til

et bad. De skulle slagte fedekalven og gøre

klar til fest. En ring blev sat på hans finger.

Det trængte langsomt ind, at nu var

han virkelig hjemme! Hjemme hos sin

far, som elskede ham. Hjemme, hvor han



Tekst: Audrey Andersson / Foto: thinkstockphotos.com

14

Han får ansigter til at stråle

var accepteret og tilgivet. Idet han så ind

i faderens ansigt, der lyste af kærlighed,

forandredes hans eget ansigt og reflek-

terede den kærlighed, som mødte ham,

indtil også hans ansigt strålede.

EN HIMMELSK FARS KÆRLIGHEDJesus fortalte denne historie for at slå fast,

at også vi har en himmelsk far, hvis ansigt

lyser af kærlighed og omsorg. En far, der

ønsker at forvandle vores liv og skabe an-

sigter, der stråler af kærlighed og håb.

VINDUESKIGGERHver dag tog hun bussen ind til byen og

hjem igen. Ofte stirrede hun tomt ud af

vinduet, mens verden passerede forbi.

Hver dag så hun de samme butikker og

bygninger, inklusiv den tomme metodist-

kirke. Sikke en skam, tænkte hun, at den

smukke gamle bygning bare står der til

ingen verdens nytte. Hvorfor mon ingen

har købt grunden og anlagt lejligheder el-

ler revet kirken ned og bygget noget nyt?

Men en dag mødte der hende et nyt

syn: der var folk, der arbejdede på kir-

kebygningen og grunden. Hun fulgte

udviklingen med interesse og begyndte

at se frem til denne del af turen. Hvem

var det mon, der havde købt grunden, og

hvad mon bygningen skulle bruges til?

Lejligheder? Spillehal? Medborgerhus?

En kirke? Endelig blev der sat et skilt op:

Syvende Dags Adventistkirken. Hvem i

alverden var det?

Ude af stand til at styre sin nysger-

righed, stod hun en dag af bussen og

gik indenfor. Der mødte hun folk med

ansigter, der strålede. Folk, som havde

det, hun manglede. Der mødte hun sin

himmelske far – den Gud, der får ansig-

ter til at stråle.

DEHYDRERET, MEN HJEMMEGud når mennesker på forskellige måder,

og Helligånden opgiver aldrig et men-

neske. Jeg blev døbt for mange år siden

sammen med en skrøbelig ældre mand,

der hed Victor. Præsten havde mødt Vic-

tor på kirketrappen bare nogle få må-

neder tidligere. I første omgang havde

præsten antaget, at han var hjemløs eller

fordrukken og havde søgt ly på trappen,

men Victor var ingen af delene. Han var

udmattet og dehydreret af at sidde og

vente i solen i mange timer. Præsten for-

stod på hans forvirrede og utydelige tale

ikke andet, end at han var kommet for at

‘betale tiende’. Præsten fulgte ham hjem

og lovede at kigge forbi næste dag, når

han havde hvilet sig lidt.

Victor var vokset op i Adventistkirken.

Han havde giftet sig med kvinden i sit liv,

der ikke havde det store problem med, at

han var adventist, men til gengæld ikke

ville acceptere, at han gav tiende. Hun

elskede hestevæddeløb, og ti procent til

kirken betød for hende, at hun havde ti

procent mindre at satse på væddeløbsba-

nen.

Efter nogen tid holdt Victor helt op

med at give tiende og kom heller ikke

længere i kirken. De havde et godt liv

sammen, men konens død efterlod et

gabende hul i hans liv. For første gang

i mange år tog han Bibelen ned fra hyl-

den og begyndte at læse. Han slog op på

Malakias 3,8-10:

”Kan et menneske bedrage Gud, siden

I vil bedrage mig? I spørger: ”Hvordan

bedrager vi dig?“ Med tiende og afgifter.

Forbandet skal I være, når I bedrager mig,

det gælder hele folket. Bring hele jeres

tiende til forrådskammeret, så der kan

være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve,

om ikke jeg åbner himlens vinduer for

jer og udøser velsignelse uden mål over

jer, siger Hærskarers Herre.“

VICTORS MØDE MED GUDVictor brød ud i gråd. Han bestemte sig

for at ‘komme hjem’ og fandt vej til Ad-

ventistkirken, hvor præsten fandt ham

på trappen.

Efter nogle måneders bibelstudium

blev Victor døbt. Han var en gammel

mand i firserne, men han havde endnu

engang mødt ham, som kan fjerne

smerte og sorg, ham, som kan tørre livets

skuffelser af ansigtet og få det til at stråle

– stråle fordi det reflekterer kærligheden

fra en Gud, som har ofret alt, for at vi

kunne leve.

VI KAN STRÅLE I DAGGud får stadig ansigter til at stråle i dag.

Disse strålende ansigter er et stærkt argu-

ment for en kærlig Gud, som har gjort

alt, hvad han kan, for at frelse og få et

nært forhold til syndige mænd og kvin-

der. Det er nu vil skal rejse os og stråle!



AUDREY ANDERSSONJeg brænder for mennesker og at dele Jesus med dem. Et af mine pri-

mære mål er at arbejde med at fastholde de medlemmer, vi har, og at

holde kontakt med dem, der ikke længere kommer i kirke og invitere

dem tilbage.

Det var tydeligt, at han havde været savnet. Faderens arme omsluttede ham, og han mærkede faderens kappe om sine skuldre. Han hørte sin far kalde på tjenestefolkene. De skulle hente sko og vand til et bad. De skulle slagte fedekalven og gøre klar til fest. En ring blev sat på hans finger.



For ikke så længe siden var jeg vidne

til, at mere end 2.400 atleter betalte

for at få deres fysiske, mentale og

følelsesmæssige formåen testet til smer-

tegrænsen ved at gennemføre en iron-

man, og der er ingen tvivl om, at denne

konkurrence med sine 3,8 km svømning,

180 km cykling og 42,195 km løb (det,

der svarer til en maraton) sætter den

menneskelige vilje og fysiske formåen på

en alvorlig prøve.

PRISENDet, som jeg undrede mig mest over, var

det beløb, som deltagerne var villige til at

betale for at få lov til at være med. De be-

talte mellem 5.000 - 10.000 kr. for at få

lov til at lide! Det virker grotesk, når man

tænker nærmer over det: er der virkelig

nogen, der frivilligt udsætter sig selv for

tortur, og ovenikøbet er villige til at be-

tale for det? Men én ting er sikkert her i

livet: enten kan du betale for at få lov til

at lide, eller også indhenter lidelsen dig

stensikkert på et andet tidspunkt i livet –

helt uden beregning.

Jeg taler ikke bare om sådan en helt

almindelig ‘møg-dag’. Jeg taler om uger,

måneder og måske år i fuldstændigt

mørke: lange perioder, hvor mørket, prø-

velserne og lidelserne overvælder os, for

slet ikke at tale om det mørke af skjult

synd og afhængighed, som vi selv omgi-

ver os med.

Jeg er ærligt talt taknemmelig for, at

mit mørke aldrig har omsluttet mig i

længere tid ad gangen. Men mere end

det, er jeg taknemmelig for, at jeg er

kommet ud af mørket styrket og med nye

værdifulde erfaringer: Gud kan bruge de

vanskeligheder, som vi møder til at lære

os noget nyt, og så lider vi ikke forgæves.

Selv Job erkendte, at de ubeskrive-

lige prøvelser, som han måtte igennem,

gjorde ham bedre i stand til at se og

erkende Gud, “Jeg havde hørt rygter om

dig, men nu har jeg set dig med egne

øjne“ (Job 42,5). Og så var der Jakob, der

sagde: ”I skal kun regne det for glæde, når

I kommer ud for prøvelser af forskellige

slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, ska-

ber det udholdenhed. Og udholdenhe-

den skal føre til fuldendt værk, for at I

kan være fuldkomne og helstøbte og ikke

stå tilbage i noget“ (Jak 1,2-4).

LIDELSEDet er interessant, at stiller man ik-

ke-kristne spørgsmålet: ‘hvorfor er du

ikke kristen’, vil det typiske svar være,

at de ikke kan acceptere, at Gud tillader

så megen lidelse, mens de fl este kristne

som svar på spørgsmålet om, hvad der

har fået dem til at vokse mest i troen, vil

sige, at det skete i forbindelse med et sær-

ligt smertefuldt kapitel i deres liv.

En af de bibelske helte, kong David,

måtte igennem en lang og smertefuld

periode i sit liv. Det må være kommet

som lidt af et chok for David, der jo ellers

var vant til medvind i livet: Samuel havde

salvet ham, han fik stilling hos kong

Saul, han besejrede Goliat, folket elskede

og feterede ham; alt, hvad han rørte ved

blev så at sige til guld. Han var på vej til

tops, og det var hans skæbne at bestige

tronen og indtage slottet.

Det er værd at bemærke, at uanset

hvor talentfuld, salvet eller udvalgt

man er, kommer man ikke udenom

sorg og lidelse. Det pointerede Jesu selv

i Matthæus 5,45: “han lader sin sol stå

op over onde og gode og lader det regne

over retfærdige og uretfærdige.“

David måtte, lige som alle andre, igen-

nem en periode med lidelse. Den ene

ulykke efter den anden ramlede ned over

ham, og det privilegerede liv, som han

hidtil havde nydt, blev brat revet bort

under fødderne på ham.

SLÅET HJEMHar du nogensinde stået uden arbejde

– uden at vide, hvordan du skal forsør-

ge dig selv og din familie? Det var, hvad

der skete for David. Han havde gjort

lyn-karriere: fra et liv som fårehyrde var

han avanceret til kongelig musiker og

siden til elitesoldat. Han var langtfra en

hr. hvemsomhelst. Faktisk var han den

mest succesrige hærfører, som landet no-

gensinde havde set. Men pludselig, i et

anfald af jalousi, kastede Saul et spyd ef-

ter David, og han stod nu uden arbejde,

truet på livet, uden sikkerhed og status.

Kender du til familiekriser? David var

gift med Sauls datter, så han var en del

af den kongelige familie. Men når din

Fra hule til slot

Tekst: Bernie Anderson / Foto: thinkstockphotos.com



svigerfar, som er konge, går berserk, kan

familiesammenkomster godt blive en

anelse anstrengende. Saul lagde planer

om at slå David ihjel, men med sin kone

Mikals hjælp, lykkedes det David at und-

slippe til et liv på flugt. Imens giftede

Saul Mikal bort til en anden.

Ved du hvordan det er at miste sine

trofaste støtter? David flygtede til Rama

og søgte hjælp hos sin gode gamle ven

Samuel. Samuel var den mand, der i sin

tid salvede David til konge. Det var ham,

der havde oplært, opmuntret og troet på

David hele vejen. Det var Samuel, der

gang på gang havde forsikret David om,

at han var kaldet af Gud. Her måtte David

kunne være i sikkerhed. Men Saul var ikke

længe om at opspore David. Sauls mænd

blev sendt til til stedet, og igen måtte

David flygte. Det skulle blive den sidste

gang David så sin ven og mentor i live.

David vendte sig da til en anden nær

ven, nemlig Sauls søn, Jonatan. Selvom

Jonatan elskede David højt, kunne han

ikke sætte sig op imod sin far, der inden

længe opdagede, hvor David skjulte sig

og sendte sine mænd afsted for at slå

ham ihjel. Jonatan hjalp David med at

undslippe, men igen var David på flugt

opfyldt af en følelse af tab, forvirring og

dyb sorg.

DAVID I GATVi kender Gat fra historien om David og

Goliat, for det var der, Goliat kom fra.

David så altså ingen anden udvej end at

søge tilfl ugt hos fjenden. I 1 Sam 21,11-

16 står der: “Samme dag brød David op,

og på fl ugten fra Saul kom han til Akish,

kongen i Gat. Akishs folk sagde til ham:

‘Det er jo David, landets konge! Det var

om ham, de dansende kvinder sang:

Saul har dræbt sine tusinder, men David

sine titusinder.’ Disse ord gjorde indtryk

på David, og han blev meget bange for

Akish, kongen i Gat. Derfor spillede han

vanvittig for øjnene af dem; han teede sig

som afsindig mellem dem, hamrede på

portfl øjene og savlede ned i sit skæg. Da

sagde Akish til sine folk: ‘I kan da se, at

manden er gal. Hvorfor kommer I med

ham til mig? Har jeg ikke gale menne-

sker nok, siden I kommer med ham der,

så han lader sin galskab gå ud over mig?

Skal jeg have sådan en i huset?’“

Der er ingen tvivl om, at mørke tider

også sætter deres spor på psyken. David

var ikke gået fra forstanden, men set i

lyset af alt det, som han havde været

igennem, var det var nok nok ikke sær-

ligt vanskeligt for ham at spille gal. At

dømme ud fra kongens reaktion, spillede

han i hvert fald sin rolle ganske overbe-

visende. Angst kan have den indvirkning

på os, og da særligt når vi i forvejen er

nedbrudte og desperate.

DAVID I HULEN“David drog så bort derfra og undslap til

Adullams hule. Da hans brødre og hele

hans fars hus hørte det, kom de ned til

ham“ (1 Sam 22,1).

Hvilken passende metafor for den

modgang, som vi må gennemleve. Huler

er mørke, og skræmmende. Der er stor

sandsynlighed for, at vi kommer til at

støde på en del huler inden vi når det

slot, som Gud har tiltænkt os. Davids

erfaring, vil også blive vores. Men som

nævnt tidligere: Gud gør noget af sit bed-

ste arbejde i huler! Huler var aldrig tænkt

som permanent bolig for Guds folk; vi

må aldrig lade os beherske af mørke og

fortvivlelse.

• Lazarus forlod hulen, da han blev

oprejst fra de døde.

• Jesus selv rejste sig og forlod sin hule.

• David forlod til sidst sin hule og tog

bolig på slottet.

På din vej gennem prøvelser og mørke,

vil du få øjnene op nye for sider af Gud,

som du ikke kendte før. Gud har stillet

dig et slot i udsigt. Fortvivl ikke, men

hold ud, og stol på, at Gud har det bed-

ste i vente til dig.

BERNIE ANDERSONJeg elsker glæden og friheden ved at være kristen. Jeg er taknemmelig

for den gave, min kone og tre børn er. Jeg er passioneret for at se, hvor-

dan Gud påvirker menneskers liv gennem evangeliet. Og så arbejder

jeg på min bog nummer to.



Har du nogensinde været i en

grotte? Har du nogen ide om,

hvor mørkt der kan være? For

nogle år siden var jeg i en stor grotte i

Slovenien, hvor guiden pludselig sluk-

kede lyset. Vi stod i total mørke. Jeg har

hørt et sted, at der er 40% mørkere i en

grotte end den mørkeste nat udenfor.

Måske kunne man bruge udtrykket: ”Vi

kunne ikke se en hånd for os!“

Jeg ved ikke, hvordan det er at være

blind, men jeg forestiller mig, at det er

som at være i totalt mørke. Og sådan var

det måske også for Bartimæus, en blind

tigger, som sad ved vejen i Jeriko (Mark

10,46-52). Han var nok ikke blind af

egen fri vilje. Måske var han født blind.

Han kunne netop ikke deltage i de

almindelige aktiviteter i livet – fordi han

var blind.

Det bringer os til emnet for denne

artikel, nemlig ”fra mørke til lys“. Og her

hører vi om en blind mand, som bringes

fra mørke til lys.

PÅ VEJ MOD JERUSALEMBartimæus sad ved den store offentlige

vej i Jeriko. Han hørte, at en stor skare

mennesker kom nærmere. Og måske har

han spurgt om, hvem det var, som gik

på vejen? Måske har han hørt rygter om

denne Jesus. At han var Jesus fra Nazaret,

som helbredte, bespiste og udførte man-

ge mirakler blandt folket. Han havde dog

aldrig set det selv. Men han må have for-

stået, at Jesus var en helt særlig person.

Jesus var på gennemrejse, på vej mod

Jerusalem, og han gik foran sine disciple

for at lede dem på vej. Ikke lang tid inden

han kom til Jeriko, havde han sagt til

sine disciple: ”Se, vi går op til Jerusalem,

og Menneskesønnen skal overgives til

Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og

de skal dømme ham til døden og over-

give ham til hedningerne, og de skal

håne ham og spytte på ham, piske ham

og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han

opstå“ (Mark 10,33-34). Teksten siger

også, at disciplene var rystede og bange

(Mark 10,32), og de forstod nok ikke,

det Jesus sagde. Det er, som at disciplene

endnu ikke har det fulde syn på, hvem

Jesus er (Mark 8,22-26). De ser, men ser

ikke klart.

For umiddelbart efter denne udtalelse

og netop dér på vejen imod Jerusalem,

trak to disciple Jesus til side og spurgte:

”Mester, der er noget, vi vil bede dig om

at gøre for os.“ ”Lov os, at vi må få sæde

i din herlighed, den ene ved din højre,

den anden ved din venstre hånd“ (Mark

10,35.37). Og Jesus svarer: ”I ved ikke,

hvad I beder om. Kan I drikke det bæger,

jeg drikker, eller døbes med den dåb,

jeg døbes med?“ Internt i discipelska-

ren blev der uro over brødrene, Jakob og

Johannes. Men hurtigt kalder Jesus dem

sammen og siger, at de ikke skal være

som verdens ledere, som misbruger deres

magt og undertrykker andre. Nej, den der

vil være stor, skal være jeres tjener, og den

der vil være først, skal være alles træl.

Og endnu engang chokerer Jesus dem

ved at sige: ”For end ikke menneskesøn-

nen er kommet for at lade sig tjene, men

for selv at tjene og give sit liv som løse-

sum for mange.“ Her er formålet med

at gå til Jerusalem, nemlig at give sit liv

som løsesum for mange. Og her opsum-

meres meget af den bibelske fortælling i

et enkelt vers.

TIGGEREN VED VEJENBartimæus var en tigger. Og netop tiggeri

er den mest ydmygende måde at opret-

holde sit liv på. Nemlig ved at prikke til

andres godhed. Han var afhængig af an-

dres godhed. Og at Bartimæus samtidig

var blind, gjorde situation meget mere

hjælpeløs for ham. Han var totalt af-

hængig af andres godhed. Dag efter dag

sad han nok og sagde: ”Vil I give en lille

skilling til en fattig tigger?“ Og fra tid til

anden ville han måske få noget. ”Tak for

jeres venlighed!“ Og forfra igen: ”Vil I

give en lille skilling til en fattig tigger?“

Måske ville denne dag være en af de

helt store for Bartimæus, for mange var

på pilgrimsrejse til Jerusalem. Tusinder

af mennesker ville på denne dag gå forbi

ham, og mange ville måske give ham en

mønt eller to. Og måske var de mere gav-

milde nu, hvor de var i feststemning pga.

Påsken, som de var på vej til. Så måske

ville Bartimæus tjene en god skilling den

dag.

KALD PÅ JESUSMen pludselig råbte denne blinde tigger

midt på vejen i Jeriko: ”Davids søn, Je-

sus, forbarm dig over mig!“ Chokerende

er det for tilhørerne. Aldrig før har denne

tigger gjort sig så bemærket. For det han

siger er jo: ”Messias, kongernes konge,

Fra mørke til

LYSTekst: Leif Hansen / Foto: thinkstockphotos.com



jødernes konge, forbarm dig over mig!“

Han bruger en åbenlys og velkendt be-

tegnelse i sit råb. En titel som hele Israel

kendte og brugte om Messias. Men må-

ske var det ikke alle, der syntes, det var

passende her.

I sin blindhed rakte han ud, råbte

og udfordrede alle her på vejen. Ja han

kaldte på Jesus på trods af sin situation.

Et simpelt råb: ”Forbarm dig over mig.“

Han kunne også have sagt: ”Hav nåde

med mig!“ Et kald til Jesus om hjælp.

Om denne blinde tigger helt har for-

stået betydningen af sit udråb, er nok

usikkert. Og om han havde den store for-

kromede tro, er nok ikke sikkert. Men dét

han havde, brugte han. Det lille lys, han

havde fået, brugte han og råbte på Jesus.

Chokerede over hans udråb, tyssede

mange nok på ham og truede ham til

at tie stille. ”Ti stille!“ Teksten siger:

”Mange truede ad ham for at få ham til

at tie stille; men han råbte bare endnu

højere: Davids søn, forbarm dig over

mig!“ Endnu højere råbte Bartimæus

til Davids søn. Ja, faktisk råbte han nok

ikke, men han skreg af fuld hals: DAVIDS

SØN, FORBARM DIG OVER MIG! På en

gang sagde han det som mange i evan-

geliet ikke ville sige. Men han henvendte

sig også til Jesus for hjælp.

Det er sandsynligt, at man på den tid

forstod sygdomme som Guds straf for

synd. Og derfor blev han nok også holdt

ude og nede. Og måske får det ham til

at råbte højere om nåde. Han var måske

desperat, for dette var måske den ene-

ste chance, han havde for at møde den

Messias, han havde hørt om. Men ikke

mindst få et nyt liv.

JESU KALDHvorfor tillader Jesus denne skrigende

mand at råbe på denne måde? En mand,

som af alle er betragtet som afvist og ud-

stødt. Enkelt. Jesus udviser netop nåde

og barmhjertighed. Salme 103,8: ”Her-

ren er barmhjertig og nådig, sen til vrede

og rig på troskab.“

”Kald på ham!“ siger Jesus. Og jeg ser

for mig, at dem som før tyssede på ham,

nu opmuntrede ham til at gå frem: ”Vær

frimodig, rejs dig, han kalder på dig.“

Jesus giver dem omkring sig en opgave

i hans gerning, nemlig at kalde en mand

til sig. Og måske ligger der et lille hint her

i teksten, at man, som discipel af Jesus,

er kaldet til at lede mennesker til ham.

Mennesker som i deres eget mørke, deres

egen uvidenhed eller begrænsede viden

kalder på ham. At man som discipel er

med til at kalde blinde og formørkede

mennesker til lyset, Jesus Kristus.

Denne mands reaktion viser netop

vilje og mod. Han smed sin kappe,

sprang op og kom til Jesus (Mark 10,50).

Lige så insisterende han var i sit råb og

skrig efter Jesus, lige så hurtigt sprang

han op for at komme til Jesus.

‘

JESUS KALDER HAM UD FRA MØRKET OG IND I HANS LYSTrods sin helbredstilstand, sin sociale

status og sin begrænsede viden om den-

ne Davids søn, var der ingen tvivl i hans

sind, at denne mand var Davids søn,

Herren, Messias, og at han behøvede

hans nåde. Derfor sprang han op for at

gå Jesus i møde.

Her stod på den ene side Jesus, kil-

den til lys og liv … og på den anden

side, måske på sine knæ, en blind

Bartimæus. Trods det, at Jesus kender

mandens behov, udfordrer han ham

med et spørgsmål: ”Hvad vil du have, at

jeg skal gøre for dig?“ Som om det ikke

var åbenlyst nok, han var jo blind og ville

gerne se. Men måske ligger der en dybere

tanke i spørgsmålet. For denne blinde

tigger var vant til at bede om nåde fra de

mennesker, som passerede ham på vejen.

Nogle gav han mønter og andre intet.

Men meget få ville stille ham spørgsmå-

let: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre

for dig?“ Et usædvanligt spørgsmål, som

igen var med til at vise ham, at han nu

stod overfor en udsædvanlig person.

Han havde nok ikke noget større ønske

end at kunne se. Et ønske, som måske

altid har ligget i ham. Og det er da også

det, han siger: ”Rabbuni, at jeg må kunne

se!“

Som den helbreder Jesus er, siger han

til Bartimæus: ”‘Gå bort, din tro har frelst

dig.’ Og straks kunne han se.“ Markus

beskriver, at troen har frelst ham. Ordet

”frelst“ er det græske ord sõzõ, som har

en bred betydning i form af, at han er

helbredt, i sikkerhed og frelst. Bartimæus

er ikke kun helbredt for sin blindhed,

men er også tilgivet for synd og har fået

frelsesvished.

FULGTE JESUSPå et splitsekund kan denne tigger se ud

af sine øjne. Og det første han ser er Jesus,

Davids søn. Øjnene er sikkert også gået

på vandring i en helt ny verden, menne-

sker, naturen, husene, vejen, horisonten,

fuglene som synger, sig selv og lyset ind i

øjnene. Fra at være i totalt mørke, er han

nu i fuldt lys. Et lys, som er overvælden-

de og skarpt. Og måske kneb han en tåre

over det, som var overgået ham.

Bartimæus stod her overfor Jesus efter

sit livs omvendelse. Han var gået fra

mørke til lys. Og grebet af lyset ”fulgte

han Jesus på vejen.“

FRA LYS TIL MØRKEHistorien om Bartimæus er historien

om en mand, som bliver omvendt fra

mørket til lyset. Den grundlæggende hi-

storie i Bibelen. Stærkt er det måske, at

Paulus også mødte Jesus på vejen. Han

gik også fra at være ”blind til at blive se-

ende“ i overført betydning. Han mødte

også lyset. Selv forklarer Paulus: ”Midt

om dagen så jeg et lys fra himlen stråle

om mig og mine ledsagere, et lys med

stærkere glans end solen. Vi faldt alle til

jorden, og jeg hørte en røst tale til mig

på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger

du mig? Jeg spurgte: Hvem er du, Herre?

Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du

forfølger“ (ApG 26,13-15).

Her midt på vejen fik Paulus en

opgave. En missionsbefaling, som han

med alle sine skriverier har givet videre

til os. Nemlig om at åbne menneskers

øjne, så de vender om fra mørke til lys

(ApG 26,18). Så de vender om til lyset på

vejen, Jesus Kristus (ApG 4,12).

LEIF HANSENer gift med Margrethe,

er vicevært og kommer

i Køge menighed. Ud-

over at skrive til advent-

nyt er han også en aktiv

blogger.


20 Andagt

Familieandagter der rykker

Den største gave, du kan give dine

børn, er en brændende længsel

efter at elske Gud og et ønske

om at adlyde, følge og tjene ham. Men

vi kan ikke give noget videre, som vi ikke

selv har. Det kan ikke lade sig gøre at

lede sine børn ind i et levende forhold

til Gud, hvis man ikke selv har et levende

og nært forhold til en kærlig Gud.

Som rollemodel for dine børn må dit

eget åndelige liv tilføres næring igennem

bibelstudie, bøn, meditation over bibel-

vers el. lign., og du må kunne tale åbent

med dit barn om din egen tro og dit for-

hold til Gud i et sprog, som de forstår.

Bed for din familie og dine børn såvel

som for dig selv. Lad dine børn opleve, at

du beder for dem, og væn dem til, sam-

men med dig, at søge efter bønnesvar, så

deres tillid til Gud kan styrkes, men husk

også at lære dem, at Gud ved bedst, og at

hans svar ikke nødvendigvis ser ud, som

du forventer det.

Du skal opleve Guds nåde og tilgivelse

på egen krop, hvis du skal kunne videre-

give den til dine børn. Nåde handler om,

at Gud elsker os lige meget, hvad vi har

gjort, fordi vi er hans børn. Det er noget

af det smukkeste ved kristendommen.

Og når vi beredvilligt tilgiver og uden

forbehold viser vores børn, at de er elsket

– også når de fejler eller kommer til at

knuse eller ødelægge noget – oplever de

nåden i praksis. Vis dine børn samme

tålmodighed, som Gud udviser overfor

dig. Hvis dit barn skal lære tillid til Gud

gennem din opdragelse, må den afspejle

den tålmodighed og kærlighed, hvormed

Gud opdrager dig.

Den milde omsorg, som du udviser

overfor dit barn, kommer til at tjene som

et billede på Guds forunderlige kærlig-

hed. Læs 1 Kor 13 og tænk over, hvordan

kærlighed, som den her er beskrevet, kan

gøre en forskel for din måde at være for-

ælder på, og hvordan oplevelsen af Guds

kærlighed kan blive det centrale tema i

familiens andagtsliv.

PLANLÆGNING BETALER SIGPlanlægning er nøglen til succes – også

når det gælder familieandagter. Det kan

være en god idé at sætte tid af hver uge

til at lægge en plan for den følgende uges

andagter og aktiviteter. Børnenes lektie-

hæfter til bibelklubben indeholder for-

slag til andagter og aktiviteter for hver dag

i ugen, men der fi ndes også andagtsbøger

for børn, som du kan lade dig inspirere

af. Gå på udkig efter kristne bøger med

forslag til aktiviteter eller opgaveark, som

kan kopieres og bruges, som de er.

Husk, at selvom det vil være helt vid-

underligt, hvis andagten hver eneste dag

var interaktiv og fuld af sanseindtryk,

ville et for højt ambitionsniveau højst

Tekst: Karen Holford. Fra artikel trykt i tidsskriftet “Women of Spirit“ / Foto: thinkstockphotos.com

KAREN HOLFORDBor i Skotland, er

freelance-forfatter og

elsker at lægge mærke

til Guds kærlighed og

kreativitet i naturen og i

relationer. Karen er leder

af familieafdelingen i

Den Transeuropæiske

Division.

”Derfor skal du elske Herren

din Gud af hele dit hjerte

og af hele din sjæl og af

hele din styrke. Disse ord,

som jeg i dag befaler dig,

skal ligge dig på sinde, og

du skal gentage dem for

dine sønner; du skal frem-

sige dem, både når du er

hjemme, og når du er ude,

når du går i seng, og når du

står op“ (5 Mos 6,5-7).


21Andagt

sandsynligt ende med, at du kører træt

i det. Så er det bedre at begynde med

noget forholdsvis simpelt og øge kreati-

viteten efterhånden, som din erfaring og

dit lager af ressourcer vokser.

FIND DET RIGTIGE TIDSPUNKT FOR JERDet kan være rigtigt svært at få passet

andagten ind i en travl hverdag. Nog-

le familier formår at holde spændende

andagter både morgen og aften, mens

andre vælger f.eks. at bede sammen om

morgenen og så sætte mere tid af om af-

tenen, hvor der er mere ro på.

Mikas familie har andagt sammen i bi-

len på vej til skole, for da er hun mest

frisk, og så forstyrrer de ikke hendes

mand. Hun benytter sig af CD’er med

bibelhistorier og kristne sange. Hun taler

med drengene om det, som interesserer

dem, det de har i bilen eller det, som de

passerer på vejen. Hun fortæller dem om

Guds kærlighed og taler med dem om de

historier og sange, som de hører, og så

opfordrer hun sine drenge til at bede.

Gina får besøg af sine børnebørn en gang

om ugen. Børnebørnene kommer ikke i

kirke, men hun laver en åndelig aktivitet

med dem, hver gang, de er hos hende.

For Kylie og Jake fungerer det bedst med

en simpel bøn om morgenen og så en

kort andagt med børnene, når de hver

især lægges i seng om aftenen. Fredag

aften holder de en samlet andagt, hvor

børnene er mere aktive, og hvor de æld-

ste kan være med til at hjælpe de yngste.

Abbie og Paul holder en kort andagt

med Jessica om aftenen lige inden senge-

tid, for hun sover som regel om morge-

nen, når Paul tager på arbejde. De læser

en historie fra en billedbibel, og så beder

de en bøn og synger en sang.

BED PÅ EN NY MÅDE± Bøn er en vigtig del af familieandag-

ten. Bønnen tilpasses dit barns behov og

udviklingstrin. Hold jer til korte bønner

og bed på forskellige måder fra gang til

gang.

± Skriv eller tegn det, som I gerne vil

bede om på små kort og fordel kortene,

så alle har noget forskelligt at bede om.

± Bed for forskellige mennesker på for-

skellige dage.

± Skriv ’takkebønner’ i takkekort; be-

hov/ønsker på stjerner, som kan hænge

fra en snor der, hvor I holder andagt;

bønner om tilgivelse med tavlekridt, så

de fuldstændigt kan viskes ud bagefter.

± Lav en pose med ting, der symbolise-

rer noget, som man kan bede for, og lad

børnene vælge noget, som kan hjælpe

dem, når de beder. Det kunne f.eks. være

en legetøjsbil, der skal minde barnet om

at bede for mor eller far, når de kører på

arbejde.

± Skriv pris/tak med tusch på balloner.

± Flere idéer fi ndes i ’100 Creative Payer

Ideas for Kids and grownups too’ af Karen

Holford, udgivet af Pacifi c Press, 2003.

SYNG EN NY SANG± Benyt jer af de musikalske talenter,

som jeres familie er udstyret med. Selv

de yngste kan akkompagnere med klok-

ker eller rasler.

± Brug CD eller DVD, når I synger.

± Husk at teenagere måske synes, det er

pinligt at synge – også selvom det bare er

sammen med familien. Lad dem vælge

eller skabe deres egen musik eller lytte til

lovsange i stedet for selv at synge.

± Nogle teenagere synes, det er sjovt at

fi nde på bevægelser til sange, og andre

vil måske gerne lave en powerpoint-præ-

sentation til en yndlingssang.

PUST LIV I BIBELHISTORIEN± Et væsentligt element i andagten er at

gå på opdagelse i Bibelen, og det kan gø-

res på uendeligt mange måder! Her føl-

ger nogle ideer, men hvis du synes, det er

svært at være kreativ, kan du forsøge at

betragte historien fra forskellige vinkler

og bede Helligånden om inspiration.

± Tænk over, hvad denne bibelhistorie

kan lære dig eller din familie? Hvordan

kan du hjælpe dine børn til selv at få øj-

nene op for det, som historien kan lære

dem?


22 Andagt

± Hvilke underliggende principper i hi-

storien kan være med til at udvikle dit

barns moralske dømmekraft eller styrke

karakteren?

± Hvad lærer denne historie dig om

Guds kærlighed, og hvordan kan du

hjælpe dit barn med at erfare netop dette

aspekt af Guds kærlighed?

± Forestil dig, at du var en af personer-

ne i historien. Hvad ville du så tænke og

føle? Hvordan kan du gøre disse perso-

ner levende for dit barn, når I sammen

går på opdagelse i historien?

± Hvad mon du ville smage, lugte, føle

og høre, hvis du levede på den tid, hvor

historien blev fortalt? Hvordan kan du

inddrage sanserne i andagten?

± Kan I gøre noget aktivt sammen som

familie, der underbygger historiens tema?

(Det kunne være en hobby-, hushold-

nings- eller anden fælles aktivitet)?

± Flere ideer fi ndes i ‘100 kreative bør-

neandagter’ af Karen Holford, udgivet af

Dansk Bogforlag, 2010.

STYRK FÆLLESSKABET± Det er vigtigt, at alle går fra andagten

styrket i troen på Guds uforbeholdne

kærlighed og med følelsen af at være el-

sket af familien.

± Benyt andagten til at lære hinanden

at kende. Fortæl hinanden, hvad I hå-

ber på og drømmer om, bed for den

enkeltes bekymringer og frygt og fortæl

hinanden, hvad I værdsætter og er tak-

nemmelige for hos hinanden. Det gode

ved kreative andagter er, at de forskellige

familiemedlemmer bliver nødt til hjælpe

hinanden, skabe noget sammen og have

det sjovt sammen – alt sammen aktivite-

ter, der styrker fællesskabet.

MEN VI HAR SÅ TRAVLT!± Det kan være en god idé altid at have

et par andagter ved hånden, der ikke

kræver den store forberedelse.

± I din egen stille tid med Gud kan du

vælge en tanke, som du vil holde fast ved

i løbet af dagen og bede Gud om at in-

spirere dig med idéer til, hvordan du på

en kreativ måde kan videregive den tan-

ke til dine børn i jeres fælles andagt.

± Slå jer sammen med andre familier og

hold andagt sammen med dem ind imel-

lem. På den måde kan I på skift planlæg-

ge en fælles aktivitet og være med til at

inspirere hinanden.

± Lav en mappe i menigheden med ide-

er til kreative familieandagter og bed de

forskellige familier i menigheden om at

bidrage med deres ideer til samlingen.

Ideerne kan evt. lægges op på menighe-

dens hjemmeside til fri afbenyttelse.

± Lav et ’menighedsbibliotek’, hvor me-

nighedens medlemmer kan låne gode

bøger, spil, fi lm osv., som kan bruges i

forbindelse med familieandagter.

GRUNDLAGET FOR ANDAGTER, DER RYKKER± Som forælder må du også sørge for, at

du selv får åndelig påfyldning.

± Sørg for, at familieandagterne er nem-

me og overskuelige. Det kan være nok i

ugens løb at læse et afsnit fra en børne-

andagtsbog, der passer til dit barns alder.

± Gør sabbatsandagterne til noget helt

særligt.

± Læg en plan og sørg for at skaffe de

materialer i forvejen, som du skal bruge.

± Det betaler sig at investere i gode res-

sourcer! Find gode bøger fra kristne for-

lag og søg efter gode kristne DVD’er, køb

spændende bibelspil og aktivitetsbøger.

± Lad andagten være opdragelses- og

kritikfri zone. Giv dine børn gode ople-

velser, der fremfor alt er sjove, interessan-

te, kortfattede, positive og kærlige. Det er

den følelse, som børnene – mere end no-

get andet – vil huske senere.

± Læg vægt på at indføre børnene i bi-

belens fortællinger, hvordan de træffer

gode valg og følger Guds vejledning,

hvordan de kommunikerer med Gud

gennem bøn, om Guds skaberværk, hu-

skevers fra bibelen, at opleve glæden ved

at tjene andre mennesker på praktiske

måder, åndelige sange og glæden ved at

være en kristen.


23Andagt

± Husk at børn lærer på mange forskel-

lige måder, og sørg for, at andagterne

indbefatter praktiske illustrationer, hob-

byaktiviteter, historier og fysisk aktivitet.

± Brug situationer fra jeres hverdag sam-

men til at lære børnene om Gud. Aktuelle

nyheder kan være det perfekte springbræt

til en åndelig snak med teenagere. Når du

først får øjnene op for, hvad dine omgi-

velser kan lære dig og dine børn om Gud,

er mulighederne uendelige, og der fi ndes

næppe mere effektive illustrationer.

MATERIALER, SOM ER GODE AT HAVE VED HÅNDEN

• En børnebibel

• Bøger/bibelhistorier, der svarer til dit

barns alder/udviklingstrin

• Bibel-aktivitetsbøger

• Bibelspil og puslespil

• Kristne børne-CD’er

• Kristne DVD’er for børn

• Børnesakse

• Tape og lim/limstifter

• Hvidt + farvet papir og karton

• Scrapbøger/hæfter

• Tuscher, farver, blyanter og viskelæder

• Snor

• Clips

• Balloner

• Paptallerkner

• Kristne klistermærker

• Musikinstrumenter

• Tørklæde eller bind for øjnene

• Brune papirsposer

• Stofrester

• Gå på opdagelse hos danskbogforlag.

dk; bibelselskabet.dk; lohse.dk; forla-

getscandinavia.dk; rpc.dk/unitas

I SIDSTE ØJEBLIK – IDEER DER IKKE KRÆVER FORBEREDELSE± Vælg et bibelsk tema og send børnene

ud at lede efter ting, som minder dem

om en bestemt bibelhistorie eller tema.

Eller bed dem om at fi nde 5 ting, som

minder dem om Guds kærlighed el.lign.

± Vælg en bibelhistorie og byg en ku-

lisse derhjemme. Det kunne være et telt

under et bord dækket med lagener eller

klodser/legoklodser til at bygge kong Da-

vids palads eller farvet karton i en skotøj-

sæske til at lave en miniatureudgave af

historien om det fortabte får.

± Jesus er verdens lys. Gå på jagt i hu-

set for at fi nde så mange former for lys

som muligt. Når et lys fi ndes, kan I tale

om, hvilken slags lys netop den lyskilde

kaster, og hvordan det kan ’belyse’ vores

forståelse af Jesus som verdens lys og vo-

res eget ansvar for at være lys i en mørk

verden.

± Find nogle gode reklamer i aviser/

blade og brug dem som skabelon til,

hvordan man kunne lave en plakat, der

reklamerer for Gud, bøn, himlen el.lign.

± Gennemgå alfabetet og lav en liste

med ord, der beskriver Guds egenska-

ber, hans handlinger eller hans navne. Se

om I kan fi nde mindst 100 (det er lettere

end man tror!) Eller brug alfabetet til at

lave en liste over ting, som I er taknem-

melige for. Se om I også her kan fi nde

100 ting!

± Giv hver person et stykke papir og bed

dem om at lave noget fra en bibelhisto-

rie – ved at rive, folde, krølle osv. Så skal

de andre prøve at gætte, hvad man har

lavet. Tal om, hvad bibelhistorierne lærer

os om Guds kærlighed.

± Lav hånddukker ud af brune papirs-

poser og lav et simpelt dukkespil over en

bibelhistorie.

± Vælg 1 eller 2 kapitler fra Ordspro-

genes Bog og lad hver person vælge en

tekst, som de så illustrerer enten ved at

mime, lave en tegning eller en tegneserie,

et digt el. lign. Prøv om I andre kan gæt-

te, hvilken tekst, der ligger til grund for

det, de har skabt. Hvordan relaterer hvert

enkelt ordsprog til vores liv i dag?

UNDRINGSSPØRGSMÅLDisse spørgsmål er udviklet af Jerome

Berryman til konceptet ’Godly Play’. Det

er gode spørgsmål at stille sine børn, sine

teenagere eller sig selv, når man skal tæn-

ke over betydningen af en bibelhistorie.

• Jeg undres på, hvilken del af fortællin-

gen du særligt godt kan li’?

• Jeg tænker på, hvad der er det vigtigste

i fortællingen?

• Er der noget i fortællingen, der min-

der om noget i dit liv?

• Jeg spekulerer på, om vi kan udelade

noget af fortællingen og alligevel have

alt det med, der er brug for?

Hvis historien er en lignelse, kan man

også undre sig over, hvad hvert enkelt

element i historien mon betyder, og

hvem personerne mon repræsenterer.

I ’Godly Play’ fortæller man en bibel-

historie ved hjælp af enkle træfigurer og

former, så stiller man undringsspørgsmå-

lene, og bagefter får hver enkelt deltager

mulighed for at skabe noget ved hjælp

af hobbymaterialer af god kvalitet som

en slags personlig respons på historien.

De må skabe nøjagtigt, hvad de vil – det

er udelukkende mellem dem og Gud.

Det er ofte, at det er i denne kreative og

reflekterende alene-tid, at Helligånden

arbejder.


24 Andagt

FORTÆLLINGEN UNDERVISER OSBibelen giver os et levende budskab.

Igennem fortællinger bliver meget teo-

logi og mange lærdomspunkter dagsak-

tuelle og praktiske. Og det er nemmere

for os at huske en ”god historie“ fremfor

at huske en liste over principper, vi skal

leve efter.

STRUKTUREN FORTÆLLER NOGETDe bibelske fortællinger er ofte struktu-

reret, så de understreger fortællingens

budskab. Og når man fi nder strukturen

eller rytmen i fortællingen, får man en

ekstra dybde i forhold til beretningens

åndelige budskab.

EN KIASTISK OPBYGGET FORTÆLLINGJeg blev begejstret, da jeg opdagede, at 1

Sam 1 er kiastisk opbygget (her illustre-

ret i pyramiden). Kiastisk orden betyder,

at det første og det sidste afsnit har fælles

træk, det andet og det næstsidste afsnit

har fælles træk og så fremdeles. Nogle

gange uddyber de hinanden ved deres

enshed, andre gange i form af modsæt-

ninger. Centeret for kiasmen fi ndes i

midten (toppen af pyramiden), og det er

afsnittets væsentlige pointe.

HISTORIENS CENTRALE POINTEHistorien i 1 Sam 1 handler om, at Han-

na var barnløs. Hvilken smerte det bragte

hende. At hun gik til Gud med sit pro-

blem. Han hørte hende. Hun fi k Samuel.

Og hun overgav Samuel til at gøre tjene-

ste i templet. De centrale vers i den kia-

stiske struktur, vers 12-14, handler om

bøn. Derfor gav jeg mig særligt til at se

på, hvad jeg kunne lære om bøn fra be-

retningen.

EN PERLE OM BØNFor mig blev det som at fi nde en forun-

derlig perle (Matt 13,45-46). Jeg fandt

noget dybt om bøn – ikke i form af læ-

resætninger eller beskrivelser. Men en

real-life beretning om en kvinde med

udfordringer, som bad. Jeg vil gerne dele

min begejstring med dig, fordi beretning

og struktur tilsammen fyldte mig med

udråbet ”hvor er du stor, Gud“!

Derfor deler jeg både metode og reflek-

sion med dig. Metoden er ikke noget i sig

selv. Men den bliver fantastisk, når den

bliver et redskab til at udgrave perler. Til

at reflektere over noget andet i beretnin-

gen, end det som lige ses på overfladen.

Perler er åndelig nærhed med Jesus, som

jeg elsker. Som skønne gaver fra ham til

mig. Når jeg står med hans perler i hæn-

derne, oplever jeg hans kærlighed og

smil ind i mit hjerte. I denne beretning

uddyber han noget om bøn for mig.

OM BØNHer er mine refl eksioner – eller perler –

som jeg fandt i beretningen, da jeg kig-

gede på bøn.

Sektion A+A’

Hanna var barnløs, da det begyndte (v

2, A), og Hanna var ”barnløs“ da beret-

ningen sluttede, fordi hun gav Samuel til

templet (v 28, A’). Og Hanna kendte ikke

fortsættelsen på historien: At hun ville få

fl ere børn. Men hun ændrede sig fra at

være dybt ulykkelig over sin barnløshed

i begyndelsen til at give sit barn til Gud

med glæde i slutningen.

• Bøns centrale mål er ikke, at vi får det,

vi beder om. Bønnens vigtigste formål

er, at vi overgiver os til Guds vej for vo-

res liv.

Sektion B+B’

Hanna søgte Gud sammen med sine fa-

milie, også selvom der var udfordringer

dem imellem (v 3-4 B, v 21 B’)

BØN– erfaringer fra Hannas liv

Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

ET BIBELSTUDIUM I FØRSTE SAMUELSBOG KAPITEL 1

G: Bønv. 12-14

F+F’: Bad i fortvivlelsev. 10-11, v. 15-16

E+E’: Frem for Herren – Gud vil givev. 9, v. 17

D+D’: Ville ikke spise, Elkana i fokus– begyndte igen at spise – Gud i fokus

v. 7-8, v. 18-19a

C+C’: Gud havde lukket Hannas moderliv– Herren huskede på Hanna, hun blev gravid

v. 5-7a, v. 19b-20

B+B’: De tilbadv. 3-4, v. 21

A+A’: Hanna var barnløs – Hanna var ”barnløs“, for Samuel blev givet til Herrenv. 2, v. 22-28


25Andagt

• Det er ikke en betingelse for at kunne

bede sammen med andre mennesker,

at alle udfordringer imellem os er løst.

(Men ikke som modsætning til, at vi

skal forsøge at løse).

Sektion C+C’

Hanna blev hånet af mennesker, og gik

til Gud med sin udfordring år efter år

(v 6-7, C). Hanna blev ved med at gå

til Gud, indtil han huskede på hende (v

19b, C’).

• Bøn er den bedste respons, når men-

nesker er imod os.

• Så længe Gud ikke har ”husket på os“,

må vi blive ved med at be’. Det vil sige,

indtil der er en afklaring mellem ham

og os, og Ånden hvisker os i hjertet, at

nu har vi bedt nok. Til vi ved, at nu har

Gud svaret os.

Sektion D+D’

Elkana spørger Hanna, om han ikke be-

tyder mere for hende end ti sønner (v. 8,

D). Hanna søgte ikke menneskelig, men

guddommelig velvilje (v. 18, D’).

• Bøn nærer hjertet med noget, som

intet menneske kan gi’ et andet men-

neske. Kun Gud kan fylde den plads i

hjertet, ikke et menneske.

Sektion E+E’

Hanna bad (v. 9, E), og Hanna fi k, hvad

hun bad om (v. 17, E’).

• Når vi beder, får vi. Enten det vi beder

om, eller noget bedre – også selvom

vi ikke kan se det (Ef 3,20). Vender vi

det rundt, betyder det måske også, at

hvis vi ikke beder, så får måske vi hel-

ler ikke …

Sektion F+F’

Hanna lagde hele sin fortvivlelse frem

for Gud (v. 11, F), hun udøste sit hjertes

inderste for Gud (v. 15, F’).

• Når vi beder – dvs. går ind i samvær

med Gud – så kan vi komme, lige som

vi er. Med alt det vi tumler med. Upo-

lerede. Med alle vores følelser. Ægte.

Autentiske. Gud tager imod os, når

vi på den måde har hjertets inderste

forrest. Når vi udøser vores hjerte for

ham.

Sektion G (v. 12-14)

Dette er kiasmens centrum. Her står at

Hanna bad i lang tid. Hun bad alene.

Hun bad med Gud og ikke med menne-

sker for øje. Hun hengav sig til Gud, men

Eli troede, hun var beruset.

• Bøn handler i den grad om Gud og

os som enkeltpersoner. Vi må bede til

ham, indtil alt andet omkring os bli-

ver underordnet i sin betydning. Vi må

bede længe og inderligt, når det er det,

som samværet med Gud kalder på. Og

det uanset, om andre mennesker må

tænke, at vi er ”for meget“. Bøn er per-

sonligt mellem Gud og et menneske.

Andre mennesker kan ikke vurdere,

hvad der sker i rummet mellem Her-

ren og os.

SØG OG DU SKAL FINDE PERLERDette er en lille beretning, som er en

perle om bøn. Der ligger måske uende-

lig mange fl ere bønne-perler, som vi kan

fi nde. Og mange andre typer er perler.

Lad os søge efter dem med tillid til dette

løfte fra Gud ”Den, som søger, fi nder“

(Matt 7,8).


26 Annoncer

VEJLEFJORDSKOLEN INDBYDER TIL GENERALFORSAMLING

Mandag den 25. april 2016 kl. 18.30-20

i skolens aula

Tilrejsende er velkomne til at spise

aftensmad sammen med skolens elever

inden generalforsamlingen, hvis man til-

melder sig senest 15/4 på tlf. 7589 5202.

Den indbudte skolekreds er myndige

personer, der har eller har haft børn på

Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv

har været elever på skolen, samt fastan-

satte medarbejdere.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning v. formanden

3. Rektors beretning

4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede

regnskab til orientering

5. Indkomne forslag

6. Valg til bestyrelsen (kun ulige år)

7. Eventuelt

Bestyrelsens medlemmer p.t. er følgende:

Arn Bjørnsfeldt (formand), Ole Kramer

(næstformand), Carsten Risager (næst-

formand), Poul Spanggaard, Finn Carius

Larsen, Lilli Faber, Hans Christian

Schmidt, Ann-Mari Eskildsen og Nina

Klokkervoll.

Forslag, som ønskes behandlet på gene-

ralforsamlingen, skal være bestyrelsen i

hænde senest 10 dage før generalforsam-

lingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt

fås fra skolen senest 1 uge før generalfor-

samlingen.

Med venlig hilsen og vel mødt.

Holger Daugaard, rektor

Sommerstævnet i 2016 bliver på Sundvolden Hotel, et stort, pænt og

kendt hotel, ca. 35 km nordvest for Oslo og ca. 12 km fra Tyrifjord Vide-

regående Skole. Årets hovedtalere er Christine og Reimar Vetne, der begge

underviser ved Pacifi c Union College. Tema: Endetidsprofetier i Salmerne,

Daniel og Åbenbaringen.

PRIS: Ved tilmelding og indbetaling før 1. marts: kr. 3.200 pr. deltager.

Efter 1. marts (men før 1. juni): kr. 3.500 pr. deltager.

BUSREJSE: Der afgår bus fra Danmark den 11. juli med overnatning på

Hotel Fars Hatt i Kungälv, Sverige. Ankomst til seniorstævnet tirsdag ef-

termiddag. På hjemturen overnattes igen i Kungälv. Ankomst til Nærum

mandag eftermiddag den 18. juli og ankomst til Jylland ved 17-tiden.

Samlet pris for busrejse og stævneafgift er kr. 6.000 pr. deltager.

TILMELDING kan foregå ved indbetaling til konto i Danske Bank:

1551-0006902154 (husk at mærke indbetalingen: Sundvolden 2016)

eller pr. tlf. / e-mail til Walder Hartmann, 75895619 / [email protected]

eller Birthe Bayer, 75896195.

Bededagslejr 21.-24. april · Krogsholt

Lejrbål, hygge, godt vejr, lagkager, patrulje-

dyst, hygge, bålhytte, terræntur, venner, tel-

te, soveposer, Gud, lejrarbejde, konkurrencer

og mere hygge.

Tilmelding: adventistspejder.dk eller til din

tropsfører senest den 15. april.

Taler:

Allan Falk

Seniorforeningens sommerstævne 12.-17. juli 2016


27Annoncer

VEGEFOOD.DK

Bestil vegetariske produkter

(frost, køl og tørvarer)

på hjemmesiden:

www.vegefood.dk

KONTAKT

Du kan også ringe til

Kenneth Lund på

7568 1254 / 4224 2893

eller skrive til

[email protected]

ALT TØMRER- & SNEDKER ARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen

tlf. +45 2182 3883

[email protected]

www.melkersens.dk

IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

IMPACT Bornholm 2016Dato: 10.-17. juliAktiviteter: livstilsexpo, maddemonstration,strandtur og naturoplevelserTaler: Christopher KrampPris: 450,-

Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impactArrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark

IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impactArrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark

KEHAP-FONDENKEHAP-fonden minder om, at der er ny bevillingsrunde med dead-line for ansøgning 2. juni 2016.

Find inspiration og vejledning til udarbejdelsen af en ansøgning på kehap.dk.

Venlig hilsen KEHAP-fondens bestyrelse

2 0 1 6NORDICCAMPOREE

HIMMERLANDSGÅRDEN DENMARK

MORE INFORMATION TO BE FOUND AT

N O R D I CC A M P O R E E . E U

JULY25-31

A D V E N T I S T P A T H F I N D E R S

Børnelejr

BØRNELEJR.NU

7-12år

Tag med på årets sjoveste uge!

Der er gode venner, aktiviteter, sange, lejrbål, skattejagt, fodbold, hockey, markedsdag med alverdens sager - og nogle pirater, der må gå planken ud. Vi hører også om en skattejagt i Bibelen. Det vil du ikke gå glip af!

Himmerlandsgården26. juni - 3. juli 2016

Tilmeldingsfrist for lejr og fællesrejse 12. juni

På de 7 have


28 Annoncer

GENERALFORSAMLING 2016

Søndag den 17. april kl. 11.30-13.00

i Adventistkirken i Roskilde

Ved den ordinære generalforsamling

afholdt i maj 2015 blev det vedtaget

at koordinere foreningens general-

forsamlinger og valgperiode med

Adventistkirkens i Danmark. Der

indkaldes derfor til generalforsamling

ovennævnte dato og sted med fl g.

dagsorden:

• Velkomst ved foreningens formand

• Valg af dirigent

• Formandens beretning for 2015

• Kassereren fremlægger regnskab

• Valg af ny formand

• Valg af bestyrelse for perioden

2016-2019 (Der skal vælges 6 med-

lemmer + en suppleant).

• Tilføjelse til vedtægternes § 6 c:

Bestyrelsen konstituerer sig selv

med valg af næstformand, kasserer,

sekretær og redaktør.

• Valg af revisorer

• Eventuelt

INDKALDELSE TIL ADRAS GENERALFORSAMLING

Torsdag den 6. maj kl. 18.30 på Himmerlandsgården,

mødelokalet i hovedbygningen,

Als Oddevej 71, Helberskov, 9560 Hadsund

Alle medlemmer er velkomne til at være med til ADRAs generalforsamling.

Kom og få et indblik i det store og spændende arbejde, som din hjælpe-

organisation udfører. Forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen

i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

ADRA Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum

Tlf. 4558 7700 / [email protected]

GENERALFORSAMLING

Hermed indkaldes til Adventist-

kirkens HappyHands general-

forsamling der afholdes den

5. maj 2016 kl. 21.15

på Himmerlandsgården,

mødesalen i hovedbygningen

Als Oddevej 71, Helberskov,

9560 Hadsund.

PLEJECENTRET SØNDERVANG SØGER CENTERLEDER

Søndervang søger centerleder på fuld tid, da den nuværende centerleder har

søgt nye udfordringer. Stillingen besættes pr. 1. juli eller efter aftale.

Vi søger en ny leder, gerne med ledererfaring/lederuddannelse, som

• kan påtage sig det overordnede ansvar for Plejecentret Søndervang med

tilknyttede boligselskab

• kan arbejde tæt sammen med sygeplejefaglig leder samt køkkenleder

• kan sikre en høj faglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde

• har lyst til og interesse for at arbejde med ressourcestyring og planlægning

• har overblik, er initiativrig og handlekraftig

• fi nder det naturligt at benytte en anerkendende tilgang

• kan inspirere og motivere

• brænder for vores ældres trivsel og medbestemmelse.

Vi tilbyder

• en arbejdsplads i udvikling med stor mulighed for indfl ydelse

• et arbejde med alsidige udfordringer i dagligdagen

• en moderne arbejdsplads i lyse omgivelser.

Ønsker du mere information, kontakt bestyrelsesformand Birgitte Mortensen

(5652 9458 / 4060 2660 / [email protected]) eller cen-

terleder Lennart Christiansen (5676 1600 / 2172 9767 / [email protected]).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med referencer, CV og dokumentation

for uddannelse, som ønskes mailet til [email protected]

Har du ikke mail, kan du sende til: Plejecentret Søndervang, Rådhusvej 1, 4640

Faxe, Att: Birgitte Mortensen. Ansøgningsfristen er mandag d. 18. april kl. 12.00.

Jobsamtaler fi nder sted i uge 16 og 17.

Søndervang er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Faxe Kommune. Siden opstarten i 1976 har vi nydt det tætte bånd til Syvende Dags Adventistkirken. Vi har som mål at sikre et trygt og venligt miljø til vore beboere i 31 plejeboliger og 20 ældreboliger. Søndervang lægger bl.a. vægt på gensidig dialog, tillid, anerkendelse og respekt.


29AnnoncerT

illykke med

...

Fødselsdage

April95 ÅR

16. Margrethe Nielsen Rolighed 5 A, st. tv. 4180 Sorø

85 ÅR

28. Ove Willerslev Jørgensen Rosagervej 37, st. 0010 4720 Præstø

29. Inger Østedgaard Nygade 39 D 9760 Vrå

80 ÅR

6. Else Bjørnsfeldt Hvidkløvervej 26 B, Kølkær 7400 Herning

7. Else Bernhardsen Søgårdsvej 26 A, 1.th. 2820 Gentofte

70 ÅR

12. Irene Henriksen Vibygårdsvej 54 4130 Viby Sj.

19. Per Kjeldal Kulerupvej 9 B, Regnemark 4140 Borup

22. Mildred Nøhr Olsen Åfl øjen 28, 1.th. 2700 Brønshøj

29. Aksel Jørgensen Møllebjergvej 24, Valsømagle 4174 Jystrup Midtsj.

Maj90 ÅR

7. Rita Harriet Lund Rubinvej 12 6000 Kolding

15. Sven Olov Sjöberg Lindevej 12 4300 Holbæk

85 ÅR

20. Grethe Tofte Nielsen Lille Friheden 4, st. F 2650 Hvidovre

80 ÅR

3. Birger Nielsen Strandvej 3 4900 Nakskov

19. Aksel Nørgaard Nielsen c/o Cornelia Nuncui Vølundsgade 42, 2. tv. 6400 Sønderborg

26. Birthe Høgh-Nissen J.P. Larsensvej 112, 1, 0002 8220 Brabrand

70 ÅR

2. Richard Jacobsen Skovengen 91 2980 Kokkedal

8. Preben Skjold Nielsen Krogholmgårdsvej 2, Hus 3, lejl 8 2950 Vedbæk

17. Sven Hagen Jensen Ørslevklostervej 170, Hald 7840 Højslev

30. Edel Neesgaard Vangeboled 6 2840 Holte

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonce-ret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: [email protected] eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNINGDEKORATIONER · BÅREBUKETTER

KRANSE · KISTEPYNT=

Ved hele begravelser gives 18% rabat

ved bestilling i butikken.

Trane Blomster Hobrovej 130 · 8920 Randers NV86 43 60 44 · traneblomster.dk

BUKEDEK

Alt inden for blomsterbinderi ADVENTNYT PÅ LYDForetrækker du at lytte til

Adventnyt kan du downloade

en lydudgave på

adventnyt.dk/lyd

For CD-udgave kontakt

redaktøren på

tlf. 4558 7753 /

[email protected]


30 Vi mindes

Æret være...ELLY OLSENSabbats middag den 16. januar 2016

sov Elly Olsen stille ind på Solbak-

ken. Elly blev født i Klintrup, Røgen

Sogn, den 12 januar 1924. Hun var

den ældste af fi re børn. Som barn

kom hun med sin mor til sabbats-

skole og gudstjeneste i Thorsø me-

nighed. Da skolen var endt, kom hun

ud at tjene. 18 år gammel kom hun

på Skodsborg Badesanatorium og

uddannede sig som fysioterapeut. I

tiden som fulgte, var hun ansat som

bibelarbejder. Her virkede hun bl.a

i Vejle og Odense. Hun mødte Inge-

mann Olsen, som hun blev gift med i

1956 og boede i Nærum. Senere fl yt-

tede de til Roskilde. Her blev familien

forøget med Steen.

De var en vinter på Newbold for

derefter igen at fortsætte virket på

Dansk Bogforlag. Så blev familien

forøget med Ole, og medens dren-

gene var små, var Elly hjemmegående.

I Odense genoptog Elly sit fag og

arbejdede forskellige steder, indtil

hun sluttede i 1991.

I 2009 var Elly ikke så frisk længere,

og sammen med sin mand flyttede

de derfor til Solbakken, men allerede

efter 2½ år mistede hun Ingemann.

Herefter blev Elly dårligere.

Sådan som vi kendte Elly, var hun

altid omsorgsfuld, venlig og gæstfri –

altid rede til at række en hjælpende

hånd.

Hun var en samvittighedsfuld kri-

sten. Hun levede sin tro og overbevis-

ning.

Nu hviler hun indtil Frelseren

kommer og kalder hende til sig på

den store Opstandelsesdag.

Vi lyser fred over Elly Olsens

minde.

John Pedersen

LARS SÄLKE OLSENLars Olsen, Juelsminde menighed,

døde 28. januar efter alvorlig syg-

dom. Han var født i Aarhus 18. sep-

tember 1948 og blev 3 måneder gam-

mel adopteret af ægteparret Anna og

Laurits Olsen.

Midt i 50’erne flyttede familien til

Juelsminde, hvor faderen fortsatte

sin virksomhed. Lidet anede Lars

vel, at samme hus, hvor han havde

sin opvækst, senere også skulle blive

barndomshjemmet for hans egen

familie og børn.

Lars voksede op med troende for-

ældre og i et miljø, hvor kirken spil-

lede en stor rolle. Det måtte Lars også

tage stilling til. Og det blev for ham

et tilvalg, som han forblev tro imod

til sidste åndedrag.

Endelig kom tiden også til at vælge

uddannelse. Først prøvede Lars kræf-

ter med fysioterapien på Skodsborg

Badesanatorium, men valgte allige-

vel en håndværkeruddannelse i VVS-

branchen. Tiden i Skodsborg blev også

brugt til at finde sit livs udkårne. Det

blev Hanna Sälke, en pige fra Finland.

I årene 1977-98 var Lars ansat ved

Vejlefjordskolen til at udføre hånd-

værksmæssigt arbejde og anden

praktisk hjælp. Men de sidste år af sit

arbejdsliv kørte han taxa.

Lars var meget udadvendt og faldt

let i snak med alle. Han så alle som

ligeværdige uanset social rang. Et

menneske for Lars var altid et men-

neske. Der var altid noget godt at

sige om alle. Lars tog også del i byens

sociale liv, om det var tryllekunst eller

ballondyr til børnene, og årets jule-

mand prøvede han også.

Lars efterlader sig hustruen Hanna,

4 sønner, en plejesøn, en svigerdatter

og 3 børnebørn.

Ære være Lars Olsens minde!

Robert Svendsen

KARL ERIK RAUNDAHLFredag d. 29. januar sov Karl Erik

Raundahl stille ind på Blichergaarden

i Viborg efter længere tids sygdom.

Karl Erik Raundahl var landmand

hele sit liv. Han blev født i Udbyneder

Sogn d. 2. juli 1926. Godt 3 år gam-

mel kom han som plejebarn til

gårdejer Alfred Laursen, Loldrupgård

ved Viborg. Han var en bevågen og

kvik dreng og lærte snart en masse

om landbruget.

Hans gode karakter kunne ses i

hverdagen, og han kan beskrives som

ærligheden selv, bundreel. Han var

trofast og svigtede ikke sine løfter.

Ved en fest for ca. 70 år siden mødte

han Grethe, som blev kvinden i hans

liv. De boede siden på Loldrupgård.

Det blev til 63 års ægteskab i et trofast

venskabs- og kærlighedsforhold. To

børn fik de – Susanne og Jan – som

var dem til stor glæde.

Karl Erik og Grethe var meget gæst-

frie og tog sig ofte af de oversete.

Desværre blev Karl Erik syg for ca. 5

år siden. Grethe plejede ham i hjem-

met, men de sidste to år var han på

Blichergården. Grethe var ved hans

side så meget som hun kunne, indtil

Karl Erik stille sov ind.

Vi vil savne Karl Erik og vores tan-

ker går til Grethe, Susanne og Jan og

deres familier, som har mistet en god,

hyggelig og kærlig mand og far.

Nu hviler han indtil Frelseren kom-

mer og kalder ham til sig på den store

Opstandelsesdag.

Vi lyser fred over Karl Erik Raun-

dahls minde.

John Pedersen


31Vi mindes

Nekro

log

er

JACOB PEDERSENJacob Pedersen fra Faxe menighed

sov ind i sit hjem i Præstø den 14. fe-

bruar 2016. Jacob Pedersen blev født

i Vindbyholt syd for Faxe den 3. fe-

bruar 1932, og han blev således 84 år.

Fra sine første år gik sabbatstu-

ren til Faxe menighed sammen med

familien. Som ung blev Jacob døbt

og optaget i adventistmenigheden, og

han var siden sammen med sin kone,

Inge, engageret i menighedens fælles-

skab og arbejde. I mange år var Jacob

leder for adventistmenigheden i Faxe.

Jacob blev uddannet smed hos sin

far, ”smeden fra Vindbyholt“. Siden

blev han mekaniker nogle år, men i

de fleste aktive år kørte han landsde-

len tynd som taksator for forsikrings-

selskaberne.

Jacob Pedersen blev begravet fra

Adventkirken i Faxe, hvor en fuld

kirke var samlet sammen med fami-

lien for at mindes og tage afsked. De

stærkeste minder var naturligt sam-

let hos Inge og børnene, Dan, Pia og

Claus med deres familier. De havde

samlet et væld af minder fra hjemmet.

Minder om en far, som altid havde tid

til sine børn. Minder om utallige ture

og ferier på sejlbåden. Minder om en

far, der ofte havde et Gudsord at give

videre til familien. Således stod sor-

gen over tabet og taknemmeligheden

for alle gode minder side om side, da

vi mødtes til det sidste farvel.

Jacob blev lagt til hvile på Faxe kir-

kegård, og efter begravelsen blev føl-

get inviteret til en mindetur ned langs

Præstø Fjord, hvor Jacob sammen

med familien havde mødt så mange

af livets gode gaver omgivet af den

smukke natur.

Æret være Jacob Pedersens minde.

Carl-David Andreasen

DENIS CANVINFredag den 12. februar døde Denis

Canvin, der tilhørte Vejlefjord menig-

hed, efter få dages sygdom.

Denis blev født den 24. juni 1932

i nærheden af Plymouth, England,

tilbragte sin ungdom i Watford, hvor

han tyve år gammel traf sin kom-

mende hustru, Birgit, der på det tids-

punkt arbejdede på adventisternes

Stanborough Park Sanitarium.

De to unge giftede sig i 1959 og

boede først et par år i England, men

flyttede senere tilbage til Birgits

hjemby, København. Sammen fik

de tre sønner, Michael, Gordon og

Steven.

Denis Canvin virkede det meste

af livet som reklametegner, men var

et enkelt skoleår 1977/78 husfar

for drengene på Vejlefjordskolen.

Siden flyttede familien til Løsning

og senest til Stensballe ved Horsens.

Menighedsmæssigt forblev de dog til-

knyttet Vejlefjord menighed.

Både ved begravelsen, der foregik

fra Vejlefjordkirken fredag den 19.

februar, og ved den efterfølgende min-

desammenkomst, blev Denis beskre-

vet som en rigtig ”British gentleman“,

der med sin livsglæde, omsorg og

humor var en god repræsentant for

det livssyn, der havde præget ham

gennem alle hans 83 år. Sønnerne

kunne desuden betegne ham som en

far, der altid var der for dem – og som

tog sig tid til både at lege med dem

og indvi dem i diverse sportsgrene.

Selv blev han ved at dyrke badmin-

ton, bowling og petanque, så længe

kræfterne rakte til det.

Nu hviler Denis Canvin på Daugård

Kirkegård, og hustruen Birgit må sam-

men med familie og venner vente på

den store genforeningsdag ved Jesu

Kristi genkomst.

Æret være Denis Canvins minde.

Walder Hartmann

ET GLIMT AF HERLIGHEDEN

Tekst: Krista Thomsen / Foto: thinkstockphotos.com

Det var en søndag nat. Pludselig følte jeg Jesu nærhed. Jeg vidste ikke, hvad jeg

skulle sige, men råbte ”Jesus, Jesus … Vidunderligt!“ Den varme, den kærlighed

og den herlighed, der omgav mig, kan ikke forklares, men må erfares. Det var,

som om jeg havde været i Himmelen et øjeblik og følt en gnist af herligheden. Et

vidunderligt øjeblik. Jeg slog nu øjnene op, og så hørte jeg, ligesom Jesus forlod

mit værelse. Det var så underligt for mig. Jeg lå en hel time og tænkte over det

forunderlige. Nu var jeg så bange. Jeg følte mørket, tomheden og ensomheden.

Om morgenen, da jeg stod op, følte jeg rigtig, at jeg havde haft himmelsk besøg.

Den mandag var jeg ude med løbesedler. Jeg kunne have råbt det ud over Svend-

borg, hvilken underfuld frelser vi har. Det føltes så underligt den dag. Jorden var

så tom. Mine tanker dvælede ved Himmelens herlighed. Hvor godt det er i Jesu

nærhed. Vidunderligt.

KRISTA THOMSENMedlem af Vejlefjord

menighed og elsker at

dele sin tro med andre.


32 Børnesiden32

Tekst: Birthe Kendel / Foto: thinkstockphotos.com

Sure-Klausen

Sure-Klausen, kaldte børnene på ve-

jen den mand, der boede i det lille

hvide hus med den store have. Og

du kan sikkert gætte, hvorfor han havde

fået det kedelige navn. Men når ret skal

være ret, så havde han fortjent det. Der

var ikke et eneste barn på vejen, der hav-

de set Sure-Klausen smile. Hver gang de

gik forbi hans have, var han på vagt. Og

hvis de så meget som kom til at røre ved

hans stakit, brød et uvejr løs, og han brø-

lede: ”Hold jer væk fra stakittet unger.

Forsvind med jer!“

Sure-Klausen – eller Peter Julius

Klausen som hans rigtige navn var – var

næsten 70 år og så langt tilbage, som

folk kunne huske, havde han boet i det

lille, hvide hus for enden af vejen. Han

talte aldrig med nogen og var altid sur

og vranten. Ingen vidste hvorfor, og han

vidste det sikkert heller ikke selv. Måske

var det bare blevet en dårlig vane at

skælde ud. ”Det er nok fordi, han ikke

selv har haft børn,“ plejede folk at sige.

Sure-Klausen havde været ansat på et

kontor nede ved havnen, men efter at

han var gået på pension, var det som om,

han ikke havde andet at tage sig til end at

holde udkik efter børnene på vejen, som

han kunne lade sit dårlige humør gå ud

over.

En dejlig søndag formiddag sad Sure-

Klausen i en liggestol under et af de store

æbletræer i haven. Han havde lukket det

ene øje, mens han med det andet holdt

øje med stakittet ude ved vejen. Han

havde sovet dårligt om natten og var i

et elendigt humør. Som han sad der og

halvsov, sprang han pludselig op af lig-

gestolen. Lige over hans hoved skar en

stemme – en frygtelig stemme – gennem

stilheden.

”Hold jer væk fra stakittet,“ råbte

stemmen. ”Jeg skal lære jer at opføre jer

ordentligt.“

Der var noget kendt ved stemmen.

Sure-Klausen så op i æbletræet, men

kunne ikke få øje på noget.

”Kom ned straks, hvis der er nogen

deroppe,“ råbte han og truede med sin

knyttede næve.

”Forsvind med jer!“ råbte stemmen

uforstyrret.

Pludselig kunne Sure-Klausen høre

det. Det var jo hans egen stemme,

der kom oppe fra træet. Det var ret

uhyggeligt, men det skal siges til

hans ros, at han ikke var bange

af sig. Han skyndte sig ind i

garagen og kom tilbage med en

trappestige, som han stillede

op ad træstammen. Da han var

kommet et par trin op, hørte

han stemmen igen, men denne

gang fra den fjerneste ende af

haven.

Nu syntes Sure-Klausen, at

det for alvor begyndte at blive

skummelt, men han ville ikke

overgive sig uden kamp. Han

slog trappestigen sammen og

begyndte at bære den ned i den

ende af haven, hvor stemmen var

kommet fra. Men før han var nået to

trin op på stien, lød stemmen igen –

denne gang fra et træ midt i haven.

”Jeg vil ikke finde mig i at have jer

unger rendende forbi mit hus i tide og

utide,“ råbte stemmen.

Nu var Sure-Klausen ikke i tvivl om,

råbte

øre jer

mmen.

, men

nogen

ed sin

mmen

høre

me,

et

ar

to

en –

.

ave jer

ide og

vl om,


33Børnesiden

at det virkelig var hans egen stemme,

han hørte. Forskrækket gik han ned af

stigen og stod og lyttede. Men stem-

men kom ikke igen.

Stemmen havde fået Sure-Klausen

til at tænkte, så det knagede. Var det

virkelig sådan, han talte? Var han så

sur, og talte han så grimt til andre?

Han satte stigen tilbage i garagen og

gik tilbage til liggestolen. Var det for

sent at forandre sig og blive gode ven-

ner med børnene på vejen?

I det sammen kom en flok drenge

forbi. Denne gang lod Sure-Klausen

som om han sov og sagde ikke et ord.

”Tænkte jeg det ikke nok. Sure-

Klausen skal nok lade være med at

råbe efter os i dag,“ sagde Lasse.

”Hvorfor tror du det?“

Først ville Lasse ikke ud med spro-

get, men så sagde han. ”Min søsters

forlovede bor i huset ved siden af

Sure-Klausen. Han er elektriker. Da

jeg fortalte ham, at Sure-Klausen altid

råber efter os, når vi går forbi, lagde vi

en plan. Hver gang vi gik forbi Sure-

Klausens hus i sidste uge, optog han

det, Sure-Klausen råbte. Og da det

blev mørkt i går aftes, satte han en lille

højtaler op i tre af Sure-Klausens træer.

I dag afspillede han Sure-Klausens

stemme fra de forskellige højtalere og

fik ham til at fare rundt i haven med

sin trappestige.“

”Hold da helt op!“ sagde de andre.

”Tror I, det vil gøre en forskel, at han

hører, hvad han råber?“

”Det får vi se,“ svarede Lasse. ”Vi går

tilbage samme vej.“

Fem minutter senere gik flokken

igen forbi Sure-Klausens stakit. Sure-

Klausen stod midt på græsplænen

med hænderne i lommen. Da han fik

øje på børnene, smilede han.

”Det hjalp!“ hviskede Lasse. ”Han

smilede. Fedt! Måske kan vi ligefremt

blive venner.“

Sure-Klausen fandt aldrig ud af,

hvem der havde sat de tre højtalere

op i hans træer, men da han hørte sin

egen stemme råbe alle de grimme ting

til børnene på vejen, besluttede han

sig for at forandre sig. Han begyndte

at smile til børnene og tale med dem

i stedet for at skælde dem ud. Og han

opdagede lidt efter lidt, at børnene

på vejen faktisk var alle tiders at være

sammen med. Nu var det ikke læn-

gere Sure-Klausen, der boede i det lille

hvide hus for enden af vejen. Nu var

Peter Julius Klausen flyttet ind.

atata

h

stt

m

ti

vi

su

H

gi

se

ne

fo

so

KK

rå

ge

RFO

BØRN

GUDS logikTekst: Per Arild Struksnes

TIENDE

10% tilhører Gud

Hver person har personligt det

ansvar og privilegium at returnere

Guds tiende til ”forrådshuset“

som udtryk for sit forhold til

Ham (Mos 27,30). Tiende fra

medlemmer i vores lokale kirker

går til at støtte forkyndelse af

evangeliet i det danske kongerige.

Alle lokale præster får deres løn

fra tienden, der også driver afde-

lingsarbejdet.

Læs om principper for tiende:

sda.click/tiende

Læs om ligningslovens krav til

gaver og fradragsmuligheder:

sda.click/fradrag

Ved spørgsmål, kontakt Marianne

Kjøller på tlf. 4558 7794.

Den vej forvalteren vandrer

Forvaltning har at gøre med alt

det, Gud har givet os at råde

over. Når den trofaste tiende til

forrådshuset er bragt tilbage, hvad

gør vi da med den resterende del

af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1;

50,10-12; Hag 2,8). Gud har

faktisk et dobbelt ejerskab af os.

Vi er både skabt af Gud og forløst

fra synden gennem Jesus Kristus

(Titus 2,14). Vi er Guds vicevær-

ter, der planlægger, håndterer og

administrerer efter bedste evner.

Se nærmere:

sda.click/forvaltning

TESTAMENTE

Efter et dødsfald kan boopgørel-

sen få ualmindelig stor økono-

misk betydning og konsekvens

for de efterladte. Som kristne

lever vi i håbet om et evigt liv,

som opfyldes, når Jesus kommer

igen. Men i livet ved vi, at ingen

lever evigt. Derfor er det vigtigt,

at man i tide tager beslutning om

sine økonomiske og arvemæssige

forhold.

Det helt centrale i dit testamente

vil ofte være fordelingen af din

arv. Er der ingen lovmæssige ar-

vinger og ikke oprettet testamen-

te, går arven til Staten. Hvis du

vil undgå dette, må du oprette et

testamente, hvori det gøres klart,

hvem du ønsker, der skal arve

efter dig.

Se nærmere:

sda.click/testamente

Ved spørgsmål, kontakt Björgvin

Ibsen på tlf. 4558 7773.


34 Forvaltning

PER ARILD STRUKSNESElsker at udforske Guds

ord og prøve det af i

praksis. Far til 3, og har

lige fået et nyt ”barn”:

Missionsklinikken Qure

Fysioterapi i København.

Har du tænkt på, at Gud mange gan-

ge er ret ulogisk?

Rent menneskeligt, så er det

logisk, at jo mere du arbejder, jo mere får

du ud af det. Men Gud siger, at du må

arbejde seks dage og gøre alt, hvad du skal,

men den syvende dag er hviledag. Da må

du ikke arbejde …

De fleste mennesker har så meget de skal

nå, at de arbejder og arbejder og arbejder.

Men Gud beder os holde en hel dag fri. Så

vil vi blive velsignet i stedet for. Guds logik

er: Hold en hel dag fri. Brug den sammen

med mig. Så vil jeg sørge for, at det du laver

i de resterende seks dages arbejde vil blive

meget mere effektivt, end hvis du arbejder

syv dage uden pause. Det er en utrolig vel-

signelse, vi som syvendedags-adventister

har fået, og som vi burde dele med andre.

GUDS KÆRLIGHEDSLØFTEEt andet ulogisk princip fra Gud fi nder vi i

Ordsprogenes Bog 11,24-25:

“Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsomme-lig, det fører kun til man-gel. Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.“

Rent menneskeligt ville det være logisk, at

jo mere du strør ud, jo mere vil du mangle.

Og at, hvis du er sparsommelig, så vil du

samle mere og mere sammen. Men Guds

logik følger ikke menneskelig logik.

Det er fordi, at Guds karakter er helt

anderledes end menneskets karakter. For

Gud er kærlighed. Og kærligheden sætter

andre foran sig selv. Den tænker først og

fremmest på de andres ve og vel i stedet

for sit eget. Men vi som mennesker har os

selv i fokus. Tænk, hvis vi kunne bede Gud

om, at blive mere lig ham? Gud “strøede

ud“ af sin kærlighed til os mennesker ved

at give alt. Han gav sin egen søn. Hvad

med at tænke en ekstra gang på det, når

kollektkurven kommer forbi, eller når

Danmarksindsamlingen banker på døren.

Giver du andre at drikke, får du selv stillet

din tørst. Det er løftet fra Guds ord.

GUDS UDFORDRING TIL OSGud har endnu et ulogisk princip. Han

beder os nemlig om at give en tiendedel af

vores indkomst retur til ham. Vi kalder det

tiende. Guds logik er, at 90 % med Guds

velsignelse rækker meget længere end

100% med min “egen“ velsignelse. Han

siger rent faktisk: “Sæt mig på en prøve,

om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer

og udøser velsignelse uden mål over jer“

(Mal 3,10).

Gud udfordrer os til at sætte ham på

prøve! Han beder os om at give de 10 %

tilbage til ham som en anerkendelse af,

at han er universets skaber og hersker, og

at han er årsagen til, at du i det hele taget

eksisterer. Han ved også, at det kan være

frygtindgydende for os at give slip på det, vi

ærligt har optjent. Men udfordringen til dig

er: Tør du tage Gud på ordet? Tør du tro på

løftet fra Guds ord? Resultatet vil være “vel-

signelser uden mål.“ Lyder det ikke som en

fantastisk gave?

Menighedsskolerne i Ringsted, Roskilde, Svanevej og Nærum

har tilsammen et elevtal på ca. 350, hovedsageligt fra hjem,

der ikke har tilknytning til Adventistkirken. Det vil sige, at

det giver kirken en naturlig berøringsfl ade med ca. 100 familier. Der

bliver afholdt andagter, årlige inspirationsuger, skolegudstjenester og

meget andet, hvor der opbygges et naturligt tillidsforhold mellem

skolekreds og kirke.

Vores menighedsskoler er en vigtig del af kirkens mission i Danmark,

og med din gave den 2. april er du med til at støtte dette arbejde.

Når vi tænker på mission drømmer mange af os tilbage til de dage,

hvor det var muligt at samle en større gruppe mennesker til ‘offent-

lige møder’. Mission i dag kan stadig lykkes, men ser anderledes ud.

I strategioplægget, der præsenteres til generalforsamlingen, er der lagt op

til en satsning, hvor flere menigheder går sammen i en større kampagne.

Detaljerne er ikke på plads, men vi ønsker at involvere flere menigheder

og prædikanter, og sammen med menigheder, der er villige til at prøve en

anderledes tilgang, vil vi klæde ‘offentlige møder’ i nye klæder.

Vi forestiller os, at flere af kirkens afdelinger er involveret og vil forsøge

at involvere medieafdelingen, som man med succes har gjort andre steder i

vores division. Her har man lykkedes med at kombinere møder på et offent-

lig sted, som man samtidig har streamet ud til lokalområdet på nettet.

Mission er ikke altid lig med mange penge, men meget tiere villige hænder

og gode kontakter, man kan invitere. Derfor forventer vi med en god årsmø-

degave, at der også kan blive råd til andre fælles missionsaktiviteter senere.

Tak for en god gave til missionen.

I Korrespondanceskolen har vi i gennemsnit 13 kursusbreve, vi retter om

ugen. 13 kursusbreve, der fortjener tid og indlevelse, så kursisten i den

anden ende får svar, de kan bruge til noget. I Korrespondanceskolen er

vi glade for at kunne tilbyde kursister et studiemateriale, som kursisterne

afslappet kan gennemgå i det tempo, de ønsker. Vores kvartalslige nyheds-

brev ”Kontakt“ virker både som en påmindelse og inspiration til at tage fl ere

kurser. Kollekten den 4. juni vil hjælpe os med fortsat at kunne tilbyde vores

kurser gratis. Tak for din gave og tak til de af jer, der troligt deler indbydelser

ud rundt omkring i landet.

KOLLEKT – 2. APRIL

KOLLEKT – 7. MAJ

KOLLEKT – 4. JUNI

MenighedsskolerneTekst: Henrik Jørgensen / Foto: Svanevej Privatskole

Årsmødegaven 2016Tekst: Thomas Müller

KorrespondanceskolenTekst: Robert Sand

Aktivitetskalen

der

Det sker ...

APRIL02. Kollekt: Menighedsskolerne

01.-03. K-skole-weekend

Himmerlandsgården

03. Spejdernes generalforsamling

Odense

03.-04. Unionsbestyrelsesmøde

05. Adventnyt 02/april udkommer

13. Adventnytonline

18. Deadline Adventnyt 03/juni

21.-24. Bededagslejr Finderup

MAJ04.-08. Årsmøde og generalforsamling

Himmerlandsgården

07. Kollekt: Årsmødegaven

18. Adventnytonline

29. Unionsbestyrelsesmøde

29. Kursus i børne- og familie-

gudstjenester, sted oplyses

JUNI04. Kollekt: Korrespondanceskolen

06. Deadline Adventnyt 04/august

07. Adventnyt 03/juni udkommer

12. Unionsbestyrelsesmøde

15. Adventnytonline

26.-03. Børnelejr

Himmerlandsgården

www.adventist.dk/det-sker


35Kollekt og kalender

Som dreng elskede jeg at lege med magneter. Denne usynlige kraft, man kun-

ne gemme under et bord og få en kugle til at bevæge sig, gjorde mig helt

elektrisk. Senere blev jeg voksen og købte magnetlegetøj til mine børn og

opdagede, at jeg legede lige så meget med det, som de gjorde … eller skal jeg sige:

jeg var god til at lege med dem.

Jeg er altid fascineret, når jeg kommer til beretningen om Jesus, der rejser sig i

båden, truer ad stormen og befaler, at der skal være stille. Sikken magt og styrke,

sikken manifestation af guddommelig styrke. Disciplene er skrækslagne over

naturens kræfter, men Jesus takler situationen med ophøjet ro: Ti stille, hold inde!

Og Lukas skriver, at der blev blikstille.

Den kraft, Jesus besad, var den samme kraft, som rejste ham op påskemorgen.

Det var langt mere end magnetisme eller solenergi – det var Guds skaberkraft

manifesteret.

Den samme kraft bor i dig og mig! ”Men når Kristus er i jer, er legemet ganske

vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når

hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste

Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som

bor i jer“ (Rom 8,11).

Det var ikke blot en tilfældig kraft, der vækkede Jesus fra døden – ikke bare en

’den’, men en ’han’ – Helligånden, den tredje person i guddommen.

Paulus forsikrer os om, at Han også bor i os. Vi har adgang til den samme kraft,

som kunne stilne stormen og oprejse fra døden. Ved skabelsen får Eva og Adam

besked på at underlægge sig jorden og herske over naturen.

Nu er det ikke meningen, vi skal rende rundt og lege små troldmænd, men Gud

tilbyder dig i dag adgang til Helligånden og Helligåndens kraft. Så når vi kigger os

omkring på jorden og ser krige, ødelæggelser og katastrofer, er der ingen grund til

at blive mismodige – Guds kraft bor i dig.

Når vi ser udfordringen omkring os at gøre evangeliet kendt for vores nabo,

vores kollega eller bare vores egne børn, og udfordringen synes uovervindelig,

bør vi huske på, at hans ånd bor i os. I hans kraft er der intet, der kan holde os

tilbage – Hans usynlige kraft venter på at blive brugt: ”I er af Gud, kære børn, og

I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden“

(1 Joh 4,4).

Den samme kraftTekst: Thomas Müller / Illustration: thinkstockphotos.com

THOMAS MÜLLERFormand for Syvende

Dags Adventistkirken,

Danmark, og leder

af Dansk Bogforlag

samt Medie & Kom-

munikation.

BLIV FAST BIDRAGSYDER

• Gå ind på www.adra.dk > STØT >

Fast bidrag > udfyld skemaet – eller

• scan QR-koden med din mobil og

udfyld skemaet – eller

• send en e-mail på [email protected]

så sender vi et skema til dig – eller

• ring til os på 4558 7700.

GIV ET FAST BIDRAGVi er rigtig glade for de mange gaver, vi får fra vores trofaste givere.

Uden jeres hjælp kunne vi ikke støtte medmennesker, der er uretfær-

digt og urimeligt dårligere stillet end os. En rigtig god måde at støtte

på er at blive fast bidragsyder.

• Vi kan bedre planlægge, hvor meget vi kan sende videre til de

projekter, vi arbejder med.

• Du skal ikke huske på at give, men ved at du fast bidrager med

det, du kan overkomme.

FORMANDENS KLUMME

2016-02 Adventnyt

Documents