2013 06 Adventnyt

No

. 6 ju

ni 2

013

Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad

I dette nummer ...

Et frisk pust fra AfrikaOver 100 congolesiske adventister og deres venner satte hinanden stævne på Himmer-landsgården midt i april måned. Og det blev en dejlig weekend med åndelige møder, undervisning om familieliv, engagerende børneprogrammer og et overflødighedshorn af opløftende afrikanske sange.

Ind til hjertet hos det postmoderne menneskeNår vi giver Gud plads i vores hjerte, foran-dres vi, og glæde og taknemlighed ind-tager pladsen i stedet for ligegyldighed og egoisme. Det vil vi så gerne dele med andre. Men hvordan gør vi det i dag?

Vejen til et bæredygtigt livSom terapeut må jeg tænke mennesket som en helhed – af krop, sind og ånd, og med det menes, at alt i mennesket har værdi, og at man ikke kan adskille tingene enten i fysik eller sind eller ånd. Man må forstå sammenhængen.

08 12 20

Generalforsamling i Den danske Union

Adventnyt

Side 5-7

Adventnyt · No. 6 juni 2013

Xxxxxxa

Gennem sanserneDer er så meget fra Gud, som er ekstravagant på Guds egen vidunderlige måde. At jeg kan smage så mange forskellige dejlige ting. Og i det hele taget, at jeg kan vælge så mange forskellige madvarer, som kilde til det, som jeg har brug for.

At jeg kan mærke hans kærlighed igennem vindens bløde berøring af min hud eller som opfriskende blæst på mit ansigt og igennem mit hår. Når det føles rart at stå under bruse-ren, mærker jeg, at Gud har skabt mig med evnen til at nyde det behagelige.

Selve foråret er et festfyrværkeri af skønne sanseindtryk. Så mange blomster på en gang! Duften af grøde fra skov, mark, eng og den mere intense blomsterduft. Fuglene der synger, lyden af vinden i bladene på træerne, bække der klukker og havet til tider mildt skummende, andre gange voldsomt brusende.

Fem kanaler lige ind med Guds ekstravagance til mig!

Gennem HelligåndenHelligånden oversætter sanseindtrykkene, så jeg erfarer Guds overstrømmende kærlighed til mig. Helligånden åbner Bibelens ord for mig, så det viser mig overfloden fra Gud. Og Helligånden sætter hverdagslivets erfaringer ind i en højere sammenhæng.

Når jeg er kikset, er Jesus der med Guds nåde udover alle grænser (1 Tim 1,13-14). Når livet gør ondt, så kommer Jesus, og trøster mig i rigt mål (2 Kor 1,5).

Del detSådan fylder Gud os igen og igen med sin fylde. Og det på en måde, så det flyder over: ”Mit bæger er fyldt til overflod” (Sl 23,5). Denne overflod har vi fået, for at give den videre: ”For Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt” (2 Kor 9,7-8). Helt praktisk betyder det, at jo mere du giver videre, jo mere vil Gud give dig. Vejen til overflod både med praktiske ting og med åndelige ting er at dele. Så må Gud velsigne dig, idet du giver videre af den overflod, som han har givet dig!

Langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår

Af: Line Nielsen

Ko

ntakt in

form

ation

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · [email protected]

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788 (Spejder & Hjælpeaktion)

Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893 Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Ungdom & Sabbatsskole)

Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570

Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra DanmarkConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dkGeneralsekretær Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dkLeder: Sven Hagen Jensen

Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514 www.hasda.dkArkivleder: Preben Jalving

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 1121 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dkLeder: Kristine Voncina

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Line NielsenMedlem af redaktionen

[email protected]

Jeg sad i teltet til årsmødet og glædede mig over Bertil Wiklanders prædiken om overflod fra Gud til os. Jeg tænkte: Det vil jeg skrive om i lederen til Adventnyt. Også selvom det er alt ”for stort”. Gud selv beskriver overfloden fra ham som ubegribelig: ”Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20). Læs ordene igen og igen. Og bed Gud om, at han må vise dig, hvad han mener med dem – i dit liv!

MG

111

1

Når livet gør ondt, så kommer Jesus, og trøster mig i rigt mål.


03Indhold

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktør: Robert Svendsen+45 7568 [email protected]

Redaktion:Jens Christian BjørnskovAlexander Myrvold JensenPeter LarsenLine NielsenRobert Sand

Indhold04 Vi siger tillykke

05 Generalforsamling og årsmøde i Den Danske Union I Kristi Himmelfartsferien stævnede

adventister fra hele det danske rige mod Himmerlandsgården.

06 Årsmøde i ord og billeder

04 Landet Rundt04 Et frisk pust fra Afrika – fantastisk congolesisk weekend på Himmerlandsgården

10 50 års kirkejubilæum i Holstebro

14 Ellen G. White – en profet for vores tid?

16 Adventismen kom uventet – og så blev jeg også præst

18 Sabbatsskolelektiernes lange pilgrimsfærd Vi spørger Børge Schantz omkring sab-

batsskolen, og hvordan han selv er blevet forfatter til en studieserie.

20 Vejen til et bæredygtigt liv Vi besøger fysioterapeut og sundhedspæd-

agog Torben Nybo, som er aktuel med bogen ”En tænkebog – om vejen til et bæredygtigt liv”.

22 Bibelstudieguider til Lukasevangeliet

23 Nekrologer

24 Korrespondanceskolen når mennesker med Guds Ord

No. 6 juni 2013

08

20

05

16

No

. 6 ju

ni 2

013


I dette nummer ...




08 12 20


Adventnyt

Side 5-7

No. 6 juni 2013


I dette nummer ...




08 12 20


Adventnyt

Side 5-7

No. 6 juni 2013

Layout:Mediegruppen

Tryk:Strandbygaard Grafisk A/S

Oplag:2100 stk.

Ekspedition:Dansk BogforlagConcordiavej 16Postboks 15, 2850 Nærum+45 4558 [email protected]

Webudgave:www.adventist.dk

Lydudgave:+45 4558 [email protected]

Abonnementspriser:Norge + Island: 240,- (momsfrit)EU-lande: 300,- (inkl. moms)Øvrige udland: 300,- (momsfrit)

Forside:Foto: Generalforsamlingen, Himmerlandsgården Fotograf: Per Arild Struksnes

Deadline for næste nummer:03.06.2013 til [email protected]

12 Ind til hjertet hos det postmoderne menneske Når vi giver Gud plads i vores hjerte, forandres vi, og glæde og taknem-lighed indtager pladsen i stedet for ligegyldighed og egoisme.


04 Vi siger tillykkeT

illykke med

...

Børnevelsignelse

Dåb

Fødselsdag

Randers menighed havde den glæde sabbatten d 16. februar at have børnevelsignelse, da Pia og Dannie Dittmer fik deres to små piger, Mia og Marianne, velsignet.Vi ønsker dem Guds velsignelse.

John Pedersen

Dåb i HerningDer var glæde i Herning sabbatten den 6. april, da Martin Myrvold Jen-sen blev døbt og optaget i menig-heden. Skoleorkesteret med Martin selv på violin og en fyldt kirke var med til at sætte rammerne for en højtidsdag. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Sabbatten den 13. april dannede Slagelse Adventistkirke rammen om en dejlig begivenhed, idet Joachim Greisen sagde ja til sin frelser og lod sig døbe. Joachim var omgivet af familie, venner og menighed, der alle glædede sig sammen med ham. Vi byder Joachim velkommen i fami-lien og ønsker ham tillykke. Allan Falk

90 år

22. juni Karen Slot Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV

23. juni Poul Karlsen Søndergårdsvej 14 9750 Østervrå

85 år

2. juni Margit Jeppesen Hannedal 4, 2.tv. 2860 Søborg

80 år

15. juni Flora Veorika Lodshaven 13 3600 Frederikssund

75 år

4. juni Jørgen Visti Andersen Dalstrøget 8 4140 Borup

18. juni Vera Hansen Guldagervej 153 4640 Faxe

24. juni Lissi Olsen Mågevej 10-12 3390 Hundested

70 år

5. juni Yvonne Petersen Rådhusstræde 7 F 3550 Slangerup

10. juni Erik Flindt Tingstedparken 26 2660 Brøndby Strand

14. juni Leif Jægergaard Egevolden 8, 3. 2650 Hvidovre

27. juni Regin Dam Brekkuvegur 10 FO-47Eidi

30. juni Leif Hogne Hansen Tiliavej 32 4850 Stubbekøbing


05Generalforsamling og Årsmøde

Tekst: Jens Christian Bjørnskov / Robert SvendsenFoto: Per Arild Struksnes / Kasper Falk Struksnes / Harry Sættem / Robert Svendsen

Generalforsamling og årsmøde i Den Danske Union

I Kristi Himmelfartsferien stævnede adventister fra hele det danske rige mod Himmerlandsgården. Nogle som

delegerede, andre mere frit stillede som årsmødedeltagere. Onsdag eftermiddag trak ”det store ud-valg” i arbejdstøjet for at udpege med-lemmer til de 3 udvalg, der skulle arbejde under generalforsamlingen. Bestyrelsesud-valgets forslag til kirkens embedsmænd og Unionsbestyrelsen for den næste periode

gik glat igennem. Traditionen tro var det anderledes med Vedtægtsudvalgets og Forslagsudvalgets ideoplæg, hvor blot et enkelt ”forkert” ord kunne vælte forslaget og trække seancen i langdrag. Tålmodig-hed og humoristisk sans var igen værdiful-de egenskaber. Efter 14 forhandlingsmøder var der nået til enighed – på bedste demokratisk vis.

06


Generalforsamling og Årsmøde

ÅrsmøDET i ord og billeder

Det har været dejligt at se så mange unge i år. Det vil være skønt at se endnu flere til næste år. Husk at tilmelde jer UngMad. ANNikA THorTzeN, NærUM

Det har været dejligt at være med til møderne og opleve, hvordan folk taler

pænt til hinanden. Det viser, at vi har en rummelig kirke.

ANiTA THorTzeN, NærUM

Jens Christian Bjørnskov (medlem af redaktionsrådet) blev sendt ud i marken og spurgte fem årsmødedeltagere, hvad de synes er bedst ved årsmødet.


07Generalforsamling og Årsmøde

Det bedste er fællesskabet, der opstår, når man er så mange mennesker sammen.

HeNNiNg HesselbJerg, købeNHAvN

Jeg kunne især godt lide Henrik Jørgensens taler, fordi de sætter ord på nogle af de

problematikker, vi normalt ikke taler om. JAkob ANDerseN, AArHUs

Det har været spændende at følge med i diskussionen om vedtægtsændringerne og spørgsmålet om ordination. Det er med til at vise, hvilken vej Adventistkirken vil gå i fremtiden. CHrisTiAN gJesTHeDe, AArHUs

Årsmødet er også mere end general-forsamling og forhandlinger - for både store og små, ung og gammel

• Afdelingsrapporter • Bibelstudie • Bøger fra Dansk Bogforlag • Bøn • Børnemøder • Campingliv • Dåb • Familietræf • ”Farvel” til spejderledere og næstformand • Fællessang • Gensynsglæde • Grillfest • Gudstjeneste • Godt vejr • Hyggemusik • Hårdt arbejde • Indkøb hos Happy Hand • Kioskbesøg • Klatrevæg • Knus og klem • Korsang • Leg • Lovsang • Lækker vegetarisk mad • Madlavning • Morgenandagt • Morgenmotion • Oprydning • Opvask • Orkestermusik • Oversættelse • Regnvejr • Rengøring • Servering • Solosang • Te og kage • Tur til vandet • Udstillinger • Violinsolo • Åndelige møder – og til sidst et farvel og på gensyn.


Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Peter Eilertsen

Et frisk pust fra Afrika– fantastisk congolesisk weekend på Himmerlandsgården

08 Landet rundt

Det var et frisk pust fra Afrika, da over 100 congolesiske ad-ventister og deres venner satte hinanden stævne på Himmer-landsgården midt i april måned. Og det blev en dejlig weekend med åndelige møder, under-visning om familieliv, engager-ende børneprogrammer og et overflødighedshorn af opløf-tende afrikanske sange.

Initiativet blev taget i Viborg menig-hed til at samle de mange syvende-dagsadventister fra Congo, som er

kommet til Jylland som kvoteflygtninge. De bringer en åndelig arv og begejstring med sig fra hjemlandet eller flygtninge-lejrene, som de gerne vil dele med deres congolesiske netværk i Danmark. Med støtte fra KEHAP fonden og Adventistkir-ken kunne tre busser fra Sønderjylland, Nordvestjylland og Midtjylland fyldes med de ivrige deltagere, som fandt vej til

et enestående arrangement på Himmer-landsgården.

Guds ord og uforglemmelig sangSabbatsskole og gudstjeneste foregik på kinyarwanda ledet af dygtige congolesi-ske lærere og forkyndere. De mange børn havde deres egne programmer under ledelse af Birgith og Julian Gudmunds-son, Ingelis Jensen og Helga Nielsen og medhjælpere. Sangene fyldte meget. Sangbøger med tekst på det lokale sprog


Land

et run

dt

09Landet rundt

var lavet til anledningen. Grupperne fra Haderslev og Tønder førte an med specielle sangindslag. Vi glemmer sent Francines flotte stemme og levende mi-mik – og de øvrige sangkors melodiske stemmer. 23 specielle numre i alt. Det var en oplevelse.

Familien i fokusJackeline Hansen (Rwanda) fra Kristen Integrations Tjeneste (KIT) var også med som tolk og underviser. Hun talte meget direkte om forholdet mellem mænd og kvinder og børneopdragelse. Hun havde bl.a. arrangeret et optrin med unge, der var kommet på afveje, og sendte forsamlingen ud i grupper for at komme med forslag til, hvordan vi fastholder vores unge og en høj kri-sten standard i vores familier.

Reaktionen var overvældende og rørende. Mænd sad med tårer i øjnene, kvinder rejste sig og talte om at lære børnene Guds vej. Det udviklede sig nærmest til et vidnesbyrdsmøde af den gode gamle slags. Det var noget, der rykkede, og som man bagefter talte begejstret om.

Begejstring og åndelighedEn tredjedel af deltagerne var skøns-mæssigt fra ikke-adventist hjem. Nogle af dem kommer i vores menigheder. Andre var med for første gang. Ca. halvdelen af deltagerne var børn og teenagere. Alle var glade. Et ord, som dukker op igen og igen fra tilbagemel-dingerne på stævnet, er ’fantastisk’. Den professionelle fotograf fra København, som var inviteret med, takkede flere

gange, fordi han fik lov at komme. Der er et utroligt potentiale i arbejdet med og for nydanske afrikanske syvende-dagsadventister. Deres begejstring og åndelighed er smittende – og de er ikke bange for at dele deres tro med deres ’egne’. I sandhed et frisk pust fra Afrika.


10 Landet rundtLan

det ru

nd

t

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

50 års kirkejubilæum i Holstebro

Efter nogle velbesøgte møder af Jens Madsen og senere Hagen Jensen på Postgården i Holste-

bro sidst i 50’erne var 20 nye trosfæller blevet føjet til menigheden, heriblandt unge familier med børn. På den bag-grund intensiveredes ønsket om at få sin egen kirke. Grunden på Platanvej blev sikret i 1959, en indsamling blev sat i værk og på en frostklar sabbat i årets før-ste måned i 1963 kunne unionsforman-den, Alf Lohne, holde indvielsestalen. Ca. 200 mennesker fra nær og fjern var mødt frem og fyldte kirken til briste-punktet. Medlemstallet var 35.

Kirkejubilæet 50 år senere blev lidt mere ydmygt i form af antal fremmødte gæster og honoratiores. Men igen var kirken fyldt, denne gang med naboer, tidligere præster og medlemmer og venner af me-nigheden foruden de faste kirkegængere. Medlemstallet er stadigvæk 35. Tidligere forstander og ivrig lægprædikant, Hans

Langhoff, var den eneste tilbage fra kirkens indvielse.

Jubilæumsprædikenen blev holdt af kirkens præst, Sven Hagen Jensen, med udgangspunkt i Joh 18,1.2, hvor Getsemane Have omtales som et fast mødested for Jesus og hans disciple og som sådan satte rammerne for fremtidi-ge forsamlingssteder og kirkebygninger. I appellen blev fokus rettet mod gensynet og mødet med Jesus ansigt til ansigt på det himmelske mødested.

Den efterfølgende sammenkomst blev holdt i Ringgårdens Gildesal, hvor der foruden det velsmagende festmåltid, som var tilvejebragt af Lille Nørlund menighed, blev anledning til at mindes personlige oplevelser og begivenheder gennem de 50 år og før. Gunnar Asholm kunne huske helt tilbage til november 1946, hvor han dengang som ung bibe-larbejder første gang besøgte Holstebro

menighed i bønneugen for så år senere at vende tilbage mange gange og som præst sidst i 70’erne, inden han blev forstander for Korrespondanceskolen. Elinor Larsen mindedes mange gode år både som præstefrue og ivrig kolportør i området og genkaldte sig dyrebare personer, som vi nu savner. Sonja Bäck-ström huskede tiden, da hun og hendes mand kom fra et aktivt liv i Frelsens Hær og tilsluttede sig menigheden og gav nyt liv til søndagsskole- og børnearbejdet. Sven Hagen Jensen så tilbage til sin tid, da han blev døbt og optaget i Holstebro menighed og senere kom på besøg som konferensens ungdoms- og spejderleder.

Det blev en god dag med gode minder. Et nyt skilt og en ny postkasse foran kir-ken fortæller dog, at Holstebro menig-hed ikke lever i fortiden, men ønsker at åbne dørene for nye venner og spille en aktiv rolle i forkyndelsen af Adventbud-skabet for vores tid.

Det blev en dejlig dag, sabbatten den 20. april, selvom vi havde taget fejl af datoen. Det var nemlig den 12. januar, at Advent-kirken i Holstebro blev indviet ifølge referatet fra Adventnyt.


Vejlefjordskolen · 8721 DaugårdTlf. 75895202 · Mail: [email protected]

www.vejlefjordskolen.dk

11Annoncer

Koncert i VejlefjordkirkenFredag den 14. juni kl. 19.30

Varieret program med unge musikere og sangere,der synger klassisk musik og smukke musicalsoli.

Inger Kjartansdottir, Johanne og Sofie Mølvig Johannsen samt Zacahrias Daescu synger, Rebecca Storgaard spiller violin og

Carsten Thomsen spiller orgel og klaver.

Sabbatten den 15. juni kl. 11.00Nadvergudstjeneste. Lasse Bech prædiker.

Kor4 medvirker.

Vejlefjordskolen søger lærerpr. 1. august 2013

Vejlefjordskolen er Adventistkirkens eneste danske efterskole og gymnasium, smukt beliggende ved Daugård ned til Vejle Fjord. Skolen blev grundlagt i 1890, fik sin nuværende placering i 1930 og rummer i dag børnehave, SFO, grundskole, efterskole og gymnasium med i alt 460 elever og 80 medarbejde-re. Skolen lægger vægt på en god faglig undervisning inden for rammerne af Adventistkirkens kristne værdier, som rummes i skolens logo: Hjerte, hånd, hoved.

Da vi skal oprette en ekstra klasse næste skoleår, har vi brug for en lærer, der kan undervise i bl.a. dansk, matematik og musik. Når det gælder musik, øn-sker vi en opgradering af dette område i forhold til vores efterskole, hvorfor en vis aktivitet uden for den almindelige undervisningstid må påregnes.

Vi forventer, at du: • er uddannet lærer• er engageret og kan inspirere de unge mennesker• brænder for de kristne værdier – og for musik• er fleksibel og kan indgå i kollegialt samarbejdeHvis ovenstående passer på dig, er Vejlefjordskolen stedet for dig.

Vi kan tilbyde:• engagerede kolleger• glade og motiverede elever• medindflydelse på skolens hverdag• en skole i udviklingLøn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist: fredag den 7. juni 2013.Yderligere oplysninger: Se hjemmesiden eller kontakt rektor Holger Daugaard eller afdelingsinspektør Lise Nielsen.

Plejecentret SøndervangRådhusvej 1 · 4640 Faxe

Tlf. 56 76 16 00 · Fax. 56 76 16 10

Plejecentret søndervang søger

rengøringsassistent

Søndervang er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Faxe Kommu-ne. Siden opstarten i 1976 har vi nydt glæde af tætte bånd til Syvende Dags Adventistkir-ken. Vi har som mål at sikre et trygt og ven-ligt miljø til vores beboere i 31 plejeboliger, 2 aflastningsboliger og 20 ældreboliger. For få år siden gennemgik Søndervang en større ombygning, som gør, at centret fremtræder lyst og moderne.

På Søndervang har vi fra 1. august 2013 brug for en rengøringsassistent i en fast stilling. Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer om ugen og er hovedsageligt målrettet plejecentret.

Vi forventer, at du:• har erfaring med rengøring• tager ansvar for dit arbejdsområde• tager hensyn til kollegaer og beboere• får noget fra hånden• bliver en opmuntring for de beboere, du kommer i kontakt med.

Ønsker du mere information, kan du kontakte centerleder Lennart Christiansen (5676 1616 / 2172 9767 / [email protected])

Ansøgningsfristen er mandag d. 10. juni kl. 12.00. Jobsamtale vil finde sted i uge 25.Skriftlig ansøgning ønsket mailet til [email protected].

Har du ikke mail, kan du sende til: Plejecentret Søndervang, Rådhusvej 1, 4640 Faxe, Att: Lennart Christiansen.


12 Inspiration

Ind til hjertet hos det postmoderne menneske

Når vi tænker tilbage, kan vi sikkert huske, at det for år tilbage var endnu vanskeligere at tale med

mennesker om Gud. De var videnskabstro-ende, og alt, hvad der ikke kunne bevises, blev afvist. Hvis man ville tale med folk om tro eller religion, rystede de nærmest på hovedet eller smilede medlidende over, at man kunne være så naiv at tro på noget så utroværdigt. Der skulle mod til at bekende sig til Jesus. Men når man virkelig fandt nogle, der interesserede sig for troen, så bestemte de sig ret hurtigt for at gøre alvor af deres afgørelse.

Verden i forandringI dag er det anderledes. Vi lever i postmo-derne tid. Mennesker er ikke så videnskab-stro mere, fordi meget af det, som de har stolet på, har svigtet. De er bange for krig. Familietrygheden er borte, skilsmisserne hober sig op, vi har stigende kriminalitet og en finanskrise. Ledende politikere har svært ved at se vejen frem. Sikkerheden er simpelthen forbi. Derfor er mennesker ikke længere så afvisende over for religion, men de tvivler på alt. Folk ler ikke af kristne, som indrømmer, at de er praktiserende kristne. Man kan i dag faktisk tro på de mest mærkelige ting, uden at folk undrer sig. Overtroen har højkonjunktur. Men det er også moderne at tale om sin tro. Mange skuesspillere, kunstnere, videnskabsmænd o.a. bekender sig i dag åbent til at tro på Gud, og folk beundrer dem i stedet for at le ad dem. Nu skulle man så tro, at det er gyldne tider for at give vores vidnesbyrd. Da det

Når vi giver Gud plads i vores hjerte, forandres vi, og glæde og taknemlighed indtager pladsen i stedet for ligegyldighed og egoisme. Det vil vi så gerne dele med andre. Men hvordan gør vi det i dag, når de fleste mennesker ikke ved, hvad de skal stille op med Gud og Jesus?

Tekst: Lieselotte Petersen, Mölln menighed, Nordtyskland / Foto: Colourbox, Helmuth Kipper

ikke længere opfattes pinligt at bekende sig til at tro på Jesus, så skulle det betyde, at det er lettere at vinde folk til menigheden. Når vores menigheder alligevel ikke vokser, men tværtimod bliver mindre, ligger skylden så ikke hos os? Der er imidlertid endnu et problem. De fleste mennesker interesserer sig ikke for trospunkter, eller hvorfor vi udskiller os fra de andre trossamfund. Vi adventister har nok lidt svært ved at erkende det. Vi mener, vi skal bringe mennesker de Tre Engles Bud-skaber, forklare dem sabbatten eller advare dem mod antikrist o.s.v. Det er altsammen vigtige budskaber, og hos mennesker med en kristen indstilling finder vi sikkert også villige tilhørere.

Brug for nogen der forstårI vores menighed har vi et ægtepar, som ikke er adventister, men de kommer trofast og tager del i gudstjenesten. Da jeg holdt denne prædiken, kom manden hen til mig efterfølgende og sagde: ”Nu vil jeg i hvert fald høre om de englebudskaber, det har jeg aldrig hørt om før”. Han er kristen, og vi kan være sikre på, at han interesserer sig for det. Før kunne vi komme med disse budskaber. Da var folk kristne. - Da jeg gik i skole, begyndte inspektøren dagen med en andagt for hele skolen. Det er nærmest utænkeligt i dag, undtagen selvfølgelig i de kristne skoler. - Men i dag ved folk jo næsten ingenting om Jesus. Da kan vi ikke begynde med disse emner, og jeg har ople-vet mange i vores samfund, der ikke forstår det, og dermed støder folk væk. En sagde: ”Kristus skal vi ikke forkynde, det er ikke

vores opgave, det gør jo de andre trossam-fund”. Eller som jeg også hørte fornylig. Det drejede sig om sabbatten. ”Jeg har nu fortalt dem det hele om sabbatten, hvad de gør med det er ikke længere min sag. Jeg har i hvert fald gjort min pligt”. Vi skal give mennesker budskabet om Jesus. Folk i dag er så usikre, fulde af angst for fremtiden. Det, de har brug for, er no-gen, der forstår dem, og som kan fortælle, hvilken fast grund de selv har fundet i Kristus. Kristus interesserer sig for hvert enkelt menneske, som han har givet sit liv for. Mennesker sulter efter sikkerhed, efter noget, de kan have tillid til. De behøver mennesker, der kan lytte til dem og tilbyde dem venskab. Senere kan venskabet føre til også at kunne fortælle om Jesus, som kan give dem den tryghed, de længes efter. Den grundvold må mennesker have, før vi kan give dem vores specielle budskaber.

Din egen historie i øjenhøjdeKristne, som har gjort erfaringer med post-moderne mennesker, har erkendt, at de for det meste ikke interesserer sig for påbud og forbud i Bibelen, men mere for historier, beretninger og lignelser, og de vil hellere lære af dem. Når vi læser, hvordan Jesus un-derviste, så var det jo også gennem lignelser, det forstod de meget bedre. Ligeledes hører mennesker i dag begejstret efter, når vi for-tæller dem vores egne troserfaringer. Før i tiden underviste vi mere, og folk kendte os for, at vi vidste god besked med Bibelen. Vi havde også den ærgerrighed, at vi skulle kunne svare på alle indvendinger og spørgsmål, som folk kom med. Jeg er


13Inspiration

sikker på, at en hel del mennesker har fun-det vejen til menigheden på grund af vores overbevisende argumenter, og vi tror ofte, at det i dag også er vejen. Men postmoderne mennesker er anderledes. Argumenter og beviser overbeviser dem ikke længere, og de interesserer sig heller ikke for dem. De er skeptiske og sætter spørgsmålstegn ved alt, også selv om vi mener, at vores argumenter er overbevisende. Det mærkelige er, at man lettere vinder deres tillid, hvis man indrømmer, at man ikke ved alt og siger, at det vil jeg undersøge en ekstra gang. Og man indrømmer, at man også selv har spørgsmål og heller ikke selv forstår alt i Bibelen. Postmoderne menne-sker bryder sig ikke om, at man stiller sig over dem med vores viden. Man vinder bedre deres interesse, hvis vi stiller os på samme trin med dem, altså i øjenhøjde.

Kristus er måletAlligevel beundrer de ofte kristne, som har en fast tro, og ville egentlig også gerne eje den, men vi skal give dem tid til det. De er allergiske over for pres. Vi skal lære at lytte til deres sorger, problemer og usikkerheder. Det er vigtigt, at vi opbygger et tillidsfor-hold til dem. Med tiden vil de så være mere åbne for budskabet om Guds kærlighed. Men det kan godt vare længe. Det kan end-da ske, at de bestemmer sig for at tilhøre et andet trossamfund. Det er så en stor skuffelse for os, men det må være Guds sag. For os må det være vigtigt, at en ikke-troen-de har fundet vejen til Kristus, og med tiden kan Gud så bringe mere kundskab. Jeg tror, vi har erfaret, at vi må være grundfæstede i Kristus og selv have gjort vores erfaringer med ham for at kunne arbejde med postmoderne og sekulære mennesker. De kan let kaste os ud af banen med deres modargumenter, tvivl, og sætten spørgsmål ved alt. Af samme grund er det derfor heller ikke sikkert, at alle troende er lige velegnede til at missionere blandt postmoderne mennesker.

Kirkens egne ungeAlle, som har børn og unge, ved, at de postmoderne tider også har stor indflydelse på dem. De tager ikke alt, hvad vi forklarer, for givet. De kommer også med deres tvivl og modargumenter og vanskelige spørgs-mål. De anerkender heller ikke de samme

grænser, som vi har respekteret. De udlever ofte deres tro helt anderledes, end vi gjorde, da vi var unge, så at vi nogle gange tænker: De forholder sig jo slet ikke til det at være syvendedagsadventister. – Men vi må ikke frakende dem deres tro. Tværtimod har jeg ofte oplevet, at de har et mere inderligt forhold til Jesus end jeg selv. De har mange dybe tanker, og jeg har virkelig lært en del af dem. Vi må derfor være tilbageholdende med vores formaninger overfor de unge, selv om vi også har lyst til at sige noget. Der findes en sætning, som man godt kunne tænke lidt over: ”Tal ikke så meget til dine børn om Gud, men tal mere med Gud om dine børn.” Vi må overgive dem i Guds hænder, ligesom de mennesker, vi gerne vil føre til

Jesus. Vi må bede til Gud om visdom, for at vi kan være de rigtige vejvisere, og helt vigtigt er det, at vi beder Gud om at bevare os i troen, så vi ikke rives med af andres tvivl og usikkerhed, sådan som det er sket for mange.

Vi kan være taknemlige for, at vi har troens gave, og må Gud give, at vi må forblive tro til enden. Og når Jesus kommer igen, er der måske mennesker, der vil kunne sige til os: Du var for mig en vejviser til Kristus.

Det ville jeg ønske.

Uddrag af en prædiken i Vejle Adventkirke august 2012.


14 Kirke & Tro

I Bibelen kan man finde mere end 20 specielle åndelige gaver nævnt, og spe-cielt lægges der vægt på, at i pionerar-

bejdet var nådegaver som apostle, hyrder, lærere og profeter nødvendige ved etable-ringen af nye menigheder i nye kulturer. De første kristne missionærer havde ikke det Nye Testamente nedskrevet. De måtte forkynde Kristus og evangeliet på basis af det Gamle Testamente som den inspirere-de autoritet. Profetiens gave var krævet, for at apostlene kunne fortolke og udlede den kristne lære fra denne kilde.

reform i modvindEfter skuffelsen i 1844 var der måske 100.000 troende, som rystede den negative erfaring af sig og gik tilbage til deres vante kirkegang. Imidlertid var der små grupper af ”skuffede”, der fortsatte med at mødes og intenst studerede Guds Ord. De var nogenlunde enige i deres overbevisninger om de sidste tider og fandt, som tiden gik, frem til sabbatshelligholdelse. Men på andre punkter oplevede man ofte skarp debat om andre trospunkter. Selvudpegede prædikanter nægtede at arbejde sammen med de ansvarlige ledere, idet de hævdede, at de havde frihed til at forkynde, hvad de ville, hvor de ville, til hvem de ville og døbe dem, som tog imod. Splittelsen lovede ikke godt for en fremtidig kristen reformbevægelse.

Den gruppe, som vi regner som de egent-lige adventistpionerer, havde indsigtsfulde folk, der tjente som apostle, hyrder og lærere, nådegaver som var nødvendige for

Ellen G. White – en profet for vores tid?

Tekst: Børge Schantz / Foto: Wikimedia Commons

Ved kristendommens første udbredelse, en halv snes år efter korsfæstelsen, blev der gjort en massiv evangeliseringsindsats i forskellige lande både blandt jøder og hedninger. I Apostlenes Gerninger nævnes det, at åndens gaver var medvirkende.

ordets forkyndelse, fortolkning og om-sorgen for medtroende. I splittelseskrisen modtog en ung kvinde, Ellen Harmon, i 1844 den påkrævede profetiske nådegave og fik i syner og drømme ikke alene en enestående indflydelse på de banebryden-de gruppers normalisering, men hendes råd og vejledninger blev også bestemmen-de for samfundets første 50 års historie.

I adventisternes forståelse fik Ellen G. Harmon (1827-1915) profetiens gave. Hun blev gift med James White og er nu kendt som Ellen G. White. Hun blev sammen med andre pionerer, som Joseph Bates, J. N. Andrews, Joshua Himes, Charles Fitch og Frederick Wheeler, regnet for at være medstifter af syvendedagsadventisternes verdensbevægelse.

Ellen G. White fik over en årrække på 70 år over 2.000 syner. Hun rejste ikke alene i Amerika, men også i Europa og Australien. Hendes forfattervirksomhed omfatter over 5.000 artikler, 55 bøger samt en omfatten-de korrespondance. I sit profetiske kald fungerede hun til sin død som rådgiver, iværksætter, prædikant og skribent. Hun tog fat på ikke alene teologiske og religiøse emner, men også emner indenfor det kristne liv, sundhed, uddannelse, admini-stration, mission m.v.

De første adventisters indgående bibelstu-dier førte til opdagelsen af kendetegnene på Guds sidste menighed, der vil stå op imod det store frafald. Kendetegnene indbefatter foruden at holde fast ved Guds

bud også Jesu vidnesbyrd (Åb 12,19), som i Åb 19,10 udlægges som ”profetiens ånd.” På denne måde er Ellen G. Whites 70 års profetiske virke blevet til et særkende på Guds sidste menighed1.

økumeniske problemer med en moderne profet I min mangeårige tjeneste i kirken som prædikant, evangelist og lærer på fire kon-tinenter, har der været situationer, hvor jeg har været udsat for beskyldninger om, at adventistkirkens lære er kultisk. Uden tvivl skyldes de mulige misforståelser, at Ellen G. Whites rolle i vores kirke til tider er blevet sat på en ”hellig” piedestal på højde med de bibelske profeter.

Den kendsgerning, at adventister har den profetiske gave med navnet Ellen G. White tilknyttet som punkt nr. 18 af de 28 trospunkter, har gjort, at kirkesamfundet af nogle bliver betragtet som ikke værende helt rene evangeliske kristne. Nævnes skal, at afdøde professor Johs. Aagaard i ”Hånd-bogen i Verdens Religioner” (1982) anbragte adventisterne sammen med mormonerne og Jehovas Vidner under overskriften ”An-dre Samfund med kristelig baggrund”2.

Divergerende trospunkter, som f.eks. sab-batten, spiselovene fra Gamle Testamente, læren om den betingede udødelighed og forkastelse af helvedeslæren er modstræ-bende blevet billiget, da de kan påvises uden alt for komplicerede fortolkninger. Det er Profetiens Ånd, der er anstødsste-nen.


15Kirke & Tro

Inspireret eller illumineretI min doktorafhandling, om udviklingen af syvendedagsadventisternes missionsteorier, skrev jeg bl.a. 280 sider om missionsteorier, som de er fundet i Ellen G. Whites skrifter. Hun skrev og gav indgående råd om bl.a. kirkens missionsansvar, kaldet til tjeneste, finansieringen af opgaven, motiver for mission, missionen i vores eskatologi, den kulturelle forståelse samt frelse for dem, som ikke havde hørt evangeliet.3

Min Doktorvater, nu afdøde Dr. Arthur F. Glasser, var presbyterianer og vel nok en af tidens bedste missionsteologer. Han måtte for at bedømme og anbefale min afhand-ling tage stilling til alt, hvad jeg havde skrevet. Til min overraskelse og glæde satte han sig med stor interesse ind i, hvad Ellen G. White havde forfattet om emnet.

Han vidste, at Ellen G. White kun havde få års skolegang og blev imponeret over den indsigt hendes observationer om fremmed-missionen og de råd og anvisninger, hun gav. Mange var skrevet flere år før missiolo-gien som videnskab blev et fagområde på kristne universiteter og seminarer.

Under én af vores mange samtaler om afhandlingen spurgte Dr. Glasser, om jeg ville anerkende at bruge ordet illumineret i stedet for inspireret om Ellen G. Whites om-fattende litterære produktion. Dr. Glasser, som teolog, forbeholdt ordet inspiration til Bibelens forfattere. Om skrifterne fra Martin Luther, John Calvin, Ulrich Zwingli og John Wesley og andre reformatorer valgte han at bruge ordet illumineret. Det var for mig en uforudset anerkendelse af Ellen G. Whites virke. Men også et interessant – men problematisk – forsøg på en gradbøjning af Helligåndens virke på menighed og mennesker.

I denne forbindelse må vi lægge vægt på, at Ellen G. White aldrig brugte profettitlen om sig selv4. Hun hævdede ikke, at hun var fejlfri5 og nægtede, at hendes skrifter skulle bruges som bevisførelse i historiske eller kronologiske spørgsmål6. Hendes skrifter var ikke i en stil, der kunne fortolkes som guddommelige befalinger, men mere som overtalende argumenter7, og hun taler om en fremtidig nødvendighed i at opdatere

læresætninger, når Herren åbenbarer nyt lys8.

Profetgaven i moderne kirkerNådegaverne i det Nye Testamente er en guddommelig aktivitet, som selv post-moderne kristne i dag lægger vægt på. Den karismatiske vækkelse (mest synlig i pinsebevægelsen) havde en nystart omkring år 1900. I dag regner man med, at blandt de 600 millioner af verdens kristne (25%), fordelt på de 44.000 kirkesamfund og sek-ter, som kalder sig selv for karismatiske eller neokarismatiske, lægges der også vægt på bibelske nådegaver9. Profetgaven er natur-ligvis inkluderet blandt nådegaverne.

Interessant er det også, at man i dag blandt nogle forskere, som studerer Martin Luthers liv og forfatterskab, tillægger ham den profetiske gave. Man lægger vægt på tre op-fattelser af reformatoren – profeten, læreren og helten – som reflekterede behovene i det samfund og den kirke, hvis grundlægger han blev. Luther bliver sammenlignet med de bibelske profeter som Elias, Enok og Johannes, specielt for hans udfordring af pavemagten10. Adventisterne er ikke alene om at hævde, at profetiens gave er for Guds menighed i alle slægter. Åndens gaver som apostle, lærere og profeter skal ideelt til alle tider være til stede i et balanceret mål i kirken.

De kendes på deres frugter Ellen G. White udøvede ikke alene en

enestående indflydelse i kirkens spæde be-gyndelse. I pionerernes omfattende proces som reformbevægelse blandt kristne kirker og med et senere verdensomspændende missionsvirke, udrustede Gud et af dens medlemmer, Ellen G. White, med den pro-fetiske gave. I bibelsk forståelse bestod hen-des gerning mere i rådgivning, tilrettevis-ninger og opmuntringer end i forudsigelser. Og indflydelsen fra hendes virke udfylder til stadighed en betydningsfuld rolle for vores kirke og dens mission.

Hvad den enkelte så end mener om betyd-ningen af profetiens ånd i adventbevægel-sen, så må man godtage, at uden Ellen G. Whites indflydelse ville vi ikke, i kirkens 150 års stiftelsesjubilæum, have opnået at være en global kirke med et veludviklet sundheds-, skole- og velfærdsprogram ba-seret på et menighedsliv bygget på bibelske principper.

Noter:1 Sådan tror vi…,Dansk Bogforlag 1992 siderne 189-2022 Johs. Aagaard, Håndbog i Verdens Religioner, Politikens Forlag 1982, side2 128 -1303 Børge Schantz, Development of Seventh-Day Adventist Missionary Thought, 1983, siderne 447 -727.

4 Ellen G. White, Selected Messages, Book 1, p. 325 Ellen G. White, Selected Messages, Book 1, pp 415 6 W.C. White, http://www.whiteestate.org/vault/Eastman.html

7 Ellen G. White, http://www.andrews.edu/~jmoon/Docu-ments/GSEM_534/Class_outline/04.pdf

8 Ellen G. White, Selected Messages, Book 1, pp 415 og 379 Todd M. Johnson, International Bulletin of Missionary

Research, January 2013, side 33. 10 http://www.vision.org/visionmedia/article.aspx?id=269


16 Portræt

Adventismen kom uventet – og så blev jeg også præst25 år gammel begynder der at ske store ting i Rolands liv. Han og Magdeline kommer hjem fra Grønland og skal finde et sted at bo på Sjælland. De lejer sig ind hos en enlig mand. Som en del af huslejen ønsker manden at spise en del af sine måltider hos det unge par.

Roland, hvordan mødte du

syvendedagsadventisterne?

Ja, siger Roland med et smil, Gud vidste, hvordan jeg skulle have det. Jeg havde bemærket, at vores udlejer tit levnede noget af kødet, og en dag kunne jeg ikke dy mig, men sagde til ham, at jeg synes, at han var noget kræsen… Så gik han ind på sit værelse efter sin bibel, og smækkede den bogstaveligt talt op på bordet med fingeren pegende på 3 Mos 11 – ”Der står det” – sagde han. Faktisk ”prædikede” han ikke udover det. Der var ikke noget pres. Blot dette ene faktuelle svar på mit spørgsmål. Magdaline og jeg begyndte selv at læse på det. Vi havde i øvrigt også bemærket, at han hver lørdag var pænere klædt på, og at han cyklede væk. Vi vidste ikke, at det var Syven-de dags Adventistkirken, han kørte til. Senere kom han en dag og sagde til mig: ”Tillykke med dine forældre”. Jeg anede ikke, hvad det handlede om, men sagde bare tak. Først senere fandt jeg ud af, at de var blevet døbt som syvendedagsadven-tister. Vi anede intet om, at både de og vi havde en begyndende kontakt til Adventist-kirken.

roland og magdeline studerede selvEn dag var vi på besøg hos mine forældre, og en for os ældre herre sad i sofaen. Det var Caleb Andreasen. Han fløj heller ikke på nogen måde i flæsket på os… Men vi ville nu gerne vide noget mere. Caleb kom så hos os en dag og lånte os en lysbilled- serie af Alf Lohne inklusiv et manuskript. Det var den ideelle måde for os at lære

mere på. Vi kunne høre og læse selv – og nogle af afsnittene hørte vi faktisk en hel del gange. I første omgang havde jeg f.eks. svært ved at gribe sabbatten. Men så en dag så vi lysbilledserien om påsken, og så tænkte jeg bare: ”det er da det”. Jeg kunne pludselig se, at Jesus hvilede sabbatten over efter korsfæ-stelsen – så selvfølgelig var det lørdag, som var sabbat.

Var der udfordringer ved at blive adventist?

Det var sådan set ikke svært at tage be-slutningen, da vi først havde tingene ”på plads”, for vi følte, at det så var Adventist-kirken, vi hørte hjemme i. Men rent prak-tisk betød det, at jeg ikke kunne fortsætte med mit job i forretning, for der var jo også åbent om sabbatten. Da jeg sagde det til min arbejdsgiver og kolleger, så blev jeg faktisk hånet for min beslutning. Men det var kun kortvarigt, der var nemlig kun 1 uges opsigelse den gang. Vi havde på det tidspunkt 3 børn og kun min indtægt. Men vi havde hørt om en mand på Kyndelbyværket i Nordsjælland, som var blevet syvendedagsadventist, som Gud havde hjulpet med at finde et nyt job. Det blev til inspiration for os, og et løfte vi bad om, at Gud også måtte opfylde for os. Og faktisk gik der kun fire dage inden jeg fandt et nyt job som arbejdsmand på fabrik.

Velsignelser ved at følge GudMen 3 mdr. efter jeg var begyndt på det nye job, sagde chefen til mig, at han gerne ville,

at jeg blev driftsleder. Det var jeg nu lige lidt betænkelig ved, for det ville nemlig også be-tyde arbejde om sabbatten. Det sagde jeg til ham. Men han sagde til mig, at som drifts-leder måtte jeg bestemme arbejdstiden, så det mente han, ikke var noget problem. Så jeg tog imod stillingen og spurgte folkene, hvad de ville sige til at møde lidt før og være der lidt længere de 5 dage i ugen, og så have en længere weekend. Det var de med på. Det, følte jeg virkelig, var Guds velsignelse. Jeg oplevede også hans konkrete velsig-nelse i forhold til at betale tiende. Vi fik løn en gang om ugen, og indenfor det første år havde jeg nogen gange syntes, at det var lidt svært at få pengene til at slå til. En gang skulle Magdeline købe tøj til børnene – og jeg måtte sige til hende, at jeg først kunne gi’ hende penge ugen efter. ”Har du betalt tienden,” spurgte hun. Nej, det havde jeg ikke. Jeg måtte fortælle hende, at det havde knebet med pengene, så jeg havde tænkt at vente til ugen efter. ”Det er derfor,” sagde hun. Og så besluttede vi, at Gud fremover skulle ha’ tiende først. Og derefter har vi faktisk aldrig manglet noget. Jeg tror også, at Gud har velsignet os i at lægge et budget og følge det.

Hvordan gik det med dit menigheds-

engagement?

Efter at vi havde været adventister i 3 år, flyt-tede vi til Nordjylland i forbindelse med, at min virksomhed flyttede. Vi begyndte at komme i Øster Vrå menighed, og det blev til stor velsignelse for os, og vi voksede selv

Tekst og foto: Line Nielsen


17Portræt

åndeligt. Menigheden tog utrolig kærligt imod os. Der var stort set ikke en sabbat, hvor vi ikke blev inviteret hjem til nogen. Vi blev også involveret med forskellige opgaver i menigheden. Da jeg var ca. 35 år spurgte de, om jeg ville være forstander. Det ville jeg godt, men med ønske om, at Poul Karlsen fortsatte som forstander sammen med mig, så jeg kunne lære det. Han lærte mig blandt andet, hvordan man besøger andre i deres hjem. Omsorgen for menighedsmedlem-mer. Noget som jeg også i dag sætter utrolig meget pris på.

Hvordan gik det så til, at du blev præst?

Det havde faktisk været en drøm i mig, lige fra vi blev adventister, at jeg gerne ville fortælle grønlænderne om Jesus. Magdaline har jo grønlandske aner, så jeg tænkte, at det ville være en åbning. Men der begyndte faktisk først at ske noget, da jeg var omkring 50 år. Da kom vi til Grønland, fordi jeg fik mulighed for en lederstilling i en virksom-hed der. Anker Kjøller med familie havde været der i en årrække, men stod nu for at skulle hjem til Danmark. De rejste, efter vi havde været der i ½ år. Vestnordisk Union spurgte os da, om vi ville bo i kirken og tage ansvar for menigheden, hvilket vi sagde ja til. På deltid. De første 3-4 år var det på deltid – men det blev for meget både at passe mit leder-

job og menigheden. Så det førte til, at jeg blev fuldtids for adventistkirken og sagde mit job fra. Tiden på Grønland var en rigtig god tid, vi fik bl.a rigtig gode kontakter med de andre evangeliske kirkesamfund deroppe. Vi holdt fælles møder, vi bad sammen og styrkede hinanden i de udfor-dringer Grønland byder på. Jeg var ca. 58 år, da vi vendte tilbage til Nordjylland. Da viste det sig, at man stod uden præst i Nordjylland for et år, og Unionen spurgte mig, om jeg ville tage det år. Jeg sagde ja til det, og i løbet af året kom så forespørgslen, om jeg ville fortsætte – hvilket jeg også sagde ja til. Det var med en stor fornemmelse af ydmyghed, at jeg gik ind i dette, og det har været en stor støtte at mærke opbakningen fra mine præstekolle-ger.

Hvad brænder du for i din præstegerning?

Det er rigtig meget det at være ude ved mennesker og at følge deres udvikling fra at være lidt troende til at blive omvendt. F.eks. var der en mand, som havde haft et rigtig svært liv, og som sled både fysisk og psykisk. Han kendte syvendedagsadventi-sterne som ung og blev så døbt i sine senere år. Det var en stor og lykkelig dag for ham. Men han blev dårlig igen, og jeg besøgte ham dagen før han døde på sygehuset. Da sagde han til mig: ”Af nåde er jeg frelst,” og jeg tænkte, at det er jo det, det handler om.

At mennesker tager imod Guds nåde i deres liv midt i alt det, der er svært.

Roland, du virker så frisk og ungdommelig

– hvordan har du det med unge mennesker?

Uha, jeg passer meget på ikke at tro, at jeg er ung … men jeg kan vældig godt li’ kontakten med unge. Også at være mentor for nogle af vores unge, der har valgt ”et-år-for-Herren” og dem, der vil være præster. Det udfordrer mig, fordi jeg hele tiden skal fylde på mig selv for at kunne give noget videre til dem.

Hvordan bliver du selv fyldt op?

Rigtig meget igennem min andagt om formiddagen, hvor jeg forbereder dagen og lægger alt frem for Gud. Det er der, at jeg ransager mig selv, og overgiver mig til Gud, så det er ham, der bestemmer. Jeg mærker ofte, at jeg ikke kommer uventet eller ”i vejen”, det er som om Gud åbner dørene.For mig fylder bøn også rigtig meget. Jeg har erfaret, at jo stærkere mit bønneliv er, jo stærkere bliver også min oplevelse af, at Gud har hørt mig, det giver en rigtig god dag.

Hvad tænker du om Adventistkirken i

Danmark i dag?

At det er vigtigt, at vi har øjnene åbne for tidernes tegn omkring os. Vi må for alt i verden ikke bare tænke, at det bliver nok meget værre endnu, før der sker noget … Vi må hver især være vågne, og lægge mærke til, at der faktisk sker ting, som er blevet for-udsagt. Hver eneste af os har en personlig gerning at gøre for at være beredt, når Jesus kommer igen. Og der er en opgave til os hver især med at lede andre til forståelsen af, at Jesus kommer snart igen.

Fakta om roland

Roland er i dag 73 år og arbejder stadig i det nordjyske, selvom han er gået på pension. Magdaline og Roland har guldbryllup i efteråret 2013. De har fået 5 børn, 8 børnebørn og et oldebarn.


18 Sabbatskolen

Det er kommet Adventnyt for øre, at omtalte bog ”Den Fremmede i dine Byer” er skrevet med henblik

på at skulle bruges som bibelstudiemate-riale i syvendedagsadventisternes sabbats-skoler på verdensplan. Jeg stiller Børge Schantz spørgsmål omkring sabbatsskolen, og hvordan han selv er blevet forfatter til en studieserie som i et kvartal i 2015 vil danne studiemateriale i adventisternes sabbatsko-ler globalt.

RS: Hvor kom egentlig idéen fra med

sabbatsskoler?

BS: Adventisternes første sabbatsskole blev holdt i 1852. Idéen kom fra metodisterne, som før gudstjenesten havde bibelstudier, såkaldte søndagsskoler. I syvendedagsad-ventisternes mere end 150 års historie har

der været en gradvis og enestående udvik-ling, så vi i dag har specielle programmer for alle aldersgrupper. Hovedhensigten med bibelstudiet er at undervise om Jesu Kristi evangelium i overensstemmelse med de Tre Englebudskaber. I denne ånd er tanken, at lektierne kan bidrage til at vinde nye troende globalt, uddanne yngre og ældre og fastholde dem i troen. Det sker ved at lægge vægt på troen og fællesskabet og ydermere gennem sabbatsskolegaverene, som går til missionen.

RS: Hvordan ser det så ud i dag med

sabbatsskoler globalt?

BS: I Syvende Dags Adventistkirken med sine 18 millioner medlemmer er der over 15 millioner voksne tilhængere og interes-serede som i 130.000 sabbatsskoler i 209

sabbatsskolelektiernes lange pilgrimsfærd

Tekst: Børge Schantz, Robert Svendsen / Foto: Doris Kjøller Svendsen

I en helsides artikel i ”Dagbladet”(Køge) med overskriften ”Missionærens lektiebog i millionoplag” skriver journalisten i det indledende afsnit: ”De fleste kan kun drømme om at få en bog ud i samme omfang som præsten og professoren Børge Schantz, der bor i Vemmedrup. Hans bog ”Den Fremmede i dine Byer” bliver trykt i 2,5 millioner eksemplarer og oversat til 82 sprog. Den skal nu studeres grundigt af op mod 15 millioner læsere, men det giver ikke forfatteren sved på panden.”

af verdens 238 lande, studerer det samme bibelske budskab. Det foregår på 900 sprog og dialekter og kræver, at voksenlektierne bliver trykt i et oplag på 2,5 millioner og oversættes til 82 forskellige sprog. Dertil må lægges de specielle lektier for børn og unge. Alt i alt regner man med, at sabbats-skolerne på verdensbasis ugentligt besøges af næsten 20 millioner mennesker. Et globalt bibelstudieprogram i kirker, der studerer det samme velforberedte bibelske emne, resulterer i en enestående følelse af samhørighed.

RS: Hvordan er bibelstudierne egentlig

bygget op, og hvordan foregår processen fra

tanke til færdigt materiale?

BS: Hvert kvartal har, under samme hoved-tema, én ny lektie for hver uge. Lektierne udgives i en bog på 120 sider. De 13 ugelektier har hver sin undertitel og hver ugedag én side i studiebogen, hvor specielle aspekter af temaet fremhæves. Dette daglige studium af sabbatsskolelektien bruges af mange til den personlige andagt. Lederen for Generalkonferensens sab-batsskoleafdeling er Cliff Goldstein, som interessant nok er jøde og tilbragte en tid i sin ungdom på pilgrimsfærd og havnede også i Christiania i København. Generalkonferensens sabbatsskoleafde-ling indbyder generelt ikke studievejledere eller foreslår emner. Folk, som har noget på sinde, byder selv ind med emner. De emner, som bliver godkendt af udvalget, kommer ind på en liste, der dækker ti års temaer. Emnerne for alle de 40 kvartaler i 2012-2021 er allerede fastlagt.


19Sabbatskolen

Fra en idé fødes til en serie lektier sendes ud globalt går der en rum tid. Før den enkelte forfatter har afsluttet sit arbejde, skal bibel-studierne gennem et nåleøje, som består af 41 kirkeledere og teologer fra alle verdens divisioner.

RS: Gud er den samme for alle, men religiøs

forståelse og praksis kan jo have en bred

vifte af forskellighed. Hvordan tager man

egentlig højde for den kulturelle forskel-

lighed fra land til land i udfærdigelsen af

bibellektierne?

BS: Selve lektierne må i deres undervis-ningsstil forfattes på en sådan måde, at folk på alle uddannelsesniveauer skal kunne læse dem med interesse og udbytte. De må være forfattet sådan, at de, med den nød-vendige tilpasning, kan bruges i de mange lande med forskellige kulturer. Belysning ved eksempler må så vidt muligt undgås, idet de som regel er kulturelt betingede. Forfatterens opgave er at styrke det, som binder en verdenskirke sammen, nemlig det bibelske budskab og uddybe og udvide, hvad kirken allerede står for. Sabbatsskole-lektierne er ikke forum for nye teologiske tiltag, men skal bidrage med friske aspekter af eksisterende læresætninger. Det gør på flere måder opgaven mere krævende, end hvis det f.eks. var en klasse med teologistuderende i samme auditori-um, som man skulle forberede undervis-ningsmateriale til.

RS: Hvor stor en plads fylder sabbats-

skoleidéen i forhold til den kirkelige

gudstjeneste?

BS: Sabbatsskolelektierne har gennem årtier haft deres plads i syvendedagsadventister-nes selvforståelse, og sabbatsskolen er med rette betegnet som menighedens hjerte. En enestående styrke i syvendedags-adventisternes sabbatsskoletanke er, at i menigheder, hvor man ikke altid hver uge har en prædikant, har alle menigheder og grupper en gennemarbejdet bibellektie, skrevet i undervisningsstil, som man kan samles om. Der er altid noget at få med, når man om sabbatten kommer i en Adventkir-ke. Præster i andre samfund har misundt os denne gennemførte aktivitet, som de fleste andre trossamfund ikke har.

RS: Du er som den første dansker kommet

igennem nåleøjet og vil være forfatter til

et kvartals bibelstudier til sabbatsskolen.

Kan du beskrive, hvordan du kom fra idé til

gennemført produkt?

BS: Det er sandt. Sent i livet har jeg, efter et stort og intensivt arbejde og lang tid, nået den interessante milepæl at være den første dansker, der har forfattet en serie sabbats-skolelektier. De har titlen ”Den Fremmede i dine Byer”. Idéen har jeg fået ved gennem mange år at have været i direkte missions-administration og feltarbejde. Til det må lægges den tid, jeg har haft med forelæs-ninger på adventistskoler/universiteter i forskellige verdensdele. Inspirationen skyldes også nu afdøde Dr. A.F. Glasser, min ”Doktorvater” og professor i missionsteolo-gi på Fuller Theological Seminary. Serien er udarbejdet med tanke for både fremmed-mission og kristne kirker i vestlige lande. Her erfarer vi, at den ”fremmede i dine byer” med immigrationen af folk fra de mange ikke-kristne verdensreligioner, også er vores nabo. Selve titlen ”Den Fremmede i dine Byer” er taget fra det omfattende sabbatsbud i 2. Mosebog 20, 10. Lektierne er baseret på ti jødiske personer i Det Gamle og Nye Testamente, som vidne-de for Israels nabonationer. Et par eksem-pler fra studierne er Abraham, den fyrstelige patriark med stor politisk indflydelse, men også den unge jødiske trælkvinde, hvis navn vi ikke kender, som var slave hos en syrisk general. De har begge et bidrag til Bibelens missionskoncept. Jeg begyndte på opgaven i 2003 og arbej-dede på den ind imellem andre foretagen-der. Det har krævet detaljerede og kritiske studier i bibelske, historiske og antropolo-giske kilder. Første udgave blev returneret fra Cliff Goldstein med krav om forkortelse og tilpasning til den stil, man har valgt til sabbatskolelektier. Ved en undervisningsopgave på Avondale College, Australien mødte jeg min tidligere chef og gode ven Dr. Stephen Thompson, som er en belæst teolog og ekspert i de bibelske sprog. Han indvilligede i at være den fordringsfulde og kritiske redaktør af lektierne. Hans datter, ekspert i engelsk og i tekstopsætning, har givet lektierne den spe-cielle form, der kræves. Stephen Thompson og datteren har gjort et enestående arbejde med rettelser, forkortelser og forbedringer

af manuskriptet, for hvilket jeg skylder dem stor tak.

RS: Nu kan jeg forestille mig, at glæden

ved at forfatte bibelstudier til hele verdens

syvendedagsadventister er lønnen i sig selv.

Men er der ikke en slags forfatterhonorar?

BS: Når sabbatsskoleserien er antaget af Generalkonferensen, køber de alle rettig-hederne til studiet. Forfatteren er nu ude af billedet, men dog nævnes hans/hendes navn på forsiden. Beløbet, der betales, er symbolsk og svarer til ca. en månedsløn og kunne nok dække lidt af udgifterne, om Iris og jeg skulle beslutte at rejse til General-konferensen i San Antonio, Texas i Juli 2015. Men sandsynligheden er, at sabbatten den 11. juli 2015 bliver fejret i en dansk menighed. Imidlertid vil det være en særlig beløn-ning, når man på fjernsynet kan følge sab-batsskole lektiegennemgangen: Abraham: den første missionær. Den lektie, jeg selv har forfattet.

RS: Hvordan med den videre proces?

BS: De amerikanske forlag udgiver i forbin-delse med hvert kvartals lektier en ”hånd-bog” over emnet. Pacific Press tilbyder lektieseriens initiativtager at skrive denne håndbog, som skal være på 128 sider og med 13 kapitler og trykkes i 10.000 eksem-plarer. I hvert kapitel skal en uges sabbats-skole genfortælles med en vis udvidelse og nye vinkler på emnerne. Jeg har foreslået, at Stephen Thompson bliver hovedforfatter til ”håndbogen” med min støtte undervejs. Derved vil håndbo-gen, med Stephen Thompson’s enestående teologiske baggrund, få yderligere interes-sante vinkler på emnerne. Manuskriptet til bogen skal være hos Pacific Press senest 1. juli 2014, som sørger for, at andre adventist-forlag får manuskriptet. Så pilgrimsfærden, som begyndte i 2003, vil først slutte i 2014.

RS: Hvordan har hele forfatterskabet påvir-

ket dig personligt, og hvilke forhåbninger

har du med bibelstudierne, den dag de tages

i brug i adventistkirker verden over?

BS: Det omfattende arbejde har været beri-gende for mig personligt, men nu beder jeg selvfølgelig også om, at lektierne må blive til velsignelse og åndelig berigelse for vores sabbatsskoler verden over.


20 Profil

Redaktøren har været på besøg på en klinik, som er drevet af en syvende-dagsadventist. Ikke alene ved første

øjekast ind i kliniklokalet, men også straks i samtalens forløb, forstår jeg, at ”lysbade-anstaltens” tidsalder er et afsluttet kapitel. Et stort lokale er fyldt med træningsudstyr i alle udgaver, hvor patienterne selv bliver betroet en nøgle og kan komme og træne de fleste af døgnets timer – sabbatten undtaget. I klinikkens ene konsultationslokale smelter håndspålæggelsen (massage og andre ma-nuelle terapiformer) naturligt sammen med samtale og undersøgelser til en sand helhed.

En tænkebogAnledningen til mit besøg skyldes udgivel- sen af en ny bog, som fysioterapeut og sund- hedspædagog Torben Nybo har forfattet, med titlen: ”En tænkebog – om vejen til et bæredygtigt liv – kvalitetssikring af helbre-det.” Det har taget Torben 4 år at samle stof

Vejen til et bæredygtigt liv

Tekst og foto: Robert Svendsen

og skrive bogen på 112 sider. I bogomtalen på omslagets bagside gøres det klart for læseren, at ”den bog du sidder med, er en tænkebog, som kan få brikkerne til at vende rundt. Jeg skriver ikke om alt det, du skal gøre, men om den proces, du er nødt til at tænke igennem, før 2+2 i dit personlige sundheds-regnskab kan blive til 4.”

Det hele menneske”Verdens nød – vort kald” var mottoet for afgangsholdet fra Skodsborg Fysioterapisko-le, dengang Torben Nybo stod færdiguddan-net med eksamenspapiret i hånden. Torben tænker dybt over tingene, og mottoet har sat sit præg på hans virke som behandler. Først og fremmest skal man give det folk kommer for. Uddannelse og faglighed må derfor være i topklasse. - Mit arbejde som fysioterapeut drejer sig om at hjælpe, lindre smerter, vise barm-hjertighed og godhed. Som terapeut må

jeg tænke mennesket som en helhed – af krop, sind og ånd, og med det menes, at alt i mennesket har værdi, og at man ikke kan adskille tingene enten i fysik eller sind eller ånd. Man må forstå sammenhængen. I mange alternative terapier opfattes helhed anderledes. Her opfattes helhed i den forstå-else, at mennesket er sammensmeltet med universet, det store kosmos. Bag fx zonetera-pi og meridianer gemmer der sig en bestemt spirituel kodeks, som er farlig og forkert. Massage af kroppen eller under fødderne er sundt og godt, men hvordan det virker, må forklares efter kendte fysiologiske principper.

Evangeliets højre hånd- Min indgangsvinkel til et menneske, der kommer til mig i behandling, er aldrig at være den belærende. Målet er ikke at lære mennesker et bestemt lovkodesk, de skal føl-ge, og så vil de blive raske. Sundhedsbudska-bet har været omtalt som evangeliets ”højre

Der var engang, hvor de fleste større danske byer havde en fysioterapiklinik drevet af syvendedagsadvent-ister. Det ofte benyttede navn dengang var ”lysbadeanstalten”. Her kunne man få lindring for sine smer-ter gennem massage, bade eller lysbehandlinger. Mange steder tjente disse lysbadeanstalter, sammen med tidskrifterne Sundhedsbladet og Tidernes Tegn, en naturlig del af adventistkirkens helsearbejde. Var der lejlighed til en samtale om tro, mens patienten fik behandling på briksen, var det en god oplevelse. Nu om dage er der ofte flere klinikker i samme by, og kun et fåtal er drevet af adventister.


21Profil

hånd” – altså som et redskab til at åbne for forkyndelsen af evangeliets budskab. Men vi kan så let gøre det svært for mennesker, hvis vi blot fremholder de 8 helsenøgler som en række love til at fortælle, hvad der er sandt og forkert. Hvis evangeliet handler om, at vi forandres gennem beskuelse, og der sker en nytænkning om at leve efter et nyt hjertes ånd, så må livsstilsændringer vel også ske ved nytænkning og at leve efter “en ny ånd i det indre menneske.” Opfattet på den måde får sundhedsbudskabet en drejning, der knytter livsstil og evangelium naturligt sammen. Es 58,9 er derfor blevet en nøgle for mig i min tilgang i mødet med mennesker: ”Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt …” Ordsp 3,1 er et andet af mine nøglevers: “… lad dit hjerte holde mine bud …” Det er tekster som disse, der har inspireret mig til titlen på min bog: ”En tænkebog – om vejen til et bæredygtigt liv – kvalitetssikring af helbredet.”

Om at bygge sit livshusHer viser Torben mig nogle plancher, han har udarbejdet, og som hænger på væggen i træningslokalet. Han beskriver dem samlet som et hus. Før man bygger huset, laver man en plan eller en tegning. Så støber man fundamentet, inden man bygger de 4 vægge. Til sidst kommer tagkonstruktionen og taget. I sin bog beskriver Torben dem som ”7 Plus byggeriet Trin for Trin.”

1. Lav dig en plan – overvej alle dine priori-teringer i livet

2. Byg et fundament – der må skabes parat-hed både i det praktiske liv og i sindet

3. Den første væg – lys og luft – kilder til energi

4. Den anden væg – vand – både udvendig og indvendig

5. Den tredje væg – kosten – godt, grønt og groft

6. Den fjerde væg – motion – vi er skabt til bevægelse

7. Tag på huset – glæden og passionen for at leve på en ny måde efter det, der opleves, der virker

- Udgangspunktet i arbejdet med menne-sker kan aldrig være at presse love ned over hovedet på dem, men at lære dem at tænke selvstændigt, tage egne beslutninger og få

en oplevelse af frihed. Mennesker må ledes ind i en tankeproces, hvor de tænker i valg fremfor i lydighed mod en serie love. I evan-geliets forkyndelse drejer det sig jo heller ikke om at tage udgangspunkt i en række love. Man bliver ikke mere åndeligt stemt af at følge Bibelens forskellige love. Evangeliet er at have ”Kristus i dig” og at være drevet af den rette ånd, ”Kristi sindelag.” Lydighed mod Guds love er frugten af allerede at have Kristus i sit sind. Har vi ikke det, ender vi med bare at være lovtrælle. Og det er der jo ingen, der finder glæden og freden i, endsige bliver frelst ved. - I religiøs sammenhæng betyder helliggø-relse at være på en vandring med Jesus som vores læremester. Vi går ind i en proces, hvor vi gennem hele livet lærer mere og mere at forstå Jesu karakter, som så vil smitte af på os. Det er samme princip, der gælder for det fysiske livs ve og vel. Sundhed er også en vandring, hvor vi lærer livet igennem at gøre de rette beslutninger. - Set i det lys adskiller fysioterapeutens arbejde sig i grunden ikke fra præstens, som arbejder med menneskers åndelige nød og behov eller fra den terapeut, som beskæftiger sig med at hele sjælelig nød. Vi skal bruge de principper, Jesus anvendte i mødet med mennesker. Redskaberne er de samme, at undervise mennesker i at tænke selvstændigt og tage egne beslutninger. Torben undlader ikke at tale om Gud med sine klienter, men må ofte gøre det uden brug af religiøse floskler og svære begre-ber. Fx kan henvisningen til Gud som den barmhjertige, vi kan søge hjælp og styrke hos, blive til et forslag om at snakke med ”ham deroppe på 1. sal.” Når det kommer til stykket er folk nok mere trætte af præstesnak og et udueligt evangelium end af Gud og den kraft Jesus Kristus kan formidle.

Fysioteket Klinikken ligger lige i hjertet af et nybyggeri få kilometer udenfor Holbæk. Arkitekten, der stod for planlægningen af nybyggerkvar-teret, fik den tanke, at i hjertet af den nye by burde der være et sundhedscenter. Som tidligere patient hos Torben kontaktede han derfor ham og spurgte, om han kunne se lys i idéen og etablere sig med klinik her. - Sådan blev det. - Fysioteket står der på klinikken og på visitkortet. Et moderne navn for det, det er: et sted, der faciliterer et godt sundhedsregnskab til mennesker til både krop, sind og sjæl. Folk i den nye bebyggelse har også fanget idéen og opfatter klinikken som deres lokale sundhedscenter i området. Men folk uden for området søger også klinikken, så vel som forsikringsselskaber, der benytter klinikken og Torbens ekspertise til smer-telindring og få folk på fode igen. Det virker, som Torben ikke har planer om at gå på pension foreløbig, men han trives i sin rolle som fysioterapeut og sundhedspædagog. Udover Fysioteket begiver Torben sig også af med undervisning både indenlands og udenlands, både med sundhedspædagogik og med bibelsk forkyndelse. Men det er en anden historie og kunne blive endnu en artikel i Adventnyt.

Helsecentre rundt i landetVi lever i en tid, hvor sundhedsbudskabet som evangeliets ”højre hånd” kunne få medvind i sejlene, runder Torben af. Hvis vi som menigheder og helsearbejdere, fysi-oterapeuter, kokke, diætister etc. ville gribe idéen og lægge vægt på stor faglig viden og bibelfunderet pædagogisk indsigt, kunne det blive til stor velsignelse for Guds værk, men vi må naturligvis selv have oplevet koblin-gen imellem evangeliet og budskabet om sundhedsreformen.

Fakta

Tænkebogen om det bæredygtige liv er udgivet på Forlaget 7 plus. Bestilling og mere information på www.7plus.dk Bogen kan også købes ved henvendelse til Torben Nybo direkte på 2067 2265 eller [email protected] Pris 125kr + porto.


22 Bibelstudie

LUKAs KAPITEL 3reflektér over teksten – overgiv dig til Gud

Luk 3,2 Guds ord komKære Jesus, tak fordi du tager initiativ til at gi’ dit ord til mig! Jeg vil gerne overgive mig til at lytte til dit ord. Jeg stoler på, at du i dag vil gi’ mig noget fra dit ord, som vil røre mit hjerte.

Luk 3,2 Guds ord kom til Johannes i ørkenenI ørkenen, Jesus. Er det et sted med stilhed, hvor jeg bedre vil kunne lytte til dit ord? Eller er det et goldt og frugtløst sted, trøstesløst, hvor jeg ikke har lyst til at være? Jesus, jeg vil overgive mig til dig, også til at være i ørkenen, om du må lede mig den vej. Jeg overgiver min frygt for ørkenen til dig. Jeg stoler på, at du vil give mig, hvad jeg har brug for – også i ørkenen.

Luk 3,3 Overalt prædikede hanGud, fyldt af dit ord, så ønsker jeg også at dele med andre, hvad du har givet mig. Overgivet til dig, vil du lede mig i dag, til at dele dit ord med en anden, som har behov. Lad det ikke være mit ord, men dit.

Luk 3,3 OmvendelsesdåbI din overgivelse til Gud, er der noget, som du har brug for at gi slip på? Fortæl Gud, at du har tillid til ham, at hans veje er de bedste for dig.

Luk 3,3 Syndernes forladelseLad dit hjerte frydes over, at Gud vil røre ved det i dit liv, som gør ondt – og at det vil gøre dig godt. Overgiv dig til hans kærlighed og nåde. Overgiv dig til hans tilgivelse. Overgiv dig til, at han sætter dig fri fra det, som tynger dit hjerte. Skriv dine tanker til ham.

Luk 3,4 Ban Herrens vejOvergiv dig til Guds kald for dit liv. Tag imod muligheder, som Gud giver dig for at tjene ham. Tak ham for dette formål med dit liv – et formål, som rækker langt udover dig selv.

Luk 3,4 Gør hans stier jævneOvergiv dig til at gå på Guds veje. Bed Gud om at fjerne forhindrin-ger, åbne døre, vise dig muligheder.

Luk 3,4 Hver dal skal fyldesOvergiv ”kløfter” som du ser i dit liv til Gud. Kløfter, som du ikke kan overskue, hvordan du skal komme over. Tag imod Guds løfte om at ville fylde dem.

Læs videre i Lukas 3 med fokus på din overgivelse til ham på baggrund af teksten

LUKAs KAPITEL 4reflektér over teksten – overgiv dig til Gud

Luk 4,1 Fyldt af HelligåndenTak Jesus for hans løfte om at fylde dig med Helligånden. Overgiv dig til Helligåndens fylde.

Luk 4,1 Ført af Ånden – var ude i ørkenenOvergiv Jesus dine følelser i forhold til at være i ørkenen. Tak ham for, at du ikke skal være i ørkenen uden ham. Tag imod hans fred og styrke til være i ørkenen.

Luk 4,1-2 Ført af Ånden – fristet af djævelenOvergiv dig til Gud, og lad dig fylde med bevidstheden om, at intet er større end ham. Tak ham for, at han allerede har besejret djæve-len. Overgiv dig til hans sejr over djævelen.

Luk 4,2-4 Sulten – sten til brød – ikke leve af brød aleneFortæl Jesus hvad du længes efter. Erkend overfor ham, hvis du nogen gange fylder din længsel på en usund måde. Overgiv dig til Guds måde at fylde dig på.

Luk 4,20 Øjnene rettet mod hamGud, når jeg åbner dit ord, hjælp mig til at lade mine øjne være rettet mod dig. Jeg overgiver mig til dig. Åbenbar dig selv for mig.

Luk 4,21 Han sagde: I dag er det skriftord gået i opfyldelseGud, tak for dette løfte. Tak fordi du vil opfylde dine løfter i mit liv i dag. Jeg overgiver mig til dig. At du må opfylde, hvad du end ser er bedst i mit liv. Din vilje er altid god og stabil. Større end mig, større end alle mennesker og institutioner omkring mig. Når jeg overgiver mig til dig, Gud, kan intet i denne verden forhindre din vilje i at ske i mit liv. Gør dit løfte stærkt i mig i dag. Tak, Jesus!

Luk 4,22 Alle gav ham deres bifaldJesus, I min overgivelse til dig, hjælp mig at gi’ dig bifald i dag. Vil du være i mine handlinger, i mine ord, i min stemme, i mine tanker, i mine bønner, i mine e-mail og sms’er med din nåde i dag. Tak, Jesus!

Læs videre i Lukas 4 med fokus på din overgivelse til ham på baggrund af teksten

* Bibelstudierne er udarbejdet af Line Nielsen

bibelstudieguider til lukasevangeliet:

Fokus på overgivelse Læsevejledning: Bed Gud om at tale til dig – læs små tekstpassager – skriv din respons til Gud


Nekro

log

er

23Vi siger farvel

Alt tømrer- & snedker arbejde udføres

v/ David Melkersentlf. +45 2182 [email protected]

NEKrOLOGErmary HallundbækMary Hallundbæk, Holstebro menig-hed, sov ind i døden 88 år gammel på Solbakken 20. marts 2013. Det sidste halve år var præget af tiltagen-de fysiske problemer. Mary blev født 23. maj 1924 i Vinding Sogn ved Holstebro som første og eneste barn i familien. I 1943 blev hun gift med musiker Aksel Hallundbæk, og de bosatte sig i Holstebro. Her blev datteren Britta født, der som enebarn blev kilden til stor glæde i familien. På Løveapote-ket i Holstebro var Mary påfylderske i omkring 20 år. I 1950’erne deltog Mary Hallund-bæk sammen med sin mand, datter og svigerfamilie i Jens Madsens offentlige møder i Holstebro. I begyndelsen af 1970’erne beslutte-de hun sig for at overgive sit liv til Kristus, hvorefter hun blev døbt af pastor Jens Madsen. Mary levede og vidnede om sin tro for både familie, venner og fremme-de. Hun havde styrke og ansvarsbe-vidsthed og vidste, hvordan hun ville have tingene. Hun satte en ære i, at der var orden både i hjemmet og i sit eget liv. I 1995 mistede hun sin mand efter alvorlig sygdom. Mary Hallundbæk efterlader sig sin datter Britta med ægtefælle, barnebarnet Diana med ægtefælle og to oldebørn Patrick og Miriam. Begravelsen forgik onsdag 27. april fra Holstebro kapel. Nu hviler hun, indtil Jesus vækker hende ved Hans snarlige genkomst.

Æret været Mary Hallundbæks minde.Tony Butenko

ruth Broberg WillisRuth Broberg Willis sov stille ind i døden tirsdag 9. april i sit hjem i Los Angeles, Californien. Ruth blev født i Rudkøbing 17. august 1928, hvor hendes forældre Laurette og Svend Broberg var præste-par. Ruth var udlært sygeplejerske og jordemor og brugte det fuldt ud, da hun i årene 1953 – 1958 var ene sygeplejerske og `alt-mulig-mand` på et lille missions hospital i Dessie, 400 km nord for Addis Abeba. Hun rejste derefter til Amerika for at læse videre, men mødte Paul, som hun senere giftede sig med. Med tiden fik de 3 børn. Sønnen Jonathan mistede de kontakt med for nogle år siden. Døtrene Joni og Judi og barnebarnet Madison har været en stor glæde for Ruth. Især efter Paul’s død for flere år siden. Ruth har døjet med svær sygdom i mange år, og da hendes krop i sidste uge ikke længere kunne klare dialy-sebehandlingerne 3 gange om ugen, sagde hun, i samråd med familien og lægen, stop. Ruth var kendt og respekteret for sin tro og var meget afholdt af læger og sygeplejersker. Hun havde et lyst og positivt sind. Da jeg talte med hende for sidste gang i søndags, sagde hun: ”I am at peace with my Lord.” Hun havde fred med Gud og glædede sig til opstan-delsesmorgenen, hvor intet hav længere skal skille os.

Ære være Ruths minde. Esther Broberg Wilby

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

betalin

gsan

no

ncer

Nek Totalbyg aps.v. niels erik kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! KontaktTlf. 2628 [email protected]

Vegefood.dk

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk

Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive [email protected]

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Tekst: Sven Hagen Jensen

”Det har været helt fantastisk”, skrev en kursist, da hun havde fuldført kurset om Paulus, ”Jeg vil bestemt tage det frem og læse det igen.” Mange af vores kursister sætter stor pris på, at kurserne går i dybden, og der kan findes klare svar på de spørgsmål, man går og grubler over. Som en kendt kristen journalist sagde til mig på telefonen, ”Ingen anden kirke har så effektiv en metode til at undervise mennesker i Bibelens ord.”

Guds ord frembringer frugt”På samme måde er det med mit Ord: Jeg sender det ud, og det frembringer altid frugt” (Es 55,11, BHD). Korrespondanceskolen ser sig selv som en samarbejdspartner med Gud og Guds folk i at sende Ordet ud – og forventer, at det frembringer frugt. Den nye bog fra Dansk Bogforlag Når Ordet bringer frugt er netop fyldt med beretninger om, hvordan mennesker er blevet ledt til troen ved studiet af Guds Ord gennem vores kurser. Du vil glæde dig over at læse disse historier og over, at Korrespondanceskolen stadigvæk er et aktivt middel til at lede mennesker til Jesus.

Vi behøver din hjælpVi er inde i en fase, hvor vi prøver at forny Korrespondanceskolen for at nå nye menne-sker. Netop nu er vi ved at introducere skolen til de sociale medier, samtidig med at vi fortsætter på traditionel vis. Vi behøver fortsat din hjælp og støtte til at sende Guds Ord til mennesker, der søger. På forhånd tak for din gave her i juni måned.

Korrespondanceskolen når mennesker med Guds Ord

Aktivitetskalen

der

Det sker ...Juni Juli

5. Shoppetur / Globetrotter (Hamborg)6. – 9. MasterGuideCamp (England)14. Koncert i Vejlefjordkirken27. Skoleafslutning Vejlefjord28. – 30. Forlejr til Børnelejr (Himmerlandsgården)

30.6. – 1.7. Børnelejr Himmerlandsgården17. – 21. Forlejr til Spejderlejren Himmerlandsgården21. – 28. Spejderlejr

Kollekt: 1. juni 2013

2013 06 Adventnyt

Documents