Villa arkitektur
Design kan mærkesAf arkitekt MAA Lisbet Wolters
”Arkitekttegnet villa” er for de fleste menne-
sker et begreb ejendomsmæglerne bruger,
når prisen skal skrues højere op. Men det
dækker også over en villa, der er unik i både
udformning og indretning og derfor kun
findes i ét eneste eksemplar. Endelig er det
et udtryk for et byggeri, hvor alle detaljer
er gennemtænkte, og hvor materialerne er
valgt og sammensat med omhu til en smuk
helhed. Og der er faktisk noget om snakken.
Når arkitekten designer en villa, kræver det
indlevelse og forståelse for dine specielle
behov. Dine personlige værdier er arkitek-
tens udgangspunkt, gennem en intens og
kreativ designproces, hvor du i tæt dialog
med arkitekten former dit personlige hjem.
Har din byggegrund særlige kvaliteter, kan
de indarbejdes i villaens design. En smuk
udsigt, en spændende beplantning eller et
kuperet terræn kan være det, der er med til
at give din villa sit helt unikke præg. I villaen
ved søen er det netop ønsket om udsigt til
vandet, der har været vigtigt i valget af ma-
terialer, placering af vinduer og oplevelsen
af de lange sigtelinier gennem rummene.
Men hvad med økonomien?
På den korte bane er det dyrere at få desig-
net en villa hos en arkitekt. Det er klart!
Hvert eneste rum er gennemtænkt og alle
materialer omhyggeligt udvalgt i samråd
med dig. Gulve, klinker, vandhaner og fod-
lister er væsentlige detaljer der tilsammen
udgør villaens design. Og det kræver en
professionel arkitekt, at vælge det rigtige til
den rigtige pris!
På den lange bane er det nemlig ikke så
meget dyrere. En arkitekttegnet villa falder
ikke i værdi. Den bliver smukkere med tiden
og forbliver noget specielt. Akkurat som en
dansk møbelklassiker.
Sandheden er nemlig at design kan mærkes.
På prisen, på kvaliteten og på glæden ved at
bo i et smukt hjem, designet specielt til dig!
Arkitektur med kontrastAf arkitekt MAA Peter Refsgaard-Iversen
Bygherren havde købt en fin grund men uden specielle landskabelige
kvaliteter. Eneste fortrin var at der var, god plads og grunden lå ugeneret,
omkranset af en høj beplantning. Min udfordring var: At skabe en arkitekto-
nisk perle!
Den diskrete beliggenhed gav nogle fantastiske muligheder for at arbejde
med store glaspartier og udkig. Da der ikke var problemer med indkigsgener
fra naboer, er kontakten til haven og naturen prioriteret som en stor del af
oplevelsen af huset indefra - et væsentlig element i villaens design.
Arbejdet med at designe villaen kan sammenlignes med at formgive en
skulptur. Bygherren var meget engageret i arbejdet omkring villaens detaljer.
Det var vigtigt med mange arkitektoniske oplevelser i huset. Det skulle være
dynamisk og kontrastfuldt, så man overalt får oplevelsen af smukke materia-
lesammensætninger.
For at skabe disse stærke oplevelser i og af huset arbejdede vi meget med
kontraster i materialerne. Den matte beton sat sammen med det blanke glas,
vandrette felter med lodrette lameller, lyse facader med mørke vinduesprofi-
ler osv.
Vi valgte beton som det gennemgående materiale. Beton er kraftfuldt og
enkelt i sit udtryk. Og det har mange konstruktive fordele, når huset skal byg-
ges. Facaderne fremstår derfor i beton, mørke stållameller og grafiske felter i
rubinrød. Indvendigt valgte vi den samme farveholdning, så husets detaljer
kunne opleves både udvendigt og indvendigt – igen noget der understreger
husets inde-ude dialog.
Dynamik var også det bærende designprincip i selve formgivningen af
villaen. Den tunge og solide beton skulle udfordres. Her valgte vi at lade
den svæve på en sprød og forfinet
stuetage af glas og stål.
Villaens grundplan har form af to
aflange bygninger, der krydser hin-
anden. I centrum af huset skabte vi et
trippelhøjt rum, der forbinder villaens
forskellige funktioner og rumligheder
vertikalt. Dette rum er fremhævet ved
hjælp af betonvægge, der er støbt, så
de får en særlig stoflig overflade og signalerer: Her er husets hjerte.
Som arkitekt er det altid en stor fornøjelse at se det færdige resultat af sit
arbejde. At opleve hvordan de mange detaljer, der nøje er arbejdet med
undervejs, til slut smelter sammen til en smuk helhed samt at fornemme
bygherrens glæde ved sit nye hjem. Det er i det øjeblik, man kan mærke, at
man har skabt et stykke arkitektur.
Villaen ved søenAf arkitekt MAA Kåre Dahlmann
Villa Søstien ligger på nordsiden af Sunds Sø
ved Herning.
Familien ønskede et modernistisk enfamilie-
hus i beton, glas og stål. Huset er udformet
som et længehus, der i fronten åbner sig
mod den smukke udsigt over Sunds Sø.
Placeringen på nordsiden af søen gjorde
det oplagt at indarbejde en solgård. Gården
inviterer sollyset fra syd ind midt i boligen
og opløser grænsen mellem inde og ude, da
der er store oplukkelige partier mod gård-
haven og terrassen mod nord.
De udskydende glasbokse rummer entre og
spisestue. Sammen med den svævende ter-
rasseplade mod nord får de den stålbeklæd-
te facade til at fremstå som en let bygning,
der hviler på en betonplint.
Ved ankomst til bygningen oplever man
først det åbne vognly, som skærer sig igen-
nem hele bygningen. Den åbne forbindelse
tilfører bygning en lethed. Samtidig kom-
mer bygningen herved på elegant vis til at
hægte sig fast i den skrående søgrund.
Huset er bevidst orienteret mod søen, hvil-
ket også understreges i facadebeklædnin-
gen med de vandrette spor. De udskydende
gladbokse mod øst og vest bryder dette
princip, og samtidig giver de mulighed for
unikke kig til søen.
Entreen i glasboksen mod øst er indvendig
bundet sammen med et langt rum, der
binder hele huset sammen. Bagerst i huset
mod syd findes børneværelser, mens foræl-
dreafdelingen er placeret midt i huset ved
solgården og med kig til søen. På den anden
side af solgården ligger køkken/alrummet.
Spisebordets placering i den udskydende
glasboks gør, at middagen kan nydes i det
fri.
Forrest i huset findes en nedsænket stue
med udsigt til søen. I overgangszonen
mellem stue og alrummet hænger en
brændeovn ned fra loftet som et skulpturelt
element. For at betjene brændeovnen må
man træde ud på en betonplint - en symbo-
lik hentet fra badebroen ved søen, som kan
ses gennem stuens store vinduespartier.
Fra stuen er der adgang til den svævende
terrasseplade, hvor gulvoverfladerne fra
stuen er ført videre forbi det store glasparti
– for at ophæve grænsen mellem inde og
ude.
Arkitektur / økonomiAf arkitekt MAA og byggeøkonom MDB Carsten Vium Madsen
Arkitektur / økonomiAf arkitekt MAA og byggeøkonom MDB Carsten Vium Madsen
Hvis du vælger at få designet din villa hos
os, vil du opleve en intens og kreativ proces,
hvor du og arkitekten i fællesskab former dit
personlige hjem.
Ved det første møde med arkitekten vil vi
drøfte dine overordnede ønsker og tanker
for dit nye hjem. Hvor meget plads du har
brug for og hvordan du har tænkt dig huset
skal være? Er der særlige drømme, der skal
opfyldes, og er der rum, du ønsker skal
prioriteres særlig højt? Er der et bestemt
materiale du synes passer godt til jer? Eller
måske nogle detaljer der skal indarbejdes
for at gøre det til jeres personlige hjem?
Det er vigtigt for arkitekten at kende dine
ønsker og forventninger til den økonomiske
ramme for investeringen i byggeriet. På den
måde kan arkitekten allerede efter første
samtale give et fingerpeg om prisen på jeres
drømmehus. Kvadratmeterprisen danner
grundlaget for, at du og arkitekten i fælles-
skab kan udarbejde et budget for byggeriet
og begynde på den første del af opgaven.
Efter mødet sender vi dig en ordrebekræf-
telse. Den skal sikre, at der er overensstem-
melse mellem dine forventninger og det
arbejde, du bestiller hos arkitekten. Ordre-
bekræftelsen beskriver det tegningsmateri-
ale der udarbejdes og angiver det beløb, du
skal betale for arbejdet. Så er du sikker på,
at du ikke skal betale mere end du har aftalt.
Når du har underskrevet ordrebekræftelsen,
går designprocessen i gang.
Designprocessen
Et hus tegnes igennem en række faser. For
hver fase tager vi stilling til flere og flere
detaljer - tegningerne bliver mere detalje-
rede og byggeriets pris kan kalkuleres mere
og mere præcist. Faseinddelingen anven-
des til at træffe de mange beslutninger i
den rigtige rækkefølge. Det er fx vigtigt at
fastlægge byggeriets form og den indbyr-
des placering af rum i den første fase, mens
farven på væggen i princippet kan ændres
dagen før indflytning. Arkitekten ved i hvil-
ken rækkefølge beslutningerne skal tages
og hjælper med at skabe overblik, over det
du skal tage stilling til undervejs.
I den første fase udarbejder vi et skitsefor-
slag. Det fastlægger byggeriets overordnede
arkitektur og funktion. Det er her, at du og
arkitekten i fællesskab afprøver om dine
forventninger til drømmehuset kan indfries.
Arkitekten vil med skitser og tegninger
give dig et indtryk af, hvordan dit nye hjem
bliver. Du vil typisk blive inviteret ind på
tegnestuen, hvor du og arkitekten mødes
for at drøfte skitserne, og hvor I sammen kan
besøge tegnestuens materialesamling, der
rummer prøver på spændende byggemate-
rialer i forskellige prisklasser.
Skitseforslagets omfang og pris afhænger
meget af dine ønsker og krav. Som regel
indeholder det en situationsplan, der viser
husets beliggenhed på grunden, en plan-
tegning med angivelse af størrelsen på de
enkelte rum samt udvalgte snit og facader,
der viser husets proportioner og materia-
levalg. Der laves også en rumlig illustration
af huset - enten i form af perspektivskitser,
computerbaserede 3D visualiseringer eller
en model. Det kan være en god ide at få
udarbejdet de rumlige illustrationer, da de
hjælper til at give et godt helhedsindtryk af
byggeriet.
Som et supplement til skitseforslaget kan
der udarbejdes et økonomisk overslag over
byggeriets pris, der på et meget overordnet
niveau giver en fornemmelse af byggepris
og omkostninger.
Med et skitseforslag i hånden kan du danne
dig et billede af dit fremtidige hjem, og du
har det grundlag der skal til, for at tage en
snak med realkreditinstituttet om finansie-
ringen af dit byggeri.
Nu er du klar til at sætte det egentlige pro-
jekteringsarbejde i gang.
Fortsættes...
...fortsat fra forrige side
Projekteringsforløbet
I projekteringsfasen udarbejdes de tegnin-
ger og beskrivelser der er nødvendige, for at
håndværkerne kan bygge huset. Projekte-
ringsforløbet består af tre faser: Projektfor-
slag, forprojekt og hovedprojekt.
Projektforslag
Projektforslaget tegnes på baggrund af
skitseforslaget. Arkitekten tager kontakt til
en ingeniør, der laver beregninger af husets
konstruktion, så der er sikkerhed for, at
huset konstrueres korrekt. Alle materialer og
overflader fastlægges i samråd med arkitek-
ten og der tages stilling til detaljer omkring
fx køkken og bad. Hvis du ønsker at haven
og husets omgivelser indarbejdes i husets
design, kan der inddrages en landskabsar-
kitekt. Hvis du ønsker ændringer i forhold til
de ting, der blev besluttet i skitseforslaget,
er det også i denne fase, at det skal ske.
Forprojekt
Forprojektet kaldes også et myndighedssæt
fordi tegningerne her detaljeres i en grad,
så kommunens tekniske forvaltning kan
behandle byggesagen og give byggetil-
ladelse. Tegningerne skal sandsynliggøre,
at bygningsreglementet overholdes og at
den gældende lokalplan for området følges.
Kommunen kan have bemærkninger til
detaljer, som det er nødvendigt at redegøre
for, før byggetilladelsen kan gives. Når byg-
getilladelsen er givet, er du klar til at sætte
den sidste projekteringsfase i gang.
Hovedprojekt
Hovedprojektet er den afsluttende projek-
teringsfase. Her detaljeres tegningerne så
meget, at de kan udbydes i licitation eller
bruges til at indhente tilbud fra håndvær-
kerne. Tegningerne er detaljeret så meget,
at håndværkerne kan bygge efter dem. Hvis
tilbuddene fra håndværkerne er anderledes
end forventet, kan det være nødvendigt at
omprojektere dele af huset for at ramme det
aftalte byggebudget.
Der udarbejdes en hovedtidsplan for bygge-
og projekteringsforløbet ved opstart af pro-
jekteringsarbejdet. Her kan du se, hvornår
du skal mødes med arkitekten og hvornår
huset forventes at stå færdigt. I projekte-
ringsfaserne vil du stadig arbejde sammen
med arkitekten om beslutningerne for dit
nye hjem. Samtidig vil du møde projektle-
deren, som tager sig af at styre byggesagen,
kalkulere undervejs og sørge for at tidspla-
nen følges.
For hver fase bliver tegningerne mere og
mere tekniske. Ved afslutningen af hver fase
gennemgås tegningerne, budgettet og tids-
planen så du kan godkende beslutningerne
inden næste fase igangsættes. Hver fase er
ofte forbundet med, at du betaler en rate af
honoraret.
Inden du igangsætter projekteringsarbejdet
indgår du og arkitekten en rådgiveraftale.
Den beskriver det projekteringsarbejde, du
og arkitekten er blevet enige om skal udfø-
res. Den fastlægger også den entrepriseform
byggeriet skal udføres under. Der findes
forskellige entrepriseformer, der adskiller
sig ved at have forskellige kontaktrelationer
mellem dig og de involverede i byggesagen.
Arkitekten vil rådgive dig om hvilken entre-
priseform, der er den mest velegnede til lige
netop dit byggeri.
Tid er penge - byggeri er et spørgsmål om styringAf bygningskonstruktør BTH Ivan Nyborg
Når der er indgået aftale med håndværkere,
går byggeprocessen for alvor i gang. Som
byggeleder tilser Årstidernes Arkitekter, at
arbejdet udføres efter den aftalte tidsplan,
så dit hus står færdig den dag, det er aftalt
med dig.
Arkitektens fagtilsyn på byggepladsen sikrer
desuden, at håndværkerne udfører byg-
geriet i overensstemmelse med tegninger
og beskrivelser. Arkitekten sikrer med andre
ord, at det håndværksmæssige arbejde
bliver udført korrekt.
Arkitekten tilrettelægger og koordinerer
byggeriet, så alle håndværkere kan komme
til at arbejde på byggepladsen i den rigtige
rækkefølge, hvilket minimerer megen
spildtid. Hvis håndværkerne har spørgsmål
til tegningsmaterialet, eller hvis der opstår
uventede situationer på byggepladsen, kan
arkitekten hjælpe med at løse problemerne,
så byggeriet kan fortsætte.
Mange bygherrer ønsker at spare på
udgifterne ved selv at udføre en del af byg-
gearbejdet. Det kræver dog, at der arbejdes
endnu mere grundigt med rådgiveraftalen
og kontrakten med håndværkerne. Det skal
være tydeligt, hvad du selv udfører og i
hvilken periode. Du skal også være opmærk-
som på, at der kan opstå juridiske spørgsmål
omkring ansvaret for evt. byggeskader og
forsinkelser af håndværkernes arbejde.
Det er vigtigt at indlægge god tid til at
gennemgå huset for eventuelle mangler,
inden du får udleveret nøglen til dit nye hus.
Forsinkelser i tidsplanen kan forekomme, og
være forbundet med unødige udgifter.
At overholde tidsplanen og styre byggeriet
er derfor ikke kun en æressag for arkitekten.
Det er også et ønske om, at alle de gode
kræfter, der er lagt i designprocessen og
projekteringsforløbet, bærer frugt – så du
kan flytte ind i et smukt og færdigt hus på
den aftalte dato.
Arkitekturhandler også om teknikAf bygningskonstruktør BTH og byggeøkonom MDB Bo Boi
Jeg har altid været fascineret af teknik - af
hvad tekniske løsninger kan gøre for at lette
vores dagligdag og generelt forbedre vores
liv. I mit arbejde som konstruktør og projekt-
leder har jeg fornøjelsen af at holde mig
ajour med, hvad der kan optimere byggerier
som fx den private villa.
Der findes i dag mange muligheder for at
integrere tekniske løsninger sammen med
unik arkitektur og individuelle planløsnin-
ger.
Vi hjælper med at skabe et overblik over
muligheder og fordele allerede i den tidlige
fase. På den måde undgår man eftermon-
terede løsninger og får i stedet indarbejdet
de ønskede funktioner i huset rettidigt. I en
god dialog hjælper jeg på den måde med
at afklare, hvilke specifikke ønsker du har til
boligens intelligens, komfort, energibespa-
relser osv.
Varme
Vi laver ofte huse med gulvvarme. Det giver
en jævn varmefordeling og stor frihed, når
man skal indrette boligen. Men man bør
også tænke på, at gulvvarme er et ”termisk
tungt anlæg” – altså et anlæg, der reagerer
meget langsomt på ændringer. Derfor har
vi ofte fundet det hensigtsmæssigt at sup-
plere gulvvarmen med fx brændeovn eller
konvektorer ved store vinduespartier.
I den forbindelse kigger vi også kritisk på,
hvor varmen kommer fra: Fx er det ikke
rentabelt at etablere jordvarme, hvis du har
fjernevarmepligt.
Vand
Som alternativ til vandforsyning fra et vand-
værk kan man have sin egen vandboring.
Det er oplagt med så rent vand, som vi har i
undergrunden i Danmark.
Du kan også sætte fokus på vandbesparelse.
Oplagt er selvfølgelig at vælge hvidevarer
med et lavt vandforbrug. Men du kan også
mere aktivt spare på vandet med fx et regn-
vandsopsamlingsanlæg, der kan bruges til
toiletskyl, vask mv.
Ventilation
Flere og flere vælger at installere ventilati-
onsanlæg i villaer. Det er der god fornuft i.
Man får et godt indeklima, uden man skal
tænke på at lufte ud. Samtidig kan det
reducere varmeforbruget, da varmen fra
udsugningsluften kan genanvendes.
Et ventilationsanlæg skal efter min mening
ses som en langsigtet investering med både
økonomiske og sundhedsmæssige gevin-
ster. Det er desuden et valg, der bør overve-
jes grundigt samt tidligt i et byggeprojekt,
så der forberedes plads i konstruktionerne.
El
Hvis du lægger vægt på et intelligent og
meget selvregulerende hus, anbefaler jeg
ofte, at man installerer et IHC-anlæg. Med
Intelligent House Control får du store mu-
ligheder for en intelligent brugerstyring af
elforbruget. Det kan fx være husets lamper
ude og inde, varmeanlæg, ventilation, alarm
og musikanlæg. Ja, du kan sågar sætte kaffe
over ved hjælp af din mobiltelefon, hvis det
er det, du ønsker.
Komfortmæssigt kan du programmere lys
og fx ventilation, så det præcist tilgodeser
jeres individuelle behov. Eksempelvis kan
børnene på en enkelt kontakt tænde lyset
hele vejen ud til badeværelset om natten.
Når det først er installeret, giver et IHC-
anlæg uanede muligheder.
Kloak
Der bliver løbende udviklet nye alternativer
til kommunens kloaksystem. Igen går vi
kritisk ind og vurderer på løsninger i forhold
til jeres ønsker og tilslutningspligter.
Oplagt er det også her at udnytte det rene
regnvand. Der stilles ikke krav til rensning,
hvis det nedsives eller udledes til kloak.
Genanvendelse kræver dog tilladelse.
Alt i alt gør man sig selv og sin bolig en stor
tjeneste, hvis man på den måde belyser og
kortlægger de tidssvarende tekniske mulig-
heder fra start. Så får man et godt grundlag
for at foretage til- og fravalg og prioritere
sine investeringer.
Silkeborg +45 7024 1000 · Herning +45 9722 4227 · København +45 7024 2100 · Odense +45 7024 2300 · Stockholm +46 8 555 869 00 · Oslo +47 2206 6180 · Nesbyen +47 3207 6761