Undersøgelse
UNDERSØGELSE AF BRUG OG TILFREDSHED PÅ
KØBENHAVNS KOMMUNES
BIBLIOTEKER, KULTURHUSE OG IDRÆTSANLÆG
EFTERÅRET 2012
Side 2
Københavns Kommune
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Nyropsgade 1
1602 København V.
eDoc-sagsnr.: 2012-67818
eDoc-dokumentnr.:2013-38413
Rapporten er udarbejdet af Anders Holm Laursen og Mikkel Sørensen / Drift & IT,
Servicecentret
Fotos: Colourbox ©
Side 3
INDHOLD
1. INDLEDNING .......................................................................................................................................... 4
1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL ....................................................................................................................................................................4
1.2 RAPPORTENS INDHOLD ..............................................................................................................................................................................4
2. RESUMÉ ................................................................................................................................................... 5
3. RESULTATER OG ANALYSE ....................................................................................................................... 7
3.1 TILFREDSHED ................................................................................................................................................................................................7
3.1.1 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE .....................................................................................................9
3.1.2 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE .........................................................................................11
3.1.3 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE ...................................................................................................12
3.2 BRUG ...............................................................................................................................................................................................................14
3.2.1 BRUG AF BIBLIOTEKERNE ...................................................................................................................................................................14
3.2.2 BRUG AF KULTURHUSENE ...................................................................................................................................................................15
3.2.3 BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE .........................................................................................................................................................16
3.3 BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED........................................................................................................................................19
3.3.1 DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES .......................................................................19
3.3.2 TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE ..........................................................................................................20
3.3.3 ’KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE?’ ..............................................................................................................................20
3.3.4 FRIVILLIGHED ..........................................................................................................................................................................................21
3.4 BRUGERPROFIL............................................................................................................................................................................................23
3 GENNEMFØRELSE OG METODE ................................................................................................................ 28
3.1 SPARRINGSGRUPPE ...................................................................................................................................................................................28
3.2 SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL .....................................................................................................28
3.3 DELTAGENDE INSTITUTIONER ..............................................................................................................................................................28
3.4 GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER ....................................................................................................................................29
3.5 REPRÆSENTATIVITET ...............................................................................................................................................................................29
3.6 FRAFALD.........................................................................................................................................................................................................30
3.7 STATISTISK USIKKERHED .......................................................................................................................................................................30
4. BILAG .................................................................................................................................................... 31
4.1 BILAGSLISTE ................................................................................................................................................................................................31
4.2 INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER ...............................................................................................................................................31
BILAG 1: SPØRGESKEMAER ...........................................................................................................................................................................33
BILAG 2: LISTE OVER DELTAGENDE INSTITUTIONER OG ANTAL BESVARELSER ......................................................................36
BILAG 3: TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆG 2006-2012......................................................................38
BILAG 4: GENEREL TILFREDSHED, ENKELTE INSTITUTIONER .........................................................................................................41
BILAG 5: ANDELE AF AKTIVITETER PÅ IDRÆTSANLÆGGENE 2006-2012 ....................................................................................47
BILAG 6: BANERNES VEDLIGEHOLDELSES-STANDARD, IDRÆTSANLÆG 2010-2012 ..............................................................48
BILAG 7: TILFREDSHED MED BADE- OG OMKLÆDNINGSFORHOLD, ENKELTE ANLÆG 2010-2012 ...................................52
BILAG 8: TABELLER FOR ALLE DE I RAPPORTEN ANVENDTE FIGURER .........................................................................................56
Side 4
1. INDLEDNING
1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL
I efteråret 2012 er der gennemført en brugerundersøgelse på Københavns Kommunes
biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsen er iværksat af Kultur- og
Fritidsforvaltningens direktion og gennemført af Servicecentret med hjælp fra institutionerne.
Formålet med undersøgelsen er:
At afdække brug og tilfredshed med alle forvaltningens institutioner
At etablere et validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling
At undersøge potentialer i forhold til brugerinddragelse og frivillighed
Undersøgelsen er gennemført over en periode på 8 uger, hvor der er udleveret 6000
papirspørgeskemaer til brugerne på 64 institutioner/faciliteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen. I
alt har 5859 brugere deltaget i undersøgelsen. Målgruppen er brugere over 13 år.
Det er første gang, at der gennemføres en samlet undersøgelse af tilfredshed med og brug af
forvaltningens biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Undersøgelsens resultater sammenholdes
hvor det er relevant med resultaterne af følgende undersøgelser: Idrætsundersøgelserne fra
2006, 2008 og 2010; Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner 2006; Brugerundersøgelse
på Københavns Kommunes Biblioteker 2004. Alle disse undersøgelser er gennemført af KFF.
Derudover inddrages udvalgte undersøgelser, heriblandt ’Danskernes kulturvaner 2012’
(Kulturministeriet).
1.2 RAPPORTENS INDHOLD
Rapporten rummer undersøgelsens overordnede resultater samt en umiddelbar analyse af disse
resultater. Hensigten med analysen er ikke at angive entydige konklusioner, men derimod at
skabe grundlag for den videre udvikling af forvaltningens institutioner.
Rapporten rummer ikke de institutions-specifikke resultater. Disse resultater er tilgængelige på
Københavns Kommunes Statistikbank via www.kk.dk.
Resultaterne af denne undersøgelse er repræsentative for alle brugere af KFF’s institutioner (se
mere herom i metodedelen).
Side 5
2. RESUMÉ
FORMÅL
Undersøgelsen er gennemført i ugerne 37-40 og 43-46. 5859 brugere over 13 år på i alt 64
institutioner (20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26 idrætsanlæg) har deltaget i undersøgelsen.
Formålet med undersøgelsen har været at afdække brug af og tilfredshed med alle forvaltningens
institutioner samt undersøge potentialer ift. brugerinddragelse og frivillighed. Undersøgelsen har
tilvejebragt et stort, validt datagrundlag til brug for ledelsesinformation, benchmark og udvikling.
TILFREDSHED
Tilfredsheden med KFFs institutioner er generelt meget høj. 94 % er tilfredse, mens 3 % er
utilfredse. En del af utilfredsheden kan henføres til bestemte brugergrupper, hvilket giver
muligheden for en målrettet indsats overfor disse.
Den samlede tilfredshed med idrætsanlæggene – indendørs og udendørs – er 94 %.
Tilfredsheden er siden 2010 er steget med 1 procentpoint, hvilket betyder at tilfredsheden nu
ligger 11,5 procentpoint over landsgennemsnittet (Danskernes motions- og sportsvaner 2011 –
Idrættens Analyseinstitut).
Bibliotekernes brugere er for 96 % vedkommende alt i alt tilfredse med forholdene på deres
lokale bibliotek. Den overordnede tilfredshed med bibliotekerne kan med forbehold
sammenlignes med en undersøgelse fra 2004, hvor 45 % af brugerne var meget tilfredse og 54
% var tilfredse.
For kulturhusbrugernes vedkommende er den samlede tilfredshed 91 %. Da der ikke tidligere har
været gennemført en samlet undersøgelse af tilfredsheden på kulturhusene, foreligger der intet
sammenligningsgrundlag.
BRUG
Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. 49 % af
biblioteksbrugerne og brugerne af kulturhusene kommer mindst én gang om ugen.
De største idrætsgrene på de københavnske idrætsanlæg er svømning med knap 25 % af alle
brugere, badminton med ca. 18 % og fodbold med ca. 14 %. 62 % af brugerne benytter
anlægget i foreningsregi, 36 % dyrker selvorganiseret idræt. I 2010 var fordelingen hhv. 60 %
foreningsbrugere og 35 % selvorganiserede og i 2008 hhv. 63 % og 35 %.
Biblioteksbrugerne kommer primært for at benytte bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der
vedrører lån af materialer. I dag er det dog knap 27 procentpoint færre end i 2004 ligesom 5
procentpoint færre kommer for at afhente reserverede materialer ift. 2004. Ca. 16 % af
brugerne kommer med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en stigning på ca. 11
procentpoint siden 2004.
Side 6
Generelt set kan halvdelen af kulturhusenes brugere karakteriseres som hyppige brugere. 1/3 af
brugerne deltager i foreningsbaserede aktiviteter og 1/3 kommer som publikummer til koncerter,
foredrag og lignende.
BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED
Der ses et meget pænt potentiale for yderligere arbejde med brugerinddragelse og frivillighed.
Ca. 9 % af brugerne angiver, at de deltager i institutionernes arbejde med planlægning og
udvikling af tilbud og services. På kulturhusene er andelen på lige over 15 %, mens idrætsanlæg
og biblioteker ligger på hhv. 7,5 og 6,4 %. Ca. hver 6. bruger stiller sig positiv overfor, at
deltage i ovennævnte arbejde, mens ca. hver 5. bruger er positiv overfor at yde en frivillig
indsats for institutionen.
Der skal tages højde for, at de adspurgte formodentlig har meget forskellige opfattelser af, hvad
deltagelse i udviklingsarbejde og frivillige indsatser indebærer. Desuden viser erfaringen, at der
sædvanligvis er en betragtelig forskel på brugernes tilkendegivelser og ’virkeligheden på dagen’.
Selvom potentialerne derfor med stor sandsynlighed er en god del mindre end det umiddelbart
afdækkede, er de dog stadig af en størrelse, der gør dem meget interessante at se nærmere på.
Side 7
3. RESULTATER OG ANALYSE
I det følgende præsenteres og analyseres de væsentlige resultater af undersøgelsen. Udover de
overordnede resultater, og en kort analyse heraf, præsenteres ligeledes de med iøjnefaldende
resultater. Idet datamaterialet er omfattende, er rapportens analyser ikke udtømmende.
3.1 TILFREDSHED
Deltagerne er blevet spurgt til, hvor tilfredse de alt i alt er med den institution, de har besøgt.
Udover den generelle tilfredshed er deltagerne blevet spurgt til deres tilfredshed med en række
forhold på den benyttede institution, bl.a. rengøringsstandard, åbningstid, personalets service og
imødekommenhed og overordnede fysiske forhold. Spørgsmålene varierer på hhv. bibliotekerne,
kulturhusene og idrætsanlæggene alt efter relevans for hvert område.
Den generelle tilfredshed med kultur- og fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune er meget
høj. Ca. 94 % af de adspurgte har svaret, at de alt i alt er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
den institution, de besøgte. 3 % af de adspurgte har svaret, at de er enten utilfredse eller meget
utilfredse. Ca. 3 % af undersøgelsens deltagere har ikke besvaret spørgsmålet om generel
tilfredshed.
Ca. 96 % af brugerne er tilfredse/meget tilfredse med bibliotekerne. For brugerne af
kulturhusene er andelen ca. 91 % og for idrætsanlæggene er andelen ca. 94 %.
Tilfredsheden med de enkelte institutioner fremgår af bilag 4. Bemærk, at der i bilag 8 findes
tabeller for alle figurer i selve rapporten.
Sammenlignet med deltagernes alder, køn, uddannelse, oprindelse, bopæl og
arbejdsmarkedstilknytning er der ikke nogen særlige grupperinger, der skiller sig ud i forhold til
generel tilfredshed. Som det ses af figuren, er der lidt færre meget tilfredse brugere af
kulturhusene og idrætsanlæggene ift. bibliotekerne.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Total
Figur 1. 'Hvor tilfreds er du alt i alt?' (%)
Ved ikke
Meget utilfreds
Utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtet antal besv. = 5859
Side 8
Den generelle tilfredshed med idrætsanlæggene kan sammenlignes med resultaterne af en
undersøgelse af disse i 2006, 2008 og 2010 (se figur 2 nedenfor). Der skal tages forbehold for
forskelle i indsamlingsmetoder, antal besvarelser og antallet af deltagende anlæg.
Andelen af utilfredse/meget utilfredse brugere på idrætsanlæggene er siden 2006 faldet med ca.
9 % procentpoint, heraf meget utilfredse med ca. 4 procentpoint, og der er i dag ca. 8,5
procentpoint flere meget tilfredse brugere. Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og
tilfredse brugere er omtrent den samme i 2010. 1 procentpoint flere brugere er i dag
tilfredse/meget tilfredse sammenlignet med 2010.
Til sammenligning viser undersøgelsen ’Danskernes Motions- og Sportsvaner 2011’ (Idrættens
Analyseinstitut), at ca. 82 % af brugerne (repræsentativt udvalgt, hele landet) er tilfredse/meget
tilfredse med deres lokale idrætsfaciliteter. KFFs institutioner ligger ca. 11,5 procentpoint
herover.
Den generelle tilfredshed med biblioteker kan med forbehold sammenlignes med resultaterne af
en undersøgelse fra 20041. Den procentvise fordeling af hhv. meget tilfredse og tilfredse brugere
var i 2004 hhv. 45 og 54 % mod hhv. 40 og 56 % i dag2.
Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af brugernes tilfredshed med kulturhusene, og
der findes derfor ikke noget sammenligningsgrundlag af resultaterne herfor.
1 Undersøgelsen er gennemført af KFF med i alt 3131 besvarelser fra eksisterende brugere på byens biblioteker, herunder også bogbussen. 2 Spørgsmålsformuleringen i denne og 2004-undersøgelsen er meget ens. Der er dog forskel på opbygningen af spørgeskemaerne i de to,
hvilket kan betyde en forskellig vægtning og læsning af spørgsmålene for brugerne. Forskellene kan desuden skyldes en statistisk
usikkerhed.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2006 2008 2010 2012
Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg (%)
Ved ikke
Meget utilfreds
Utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Anm. :Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.: 2006=2490; 2008=2078; 2010=1928; 2012=2591
Side 9
3.1.1 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ BIBLIOTEKERNE
Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på bibliotekerne.
Generelt om tilfredsheden
Tilfredsheden med faciliteter m.v. er generelt høj. Dog er der en relativ stor andel af brugerne,
der har angivet ’Ved ikke/ikke relevant’ som deres svar.
Tilfredshed med personalets imødekommenhed, vejledning og service kan sammenlignes med
undersøgelsen fra 20043. I den udstrækning at bibliotekets fysiske rammer kan forstås som dets
indretning (som der specifikt blev spurgt til i 2004), er tilfredsheden omtrent den samme nu som
dengang. Størst utilfredshed var der i 2004 i med mulighederne for at finde et sted på biblioteket
med ’fred og ro’. Udover disse parametre er der ikke grundlag for sammenligning med 2004-
undersøgelsen.
Tilfredshed med åbningstiderne
Der er ikke overraskende en tendens til, at utilfredsheden med bibliotekernes åbningstid er
lavest på biblioteker med tidlig åbent (før 10.00) og sent åbent (efter 19.00/20.00).
Sjælden brug af biblioteket kunne tænkes at skyldes utilfredshed med åbningstiderne. Dette er
dog ikke tilfældet: ca. 67 % af de brugere, der kommer flere gange om ugen, er
utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Til sammenligning er det ’blot’ ca. 24 % af de
brugere, der sjældent benytter biblioteket, der er utilfredse/meget utilfredse. Dette indikerer, at
behovet for at benytte biblioteket vejer tungere end en utilfredshed med åbningstiderne. Unge
og/eller brugere, der er under uddannelse, kunne tænkes at have det største behov. Andelen af
brugere mellem 14 og 25 år, der benytter biblioteket flere gange om ugen og som er
utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne er ca. 90 %. Og for de hyppige brugere, der er
under uddannelse/elever, er andelen ca. 80 %.
Samme tendens gør sig gældende for brugere, der er i arbejde/på orlov: her er det ca. 85 % af
brugerne, der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekernes åbningstider.
3 Der blev i 2004-undersøgelsen spurgt til, om ’Personalet er venligt og imødekommende’ og om ’jeg kan få den hjælp, jeg har brug for’.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Bibliotekets samling
Bibliotekets online-services
Personalets imødekommenhed
Personalets vejledning og service
PC-faciliteter
Studie-/læsepladser
Bibliotekets fysiske rammer
Bibliotekets åbningstider
Rengøringsstandarden
Figur 3. Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultaterIkke-vægtede antal besv. = fra 1487 til 1676
Side 10
Set i forhold til biblioteker med hhv. kortere og længere åbningstid er utilfredsheden mest tydelig
blandt den gruppe af brugere, der er under uddannelse sammenlignet med brugere i arbejde/på
orlov og de øvrige arbejdsmarkedstilknytningstyper.
Noget tyder således på, at de brugere, der enten har et behov for at benytte biblioteket i
uddannelsesøjemed, og de brugere, der er i arbejde og dermed har mindre tid til
biblioteksbesøg, kunne ønske sig, at åbningstiderne var nogle andre, end de er i dag. Der er
grundlag for at undersøge særligt disse brugergruppers behov nærmere. I forhold til det
igangværende arbejde med ubemandet (og dermed udvidet) åbningstid på bibliotekerne, kunne
det være spændende at følge ovenstående tendenser.
Tilfredshed med studie/læsepladser
En stor del af de, der benytter studie-/læsepladser er ikke overraskende brugere under
uddannelse, og disse er generelt unge/yngre. Lidt over en fjerdedel af alle de, som benytter
studie-/læsepladser, er utilfredse eller meget utilfredse med disse faciliteter. Disse brugere
angiver samtidig, at de bruger studie-/læsepladser mindst én gang om ugen. Utilfredsheden
skyldes formentlig en oplevelse af mangel på studie-/læsepladser.
Over en femtedel af brugere der er 65 år eller derover, er utilfredse/meget utilfredse med studie-
/læsepladserne. Hvorvidt dette skyldes en mangel herpå eller om utilfredsheden skyldes støj fra
de, der hovedsageligt benytter pladserne – de unge/yngre – er uvist. Det er desuden de ældre
(56+), der er mest utilfredse med bibliotekets fysiske rammer.
Brugere af PC-faciliteter
Af de deltagere, der benytter bibliotekets PC-faciliteter, er ca. 39 % utilfredse/meget utilfredse
med disse. Over to tredjedele af de deltagere, der benytter PC-faciliteterne, gør det én eller flere
gange om ugen. Det er dog både hyppige og ikke-hyppige brugere af PC-faciliteterne, der er
utilfredse med disse.
Bibliotekets fysiske rammer
Ca. 8 % af brugerne er utilfredse med bibliotekets fysiske rammer. Deltagere, der benytter
biblioteket til ’Anden informationssøgning’ og ’PC-faciliteter’, er markant mere utilfredse med de
fysiske rammer end brugere af de øvrige tilbud/services. Der er en svag tendens til, at deltagere
over 45 år er mere utilfredse end de øvrige deltagere.
Tilfredshed med bibliotekets samling
Der er dobbelt så mange (ca. 10 %), der er utilfredse/meget utilfredse med bibliotekets samling
blandt brugere, der er født i et andet land end Danmark og hvis forældre også er født i andet
land end Danmark, end blandt brugerne som helhed.
Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante
forskelle, når der ses på baggrundsvariable som køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning,
oprindelse og højest opnåede uddannelse.
Side 11
3.1.2 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆGGENE
Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på idrætsanlæggene.
Generelt om tilfredsheden
Sammenlignet med tidligere undersøgelser på idrætsområdet, er der generelt ikke store udsving
på de 8 tilfredshedsparametre. Ses der bort fra en større andel af brugere, der svarer ’Ved
ikke/ikke relevant’, er tilfredsheden med hhv. rengøringsstandarden, åbningstider og personalets
imødekommenhed/vejledning og service omtrent den samme. For tilfredsheden med
café/kioskforhold og mulighederne for socialt samvær er der en stigning på ca. 8 procentpoint ift.
2010. For en direkte sammenligning af resultaterne for tilfredshedsparametrene med 2006,
2008, 2010 og 2012 (se bilag 3).
Rengøringsstandarden
Andelen af brugere, der er tilfredse/meget tilfredse med rengøringsstandarden er vokset med ca.
10 procentpoint fra 2006 til i dag. Dog er ca. hver femte bruger i dag utilfreds/meget utilfreds
med idrætsanlæggets rengøringsstandard. Af de brugere, der benytter anlæggene mere end én
gang om ugen (ca. 45 %), er over halvdelen i dag utilfredse med rengøringsstandarden.
Banernes vedligeholdelsesstandard
Tilfredsheden med banernes vedligeholdelsesstandard er generelt stor – og i øvrigt uændret set i
forhold til 2010. Dengang blev brugerne spurgt efter en massiv genopretningsindsats på
idrætsanlæggene i kommunen. Siden 2010 er der foretaget genopretning på enkelte anlæg, og
indsatsen pågår stadig i 2013.
På Valby Idrætspark har der siden 2010 fundet en genopretning sted, og tilfredsheden er dér
steget med hele 56 procentpoint. For en sammenligning af 2010 og 2012 på hvert anlæg, se
bilag 6.
Der er dobbelt så mange (ca. 18 %) mandlige brugere, der er utilfredse/meget utilfredse med
banernes vedligeholdelsesstandard, sammenlignet med de kvindelige brugere. Overvægten af
mandlige brugere på idrætsanlæggene kan ikke alene forklare denne forskel – en overvægt, der
ikke slår igennem på de øvrige tilfredshedsparametre. Set i forhold til idrætsgrene er
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Anlæggets åbningstider
Banernes vedligeholdelsesstandard
Bade- og omklædningsforhold
Personalets imødekommenhed
Personalets vejledning og service
Mulighed for socialt samvær
Café/kioskforhold
Rengøringsstandarden
Figur 4. Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultaterIkke-vægtede antal besv. = fra 2297 til 2464
Side 12
utilfredsheden størst blandt de, der dyrker squash (ca. 28 %), fodbold (ca. 26 %) og
tennis/padel tennis (ca. 21 %).
Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante
forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest
opnåede uddannelse.
Bade- og omklædningsforhold
Genopretningsindsatsen har også haft en effekt ift. bade- og omklædningsforholdene.
Tilfredsheden på Kløvermarken Idrætsanlæg er steget med ca. 50 procentpoint. For Sundby
Idrætspark og Valby Idrætspark er tilfredsheden steget med hhv. ca. 20 procentpoint og ca. 18
procentpoint. Se bilag 7 for en sammenligning af 2010 og 2012 på de enkelte anlæg.
Lidt over hver femte bruger er utilfreds/meget utilfreds med anlæggenes bade- og
omklædningsforhold. Andelen af tilfredse/meget tilfredse brugere er vokset med 7 procentpoint
fra ca. 54 % i 2006 til lige over 60 % i dag. Andelen af brugere, der adspurgt om bade- og
omklædningsforhold svarer ’Ved ikke/ikke relevant’ er mere end fordoblet i perioden til ca. 18 %.
Det er mere sandsynligt, at bade- og omklædningsfaciliteterne ikke er relevante for denne
relativt store gruppe af brugere, end at de ikke har vidst, hvad de skulle synes herom. Der er i
øvrigt ikke forskel på tilfredsheden med bade- og omklædningsforhold for kvinder og mænd.
Andelen af brugere, der dyrker håndbold, fitness og volleyball, og som er utilfredse/meget
utilfredse med rengøringsstandarden, er 30 % eller lidt derover. Andelen af brugere, der dyrker
håndbold, kampsport, volleyball, atletik, squash og boksning, og som er utilfredse/meget
utilfredse med bade- og omklædningsforhold, er 30 % eller lidt derover.
Andelen af brugere af svømmefaciliteter, der er tilfredse/meget tilfredse med
rengøringsstandarden og bade- og omklædningsforhold er generelt større end for
idrætsanlæggene samlet set. Samme billede tegnede sig i undersøgelserne fra 2006, 2008 og
2010.
3.1.3 TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ KULTURHUSENE
Nedenfor ses tilfredsheden med de forhold, der er spurgt til på kulturhusene.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Kulturhusets udbud af aktiviteter
Lokalernes standard
Lokalernes udstyrsniveau
Personalets imødekommenhed
Personalets vejledning og service
Mulighed for socialt samvær
Café/kioskforhold
Kulturhusets åbningstider
Rengøringsstandarden
Figur 5. Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultaterIkke-vægtede antal besv. = fra 1257 til 1293
Side 13
Generelt om tilfredsheden
Overordnet set er 70-80 % af deltagerne tilfredse/meget tilfredse med de angivne forhold.
Ca. 1 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med kulturhusets udbud af aktiviteter og 3 %
er utilfredse/meget utilfredse med åbningstiderne. Over 25 % har dog svaret ’Ved ikke/ikke
relevant’ i forhold hertil.
15 % af brugerne er utilfredse/meget utilfredse med rengøringsstandarden, og der er en tendens
til, at hyppige brugere er mere utilfredse end ikke-hyppige brugere.
Brugere, der deltager i en foreningsorganiseret aktivitet
Ca. 17 % af deltagere i foreningsorganiserede aktiviteter på kulturhusene er utilfredse med
lokalernes udstyrsniveau og en femtedel med rengøringsstandarden.
De ledige brugere, der deltager i selvorganiserede aktiviteter i kulturhusene, er for ca. 43 %
vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes standard og for ca. 70 %
vedkommende utilfredse/meget utilfredse med lokalernes udstyrsniveau.
Brugerne af kulturhusenes værksteder, hobbyrum m.v.
Omkring en fjerdedel af brugerne kommer i kulturhusene for at benytte værksteder, hobbyrum
m.v. Tre fjerdedele af disse brugere er pensionister/efterlønsmodtagere og ledige. Disse to
brugergrupper udgør samtidig to tredjedele af alle brugere, der benytter kulturhusene mindst én
gang om ugen. De er således hyppige brugere af kulturhuset og meget hyppige brugere af
værksteder, hobbyrum m.v.
75 % af pensionisterne/efterlønsmodtagerne og 84 % af de ledige er utilfredse/meget utilfredse
med lokalernes standard. 54 % pensionisterne/efterlønsmodtagerne er utilfredse/meget
utilfredse med café/kioskforholdene.
Ud over de ovenfor nævnte resultater er der for tilfredshedsparametrene ingen markante
forskelle, når der tjekkes for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og højest
opnåede uddannelse.
Side 14
3.2 BRUG
Deltagerne er blevet spurgt til, hvad de foretager sig på deres besøg på institutionen samt til,
hvor ofte de kommer på institutionen og på hvilke tidspunkter af dagen (på hhv. hverdage og i
weekender).
3.2.1 BRUG AF BIBLIOTEKERNE
Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvad er formålet med dit besøg på biblioteket?’. Som det
fremgår af figur 1.7, benytter brugerne i vid udstrækning bibliotekerne til det, der kan betegnes
som bibliotekernes kerneområde, altså tilbud, der vedrører lån af materialer.
I undersøgelsen af biblioteksbrugerne i 2004 svarede 93 % af brugerne, at de typisk benyttede
biblioteket til lån af materialer. På trods af at kategorien nu er udvidet til at omfatte reservering
og materialesøgning, er der tale om et markant fald på knap 27 procentpoint4. Der er ikke én
umiddelbar forklaring på dette fald. I forhold til i 2004 går ca. 5 procentpoint færre i dag på
biblioteket for at afhente reserverede materialer, hvilket kan undre.
Ca. 16 % af brugerne kommer på biblioteket med det formål at bruge PC-faciliteter. Dette er en
stigning på ca. 11 procentpoint siden 2004. Blandt brugere, der er født i Danmark af
udenlandske forældre eller er født uden for Danmark af udenlandske forældre, er der markant
flere (ca. 24 procentpoint), der benytter bibliotekets PC-faciliteter end den samlede gruppe
biblioteksbrugere.
To tredjedele af brugerne erklærer sig tilfredse/meget tilfredse med bibliotekernes online-
tjenester, hvilket indikerer, at de rent faktisk er brugere af disse. Dette bekræftes delvist af
undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’, hvor ca. 45 % af brugerne i Region Hovedstaden
benytter bibliotekernes online-tjenester. Af biblioteksundersøgelsen fra 2004 fremgår det, at en
stor del af brugerne benyttede computer som led i brugen af biblioteket (via hjemmesiden
bibliotek.kk.dk). På daværende tidspunkt var der ikke apps tilknyttet bibliotekstilbuddene.
4 I 2004 var svarkategorien ’Deltage i arrangement, kursus eller lektiehjælp’ ikke en mulighed.
0 10 20 30 40 50 60 70
Andet
Henvendelse til Borgerservice
Brug af biblioteket som mødested
Brug af bibliotekets PC'er
Anden informationssøgning
Brug af studie/læseplads
Tage børn med på børnebibliotek
Deltage i arrangement, undervisning, kursus eller lektiehjælp
Få inspiration til lån af materialer
Afhente reserveret materiale
Lån, reservering og søgning af bibliotekets materialer
Figur 6. Formål med besøg på biblioteket (%)
Anm: Ikke-vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:=1864 Borgerservice-andel af alle biblioteker Flere svar mulige
Side 15
Borgerservice KVIK
Borgerservice KVIK benyttes af ca. 6 % af brugerne. Til sammenligning er andelen af borgere i
hele Region Hovedstaden, der benytter Borgerservice, 14,5 %5. Der er p.t. fem biblioteker, der
tilbyder Borgerservice KVIK. I gennemsnit benyttes servicen af 13,5 % af brugerne af disse
biblioteker (se figur 1.8 nedenfor). Omtrent tre fjerdedele af de brugere, der benytter
bibliotekernes tilbud om Borgerservice, benytter biblioteket mindst hver 14. dag, og ca.
halvdelen mindst én gang om ugen. Dette indikerer, at brugen af borgerservice i vid udstrækning
er en integreret del af biblioteketsbesøget.
3.2.2 BRUG AF KULTURHUSENE
Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvad er formålet med dit besøg på kulturhuset?’. Som det
fremgår af figur 1.9 er fordelingen af brugernes aktiviteter i kulturhusene mere spredt end for
bibliotekerne.
5 Kilde: ’Danskernes Kulturvaner 2012’ (Kulturministeriet)
0 5 10 15 20 25
Hovedbiblioteket
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Valby Bibliotek
Vanløse Bibliotek
Øbro-Jagtvej Bibliotek
Figur 7. Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK på biblioteker med dette tilbud (%)
Anm: Ikke-vægtede besv. Ikke-vægtede antal besv.: HB=200; Rente=214; Valby=113;Vanløse=100; Øbro=94
0 5 10 15 20 25 30 35
Andet
Socialt samvær
Deltager i et projekt
Deltager i selvorganiseret aktivitet
Deltager i foreningsorganiseret aktivitet
Bruger af et af kulturhusets værksteder, hobbyrum o.lign.
Publikum til koncert, foredrag o.lign.
Figur 8. Formålet med besøg i kulturhuset (%)
Anm: Ikke-vægtede besv.Antal ikke-vægtede besv.=1404 Flere svar mulige
Side 16
Halvdelen af kulturhusenes brugere kan karakteriseres som hyppige brugere. Derudover benytter
halvdelen af brugerne faciliteterne efter klokken 17 (både på hverdage og i weekender). Lidt
over halvdelen af brugerne er i arbejde/på orlov og en fjerdedel af brugerne er under
uddannelse. Kun ca. 6 % af de, der benytter kulturhusene, er ledige.
Ca. 70 % af de brugere, hvis formål med at komme på kulturhus er deltagelse i selvorganiseret
aktivitet, brug af værksteder o.lign., deltagelse i foreningsbaseret aktivitet, benytter huset
mindst én gang om ugen. Disse kan således betegnes som hyppige brugere. Hvis formålet
derimod er, at være publikum til en koncert, et foredrag o.lign., kommer 44 % af brugerne
sjældnere end én gang om måneden.
Generelt set er der relativt store forskelle, når man ser på kulturhus-aktivitet fordelt på
aldersgrupper. De 14-25-årige deltager i relativ lille grad i foreningsorganiserede aktiviteter, men
de udgør langt størsteparten af de brugere, der benytter kulturhusene mhp. at deltage i et
projekt. Der er en forholdsvis stærk sammenhæng mellem alder og socialt samvær. Og så er der
en meget stærk sammenhæng mellem alder og dét, at benytte kulturhusene som publikum: jo
yngre brugerne er, desto større andel er publikum til koncert, foredrag m.v.
3.2.3 BRUG AF IDRÆTSANLÆGGENE
Brugerne er blevet stillet spørgsmålet ’Hvilken aktivitet skal du dyrke/har du dyrket på anlægget
i dag?’.
De dyrkede idrætsgrene er i vid udstrækning de samme som i de tidligere undersøgelser (se
bilag 5).
I figuren nedenfor er vist den procentvise fordeling af idrætsgrene.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
14-25 26-35 36-45 46-55 56-65 65+
Figur 9. Aktivitetstype fordelt på alder (%)
Publikum til koncert, foredrag m.v. Bruger af værksteder m.v. Foreningsorganiseret aktivitet Selvorganiseret aktivitet Deltager i projekt Socialt samvær
Side 17
Til sammenligning er de mest (og regelmæssigt) dyrkede idrætsgrene/motionsformer6 i Region
Hovedstaden i følge undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’ fitness (ca. 32 % af
borgerne), svømning (ca. 15 %), gymnastik (ca. 12 %), fodbold (ca. 7 %), badminton (ca. 5 %)
og håndbold (ca. 1 %).
Forening – ikke forening?
62 % af brugerne benytter anlægget som medlem af en forening eller klub, og 36 % som
private/selvorganiserede brugere. 2 % har svaret ’Ved ikke’ til spørgsmålet herom. I 2010 var
fordelingen hhv. 60 % foreningsbrugere og 35 % private/selvorganiserede, og i 2008 hhv. 63 %,
35 %7. Over de sidste 8 år har fordelingen således været stabil.
I figuren nedenfor ses disse andele fordelt på idrætsgrene.
6 Dyrket regelmæssigt. Her ses bort fra vandreture (27 % af borgerne), jogging (26 %) og cykling (23 %) idet disse typisk dyrkes
udendørs og i privat regi. 7 Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen.
0 5 10 15 20 25 30
Andet
Boksning
Atletik
Basketball
Tennis/Padel tennis
Fitness
Kampsport/Selvforsvar
Hockey/Floorball
Dans
Bowling
Squash
Styrketræning
Bordtennis
Volleyball
Gymnastik
Håndbold
Fodbold/Futsal
Badminton
Svømning/Vandsport
Figur 10. Aktiviteter på idrætsanlæggene (%)
Anm: Ikke-vægtede besv.Antal ikke-vægtede besv.=2591
Side 18
For næsten halvdelen af idrætsgrenene er der en nogenlunde ligelig fordeling af hhv. forenings-
brugere og ikke-foreningsbrugere.
62 % af foreningsbrugerne er mænd og 38 % kvinder. Dette billede bekræftes af undersøgelsen
’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ (Idrættens Analyseinstitut8). I 2010 var fordelingen
hhv. 63 % mænd og 37 % kvinder, og i 2008 var fordelingen hhv. 68 % mænd og 32 %
kvinder9. Fordelingen har således været nogenlunde stabil over de sidste 4 år.
Ca. 48 % af alle foreningsbrugerne er under 36 år, og kun ca. 3 % af de arbejdsledige er
foreningsbrugere.
Fitness
Lidt over halvdelen af de, der dyrker fitness, gør dette som private brugere. Til sammenligning
dyrker knap 40 % af borgerne i Region Hovedstaden idræt i et privat træningscenter mod 29 % i
hele Danmark. Dette kan være en medvirkende årsag til, at andelen af brugere i denne
undersøgelse, der dyrker fitness på kommunale anlæg, er relativ lav – ca. 3 % mod ca. 33 % i
hovedstaden – og måske derfor søger mod private træningscentre. Som beskrevet i afsnit 3.1.2,
er en stor andel af de brugere, der dyrker fitness, utilfredse/meget utilfredse med hhv. bade- og
omklædningsforhold (ca. 31 %), rengøringsstandarden (ca. 43 %) og banernes
vedligeholdelsesstandard (ca. 28 %). Dette kan også være medvirkende årsager til, at brugerne
primært benytter de private centre.
8 Denne er en undersøgelse af borgere og ikke – som her – af brugere. 9 De resterende besvarelser var fejludfyldte og ubesvarede. Der kan ikke sammenlignes med 2006-undersøgelsen.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Andet
Squash
Svømning/vandsport
Fitness m.v.
Tennis/padel tennis
Badminton
Dans
Styrketræning
Basketball
Hockey/floorball
Gymnastik
Boksning
Bordtennis
Volleyball
Fodbold/futsal
Bowling
Atletik
Håndbold
Kampsport/selvforsvar
Figur 11. Andele af forenings- og selvorganiserede/private brugere (%)
Medlem af forening/klub Privat/selvorganiseret Ved ikke
Anm.: Vægtede besv.Antal ikke-vægtede besvarelser: 2442
Side 19
3.3 BRUGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED
Brugerne er blevet spurgt til, om de deltager i institutionens arbejde med at planlægge og
udvikle tilbud og services, om de kunne tænke sig at deltage mere i dette arbejde og om de er
tilfredse med mulighederne for at deltage. Brugerne er derudover blevet spurgt til, om de på
frivillig basis vil være interesserede i at yde en indsats for institutionen.
3.3.1 DELTAGELSE I PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF TILBUD OG SERVICES
Andel af brugere der angiver, at de i høj eller nogen grad deltager i planlægning og udvikling af
aktiviteter på institutionerne.
Det kan være svært at vide, hvad brugeren opfatter som deltagelse. Det er langt fra alle
respondenter, der har en ensartet opfattelse af, hvad deltagelse i institutionernes planlægnings-
og udviklingsarbejde indebærer. Ved blot at medtage kategorierne ’I høj grad’ og ’I nogen grad’
frasorteres yderområdet af forståelsen af deltagelse - dvs. den del af forståelsen af begrebet
deltagelse, der ikke nødvendigvis er enighed om. Vi forsøger således at isolere de respondenter,
hvis indsats, der vil være bred enighed om, kan karakteriseres som deltagelse. Den frasorterede
gruppe, der angiver at deltage i lav grad, udgør i alt 7,9 %.
På bibliotekerne deltager brugere under uddannelse en smule mere end de øvrige brugere, mens
de 36-45-årige deltager en smule mindre. På kulturhusene deltager gruppen under uddannelse
og de arbejdsledige mere end de beskæftigede og pensionister/efterlønsmodtagere. Ellers
fordeler graden af deltagelse sig jævnt på de forskellige brugergrupper.
7,5%6,4%
15,4%
9,1%
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse I alt
Figur 12. Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og services (%)
Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2510; Bib=1806; Kul=1362; I alt=5678.
Side 20
3.3.2 TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE
29,5 % er tilfredse og 2,5 % er utilfredse med mulighederne for at deltage i arbejdet med
planlægning og udvikling af institutionen. Det må antages, at utilfredsheden skyldes en interesse
for deltagelse, som de ikke føler honoreret og de utilfredse kan således siges at være potentielle
deltagere.
Den store andel, der besvarer spørgsmålet med ’Ved ikke’, må antages ikke at kende til
mulighederne for deltagelse. En udbredelse af kendskabet til mulighederne for deltagelse må
derfor formodes, at resultere i en højere grad af deltagelse – hvor høj er naturligvis svært at sige
noget om.
På de enkelte institutionstyper ses der en sammenhæng mellem graden af tilfredshed med
mulighederne for deltagelse og den faktiske deltagelse. At graden af tilfredshed med
mulighederne for deltagelse er større end den faktiske deltagelse, kan formodentlig i nogen grad
forklares med, at de brugere, der intet ønske har om deltagelse, angiver at være tilfredse med
mulighederne herfor. Hvorfor være utilfreds med noget, man alligevel ikke har tænkt sig at gøre
brug af?
3.3.3 ’KUNNE DU TÆNKE DIG AT DELTAGE MERE?’
Ca. 17 % kunne i nogen eller høj grad forestille sig, at deltage i institutionernes planlægnings-
og udviklingsarbejde. Inkluderes andelen, der besvarer spørgsmålet med ’I lav grad’, er det ca.
hver tredje bruger der kunne tænke sig at deltage. Generelt er det dog vores erfaring, at man
skal være varsom med at tilskrive besvarelser af denne type – altså ’I lav grad’ – et egentligt
potentiale. Svarkategorien er et udtryk for, at respondenterne ikke er afvisende overfor
deltagelse, men sådanne spørgsmål tolkes erfaringsmæssigt en smule hypotetisk af de
adspurgte, hvorfor potentialet, i det omfang det er til stede, er svært realiserbart.
29,0
22,5
39,6
29,5
2,8
2,2
2,2
2,5
68,2
75,3
58,3
68,0
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Idrætsanlæg
Biblioteker
Kulturhuse
I alt
Figur 13. Tilfredshed med muligheder for deltagelse (%)
Tilfreds
Utilfreds
Ved ikke
Anm. Ikke-vægtede besv. Kun 'I høj grad' og 'I nogen grad' medtaget. Ikke-vægtede antal besv.: Idræt=2293; Bib=1603; Kul=1246; I alt=5142.
Side 21
Ca. 2/3 af de 17 %, der i nogen eller høj grad kunne forestille sig at deltage, deltager allerede.
Det må betyde, at denne gruppe opfatter arbejdet som givende - enten i form af indflydelse eller
i form af fællesskab med øvrige brugere. Det er oplagt i kommende undersøgelser, at se
nærmere på, hvilke årsager brugerne lægger til grund for deres deltagelse og hvad deltagelsen
giver den enkelte. Denne viden vil kunne være med til at gøre fremtidige
brugerinddragelsesindsatser attraktive for flere.
Den sidste tredjedel, hvilket svarer til knap 6 % af alle brugere, deltager ikke på nuværende
tidspunkt og må derfor siges, at udgøre et ganske stort potentiale for fremtidig inddragelse.
Potentialet er størst på biblioteker og kulturhuse med hhv. 8,3 % og 7,4 % af brugerne, mens
tallet for idrætsanlæggene er 3,4 %.
3.3.4 FRIVILLIGHED
21,5 % er i nogen eller i høj grad interesserede i – på frivillig basis – at yde en indsats for
institutionen. Der ses altså et betragteligt potentiale for at arbejde med forskellige former for
frivillige indsatser blandt brugerne af kulturinstitutioner og idrætsanlæg. Interessen er størst på
kulturhusene, hvor næsten hver tredje bruger i nogen eller i høj grad er interesseret i, at yde en
frivillig indsats. Det tilsvarende tal for bibliotekerne er knap 25 % og for idrætsanlæggene 14 %.
0
5
10
15
20
25
30
Idræt Bibliotek Kultur Samlet
Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services (%)
Deltager og positiv overfor mere deltagelse Deltager ikke, men kunne forstille sig at deltage I alt
Ikke-vægtede antal besv.: 922
0
5
10
15
20
25
30
35
Idræt Biblioteker Kulturhuse Samlet
Figur 15. Potentiale for frivillighed (%)
Anm.: Ikke-vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.: 5579
Side 22
Lige under halvdelen af de interesserede deltager på nuværende tidspunkt allerede i
institutionernes planlægnings- og udviklingsarbejde. Denne fordeling er ens for de tre
institutionstyper.
Langt det største potentiale ses blandt de brugere, der er under uddannelse og blandt de
beskæftigede. Disse grupper udgør hhv. 30 % og 41 % af de interesserede. Pensionister og
efterlønsmodtagere udgør ca. 16 %, mens de ledige udgør 10 %. Selvom de to sidstnævnte
grupper udgør det mindste potentiale, er de måske alligevel værd at give lidt opmærksomhed
eftersom det må antages, at disse brugere vil kunne afse mere tid end de studerende og de
beskæftigede.
Fortolkningen af, hvad en frivillig indsats kan tænkes at indeholde, er naturligvis åben for de
adspurgte, hvilket betyder at det er vanskeligt at vide præcist, hvor stort potentialet for
brugernes frivillige indsatser faktisk er. Nogle forestiller sig måske at bruge et kvarter på
oprydning efter et arrangement, de selv har deltaget i, mens andre kunne være interesserede i
en frivillig indsats på tilbagevendende basis – eksempelvis en garderobetjans en aften hver 14.
dag på det lokale bibliotek i forbindelse med litteraturarrangementer.
Der ud over kan man forestille sig, at de adspurgte er positivt indstillede under forudsætning af,
at rammerne – ex. tidspunkt eller mængden af forberedelse - for den frivillige indsats, passer ind
i de adspurgtes hverdag. Det vil være meget interessant at undersøge indenfor hvilke rammer de
adspurgte forestiller sig, at ville yde en frivillig indsats.
Samtidig har de adspurgte formodentlig også en holdning til, hvad de selv ønsker at få ud af, at
yde en frivillig indsats. Det kan være forventning om et socialt fællesskab, anerkendelse af
indsats eller at føle sig som en del af institutionen. Disse forventninger skal institutionerne i en
eller anden grad kunne honorere for at en så stor del som muligt af ovennævnte potentiale kan
realiseres.
Side 23
3.4 BRUGERPROFIL
I det følgende beskrives brugerne af KFFs institutioner ud fra de baggrundsinformationer, der
spørges til i undersøgelsen. Dette gøres for hvert af områderne biblioteker, kulturhuse og
idrætsanlæg samt for alle institutioner samlet. Der er for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning,
uddannelsesgrad og oprindelse sammenlignet med fordelinger for borgerne i Københavns
Kommune. For enkelte af de kategorier, der er benyttet i undersøgelsen, kan der kun foretages
en tilnærmelsesvis sammenligning. Hensigten med disse sammenligninger er, at give et indtryk
af, i hvilken grad sammensætningen af brugere på KFFs institutioner afspejler københavnerne
som helhed.
Som det fremgår af det følgende, er sammensætningen af brugerne i vid udstrækning den
samme som for borgerne i Københavns Kommune.
Køn
Som det fremgår af figur 2.4, er der blandt brugerne en overvægt af kvinder, der benytter
bibliotekerne og kulturhusene. Det modsatte er tilfældet på idrætsanlæggene. Alt i alt er der
ligelig fordeling af kvinder og mænd på institutionerne. Den samlede kønsfordeling matcher
fordelingen for alle borgere i Københavns Kommune.
Overvægten af kvindelige brugere på bibliotekerne viser sig i alle de typer af aktiviteter, der er
spurgt til i undersøgelsen, på nær brugen af bibliotekernes PC-faciliteter, som en overvægt at
mænd benytter. Største forskelle er, at ca. 10 % flere kvinder end mænd benytter biblioteket til
afhentning af reserverede materialer og 8 % flere kvinder benytter biblioteket til at låne, søge og
reservering af materialer. Disse tendenser er også at finde i undersøgelsen af københavnernes
kulturvaner fra 2006 og biblioteksundersøgelsen fra 2004.
Besøgs-hyppighed
Hele 84 % af brugerne af idrætsanlæggene benytter disse mindst én gang om ugen. I 2010 var
andelen ca. 87 % af brugerne, i 2008 ca. 90 % og i 2006 var andelen 92 %. Der ses således en
tendens til færre og færre hyppige brugere på idrætsanlæggene.
Andelen af biblioteksbrugere, der benytter disse mindst én gang om ugen, er ca. 49 %. Tallet for
kulturhusene er det samme (se figur 2.5, nedenfor). Undersøgelsen af københavnernes
kulturvaner (2006) viste, at 12 % af borgerne benyttede bibliotekerne mindst én gang om ugen,
og 4 % af borgerne benyttede kulturhusene mindst én gang om ugen.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Figur 16. Kønsfordeling, type institution og samlet (%)
Kvinde
Mand
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1836; Kul=1367; Idræt=2591; Samlet=5738. København = borgere i alt 2012
Side 24
Halvdelen af biblioteksbrugerne kan betegnes som relativt hyppige brugere, idet de kommer på
biblioteket mindst én gang om ugen. Dette er en svag stigning ift. undersøgelsen af bibliotekerne
i 2004. Andelen af brugere i Region Hovedstaden, der kommer mindst én gang om måneden ca.
30 % (’Danskernes Kulturvaner 2012’). På de københavnske biblioteker er denne andel væsentlig
større.
Næsten en tredjedel af kulturhus-brugerne benytter disse sjældnere end én gang om måneden.
Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end
Danmark, og som benytter bibliotekerne flere gange om ugen, er ca. 15 % større end andelen af
brugere, der er født i Danmark af forældre født i Danmark. Denne forskel ses ikke på
idrætsanlæggene og kulturhusene.
Alder
Gruppen af 14-25-årige brugere er en smule større på idrætsanlæggene end på biblioteker og
kulturhuse. Derudover er aldersfordelingen nogenlunde den samme for alle områderne.
Aldersfordelingen for alle brugerne matcher nogenlunde fordelingen for alle borgere i
Københavns Kommune.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Idrætsanlæg
Biblioteker
Kulturhuse
Figur 17. Hvor ofte kommer du på institutionen? (%)
Flere gange om ugen
Ca. én gang om ugen
Ca. hver 14. dag
Ca. én gang om måneden
Sjældnere
Dette er mit første besøg
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1832; Kul=1371; Idræt=2546
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Figur 18. Aldersfordeling, type institution og samlet (%)
65+
56-65
46-55
36-45
26-35
14-25
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1845; Kul=1380; Idræt=2551; Samlet=5776. København = borgere ialt 2012.
Side 25
Arbejdsmarkedstilknytning
Brugere, der er uden arbejde/ledige benytter bibliotekerne i markant mindre grad (9 %)
sammenlignet med brugere under uddannelse (32 %), brugere i arbejde/på orlov (ca. 38 %) og
pensionister/efterlønnere (ca. 18 %). I 2004 benyttede gruppen af ledige bibliotekerne i mindst
samme grad som de øvrige grupper. Faldet i de lediges brug af bibliotekerne er interessant og
bør undersøges nærmere.
Set i forhold til fordelingen blandt borgere i Københavns Kommune er der flere brugere, der er
under uddannelse. Der skal i denne sammenligning dog tages højde for forskellige
opgørelsesmetoder/inddelinger.
Brug og uddannelse
Fordelingerne af grupperne er nogenlunde ens på tværs af områderne. Dog er der en lidt større
andel af biblioteks- og kulturhusbrugere, der har en lang videregående uddannelse,
sammenlignet med brugere af idrætsanlæggene.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Figur 19. Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet (%)
Andet
Pensionist/efterlønsmodtager
Uden arbejde/ledig
I arbejde/på orlov
Under uddannelse/går i skole
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København=tilnærmet kategorisering pba. andre kategorier for sammenlign. Tal fra 2011. 16+ år.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Figur 20. Højest opnået uddannelse, type af institution og samlet (%)
Andet
Lang, videregående uddannelse
Mellemlang, videregående uddannelseKort, videregående uddannelse
Erhvervsuddannelse
Studenter-, HF-, HH-eksamen eller lignende
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1802; Kul=1351; Idræt=2506; Samlet=5659. København = Tilnærmede kategorier for bedst mulige sammenligning. Tal fra 2011, 16-66 år.
Side 26
Sammenlignet med borgerne i Københavns Kommune er de mest væsentlige forskelle andelene
af brugere med lang videregående uddannelse samt folkeskole. Der skal dog tages højde for
forskellige opgørelsesmetoder/inddelinger.
Ifølge undersøgelsen ’Danskernes Kulturvaner 2012’ bruger personer med kort videregående
uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og folkeskole som højeste uddannelse bibliotekerne
mindre end personer med mellem- og lang videregående uddannelse. Dette bekræftes i
nærværende undersøgelse.
Brug og oprindelse
Lidt over tre fjerdedele af brugerne er født i Danmark af forældre, der er født i Danmark.
Andelen af brugere, der er født i et andet land end Danmark af forældre født i et andet land end
Danmark, er højest på biblioteksområdet. Dette bekræftes af ’Danskernes Kulturvaner 2012’.
Der kan ikke sammenlignes direkte med fordelingen af borgere i Københavns Kommune, idet
denne (der ligner undersøgelsens kategorier mest) er opgjort for danske statsborgere og ikke-
danske statsborgere. Dog giver sammenligningen et billede af brugerne i forhold til borgerne:
der er vis overensstemmelse i andelene af brugere, født i Danmark/forældre født i Danmark og
danske statsborgere.
Bopæl
Tabel 1 (nedenfor) angiver fordelingen af brugerne, her inddelt efter postnumre. Postnumre kan
ikke direkte sammenlignes med de københavnske bydele, men er valgt, da en stor del af de
adspurgte formodentlig ikke vil kunne svare på, hvilken bydel de bor i – ex. Amager Øst eller
Vest.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Figur 21. Oprindelse, type institution og samlet (%)
Født i et andet landet / forældre født i et andet land
Født i Danmark / forældre født i et andent land
Født i Danmark / forældre født i Danmark
Anm: Vægtede besv.Ikke-vægtede antal besv.:Bib=1815; Kul=1359; Idræt=2501; Samlet=5675.København = Andele af danske statsborgere og ikke-danske statsborgere for bedst mulige sammenligning. Tal fra 2012. 15+ år.
Side 27
Tabel 1: Fordeling af brugere på bopæl (Københavns Kommune samt øvrige)(%)
Anm.: Ikke-vægtede besv. Antal ikke-vægtede besvarelser = 5631
Interessant er det, at hele 18 % af brugerne kommer fra Frederiksberg og omegnskommunerne,
og at der i alt er ca. 22 % af brugerne, der ikke bor i Københavns Kommune.
Område og postnummer Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet
København K (1000-1499) 7,1 7,6 2,9 5,0
København V (1500-1799) 5,8 4,8 3,5 3,9
Frederiksberg / Frederiksberg C (1800-2006) 4,0 6,8 5,8 5,2
København Ø (2100-2199) 12,5 5,4 11,3 11,1
København N (2200-2299) 14,5 11,3 12,9 13,3
København S (2300-2399) 13,9 17,2 15,9 15,4
København NV (2400-2449) 10,4 5,7 7,5 8,4
København SV (2450-2499) 2,1 1,5 2,8 2,4
Valby (2500-2599) 7,5 8,8 6,4 7,4
Brønshøj (2700-2719) 6,9 2,2 6,1 6,0
Vanløse (2720-2722) 6,2 4,8 4,0 4,9
Omegn (2600-2699; 2730-2999) 6,5 12,9 17,4 13,0
Nordsjælland (3000-3699) 1,1 6,0 1,9 2,1
Øvrig Sjælland (4000-4779) 0,9 2,8 1,0 1,2
Lolland, Falster, Møn og Bornholm (4780-4999) 0,1 0,4 0,1 0,1
Fyn og øerne (5000-5999) 0,5 0,7 0,0 0,1
Jylland (6000-9999) 0,5 1,3 0,3 0,5
Side 28
3 GENNEMFØRELSE OG METODE
3.1 SPARRINGSGRUPPE
For at sikre, at kvaliteten og anvendeligheden af undersøgelsen er så høj som muligt blev der i
planlægningsfasen indbudt til en sparringsgruppe, bestående af repræsentanter fra hhv.
biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Følgende meldte sig og udgjorde denne gruppe: Sara
Jakobsen (VerdensKulturCentret), Flemming Ohm (Blågården), Inger Gyldenkærne
(Biblioteksfaglig Afdeling), Sanne Caft (Biblioteksfaglig Afdeling) og Robert Andersen (Team
Nordøst). Gruppen bistod bl.a. med udformning af spørgsmål, konstruktion af spørgeskemaer og
den praktiske gennemførelse på institutionerne.
3.2 SPØRGESKEMAERNE OG SAMMENLIGNING AF SPØRGSMÅL
Der er i undersøgelsen benyttet tre forskellige spørgeskemaer, ét for biblioteker, kulturhuse og
idrætsanlæg (se bilag 1). Alle spørgsmål i de tre skemaer er ens på nær to: skemaerne første
spørgsmål om brug af institutionen (type af aktivitet/sportsgren) samt et spørgsmål om
vurdering af områdespecifikke forhold. Derudover er der i spørgeskemaet til brugere af
idrætsanlæg et spørgsmål om, hvorvidt anlægget benyttes som medlem af en forening/klub eller
ej. Af praktiske årsager blev der på institutioner med fx kulturhus og bibliotek på samme adresse
uddelt skemaer separat for kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg. Den høje grad af ens
spørgsmål i de tre skemaer muliggør, at der kan sammenlignes på tværs af områderne. De
områdespecifikke spørgsmål kan ikke umiddelbart sammenlignes på tværs.
Ud over spørgsmål med forud givne svarmuligheder er der i hvert skema mulighed for at skrive
kommentarer til den pågældende institution. Denne funktion er elektronisk, dvs. at der henvises
til en hjemmeside med et kort spørgeskema til formålet. Hjemmesiden kan også tilgås via
mobiltelefon vha. en QR-kode. Kun 19 brugere har benyttet denne mulighed. Disses
kommentarer er ikke gengivet i denne rapport, men overdraget til de respektive institutioner.
3.3 DELTAGENDE INSTITUTIONER
Udvælgelsen af institutioner til deltagelse i undersøgelsen er foretaget i samarbejde med
institutionslederne. Der er for hver institution/facilitet foretaget en konkret vurdering. Generelle
kriterier for udvælgelse har været a) størrelse (om det praktisk ville være muligt at spørge det
ønskede antal brugere), b) hvorvidt institutionen/faciliteten har en daglig åbningstid for brugere,
c) om institutionerne/faciliteterne har været i drift på tidspunktet for udlevering af
spørgeskemaer.
Tidspunktet for gennemførelse af undersøgelsen er valgt således, at brugere af både indendørs-
og udendørs-idrætsfaciliteter har kunnet deltage. Gennemførelsestidspunktet lå udenfor sæsonen
for alle udendørs bade samt skøjtebaner, der således ikke har deltaget. Thorvaldsens Museum og
Københavns Museum er omfattet af Kulturstyrelsens National brugerundersøgelse 2011, og
derfor ikke inkluderet i nærværende undersøgelse. Kunsthallen Nikolaj er i kraft af sin status som
kunsthal ikke inkluderet i Kulturstyrelsens undersøgelse, og er også udeladt her, da deltagelse
ville have krævet et særskilt spørgeskema for Kunsthallen alene.
64 lokaliteter har deltaget i undersøgelsen, heraf 20 biblioteker, 18 kulturhuse og 26
idrætsanlæg. Liste over deltagende institutioner samt antal besvarelser pr. institution fremgår af
bilag 2.
Side 29
3.4 GENNEMFØRELSE OG ANTAL BESVARELSER
Undersøgelsen er gennemført i ugerne 37-40 og 43-46 i 2012. Alle institutioner stillede en
indsamlingsansvarlig til rådighed. Denne modtog spørgeskemaer, samt en vejledning til
udlevering og indsamling af spørgeskemaer, således at der blev sikret et repræsentativt udsnit af
brugerne.
Institutionerne indsamlede ca. to tredjedele af det ønskede antal skemaer over fire uger. Den
resterende tredjedel blev indsamlet over yderligere fire uger af tre studerende ansat til denne
opgave. Dermed opnåedes en indsamling af stort set alle de ønskede skemaer, hvilket er af stor
betydning for særligt de mindre institutioner. Alle skemaer er udleveret direkte til brugerne, der
er blevet bedt om at udfylde og returnere skemaerne på stedet.
Efter indsamlingen blev de udfyldte spørgeskemaer skannet og omdannet til et datasæt med
5934 besvarelser. Renset for fejludfyldte skemaer er der i alt 5859 anvendelige besvarelser. I
alt er der indsamlet 1864 besvarelser på bibliotekerne, 1404 besvarelser på kulturhusene og
2591 på idrætsanlæggene. Der forekommer dog ubesvarede spørgsmål i en del af de besvarede
skemaer, hvilken er grunden til at antallet af besvarelser kan variere i de viste tabeller og
diagrammer.
3.5 REPRÆSENTATIVITET
Hensigten med undersøgelsen er, at den skal kunne benyttes som et udtryk for alle brugeres
brug og tilfredshed med KFFs institutioner. Det tilfældigt udvalgte udsnit af brugerne, der har
deltaget i undersøgelsen, skal betragtes som en repræsentativ stikprøve for alle brugere. Således
kan resultaterne af denne undersøgelse betragtes som gældende for alle brugere.
De 5859 deltagere i undersøgelsen udgør en stikprøve i forhold til den samlede population (alle
brugere af alle institutioner). Idet undersøgelsens resultater baserer sig på denne stikprøve,
eksisterer der en vis usikkerhed i forhold at udtale sig om den samlede population. Da den
præcise sammensætning af de forskellige brugergrupper på hver institution ikke er kendt, er det
ikke muligt at lave en egentlig repræsentativitetsanalyse, hvor vi sammenligner vores stikprøve
med populationen. Den relativt store stikprøve, tilfældigheden i udvælgelse af brugerne samt en
relativ stor spredning i forhold til indsamlingsmetoderne bevirker dog, at stikprøven med
ovennævnte forbehold kan betragtes som repræsentativ for alle brugere af KFFs institutioner.
Dette bekræftes i vid udstrækning af spredningen i datamaterialet (se bl.a. afsnit 3.4 om
deltagerprofil).
I forbindelse med udvælgelsen af deltagende institutioner blev der sat en minimumsstandard for
antal skemaer for hhv. mindre (50 skemaer), mellemstore (100 skemaer) og store institutioner
(150-250 skemaer). Med denne standard vurderes det, at undersøgelsens resultater kan
anvendes både på institutionsniveau og på et overordnet niveau. Størst statistisk sikkerhed er
der dog for resultater på aggregerede niveauer.
For at opnå den bedst mulige og mest retvisende sammenligning af alle tilfredshedsspørgsmål,
opereres der med en vægtning af alle institutioner. Vægten er en faktor, der tillægges hver
besvarelse, således at to institutioner med samme antal besvarelser, men af forskellig størrelse
(målt på antal brugere), kan sammenlignes på trods af denne skævhed. Vægten er baseret på et
månedligt besøgstal, som forefindes for stort set alle biblioteker og kulturhuse og for enkelte
idrætsanlæg. I de tilfælde hvor der for idrætsanlæg ikke forefindes opgørelser over besøgstal, er
der benyttet estimater, beregnet af institutionerne. Der er så vidt muligt benyttet
gennemsnitlige, månedlige besøgstal beregnet over et år.
Side 30
Vægtene benyttes udelukkende på aggregerede niveauer (resultater for hhv. alle biblioteker, alle
kulturhuse, alle idrætsanlæg og alle institutioner samlet). Brug af vægtning fremgår af tabeller
og diagrammer. Vægtning benyttes ikke på brugs-spørgsmål.
Med udgangspunkt i de tilvejebragte besøgstal kan der estimeres et samlet besøgstal for alle
deltagende institutioner. Dette er ca. 11.500.000 besøgende om året (2011-2012). Dette tal må
ikke forveksles med antal unikke brugere/antal forskellige brugere.
3.6 FRAFALD
Der er ikke lavet nogen systematisk registrering af brugere, der adspurgt ikke har ønsket at
deltage i undersøgelsen (frafald), men generelt har lysten til at deltage i undersøgelsen været
høj. Det vurderes, at andelen af nægtere har været ca. 10-20 %. Det vurderes, at visse grupper
kan være overrepræsenterede blandt nægterne, bl.a. ældre, forældre med småbørn og brugere
med svage danskkundskaber. Idet der ikke er foretaget en systematisk registrering af nægtere,
kan der ikke tales om en svarprocent.
3.7 STATISTISK USIKKERHED
Med mindre andet er angivet, opereres der med et signifikansniveau på 5 %. Således kan det
med mindst 95 % sikkerhed afvises, at sammenhænge mellem krydsede variable (effekt) er
opstået tilfældigt.
Side 31
4. BILAG
4.1 BILAGSLISTE
Bilag 1 Spørgeskemaer Afsnit 4 Side 33-35
Bilag 2 Liste over deltagende institutioner Afsnit 4 Side 36-37
Bilag 3 Tilfredshed med faciliteter m.v. på
idrætsanlæggene 2006-2012 Afsnit 4 Side 38-40
Bilag 4 Generel tilfredshed, enkelte institutioner Afsnit 4 Side 41-46
Bilag 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene
2006-2012 Afsnit 4 Side 47
Bilag 6 Sammenligning af tilfredshed med banernes
vedligeholdelsesstandard, idrætsanlæg 2010-2012 Afsnit 4 Side 48-55
Bilag 7 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold,
enkelte anlæg 2010-2012 Afsnit 4 52-55
Bilag 8 Tabeller for de i rapporten anvendte figurer Afsnit 4 Side 56-60
4.2 INDEKS OVER FIGURER OG TABELLER
Figur 1 ’Hvor tilfreds er du alt i alt?’ Afsnit 3.1 Side 7
Figur 2 Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg Afsnit 3.1 Side 8
Figur 3 Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.1 Side 9
Figur 4 Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.2 Side 11
Figur 5 Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. Afsnit 3.1.3 Side 12
Figur 6 Formål med besøg på biblioteket Afsnit 3.2.1 Side 14
Figur 7 Andel af henvendelser til Borgerservice KVIK
på biblioteker med dette tilbud Afsnit 3.2.1 Side 15
Figur 8 Formålet med besøg i kulturhuset Afsnit 3.2.2 Side 15
Figur 9 Aktivitetstype fordelt på alder Afsnit 3.2.2 Side 16
Figur 10 Aktiviteter på idrætsanlæggene Afsnit 3.2.3 Side 17
Figur 11 Andele af forenings- og selvorganiserede/
private brugere Afsnit 3.2.3 Side 18
Figur 12 Andel af brugere, der deltager i institutionernes
arbejde med at planlægge og udvikle tilbud
og services Afsnit 3.3.1 Side 19
Figur 13 Tilfredshed med muligheder for deltagelse Afsnit 3.3.2 Side 20
Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med
planlægning og udvikling af tilbud og services Afsnit 3.3.3 Side 21
Figur 15 Potentiale for frivillighed Afsnit 3.3.4 Side 21
Figur 16 Kønsfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 23
Figur 17 ‘Hvor ofte kommer du på institutionen?’ Afsnit 3.4 Side 24
Figur 18 Aldersfordeling, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 24
Figur 19 Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25
Figur 20 Højest opnåede uddannelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 25
Figur 21 Oprindelse, type institution og samlet Afsnit 3.4 Side 26
Figur 22 Tilfredshed med anlæggets åbningstider,
idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 38
Figur 23 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard,
idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 38
Figur 24 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold,
idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 38
Figur 25 Tilfredshed med rengøringsstandarden,
idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 39
Side 32
Figur 26 Tilfredshed med mulighederne for socialt samvær,
idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 39
Figur 27 Tilfredshed med café/kioskforhold, idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 40
Figur 28 Tilfredshed med personalet imødekommenhed
og service, idræt 2006-2012 Afsnit 4 Side 40
Figur 29 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 41
Figur 30 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 43
Figur 31 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 45
Figur 32 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard,
idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 48
Figur 33 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard,
idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 50
Figur 34 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold
* enkelte anlæg 2012 Afsnit 4 Side 52
Figur 35 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold
* enkelte anlæg 2010 Afsnit 4 Side 54
Tabel 1 Fordeling af brugere efter bopæl (Københavns
Kommune samt øvrige) Afsnit 3.4 Side 27
Tabel 2 Generel tilfredshed, enkelte biblioteker Afsnit 4 Side 42
Tabel 3 Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse Afsnit 4 Side 44
Tabel 4 Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg Afsnit 4 Side 46
Tabel 5 Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene 2006-2012 Afsnit 4 Side 47
Tabel 6 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard *
enkelte idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 49
Tabel 7 Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard *
enkelte idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 51
Tabel 8 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold *
enkelte idrætsanlæg 2012 Afsnit 4 Side 53
Tabel 9 Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold *
enkelte idrætsanlæg 2010 Afsnit 4 Side 55
Side 33
BILAG 1: SPØRGESKEMAER
Spørgeskema til biblioteksbrugere
Side 34
Spørgeskema til kulturhusbrugere
Side 35
Spørgeskema til brugere af idrætsanlæg
Side 36
BILAG 2: LISTE OVER DELTAGENDE INSTITUTIONER OG ANTAL BESVARELSER
Deltagende biblioteker
Antal Anlæg Enhed/institution/anlæg Type
Skemaer udleveret/ besvarelser
1 Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter 2200 Kultur Bibliotek 100/98
2 Bibliotekshuset Amagerbro Kultur Bibliotek 100/95
3 Sundby Bibliotek Amagerbro Kultur Bibliotek 100/99
4 Blågårdens Bibliotek Blågården Bibliotek 100/94
5 Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket Bibliotek 200/200
6 BIBLIOTEKET Rentemestervej Kultur Nord Bibliotek 150/214
7 Brønshøj Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 100/100
8 Husum Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 100/93
9 Tingbjerg Bibliotek Kultur Nord Bibliotek 50/44
10 Valby Bibliotek Kultur Valby Bibliotek 100/113
11 Vigerslev Bibliotek Kultur Valby Bibliotek 50/37
12 Øbro Jagtvej Bibliotek Kultur Østerbro Bibliotek 100/94
13 Østerbro Bibliotek Kultur Østerbro Bibliotek 100/100
14 Vesterbro Bibliotek Kulturanstalten Bibliotek 100/98
15 Sydhavnen Bibliotek Kulturanstalten Bibliotek 50/47
16 Islands Brygge Bibliotek Kulturhuset Islands Brygge Bibliotek 50/45
17 Christianshavns Bibliotek Kulturhuset Islands Brygge Bibliotek 50/48
18 Vanløse Bibliotek Kulturstationen Bibliotek 100/100
19 Ørestad Bibliotek Solvang & Ørestads Biblioteker Bibliotek 100/96
20 Solvang Bibliotek Solvang & Ørestads Biblioteker Bibliotek 50/49
Deltagende kulturhuse
Antal Anlæg Enhed/institution/anlæg Type
Skemaer udleveret/ besvarelser
1 Osramhuset 2200 Kultur Kulturhus 50/50
2 Børnekulturhus Ama'r Amager Kulturpunkt Kulturhus 50/48
3 Beta Amager Kulturpunkt Kulturhus 50/50
4 Amager Bio Amager Kulturpunkt Kulturhus 100/94
5 Kvarterhuset Amagerbro Kultur Kulturhus 100/99
6 Støberiet (Kulturhuset på Blågårds Plads) Blågården Kulturhus 50/36
7 Huset i Magstræde Huset i Magstræde Kulturhus 100/100
8 Lygten Kultur Nord Kulturhus 50/45
9 Kulturhuset Indre By Kultur Nord Kulturhus 100/95
10 Dansekapellet Kultur Nord Kulturhus 100/100
11 Valby Kulturhus Kultur Valby Kulturhus 75/75
12 Zone 2 Børnekultur Kultur Valby Kulturhus 75/70
13 Krudttønden Kultur Østerbro Kulturhus 50/50
14 Kulturanstalten Lyrskovsgade Kulturanstalten Kulturhus 100/94
15 Kulturhuset Islands Brygge Kulturhuset Islands Brygge Kulturhus 100/99
16 Kulturstationen Kulturstationen Kulturhus 100/99
17 VerdensKulturCentret VerdensKulturCentret Kulturhus 100/99
18 KraftWerket KraftWerket Kulturhus 100/101
Side 37
Deltagende idrætsanlæg
Antal Anlæg Enhed/institution/anlæg Type
Skemaer udleveret/ besvarelser
1 Nørrebrohallen 2200 Kultur Idræt 150/146
2 Prismen Amagerbro Kultur Idræt 100/98
3 Korsgadehallen Blågården Idræt 100/96
4 Prøvehallen Kultur Valby Idræt 50/43
5 Øbro-Hallen Team Bade Idræt 100/100
6 Bellahøj Svømmestadion Team Bade Idræt 100/98
7 Emdrup Bad Team Bade Idræt 50/50
8 Vesterbro Svømmehal Team Bade Idræt 100/97
9 Sundby Bad Team Bade Idræt 100/95
10 Hillerødsgade Bad og Hal Team Bade Idræt 100/97
11 Valby Vandkulturhus Team Bade Idræt 150/149
12 Grøndal Multicenter Team Nord Øst Idræt 250/251
13 Ryparken Idrætsanlæg Team Nord Øst Idræt 100/99
14 Remisen Team Nord Øst Idræt 100/100
15 Idrætshuset/Østerbro Stadion Team Nord Øst Idræt 100/94
16 Svanemølleanlægget/Boldklubben 1893 Team Nord Øst Idræt 50/47
17 Vanløsehallerne 1 og 2 Team Nord Øst Idræt 100/97
18 Svanemøllehallen Team Nord Øst Idræt 100/92
19 Bellahøjhallerne Team Nord Øst Idræt 100/96
20 Østerbrohuset Team Nord Øst Idræt 100/99
21 Sundby Idrætspark Team Sundby/Valby Idræt 100/102
22 Sundbyøster Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 50/48
23 Kløvermarken Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 100/107
24 Valby Idrætspark Team Sundby/Valby Idræt 100/97
25 Valbyhallen Team Sundby/Valby Idræt 100/97
26 Bavnehøj Idrætsanlæg Team Sundby/Valby Idræt 100/96
Side 38
BILAG 3: TILFREDSHED MED FACILITETER M.V. PÅ IDRÆTSANLÆG 2006-2012
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 22. Tilfredshed med anlæggets åbningstider, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Tabel til Figur 22 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 38,5 36,1 41,6 42,5
Tilfreds 51,0 53,9 50,1 44,1
Utilfreds 5,2 4,8 4,1 2,8
Meget utilfreds 2,1 1,3 1,5 0,6
Ved ikke/ikke relevant 3,1 4,0 3,1 10,0
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 23. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Tabel til Figur 23 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 12,5 15,7 23,9 23,5
Tilfreds 46,6 50,9 53,9 53,9
Utilfreds 17,0 18,9 12,0 12,4
Meget utilfreds 17,0 8,1 6,2 2,9
Ved ikke/ikke relevant 6,8 6,4 4,1 7,3
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 24. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Side 39
Tabel til Figur 24 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 11 10,8 15 14,1
Tilfreds 42,9 43,4 47,9 46,8
Utilfreds 24,2 22,2 21,8 18,4
Meget utilfreds 16,5 15,2 6,6 4,6
Ved ikke/ikke relevant 5,5 8,4 8,7 16,2
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 25. Tilfredshed med rengøringsstandarden, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Tabel til Figur 25 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 12,1 11,7 16,1 16,9
Tilfreds 50,5 54,8 59,4 55,6
Utilfreds 20,9 21,2 16,2 15,6
Meget utilfreds 13,2 7,8 4,9 5,4
Ved ikke/ikke relevant 3,3 4,5 3,2 6,5
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 26. Tilfredshed med mulighederne for socialt samvær, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Tabel til Figur 26 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 18,2 16,6 20,3 24,7
Tilfreds 52,3 49,7 47,7 51,1
Utilfreds 11,4 12,5 13,1 6,5
Meget utilfreds 5,7 5,8 3,8 3,1
Ved ikke/ikke relevant 12,5 15,5 15,0 14,6
Side 40
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 27. Tilfredshed med café/kioskforhold, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultater
Tabel til Figur 27 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 16,5 14,3 18,5 19,0
Tilfreds 51,6 44,9 41,2 44,2
Utilfreds 13,2 13,3 13,7 10,3
Meget utilfreds 6,6 10,3 7,9 7,0
Ved ikke/ikke relevant 12,1 17,2 18,8 19,5
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2006
2008
2010
2012
Figur 28. Tilfredshed med personalets imødekommenhed og service, idræt 2006-2012 (%)
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke/ikke relevant
Anm: Vægtede resultaterKategorierne 'Personalets imødekommenhed' og 'Personalets vejledning og service' i 2012-undersøgelsen er rekodet til én kategori for sammenligning.
Tabel til Figur 28 2006 (%) 2008 (%) 2010 (%) 2012 (%)
Meget tilfreds 34,4 35,7 46,7 30,2
Tilfreds 53,8 52,4 46,4 49,2
Utilfreds 5,4 4,2 2,9 4,6
Meget utilfreds 1,1 2,1 0,7 0,9
Ved ikke/ikke relevant 5,4 5,5 3,2 15,1
Side 41
BILAG 4: GENEREL TILFREDSHED, ENKELTE INSTITUTIONER
Biblioteker
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Østerbro Bibliotek
Ørestad Bibliotek
Øbro Jagtvej Bibliotek
Vigerslev Bibliotek
Vesterbro Bibliotek
Vanløse Bibliotek
Valby Bibliotek
Tingbjerg Bibliotek
Sydhavnen Bibliotek
Sundby Bibliotek
Solvang Bibliotek
Nørrebro Bibliotek
Islands Brygge Bibliotek
Husum Bibliotek
Hovedbiblioteket
Christianshavns Bibliotek
Brønshøj Bibliotek
Blågårdens Bibliotek
Bibliotekshuset
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Figur 29. Generel tilfredshed, enkelte biblioteker (%)
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke
Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 1864
Side 42
Tabel 2. Generel tilfredshed, enkelte biblioteker (baggrund for Figur 29). Ikke-vægtede
resultater.
Tabel 2 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke
Østerbro Bibliotek 39,0% 58,0% 1,0% 0,0% 2,0%
Ørestad Bibliotek 66,3% 32,6% 0,0% 0,0% 1,1%
Øbro Jagtvej Bibliotek 33,0% 63,7% 0,0% 2,2% 1,1%
Vigerslev Bibliotek 54,3% 40,0% 2,9% 2,9% 0,0%
Vesterbro Bibliotek 35,8% 57,9% 1,1% 0,0% 5,3%
Vanløse Bibliotek 37,5% 59,4% 0,0% 0,0% 3,1%
Valby Bibliotek 30,3% 66,1% ,9% 1,8% ,9%
Tingbjerg Bibliotek 39,5% 53,5% 0,0% 0,0% 7,0%
Sydhavnen Bibliotek 58,7% 41,3% 0,0% 0,0% 0,0%
Sundby Bibliotek 27,6% 69,4% 1,0% 1,0% 1,0%
Solvang Bibliotek 51,0% 44,9% 4,1% 0,0% 0,0%
Nørrebro Bibliotek 31,6% 67,3% 1,0% 0,0% 0,0%
Islands Brygge Bibliotek 47,7% 50,0% 2,3% 0,0% 0,0%
Husum Bibliotek 38,9% 60,0% 0,0% 0,0% 1,1%
Hovedbiblioteket 42,3% 53,6% 2,0% ,5% 1,5%
Christianshavns Bibliotek 45,8% 52,1% 0,0% 0,0% 2,1%
Brønshøj Bibliotek 46,9% 52,0% 0,0% 0,0% 1,0%
Blågårdens Bibliotek 27,5% 69,2% 1,1% 0,0% 2,2%
Bibliotekshuset 48,4% 50,5% 0,0% 0,0% 1,1%
BIBLIOTEKET Rentemestervej 50,2% 43,5% 0,0% ,5% 5,7%
Side 43
Kulturhuse
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Zone 2 Børnekultur
VerdensKulturCentret
Valby Kulturhus
Støberiet
Osramhuset
Lygten
Kvarterhuset
Kulturstationen
Kulturhuset Islands Brygge
Kulturhuset Indre By
Kulturanstalten Lyrskovsgade
Krudttønden
KraftWerket
Huset i Magstræde
Dansekapellet
Børnekulturhus Amar
Beta
Amager Bio
Figur 30. Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse (%)
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke
Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 1404
Side 44
Tabel 3. Generel tilfredshed, enkelte kulturhuse (baggrund for Figur 30). Ikke-vægtede
resultater.
Tabel 3 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke
Zone 2 Børnekultur 34,3% 61,4% 0,0% 0,0% 4,3%
VerdensKulturCentret 28,1% 66,7% 3,1% 0,0% 2,1%
Valby Kulturhus 29,3% 62,7% 2,7% 0,0% 5,3%
Støberiet 53,1% 40,6% 3,1% 0,0% 3,1%
Osramhuset 50,0% 45,8% 4,2% 0,0% 0,0%
Lygten 70,0% 22,5% 0,0% 0,0% 7,5%
Kvarterhuset 34,3% 55,6% 2,0% 0,0% 8,1%
Kulturstationen 20,6% 75,3% 2,1% 0,0% 2,1%
Kulturhuset Islands Brygge 30,9% 64,9% 2,1% 0,0% 2,1%
Kulturhuset Indre By 32,6% 62,1% 0,0% 1,1% 4,2%
Kulturanstalten Lyrskovsgade 17,8% 65,6% 2,2% 2,2% 12,2%
Krudttønden 22,9% 56,3% 0,0% 0,0% 20,8%
KraftWerket 50,5% 37,1% 0,0% 0,0% 12,4%
Huset i Magstræde 21,2% 63,6% 0,0% 0,0% 15,2%
Dansekapellet 60,6% 37,2% 0,0% 0,0% 2,1%
Børnekulturhus Amar 34,1% 61,7% 0,0% 0,0% 4,3%
Beta 90,0% 10,0% 0,0% 0,0% 0,0%
Amager Bio 30,4% 68,5% 0,0% 0,0% 1,1%
Side 45
Idrætsanlæg
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Østerbrohuset
Øbro-Hallen
Vesterbro Svømmehal
Vanløsehallerne
Valbyhallen
Valby Vandkulturhus
Valby Idrætspark
Svanemøllehallen
Svanemølleanlægget
Sundbyøster Idrætsanlæg
Sundby Idrætspark
Sundby Bad
Ryparken Idrætsanlæg
Remisen
Prøvehallen
Prismen
Nørrebrohallen
Korsgadehallen
Kløvermarken Idrætsanlæg
Idrætshuset/Østerbro Stadion
Hillerødsgade Bad og Hal
Grøndals Centret
Emdrup Bad
Bellahøjhallerne
Bellahøj Svømmestadion
Bavnehøj Idrætsanlæg
Figur 31. Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke
Anm: Ikke-vægtede resultater.Antal ikke-vægtede besvarelser = 2591.
Side 46
Tabel 4. Generel tilfredshed, enkelte idrætsanlæg (baggrund for Figur 31) Ikke-vægtede
resultater.
Tabel 4 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget
utilfreds Ved ikke Østerbrohuset 32,3% 54,8% 0,0% 2,2% 10,8%
Øbro-Hallen 36,1% 59,8% 3,1% 1,0% 0,0%
Vesterbro Svømmehal 38,9% 60,0% 0,0% 0,0% 1,1%
Vanløsehallerne 22,9% 72,9% 0,0% 1,0% 3,1%
Valbyhallen 12,9% 82,8% 4,3% 0,0% 0,0%
Valby Vandkulturhus 53,1% 45,6% 0,0% 0,0% 1,4%
Valby Idrætspark 16,8% 76,8% 4,2% 1,1% 1,1%
Svanemøllehallen 27,5% 64,8% 6,6% 0,0% 1,1%
Svanemølleanlægget 15,6% 77,8% 6,7% 0,0% 0,0%
Sundbyøster Idrætsanlæg
33,3% 62,2% 2,2% 2,2% 0,0%
Sundby Idrætspark 19,6% 75,3% 5,2% 0,0% 0,0%
Sundby Bad 28,7% 67,0% 1,1% 0,0% 3,2%
Ryparken Idrætsanlæg 24,5% 59,6% 13,8% 1,1% 1,1%
Remisen 14,3% 73,5% 9,2% 2,0% 1,0%
Prøvehallen 14,0% 72,1% 11,6% 0,0% 2,3%
Prismen 36,3% 51,6% 3,3% 0,0% 8,8%
Nørrebrohallen 30,6% 61,8% 2,8% ,7% 4,2%
Korsgadehallen 38,3% 56,4% 0,0% 1,1% 4,3%
Kløvermarken Idrætsanlæg
18,1% 68,6% 10,5% 0,0% 2,9%
Idrætshuset/Østerbro Stadion
26,4% 70,3% 1,1% 0,0% 2,2%
Hillerødsgade Bad og Hal
40,2% 56,7% 1,0% 0,0% 2,1%
Grøndals Centret 28,8% 65,8% 2,9% ,4% 2,1%
Emdrup Bad 60,4% 39,6% 0,0% 0,0% 0,0%
Bellahøjhallerne 41,1% 55,8% 0,0% 0,0% 3,2%
Bellahøj Svømmestadion
50,0% 47,9% 2,1% 0,0% 0,0%
Bavnehøj Idrætsanlæg 26,6% 66,0% 7,4% 0,0% 0,0%
Side 47
BILAG 5: ANDELE AF AKTIVITETER PÅ IDRÆTSANLÆGGENE 2006-2012
Tabel 5. Andele af aktiviteter på idrætsanlæggene 2006-2012
Aktivitet 2006 2008 2010 2012
Fodbold/Futsal 14 22,1 22,4 13,8
Badminton 13 13,4 14,9 18
Svømning/Vandsport 19 16,9 18 24,4
Bowling 6 2,6
Håndbold 11 5,9 7,1 7,3
Gymnastik 5 7,6 6,3 7,3
Squash 5 2,7
Styrketræning 9 6,7 6,2 3
Volleyball 4 4,2 3,5 4,9
Bordtennis 1 1,7 1,4 3,2
Fitness 2
Hockey/Floorball 2 1,6 1,2 2,4
Kampsport/Selvforsvar 2 2,4 1,4 2,1
Basketball 2 1,6 1,3 1,7
Dans 1 2,3 1,3 2,5
Tennis/Padel tennis 1 2,1 0,8 1,9
Atletik 2 3,5 0,7 1,6
Boksning 1 0,6 1,9 1,1
Skydning Ikke med 3,1 3,2 Ikke med
Skater/rulleskøjteløb Ikke med 0,9 0,1 Ikke med
Skøjter/Ishockey 2 Ikke med Ikke med Ikke med
Billard 2 Ikke med Ikke med Ikke med
Aerobic 1 0,2 0,3 Ikke med
Andet 7 4,4 14,5 10,5
Side 48
BILAG 6: BANERNES VEDLIGEHOLDELSES-STANDARD, IDRÆTSANLÆG 2010-2012
Bemærk:
Der er kun medtaget anlæg for 2010, der også er med i 2012.
Der er anlæg i 2010, der er slået sammen i 2012-data (i 2012 skelnes der ikke mellem udendørs
og indendørs).
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Bavnehøj Idrætsanlæg
Bellahøj Svømmestadion
Bellahøjhallerne
Emdrup Bad
Grøndal Multicenter
Hillerødsgade Bad og Hal
Idrætshuset/Østerbro …
Kløvermarken Idrætsanlæg
Korsgadehallen
Nørrebrohallen
Prismen
Remisen
Ryparken Idrætsanlæg
Sundby Bad
Sundby Idrætspark
Sundbyøster Idrætsanlæg
Svanemøllehallen
Valby Idrætspark
Valbyhallen
Vanløsehallerne 1 og 2
Vesterbro Svømmehal
Øbro-Hallen
Figur 32. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg, 2012
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevantAnm: Ikke-vægtede besv.
Side 49
Tabel 6. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2012.
(Baggrund for Figur 32) Ikke-vægtede resultater.
Tabel 6 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds
Ved ikke/ikke
relevant
Bavnehøj Idrætsanlæg 21,6% 47,7% 19,3% 5,7% 5,7%
Bellahøj Svømmestadion 59,8% 32,2% 1,1% 1,1% 5,7%
Bellahøjhallerne 44,4% 50,0% 3,3% 0,0% 2,2%
Emdrup Bad 43,6% 53,8% 0,0% 0,0% 2,6%
Grøndal Multicenter 21,8% 55,9% 12,8% 2,8% 6,6%
Hillerødsgade Bad og Hal 25,8% 62,9% 4,5% 2,2% 4,5%
Idrætshuset/Østerbro Stadion 37,0% 42,0% 3,7% 0,0% 17,3%
Kløvermarken Idrætsanlæg 7,8% 45,6% 34,0% 10,7% 1,9%
Korsgadehallen 30,3% 40,4% 3,4% 0,0% 25,8%
Nørrebrohallen 22,7% 60,3% 9,9% 2,1% 5,0%
Prismen 25,7% 45,9% 1,4% 2,7% 24,3%
Remisen 16,1% 58,1% 18,3% 6,5% 1,1%
Ryparken Idrætsanlæg 24,1% 51,7% 19,5% 3,4% 1,1%
Sundby Bad 30,2% 67,4% 0,0% 0,0% 2,3%
Sundby Idrætspark 10,6% 68,2% 14,1% 3,5% 3,5%
Sundbyøster Idrætsanlæg 28,6% 59,5% 9,5% 2,4% 0,0%
Svanemøllehallen 24,4% 53,5% 12,8% 3,5% 5,8%
Valby Idrætspark 14,3% 64,8% 13,2% 1,1% 6,6%
Valbyhallen 11,2% 73,0% 14,6% 0,0% 1,1%
Vanløsehallerne 1 og 2 22,8% 60,9% 10,9% 2,2% 3,3%
Vesterbro Svømmehal 39,5% 49,4% 1,2% 0,0% 9,9%
Øbro-Hallen 41,3% 43,8% 5,0% 0,0% 10,0%
Side 50
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Bavnehøj Indendørs
Bavnehøj Udendørs
Bellahøj Hallerne
Bellahøj Svømmestadion
Emdrup Svømmebad
Grøndal Centret
Hillerødgade Bad
Idrætshuset
Kløvermarken
Korsgadehallen
Nørrebrohallen
Prismen
Remisen
Ryparken Indendørs
Ryparken Udendørs
Sundby Indendørs
Sundby Svømmebad
Sundby Udendørs
Sundbyøster Hallen
Svanemøllehallen
Valby Hallen
Valby Idrætsanlæg
Vanløsehallerne
Vesterbro Svømmehal
Øbro-Hallen
Østerbro Stadion
Figur 33. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg -2010
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevantAnm: Ikke-vægtede besv.
Side 51
Tabel 7. Tilfredshed med banernes vedligeholdelsesstandard * enkelte idrætsanlæg 2010.
(Baggrund for Figur 33) Ikke vægtede resultater.
Tabel 7 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds
Ved
ikke/ikke
relevant
Bavnehøj Indendørs 31,3% 58,3% 6,3% 0,0% 4,2%
Bavnehøj Udendørs 4,3% 34,8% 34,8% 17,4% 8,7%
Bellahøj Hallerne 67,6% 32,4% 0,0% 0,0% 0,0%
Bellahøj Svømmestadion 20,8% 75,0% 4,2% 0,0% 0,0%
Emdrup Svømmebad 41,5% 53,7% 0,0% 2,4% 2,4%
Grøndal Centret 19,4% 52,0% 14,3% 5,5% 8,8%
Hillerødgade Bad 22,9% 60,4% 4,2% 2,1% 10,4%
Idrætshuset 17,6% 64,7% 5,9% 0,0% 11,8%
Kløvermarken 34,1% 46,3% 0,0% 0,0% 19,5%
Korsgadehallen 1,2% 69,9% 22,9% 6,0% 0,0%
Nørrebrohallen 41,9% 41,9% 4,7% 9,3% 2,3%
Prismen 20,5% 58,3% 15,0% 2,4% 3,9%
Remisen 50,0% 33,3% 8,3% 0,0% 8,3%
Ryparken Indendørs 25,6% 65,1% 7,0% 2,3% 0,0%
Ryparken Udendørs 10,0% 60,0% 20,0% 10,0% 0,0%
Sundby Indendørs 17,4% 34,8% 47,8% 0,0% 0,0%
Sundby Svømmebad 55,6% 41,7% 0,0% 0,0% 2,8%
Sundby Udendørs 7,6% 70,9% 13,9% 3,8% 3,8%
Sundbyøster Hallen 50,0% 50,0% 0,0% 0,0% 0,0%
Svanemøllehallen 50,0% 50,0% 0,0% 0,0% 0,0%
Valby Hallen 31,3% 63,5% 2,1% 1,0% 2,1%
Valby Idrætsanlæg 1,7% 21,0% 31,1% 46,2% 0,0%
Vanløsehallerne 25,9% 70,4% 0,0% 0,0% 3,7%
Vesterbro Svømmehal 18,9% 66,0% 11,3% 0,0% 3,8%
Øbro-Hallen 35,7% 57,1% 3,6% 0,0% 3,6%
Østerbro Stadion 40,0% 54,0% 2,0% 0,0% 4,0%
Side 52
BILAG 7: TILFREDSHED MED BADE- OG OMKLÆDNINGSFORHOLD, ENKELTE ANLÆG
2010-2012
Der er kun medtaget anlæg, hvor en sammenligning mellem 2010 og 2012 er mulig. Der er i
2012 ikke differentieret mellem indendørs og udendørs faciliteter.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Bavnehøj Idrætsanlæg
Bellahøj Svømmestadion
Bellahøjhallerne
Emdrup Bad
Grøndal Multicenter
Hillerødsgade Bad og Hal
Idrætshuset/Østerbro Stadion
Kløvermarken Idrætsanlæg
Korsgadehallen
Nørrebrohallen
Prismen
Remisen
Ryparken Idrætsanlæg
Sundby Bad
Sundby Idrætspark
Sundbyøster Idrætsanlæg
Svanemøllehallen
Valby Idrætspark
Valbyhallen
Vanløsehallerne
Vesterbro Svømmehal
Øbro-Hallen
Østerbrohuset
Figur 34. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte anlæg 2012
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevantAnm: Ikke-vægtede besv.
Side 53
Tabel 8: Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2012.
(Baggrund for Figur 34) Ikke-vægtede resultater.
Tabel 8 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds
Ved ikke/ikke
relevant
Bavnehøj Idrætsanlæg 9,8% 46,7% 32,6% 6,5% 4,3%
Bellahøj Svømmestadion 44,7% 44,7% 7,1% 3,5% 0,0%
Bellahøjhallerne 34,1% 40,9% 11,4% 2,3% 11,4%
Emdrup Bad 41,9% 55,8% 0,0% 2,3% 0,0%
Grøndal Multicenter 12,3% 46,9% 17,5% 2,8% 20,4%
Hillerødsgade Bad og Hal 35,6% 55,6% 5,6% 2,2% 1,1%
Idrætshuset/Østerbro Stadion 15,7% 45,8% 18,1% 9,6% 10,8%
Kløvermarken Idrætsanlæg 7,7% 60,6% 21,2% 2,9% 7,7%
Korsgadehallen 8,1% 26,7% 7,0% 0,0% 58,1%
Nørrebrohallen 9,9% 45,4% 22,0% 7,1% 15,6%
Prismen 13,8% 36,3% 7,5% 3,8% 38,8%
Remisen 6,2% 50,5% 25,8% 11,3% 6,2%
Ryparken Idrætsanlæg 6,8% 37,5% 31,8% 12,5% 11,4%
Sundby Bad 23,3% 52,3% 17,4% 4,7% 2,3%
Sundby Idrætspark 9,1% 44,3% 18,2% 6,8% 21,6%
Sundbyøster Idrætsanlæg 15,9% 61,4% 13,6% 4,5% 4,5%
Svanemøllehallen 11,6% 61,6% 15,1% 1,2% 10,5%
Valby Idrætspark 10,1% 37,1% 24,7% 7,9% 20,2%
Valbyhallen 4,7% 49,4% 28,2% 10,6% 7,1%
Vanløsehallerne 12,2% 42,2% 18,9% 6,7% 20,0%
Vesterbro Svømmehal 26,7% 59,3% 10,5% 0,0% 3,5%
Øbro-Hallen 36,0% 52,8% 11,2% 0,0% 0,0%
Østerbrohuset 9,3% 41,9% 7,0% 2,3% 39,5%
Side 54
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Bavnehøj Indendørs
Bavnehøj Udendørs
Bellahøj Hallerne
Bellahøj Svømmestadion
Emdrup Svømmebad
Grøndal Multicenter
Hillerødgade Bad
Idrætshuset
Kløvermarken
Korsgadehallen
Nørrebrohallen
Prismen
Remisen
Ryparken Indendørs
Ryparken Udendørs
Sundby Indendørs
Sundby Svømmebad
Sundby Udendørs
Sundbyøster Hallen
Svanemøllehallen
Valby Hallen
Valby Idrætsanlæg
Vanløsehallerne
Vesterbro Svømmehal
Øbro-Hallen
Østerbro Stadion
Figur 35. Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2010
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant
Anm: Ikke-vægtede besv.
Side 55
Tabel 9: Tilfredshed med bade- og omklædningsforhold * enkelte idrætsanlæg 2010
(Baggrund for Figur 35) Ikke-vægtede resultater.
Tabel 9 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds
Ved ikke/ikke
relevant
Bavnehøj Indendørs 19,4% 54,8% 19,4% 3,2% 3,2%
Bavnehøj Udendørs 3,7% 52,1% 32,1% 0,0% 12,0%
Bellahøj Hallerne 11,8% 70,6% 2,9% 0,0% 14,7%
Bellahøj Svømmestadion 20,8% 57,1% 18,2% 3,9% 0,0%
Emdrup Svømmebad 35,6% 49,4% 12,6% 2,3% 0,0%
Grøndal Multicenter 15,5% 53,6% 10,0% 3,2% 17,7%
Hillerødgade Bad 17,9% 63,1% 11,9% 6,0% 1,2%
Idrætshuset 17,9% 82,1% 0,0% 0,0% 0,0%
Kløvermarken 1,5% 16,7% 77,3% 3,0% 1,5%
Korsgadehallen 27,0% 56,8% 2,7% 0,0% 13,5%
Nørrebrohallen 10,5% 39,1% 26,3% 11,3% 12,8%
Prismen 23,1% 53,8% 2,6% 0,0% 20,5%
Remisen 2,0% 59,2% 28,6% 6,1% 4,1%
Ryparken Indendørs 2,9% 34,3% 40,0% 20,0% 2,9%
Ryparken Udendørs 16,7% 50,0% 33,3% 0,0% 0,0%
Sundby Indendørs 0,0% 17,9% 50,0% 28,6% 3,6%
Sundby Svømmebad 55,1% 40,8% 4,1% 0,0% 0,0%
Sundby Udendørs 0,0% 50,0% 50,0% 0,0% 0,0%
Sundbyøster Hallen 71,4% 28,6% 0,0% 0,0% 0,0%
Svanemøllehallen 16,3% 59,3% 8,1% 6,5% 9,8%
Valby Hallen 14,3% 65,3% 12,2% 2,0% 6,1%
Valby Idrætsanlæg 4,1% 24,7% 39,7% 28,8% 2,7%
Vanløsehallerne 3,4% 58,6% 27,6% 0,0% 10,3%
Vesterbro Svømmehal 33,3% 53,3% 8,9% 4,4% 0,0%
Øbro-Hallen 42,5% 53,4% 4,1% 0,0% 0,0%
Østerbro Stadion 12,9% 54,8% 16,1% 0,0% 16,1%
Side 56
BILAG 8: TABELLER FOR ALLE DE I RAPPORTEN ANVENDTE FIGURER
Følgende er tabeller for alle figurer, der er anvendt i selve rapporten (ikke bilag).
De i figurerne og tabellerne anvendte anmærkninger (brug af vægt og antal besvarelser m.v.) findes kun dér,
hvor de er placeres i rapporten (se sidetalsangivelser nedenfor).
Tabel for Figur 1. 'Hvor tilfreds er du alt i alt?' (%), side 7.
Tabel for Figur 2. Sammenligning af generel tilfredshed, idrætsanlæg (%), side 8.
Tabel for Figur 3. Tilfredshed med bibliotekets faciliteter m.v. (%), side 9.
Tabel for Figur 4. Tilfredshed med idrætsanlæggets faciliteter m.v. (%), side 11.
Tabel for Figur 5. Tilfredshed med kulturhusets faciliteter m.v. (%), side 12.
Figur 1 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Total
Meget tilfreds 40,2 30,5 28,2 32,9
Tilfreds 56,1 61,1 65,3 61,4
Utilfreds 1,1 1,4 3,8 2,6
Meget utilfreds 0,5 0,3 0,4 0,4
Ved ikke 2 6,7 2,2 2,7
Figur 2 2006 2008 2010 2012
Meget tilfreds 21,0 21,7 27,8 28,2
Tilfreds 64,0 67,2 64,7 65,3
Utilfreds 9,0 8,9 5,4 3,8
Meget utilfreds 4,0 1,4 1,0 0,4
Ved ikke 1,0 ,9 1,1 2,2
Figur 3
Bibliotekets
samling
Bibliotekets
online-
services
Personalets
imødekommenh
ed
Personalets
vejledning og
service
PC-
faciliteter
Studie-
/læsepladser
Bibliotekets
fysiske
rammer
Bibliotekets
åbningstider
Rengøringsst
andarden
Meget tilfreds 26,8 21,7 48,0 44,7 16,1 14,8 28,2 30,5 27,7
Tilfreds 54,5 44,5 44,3 42,6 38,0 33,9 56,5 55,1 56,7
Utilfreds 5,9 3,5 2,2 2,7 8,2 13,9 7,5 9,0 5,4
Meget utilfreds 0,8 0,7 0,7 0,9 1,0 3,5 1,9 1,0 1,4
Ved ikke/ikke relevant 12,0 29,7 4,7 9,0 36,7 33,9 5,9 4,4 8,9
Figur 4
Anlæggets
åbningstider
Banernes
vedligeholdelsess
tandard
Bade- og
omklædningsforhold
Personalets
imødekommenh
ed
Personalets
vejledning og
service
Mulighed for
socialt
samvær
Café/kioskf
orhold
Rengøringsst
andarden
Meget tilfreds 42,5 23,5 14,1 36,7 30,2 24,7 19,0 16,9
Tilfreds 44,1 53,9 46,8 48,1 49,2 51,1 44,2 55,6
Utilfreds 2,8 12,4 18,4 3,7 4,5 6,5 10,3 15,6
Meget utilfreds 0,6 2,9 4,6 0,9 0,9 3,1 7,0 5,4
Ved ikke/ikke relevant 10,0 7,3 16,2 10,6 15,1 14,6 19,5 6,5
Figur 5
Kulturhusets
udbud af
aktiviteter
Lokalernes
standard
Lokalernes
udstyrsniveau
Personalets
imødekommenh
ed
Personalets
vejledning og
service
Mulighed
for socialt
samvær
Café/kioskf
orhold
Kulturhusets
åbningstider
Rengøringss
tandarden
Meget tilfreds 23,6 20,3 17,3 40,3 32,9 28,1 22,4 22,4 16,9
Tilfreds 47,6 62,6 53,3 43,3 46,4 49,7 43,9 48,5 55,3
Utilfreds 0,7 7,9 9,8 3,4 3,0 2,3 8,2 2,4 11,2
Meget utilfreds 0,3 1,5 0,8 0,2 0,2 1,1 3,0 0,6 3,8Ved ikke/ikke
relevant 27,9 7,7 18,8 12,8 17,5 18,7 22,5 26,0 12,8
Side 57
Tabel for Figur 6. Formål med besøg på biblioteket (%), side 14.
Tabel for Figur 7. Andel af henvendelser til Borgerservice på biblioteker med dette tilbud (%), side 15.
Tabel for Figur 8. Formålet med besøg i kulturhuset (%), side 15.
Tabel for Figur 9. Aktivitetstype fordelt på alder (%), side 16.
Figur 6 %
Lån, reservering og søgning af bibliotekets materialer 66,2
Afhente reserveret materiale 39,7
Få inspiration til lån af materialer 29,8
Brug af studie/læseplads 20,3
Tage børn med på børnebibliotek 19,7
Brug af bibliotekets PC'er 16,4
Deltage i arrangement, undervisning, kursus eller lektiehjælp 8,7
Brug af biblioteket som mødested 6,3
Henvendelse til Borgerservice 6,2
Anden informationssøgning 6
Andet 9,3
Figur 7 %
Hovedbiblioteket 9,5
BIBLIOTEKET Rentemestervej 12,1
Valby Bibliotek 20,4
Vanløse Bibliotek 16,0
Øbro-Jagtvej Bibliotek 10,6
Figur 8 %
Andet 17,9
Socialt samvær 20,2
Deltager i et projekt 6,0
Deltager i selvorganiseret aktivitet 10,7
Deltager i foreningsorganiseret aktivitet 31,6
Bruger af et af kulturhusets værksteder, hobbyrum o.lign. 24,4
Publikum til koncert, foredrag o.lign. 31,8
Figur 9 14-25 år 26-35 år 36-45 år 46-55 år 56-65 år 65+ år
Publikum til koncert, foredrag m.v. 31,1% 22,4% 16,6% 13,5% 12,1% 4,3%
Bruger af værksteder m.v. 17,7% 30,6% 21,1% 11,2% 10,7% 8,7%
Foreningsorganiseret aktivitet 10,7% 22,9% 24,6% 13,0% 14,0% 14,8%
Selvorganiseret aktivitet 16,4% 22,7% 24,2% 15,9% 11,4% 9,4%
Deltager i projekt 40,5% 13,7% 13,5% 15,7% 8,8% 7,8%
Socialt samvær 27,1% 27,9% 15,6% 8,1% 12,6% 8,6%
Side 58
Tabel for Figur 10. Aktiviteter på idrætsanlæggene (%), side 17.
Figur 10 %
Svømning/Vandsport 24,4
Badminton 18,0
Fodbold/Futsal 13,8
Gymnastik 7,3
Håndbold 7,3
Volleyball 4,9
Bordtennis 3,2
Styrketræning 3,0
Squash 2,7
Bowling 2,6
Dans 2,5
Hockey/Floorball 2,4
Kampsport/Selvforsvar 2,1
Fitness 2,0
Tennis/Padel tennis 1,9
Basketball 1,7
Atletik 1,5
Boksning 1,1
Andet 10,5
Tabel for Figur 11. Andele af forenings- og selvorganiserede/private brugere (%), side 18.
Figur 11 Medlem af forening/klub Privat/selvorganiseret Ved ikke
Kampsport/selvforsvar 96,9 2,1 1,0
Håndbold 92,6 3,3 4,2
Atletik 89,9 8,7 1,4
Bowling 86,8 11,2 1,9
Fodbold/futsal 81,9 14,5 3,6
Volleyball 77,4 9,7 13,0
Bordtennis 74,3 22,2 3,5
Boksning 74,1 16,1 9,8
Gymnastik 73,3 24,8 1,9
Hockey/floorball 60,0 21,5 18,5
Basketball 51,4 24,0 24,7
Styrketræning 51,2 35,4 13,4
Dans 49,6 40,4 10,0
Badminton 45,7 50,6 3,8
Tennis/padel tennis 41,2 57,3 1,4
Fitness m.v. 38,9 53,7 7,4
Svømning/vandsport 19,1 79,6 1,4
Squash 13,4 82,3 4,2
Andet 54,9 43,5 1,6
Side 59
Tabel for Figur 12. Andel af brugere, der deltager i institutionernes arbejde med at planlægge og udvikle tilbud og
services (%), side 19.
Tabel for Figur 13. Tilfredshed med muligheder for deltagelse (%), side 20.
Tabel for Figur 14 Potentiale for deltagelse i institutionernes arbejde med planlægning og udvikling af tilbud og services
(%), side 21.
Tabel for Figur 15. Potentiale for frivillighed (%), side 21.
Tabel for Figur 16. Kønsfordeling, type institution og samlet (%), side 22.
Tabel for Figur 17. Hvor ofte kommer du på institutionen? (%), side 23.
Tabel for Figur 18. Aldersfordeling, type institution og samlet (%), side 24.
Figur 12 Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse I alt
7,5 6,4 15,4 9,1
Figur 13 Idrætsanlæg % Biblioteker % Kulturhuse % I alt %
Tilfreds 29,0 22,5 39,6 29,5
Utilfreds 2,8 2,2 2,2 2,5
Ved ikke 68,2 75,3 58,3 68,0
Figur 14 Idræt Bibliotek Kultur Samlet
Deltager og positiv overfor mere deltagelse 7,5 11,5 17,8 11,2
Deltager ikke, men kunne forstille sig at deltage 3,4 8,3 7,4 5,9
I alt 10,9 19,8 25,2 17,1
Figur 15 Idræt Biblioteker Kulturhuse Samlet
Potentiale for frivillighed 14,0 24,6 31,6 21,5
Figur 16 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Mand 38,4 40,2 61,0 50,6 49,2
Kvinde 61,6 59,8 39,0 49,4 50,8
Figur 17 Idrætsanlæg Biblioteker Kulturhuse
Flere gange om ugen 45,2% 27,0% 13,8%
Ca. én gang om ugen 39,2% 22,3% 35,3%
Ca. hver 14. dag 5,3% 16,9% 8,5%
Ca. én gang om måneden 3,4% 18,5% 10,7%
Sjældnere 4,5% 9,4% 21,1%
Dette er mit første besøg 2,4% 6,0% 10,6%
Figur 18 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet % København %
14-25 år 23,4 19,8 26,3 24,5 21,4
26-35 år 25,7 25,0 22,5 23,8 26,8
36-45 år 15,6 20,1 18,7 17,7 17,9
46-55 år 11,4 13,0 10,0 10,9 12,6
56-65 år 12,1 12,1 9,3 10,7 10,1
65+ år 11,7 10,0 13,2 12,3 11,2
Side 60
Tabel for Figur 19. Arbejdsmarkedstilknytning, type institution og samlet (%), side 24.
Tabel for Figur 20. Højest opnået uddannelse, type af institution og samlet (%), side 25.
Tabel for Figur 21. Oprindelse, type institution og samlet (%), side 26.
Tabel 1 (samme som i rapport, side 26).
Figur 19 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet % København %
Under uddannelse/går i skole 32,0 23,8 27,4 28,6 17,5
I arbejde/på orlov 37,7 52,6 48,0 44,9 53,0
Uden arbejde/ledig 9,0 5,3 4,3 6,0 11,6
Pensionist/efterlønsmodtager 18,1 15,1 17,8 17,7 13,3
Andet 3,2 3,1 2,5 2,8 4,5
Figur 20 Biblioteker Kulturhuse Idrætsanlæg Samlet København
Folkeskole 8.-10. klasse eller lignende 7,6 8,1 14,8 11,5 28,2
Studenter-, HF-, HH-eksamen eller lignende 20,3 14,5 16,3 17,6 16,4
Erhvervsuddannelse 7,9 10,1 13,8 11,3 18,4
Kort, videregående uddannelse 6,3 5,9 7,2 6,8 4,0
Mellemlang, videregående uddannelse 26,5 27,3 23,0 24,6 18,4
Lang, videregående uddannelse 30,0 32,7 22,5 26,3 14,6
Andet 1,3 1,3 2,5 1,9 0,0
Figur 21 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet % København %
Født i Danmark / forældre født i Danmark 74,7 79,8 81,8 79,0 85,0
Født i Danmark / forældre født i et andent land 11,3 9,7 10,7 10,8 0,0
Født i et andet landet / forældre født i et andet land 14,0 10,5 7,6 10,2 15,0
Tabel 1 Biblioteker % Kulturhuse % Idrætsanlæg % Samlet %
København K 7,1 7,6 2,9 5,0
København V 5,8 4,8 3,5 3,9
Frederiksberg / Frederiksberg C 4,0 6,8 5,8 5,2
København Ø 12,5 5,4 11,3 11,1
København N 14,5 11,3 12,9 13,3
København S 13,9 17,2 15,9 15,4
København NV 10,4 5,7 7,5 8,4
København SV 2,1 1,5 2,8 2,4
Valby 7,5 8,8 6,4 7,4
Brønshøj 6,9 2,2 6,1 6,0
Vanløse 6,2 4,8 4,0 4,9
Omegn (2600-2699; 2730-2999) 6,5 12,9 17,4 13,0
Nordsjælland (3000-3699) 1,1 6,0 1,9 2,1
Øvrig Sjælland (4000-4779) 0,9 2,8 1,0 1,2
Lolland, Falster, Møn og Bornholm 0,1 0,4 0,1 0,1
Fyn og øerne 0,5 0,7 0,0 0,1
Jylland 0,5 1,3 0,3 0,5