2005Årsberetning
Koncessionskort 1. januar 2006Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dagesmellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmesidewww.bmp.gl , hvorfra de kan udskrives.
ForordGrønland har i løbet af de seneste to år oplevet en meget po-
sitiv udvikling inden for såvel olie- som mineralaktiviteterne i
Grønland. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels
været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske
råstofpotentiale, og dels af en gunstig prisudvikling på olie og
mineraler og metaller.
Inden for mineralområdet er der i 2005 sket en markant frem-
gang i antallet af råstoftilladelser. Der blev i løbet af året med-
delt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgel-
sestilladelser.Ved udgangen af 2005 var der således i alt med-
delt to udnyttelsestilladelser, 33 efterforskningstilladelser, som
dækkede et samlet areal på 12.986 km2 samt 12 tilladelser til
forundersøgelser.
På olie og gas området var der tildelt to efterforsknings- og
udnyttelseslicens i havet vest for Nuuk samt otte forunder-
søgelsestilladelser vedrørende olie og gas.
Der var således i alt udstedt knapt 60 licenser ved udgangen
af 2005.
Inden for de hårde mineraler er der særlig grund til at frem-
hæve gennembruddet i diamantefterforskningen som inde-
bærer at der syd for Kangerlussuaq er fundet mere end 300
diamanter i løbet af 2004 og 2005.Vi har også oplevet en stor
efterforskningsaktivitet efter bl.a. guld i Godthåbsfjorden, zink-
bly forekomsten i Maarmorilik, rubinforekomsten ved Fiske-
næsset, jernforekomsten ved Isukasia samt molybdænforekom-
sten ved Malmbjerget på Østkysten.
Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er,
at de samlede investeringer i efterforskning er tredoblet i peri-
oden 2002–2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004.
For to år siden i 2003 åbnede Grønland sin første guldmine,
Nalunaq guldminen, og i 2005 igangsatte Seqi Olivine A/S ud-
nyttelsen af olivinforekomsten i Fiskefjorden i Maniitsoq kom-
mune. Selskabet forventer at bryde op til 2 millioner tons oli-
vin pr. år. Forekomsten har potentiale til mindst 25 år og giver
håb om et pænt antal grønlandske arbejdspladser.
Den 20. januar 2005 underskrev jeg en ny efterforsknings- og
udnyttelsestilladelse til olie og gas. Den såkaldte Lady Franklin
licens blev givet til det canadiske olieselskab EnCana Corpora-
tion og Nunaoil A/S. Det tildelte område er på ca. 3.000 kva-
dratkilometer og er placeret i et havområde ca. 250 km.
vest for Nuuk i Vestgrønland.
EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik
licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i
forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende
ca. 80 km nordøst for det nye licensområde.
EnCana Corporation har nu gennemført en omfattende ind-
samling af seismiske data i begge licensområder. Efterforsk-
ningsresultaterne har været positive, og der er gode mulighe-
der for, at vi i løbet af få år vil se de næste efterforskningsbo-
ringer i havet ud for Vestgrønland.
2005 har desuden været præget af en række projekter, der har
til formål at modne Disko-Nuussuaq regionen til udbud af tilla-
delser til efterforskning- og udnyttelse af olie og gas inden ud-
gangen af 2006. Projekterne vedrører bl.a. områdets kulbrinte-
potentiale, herunder indsamling af nye seismiske data i områ-
det; en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved olieak-
tiviteter samt en analyse af de økonomiske vilkår for udnyt-
telse af olie og gas. Projekterne er gennemført i tæt dialog
med den internationale olieindustri. Resultatet af de mange un-
dersøgelser har været meget opmuntrende, og der er mange
indikationer på, at der eksisterer et aktivt petroleumssystem i
dette meget store havområde, som udgør mere end 90.000 km2.
De meget positive resultater af olieefterforskningen samt
åbningen af to miner inden for et kort tidsrum signalerer, at vi
bevæger os mod nye udfordringer og nye tider, hvor udnyttel-
sen af vore mineralressourcer vil være en vigtig del af grundla-
get for en selvbærende økonomi i Grønland.
Jørgen Wæver Johansen
Landsstyremedlem for
Boliger, Infrastruktur og
Råstoffer
1
Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland
Fællesrådet bestod ved udgangen af 2005 af følgende
medlemmer:
Formand Kim Andersen, MF (Venstre)
Grønlandske medlemmer
Kuupik Kleist (IA)
Ruth Heilmann (Siumut)
Lars Emil Johansen (Siumut)
Ellen Christoffersen (Attasut)
Per Berthelsen (Demokraterne)
Danske medlemmer
Niels Sindal (Socialdemokratiet)
Kaj Ikast (Konservative Folkeparti)
Aase D Madsen (Dansk Folkeparti)
Martin Lidegård (Det Radikale Venstre)
Svend Erik Hovmand (-Venstre)
Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra hen-
holdsvis grønlandsk og dansk side:
Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet)
Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for
Miljø og Natur)
Peter Lauritzen (Statsministeriet)
Departementschef Thomas Egebo (Transport- og Energi-
ministeriet)
I løbet af 2005 blev der afholdt tre fællesrådsmøder.
Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye
tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan be-
handles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som
består af formanden og de to næstformænd.
Den grønlandske råstofordning fastslår at det politiske an-
svar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanlig-
gende. Dette indebærer at Grønland og Danmark har fæl-
les beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på
råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og
det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om forde-
lingen af indtægter fra råstofudvinding.
Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er
nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og
danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende
råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet (RD)
under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordnin-
gen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbin-
delse med råstofaktiviteterne.
De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat,
dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mi-
neralske råstoffer i Grønland (Råstofloven).
Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i
daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte
medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folke-
tinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnæv-
nes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og
landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave
at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstil-
ling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udste-
delse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser.
Kernekasse og geologhammer:
Fra boreaktiviteten på Storø 2005.
Foto: GEUS.
Nalunaq – guldminens flag
vejrer over minebyen.
Foto: RD.
Råstofdirektoratets mål og opgaverGrønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager
forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs mål-
sætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpoten-
tialet i Grønland over for den internationale råstofindustri.
En hovedopgave for RD er den løbende administration af
forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser
på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbe-
handling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette
ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der
sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet.
Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre
en række projekter som kan give ny viden om råstofpoten-
tialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de
private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i
Grønland. Der udføres en engageret indsats for at mar-
kedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på
internationale messer og udstillinger, samt ved direkte mar-
kedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselska-
ber. Desuden er RDs engelske hjemmeside er et vigtigt
redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel infor-
mation til råstofindustrien.
Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets pri-
mære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor
ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig der-
for, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og
gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at
der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofin-
dustrien og borgerne.
Råstofdirektoratet
Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder
Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geo-
logiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøg-
elser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige
olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner.
Geologlejren på Storø byder gæster velkommen. Foto: GEUS.
Geologlejren på Storø har besøg af Råstofdirektoratets
repræsentant. En detalje undersøges i mikroskopet.
Foto: GEUS.
KulbrinterEfterforskningsstrategiDer er bred politisk enighed i Grønland om at søge at ud-
vikle kulbrintesektoren til en betydende erhvervssektor i
Grønland. Udviklingen skal ske på en sådan måde, at det er
til størst mulig gavn for det grønlandske samfund.
Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning
i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien vare-
tager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktivite-
ter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre indu-
strien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grøn-
land. Det er derfor vigtigt at myndighederne offentliggør
klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på
hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttel-
sestilladelser i Grønland.
Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for ram-
merne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for
Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner
rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af
disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002 og
2004 i havet ud for Vestgrønland. I forlængelse heraf har
landsstyret og regeringen vedtaget en handlingsplan, der
har til hensigt, inden udgangen af 2006, at klargøre udvalgte
områder i Disko-Nuussuaq regionen og tilstødende arealer
til udstedelse af nye licenser til olieindustrien.
EnCana Corporations enerets-tilladelseDet canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil
A/S har siden 2002 haft den såkaldte ”Atammik” efterforsk-
nings- og udnyttelsestilladelse, ca. 200 km vest for Nuuk.
EnCana Corporation er operatør på licensen og har i 2005
rapporteret et for myndighederne tilfredsstillende efter-
forskningsarbejde.
Ny efterforsknings- og udnyttelses-tilladelseDet canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil
blev den 20. januar 2005 tildelt en ny efterforsknings- og ud-
nyttelsestilladelse for kulbrinter i Grønland.Tildelingen af den
nye tilladelse skete på baggrund af en ansøgning fra EnCana
i forbindelse med udbudsrunden 2004 ud for Vestgrønland.
Det tildelte område er på 2.897 kvadratkilometer i et hav-
område ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. Geologisk
set dækker området dele af Lady Franklin Bassinet. Der er
indsamlet 4.500 km 2D seismik i området. Havdybden ræk-
ker fra omkring 750 meter i den nordlige del til 1.750 me-
ter i den sydligste del af licensområdet. Der er ikke tid-
ligere gennemført boringer i det ansøgte område. Licensen
ligger ca. 80 km sydvest for det Atammik-licensen.
EnCana Corporation har en licensandel på 87,5% og funge-
rer som operatør. Det offentligt ejede selskab NUNAOIL
A/S har en andel på 12,5 %.
EnCana er et af verdens største uafhængige olie- og gassel-
skaber. Med hovedkvarter i Calgary, Canada, er EnCana
Nordamerikas største naturgas-producent og gaslager-ope-
ratør. Halvfems procent af selskabets værdier ligger i Nord-
amerika. EnCana er den største producent og rettighedsha-
ver i Vestcanada og er en af hovedaktørerne i udviklingen af
Canadas olie- og gaspotentiale ud for den canadiske østkyst.
Gennem dets U.S. datterselskaber er EnCana endvidere en
af de største olieproducenter i Rocky Mountains staterne.
60°W55°
50°W
62°N
64°
66°
68°
70°N
60°W55°59° 58° 57° 56° 54° 53° 52° 51° 50°W
63°
65°
67°
69°
62°N
64°
66°
68°
70°N
63°
65°
67°
69°
Nuuk
EnCana & NUNAOILsnye tilladelsesområde tildelt i 2005
EnCana & NUNAOILstilladelsesområde tildelt i 2002
Tilladelsesområde nr. 1Udbudsrunden i 2004
Efterforskningsboring
Ilulisat
250 km
GRØNLAND
Kort med angivelse af offshore licenser og olieboringer.
4
Havområdet i Vestgrønland ud for Disko-Nuussuaq forberedes til offentligt udbud af licenserI de senere år er der opnået en betydelig forbedring af da-
tadækningen i havområdet ud for Disko-Nuussuaq.
Nye geofysiske data, herunder gravimetriske og seismiske
data, indikerer dybe bassiner og store potentielle oliestruk-
turer i havet ud for de observerede olieudsivninger på
Disko og på Nuussuaq halvøen. Opdagelsen af disse nye,
meget store offshore strukturer har øget industriens inte-
resse for efterforskning i området.
Landsstyret og regeringen besluttede på den baggrund i
december 2004, at modne Disko-Nuussuaq-området med
henblik på en genåbning af regionen for ansøgninger om
efterforsknings- og produktionstilladelser i 2006.
Råstofdirektoratet har i forlængelse heraf iværksat en
række projekter til afdækning af områdets kulbrintepoten-
tiale, samt til belysning af de miljøhensyn som skal tages i
den anledning.
Indsamling af seismiske data
Råstofdirektoratet (RD) og Nunaoil A/S har i 2005 i sam-
arbejde med det seismiske selskab TGS-Nopec indsamlet
3.222 km seismiske data i 2005 i farvandet vest for Disko-
Nuussuaq.
De nye data skal benyttes til yderligere dokumentation af
de meget store potentielle oliestrukturer, som blev konsta-
teret i forbindelse med indsamlingen af 2.243 km seismiske
data i området i 2002.
Geologiske undersøgelser i området
RD og GEUS har i 2005 i fællesskab videreført en række
geologiske projekter, der har til hensigt at styrke dokumen-
tationen af et sammenhængende petroleumssystem i Disko-
Nuussuaq-regionen. Projekterne omfatter bl.a.:
Havbundsprøveundersøgelser i områder, hvor der i hen-
hold til seismiske data er mulighed for at ældre og dybt-
liggende lag når op til havbunden. Positive resultater af
denne type undersøgelser vil gøre det muligt, at påvise
eksistensen af dybtliggende kilde- og reservoirbjergarter
(d.v.s. den type bjergarter som kan danne og lagre olie).
Projektet er en videreførelse af togter i havet ud for
Vestgrønland i 2003 og 2004 med fartøjerne R/V Pro-
fessor Logachev og H/F Dana, som bl.a. resulterede i at
det for første gang lykkedes at påvise eksistensen af en
kildebjergart ud for Vestgrønland.
Et andet projekt vedrører dokumentation af såkaldte
kildebjergarter og sammenhængende petroleumssyste-
mer i Disko-Nuussuaq området. Der er bl.a. iværksat
analyser af udsivende olie på Disko-Nuussuaq. De fore-
løbige resultater har været meget lovende, og peger på
eksistensen af en eller flere kildebjergarter i havet vest
for Disko-Nuussuaq.
Et tredje projekt vedrører dokumentationen af reser-
voirbjergarter, d.v.s. eksistensen af de bjergarter i under-
grunden, der kan fungere som lagerenheder for olie og
gas. Projektet består i sammenlignende analyser af sand-
aflejringer på land og sandforekomster i de efterforsk-
ningsboringer, som er gennemført i havet ud for Vest-
grønland.
Etablering af en GIS-model indeholdende data ved-
rørende geologi, miljø, isforhold m.m.
Disko
Nuussuaq
63°W61°W 59°W 57°W 55°W 53°W
70°N
69°N
67°N
71°N
68°N
100 km
Hellefisk-1
5
Kort over tyngdemålinger fra området vest for Disko.
Røde linier viser placeringen af 3 135 km seismiske
målinger opmålt i 2005. Sorte linier viser data fra 2003.
Seismiske dataDisko Vest
Miljøvurdering af Disko-Nuussuaq-området
Råstofdirektoratet og DMU gennemfører i øjeblikket en
omfattende miljøundersøgelse som skal fokusere på mulige
konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet i Disko-Nuus-
suaq området. Projekterne vedrører især:
den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver
målinger af naturlige baggrundsværdier for
kulbrinter i havmiljøet
undersøgelser af havisens betydning
hval-, fugle- og hvalrosbestande
samt en modellering af konsekvenserne af et oliespild
ForundersøgelsestilladelserFlere selskaber har i 2005 gennemført undersøgelser af
olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forunder-
søgelsestilladelser.
Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) har
gennemført to feltekspeditioner i Nordøstgrønland i løbet
af sommeren 2005. Fokus for den ene feltekspedition var
geologien på Traill Ø og Geographical Society Ø, mens den
anden ekspedition koncentrerede sig om geologien i Wolla-
ston Forland-Kuhn Ø-regionen.
Hovedformålet med den første ekspedition ved Traill Ø og
Geographical Society Ø var at undersøge udbredelsen af
en grovkornet, dybmarin kanaludfyldning, som kunne være
et muligt reservoir, og at indsamle prøver i og omkring
denne for at kunne datere reservoirenheden.
Hovedformålet for den anden ekspedition var at indsamle
potentielle kildebjergartssektioner i Wollaston
Forland–Kuhn Ø-regionen
Statoil har i sommeren 2005 gennemført en feltekspedi-
tion Østgrønland. Formålet med Statoils aktiviteter var her
at udføre sammenlignende studier mellem den norske sok-
kel og Jameson Land for at forstå og kortlægge kilden til og
fordelingen af reservoirbjergarter.
Det norske selskab Grønland Resources Company
gennemførte i 2005 geologisk feltarbejde på Nuussuaq.
Formålet var at lokalisere petroleumsudsivninger, og ind-
samle prøver heraf til videre analyse.
Satellitsender
Migrationsruter for hvaler, hvalrosser og polarlomvier kortlægges
ved hjælp af satellitsendere, her monteret på hvalros.
Foto: DMU.
Havområdet ud for Sydvestgrønland (syd for 63°N) har
stadig en begrænset datadækning, og der er derfor en be-
skeden viden om undergrunden i dette område. Det
seismiske selskab TGS-Nopec har sammen med RD og
Nunaoil A/S, som led i en langsigtet modning, indsamlet
730 km seismiske data i området i 2005.
Der er dermed i årene 2003 – 2005 indsamlet i alt 2.135
km seismiske data i området syd for 63°N. De nye data har
vist, at der eksisterer sedimentære bassiner og strukturer,
med en karakter og form, som betyder at der kan være
dannet og lagret olie og gas i undergrunden.
Det vurderes, at der fortsat er behov for mere viden, inden
området som helhed kan inddrages i en udbudsrunde. De-
suden er området karakteriseret ved vanskelige operative
forhold som følge af stor havdybde, brat faldende kontinen-
talsokkel og talrige isbjerge. Disse operative forhold under-
streger behovet for indsamling af seismiske data og andre
geofysiske og geologiske data, der kan reducere efterforsk-
ningsrisikoen til et niveau, som industrien finder acceptabelt.
KontinentalsokkelprojektetI 2004 ratificerede Danmark på vegne af rigsfællesskabet
FN's havretskonvention af 1982. Fra tidspunktet for ratifika-
tionen har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse
af retten til havbunden ud over 200 sømil.
Formålet med en sådan udvidelse er primært at sikre de
enkelte stater retten til udnyttelse af levende og ikke-le-
vende ressourcer i de pågældende områder, herunder olie-
og gasforekomster.
For at kunne fremsætte krav skal de geologiske strukturer
under havbunden kortlægges, ikke mindst tykkelsen af sedi-
menter i undergrunden. For Grønland er der tre områder
der kan komme på tale, heriblandt området med selve
Nordpolen.
7
Grønland
Jan Mayen
Svalbard
Færøerne
1000 km
33
22
11
GreenlandResourcesCompany
Indsamling af seismiske data afTGS-Nopec (Labrador Sea)
Statoil feltarbejde
CASP feltekskursion
Kort over de tre områder (nummer i rød cirkel), hvor tykkelsen af se-
dimenter i undergrunden og strukturer under havbunden kortlægges
i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet.
Kort der viser hvor selskaber i 2005 har gennemført
forundersøgelser af olie og gaspotentialet.
UdnyttelsestilladelserBrydning af olivin i FiskefjordenDen 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse
til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten i
Seqinnersuusaq (Fiskefjord) i Maniitsoq kommune.Tilladel-
sen blev givet til Seqi Olivine A/S der er 100 % ejet af
Minelco A/S, datterselskab af LKAB A/B som er et svensk
statsejet mineselskab. Den 11. august 2005 begyndte arbej-
det med opbygningen af infrastruktur til brydning af olivin.
Forekomsten indeholder minimum 100 mio. tons første-
klasses olivin. Brydningen foregår i et åbent brud, som det
også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fi-
skefjorden kan der årligt produceres op mod 2 mio. tons.
Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i for-
skellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anven-
delse.Transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som
massegods (’bulk’) på fragtskibe med en lastekapacitet på
op til 50.000 tons.Til udskibningen bliver der etableret 280
meter kajanlæg monteret med båndlæssemaskine.Ved fuld
produktion forventes der skibsafgang hver 10. dag.
I 2005 er den grundlæggende infrastruktur etableret sam-
men med indkvartering og servicefaciliteter for 40 perso-
ner. Desuden er der påbegyndt etablering af værksteder, la-
boratorium og kajanlæg. I samme periode er der brudt,
knust og udskibet 91.000 tons olivin. Disse opgaver har i
sidste halvår af 2005 givet arbejde til ca. 40 personer. Et lig-
nende antal personer forventes beskæftiget ved produk-
tionsbrydningen.
Halvårlige møder er aftalt mellem ledelsen i bruddet og ud-
dannelsesinstitutioner, kommunen og repræsentanter for
det lokale erhvervsliv for at sikre lokal beskæftigelse og ud-
dannelse. Hensigten er bl.a. at erhvervslivet får bedre mulig-
hed for at byde ind med varer og tjenester.
Der er iværksat monitering af miljøet, idet resultater af et
Mineraler
’baseline’-studium til stadighed sammenlignes med tilsva-
rende undersøgelser af prøver indsamlet under produktio-
nen. I ’baseline’-studiet indgår prøver af forskellige dyr og
planter som er indsamlet inden iværksættelse af mineaktivi-
teterne. Udover indsamling af prøver er der også gennem-
ført interview med lokale fiskere, for at få et indblik i den
lokale befolknings anvendelse af området.Tilsammen dan-
ner dette et billede af status for miljøet inden arbejdets be-
gyndelse.
Olivin
Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det
består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer hen-
holdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som
højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slag-
gedanner, til sandblæsning og til støbesand.
Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år,
mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere.
Guldproduktion i GrønlandNalunaq Gold Mine A/S påbegyndte produktionen i
2004 og har været i drift siden. Minen ligger ca. 11 km fra
kysten, og indtil nu er guldmalmen blevet kørt til kysten og
Guldbarre nr. 1, produceret af
guld udvundet fra Nalunaq
guldminen. Foto: Crew.
Læssekajen der er etableret ved Seqi olivinminen i 2005. Foto: RD.
herfra udskibet til smelteværket ved Rio Narcea i Spanien.
Malmen er her blevet knust og oparbejdet til guldbarrer.
I den periode minen har været i drift, er der opsamlet stor
viden om guldforekomsten, og om den bedste metode for
brydning af malmen. Nalunaq er en højlødig forekomst af
guld i kvartsårer. De enkelte årer er fra 0,1–2,0 meter
tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som
små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle
få millimeter i diameter. Indholdet fra 16–25 gram guld pr
tons betyder, at det er meget store mængder malm, der
skal brydes, transporteres og behandles.
Supplerende undersøgelser har vist, at forekomsten er
større end først antaget. Nalunaq Gold Mine A/S estimerer,
at der er 438.000 tons malm med en lødighed på 21 g/t re-
præsenterende 9.200 kg guld, svarende til 296.000 ounces.
Derudover vurderer selskabet, at der er en mulig reserve
på 1.670.000 tons malm med en lødighed på 18 g/t, sva-
rende til 967.000 ounces guld.
Det betyder, at selskabet med rimelighed kan forvente en
fortsat levetid for minen på 10–11 år, hvis den kan drives på
en rentabel måde.
Det er forbundet med store omkostninger, at sejle malmen
til Spanien. På den anden side vil det også være kostbart at
opbygge et behandlingsanlæg i nær minen, især da forrent-
ningen skal ske på ca.10 år. Nalunaq Gold Mine A/S har dog
vurderet, at de stigende transportudgifter nødvendiggør en
lokal oparbejdning af malmen, hvis den kendte forekomst
skal udnyttes rentabelt. De har derfor søgt om godkendelse
af et behandlingsanlæg til opbygning i umiddelbar forbin-
delse med minen.
En lokal oparbejdning har dog følgevirkninger. Restproduk-
tet af den oparbejdede guldmalm skal i givet fald deponeres
i lokalområdet og ikke som nu i Spanien. Restproduktet vil
primært bestå af kvarts, der er knust til en meget finkornet
masse, og som har været udsat for en kemisk påvirkning.
Selskabet skal derfor i ansøgningen over for myndighe-
derne belyse, hvilke mulige miljømæssige påvirkninger de-
ponering af restproduktet kan få på det omkringliggende
miljø.
Før selskabet bag minen får en godkendelse, og før man
dermed ved, hvor længe den fortsat kan være i drift, skal
myndighederne beslutte sig for, hvordan dette restprodukt
skal deponeres. Fællesrådet træffer den endelige beslutning
herom.
Efterforskningstilladelser
GuldefterforskningNunaMinerals A/S’ efterforskningstilladelse på Storø har
i 2005 været fokuseret omkring Qingaaq-prospektet. Der
er gennemført kerneboringer, geologisk kortlægning og sy-
stematisk kanal-prøvetagning på overfladen af den såkaldte
Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Der er end-
videre gennemført begrænset efterforskning i de øvrige
guldprospekter på Storø, dvs.Aappalaartoq-prospektet
samt ved 580-toppen mellem Qingaaq og Aappalaartoq.
Med boreprogrammet er der i alt hentet 3.900 meter ker-
ner fordelt på 24 huller. Heraf er der boret 16 huller i Main
Zone samt otte huller med henblik på at klarlægge den
strukturelle sammenhæng mellem Main Zone og tilstø-
dende mineraliseringer. Resultaterne forventes først at
foreligge ultimo februar 2006.
Nanortalik I/S’ tilladelse i Sydgrønland har i 2005 været
undersøgt med feltarbejde ved Lake 410 og Niaqornaarsuk.
Der blev foretaget fem boringer ved Lake 410 for at følge
de guldanomalier, som blev fundet i 2003. Der blev udført i
alt 1.310 boremeter. Udover boringerne blev der også ind-
samlet prøver langs en rustzone, og disse gav resultater på
henholdsvis 13,8; 4,8 og 0,48 gram pr. ton guld. Et hånd-
stykke fundet neden for lokaliteten gav et foreløbigt resul-
tat på 9 gram pr. ton guld.
I 2003-2004 blev der i Niaqornaarsuk dalen fundet en min-
dre kvartsåre med guldværdier på 1-2 gram pr. ton, og på
denne lokalitet blev der indsamlet prøver af kendte og nye
kvartsårer. De foreløbige resultater herfra er dog be-
skedne. På den anden side af dalen blev der ligeledes ind-
samlet prøver, og de bedste resultater gav 0,78 gram guld
pr. tons.
DiamantefterforskningHudson Resources Inc. gennemførte i foråret og som-
meren 2005 geologisk feltarbejde i Sarfartoq området. Der
blev endvidere foretaget to større geofysiske undersøg-
elser, der påviste en række interessante anomalier, som
kunne indikere dybereliggende kimberlitforekomster. Sel-
skabet har på denne baggrund gennemført et boreprogram
på nogle af anomalierne i marts-maj 2005 for at få vished
om der var tale om kimberlitforekomster. Der blev udført
tre boringer på ”Garnet Lake”, tre boringer på ”Spider
Lake”, og 19 boringer i området mellem disse to søer. Der
blev boret i alt 1.450 boremeter.
Boringerne på ”Garnet Lake” viste ca. ni kimberlitenheder
pr. boring. Enhederne havde en gennemsnitlig tykkelse på
0,78 meter. Boringerne på ”Spider Lake” viste gennemsnit-
lig 28 kimberlitenheder pr. boring med en gennemsnitlig
tykkelse på 0,24 meter. Meget tyder derfor på at søområ-
det er et lokalt centrum for kimberlit-aktivitet. Der blev
påvist kimberlit i 21 af de 25 boringer. Der blev udtaget i alt
9
Kig inden for i den midlertidige hytte, som huser Nuna-
Minerals kerneboremaskine på Storø. Foto: GEUS.
556 kg prøvemateriale fra boringerne og fra blotninger til
analyse i Canada.
Resultaterne viser tilstedeværelsen af en 2–6 meter bred
og ca. 900 meter lang kimberlitgang, som kan sættes i for-
bindelse med overfladeprøven af kimberlit fundet i 2004
ved ”Garnet Lake”. Kimberlitten fra 2004 indeholdt 151 dia-
manter i en 108 kg prøve, af hvilke ni var makrodiamanter.
På fire andre lokaliteter i Sarfartoq området er der i løbet
af sommeren gjort vigtige diamantfund; to af disse stammer
fra området ved ”Garnet Lake”. Den største diamant måler
2,60 x 2,30 x 2,26 mm, hvilket gør det til den største dia-
mant hidtil fundet i Grønland. Syd for ”Garnet Lake” blev i
en kimberlitprøve på 158,7 kg fundet 226 diamanter, heraf
13 makrodiamanter.Ved et nyt område nordøst for denne
sø blev der fundet en diamantholdig kimberlit, som gav 46
diamanter fra en 110 kg prøve.
Der er således fundet i alt 423 diamanter i Sarfartoq området.
Metalex Ventures Ltd. gennemførte i foråret 2005 feltar-
bejde i tilladelsesområdet ved Umiviit. Der blev foretaget
16 boringer hen over ”Smile Lake” og udtaget prøver,
blandt andet til forståelse af isens bevægelsesretning. I bo-
ringerne stødte selskabet på flere kimberlitenheder, men
disse vurderes at være for tynde til at udvinde. Selskabet fo-
retog desuden en elektromagnetisk-, en magnetisk- og en
gravitetsundersøgelse af søområdet for at undersøge varia-
tioner, som kunne skyldes kimberlit. Der blev udtaget 17
sedimentprøver tæt på det sted, hvor selskabet tidligere
havde fundet diamantindikatormineraler i to prøver, og der
blev indsamlet flere løse kimberlithåndstykker.
De foreløbige resultater fra prøvetagningen omkring
søbredden er negative, og tyder ifølge selskabet på, at dia-
mantkilden ligger i søen. Ligeledes viser de foreløbige resul-
tater fra boringerne, at kimberlitenhederne derfra ikke er
kilde til de markante diamantindikatormineraler.
Tolkningen af de geofysiske undersøgelser har påvist 14
magnetiske centre med diametre på 50–250 meter.To af
disse, beliggende i søen, er sammenfaldende med tyngdea-
nomalier, og er derfor høj-prioritets borelokaliteter. Årsa-
gen hertil er blandt andet at nogle af kimberlitforekom-
sterne ved Ekati diamantforekomsten i Canada har vist til-
svarende sammenfald i anomalier.
Diamanter fundet af Hudson Resources
under efterforskningen nær Kangerlus-
suaq i 2005. Den største diamant er
c. 2,5 mm. Foto: Hudson Resources.
RubinTrue North Gems, som er operatør på efterforskningstil-
ladelsen i Fiskenæsset i Vestgrønland, gennemførte i 2005 et
mere end to måneder langt feltarbejde i Fiskenæsset. De
kendte forekomster blev undersøgt, og der nu i alt lokalise-
ret 18 rubinforekomster. Selskabet udtog ved hjælp af mo-
bilsav større prøver af den rubinholdige bjergart. I alt blev
der udtaget 15 tons prøvemateriale til laboratorieunder-
søgelse i Canada.
Af den geologiske kortlægning fremgår det, at forekom-
sterne er spredt over et område på 20 x 60 km, og frem-
står med tykkelser på 1–20 meter og længder på 20–2000
meter. De mest intense rubinansamlinger ses typisk i de
kraftigst deformerede områder. Lagene med mineraliserin-
ger er mellem 0,1–2 meter tykke med en længde på 3–300
meter. Selve smykkestenenes størrelser varierer fra mikro-
skopiske sten til krystaller over 1 gram i vægt.
RubinRubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al2O3). Ko-
rund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farve-
løs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mi-
neral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i
verden, med priser der ofte overgår diamants.
Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet op-
træder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede
smykkesten.
MolybdænInternational Molybdenum Plc. udførte i maj–septem-
ber 2005 et omfattende feltarbejde ved Malmbjerget i Øst-
grønland.
Selskabet fik foretaget en topografisk kortlægning af områ-
det i form af en laserskanning af området fra fly. Ud fra de
indsamlede data vil der blive konstrueret et detaljeret kon-
turkort med 1-m kurver. Kortlægningen indgår som en del
Et stykke rubin på c. 40 gram frigjort fra fjeldet af True North
Gems under arbejdet i licensområdet ved Fiskenæsset i 2005.
Foto:True North Gems.
10
11
af selskabets undersøgelser med henblik på en kommende
minedrift. Forud for flyvningen blev der foretaget en detal-
jeret GPS-kortlægning for at få fastlagt fixpunkter. Selskabet
udførte i alt 53 boringer, heraf 31 kerneboringer, 1 overfla-
deboring og 21 geotekniske boringer.Alle borekerner blev
geologisk logget mht. bjergartstype, strukturer, forvitring og
mineralindhold, og 1/4 af borekernerne blev udskåret og
sendt til analyse i Canada.
De 31 underjordiske kerneboringer havde en samlet længde
på 4.898 meter, og blev foretaget for at undersøge lødighe-
den af forekomsten. Overfladeboringen havde til formål at
teste for nye malmlegemer. Borehullet var 477 meter langt.
De 21 geotekniske boringer havde en samlet længde på 899
meter. 16 af boringerne (490 meter) blev udført på fore-
slåede anlægs-, havne- og tailingslokaliteter. De resterende
fem boringer blev foretaget ved tidligere borelokaliteter.
Selskabet udtog 32 repræsentative bulkprøver med en vægt
på ca. 50–150 kg. pr. prøve; otte af disse prøver blev udtaget
relativt tæt på overfladen for at få et billede af effekten ved
oxidering af molybdænforekomsten. Derudover blev der
indsamlet 248 prøver, som blev sendt til laboratorieanalyse.
Selskabet oplyser, at de foreløbige resultater fra boringerne
indikerer en malmudstrækning meget lig den fra 1960’ernes
boringer, og at mindre end 4 % af molybdænforekomsten er
påvirket af oxidation. Det er de yderste 10–20 meter af
overfladen, som er præget af oxidation. Udbredelsen af mo-
lybdæn i forekomsten er meget ensartet.
Ud fra resultaterne fra sommerens feltaktiviteter forøges
de beregnede ressourcer med 50 %, fra ca. 286.000 ton til
ca. 431.000 ton MoS2 (molybdænglans). Ifølge de foreløbige
beregninger vil produktionsraten kunne blive på ca. 15.000
tons molybdænholdig bjergart pr. dag og forløbe over 15-20
år. Projektets rentabilitet er endnu ikke analyseret, og må af-
vente et lønsomhedsstudium, som selskabet planlægger at
aflevere i 2006-2007.
MolybdænMolybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst findes som mineralet mo-
lybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS2). Mineralet er meget blødt med
hårdhed på 1-11/2. Dette betyder at det ved berøring er gråsort afsmittende og
at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering
med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter.
Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i
Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på
molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands fore-
komster.
Nikkel og kobberMDA Investment Pty Ltd. har i maj-juni 2005 udført
feltarbejde ved Ivittuut. Den helikopterbårne magnetiske og
elektromagnetiske undersøgelse, som blev udført i somme-
ren 2004, afgrænsede et område med store magnetiske va-
riationer. Dette kunne tyde på omfattende nikkelholdige sul-
fidlegemer a la forekomsten fra Voisey’s Bay i Canada. På
baggrund af disse resultater blev der i sommeren 2005 gen-
nemført et boreprogram med det formål at teste de geofy-
siske anomalier.
Der er foretaget fem boringer på 100–200 meters længde.
I alle boringerne blev der kun fundet mindre mængder sulfi-
der. Da de største magnetiske anomalier lå under søerne i
området, har selskabet planlagt at foretage en supplerende
geofysisk undersøgelse på søerne i februar 2006. Hvis resul-
taterne fra undersøgelsen er positive, vil selskabet igang-
sætte et supplerende vinterboreprogram i 2006.
Gem Fields International undersøgelser i 1998 resulte-
rede i fundet af en nikkel-kobber-guld-PGE mineralisering
på sydkysten af Ammassalik øen i Østgrønland. Mineralise-
ringen kan følges 90 meter i én retning og over denne af-
stand varierer bredden mellem 1–8 meter. Det samlede
areal dækket af mineraliseringen er 440 km2.
På baggrund af seneste års data fra en helikopterbåren mag-
netisk og elektromagnetisk geofysisk undersøgelse samt fra
prøver indsamlet på feltblotninger, har Gem Fields i joint
venture med Inco Ltd. i sommeren 2005 udført yderligere
geofysiske undersøgelser og et antal boringer i området.
Dette blev gjort med det formål, at undersøge nikkelpoten-
tialet. De geofysiske undersøgelser påviste grafit- og sulfid-
holdige forekomster i området.
Der blev gennemført otte boringer fordelt på tre lokalite-
ter, og der blev boret i alt 1.587 meter. På to af lokalite-
terne, ved Unngutok bugten og Qoqortoq bugten, blev der
fundet malmmineraler, men med en begrænset udbredelse.
På lokaliteten ved Unngutok bugten er der registreret op til
1,5 % nikkel.
PF&U Mineral Development og Inco Ltd. gennem-
førte i 2005 efterforskning ved Kitak i Østgrønland, rettet
mod kobber, nikkel, guld og platin.Arbejdet er en fortsæt-
telse af aktiviteterne i 2004, som var i et joint venture med
NunaMinerals A/S. Feltarbejdet i 2005 bestod af en mindre
geofysisk opmåling og en helikopterbåren undersøgelse,
hvorunder der blev registreret rustzoner i terrænet. Rust-
zoner er et godt tegn på tilstedeværelsen af metalholdige
sulfider.
De geofysiske undersøgelser havde til hensigt at måle jord-
lagenes ledningsevne. Undersøgelserne blev foretaget over
to lokaliteter, som i en tidligere luftbåren undersøgelse
havde påvist store elektromagnetiske udsving. Den efterføl-
gende geologiske undersøgelse viste at udsvingene skyldes
et indhold af grafit i grundfjeldet på stedet.
Borekerner fra undersøgelsen af molybdænforekomsten ved Malm-
bjerg vurderes ved afsluningen af sæsonen i 2005. Foto: GEUS.
Lokale aktiviteter Året 2005 viste atter en generel stigning i interessen blandt
befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette
kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev ind-
sendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. Den
landsdækkende stenklub Ujaqqeritooqatigiit i Sisimiut
kunne ligeledes rapportere om et stigende antal medlemmer.
For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af
mineraliseringer afholder Stenklubben et årligt Prospektor-
kursus, hvor der blandt andet undervises i prospekterings-
metoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år
en stenmesse. I 2005 fandt den 9. stenmesse sted i Sisimiut
5.–6. november. På messen deltog både smykkestens- og
fedtstenskunstnere, og også i år har Råstofdirektoratet
(RD) støttet udvalgte grene af dette arbejde. Bla. har RD
betalt udgivelsen af en populær håndbog om prospektering
for amatører, udarbejdet af Stenklubben. Bogen uddeles
som gave til deltagerne i Ujarassiorit.
Som en særlig indsats har RD støttet udgivelsen af det om-
fattende bogværk ’Grønlands geologiske udvikling’, udgivet i
efteråret 2005 af GEUS.Værket præsenterer for første
gang en sammenhængende populærvidenskabelig beskri-
velse på dansk af grundlaget for at forstå, hvad der er fore-
gået i Grønlands undergrund fra tidernes morgen.
Ujarassiorit - MineraljagtenUjarassiorit 2005 – den populære landsdækkende mineral-
jagt for amatørgeologer i Grønland – er afsluttet med 1204
indsendte stenprøver, hvilket er det tredje største antal no-
gensinde. De indsendte prøver bidrager som sædvanlig
med nye oplysninger om muligheder for at finde minerali-
seringer i Grønland. Årets resultater viser fx, at jernforma-
tioner, som er lette at finde og som man skulle tro for
længst var afslørede, stadig kan lokaliseres. Prøver fra bla.
Paamiut og Ammassalik antyder, at områderne kan have po-
tentiale for jernforekomster. Årets resultater bestyrker
også teorien om zink- og kobberpotentialet i Sydgrønland.
Der er kommet nye oplysninger om kobberinholdet i Kan-
gaatsiaq området samt at nye oplysninger om guld i Nuuk
området kan findes uden for de kendte forekomster på
Storø, Isua og Ivisaartoq.
Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD, GEUS og
Greenland Resources A/S, har i år kåret de nævnte mineral
jægere som vindere af mineraljagten 2005. Foruden den
samlede præmiesum på 80.000 skattefrie kroner fra Råstof
direktoratet, har GrønlandsBankens Erhvervsfond bidraget
med 25.000 skattefrie kroner til 1. præmien samt 15.000
skattefrie kroner til hver af 2. præmierne, i alt 55.000 kr.
De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Prins
Christian Sund i syd samt Ammassalik og Illoqqortoormiut
områderne i øst. Ud af de 1.204 indsendte prøver blev 282
prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår
som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser.
En 1. præmie på 55.000 skattefrie kroner.
Paulus Benjaminsen fra Aappilattoq i Nanortalik kom-
mune fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget
højt indhold af zink, kobber og sølv.
To 2. præmier på hver 25.000 skattefrie kroner
Meerannguaq Steenholdt fra Kangaatsiaq får en 2.
præmie for en prøve med markant indhold af lithium
og kobber.
Karl P. Lundblad fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en
prøve med forhøjet indhold af kobber, vismut og sølv.
Tre 3. præmier på hver 6.000 skattefrie kroner
Siverth Amondsen og Johan Rosing får 3. præmie for
nye oplysninger om jernmineraliseringer i Paamiut området.
Mikael Johnsen II for en prøve med molybdæn fra
Qeqertarsuatasiaat.
12
Information-hjemme og ude
Overwiew
Locations of analyzed samples
Ujarassiorit 2005
4. Price
4. Price
4. Price
2. Price locations
4. Price
4. Price
3. Price
3. Price
4. Price
1. Price
Vinderprøven fra Ujars-
siorit 2005 foreviget på
findestedet i Sydgrøn-
land. Foto: RD.
Josef Petersen fra Narsaq for en prøve med kobber
og guld fra Bredefjord området
Seks opmuntringspræmier på hver 2.000 skattefrie
kroner
John S. Utuaq fra Kulusuk får opmuntringspris for en
prøve med forhøjet indhold af nikkel og kobber fra Ku-
lusuk. Mikael S. Christensen fra Tasiilaq for en prøve
med massiv magnetit og ilmenit. Hans Raage fra Nuuk
for en prøve med forhøjet indhold af guld fra Nuuk fjor-
den. Jokum Lange fra Qeqertaq for en prøve med for-
højet indhold af kobber fra Qeqertaq. Tobiasine S. Pape
fra Tasiilaq for en prøve af båndet jernformation. Augo P.
Lynge fra Kangaamiut får ligeledes en opmuntringspris for
en prøve med forhøjet indhold af wolfram og kobber.
International råstofmarkedsføringI dagens internationale råstofverden er det af afgørende
betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet
’frontier’-område som fx Grønland, at der kan fremvises
geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør under-
grundens mulighed for kommercielle råstofforekomster.
Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har
længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Speci-
fikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale
data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende.
Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at
gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser,
afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefor-
deling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste
år, hvorfor der forventes og efterspørges mere og mere
nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf
er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går
ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske
undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet
udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den
type relevante aktiviteter.
Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne
for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af
det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i interna-
tionale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til
industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale
tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte mar-
kedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber.
Deltagelse i råstofmesser og konferencer
Råstofdirektoratet (RD) deltog i 2005 bl.a. i følgende
markedsføringsarrangementer og konferencer:
British Columbia and Yukon Chamber of Mines,
Cordilleran Roundup,Vancouver, Canada.
24. – 27. januar.
Prospectors and Developers Association of Canada
(PDAC), International Convention and Trade Show,
Toronto, Canada.
6. – 9. marts.
American Association of Petroleum Geologists (AAPG)
International Conference and Exhibition,
Calgary, Canada
19. – 22. juni.
Som det også har været tilfældet i tidligere år deltog RD i
messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S
med en fælles stand.
Markedsføring
Direkte markedsføringsbesøg hos udvalgte olieselskaber i
Europa og Nordamerika blev gennemført i februar, marts,
oktober, november og december.
RD udgiver i samarbejde med GEUS ny-hedsbrevene
MINEX og GHEXIS, rettet mod hhv. mineral- og olie
industrien. Også på Internettet er der på www.geus.dk
oprettet platforme med ny-hedsformidling i form af
adresserne MINEX-online og GHEXIS-online.
Som et led i den internationale markedsføring af Grønlands
råstofpotentiale har publikationsserien ’Geology & Ore’ og
databladet 'Fact Sheets' siden 2002 udfyldt en vigtig opgave.
I 2005 udkom endnu et nummer af ’Geology & Ore’ om-
handlende ’The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig,
East Greenland’.Tilsvarende udkom tre nye ’Fact Sheets’
med emner om interaktivt råstofkort på internettet, Malm-
bjergs molybdænforekomst og om de østgrønlandske Pa-
læogene intrusioners råstofpotentiale.
Besøgende på Råstofdirektoratets stand ved
råstofmessen PDAC i Toronto, Canada, marts
2005. Foto: GEUS.
13
Udvalgte Publikationer
I løbet af 2004-2005 er der udgivet et antal publikationer af Råstofdirek-
toratet og dets samarbejdspartnere. Øvrige publikationer af relevans for
råstofområdet i Grønland er tilgængelige via RDs og GEUSs hjemmesider.
Årsberetninger og administrationRåstofdirektoratet, 2005: Beretning om Råstofaktiviteter i Grøn-
land 2004. Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende Mineralske
Råstoffer i Grønland, Nuuk, 16 sider. (selvstændig grønlandsk, dansk
og engelsk version)
Råstofdirektoratet 2005: Samfundsmæssige aspekter af efter-
forskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Grønlands
Hjemmestyre, FM 2005/32, 73 sider.
MINERALSTRATEGI 2004: Mål og planer for mineralefterforsk-
ningen i Grønland, Råstofdirektoratet, 68 sider
PricewaterhouseCoopers 2004: Comparison of royalty and taxes
etc. related to Mineral Resources (Gold), 145 sider.
PricewaterhouseCoopers 2005: Oil & Gas Fiscal Regimes Survey.
GEUS 2005: Årsberetning 2004, GEUS – Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, 16 sider.
Geologi og råstofefterforskningJ.M. Bonow 2004: Palaeosurfaces and palaeovalleys on North
Atlantic previously glaciated passive margins,Thesis in Geo-
graphy 30, Stockholms Universitet, 17 sider.
P.R. Dawes 2004: Explanatory notes to the Geological map of
Greenland, 1:500 000, Humboldt Gletscher, Sheet 6. Geological
Survey of Denmark and Greenland Map Series 1, 48 sider + kort.
GEUS 2004: The Palaeogene and Neogene offshore southern
West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20,9.
side 935–1088.
K.Q. Hansen and E.Buch & U.Gregersen 2004: Weather, sea and ice
conditions offshore West Greenland – Focusing on new license
areas 2004. Rapport fra Danmarks Meterologiske Institut & Råstofdi-
rektoratet, 42 sider.
N. Henriksen 2005: Grønlands geologiske udvikling,
GEUS, 270 sider.
A.K. Higgins & F. Kalsbeek (eds) 2004: East Greenland Caledonides:
stratigraphy, structure and geochronology. Geological Survey of
Denmark and Greenland Bulletin 6, 93 sider.
J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt & A.A. Garde 2004: Green-
stone belts in central Godthåbsfjord,West Greenland. Prelimi-
nary results from field work in 2004. 2004/110, 110 sider + DVD.
J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt and A.A. Garde 2005: Green-
stone belts in the central Godthåbsfjord region, southern
West Greenland, GEUS Bulletin 7, side 65–68.
P. Japsen, P. F. Green & J.A. Chalmers 2005: Separation of Palaeogene
and Neogene uplift on Nuussuaq,West Greenland,
Journal of the Geological Society, London, 162; side 299-314.
S.M. Jensen, K. Secher,T.M. Rasmussen & F. Schjøth 2004: Diamond ex-
ploration data from West Greenland: 2004 update and revi-
sion. GEUS Rapport 2004/117, 90 sider + DVD.
S.M. Jensen, K. Secher & T.M. Rasmussen 2004: Diamond content of
three kimberlitic occurrences in southern West Greenland.
Diamond identification results, field description and magnetic
profiling. GEUS Rapport 2004/19, 41 sider.
J.B. Jørgensen & T.C.R. Pulvertaft 2004: Gossans, iron-formation and
associated supracrustal rocks in the southern part of the
Uummannaq area, central West Greenland. GEUS Rapport
2004/18, 36 sider.
B.M. Nielsen 2004: Crustal architecture and spatial distribution
of mineral occurrences in the Precambrian shield of central
West Greenland based on an ananlysis of geophysical and geo-
logical data. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenha-
gen). GEUS Rapport 2004/26, 63 sider + appendices.
B.M. Nielsen & T.M. Rasmussen 2004: Mineral resources of the Pre-
cambrian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N).
Part 3. Implications of potential field data for the tectonic
framework. GEUS Rapport 2004/2, 165 sider + CD-rom.
T.F.D. Nielsen & S. Bernstein 2004: Maturation of areas in the Ter-
tiary of East Greenland for PGE-Ni-Cu exploration.
GEUS Rapport 2004/6, 59 sider + CD-rom.
H.K.Olsen 2004: Kortlægning af fedtstensforekomster i Grøn-
land. Greenland Resources A/S, 65 sider.
S. Planke, H.E.F.Amundsen, R. Myklebust & J.C. Olsen (eds) 2004:
Geophysical Atlas of the West Greenland Basins integrated
seismic, gravity and magnetic interpretation.VBPR,TGS-NOPEC
& GEUS.2. udgave. Oslo, Norge.
T. Rasmussen and H.K. Olsen 2005: Prospecting for dimension sto-
nes in Greenland, GEUS Bulletin 7, side 73–76.
F. Schjøth & A. Steenfelt (red.) 2004: Mineral resources of the Pre-
cambrian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N).
Part 1. Compilation of geoscience data. GEUS Rapport 2004/16,
45 sider + DVD.
K. Secher 2004: Det hvide guld og det ægte guld – minedrift og
råstoffer i Grønlands 20. århundrede, GEUS, 64 sider.
K. Secher 2004: Nekrolog: Svend Valdemar Sølver,
Geologisk Tidsskrift 2004/2, side 38–40.
L. Stemmerik & S. Stouge (eds) 2004: The Jurassic of North-East
Greenland. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 5,
112 sider.
14
H. Stendal, B.M. Nielsen, K. Secher & A. Steenfelt 2004: Mineral re-
sources of the Precambrian shield of central West Greenland
(66° to 70°15´N). Part 2. Mineral occurrences. 2004/20, 212 sider.
H. Stendal and A.A. Garde 2005: Precambrian mineralising events
in central West Greenland (66°-70°15'N).
GEUS Bulletin 7, side 61–64.
M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2004: Review of Survey activi-
ties 2004. GEUS Bulletin 4, 100 sider.
M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2005: Review of Survey activi-
ties 2004. GEUS Bulletin 7, 80 sider.
B.Thomassen & J.D. Krebs 2004: Mineral exploration of selected
targets in the Qaanaaq region, North-West Greenland: follow-
up on Qaanaaq 2001. GEUS Rapport 2004/42, 38 sider.
L.Thorning, L.[A.] Christensen, F. Schjøth & H. Stendal 2004: Green-
land Mineral Occurrence Map. Status report for the develop-
ment of a proto type for the Internet, January 2004. GEUS Rap-
port 2004/28, 52 sider.
L.Thorning, L.A. Christensen, B.M. Nielsen, F. Schjøth and H. Stendal
2005: On-line presentation of mineral occurrences in Green-
land, GEUS Bulletin 7, side 57–60.
T.Tukiainen & J.D. Krebs 2004: Mineral resources of the Precam-
brian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N). Part
4. Mapping of kimberlitic rocks in West Greenland using air-
borne hyperspectral data.
GEUS Rapport 2004/45, 31sider + appendices + DVD.
T.Tukiainen and L.Thorning 2005: Detection of kimberlitic rocks
in West Greenland using airborne hyperspectral data: the Hy-
perGreen 2002 project, GEUS Bulletin 7, side 69–72.
Minex News 2004-2005: Engelsksproget nyhedsbrev til mine-
industrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse /
Råstofdirektoratet, Nr. 27–28
Ghexis Newsletter 2003-2004: Engelsksproget nyhedsbrev til olie-
industrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/Råstof-
direktoratet
Pjecer og databladeP.W.U.Appel 2004: Gold in the Nuuk region of West Greenland.
Fact Sheet No 6, 2 sider.
S.M. Jensen & K. Secher 2004: Diamond exploration in
Greenland. Fact Sheet No 7, 2 sider.
B. Ljungdahl 2004: Mineral-guide: Ivittuut kryolitbrud,
Grønlands Stenklub, 48 sider.
B. Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Grønlandske smykkesten,
Grønlands Stenklub, 82 sider.
B .Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Prospektering for amatører,
Grønlands Stenklub, 78 sider.
T.F.D .Nielsen 2005: The mineral potential of the Palaeogene
intrusions, East Greenland. Fact Sheet No 9, 2 sider.
S.A.S. Pedersen & G.K. Pedersen 2005: Det geologiske kort over
Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side 176–189.
K. Secher 2004: The Taartoq gold field, South West Greenland.
Fact Sheet No 8, 2 sider.
K. Secher 2004: Greenland’s prospective nickel resources.
Fact Sheet No 9, 2 sider.
K. Secher 2005: Mineralske råstoffer I Grønland.
GeoViden 1, 14 sider.
K. Secher 2005: Nalunaq – guldminedrift I Grønland.
Geografisk Orientering 4/2005, side 162–168.
K. Secher & S.M. Jensen 2004: Diamond exploration in
Greenland. Geology & Ore 4, 12 sider.
B.Thomassen 2005: The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters
Vig, East Greenland. Geology & Ore 5, 12 sider.
B.Thomassen 2005: The Malmbjerg porphyry molybdenum
deposit, East Greenland. Fact Sheet No 11, 2 sider.
L.Thorning 2005: Greenland mineral occurrence map on-line.
Fact Sheet No 10, 2 sider.
Ujarak 2004-2005: Medlemsblad for Grønlands Stenklub.
Nr. 3–6.
GEUS 2003: Catalogue of Greenland publications and data.
Update December 2003, 71 sider.
15
Geolog under feltarbejdet på guldforekomsten på Storø i 2005.
Foto: GEUS.
Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2005
© Råstofdirektoratet juni 2006.
Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende
mineralske råstoffer i Grønland
Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland
Tlf.: +299 346800. Fax: +299 324302
www.bmp.gl; [email protected]
Udgivelse og tilrettelæggelse:
Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS
Tekst og redaktion: K. Secher, GEUS
Grafik: Annabeth Andersen, GEUS
Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk.
ISSN 1399-2058
16
Der har i 2005 været en markant fremgang i antallet af ansøg-
ninger om efterforskningstilladelser for mineraler i Grønland.
Det er ikke mindst den fortsatte stigning i priserne på guld og
industrimineraler, som har betydning for denne fremgang. Lige-
som diamantefterforskningen stadig er omgivet med positiv op-
mærksomhed, er der også øget interesse for kendte forekom-
ster som f.eks. zink-bly forekomsterne i Maarmorilik og Citro-
nen Fjord, jern i Isua samt molybdæn på Østkysten.
I 2005 blev der meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire
nye forundersøgelser.Ved udgangen af 2005 var der således i alt
meddelt 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet
areal på 12.986 km2. I samme periode var meddelt 12 tilladelser
til forundersøgelse.
Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at
de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er tredoblet
i perioden 2002–2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004.
Det skal bemærkes at enkelte efterforskningsaktiviteter har
været meget store. Det største projekt i 2004 var efterforsknin-
gen efter guld og palladium ved Skærgaard. Ligesom guldefter-
forskningen på Storø var et større projekt. Regnskabet for
2005 er ikke opgjort ved deadline for årsberetningen.
Et markant udtryk for aktiviteterne er også antallet af udførte
boremeter. I perioden 2003–2004 skete der en fordobling i an-
tallet af de samlede boremeter. Her var det navnlig projektet i
Skærgaard, som dominerede.
I 2005 var der i alt 10 boreprogrammer med et samlet antal
boremeter på 25.146 m. Der er næsten tale om en firedobling i
antallet af boremeter i perioden 2004–2005. Igen dominerer en-
kelte større projekter som Malmbjerg, hvor der blev boret
6.306 m. Det største projekt var guldefterforskning ved Nalu-
naq, hvor der blev boret 10.000 m.
Mineralefterforskning i Grønland i perioden 2000-2005
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Antal forundersøgelser
Antal efterforskningstilladelser
Antal udnyttelsestilladelser
Antal km2 dækket af efterforskningstilladelser
Efterforskningsforpligtelser (i mio. DKK)
Afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. DKK)
Antal boremeter i alt
*Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2005 er 1. april 2006.
Statistik på mineralområdet
15 6 6 11 12 12
24 19 17 19 23 33
0 0 0 1 1 2
11.289 10.264 5.956 5.714 8.560 12,986
27,6 40,5 25,8 23,7 30,7 47,7
103,4 111,8 20,8 44,9 66,2 *
0 4.071 112 3.195 6.862 25.146
ISSN 1399-2058