Gladsaxe Kommunes Årsrapport 2015

Årsrapport 2013Årsrapport 2015

http://www.gladsaxe.dk

http://www.gladsaxe.dk/aarsrapport

2

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Indhold

IndholdBeretning

Borgmesterens forord 4

Om årsrapporten 6

Ledelsens påtegning 7

Den uafhængige revisors erklæring 8

Kommuneoplysninger 8

Gladsaxe Byråd 10

Administrativ organisation 12

Politisk organisation 13

Overordnede rammer 14

Resultater 16

Det kommende år 21

Målsætninger

Levende by i vækst 23

Alle børn skal lære mere 25

Unge i uddannelse og job 27

Bydel i social balance 29

Flere borgere skal leve sundere 31

Alder ingen hindring 33

Klimabevidste valg 35

Økonomisk råderum 38

Udvalgenes beretning

Økonomiudvalget 40

Trafik- og Teknikudvalget 42

Børne- og Undervisningsudvalget 44

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 46

Miljøudvalget 48


Årsrapport 2015

3

Seniorudvalget 50

Sundheds- og Handicapudvalget 52

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 54

Nøgletal for aktiviteten 55

Regnskab

Regnskabspraksis 60

Årsregnskab 2015 66

Noter til regnskabet 75


4

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Borgmesterens forord

Om årsrapporten

Ledelsens påtegning

Den uafhængige revisors erklæring

Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd

Administrativ organisation

Politisk organisation

Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år


Det går godt i Gladsaxe. Kommunen er sund og veldrevet. Det viser resultaterne i denne årsrap-port for 2015. Det økonomiske resultat er meget tilfredsstillende. Samtidig har kommunen sikret udviklingen af en lang række tilbud til gavn for borgere og virksomheder.

De overordnede økonomiske rammer, som har været fastlagt i økonomiaftalen mellem Kom-munernes Landsforening og Regeringen har været snævre. Men med en stram styring og et løbende fokus på at effektivisere driften har det været muligt at skabe økonomisk råderum, så vi kan fastholde et højt serviceniveau, udvikle kommunen og investere i fremtiden.

Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprin-deligt budgetteret. Dette resultat viser, at kom-munen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

Ud af en samlet serviceramme på 3.013,9 milli-oner kroner, har kommunen afholdt udgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af servicerammen.

Kommunen havde anlægsudgifter på i alt 265,0 millioner kroner. Pengene er investeret i blandt andet fortsat udbygning af fjernvarmenettet og det nye spillested på Telefonvej. Der er også udført en lang række vedligeholdelsesarbejder

og generelle forbedringer på mange af kommu-nens ejendomme og veje.

Gladsaxe er en kommune i vækst og både antallet af borgere, arbejdspladser, virksomheder og boliger vokser. Kommunen har i 2015 arbej-det målrettet på at skabe gode rammer for både borgerne i byrummet og sikre en høj kvalitet i vores erhvervsservice.

Gladsaxe er langt fremme i forhold til målet om, at alle børn skal lære mere. Flere elever får gode resultater i skolerne og færre får dårlige. Det er lykkedes samtidig med, at elevernes triv-sel stiger. På dagtilbudsområdet styrkes børne-nes sproglige kompetencer, og der investeres i udbygning og nybygning i kommunes dagtilbud.

Det er et vigtigt mål, at de unge i Gladsaxe kom-mer i uddannelse og job. I Gladsaxe er flere unge nu klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det betyder samtidig, at flere unge kan forsørge sig selv. Der er i 2015 arbej-det med at skabe en god kontakt mellem unge og virksomheder og give de unge erfaringer med arbejdslivet i form af fritidsjobs.

Gladsaxe Kommune har også arbejdet målrettet på at skabe social balance i udsatte boligområ-der, så de kan være gode steder at bo og vokse op i. Ledigheden i Høje Gladsaxe og Værebro Park er nedbragt. Der er i 2015 iværksat en opsøgende uddannelsesvejledning målrettet ledige unge, og der skal fortsat arbejdes på at styrke de unges faglige niveau i folkeskolen, så flere kan gennem-føre en ungdomsuddannelse.

Forord


Årsrapport 2015

5

Gladsaxe har som mål, at flere borgere skal tri-ves og leve sundere. I 2015 er alkoholdebuten for flere unge blevet udskudt. Gladsaxe Kommune har også oprettet et tilbud for borgere, der kom-mer i akut krise for eksempel i forbindelse med en ulykke. Der arbejdes desuden stadig på, at andelen af normalvægtige børn i folkeskolen skal stige.

Gladsaxe har fokus på, at de ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. I 2015 har vi på ældreområdet gennemført en række velfærdsinitiativer på Træningscenter Gladsaxe, på seniorcentrene og i hjemmeplejen. Der er også investeret i velfærdsteknologi. Der har i 2015 været færre indlæggelser ved knogle-brud og et mindre behov for varig hjælp end tid-ligere.

I Gladsaxe vil vi fremme klimabeviste valg. Andelen af cykelture i Gladsaxe kommune er steget. Der er i 2015 etableret nye cykelstier på skolevejen Kong Hans Alle, og Gladsaxe Kom-mune er nomineret til årets cykelkommune af Cyklistforbundet. Gladsaxe Kommune har også skiftet 27 benzinbiler i hjemmeplejen til nye elbiler.

Endelig har Gladsaxe det 11. laveste skatteniveau i landet. Den sunde økonomi har muliggjort en reduktion af indkomstskatten i 2015 fra 24,0 til 23,9 procent og dækningsafgiften på erhvervs-ejendomme fra 9,8 til 9,6 promille til gavn for både borgere og erhvervsliv. Samtidig er likvidi-teten god. I 2015 har den gennemsnitlige kassebeholdning været på 764,2 millioner

kroner. Målet for kommunen har været en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 250 millioner kroner.

Resultaterne i 2015 er meget tilfredsstillende og er ikke mindst blevet mulige takket være dyg-tige ledere og medarbejdere, der har ydet en stor indsats. Jeg er stolt over at stå i spidsen for en velfungerende organisation, hvor alle er med til skabe resultater og opfylde vores mål.

Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst!

Karin Søjberg HolstBorgmester



På grund af afrundinger kan der forekomme afvigelser i totalerne.

Årsrapporten for 2015 er en beretning om resultater og regnskab for Gladsaxe Kommune i 2015.

Årsrapporten er opdelt i en beretningsdel og en regnskabsdel.

Beretningsdelen indeholder en redegørelse for de overordnede givne vilkår for kommunen og tegner det generelle billede af kommunens økonomi og resultater i 2015.

Resultaterne uddybes i kapitler for hvert over-ordnet mål i kommunestrategien, og et afsnit for hvert udvalg med en kort beskrivelse regnskabs-resultatet på drift og anlæg.

Endelig oplistes en række nøgletal for driften.

Herefter følger regnskabsdelen, som beskriver kommunens regnskabspraksis og indeholder regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter.

Årsrapporten er suppleret med en bilagssam-ling, der indeholder en mere detaljeret gennem-gang af økonomien for alle udvalgsområder samt en oversigt over opfølgningen på alle resultat-krav.

Se bilagssamlingen her:

gladsaxe.dk/regnskab

Om årsrapporten

6

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Om årsrapporten og Ledelsens påtegninger


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år


http://www.gladsaxe.dk/kommunen/politik/oekonomi/regnskab

Om årsrapporten

Årsrapport 2015

7

Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsrapporten for 2015 for Gladsaxe Kom-mune. Årsrapporten er en beretning om 2015 og som sådan et supplement til de skemaoversigter og regnskabsforklaringer, som er fastsat af Øko-nomi- og Indenrigsministeriet.

Årsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2015 samt kommunens økonomiske stilling pr. 31.12.2015 opgjort i overensstemmelse med reglerne i

budget- og regnskabssystem for kommuner. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regn-skabet, som værende gennemført i overensstem-melse med gældende love og regler, Byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig øko-nomisk hensyntagen.

Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at års-rapporten overdrages til revisionen.


Gladsaxe Kommune, 5 april 2016

For Økonomiudvalget


Nanna Krog-MeyerØkonomidirektør

Bo RasmussenKommunaldirektør


8

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Den uafhængige revisors påtegningPåtegning af årsregnskabetVi har revideret årsregnskabet for Gladsaxe Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015. Årsregnskabet, jævnfør siderne 66-82, omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- ogregnskabsvæsen, revision medvidere med følgende hovedtal:

Resultat af driftsvirksomhed 406,2 milloner kroner Resultat af det skattefinansierede område 453,3 milloner kroner Balancesum i alt 6.858,7 milloner kroner Egenkapital i alt 3.458,9 milloner kroner.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen,revision medvidere. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlin-formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigts-mæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-skabsmæssigeskøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de disposi-tioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderli-

gere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jævnfør lov om kommu-nernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshand-linger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisions-handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko-vurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Gladsaxe Kommunes udarbej-delse af et årsregnskab. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Gladsaxe Kommunes interne kontrol.

En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, kommu-nalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions-bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Revisors påtegning og Oplysninger om kommunen


Årsrapport 2015

9

Den uafhængige revisors påtegningKonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstem-melse med kravene i bekendtgørelse om kom-muners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere. Det er ligeledes vores opfattelse,at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositionerder er omfattet af årsregnskabet, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, kommu-nalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning om forståelse af revisio-nen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere medtaget de af kommunalbestyrelsen godkendte budgettal som sammenligningstal i årsregnska-bet for 2015. Budgettal har ikke været underlagt revision.

København, 3. maj 2016

Ernst & YoungGodkendt RevisionspartnerselskabCVR-nr: 30 70 02 28

Torben KristensenStatsautoriseret revisor

Oplysninger om kommunen

Gladsaxe KommuneRådhus Allé 72860 SøborgTelefon: 39 57 50 00

Hjemmeside: gladsaxe.dkMail: [email protected]

CVR-nr: 62 76 11 13

Regnskabsår1. januar-31. december

BorgmesterKarin Søjberg Holst

Direktørkredsen Bo Rasmussen, kommunaldirektørJane Torpegaard, social- og sundhedsdirektørThomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektørPhilip Hartmann, by- og miljødirektørNanna Krog-Meyer, økonomidirektør

Revision Ernst & YoungGodkendt RevisonspartnerselskabCVR-nr: 30 70 02 28Osvald Helmuths Vej 4Postboks 2502000 Frederiksberg


10

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Karin Søjberg Holst (A)Borgmester

Peter Berg Nellemann (A)Kristine Henriksen (A)

Lars Abel (C)2. viceborgmester

Ole Skrald Rasmussen (A) Tom Vang Knudsen (A)

Katrine Skov (A)

Jakob Skovgaard Koed (A)

Claus Wachmann (B)

Trine Græse (A)

Eva Nielsen (A)

Camilla Pedersen (A)

Gladsaxe Byråd 2015

Orlov 16.8.2015-31.12.2015. Stedfortræder Leon Friis Jørgensen indkaldt.

Gladsaxe Byråd


Årsrapport 2015

11

Serdal Benli (F)1. viceborgmester

Ebbe Skovsgaard (V)

Trine Henriksen (Ø) Susanne Yazdanyar (Ø) Flemming Holst (Ø)

Susanne Palsig (F)

Pia Skou (V)

Kristian Niebuhr (O)

Lone Yalcinkaya (V)

Mogens Camre (O)

Kim Wessel-Tolvig (V)

Michele Fejø (I)

PartierA Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk FolkepartiI Liberal AllianceO Dansk Folkeparti V VenstreØ Enhedslisten

Klaus Kjær (O)

Orlov 20.10.2015 og indtil videre. Stedfortræder Casper Pedersen indkaldt.


12

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Administrativ organisation 2015

BORGMESTERKarin Søjberg Holst

KOMMUNALDIREKTØRENS OMRÅDER

Bo Rasmussen

BY- OG MILJØFORVALTNINGENBy- og miljødirektør

Philip Hartmann

SOCIAL- OG SUNDHEDS-FORVALTNINGEN

Social- og sundhedsdirektørJane Torpegaard

BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN

Børne- og kulturdirektørThomas Berlin Hovmand

CENTER FOR ØKONOMIØkonomidirektør

Nanna Krog-Meyer

Administrativ og politisk organisation


Årsrapport 2015

13

Politisk organisation i 2015

SENIORUDVALGET

BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET

SUNDHEDS- OGHANDICAPUDVALGET

Susanne Palsig (F), formandKristine Henriksen (A), næstformandCamilla Pedersen (A)Peter Berg Nellemann (A)Jakob Skovgaard Koed (A)Susanne Yazdanyar (Ø) – orlovCasper Pedersen (Ø)Kristian Niebuhr (O)Lone Yalcinkaya (V)Ebbe Skovsgaard (V)

TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET

Ole Skrald Rasmussen (A), formandJakob Skovgaard Koed (A), næstformandPeter Berg Nellemann (A)Susanne Palsig (F)Mogens Camre (O)Flemming Holst (Ø)Kim Wessel-Tolvig (V)

Trine Græse (A), formandEva Nielsen (A), næstformandPeter Berg Nellemann (A)Kristine Henriksen (A)Susanne Yazdanyar (Ø) – orlovCasper Pedersen (Ø)Klaus Kjær (O)Kim Wessel-Tolvig (V)

BYRÅDET

Socialdemokraterne (10)Det Radikale Venstre (1)Det Konservative Folkeparti (1)Socialistisk Folkeparti (2)Liberal Alliance (1)Dansk Folkeparti (3)Venstre (4)Enhedslisten (3)

BØRNE- OG UNDERVISNINGS-UDVALGET

Claus Wachmann (B), formandTrine Græse (A), næstformandKatrine Skov (A)Eva Nielsen (A)Kristine Henriksen (A)Lars Abel (C)Serdal Benli (F) Trine Henriksen (Ø)Mogens Camre (O)Lone Yalcinkaya (V)Pia Skou (V)

MILJØUDVALGET

Tom Vang Knudsen (A), formandTrine Henriksen (Ø), næstformandOle Skrald Rasmussen (A)Eva Nielsen (A)Susanne Palsig (F)Michele Fejø (I)Kim Wessel-Tolvig (V)

KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTS-UDVALGET

Katrine Skov (A), formandTom Vang Knudsen (A) NæstformandSerdal Benli (F)Kristian Niebuhr (O)Susanne Yazdanyar (Ø) – orlovCasper Pedersen (Ø)Lars Abel (C)Pia Skou (V)

Flemming Holst (Ø), formandCamilla Pedersen (A) NæstformandKristine Henriksen (A)Claus Wachmann (B)Michele Fejø (I)Klaus Kjær (O)Lone Yalcinkaya (V)

ØKONOMIUDVALGET

Karin Søjberg Holst (A), formandTrine Græse (A), næstformandTom Vang Knudsen (A)Katrine Skov (A)Claus Wachmann (B)Lars Abel (C)

Serdal Benli (F) Pia Skou (V)Ebbe Skovsgaard (V)Kristian Niebuhr (O)Trine Henriksen (Ø)


14

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Overordnede rammerDe overordnede rammer for Gladsaxe Kom-mune er givet af kommunens beliggenhed, bor-gersammensætning, erhvervsstruktur og de generelle økonomiske konjunkturer.

Retningen for udviklingen af Gladsaxes tilbud er formuleret i kommunens politiske vision.

Vision for Gladsaxe KommuneGladsaxe Kommunes politiske vision er:

Visionen er et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og en velfunge-rende kommune i økonomisk balance.

Social balance indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forebyggelse skal forbedre den sundhedsmæs-sige tilstand for borgere i alle aldre. Alle børn, uanset baggrund, skal have det bedst mulige udbytte af deres tid i kommunens dagtilbud og skoler.

Miljømæssig balance handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfol-dighed.

Økonomisk balance indebærer at planlægge, så der er råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for betjeningen af kommunens borgere. Kvaliteten i de tilbud, som kommu-nen tilbyder borgerne skal tilpasses og udvikles. Dette medfører at der løbende skal være fokus på effektiviseringer af driften.

Læs mere om visionen i kommunestrategien:

gladsaxe.dk/kommunestrategi

BeliggenhedGladsaxe Kommune ligger i Region Hoved-staden og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. Kommunen har en velfungerende infrastruktur, hvor det er let at komme frem.

BefolkningsudviklingGladsaxe er en kommune i vækst og befolk-ningstallet er stigende. Med udgangen af 2015 havde kommunen 67.914 indbyggere, og er der-med den 20. største kommune i Danmark. Dette tal ligger godt 550 borgere over forvent-ningen til befolkningsudviklingen i forbindelse med budgetteringen af 2015.

I tabel 1 er vist befolkningstallet i henholdsvis 2007, 2011 og 2015 samt prognosen for udviklin-gen frem til 2030. Sammenlignet med 2007 var der knapt 6.000 flere indbyggere i 2015. Frem mod 2030 forventes indbyggertallet at stige med yderligere 8.200. Det er antallet af borgere 65+ år, der vil ændre sig mest.

Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet

1. januar 2007 2011 2015 20300-5 år 5.016 5.119 5.085 6.074

6-16 år 7.155 8.986 9.243 10.468

17-64 år 38.281 40.386 41.890 44.957

65+ år 11.007 10.460 11.129 14.120

I alt 61.459 64.951 67.347 75.619

Tabel 1. Befolkningsudvikling og -prognose for Gladsaxe Kommune

Overordnede rammer


http://www.gladsaxe.dk/kommunen/politik/planer-_politikker_og_visioner/kommunestrategi/om_kommunestrategien

Årsrapport 2015

15

Prognosen for befolkningsudviklingen er et vig-tig redskab i planlægningen og udviklingen af kommunens aktiviteter.

ErhvervsstrukturGladsaxe kommune er en af Danmarks stør-ste erhvervskommuner med omkring 2.350 private virksomheder og cirka 38.000 arbejds-pladser.

Virksomhederne fordeler sig på en bred vifte af brancher og spænder fra små enkeltmandsvirk-somheder til nogle af de største virksomheder i Skandinavien og Europa. Kommunen skiller sig ud fra landsgennemsnittet i forhold til beskæf-tigelsen inden for den videntunge industri, hvor beskæftigelsen udgør 33 procent af alle private job.

De tre vigtigste videntunge brancher i Gladsaxe Kommune er medicinalindustrien, Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt kemisk industri.

Gladsaxe Kommune har fire erhvervskvarterer: Gladsaxe Ringby, Bagsværd Erhvervskvarter – inklusive Bagsværd Bypark, Gyngemosepark og Mørkhøj Erhvervskvarter.

Foruden arbejdspladser bidrager virksomhe-derne til vækst og udvikling af byen.

Rammerne for den kommunale økonomi på landsplanDe overordnede økonomiske rammer for kommu-nerne fastlægges i økonomiaftalen mellem Kom-munernes Landsforening (KL) og Regeringen.

Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2015 tog udgangspunkt i niveauet for 2014. Den sam-lede serviceramme for kommunerne i 2015 blev fastsat til 234,6 milliarder kroner. Gladsaxe Kommunes andel er på 3.013,9 millioner kroner.

Kommunernes samlede anlægsramme var på 17,5 milliarder kroner i 2015. Gladsaxe Kommu-nes andel af dette udgør på baggrund af befolk-ningsandelen 206,5 millioner kroner.

I 2015 blev der endvidere etableret en tilskuds-ordning til de kommuner, som nedsatte skatten i 2015. Gladsaxe Kommune modtog i 2015 4,6 millioner kroner fra denne ordning.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 var regeringen og KL enige om at prioritere den kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommunernes implementering af reformer på beredskabsområ-det. Aftalen omfattede endvidere initiativer, der skulle understøtte det igangværende arbejde med en bedre ressourceudnyttelse i den kommunale opgaveløsning.


Hvor kommer pengene fra?Gladsaxe Kommunes indtægter består af skatteindtægter, som indkomstskat, sel-skabsskat og ejendomsskat Herudover har Gladsaxe Kommune ind-tægter fra tilskuds- og udligningsordnin-ger samt drifts- og anlægsindtægter, som blandt andet består af brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionist-kurser, salg af ejendomme og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige Endelig har kommu-nen renteindtægter

Hvad bliver pengene brugt til ?Gladsaxe Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til varetagelse og udvikling af kommunens tilbud, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre Endvidere indeholder driftsudgifterne udgifter til indkomstoverførsler Anlægsudgifterne består af udgifter til nyopførelse af bygninger, vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder samt til anskaffelse af nyt materiel Endelig har kommunen også renteudgifter

16

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

ResultaterØkonomiske resultater for 2015Gladsaxe Kommune er fortsat en stærk velfærds-kommune med styr på økonomien. Resultaterne for 2015 er særdeles tilfredsstil-lende.

Med en stram styring og løbende effektivisering af driften er der sikret plads til nye aktiviteter og rum til nye investeringer.

Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den struktu-relle balance er penge, kommunen har til rådig-hed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

Ses samtlige udgifter og indtægter under ét kan Gladsaxe Kommunes resultat for 2015 opgøres til et overskud 382,8 millioner kroner, hvilket er 271,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret.

Driftsresultatet udviser et overskuddet 406,2 millioner kroner mod et budgetteret overskud på 334,6 millioner kroner. Samtidig har kommunen afholdt for 3.006,2 millioner kroner serviceudgif-ter, hvilket er 7,7 millioner kroner mindre end servicerammen. Det betyder, at kommunens udgifter til service ikke overstiger det beløb, der er aftalt mellem KL og regeringen.

De samlede anlægsudgifter er med 265,0 millio-ner kroner * i 2015 højere end budgetteret. Det skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderle-des end forventet i forbindelse med budgetterin-gen af projekterne, og at en række projekter er finansieret af opsparede midler fra tidligere år.

Likviditeten har været god i 2015. I gennemsnit har kassebeholdningen været på 764,2 millioner kroner.

I lyset af den realiserede strukturelle balance, overholdelsen af servicerammen, en række anlægs-investeringer samtidig med en fastholdelse af serviceniveauet og opnåelse af de fleste mål i kommunestrategien, er årets resultat for 2015 meget tilfredsstillende.

* Fordelt med 182,2 millioner kroner på det skattefinansierede område og med 82,8 millioner kroner på forsyningsom-rådet.

Resultater


Årsrapport 2015

Årets resultatÅrets resultat opdeles på det skattefinansierede området og på forsyningsområdet. Resultatopgørelsen fremgår af tabel 2.

Millioner kronerVedtaget budget

2015Korrigeret budget

2015Regnskab

2015

I. Det skattefinansierede områdeSkatterTilskud og udligningDriftsindtægter

3.653,1686,6

1.395,8

3.653,1686,6

1.249,4

3.652,1

709,31.232,7

Indtægter i alt

Driftsudgifter

5.735,5

5.400,9

5.589,1

5.342,0

5.594,1

5.187,9

Driftsresultat

AnlægsindtægterAnlægsudgifter

334,6

12,2219,7

247,1

253,9406,0

406,2

233,4182,2

Anlægsresultat -207,5 -152,1 51,2

Drifts- og anlægsresultat

RenteindtægterRenteudgifter (netto)

127,1

16,431,2

94,9

16,436,5

457,3

19,823,8

Resultat af det skattefinansierede område

II. ForsyningsområdetDriftsresultatAnlægsresultat

112,4

3,3-4,1

74,8

5,1-98,9

453,3

12-82,5

Resultat af forsyningsområdet -0,8 -93,8 -70,5

Resultat i alt 111,5 -19 382,8

Strukturel balance, (driftsresultat på det skattefinan-sierede område inklusiv renter)

319,8 226,9 402,1

Tabel 2. Gladsaxe Kommunes resultat 2015

* Forskellen mellem vedtaget budget og det korrigerede budget er tillægsbevillinger, som gives i løbet af året, og af videreførsler fra tidligere år.

17


18

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Resultat af det skattefinansierede områdeDen strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprin-deligt budgetteret. Dette resultat viser, at kom-munen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

Gladsaxe Kommunes har oprindeligt budgette-ret med 3032,5 millioner kroner i serviceudgif-ter. Servicerammen er for Gladsaxe Kommunes vedkommende korrigeret med 18,6 millionerne i 2015 på grund af en ændret pris- og lønud-vikling i kommunerne. Gladsaxe Kommunes serviceramme udgør herefter 3.013,9 millioner kroner i 2015. Der er afholdt serviceudgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af serviceram-men.

Resultatopgørelsen i tabel 2 viser, at skatteind-tægterne i 2015 udgjorde i alt 3.652,1 millioner kroner. Indtægten fra skatter svarer stort set til budgettet. Gladsaxe Kommune havde herudover en nettoindtægt fra tilskuds- og udligningsord-ninger på 709,3 millioner kroner. Herudover var der driftsindtægter på 1.232,7 millioner kro-ner mod budgetteret 1.395,8 millioner kroner. De lavere driftsindtægter skyldes primært færre refusionsindtægter, hvilket er en følge af, at udbetalingen af boligsikring, boligydelse og før-tidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Udgifterne til disse ydelser har som følge heraf været tilsvarende lavere. De samlede indtægter i 2015 udgjorde 5.594,1 millioner kroner.

De samlede driftsudgifter udgjorde 5.187,9 mil-lioner kroner mod et budget på 5.400,9 millioner kroner. De lavere driftsudgifter skyldes først og fremmest som nævnt, at udbetaling af boligsik-ring- og ydelse samt førtidspension er flyttet til

Udbetaling Danmark. Herudover har forsørgel-sesudgifterne til ressourceforløbsydelse været højere end forventet. Endvidere har der været færre udgifter på medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen end oprindeligt budgetteret. Endelig har serviceudgifterne ligget under det budgetterede niveau. Årsagerne til de lavere driftsudgifter forklares nærmere i de udvalgs-opdelte afsnit.

Alt i alt kan det samlede driftsresultat på det skattefinansierede område opgøres til et over-skud på 406,2 millioner kroner mod et oprin-deligt budgetteret resultat på 334,6 millioner kroner. Det højere driftsresultat end oprinde-ligt budgetteret betyder samtidig, at der ikke er brugt alle de tidligere års opsparede driftsmid-ler, som er indeholdt i det korrigerede budget.

Anlægsudgifterne udgjorde i alt 182,2 millioner kroner, hvilket ligger under det oprindelige bud get på 219,6 millioner kroner. Forskellen skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderledes end forventet i forbindelse med budgetteringen af projekterne: ombygning af boliger på Kellersvej, Gladsaxe i vækst og udvidelse af dagtilbudskapa-citeten. Pengene er hovedsageligt brugt til vedli-

ForsyningsområdetForsyningsområdet omfatter fjernvarme og renovation Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi disse drives efter et hvile-i-sig-selv princip Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må generere over- eller underskud ved driften af forsyningsområ-det, men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved levering af fjernvarme og renovation Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsy-ningsområdet

Resultater


Årsrapport 2015

19

geholdelsesarbejder og generelle forbedringer på kommunens ejendomme og veje. Herudover er der investeret i det nye spillested på Telefonvej.

Anlægsindtægterne var i alt på 233,4 millioner kroner, hvilket er væsentlig mere end det bud-getterede niveau på 12,2 millioner kroner. De højere indtægter skyldes indfrielse af hjem-fald på almene boliger i Gladsaxe Kommune samt salg af Bagsværd Skole.

Renteudgifterne udgjorde 23,8 millioner kroner og renteindtægterne 19,8 millioner kroner. Det betød alt i alt, at det samlede resultat på skattefinansierede område i 2015 blev et over-skud på 453,3 millioner kroner.

Resultat af forsyningsområdetGladsaxe Kommunes forsyningsområde havde i 2015 et samlet underskud på 70,5 millioner kro-ner, hvor det budgetterede resultat var et på 0,8 millioner kroner. Forskellen skyldes primært tidsforskydninger på den igangsatte udbygning af fjernvarmenettet.

Det samlede resultatDet samlede resultat kan herefter opgøres til et overskud på 382,8 millioner kroner. Til sammen-

ligning var der i det oprindelige budget for 2015 forudsat et overskud på 111,5 millioner kroner. Af mindreforbruget i forhold til det korrigerede budget vil der blive videreført 126.3 millioner kroner på driften og 215.6 millioner kroner på anlæg til 2016.

Læs en mere detaljeret gennemgang af de forskel-lige områder i de følgende kapitler og i bilagssam-lingen Klik her for at se bilagssamlingen:

gladsaxe.dk/regnskab

Medarbejdere I Gladsaxe Kommune var der i 2015 ansat 5.508 fuldtidsmedarbejdere, fordelt på 11.442 ansæt-telsesforhold, hvilket er lidt flere end i 2014.

Tabel 3 viser, hvordan medarbejderne fordeler sig på forskellige personalegrupper. Personaleomsætningen var på 19,3 procent i 2015, hvilket er 1,7 procentpoint mere end i 2014. Det samlede sygefravær er faldet med 0,3 procentpoint til 4,8 procent i 2015, svarende til et fravær på 12,5 dage pr. fuldtidsansat og et fald på 0,8 dage pr. fuldtidsansat.


http://www.gladsaxe.dk/kommunen/politik/oekonomi/regnskab

20

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB


Om årsrapporten



Kommuneoplysninger

Gladsaxe Byråd



Overordnede rammer

Resultater

Det kommende år

Tabel 3. Personaleoversigt

Årsværk* Personaleomsætning i procent

Sygefravær i procent

Personalegrupper 2013 2014 2015 2013 2014 2015 2013 2014 2015

Pædagoger 880 880 874 15,5 14,8 16,3 6,3 6,5 5,8

Social- og sundhedspersonale 817 820 883 20,0 23,4 27,0 7,2 7,4 5,4

Lærere i folkeskolen 734 747 771 8,8 14,5 15,4 3,7 4,7 4,8

Pædagog- og omsorgs-medhjælpere med flere

694 676 624 26,4 22,3 29,7 6,0 6,3 5,8

Kontor- og it-personale 472 462 458 14,4 13,7 16,3 4,2 3,7 3,9

Socialpædagoger 341 334 323 12,9 14,0 15,6 6,2 4,8 5,8

Rengøringsmedarbejdere 309 265 245 10,6 15,7 17,4 6,1 5,0 4,3

Akademikere 284 314 313 14,5 15,2 14,3 2,0 2,2 2,0

Teknisk service- og specialarbejdere

262 239 232 13,3 18,5 14,7 4,2 5,0 5,3

Syge- og sundhedsplejersker med flere

130 135 150 13,7 19,2 23,8 4,0 5,5 5,1

Socialrådgivere og -formidlere 107 113 115 19,9 19,7 28,2 4,9 5,3 5,1

Ergo- og fysioterapeuter 105 102 112 15,5 13,4 14,6 3,9 2,9 2,7

Økonomaer, køkkenassistenter med flere.

49 50 52 19,8 13,4 11,4 4,5 4,9 3,9

Håndværkere 35 36 37 4,3 10,0 8,3 2,9 4,0 2,8

Øvrige personalegrupper 322 320 320 15,9 12,9 17,4 3,3 2,9 2,9

Alle 5.541 5.493 5.508 15,3 17,6 19,3 5,2 5,1 4,8

* Antal årsværk er opgjort pr. september. Kilder: Årsværk og personaleomsætninger: Kommunernes og Regionernes løndatakontor. Sygefravær: Silkeborg Data.

Sygefravær 2015 Gladsaxe Kommune har arbejdet på at ned-bringe sygefraværet i 2015, hvilket også har haft synlig effekt. Sygefraværet er samlet set faldet betydeligt i Gladsaxe Kommune.

Der er sat en række initiativer i gang med hen-blik på at fastholde resultaterne og nedbringe sygefraværet yderligere. Der er blandt andet opstillet måltal for de enkelte fagområder, som tilsammen skal sikre, at kommunen opfylder målet i kommunestrategien, som er: ”at Glad-saxe Kommunes sygefravær ligger på det gen-nemsnitlige niveau af regionens kommuner i 2018”.

Opfølgning på KommunestrategienByrådet har med kommunestrategien vedtaget otte overordnede målsætninger for byråds- perioden og tilhørende effektmål. Med Kommu-nestrategien 2014-2018 har Byrådet sat retning og pejlemærker for det, der skal have særlig opmærksomhed i byrådsperioden og opstillet krav til hvilke mål, der ønskes opnået i perioden.Overordnet set er de fleste af de mål, der var opstillet for 2015 nået. Ud af de 26 mål i kom-munestrategien, der følges op på i 2015, er 19 opfyldt, 3 delvist opfyldt og 4 ikke opfyldt.

De enkelte mål vil blive gennemgået nærmere i de følgende kapitler.

Resultater og Det kommende år


Årsrapport 2015

21

Årsværk* Personaleomsætning i procent

Sygefravær i procent

Personalegrupper 2013 2014 2015 2013 2014 2015 2013 2014 2015

Pædagoger 880 880 874 15,5 14,8 16,3 6,3 6,5 5,8

Social- og sundhedspersonale 817 820 883 20,0 23,4 27,0 7,2 7,4 5,4

Lærere i folkeskolen 734 747 771 8,8 14,5 15,4 3,7 4,7 4,8

Pædagog- og omsorgs-medhjælpere med flere

694 676 624 26,4 22,3 29,7 6,0 6,3 5,8

Kontor- og it-personale 472 462 458 14,4 13,7 16,3 4,2 3,7 3,9

Socialpædagoger 341 334 323 12,9 14,0 15,6 6,2 4,8 5,8

Rengøringsmedarbejdere 309 265 245 10,6 15,7 17,4 6,1 5,0 4,3

Akademikere 284 314 313 14,5 15,2 14,3 2,0 2,2 2,0

Teknisk service- og specialarbejdere

262 239 232 13,3 18,5 14,7 4,2 5,0 5,3

Syge- og sundhedsplejersker med flere

130 135 150 13,7 19,2 23,8 4,0 5,5 5,1

Socialrådgivere og -formidlere 107 113 115 19,9 19,7 28,2 4,9 5,3 5,1

Ergo- og fysioterapeuter 105 102 112 15,5 13,4 14,6 3,9 2,9 2,7

Økonomaer, køkkenassistenter med flere.

49 50 52 19,8 13,4 11,4 4,5 4,9 3,9

Håndværkere 35 36 37 4,3 10,0 8,3 2,9 4,0 2,8

Øvrige personalegrupper 322 320 320 15,9 12,9 17,4 3,3 2,9 2,9

Alle 5.541 5.493 5.508 15,3 17,6 19,3 5,2 5,1 4,8

I 2016 vil der være fokus på en lang række initiativer, der skal fastholde Gladsaxe som en stærk velfærdskommune og samtidig konsolidere og fremtidssikre kommunens økonomi

Omdrejningspunktet for indsatserne i det kom-mende år er de otte overordnede mål i Gladsaxes nye kommunestrategi for 2015-2018.

Gladsaxe som en levende by i vækst Velfærden i Gladsaxe skal fastholdes ved at til-trække flere borgere og virksomheder. Dette skal blandt andet ske ved at ombygge Gladsaxe Ring-vej til Gladsaxe Boulevard. Strækningen ændres fra en grøn korridor til en mere bymæssig stræk-ning med højt og tæt byggeri, som er attraktivt for domiciler og lignende, der ønsker en markant placering. Herudover forbedres fremkommelig-heden for både fodgængere, cyklister og bilister i kommunen ved blandt andet renovering af for-tove og etablering af nye cykelstier.

Alle børn skal lære mereDer sættes ind med en tidlig indsats for børn i udsatte familier. Der skal i det kommende år udarbejdes en samlet strategi for, hvordan man bedst muligt understøtter udsatte børn i Glad-saxe Kommune gennem en direkte og håndholdt indsats. Målet er at give disse børn en reel

mulighed for at udnytte deres potentiale og få et godt liv. Samtidig er der afsat penge til at ansætte flere socialrådgivere og dermed fås bedre tid til at arbejde forebyggende med familien.

Alle unge skal i uddannelse og job Beskæftigelse er en af de allervigtigste forudsæt-ninger for et aktivt, sundt og selvstændigt liv. Derfor investeres der i en række beskæftigelses-indsatser, som bekæmper langtidsledighed og sikrer, at flest mulige borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Her er der især fokus på at sikre, at alle unge kommer i gang med en uddannelse eller får et job. Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance Bydelene skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Denne målsætning skal nås ved det fortsatte arbejde med at gøre Høje Gladsaxe og Værebro til gode steder at bo og vokse op i. Dette skal blandt andet ske ved, at skabe fritidsjob til de unge, sikre at de unge får en kompetencegivende uddannelse og etablere attraktive udearealer.

Flere borgere skal leve sundereFor at øge borgernes livskvalitet, og mind-ske deres risiko for at få en livsstilsygdom skal flere borgere trives og leve sundere. Dette gøres blandt andet ved at renovere Gladsaxe svømme-hal, sikre tilgængelige idrætsfaciliteter og en pri-

Det kommende år


22

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst

Alle børn skal lære mere

Unge i uddannelse og job

Bydel i social balance

Flere borgere skal leve sundere

Alder ingen hindring

Klimabevidste valg

Økonomisk råderum

oriteret plan for bevægelses- og idrætsfacilite-ter. Der gennemføres ligeledes en undersøgelse af kommunens indsats på det nære sundhedsvæsen med særlig fokus på de ældre og kronikere.

Alder ingen hindringDet giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Gladsaxe Kommunes borgere skal uanset alder mødes som medborgere med ressourcer, som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Dette skal blandt andet ske ved en modernisering af Træningscenter Gladsaxe, en prioriteret indsats for borgere med demens, ansættelse af en hjerneskadekoordinator og fortsættelse af aktiviteterne finansieret af ”ældremilliarden”.

Klimabevidste valg skal fremmes Dette skal i 2016 ske ved at energirenovere de kommunale ejendomme, så der blandt andet reduceres i CO2 udledningen. Der indføres også gradvis affaldssortering i de kommunale institu-tioner og tilbud. Endelig fortsættes den ambitiøse klimatilpasningsplan.

Økonomisk råderumØkonomisk råderum er en forudsætning for at fastholde et godt serviceniveau og at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger.

Økonomistyringen skal derfor være robust, og der skal være en strukturel balance på mindst 220 millioner kroner og en gennemsnitlig likviditet på mindst 250 millioner kroner. Det sikres blandt andet via løbende omprioriteringer i driften og ved at have fokus på sygefraværet.

Den kommunale udskrivningsprocent fasthol-des i 2016. Men forligspartierne har indgået en aftale om, at indkomstskatten nedsættes med 0,1 procent fra 2017, under forudsætning af, at kom-munens økonomi ikke er forringet i forhold til de skøn for indtægter og den strukturelle balance, der ligger til grund for indgåelsen af aftalen om budget 2016-2019. Nedsættelsen af indkomstskat-ten må envidere ikke føre til en forringelse af ser-viceniveauet.

22

Det kommende år og Levende by i vækst


Årsrapport 2015

2323

Levende by i vækstVi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder

Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kom-mune, der sætter os i stand til at fastholde vel-færd på forkant – også om 10, 15 og 20 år.Vi vil være i stand til at se ud over kommune-grænsen og tage et større ansvar. Derfor er mål-sætningerne at fastholde velfærden, ved:

at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder at få flere borgere – og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 4.

Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om en levende by i vækst. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Letbanen langs Ring 3I 2015 er der udarbejdet en ”Vurdering af Virk-ninger på Miljøet” (VVM) for området omkring den kommende letbane. VVM redegørelsen, som har været i høring hos borgerne, udgør et væsentligt grundlag for den anlægslov om let-banen, der skal vedtages i foråret 2016. I 2015 er der endvidere arbejdet indgående med at detail-projektere anlægsarbejdet. Dette er en forbe-redelse til de udbudsprocesser, der påbegyndes

i 2016 forud for den endelige udvælgelse af de entreprenører, der skal stå for anlægsarbejdet.

Når letbanen kommer i drift, vil den som en hurtigt og effektivt transportform medvirke til at skabe vækst og udvikling i Gladsaxe Kom-mune, og den vil allerede i anlægsfasen skabe flere tusinde nye arbejdspladser. Samtidig vil let-banen øge fremkommeligheden langs Ring 3. Gladsaxe Kommune skal i alt indskyde 286,4 millioner kroner (2013-niveau) i letbaneselska-bet frem mod 2056, og i 2015 indbetalte kom-munen et indskud på 14,8 millioner kroner til letbaneselskabet.

Ny vækststrategi og GladsaxeLivVækststrategien sætter en ambitiøs dagsorden for Gladsaxe Kommune i de kommende år. Strategiens målsætninger er aktivt at bidrage til, at hovedstadsregionen bliver en konkurrence-dygtig metropol, at samtænke vækst med velfærd, og at nytænke vores praksis på en række områder blandt andet i forhold til at udvikle en fremragende virksomhedsservice og velfærdstil-bud på forkant.

Byrådet har afsat midler til at gøre en ekstra indsats for at fremme den levende by. Indsatsen rettes mod at udvikle byen der, hvor Gladsaxe-borgerne mødes – det kalder vi GladsaxeLiv. Ved Søborg Torv har der i 2015 været etableret sand og opholdsmuligheder med en klar grøn afgrænsning for at gøre pladsen mere intim og skærme mod trafikken. På torvets parkdel blev der opsat flere borde og bænke, der har været flittigt brugt. Ved Bibliografen er der etableret

Effektmål 2015 Resultat 2015 2016 2017 2018

Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige.I 2012 var der 1.408 virksomheder.

1.425 1.570 Opfyldt

1.586 1.602 1.618

Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige. I 2013 var der 37.742 arbejdspladser.

38.119 38.490Opfyldt

38.950 39.400 39.870

Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige.I 2013 var der 31.715 boliger.

31.800 31.859Opfyldt

31.900 32.000 32.100

Tabel 4. Effektmål for Levende by i vækst


24

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum

en gadehave oven på den eksisterende belægning for at trække Bibliografen ud i byrummet. Der blev i 2015 brugt cirka 0,7 millioner kroner til disse formål.

Kommunen har endvidere påbegyndt etableringen af en nytænkende legeplads i bibliotekshaven ved Hovebiblioteket. Målet er at skabe et nyt vartegn og samlingspunkt for området omkring Hovedbib-lioteket. For at skabe transparens og direkte forbin-delse og sammenhæng mellem Bibliotekshaven og Hovedbiblioteket, er biblioteket blevet åbnet mod haven, og der etableres i 2016 en udendørs scene i tilknytning til den nye legeplads.

Tidssvarende boliger til handicappede på Kellersvej De eksisterende boliger på Kellersvej er opført i 1961 og er ikke længere tidssvarende. Byrådet har derfor besluttet at nedrive en del af disse for at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere i perioden 2017-2020.

I 2015 er der afholdt en arkitektkonkurrence, som Totalrådgiver ved CUBO-arkitekter A/S vandt. Deres forslag skilte sig ud fra de øvrige fire kon-kurrenceprojekter ved en meget overbevisende trafikal løsning med opdeling mellem svage og stærke trafikanter. Den nye bebyggelse vil blive udformet med en fin forståelse for at støtte for-skelligartede fællesskaber, samtidig med at den på en harmonisk måde spiller op til de eksisterende bygninger og områdets fine parkkarakter.

I 2015 er der desuden arbejdet med en genhus-ningsplan for beboerne i byggeperioden, og der er udarbejdet en ny lokalplan for området.

Der er til projektet afsat 128 millioner kroner i perioden 2014-2019, og der er med udgangen af 2015 brugt i alt 5,6 millioner kroner til især råd-giverhonorarer og arkitektkonkurrence.

Revitalisering af Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune har sammen med Køben-havns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune

og Team Danmark stiftet Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø. Fonden skal stå for realisering af det ambitiøse projekt at sikre og forbedre Bagsværd Sø som træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Projektet har modtaget tilsagn om støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 50 millioner kroner.

Gladsaxe Kommune har udarbejdet en plejeplan for hele det fredede område omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Plejeplanen giver retningen for de kommende års pleje og genopretning af natu-ren i området i samspil med områdets intensive benyttelse til mange rekreative formål. Der er i 2015 brugt 0,2 millioner kroner på projektet.

Gladsaxe Kommune vil indgå i et tæt samar-bejde med Fonden Danmarks Rostadion Bag-sværd Sø for at sikre, at udviklingen af de rekre-ative arealer bliver et levende bevis på, hvordan man tilgodeser den professionelle idræt og bred-deidrætten og samtidigt skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med natur og miljø. Der er i 2015 brugt 0,1 millioner kroner til dette.

Telefonfabrikken I 2015 har cirka 25 borgere søgt råd og vejled-ning hos KulturSkaberne, der er Gladsaxe Kom-munes tilbud til kreative og driftige borgere med en god idé til et nyt kulturtilbud. Der er kom-met 15 nye tilbud ud af ideerne. KulturSkaberne er med til at udvikle vedkommende og relevante kulturtilbud for, med og af borgerne.

I regi af kulturfestivalen Gladsaxe Loves Culture samlede Telefonfabrikken og Gladsaxe Kommu-nes integrationsråd i 2015 42 – primært – frivil-lige kulturaktører. Gladsaxe Loves Culture dan-ner rammen om oplevelser og møder på tværs af kunstneriske udtryksformer, køn, alder, kulturel oprindelse og interesser.

Levende by i vækst og Alle børn skal lære mere


Årsrapport 2015

25

Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er

Alle børn skal have de nødvendige faglige, per-sonlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund.

I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fri-tidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et

fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring.Alle børn skal have medansvar og selvbestem-melse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt sam-arbejde med forældrene.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 5.


Tabel 5. Effektmål for Alle børn skal lære mere


Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprø-ve skal stige. I 2013 var den gen-nemsnitlige andel på 34%.

38% 38%Opfyldt

39% 40% 41%

Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klas-ses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige andel 13%.

12% 12%Opfyldt

11,5% 11% 10,5%

Trivslen i folkeskolen skal stige. I skoleåret 2014/2015 havde Gladsaxe Kommune følgende gennemsnit på 3.6 i fire indikatorer, hvor der scores mellem 0 og 5.

3,65 3,65Opfyldt

3,75 3,75 3,85

De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne ’sikker’ og ’på vej’ skal stige. I skoleåret 2013/2014 var ande-len 88,5%.

89% 89%Opfyldt

89,5% 90% 90,5%


26

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum

Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Skolereform Gladsaxe Kommune arbejder målrettet med at realisere folkeskolereformen, så målet om, at alle børn skal lære mere, opnås. I 2015 er der gennem-ført omfattende kompetenceudviklingsforløb, der skal sikre, at det enkelte barns læring og trivsel er i centrum for de aktiviteter, der gennemføres i skolen. Med udgangen af 2015 er alle pædagogi-ske medarbejdere blevet uddannet, så de arbejder med tydelige differentierede læringsmål og konti-nuerlig feedback ud fra et styrkebaseret lærings-syn. Den interne uddannelse sikrer samtidig, at de pædagogiske medarbejdere har fået et funda-ment for deltagelse i det fireårige kompetenceud-viklingsprojekt Synlig læring. Projektet er et sam-arbejde mellem Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gen-tofte og Gladsaxe Kommuner. Synlig læring er igangsat på skolerne i august 2015 og er finansie-ret af midler fra AP Møller Fonden samt budget-beløb fra de samarbejdende kommuner.

Projektet har i 2015 kostet 3,0 millioner kroner, heraf har AP Møller Fonden finansieret 1,5 mil-lioner kroner.

Ud over den fælles kompetenceudvikling er der gennemført specifik kompetenceudvikling af læringsagenter på skolerne. Udvalgte lærere uddannes herudover i linjefag for at højne kom-petencedækningen i skolerne.

De mange organisatoriske forandringer, som er gennemført som led i realiseringen af folkeskole-reformen, er nu fuldt implementeret. Der arbej-des målrettet med videndeling og et fælles mindset på tværs af skolerne, gennem et tættere strategisk samarbejde og en digital platform for læringsforløb, der er skræddersyet Gladsaxe skolevæsens metode for individuelle, differentie-rede læringsmål. De mange forskellige tiltag sker i tæt dialog med de faglige organisationer.

Implementering af ”Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur” For at Gladsaxe Kommune også i fremtiden kan tilbyde en høj kvalitet i dagtilbuddene er det nødvendigt at ændre på strukturen i børne- husene over en årrække. Af ”Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur – opdatering og implementeringsplan” fremgår en struktureret og detaljeret plan for udbygning, nybygning og afvikling af i alt 23 af kommunens børnehuse. Byrådet har afsat 135 millioner kroner til dette. På kort sigt (2015-2018) skal ni børnehuse enten nybygges, udvides, sammenlægges, ombygges eller afvikles. Seks byggeprojekter i forskellige størrelsesordner er i gangsat henover 2015, og de første byggeprojekter forventes færdiggjort og indviet i løbet af sommeren 2016. Samlet er der brugt 3,4 millioner kroner i 2015 på de seks byggeprojekter.

Alle børn skal lære mere og Unge i uddannelse og job


Årsrapport 2015

27


Alle unge skal have uddannelse og job

Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddan-nelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsud-dannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt.I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de unge 15-29 årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om 15-29 årige uden en erhvervskompeten-cegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med fysisk eller psykisk handicap.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 6.

Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at unge skal i uddannelse og job. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Virksomhedsrettet indsatsEn aktiv virksomhedsrettet indsats er sammen med uddannelse ofte den korteste vej til varig beskæftigelse. Derfor har Byrådet i 2015 prio-riteret den virksomhedsrettede indsats målret-tet unge. I 2015 har Ungeenheden haft fokus på virksomhedspraktikker for ledige uddannelses-parate og arbejdspraktikker for unge mellem 15 og 18 år. Der er i 2015 afsat 0,5 millioner kroner til indsatsen. Det var i 2015 målet, at 24 unge (målt i fuldtidspersoner) ville få en lære- eller praktikplads, og det er lykkedes at skaffe lære- eller praktikplads til 24 unge, svarende til 14,7 helårspersoner. Indsatsen har medført en bespa-relse på 0,8 millioner kroner i 2015.

I 2015 har der også været fokus på unges tidlige erfaringer med arbejdsmarkedet i form af f.eks. fritidsjob, da det øger sandsynligheden for, at de unge senere i livet opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse. I den forbindelse blev et nyt virksomhedsnetværk etableret i Gladsaxe Kom-mune i 2015 – Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet, VUVA. Netværkets for-mål er at styrke det sociale ansvar for, at unge i Gladsaxe bliver til stærke samfundsborgere og en del af arbejdsstyrken.


28

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum


Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge, der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum 4 i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 83%.

85% 86%Opfyldt

86% 87% 88%

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der har gennemført en ung-domsuddannelse seks år efter 9. klasse skal stige. For årgangen 2008 var andelen 78,3 pct.

78,0% 78,3%Opfyldt

78,5% 79% 79,5%

Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9%.

10% 10%Opfyldt

9% 8% 7%

Tabel 6. Effektmål for Unge i uddannelse og job

Ungeenhed – herunder Social Balance Ungeenheden hjælper ledige uddannelsesparate unge videre i uddannelse. Ungeenheden har også en særlig rolle i forhold til at sikre social balance i Høje Gladsaxe og Værebro. Ud over den virksomhedsrettede indsats er der i 2015 anvendt en særlig fremskudt mentorindsats, der primært har sigtet mod at fastholde de unge i uddannelse, men også mod at støtte dem i deres første erfaringer med arbejdsmarkedet. Særligt indsatsen for fremskudt vejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelses-vejledning Nord i Værebro har fået flere unge i uddannelse. Der har i perioden 1. september 2014 til 1. december 2015 været kontakt til 131

unge, hvilket både omfatter unge på offentlig forsørgelse og selvforsørgende. Af de unge på offentlig forsørgelse er 56 kom-met i selvforsørgelse. Denne indsats har Byrå-det i 2016 prioriteret at udvide til Høje Glad-saxe.

I 2015 har reformen af erhvervsuddannelserne, EUD-reformen, og kravet om minimum 02 i dansk og matematik, betydet at mange unge først skal opkvalificeres for at kunne påbegynde en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ungeenheden har i samarbejde med Region Hovedstaden og VUC Lyngby indgået et samar-bejde angående et særligt UPGRADE-forløb.

Unge i uddannelse og job og Bydele i social balance


Årsrapport 2015

29

Bydele i social balanceAlle bydele i Gladsaxe skal være i social balance De skal være attraktive, velfungerende og fri fra bandekriminalitet

De igangværende tiltag i Værebro Park og Høje Gladsaxe er eksempler på, at det kræver en langsigtet, målrettet og helhedsorienteret indsats fra alle parter at komme de komplekse udfordringer som banderelateret kriminalitet og social ulighed til livs. Derfor er målsætnin-gen om bydele i social balance stadig aktuel også med et forebyggende sigte.


Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om bydele i social balance. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Bydele i social balanceAlle bydele skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for ban-dekriminalitet. Derfor har Gladsaxe Kommune i 2015 videreført og udbygget indsatsen for at skabe forandring i de bydele i kommunen, der i dag er udsatte. Der er igangsat og videreført en lang række sociale indsatser især med fokus på at sikre, at udsatte unge holdes på sporet. Der er etableret opsøgende uddannelsesvejled-ning målrettet ledige unge, igangsat en fritids- og studiejobindsats og igen i 2015 arrangeret sommerferieaktiviteter, der kan understøtte et positivt fritidsliv hos områdernes børn og unge. Samtidig har arbejdet med at styrke trygheden og det positive udeliv i områderne været priori-teret blandt andet med afholdelse af trygheds-vandringer i Høje Gladsaxe og etablering af midlertidigt loungeområde, boldbane og bord-tennis på forpladsen i Værebro Park, hvor der også er arbejdet videre med trygheds- og iden-titetsskabende belysning og etableringen af et rekreativt, oplyst LOOP med tilhørende stisy-stemer.

I 2015 er der arbejdet videre med at styrke part-nerskabet med boligorganisationerne i om- råderne, der er helt centrale i arbejdet for at styrke den sociale balance. Derudover er der etableret en boligsocial helhedsplan for Værebro Park, der træder i kraft pr. 1. januar 2016. Endelig er det kri-minalitetsforebyggende samarbejde mellem kom-mune, boligselskaber, butikscenterindehaver og politi i Task force Høje Gladsaxe blevet styrket.

I samarbejde med Realdania har Gladsaxe Kom-mune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab sammen med Odense Kommune/Vollsmose i 2015 været en del af modningsprojektet Boligliv i Balance. Projektet har undersøgt, hvad der skal til for på sigt at gøre de store udsatte boligområder til integrerede byområder med en blandet beboer-sammensætning.

På baggrund af blandt andet erfaringerne fra Realdaniasamarbejdet har Gladsaxe Kommune i 2015 udarbejdet en strategi for social balance, der fastlægger kommunens fremadrettede tilgang til arbejdet for at styrke den sociale balance i byens udsatte bydele. Udmøntningen af strategien påbe-gyndes i 2016.

LangtidsledighedLangtidsledige har generelt sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at forebygge lang-tidsledighed har Jobcenter Gladsaxe i forbindelse med projektet Hurtigt i Gang intensiveret sam-taleforløbene for nyledige. Har ledighedsforløbet for den enkelte alligevel vist sig at blive længe-revarende, er indsatsen blevet kombineret med en virksomhedsrettet indsats. Her har Gladsaxe Kommune øget samarbejdet med virksomhederne i lokalområdet blandt andet via Erhvervsrådet. For at styrke den virksomhedsrettede beskæftigel-sesindsats og forbedre mulighederne for at opnå det rette kompetencematch har Jobcenteret også arbejdet på at forbedre borgernes CV.

Antallet af langtidsledige er faldet med 24 procent fra 591 i december 2014 til 448 i december 2015.


30

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum


Den sociale balance skal styrkes. Målt på en enhedsscore baseret på 5 specifikke indikatorer udarbejdet af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter ses der en stor spredning i den sociale balance i kommunens 10 byområder. En enhedsscore på 100 og derover indikerer, at et byområde kan karakteriseres som et ghettoområde. Der skal ske en forbedring af scoren for de socialt set mest udsatte byområder.

Høje Gladsaxe: i 2012 var enhedsscoren 68 Værebro Park: i 2012 var enhedsscoren 83

6883

6978

Delvist opfyldt

6782

6781

6680

Ledighedsniveauet skal nærme sig niveauet for kommunen Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Være-bro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent i hele Gladsaxe Kommune skal falde. I perioden fra august til december 2014 var forskellen i gennemsnit 9,9 procentpoint.

9,5% 9%Opfyldt

9,0% 8,5% 8,0%

Flere elever skal opnå gode resultater Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundsko-len med mindst karakteren 4 i dansk og matematik skal stige. Andelen i 2014 var gennemsnitligt for de sidste fire år på hhv. 83%, 77% og 82%.

Skovbrynet SkoleGrønnemose SkoleEnghavegård Skole

84%78%83%

82%78%85%

Delvist opfyldt

85%79%84%

86%80%85%

87%81%86%

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse skal stige. For afgangsårgang 2009 var andelen henholdsvis 72,2%, 78,3% og 77,6 %

Skovbrynet SkoleGrønnemose SkoleEnghavegård Skole

72,5%78,5%78%

82%83,5%68,5%

Delvist opfyldt

73%79%

78,5%

73,5%79,5%79%

74%80%

79,5%

Tabel 7. Effektmål for Bydel i social balance

Pr. 1. januar 2016 gælder de nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at strategien

for beskæftigelsesindsatsen i 2015 løbende er blevet tilpasset til de nye lovændringer.

Bydele i social balance og Flere borgere skal leve sundere


Årsrapport 2015

31


Flere borgere skal trives og leve sundere Det øger borgernes livskvalitet, og mindsker deres risiko for at få en livsstilssygdom

Uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet. Indsatsen fokuserer særligt på borgere med lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold, og ofte også misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløs-hed. Gladsaxe Kommune er nået langt i opbyg-ningen og udviklingen af det nære sundhedsvæ-sen, men står stadig over for store udfordringer, når det for eksempel gælder lighed i sundhed,

lav middellevetid og færre raske leveår efter 60 år. Vi ved, at en sund og aktiv livsførelse har betydning for indlæringen hos børn og unge, og at det nedbringer risikoen for kroniske syg-domme i seniortilværelsen. Målsætningen, om at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre, og vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligst stillet.


Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at flere bor-gere skal leve sundere. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Styrket psykiatri indsats Gladsaxe Kommune har med ansættelse af en fagspecialist med sundhedsfaglig- og psykiatrisk baggrund øget fokus på sundhed og forebyggelse på tværs af fagområder. Fagspecialisten indgår i arbejdet sammen med Råd og Indsats, Forebyg-gelsescentret, Jobcentret, Handicaprådgivningen samt i tværgående projekt med Børne- og Kul-turforvaltningen i forbindelse med tidlig indsats mod flere psykiatriske lidelser eksempelvis spi-seforstyrrelser. Det tværfaglige samarbejde på det psykiatriske område er styrket også eksternt herunder samarbejdet med Kommunalt Læge-ligt Udvalg.

Gladsaxe Kommune har etableret et akuttilbud til borgere i Gladsaxe Kommune, der er i akut


32

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum krise for eksempel. på grund af en traumatisk oplevelse. Tilbuddet er en del af et 3 årigt projekt som udføres i samarbejde med Socialstyrelsen. Der er tilknyttet en projektleder og 2 medarbej-dere, hvoraf den ene er finansieret af Gladsaxe Kommune. Akuttilbuddet indgår i et tæt samar-bejde på tværs i kommunen samt et godt og tæt samarbejde med eksterne parter, såsom prak-tiserende læger, behandlingspsykiatrien, pårø-rende, uddannelsesinstitutioner med mere.

Mere tid til idræt lokalt Byrådet har fra 2015 valg at give idrætsforenin-gerne øgede muligheder for at anvende kommu-nens idrætsanlæg. Dette er sket ved at reducere kravet til, hvor mange indtægter idrætsanlæg-gene skal have fra private lejere med 1,0 mil-lion kroner i 2015. Udlejning til private sker i 2015 kun på tider, som foreningsidrætten ikke har booket. Gyngemosehallen bruges nu af for-eningsidrætten i weekender til særlige aktivi-teter både for GIF-Gymnastiks medlemmer og for borgere, som deltager i aktiviteterne. Det har betydet, at foreningsidrætten har fået 16 timer om ugen til deres disposition.

Kunstgræsbanerne på Gladsaxe Stadion kan bruges hele året rundt, og det giver mulighed for flere træningstimer og for aflastning af græsba-ner både på skoler og på idrætsanlæggene. Det har betydet, at kapaciteten af kunstgræs i kom-munen er øget med 50 timer om ugen i som-merperioden. Der er mulighed for øget aktivitet på hverdage fra klokken 16-22 og klokken 8-18 i weekends.

Madordning på KagsåhusePr. 1. januar 2015 blev der ansat en medarbejder 25 timer om ugen til at stå for madlavningen på Kagsåhuse. Den samlede udgift i 2015 blev på 0,2 millioner kroner. Tilbagemeldingerne har været positive og duften af mad i huset har været med til at stimulere appetitten hos beboerne. Bebo-erne har medbestemmelse over hvad der serve-res og der er både mulighed for at kunne tage maden med tilbage i lejligheden eller spise i fæl-lesskab. For at mindske madspild tilbydes bebo-erne at få det mad, som er tilovers, med over i boligen om aftenen.


Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13%. (Opgøres kun hvert 4. år)

– – – – 9%

Alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Andelen af 9. klasseselever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal reduceres. I 2013/2014 var andelen 38%.

37% 33%Opfyldt

30% 29% 27%

Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde. I 2013 var andelen 16%. (Opgøres kun hvert 4. år)

– – – – 10%

Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersø-gelse 75%. Opgørelsen af målet baserer sig på BMI.

76% 72%Ikke opfyldt

73% 74% 75%

Tabel 8. Effektmål for Flere borgere skal leve sundere

Flere borgere skal leve sundere og Alder ingen hindring


Årsrapport 2015

33

Uanset alder er borgere i Gladsaxe en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen

Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden. Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren. Flere ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere ofte stadig samlet som en befolk-ningsgruppe, der har behov for megen hjælp i form af omsorg og pleje. Mange er derfor bekym-rede for de nationale og kommunale budgetter.

Målsætningen om alder ingen hindring handler om at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for sam-fundet.


Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om alder ingen hindring. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Permanent løft af ældreområdetGladsaxe Kommune har i 2015 konkret givet mulighed for at ansætte mere personale i det tidsrum på døgnet, hvor hospitalerne typisk udskriver færdigbehandlede borgere til midlerti-digt ophold på Træningscenter Gladsaxe, samt til anvendelse af kliniske vejledere med henblik på at fremme rehabiliteringsprocessen for borgerne.



34

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderumTabel 9. Effektmål for Alder ingen hindring


Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere over 65 år. I 2013 var andelen 7,2%.

7,2% 7,3%Ikke opfyldt

7,1% 7,1% 7,0%

Færre indlæggelser med knoglebrud Andelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt med knoglebrud skal falde, som følge af forbedret funktionsniveau ved faldscreening.

1,7% 1,1%Opfyldt

1,7% 1,6% 1,6%

Færre borgere har behov for varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp i henhold til serviceloven og ikke kompleks sygeplejeydelser i henhold til sund-hedsloven skal falde hvert år, selvom antallet af ældre stiger. Primo 2014 13,3%

13,1% 13,1%Opfyldt

13,0% 12,9% 12,8%

Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år som er uønsket alene må ikke stige. I 2013 var andelen 17 % (Opgøres kun hvert 4. år)

– – – – 17,0%

På seniorcentrene har det betydet flere ansatte i de skærmede demensafsnit, samt at der nu er sygeplejedækning også i aften- og weekendvagter. Dette øger muligheden for at forebygge indlæg-gelser, da behov for kontakt til læge skal vurderes og foretages af sygeplejersker i forbindelse med mulig indlæggelse.

I Hjemmeplejen anvendes pengene til konsulen-ter, der har fokus på ernærings- og faldudredning af hjemmeboende borgere.

Ny velfærdsteknologiGladsaxe Kommune har også i 2015 haft særligt fokus på udvikling og udbredelse af modne vel-færdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt.

Gladsaxe Kommune har i 2015 arbejdet med 23 velfærdsteknologiprojekter. Heraf har 14 været implementeringsprojekter, og de resterende har været mindre eller større afprøvninger af tekno-logier. Gladsaxe Kommune har især haft fokus på KL’s fire nationale indsatsområder hjælp til for-flytning, bedre brug af hjælpemidler, spisetekno-logi og automatiske toiletter.

Der er i 2015 anvendt 4,4 millioner kroner til afprøvning og indførelse af velfærdsteknologi i Gladsaxe.

Alder ingen hindring og Klimabevidste valg


Årsrapport 2015

35

Klimabevidste valg

Vi vil fremme klimabevidste valg

Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 40 procent min-dre CO2 i 2020 og om at genanvende 50 pro-cent af borgernes affald i 2022. Vi vil både fore-bygge for at bremse fremtidens klimaforan-dringer og tilpasse byen til et forandret klima, så skaderne fra skybrud bliver færre. Vi vil have mere vedvarende energi og bruge regnvandet som ressource. Vi vil hele tiden træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg. Og vi vil samarbejde med borgere og virksomheder og gøre det let for dem at træffe bæredygtige valg. Gladsaxe Kommune har arbejdet med klima-udfordringerne i en lang årrække. Med CO2- og Miljøplanen har kommunen skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima- og miljøområdet, men over for en global udfor-dring er vi afhængige af at også virksomheder og borgere træffer klimabevidste valg.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet seks effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 10.

Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at fremme klimabevidste valg. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Tilbud til grundejere om energirenoveringGladsaxe Kommune har i 2015 gennemført en særlig indsats for at hjælpe boligejere med at reducere energiforbruget i deres boliger. Der er tilbudt gratis energitjek til alle boligejere, der efterfølgende har fået en energirapport med anbefalinger til, hvad de kan gøre for at for-bedre komfort, varmeregning og CO2-udslip.

På Borgmesterens årlige møde med grundejer-foreningerne var energirenovering og klimatil-pasning også hovedtemaet. Over 230 boligejere har taget imod tilbuddet om energitjek. Heraf har 108 boligejere gennemført energire-noveringer med en gennemsnitlig besparelse på cirka 3600 kWh.

Gladsaxe Kommune har ligeledes i 2015 sat særlig fokus på energirenovering af rækkehus-bebyggelser, særligt fordi Gladsaxe har mange ældre rækkehuse bygget før 1960. I 2015 er der afsluttet et projekt med to rækkehuskvarterer.

Projektet viser, at der et potentiale for at opnå energibesparelser, og ikke mindst er der store besparelser at opnå på entreprisen, hvis man går sammen med sine naboer, når man skal renovere. Indsatsen over for rækkehusbebyg-gelser fortsætter i 2016 og der gennemføres ligeledes indeklimamålinger i samarbejde med Aarhus Universitet, finansieret af Real-dania.


36

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum

* Der er ændret i periodiseringen af målet i forbindelse med opfølgningsredegørelsen. Stigningen i passagertallet i den samlede kollektive trafik forventes først at komme efter 2018 i forbindelse med metrocityring, letbanen samt signalinvesteringsarbejde.


Lavere energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbruget i de kommunale ejendomme skal reduceres med 11,2 % i 2020 svarende til 61.000 MWh jævnfør Energihandlingsplan 2013-2020. I 2012 var forbruget 68.664 MWh.

4,3 % 4,9 %Opfyldt

5,7 % 7,1 % 8,5 %

Nedbringe CO2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40 % i 2020 set i for-hold til niveauet i 2007. Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske areal som helhed.

– – 30 % – 35 %

Nedbringe CO2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foreta-ger sig skal øges med 15 % over en femårig periode.

1 % 1 %Opfyldt

3,75 % 7,50 % 11,25 %

Nedbringe CO2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige med 25 % over en tiårige periode i forhold til niveauet i 2012.

7,5 %* 2 %Ikke opfyldt

3,5 % 5 % 6,5 %

Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvands-behandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande.

1.500 1.027Ikke Opfyldt

36 % 38 % 40 %

Husholdningsaffald skal genanvendes50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes.I 2012 var andelen 22 %

28 % 34 %Opfyldt

36 % 38 % 40 %

Tabel 10. Effektmål for Klimabevidste valg

Gladsaxe Kommune har i 2015 i samarbejde med nabokommunerne og Energitjenesten gen-nemført en ”skrot dit oliefyr” aften over for de boligejere, der stadig har oliefyr. Igen i år var mødet velbesøgt og mange boligejere besøgte Gladsaxe kommunes stand og fik information om fjernvarme, energirenovering generelt og andre alternativer til oliefyr. Den samlede udgift til tilbud til grundejere om energirenovering har i 2015 været 0,6 millioner kroner.

FjernvarmeudbygningParcelhusejere i området omkring Søborg Hovedgade fik i Gladsaxe 2015 mulighed for at skifte til fjernvarme, og mange parcelhusejere

har valgt at underskrive en leveringsaftale. I 2015 er 100 nye kunder tilsluttet Gladsaxe Fjernvarme, hvilket dog er betydeligt færre end de forventede 500 nye kunder. Gennem hele 2015 blev dele af hovedforsyningen frem til Søborg Hovedgade og Gladsaxevej etableret, men på grund af forsinkelser af anlægsarbej-det bliver det først muligt at tilslutte de parcel-huskunder og større forbrugere langs Søborg Hovedgade i løbet 2016.

Flere elbiler i Gladsaxe KommuneI 2015 udskiftede Gladsaxe Kommune hjemme-plejens 27 leasede benzinbiler til 27 nye leasede elbiler af mærket Renault Zoe. I den forbindelse

Klimabevidste valg


Årsrapport 2015

37

er der sat ladestandere op på seniorcentrene Egegården, Bakkegården, Møllegården og Træ-ningscenter Gladsaxe. Den samlede udgift til etableringen af ladestandere i 2015 udgjorde 0,6 millioner kroner. Energistyrelsen gav et tilskud på 0,35 millioner kroner. Hjemmeplejen kører nu 100 procent på strøm. I alt er der 39 elbiler i kommunens flåde, hvilket svarer til, at godt 28 procent af vognparken er elektrisk. Der er endvi-dere oprettet to elbil p-pladser på Buddinge Sta-tion med en dobbelt hurtigladestander.Den ene plads er forbeholdt en delebil. Udgiften til ladestanderne var 0,1 million kroner.

Gladsaxe cyklerGladsaxe Kommune har i 2015 etableret cykel-stier på skolevejen Kong Hans Allé. Projektet er udført sammen med kommunens og Nordvands klimaprojekt, som indgår i Nordvands anlægs-regnskab. Netop cykelstier på skoleveje er et vigtigt indsatsområde i Gladsaxe Cykler 2014-2019. Det næste cykelstiprojekt er cykelstier på Møllemarken som blev projekteret i 2015 og som udføres i foråret 2016. På baggrund af indsat-serne på cykelområdet er Gladsaxe Kommune i 2015 nomineret som årets cykelkommune af Cyklistforbundet. Gladsaxe ansøgte i 2015 statens cykelpulje om et tilskud til cykelstier på skolevejene Aldershvilevej, Triumfvej og den sydlige del af Hagavej. Ansøgningen er imøde-kommet og disse cykelstier forventes udført i 2016-2017. I 2015 gennemførte Gladsaxe sin første større brugerundersøgelse på cykelområ-det. Den viser blandt andet, at cirka 57 procent af Gladsaxes borgere bruger cyklen som deres primære transportmiddel, når de skal på arbejde eller uddannelse.

Klimatilpasning i Buddinge og ved KagsåBuddingeGladsaxe Kommunes Klimatilpasningsplan har 13 risikoområder, hvor området Buddinge er det højst prioriterede. I 2015 har kommunen i sam-arbejde med Nordvand udført det første klima-tilpasningsprojekt i Buddinge. Her er der i for-

bindelse med nye cykelstier på Kong Hans Allé anlagt regnvandsbede langs vejen, der forsinker regnvandet. Det grønne areal syd for vejen er desuden ved at blive anlagt, så det kan håndtere en 100 års regn fra området. Gladsaxe Kommu-nes udgift til dette falder primært i 2016.

Byrådet har i 2015 nedsat et rådgivende udvalg (§17 stk. 4 udvalg), som skal arbejde med koblin-gen mellem klimatilpasning og byliv i Buddinge. Udvalget består af ni medlemmer, som har for-skellige kompetencer, der alle skal inddrages i udviklingen af byrummene i Buddinge. Udvalget skal være med til at sætte retning og se synergier i konkrete bylivs- og klimatilpasningsprojekter i Buddinge. I 2015 holdt udvalget sit første møde, hvor de blev præsenteret for udfordringerne i Buddinge i forhold til klima tilpasning og en hel-hedsplan for Buddinge By.

KagsåprojektetKlimasikring omkring Kagsåen er forankret i regnvandsprojektet Kagsåparken. Projektet går ud på at lave en løsning i området sammen med Herlev Kommune, så der i fremtiden bliver færre overløb af spildevand til Kagsåen og færre over-svømmelser langs Kagsåen, når de kraftige regn-skyl kommer. Der er i efteråret 2015 startet Vur-dering af Virkninger på Miljøet, og der er afholdt borgermøde omkring projektet. Det undersøges i øjeblikket om projektet kan indgå i en større sam-menhæng med et projekt omkring Harrestrup Å.

Afkoblinger fra kloaksystemetI 2015 har målet været, at kommunen skulle nå op på 1500 boligenheder, der håndterer regnvand på egen grund, fordi de har afkoblet deres regn-vand helt eller delvist fra kloaknettet. Afkoblin-gerne giver mindre belastning på kloaksystemet og dermed færre oversvømmelser. Resultatet er, at cirka 1000 boligenheder har afkoblet deres regnvand. I 2016 færdiggøres dog et stort regn-vandsprojekt i boligafdelingerne Kildevænget og Kildeparken, hvor cirka 800 boligenheder afkob-ler deres regnvand fra kloakken.


38

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Levende by i vækst






Klimabevidste valg

Økonomisk råderum

Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau over for borgerne, at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløs-ninger og sætte ind hvor der opstå et ekstra behov. Vi skal sikre en robust økonomistyring med et hensigtsmæssigt overskud på den struktu-relle balance, et lavt gældsniveau og en tilstræk-kelig, gennemsnitlig likviditet i kommunen og ikke mindst fastholde Gladsaxe Kommunes

position med en skatteprocent blandt de laveste i landet. Sund økonomi er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind, hvor der opstår ekstra behov. Digitalisering er ét blandt flere midler til at realisere målene i kommunestrate-gien for 2015-2018. Ledelse og styring baseret på tillid til de fagprofessionelle et andet. Der er et konstant behov for effektiv opgaveløsning for at fastholde det økonomiske råderum.

Økonomisk råderum


Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst 250 millioner kroner. Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 millioner kroner.

250 Millioner

kroner

764 Millioner

kronerOpfyldt

250 Millioner

kroner

250Millioner

kroner

250 Millioner

kroner

Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle balance skal være mindst 220 millioner kroner for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages. Den strukturelle balance var 300 milloner kroner i 2013.

220 Millioner

kroner

402,1 Millioner

kroner Opfyldt

220 Millioner

kroner

220 Millioner

kroner

220 Millioner

kroner

Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6 procent og i Gladsaxe 5,8 procent.

– – – – Gennem-snitlige

niveau af regionens kommuner

Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6 procent af medarbej-derne tilfredse.

85 % – 85 % – –

Tabel 11. Effektmål for Økonomisk råderum

Økonomisk råderum


Årsrapport 2015

39

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på.


Indsatser i 2015For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om økonomisk råderum. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Kommunen har en lav skat, men stadig råderum til investeringer. I 2015 blev indkomstskatten sænket fra 24,0 til 23,9 procent og dækningsafgiften på erhvervs-ejendomme fra 9,8 til 9,6 promille.

Kommunen arbejder løbende på at forbedre den samlede ramme for virksomhederne, og nedsæt-telsen af dækningsafgiften er et af de mulige virkemidler.

Gladsaxe Kommunes samlede nettoudgifter til skattenedsættelserne var på 9,3 millioner kroner i 2015. I dette beløb er indregnet en kompensa-tion på 4,6 millioner kroner fra en tilskudsord-ning for kommuner, der nedsatte skatten i 2015.

Produktivitet Der er i disse år stor fokus på at øge produktivi-

teten i den kommunale sektor. Det er ikke enkelt at øge produktiviteten, da produktivitet ikke nødvendigvis handler om at ”at medarbejderne skal løbe stærkere”, men om hvordan kerne- opgaven løses bedre. Det kan blandt andet være via ændrede arbejdsgange, afbureaukratise-ring, indførelse af ny teknologi, digitalisering og ændret organisation.

I Gladsaxe Kommune gennemføres der løbende produktivitetsundersøgelser på udvalgte områ-der. I 2015 er der er afsluttet to produktivitets-analyser.

Den ene analyse vedrører Træningscenter Glad-saxe og har blandt andet medført, at medarbej-derne nu anvender computere og iPads i arbejds-gangene i forbindelse med dokumentation, og at der vil blive implementeret et nyt planlægnings-værktøj i den ambulante træning.

Den anden analyse er gennemført på Jobcente-ret og vedrører processen med at formidle løn-tilskudsjob og virksomhedspraktik hos offent-lige arbejdsgivere til borgerne. Analysen har medført, at formidlingsprocessen omorganise-res, så det bliver muligt at servicere de offentlige arbejdsgivere i højere grad end hidtil.

Samtidig justeres partnerskabsaftalen mellem Jobcenteret og Gladsaxe kommune, så den bliver lettere at tilpasse udbuddet af ledige.


40

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget

Trafik- og Teknikudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Miljøudvalget

Seniorudvalget

Sundheds- og Handicapudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Nøgletal for aktiviteten

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0

350,0

400,0

450,0

500,0

Byrådsmedlemmer, valg med mere

Administrative udgifter og indtægter

Ejendomsdrift og vedligeholdelse

Intern Service Gladsxae (ISG)

10,0 10,2

472,7

422,6

12,1 10,9

75,1 79,7

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

Figur 1. Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 523,3 millioner kroner.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi Økonomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og administrationen Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder

DriftsudgifterPå Økonomiudvalgets område blev der i 2015

oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 569,9 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev 523,3 mil-lioner kroner og dermed 46,6 millioner kroner mindre end budgetteret. Figur 1 viser nettod-riftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under Økonomiudvalget. Som det ses af figu-ren, kan det samlede mindreforbrug henføres til området Administrative Udgifter og Indtægter. Her var der afsat en pulje på 30 millioner kroner til imødegåelse af eventuelle sanktioner i forbin-delse med overskridelse af den såkaldte service-ramme. Der blev ikke bogført noget på denne pulje.

40

Økonomiudvalget


Årsrapport 2015

41

Anlægsprojekt millioner kroner (netto) Vedtaget budget Regnskab 2015

Pulje til Planlagt Periodisk vedligeholdelse og energiforbedring 2015 39,2 33,4

Gladsaxe i vækst 17,4 1,4

Takstfinansierede tilbud bygningsvedligeholdelse 5,2 2,7

It-køb 3,4 3,4

Pulje energirenoveringer 2,0 0,0

Pulje til lokal regnvandsafledning ved kommunale ejendomme 0,5 0,3

Beboelsesejendomme ombygning 0,2 0,2

Forurening i Mørkhøj erhvervskvarter, 3 -0,8 0,7

Salg af skoler -10,2 0,4

Forbrug på projekter budgetteret i 2015 56,8 42,5

Pulje til Planlagt Periodisk vedligeholdelse og energiforbedring 2014 0,0 6,2

Nyt ventilationssystem på Falckstationen 0,0 1,2

Gevinstandele 0,0 -1,1

Salg af selvbyggergrunde på Oktobervej 0,0 -1,6

Salg af Søborg Hovedgade 102 0,0 -2,5

Indfrielse af hjemfald på almene boliger 0,0 -165,6

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015 0,0 1,9

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015 0,0 -161,5

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015 56,8 -119,0

Tabel 12. Økonomiudvalgets anlægsudgifter 2015.

En anden væsentlig årsag til mindreforbruget er, at der ikke skete væsentlige udmøntninger fra puljen til social balance i 2015. Det skyldes, at der i 2015 har været fokus på at fastlægge en samlet strategi for social balance med et solidt fundament for at prioritere indsatsen. Den ikke forbrugte pulje på 14 millioner kroner viderefø-res til 2016 og bringes til anvendelse som led i udmøntningen af strategien for social balance.Endelig blev der brugt 7,2 millioner kroner mindre på det samlede område til løn- og barselspuljer samt tjenestemandspension end forudsat ved budgetlægningen.

AnlægPå Økonomiudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 56,8 millioner kroner. Regnskabsresultatet blev nettodriftsindtægter på 119,0 millioner kroner, som er merindtægt på 175,2 millioner kroner i forhold til det vedtagne budget. De væsentligste årsager hertil er:

• Indfrielse af hjemfald på almene boliger i Gladsaxe Kommune tegner sig for en ekstra- ordinær indtægt på 175,0 millioner kroner. I den forbindelse er der afregnet 9,5 millioner kroner til Københavns Kommune. Gladsaxe Kommune betaler herudover 45 millioner kroner af det samlede provenu til Københavns Kommunes i 2016.

• Endvidere skal nævnes, at der blev forbrugt 16 millioner kroner mindre af puljen til Glad saxe i Vækst end forudsat ved budgetlægningen. Af puljen i 2015 er 12,1 millioner kroner reserveret til Gladsaxe Boulevard.

Herudover blev der på Økonomiudvalgets område i 2015 videreført 18,3 millioner kroner og givet -171,2 millioner kroner i tillægsbevillin-ger, hvilket giver et korrigeret anlægsbudget på -96,0 millioner kroner. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 22,9 millioner kroner.


42

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, genbrugsstationen, byggesagsbehandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse

DriftsudgifterPå Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsud-gifter på i alt 89,7 millioner kroner, mens de fak-tiske nettodriftsudgifter blev på 93,1 millioner kroner. Figur 2 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Mer-forbruget på 3,4 millioner kroner skyldes for-brug af overførte midler fra 2014.


Figur 2. Trafik- og Teknikudvalgets driftsudgifter 2015, i alt 93,1 millioner kroner.

-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

Myndighed for veje og friarealer

Udfører vej- og friarealer Myndighed for byggesags-området

Kortdata

44,7 46,4 46,147,7

-1,7 -1,4

0,5 0,4

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ERM

ILLI

ON

ER K

RO

NER

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER



Årsrapport 2015

43


Vedligeholdelse, kørebaner 12,8 14,3

Renovering af broer 6,7 5,5

Pulje til trafiksanering og forbedringer for cyklister 6,5 1,8

Renovering af fortove 2,9 2,9

Pulje til trafiksikkerhed for cyklister 2,5 0,0

Rekreative Gladsaxe 1,9 0,7

Pulje til anskaffelse af biler og maskiner 1,3 1,3

Pulje til understøttelse af Trafik- og Mobilitetsplanen 1,0 0,1

Nye broer, Aldershvile Slotspark 0,5 0,0

Pulje til plejeplaner og naturprojekter 0,3 0,0

Byens Arena, udvidelse 0,1 0,1



Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015 36,6 29,9

Tabel 13. Trafik- og Teknikudvalgets anlægsudgifter 2015.

AnlægsudgifterPå Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 36,6 millioner kroner. De faktiske nettoan-lægsudgifter på de pågældende projekter beløb sig til i alt 26,6 millioner kroner. Mindreforbruget skyldes, at dele af projekterne udskydes til 2016. Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til

anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere bud-getperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 3,3 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Trafik- og Teknikudval-gets område er på 29,9 millioner kroner i 2015


44

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget





Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, børnesundhed, udsatte børn og unge samt specialtilbud til børn og unge

Driftsudgifter På Børne- og Undervisningsudvalgets områder blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.298,8 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev på 1.301,0

millioner kroner og dermed 2,2 millioner kroner mere end budgetteret. Merforbruget skyldes brug af videreførte midler fra 2014. Figur 3 viser nettodriftsudgifter på de enkelte aktivitetsområ-der under udvalget.

Det samlede merforbrug i forhold til det vedtagne budget, består dels af et mindreforbrug på Sko-ler, dels af merforbrug på blandt andet Ungeom-rådet, Familie og Rådgivning, Støttekrævende børn og unge og Takstfinansierede tilbud medvi-dere. Mindreforbruget på 7,9 millioner kroner på

Figur 3. Børne- og Undervisningsudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 1.301,0 millioner kroner.

0,0

100,0

200,0

300

400,0

500,0

600,0

700,0

Skoler Familie og Rådgivning

Støttekrævende Børn og Unge

Dagtilbud Sundhed Ungeområdet

572,1 564,1

78,0 84,6

246,9 242,3

343,6 343,5

37,2 36,821,0 29,6

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ERM

ILLI

ON

ER K

RO

NER

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

44



Årsrapport 2015

45

Skoler i forhold til det vedtagne budget skyldes til dels færre elever end forudsat i budgettet.Merforbruget på Ungeområdet i forhold til det vedtagne budget skyldes flere brugere end forudsat i budgettet. Her blev budgettet tilført 7,0 millioner kroner.

På området Familie og Rådgivning er der et merforbrug i forhold til det vedtagne budget. Merforbruget skyldes blandt andet brug af overførte midler samt tilførsel af midler fra Støttekrævende børn og unge på i alt 3,7 millio-ner kroner på grund af opnormering af rådgivere.

Mindreforbruget på Støttekrævende børn og unge ligger hovedsageligt på Fritidstilbud, Forebyggende ydelser samt anbringelser. Mindreforbruget på Takstfinansierede tilbud skyldes blandt andet, at Bakkeskolen skal ind-hente et merforbrug fra tidligere år samt mindre-forbrug på de øvrige tilbud.

AnlægsudgifterDer var på Børne- og Undervisningsudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsud-gifter på i alt 51,6 millioner kroner.

Tabel 14 viser, at de faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter blev på 27,0 millioner kroner. Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at projekter budgetteret i 2015 er igangsat, men ikke afsluttet, og derfor viderefø-res til kommende budget år.

Derudover er der afholdt udgifter samt modtaget indtægter svarende til en nettoindtægt på 29,9 mil-lioner kroner på anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budget år. De samlede nettoanlægsudgif-ter på Børne- og Undervisningsudvalgets område udgør en indtægt på 6,6 millioner kroner i 2015.


Udvidelse af dagtilbudskapacitet 14,9 3,4

Køb af Grønnemosecentret, parcel 2 14,6 13,0

Pulje til funktionsændringer – skoler 10,1 2,4

Modernisering af ældre dagtilbud 2015 3,0 0,5

PCB-renovering 2,1 1,9

Pulje til udearealer – dagtilbud 2,0 0,9

Pulje til IT – skoler 1,9 -0,6

Pulje til udearealer – skoler 1,7 1,0

Etablering af kørestolslift 0,5 0,4

Units til tandplejen 0,4 0,4

Pulje til funktionsændringer – takstfinansierede tilbud 0,4 0,0


Modernisering af ældre dagtilbud 2014 0,0 4,4

Digitaliseringsstrategi, indkøb af iPads 0,0 4,4

Etablering og modernisering af toiletter på skolerne 0,0 2,4

Etablering af børneintra – dagtilbud 0,0 2,0

Salg af Bagsværd Skole 0,0 -48,0


Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015 0,0 -29,9

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015 51,6 -6,6

Tabel 14. Børne- og Undervisningsudvalgets anlægsudgifter 2015.


46

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget





Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musik- og Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og teater, idrætsanlæg, Telefonfabrikken, øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler

DriftsudgifterPå Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 123,4 millioner kroner.

De faktiske nettodriftsudgifter blev på 119,1 millioner kroner, og dermed 4,3 millioner kroner mindre end oprindeligt budgetteret. De væsentligste forklaringer på mindre-forbruget er, at bibliotekerne har et mindrefor-brug på 1,3 millioner kroner på grund af en uforbrugt pulje til uforudsete udgifter, og at Bibliografen har haft et år med mange besø-gende og dermed øgede indtægter. På området Kunst og kultur er der et mindreforbrug på 0,6 millioner kroner, som skyldes mindreudgifter til kulturelle aktiviteter og kunstindkøb, kulturelle udviklingsmidler samt teaterforestillinger, koncerter med videre.

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

50,0

Fælles formål Biblioteker Kunst og kultur Idræt Fritid Folkeoplysning Unge

6,7 6,0

46,945,6

3,12,5

34,235,1

13,0 12,9

17,5 16,9

1,90,0

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

Figur 4. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets nettodriftsudgifter 2015, 119,1 millioner kroner i alt.



Årsrapport 2015

47

Idrætsområdet har et merforbrug på 0,9 millio-ner kroner, hvilket skyldes forbrug af overførte midler fra 2014. Endelig der på området Unge, der består af Værebro Rådgivning og Projektse-kretariatet, et mindreforbrug på 1,9 millioner kroner, da området er flyttet til Økonomiudval-get, hvorfor forbruget ikke indgår på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område. Figur 4 viser nettodriftsudgifter på de enkelte aktivitetsområ-der.

AnlægsudgifterDer er på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsud-

gifter på i alt 27,9 millioner kroner. Tabel 15 viser, at de faktiske nettoanlægsudgifter på de pågæl-dende projekter blev på 21,9 millioner kroner.

Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at der på Kultur-, Fritids- og Idræts-området er bevilget budget for 2015, hvor projek-terne er igangsat, men ikke afsluttet, og derfor videreføres til kommende budgetår. Der er tillige i 2015 afholdt udgifter på 1,5 millioner kroner til anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budge-tår. De samlede nettoanlægsudgifter på Kultur, Fritids- og Idrætsudvalgets område er 23,4 millioner kroner i 2015.

Tabel 15. Kultur, Fritids- og Idrætsudvalgets anlægsudgifter 2015.

Projekter mio. kr. Vedtaget budget Regnskab 2015

IT på biblioteksområdet 1,4 3,4

Pulje til funktionsændringer på fritids- og idrætsområdet 1,5 0,0

Renovering af lofter på Hovedbiblioteket 0,9 0,0

Etablering af spillested 15,0 11,9

Etablering af kunstgræsbane ved AB Skovdiget 5,8 6,1

Afhjælpning af fugtskader på Gladsaxe Sportscenter 2,4 1,8

Renovering af lysmaster og indkøb af ny ismaskine på Gladsaxe Sportscenter

0,9 0,7

Forbrug på anlægsprojekter budgetteret i 2015 27,9 21,9

Etablering af nyt syredepot ved Gladsaxe Svømmehal 0,0 0,3

Pulje til renoveringsopgaver 0,0 1,2

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015 0,0 1,5



48

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




48

Området omfatter miljø, vandløb, vandforsyning, spildevand, fjernvarme samt renovation, herunder genbrugs-stationen Kommunen fungerer som myndighed på de pågældende områder, mens Nordvand A/S står for drifts- og anlægsopgaverne på vandforsynings- og spildevandsområdet Desuden udføres vedligeholdelsesarbejde på fjernvarmenettet

DriftsudgifterFigur 5 viser bruttodriftsudgifterne på udvalgte aktivitetsområder. Miljøudvalgets driftsudgif-ter er angivet som brutto, da nettobegrebet ikke kan anvendes på den del af udvalgets aktiviteter, der vedrører forsyningsområdet og som omfat-ter fjernvarme og renovation. Forklaringen er, at forsyningsområdet finansieres via indtægter som på lang sigt skal dække omkostningerne. Nettodriftsudgifterne vil derfor blot udtrykke årets over- eller underskud.

Miljøudvalget

Figur 5. Miljøudvalgets bruttodriftsudgifter 2015, i alt 159,7 millioner kroner.

Miljøudvalget

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

Renovation Fjernvarmeforsyning Miljø

67,3 65,5

116,3

84,2

10,8 10,0

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER


Årsrapport 2015

49

På Miljøudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med bruttodriftsudgif-ter på i alt 194,5 millioner kroner, mens de faktiske bruttodriftsudgifter blev 159,7 millioner kroner og dermed 39,3 millioner kroner mindre end budgetteret. Mindreforbruget fordeler sig med 32,1 millioner kroner på fjernvarmeområ-det som følge af mindre køb og salg af fjern-varme end forventet, med 1,8 millioner kroner på renovationsområdet primært som følge af færre udgifter til glas- og papirkuber samt

storskraldordningen samt 0,8 millioner kroner på det øvrige miljøområde.

Anlægsudgifter På Miljøudvalgets område blev der i 2015 bud-getteret med nettoanlægsudgifter på i alt 8,2 millioner kroner. De faktiske nettoanlægsud-gifter blev på 84,7 millioner kroner. Projekterne vedrører primært CO2 handlingsplanen og fjern-varmeudbygningen.

Tabel 16. Miljøudvalgets anlægsudgifter 2015.

Projekter mio. kr. Vedtaget budget Regnskab 2015

Klimatilpasningsprojekt, Nordvands andel 4,1 0,0

Separering af Høje Gladsaxe Varmecentral 1,6 1,7

Klimatilpasningsprojekt, Gladsaxe Kommunes Andel 1,4 0,0

Pulje til håndtering af regnvand 1,0 0,2

Grøn udviklingspulje 1,0 1,0

CO2-handlingsplan 0,5 1,1

Energi og ressourceforbedringer 0,2 -0,2

Udbygning af fjernvarmenet -1,6 77,8


Små units 0,0 2,5





50

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




50

Seniorudvalget

Området omfatter træning, pleje og rehabilitering til Gladsaxe Kommunes borgere Herunder driften af kommunens seniorcentre, Træningscenter Gladsaxe og ældrevenlige boliger samt udgifter til hjælpemidler

DriftsudgifterPå Seniorudvalgets budgetområde blev der i 2015 oprindelig budgetteret med nettodriftsud-gifter på 592,3 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev på 614,6 millioner

kroner og dermed 22,2 millioner kroner mere end budgetteret. Figur 6 viser de vedtagne budgetter og faktiske nettodriftsudgifter på aktivitetsområderne.

Seniorudvalgets nettodriftsudgifter fordeler sig blandt andet på omsorgsarbejde og forebyggelse i form af pensionistrejser, senioridræt, kurser og andre aktiviteter for borgere over 65 år, levering af hjemmehjælp til 1.750 borgere, drift af fem seniorcentre med tilsammen 572 plejeboliger og et træningscenter med 80 rehabiliteringspladser samt genoptræning og træning til 1.750 borgere.

Figur 6. Seniorudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 614,4 millioner kroner.

-100,0

0,0

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

600,0

700,0

Pleje og Omsorg Hjælpemidler og vedelagsfri fysioterapi

Pensionistrejser og kurser Almene ældre- og plejeboliger

44,6 50,6

574,6 586,3

6,8 5,9

-33,7 -28,4

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

Seniorudvalget


Årsrapport 2015

51

Merforbruget på udvalgets område skyldes primært, at seniorcentrene og hjemmeple-jen i 2015 har brugt af deres videreførelser fra 2014. Derudover har der været større udgifter ved køb af udenbys pladser, voksne med særlig behov, specialundervisning vedrørende hjælpe-midler og plejehjælpemidler.

AnlægsudgifterDer blev på Seniorudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 4,3 millioner kroner, jævnfør tabel 17. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projek-ter beløber sig til 2,4 millioner kroner.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto) Vedtaget budget Regnskab

Renovering af cafe på Kildegården 2,1 2,0

Træningscenter Gladsaxe, modernisering af midlertidige pladser 1,0 0,1

Pulje til myndighedskrav og funktionsændringer 0,8 0,0

It-omsorgssystem 0,4 0,4


Egegården – Udskiftning af tage og renovering af gavle. 0,0 7,2

Kildebakkegårds Allé 171 (ældreboliger), udskiftning af vinduer og døre 0,0 1,9




Tabel 17. Seniorudvalgets anlægsudgifter 2015.

Mindreforbruget skyldes primært, at projektet Forundersøgelse Træningscenter Gladsaxe er udskudt, samt at arbejderne i forbindelse med puljen til funktionsændringer og myndigheds-krav 2015 er blevet forsinket. Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til anlægsprojekter, som er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 11,5 millioner kroner. Dette drejer sig blandt andet om udgifter til udskiftning af tage og renovering af gavle på Seniorcenter Egegården samt udgif-ter til udskiftning af døre og vinduer på Kilde-gårdens ældreboliger. De samlede nettoanlægs-udgifter på Seniorudvalgets område udgør 13,9 millioner kroner i 2015.


52

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




52


Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske lidelser og fysiske handicap, misbrugsbehandling, boligsocial indsats, økonomiske enkeltydelser, sundhed og frivilligt socialt arbejde

DriftsudgifterPå Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med

nettodriftsudgifter på 604,8 millioner kroner. Regnskabsresultatet blev på 582,2 millionerkroner, hvilket betyder at der var et mindrefor-brug på 22,6 millioner kroner.Mindreforbru-get på området skyldes primært, at der på kom-munens medfinansieringsbidrag til det regio-nale sundhedsvæsen har været et mindrefor-brug på 16,6 millioner kroner. Herudover kunne der konstateres merindtægter i forbindelse med hjemtagelse af refusion på særligt dyre enkeltsa-ger på cirka 4,9 millioner kroner.

Figur 7. Sundheds- og Handicapudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 582,2 millioner kroner.

238,6 236,8

14,3 13,5 19,3 17,58,0 10,3

269,4

252,8

65,0

-8,0 -13,6

63,2

-50,0

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0 VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

Psykiatri og handicap

Sundhed og frivillingt socialt arbejde

Misbrugsområdet Boligsocialindsats Medfinansierings-bidrag til

sundhedsvæsenet

Boligstøtte Øvrigt



Årsrapport 2015

53

AnlægsudgifterPå Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 26,2 millioner kroner, jævnfør tabel 18. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågæl-dende projekter beløber sig til 3,8 millioner kroner. Mindreforbruget skyldes primært tidsforskydning på projektet forundersøgelse og

projektering på Kellersvej. Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilliget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 1,2 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgif-ter på Sundheds- og Handicapudvalgets område er 5,0 millioner kroner.

Tabel 18. Sundheds- og Handicapudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto) Vedtaget budget Regnskab

Forundersøgelser og projektering af eventuel ombygning 25,0 3,5

Funktionsændringer mv. takstfinansierede tilbud 0,9 0,2

Funktionsændringer mv. ikke takstfinansierede tilbud 0,3 0,1

Forbrug projekter budgetteret i 2015 26,2 3,8




54

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




54

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Området omfatter aktivering, kontant-hjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, arbejdsløshedsdag-penge, revalidering, fleksjob, førtidspension, integration af flygtninge og indvandrere samt visse sociale udgifter

DriftsudgifterBeskæftigelses- og Integrationsudvalget ved-tagne budget var på 716,0 millioner kroner, hvil-ket i løbet af året blev korrigeret ned til 697,2 millioner kroner. Driftsregnskabet for 2015 udgjorde 712,6 millioner kroner.

Samlet set var der tale om et mindreforbrug i forhold til det vedtagne budget på 3,4 millio-ner kroner. Resultatet dækker over et væsentligt merforbrug til ressourceforløbsydelse, hvor en lovændring og omprioritering af indsatsen har betydet en tilgang fra kontanthjælp og sygedag-penge. Der har samtidig været mindreforbrug på kontanthjælp, sygedagpenge og a-dagpenge. Endelig har der været merforbrug på forebyg-gende ydelser under servicerammen på grund af en øget aktivitet.

AnlægsudgifterDer har ikke været anlægsprojekter på Beskæfti-gelses- og Integrationsudvalget i 2015.

Figur 8. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets nettodriftsudgifter i 2015, i alt 712,6 millioner kroner

193,5 196,4

69,2

59,054,3

64,6

2,04,0

173,6

153,0

19,2

48,5

10,1

128,2123,2

23,419,0

37,7 41,5

-8,0 -13,6

8,2

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

MIL

LIO

NER

KR

ON

ER

Førti

dspen

sion

Udgifter

til a

nsatte

med

løntil

skud

Syged

agpen

ge

Revali

dering

Kontanth

jælp

Resso

urcefo

rløbs

ydels

e m.m

.

Integ

ratio

n af fly

gtninge

og indva

ndrere

Dagpen

ge ti

l forsi

krede l

edige

m.m

.

Aktive

ring a

f ledige

Øvrige

driftsu

dgifter

(ser

vicer

amm

en)

VEDTAGET BUDGET

REGNSKAB

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Nøgletal


Årsrapport 2015

55


Tabel 20. Nøgletal Trafik- og Teknikudvalget

Nøgletal Resultat 2013 Resultat 2014 Skøn 2015 Resultat 2015

Antal modtagne byggesager 1.084 1.020 1.050 1.150

Gennemsnitlig antal passagerer på hverdage i kommunale buslinjer

15.600 16.400

Antal rotteanmeldelser 980 1.000

Ny asfalt på cykelstier, kilometer og procent af samlede kilometer cykelstier

3,1(3,3 %)

4,0(4,4 %)

4,0 (4,3 %)

5,4(6,0 %)

Ny asfalt på kørerbaner, kilometer og procent afsamlede kilometer kørerbaner

7,7 (3,3 %)

17,5(10,3 %)

10,0(5,9 %)

8,9 (5,2 %)

Renovering af fortove, kilometer og procent af samlede kilometer fortove

6,0 (2,0 %)

11,0 (3,7 %)

8,3 (2,8 %)

9,0 (3,0 %)

Tabel 19. Nøgletal Økonomiudvalget

År Resultat 2013 Resultat 2014 Skøn 2015 Resultat 2015

Antal personlige henvendelser i Borgerservice 29.648 27.972 20.000 21.100

Note: På grund af det nye nummersystem i borgerservice er resultatet for 2015 baseret på et skøn.

Kommunens opgaver dækker mange fagområder og berører alle kommunens borgere blandtandet afhængigt af, hvor borgeren er i et livsforløb men også via fælles serviceområder som biblioteker, idrætsanlæg, vinterrydning medvidere

I det følgende vises en række nøgletal, som beskriver omfanget og volumen af de mange opgaver, som Gladsaxe Kommune varetager. Oversigterne er fordelt efter de politiske faglige udvalg.


56

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




Nøgletal for aktiviteter

Note: Antallet af besøgende i svømmehallen kan ikke opgøres.


Antal indskrevne børn Dagpleje 174 170 169 160

Antal indskrevne børn 0-2 årige 1.404 1.405 1.396 1.269

Antal indskrevne børn 3-6 årige 2.576 2.528 2.481 2.462

Antal indskrevne børn Skoleklub 2.512 2.259 2.493 2.118

Antal indskrevne børn Ungdomsklub 988 1.320 981 1.918

Dækningsgrad 1 for 0 årige inkl. Dagpleje 10,6 % 10,8 % 11,0 % 11,2 %

Dækningsgrad for 1 årige inkl. Dagpleje 90,3 % 85,9 % 86,1 % 85,4 %

Dækningsgrad for 2 årige inkl. Dagpleje 90,5 % 94,6 % 90,9 % 91,7 %

Dækningsgrad for 3 årige 101,4 % 92,2 % 92,8 % 90,8 %




Dækningsgrad for Skoleklub 2 77,7 % 62,7 %

Dækningsgrad for Ungdomsklub 2 29,8 % 47,1 %

Klassekvotient bh. klasse til 9. klasse 22,6 22,8 22,8 23,0

Andel af privatskoleelever 21,1 % 21,5 % 21,3 % 22,7 %

Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf: 129 128 123 122

Antal børn i familiepleje 66 64 63 63

Antal børn i andre anbringelser 63 64 60 59

Tabel 21. Nøgletal Børne- og Undervisningsudvalget

1) Dækningsgrad angiver hvor mange af kommunens børn, der går i institution. 2) Fritidsområdet er omorganiseret i forbindelse med folkeskolereformen og skønnet for 2015 kan ikke sammenlignes med resultatet.


Antal besøgende i svømmehallen 230.914 220.000 230.000 Kan ikke opgøres

Antal solgte billetter i Bibliografen 73.928 68.265 75.000 76.353

Antal tilskudsberettigede fritidsbrugere under 25 år 10.376 10.681 10.529 11.549

Tabel 23. Nøgletal Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Tabel 22. Bruttoudgifter per barn

Bruttodriftsudgift per barn Skøn 2015 Resultat 2015

Dagpleje 174.383 165.793

0-2 år 152.589 150.673

3-6 år 98.763 95.799

SFO 37.507 40.691

Skoleklub efter folkeskoleloven 15.478 11.601

Skoleklub efter dagtilbudsloven 16.181 12.751

Ungdomsklub 19.604 17.406

Skole 69.253 68.090

Note: Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere år på grund af skolereformen


Årsrapport 2015

57


Affald i alt 28.866 29.333 27.645 28.625

Affald til deponering, ton 14 16 15 15

Affald til forbrænding, ton 19.156 18.944 18.500 18.500

Affald til genanvendelse, ton 9.594 10.269 9.000 10.000

Affald til specialbehandling, ton 102 104 130 110

Udførte virksomheds-, jord- og natursyn, herunder antal (påtaler/påbud)

160 (49) 189 (39) 170 (45) 130 (30)

Antallet af grundejere der vælger at håndtere regnvand på egen grund. (Antal grundejere som får tilslutnings-bidrag tilbagebetalt fra Nordvand)

1.394 godkendelser

935 tilbage-

betalinger

1.500 tilbage-

betalinger

1.027 tilbage-

betalinger

Tabel 24. Nøgletal Miljøudvalget


Antal modtagere af hjemmepleje 1 1.617 1.551 1.569 1.743

Gennemsnitlig timer pr. modtager 4,1 3,9 4,2 4,6

Antal plejeboliger, heraf 2

- Permanente boliger 573 573 573 572

- Midlertidige pladser og genoptræningspladser 80 80 80 80

Antal genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse i alt, heraf 3

- Antal almene genoptræningsforløb udført på genoptræningscentret

1.247 1.423 1.494 1.409

- Antal specialiserede genoptræningsforløb udført af regionen for kommunens regning

195 179 192 335

- Andel specialiseret genoptræning 14% 11% 11% 19%

Timepris for privat hjemmehjælp 4

- Personlig pleje og praktisk hjælp, dag 348 300 238

- Personlig pleje og praktisk hjælp, aften og weekend 399 360 297

Tabel 25. Nøgletal Seniorudvalget

1 Antal modtagere af hjemmehjælp i 2015 er opgjort som det faktiske antal modtagere af hjemmehjælp i december 2015. Stigningen i antal hjemmehjælpsmodtagere fra 2014 til 2015 skyldes ændret opgørelsesmetode og registreringspraksis som følge af det gennemførte udbud på fritvalgsområdet af hjemmehjælp. Før udbuddet, der trådte i kraft pr. 1. februar 2015, indeholdt opgørelsen praktisk hjælp og personlig pleje (serviceloven). Efter udbuddet indeholder opgørelsen både servicelov- sydelser og sundhedslovsydelser, hvorfor denne forskel fremkommer.2 På udvalgets møde blev det besluttet at nedlægge en eksisterende plejebolig på Seniorcenter Bakkegården (SEU 26.02.2015, punkt 9). Antallet af plejeboliger er derfor reduceret ned fra 573 til 572 plejeboliger i 2015. 3 Antallet af genoptræningsforløb i 2015 er omregnet til helårsforløb baseret på en simpel fremskrivning af antal faktiske forløb fra januar til september i samme år.4 Gladsaxe Kommune opererer ikke længere med timepriser over for den private leverandør på grund af ændret udbuds- model på fritvalgsområdet i 2015. Den vindende private leverandør afregnes til den pris, der er afgivet i forbindelse med udbuddet. Timepris for privat hjemmehjælp er gældende for perioden 1. januar til 31. december i 2015. Bemærk, at de angivne timepriser er i løbende priser.


58

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Økonomiudvalget




Miljøudvalget

Seniorudvalget




Tabel 27. Aktivitetsudviklingen på det psykiatriske område i det regionale sundhedsvæsen

År Indlæggelser Sengedage Gennemsnitlig liggetid

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

2007 350 15.612 44,6 7.253 868

2008 542 16.584 30,6 7.583 1.143

2009 676 9.798 14,5 9.300 1.145

2010 679 9.625 14,2 10.212 1.112

2011 730 9.798 13,4 13.140 1.268

2012 727 9.868 13,6 13.486 1.117

2013 694 10.054 14,5 15.156 1.173

2014 653 9.861 15,1 16.812 -

2015 * 602 8.590 14,3 16.714 -

Tabel 26. Nøgletal for Sundheds- og Handicapudvalget


Stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenteret 18-29 årige 78 76 77 70

Stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenteret 30+ år 130 145 137 116

Alkoholbehandling i Rusmiddelcenteret 18-29 årige 10 6 14 18

Alkoholbehandling i Rusmiddelcenteret 30+ år 135 117 117 113

Alkoholbehandling 18-29 årige, andre steder 2 1 6 4

Alkoholbehandling 30+ år, andre steder 119 72 120 56

Kellersvej 8-9, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 48 (25%) 48 (25%) 42 (25%) 42 (30%)

Kellersvej 10, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 60 (15%) 60 (15%) 60 (15%) 60 (18%)

AktivitetsCenter Kellersvej, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

122 (16%) 122 (12%) 130 (15%) 130 (17%)

Cathrinegården, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 23 (26%) 23 (26%) 23 (26%) 23 (29%)

Kellersvej 6, botilbud, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

24 (33%) 24 (29%) 24 (29%) 24 (29%)

Skovdiget, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 5 (0%) 5 (0%) 5 (0%) 5 (0%)

Nybrogård, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 30 (37%) 30 (33%) 30 (33%) 30 (28%)

Tornehøjgård, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) 20 (15%) 20 (5%) 20 (5%) 20 (5%)

58

* Ikke færdigregistreret for 2015.

Nøgletal


Årsrapport 2015

59

Udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger 16-66 år, kroner

- Dagpenge (inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse) 2.938 2.759 2.759 2.606

- Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp) 3.547 3.323 2.645 3.057

- Revalidender 60 59 64 42

- Sygedagpenge 1.691 1.594 1.591 1.294

- Ledighedsydelse 447 415 416 392

- Jobafklarings- og ressourceforløb 171 568

- Førtidspension 4.726 4.763 4.692 4.663

I alt 13.409 13.084 12.167 12.622

Sammenligningsgrundlag 4 13.436 13.403 13.403 13.017

Ledighedsprocent 5

Gladsaxe Kommune 6,9% 6,4% 6,4% 5,6%

Kommuner med samme rammevilkår 6,2% 7,6% - 7,2%

Region Hovedstaden 7,2% 6,8% - 6,5%

Hele landet 6,9% 6,6% - 6,4%

4 Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynger af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. I 2013 består klyngen af: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. For 2014 og 2015 gælder en ny klynge bestående af: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Taastrup, København, Odder og Rebild.5 Ledighedsprocenten angiver, hvor stor en andel a-dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør af arbejdsstyrken (16-66 årige). Den anførte procent medtager alle a-dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod- tagere og afviger derfor fra andre offentliggjorte opgørelser, som alene medtager for eksempel de mest arbejdsparate ledige. Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynger af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. I 2013 består klyngen af: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. For 2014 og 2015 gælder en ny klynge bestående af: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Taastrup, København, Odder og Rebild. Der foreligger kun skøn for ledighedsprocenten for 2015 for Gladsaxe.

Tabel 28. Nøgletal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Modtagere af forsørgelsesydelser, helårspersoner Resultat 2013 Resultat 2014 Skøn 2015 Resultat 2015

- Dagpengemodtagere (inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse)

1.128 1.102 1.104 1.024

- Kontanthjælpsmodtagere (inklusiv uddannelseshjælpsmodtagere)

1.877 1.784 1.844 1.563

- Revalidender 32 31 39 36

- Sygedagpengemodtagere 614 593 514 558

- Løntilskud 422 447 463 473

- Ledighedsydelse 132 131 134 125

- Integrationsydelse 26 22 21 40

- Ledige i jobafklarings- og ressourceforløb 83 340

- Førtidspensionister 2.331 2.215 2.157 2.128

I alt 6.562 6.408 6.276 6.287

pct. af borgere 16-66 år 15,1% 14,6% 14,6% 14,2%


Regnskab

60

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015

Noter til regnskabet

Regnskabspraksis

60

Regnskabspraksis

RegnskabsgrundlagGladsaxe Kommunes regnskab aflægges i hen-hold til gældende lovgivning og efter de retnings-linjer, der er fastlagt af Social- og Indenrigsmi-nisteriet (SIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et total-regnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selv-ejende institutioner, som Gladsaxe Kommune har driftsoverenskomst med.

God bogføringsskikGladsaxe Kommunes bogføring foretages i over-ensstemmelse med god bogføringsskik.

God bogføringsskik kan beskrives som den prak-sis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kom-muner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske regi-streringer, herunder transaktionsspor, beskrivel-ser af bogføringen, herunder aftaler om elektro-

nisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmate-riale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Driftsregnskab

Indregning af indtægter, udgifter og omkostningerIndtægter indregnes så vidt muligt i det regn-skabsår, de vedrører. Forudsætningen er dog, at indtægten er opgjort og faktureret. I modsat fald indregnes indtægten i det efterfølgende regn-skabsår.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkost-ninger i resultatopgørelsen indregnes i det regn-skabsår, de vedrører, jævnfør transaktionsprin-cippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter ultimo januar i det nye regnskabsår.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er ibrugtaget.Præsentation af udgiftsregnskabet


Årsrapport 2015

61

Gladsaxe Kommunes årsrapport tager udgangs-punkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsrapportens primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

Årsrapporten indeholder en afrapportering af Gladsaxe Kommunes resultat og præsentation af væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.

Driftsudgifterne vises i regnskabet på udvalgs-niveau.

Præsentation af omkostningsregnskabetSom supplement til det udgiftsbaserede regnskab skal Gladsaxe Kommune opstille en balance opgjort efter omkostningsbaserede principper. Fra 2010 er regnskabspraksis for aflæggelse af det omkostningsbaserede regnskab ændret, så det nu er frivilligt at udarbejde en resultatopgørelse, anlægsoversigt, pengestrømsanalyse samt omreg-ningstabel, der har til formål at forklare forskelle mellem det omkostningsbaserede og udgiftsbase-rede resultat. Herudover er det frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne i regnskabet.

For at opretholde fuldstændigheden i det omkost-ningsbaserede regnskab har Gladsaxe Kommune valgt at opgøre og aflægge det samlede omkost-ningsbaserede regnskab inklusive de frivillige oversigter. Det omkostningsbaserede regnskab præsenteres i Årsrapportens regnskabsdel. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af Årsregnskabsloven.

Bemærkninger til regnskabetStyrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærk-ninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Der skal også udarbejdes bemærkninger til regn-skabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men

hvor de aktiviteter eller formål, som var forud-sat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.Således indeholder årsrapporten generelle bemærkninger samt en gennemgang af udvalgte målsætninger og resultatkrav for de enkelte udvalg. Ligeledes er der udarbejdet en bilags-samling til årsrapporten med de skemaer der rapporteres til SIM samt mere detaljerede bemærkninger.

Balancen

Præsentation af balancenFormålet med balancen er at vise Gladsaxe Kommunes aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiverAktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fak-turaer og leasingaftaler med videre.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under 100.000 kroner afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket.

Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsma-teriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen ind-til det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Udgifter på mere end 100.000 kroner, der medfø-rer en væsentlig forbedring af et aktivs egenska-


Regnskab

62

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Regnskabspraksis

62

ber og en væsentlig forlængelse af et aktivs leve-tid, aktiveres som et nyt aktiv med henvisning til det oprindelige aktiv, og afskrives over den nye levetid. Udgifter til vedligeholdelse og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet, såle-des at opskrivninger forøger den bogførte værdi og nedskrivninger reducerer den bogførte værdi.

Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig.

Grunde og bygningerEjendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdian-sættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004.

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.

Øvrige materielle anlægsaktiverØvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til kostpris med fradrag af afskrivninger.

For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives.

Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalan-læg, broer medvidere) samt ikke- operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) ind-regnes ikke i balancen.

Finansielt leasede anlægsaktiverLeasingkontrakter for materielle anlægsakti-ver, hvor Gladsaxe Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartote-ket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det lea-sede aktiv eller nutidsværdien af minimumslea-sing-ydelserne med tillæg af omkostninger.

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forven-tes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter.

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Gladsaxe Kom-mune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anven-des den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Gladsaxe Kommunes alternative lånerente.

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over kontraktperiodens løbetid. Materielle anlægsaktiver under udførelseIgangværende materielle anlægsaktiver værdi-ansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forven-tede levetid.

Immaterielle anlægsaktierImmaterielle anlægsaktiver afskrives lineært

Aktivtype Levetid i år Bygninger 30-50

Tekniske anlæg- Fjernvarmeledningsnet- Transportmidler- Øvrige tekniske anlæg

405-85-30

Inventar 3-10

Tabel 29. Anlægsaktivernes levetider


Årsrapport 2015

6363

over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode.

Finansielle anlægsaktiver aktier og andelsbeviserAndele af interessentskaber, som Gladsaxe Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jævnfør senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel.

For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke note-rede aktier og andre kapitalandele (andelsbe-viser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode.

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavenderTilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabspo-ster hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Ændringen i det forventede tab på tilgodehaven-der indregnes i omkostningsregnskabet.

Omsætningsaktiver – varebeholdningerUdgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaf-felsestidspunktet.

Der foretages indregning af varebeholdninger over 1 million kroner og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.

Varelagre mellem 100.000 kroner og 1 million kroner registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige.

Varebeholdning måles til kostpris inklusive indirekte produktionsomkostninger.

Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salgFysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Omsætningsaktiver – tilgodehavenderPeriodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og ved-rører udgifter og indtægter vedrørende efterføl-gende regnskabsår.

Omsætningsaktiver – langfristede tilgodehavenderVærdien af kommunens hjemfaldsklausuler er optaget i regnskabet som ejendommens offent-lige ejendomsvurdering tilbagediskonteret fra hjemfaldstidspunktet. Som diskonteringsfaktor anvendes 3 procent pro anno.

Værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrørende familieboliger og erhvervsejendomme optages i regnskabet under langfristede tilgodehavender, mens værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrø-rende almene boligselskaber optages som eventualrettigheder.

Omsætningsaktiver – likvide beholdningerLikvide beholdninger omfatter den kontante beholdning, bankindeståender og værdipapirer. Værdipapirer omfatter beholdninger af kort-fristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.

Selvejende institutioners aktiver og passiverAktiver og passiver tilhørende selvejende insti-tutioner med driftsoverenskomst med Glad-saxe Kommune optages på balancen. For de selvejende institutioner, der udarbejder særskilt regnskab, optages aktiver og passiver på bag-grund af det reviderede årsregnskab ved kom-munens årsafslutning.


Regnskab

64

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Regnskabspraksis

Hensatte forpligtelserForpligtelser indregnes i balancen, når kommu-nen på balancedagen har en retslig eller fak-tisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklin-gen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikrings-mæssigt afdækket vedrørende tjenestemands-ansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under hensatte for-pligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtel-sen er beregnet ud fra forudsætninger fra SIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæs-sig beregning af pensionsforpligtelsen vedrø-rende tjenestemænd. Der forudsættes en pen-sionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 5 procent.

Gladsaxe Kommune hensætter endvidere til tjenestemænd i den lukkede gruppe, hvor kommunen har pensionsforpligtelsen frem til vedkommende fylder 63½ år samt en medfi-nansieringsforpligtelse for de personer, som har ret til tjenestemandspension ud over niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37 (statslig trin). Øvrige pensionsforpligtelse i forhold til den lukkede gruppe ligger hos Københavns Kommune.

Hensatte forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgiv-ning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtelse.

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansæt-telser optages til nominel værdi i overensstem-melse med de indgåede aftaler.

I forhold til pensionsforpligtelsen, miljøforplig-telserne, åremålsansættelserne og øvrige

forpligtelser er årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften. Miljøfor-pligtelser indregnes primært ved at foretage nedskrivning af grundværdien.

Langfristede gældsforpligtelserLangfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgæl-den på balancetidspunktet.

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i uden-landsk valuta reguleres til kursen på balanceda-gen.

Valutaswaps indregnes og reguleres til kursen på balancedagen.

Kortfristede gældsforpligtelserKortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, folkekirken, andre kommuner og regioner opta-ges med restværdien på balancetidspunktet.

Gladsaxe Kommunes feriepengeforpligtelse indregnes under den kortfristede gæld.

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet.

PengestrømsopgørelsePengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i


Årsrapport 2015

65

året fordelt på drifts-, investerings- og finan-sierings aktivitet for året samt årets forskyd-ninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den sam-lede likviditet for både det skattefinansierede område og forsyningsområdet.

Noter til driftsregnskab og balanceDer er udarbejdet noter til henholdsvis drifts-regnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, ogeller SIM har stillet krav om noteoplysning/regn-skabsbemærkning.


66

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Årsregnskab 2015Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Note

1.000 kr.

Vedtagetbudget2015

Korrigeretbudget2015

Regnskab2015

Regnskab2014

I. Det skattefinansierede områdeSkatter 3.653.147 3.653.147 3.652.069 3.572.160

Tilskud og udligning 686.553 686.553 709.315 744.778

1 Driftsindtægter 1.395.758 1.249.359 1.232.691 1.244.854

Indtægter i alt 5.735.458 5.589.059 5.594.075 5.561.792

1 Driftsudgifter 5.400.888 5.342.005 5.187.925 5.111.809

Driftsresultat 334.570 247.054 406.150 449.983

2 Anlægsindtægter 12.187 253.851 233.391 32.226

2 Anlægsudgifter 219.658 405.978 182.206 200.008

Anlægsresultat -207.471 -152.127 51.185 -167.782

Drifts- og anlægsresultat 127.099 94.927 457.335 282.201

Renteindtægter 16.430 16.430 19.756 15.878

Renteudgifter 31.158 36.548 23.822 34.565

Resultat af det skattefinansierede område 112.371 74.809 453.269 263.514

II. Forsyningsområdet

Driftsresultat 3.288 5.057 11.963 3.647

Anlægsresultat -4.120 -98.857 -82.470 -56.428

Resultat af forsyningsområdet -832 -93.800 -70.507 -52.781

Resultat i alt 111.539 -18.991 382.762 210.733

Strukturel balance, (driftsresultat på det skattefinansierede område inklusive renter)

319.842 226.936 402.084 431.296

Årsregnskab 2015


Årsrapport 2015

67

Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)Note

1.000 kr.Regnskab

2015Regnskab

2014

I. Det skattefinansierede områdeSkatter 3.652.069 3.572.160

Tilskud og udligning 709.314 744.778

3 Indtægter (øvrige) 1.466.082 1.277.080

Indtægter i alt 5.827.465 5.594.018

4 Ordinære omkostninger 5.369.142 5.230.354

5 Afskrivninger 153.578 123.073

Regulering af hensættelse til tjenestemandspension -93.678 -90.238

Regulering af skyldige feriepenge -1.382 799

Omkostninger i alt 5.427.661 5.263.988

Resultat før renter 399.804 330.030

Renteindtægter 19.756 15.878

Renteudgifter 23.822 34.565

Resultat af det skattefinansierede område 395.738 311.343

II. Forsyningsområdet3 Indtægter 176.107 179.194

4 Ordinære omkostninger 169.082 176.783

Afskrivninger 8.921 7.332

Regulering af hensættelse til tjenestemandspension 96 95

Regulering af skyldige feriepenge 152 163

Omkostninger i alt 178.250 184.373

Resultat af forsyningsområdet -2.143 -5.179

Resultat i alt 393.595 306.163

Omregningstabel1.000 kr.

Årets resultat (udgiftsbaseret) 382.761

Tilgang af materielle anlægsaktiver, netto 78.521

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver -162.499

Regulering af hensættelser til tjenestemandspension 93.582

Regulering af skyldige feriepenge 1.230

Årets resultat (omkostningsbaseret) 393.595


68

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Balance for Gladsaxe Kommune

AktiverNote 1.000 kr. 31.12.2015 31.12.2014

6 Grunde 1.178.657 1.182.198

6 Bygninger 2.415.654 2.455.965

6 Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel mv. 312.363 243.728

6 Inventar 6.831 6.513

6 Materielle anlægsaktiver under udførelse 38.134 70.726

Materielle anlægsaktiver i alt 3.951.640 3.959.131

7 Aktier og andelsbeviser 1.341.904 1.329.304

8 Andre finansielle anlægsaktiver 596.981 520.978

Finansielle anlægsaktiver i alt 1.938.885 1.850.282

6 Grunde og bygning til salg 83.079 144.021

9 Tilgodehavender 207.791 240.741

Pantebreve 405 776

10 Likvide beholdninger 676.904 388.998

Omsætningsaktiver i alt 968.178 774.535

Aktiver i alt 6.858.702 6.583.947

Balance for Gladsaxe Kommune

PassiverNote 1.000 kr. 31.12.2015 31.12.2014

11 Egenkapital 3.458.899 2.992.293

Hensættelse til tjenestemandspension 1.489.743 1.583.860

12 Gæld til kreditinstitutter 537.173 571.911

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 591.177 615.874

13 Anden langfristet gæld 4.043 11.171

Langfristet gæld i alt 1.132.393 1.198.956

14 Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita 18.370 18.268

Skyldige feriepenge 304.698 305.928

15 Anden kortfristet gæld 454.599 484.642

Kortfristet gæld i alt 759.297 790.571

Passiver i alt 6.858.702 6.583.947

16 Eventualrettigheder

17 Garanti- og eventualpropligtelser

Årsregnskab 2015

Eventualrettigheder og Garanti- og eventualpropligtelser. Se henholdsvis note 16 og note 17


Årsrapport 2015

69

Egenkapitalforklaring1.000 kr.

Egenkapital 01.01.2015 2.995.985

– heraf primoregulering 3.692

Årets omkostningsbaserede resultat 393.595

Reserver for opskrivning 10.428

Afskrivninger af restance og tilgodehavender -8.271

Værdiregulering af kommunens andel i selskaber -2.213

Regulering af værdi af hjemfaldspligt på ejendomme 1.571

Ændring i hensættelse til pension til tjenestemænd i lukket gruppe -535

Kursregulering med mere vedrørende likvide beholdninger -12.002

Ændring i udlæg vedrørende forsyningsområdet 70.507

Ændring i mellemværendet med fjernvarmen 6.687

Øvrige reguleringer 3.146

Egenkapital 31.12.2015 3.458.899

Note. Primoreguleringen består dels af en forøgelse i værdien af matrielle aktiver på 3,3 millioner kroner, og dels af reguleringer på 0,4 millioner kroner vedrørende langsigtede tilgodehaverende


70

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Pengestrømsanalyse

1.000 kr.Regnskab

2015Regnskab

2014

Årets resultat (omkostningsbaseret) 393.595 306.163

Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 162.499 130.405

Regulering af hensættelser til tjenestemandspension -93.582 -90.143

Regulering af skyldige feriepenge -1.230 962

Forskydninger i langfristede tilgodehavender -12.446 -8.533

Forskydninger i kortfristet gæld/tilgodehavender -5.231 40.201

Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende fonds, legater mv. 654 96

Kursregulering mm. vedrørende likvide beholdninger -12.002 2.697

Pengestrømme fra driften 432.258 381.848

Tilgang af materielle anlægsaktiver, netto -78.521 -136.655

Pengestrømme fra anlæg -78.521 -136.655

Afdrag på lån -65.832 -51.252

Optagelse af lån 0 68.278

Pengestrømme vedrørende finansiering -65.832 17.026

Ændring i likviditet i alt 287.906 262.219

Heraf:

Ændringer registreret på Hovedoversigten 299.908 259.522

Ændringer registreret på direkte over balancen -12.002 2.697

Finansieringsoversigt

1.000 kr.Regnskab

2015Regnskab

2014

Likvid beholdning primo 388.998 126.779

Årets resultat 382.761 210.733

Låneoptagelse 0 68.278

Afdrag på lån -65.832 -51.252

Kursregulering mm. vedrørende likvide beholdninger -12.002 2.697

Øvrige finansforskydninger -17.022 31.764

I alt 287.906 262.219

Likvid beholdning ultimo 676.904 388.998

Årsregnskab 2015


Årsrapport 2015

71

Finansielle instrumenter

1.000 kr.

Modpart Oprindelig hovedstol

Nominel restgæld pr. 31/12 2015

Markeds-værdi pr.

31/12 2015

Udløber Renteforhold

Renteswap Danske Bank

Modpart Gladsaxe

Kommune

28.50028.500

14.96314.963

-2.971 23-02-2026 Swap fra variabel til fast rente

Renteloft Danske Bank

54.905 25.793 -397 31-03-2025 Renteloft

Renteswap Nordea Modpart Gladsaxe

Kommune

34.29934.299

29.02729.027

-1.290 30-12-2016 Swap fra variabel til fast rente

Barriereswap Nordea Modpart Gladsaxe

Kommune

34.27934.279

28.30828.308

-1.138 30-12-2016 Swap fra variabel til fast rente, hvis variabel

rente er mindre end 5 % p.a.


72

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Hovedoversigt

1.000 kr.

Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Regnskab 2015

Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt

A. Driftsområdet (inkl. refusion)

0. Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger

109.996 -35.207 115.742 -34.741 117.196 -42.511

1. Forsyningsområdet m.v. 200.804 -209.482 204.186 -209.243 163.772 -175.735

2. Transport og infrastruktur 89.534 -5.259 92.021 -4.249 88.307 -5.674

3. Undervisning og kultur 1.003.278 -142.540 996.954 -158.019 991.672 -163.670

Heraf refusion 0 -322 0 -322 0 -1.222

4. Sundhedsområdet 382.200 -1.354 410.108 -5.474 395.685 -8.757

5. Sociale opgaver og beskæftigelse 3.265.261 -1.168.051 3.139.660 -1.001.896 3.045.123 -947.418

Heraf refusion 0 -534.274 0 -361.237 0 -291.688

6. Fællesudgifter og administration mv. 550.619 -43.347 587.520 -44.980 549.941 -64.661

Driftsområdet i alt 5.601.693 -1.605.240 5.546.192 -1.458.602 5.351.697 -1.408.426

Heraf refusion 0 -534.597 0 -361.559 0 -292.910

B. Anlægsområdet 0 0

0. Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger

35.413 -10.965 83.612 -250.355 54.320 -232.302

1. Forsyningsområdet m.v. 4.120 0 97.632 1.225 82.842 -372

2. Transport og infrastruktur 55.413 -1.222 69.135 -1.826 31.964 0

3. Undervisning og kultur 72.641 0 137.141 0 45.384 -439

4. Sundhedsområdet 416 0 505 0 366 0

5. Sociale opgaver og beskæftigelse 50.421 0 110.621 -1.670 42.277 -574

6. Fællesudgifter og administration mv. 5.354 0 4.964 0 7.896 -75

Anlægsområdet i alt 223.778 -12.187 503.610 -252.626 265.048 -233.763

C. Renter (7.22.05-7.58.78) 36.548 -16.430 36.548 -16.430 23.822 -19.756

D. Balanceforskydninger 0 0

Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11)

8.116 0 0 0 299.908 0

Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62)

44.607 -30.066 44.607 -130.066 50.970 -33.948

Balanceforskydninger i alt 52.723 -30.066 44.607 -130.066 350.877 -33.948

E. Afdrag på lån (8.55.63-8.55.79) 93.002 0 93.002 0 65.832 0

SUM (A + B + C + D + E) 6.007.745 -1.663.922 6.223.959 -1.857.724 6.057.276 -1.695.893

F. Finansiering 0 0

Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11)

0 0 0 -22.413 0 0

Optagne lån (8.55.63-8.55.79) 0 -4.122 0 -4.122 0 0

Tilskud og udligning (7.62.80-7.62.86) 166.741 -853.294 166.741 -853.294 83.712 -792.184

Refusion af købsmoms (7.65.87) 0 0 0 0 -842 0

Skatter (7.68.90-7.68.96) 0 -3.653.147 0 -3.653.147 -391.941 -3.260.128

Finansiering i alt 166.741 -4.510.563 166.741 -4.532.977 -309.071 -4.052.312

Total 6.174.486 -6.174.486 6.390.700 -6.390.700 5.748.205 -5.748.205

Årsregnskab 2015


Årsrapport 2015

73

Nettodriftsudgifter på bevillingsniveau

1.000 kr.Vedtaget budget


2015Regnskab

2015

Økonomiudvalget

Politiske og administrative organisation 568.724 599.105 522.351

Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster 1.179 3.952 947

Økonomiudvalget i alt 569.903 603.057 523.299


Veje, trafik, grønne områder og byggesager 89.669 98.730 93.111

Trafik- og Teknikudvalget i alt 89.669 98.730 93.111


Børn, unge og familier 1.298.561 1.316.572 1.304.278

Takstfinansierede tilbud -2.025 -3.047 -4.836

Overførselsudgifter m.v. 2.284 1.646 1.581

Børne- og Undervisningsudvalget i alt 1.298.819 1.315.170 1.301.023

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget

Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning 123.386 127.726 119.065

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget i alt 123.386 127.726 119.065

Miljøudvalget

Renovation 2.039 828 -1.815

Fjernvarmeforsyning -10.724 -8.661 -10.023

Miljø 10.239 10.722 9.393

Miljøudvalget i alt 1.554 2.889 -2.445

Seniorudvalget

Tilbud til ældre 581.470 609.548 592.208

Hjælpemidler m.v. 44.564 44.540 50.587

Almene ældre- og plejeboliger -33.689 -33.689 -28.400

Seniorudvalget i alt 592.346 620.400 614.396


Voksne med særlige behov og sundhed 289.286 288.433

Takstfinansierede tilbud -9.099 1.192 -10.351

Personlige ydelser, medfinansieringsbidrag og ældreboliger 324.612 324.715 304.165

Sundheds- og Handicapudvalget i alt 604.799 622.394 582.246


Aktivering 23.354 20.278 18.975

Forsørgelse 654.899 636.854 652.135

Øvrige udgifter 37.724 40.091 41.467

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt 715.977 697.223 712.577

Nettodriftsudgifter i alt 3.996.453 4.087.590 3.943.271


74

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Nettoanlægsudgifter fordelt på politiske udvalg

1.000 kr.Vedtaget budget


2015Regnskab

2015

Økonomiudvalget 56.818 -96.055 -119.022

Trafik- og Teknikudvalget 36.643 48.410 29.946

Børne- og Undervisningsudvalget 51.558 91.496 -6.625

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget 27.891 39.825 23.379

Miljøudvalget 8.190 110.471 84.692

Seniorudvalget 4.331 27.286 13.895

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 26.160 29.550 5.019

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 0 0 0

Nettoanlægsudgifter fordelt på politiske udvalg i alt 211.591 250.984 31.284

Videreførelse af driftsmidler til 20161.000 kr. Overførsel netto

Økonomiudvalget 49.267

Trafik- og Teknikudvalget 5.619

Børne- og Undervisningsudvalget 23.866

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 8.610

Miljøudvalget 2.040

Seniorudvalget 17.094

Sundheds- og Handicapudvalget 18.84

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 928

Videreførelse af driftsmidler til 2015 i alt 126.268

Videreførelse af anlægsmidler til 20161.000 kr. Overførsel netto

Økonomiudvalget 20.936

Trafik- og Teknikudvalget 17.993

Børne- og Undervisningsudvalget 98.121

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 16.446

Miljøudvalget 25.729

Seniorudvalget 13.383

Sundheds- og Handicapudvalget 22.998

Beskæftigelses- og integrationsudvalget

Videreførelse af anlægsmidler til 2015 i alt 215.606

Årsregnskab 2015 og Noter til regnskabet


Årsrapport 2015

75

Note 1. Driftsindtægter og -udgifter

1.000 kr.



Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 109.996 35.207 115.742 34.741 117.196 42.511

Transport og infrastruktur 89.534 5.259 92.021 4.249 88.307 5.674

Undervisning og kultur 1.003.278 142.540 996.954 158.019 991.672 163.670

Sundhedsområdet 382.200 1.354 410.108 5.474 395.685 8.757

Sociale opgaver og beskæftigelse 3.265.261 1.168.051 3.139.660 1.001.896 3.045.123 947.418

Fællesudgifter og administration m.v. 550.619 43.347 587.520 44.980 549.941 64.661

Driftsindtægter og -udgifter i alt 5.400.888 1.395.758 5.342.005 1.249.359 5.187.924 1.232.690

Note 2. Anlægsindtægter og -udgifter

1.000 kr.



Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 35.413 10.965 83.612 250.355 54.320 232.302

Transport og infrastruktur 55.413 1.222 69.135 1.826 31.964 0

Undervisning og kultur 72.641 0 137.141 0 45.384 439

Sundhedsområdet 416 0 505 0 366 0

Sociale opgaver og beskæftigelse 50.421 0 110.621 1.670 42.277 574

Fællesudgifter og administration m.v. 5.354 0 4.964 0 7.896 75

Anlægsindtægter og -udgifter i alt 219.658 12.187 405.978 253.851 182.207 233.391

Note 3. Indtægter

1.000 kr.Driftsindtægter

AAnlægsindtægter

BOrdinære

indtægter A+B

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 42.511 232.302 274.813

Transport og infrastruktur 5.674 0 5.674

Undervisning og kultur 163.670 439 164.109

Sundhedsområdet 8.757 0 8.757

Sociale opgaver og beskæftigelse 947.418 574 947.992

Fællesudgifter og administration med videre 64.661 75 64.736

Indtægter skattefinansieret område 1.232.691 233.390 1.466.081

Forsyningsvirksomheder m.v. 175.735 372 176.107

Indtægter forsyningsområdet 175.735 372 176.107


76

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Note 4. Ordinære omkostninger

1.000 kr.Driftsindtægter

AAnlægsindtægter

BOrdinære

indtægter A+B

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 171.516 12.163 159.353

Transport og infrastruktur 120.271 3.764 116.507

Undervisning og kultur 1.037.056 -36.275 1.073.331

Sundhedsområdet 396.051 428 395.623

Sociale opgaver og beskæftigelse 3.087.400 18.950 3.068.450

Fællesudgifter og administration m.v. 557.837 1.958 555.879

Ordinære omkostninger skattefinansieret område 5.370.131 989 5.369.142

Forsyningsvirksomheder m.v. 246.614 77.532 169.082

Ordinære omkostninger forsyningsområdet 246.614 77.532 169.082

76



Årsrapport 2015

Note 5. Afskrivninger

1.000 kr. Afskrivninger Nedskrivninger Af- og nedskrivninger i alt

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 18.214 0 18.214

Transport og infrastruktur 3.232 0 3.232

Undervisning og kultur 51.313 25.299 76.612

Sundhedsområdet 266 0 266

Sociale opgaver og beskæftigelse 51.138 72 51.210

Fællesudgifter og administration m.v. 4.043 0 4.043

I alt 128.207 25.371 153.578

Forsyningsvirksomheder m.v. 8.921 0 8.921

Afskrivninger i alt 137.128 25.371 162.499

77


78

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Note 6. Anlægsoversigt

1000 kr.

Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, trans-portmateriel mv.

Inventar Materielle anlægsaktiver under udfø-

relse

Immaterielle anlægsaktiver

Varebeholdninger Grunde og bygninger

bestemt til vide-resalg

Total

Kostpris 01.01.2015 1.182.686 3.373.715 403.837 207.211 70.993 0 0 139.585 5.378.027

– heraf primoregulering 3.935 3.509 457 0 0 0 0 -4.435 3.466

Årets tilgang 0 38.013 68.788 2.569 24.242 0 0 10.285 143.897

Årets afgang 7.596 5.865 830 425 767 0 0 51.849 67.332

Overført 0 42.562 13.505 0 -56.067 0 0 0 0

Kostpris 31.12.2015 1.175.091 3.448.425 485.300 209.354 38.401 0 0 98.021 5.454.592

Opskrivninger 01.01.2015 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Årets opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 10.428 10.428

Opskrivninger 31.12.2015 0 0 0 0 0 0 0 10.428 10.428

Af- og nedskrivninger 01.01.2015 0 923.853 159.652 200.698 267 0 0 0 1.284.469

– heraf primoregulering 0 122 0 0 0 0 0 0 122

Årets afskrivninger 0 121.614 13.689 1.825 0 0 0 0 137.128

Årets nedskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 25.371 25.371

Tilbageførte af- og nedskrivninger 1.552 404 0 0 0 0 0 1.956

Af- og nedskrivninger 31.12.2015 0 1.043.915 172.937 202.523 267 0 0 25.371 1.445.012

Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 1.175.091 2.404.511 312.363 6.831 38.134 0 0 83.079 4.020.009

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2015 af aktiver tilhørende selvejende institutioner hvis regnskab ikke føres hos kommunen

3.566 11.143 14.710

Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 inklusive selvejende institutioner 1.178.657 2.415.654 312.363 6.831 38.134 0 0 83.079 4.034.718



Årsrapport 2015

79

Note 6. Anlægsoversigt

1000 kr.

Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, trans-portmateriel mv.

Inventar Materielle anlægsaktiver under udfø-

relse

Immaterielle anlægsaktiver

Varebeholdninger Grunde og bygninger

bestemt til vide-resalg

Total

Kostpris 01.01.2015 1.182.686 3.373.715 403.837 207.211 70.993 0 0 139.585 5.378.027

– heraf primoregulering 3.935 3.509 457 0 0 0 0 -4.435 3.466

Årets tilgang 0 38.013 68.788 2.569 24.242 0 0 10.285 143.897

Årets afgang 7.596 5.865 830 425 767 0 0 51.849 67.332

Overført 0 42.562 13.505 0 -56.067 0 0 0 0

Kostpris 31.12.2015 1.175.091 3.448.425 485.300 209.354 38.401 0 0 98.021 5.454.592

Opskrivninger 01.01.2015 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Årets opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 10.428 10.428

Opskrivninger 31.12.2015 0 0 0 0 0 0 0 10.428 10.428

Af- og nedskrivninger 01.01.2015 0 923.853 159.652 200.698 267 0 0 0 1.284.469

– heraf primoregulering 0 122 0 0 0 0 0 0 122

Årets afskrivninger 0 121.614 13.689 1.825 0 0 0 0 137.128

Årets nedskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 25.371 25.371

Tilbageførte af- og nedskrivninger 1.552 404 0 0 0 0 0 1.956

Af- og nedskrivninger 31.12.2015 0 1.043.915 172.937 202.523 267 0 0 25.371 1.445.012

Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 1.175.091 2.404.511 312.363 6.831 38.134 0 0 83.079 4.020.009

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2015 af aktiver tilhørende selvejende institutioner hvis regnskab ikke føres hos kommunen

3.566 11.143 14.710

Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 inklusive selvejende institutioner 1.178.657 2.415.654 312.363 6.831 38.134 0 0 83.079 4.034.718


80

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Note 7. Aktier og andelsbeviser

1.000 kr.Selskabets

egenkapital 2014Gladsaxes ejerandel

2015 2014

I/S Vestforbrænding 783.173 7,3 56.420 57.172

HMN naturgas 1.977.400 3,8 73.939 74.690

Centralkommunernes Transmissionssselskab 939.174 3,5 34.260 32.871

Mølleåværket Renseanlæg Lundtofte 472.962 33,4 156.260 158.111

UU-Nord * - 30,3 0 0

I/S Danmarks Rostadion Bagsværd 3.768 52,0 1.713 1.960

Nordvand A/S 2.250.988 44,0 989.985 989.985

Ring 3 Letbane I/S ** -- 7,5 29.329 14.515

Aktier og andelsbeviser i alt 1.341.904 1.329.304

*Negativ egenkapital. Værdien af UU-Nord optages under eventualforpligtelser.**Selskabet er stiftet i 2014.

Note 8. Andre finansielle anlægsaktiver1.000 kr. 2015 2014

Udlån til beboerindskud * 15.677 15.574

Andre langfristede udlån og tilgodehavender * 317.892 319.186

Deponerede beløb 0 0

Udlæg vedrørende forsyningsområdet 263.412 186.218

Andre finansielle anlægsaktiver i alt 596.981 520.978

Note 9. Tilgodehavender1.000 kr. 2015 2014

Tilgodehavender hos staten 43.396 32.647

Tilgodehavender i betalingskontrol 127.615 144.106

Andre kortfristede tilgodehavender 2.772 967

Mellemregning mellem årene 16.338 51.364

Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst

17.670 11.656

Tilgodehavender i alt 207.791 240.741

* Der er i alt foretaget nedskrivning på 450 tusind kroner til forventede tab.



Årsrapport 2015

81

Note 10. Likvide beholdninger1.000 kr. 2015 2014

Kontante beholdninger 719 750

Indskud i pengeinstitutter 167.120 -867

Investeringsforeningsbeviser 2.233 2.281

Realkreditobligationer 506.832 386.162

Statsobligationer 0 672

Likvide beholdninger i alt 676.904 388.998

Note 11. Egenkapital1.000 kr. 2015 2014

Modpost for takstfinansierede aktiver 300.544 230.808

Modpost for selvejende institutioners aktiver 36.684 35.179

Modpost for skattefinansierede aktiver 3.674.576 3.827.045

Modpost for donationer 12.487 10.119

Reserve for opskrivninger 10.428 0

Balancekonto -575.820 -1.110.858

Egenkapital i alt 3.458.899 2.992.293

Note 13. Anden langfristet gæld1.000 kr. 2015 2014

Langfristet gæld vedrørede selvejende institutioner med driftsoverenskomst 3.483 3.872

Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 560 560

Andre kommuner og regioner 0 6.739

Anden langfristet gæld i alt 4.043 11.171

Note 12. Gæld til kreditinstitutter1.000 kr. 2015 2014

Realkreditinstitutter 3.256 3.368

Kommunekredit 533.917 568.543

Gæld til kreditinstitutter i alt 537.173 571.911

Der er i 2015 konververet et lån vedrørende fjernvarmen på 64 mio. kr. og med en restløbetid på 24,5 år.


82

INDHOLD

BERETNING

MÅLSÆTNINGER


REGNSKAB

Regnskabspraksis

Årsregnskab 2015


Note 15. Anden kortfristet gæld1.000 kr. 2015 2014

Kassekreditter og byggelån 93.889 74.611

Kortfristet gæld til staten 10.575 10.230

Andre kommuner og regioner 0 0

Anden kortfristet gæld med indenlandsk modtager 4.586 3.999

Mellemregning mellem årene m.v. 334.774 388.585

Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 10.775 7.218

Anden kortfristet gæld i alt 454.599 484.642

Note 16. EventualrettighederVærdien af hjemfald vedrørende private boliger og erhvervs-ejendomme med særlige vilkår udgør pr. 31.12.2015 103.305 tusind kroner

Gladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2015 sikkerhed i følgende ejendomme:

• Pantebreve nominelt 32.707 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Center for Døve.• Pantebrev nominelt 210 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Kagså Kollegiet. • Pantebrev nominelt 2.130 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Dagcenter Christianehøj

Kommunens indskud i Landsbyggefonden og i pleje- og ældreboliger samt kommunens driftsstøttelån udgjorde pr. 31.12.2015 151.268 tusind kroner.

I henhold til driftsoverenskomst med AB Skovdiget, har Glad-saxe Kommune sikkerhed i AB Skovdigets bygninger. Værdien er pr. 1.1.2012 opgjort til 22,9 millioner kroner og er eksklu-siv forrentning. Hvis driftsoverenskomsten med AB Skovdiget opsiges, vil et endeligt provenu blive opgjort i henhold hertil.

Værdi af afgiftspantebrev, Telefonvej 8f på 75 tusind kroner

Note 17. Garanti- og eventualforpligtelserGladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2015 garantiforpligtelser for 1.201.334 tusind kroner.

Kommunen hæftede endvidere solidarisk sammen med de øvrige ejere i en række selskaber, hvor kommunen er medejer og hvor ejerkredsen består af kommuner og lignende. Den solidariske hæftelse kunne pr. 31.12.2015 opgøres til i alt 5.000.288 tusind kroner.

Forpligtelsen vedrørende kommunens kontrakter om opera-tionel leasing udgjorde pr 31.12.2015 9.999 tusind kroner.

Hæftelse (solidarisk) for kommunale selskabers operationelle og finansielle leasing pr. 31.12.2015 3.812 tusind kroner.

Krav vedrørende retssager på 12.000 tusind kroner.

Af provenuet vedrørende indfrielse af hjemfald på almene boliger i gladsaxe, skal afregnes 45 millioner kroner til københavns kommune i 2016.

Note 14. Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita1.000 kr. 2015 2014

Legater Aktiv 437 445

Deposita Aktiv 389.488 402.677

Legater Passiv 437 445

Deposita Passiv 407.859 420.945

Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita i alt 18.370 18.268



Gladsaxe Kommune

Økonomisk sekretariat

Rådhuset

Rådhus Allé

2860 Søborg

gladsaxe dk

Gladsaxe Kommune

Økonomisk Sekretariat

Rådhuset

Rådhus Allé 7

2860 Søborg

gladsaxe dk

Layo

ut: M

ette

Edl

ers o

g K

LS P

ureP

rint •

Apr

il 20

16

Gladsaxe Kommunes Årsrapport 2015

Documents

Gladsaxe Kommunes Årsrapport 2015