Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet - UCC · ifølge Hargreaves • Omsorgsforpligtelsen –kan være vanskelig at sætte grænser for, og kan derfor være en

Ledelse & Organisation/KLEOLæring & Didaktik

Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet

Greve

Torsdag d. 4. august 2016

https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/greve-kommune

https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/greve-kommune


Dagens videre program

Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 2

9.10 – 9.45 Den bagvedliggende forståelsesramme. Oplæg og 1. skolesnak

9.45 – 9.55 Pause

9.55 – 10.15 Professionelle læringsfællesskaber. Oplæg

10.15 – 10.30 2. skolesnak

10.30 – 10.45 En undersøgende, eksperimenterende praksis. Oplæg

10.45 – 11.15 3. skolesnak

11.15 – 11.30 Pause

11.30 – 11.45 Vejlederopgaven. Oplæg

11.45 – 12.30 Frokost

12.30 – 13.15 4. skolesnak

13.15 – 13.30 Pause

13.30 – 13.45 Om ledelse af vejledere. Oplæg

13.45 – 14.20 5. skolesnak

14.20 – 14.50 To café-runder : Udveksling af idéer/planer

14.50 – 15.00 Afrunding v. Mira


Hva’ var det nu, vi gjorde?

• Vejlederne var inddelt i tre hold på hver ca. 25 deltagere –som I fulgte gennem hele forløbet

• På jeres hold var I sammen med vejlederne fra egen + 2-3 andre skoler

• Alle tre hold mødtes samme 6 dage, men med hvert sit dagsprogram

Hvert hold nåede gennem samme forløb

• Didaktisk kompetence – 3 dage m. enten Leon eller Marianne

• Vejledningskompetence – 2 dage m. Mikael

• Metodisk kompetence – 1 dag m. enten Leon og Marianne



Didaktisk kompetence – 3 dage

Overskrifter: Målstyret undervisning og dannelse. Synlig læring og undervisningsdifferentiering

Målet var, at deltagerne

• opnår viden om, hvad der karakteriserer god undervisning,

• forstår hvad der kendetegner læringsmålstyret undervisning

• og får færdigheder i at støtte lærere og pædagoger i at arbejde målstyret og med undervisningsdifferentiering, sådan at der skabes passende læringsudfordringer for alle elever



Vejledningskompetence – 2 dage

Overskrift: Vejlederollen


• opnår forståelse af vejlederopgaven i skolens kontekster,

• og færdigheder i at give kollegial vejledning og rammesætte kollegialt støttet læring.



Metodisk kompetence – 1 dag

Overskrift: Metode til undersøgelse af pædagogisk praksis


• kan foretage gode observationer af undervisning og læringsaktiviteter,

• kan gennemføre interview med lærere, pædagoger og elever

• og analysere elevprodukter som grundlag for evaluering og didaktisk refleksion.



Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen

Temadag og dato Hold 1 Hold 2 Hold 3

1. dag: Ons. d. 21/10

Didaktik 1 (Leon) Didaktik 1 (Marianne)

Vejledning 1 (Mikael)

2. dag: Man. d. 16/11

Didaktik 2 (Leon) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 1 (Marianne)

3. dag: Ons. d. 16/12

Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 2 (Marianne)

Didaktik 2 (Leon)

4. dag: Man d. 18/1

Didaktik 3 (Marianne)

Didaktik 3 (Leon) Vejledning 2 (Mikael)

5. dag: Man. d. 29/2

Metode (Leon) Vejledning 2 (Mikael) Didaktik 3 (Marianne)

6. dag:Tor. d. 17/3

Vejledning 2 (Mikael) Metode (Leon) Metode (Marianne)

7. dag: Torsdag d. 4/8, 2016

Vejledere og ledelser fra alle skoler (Mikael + Leon)

Den samlede planalle dage kl. 9 - 15

Her er vi 7


Vores formål med dagen

• At ledere og vejledere får reflekteret over og drøftet deres respektive opgaver og samarbejde om udvikling af undervisningen

• At ledere og vejledere på den baggrund får udviklet forslag til konkrete handlinger på egen skole




Inspireret af Helen Timperly

Undervisning

De professionellessamarbejde

Læringscentreretskoleledelse

Læringscentreretforvaltningsledelse

Pædagogisk praksis

2.3.

4.5.

9

En forståelsesramme

Elevenslæring

og trivsel

1.

Skolen er politisk styret!Dvs:• Mange må blande sig

• Offentligt ansatte skal oversætte politik til virkelighed inden for de givne rammer

• Lever af borgernes penge

• Der er et tydeligt ledelseshieraki


• Med de erfaringer vi har som ledere og vejledere fra dette forløb (og fra vores øvrige arbejde sidste skoleår) – hvad kan vi så bruge den overordnede forståelsesramme til?

• Hvad kan rammen hjælpe os til at få øje på?

• Hvad er mulige svagheder/mangler ved rammen?


1. skolesnak


Pausetil kl. 9.55


Højreklik uden for dit slide

Vælg et passende layout fra

Professionelle læringsfællesskaber

Hvordan kan udvikling af professionelle læringsfællesskaber understøttes på egen skole?


Vedvarende læring i og med arbejdets udførelse

er forudsætningen for udvikling af professionel kompetence

Forpligtende samarbejde i form af kollegial videndeling, erfaringsopsamling og refleksion skaber et læringsfællesskab som grundlag for praksisudvikling

Fokus på udvikling af

• kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis

og på

• læringsudbytte, udvikling og trivsel for eleverne



Læring i team som forudsætning for udvikling af undervisning/pædagogisk praksis

• Erfaring: Den didaktiske og pædagogiske refleksion skubbes til side til fordel for administration og planlægning

Det kræver særlig indsats at prioriterer refleksionen

Den didaktiske og pædagogiske refleksion skal være

• tilkendt mening,

• tildelt ressourcer,

• rammesat organisatorisk

• understøttet af teamdeltagernes kompetence til refleksionLeon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 14



”… integrating doing the work with learning how to improvethe work.”(Robinson, s. 103)

”Effective professional development is a colletive rather thanindividual endeavor …” (Robinson, s. 106)

“… analysis, evaluation and experimentation in concert with colleagues are conditions under which teachers improve” (Rosenholtz, s. 73)




Professionelle

• som har en ekspertise og kender dens grænser,

• er forpligtede på begrundet faglig viden

• er forpligtede på en professionel etik

Læringsfællesskaber

• som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis

• som en omsorg for hinandens liv som professionelle

• som tillidsfulde relationerHargreaves, A. & Fullan, M. (2012)



Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber

1. Fælles mål som retningsgivende for handling

2. Fælles fokus på elevernes læring, udvikling og trivsel

3. Af-privatisering af praksis

4. Samarbejde

5. Reflekterende dialoger

(Rolff, Hans-Günter; Little)



Samarbejde og reflekterende dialoger

• Fortælle historier – udveksle ideer, anekdoter og ”sladder”

• Hjælp og støtte – som regel når man bliver spurgt

• Deling – af materialer, undervisningsforløb, ideer til undervisningsaktivitet/pædagogisk aktivitet

Ovennævnte tre er almindelige og brugbare, men bevarer også ofte status quo



Samarbejde og reflekterende dialoger- i et undersøgende og udviklende arbejdsfællesskab

Det der virkelig fører til udvikling af praksis er:

• når vi løser opgaver sammen

• når lærere/pædagoger sammen planlægger, gennemfører, undersøger og evaluerer undervisning/pædagogisk praksis

• sammen evaluerer elevernes læring, udvikling og trivsel

(Judith Little 2006)



Barrierer - Underviserens skyld, ifølge Hargreaves

• Omsorgsforpligtelsen – kan være vanskelig at sætte grænser for, og kan derfor være en kilde til ubegrænset skyldfølelse

• Undervisningens uafsluttethed – arbejdet er aldrig færdigt, der kan altid gøres mere og det kan altid blive bedre

• Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab –dokumentation og evaluering, accountability, evidensbaseret, forskningsinformeret osv.

• Den perfekte facade – frygten for at blive ”afsløret” som inkompetent, for at fejle i løsning af opgaven

Underviserens skyld er en stærk kilde til defensive rutiner



Barrierer - organisationers defensive rutiner(Argyris & Schön, 92-93; Argyris, 180, 232)

• Individualisering af praksis – selv eje og kontrollere praksis

• dække over fejl og mangler

• skyde skyld for fejl og mangler over på andre

• ”beskytte” andre med hvide løgne, falsk sympati, tilbageholde kritik

Aktiveres når deltagerne oplever generende, pinlige eller skræmmende situationer

Gør det svært at

• identificere årsager

• lære af situationen



Professionelle læringsfællesskaber som vej til at mindske skyld og forebygge defensive rutiner


Ledelse & Organisation/KLEOLæring & Didaktik Læringsfællesskab når kollegaer

• observerer hinandens praksis og giver sparring

• med særlig ekspertviden virker som vejledere

• støtter og vejleder nye kollegaer

• gennemfører aktionslæringsforløb

• efterspørger hinandens viden og erfaring

Kvalitetsudvikler praksis ,skaber trivsel for medarbejderne og læring, udvikling og trivsel for eleverne



Læringsfællesskab som reflekterende dialog- hvad karakteriserer praksis i reflekterende team

• teamdeltagerne er lyttende og spørgende til hinandens erfaringer, oplevelser og synspunkter på professionelt relevante sagsforhold

• målet med og indholdet i dialogen er klart fokuseret og relevant for den professionelle funktion

• det står klart for teamet om drøftelsen drejer sig om at udveksle erfaringer, perspektiver og synspunkter eller om at finde løsninger og tage beslutninger



Reflekterende dialog- hvad karakteriserer praksis i reflekterende team

• kommunikationen er respekterende og anerkendende

• alle kommer til orde (ingen der tager al tid, ingen der afbryder)

• indholdet i drøftelserne noteres, fastholdes (logbog, referat eller lignende) med henblik på at kunne bearbejdes videre

• der følges op på tidligere drøftelser, fordi nye overvejelser, erfaringer, perspektiver inddrages



Reflekterende dialog- hvad karakteriserer praksis i reflekterende team

• teamet er kritisk evaluerende overfor undervisningen og elevernes læringsudbytte

• teamdeltagerne bruger hinandens perspektiver og erfaringer til at finde løsninger på opståede vanskeligheder

• teamdeltagerne efterspørger andre teamdeltageres input til løsningen af de professionelle opgaver

• teamdeltagerne udfordrer gensidigt og giver feedback på de professionelle problemstillinger



• Hvordan kan udvikling af professionelle læringsfællesskaber understøttes på egen skole?

• Hvad er vores erfaringer hidtil med at skabe professionelle læringsfællesskaber?

• Hvad er vi kommet godt i gang med?

• Hvad skal vi blive bedre til?


2. Skolesnak kl. 10.15 – 10.30

Højreklik uden for dit slide

Vælg et passende layout fra

En undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis

Hvordan kan en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis understøttes på egen skole?


Undersøge, eksperimentere og udvikle

1. Afklar hvordan den ønskede tilstand skal se ud – sæt målene

2. Undersøg den faktiske tilstand og vurder den i forhold til målene

3. Identificer på det grundlag udviklingsbehovene

4. Analyser faktorer der hindrer/fremmer den ønskede udvikling

5. Udvikl ideer til tiltag, der tager højde for de hindrende faktorer og bygger på faktorer, der fremmer den ønskede udvikling

6. Sæt tiltag i gang - brug observation og efterfølgende refleksion

7. Vurder om tiltagene førte videre til den ønskede tilstand

8. Skab ideer til nye udviklingstiltag



Mål og kriterier for vurdering

Handling i praksis

Systematisk iagttagelse

AnalyseVurdering ud fra kriterier

Identificere udviklingsbehov

Udvikle nye mål og handlestrategier

Opstil nye mål



Metoder i en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis

• Kollegiale besøg med observation og efterfølgende refleksion

• Aktionslæring

• Lesson study

Fokus på udvikling af

• kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis

og på

• læringsudbytte, udvikling og trivsel for eleverne

Refleksion over sammenhængenLeon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 31

Ledelse & Organisation/KLEOLæring & Didaktik Fælles forberedelse og

gennemførelse af undervisningen

Gennem fælles forberedelse giver vi hinanden ideer, og det skaber mere kompetent og afvekslende undervisning

Fælles forberedelse kan også bringe flere faglige perspektiver ind

Den fælles gennemførelse af undervisning giver mulighed for kollegial observation og efterfølgende refleksion



Kollegiale besøg - gensidig observation og

analyse af undervisningen er et vigtigt værktøj til udvikling af kvalitet i undervisningen

Der skal være et klart aftalt fokus for observation og refleksion

Observation og refleksion over eksperimenter i praksis

• Vi lærer effektivt

• Vi kan nemmere kommunikere om undervisningsrelevante detaljer ud fra en observeret faktisk praksis

• Vi fastholder fokus på vigtige didaktiske grundspørgsmål

• Understøtter en eksperimenterende praksis, hvor det er tilladt at begå fejl og lære af dem



Kollegiale besøg

Observatøren

• har et andet perspektiv

• er fritaget for handletvang og kan derfor se andre hændelser

• har frirum til observation og refleksion

• får et andet perspektiv på egen undervisning

Den der observeres bliver selv observerende – også på egen undervisning – ved at få feedback



Kollegiale besøg - erfaring:

Kollegiale besøgsteam kan med fordel bestå af ca. 3 personer, der hver besøger hinanden én gang i to moduler/fag i løbet af ½ år

De er OK at danne besøgsteam ud fra kollegial sympati

Decentral planlægning af tidspunkter

Behøver ikke at være fagfæller – ikke-fagfæller kan observere, når der ikke er et fagdidaktisk perspektiv

Ledelsen skal understøtte, men ikke blande sig, med mindre det ønskes af de pågældende lærere

(Helmke, s. 273)Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 35

Ledelse & Organisation/KLEOLæring & Didaktik Hvad er aktionslæring?

- en metode, hvor lærere undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at videnbasere og raffinere den og derved fremme læring (Plauborg m.fl.(2007), s. 13)

Aktion er et andet ord for eksperiment

– at iværksætte en aktion, handler om at eksperimentere og undersøge praksis med henblik på at kvalificere og udvikle undervisning



Fem elementer i aktionslæring:

1: Formulering af problemstilling

2: Iværksættelse af aktioner

3: Observation af aktioner

4: Reflekterende didaktisk samtale

5: Bearbejdning af erfaringer

Udvikling af ny aktion



Reflekterende didaktisk samtale

Lærerens oplevelse af lektionen og aktionen

Teamets feedback

Vejleder/konsulent feedback

Fælles drøftelse

Planlægning af ny aktion



Lesson study

Et særligt mål identificeres (elevaktivitet, undervisningskvalitet, læreraktivitet m.v.) - mål vedrører sammenhæng mellem undervisningskvalitet og læringsudbytte

Typisk sker det på grundlag af begrundet uddannelsesvidenskabelig viden

Et forløb fx en lektion planlægges i detaljer mhb på målet

Der foretages systematisk observation fra et observatør-team med fokus på målet

Observationsdata anvendes til at udvikle undervisningen



Grundmodel

• Et fokus – og en ”kontrakt” om at holde fokus

• Eksperiment/aktion/tiltag

• Systematisk observation på det aftalte fokus

• Efterfølgende refleksion – med fokus

• Udvikling af nyt tiltag, ny aktion



Understøtte teamets didaktiske refleksion ved systematisk at inddrage kilder hertil

• Observationer

• Dialog og spørgedata

• Artefaktanalyser

• Litteraturstudier



Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber der understøtter en undersøgende, eksperimenterende og udviklingsorienteret praksis kan opstå og udvikles

• Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles

• Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem

• Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat

• Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer

• Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe professionelle læringsfællesskaber



ReferencerAlbrechtsen, T. R. S. (2013). Professionelle læringsfælleskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo.

Argyris, C. & Schön, D. A. (1996): Organizationel Learning II. Theory, Method, and Practice. Massachusetts: Addison-Wesley Publishing Company.

Argyris, C. (1999): On organizational Learning. Oxford: Blackwell Publishers Ltd.

Hargreaves, A. (2000): Nye lærere, nye tider – lærerarbejde og lærerkultur I en postmoderne tid. Aarhus: Forlaget Klim

Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012): Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. New York: Teachers College Press.

Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning (J. P. Christiansen, Trans.). København: Dafolo.

Little, J.W. (2006): Professionel Community and Professionel Development in the Learning-Centered School. Berkeley: National Education Association. Set på http://www.nea.org/tools/44458.htm

Robinson, V. (2011). Student-Centered Leadership. San Francisco: Jossey-Bass

Rolff, H.-G.: Professionelle Lerngemeinshaften als Königsweg, set 25/7 2016 påhttp://www.schulleitungsvereinigung.de/files/PLG.pdf

Rosenholtz, S.J. (1991): Teachers’ Workplace. The Social Organization of Schools. New York: Teachers College Press

Schön, D. (1983). The reflective practitioner. Basic Books. (dansk: Reflekterende praktiker)

Strittmatter, A. (2006). “Kollegien als professionelle Lerngemeinschaften”, I Journal fürSchulentwicklung, 1/06



• Hvilke eksempler har I på en sådan praksis på jeres skole?

• Hvordan kan I fremover understøtte (udviklingen af)

en sådan praksis på jeres skole?


3. Skolesnak kl. 10.45 – 11.15


Pausetil kl. 11.30



Hvad er opgaven –og hvorfor?

Opgaveforståelse

Hvordan kan opgaven løses?

Metoder

Hvilke vilkår er der/bør der være?

Kontekst


Den ”gode” læringsvejleder– et samspil mellem tre forhold!


Det er lettere sagt end gjort at være kollegial vejleder


• Hvordan får man adgang til kollegerne?

• Hvordan får man skabt en legitim position?

• Hvordan får man etableret en tillidsfuld,

‘ufarlig’/konstruktiv relation?

- Særligt med henblik på, at kollegerne (frivilligt) vil søge

individuel vejledning

Vejledernes strategier afspejler OG medskaber kultur


Legalitet

Grundlaget for den formelle styring.

Den legale styring handler om det formelle opdrag!

Altså, hvilke krav og forventninger rettes mod vejlederen formelt set –som giver formel ret og

magt til at handle.

Legitimitet

Grundlaget for den mere uformelle styring.

Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem

der fungerer som meningsdannere.Handler om tillid til og accept af

handlinger og normer.

En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra,

hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne.



Brugbarhedsideologien

BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed

BRUGBARHED symboliseret ved:- Praktisk hjælp i hverdagen

- Tips og ideer til undervisningen

- Håndgribeligt og Håndterbart

- Praksisnærhed



• Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen

snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKT-vanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it

• Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra

ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform

‘DRIFT’ ‘UDVIKLING’

Fra ’Særlige ressourcepersoner i folkeskolen’, (2009)



’Tilpasning’: at blive kulturelt genkendt & respekteret

’Forandring’: at udnytte muligheder & insisterer på uvante og ubekvemme læreprocesser

TILPASNING ELLER FORANDRING

Rolletager

Rollemager



• Hvem skal vejlederen vejlede – hvor, hvornår, hvordan?

– Åbent tilbud eller krav?

– Enkelt lærere eller team?

– I eller udenfor undervisningen?

– Korte eller længere forløb?

• Hvad skal skolens vejledere indbyrdes samarbejde om –og hvordan?

– Fælles planlægning?

– Fælles efteruddannelse?

– Fælles erfaringsudveksling?

– Fælles forløb med lærere/klasser?

Organisering af vejledning



Løbende udvikling af vejledning

Kompetenceudvikling af vejlederne

Hvordan skal vejledningsfagligheden på skolen holdes i live –

og videreudvikles? •

Hvem skal ”vejlede” vejlederen– hvor, hvornår, hvordan?

Evaluering af ”vejleder-ydelsen”

Hvad i ydelsen skal evalueres – hvorfor,

hvordan og af hvem?•

Hvordan sikres det, at der drages konsekvenser af

evalueringen?



FROKOST TILKL. 12.30

54


• Hvordan skal jeres funktionsbeskrivelse ud?

• Hvordan rammesætter I funktionen organisatorisk?

• Hvilke ressourcer tildeles?


4. Skolesnak kl. 12.30 – 13.15


Pausetil kl. 13.30



Generelle vilkår

• Alle hiver i lederen - der er notorisk flere opgaver, end lederen kan nå

• Lederen må prioritere og uddelegere

• Noget kan ikke uddelegeres!

• Det handler om ledelse af selvledelse

57Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen

Ledelse af vejledning


Ledelse og vejledere

AF

GENNEM

OMKRING

• sparring/hjælp/evaluering ift. den enkelte vejleder

• ift. vejlederne som team på skolen – fx skabe mulighed for videndeling

• rammesætning af opgaven - legaliteten

• Påvirke lærere/pædagoger og team

• Påvirke kultur og praksisser

• Fagteam / enkelte medarbejdere

• Skabe strukturer/formulerer mål

• Hjælpe med rolleafklaring -legitimitet

• Gøde kulturen – holde ”gryden i kog”

Fra ‘Rudersdalprojektet’, (2012)



• Relationen vurderes generelt positivt. Forskelle i indholdet i samarbejdet i forhold til de forskellige typer RP

• Ressourcepersonerne opleves generelt som en væsentlig kilde til viden om, hvad der sker på skolen.

‘De fortæller os da om den virkelighed de ser. De giver os nogle meldinger fra frontlinjen som vi ellers ikke ville få. De er som krigskorrespondenter’

Citat fra skoleleder

Relationen ressourceperson – ledelse

Ledelsens perspektiv



Relationen ressourceperson – ledelseRessourcepersonens perspektiv

Ledelsesopbakning er afgørende

Synliggørelse, opmærksomhed

Hyppig kontakt til ledelsen

‘Der er det med, at hvis man er profet i sit eget hjemland, så er det rædselsfuldt, hvis der ikke er nogen, der siger:

”Jeg har gjort hende til profet”… så ledelsen er et omdrejningspunkt’Citat fra rapporten

Stof til eftertanke: Ingen ressourcepersoner efterspørger mere autonomi og mindre ledelsesinvolvering – tværtimod!

kan opleves som en belastning af ledelsen



• Hvilket behov for ledelse har I som vejledere på jeres skole?

• Hvordan tænker ledelsen, at I som ledelse bedst kan understøtte vejlederne fremover?

• Hvad er næste vigtige skridt, vi vil tage ift. udvikling af vejlederfunktionen på vores skole?


5. Skolesnak kl. 13.45 – 14.15


Cafémodel

Café i to runder á 15 min.

1. runde Arena, Damager, Karlslunde, Mosede og Tune – til kl. 14.35

De nævnte skoler udpeger hver to værter (en leder og en vejleder) – resten er gæster.

Gæsterne fordeler sig på caféerne.

Værternes opgave: at formidle skolens overvejelser og evt. planer for den videre udvikling af vejlederfunktionen og anvendelsen af samme

Gæsternes opgave: at lytte og spørge til gensidig inspiration

Værterne fremlægger de første ca. 10 min. Derefter er der samtale med gæsterne med udgangspunkt i værternes fremlæggelse

2. runde, Krogård, Holmeager, Strand, Hedely og Tjørnely – til kl. 14.50

Det samme gentages, men med værter fra disse nye skoler og andre gæster


Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet - UCC · ifølge Hargreaves • Omsorgsforpligtelsen –kan være vanskelig at sætte grænser for, og kan derfor være en

Documents