Page 1
EPILEPSI
Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller
1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser
2. Store grupper udsender impulser i takt (synkront -> hypersynkront)
3. De abnorme udladninger viser sig som ”spikes”, dvs. korte, spidse udslag på EEG. (- forudsat elektroder er tilstrækkelig tæt på fokus)
Page 2
EEG: GENERALISERET 3 HZ SPIKE-WAVE PAROXYSME
Page 3
PROGNOSE GENERELT VED BØRNEEPILEPSI
1. 50% vokser sig fra det.
2. 75% anfaldsfri på medicin
3. 60% skoleproblemer (opmærksomhedsproblemer, hukommelse)
4. Livskvalitet dårligere end ved astmabørn
Page 4
HVAD ER EPILEPSI PSYKOLOGISK SET?
1. Kontroltab
2. Tab af bevidsthed
3. Tab af bevidsthed om egne handlinger
4. Det kan være forvirring og måske træthed-at vågne og til angste og måske forvirrede mennesker
5. At se på sig selv som også syg, måske som syg
6. Måske (næsten altid) at få begrænset sine udfoldelsesmuligheder
7. At få vanskeligheder i skolen, på arbejde, måske ind imellem, måske hele tiden
Page 5
DIAGNOSEN EPILEPSI
- Ofte let
- Kan være svær – fordi
1) A. EEG er ofte normalt i starten
B. Kan være abnormt uden epilepsi.
2) Mange sygdomme hos børn ligner epilepsi
F.eks.: tomgang hos udviklingshæmmede, tics, affektkramper,
dystoni, psykiske anfald.
3) 25 % af alle børn under 2 år har haft anfaldsfænomener f.eks.
bevidsthedsændring, ufrivillige bevægelser – men ingen epilepsi
I tvivl: Vente – brug videooptagelser
Page 7
Myoclonus – tonisk – atonisk – spasme
Varighed:
• Myoclonus: <0,2 sek.
• Spasme: 1-2 sek.
• Tonisk: >2 sek.
• Atonisk: 1-2 sek.
Page 8
SYGDOMME SOM LIGNER BØRNEEPILEPSI
1. Affektkramper
2. Feberkramper
3. Kortvarig slap/bleg-hjerterytme ?
4. Blodsukker
5. ”Tomgang”
6. Besvimelser
7. Pseudoanfald Psykiske anfald
8. Tics
9. Migræne
Kan være svært – evt. video
Page 9
EPILEPTISK SYNDROM
Definition:
1. Samling af sygdomstegn og symptomer
2. Specifik epilepsi forløb
3. Forskellige ætiologi
4. Mere end blot anfaldtype
Page 10
HVORFOR STARTES BEHANDLING ?
1) Anfaldenes psykosociale konsekvens
A. Stigmaticeres – kammerater bange
B. Restriktioner for barnet ( ikke svømme,
ikke sove ude, ikke cykle m.v.)
C. Kørekort, erhvervsvalg m.v.
2) Anfaldenes fysiske konsekvenser
A. Faldtraumer m.v.
B. SUDEP (sudden unexpected death in
epilepsy).
3) Anfaldenes kognitive / adfærdsændringer
Konsekvenser:
Oftest formentlig ingen konsekvenser.
For børn med ugentlige anfald :
Tab af IQ point ved opfølgning 1-2 år senere
Page 11
1880 Brom
1912- Fenemal
1938 Fenytoin
1955
1965
Carbamazepin Ethosuximid
1979
Valproat,clobazam,clonazepam
1990 Topiramat, Tiagabin, Gabapentin, Felbamat, Lamotrigin, Vigabatrin, Oxcarbazepin, Felbamat
2000 Zonisamid, Pregabalin, Levetirazetam
Larcosamid, Rufinamid, Esli - Carbamazepin
Page 13
HVILKET MEDIKAMENT VÆLGES ?
- Afhængigt af syndrom
- Afhængigt af barnets karakteristika
- Afhængigt af lægens personlige erfaring
Oftest anvendte:
Lamotrigin (Lamictal)
Apydan / Trileptal (Oxcarbazepin)
Orfiril / Deprakine / Delepsine / Leptilan
(Valproat)
Frisium (Clobazam)
Topimax (Topiramat) ,Keppra (Levetirazetam)
Page 14
ANFALDSKONTROL EFTER 1. PRÆPARAT
1. Præparat 59%
2. Præparat 39% af de resterende
3. Præparat 23% af de resterende
4. Præparat 12% af de resterende
Page 15
AKUT BEHANDLING MED STESOLID
KUN VED:
1) Længerevarende anfald (mere end 5 min.)
2) Gentagne anfald med kort mellemrum
(evt. Frisium)
- Problemer:
Sløvhed, dramatik, tolerens, abstinenser,
risiko for vejrtrækningsproblemer
Page 16
BIVIRKNINGER AF MEDICIN
1) Irreversible – blivende
A. ”allergisk reaktion”
- Carbamazepin (Tegretol)
Død: 1 per 450.000 dør
(knoglemarv m.v.)
( formentlig også PHT og PB )
- Valproat ( Orfiril, Deprakine )
Død i leversvigt: 1 per 40.000 ?
Ofte hos børn under 2 år gl.
Page 17
B. Andre
- Fenytoin
Forandringer i ansigt/tænder/lillehjerne
- Valproat
Fostermisdannelser,autisme
- Vigabatrin
Synsfelt
OBS: Ingen organsvigt, selv efter årtiers behandling
2. Rerersible – forsvinder, når man stopper
Page 18
REVERSIBLE BIVIRKNINGER
1) Adffærdsændringer, hyperaktivitet,
aggression ( især Stesolid lignende,Keppra)
2) Sløvet, nedsat intellektuel funktion
( især Fenemal )
3) Motorisk usikkerhed
( især OXC, LTG, CBZ )
4) Vægtøgning
( især VPA, OXC )
5) Vægttab
( især TPM, ETZ)
6) Kvalme ( især VPA, PHT, TPM (diaré))
Page 19
7) Indsovningsproblemer
( især LTG )
8) Bloddannende organer
( VPA, CBZ )
9) Synsforstyrrelser / dobbeltsyn
( især OXC, CBZ, TPM )
10) Flere anfald: alle præparater
Generelt: 70 – 80 % ingen klager over bivirkninger ?
Page 20
BIVIRKNINGER VEDRØRENDE
1) Nedsat koncentration
2) Indlæringsproblemer
3) Adfærdsforstyrrelser
på grund af:
1) Epilepsien / anfaldene ?
2) Den bagom liggende årsag til epilepsien ?
3) Medicin ?
Svært: Medicinskift nødvendigt
Page 21
FORLØB I
Anfaldsfri på første eller andet præparat
uden bivirkninger
1) Følges – blodprøve sjældent nødvendig
( dog Valproat )
2) Forsøg på aftrapning af medicin efter
1 – 5 års anfaldsfrihed
- en række faktorer, syndrom
EEG m.v. bestemmer, hvornår aftrapning er mulig.
Page 22
FORLØB II
IKKE ANFALDSFRI
A) Øge dosis
B) Skifte præparat
C) 2 stofsbehandling
D) Blodprøvekontrol, anfaldskalender
E) Genoverveje diagnosen
F) Epilepsikirurgi overvejelser
Page 23
KETOGEN DIÆT
Klassisk form:
Fedt udgør 90 % af dagligt energitilbud
Hjernen lever af ketonstoffer i stedet for
sukker, dette virker mod epileptiske anfald
Vanskelig diæt – i praksis kun spæd- og
småbørn op til 7 – 8 års alderen. Stiller store
krav til familien
Virker hos >50 % selv efter forgæves medicinafprøvning.
Page 26
MODIFICERET ATKINS DIÆT
Amerikansk morgenmad hele dagen –ingen brød
ingen frugt , faste blodprøver ikke nødvendige.
Max 10 gram kulhydrat per dag
Effekt
E.Cossac, 2004: 20 børn 50%
Japansk US, 2006: 15 børn 50%
Dansk US, 2007: 15 børn 40%
Alder 2-17 år, inkl. 3 teenagere, normalt begavet.
Klassisk ketogen diæt primært på Dianalund
Page 27
FORMÅL MED BØRNEEPILEPSIKIRURGI
1. Forhindre udviklingsforstyrrelser på grund af anfald
og højdosis medicin
2. Forhindre epilepsiens psyko/sociale konsekvenser så
som usikkerhed, kontroltab, overvågning, kronisk
sygerolle
3. Reducere risiko for skader ved anfald
Page 28
Udviklingsalder
Biologisk alder
Normal
Operation
Fortsatte anfald
Opereret anfaldsfri
Page 29
PRÆOPERATIVT UDREDNINGSPROGRAM
• Dokumentere medicin, intraktabilitet og epilepsiens
betydning i dagligdagen
2. Diagnosticere udgangspunkt
3. Bedømme sandsynlighed for anfaldsfrihed
4. Bedømme risiko for følger ved operation
Page 31
ANFALDSKONTROL EFTER OPERATION
- Anfaldsfri efter 1-2 år
50% cortical dysplasi
80% tumorer
- Reduktion i anfaldshyppighed
Over 50% af de resterende børn
(Willie 1998)
Page 32
Studiet
•95 børn, 50 drenge og 45 piger
•IQ ≥ 70: 35 børn IQ < 70: 60 børn
•RH: 33 børn Dianalund: 62 børn
•Opereret mellem 1996-2010
•Alder ved operation: 2 måneder – 18 år
•Majoriteten af børnene havde deres første operation på RH
•I alt 113 operationer, 14 børn blev operererede to gange, fire børn blev opererede tre gange
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Page 33
Karakteristika
IQ ≥ 70 IQ < 70
Antal børn 35 60
Køn (drenge/piger) 21/14 29/31
Alder ved epilepsi debut (år)*
5,4 3
Alder ved kirurgi (år)* 11,2 9,5
Tid fra epilepsidebut til operation (år)*
5,9 6,5
Tid fra start af epi-kir program til operation (år)*
1,3 1,2
* Alder og tidsinterval er beregnede gennemsnit
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Page 34
Postoperativ anfaldsfrihed for alle
børn
Engel classifikation (1 anfaldsfri,4 ingen effekt) opgjort ved sidste kontrol.
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Page 35
Engelklassifikation
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Page 36
HVAD VED VI OM VNS
Effekt/cost benefit hos børn
Peter Uldall, overlæge dr.med.
Page 37
EFFEKT - GENERELT
n tid 50% 100%
2006 Bremer 46 2,5 år 43% 5%
2005 Hallböök 15 9 mdr. 40% 7%
2004 Buoni 13 22 mdr. 38% 0%
2003 Murphy 100 ? 45% 18%
2002 Sperner 91 12 mdr. 44% ?
2002 Wheless/
Cyberonics 686 ? 61% ?
Page 38
EFFEKT – SPECIELLE GRUPPER
Lennox-Gastaut
n tid 50% RED.
2005 Majoie 19 24 mdr. 21%
2002 Sperner 12 6 mdr. 50%
2001 Frost 50 6 mdr. 50%
Tuberøs sclerose
2001 Parain 10 ? 90%
Page 39
COST/BENEFIT
Majoie 2001
n = 16 L-G lignende.
Opfølgning: 6 mdr.
Resultat:
Direkte Direkte Indirekte Total
sundhedsudg. socialudg. fravær
Før 17.350 3.040 1.310 21.510
Efter 16.050 1.800 890 18.630
Reduktion: 2.876 Euro/6 mdr.
Pay-back: 2,3 år.
Page 40
KOGNITIVT/ADFÆRD
Majoie 2001
Resultat:
a) Mental alder 32,8 35,7 (p = 0,86)
Grupper uden anfaldsreduktion mest øgning (?)
b) Adfærd
ingen signifikant ændring
Hallböök 2005
Resultat:
a) Kognitivt: ingen ændring.
b) Adfærd: bedring.
Page 41
KONKLUSION BØRN
1) Kun ukontrollerede studier.
2) Det virker hos 50%.
3) Bivirkninger er sjældne.
4) Kognitiv og adfærd.
næppe?
5) Livskvalitet og cost-benefit.
Formentlig?
6) Særlige grupper ?
LG + TS
Page 42
BEHANDLING AF EPILEPTISKE ANFALD
1. Ingen
2. Medicin (22 stk!) Antal afprøvet: 3-8
3. Kirurgisk resektion
4. Ketogen diæt/Steroider
5. Vagus stimulation
6. Ingen – lavest mulige dosering
Page 43
TAK for jeres opmærksomhed!
Navn (Sidehoved/fod)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)