Tryghed gennem brug af velfærdsteknologi Masterplan for 2016-2019 4. årlige udgave, marts 2015
Tryghed gennem brug af velfærdsteknologi
Masterplan for 2016-2019
4. årlige udgave, marts 2015
1 Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologi ............................................................................1
1.1 Formål med masterplanen ....................................................................................................................2
1.2 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats ................................................................................2
1.3 Forankring, processer og overordnet tidsplan ......................................................................................2
1.4 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi....................................................................................3
1.5 Definitioner............................................................................................................................................3
2 Nationale og regionale strategier og handlingsplaner........................................................................5
2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020: ..........................................................................5
2.2 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 (høring) ................................................................6
2.3 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 2012 .................................................................7
2.4 Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” 2014 ......................................................................7
3 Målgrupper for tryghedsindsatserne ....................................................................................................8
3.1 Borgere med døgnbehov ....................................................................................................................10
3.2 Borgere med trygheds- og omsorgsbehov..........................................................................................12
3.3 Borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov ......................................................................14
3.4 Raske og selvhjulpne borgere ............................................................................................................15
4 Indsatsspor i masterplanen .................................................................................................................17
4.1 Spor 1: Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær .................................18
4.2 Spor 2: Forebyggelse – flest mulige gode leveår................................................................................18
4.3 Spor 3: Rehabilitering – at komme sig ................................................................................................19
4.4 Spor 4: Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi ......................................................................19
5 Handlingsplan .......................................................................................................................................20
5.1 Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter 2014-2015..........................................20
5.2 Budget- og investeringsplan for 2016-2019 ........................................................................................25
5.3 Uddybning af nye forslag til budget 2016............................................................................................28
6 Forudsætninger for succes .................................................................................................................32
6.1 Digital kompetenceudvikling ...............................................................................................................32
6.2 Forandringsledelse .............................................................................................................................34
6.3 Det digitale fundament ........................................................................................................................34
6.4 Anvendelses- og it/teknologisupport ...................................................................................................35
6.5 Øget fokus på konkurrenceudsættelse ...............................................................................................35
1
1 Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologiMasterplanen lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter, og den skal ses
som en samlet strategisk indsats, der understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. På
den baggrund skal der de kommende fire år igangsættes tryghedsinitiativer understøttet af velfærdsteknologi
med henblik på at fremme de samlede mål for ældreområdet:
Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre
Aktiv og selvhjulpen længst muligt
Bidrag til civilsamfundet – giv dine ressourcer videre
Tryghed – når behovet opstår
Begreberne danner rammen for videreudviklingen af servicen indenfor sundheds- og omsorgsområderne i
2016 og frem, men også i et mere fremadrettet perspektiv i planlægningen af fremtidens service, der ved at
fokusere på borgerens eget liv og behov samtidig sætter en ny retning for kommunens grad af involvering.
Den demografiske udvikling viser, at de kommende år kan
give et større pres på kommunens tilbud, og det stiller
krav til, at der tænkes i nye løsninger med en større
rehabiliterende tilgang, hvis borgerne skal have de samme
muligheder for at føle sig trygge fremover.
Den stigende efterspørgsel betyder, at der skal sættes en
klar retning med fokus på effekt for kommunens initiativer
omkring sundhed, omsorg og tryghed.
Masterplanen skal være afsæt for en flerårig indsats, hvor der stilles krav om at gentænke og udvikle
eksisterende løsninger med fokus på tryghedsskabende teknologier og definitionen af borgernes behov.
I masterplanen lægges der derfor op til, at målene for ældreområdet bruges som udgangspunkt for det videre
arbejde med velfærdsteknologi.
I planen gives konkrete eksempler på velfærdsteknologiske løsninger i forhold til masterplanens forskellige
målgrupper - og der fremlægges forslag til en handlingsplan for det videre arbejde med velfærdsteknologien
med forslag til budget- og investeringsplan for perioden 2016-2019.
Samtidig indgår masterplanens projektforslag med opstart i 2016 også som Sundheds- og Omsorgsudvalgets
andel i kommunens samlede digitaliseringsplan for 2016-19 til brug for budgetproces 2016.
Helbredstilstanden i befolkningen bliver
generelt bedre. Men på et tidspunkt når
man er 80-85 år, gælder det for stort set
alle, at der indtræffer funktionstab, der
medfører et forøget behov for hjælp og
behandling i sundhedssektoren i øvrigt.
(Strategi for telesundhed marts 2013)
2
1.1 Formål med masterplanen
Frederiksberg Kommune anvender velfærdsteknologiske løsninger som et direkte værktøj til at skabe tryghed.
Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne vaner er det målet at udvikle et bedre grundlag for, at
borgeren kan mestre eget liv og deltage aktivt.
Masterplanen udgør således rammen for den faglige, teknologiske og økonomiske sammenhæng i de
tryghedsskabende indsatser.
1.2 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats
Ambitionen med masterplanen er, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger understøtter tryghed i
bred forstand og dermed på forskellige niveauer og med forskellig involveringsgrad af kommunen.
Vi skal give et kvalitetsløft de rigtige steder, og det kræver en helhedsorienteret tilgang til tryghed som tema.
Vi skal have et stærkt stigende fokus på teknologi, der potentielt kan bidrage til at effektivisere og forbedre
kvaliteten i løsningen af opgaverne for borgerne og støtte, at de tager aktiv del i eget liv. Dette fordrer en større
involvering af borgerne i beslutninger om eget liv.
1.3 Forankring, processer og overordnet tidsplan
Masterplanen er bygget op i to sektioner. Første sektion består af en fast del med målgrupper, behov og
teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og
investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle budgetinitiativer. Hvis der er
afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav, bliver der fulgt op på afvigelsen i det forventede
regnskab.
Derudover opdateres masterplanen årligt, når forvaltningen forelægger en status samt revideret plan for
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de fastsatte
målsætninger for masterplanen.
Til budgetproces 2016 fremlægges således en samlet masterplan indeholdende investeringsplan med
anlægsramme for perioden 2016-2019 samt budgetplan for 2016 indeholdende projektoversigt og
udmøntning/effektivisering.
For nogle projekter er det vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen jf. kapitel 5, kun er
angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på
forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden på området.
3
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på Sundheds- og Omsorgsområdet
med de igangværende og planlagte initiativer i masterplanen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og
måltal på områderne (jf. også oversigt fra budgetproces 2015 vedr. realisering af potentialer, indarbejdet i
masterplanen). Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL’s udmeldinger på området og
indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af masterplanen.
1.4 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi
Arbejdet med at realisere masterplanens ambitioner vil bl.a. ske i regi af TrygLab, der er organiseringen af
arbejdet med velfærdsteknologi på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.
TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere
samarbejde med en række eksterne parter for at styrke vores egne interne kompetencer, når det gælder
innovation og implementering. I første omgang fokuseres på: Private virksomheder, bruger- og
borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og –miljøer.
De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber –
både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. De to første år er gennemført en række fælles
rammesættende workshops og andre aktiviteter med følgende samarbejdspartnere: Ældrerådet, Ældresagen,
Dansk Sygeplejeråd, Socialstyrelsen, KL, Falck, KMD, IT-universitetet, Gemeinschaft, SocialSquare,
Copenhagen Living Lab, Refeldt mfl.
Internt indgår relevante afdelinger og forvaltningsområder i udviklingsarbejdet, lige som der etableres en tæt
kobling med hverdagsindsatser og masterplanen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at
udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med masterplanen.
Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er:
Fokus på borgerens involvering, behov og livssituation
Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og masterplanen
Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune
Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører
1.5 Definitioner
Rehabilitering – handler om, at give borgere med nedsat funktionsevne, herunder nedsat arbejdsevne,
mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne fysisk,
psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv.
4
Velfærdsteknologi – anvendes om forskellige typer af teknologi, der har til hensigt at skabe tryghed,
sikkerhed og/eller understøtte selvhjulpenhed i borgerens hverdag.
It – anvendes som en samlet betegnelse for computere (bærbare eller stationære), smartphones (håndholdte
telefoner, der kan gå på internettet) og tablets.
Teknologi – anvendes som en samlet betegnelse for it og velfærdsteknologi.
Teknologi-uvant – anvendes om personer, der slet ikke eller kun i begrænset omfang er brugere af it eller
velfærdsteknologi i hverdagen.
Sundhedsteknologi og telesundhed – bruges om teknologier, hvor sundhedsfaglige ydelser leveres over
afstand eller teknologier, der anvendes til forebyggelse og rehabilitering – eksempelvis hjemmemonitorering,
videokonferencer og elektronisk sårvurdering mv.
Social it – bruges om eksempelvis app’s til kommunikation og sociale netværk, der for eksempel anvendes på
hverdagsteknologi som tablets og smartphones.
Smart home teknologi – bruges om teknologier, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager
fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, vasketoiletter mv.
Digitalt understøttet genoptræning og virtuel genoptræning – bruges om digitale løsninger, der giver
borgeren mulighed for genoptræningen fx i eget hjem. Virtuel genoptræning giver borgeren mulighed for via
videokonference eller lignende at indgå i online træningsforløb med fx fysioterapeuten. Digitalt understøttet
genoptræning kan være i form af fx en app på en tablet, som borgeren selv kan anvende i forbindelse med
genoptræning i hjemmet uden direkte videokontakt til fysioterapeuten.
5
2 Nationale og regionale strategier og handlingsplanerNærværende masterplan for tryghed understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. Da
en del af de ældre borgere på Frederiksberg ligeledes udgør væsentlige målgrupper i hhv. kommunens
sundhedspolitik og Sundhedsaftalen 2015-2018, er der i masterplanen taget højde for eventuelle
sundhedsrelaterede indsatser målrettet masterplanens målgrupper.
Ligeledes afspejler strategien, hvorledes vi i Frederiksberg Kommune orienterer os mod nationale og regionale
initiativer, udviklingsspor og strategier.
Overordnet er fokus, både i Frederiksberg Kommune, i Sundhedsaftalen samt i de nationale strategier, at
borgerne skal være en aktiv samarbejdspart i eget forløb, skal understøttes til at mestre egen sygdom, blive
mere selvhjulpne samt opleve høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen – alt sammen forhold som
velfærdsteknologi understøtter. Desuden er det fælles for strategierne, at telesundhed tillægges stor betydning
for udviklingen på sundhedsområdet fremover.
De nationale strategier og handlingsplaner, som har betydning for arbejdet med velfærdsteknologi på
sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg Kommune er:
Fællesoffentlig strategi for digital velfærd, 2013-2020
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi, 2016-2020 (I høring i foråret 2015)
National handlingsplan for udbredelse af telemedicin og MedCom-samarbejdet, 2012
Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre”, 2014
2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020:
Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
2013-2020”. Strategien bygger overordnet set på en målsætning om, at digitale muligheder skal medvirke til, at
borgerne kan anvende egne ressourcer aktivt, samt at velfærdsopgaver i højere grad løses sammen med
borgerne frem for for borgerne.
Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd er opdelt i syv fokusområder med 24 dertilhørende initiativer.
Tre af de syv fokusområder er relevante for nærværende masterplan for tryghed i Frederiksberg Kommune.
Det drejer sig om fokusområde 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet, fokusområde 2. Effektivt
samarbejde på sundhedsområdet og fokusområde 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg. Sidstnævnte
fokusområde indeholder blandt andet et initiativ om digital understøttet genoptræning – noget som vi arbejder
med i Frederiksberg Kommune.
Som en del af strategien er der i 2014 desuden igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi,
der skal understøtte den nationale udbredelse af fire velafprøvede teknologier: hjælp til løft, vasketoiletter,
spiserobotter i botilbud samt bedre brug af hjælpemidler.
6
KL har oprettet et Center for Velfærdsteknologi, der skal støtte kommunerne i udbredelsen at teknologierne
ved at samle og formidle viden om digital velfærd til og fra kommunerne.
2.2 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 (høring)
KL har i marts 2015 sendt forslag til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring hos alle kommuner.
Strategien ”Lokal og Digital – et sammenhængende Danmark”, fokuserer på digitalisering frem mod 2020.
Visionen er en styrket offentlig sektor, der er nær, tilgængelig, sammenhængende og effektiv.
Der lægges i strategien stor vægt på et fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor
kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres
ud i livet. Der er i strategien ligeledes fokus på en prioritering af fælles infrastrukturløsninger i samarbejde med
staten og regionerne, der skal understøtte en bedre datadeling i kommunerne og på tværs af den offentlige
sektor.
For at opnå den mere sammenhængende og effektive offentlig sektor lægges der således op til, at
kommunerne skal arbejde i retningen af, at anvendelsen af fælles datastandarder og arkitekturprincipper skal
være hjørnestenen i det fællesoffentlige samarbejde.
Strategiens kapitel 11, ”Borgerne skal videst muligt mestre eget liv”, er specielt relevant for masterplanen for
tryghed gennem velfærdsteknologi, da kapitlet indeholder strategiske målsætninger, som er i tråd med
udviklingen på sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg Kommune. Der fremhæves her, at kommunerne
frem mod 2020 vil arbejde mod at:
Forbedre borgernes muligheder for at mestre eget liv, ved at fortsætte udbredelse af modne
velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt (KL velfærdsteknologiprogram).
Sørge for, at borgerne har mulighed for at gennemføre sundhedsforløb, der hvor de er, ved at
anvende mobile sundhedsløsninger.
Gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang
til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger.
Når strategien har været i politisk høring i samtlige kommuner, udarbejdes en revideret udgave til endelig
vedtagelse i KL’s bestyrelse. Når strategien er besluttet begynder arbejdet med at konkretisere de initiativer,
projekter og fælles indsatser, som udgør det operationelle indhold i den nye strategi – svarende til den
handlingsplan, som udmønter den digitale strategi for 2011-2015.
7
2.3 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 2012
Den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin er udarbejdet af regeringen, KL og Danske
Regioner i 2012 og har til formål at sætte fart på anvendelsen af telemedicin. Telemedicin referere primært til
en anvendelse af digitalt understøttede løsninger i hospitalsvæsnet som for eksempel klinisk
hjemmemonitorering. I kommunerne er et tilsvarende begreb – telesundhed – begyndt at vinde indpas.
Telesundhed er kommunernes pendant til anvendelsen af samme typer af digitale løsninger som i
hospitalsvæsnet for at understøtte opgavevaretagelsen i forhold til forebyggelse, rehabilitering og
genoptræning.
Parterne bag den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin har besluttet at lægge særlig vægt på
at understøtte det tværsektorielle samarbejde omkring borgerne mellem kommuner og regioner. I
handlingsplanen beskrives to store tværsektorielle telemedicinske storskalaprojekter. Det ene er Telecare
Nord, som omfatter Region Nordjylland og alle dennes kommuner. Det andet er Klinisk Integreret
Hjemmemonitorering (KIH), som både Region Hovedstaden, Region Midtjylland og en række kommuner er en
del af. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen forventes det på baggrund af en evaluering i 2015, at der laves en
vurdering af, om telemedicin skal udbredes nationalt og til hvilke målgrupper. Forventningen er, at de første
målgrupper bliver borgere med KOL og diabetes.
Handlingsplanen og storskalaprojekterne skal ligeledes bidrage til etableringen af en national it-infrastruktur for
telesundhed. Derfor er MedCom og National Sundheds-it (NSI), som anbefaler og godkender nationale
standarder, indskrevet i handlingsplanen og medvirker i projekterne. Det betyder mere konkret, at der arbejdes
med at fastsætte nogle standarder, således at kommuner og regioner kan udveksle sundhedsdata indbyrdes,
uanset leverandør af telesundhedsløsning. Det er derfor centralt, at vi i Frederiksberg Kommune orienterer os i
forhold til udviklingen af den fælles nationale it-infrastruktur og vælger leverandører, der understøtter denne.
2.4 Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” 2014
I regeringens sundhedsstrategi fra august 2014, sættes der fokus på, at den patientrettede forebyggelse
effektivt skal modvirke, at borgerne indlægges unødigt på hospitalet. Formålet er et sammenhængende
sundhedsvæsen, der giver de bedste forløb for borgerne samtidig med, at ressourcerne anvendes bedst
muligt. Dette skal ses i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer med flere ældre borgere med kroniske
sygdomme. I sundhedsstrategien lægger regeringen op til, at det danske sundhedsvæsen på kræft- og på
kronikerområdet i løbet af de næste 10 år kan måle sig med de bedste i verden. Tre ud af fire kræftpatienter
skal være i live fem år efter diagnosen er stillet i 2025, hvor det kun er godt halvdelen i dag. Og KOL – og
diabetespatienterne skal indlægges akut samt genindlægges på hospitalet 20 pct. mindre end i dag. Der følges
løbende op på målene i regeringens sundhedsstrategi, der skal danne grundlag for en fremadrettet og løbende
dialog om effekt af indsatsen og behovet for at kvalificere og effektivisere indsatsen ved bl.a. at lære af
hinanden og sikre bedre kvalitet i det tværgående sundhedsvæsen.
Der er en god sammenhæng med disse temaer i den netop vedtagne Sundhedsaftale.
8
3 Målgrupper for tryghedsindsatserneI kommunens ældrepolitik er der formuleret en række samlede politiske mål for den kommunale indsats på
ældreområdet. De politiske mål vedrører en del af de målgrupper, der er defineret i forhold til sundheds- og
omsorgsområdet jf. nedenstående oversigt.
Sundhedsområdet1. Socialt og økonomisk udsatte borgere
2. Borgere med kroniske og/eller psykiske lidelser
3. Den ældre medicinske patient
4. Borgere med midlertidige behov for hjælp
5. Raske og selvhjulpne borgere
Omsorgsområdet6. Ældre på arbejdsmarkedet
7. Selvhjulpne ældre
8. Aktive ældre i civilsamfundet
9. Ældre med trygheds- og omsorgsbehov
10. Borgere med behov for plejeboliger
Ældrepolitikkens målgruppefokus dækker både over målgrupper fra sundhedsområdet (fx kronikere, den ældre
medicinske patient samt borgere med midlertidigt behov for hjælp) og alle ovennævnte målgrupper på
omsorgsområdet. Der er et naturligt overlap mellem målgrupperne, men udgangspunktet er forskelligt i forhold
til målgruppers behov og indsatser.
I figur 3.1 præsenteres et overblik over fire overordnede målgrupper, der arbejdes med i indeværende
masterplan.
Målgrupperne er defineret ud fra omfanget af det trygheds- og omsorgsbehov, som de enkelte borgere måtte
have. I de fire overordnede målgrupper indgår de målgrupper fra sundheds- og omsorgsområdet, der i særlig
grad er fokus på i masterplanen.
Figur 3.1: Målgrupper med stigende trygheds- og omsorgsbehov
Raske og selvhjulpne borgere
Borgere med midlertidigt trygheds- og omsorgsbehov
Borgere med
døgnbehov
Målgrupper, volumen
Stig
ende
tryg
heds
-og
omso
rgsb
ehov
Borgere med trygheds- og
omsorgsbehov
• Midlertidigt behov for sygepleje, hjemmehjælp eller genoptræning
• Borgere med lettere til moderate kroniske lidelser• Borgere på døgnrehabilitering
• Raske og selvhjulpne borgere (Forebyggelsesinitiativer)
• Ældre på arbejdsmarkedet• Selvhjulpne ældre
• Aktive ældre i civilsamfundet
• Behov for sygepleje, hjemmehjælp eller genoptræning
• Borgere med moderate til svære kroniske lidelser• Den ældre medicinske patient/ældre med kompleks sygdom
• Behov for plejeboliger
• Omfattende behov for sygepleje eller hjemmehjælp • Borgere med moderate til svære kroniske lidelser
• Den ældre medicinske patient/ældre med kompleks sygdom
9
Det er vigtigt at fastholde, at aldring ikke er en sygdom, og at aldring i sig selv ikke betyder, at en borger har
særlige behov for omsorg eller funktionsstøtte. Det er således behovet, der definerer de fire overordnede
målgrupper og ikke alderen i sig selv.
Det er ligeledes vigtigt, at have for øje, at borgere i de fire målgrupper over tid kan bevæge sig fra en
målgruppe til en anden. Både når det kommer til borgere, med et stigende trygheds- og omsorgsbehov (fx en
borger med stigende demens, som ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig) men også i forhold til
borgere, der måtte opleve et faldende trygheds- eller omsorgsbehov (fx som følge af en fokuseret
rehabiliterende indsats fra kommunens side).
For samtlige målgrupper kan brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier være med til at opfylde målene
om selvhjulpenhed, aktiv alderdom og tryghed, når behovet opstår. På samme tid kan teknologien muliggøre
en effektivisering i forhold til den nuværende løsning af opgaven.
I figur 3.2 præsenteres masterplanens tryghedsperspektiver i forhold til de fire målgrupper. Figuren illustrerer
ligeledes, hvilken værdi arbejdet med tryghed gennem velfærdsteknologi skal skabe for borgerne samt,
hvorledes forankring i civilsamfundet sker.
Figur 3.2: Tryghedsperspektiver i forhold til masterplanens målgrupper
Tilgang
Målsætning:
Forankring icivilsamfund:
Værdi:
Teknologi (eks.):
Raske ogselvhjulpne
borgere
Tryg sundhed
OPP-løsninger,drevet af frivillige
mm
Aktiv ogselvhjulpen
Digitale netværk,sociale medier,
mm
Borgere medmidlertidig
behov for hjælp
Tryg i hverdagen
Frivillige,kommunale
tryghedsagenter
Hjælp når behovetopstår
Digitalegenoptræning,netværk mm
Borgere medtrygheds- og
omsorgsbehov
Tryg i hjemmet
"Teknikvenner"
Funktionshjælp,Træning Til
Hverdagen (TTH)
Velfærdsteknologi idagligdagen
Borgere meddøgnbehov
Tryg døgnet rundt
Kommunaltforankret
Dialog ogovervågning
Omsorg, onlinehjælp mm
I de følgende afsnit beskrives borgere i de fire målgrupper mere dybdegående. Formålet er, at give et så
nøjagtigt grundlag for prioritering af projekter og generelle indsatsområder som muligt. Beskrivelserne af de
fire målgrupper vil have sit naturlige udgangspunkt i de præsenterede tryghedsperspektiver fra figur 3.2.
10
3.1 Borgere med døgnbehov
Målgruppen borgere med døgnbehov omfatter både borgere i egen bolig med omfattende behov for hjælp
(hjemmesygepleje og/eller hjemmehjælp) samt borgere med behov for plejeboliger.
Tryghedsperspektivet er tryghed døgnet rundt, hvilket forudsætter hurtigere og bedre kontakt med
omverdenen uanset behov og situation. Brugen af velfærdsteknologiske løsninger vil i forhold til denne
målgruppe typisk være kommunalt forankret.
I tabel 3.1 gives et overblik over estimeret volumen i forhold til de væsentligste målgrupper, der falder indenfor
kategorien borgere med døgnbehov. Opmærksomheden henledes på, at nogle borgere både fx modtager
hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der må således påregnes et vist overlap mellem de præsenterede
målgrupper i tabellen.
Tabel 3.1: Estimeret volumen
Estimeret antal borgereBeboere på plejehjem/i plejebolig Ca. 1000-1100Modtagere af hjemmehjælp (mere end 6 timer om ugen)* Ca. 550-600Modtagere af fast hjemmesygepleje (mere end 6 timer om ugen)* Ca. 200-250Borgere på midlertidige døgnpladser (i hele 2014)** Ca. 740Borgere med KOL (2013)*** Ca. 2.200Borgere med diabetes (2013)*** Ca. 4.100
* Kilde: KMD Care. Bemærk at opgørelsen både dækker over ydelser, der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med
halv effekt pr. uge.
** Kilde: KMD Care. Bemærk, at den samme borger kan have behov for midlertidige døgnpladser flere gange på et år.
*** Kilde: Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk sygdom, udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.
Målgruppen borgere med døgnbehov er kendetegnet ved, at der typisk er tale om ældre skrøbelige borgere
og/eller kronikere over 65 år med alvorlig og kompleks sygdom samt mange indlæggelser. Det kan være
borgere i egen bolig med omfattende behov for kommunale støtteforanstaltninger, begrænset
egenomsorgskapacitet, behov for multimedicinering, hyppig kontakt med kommune, læge, sundhedssystem
mv. Ligeledes kan det være borgere, der bor på plejehjem/i plejebolig eller borgere, der på et tidspunkt har
behov for en midlertidig døgnrehabiliteringsplads efter hospitalsindlæggelse.
En del af borgerne i denne målgruppe har så omfattende et plejebehov, at dette ikke kan tilgodeses i
tilstrækkeligt omfang i almindelig bolig med andre kommunale og regionale hjælpeforanstaltninger. Borgerne
er afhængige af hjælp og har behov for fysisk pleje og omsorg døgnet rundt.
Dertil kan der være tale om borgere, der har svært ved at strukturere deres hverdag (fx demente), har en lav
kapacitet til at mestre eget liv og bl.a. derfor har svært ved at tilkalde hjælp. De har derfor behov for tæt
tilknytning til sundhedspersonale samt stabilitet og tryghed i hverdagen.
11
I 2013 var der ca. 19.800 borgere med 1
kronisk sygdom, ca. 8.800 borgere med 2
samtidige kroniske sygdomme og ca.
6.500 borgere med 3+ samtidige kroniske
sygdomme i Frederiksberg Kommune.
(Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk
sygdom, Region Hovedstaden 2015)
Velfærdsteknologiske indsatser for borgere med døgnbehov omfatter sundhedsteknologi, telesundhed, digitalt
understøttet genoptræning, smart home teknologi (der gør boligen intelligent) samt plejeteknologi (der
varetager fysisk pleje).
Der er her fokus på teknologier, der bl.a. skal bidrage til at understøtte kommunens forebyggende og
rehabiliterende indsatser. Herunder forebyggelse af (gen)indlæggelser ved akutsygdom samt nedbringelsen af
eventuelt forebyggende indlæggelser.
Figur 3.1: Akutte indlæggelser hos ældre borgere på Frederiksberg med KOL eller diabetes samt forebyggende indlæggelser 2013.
0
100
200
300
400
500
600
700
800
Akutte indlæggelser KOL Akutte indlæggelser Diabetes
Forebyggende indlæggelser (blandt ældre generelt)
Anta
l pr.
1000
bor
gere
(65+
år)
Frederiksberg
Region Hovedstaden
Hele Landet
Kilde: Faktaark til brug for opfølgning på regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” (2014) , Udarbejdet af Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse.
Specielt i forhold til kronikere med KOL og diabetes, er der
identificeret et væsentligt forebyggelsespotentiale i forhold til
en evt. reduktion i antallet af akutte indlæggelser blandt
kommunens ældre borgere.
Ifølge Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk sygdom, udarbejdet
af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region
Hovedstaden, er udviklingen i antallet af borgere med KOL
og diabetes let stigende i perioden fra 2007 til 2013 i
Frederiksberg Kommune.
12
Frederiksberg Kommune prioriterer hjælp
efter behov frem for standardløsninger
med hjælp efter forudbestemte minutter.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
Både når der ses på det faktiske antal borgere og når der ses på andelen i forhold til befolkningen på
Frederiksberg. I 2013 var antallet af borgere med KOL og diabetes hhv. 2.200 og 4.100.
Dertil har ca. 35 pct. af borgere med KOL haft behov for mindst én akut indlæggelse, 10 pct. har haft behov
for mindst én akut genindlæggelse samt 19 pct. har haft behov for mindst én forebyggende indlæggelse i
2013. Tal der ligger noget højere i forhold til de andre kronikergrupper, som Sundhedsprofilen også behandler i
analysen. Til sammenligning, er det kun borgere med hjertesygdom, der har oplevet nogenlunde tilsvarende
hyppighed i forhold til mængden af akutte indlæggelser, akutte genindlæggelser og forebyggende
indlæggelser i Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg Kommune ligger, ifølge rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Faktaark uarbejdet
i relation til regeringens sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre”, 2014), generelt højt på listen over mængden af
akutte indlæggelser blandt borgere med KOL og diabetes.
Sammenlignes Frederiksberg Kommune mes landets andre kommuner, placerer Frederiksberg Kommune sig
som nr. 7, når man ser på mængden af akutte indlæggelser blandt ældre borgere med KOL og som nr. 4. i
forhold til mængden af akutte indlæggelser blandt ældre borgere med diabetes.
Her har velfærdsteknologiske indsatser i form af telesundhed vist sig, i andre af landets kommuner, at have en
positiv effekt på mængden af akutte indlæggelser.
Ved en reduktion i antallet af akutte indlæggelse forventes ligeledes en positiv effekt på behovet for
døgnrehabiliteringspladser efter hospitalsudskrivning.
3.2 Borgere med trygheds- og omsorgsbehov
Målgruppen borgere med trygheds- og omsorgsbehov omfatter borgere i egen bolig, der modtager
hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje i mindre til moderat omfang.
Tryghedsperspektivet er tryghed i hjemmet og hjælp til
daglige gøremål og dagligdagssituationer.
Omdrejningspunktet er velfærdsteknologiske løsninger med
fokus på tryghed og omsorg, hvor tilgængelig teknologi på
markedet støtter kommunen i at yde og borgeren i at
modtage den rette fokuserede hjælp.
Gruppen kan i nogen eller høj grad klare sig selv i hverdagen, men er samtidig i risiko for at få nedsat
funktionsevne eller tilegne sig komplekse og/eller kroniske sygdomme.
13
Der er således tale om en vigtig gruppe i forhold til tidlig opsporing af begyndende sundhedsmæssige
funktionsnedsættelser. Det kan f.eks. være borgere med begyndende demens.
Op mod 4.500 borgere i Frederiksberg Kommune er i målgruppen, hvis der tages udgangspunkt i antal
borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje i op til seks timer om ugen jf. tabel 3.2. Igen
må der påregnes et vist overlap, da en borger fx både kan have et nødkald, samtidig med at borgeren
modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje.
Tabel 3.2: Estimeret volumen
Estimeret antal borgereModtagere af hjemmehjælp (op til 6 timer om ugen)* Ca. 3.000Modtagere af fast hjemmesygepleje (op til 6 timer om ugen)* Ca. 1.400-1.450Borgere der påbegynder et TTH forløb pr. kvartal Ca. 50-100Nødkald og elektroniske låse Ca. 900-950
Kilde: KMD Care. * Bemærk at opgørelsen både dækker over ydelser, der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med
halv effekt pr. uge.
Også i denne målgruppe indgår borgere med kroniske lidelser og den ældre medicinske patient med
begyndende alvorlig eller kompleks sygdom. Der er ligeledes her identificeret et forebyggelses- og
rehabiliteringspotentiale, som velfærdsteknologiske løsninger som telesundhed og digitalt understøttet
genoptræning med fordel kan understøttet.
I forhold til målgruppen borgere med trygheds- og omsorgsbehov er der fra Frederiksberg Kommunes side
stort fokus på, hvorledes hverdagsrehabilitering kan understøtte borgerne i at bevare eksisterende
funktionsniveau eller i nogen grad genvinde evt. tabt funktionsevne.
Her kan velfærdsteknologier som digitalt understøttet genoptræning støtte fx hjemmeplejens arbejde med
hverdagsrehabilitering i borgernes hjem.
Kendetegnet ved borgerne i denne målgruppe er, at de i større grad har mulighed for og kapacitet til at
anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i hjemmet end borgere med døgnbehov. Der er ligeledes her tale
om borgere, der har gavn af tilbud om samvær og aktiviteter i dagtimerne samt en række tilbud i form af
dagcenter, ældreklubber mv. Blandt andet som led i forebyggelse af evt. ensomhed og mistrivsel.
Nogle af borgerne i denne målgruppe ligger i den lidt mere trygheds- og omsorgskrævende ende og modtager
hjælp fra flere instanser samtidig med, at borgeren fx er afhængig af de pårørendes indsats. Det drejer sig her
også om faldtruede skrøbelige ældre eller personer, der på en anden måde har behov for regelmæssig tilsyn
for at sikre tryghed eller omsorg.
14
Velfærdsteknologi kan være en mulighed
for at give for eksempel kroniske syge lidt
af den tabte frihed tilbage, og det kan
frigive hænder blandt personalet til de
borgere, der har allermest behov for dem.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
I figur 3.2 ses en opgørelse over antal borgere der har benyttet nødkald i perioden 2013-2014, der giver et
eksempel på, hvor velfærdsteknologi kan bruges til at skabe større tryghed og sikre højere grad af
selvhjulpenhed.
Figur 3.2: Antal borgere der har benyttet nødkald i perioden 2013-2014
413523
456 506 516422 439 440
0
100
200
300
400
500
600
1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal
2013 2014
Anta
l bor
gere
DiagramtitelAntal borgere der har benyttet nødopkald
Kilde: Egne registreringerKilde: Egne registreringer
Antallet af borgere med nødkald udgør i dag en gruppe på ca. 950 borgere i egen bolig. Borgere med nødkald
forventes af fordele sig over de to overordnede målgrupper hhv. borgere med døgnbehov samt borgere med
trygheds- og omsorgsbehov.
3.3 Borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov
Målgruppen borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov omfatter selvhjulpne borgere i alle
aldersgrupper med midlertidigt behov for hjælp bl.a. i forbindelse med forbigående sygdom .
Tryghedsperspektiver er her tryghed i hverdagen og hjælp
når behovet opstår. Velfærdsteknologiske indsatser
målrettet denne gruppe af borgere spænder over
telesundhed, digitalt understøttet genoptræning, smart
home og plejeteknologi, hverdagsteknologier samt app’s.
Tilbuddene kan omfatte alt fra daglig hjælp, genoptræning
til borgeren med et brækket ben til sårskift en gang om
ugen i en periode, eller få ganges hjemmesygepleje fx til
oplæring i øjendrypning eller injektionsteknik mv. Indeholdt i denne målgruppe er bl.a. også borgere med lette
kroniske lidelser.
Målgruppen udgør i dag antalsmæssigt en stor gruppe af borgere på Frederiksberg jf. tabel 3.3.
15
Tabel 3.3: Estimeret volumen
Estimeret antal borgereBorgere med mindre godt eller selvvurderet dårligt helbred Ca. 9.600Borgere med behov for genoptræning (borgere med genoptræningsplan) Ca. 2.700
Kilde: Plansag for det lokale sundhedsvæsen 2015-2018.
Ifølge Frederiksberg Kommunes sundhedsprofil fra 2013 skønnes ca. 11 pct. af alle voksne på Frederiksberg
at have et dårligt helbred svarende til ca. 9.600 personer. Sammenlignet med de 25-35-årige er andelen af
borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred seks gange større blandt de 55-64-årige og otte
gange større blandt de 65-årige.
Ses der på borgere med genoptræningsbehov er antallet af borgere med en genoptræningsplan ifølge plansag
for det lokale sundhedsvæsen 2015-2018 stigende og omfatter ca. 2.700 borgere.
3.4 Raske og selvhjulpne borgere
Målgruppen raske og selvhjulpne borgere omfatter samtlige borgere på Frederiksberg.
Behovet er her, at den enkelte borger selv skal være i stand til at tage vare på egen sundhed i alle
livssituationer og selv have viden og indsigt i forhold til at træffe trygge og sunde beslutninger.
Det skal således være nemt for borgeren, at få overblik over
tilbud og aktiviteter, der har fokus på fysisk og mental
sundhed. Ikke kun kommunens og lokalsamfundets tilbud –
men også tilbud på de sociale medier.
I forhold til den samlede ældregruppe på Frederiksberg er
behovet her fortsat træning og vedligehold af færdigheder,
inden egentlige svækkelser opstår.
Tryghed består i, at træning og vedligehold af færdigheder hele tiden bliver støttet og stimuleret gennem fælles
netværk og ved at deltage i lokalsamfundet og opleve at være en del af et fællesskab. Formålet er at sikre
borgerne de bedste mulige forudsætninger for, at forblive aktive og selvhjulpne.
Cirka 16.500 ældre i Frederiksberg Kommune er indeholdt i denne målgruppe jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4: Estimeret volumen
Estimeret antal borgere (pr. år)Raske og selvhjulpne ældre borgere (65+) Ca. 16.500
Kilde: Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik 2013-2016
En helhedsorienteret og individuel
vurdering af den enkelte borgers behov er
afgørende for at sikre og fastholde
selvhjulpne ældre, der er uafhængige af
hjælp længst muligt.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
indenfor 5 udvalgte sygdomsgrupper).
16
Omdrejningspunktet i forhold til målgruppen er at skabe tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem
fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Et større fokus på
kommunikationsværktøjer kan også bruges til at styrke borgerens kontakt med familie og netværk i øvrigt.
Analysen ’Potentialer og barrierer for brug af teknologi’, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg i
2014, viser store aldersmæssige forskelle i adgangen til og anvendelsen af computer og internet blandt
borgere i Frederiksberg Kommune. Næsten alle blandt de yngre aldersgrupper anvender computer og internet.
Fra 45 år sker der et mindre fald i anvendelsen. Et fald, der bliver mere markant for aldersgrupperne over 65
år, hvor flere med adgang til computer og internet dog ikke anvender teknologierne. Op mod 80 pct. af de
ældre over 65 år orienterer sig fortsat i lokalaviser, opslag mv. i forhold til information og aktiviteter i
lokalområdet. Denne tendens understøttes ligeledes af statistikker vedr. borgeres anvendelse af digitale
løsninger som Digital post.
I figur 3.4 ses det, at jo ældre borgeren bliver desto større tilbøjelighed er der til at fravælge Digital post.
Figur 3.4: Digital post fordelt på aldersgrupper, Februar 2015.
0
5000
10000
15000
20000
25000
15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85-94 95+
Anta
l bor
gere
Ikke tilmeldt Digital post Tilmeldt Digital post
Som et led i arbejdet med tryghed gennem velfærdsteknologi, er det således væsentligt, at have et fortsat
fokus på en løbende opkvalificering af specielt de ældre it-uvante borgeres fortrolighed med anvendelsen af it
og teknologier. Herunder sikre, at borgerne er bevidste om, hvor de evt. kan søge om it-hjælp blandt frivillige
netværk og organisationer.
17
4 Indsatsspor i masterplanenI arbejdet for og med målgrupperne er tryghedsindsatserne tydeliggjort med udgangspunkt i fire
indsatstematiserede spor: aktiv deltagelse, forebyggelse, rehabilitering og selvhjulpenhed. Tilsammen udgør
sporene og målgrupperne rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi bedst opnår eller støtter målene for
hver målgruppe af borgere.
På den måde sikres det, at teknologien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med, at borgernes individuelle
behov og involvering forbliver i centrum.
Figur 4.1 nedenfor viser forskellige eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan anvendes til at imødekomme
målgruppernes trygheds- og omsorgsbehov i form af fire overordnede indsatsspor.
Figur 4.1 Eksempler på velfærdsteknologi indenfor de fire indsatsspor
SPOR 1Aktiv deltagelse
SPOR 2Forebyggelse
SPOR 3Rehabilitering
SPOR 4Selvhjulpenhed
Raske og selvhjulpne
borgere
Borgere med midlertidigt trygheds- og
omsorgsbehov
Borgere med døgnbehov
Borgere med trygheds- og
omsorgsbehov
Virtuelle kommunikations-
teknologier, Social it ,
Hverdagsteknologi & App’s
Telesundhed, Digitalt understøttet
genoptræning, Hverdagsteknologi
& App’s
Telesundhed&
Digitalt understøttet genoptræning
Telesundhed, Digitalt understøttet
genoptræning, Hverdagsteknologi
& App’s
Hverdagsteknologi, Sociale medier,
Digital Selvbetjening &
App’s
Smart Home, Plejeteknologi,
Hverdagsteknologi og App’s
Smart Home, Plejeteknologi &
Omsorgs-overvågning
Smart Home, Plejeteknologi &
Omsorgs-overvågning
Hverdagsteknologi, Sociale medier,
Digital Selvbetjening &
App’s
Telesundhed, Digitalt understøttet
genoptræning, Hverdagsteknologi
& App’s
Telesundhed&
Digitalt understøttet genoptræning
Telesundhed, Digitalt understøttet
genoptræning, Hverdagsteknologi
& App’s
Virtuelle kommunikations-
teknologier, Social it ,
Hverdagsteknologi & App’s
Virtuelle kommunikations-
teknologier, Social it ,
Hverdagsteknologi & App’s
Virtuelle kommunikations-
teknologier, Hverdagsteknologi
& App’s
Virtuelle kommunikations-
teknologier, Hverdagsteknologi
& App’s
Virkeligheden vil typisk være mere dynamisk end rammen kan fremstilles, og som det ses af figuren kan en
bestemt velfærdsteknologisk indsats understøtte flere målsætninger. Samtidig vil der være mål, som ikke er
beskrevet ved målgruppen, fordi det ikke er relevant i sammenhæng med velfærdsteknologi.
18
4.1 Spor 1: Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær
I spor 1 er der fokus på kommunikation som værktøj til aktiv deltagelse.
I bredeste forstand støtter kommunikation muligheden for at
deltage i de nære netværk og i lokal- og civilsamfundet.
Omdrejningspunktet er at skabe tryghed og sammenhæng i
lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der
muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv.
Et større fokus på kommunikationsværktøjer kan også bruges til
at styrke borgerens kontakt med familie og netværk i øvrigt. Herunder at borgerens omgangskreds kan få de
nødvendige oplysninger om den ændres situation, når behovet opstår.
4.2 Spor 2: Forebyggelse – flest mulige gode leveår
I spor 2 er der fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter arbejdet med at forebygge en
forværring af helbreds/funktionsevnen hos borgerne.
Borgere med fx trygheds- og omsorgsbehov eller borgere med
lettere kronisk sygdom kan let ende med alvorlig eller kompleks
sygdom, hvis der ikke gribes ind med tidlig opsporing og
forebyggelse.
Telesundhed er et godt eksempel på en velfærdsteknologisk
indsats, der kan understøtte den forbyggende indsats i
hjemmesygeplejen, når det kommer til borgere med fx kroniske
lidelser.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der identificeret et potentiale ved anvendelsen af telesundhedsløsninger -
bl.a. i forhold til forventningen om en reduktion i antallet af indlæggelser blandt kroniske patienter jf. Strategi for
digital velfærd 2013-2020/Telemedicinsk handlingsplan. Telesundhed understøtter således forebyggelse (og
rehabilitering) i eget hjem gennem brug af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle
data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand.
Teknologi der understøtter forebyggelse kan også være digitalt understøttet genoptræning som et led i
hverdagsrehabiliteringen, hvor borgeren i samarbejde med fx det faste plejepersonale træner for at forebygge
en forværring af borgerens fysiske funktionsevne (evt. genvinde tabt funktionsevne).
Personer, der allerede er aktive
medborgere og har et netværk uden for
hjemmet, har lettere ved at genoptage
et socialt liv efter svære perioder eller
livskriser.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
Hver enkelt borger har forskellige
forudsætninger for at forblive aktiv.
Med afsæt i den enkeltes situation,
skal Frederiksbergborgere tilbydes et
sundt, trygt og aktivt liv så længe som
muligt.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
19
4.3 Spor 3: Rehabilitering – at komme sig
I spor 3 er der fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter den rehabiliterende indsats på
ældreområdet.
For at sikre de bedst mulige forudsætninger for rehabilitering er
der lagt vægt på, hvordan teknologier kan understøtte den
enkelte borgers proces med at komme sig.
Teknologiske og digitale værktøjer inddrages som nye måder at
tænke behandling på.
Digitalt understøttet genoptræning og virtuel genoptræning kan
på nogle områder lette dagligdagen for borgere med behov for rehabilitering i form af fx fysisk genoptræning.
For den ældre patient med hofteproblemer kan det fx være mindre slidsomt at udføre genoptræningsøvelser i
hjemmet foran sit tv end at skulle transporteres til og fra genoptræningscenteret hver gang.
Det samme kan være gældende for borgere med KOL, hvor turen til genoptræningscenteret kan være en
præstation i sig selv grundet den nedsatte lungekapacitet.
4.4 Spor 4: Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi
Fokus i spor 4 er på funktionsstøttende teknologier til borgeren, der kan og vil selv.
Målet er at skabe tryghed gennem teknologier, der øger den
enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt samt teknologier,
der understøtter, at borgeren kan blive i eget hjem, vedligeholde
eller understøtte egen træning, medicinering mv.
Det betyder, at velfærdsteknologi skal anvendes, så løsningerne
understøtter borgerens egen fleksible og selvstændige livsførelse,
når behovet opstår.
Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som
f.eks. eleverbare toiletter, vasketoiletter, selvkørende støvsugere og andet.
Omsorgsovervågning i form af fx nødkald og elektroniske låse er ligeledes gode eksempler på
velfærdsteknologier, der understøtter en øget selvhjulpenhed hos borgere med døgnbehov eller borgere med
trygheds- og omsorgsbehov.
Træning og rehabilitering er afgørende
for at sikre flest mulige gode år som
ældre og skal derfor altid vurderes før
kompenserende hjælp
tildeles.(Frederiksberg Kommunes
Ældrepolitik 2013-2016)
Teknologi giver muligheder - men kun
hvis modtagerne kan bruge den sikkert
og være tryg ved den nye teknologi.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
Træning og rehabilitering er afgørende
for at sikre flest mulige gode år som
ældre og skal derfor altid vurderes før
kompenserende hjælp tildeles.
(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik
2013-2016)
20
5 HandlingsplanMasterplanen er udarbejdet med henblik på, at de fastsatte prioriteringer af tryghed gennem velfærdsteknologi
skal indgå i realisering af masterplanen over de næste fire år. Afsættet for prioritering og udvikling fordrer
derfor en årlig tilpasning af mål, ressourcer og metoder samt økonomiske perspektiver, hvilket vil fremgå af
denne handlingsplan.
De fire målgrupper og indsatssporene er udgangspunktet for initiativerne. Indenfor rammerne af den samlede
masterplan vil der være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring og involvering af fx
civilsamfundet vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov med indsatser, der er integrerede eller
har relation til hinanden. Der vil naturligvis være forskelle på en specifik teknologis relevans og potentielle
effekt overfor den enkelte målgruppe. Derfor afhænger det af en individuel vurdering af, hvorvidt en teknologi
bør implementeres gennem kortere parallelle implementeringsprojekter for hver målgruppe, eller om der er
behov for et længerevarende fælles implementeringsprojekt.
I det følgende afsnit gives der en status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter, der har været
bragt i spil i tidligere versioner af masterplanen for tryghed gennem velfærdsteknologi. I forlængelse heraf
præsenteres den opdaterede budget- og investeringsplan for 2016-2019 ligesom der afslutningsvist
præsenteres en række forslag til yderligere velfærdsteknologiske investeringer i forhold til budget 2016.
5.1 Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter 2014-2015
I arbejdet med at skabe tryghed gennem velfærdsteknologi viser der sig, som forventet, en række muligheder
for nye typer af services og ydelser leveret på nye måder. Men erfaringen med arbejdet med implementeringen
af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger viser ligeledes, at der er en række forudsætninger for
succes, der skal være til stede, hvis vi skal sikre os, at vi får implementeret de nye løsninger helt i bund.
Blandt de væsentligste forudsætninger for succes kan nævnes:
Digital kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere med henblik på bedre og mere effektiv brug
af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger.
Forandringsledelse skal indarbejdes i forhold til projektimplementeringsforløbene.
Det digitale fundament skal være i orden (trådløst netværksdækning, mobilnetværk mv.)
Anvendelses- og it/teknologisupport – der er behov for support på den teknologi, der i stigende grad
placeres i områderne og hos borgerne.
Øget fokus på konkurrenceudsættelse – medfører behov for tidlig dialog med evt. implicerede private
leverandører når nye velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres.
De ovennævnte forudsætninger for succes uddybes nærmere i kapitel 6.
I tabel 5.1 præsenteres en kort oversigt over status på projekter i 2014 og 2015. I tabellen er der ligeledes
angivet, hvilke overordnede forudsætninger for succes, der er identificeret i relation til det enkelte projekt.
21
Tabel 5.1: Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter (2014/2015) herunder forudsætninger for succes
Forudsætninger for succes
Projekt Status
Dig
itale
ko
mpe
tenc
er
Fora
ndrin
gs-
lede
lse
Det
dig
itale
fu
ndam
ent
Supp
ort
Kon
kurr
ence
-ud
sætte
lse
Spor 4: Selvhjulpenhed - funktionsstøttende teknologi
Elektroniske låse
Udrulning af elektroniske låse til borgere, der har et nødkald i regi af hjemmesygeplejen. Implementering afsluttes sommer 2015, hvor ca. 950 borgere har fået monteret elektronisk låse.
I forlængelse af projektet skal der træffes endelig beslutning om, hvorvidt der i 2016 skal arbejdes med en videre udbredelse af elektroniske låse til de resterende borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje, som i dag aflevere et sæt fysiske nøgler til kommunen.
X X X X X
Nødkald
Udbud af GSM nødkald med tovejskommunikation udskudt til efteråret 2015 bl.a. grundet teknologiske udfordringer.
Der pågår i foråret 2015 en afdækningen af udfordringens kompleksitet, således at det sikres at evt. nye GSM nødkald med tovejskommunikation registreres korrekt, når de modtages i vagtcentralen på brandstationen.
Der har i løbet af 2014 været testet en række forskellige GSM nødkald med tovejskommunikation med henblik på at bl.a. at afdække den teknologiske modenhed.
X X
Medicinhåndtering
(Ældremilliarden)
I maj 2014 påbegyndtes den tekniske implementering af FMK i Frederiksberg Kommune. I forlængelse heraf blev der i januar 2015 påbegyndt et undervisningsforløb for autoriseret personale med det formål, at få klædt dem på til at anvende Fælles Medicin Kort. I marts 2015 blev undervisningen sat i bero, grundet manglende aftaleindgåelse mellem PLO Hovedstaden, Regionerne og KL.
Der afventes en endelig aftaleindgåelse før undervisningen genoptages. Selve ibrugtagningen af FMK afhænger ligeledes af denne afklaring.
X X X X
22
Projekt Status
Forudsætninger for succes
Dig
itale
ko
mpe
tenc
er
Fora
ndrin
gs-
lede
lse
Det
dig
itale
fu
ndam
ent
Supp
ort
Kon
kurr
ence
-ud
sætte
lse
Øget udbredelse af vaske/tørretoiletter, Bade/toiletstol og Løfteteknologi.
Projekt vedr. kortlægning og analyse af revitaliseringspotentiale igangsættes i sommeren 2015. På baggrunden af kortlægningen og analysen skal det besluttes, hvorvidt der er behov for en revitalisering af eksisterende teknologier på plejecentre (og i borgerens eget hjem).
(X) X X
Spor 3: Rehabilitering - at komme sig
Virtuel genoptræning/ genoptræning foran tv’et samt borgerstyrede træningsforløb
(Digitalt understøttet genoptræning)
Der er i løbet af 2013-2014 i regi af sundhedscenteret pilotafprøvet virtuelle genoptræningsløsninger i form af en række Welfare Denmark skærme, en Digicorpus Centertrainer og Digicorpus hjemmetræner skærm.
Der er ligeledes i 2014 igangsat afprøvning af app’s, der skal understøtte indsatsen med borgerstyrede træningsforløb.
I 2015 planlægges afprøvning af digitalt understøttet genoptræning, hvor en række borgere i genoptræningsforløb tilbydes muligheden for genoptræning delvist på sundhedscenteret samt i hjemmet.
Erfaringerne fra hhv. virtuel genoptræning og borgerstyrede træningsforløb har givet anledning til, at der i 2016 lægges op til at der arbejdes med en evt. videre udbredelse af digitalt understøttet genoptræning bl.a. i forhold til at understøtte kommunens TTH- og døgnrehabiliteringsindsats.
X X X X
Hjemmemonitorering og rehabilitering for KOL og diabetespatienter
(Telesundhed)
I 2. kvartal 2015 igangsættes planlægning af telesundhedsprojekt i regi af hjemmesygeplejen målrettet borgere med kroniske sygdomme. Forventet implementeringsopstart i 4. kvartal 2015.
Telesundhedsprojektet forventes at omfatte både elementer i form af omsorgsskærme og online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL- og diabetespatienter, da begge projekter kan understøttes af samme teknologiske platform.
X X X X
23
Projekt Status
Forudsætninger for succes
Dig
itale
ko
mpe
tenc
er
Fora
ndrin
gs-
lede
lse
Det
dig
itale
fu
ndam
ent
Supp
ort
Kon
kurr
ence
-ud
sætte
lse
Spor 2: Forebyggelse - flest mulige gode leveår
Bedre sårvurdering og behandling(Telemedicinsk sårvurdering)
Telemedicinsk sårvurdering er i foråret 2014 overgået fra pilotprojekt til drift og er forankret i hjemmesygeplejen.
X X X X
Omsorgsskærme og online tryghedsbesøg
(Telesundhed)
I 2. kvartal 2015 igangsættes planlægning af telesundhedsprojekt i regi af hjemmesygeplejen målrettet borgere med kroniske sygdomme. Forventet implementeringsopstart i 4. kvartal 2015.
Telesundhedsprojektet forventes at omfatte både elementer i form af omsorgsskærme og online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL- og diabetespatienter, da begge projekter kan understøttes af samme teknologiske platform.
X X X X
Spor 1: Aktiv deltagelse - sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær
Bedre service til borgere og mere sikker kommunikation og videnopsamling
I 2013-2014 blev der implementeret og idriftsat en række tillægsmoduler til kommunens sundheds- og omsorgssystem KMD Care. Formålet med tillægsmodulerne er at sikre borgerne en bedre og mere smidig service samt gøre det lettere at være borger i Frederiksberg Kommune. De nye moduler understøtter en videreudvikling på tværs af sundheds- og omsorgsafdelingerne i form af optimerede arbejdsgange, nemmere borgerkontakt og kommunikation gennem KMD Care.
X X X X X
Aktive ældre er også digitale samt styrket støtte til borgere, som modtager nødvendig ny teknologi i hjemmet.
(Ældremilliarden)
I sommeren 2014 blev initiativet ”Kom trygt i gang” søsat, med henblik på at støtte borgerne i brugen af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger så som Digital Post, indkøbsordning via internettet, elektroniske låse samt kommunens kommende telesundhedsløsning (ultimo 2015). Kom trygt i gang er forankret i regi af hjemmeplejen og består af en koordinerende ressourceperson og ca. 15 udkørende medarbejdere, der kan hjælpe fx it-uvante borgere med at blive klædt på til at håndtere de nye digitale og teknologiske løsninger der løbende introduceres. Kom trygt i gang fortsætter i 2015.
X X X
24
Projekt Status
Forudsætninger for succes
Dig
itale
ko
mpe
tenc
er
Fora
ndrin
gs-
lede
lse
Det
dig
itale
fu
ndam
ent
Supp
ort
Kon
kurr
ence
-ud
sætte
lse
Netværksdannelse EU-projekt: Give&Take
EU støttet projekt med eksterne samarbejdspartnere. Projektet ’Give&Take’ startede op i maj 2014 og kører over en treårig periode frem til 2017. Formålet med projektet er at der, bl.a. via involvering af en række seniorfællesskaber på Frederiksberg, skal udarbejdes en digital platform (i prototypeform), hvor seniorer og andre borgere kan bytte tjenester, være fælles om aktiviteter og interesser men henblik på et styrket naboskab.
Projektet understøtter bl.a. Ældrepolitikkens mål om aktive ældre, der bidrager til civilsamfundet. Projektet har ligeledes potentiale til at hjælpe ældre borgere med at forebygge ensomhed.
X X X X
25
5.2 Budget- og investeringsplan for 2016-2019
De prioriterede projekter i denne masterplan er hentet gennem en lang screeningproces, hvor muligheder for
implementering og direkte effekt er vurderet. Der er i den forbindelse fokuseret på flere niveauer af effekt
herunder kvalitet for borgeren og økonomisk effektivisering.
Fælles for al projektudvikling er derfor en række centrale forudsætninger omkring målgrupperne, formål og
ældrepolitik mv. Screeningsprocessen er direkte koblet på disse forudsætninger sidestillet med de erfaringer,
der ligger fra eksterne projekter og erfaringsopsamlinger.
Det skal imidlertid understreges, at en del teknologier endnu er på udviklingsstadiet, og der foreligger for flere
projekters vedkommende derfor ikke endelige vurderinger i forhold til de præcise målgrupper, der forventes at
kunne drage fordel af teknologierne. Dette har betydning for, hvordan projekternes effektiviseringsmæssige
potentialer estimeres. Det skal samtidig bemærkes, at de foreliggende identificerede effektiviseringspotentialer
ikke nødvendigvis relaterer sig til det kommunale budget. Således kan projekter have primær effekt i forhold til
udgifter, der i dag afholdes af regionen.
Projekternes potentiale vises i nedenstående tabel 5.2. For de projekter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke
kendes det præcise investerings- og effektiviseringspotentiale, vises forventningerne ved tegnene ”+” eller
”++”, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale.
For projekter markeret med ”” eller ”” refereres der til projekter, hvor der allerede er allokeret midler hertil
som en del af kommunens samlede digitaliseringsplan for 2015, der ved nærværende sagsfremstilling endnu
ikke er frigivet. Da midlerne til projekterne er blevet godkendt som en samlet pulje, vil der forud for
projektopstart i løbet af 2015 blive udarbejdet individuelle business cases, således at investeringsbehov og
effektiviseringspotentiale endelig fastsættes for det enkelte projekt.
Tabel 5.2: Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen
Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 2019
Spor 4: Selvhjulpenhed - funktionsstøttende teknologi
Investering (anlæg) 1716 650 600 Investering (drift) 711 700 500 500 500 Tryghed i eget hjem: Elektroniske
låse og nødkald B2013
Effektivisering -1311 -1345 -1385 -1385 -1385Investering (anlæg) Investering (drift) Medicinhåndtering
(Ældremilliarden)Sag i 2014
Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift)
Øget udbredelse af Vaske-/tørretoiletter, Bade-/toiletstol og Løfteteknologi
B2015
Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + + Videre udbredelse af elektroniske
låse B2016
Effektivisering ++ ++ ++
26
Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 2019
Investering (anlæg) + Investering (drift) + + + Elektroniske medicindispensere B2016
Effektivisering ++ ++Investering (anlæg) ++Investering (drift) ++ + + +Selvkørende støvsugere B2016
Effektivisering ++ ++ ++
Spor 3: Rehabilitering - at komme sig
Investering (anlæg) Investering (drift)
Hjemmemonitorering og rehabilitering for KOL og diabetespatienter (Telesundhed)
B2015
Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + +App til tidlig opsporing hos den
ældre medicinske patient B2015
Effektivisering + + + +Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Digital fundament Wi-Fi B2015/
2016Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + Digital understøttet genoptræning B2016
Effektivisering + + ++ ++
Spor 2: Forebyggelse - flest mulige gode leveår
Investering (anlæg)
Investering (drift) Omsorgsskærm og online tryghedsbesøg (Telesundhed) B2015
Effektivisering
Investering (anlæg) ++
Investering (drift) + + + Videre udbredelse af telesundhed B2016
Effektivisering ++ ++ ++
Spor 1: Aktiv deltagelse - sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær
Investering (anlæg) + Investering (drift) +
Aktive ældre er også digitale samt Styrket støtte til borgere som modtager nødvendig ny teknologi i hjemmet (Ældremilliarden)
Sag i 2014
Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) 265 187 36 Netværksdannende EU-projekt:
Give&TakeSag i 2014
Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Informations- og
kommunikationsprojekter B2016
Effektivisering + + +
Nedenstående tabel 5.3 fra budgetproces 2015 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012:
Tabel 5.3: Besluttede effektiviseringer siden 2012
Effektiviseringer 2014 2015 2016 2017 2018
Digitaliseringsplan 2012
Smartphones i hjemmeplejen (SOU) -1.230 -1.230 -1.230 -1.230 -1.230
27
Effektiviseringer 2014 2015 2016 2017 2018
Virtuel genoptræning (SOU) -749 -749 -749 -749 -749
Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre (SOU) -1.375 -1.375 -1.375 -1.375 -1.375
Digitaliseringsplan 2013
Selvkørende støvsugere (SOU) -3.819 -3.819 -3.819 -3.819 -3.819
Fælles medicinkort (SOU) -317 -317 -317 -317 -317
Digitaliseringsplan 2014
Bedre sårvurdering og behandling (SOU) -75 -150 -150 -150 -150
Borgerstyrede træningsforløb (SOU) -500 -500 -500 -500 -500
Effektiv drift af moderniserede plejehjem (SOU) -150 -200 -300 -300 -300
Tryghed i eget hjem (SOU) -863 -1.311 -1.345 -1.385 -1.385
Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) flyttet frem -300 -600 -600 -600
Digitaliseringsplan 2015
Effektive digitale arbejdsgange (AU) -39 -117
Funktions- og omsorgsstøt. Teknologi (SOU) -585 -1755
Selvhjulpenhed og recovery (SU) -156 -468
I alt effektiviseringer -9.078 -9.951 -10.385 -11.205 -12.765
Investeringer i alt 3394 3595 4295 3895
I kommuneaftalen for 2014-2017 indgår et mål for effektiviseringer i forhold til ny fællesoffentlig strategi for
digital velfærd - ”Digital velfærd – en lettere hverdag”, hvor der lægges op til, at der skal iværksættes en samlet
indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger.
Den nationale udbredelse vurderes samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst ½ mia. kr. i
kommunerne ved fuld indfasning i 2017. Frederiksberg Kommunes andel udgør ca. 8,5 mio. kr. heraf.
Frederiksberg Kommune er foran dette nationale mål, alene på social- og sundhedsområderne. I 2017 lægges
der således op til en samlet effektivisering på social- og sundhedsområderne på godt 11,2 mio. kr.
28
5.3 Uddybning af nye forslag til budget 2016
Projekter med fokus på styrket tryghed gennem nye velfærdsteknologiske løsninger samt sikre relationer og bedre muligheder for egenomsorg understøttet af velfærdsteknologi
Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget
Område: Sundheds- og Omsorgsområdet
Med udgangspunkt i de beskrevne målgrupper og indsatsområder skal masterplanen effektueres gennem en
samlet investeringsramme, der giver mulighed for løbende at igangsætte nye pilotprojekter samt videreføre
afprøvede projekter til drift. Der arbejdes med en årlig prioritering af rammen, med en fast målsætning om en
femårig tilbagebetalingsperiode.
Spor 1 – Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær
Informations- og kommunikationsprojekterMed fokus på nemmere og hurtigere at kunne kommunikere og informere om fx nyheder, fællesinformationer,
nye regler og dokumentationsmuligheder til borgere og medarbejdere vil der i samarbejde med bl.a.
sundhedscenteret, hjemmeplejen og kommunens plejecentre igangsættes et informations- og
kommunikationsprojektspor.
Formålet med det øgede fokus på informations- og kommunikationsmuligheder målrettet borgere og
medarbejdere er at tilvejebringe en fleksibel kommunikationsløsning, der bl.a. skal sikre, at den rette viden er
tilgængelig når behovet opstår.
Målgruppen for projektet er både medarbejdere i sundheds- og omsorgsafdelingen (hjemmeplejen og
plejecentre) samt borgere.
Et delelement i projektet er bl.a. at se på mulighederne for uddannelse af både borgere og medarbejdere via fx
smartphone eller tablet. Det kunne være en kort introduktionsvideo til hvordan, et sårskift skal gøres eller
hvordan, man som medarbejder skal dokumentere.
Mulige platforme der arbejdes med er fx infoskærme på plejecentre, i hjemmeplejen, sundhedscenter mv. samt
app’s og videokommunikation via smartphone eller tablet. Ligeledes ses der et potentiale i at bringe
anvendelsen af NemSMS eller tilsvarende i spil på kommunens sundhedscenter, der gør det muligt at sende
borgerne automatiske påmindelser via deres mobiltelefon om bl.a. genoptræning. Påmindelserne gør det
lettere for den enkelte borger at huske sine aftaler, så borgeren ikke udebliver fra f.eks. holdtræning.
Generelt er der tale om en række velafprøvede teknologier – lige fra infoskærme, der anvendes mange steder
i både den private og offentlige sektor til NemSMS, der er en digital kommunikationsløsning udviklet af e-Boks
29
bestående af et fælles offentligt nationalt register, hvor borgere og virksomheder kan vælge at registrere et
mobilnummer, så de kan modtage påmindelser via SMS’er fra offentlige myndigheder.
Spor 2 – Forebyggelse – flest mulige gode leveår
Videre udbredelse af telesundhedI sidste kvartal af 2015 vil de første Frederiksbergborgere med moderate til svære kroniske sygdomme (fx KOL
og diabetes) få tilbud om en telesundhedsløsning, der gør dem i stand til at modtage hjemmesygepleje over
afstand som supplement til deres fysiske besøg af hjemmesygeplejen. Videosamtalerne og borgernes egne
målinger af eksempelvis puls, lungekapacitet mv. vil både gøre sygeplejerskerne i stand til at levere en mere
målrettet indsats, men også give den enkelte borger større indsigt i egen sygdom og dermed muligheden for at
reagere på eventuel forværring. I bedste fald forebyggelse af akutte indlæggelser.
Fra 2016 vil telesundhedsplatformen udvides til også at indeholde elementer som digital understøttet
genoptræning. Borgere som enten er i genoptræning i døgnrehabiliteringen eller i et forløb på sundhedscentret
vil derfor kunne træne hjemmefra ved hjælp af et program, som ligger i den telesundhedsløsning, de i forvejen
kender. Programmet kan eksempelvis indeholde en række videoklip af relevante øvelser, som kommunens
fysioterapeut har udvalgt til den enkelte borger. En inkorporering af programmer til digitalt understøttet
genoptræning i telesundhedsplatformen, skal bidrage til sammenhæng og koordination i forløbet.
På nationalt plan er der stort fokus på en udbredelse af brugen af telesundhedsløsninger både regionalt og
kommunalt. Der er mange kommuner, der allerede i dag har implementeret en telesundhedsløsning og
ligeledes mange kommuner, der pt. tester telesundhedsløsninger. Slagelse Kommune er en ud af ti
pilotkommuner, som i øjeblikket afprøver telesundhedsløsningen KMD Viva, der er et supplement til
sygeplejepersonalets fysiske besøg hos borgerne. Erfaringerne fra Slagelse er bl.a. at det bliver muligt at
optimere behandlingen af KOL-patienter og derved reducere risikoen for indlæggelse. Samtidig opleves det
som en gevinst, at kronisk syge patienter kan blive i eget hjem, hvor de er trygge og kan få en behandling, som
gør, at de ikke får en masse komplikationer.
Spor 3 – Rehabilitering – at komme sig
Digitalt understøttet genoptræningAllerede i 2015 vil der blive igangsat et projekt om digital understøttet genoptræning for borgere, som er i
genoptræning i sundhedscentret. For de borgere, som er en del af projektet betyder det, at genoptræningen
består af en kombination af øvelser med fysioterapeuten på sundhedscentret og øvelser, der udføres hjemme
ved at følge et program med videoøvelser, som fysioterapeuten har sammensat.
30
Dette projekt vil fra 2016 potentielt set blive udvidet til også at omfatte borgere som er i genoptræning i
døgnrehabiliteringen. Ligeledes vil det blive undersøgt, hvorvidt det vil give værdi, at hjemmeplejen, der ofte
kender borgerne bedst, medvirker i genoptræningsarbejdet ved eksempelvis at lave simple øvelser med
borgeren, som bliver vist som videoklip på en tablet. Et initiativ, der kan understøtte kommunens
hverdagsrehabiliterings indsats i forhold til borgerne, da en forbedret fysisk kan bidrage til en reduktion af
borgerens behov for hjælp i hjemmet.
Ifølge KL’s velfærdsteknologiske landkort er der rigtig mange pilot- og implementeringsprojekter i gang i
kommunerne vedr. digitalt understøtte genoptræning – herunder virtuel genoptræning. Bl.a. er der i 2014 i
Ålborg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor der blev afprøvet en digital genoptræningsløsning til at
understøtte sosu-assistenter i at træne borgeren (der modtager hjemmehjælp) i eget hjem. Erfaringerne fra
projektet viste, at træning via træningsprogrammerne i løsningen har haft en positiv effekt. Således har tre ud
af fire borgere fået en markant bedre fysik og tilsvarende er tre ud af fire borgere blevet mere selvhjulpne
(reduceret behov for hjælp i hjemmet).
Spor 4 - Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi
Videre udbredelse af elektroniske låseI forlængelse af udrulningen af elektroniske låse til borgere med nødkaldsapparat (2014-2015), skal der ses på
potentialet i en videre udbredelse af elektroniske låse til borgere, der modtager hjemmepleje og
hjemmesygepleje, og som i dag leverer fysiske nøgler til Frederiksberg Kommune. Formålet med en vurdere
udbredelse af elektroniske låse er at øge sikkerheden for borgerne ved, at der kommer færre fysiske nøgler i
omløb ligesom der forventes en optimering af arbejdsgange i forhold til den fysiske nøglehåndtering i
hjemmeplejen.
Såfremt det bliver besluttet, at der skal ske en videre udbredelse af elektroniske låse, vil der være tal om
udrulning af elektroniske låse til op mod ca. 800 borgere i Frederiksberg Kommune. Som udgangspunkt er
projektets målgrupper indeholdt i to af masterplanens overordnede målgrupper hhv. borgere med døgnbehov
samt borgere med trygheds- og omsorgsbehov.
Elektroniske låse anvendes allerede i mange af landets kommuner inkl. Frederiksberg Kommune. Der er
således tale om en velafprøvet velfærdsteknologisk løsning. Erfaringerne er gode i kommunerne, hvor
elektroniske låse anvendes. Bl.a. fremhæves ændringen væk fra håndtering af fysiske nøgler som en meget
positiv effekt. Det opleves ligeledes at det er blevet hurtigere/lettere for plejepersonalet at køre ud til borgeren,
når der ikke skal hentes nøgler først.
Elektroniske medicindispensereMed henblik på at styrke borgernes evne til selvstændigt at indtage den rette medicin, og derved opretholde et
så uafhængigt hverdagsliv som muligt lægges der op til, at der i 2016 skal ses på elektroniske
31
medicindispensere. Potentialet ved elektroniske medicindispensere er først og fremmest at reducere
fejlmedicinering og heraf følgende konsekvenser som indlæggelser, tab af funktionsevne og fald. Det er
ligeledes forventningen, at elektroniske medicindispensere vil kunne reducere plejepersonalets tidsforbrug i
forhold til at hjælpe borgere med at tage den rette medicin rettidigt.
Et yderligere element i forhold til anvendelsen af elektroniske medicindispensere er at se på mulighederne i
forhold til håndtering af fælles monitorering af borgerens medicinindtagelse i samarbejde med f.eks.
praktiserende læge og apotek. Der skal i arbejdet med en evt. implementering af elektroniske
medicindispensere indtænkes snitflader til kommunens telesundhedsløsning (implementeres i 2015 i
hjemmesygeplejen) og Fælles Medicin Kort (FMK).
Målgruppen af borgere, hvor elektroniske medicindispensere er relevante, omfatter borgere der har brug for
hjælp til at tage den rette medicin. Det vil typisk være borgere i målgruppen borgere med døgnbehov samt
borgere med trygheds- og omsorgsbehov. Målgruppen er bred, da der kan være mange årsager til, at en
borger har behov for hjælp til at tage sin medicin. Det kan bl.a. skyldes væsentlig ændring i funktionsevne,
grundet forbigående eller kronisk sygdom og svækkelse. Det kan ligeledes være borgere med
funktionsnedsættelse i fingre, borgere med nedsat syn, borgere med kognitive funktionsnedsættelser (fx
demens eller hjerneskade) eller uhåndterbare ændringer i medicineringen (fx præparat- eller dosisændringer).
Af KL’s velfærdsteknologiske landkort fremgår det at op mod ti kommuner i Danmark i øjeblikket har et
pilotprojekt kørende vedr. afprøvning af elektroniske medicindispensere. Ligeledes fremgår det af landkortet, at
der er flere kommuner, der i 2015 arbejder på implementeringen af elektroniske medicindispensere. Der tegner
sig generelt et billede af, at de teknologiske løsninger på området er modne til ibrugtagning.
Selvkørende støvsugereFrederiksberg kommune har allerede gjort sig mange gode erfaringer med anvendelsen af selvkørende
støvsugerne på både plejecentre og i borgernes eget hjem. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i
budget 2013, at implementere selvkørende støvsugere i hjemmeplejen hvilket d. 19. august 2013, blev ændret
til at være en frivillig ordning, der fortsat kører.
Set i lyset af de gode erfaringer med de selvkørende støvsugerne samt den teknologiske udvikling på området
ses der et effektiviseringspotentiale ved en yderligere udbredelse af de selvkørende støvsugere – herunder
arbejdsmiljøforbedringer og den individuelle fleksibilitet for borgerne.
Formålet med den nye støvsugerordning er bl.a. at understøtte en mere fleksibel rengøring blandt de borgere,
der modtager hjælp til rengøring i hjemmet.
Der lægges således op til, at der på baggrund af de indledende erfaringer fra den frivillige ordning skal
arbejdes på en udvidelse af brugen af de selvkørende støvsugere i 2016.
32
6 Forudsætninger for succesErfaringer fra de seneste års arbejde med udbredelsen af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger på
Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) peger på et stigende behov for at opbygge et system,
der i højere grad understøtter dette arbejde. Samtidig har også det organisatoriske fokus ændret sig fra
primært at være centreret omkring eksekvering til nu at sætte implementering i bund højt på dagsordenen. Et
væsentligt fokusområde i masterplanen er således at sikre, at de rette forudsætninger er til stede, når
organisationen skal bevæge sig fra ord til handling og de digitale og velfærdsteknologiske initiativer med
succes implementeres i bund.
For at opnå det forventede kvalitetsløft for borgere og medarbejdere samt indfri de effektiviseringskrav, der
knytter sig til de digitale og velfærdsteknologiske projekter, lægges der i SSA fremadrettet stor vægt på, at
arbejde endnu mere strategisk med understøttende tiltag i form af tværgående kompetence-, ledelses- og
organisationsudvikling. Målet er, at det skal blive lettere at anvende digitalisering og velfærdsteknologi til at
lykkes med kerneopgaven. Det er centralt, at der er fokus på den enkelte borgers behov og livssituation
gennem tæt og åben dialog med borgeren, pårørende og medarbejdere.
I det følgende uddybes de vigtigste forudsætninger for en succesfuld implementering, samt hvad
organisationen med fordel kan fokusere på, når det stigende behov for digitalisering og velfærdsteknologi skal
imødekommes:
Digital kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere med henblik på bedre og mere effektiv brug
af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger.
Forandringsledelse skal indarbejdes i forhold til projektimplementeringsforløbene.
Det digitale fundament skal være i orden (trådløst netværksdækning mv.)
Anvendelses- og it/teknologisupport – der er behov for support på den teknologi, der i stigende grad
placeres i områderne og hos borgerne.
Øget fokus på konkurrenceudsættelse – medfører behov for tidlig dialog med evt. implicerede private
leverandører når nye velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres.
6.1 Digital kompetenceudvikling
Et væsentligt parameter i implementeringen af digitale løsninger og velfærdsteknologi er, at både
fagprofessionelle ledere, kommunale medarbejdere og borgere i højere grad skal klædes på til at anvende den
nye teknologi gennem digital kompetenceudvikling. Alle skal have en generel forståelse for, hvad digitalisering
og velfærdsteknologi er, hvorfor det skal anvendes og hvordan det bringes i spil, eksempelvis til at kunne
mestre eget liv og deltage aktivt, når borgeren selv ønsker det.
Digitale kompetencer hos fagprofessionelle
I dag bliver fagprofessionelle ledere og medarbejdere i kommunen mødt med en stigende forventning om, at
digitalisering og velfærdsteknologi skal forbedre og effektivisere (velfærds/kerne)ydelserne. Dette kræver
33
arbejdsomlægninger og et stort kendskab til de anvendte løsninger, hvad enten vi taler hjemmepleje,
plejecentre, institutioner eller dagtilbud. Ligeledes har medarbejderne en central rolle i at motivere, støtte og
hjælpe den enkelte borger i anvendelsen af de nye teknologier. Skal opgaverne løftes og de forventede
gevinster realiseres, må organisationen således i højere grad fokusere på digital kompetenceudvikling.
Det anbefales derfor, at lave en kortlægning af de digitale kompetencer blandt relevante medarbejdere og
ledere på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Dette for at skabe et overblik over, hvor i
organisationen en evt. opkvalificering af de digitale kompetencer skal finde sted, og for at sikre kvaliteten,
implementeringen og forankringen af de digitale og velfærdsteknologiske indsatser. Samtidig giver det
mulighed for at målrette generelle initiativer, undervisning og opkvalificering mere præcist.
Kortlægningen af det digitale kompetenceniveau samt den efterfølgende opkvalificering kan med fordel
finansieres i form af fondssøgninger, via kommunes trivsels- og kompetenceudviklingspulje eller ved at tænke
kompetenceudvikling ind som en del af de projektbudgetter, der fastlægges i relation til en given digital eller
velfærdsteknologisk implementeringsindsats.
Digitale kompetencer hos borgerne
Arbejdet med udbredelsen af digitale løsninger og velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune (og andre
steder) viser, at der er behov for også at fokusere på borgernes digitale kompetencer. Teknologierne skaber
nemlig først værdi for borgeren i det øjeblik faktorer rundt om borgeren udvikles i takt med at teknologierne
introduceres. Det kan være en pårørende, der introduceres til samme teknologi. Det kan være medarbejdere,
der opkvalificeres til at kunne betjene og undervise i brugen af teknologien eller løsningen. Eller det kan evt.
være frivillige, der hjælper borgeren med at anvende teknologien.
Analysen ’Potentialer og barrierer for brug af teknologi’, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg i
2014, viser store aldersmæssige forskelle i adgangen til og anvendelsen af computer og internet blandt
borgere i Frederiksberg Kommune. Næsten alle blandt de yngre aldersgrupper anvender computer og internet.
Fra 45 år sker der et mindre fald i anvendelsen. Et fald, der bliver mere markant for aldersgrupperne over 65
år, hvor flere med adgang til computer og internet dog ikke anvender teknologierne. Op mod 80 pct. af de
ældre over 65 år orienterer sig fortsat i lokalaviser, opslag mv. i forhold til information og aktiviteter i
lokalområdet. Dette er i følge rapporten lidt flere end på landsplan. Samtidig er gruppen af ældre, der ikke
anvender it, karakteriseret ved at have udfordringer på andre fronter som eks. helbred og ensomhed, og flere i
denne gruppe modtager hjælp i hjemmet.
Anbefalingerne i rapporten peger på, at med den rette hjælp og støtte kan ældre mennesker bevæge sig mod
en større tryghed og fortrolighed med it. Specielt tre fokusområder fremhæves:
At skabe overskuelighed omkring anskaffelse og vedligeholdelse af it/teknologi, der matcher den
enkelte borgeres behov og økonomi.
34
At borgeres behov for uafhængighed og for at føle, at de kan mestre it, tænkes ind i måden, hvorpå
hjælpen til at håndtere it-udfordringer planlægges og tilbydes.
At styrke de ældres motivation og interesse for, at teknologi bliver en del af deres hverdag.
Allerede i 2014 blev der igangsat initiativer med det formål at gøre den enkelte borger mere tryg og kompetent
til at anvende nye digitale løsninger og/eller velfærdsteknologier. ’Kom trygt i gang’ er et godt eksempel på,
hvorledes der arbejdes mere struktureret fra kommunens side med at tilbyde hjælp til de it og teknologi-uvante
borgere.
Det er dog afgørende også fremadrettet at styrke borgernes digitale kompetencer, så de bliver klædt på til at
kunne håndtere den stigende digitale og velfærdsteknologiske udvikling, herunder mestre en computer,
smartphone eller lign. Der findes i dag allerede mange gode tilbud til borgerne i form af frivillige netværk.
6.2 Forandringsledelse
Når nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres, medfører det som oftest væsentlige
arbejdsomlægninger. Dette stiller krav til ledere om at sikre, at løsningerne bliver implementeret helt i bund.
For at understøtte dette arbejde er der behov for at skabe en ramme, hvor lederne bliver klædt på til at
håndtere de forandringer, de nye løsninger og teknologier medfører. Effektiv forandringsledelse skal således
ses som en mere systematisk organisatorisk tilgang, hvor implementeringen styrkes og forandringen drives
sikkert i mål. Samtidig kan et øget fokus på forandringsledelse være med til at sikre accelereret og effektiv
opnåelse af de ønskede effekter.
Det anbefales at lave en strategisk indsats i organisationen, hvor lederne præsenteres for en række værktøjer
til håndtering af det løbende arbejde med forandringsledelse. Der er flere redskaber og modeller på markedet,
heriblandt den anerkendte ADKAR model. Denne er allerede taget i brug på Social-, Sundheds-, og
Omsorgsområdet.
Endvidere vil der i forbindelse med implementeringen af masterplanens digitale og velfærdsteknologiske
projekter allerede i planlægningsfasen blive forsøgt inddraget elementer af forandringsledelse. Dette skal
understøtte både projektlederen og lederne i arbejdet med at få implementere projekterne i bund.
6.3 Det digitale fundament
Når nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger implementeres, er det afgørende med et velfungerende
digitalt fundament. Der placeres i stigende grad nye teknologier hos borgere og i institutioner, men det er ikke
altid muligt at tilgå eks. trådløst netværk, som ofte er en grundlæggende forudsætning for, at løsningerne kan
bruges. I så fald skal det digitale fundament bringes op på et niveau, hvor det effektivt understøtter brugen af
de nye løsninger på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet.
35
Det er meget forskelligt hvordan mulighederne for trådløs netværksdækning er i institutionerne og om borgerne
kan tilgå det.
Det er formentlig store investeringer der skal til for at sikre optimal trådløs netværksdækning, hvor der er
behov for det. Der er derfor behov for, at der gennemføres en kortlægning at, hvorledes netværksdækningen
er i dag i institutionerne for at kunne skabe et overblik over problemet og investeringsbehovet. Der skal derfor
igangsættes en præcis kortlægning af det digitale fundament i regi af planerne for velfærdsteknologi.
Det skal fremhæves, at problematikken ikke udelukkende kan løses isoleret på Frederiksberg. Som beskrevet i
kapitel 2, er udfordringer med mobil og bredbåndsdækning, der begrænser digitaliseringen, en national
problematik. Derfor lægges der i den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi generelt stor vægt på et
fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen
fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres ud i livet.
6.4 Anvendelses- og it/teknologisupport
I takt med den stigende udbredelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi i organisationen skabes et øget
behov for opbygge et system til håndtering af anvendelsessupport og it/teknologisupport for både
medarbejdere og borgere. Og da mange forskelligartede teknologiske løsninger bringes i spil, stiller dette krav
om en vis grad af teknisk viden og færdighed til at løse de tekniske problemstillinger, der løbende opstår.
Anvendelsessupport vil typisk vedrøre selve anvendelsen af den nye teknologi eller digitale løsning, hvorimod
it/teknologisupport i større grad vedrører pludseligt opståede problemer, eks. systemadministration af en
teknologisk eller digital løsning.
Udfordringen er i dag, at personalet ofte ikke er uddannet til at yde teknisk support, ligesom det tager tid væk
fra kerneopgaven. En mulighed kunne dog være at tilbyde relevante medarbejdere digital
kompetenceudvikling, hvorefter medarbejderne kan varetage en superbrugerrolle fx i den enkelte institution/det
enkelte plejecenter, og i det daglige hjælpe kollegerne med den almindelige anvendelsessupport. På denne
måde sikres det, at viden forankres der, hvor den bedst muligt understøtter en effektiv brug af den nye digitale
eller velfærdsteknologiske løsning. Ydermere kan medarbejderne der er i kontakt med borgere klædes på i
forhold til anvendelsen af de digitale og teknologiske løsninger og i et begrænset omfang guide borgeren.
6.5 Øget fokus på konkurrenceudsættelse
Der har gennem de seneste år været stigende fokus på mulighederne for at skabe effektiviseringer via
konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Det er bl.a. sket i takt med den overordnede stramme
økonomiske styring, som kommunerne foreløbig er underlagt frem til 2020.
Anvendelsen af konkurrenceudsættelse understøttes samtidig af debatten om dialog og samarbejde mellem
den offentlige og den private sektor med henblik at sikre innovation, videndeling og udvikling af nye
36
velfærdsydelser. Her har opmærksomheden navnlig været koncentreret om mulighederne på velfærdsområdet
– og analyser samt eksempler er blandt andet lanceret af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde (ROPS),
Produktivitetskommissionen, Udbudsportalen i KL samt Dansk Industri (DI) m.fl.
Sigtet med konkurrenceudsættelse er dels en sikring af at få løst opgaven til markedsprisen, dels gennem
samarbejde med private leverandører at skabe endnu bedre service overfor borgerne. Dette primært gennem
innovative løsninger inspireret af den private sektor.
På sundheds- og omsorgsområdet betyder den stigende konkurrenceudsættelse bl.a., at der i 2015
gennemføres udbud af kommunens hjemmepleje (praktisk hjælp og personlig pleje) samt udbud af to
plejecentre.
Det øgede fokus på konkurrenceudsættelse betyder, at arbejdet med implementering af nye digitale og
velfærdsteknologiske løsninger i nogle tilfælde kompliceres.
Bl.a. er der identificeret et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til, hvordan de forventede effekter ved at
indføre nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger høstes fuldt ud på områder, hvor både kommunen og
de private leverandører får gavn af den velfærdsteknologiske indsats. En indsats, der er finansieret fra
kommunens side – men som potentielt set kan have en positiv effekt for kommunens private
samarbejdspartnere og leverandører. Et eksempel på dette er arbejdet i 2016 med en videre udbredelse af
elektroniske låse til borgere, der modtager hjemmehjælp.
For at komme eventuelle problemstillinger til livs i forbindelse med arbejdet med implementeringen af nye
velfærdsteknologiske løsninger vil der, når det enkelte velfærdsteknologiprojekt er modent, tages der en
selvstændig dialog med eventuelle private leverandører, der bliver berørt af løsningen.
Det er ligeledes afgørende, at der tidligt i forløbet tages højde for, hvorledes den nye løsning skrues sammen,
således at borgerne fortsat oplever fleksibiliteten i form af øgede valgmuligheder (jf. Servicelovens
fritvalgsordning) samtidig med, at kommunen ikke pålægges øgede administrative udgifter til at håndtere en
evt. differentiering af de velfærdsteknologiske løsninger, der ønskes implementeret. Med risiko for en
reduceret positiv effekt.