-
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Døjsøvej 1 8660 Skanderborg
Att. Juddi Madsen Sendes på e-mail til: [email protected]
[email protected] Dato: 29. august 2016
Sagsnr.: 06.11.01-P19-31242-15
Udledningstilladelse for renset spildevand fra Hørning
Renseanlæg til Århus Å
Hermed meddeles der udledningstilladelse for udløb RA1.14 i
medfør af § 28 i miljøbeskyttelseslo-ven (LBK nr. 1317 af
19/11/2015) til udledning af renset spildevand til Århus Å fra
renseanlægget i Hørning Renseanlægget er beliggende på matr. nr. 4a
Hørning By, Hørning. Adressen er Brogårdsvej 6, 8362 Hørning. Den
nye udledningstilladelse meddeles i forbindelse med, at der
etableres en ny og større efterkla-ringstank, og den interne
ledningskapacitet øges. Tilladelsen er meddelt på grundlag af de
oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de føl-gende
afsnit.
Skanderborg Kommune
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf. 8794 7000
www.skanderborg.dk
Natur og Miljøafdelingen
Knudsvej 34
8680 Ry
Sagsbehandler:
Kaare Jensen
Dir. tlf.: 87 94 77 47
e-mail: [email protected]
-
2
Indhold 1. Ansøgning
..................................................................................
3
2. Udledningstilladelse
...................................................................
3
3. Vilkår
..........................................................................................
3
Udlederkrav
................................................................................
3
Egenkontrol mm på renseanlæg
................................................. 3
Kontrolfaciliteter
..........................................................................
4
Driftskontrol
................................................................................
4
Myndighedesforhold
.......................................................................
4
5. Henstillinger
...............................................................................
4
6. Baggrund
...................................................................................
5
7.Beskrivelse af oplandet
...............................................................
5
8. Overløb fra Hørning renseanlæg
................................................ 6
8.1 Nuværende forhold
...............................................................
6
8.2 Fremtidige
forhold.................................................................
7
8.3 Bedre målinger på renseanlægget
........................................ 8
9. Nuværende proces i renseanlægget
.......................................... 8
10. Kapacitetsfastsættelse
........................................................... 10
10.1 Indløb og dimensionering
................................................. 11
11. Efterklaringstanke
..................................................................
11
11.1 Eksisterende efterklaringstank
.......................................... 11
11.2 Ny efterklaringstank
.......................................................... 11
11.3 Konsekvens for proces
..................................................... 11
11.4 Nyt udløbssted
.................................................................
12
12. Efterpolering
..........................................................................
12
12.1 Båndfilteranlæg
................................................................
12
12.2 Udløb
................................................................................
12
13. Recipientoplysninger
..............................................................
12
14. Natur- og Miljø´s bemærkninger
............................................. 13
15. Forhold til anden lovgivning
.................................................... 13
16. Klagevejledning
......................................................................
14
17. Underretning om afgørelsen
................................................... 15
U-skema for Hørning renseanlæg
................................................ 17
Oversigtsplan
...............................................................................
18
Kontrolprogram
............................................................................
19
Luftfoto 2106
................................................................................
19
Oversigtskort over kloakoplande
.................................................. 20
-
3
1: Ansøgning
Cowi har på vegne af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S den
16. december 2015 indsendt en ansøgning om ny udledningstilladelse
fra renseanlægget til Århus Å. Renseanlægget har en
udledningstilladelse, men blot i form af et U skema. Skanderborg
Kommune er ikke i besiddelse af en egentlig
udledningstilladelse.
2: Udledningstilladelse
Tilladelsen meddeles i henhold til § 28 i miljøbeskyttelsesloven
(Lovbekendtgørelse nr.1317 af 19. november 2015 af lov om
miljøbeskyttelse), samt Bek. nr. 153 af 25/02/2016 om
spildevandstilla-delser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3
og 4.
3: Vilkår
Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Udlederkrav
3.1: Udledningen fra Hørning Renseanlæg skal overholde de i
bilag 1 (U-skema), pkt. B2 anførte udlederkrav.
3.2: Kravværdiernes overholdelse skal kontrolleres efter de
kontrolregler, der er specificeret under kolonnen ”kontroltype”,
jf. bilag 1 under punkt B2. Statistisk kontrol skal foretages
efter
reglerne i den til enhver tid gældende danske standard for
afløbskontrol, pt. ”Dansk Standard, DS 2399, Afløbskontrol,
2006”.
3.3: Hørning Renseanlæg skal drives således, at alle
grænseværdier overholdes. Ved overskridel-
se af en vejledende/gældende grænseværdi skal Skanderborg
Forsyningsvirksomhed under-søge forholdet og redegøre for de
nærmere omstændigheder til Styrelsen for Vand- og Natur-forvaltning
i forbindelse med de årlige tilsyn.
Egenkontrol m.m. på renseanlæg
3.4: Skanderborg Forsyningsvirksomhed skal ud over den
almindelige driftskontrol på rensean- læggene lade udføre målinger
og analyser i tilløb og afløb som angivet i bilag 3:
"Kontrolprogram for renseanlæg". Det bemærkes at feltmålinger af pH
og ilt accepteres. 3.5: Prøveudtagning og analyse skal overholde
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til
miljømålinger, Bek. nr. 914 af 27/06/2016. 3.6: Udtagning af
egenkontrolprøver skal ske efter en forudbestemt prøvetagningsplan,
der an- giver på hvilke dage prøverne skal udtages.
Prøvetagningsdagene skal være jævnt fordelt over året.
Prøvetagningsplanen skal hvert år inden 1. januar sendes til
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 3.7: Hvis
prøvetagningsplanen fraviges, skal årsagen og datoen for den
oprindeligt planlagte prøvetagning angives på analyserapporten.
3.8: Personale, der står for drift af renseanlæggene, må ikke gøres
bekendt med, hvornår der vil blive udtaget egenkontrolprøver. 3.9:
Kvalitetssikringen af prøveudtagningen skal ske efter
retningslinjerne i Naturstyrelsens “Teknisk Anvisning for
Punktkilder”. 3.10: Ved mistanke om at prøveudtagning eller
flowmåling ikke er repræsentativ, eller hvis der
-
4
er usædvanlige forhold på renseanlægget, der har betydning for
stofudledningen, skal det bemærkes. Alle bemærkninger skal fremgå
af laboratoriets analyseattest. 3.11: Analyseattesten skal
fremsendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 3.12:
Resultater fra egenkontrollen skal indføres i den fællesoffentlige
database PULS. Overfør- selsfrekvens og eventuelle andre forhold om
indberetning skal aftales direkte mellem Skanderborg Forsyning og
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Kontrolfaciliteter
3.13: På rensningsanlægget skal der, med mindre andet er
specielt godkendt, være måle- og prøveudtagningsbygværker på tilløb
og afløb. Bygværkerne skal være udformede, så det er muligt at
foretage repræsentativ vandmængdemåling og prøveudtagning. Ved krav
om flowproportional prøveudtagning, skal der være signal for
styring af prøvetagningsudstyr. 3.14: Det aktuelle flow og
akkumuleret vandføring på Hørning Renseanlæg skal kunne aflæses på
det centrale SRO-anlæg. (Anlæg til automatisk Styring, Regulering
og Overvågning af renseanlægget). 3.15: Udstyr til kontinuert
flowmåling skal kontrolleres af en ekstern fagmand (f.eks.
leverandør- ren) én gang om året. Tidspunkt for kontrol skal
noteres i renseanlæggets driftsjournal eller flowmålerens logbog,
og servicerapporten fra kontrollen skal gemmes i 5 år. 3.16:
Driftsjournal, logbog og servicerapport skal på forlangende
fremsendes i kopi til tilsyns- myndigheden. Driftskontrol
3.17: Der skal føres en journal over anlæggets drift. Journalen
skal omfatte alle de normale driftsparametre, der anvendes ved
styring af anlægget, samt oplysninger om unormale be-
lastningsforhold, driftsuheld og lignende. Driftsdata
opsamles/indtastes centralt i SRO- anlægget og er tilgængeligt på
renseanlægget. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
tilsynspersonale skal på anmodning kunne få forevist journalen. 4:
Myndighedsforhold
Skanderborg Kommune er godkendelsesmyndighed for udledning af
spildevand, herunder overfla-devand. Miljøministeriet ved Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning er tilsynsmyndighed for
spil-devandsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og
kontrollerer derfor at udleder krav overholdes. 5:
Henstillinger
For flowmålere med ultralyd til måling af vanddybde henstilles
det, at der mindst én gang om må-neden foretages en egenkontrol ved
at måle den aktuelle afstand mellem ultralydssensoren og
vandoverfladen med hjælp af en målestok, og sammenligne
måleresultatet med signalomsætte-rens visning. Resultatet bør
noteres i en logbog for flowmåleren, der i øvrigt bør indeholde
oplysninger om: dato for montering, kapacitet, dimensioner,
eventuel kalibrering, resultater fra ekstern kontrol, rengøring,
reparation, uregelmæssigheder m.v.
-
5
6: Baggrund
Hørning renseanlæg blev udbygget i 2005 og modtager spildevand
fra Hørning by, samt fra nogle mindre bysamfund. Oplandet er på 515
ha heraf 193 ha befæstet areal. Af det befæstede areal er 25,87 ha
i fælleskloakeret område. Af dette areal er eller bliver yderligere
9,22 ha separatkloakeret efter spildevandsplanens vedtagelse.
Anlægstypen er MBNDK. Anlægget har en udledningstilladelse fra
Århus Amt, dateret 1. januar 2001 til udledning af renset
spildevand til Århus Å som primær recipient, og Brabrand sø som
sekundær recipient, men tilladel-sen foreligger i dag udelukkende i
form af et U-skema. Den egentlige udledningstilladelse er gået tabt
på et tidspunkt i forbindelse med nedlæggelse af amterne og
kommunesammenlægningen, eller ved etablering af
forsyningsselskabet. Renseanlægget er oprindeligt dimensioneret for
18.000 PE og har en godkendt kapacitet på 13.518 PE. Belastningen
er i dag på omkring 11.360 PE. Anlæggets godkendte hydrauliske
kapa-citet er på 540 m3/time (150 l/s). Den hydrauliske belastning
af anlægget kan i perioder være meget større end den dimensionerede
belastning, og det betyder at der sker overløb til Århus Å flere
gange om året. Hydraulisk er der problemer med en ledningsdimension
på en tilløbsledning og med kapaciteten på den eksisteren-de
efterklaringstank. Den er for lille til at håndtere en belastning
på 150 l/s. Skanderborg Forsyning ønsker at etablere en ny og
større efterklaringstank og forbedre lednings-kapaciteten før
ristene. Dermed forventes det, at antal overløb kan reduceres
væsentligt. På Hørning renseanlæg er der kun et begrænset areal til
rådighed. Den nye efterklaringstank pla-ceres derfor bedst i
udkanten af det eksisterende renseanlæg, men vil på grund af
størrelsen dæk-ke en del af et naturområde, der ligger øst for
renseanlægget. Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til at
opføre efterklaringstanken i dette område.
7: Beskrivelse af oplandet
Hørning renseanlæg modtager spildevand fra Hørning midtby og en
række mindre områder uden for Hørning; Adslev, Bjertrup, Blegind,
Dørup og Jeksen. Spildevandet fra oplandet pumpes ind til
kloaksystemet i byen, hvilket fremgår af Spildevandspla-nen
2009-2018 for Skanderborg kommune. Spildevandet samles i byen og
løber det sidste stykke i en gravitationsledning frem til
renseanlægget. Af tabel 1 fremgår det hvor stort areal der er
kloakeret i oplandet til Hørning renseanlæg. Opgørel-sen er en del
af Spildevandsplanen 2009-2018, og dermed opgjort i 2008/09. En del
af projekterne vedrørende de planlagte områder, kan på nuværende
tidspunkt allerede være gennemført, eller oprindeligt planlagte
projekter kan være udskudt. Dette fremgår ikke at nedenstående
tabel. Ud over Hørning by pumpes spildevand fra fem oplandsbyer til
renseanlægget: Adslev, Bjertrup, Blegind, Dørup og Jeksen.
-
6
Kloake-ret, om-råde, ha
Befæstet, ha fælleskloakeret (F) Separatkoakeret (S)
Total, bolig + erhverv, PE
Indløb, tørvejr, l/s
Nuværende plan, uændret 332 18,86 ha F 101,89 ha S
7.345 19,6
Nuværende plan, ændring 24 9,22 ha fra F til S 1.222 2,5 Nye
områder 119 48,91 ha S 1.928 5,9 Fra oplandsbyer (status) 40 7,01
ha F, 7,21 S 866 2,4
Ialt 515 25,87 ha F 167,23 ha S
11.360 27,9
Tabel 1. Opgørelse over kloakeret areal, PE og
spildevandsmængder til Hørning renseanlæg
I forhold til vandmængder, at det især de befæstede arealer i
fælleskloakerede områder der bidra-ger. Her er 18,86 ha i Hørning
by, hvoraf 9,22 ha i projekteringsfasen til separatkloakering. I
op-landsbyerne er 7,01 ha befæstet areal i de fælleskloakerede
områder. Der er p.t. ikke planlagt se-paratkloakering i disse
områder.
8: Overløb fra Hørning renseanlæg
8.1 Nuværende forhold
Der er årligt mange overløb fra renseanlægget. Det skyldes dels,
at den hydrauliske belastning overstiger anlæggets hydrauliske
kapacitet under kraftig regn eller under afsmeltning. Men det
skyldes også, at der er et par meter af indløbsledningen, hvor
dimensionen på ledningen er mindre end i resten af
tilløbsledningen. Men størst betydning har det, at den eksisterende
efterklaringstank har for lille kapacitet til at håndtere den
hydrauliske belastning, to indløbspumper kan give under regn. For
at undgå slamflugt stoppes den ene indløbspumpe i den situation og
anlæggets hydrauli-ske kapacitet nedsættes væsentligt. Det medfører
flere overløb. I det Grønne Regnskaber for 2014 fra Skanderborg
Forsyningsvirksomhed er det opgjort, at der i perioden 2010-2014
har været omkring 30 overløb årligt i gennemsnit, og at varigheden
af overløb indenfor 1 år har været omkring 10.113 minutter i
gennemsnit (ca. 169 timer). Antal overløb og varighed er vist på
nedenstående figur.
2010 2011 2012 2013 2014
Antal, stk. 20 33 33 22 41
varighed,
min. 4319 7060 4330 8286 26570
Figur 2: Hørning renseanlæg, antal og varighed af overløb
Overløb registreres med en kapacitativ stav, der blot fortæller,
om der er overløb, og varigheden af dette. Der er ingen måling af
mængden, der går i overløb. Det er derfor vanskeligt at bestemme
hvor meget vand, der er gået i overløb hver gang, der registreres
overløb. Da overløbsmængden ikke måles er det vanskeligt at
forudsige hvor meget vand, der løber ud i hver overløbssituation.
Det vil derfor være behæftet med meget stor usikkerhed at gætte på
hvor meget spildevand, der løber ud under overløb. Worst Case er en
situation, hvor indløbsledningen er fuldtløbende, og hvor
udligningstanken er fuld, og hvor kun én indløbspumpe pumper
spildevand ind på anlægget. I den situation tilføres der
-
7
1080 m³/time til renseanlægget, og der pumpes blot 270 m³/time
(75 l/s) ind på renseanlægget. De resterende 810 m³/time vil i den
situation gå i overløb. Det estimeres derfor, at den mængde
spildevand, der kan gå i overløb med 30 overløb om året, er omkring
137.000 m³/år i gennemsnit (169 timer á 810 m³/time). Det skal dog
pointeres, at det er et skøn med meget stor usikkerhed. Ud fra
driftsdata er der foretaget en sortering således, at regnvejrsdata
defineres som data hvor der har været mere end 5 hhv. 10 mm nedbør.
Tabel 2 viser resultatet af denne sortering. Nedbør COD BOD Tot-N
Tot-P
mm mg/l mg/l mg/l mg/l
Alle dage, gnms. 7,3 527 274 50,2 8,1
Alle regnvejrsdage, gnms. 7,3 509 267 47,6 7,9
Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 18,7 320 190 30,5 5,2
Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 30,7 265 190 27,0 4,0 Tabel 2.
Stofkoncentrationer i indløb til renseanlægget under regn
Ved at regne med et maksimalt årligt overløb forventes overløbet
at belaste recipienten som anført i tabel 3. Flow Nedbør COD BOD
Tot-N Tot-P
m3/år mm Kg/år kg/år kg/år kg/år
Alle dage, gnms. 137.000 7,3 72199 37538 6877 1109
Alle regnvejrsdage, gnms. 137.000 7,3 69733 36579 6521 1082
Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 137.000 18,7 43840 26030 4179
712
Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 137.000 30,7 36305 26030 3699
548 Tabel 3. Stofbelastning i forbindelse med overløb til recipient
Fosforbelastningen af Brabrand sø, hvoraf en stor andel kommer fra
Århus Å, skal i henhold til ”Vandområdeplan 2016-2021 for
Vandområdedistrikt Jylland og Fyn” reduceres med ca. 4.800 kg.
Ifølge ovenstående estimat vil fosforbelastningen til Aarhus Å i
forbindelse med overløb være om-kring 500-700 kg P/år i gennemsnit.
Det er et meget usikkert estimat, da der mangler et godt
data-grundlag at vurdere ud fra.
8:2 Fremtidige forhold
Det største problem på Hørning Renseanlæg er, at
efterklaringstanken har for lille kapacitet, så det er nødvendigt
at begrænse tilledningen til anlægget og derved skabe overløb til
recipient. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har derfor besluttet at
bygge en ny og større efterklaringstank med tilstrækkelig kapacitet
og samtidig skifte den ledningsstump, der har for lille kapacitet.
Det betyder, at anlægget vil kunne drives med to indløbspumper i
drift, også under regn. Antal overløb vil herved reduceres
væsentligt. På basis af en hydraulisk model, der er opsat for
oplandet til Hørning renseanlæg, er der foretaget en
modelberegning, der på basis af de seneste 30 års regnhændelser,
viser hvordan tilledning til Hørning renseanlæg forventes at være.
Modellen er udbygget med et modul, der modellerer forholdene på
renseanlægget. Modelberegningerne viser, at der kan forventes en
overløbsmængde på ca. 1.000 m³/år, altså væsentligt mindre end i de
foregående år. Det er det bedste estimat, der kan præsenteres for
en fremtidig overløbsmæng-de. Ved at sammenholde denne
overløbsmængde med de regnvandsdata, der er præsenteret i tabel 2
kan følgende fremtidige recipientbelastning estimeres
-
8
Flow Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P m³/år Mm kg/år kg/år kg/år kg/år
Alle udvalgte dage, gnms. 1000 7,3 527 274 50 8 Alle regnvejrsdage,
gnms. 1000 7,3 509 267 48 8 Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 1000
18,7 320 190 31 5 Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 1000 30,7 265
190 27 4
Tabel 4. Estimeret fremtidig recipientbelastning gennem
overløb.
Som det ses af tabel 4 forventes recipientbelastningen at blive
reduceret væsentligt efter etablering af en ny
efterklaringstank.
8.3: Bedre målinger på renseanlægget
I forbindelse med ombygningen på Hørning renseanlæg etableres en
ny flowmåler på udløb fra efterklaringstanken. Anlægget vil blive
ombygget således, at alt overløb passerer udligningstanken og
båndfiltrene in-den overløb tilledes recipient. Den nuværende
flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede
overløbsmængde. Det bliver således muligt at eftervise om
modelresultatet på 1.000 m³/år i overløbsmængde er kor-rekt.
9: Nuværende proces i renseanlægget
Oplandet til Hørning renseanlæg er sammensat af områder med
fælleskloakering og områder, der er separatkloakerede. Det betyder,
at der kan forekomme relativt store variationer i tilløbet til
ren-seanlægget. Der er to ledninger, der leder til renseanlægget.
Den største ledning er en Ø600 ledning der fører spildevandet fra
det meste af byen og den mindste er en Ø160 ledning, der dækker et
område nord for renseanlægget. Ø600 gravitations ledningen har en
kapacitet på ca. 300 l/s En oversigt over de hydrauliske forhold i
anlægget er vist i nedenstående figur:
-
9
Udligningstank
1300 m3Procestank
3500 m3
Gammel
efterklaringstank
Filter
Flow-
måling
Ø600
300 l/s
1080 m³ /t
200 l/s
720 m³ /t
Pumper
Ø800
400 l/s
1440 m³ /t
Overløb
Ø560
150 l/s
540 m³ /t
Ø300
Ø700
300 l/s
1080 m³ /t
Pumper
1) 360 m³ /t –
Frekvensstyret
2) 150 m³ /t
Udløb
Recipient
Ø600Indløbsbrønd
Reserve
Rist/Sandfang
Figur 3: Oversigtsplan Hørning renseanlæg
Spildevandet graviterer til en indløbsbrønd, hvor spildevandet
drejer 90 ° ind til rist og sandfang. Den oprindelige ledning, der
fører til rist og sandfang var en Ø560 gravitations ledning, den
kunne føre ca. 810 m3/time (225 l/s), altså mindre end der kan
blive tilledt renseanlægget. Begrænsnin-gen i ledningskapacitet har
medført overløb fra anlægget under regn. Denne ledning bliver i
2016 udskiftet med en ny gravitations ledning så alt vand, der
tilføres rense-anlægget, blive ledt frem til rist og sand/fedtfang.
Efter rist og sand/fedtfang er der 3 pumper; to pumper, hver med en
kapacitet på 75 l/s, pumper spildevand ind til videre behandling på
renseanlægget. Der kan således pumpes 150 l/s ind på renseanlægget.
Det svarer til 540 m3/time. Der er yderligere en pumpe med en
kapacitet på 75 l/s i reserve. Hvis tilledningen er større end 150
l/s vil vandstanden før risten stige og urenset spildevand vil løbe
over en overfaldskant, hvor to pumper, hver med en kapacitet på 100
l/s (i alt 720 m3/time), pumper spildevand op i en udligningstank
på 1.300 m3. Når udligningstanken er fuld stopper op-pumpning til
tanken, og vandstanden i indløbsbrønden vil stige og gå i overløb
direkte til udløbet og i recipienten. Spildevand, der løber i
overløb, er i den nuværende situation ubehandlet. Når der igen er
hydraulisk kapacitet i renseanlægget tømmes indholdet af
udligningstanken ud i indløbsbrønden og spildevandet pumpes ind på
renseanlægget. Samlet set er der pumpekapacitet til at håndtere 350
l/s svarende til 1.260 m3/time. Efter pumpning i to timer er
udligningstanken fuld og spildevandet går i overløb. Når
udligningstanken er fuld er kapaciteten på anlægget reduceret til
150 l/s svarende til 540 m³/time. Hvis tilledningen er større end
540 m³/time går overskydende spildevand i overløb. Fra
indløbspumperne pumpes spildevandet i en Ø560 pumpeledning frem til
procestankene. Den-ne ledning har en kapacitet på 150 l/s, men kan
presses til en kapacitet på godt 200 l/s svarende til ca. 720
m³/time. Dette kunne blive aktuelt hvis den 3. indløbspumpe
benyttes kortvarigt. I dette tilfælde blive procestanken og især
efterklaringstanken presset hårdt, så der kan kun kortvarigt køres
med 3 indløbspumper.
-
10
Fra procestanken graviterer spildevand og aktiv slam til
efterklaringstanken gennem en Ø700 gra-vitations ledning. Denne
ledning har kapacitet til ca. 300 l/s. Det betyder, at ledningen
har kapacitet til at føre en spildevandsmængde på 150 l/s sammen
med en returslammængde på 150 l/s (100% returslamføring). Den
nuværende efterklaringstank er for lille, og under stor hydraulisk
belastning løber der slampar-tikler ud af tanken. Der er derfor
etableret en båndfilterløsning for at polere spildevandet inden det
udledes til Aarhus Å. I forbindelse med filtrene er der etableret
en flowmåler. For at undgå slamflugt slukkes der for den ene
indløbspumpe ved stor hydraulisk belastning. Det holder slammet
inde i efterklaringstanken, men giver anledning til forøgelse af
overløb i indløbs-brønden. Returslam ledes fra efterklaringstanken
til en slambrønd gennem en Ø300 ledning. Der er to
retur-slampumper, der fører returslam tilbage til procestanken. Den
ene pumpe har en kapacitet på 360 m3/time. Den er frekvensstyret.
Den anden pumpe har en kapacitet på 150 m3/time og er ikke
fre-kvensstyret. Overskudsslam pumpes til slamkoncentreringstank,
hvorfra det afvandes. På anlægget er der etableret en udløbs
flow-måler. Indløbs flow beregnes på baggrund af udløbet og overløb
måles ikke med denne flowmåler. Udløbsprøver tages i udløb fra
efterklaringstank efter båndfiltrene, men omfatter ikke
overløbene.
10: Kapacitetsfastsættelse
Der foreligger en udledningstilladelse i form af et U skema fra
det tidligere Aarhus Amt, som er dateret 1. januar 2002. Hørning
renseanlæg er i henhold til dette godkendt til at håndtere
spildevand fra følgende kloakop-lande i ht. Spildevandsplanen:
A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13, A1.13.1, A1.14, A1.15,
A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1, A1.2.2, A1.2.3, A1.20,
A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24, A1.25, A1.26, A1.26.1,
A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2, A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3,
A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6, A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2,
A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C, A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1,
A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2, A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5,
A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059, SK059A, SK060, SK061, SK089,
SK102 Renseanlægget har en godkendt kapacitet på 13.558 PE.
Renseanlægget er godkendt til at mod-tage de mængder, der er anført
i tabel 5:
Qt+i (middel) 53,5 l/s 4.622 m3/døgn 1.687.176 m3/år Maks
tilledning under regn 150 l/s 540 m3/time Bi5 787,5 kg/døgn COD
1.653,8 kg/døgn Total-N 157,5 kg/d Total-P 35,4 kg/døgn
Tabel 5. Godkendte vand- og stofmængder i indløb til Hørning
Renseanlæg
-
11
10.1: Indløb og dimensionering
Anlægget er i perioden 2012-2014 belastet som anført i tabel 6:
Parameter Enhed april 2012/ marts
2013 april 2013/ marts 2014
april 2014/ dec 2014
Flow m3/d 1.899 1.948 2.497 Max inflow m3/d 3.437 3.895 4.241
COD. middel kg/døgn 974 1.305 749 BOD, middel kg/døgn 469 680 461
Total-P, middel kg/døgn 15 19,5 12,5 Total N, middel kg/døgn 95 123
72
Tabel 6. Belastning af Hørning renseanlæg 2012-2014 baseret på
akkrediterede målinger i tilløb til rensean-
lægget. Som det ses af tabel 6 er anlæggets belastning i
perioden 2012-2015 lavere end den tilladte be-lastning. Udtrykt i
PE er anlægget belastet med 11.350 PE. Der er således endnu omkring
16 % reservekapacitet på anlægget. Resultaterne viser, at kravene
til tilledning i den tidligere udledningstilladelse er overholdt.
Der planlægges separatkloakering i dele af oplandet, som vil
betyde, at der tilledes mindre vand til anlægget. Da mængden af
overløb, vil blive reduceret og mere spildevand blive renset på
rense-anlægget, vil forureningen af Aarhus Å blive reduceret.
11: Efterklaringstanke
11.1: Eksisterende efterklaringstank
Den eksisterende efterklaringstank har en diameter på 24 meter
og et volumen på ca. 1150 m3. Efterklaringstanken er
underdimensioneret og ved en hydraulisk belastning på 150 l/s
stiger den hydrauliske overfladebelastning til 1,2 m3/m2/time,
hvilket er den absolut øverste grænse af, hvad en efterklaringstank
kan håndtere. Dette sammenholdt med at tanken kun er 2,5 meter dyb
gør, at tanken kan have vanskeligt ved at skille slam fra det
rensede spildevand tilstrækkeligt effektivt. Skanderborg Forsyning
ønsker at løse dette problem og har besluttet at etablere en ny
efterkla-ringstank som erstatning for den gamle, der både er for
lille og nedslidt.
11.2: Ny efterklaringstank
Den nye efterklaringstank får en diameter på godt 29 meter med
en dybde på 3,75 meter og et volumen på ca. 2.350 m3. Den
hydrauliske overfladebelastning ved fuld belastning (150 l/s)
bliver 0,8 m3/m2/time, hvilket vil sikre en god udskillelse af slam
og renset spildevand. Tanken placeres nord for det eksisterende
renseanlæg. Se oversigtstegning i bilag 2.
11.3: Konsekvens for proces
Den nye efterklaringstank vil medføre at begge pumper efter
sand/fedt-fang (75 l/s hver, i alt 150 l/s) kan holdes i drift
under alle forhold i fremtiden og at antal overløb dermed bliver
reduceret i forhold til i dag.
-
12
Det betyder, at der ledes mindre urenset spildevand til Aarhus
Å, og forholdene i Århus og Bra-brand Sø potentielt kan
forberedes.
11.4 Nyt udløbssted
Den nye efterklaringstank er væsentlig større end den nuværende,
og kan derfor ikke placeres inde på anlæggets nuværende areal.
Hørning renseanlæg ligger mellem en skrænt, Aarhus Å og bymæssig
bebyggelse. Det er således kun realistisk at placering den nye
efterklarings tank nord for det eksisterende anlæg. Det medfører,
at det vil være mere hensigtsmæssigt, at flytte udløbet til Århus Å
til neden for den nye efterklaringstank. I det nye udløb skal
vandet løbe over sten inden udløb til Aarhus Å for at ilte vandet
inden udløb til recipient. Dermed bliver der to udløb til Aarhus Å;
et med det rensede spildevand fra den nye efterklarings-tank, og
det eksisterende, som vil blive bevaret til overløb i tilfælde af
ekstrem regn.
12: Efterpolering
12.1: Båndfilteranlæg
Ved den nuværende drift måles mængden af renset spildevand
gennem en udløbs flowmåler og det rensede spildevand efterpoleres
gennem et båndfilteranlæg. Båndfilteret er etableret som en
kompensation for den til tider dårlige kvalitet af renset
spildevand, der udledes fra den eksisteren-de efterklaringstank Med
etablering af den nye efterklaringstank forventes det ikke
nødvendigt med et båndfilteranlæg, da effektiviteten af den nye
efterklaringstank er betydeligt bedre end den gamle tank kunne
præ-stere. Båndfilteret vil i stedet blive brugt til polering af
overløbsvand fra anlægget.
12.2: Udløb
Det nuværende udløb fra Hørning renseanlæg har nr. RA1, som
løber ud i Aarhus Å. Udløbet sam-ler det rensede spildevand fra
båndfilteret. Det nye udløb lidt længere mod nord har nr. RA1.19.
Flowmåleren måler i dag kun det rensede spildevand, der har
passeret efterklaringstanken. Even-tuelt overløb bliver ikke målt
ved den nuværende drift. Som tidligere nævnt etableres der en ny
flowmåler på udløbet fra den nye efterklaringstank. Den nuværende
flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede
overløbsmængde. Udløb er vist på situationsplan, bilag 2. 13:
Recipientoplysninger
Hørning Renseanlæg har udløb til Århus Å som er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3. Vand-løbet er på vandløbsstrækningen
med udløbet fra Hørning Renseanlæg målsat til god økologisk
tilstand, med krav om en DVFI på 5 eller derover. Ifølge de seneste
målinger opstrøms udløbet (st.nr.: NST110088) fra 2011, er der
fundet en DVFI på 5. På en målestation ca. 2,3 kilometer nedstrøms
(st.nr.: NST110011) opstrøms Dørup Mølle er der fundet en DVFI på 4
ved de seneste målinger i hhv. 2008, 2009 og 2010. DVFI
undersøgelser-ne er fra WinBio databasen, som er tilgængelige fra
Miljøportalen.
-
13
Det rensede spildevand ledes sekundært og i følgende rækkefølge
til Årslev Engsø, Brabrand Sø og Århus Bugt. Årslev Engsø og
Brabrand Sø ligger i Natura 2000-område nr. 233, ”Brabrand Sø og
omgivelser”. Brabrand Sø har en målsætning om ”God økologisk
tilstand”. Brabrand Søs nuværende tilstand er dårlig og der er
behov for en reduktion af den eksterne fosforbelastning jf.
vandområdeplanen med 4.248 kg. Årslev Engsø er ikke målsat, fordi
søen delvist er anlagt med det formål at medvirke til reduktion af
næringsstofbelastningen til Århus Bugt. Århus Bugt har en
målsætning om ”God økologisk tilstand”, og har jf. Vandplan
2010-2015 for År-hus Bugt på nuværende tidspunkt en ringe tilstand.
I Århus Bugt varierer tilstandskravene for ”God økologisk tilstand”
med dybdegrænse for ålegræs fra minimum 7m til 9m. Der findes flere
Natura 2000-områder i bugten, men ikke i nærheden af udløbet fra
Århus Å. Nærmeste Natura 2000 område på udløbet af Århus Å er
Begtrup Vig og kystområder ved Helge-næs (nr. 47) og Mejl Flak (nr.
170) som begge befinder sig ca. 16 km fra Århus Ås udløb.
14: Natur- og Miljø´s bemærkninger
Ombygningen af Hørning renseanlæg vil mindske udledningen med
næringsstoffer, organisk stof og andre forurenende stoffer til
Århus Å, samt de fjernere liggende vandområder Brabrand Sø og Århus
Bugt. Ifølge beregningerne, vil der ske en reduktion i udledningen
af fosfor på op til 500-700 kg/år og 2500-3000 kg N/år. Projektet
medvirker derfor til at mindske belastningen på Brabrand Sø
betydeligt. Mængden af organisk stof (COD) nedbringes teoretisk set
med 25.000-30.000 kg, hvil-ket kan være med til at forbedre
levevilkårene for smådyr i Århus Å. Det vurderes således, at
projektet vil medvirke til at vandområdeplanens målsætninger kan
opfyl-des, da udledningen af næringsstoffer og organisk stof
nedbringes væsentligt. Vandføring Der er opgivet en
middelvandføring på 720 l/s i Århus Å ved Bering Bro (umiddelbart
opstrøms renseanlægget). Medianmaximum er opgivet til 3.812 l/s
samme sted. Længere nedstrøms ved Skibby er middelvandføringen
opgivet til 1058 l/s og medianmaximum 4783 l/s. Hydraulisk
kapacitet Det vurderes samlet, at Århus Å har den fornødne
hydrauliske kapacitet til at modtage de rensede spildevandsmængder,
der er omfattet af tilladelsen, uden at der opstår problemer med
erosion til skade for dyr, planter og de fysiske forhold i
vandløbet, eller væsentlige opstuvninger til gene for driften af de
vandløbsnære arealer. Antallet af kraftige overløb vil blive
væsentligt begrænset, og projektet vil dermed medvirke til at
mindske den hydrauliske belastning i Århus Å nedstrøms
udlø-bet.
15: Forhold til anden lovgivning
Denne tilladelse omfatter alene tilladelse efter
Miljøbeskyttelsesloven. Det er ansøgers eget ansvar at indhente
tilladelser/godkendelser/udtalelser efter anden lovgivning.
Projektet er VVM screenet, og det er 26. juni 2015 truffet
afgørelse om at det ikke er VVM-pligtigt, og derfor kan gennemføres
uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse. Naturbeskyttelsesloven
-
14
Udledning af spildevand til vandløb og søer er ikke omfattet af
§ 3 i naturbeskyttelsesloven, men er alene reguleret i
miljøbeskyttelsesloven. Konsekvensvurdering af projektets
påvirkning af Natura 2000-områder Projektet er omfattet af §§ 7 og
8 i habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016). Der skal
derfor foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt.
Hørning Renseanlæg udleder ikke direkte til et Natura
2000-område, men udledningen sker i op-landet til Habitatområde
233, Brabrand Sø med omgivelser. Udpegningsgrundlaget for
habitatom-rådet er følgende: 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme)
1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med
flydeplanter eller store vandaks 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på
muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig
jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Det vurderes at naturtype 3150 er den eneste naturtype på
udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket væsentligt
med en ny udledningstilladelse fra Hørning Renseanlæg. Siden
pro-jektet medfører en reduktion i fosfor- og kvælstofudledningen i
forhold til nuværende situation, vur-deres projektet at have en
positiv effekt på habitatområde 233, herunder naturtype 3150.
Nedstrøms Brabrand Sø, i Århus Bugt, er nærmeste habitatområder
H47 og H170. På grund af afstanden, fortyndingen og projektets
karakter vurderes projektet ikke at vil påvirke tilstanden i
Na-tura 2000 områder i Århus Bugt. Internationalt beskyttede arter
efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge § 11 stk. 1 jf. §§ 8-9 i
habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016) kan kommunen
ikke meddele dispensation fra miljøbeskyttelseslovens § 28, hvis
det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder
for dyrearter, der er optaget på direktivets bilag IV. Bilag IV
arten Odder er registreret i Århus Å systemet. Arten anvender
kantzoner langs vandløb til ophold og søger føde i vandløb. Der
foreligger ikke oplysninger om forekomst af øvrige bilag IV-arter.
Det må imidlertid formodes ud fra den eksisterende viden, at
følgende bilag IV-arter kan fo-rekomme i området: Damflagermus,
Vandflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Syd-flagermus,
Brunflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø og
Bæklampret. Nærværende projekt medfører at udledningen af
næringsstoffer og miljøforurenende stoffer redu-ceres. Det er
derfor vurderet ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV
arternes yngle- og ra-steområder. På baggrund af ovenstående er det
Skanderborg Kommunes opfattelse, at der bør gives
udled-ningstilladelse til det ansøgte.
16: Klagevejledning
Miljøbeskyttelsesloven Der kan i medfør af
Miljøbeskyttelseslovens § 91 og 98 klages over
udledningstilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet af:
• ansøgeren • sundhedsstyrelsen,
-
15
• enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald, • samt af klageberettigede foreninger og
organisationer i overensstemmelse med lovens § 99
og § 100. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage
over en tilladelse, godkendelse eller dispen-sation ikke opsættende
virkning, medmindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet.
Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets
adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. En
eventuel klage over afgørelsen indsendes til Natur- og
Miljøklagenævnet via ”Klageportalen”. På forsiden af Natur- og
Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk findes et link til
klageporta-len. Man logger på portalen via enten www.borger.dk og
www.virk.dk. Klagen sendes gennem Kla-geportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af en
klage, betales et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med
betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har
oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes på e-mail
[email protected] eller på telefon 72541101. Natur- og Miljøklagenævnet
afviser som udgangspunkt klager, der kommer uden om Klageporta-len,
hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive
fritaget for at bruge Klagepor-talen, skal man sende en begrundet
anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sa-gen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen
kan imødekommes. Klagen skal være modtaget i Natur- og
Miljøklagenævnet senest den 26. september 2016. Yderligere
oplysninger kan fås ved henvendelse til Natur og Miljø,
sagsbehandler Kaare Jensen, tlf. 87947747. Hvis tilladelsen ikke
udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes
indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter at
afgørel-sen er meddelt.
17: Underretning om afgørelsen
Følgende underrettes om afgørelsen: Skanderborg
Forsyningsvirksomhed, [email protected] og
[email protected] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,
[email protected] Embedslægeinstitutionen, [email protected] Danmarks
Naturfredningsforening, [email protected] Friluftsrådet
[email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund,
[email protected] Danmarks Fiskeriforening,
[email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark,
[email protected]
-
16
Med venlig hilsen
Hans Brok-Brandi Funktionsleder
Kaare Jensen Biolog
Bilag til afgørelsen
Bilag 1: U-skema for Renseanlæg Bilag 2: Oversigtsplan over
Hørning renseanlæg Bilag 3: Kontrolprogram for Renseanlæg Bilag 4:
Luftfoto 2016 Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande
-
17
Bilag 1: U- skema for Høring renseanlæg Anlæg Hørning
Adresse Brogårdsvej 6, 8362 Hørning
Id 715-0039
Ejerforhold Skanderborg Forsy-ningsvirksomhed a/s
A. Udledningssted UTM koordinater ud-løb
Øst: 565289 Nord: 6217522
Udløbsnummer RA1.14 Recipient Århus Å B. Udledningstilladelse
Anlægstype MBNDK: Mek. Biol. Nitrif. Denitrif. B1. Kapacitet
Godkendt kapacitet, PE: 13.558 Godkendte kloakoplande iht.
Spildevandsplan A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13,
A1.13.1, A1.14, A1.15, A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1,
A1.2.2, A1.2.3, A1.20, A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24,
A1.25, A1.26, A1.26.1, A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2,
A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3, A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6,
A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2, A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C,
A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1, A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2,
A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5, A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059,
SK059A, SK060, SK061, SK089, SK102
Vandmængder til renseanlæg
l/s M3/døgn M3/år Stofmængder til renseanlæg
Kg/døgn
Qt+1 (middel) 53,5 4622 1.687.176 BI5 787,5 Qt+1 (maks) COD
1653,8 Qi Total-N 157,5 Maks. tilledning under regn
150 Total-P 35,4
B2. Kravværdier Parameter Udlederkrav V=vejledende
Kontroltype
COD 75 mg/l Transportkontrol (kontrol af udledte
stofmængder)
BI-5 (modificeret) 20 mg/l V Maks (hvert enkelt analyseresultat
skal overholde kravværdien)
BI-5 (modificeret) 10 mg/l Tilstandskontrol (kontrol af
stofkon-centrationer)
Total-N 8 mg/l Transportkontrol Total-P 0,4 mg/l
Transportkontrol Ammonium-N, hele året* 8 mg/l Maks Ammonium N,
hele året* 2 mg/l Tilstandskontrol Suspenderet stof 15 mg/l V
Tilstandskontrol Suspenderet stof 30 mg/l Tilstandskontrol pH 8,5 V
Maks pH 6,5 V Min Iltmætning 40 % V Min Kontroltype: Statistisk
metode til kontrol af kravene - der anvendes enten tilstands eller
transportkontrol. Foretages efter den til enhver tid gældende
danske standard. *Ved vurderingen af kravoverholdelse
(kontrolberegning) for Ammonium-N kan der ses bort fra
analyseresultater større end kravværdien, hvis den gennemsnitlige
vandtemperatur i anlæggets nitrifikationsdel eller anlæggets afløb
har været under 7 grader C i en periode på mindst 14 dage forud for
prøvetagningen. En forudsætning herfor er dog, at anlægget har
været drevet optimalt med henblik på opnåelse af bedst mulig
nitrifikation. Dette skal normalt kunne dokumenteres ved hjælp af
kontinuerlig registrering af vandtemperatur, iltindhold og ph i
anlægget, samt mindst 2 ugentlige registrerin-ger af slamvolumen i
anlæggets nitrifikationsdel
-
18
Bilag 2: Oversigtsplan over Hørning renseanlæg efter etablering
af ny efterklaringstank
-
19
Bilag 3: Kontrol program for Hørning Renseanlæg Parameter Antal
indløbsprøver Antal udløbsprøver 0041 pH 12 0091 Suspenderet stof
12 0252 Oxygenmætning 12 0501 BI5 6 12 0503 BI5 mod. 12 0551 COD 6
12 1012 NHx-N 12 1211 Total-N 6 12 1376 Total-P 6 12 9901 Nedbør 12
9902 Temperatur 6 12 9903 Vandføring 12 9907 Max. timevandføring 12
Bilag 4: Luftfoto 2016
-
Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande