TV- seriens dramaturgi

TV-seriens dramaturgi

Pater Harms Larsen:De levende billeders dramaturgi II, pp. 350 - 356

Hvad er TV-serien ikke?

Spillefilmens dramaturgi

Dramaturgisk vilkår Spillefilmens varighed: 1,5 - 2 timer Afsluttet handlingsforløb

Klassiske plotstruktur Den dobbelte plotstruktur

1. Heltens moralske udfordring (Kongeriget)2. Heltens romantiske udfordring (Prinsessen)

Seriens dramaturgiske succes

Succeskriterier for seriens dramaturgiske udformning

Økonomisk rationel masseproduktion Engagere publikum indenfor rammerne af

dagligdagens faste og trygge ritualer At fastholde seernes fascination og

identifikation

Serieidentifikation

Karaktergalleriet / Orkestreringen Karakterer:

Ingen eller langsom udvikling

Identifikation Glæde ved gentagelsen Fornøjelsen ved at gense det velkendte

Slægtskab med religiøse og kulturelle events

Dramatugisk konsekvens: Udvikling af venskab mellem seer og serie

Konceptideen

Anledning: Seriens dramaturgiske udfordring Kedsomhed lurer bag gentagelsen

Dramaturgisk løsning Mange historier sikrer langtidsholdbarhed

Mange muligheder for at vise hvordan dagligdags eller mere eksistentielle problemer/udfordringer kan tackles.

Konceptideen: Seriens kontinuitet:

Bidrager til at give seriens mange afsnit sin særlige karakter blandt mange andre serier.

Eksemplerne

”Der er et liv bag enhver forbrydelse”

DR’s Taxa

Konceptidé:

Skal man blande sig eller lade være?

DR’sRejseholdet

Konceptidé:

”Man jager et bæst, men fanger et menneske”

Sammenhængen mellem afsnittene…?

Episodeserie vs. Føljetonserie

Episodeserien I

Kendetegn: Afsluttet historie med samme persongalleri Samme setting er fælles for hele serien

Karaktererne Ofte en gennemgående karismatisk

hovedperson Enkelte afsnits plot afgør hvem der er

hovedperson

Episodeserie IIIdentifikation

Tryghed ved at karaktererne er genkendelige og uforanderlige fra afsnit til afsnit

FascinationPlottet i hvert afsnit udfordrer og truer hver gang seriens uforanderlighed

Episodeserien III

Føljetonserien I

Kendetegn: Én lang fortsat historie

Gennemgående historie udvikler sig fra afsnit til afsnit med ”ups and downs”

Bevæger sig ikke mod egentligt klimaks Neverending story Virkemidler til dramaturgisk fremdrift:

Masser af dialog Falske sortier Cliff-hangers

Føljetonserien IIAgnes Nixon:

”Make ’em laugh, make ’em cry, make ’em wait”

Føljetonserien III

Identifikation: Sympati med karakterne og deres projekter

Sympati etableres i takt med at publikum lærer karaktererne at kende

Fascination: Udspringer af frustration over det uafsluttede

som hvert afsnit skaber Seeren tvinges til at følge med…

Føljetonserier IV

Karakterer og setting Kollektiv af individer, der hver gennemlever sin

egen plotlinje/storyline ”Hovedrollen” altererer indenfor

karakterkollektivet Fælles om et veldefineret – ofte lukket - socialt

univers. Kollektive karakterer: Mange

befolkningssegmenter

Plot i serier

De fremdriftsskabende spændingsbuer

Seriebuen Ligger over hele serien, og som giver en fast og sikker understrøm af

spænding i alle afsnit Føljetonbuer

Går over et antal afsnit f.eks. tre til seks. Disse plotlinjer vil typisk have cliffhanger-scener i hvert afsnit, så seeren må se fortsætteslsen i næste afsnit

Episodebuer Går over et enkelt afsnit og sikrer en følelse af forløsning i slutningen af det

enkelte afsnit Scenebuer

Hver scene skal have et tydeligt vendepunkt, så seerne sidder med en overraskelse i maven, der kan holde den enkelte plotlinje ”i kog” mens man følger de andre.

Den moderne TV-serie

Kombinationen af episode og føljetondramaturgi

Sindrigt system af vekslende parallelle storylines

Plotstrukturen

Ingen systematik i rækkefølgen af scenerne Scenerne fra hver plotlinje udgør i sig selv en

hel spillefilm Berettermodellens faser