2011 Turismens økonomiske betydning i Fanø kommune 2008 Teglgaardsparken 101, DK-5500 Billund Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region
22
Embed
Turismens økonomiske betydning i Fanø kommune 2011
Turismens økonomiske betydning i Fanø kommune 20111
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
2011 Turismens økonomiske betydning i Fanø kommune 2008
Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark
6
Turismens økonomiske betydning | Fanø
2. Sammenfatning
Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk
aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Fanø kommune. I den forbindelse er det
vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige
grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at;
Det samlede turismeforbrug i Fanø kommune er på 308,71 millioner kroner, hvilket
svarer til 8,09% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen.
Det tyske marked er det vigtigste marked for Fanø, efterfulgt af det danske marked.
Intet andet marked er af umiddelbar betydning for turismens økonomiske og
beskæftigelsesmæssige konsekvenser på Fanø.
Der bliver skabt 348 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at 171 af
disse forbliver i Fanø kommune.
35% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismespecifikke
og turismeforbundne brancher.
37,47% af den værditilvækst, der skabes i Fanø kommune, skabes som følge af
turisme, hvilket er langt over gennemsnits kommunen.
De offentlige instanser inkasserer over 127,80 millioner kroner om året i
skatteprovenu som følge af turismen i regionen, hvoraf de 22,23 millioner er
kommuneskatter.
7
Turismens økonomiske betydning | Fanø
De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Fanø kommune er
illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Fanø kommune Turismeforbrug i Fanø kommune 308,71 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 8,09%
Kommunens største markeder Tyskland 152,51 mio. Kr.
Danmark 142,75 mio. Kr.
Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 208,12 mio. Kr. Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 37,47%
Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 127,80 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 28,2%
Turismeskabt beskæftigelse 348,38 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 32,61% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
8
Turismens økonomiske betydning | Fanø
3. Indledning
Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private
beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om
nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget
helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på
baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit
omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst,
beskæftigelse, skatter m.m.
Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Fanø kommune. Rapporten
indeholder følgende grunddele:
Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er
fordelingen mellem brancher?
Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i
Fanø?
Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,
og hvad får vi ud af turisme?
Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi?
Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af
turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det
seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.
Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport1. På
trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse
indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de
løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen
medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne
skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det
mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og
skatteprovenu i kommunen.
1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.
9
Turismens økonomiske betydning | Fanø
4. Metode
I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,
herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af
lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er
genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af
lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret
økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et
regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.
Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne
afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks.
forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.
Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.
I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det
giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de
relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1.
Figur 1: Turisme-effektflow
Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet
Kilde: VDK 2011a s 11
10
Turismens økonomiske betydning | Fanø
Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import
effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at
turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er
mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom
tekstilindustrien.
De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af
turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også
mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,
der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne
løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en
induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender
produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen
forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.
Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.
Turisme:
Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med
ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som
turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes
dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er
fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til
såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre
timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet
udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af
samme dag.
Turismeomsætning:
Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden
for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på
destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således
ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,
dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug
er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks
De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede
feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt
ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt
feriehus og endagsrejsende.
11
Turismens økonomiske betydning | Fanø
Afledte effekter:
Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,
værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,
som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte
effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de
inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og
andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.
Intra- og inter-effekter:
De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-
og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som
forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I
herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat
gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der
”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-
effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at
virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller
beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere
på s. 15).
Turismeovernatninger og endagsrejser:
De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,
svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede
turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi
de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt
inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af
turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på
afstemning i turismesatellitregnskabet.
12
Turismens økonomiske betydning | Fanø
5. Turismeforbrug
Turisternes samlede forbrug på opholdet i Fanø kommune er på i alt 308,71 millioner
kroner. Dette svarer til 8,09 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i
kommunen, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 308,71
millioner kroner stammer de 217,54 millioner kroner fra turister der overnatter på de
kommercielle overnatningsformer2, mens 91,17 millioner kroner stammer fra turister på
ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.
En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er
placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på
grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del
af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive
nabokommune.
Af det samlede forbrug på 308,71 millioner kroner, er de 142,75 fra danske gæster, mens
165,95 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at cirka 46%
af forbruget er fra de danske turister, hvilket er langt under regionsgennemsnittet på 68%.
De udenlandske gæster er væsentlige i et
nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i
Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,
hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i Fanø
er på 165,95 millioner kroner
Tyskland er uden sammenligning det vigtigste
udenlandske marked. Tyskland står for hele 91,9% af
omsætningen fra de udenlandske gæster, og udgør i
sig selv et større aktiv end de danske gæster.
2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, festivaller, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.
Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Fanø kommune
Fanø I alt 308,71 Danmark 142,75 Tyskland 152,51 Norge 6,90 Sverige 1,30 Holland 2,66 Storbritannien 0,14 USA 0,03 Frankrig 0,26 Italien 0,03 Schweiz 0,31 Polen 0,01 Belgien og Luxemburg 0,04 Finland 0,06 Spanien 0,03 Canada 0,00 Østrig 0,01 Japan 0,00 Øvrige Europa 0,04 Øvrige Lande 1,62 Øvrige Amerika 0,00 Øvrige Østeuropa 0,00 Øvrige Asien 0,00 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008
13
Turismens økonomiske betydning | Fanø
Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og
ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget
som sammenligningsgrundlag.
Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. overnatningsform
Fanø kommune Danmark
mio. kr. Pct. Pct.
I alt 308,71
Kommercielle i alt: 217,54 70,5% 48%
Hotel – ferierelateret 0,02 0,0% 7%
Hotel – forretningsrelateret 0,11 0,0% 21%
Camping 21,20 6,9% 1%
Vandrerhjem 0,00 0,0% 5%
Lejet feriehus 178,62 57,9% 1%
Feriecentre 16,83 5,5% 10%
Festival 0,00 0,0% 1%
Lystbåde 0,67 0,2% 1%
Bondegårde 0,09 0,0% 0%
Krydstogt 0,00 0,0% 1%
Ikke-kommercielle i alt: 91,17 29,5% 52%
Eget / lånt feriehus /familie & venner 88.12 28,5% 25%
Af det samlede turismeforbrug på i alt 308,71 millioner kroner er der 208,12 millioner kroner
tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til hele 37,47% af den samlede
værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og
landsgennemsnittet 3,2% får Fanø kommune således en langt over gennemsnitlig andel af
værditilvæksten fra turisme.
4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.
19
Turismens økonomiske betydning | Fanø
Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 31,8% af
værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 17,3% på de turismeforbundne
grupper, mens hele 50,89% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.
Cirka 51% af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de
turismespecifikke erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab ved
en ændring i turismeomsætningen i Fanø kommune og resten af regionen. I forhold til
opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse er det interessant, at bruttoværditilvæksten
for overnatningssteder ikke udgør en større del af de øvrige turismekarakteristiske
branchegrupper.
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe
8. Skatter og afgifter Turismen i Fanø kommune skaber offentlige indtægter på 127,80 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør størstedelen af indtægterne
Turismeafledte provenuer udgør 28,2% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i
forhold til resten af regionen er Fanøs andel meget højt, da det turismeafledte provenu
udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne tilfalder
selvsagt Fanø kommune6 og regionen, mens den overvejende del af skatteprovenuet havner
i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af
momsafgiften, der indbringer dobbelt så højt et provenu som kommuneskatten. Dette er
især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne i udlandet, hvor
sammensætningen af moms og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta 2011, s 26).
Andelen af de kommunale turismeskabte provenuer i Fanø kommune, som stammer fra
'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total effekt på kommuneprovenuet), er 26%, hvilket er
under regionsgennemsnittet på 37%. Resten af provenuet er dermed effekter fra andre
kommuners turisme (INTER-effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i een kommune
således er beskæftiget i kraft af turismeforbruget i en anden kommune.
6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type
Fanø Kommune
I alt skatter og afgifter 127,80
Personskatter i alt 44,06
Heraf: Kommuneskatter* 22,23
Kirkeskatter 0,86
Amts-/Regionskommuneskatter 3,49
Statsskatter 17,48
Vare- og selskabsskatter 83,74
Heraf:
Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 33,89
Moms/Merværdiafgift 49,85
Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 26%
Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 28,2%
* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
21
Turismens økonomiske betydning | Fanø
9. Litteraturliste
H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.
V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.