Top Banner
15-02-2016 Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 Evaluering af projekt Turisme i landdistrikterne i Billund kommune 2014-2015 Tove Baisgaard
17

Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Aug 15, 2020

Download

Documents

dariahiddleston
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

15-02-2016

Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 Evaluering af projekt Turisme i landdistrikterne i Billund kommune 2014-2015

Tove Baisgaard

Page 2: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

1

Turisme i landdistrikterne –

Udvikling 2014 - 2015

Evaluering af projekt Turisme i landdistrikterne i Billund kommune 2014-2015

Indhold

1. Indledning. ........................................................................................................... 2

Projektets formål. ................................................................................................................................... 2

Hvad er der sket i projektforløbet?........................................................................................................ 2

Forventede effekter af projektet. ........................................................................................................... 3

2. Udvikling i perioden 2014-2015. .......................................................................... 3

Turismen i Billund kommune og Legoland Billund Resort 2013 – 2015. ........................................... 3

Overnatningstal 2013 – 2015. ................................................................................................................ 4

Overnatning i landdistrikterne 2014 - 2015.......................................................................................... 5

Turismens økonomiske betydning i landdistrikterne. ......................................................................... 6

3. Andre udviklingstendenser i landområderne 2014 - 2015. ................................. 7

Kapacitetsudvidelse og kvalitetsløft. ..................................................................................................... 7

Aktørerne er blevet mere synlige og professionelle. ............................................................................. 8

Flere og bedre gæsteoplevelser. ............................................................................................................. 8

Lokalområderne bakker op om turismeudviklingen. ........................................................................... 9

Billund kommune som aktiv medspiller i udvikling af landdistrikterne. ......................................... 10

4. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen. .......................................................... 11

Evaluering af turismeprojektet. ............................................................................................................ 11

5. Fortsat styrkelse af turismeudviklingen i landdistrikterne. ............................... 12

Fortsat netværksaktiviteter. ................................................................................................................. 12

Forventninger til lokalråd og lokalsamfund. ...................................................................................... 13

Forventninger til Billund Landdistriktsråd (BLDR). ......................................................................... 13

Forventninger til Billund kommune. .................................................................................................. 13

6. Konkluderende bemærkninger. .......................................................................... 14

Økonomiske og erhvervsmæssige effekter. ......................................................................................... 14

Andre aktivitetsmål. ............................................................................................................................. 15

Page 3: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

2

1. Indledning.

Dette notat er udarbejdet som et led i evalueringen af projektet Turismeudvikling i landsbyer og

landdistrikter i Billund kommune, der er gennemført i perioden 2014 og 2015.

Evalueringen består af følgende dele:

1. Evaluering af projektets aktivitetsplan, proces og projektøkonomi, hvilket gennemføres af

projektadministrationen i DGI.

2. Evaluering af de mere langsigtede effekter for turismen i landområderne efter 2 år, så som

overnatningstal, omsætning og beskæftigelse relateret til turismen i landområderne.

3. Evaluering af aktiviteter i lokalområderne og udvikling af netværk.

4. Generel vurdering af, om deltagere, i form af aktører i turismeerhvervet, lokalråd og

repræsentanter fra landsbyerne, har fået deres forventninger opfyldt gennem projektet, samt

deres ønsker og forslag til fremtidig turismeudvikling i landområderne i Billund kommune.

Pkt. 2 – 4 behandles i dette notat. Informationerne bygger dels på statistik fra Danmarks Statistik,

VisitDenmark og Billund Erhvervsfremme, dels på en gennemført spørgeskemaundersøgelse og

samtaler med deltagere i projektet.

Projektaktiviteterne var planlagt til at blive gennemført i perioden 2013 og 2014. Ved udgangen af

2015 altså ca. 2 år fra projektstart, ville man så kunne følge op på den mere langsigtede virkning af

projektaktiviteterne.

Af forskellige årsager blev projektstart imidlertid udsat til januar 2014 med afslutning i marts 2015.

Det indebærer, at måling af langtidseffekten af projektet bliver fremskyndet, og ikke bliver så

omfattende som forventet.

Dog kan der peges på tendenser, som sagtens kan bruges og skabe nye ideer fremadrettet.

Projektets formål.

Det har været projektets formål:

At udvikle forudsætningerne for at øge børnefamilieturismen i landområderne

At skabe netværk om turismeudviklingen mellem erhverv og lokalbefolkning i landsbyer og på

tværs i kommunen

At øge turismeomsætning og jobskabelse i landområderne

At give turisterne en helhedsoplevelse af, at landområderne indgår i Legoland Billund Resort.

Hvad er der sket i projektforløbet?

I kort form kan procesaktiviteterne beskrives således:

En bredt sammensat tværkommunal styregruppe med Billund Landdistriktsråd (BLDR) i

spidsen koordinerede forløbet sammen med projektleder fra DGI.

DGI var projektkoordinator og administration på hele forløbet.

Projektperioden blev fastlagt til 1.1.2014 – 31.3.2016

Page 4: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

3

Der er afholdt 3 fællesseminarer med deltagere fra alle lokalområder – ca. 50 personer ialt,

både erhvervsdrivende, lokalråd og andre borgere deltog.

Der er afholdt 3-4 workshops i de landsbyer og lokalområder, som valgte at arbejde med i

projektet (Hejnsvig, Vorbasse, Vesterhede, Filskov og Sdr. Omme). Formålet var med de

nævnte workshops, at arbejde med bedre turismeoplevelser lokalt samt bakke op om lokale

turismevirksomheder. Dette skulle udmøntes i bl.a. lokal aktivitetsudvikling og et

turismeafsnit i den lokale udviklingsplan.

Der er sket vidensudvikling mellem deltagerne undervejs, og kompetenceudvikling gennem

deltagelse i kurser og workshops om bl.a. Værtsskab og Fondsansøgninger.

Forventede effekter af projektet.

Følgende effekter er forventet over en toårig periode

Økonomiske effekter:

Min. 5 % flere overnatninger

Min. 5 arbejdspladser mere, relateret til turisme

Øget lokal omsætning på turismer i de involverede områder.

Andre aktivitetsmål:

Min. 2 handlingsplaner fra hvert lokalsamfund, som kan skabe øget turismeudvikling i

lokalsamfundet.

Min 2 handlingsplaner, der skaber øget turismeudvikling på tværs i landdistrikterne.

Mere fokus på metoder til udvikling af turismen

Opbygget nye netværk mellem turismeaktører, virksomheder og lokalråd/borgere i de

involverede lokalsamfund og på tværs i kommunens landdistrikter.

2. Udvikling i perioden 2014-2015.

Turismen i Billund kommune og Legoland Billund Resort 2013 – 2015.

Turismen har stigende betydning for Billund kommune.

7,8 % af den samlede beskæftigelse i kommunen er turismerelateret, svarende til mere end 1400

fuldtidsjob.

Den turismeskabte beskæftigelse er primært indenfor turismeerhvervene; overnatningssteder,

restauranter, forlystelser, transport. Men der skabes også jobs indenfor f.eks. detailhandel.1

Legoland og Lalandia Billund er kommunens topattraktioner og stærkeste turismeaktører, og sammen

med Givskud Zoo har der siden 2009 været etableret en fælles udenlandsk markedsføring af

destinationen gennem brandet Legoland Billund Resort (LLBR).

Dette understøttes kraftigt i sin udvikling af Billund Airport, som med 2.9 mio. passagerer i 2015 også

er en vigtig indgang for gæster til Resortets attraktioner.

1 Kilde: Billund Erhvervsfremme, nov. 2015.

Page 5: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

4

LLBRs vision er, at være Nordeuropas bedste feriedestination for familier med børn i alderen 0-13 år

og deres familier. En meget ambitiøs vision, der kræver stor målrettet indsats bl.a. omkring

markedsføring, mange investeringer og stor kvalitetsbevidsthed. Og så kræver det samarbejde.

Siden 2013 har samarbejdet i LLBR udviklet sig, således at der nu er skabt samarbejde fra Vestkyst til

Østkyst om en fælles markedsføring i udlandet af hele destinationen med Legoland som fyrtårnet

under navnet Legoland Billund Resort. Markedsføringen sker i 7 lande: Norge, Sverige, Finland,

Tyskland, Holland, Polen og Rusland.

8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund,

Varde, Esbjerg, Vejen, Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner. Desuden deltager flere

turismevirksomheder i hele destinationen også i at markedsføre LLBR i udlandet.

Den samlede effekt skal vise sig i form af flere udenlandske gæster i området, flere overnatninger og

dermed mere turismeomsætning og flere turismerelaterede jobs.

I 2014 blev markedsføringssamarbejdet udmøntet i en officiel stiftelse af en fælles

destinationsorganisation LLBR (DMO) mellem de nævnte parter.

Ligeledes udviklede man i 2014 et fælles og gratis Be Happy Pass, som med forskellige gode tilbud og

rabatter til turistene skal øge kendskabet til hele destinationen, og sprede turisternes interesse til også

at gælde udenfor hovedattraktionerne i Billund. Alle overnatningssteder og attraktioner i

destinationen kan uddele disse pas til gæsterne.

Overnatningstal 2013 – 2015.

Udviklingen i de officielle overnatningstal i Billund kommune i perioden 2013 – 2015 kan ses af

nedenstående tabel. 2

Tabellen bygger på officielle indberetninger til Danmarks Statistik fra turismeaktørerne. Det betyder,

at hoteller med mindre end 40 senge, campingpladser med under 75 enheder, og andre mindre

overnatningssteder som BB og ferielejligheder ikke er med i statistikken.

Udviklingen viser en støt stigning i overnatningstallene år for år.

Fra 2013 til 2015 er overnatningerne steget med ca. 86.750 på årsbasis eller 7.3 %. Stigningstakten er

størst, når det gælder udenlandske overnatninger med næsten 10 %, mens danske overnatninger kun

er steget med godt 5 %.

2 Kilde: Danmarks Statistik, sidste 12. mdr. statistik.

Billund Kommune

2013-15 2014-15

Overnatningstal 2013 2014 2015 pct. pct

Danskere 646.094 646.893 679.028 5,1 5,0

Udlændinge 545.276 567.161 599.096 9,9 5,6

Total 1.191.370 1.214.054 1.278.124 7,3 5,3

Page 6: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

5

De udenlandske overnatninger udgør omkring 46 % af de samlede overnatninger i kommunen, eller

næsten 600.000 på årsplan.

De gode tider ser ud til at stige fra 2014 – 2015, idet stigningen alene mellem de to år er på 5.3 %, mest

for udenlandske overnatninger med 5.6 %.

Væksten i udenlandske overnatninger fra 2013 – 2015 falder sammen med et øget markedsføringspres

fra LLBRs side i de 7 mest populære lande.

Set i dansk perspektiv er stigningen i overnatninger lidt mindre end for Danmark som helhed, idet

denne stiger med ca. 9 % i perioden 2013 – 2015. Den danske stigning skyldes dog primært stor vækst i

København og de andre største danske byer som Aarhus og Aalborg. Ingen andre danske destinationer

kan måle sig med væksten i Billund.

De udenlandske gæster kommer fra rigtig mange lande.

Ca. 80 % er fra de lande, som LLBR fokuserer sin markedsføring imod. Det drejer sig om Norge,

Sverige, Holland, Tyskland, Finland, Polen og Rusland i den nævnte rækkefølge. 3

Overnatning i landdistrikterne 2014 - 2015.

Ud over de officielle overnatningstal for Billund kommune er der også tale om en del uofficielle

overnatninger, dvs. overnatninger uden statistisk belæg. De finder sted på en række mindre

overnatningssteder i kommunen, der i størrelse ligger under de officielt indberettede. 4

I Billund kommune drejer det sig om ca. 20 overnatningssteder fordelt på B&B, ferielejligheder,

garnihotel og mindre campingmuligheder.

De fleste af disse overnatningssteder ligger i landområderne udenfor Billund og Grindsted by, og har

været i fokus for dette turismeprojekt.

Kapaciteten på de mindre overnatningssteder blev i 2013 vurderet til potentielt ca. 75.000

overnatninger, hvis de opgøres på årsbasis. Da der er tale om stærkt sæsonbetonet ferieturisme i

Billund, vil den faktiske kapacitet og belægningsprocent være betydeligt mindre.

Heri er ikke medregnet, at Airbnb.com p.t. har registreret ca. 30 overnatningsmuligheder i Billund

kommune.

Det har desværre ikke været muligt at opgøre præcist, hvor mange overnatninger, der faktisk finder

sted på disse mindre overnatningssteder årligt.

Derfor har det været et af formålene med projekt Turisme i landdistrikterne, at få opbygget en

troværdig statistik over, hvor mange overnatninger, det drejer sig om, så udviklingen kan følges.

Dette både for at kende omfanget og dermed kunne vurdere omsætningspotentiale og

udviklingsmuligheder. Men også for at vurdere beskæftigelsesmulighederne i landområderne, afledt at

turismeudviklingen.

Billund Erhvervsfremme har i 2015 opbygget et IT-system til opgørelse af de overnatninger, der finder

sted på de mindre overnatningssteder i Billund kommune. Systemet bygger på, at aktørerne selv

indberetter deres tal. Desværre har systemet ikke haft tid nok til at fungere, så man kan oplyse

3 Danmarks Statistiks månedstal for overnatninger, nov. 2015. 4 Grænsen for indberetning til Danmarks statistik er for Hoteller + 40 senge og for Campingpladser + 75 enheder.

Page 7: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

6

totaltallene for 2015. Lidt under halvdelen af aktørerne har haft lejlighed til at indberette. Derfor kan

det endnu ikke bruges til at sige noget om udviklingen.

Men det er godt nok som grundlag for at foretage en vurdering af, hvor mange overnatninger, der har

fundet sted i 2015 ved at overføre kapacitet og belægningsmønster fra de indberettede virksomheder til

resten af overnatningsmulighederne i landområderne.

I 2016 forventes alle aktørerne at indberette tal, som mere præcist kan anvendes til at følge op på

udviklingen.

Indberetninger fra aktører og teoretiske vurderinger, på baggrund kapacitet og belægningsmønster,

fører til en realistisk konklusion om, at der i 2015 har været ca. 45.000 overnatninger til

sammen på de mindre overnatningssteder i Billund kommune.

Langt hovedparten af de overnattende gæster repræsenterer udenlandske børnefamilier, der besøger

Legoland Billund Resort. Men der indgår også tal om f.eks. fastliggere på Campingplads, jobrelaterede

overnatninger og gæster, der rejser ud gennem Billund Lufthavn.

Langt de fleste overnatninger finder sted i sæsonmånederne maj – september (150 dage).

Derfor har flere af de mindre overnatningssteder også kun åbent i disse måneder, mens nogle

fastholder en åbningstid stort set hele året.

Belægningsprocenten kendes ikke præcist, men flere af de indberettende aktører melder om

belægningsprocenter i juli og august på over 90. I de teoretiske beregninger er der regnet med en

belægningsprocent på 40 for perioden april – oktober.

Fra spørgeskemaerne ved vi, at andelen af udenlandske gæster er noget større på de mindre

overnatningssteder i Billund kommune, end de er på de større. Ca. 70 – 80 % af gæsterne er

udlændinge mod ca. 55 % generelt.

Det skyldes formentligt, at de mindre overnatningssteder repræsenterer alternative tilbud i sæsonen til

dyre hotelophold, og dermed tiltrækker gæsternes mangfoldighed. Dermed sikres, at der er tilbud i alle

prisklasser. Det skyldes også, at udenlandske turister ofte booker overnatning og rejseplanlægger

gennem Booking.com, som indeholder rigtig mange overnatningstilbud hos mindre aktører.

De udenlandske gæster er nogenlunde jævnt fordelt over de samme lande, som den officielle statistik

nævner: Sverige, Finland, Norge, Tyskland og Holland i nævnte rækkefølge. Herefter Storbritannien,

Polen, Italien, Belgien og Rusland.

Turismens økonomiske betydning i landdistrikterne.

VisitDenmark har i 2015 foretaget en beregning af turismens økonomiske betydning i Danmark i 2013.

Heri indgår beregninger af værdiskabelse ved overnattende gæster generelt, omsætnings- og

beskæftigelseseffekt.

Med udgangspunkt i denne beregning kan turismens økonomiske betydning for Billund kommune

også beregnes, både i forhold til den i statistikken kendte turisme5, og i forhold til landdistrikterne,

hvor der ikke er foretaget officiel indberetning til Danmarks Statistik.

Med et gennemsnitligt turismeforbrug pr døgn på 472 kr. vil 45.000 årlige overnatninger i

landområderne generere en årlig turismeomsætning på godt 21 mio. kr.6

5 Se turismens økonomiske betydning 2013, udgivet af VisitDenmark 2015.

Page 8: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

7

I gennemsnit kan der konstateres en beskæftigelseseffekt på 1.2 fuldtidsjob for hver 1 mio. kr. i

turismeomsætning. Den beregnede omsætning på 21 mio. kr. årligt vil altså medføre en

beskæftigelseseffekt på ca. 25 fuldtidsstillinger, fordelt på alle dele af værdikæden.

På grund af den upræcise målemetode i 2015 mht. de mindre overnatningssteder, har det ikke været

muligt at vurdere, om der har været tale om konkret vækst gennem de seneste to år. Det vil tidligst

kunne måles med udgangen af 2016.

Med skelen til de officielle overnatningstal for Billund kommune vil det være sandsynligt, at der har

været en nogenlunde parallel udvikling på de mindre overnatningssteder som på de større, der indgår i

statistikken. Fra 2014 – 2015 har denne vist en øget overnatning på 5.3 % totalt og 5.6 % for

udenlandske overnatninger.

Fra spørgeskemaerne ved vi, at belægningen i 2015 har været som aktørerne forventede. Dog betegnes

foråret 2015 som værende en smule bedre end forventet, og der opleves generelt også en stigning i

månederne udenfor den egentlige højsæson juli – august. Dvs. sæsonen er ved at blive længere.

3. Andre udviklingstendenser i landområderne 2014 - 2015.

Den store positive stemning, der p.t. har været indenfor turismeudviklingen i hele Billund kommune

og LLBR i 2014 og 2015, har også smittet af på turismeudviklingen i landområderne.

Kapacitetsudvidelse og kvalitetsløft.

Der er både sket en kapacitetsudvidelse og et kvalitetsløft på de mindre overnatningssteder på landet i

løbet af 2014 og 2015.

Der er investeret store millionbeløb i forbedring og udvidelse af faciliteter, ført an af en stor

ombygning af Filskov Kro, ombygning på Sdr. Omme Kro, nye ferielejligheder og B&B tilbud, og

mange moderniseringer.7

Der er også investeret i aktiviteter for børnefamilier med legepladser og andre aktiviteter for børn.

Og der er kommet flere aktivitetstilbud for gæsterne i nærområdet til overnatningsstederne. Som

eksempler kan nævnes gå- og cykelmuligheder, kanosejlads, fodboldgolf, fisketure osv.

Vedrørende kapaciteten på de mindre overnatningssteder er der sket nogen udskiftning i perioden.

Flere overnatningssteder har ønsket at drosle ned eller lukke i 2014-2015, typisk steder med ældre

værter eller steder, der har behov for modernisering.

Til gengæld er der kommet nye overnatningssteder til, som er topmoderne. Det gælder både for

ferielejligheder og B&B.

Finansielt er det lykkedes ejerene, trods generelt dårlige lånemuligheder i kreditinstitutionerne, at

gennemføre denne udvikling.

6 Omsætningen dækker hele værdikæden og således både overnatning, detailhandel, transport m.v. 7 Denne tendens ligger i slipstrømmen på de stigende investeringer, der også ses i yderligere hotelkapacitet og modernisering på hotellerne i Billund, ligesom der er opstået et vandrehjem i Grindsted med ca. 90 senge i samme periode.

Page 9: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

8

Fra spørgeskemaerne ved vi, at man egentlig ikke har oplevet de store problemer med at finansiere

udviklingen. Finansiering er bl.a. sket gennem lokal privat finansiering, egne midler, banklån og

støttemidler fra LAG.

Konklusionen er altså, at både overnatningskapaciteten og kvaliteten er steget i perioden 2014 – 2015,

til stor glæde for de mange gæster. Det betyder dog også en øget konkurrence mellem aktørerne.

Aktørerne er blevet mere synlige og professionelle.

Synlighed er et nøglebegreb for overnatningsaktørerne, for at kunderne finder frem til målet.

Det kan konstateres, at overnatningsstederne er blevet mere bevidste om dette, og er i dag lettere at

finde for gæsterne, end for blot få år siden.

Alle mindre overnatningssteder i Billund kommune har egen hjemmeside, ofte på flere sprog,

hvorigennem gæster kan kontakte og booke for ophold.

Hjemmesiderne er desuden koblet op på VisitBillund, hvor man præsenterer de enkelte

overnatningssteder, fortæller om aktivitetsmuligheder i lokalområdet, og henviser gæsten til yderligere

information og booking.

Næsten alle overnatningssteder tilbyder i dag online booking gennem store eller internationale

bookingportaler som www.hotels.com og www.legolandholidays.dk

Det vidner både om en professionalisering af markedsføringen af det enkelte sted, og af bevidstheden

om, at det medfører større belægningsprocenter af især mange udenlandske gæster.

Fra spørgeskemaerne ved vi, at det har ført til flere og især udenlandske bookinger. Flere har oplevet at

blive støvsuget for plads på ganske kort tid, og har nu overvejet, om der skal friholdes uger til booking

via egen hjemmeside.

Men det er også en omkostning, der typisk koster omkring 15 % af indtægten for at være tilknyttet en

booking portal, hvorfor det opleves som forholdsvis dyrt, især for de hele små overnatningssteder.

Synligheden, både af overnatnings- og aktivitetsmuligheder i lokalområderne, kan man sige også

understøttes af de interaktive touch informationsstandere, som nu er opstillet i alle lokalsamfund,

drevet af Billund Erhvervsfremme. Her kan gæsterne selv finde information om aktiviteter og tilbud,

både i lokalsamfundene og i hele Billund kommune.

Flere og bedre gæsteoplevelser.

I 2014 og 2015 er der både fra virksomhedernes og fra lokalområderne side fokuseret en del på,

hvordan man kan give den besøgende flere og bedre oplevelser lokalt.

Forventeligt vil det give bedre oplevelser og gæstetilfredshed, som gerne skulle friste gæsterne til at

blive lidt længere på stedet, komme på genbesøg, eller give en positiv fortælling videre til gæsternes

venner og familie efter hjemkomst.

Fra turismeaktørernes side handler det selvfølgelig først og fremmest om god gæsteservice. Men der

har også været fokus på at løfte oplevelsesmulighederne, f.eks. ved indretning og aktiviteter, der er

målrettet børnefamilier, gode faciliteter eller udendørs oplevelser på legepladsen, grill og

bålmuligheder, gå- og cykelture i området osv.

Page 10: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

9

Fra spørgeskemaerne ved vi, at gæsterne i flere tilfælde har kvittereret for den gode oplevelse i

evalueringen f.eks. på booking.com. Man udtrykker sin glæde ved de rolige omgivelser, god service,

eller hyggelige faciliteter.

En af bemærkningerne, som går den anden vej, er en efterlysning af gode og varierende

bespisningsmuligheder i nærmiljøet, som ikke blot er pizza eller grillbar. Dette er et af de vanskeligste

ønsker at opfylde i et landkort med overnatningsstederne spredt ud over et stort areal, og ofte også

uden for landsbymiljøerne.

Fra 2014 har Legoland Billund Resort, der omfatter et geografisk område fra kyst til kyst med Billund

som fyrtårnet, udviklet et gratis fordelskort: Be Happy Pass, som skal lokke gæsterne til at besøge flere

attraktioner i hele resortområdet, og således sprede interessen til et større område.

Passet udleveres også af overnatningsstederne, til gæsternes store tilfredshed. Det er samtidig en

måde, hvorpå overnatningsstederne kan markere, at de ønsker at agere som en del af det samlede

LLBR resortområde, hvilket er et plus. Omvendt kan det også forpligte virksomheden til, f.eks. at

rådgive gæsterne om andre oplevelsesmuligheder, samt til at opbygge og fastholde en høj gæsteservice,

som den, der kendetegner LLBR.

Fra spørgeskemaerne ved vi, at flere aktører synes, at det kan være en udfordring af holde det

forventede niveau, da det hele tiden kræver en professionel tilgang til gæsteservicen, ofte kombineret

med ofte mindre uddannet personale til rådighed.

Lokalområderne bakker op om turismeudviklingen.

Landsbyer og lokalområder med Lokalrådene i spidsen har i 2014 og 2015 også haft fokus på, hvordan

de kan understøtte de lokale overnatningssteder og gæster i området et godt indtryk og gode

oplevelser, mens de opholder sig der.

Arbejdet har været en naturlig forlængelse af, at alle lokalområder i forvejen har stort fokus på,

hvordan både borgere, tilflyttere og besøgende kan føle sig velkomne og få positive oplevelser ved at

færdes i landsbyen. Det er hovedtemaer i Lokalrådenes udviklingsplaner, at man f.eks. vil udvikle og

forskønne byernes udseende, udvikle cykel og gangruter i byen, få flere oplevelser i naturen og

gennemføre populære begivenheder og events.

Det nye er, at lokalråd og borgere har taget under overvejelse, hvordan man også kan målrette noget af

indsatsen mod turister og specifikt børnefamilier på besøg i området.

Alle lokalråd har haft emnet til debat blandt byens borgere, nogle i forbindelse med dette projekt,

andre i forbindelse med almindelige borgermøder. Man har forsøgt at se og opleve egen landsby

gennem den besøgendes briller for at finde nye ideer og aktiviteter, som kan øge attraktiviteten.

Nogle lokalråd har også holdt netværksmøde med de lokale overnatningssteder for at inddrage disse i

arbejdet.

Resultaterne er positive, og borgerne lever med og mange frivillige inddrages i, hvordan ideerne kan

realiseres.

Det betyder, at der nu både er gennemført eller ligger planer og ideer til gennemførelse i hele Billund

kommune, som vil komme turister og andre besøgende til gode, når de i fremtiden besøger landsbyer

og landområder i Billund kommune.

Page 11: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

10

Af gode eksempler kan nævnes:

I Sdr. Omme har man besluttet, at udvikle flere oplevelser ved Omme Å, der krydser lige gennem byen

og er nabo til både Sdr. Omme Kro og Omme Å Camping. Åen er samtidig forbindelsesleddet mellem

Sdr. Omme og Filskov, hvorfor der er et samarbejde mellem byerne omkring åen. Forskellige grupper

af borgere arbejder med at åbne stiforbindelser langs åen, udvikle tilbud og aktiviteter ved åen, f.eks.

kanosejlads og fiskeri.

Desuden arbejdes der i et større bymoderniseringsprojekt i hovedgaden på, at tilbyde nye oplevelser

for børn og deres familier på et nyindrettet bytorv.

I Filskov er der udarbejdet en oplevelsespjece til brug for gæster, der overnatter på Filskov Kro. Der

tilbydes byrundtur og cykel- og gåruter i omegnen. Og Filskov kro er i gang med at indrette en bane til

fodboldgolf.

I Vorbasse er der et godt samarbejde mellem Vorbasse Camping, Vorbasse Ferielejligheder og

Vorbasse Fritidscenter om gæsternes benyttelse af Svømmehal, fitness- og idrætsfaciliteter. Forskellige

grupper af borgere arbejder desuden med at etablere flere oplevelser f.eks. i form af shelter

overnatning med bål og grill muligheder, fiskeri ved Holme Å, cykelruter i naturen, mountainbike

bane, minizoo, åben stald og hestevognskørsel.

I Hejnsvig er der udarbejdet en pjece på flere sprog med vejvisning til højdepunkter og

aktivitetsmuligheder i Hejnsvig.

Og i Vesterhede har man koncentreret sin indsats om at forskønne byen og tilbyde en pausemulighed

med borde og bænke på plænen midt i byen – nabo til kirken.

Alle lokalområder har således ikke blot planer om, hvad der kan gøres. Men er i fuld gang med at

realisere flere af ideerne.

Lokalrådene fornyer i de kommende år deres udviklingsplaner for landsbyernes udvikling. Der vil i de

nye udgaver givet være afsnit om, hvordan turismeudviklingen i lokalområdet kan understøttes

yderligere.

Billund kommune som aktiv medspiller i udvikling af landdistrikterne.

Billund Byråd er aktiv medspiller i forhold til at skabe udvikling i kommunens landområder og give

dem bedst mulige vilkår. Desuden har kommunen i sin erhvervspolitik valgt en aktiv opbakning til

udvikling af turismeerhvervet, der har stor betydning for omsætning og arbejdspladser i hele

kommunen. Billund kommune har valgt, som aktiv medlem af Destinationen LLBR, at bidrage til

projekter, der skal tiltrække flere udenlandske gæster til destinationen gennem international

markedsføring.

Landdistriktsudvalg og Landdistriktspolitik.

I 2014 nedsatte Billund Byråd et landdistriktsudvalg med det formål at folkevalgte og

borgerrepræsentanter sammen skulle formulerede en ny landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken

blev vedtaget af Billund Byråd i 2015.

Småskalaturisme er et tema i landdistriktspolitikken, hvor byrådet formulerer sit mål om, at ”Billund

kommune, via Billund Erhvevsfremme, vil understøtte udviklingen af lokale turismeattraktioner og

overnatningsmuligheder med udgangspunkt i lokale identiteter og stedbundne ressourcer. ”8

8 Landdistriktspolitik for Billund kommune, 2015

Page 12: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

11

Gennem Billund Erhvervsfremme (BEF) understøttes småskalaturismeerhvervet på forskellige måder.

Konkret tilbydes i forhold til turismeerhvervet:

2 årlige netværksmøder med mindre turismeaktører, uanset om de repræsenterer

overnatningssteder, detailhandel eller oplevelser.

Drift af infostandere målrettet besøgende i hele Billund kommune

VisitBillund med information om alle landsbyer, attraktioner og mindre overnatningssteder i

kommunen

Kompetenceudvikling i form af kurser eller møder med fagligt indhold, eks, digitalisering,

bedre gæsteservice, fundraising.

Generel rådgivning til turismeiværksættere og virksomheder efter behov.

Opbygning af statistiske oplysninger om overnatningsmønstret på de mindre

overnatningssteder i kommunen, der ikke er officielt registreret i Danmarks Statistik.

Udviklingspulje.

Til at understøtte gennemførelsen af lokale projekter, herunder turismeprojekter har Billund

kommune desuden afsat et årligt beløb på 1 mio. kr., som kan søges af lokale ildsjæle, lokalråd og

turismevirksomheder i fællesskab.

Via denne pulje har Billund kommune også støttet projektet Turismeprojekt i landdistrikterne.

Endelig har kommunen en landdistriktskoordinator, der skal bidrage til gennemførelsen af den

vedtagne landdistriktspolitik sammen med Landdistriktsråd og Lokalråd.

4. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen.

Som supplement til den generelle beskrivelse af tendenser og resultater i turismeudviklingen i 2014 og

2015 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om de oplevede resultater, og forventningerne til

fremtiden.

1. 9 turismeaktører, overnatningssteder (ud af 20 mulige) er blevet spurgt om deres evaluering af

turismeprojektet, udvikling i egen virksomhed, deltagelse i turismenetværk og forslag til,

hvordan der bedst kan arbejdes videre med turismeudviklingen.

5 har svaret på spørgeskemaet.

2. 8 repræsentanter fra projektstyregruppe og lokalområder er blevet spurgt om deres evaluering

af turismeprojektet, deltagelse i turismenetværk og forslag til, hvordan der bedst kan arbejdes

videre med turismeudviklingen.

4 har svaret på spørgeskemaet.

En del af svarene er inddraget i den generelle beskrivelse ovenfor.

Evaluering af turismeprojektet.

Alle respondenter har på den ene eller anden måde været involveret i projekt Turisme i

landdistrikterne.

Page 13: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

12

Netværksdannelse.

Der udtrykkes stor tilfredshed blandt turismeaktørerne med, at der gennem projektet er dannet

netværk blandt ligestillede aktører i hele kommunen.

Man har løbende behov for ideudvikling, inspiration og udveksling af erfaringer om virksomhedens

drift og turismeudviklingen, og hertil er netværk velegnede.

Der er en forventning om, at netværkene kan fortsætte, f.eks. i regi af Billund Erhvervsfremme, der

nævnes som en relevant rådgiver, som flere har benyttet sig af.

Deltagelse i fremtidige netværk afhænger dog af, om indholdet findes relevant for aktørerne. Således

nævnes det, at nogle af netværksmøderne i projektet har været for slappe, og uden direkte relevant

indhold.

Fra aktørernes side er der også tilfredshed med at mærke opbakning fra lokalsamfundet. Man har dog

vanskeligt ved at pege på, hvordan et lokalråd konkret kan støtte aktørens virksomhed. Man mener

dog, at lokalrådene, som de også gør, skal fortsætte arbejdet med en positiv gæstemodtagelse og på

forskønnelse af byen og omgivelserne – altså fokusere på rammebetingelserne for at drive en

turismevirksomhed.

Aktørerne henter typisk egen rådgivning hos Billund Erhvervsfremme, VisitBillund, egen

brancheorganisation eller evt. Booking.com, hvis det handler om optimering af salget.

Projekt Turisme i landdistrikterne.

Aktørerne nævner som det største udbytte af projektdeltagelsen,

at der er skabt netværk mellem virksomhederne i hele kommunen, og

at lokalområderne viser deres opbakning til, at den lokale turisme er et vigtigt erhverv for

landområderne.

Det konkret faglige udbytte af projektet betegnes som begrænset.

Man peger på, at projektprocessen har været for løs i sin opbygning. Der har ikke været tilstrækkelig

styring og information undervejs, og aktiviteterne er ikke fulgt til dørs. Det kan være derfor, at flere

deltagere kun har været motiveret til at deltage i et eller få af arrangementerne.

5. Fortsat styrkelse af turismeudviklingen i landdistrikterne.

Fortsat netværksaktiviteter.

Alle aktører udtrykker interesse i at opretholde fortsat deltagelse i netværk omkring

turismeudviklingen i kommunen. En enkelt foreslår, at netværket primært er målrettet

overnatningssteder.

Generelt forventes det, at indholdet i netværksmøderne styres, har relevans og holdes på et højt

niveau, hvis møderne skal give mening.

Page 14: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

13

Billund Erhvervsfremme peger man på som ansvarlig for møderne. BEF har fingeren på pulsen mht.

den øvrige turismeudvikling i kommunen, og BEF er et nødvendigt og relevant bindeled mellem

Legoland Billund Resort, og de mindre turismevirksomheder i landområderne.

Som forslag til netværksaktiviteter nævnes f.eks.:

Nye samarbejdsmodeller med andre aktører på turismeområdet i Resortet. Det kan måske

også være samarbejde om at dække ydersæsonen i stedet for at alle holder åbent eller lukket.

Mere kendskab til gæsternes forventninger/ønsker til faciliteter og tilbud under ferieopholdet i

Resortet (måske undersøgelse)

Gæsteservice og værtsskab

Brug af sociale medier – fx Facebook

Det nævnes som vigtigt, at netværksmøder tilrettelægges med respekt for turismesæsonen.

Forventninger til lokalråd og lokalsamfund.

Aktørerne er meget tilfredse med at mærke lokalråd og lokalsamfundenes opbakning og interesse for

turismeudviklingen. Alligevel har man primært ønske til, at lokalrådene arbejder på de generelle linjer

med at forbedre rammevilkårene lokalt, såsom forskønnelse af landsbyerne, positiv gæstemodtagelse

osv.

Forventninger til Billund Landdistriktsråd (BLDR).

Billund Landdistriktsråd kendes og er anerkendt som en politisk aktør, der er talerør for

lokalområdernes og aktørernes interesser overfor byrådet.

Forventningen til BLDR er derfor, at man fortsætter arbejdet med at udbrede og realisere

Landdistriktspolitikken.

Herunder nævnes, at BLDR skal holde Billund kommune fast på, at være erhvervsvenlig overfor

mindre virksomheders behov, have en smidig og hurtig sagsbehandling, når der rejses sager, og at

arbejde på, både i forhold til kommunen og i LAG, at der fortsat er penge til rådighed for projekter i

landområderne, herunder turismeprojekter.

Af mere tværgående emner foreslås det, at Landdistriktsrådet f.eks. ser på opgaver som

Bedre transportmuligheder i hele kommunen

Fælles planlægning af cykelstier

Gode skiltningsmuligheder, så mindre turismevirksomheder også er synlige

Fælles mulighed for, at erhvervet kan udnytte (anvise) ledige værelser hos hinanden.

Forventninger til Billund kommune.

Aktørerne udtrykker generel tilfredshed med, at Billund kommune er positiv medspiller i

turismeudviklingen, også når den handler om de mindre aktører.

Forventningerne udtrykkes som ønsker om, at Billund kommune fortsat vil være risikovillig, f.eks. når

det gælder planlovens begrænsninger, og levere en relevant og hurtig sagsbehandling.

Konkret ønsker man, at Billund kommune til fordel for turismen beskæftiger sig med:

Page 15: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

14

At fortælle omverdenen mere om kommunens centrale placering midt i landet, hvor det som

gæst er let at nå byer som Ribe, Odense og Århus, og aktiviteter i hele det syd og midtjyske

område. Det vil øge kendskabet til Billund som et centralt sted at vælge overnatning også.

Indsatsen kan ske ved en målrettet annoncering fra kommunens side.

Gode transportmuligheder i hele kommunen med bus, tilkaldetaxa, shuttlebus om sommeren

osv.

Fokus på god skiltning

At Børnenes Hovedstad også synliggøres for turisterne.

6. Konkluderende bemærkninger.

Helt overordnet kan det konstateres, at projekt Turisme i landdistrikterne har opfyldt de fleste af sine

formål, og opnået mange af de ønskede effekter.

Udviklingen er ikke stoppet, selv om projektet er afsluttet, så der vil fremadrettet fortsat være gang i

den positive turismeudvikling i landdistrikterne i Billund kommune. Aktører og lokalområder vil sikre

at udviklingen fortsætter og erfaringerne fra projektet vil kunne bruges i dette vigtige arbejde

I det følgende vil der blive fuldt op på projektets hovedresultater.

Økonomiske og erhvervsmæssige effekter.

Turismen i Billund kommune er inde i en rigtig positiv udvikling.

Overnatningerne er steget med 7.3 % i perioden 2013 – 2015, og 5.3 % alene fra 2014 – 2015.

Heraf udgør stigningen i udenlandske overnatninger 9.9 % i perioden 2013 – 2015, og 5.6 % alene fra

2014 – 2015. Næsten 600.000 udenlandske gæster overnatter nu årligt i Billund kommune.

Det er en stor stigning, som ingen områder i Danmark kan matche tilsvarende, når det gælder

udenlandske gæster.

Omsat til omsætning og arbejdspladser medfører det en stor vækst i begge dele.

Ovenstående bygger på de officielle statistiske indberetninger, som ikke indeholder oplysninger fra de

mindre overnatningssteder, typisk placeret i landsbyer og landområder.

Når det gælder disse overnatninger, har det desværre ikke været muligt at måle, om den forventede

vækst på 5 % flere overnatninger er nået ved udgangen af 2015.

Det skyldes ene og alene, at det i perioden ikke har været muligt, at få et målesystem til at fungere i

fuld skala. Først i løbet af 2015 var systemet klar, og kun ca. halvdelen af de mindre

overnatningssteder har benyttet systemet. Det vil forventeligt virke i fuld skala i 2016.

Der er dog en stor sandsynlighed for, at målet er nået. Udviklingen på de mindre overnatningssteder

forventes at følge tendensen fra de større, og i statistikken kendte, overnatningssteder. Aktørernes

egne udtalelser peger også i den retning. De har oplevet gode sæsoner, som også er ved at udvikle sig

til at blive længere end tidligere. Desuden ser det ud til, at flere af gæsterne på de mindre

overnatningssteder er udenlandske end på de større.

Page 16: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

15

Det vurderes, at der i alt har været ca. 45.000 overnattende gæster på de mindre overnatningssteder i

Billund kommune i 2015. Med VisitDenmarks beregningsmodel har de skabt en samlet

turismeomsætning på godt 21 mio. kr. og en afledt beskæftigelseseffekt på ca. 25 fuldtidsstillinger,

fordelt over alle dele af værdikæden.

Det kan derfor konstateres, at målet om mindst 5 % vækst i turismen i landdistrikterne efter al

sandsynlighed er nået.

Oven i de økonomiske effekter af projektet, er der også i projektperioden sket en udvikling hos

turismeaktørerne selv. De er blevet mere synlige og professionelle, f.eks. ved opkobling på

internationale bookingportaler, og de har gjort en kæmpeindsats for at skabe høj gæstetilfredshed,

bl.a. ved at have moderne og autentiske rammer og mange gode oplevelsestilbud, især for

børnefamilierne. Tilfredse gæster skaber mere omsætning og positive fortællinger.

Der er fortsat stor optimisme hos turismeaktørerne i landområderne og forventning om en positiv

turismeudvikling i fremtiden. Dette understøttes også af, at der p.t. både planlægges udvidelser i

eksisterende og nye overnatningsmuligheder i landområderne i Billund kommune.

Andre aktivitetsmål.

Netværksdannelse lokalt og på tværs i kommunen.

Det vigtigste resultat af projektet er formentligt den netværksdannelse, der undervejs er udviklet

mellem turismeaktører, lokalråd, lokale borgere og Billund Landdistriktsråd, altså både i de

involverede samfund og på tværs i kommunen. Netværkene har været brugt til erfaringsudveksling,

ideudvikling og generelt til at øge kendskabet til hinanden på tværs af kommunen.

Alle udtrykker stor tilfredshed med disse netværk, som ønskes fortsat efter projektafslutningen.

Billund Erhvervsfremme er for bordenden i de mere forretningsprægede netværk, og ellers vil de

foregå i lokalsamfundene med inddragelse af lokalrådene.

Et vigtigt resultat i forhold til projektets målsætninger.

Lokale handlingsplaner understøtter turismeudviklingen.

Alle lokalråd og lokalområder har været inddraget i, hvordan man i landsbyerne kan understøtte de

lokale turismemuligheder, og skabe gode oplevelser for gæsterne.

Flere end 50 personer har undervejs deltaget i projektets arrangementer. Det er tilfredsstillende, at så

mange frivillige i lokalområderne har været interesseret i projektet og den lokale turismeudvikling.

Det har, som det ses ovenfor også ført til flere forslag fra hvert lokalsamfund om, hvad man konkret vil

gøre for at forbedre turismeoplevelserne lokalt. Flere af forslagene er allerede i realiseringsfasen og

gennemføres med stort frivilligt engagement. Og turismen vil blive forankret i de enkelte

udviklingsplaner i takt med, at disse fornyes.

Et vigtigt resultat i forhold til projektets målsætninger.

Samarbejde på tværs i kommunen.

Billund Landdistriktsråd BLDR er af aktørerne kendt og anderkendt som den politiske aktør, der er

talerør for lokalområdernes og aktørernes interesser overfor byrådet, når landdistriktspolitikken skal

realiseres. Ved at stå i spidsen for dette turismeudviklingsprojekt har BLDR også vist, at man skaber

interesse og sammenhold på tværs af kommunens lokalområder.

Page 17: Turisme i landdistrikterne – Udvikling 2014 - 2015 · 2016-09-15 · 8 kommuner støtter markedsføringssamarbejdet som en kilde til vækst i turismen, nemlig: Billund, Varde, Esbjerg,

Tove Baisgaard

16

Landdistriktsrådet er også i fremtiden indstillet på, at koordinere indsatsen på tværs i kommunen, og

holde lokalrådene fast på, at realisere de ideer og aktiviteter, der er sat i gang lokalt for at understøtte

turismeudviklingen.

BLDR vil desuden drøfte, hvordan man konkret spiller videre med de bolde, som aktørerne har sendt

til Landdistriktsrådet. Disse indeholder emner som koordinering af stinettets udvikling, bedre

transportmuligheder i kommunen, generelt forbedring af rammevilkårene for at drive virksomhed på

landet og sikring, at der er udviklingsmidler til rådighed for udviklingen i landdistrikterne.

Det gode grundlag for en fortsat positiv dialog på tværs i kommunen er skabt med projektet.

Udfordringer i projektet.

Ingen projekter kan gennemføres uden at opleve udfordringer.

Det var ambitionen at knytte fastere netværk mellem turismeaktører, lokalbefolkning og øvrige

erhverv i lokalområdet, eks. detailhandel, spisesteder og aktivitetssteder.

Det har været vanskeligere end ventet at knytte detailhandlen og lokale spisesteder til netværkene,

mens aktivitetssteder som golfbane og idrætscentre har været med. Det er svært at pege på en enkelt

årsag hertil. Men der peges på travlhed i erhvervet, for lidt information og opfølgning fra

projektledelsen som medvirkende årsager. Det havde været ønskeligt med en bredere

erhvervsinvolvering. Det er nu op til lokalrådene at vurdere behovet for inddragelse fremadrettet.

En anden udfordring har været, at der i landsbyer og lokalområder løbende er rigtig mange projekter i

gang, som skal forbedre landsbyernes vilkår. Rigtig mange frivillige borgere er involveret i disse

aktiviteter.

Det betyder, at de frivillige i lokalområderne, ved siden af de eksisterende projekter, også skulle finde

tid og interesse til, at gå ind i projekt Turisme i landdistrikterne. Uagtet dette, har mere end 50

personer deltaget i projektet på tværs i kommunen. Det kan dog ikke udelukkes, at en bedre

koordinering i forhold til eksisterende lokale projekter kunne have tiltrukket og involveret endnu flere

deltagere i hele kommunen.