Tolerante boern

Tolerante og fordomsfrie børn er trygge og glade børn

TOLERANCETolerance (jf. lat: tolerare: udholde, tåle)er et begreb, der betyder at man tåler andres tanker og meninger, selvom man selv er uenig.

En del af at være tolerant tror jeg bunder i dels at kunne rumme andre mennesker, men også at kunne tilsidesætte egne behov fremfor andres. Det drejer sig om at slå rund-saven på albuerne fra, og lære sine børn, at man faktisk kommer meget langt her i livet ved at være holdspiller.

Derfor vil jeg komme ind på begrebet:

CURLINGBØRNDefi nition: Curlingbørn er børn, der sjældent eller aldrig møder problemer eller modgang, fordi forældrene overbeskytter dem. Begrebet er opkaldt efter spillet curl-ing, hvor en sten sættes i bevægelse henover en isdækket bane, og 2 spillere styrer den i mål ved at feje og gnubbe med koste foran den kurende sten.

Curlingbørn er et udtryk for den tendens, hvor barnet er stenen, som forældrene fejer for. Målet er, at barnet skal ramme plet og helst skubbe et par andre af banen i farten. Curling-børn ramler imidlertid nemt ind i store nederlag, fordi de ikke har lært selv at tackle den modgang, livet byder på, eller simple problemer.

Jeg er hverken forsker, pædagog, børnepsykolog eller noget som helst der relaterer sig fagligt til børn. Min bag-grund for mine udtalelser er noget fakta og teori blandet med mine egne holdninger til disse. Men det vigtigste er, at jeg er mor, og det jeg siger, og de holdninger jeg har, kommer fra hjertet med baggrund i den erfaring jeg har som mor og som menneske.

Mit ønske er, at det jeg skriver, kan danne grundlag for eftertanke, debat, glæde, irritation eller i hvert fald give stof til eftertanke.

Nu skal det ikke forstås sådan at jeg er fejlfri for det er jeg bestemt ikke. Men jeg gør mig mange tanker om hvordan jeg handler i forhold til mine børn. Det er ikke altid det lykkedes at gøre det rigtige første gang , men så gør det måske næste gang. Det første skridt til at handler an-derledes er i hvert tilfælde, at være bevidst om mulighed-erne.

Denne lille folder vil jeg løbende fylde med nye begreber, tanker og andet der falder mig ind,

Har du spørgsmål eller en god ide til et emne må du meget gerne kontakte mig på facebook. Med venlig hilsen Bente Målet er, at barnet

skal ramme plet og helst skubbe et par andre af banen i farten.

CURLINGGENERATIONEN KOMMER Curlinggenerationen kommer. Og det er ikke ubetinget godt nyt for et samfund, hvor vi i høj grad har brug for at lære kunsten at tilsidesætte egne behov for at opfylde andres og være en del af et team.

Der er ikke nogen tvivl om, at så længe børnene er små, er det at tilsidesætte egne behov svært. Men med alderen skal de gerne lære, at kunne forholde sig konstruktivt til

modstand. Som forælder kan man vejlede, guide, forklare og udtrykke i ord og handling hvordan man med fordel kan klare de problemer man møder på sin vej i livet. Problemet tror jeg opstår, når man lærer sine børn at det er ligemeget hvordan de opfører sig, hvis bare de selv har det sjovt. Lidt som når barnet lærer at man ikke tager alle kartofl erne i gryden op på tallerkenen...der skal være noget til alle. Det er nu engang meningen at

hele familien skal have mad...også selv om barnet lige nu og her syntes det kunne være sjovt med 17 kartofl er på tallerkenen.

VERDENS CENTRUMAlt for tit ser man, at børn & unge ikke har respekt for aftal-er. Kammeratskab, venskab, empati og solidaritet kræver, at vi kan tilsidesætte vores egne behov for andres. Og det kniber det desværre gevaldigt med ind imellem. Først når man forklarer barnet dilemmaet, forstår de alvoren i at have svigtet andres tillid.

Men det kræver også som forældre at vi selv holder vores aftaler. At vi ikke lover at “vi leger lego imorgen” (fordi man simpelthen heller vil falde om end at tilbringe så meget som 2 sekunder mere med at lege men også får den der dårlige samvittighed ved at sige nej...igen...fordi man heller ikke gad lege dinosaurus eller hule eller bil..eller...eller....eller), og viser at man som forældre har et andet be-hov (der heller ikke inkluderer at se byggemand Bob eller Ramasjang). Og at det er i orden at sige “nej...jeg har ikke lyst”. Også selv om barnet syntes man er den kedeligste mor eller far i universet .

RESPEKTEN FOR ANDRES BEHOVMange børn er vant til hjemme fra, at hele (familiens) univers drejer sig om dem. De sætter dagsordenen for hvad der skal spises, hvad der skal ses i tv og hvor ferien skal holdes. Og hvis andres forventninger ikke passer ind i deres verdensbillede, kan de bare vælge dem fra. Selv de mest simple beskeder bliver opfattet som oplæg til diskus-sion. Det er også det man kan kalde primadonnanykker, og det starter faktisk meget tidligt.

Jeg var på en legeplads, hvor en masse børn sidder i sandkassen. En knægt på ca. 4 begynder at stå og smide med sand på mig og alle andre omkring ham. Jeg er godt klar over at børn ikke altid kender forskel på alvor og leg, så jeg spørger pænt om han ikke vil lade være, da vi andre får sand i hovedet. Alligevel bliver han ved, selv om fl ere beder ham stoppe adskillige gange, alt imens far og mor står ved siden af og ser det hele. Det endte med vi gik. Stadig uden en eneste kommentar eller indgriben fra forældrene.

Problemet tror jeg opstår, når man lærer sine børn at det er ligemeget hvordan de opfører sig, hvis bare de selv har det sjovt.

Et godt eksempel på hvad forældrene ikke lærer deres barn, nemlig respekten for andres behov end deres egne. Og det er synd for barnet, for det går glip af nogle helt elementære spilleregler, som de får brug for resten af livet.Et barn er chanceløst overfor at vide hvad der forventes af det, hvis det ikke gøres klart fra starten. Og det fastholdes når der er modstand. Og selvfølgelig får man det!

Og tingene skal siges en milliard gange..og det er så nok endda i underkanten. “Nej..du må ikke kaste med sand, det er ikke rart for mig og for de andre der er her. Hvis du skal kaste med noget så fi nd en bold og smid den hvor du ikke rammer andre”...”neeeeeeej....du må ikke...” (indtil man når et “NEJ!!!! FOR ”%%#%.... JEG HAR SAGT DET %#%¤% ! 1000 GANGE NU HØRER DU ”%%#% EFTER!!!”.)

Jeg syntes godt man som forældre kan forvente at ens børn tager hensyn. Går ungen til sport skal man stå ved forvent-ningen om at man møder til aftalt tid og viser træneren og holdkammerater respekt ved at gebærde sig fornuftigt og høre efter.I børnehaven skal man være en god kammerat og høre efter hvad de voksne siger. I skolen skal man stå ved at man kommer til tiden, opfører sig ordentligt, viser læreren respekt og hører efter. Og så videre.

Curligbørns eneste pejlemærke i liver er deres egne behov. Og det ruster dem ikke særlig godt til resten af livet. Alt den fejen på curlingbanen ender med at blive den aller-største hindring for, at barnet kan begå sig i livet.

HELIKOPTERFORÆLDREOrdet ”helikopterforældre” stammer fra 1990’erne og bruges i USA om overbeskyttende forældre, der konstant kredser over deres voksne børn som et propeldrevet mod-erskib, klar til at fl yve ned og hjælpe, når de dømmer det nødvendigt. De mest ekstreme eksempler betegnes som ”Blackhawks”, hvilket refererer til en type særligt impos-sante amerikanske kamphelikoptere, og de er kendetegnet ved at være villige til at bruge uetiske midler for at opnå fordele for deres børn.

Helikopterforældrene (dejligt udtryk ik?! :-) ) er curling-børnenes forældre, men nu er ungerne blevet voksne..og mindsandten om forældre ikke “fl ytter med”. Forstå mig ret...det er vigtigt at forældre er involverede i deres børns liv og støtter dem. Forældres adfærd afspejer en nærhed mellem forældre og børn, og det bør der værnes om! Man skal involvere sig i sine børn, deres hverdag, deres liv og deres væsen. Men der er en balance mellem sundt og usundt engagement. Problemet opstår når man går ind og laver forældrestyring, så barnet som 20 årige ikke kan taste en pinkode, sætte vækkeuret, lave mad, være en del af et socialt miljø eller overholde et budget. Forsøget på at beskytte barnet og minimere deres problemer, ender med at gøre livet vanskeligt for barnet. Og det starter faktisk allerede, når man med vilje ikke slår barnet hjem i Ludo fordi det er synd. Det er ikke synd..sådan er spillets regler. Og i sidste ende er det det der gør spillet værd at spille:-)

Forsøget på at beskytte barnet og minimere deres problemer, ender med at gøre livet vanskeligt for bar-net.

OPTIMERING, OPTIMERING, OPTIMERING...

Signe skal til ballet, Anders til svømning og husk lige ryt-mik og fællessang og fodbold og forældreforedrag. Fokus på alle deres intelligenser og for gud skyld den rigtige skole. Fuldt udbytte...af hele deres potentiale.

Vi er vokset op i et industrialiseret samfund, hvor der på ar-bejdspladserne er fokus på optimal udnyttelse og konstant vurdering og evaluering af vores ressourcer. Er vi kørt fast henvender vi os til eksperterne, i et forsøg på at hjælpe os igennem et til tider stormfuldt hav af muligheder. Vi forsøger at forberede vores børn til en verden, som vi ikke aner hvordan ser ud om 10 år. Det går stærkt, og måske derfor forsøger vi med spredhagl at optimere vores børn på alle punkter. Derfor kører vi Ole 25 kilometer til klatring hver lørdag.

Det er på vores arbejde vi får vores selvværd, og hjemmet kræver vores nærvær 100% på et tidspunkt hvor man fak-tisk allerede har ydet 100% hele dagen på arbejdet.

Det er få timer om dagen vi har med vores børn er planlagt og skemalagt til fulde med fritidsaktiviteter og i weeken-den bookes med “alt det andet.”

For at et barn skal kunne rumme andre og mere end det der sker lige her og nu, tror jeg det er vigtigt at man gearer ned. Helt ned. Tag ungen i hånden en lørdag og sig “Hvad vi skal lave? Jeg syntes vi 2 skal gå en tur i skoven. Bare dig og mig. Fordi jeg rigtig gerne vil være sammen med dig”. >

HVOR SKAL VI HEN DU?Stress er en tilstand, der opstår, når et individ udsættes for pres, krav eller belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed. Dette gælder hvad enten man er et barn, en ung eller en voksen. Ressourcer er såvel fysiske, mentale som psykiske ressourcer.

I Danmark lider ca. hvert 5 barn af stress* og ugentligt indlægges børn på hospitalerne for stresssymptomer.

MESTRINGSSTRATEGIERMen hvad går der galt? Hvorfor bliver børn fra velfunger-ende familier ramt af stress?

Center for Stress & trivsel har venligst ladet mig anvende en af deres frem-ragende artikler om emnet. Jeg har valgt at forkorte den meget, men du kan fi nde artiklen i dens helhed her: http://www.center-for-stress.dk/vidensbank/b%C3%B8rn_og_stress.asp

Jeanett Bonnichsen - cand.pæd.psyk. og adm.direktør i Center for Stress forklarer:Nedenstående artikel er ment, som et indspark i debatten om pressede dagliglivs- og arbejds-livsforhold, der belaster, og de fremtidsperspektiver, der kan frygtes, hvis vi ikke evner at få ændret forholdene.

kilde: Center for stress

I Danmark lider ca. hvert 5 barn af stress og ugentligt indlægges børn på hospitalerne for stresssymptomer.

omsorg varetages af et stresset personale, når vi kender følgerne af stress hos voksne mennesker og ser det i lyset af forudsætningerne for en sund barndom i trivsel.

Børn og trivselStress er en tilstand, der opstår, når et individ udsættes for pres, krav eller belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed. Dette gælder hvad enten man er et barn, en ung eller en voksen. Ressourcer er såvel fysiske, mentale som psykiske ressourcer.

Stress er dermed også en tilstand, der opstår når vi føler os utrygge og usikre, og særligt når vi ikke har handlemu-ligheder i den utrygge tilstand.

For børn gælder det, at de med deres endnu umodnede hjerner, har lettere ved at miste overblikket, og sværere ved at forstå rationelle konsekvenser. Børn oplever, sanser og fortolker deres verden mere emotionelt end voksne normalt gør.

Gennem tilknytningsteorien forstår vi barnets udvikling, som en langsom sikker udforskning af den omkring-liggende verden, en udforskning, der fører til genkendelse, forståelse og erfaring i at begå sig, en udforskning, der fører til at barnet langsomt, men sikkert lærer at mestre sin verden. Den sunde udvikling og de gode mestringsstrat-egier forudsætter dog, at barnet kan forske ud fra en tryg base, det vil i første omgang sige forældrene og siden hen andre tætte voksne. Den trygge base repræsenterer det sted, hvor barnet føler sig set, hørt og forstået, det sted hvor udforskning anerkendes eller stoppes, det vil sige, at den trygge base dels repræsenterer den sikre navigation i

TidsperspektivSamfundssynet på barndom er medvirkende, når vi skal forstå tendenser, prioriteter og indsatsområder i tiden.Vi er som befolkning afhængige af, at vores politikere tager beslutninger og gør indsatser, der tilgodeser hele befolkningen i samtiden, uden at dette svækker vore mu-ligheder i fremtiden.

Fra samfundsmæssig side er der fokus på det fl eksible ar-bejdsmarked og et ønske om højnet serviceniveau. Det ses

blandt andet udmøntet i forventning om, at lønmodtagere kan honorere udvidede arbejdstider og geografi sk større distance til arbejdet.

Pædagogens rolleSet i dette perspektiv, er det interes-sant at se lidt på udviklingen i pæda-gogens rolle. Det er interessant at se, om de ændrede krav også har skabt ændrede forventninger til pæda-gogerne, og om dette kan spores i

uddannelsens indhold og form. (for at læse artiklen i sin helhed så besøg linket http://www.center-for-stress.dk/vidensbank/b%C3%B8rn_og_stress.asp)

At lidt over 1/3 af det pædagogiske personale oplever stresssymptomer i hverdagen, må betragtes som en uhen-sigtsmæssig situation. Dels er det problematisk, at vi har et arbejdsområde, hvor så mange bliver negativt påvirket af det daglige arbejdsliv og det burde i sig selv udløse en omgående politisk indsats for at udbedre problematik-kerne. Der ud over er det katastrofalt, at børns daglige

Lidt over 1/3 af det pædagogiske personale oplever stresssymptomer i hverdagen

en stigning på 30 % i antallet af børn, der blev indlagt med stressrelaterede problematikker. I samme periode bekendtgjorde svenskerne, der er i gang med en nordisk undersøgelse om stress hos børn, at hvert 5. danske barn har fysiske tegn på stress! Vi ved, at der er lange ventetider for børn, der skal i psykiatrisk behandling, hvilket angiver et voksende antal børn, der har behov for denne form for behandling. Hos Center for Selvmordsforskning kan man læse, at antallet af unge, der forsøger selvmord i Danmark, er et af verdens højeste.

Der er dermed noget, der tyder på en større ensomhed blandt børn, børn der føler de står alene med beslutninger og vurderinger i livet, som de har brug for at dele med voksne, der kan guide og berolige dem, så de kan træffe nogle sikre valg.

StressStresshormoner udløses blandt andet ved utryghed og angst. Stresshormon-erne går ind og påvirker kroppens biolo-giske system, dels ved øget hjerteryt-me, åndedræt, stofskifte og blodsukker, men også ved en sænkning af tarmperistaltikken og immunsystemets funktion. Det kan medføre forstyrrelser i hjertet og blodsukkerbalancen, det kan give nyreskader og mave- og fordøjelsesproblematikker, vandladnings- og af-føringsproblematikker, samt øget risiko for infektionssyg-domme. Stresshormonerne påvirker også hjernens evne til at modtage og bearbejde sansninger. Evnen til at sanse-bearbejde rationelt nedsættes, og det emotionelle indtryk bliver dermed ikke tilpasset af det rationelle. Det betyder,

verden - “Hvordan skal jeg opføre mig?”, “Er det her farligt eller sikkert?”, “Må jeg det her?”, men også det sted, der sætter grænser og guider barnet, når det er ved at gå ud over sin egen formåen.

For det meget lille barn kræver det en fysisk nærhed med trygge voksne, for det lidt større og stadigt voksende barn, vil erfaring give barnet en mulighed for at vurdere en situa-tions sikkerhed ud fra den “indre sikre base”. Denne erfar-ing og sikkerhed, vil som sagt vokse op gennem barnets levetid, men det kræver til stadighed, at barnet har nogle trygge voksne at søge tilfl ugt og sikkerhed hos. Af og til bare i et splitsekunds øjenkontakt for at få anerkendelse for eller for at få korrigeret videre handling. Det kræver en nærværende voksen, der ikke bare er fysisk, men også psykisk tilstedeværende.

Børn har brug for at blive udfordret og for, i passende portioner, at gå lidt ud over grænserne for deres formåen, som en del af deres udvikling. Men for at denne udfordring giver sunde og sikre mestringsstrategier kræves det, at det foregår i kontrollerede og trygge rammer sammen med “sikre” voksne.

I Danmark har vi gennem de senere år set en voldsom stigning af børn i mistrivsel, og dette kan give anledning til at tro, at fl ere og fl ere børn oplever, at den sikre base, hvad enten det er den hjemlige eller den udenomsfamiliære, som de møder i institutionslivet, er knapt så sikker som den burde være.

I marts 2005 blev det offentliggjort, at man på Ålborg Syge-hus børneafdeling, gennem de seneste 3 år havde oplevet

Der er dermed noget, der tyder på en større ensomhed blandt børn, børn der føler de står alene med beslut-ninger og vurdering-er i livet

at barnets arbejde med at lære, for eksempel at læse og skrive, bliver hæmmet, da vi bruger vores rationelle hjerne til at kategorisere og systematisere viden. Ligeledes bliver barnets evne til at lære sociale færdigheder hæmmet og barnet vil få sværere ved at impulskontrollere egen adfærd.

Langvarig stress hos børn kan få væsentlige langtidskon-sekvenser, som ud over at blive dyrt for samfundet, også har betydelige menneskelige omkostninger.

Alligevel ved mange af os godt, at det måske i virke-ligheden er nogle få ting der skal til, for at få vores børn til at trives.