Syddanmark NU Nr. 16

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: Velfærdsteknologi

DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW,

OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN.

/ 24

ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM

NO.1604 / Lånefond til iværksættere

06 / Velfærdsteknologi

15 / Syddanmark I TAL

24 / Sidespring giver vækst

28 / Indgangen er her

30 / Nyt anlæg - nye tider

34 / Se giraffen

TEMA NO./Velfærdsteknologi i syddanMark

Side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2011

NO.16 / OKTOBER 2011Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LæS MERE På WWW.REGIONSyDDANMARK.DK/DETGODELIV

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: Velfærdsteknologi

DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW,

OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN.

/ 24

ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM

NO.1604 / Lånefond til iværksættere

06 / Velfærdsteknologi

15 / Syddanmark I TAL

24 / Sidespring giver vækst

28 / Indgangen er her

30 / Nyt anlæg - nye tider

34 / Se giraffen

TEMA NO./Velfærdsteknologi i syddanMark

UDGIVELSE Region Syddanmark

Damhaven 12

7100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie Ligaard Vesterby (redaktør)

Peter Feldberg

Rune Stig Mortensen

Ole Sønnichsen

Lasse Hyldager

SKRIBENTERSune Falther

Søren Flott

Kirsten Hansen

DESIGN & PRODUKTIONMediegruppen as

FOTOHyldager Fotografi

PAPIR SyDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,

SyDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og

omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 9.500 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar,

april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDEHenrik Kagenow, direktør for Welfare Tech

Region

/ 24

/ 10

/ 34

/ 12

/ 30

ISSN 1903-7473

ISSN 1903-8445 (Online version)

Oktober 2011 | Syddanmark NU | Side 3

IDéER, RIS Og ROS har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

DETTENUMMER04/ Ny fond øremærket til iværksætteri

100 mio. kr. i ny lånefond, der skal

gøre det nemmere for iværksættere

at låne penge.

06 / FOKUS: Velfærdsteknologi

10/ Idéen blev til et helt koncept

En meget konkret idé førte til en hel

masse andre, da først arbejdet gik i

gang.

12/ Konnichiwa, Faaborg-Midtfyn!

Det japanske elektronikfirma vil

videreudvikle deres robotter på

Midtfyn.

14/ Men jeg har nogle forslag til

forbedringer

I Billund Kommune suser masser af

robotstøvsugere rundt i hjemmene.

15 / SYDDANMARK I TAL: VidenerhVerV

23/ Mangler du de bedste hjerner?

24/ Når sidespring giver vækst

Tag et skridt til siden og hop to felter

frem, opfordrer Henrik Kagenow, der

er direktør i Welfare Tech Region.

28/ Døren ind

Welfare Tech Region er indgangen

for dem, der vil ind på det velfærds-

teknologiske marked.

30/ Ren robotteknologi

Virksomheden Gibotech ser store mu-

ligheder inden for velfærdsteknologi.

34/ Her kan du se giraffen

En såkaldt telegiraf skal give bedre

muligheder for kommunikation mel-

lem den ældre og plejehjemmet.

SYDDANMARK I TAL:15 / VIDENERHVERV Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. Ny analyse viser, hvordan det

står til med de syddanske videnerhverv - både dem, der fremstiller

varer og yder en service, der er baseret på et højt vidensniveau.

FOKUS:06 / FREMTIDEN ER ANKOMMET I Region Syddanmark har velfærdsteknologi været på dagsordenen i flere

år. Der er gang i masser af initiativer, der skal gøre velfærdsteknologi til et

erhvervseventyr, hvor region, kommuner og virksomheder arbejder tæt sam-

men om at udvikle nye løsninger.

"Idéen med side stepping er, at man tager et skridt til siden - væk fra det der forhindrer væksten og fremtidsmulighederne - og får nye muligheder i en anden branche."Henrik Kagenow, direktør for Welfare Tech Region


B ob Hope havde næppe finanskri-

sen i tankerne, da han formulerede

den berømte sætning om banken

som værende ’et sted, hvor man kan låne

penge - hvis man kan bevise, man ikke har

brug for dem’.

Men i et finanskrisenervøst marked er der

mange, der har nikket genkendende til

den amerikanske komikers ord.

Risikovillig kapital er blevet en truet dyre-

art, og derfor vil Region Syddanmark selv

gøre en indsats for at sætte skub i investe-

ringerne.

Syddansk Vækstforum søsætter nu Fon-

den for Syddansk Vækstfremme, der skal

lette adgangen til midler for iværksættere

og unge virksomheder.

– Det sker i erkendelse af, at adgangen til

kapital for unge virksomheder eller iværk-

sættere lige nu er for ringe, siger Carl

Holst, formand for regionsrådet.

– Nogle gange har kapitalmarkedet været

sådan, at selv om man havde en dårlig

ide, så kunne man få kapital. Nu er det

omvendt, og det vil vi gerne afhjælpe. Vi

bilder os ind, at vi i regionen har gode

vækstiværksættere, som vi skal satse på,

siger Carl Holst.

Målrettes velfærdsteknologi

Fonden, som har knap 100 mio. kr. at gøre

godt med, skal bistå udviklingen på to

områder, fortæller Susanne Gren Svend-

sen, udviklingskonsulent i Region Syd-

danmark.

– Fonden skal yde lån til innovative

iværksættervirksomheder i regionens

yderområder. Det er områder, som af EU

defineres som yderområder - altså Tøn-

der, Svendborg og Langeland bl.a. I den

fond er der 20 mio. kr., som man kan låne

mod at få et tilsvarende beløb ad anden

vej - en bank eller en anden partner, siger

hun.

De 20 mio. kr. kommer fra EU’s Social-

fond, og det er også den, der leverer 50

mio. kr. til fondens andet indsatsområde:

Investeringer i iværksættervirksomheder

inden for velfærdsteknologi og service.

I samme pulje er 25 mio. kr. fra de re-

gionale erhvervsudviklingsmidler, så der

altså vil være 75 mio. kr. at få del i for

iværksættere inden for den velfærdstek-

nologi, som Region Syddanmark satser så

målrettet på.

Derved adskiller Region Syddanmarks

indsats sig fra andre regioners, siger Su-

sanne Gren Svendsen.

– Vi målretter vores indsats på velfærds-

teknologien. For dels mener vi, den har et

stort potentiale og vil boome. Og dels for-

nemmer vi, at netop det område lige nu er

et af dem, der har svært ved at få finansie-

ring. Velfærdsteknologi og -service er så

ungt et forretningsområde, at det er ekstra

svært at få finansiering i øjeblikket. Men

vi tror på det, og derfor skal vi også støtte

det, siger hun.

FOND KLaRI 2012fonden for syddansk Vækstfremme stiller mere kapital til rådighed i form af lån og egenkapitalinvesteringer, hvor fonden i forbindelse med det sidste får en ejerandel i modydelse.

fonden vil være klar til at foretage investeringer fra begyndelsen af 2012.

Ny FOND ØREMæRKET TILIVæRKSæTTERII ET MARKED MED MANGEL På RISIKOVILLIG KAPITAL SKAL EN Ny FOND INVESTERE I

ALT 95 MIO. KR. I IVæRKSæTTERE I REGIONEN. STØRSTEPARTEN SKAL KANALISERES UD

I DEN REGIONALE SATSNING På VELFæRDSTEKNOLOGI.

Tekst: Sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi


syddansk Vækstforum søsætter nu fonden for syddansk Vækstfremme, der skal lette adgangen til midler for iværksættere og unge virksomheder.


FOKuS: Velfærdsteknologi

"Vores ambition om og tro på, at investeringerne kan resultere i vækst og arbejdspladser, er uforandret, men vi må samtidig have forståelse for, at opbygnin-gen af en erhvervsklynge og et forretningsområde tager tid."Carl Holst, regionsrådsformand


FREMTIDEN ER ANK MMET

Tekst: Søren FlottFoto: Hyldager Fotografi

MEN SKAL VELFæRDSTEKNOLOGI UDVIKLE SIG TIL ET ERHVERVSEVENTyR

MED VæKST OG ARBEJDSPLADSER KRæVER DET BL.A. ET ENDNU TæTTERE

SAMARBEJDE MELLEM DET OFFENTLIGE OG VIRKSOMHEDERNE.


S om så mange andre lande i den

vestlige verden står Danmark over

for en enorm udfordring. Antallet af

ældre bliver større og større, og der bliver

færre og færre hjemmehjælpere, social- og

sundhedsassistenter, sygeplejersker og

læger til at tage sig af dem.

Men udfordringen kan vendes til en mulig-

hed. Den danske pleje- og sundhedssektor

er nemlig så veludviklet og let tilgænge-

lig, at den for mange firmaer kan udgøre

en slags levende laboratorium, hvor nye

produkter og serviceydelser kan afprøves.

Således har den japanske elektronik-gigant

Panasonic indgået en samarbejdsaftale

med bl.a. Region Syddanmark, der gør det

muligt at teste og færdigudvikle velfærds-

teknologiske løsninger til ældreboliger,

plejehjem og hospitaler – et samarbejde,

der også indebærer store muligheder for

danske virksomheder og forskere.

Samarbejde

Netop samspillet mellem sygehuse, ple-

jehjem, vidensinstitutioner, erhvervslivet

og offentlige myndigheder er helt centralt,

hvis velfærdsteknologi skal udvikle sig til

en succes på linje med det danske vind-

mølleeventyr.

– Der er allerede gjort mange ting helt rig-

tigt i Region Syddanmark for at fremme

idégenereringen og udviklingen af nye

produkter, men der er fortsat udfordrin-

ger, siger souschef i Welfare Tech Region,

Morten Bierbaum.

Han efterlyser bl.a., at kommunerne og re-

gionerne kommer endnu mere på banen i

forhold til at aftage velfærdsteknologiske

produkter og serviceydelser, så chancen

for at en god idé også har en chance for at

blive en forretningsmæssig succes.

– Så må man af og til acceptere, at indkøbs-

afdelingerne nogle gange skal slippe for re-

gimet om altid at skulle købe den billigste

vare, for nyudviklede produkter vil ofte

være lidt dyrere i starten end gamle tekno-

logier, lyder det fra Morten Bierbaum.

Hvem gør hvad?

I Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser

vicekommunaldirektør Finn G. Johansen

også et endnu tættere samarbejde mel-

lem de vidt forskellige parter, der arbejder

med velfærdsteknologi. Den japanske ro-

botvirksomhed Tmsuk har for nylig valgt

at lægge en ny udviklingsafdeling i Ringe

– en historie, man kan læse mere om på de

følgende sider – og ifølge Finn G. Johan-

sen kan de forskellige parter understøtte

etableringen af internationale, velfærds-

teknologiske virksomheder endnu mere

professionelt.

– Hvis vi skal understøtte hinandens kom-

petencer inden for velfærdsteknologi, er det

vigtigt, at vi hver især er helt klar over, hvem

der gør hvad, og det kræver, at samspillet

mellem de forskellige parter bliver endnu

bedre, siger vicekommunaldirektøren.

Én indgang for erhvervslivet

At der er mange spillere på banen, kan man

forvisse sig om ved blot at google ordet ”vel-

færdsteknologi” – antallet af hits er enormt,

og i en travl hverdag kan det være temmelig

uoverskueligt at finde de rette folk til en gi-

ven opgave.

Han understreger, at kommunen har haft

et fint samarbejde med både regionen, Er-

hvervsforeningen og Invest in Denmark,

og at hans input udelukkende handler om

at gøre udviklingen af velfærdsteknologi-

ske løsninger endnu mere strømlinet samt

at kunne tilbyde en professionel under-

støttelse af velfærdsteknologiske virksom-

heder i et internationalt marked.

Derfor har Syddansk Vækstforum i 2010

etableret Welfare Tech Region, som er

erhvervslivets indgang til velfærdstek-

nologi i Syddanmark. Initiativet er en

erhvervsklynge, der samler og servicerer

virksomheder inden for branchen. Helt

konkret hjælper Welfare Tech Region med

at etablere samarbejde med offentlige

partnere, skabe kontakt mellem forskere

og erhvervsliv, fremme internationalt

samarbejde og finde finansiering af udvik-

lingsprojekter.

Samtidig samler Region Syddanmark i

januar 2012 også sine egne aktiviteter

inden for velfærdsteknologi i ét internt

sekretariat, som skal gøre regionen til en

mere attraktiv partner for erhvervslivet og

vidensinstitutionerne.

– Vi har oplevet, at det for samarbejds-

partnere har været uklart, hvor man skulle

henvende sig, hvis man ville i gang med et

samarbejde, fortæller regionsrådsformand

i Region Syddanmark, Carl Holst.

– Det gør det lettere at arbejde sammen på

tværs, for udfordringen bør jo ikke være at

lede efter den rette dør, men at få de gode

ideer udbredt, tilføjer han.

Tværtimod handler det om at komme hur-

tigere og nemmere fra den gode idé til pro-

dukter og serviceydelser, som ikke alene

kan bruges på institutioner og sygehuse,

men også skaber vækst og arbejdspladser

til gavn for alle.

Det offentlige som samarbejdspartner

Skal den manøvre lykkes, skal investo-

rerne have en forventning om, at der er

et marked for de nye løsninger, og her er

det offentlige en vigtig partner – en part-

ner, der også er interesseret i nye ideer på

grund af udfordringen med en aldrende

befolkning og færre hænder til at tage sig

af de mange gamle medborgere.

– En vigtig ambition for regionerne er

f.eks. ønsket om hurtigt at få udbredt te-

lemedicinske og teknologiske løsninger,

så som den første region i Danmark går vi

ind og sætter mål på udbredelsen af tek-

nologierne, fortæller Carl Holst.

Det betyder bl.a., at telemedicinsk sår-

behandling vil blive bredt ud til hele

behandlingsområdet inden for de næste

tre år, og at udstyr til videokonferencer i

forbindelse med teletolkning og udskriv-

ninger skal være på plads på samtlige sy-

gehuse om senest to år.

Den udvikling er Morten Bierbaum glad

for, og han efterlyser endnu mere af den

type engagement.

– En af udfordringerne er at få flere ideer

og produkter frem til en afprøvning i et re-

alistisk miljø. Hellere lave nogle fejlskud

end at den geniale idé ikke når frem til af-

prøvning, og ofte skal der en real-life-test

til, for at man kan se potentialet i ideerne,

forklarer han.

For det offentlige er ikke blot aftager af

produkter. Region Syddanmark spiller al-

lerede i dag en vigtig rolle som ”labora-

torium” for udviklingen af velfærdstekno-

logi, ligesom regionen gennem forskellige

initiativer forsøger at fremme samarbejde,

vidensdeling og tiltrækning af udenland-

ske virksomheder.

Netop samarbejdet mellem f.eks. syge-

huse og virksomheder har en helt central

plads i regionens strategi. For de ansatte

skal det stå klart, hvad virksomhederne


kan byde ind med, og for virksomhederne

skal det være tydeligt, hvad det offentlige

efterspørger, og hvordan man kan bistå

produktudviklingen.

Det sker bl.a. gennem OPI-Lab, der arbej-

der med nye og effektive måder at lave

samarbejde mellem private og det of-

fentlige. OPI-Lab har en taskforce, som

således tager ud i kommunerne og på

sygehusene for at afdække områder, hvor

man med fordel kan indlede samarbejde

med private med det formål at skabe løs-

ninger, der både giver bedre velfærd og

økonomi.

Hvornår kommer væksten?

Initiativerne fra Region Syddanmark har

ét overordnet mål – nemlig gennem vel-

færdsteknologi at skabe den vækst, som

Danmark skal leve af i fremtiden, men ét

er fine ord og gode ideer, noget helt andet

er rent faktisk at få skabt de produkter og

serviceydelser, der giver penge i kassen.

– Vores ambition om og tro på, at investe-

ringerne kan resultere i vækst og arbejds-

pladser, er uforandret, men vi må samti-

dig have forståelse for, at opbygningen af

en erhvervsklynge og et forretningsom-

råde tager tid, siger Carl Holst.

Men han mener, at den indsats, som såvel

regioner, kommuner, vidensinstitutioner

og virksomheder gør, trækker i den rig-

tige retning. Eksempelvis har Vækstforum

afsat 10 mio. kr., som i samarbejde med

Fornyelsesfonden skal støtte udvikling og

demonstration af nye, kommercielle løs-

ninger i forbindelse med de nye sygehus-

byggerier.

– Vi skal nemlig blive bedre til at kom-

mercialisere den viden, der opbygges i

udviklingsprojekter, så de gode ideer og

erfaringer bringes helt til markedet, siger

formanden for Region Syddanmark.

Eventyret er begyndt

For Morten Bierbarum fra Welfare Tech

Region handler det også om at engagere

nogle af de store danske virksomheder i

velfærdsteknologi – også selv om området

umiddelbart ligger et stykke fra deres pri-

mære forretningskoncept.

– Man kan med fordel fra myndigheder-

nes side overveje, om den største vækst

ikke sker, når større virksomheder tager et

skridt til siden og to frem i et såkaldt si-

de-step og begiver sig ind i en ny bran-

che. Det han man for eksempel set i Ja-

pan, hvor virksomheder som Toyota,

Honda og Panasonic interesserer sig

for velfærdsområdet. I Welfare Tech

Region vil vi gå målrettet efter at få

store virksomheder som LEGO til at

kaste sig over markedsmuligheden,

forklarer Morten Bierbaum.

Og med japanske firmaer som Tm-

suk og Panasonic, der allerede nu

har fået øjnene op for muligheder-

ne i Region Syddanmark, kunne

noget tyde på, at initiativerne

virker.

– Man skal huske på, at det tog

35 år for vindmøllerne at blive et

erhvervseventyr, men vi er godt

på vej. Der er masser af syddan-

ske virksomheder, der har set

mulighederne og nu interesserer

sig for velfærdsteknologi. Og

det er en udvikling, der ikke

var sket uden Region Syddan-

marks massive satsning på

området, og hvor man har

brugt Welfare Tech Region

som den virksomhedsoriente-

rede operatør, mener Morten

Bierbaum.

"Der er masser af syddanske virksomheder, der har set mulighederne og nu interesserer sig for velfærds-teknologi. Og det er en udvikling, der ikke var sket uden Region Syddanmarks massive satsning på området."Morten Bierbaum, souschef i Welfare Tech Region


IDÉEN BLEV TIL ET HELT KONCEPTPROJEKT NUTRIBUTLER På SyGEHUSET I SØNDERBORG BEGyNDTE SOM EN

IDÉ OM EN Ny TyPE SENGEBORD MEN ER I DAG ET BREDT KONCEPT, SOM

SKAL FORBEDRE PATIENTERNES ERNæRING.


Mange patienter mister appetitten, når de er indlagt. På sygehuset i Sønderborg har det fået de ansatte til at lave et helt koncept for ernæring.



D et hele begyndte, da Lone Dalvig,

der er servicechef for køkkenerne

på hospitalerne i Sygehus Søn-

derjylland, fik en idé.

Kunne man ikke lave et sengebord med

en tv-skærm til patienterne, hvor de ville

kunne finde oplysninger om deres be-

handling, bestille mad, spille spil, se film

og gå på nettet? En idé, der fik navnet Nu-

triButler.

– Min idé var meget konkret, og det er nok

typisk for idémagere som mig ude i marken,

fortæller Lone Dalvig, da hun tager imod på

sit kontor på sygehuset i Sønderborg.

Tanken blev vel modtaget af strategi- og

udviklingsafdelingen, og gennem Udvik-

lingsråd Sønderjylland kom Lone Dalvig

IDéER FRa SØNDERBORg

samarbejdet mellem personalet på sygehuset i sønderborg og inVia er mundet ud i en liste med 23 konkrete idéer.

Her er et lille udvalg:

• Måltidsambassadører,somerpersonale fra køkkenet, der præsenterer og serverer maden for patienterne og dermed påvirker patienterne med deres glæde og entusiasme.

• Alacarte-menu,såpatienternefår større frihed til at sammen-sætte deres måltider.

• Markeringafsærligebegi-venheder-f.eks.festdageikongehuset.

• Dækkeservietterogbordkort,som kan være med til at skabe bedre atmosfære.

• Ris-ogros-kort,sompatien-terne kan sende til køkkenet.

• Nyformerforservice,somlet-ter arbejdet i køkkenet og gør det nemmere for patienterne at indtagederesmåltid-f.eks.forpatienter med gigt.

Medarbejderne på sygehuset er hele tiden med i udviklingen af idéerne, men de får indspark og hjælp fra forskellige eksperter i inVia’s netværk.

Man kan i øvrigt læse mere om inVia’s opgaver på www.invia.nu.

og hendes kolleger i kontakt med INVIA,

som er Region Syddanmarks egen vel-

færdsinnovations-enhed, der hjælper med

at udvikle ideer til produkter, serviceydel-

ser og processer.

Fra idé til koncept

Folkene fra INVIA hjalp bl.a. med at un-

dersøge madens vej fra leverandørerne,

gennem tilberedningen i køkkenet og ser-

veringen hos patienterne, og det kom der

en udstilling ud af, som både køkken- og

plejepersonale fik at se.

– Det var en kæmpe aha-oplevelse for os.

Som leder er det svært at forandre noget,

før der er en mening med forandringen,

men gennem udstillingen oplevede vi

det nuværende bespisningskoncept med

patienternes øjne, og så gav det pludse-

lig mening for os at gå i gang med foran-

dringer, forklarer Lone Dalvig.

Det er et velkendt problem, at mange pa-

tienter mister appetitten og spiser for lidt

og derfor også kan have sværere ved at

komme sig over deres sygdom, og da med-

arbejderne sammen med INVIA begyndte

at idéudvikle, gik Projekt Nutributler fra

at være en idé til et enkelt, konkret pro-

dukt til at være et helt nyt koncept for er-

næringen på hospitalerne i Sygehus Søn-

derjylland.

Konkrete tiltag

Brainstorming, matchmaking og samar-

bejde med studerende og private virk-

somheder, som INVIA har ført sammen

med Lone Dalvig og hendes kolleger, er

nu mundet ud i en liste med 23 konkrete

idéer, som nu - med tiden - kan blive til

virkelighed ude blandt patienterne.

– Jeg har hele tiden sagt, at Nutributler ikke

kun er min idé. Den blev sparket ud blandt

mange andre, og det har været fedt at se,

hvordan den udviklede sig til noget helt

andet end først tænkt, siger Lone Dalvig.

Og sengebordet med tv-skærm som det

hele begyndte med?

– Idéen er ikke dømt ude - den befinder

sig bare et andet sted i idéudviklingen.

Nej, jeg har ikke opgivet tanken om en

slags infotainment for vores patienter, for-

tæller Lone Dalvig med et stort smil.

"Som leder er det svært at forandre noget, før der er en mening med foran-dringen."Lone Dalvig, servicechef, Sygehus

Sønderjylland




D et er nok de færreste, der har hørt

om den japanske robotvirksom-

hed Tmsuk, der blev etableret i

2000.

Men virksomheden arbejder sammen med

ikke færre end 50 universiteter og virk-

somheder verden over og har bl.a. elektro-

nikgiganten Sanyo i ryggen.

Og nu har japanerne valgt at åbne en helt

ny udviklingsafdeling i Ringe med fem til

ti medarbejdere. Idéen er at teste Robori-

or, en robot, der letter kommunikationen

mellem borgere, som har brug for hjælp,

og hjemmehjælpere, sygeplejersker og

plejepersonale.

– Hvis vi skal markedsføre vores robot-

ter på markedet for velfærdsteknologi, er

det vigtigt, at vi får det blå stempel af det

land, der er længst fremme, når det gælder

velfærd, og det land er Danmark, mener

Junji Matsuo, som er Managing Director i

Tmsuk Europe.

Skal robotterne få succes, kræver det, at

brugerne kan lide dem og føler, at de let-

ter deres hverdag, og da vi i Danmark har

mange års erfaring med pleje af ældre i

både eget hjem og på institutioner, vil ple-

jehjem og ældreboliger i Ringe kunne fun-

gere som et levende laboratorium.

– Japan er nok førende inden for robotter,

når det gælder teknologien, men robotter

handler om mange andre ting -herunder

brugernes behov, og netop den brugerori-

enterede tilgang er vigtig for vores virk-

somheds succes, forklarer Junji Matsuo.

Og det var derfor - efter et samarbejde

mellem Region Syddanmark, Welfare

Tech Region, Udvikling Fyn og Invest

in Denmark - at valget faldt på Ringe i

Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor vejen

mellem myndigheder og borgere er kort,

og hvor virksomheden stadig kan trække

på den viden, som findes på Syddansk

Universitet.

– I Danmark er rammebetingelserne for

samarbejde mellem det offentlige og

private gode, og vores medarbejdere er

blandt de mest teknik-parate i verden,

forklarer vicekommunaldirektør Finn G.

Johansen.

Netop den menneskelige ressource, der

ligger i både borgere og medarbejdere, har

bekræftet Tmsuk i, at beslutningen om

at slå sig ned på Midtfyn var den rigtige.

Således har Finn G. Johansen bemærket,

hvordan man fra Tmsuks side har været

dybt imponeret af den glæde og det enga-

gement, som både plejepersonalet og de

ældre har mødt projektet med.

Nu er håbet så, at Tmsuks erfaringer fra

Ringe vil brede sig, så andre virksomhe-

der med interesse i velfærdsteknologi får

øjnene op for det, man kan kalde det le-

vende danske laboratorium.

– Det mest spændende er jo at se, hvad det

kan bringe med sig, at en virksomhed med

den type knowhow slår sig ned her. Fore-

løbig har vi allerede fået henvendelser fra

både lokale og nationale virksomheder

samt skoler, gymnasiet og universitetet,

der kan være interesserede i et samarbej-

de, fortæller Finn G. Johansen.

ROBORIOR & RODEM

tmsuk har foreløbig besluttet at teste to robotter blandt plejepersonale og ældreiFaaborg-MidtfynKommune.

roborior, der er udstyret med digi-talkamera, infrarøde sensorer og videotelefon, begyndte egentlig som en slags vagtrobot, men nu skal den gøre det nemmere for borger og plejeper-sonale at komme i kontakt på trods af afstande.

rodem er udviklet med henblik på lande, hvor der bliver flere og flere ældre og færre og færre yngre til at tage sig af dem. robotten er en form for udvidet kørestol, som skal gøre det nemmere for ældre at komme rundt.

KONNICHIWa, FaaBORg-MIDTFYN!

JAPAN HAR ROBOTTERNE, OG FAABORG-MIDTFyN KOMMUNE HAR BRUGERNE, Så NU SLåR

ELEKTRONIKFIRMAET TMSUK SIG NED I RINGE FOR AT VIDEREUDVIKLE DERES PRODUKTER.




D en sorte labrador løfter knap nok et øjenbryn, da den

flade, runde robot, der mest af alt minder om en flyven-

de tallerken, med en lille, elektronisk fanfare helt af sig

selv finder tilbage til ladestationen i Poul Erik Kristiansens stue

i parcelhuset i Billund.

Robotstøvsugeren, der på egen hånd futter rundt og gør gulvene

rene, har været et fast indslag i hverdagen det sidste års tid, siden

Billund Kommune indførte reglen om, at modtagere af hjemme-

hjælp skulle anskaffe sig den nye teknologi, fordi de offentligt

ansatte ikke længere skulle bruge deres sparsomme tid og kræfter

på støvsugning.

Spareøvelse

– Først tænkte jeg, hvordan rengøringen ville blive, når jeg har en

sort vovse i huset, men det er jo kolossalt, hvad den kan samle

op af støv - det blev jeg godt nok noget benovet over, fortæller

Poul Erik Kristiansen, der er afhængig af en kørestol på grund

af sclerose.

Ideen om robotstøvsugere begyndte som en spareøvelse i Billund

Kommune, hvor Poul Erik Kristiansen får besøg af hjemmehjæl-

pen hver tredje uge. Han føler imidlertid ikke, at hjælpen er ble-

vet forringet.

– Før i tiden kunne der godt blive lidt nusset efter halvanden

uge, men nu sætter jeg bare robotten i gang, når jeg går tur med

hunden, forklarer han.

Brugernes erfaringer

Samtidig er beslutningen i Billund Kommune - som i øvrigt blev

diskuteret heftigt i de lokale medier - et godt eksempel på, hvor-

dan det offentlige kan være med til at sætte gang i efterspørgslen

på velfærdsteknologi gennem den måde, forskellige ydelser til-

rettelægges på. Og så vil de private virksomheder endda kunne

nyde godt af den erfaring, som både plejepersonale og brugere

gør sig med den nye teknologi.

– Robotten har været et gode for mig, men jeg har da et par forslag

til forbedringer. For eksempel er ladestationen nødt til at stå op

ad noget og på et skridsikkert underlag, fordi den er for let i for-

hold til den meget kraftfulde robot. Det kunne måske være en idé

at bygge ladestationen sammen med transformatoren for at give

den tyngde, ræsonnerer Poul Erik Kristiansen, der er elektriker

af profession.

Mor og robotten

Personligt ser han ingen ulemper ved teknikken, og han har end-

da hjulpet andre med at købe robotstøvsugere.

– Min gamle mor snakkede endda med sin, siger han med et stort

smil.

Til gengæld håber han, at den nye teknologi vil betyde, at hjem-

mehjælperne fremover vil have tid til at tage sig af de opgaver,

der betyder mest for ham.

– Jeg bryder mig ikke om tanken om vaskerobotter - teknologien

er et imminent supplement, når der fattes penge, men der er

nogle ting, som mennesker ikke kan undværes til.

"MEN JEG HAR NOGLE FORSLAG TIL FORBEDRINGER…"BILLUND KOMMUNE INDFØRTE SIDSTE åR ROBOTSTØVSUGERE I HJEMME-

HJæLPEN FOR AT SPARE PENGE, MEN IFØLGE EN AF BRUGERNE KLARER

TEKNOLOGIEN JOBBET FINT.



Har din virksomHed brug for de

bedste Hjerner?

en ekstra højtuddannet giver vækst på bundlinjen.Vil du også have fat i de bedste til din virksomhed?

Så se på bedstehjerner.dk

Få mere information om, hvordan din virksomhed kan deltage iSyddansk Vækstforums satsning for at sikre velkvalificeret arbejdskraft på hjemmesiden bedstehjerner.dk

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Fond

for Regionaludvikling

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Socialfond


"Den danske velfærdsmodel er en skjult ressource. Vi er blandt de førende i verden inden for socialsektoren - det er der et stort potentiale i."Henrik Kagenow, direktør i Welfare Tech Region


NÅR SIDESPR NG GIVER VÆKST

FLERE VIRKSOMHEDER I REGIONENS ERHVERVSLIV KUNNE MED FORDEL

SADLE OM TIL EN ANDEN INDUSTRI, MENER DIREKTØREN FOR WELFARE

TECH REGION, HENRIK KAGENOW. ET SKRIDT TIL SIDEN KAN NEMLIG

åBNE FOR MANGE SKRIDT FREMAD.

Tekst: Sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi


S pringeren i skak begynder sit træk

med et lille chasseskridt til siden -

og så rykker den to felter frem. Det

kunne flere af regionens virksomheder

tage ved lære af.

Nogle af dem er nået til et punkt, hvor der

er rigeligt at se til med at holde kadence

på udvikling og prispres. Andre kan se, at

det, der i dag er virksomhedens grundlag

for den primære drift, om nogle år vil bli-

ve afløst af noget andet, der er smartere og

billigere - og leveres af en kineser.

Men når presset stiger, og omsætningen

siver, så var det måske en idé at bruge en

tanke på et sidespring.

For mange virksomheder kan et lille side-

skridt til en anden branche nemlig meget

vel være en overvejelse værd.

Det mener Henrik Kagenow, direktør i

Welfare Tech Region, som er regionens

satsning på at skabe arbejdspladser og

vækst inden for velfærdsteknologien.

’Side stepping’, som Henrik Kagenow

kalder øvelsen, er en måde at sikre frem-

tidig vækst og muligheder i en virksom-

hed, som måske har mødt et loft eller en

grænse.

– Det handler om, at etablerede virksom-

heder bevæger sig over i en anden bran-

che. De kan være under pres af mange for-

skellige grunde. Ideen med side stepping

er, at man tager et skridt til siden - væk fra

det, der forhindrer væksten og fremtids-

mulighederne - og får nye muligheder i en

anden branche, siger han.

Mere fremtidssikret

Welfare Tech Region er regionens satsning

på at udvikle og forbedre kompetencerne

inden for velfærdsteknologi. Velfærdstek-

nologi er brancher, der har med sundhed,

pleje og sociale indsatser at gøre - og ana-

lyser har vist, at det i fremtiden vil være et

område i vækst.

Tesen er enkelt sagt, at virksomhederne

skal udvikle sig til at kunne servicere de

behov, som plejesektoren har - og det skal

gøres på en smartere måde, der skaber

eksportmuligheder, job og vækst.

Welfare Tech Region er katalysatoren, som

skal få dem med behovet - sygehusene og

andre i plejesektoren - til at gå i dialog

med producenterne - virksomhederne - og

meget gerne med de kloge - universiteter-

ne og de videntunge medarbejdere - som

mellemmand.

Og det er her, det er en fordel, hvis man er

en virksomhed i drift med alt, hvad dertil

hører. Det er nemlig vanskeligt at starte op

i velfærdsteknologibranchen fra bar bund.

– Det er et udbudsstyret system, hvor

indkøbssituationerne er styret fra centralt

hold. Man kan ikke i samme grad som

tidligere handle direkte med et plejehjem

- og det er en ny verden for mange at navi-

gere i. Derfor er det en god idé for iværk-

sætterne at finde en sparringspartner, der

ved noget om det, og det er vi behjælpe-

lige med. Eller også er det en god idé at se

på, hvordan man som etableret virksom-

hed kan bevæge sig ind i det her marked

- og det hjælper vi også med, siger han.

Henrik Kagenow foregiver langt fra, at

øvelsen bare er ligetil. Man kan ikke side

steppe sit pressede stålskibsværft til en

del af velfærdsteknologiindustrien. Men

man kan gøre meget.

– Man skal tage udgangspunkt i den virk-

somhed, man er. Er man inden for auto-

matisering eller møbelindustrien, så er

der sikkert god mulighed for at blive ved

med at være noget, der minder om det.

Men bruger man energi på at skifte sin

virksomhed over i en mere fremtidssikret

branche og samtidig tilføjer viden, så sker

der noget, siger Henrik Kagenow.

Stort potentiale

Welfare Tech Region har hjulpet flere virk-

somheder med at skifte retning, og der er

allerede flere eksempler på, at sidesprin-

get har givet gevinst.

– Virksomhederne kan godt se potentia-

let, og nogle kan også se nødvendigheden

- der er bestemt et element af ’nød lærer

nøgen kvinde at spinde’ over det for nogle

virksomheder, helt klart. Udfordringen er

at få det til at ske. Når man er under pres,

så er der mange, der har nok at se til med

at tilpasse og ikke kan overskue at afsætte

resurser til at udvikle sig i en helt ny ret-

ning. En metode, der har vist sig god, er,

når side stepping sker på projektbasis. Så

er det ikke hele virksomheden, der skifter

retning, men man bevæger sig ind i en an-

den branche med et projekt, så man kan

prøve det af, siger Henrik Kagenow.

Det handler om at få understøttet, hvor-

dan skiftet kan ske. Hvordan en tanke kan

blive til en ide, som så bliver til et produkt

og en faktura.

Welfare Tech Region har søsat otte tek-

nologiudviklende projekter, hvor fokus

er at udvikle nye produkter og services.

Alle projekter er et samarbejde mellem

erhvervsliv, forsknings- og uddannel-

sesinstitutionerne og offentlige myndig-

heder. Blandt de otte projekter er bl.a.

udviklingen af en sensebot, der skal for-

stå og fortolke ansigtstræk og tilhørende

følelser for at hjælpe plejepersonalet med

at forstå handicappede og syge; icare, som

er udviklingen af produktkoncepter for

kommercielle standarder inden for ho-

spitals- og plejesenge; og en automatiseret

sterilcentral, der kan automatisere mange

af de arbejdsgange, der går til rengøring,

sterilisering og pakning af kirurgiske in-

strumenter.

Til hvert projekt er der tilknyttet en lead-

partner i form af en privat virksomhed el-

ler en offentlig institution.

– Potentialet er der. Vi har mange kompe-

tencer inden for pleje og omsorg, og vi kan

kapitalisere på de kompetencer. Vi er ver-

densførende på en lang række produkter i

plejeindustrien allerede. Det handler om

at finde de næste produkter, siger Henrik

Kagenow.

WELFaRE TECH REgION

WelfareTechRegionerenerhvervs-klynge, som skal fremme nye for-retningsområder inden for det vel-færdsteknologiske område. Welfare TechRegionhjælpermedudviklingengennemkonferencer,matchmaking,konferencer,netværkogworkshops.Målet er en dansk velfærdsindustri, der imødeser en stigende global efterspørgsel på løsninger og metoder, derkanforbedresocial-ogsundheds-sektoren.


Henrik Kagenow har ti medarbejdere i Welfare Tech Region, som skal være med til at understøtte og udvikle regionens erhvervsliv inden for velfærdsteknologi; en branche, der spås et stort vækstpotentiale. Det handler om at få den gode idé til at blive til det gode projekt - som bliver til det gode produkt med den gode faktura.


DØRENIND

DØRENER

åBEN


BEHOvSaFDæKNINg Welfare Tech Region har gode kontakter til kommuner og sygehuse og kan

hjælpe med at afdække, om der behov og efterspørgsel efter din idé. Welfare

Tech Region samarbejder bl.a. med regionens innnovationsenhed, INVIA,

der opsamler idéer og behov fra personale og brugere på regionens sygehuse

og institutioner.

vIDENSCaNNINg Mangler du en ekspert, der ved noget om ældres forhold til smartphones?

Vil du gerne vide, om din idé allerede findes på markedet? Her kan Welfare

Tech Region være dig behjælpelig med at scanne markedet og finde frem til

den rette ekspertviden.

MaTCHMaKINg Welfare Tech Regions største aktiv er, at den som klynge kan bringe

forskellige kompetencer sammen om konkrete projekter og produkt-

udviklingsforløb.

FuNDRaISINg Ofte er den rette fundraising afgørende for, om et udviklingsprojekt kan gen-

nemføres. Welfare Tech Region kan give sparring omkring støtteordninger

og selve ansøgningsarbejdet.

TEST Og aFpRØvNINg Når du er ved at have et færdigt koncept eller prototype, kan Welfare Tech

Region hjælpe dig med at finde testfaciliteter, hvor produkter kan afprøves

og skaffe dokumentation for effekter af løsningen. Welfare Tech Region sam-

arbejder bl.a. med Region Syddanmarks innovationscenter, G 10 - center for

brugerfokuseret innovation, og er partner i Care Lab, Sønderborg.

NETWORKINg Welfare Tech Region giver dig mulighed for at møde andre velfærdsinteres-

senter gennem målrettede konferencer, workshops og informationsmøder.

Klyngen har også en række internationale netværksaktiviteter, du kan blive

en del af.

DØRENIND

HVEM SKAL JEG KONTAKTE, HVIS JEG VIL AFPRØVE EN Ny TyPE

VENFLONG TIL PATIENTER MED DROP? HVOR FINDER JEG EN EKSPERT,

DER VED NOGET OM æLDRES FORHOLD TIL SMARTPHONES? HVOR-

DAN FINDER JEG EN SAMARBEJDSPARTNER I TySKLAND?

V elfærdsteknologi bliver prioriteret højt i Region Syddanmark, og der findes

i regionens område en lang række virksomheder, uddannelsesinstitutioner,

forskere, konsulenter, erhvervsfolk, myndigheder og udviklingsfora, som

samarbejder for at forvandle de gode idéer til produkter eller serviceydelser, som kan

skabe vækst og arbejdspladser. De mange aktører kan gøre banen uoverskuelig for virk-

somhederne. Derfor har Syddansk Vækstforum støttet etableringen af erhvervsklyngen

Welfare Tech Region. Klyngen er virksomhedernes dør til innovation, afprøvning og

salg af velfærdsteknologier. Welfare Tech Region skal ikke tjene penge på din virk-

somhed men kan hjælpe med at finde den rette offentlige samarbejdspartner, finansie-

ringskilde, testfacilitet eller vidensperson.

VIRKSOMHEDERNES DØR IND TIL:

FONDE

Fonden for Velfærdsteknologifonden støtter projekter, der skalfrigøreressourcertilborgernærserviceviabrugaf arbejdskraftbesparende teknologiognyearbejds-ogorganisationsformer.

Fornyelsesfondenfonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for velfærd samt det offentliges mulighedforprækommercieltindkøb.

Syddansk Vækstforumsyddansk Vækstforum støt-terstørreoffentlige-privatesamarbejder inden for velfærds-området, som bidrager til vækst i region syddanmark.

Det fælles europæiske FoU-program Ambient Assisted Living (AAL)AAL-programmetstøtterprojek-ter og aktiviteter, som fremmer udvikling og anvendelse af informations-ogkommuni-kationsteknologi til gavn for ældre medborgeres selvhjulpne trivsel, sundhed og deltagelse i samfundslivet.

EUs 7. Rammeprogramdet 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (forkortet fP) støtter udvikling af sundheds-løsningersamtinformations-ogkommunikationsløsninger.


REN ROBOT-TEKNOLOGI

Gibotech har også gang i udviklingen af en pillesorteringsrobot, der kan gøre livet nemmere på apoteker.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Hyldager Fotografi

MANGE TUNGE LØFT FOR PERSONALET ANSPOREDE GENTOFTE HOSPITAL TIL

AT INDFØRE Ny TEKNOLOGI. ODENSE-VIRKSOMHEDEN GIBOTECH UDVIKLEDE

ET HELT NyT ANLæG, SOM KAN Få STOR BETyDNING I FREMTIDEN. FOR

HOSPITALERNE SåVEL SOM FOR VIRKSOMHEDEN SELV.


S måkager, vindmøller og designsto-

le. Virksomheden Gibotech i Oden-

se har designet robotter til mange

forskellige industrier gennem de seneste

26 år. En industri havde de dog - i hvert

fald indtil for et år siden - ikke de store

erfaringer med, men det skulle ændre sig,

da krisen ramte. Ligesom for de fleste an-

dre brancher betød krisen nemlig færre

ordrer, og det gav overskud til at byde ind

på en ny type teknologi.

– Vi fik et tip om et EU-udbud på et nyt

automatiseringsanlæg til sterilcentralen

på Gentofte Hospital, og vi bød ind - og

vandt, fortæller adm. direktør i Gibotech,

Poul Fuglsang.

Resultatet blev et fuldautomatisk anlæg,

som transporterer, lagrer og plukker kurve

med sterilt udstyr som sakse, skalpeller

og nåle til operationer. Anlægget er den

første af sin slags i verden. Indtil videre.

For Poul Fuglsang håber, at resten af lan-

dets hospitaler vælger at tage systemet til

sig. Det kan nemlig på landsplan spare


sundhedsvæsenet for 100 mio. kr. - og

mange tunge løft.

– Nu skal vi i gang med at markedsføre

anlægget i resten af Danmark og i udlan-

det. Der er allerede mange, der har været

inde for at se det, så vi ved, at der er en

stor interesse for det, siger Poul Fuglsang,

som sammen med sit personale har brugt

et år til udvikling og implementering af

det nye anlæg.

– Udvikling koster, men til gengæld har

vi fået tilført en masse ny viden til virk-

somheden, som har givet os et forspring i

forhold til vores konkurrenter. Men aller-

vigtigst har vi for alvor fået øjnene op for,

hvor store muligheder der er for automati-

sering på sundhedsområdet.

Mulighederne ligger bare og venter

Ifølge direktøren er Gibotechs store force

virksomhedens brede erfaring fra mange

forskellige brancher. Dels er virksomhe-

dens ansatte vant til at blive udfordret på

nye områder, dels ser han mange mulig-

heder for at overføre teknologi fra andre

brancher til velfærdsområdet.

– Det er et område, der på mange måder

halter bagud. Tænk bare på, hvordan

personalet stadig løber op ad trapperne

med papirjournalerne, mens andre skub-

ber rundt med tunge senge og madvogne.

Vores erfaringer med fuldautomatisering

af varetransport kunne direkte overføres

til sygehusene. Jeg håber derfor, at vi kan

være med til at åbne deres øjne for den

teknologi og de muligheder, der faktisk al-

lerede findes, siger han.

Poul Fuglsang ser mange fordele ved at

bevæge sig over på markedet for velfærds-

teknologi. Dels bliver der flere og flere æl-

dre, men færre til at passe dem, hvilket er

en tungtvejende grund til at se på tekno-

logiske muligheder. Dels er markedet slet

ikke fuldt opdyrket endnu, og endelig er

det et marked, som ikke er lige så følsomt

for udsving som mange andre brancher.

– Der er sat 40 mia. kr. af til renovering

af sygehusene over de næste 8 år, og dem

kunne vi da godt tænke os at få del i. Bare

en enkelt ville da lune, smiler direktøren,

der glæder sig til at komme i dialog med

beslutningstagerne på landet sygehuse.

Så selvom lagerhallerne i Odense lige nu

danner ramme om udvikling af robotter til

rugbrødsfabrikanter, vinduesleverandører

og malerindustrien, så kunne det sagtens

ændre sig i de kommende år, for som di-

rektør Poul Fuglsang slutter af:

– Jeg kunne sagtens forestille mig, at vel-

færdsteknologi med tiden kunne blive et

hovedområde for os.

"Udvikling koster, men til gengæld har vi fået tilført en masse ny viden til virksomheden, som har givet os et forspring i forhold til vores konkurrenter. Men allervigtigst har vi for alvor fået øjnene op for, hvor store muligheder, der er for automatisering på sundhedsområdet."Poul Fuglsang, direktør, Gibotech

ROBOTaNLæggET på gENTOFTE HOSpITaLrobotanlægget på gentofte hospital erudvikletafGibotechisamarbejdemed hospitalet og teknologisk institut. anlægget transporterer kurve med steriliseret operationsudstyr til og fra hospitalets højlager, plukker kurvene til de bestilte operationer og løfter og pakker de op til 12 kg tunge kurve over på transportable vogne.

På bare et par minutter kan robotten færdiggøre operationsudstyr til akutte operationer.

RobotanlæggetfraGibotechudmærkersig desuden ved at give patienterne en ekstra sikkerhed. hvis uheldet er ude, og en indlagt patient får en infektion, kan det nye anlæg spore smittekilden. Allekurveerudstyretmedsmåchipsogsendere,såmanpræciskanse,hvornåret givent instrument har været hvor.

systemet er det første af sin art i verden og vandt i september årets automatiseringspris.


”Jeg kunne sagtens forestille mig, at velfærdsteknologi med tiden kunne blive et hovedområde for os.”Poul Fuglsang, direktør Gibotech


I BILLUND KOMMUNE HAR MAN KØBT EN Ny ROBOT

– EN SåKALDT TELEGIRAF – SOM GIVER æLDRE BOR-

GERE MULIGHED FOR AT KOMMUNIKERE MED PLEJE-

PERSONALET VIA EN COMPUTERSKæRM. GIRAFFEN

SKAL VæRE MED TIL AT ØGE TRyGHEDEN.

M ed et enkelt tryk på knappen kan ældre borgere i Bil-

lund Kommune snart få fat i en plejer på et splitsekund.

Kommunen har nemlig købt to såkaldte telegiraffer. Gi-

rafferne er i virkeligheden en computer med kamerafunktion in-

stalleret på et par hjul, så den kan køre omkring i hjemmet hos

borgeren.

– Når hr. Jensen har forlagt sine briller, eller fru Hansen ikke selv

er i stand til at finde de rigtige tabletter, så kan de med blot et en-

kelt opkald få hjælp via skærmen. Vores medarbejdere kan nemlig

styre robotten rundt i huset og på den måde zoome ind på det, som

den enkelte borger har brug for hjælp til, fortæller Lisbeth Nørgaard,

konsulent hos Aktiv Pleje i Billund Kommune.

Hun understreger, at robotterne ikke skal erstatte den menneske-

lige kontakt, men derimod fungere som et hjælpemiddel i de til-

fælde, hvor der er behov for hurtig kontakt, eller hvor det er hen-

sigtsmæssigt at spare køreturen. Om telegiraffen er et alternativ til

et besøg vil altid bero på en individuel og faglig vurdering:

– Vi tror på, at giraffen kan være med til at skabe en ekstra tryghed,

fordi vi kan lave nogle ”besøg”, som vi ellers ikke ville kunne fore-

tage. Samtidig håber vi på, at girafferne vil være med til at åbne

op for borgernes interesse for teknologi, så de måske får mod på at

Skype med datteren i Australien eller maile med familie og ven-

ner. Det kan være med til at øge den ældres livskvalitet.

Plejepersonalet er i skrivende stund i gang med at afklare, hvilke

behov robotterne skal afdække, og Lisbeth Nørgaard forventer, at

de kan tages i brug omkring årsskiftet.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Hyldager Fotografi

HER KAN DU SE GIRAFFEN


vIL Du gERNE MODTagE SYDDaNMaRK Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skaldublotmeldedigtil-såfårdumagasinettilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn adresse By.

Sorteret MagasinpostID-nr. 42698

Syddanmark NU Nr. 16

Documents