Sognenyt nr 4 2014

Sognenyt

3. årg. | December 2014 | Nr. 4

2

Sognepræst:Adam Torp, [email protected] Kirkevej 26, 5610 AssensTlf. 64 79 10 28

Organist for alle tre sogne:Per BallegaardDreslettevej 3, 5683 HårbyTlf. 64 77 13 66

Kirkesangere for alle tre sogne:Sussie B. NielsenKorsgade 9, 5610 AssensTlf. 23 39 51 16

Barløse, Sandager og Holevad menighedsråd:

Menighedsrådsformand:Jørgen JacobsenBarløsevej 26, 5610 AssensTlf. 64 79 17 25

Kasserer:Britt LarsenAborgvej 5, 5610 AssensTlf. 64 71 19 10

Gravere og kirkeværger:Barløse kirke:Graver: Elly SøgaardBarløsevej 42, 5610 AssensMobil 20 43 76 08

Kirkeværge: Hans Frederik LarsenSkovvangsvej 9, 5610 AssensTlf. 64 79 17 58

Sandager kirke:Graver: Robert FossFuglebakken 12, 5492 VissenbjergTlf. 24 41 92 28

Kirkeværge:Jørgen BangBaunevej 30, 5610 AssensTlf. 64 79 10 97

Holevad kirke:Graver: Elly SøgaardBarløsevej 42, 5610 AssensMobil 20 43 76 08

Kirkeværge:Ib HansenMygindvej 55610 Assens

Kontaktperson:Otto SørensenSandager Kirkevej 195610 Assens

Udgiver af Sognebladet: Menighedsrådene i Barløse, Sandager og Holevad sogne.

Redaktør: Adam Torp, Præstegården, Sandager Kirkevej 26, Tlf. 64 79 10 28.Indlæg til næste blad sendes til [email protected] senest d. 1. februar 2015.

Forsidebilledet:Barløse kirke set fra præstegården.

www.basaho.dk

Adresseliste

3

Velkommen til sognenyt!

Så er tiden kommet hvor efteråret er over os og hvor julen er næste milepæl i årets gang.

Det har været en varm og lang sommer, og i skrivende stund har der endnu ikke været frostgrader, selvom vi nærmer os november.

Det er også tiden hvor lysene i hjemmene rundt omkring tændes tidligere og tidligere.

Det er også tiden hvor der er mange arrangementer i forbindelse med julen. Særligt i kirken har vi mange begivenheder, som indleder julen og begivenheder i julen.

Det starter allerede med 1. Søndag i advent, hvor traditionen er som den plejer. Det er med en lille gudstjeneste og efterfølgende får vi Kirstens hjemmelavede suppe i salen. En suppe, som er lavet fra bunden med den gode smag, man ikke kan købe sig til. Det er søndag d. 30. November kl. 17.00 i Sandager kirke.

Så er der juleeftermiddagen med julestemning, julehistorier, slik, juletræ, og julesang og en masse andet. Det er d. 12. December, hvor Per Rye spiller de kendte julesange.

Derudover er der næste år fastelavn i Sandager kirke, hvor alle sognebørnene fra de tre kirker

er velkomne til at komme og være med til at slå katten af tønden og indtage godter, igen fra Kirstens hånd, bagefter vi har været i kirken. Vi glæder os til at se de mange flotte og kreative udklædninger. Det er 15. februar det sker.

De kommende konfirmander vil den 22. Januar stå for en familiegudstjeneste i Sandager kirke kl. 17.30. Her vil konfirmanderne stå for gudstjenestens indhold i samarbejde med præsten.

År 2015s første gudstjeneste vil være i Barløse kirke, hver der efterfølgende vil være kaffe og kransekage, til dem, som har lyst til dette.

26. februar er der syng-sammen eftermiddag i præstegårdssalen kl. 15.00. Fremover vil sogneefter-middagene blive om aftenen, efter-som mange ikke har mulighed for at komme til kl. 15.00. Derfor vil vi lægge dem torsdage kl. 19.00 i stedet for.

Således er der igen i år en masse arrangementer i kirken og i præstegårdssalen.

Vel mødt

Adam Torp Sognepræst

4

Hermed er vi kommet til anden trosartikel i trosbekendelsen. Denne trosartikel er det, som faktisk definerer kristendommen. For den handler om Jesus, men Jesus som Kristus, og altså også det, som har givet navn til Kristendommen. Igennem hver sætning i trosbekendelsen ligger mange tolkninger og analyser, som strækker sig over mange tusinde år, ja faktisk siden formuleringen trosbekendelsen blev til omkring år 200 efter Kristi fødsel, er det blevet tolket og analyseret af kristne i hele verdenen.

Anden trosartikel lyder:

Vi tror på Jesus Kristus,hans enbårne Søn, vor Herre,som er undfanget ved Helligånden,født af Jomfru Maria,pint under Pontius Pilatus,korsfæstet, død og begravet,nedfaret til Dødsriget,på tredje dag opstanden fra de døde,opfaret til himmels,siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Kristus er græsk og betyder ”den salvede”. Det hebraiske ord er Messais. Det betyder: ”den af Gud Fader udvalgte”. Konger og dronninger er gennem tiderne også blevet salvet, hvilket betyder at de

er indsat af Gud. Et tydeligt tegn på dette er at den engelske tronfølger udnævnes til konge eller dronning eller salves til embedet af Biskoppen af Canterbury. Derved bliver embedet velsignet af Guds repræsentant på jorden.Men i tilnavnet Kristus, ligger altså en velsignelse fra Gud. Herved opstår flere problematikker. For igennem tiderne er Jesu tilknytning til Gud, blevet diskuteret. For hvilket tilknytning har Jesus som Søn til Gud Faderen? Arianismen så Jesus, som adopteret af Gud Fader, derved bliver Jesus mere menneske end Gud, derved ikke Gud eller evig eller guddommelig, men altså menneske. Jesus var et helt almindeligt menneske, som Gud Fader tog til sig. Derimod argumenterede doketisterne at Jesus var slet ikke menneske, men synes kun at være menneske. Derved bliver Jesus meget mere Gud, end menneske.Kirkeconsiilet i Nikæa år 325 fordømte disse tanker. Senere i 451 i Chalcedon, fremkom tonaturslæren, hvilket betyder at Jesus er 100% menneske og 100% Gud.

Båren betyder født, og kommer af det tyske geboren. I gamle dage kunne man tiltale mennesker af adelig stand med ”Deres Velbårenhed” for at henvise til det fornemme ophav man nedstammer fra.Dette bruges dog i dag mest komisk

trosbekendelsen

5

og måske endda ironisk. Den enbårne Søn, betyder Guds eneste søn. Betegnelsen er med tiden forbeholdt Guds søn, men er ellers en kristen formulering for Guds eneste Søn. Det latinske ord er unigenetius og betyder født som den eneste. Derved tydeliggøres det at der er ingen anden end Jesus, der er Kristus Guds Søn. Formuleringen er ikke almindelig i bibelen, men findes kun i johannesskrifterne, som findes i bibelen. Det er skrifterne Johannes Evangeliet, Johannesbrevene og Johannes Åbenbaringen. Derved er det ikke et almindeligt udtryk i bibelen.

Undfanget ved Helligånden er måske mere enkelt, og så alligevel ikke idet, der står undfanget ved Helligånden. Der kunne nemt stå undfanget af Helligånden, men det gør der ikke. Herudover skal man bemærke at Helligånden nævnes for første gang i trosbekendelsen uden nærmere præsentation. Helligånden har haft en indflydelse eller en medvirken til at undfangelsen kunne finde sted det er netop sket ved Helligånden.

At Jesus fødes af en jomfru er afgørende for forståelsen af Jesu syndfrihed. For derved er der ikke nedarvet en aresynd til Jesus. Arvesynden, som mennesket får og har fået siden syndefaldet. Synde-

faldet er dengang Adam og Eva faldt i synd i paradisets have.Det betyder samtidig at Jesus er både Gud og menneske, men altså syndfri.

Noget, som har vakt undren i ana-lysen af trosbekendelsen er, hvor Pontius Pilatus er nævnt.

Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr. Pontius Pilatus var en frygtet og hård romersk myndighed, som ikke viste meget forståelse overfor jøders religiøse følelser. Han var leder af en brutal nedslagtning af samaritansk opstandelse. Han var på mange måder en man frygtede dengang.Han er den politiskansvarlige for domsfældelsen og korsfæstelsen af Jesus. Og ham som iværksatte de pinsler, som Jesus blev udsat for under forhøret. Derfor har det været årsag til undren at en hovedaktør i Jesu død, nævnes i en bekendelse, som denne, når Pontius ikke var videre god. Dog findes der skildringer i evangelierne om ham, som er forskellige fra hinanden. Nogle fremstiller ham som kølig overfor Jesus, og at han ikke selv mener at have nogen skyld i Jesu død. Dog er der samtidig en fremstilling af ham som positiv overfor Jesus. At han nærede en sympati for Jesus.

Om ikke andet, var han den lovansvarlige i Israel og ham som

trosbekendelsen

6

sætter pinslerne og korsfæstelsen i værk.

Korsfæstet død og begravetDød og begravet er afgørende for forståelsen af opstandelsen. Jesus er død, og ikke bare skindød. Jesus er død, og netop Gud er dog på korset. Han bliver endda også begravet og senere vil kvinderne rengøre hans lig, som datidens tradition var. Det er en provokation at Gud er død på korset og årsag til en forargelse. At Gud skulle være død på korset. Det er en ulogisk og ubegribelig ting at Gud skulle dø. Hvis Gud dør, er Gud så Gud? Dette er netop det forargende i korsdøden. Det støder troen og samtidig ophæver troen, hvis Gud er død. Men Gud er død på korset.Det giver ikke mening, og disciplene osv. er nedslåede og triste, for alt det, som Jesus gjorde var uden indhold.

Jesu død på korset har også betydning af en soning mellem Gud og menneske. Det betyder blandt andet at Jesus tog alle vore synder på sig, og ofrede sig på grund af de synder alle mennesker har gjort. Eller rettere Gud ofrede sin højtelskede

søn, for vores skyld. Den klassiske forsoningslære udformet før år 1109, går ud på at mennesket ikke kan gøre noget for at formilde Guds vrede. Vreden som er udløst af de dårlige gerninger mennesket udfører her i verdenen. Derfor sender Gud sin søn til mennesket, for på alle menneskers vegne at ofre sin søn. Jesus døde i stedet for os, på korset. Jesus tog den straf, som var til tænkt mennesket. Altså trådte i vores sted. Den kaldes også den objektive forsoningslære, i det at det ikke er den skyldige selv(subjektet) som søger forsoningen, fordi den skyldige skal ikke gøre noget i denne forsoning og derved bliver forsoningen objektiv, fordi det skyldige subjekt ikke gør noget i forsoningens offer.

Den anden forsoningslære kaldes så samtidig den subjektive forsoning. Den er udviklet før år 1142. Den handler om efterfølgelse af Kristus. Jesus kom til jorden med kærlighedens budskab om Gud. Jesus er bindeledet mellem Gud og mennesket, gennem kærligheden. Det er af kærlighed Gud sender sin søn til mennesket, for at komme os mennesker i møde. Det

trosbekendelsen

FASTELAVN I SANDAGER KIRKE. 15/2 KL. 12.30

Igen i år vil der være fastelavnsgudstjeneste. Dog er det i år i Sandager kirke. Kom udklædt til en kort tjeneste i kirken, hvorefter vi slå katten af tønden ved præstegården, hvor der også vil være noget varmt og sødt i salen.

7

kærlighedens offer, skal mennesket efterfølge, hvilket skaber forsoningen mellem Gud og menneske. Døden på korset bliver således en pris eller en konsekvens af forsoningen. Guds kærlighed bliver subjekt i offeret, og derfor hedder denne lære den subjektive forsoningslære.

Senere kommer Martin Luthers (1483-1546) lære om at Jesu død på korset var at overvinde døden, synden og det onde i verdenen. Derved en befrielse fra de dårlige ting i livet, som mennesket må leve med.

Der kan drages paralleller til andre offerkulter. Der kendes både i jødedommen og i andre mytologier historier, hvor en søn, skulle ofres. F.eks. Abrahams søn Isak, som er mest kendt, men også andre steder ser man denne handling udspillet. Det er heller ikke tilfældigt at det er sønnen, som skal ofres, for det er netop sønnen som skal føre arven fra faren videre. Men de sønner reddes i sidste øjeblik, og undgår døden, og derved undgår faderens slægt

at uddø. Det er dog anderledes i kristendommen, da Sønnen virkelig dør, fordi han bliver ofret.

Det er selvfølgelig kompliceret også for teologer, men ikke desto mindre en vigtig forståelse af den afgørende handling der er i Jesu død på korset. En handling som er så utrolig at der ikke er helt enkelt at udlægge den.

Nedfaret til dødsriget Dette betyder at Jesus er i dødens rige. Hvad dette dødsrige er, er faktisk ikke helt klart. Stort set alle religioner har et dødsrige. I den græske mytologi er det Hades, som er dødsriget. I nordiskmytologi taler Valhal eller Hel. Dog er det fælles for disse at det er det endelige sted for sjælen. Hvorimod i kristendommen har vi kun dødsriget, som et midlertidigt opholdssted, hvor de døde kommer hen. Der har oldtiden været diskuteret hvad der skete med de døde, når de var døde, hvad der skete med de menneske, som døde før Jesus, kom med frelsen til mennesket.Det er også blevet diskuteret, hvad

trosbekendelsen

FAMILIEGUDSTJENESTER

D. 22/1 er der en familiegudstjeneste, hvor årets konfirmander selv arrangerer indholdet. Den 19/3 er det en traditionel familiegudstjeneste i Sandager kl. 17.30.Der er altid spisning bagefter og det er gratis for alle.

8

AktiVitetsliste

9/11 21.s.e. Trin Kl. 11.00 Kl. 9.30 -

16/11 22.s.e. Trin Kl. 9.00 - - Klaus Apelgren

23/11 Sidste søndag - - Kl. 9.00 i kirkeåret Klaus Apelgren

30/11 1. s. i advent - Kl.17.00 -

7/12 2. s. i advent Kl. 9.00 - - Assens kl. 10.30

14/12 3. s. i advent - Kl. 9.30 Kl. 11.00

21/12 4. s. i advent Kl.11.00 - -

24/12 Juleaften Kl. 14.00 Kl. 12.30 Kl. 15.30

DATO Barløse Sandager Holevad

gudstjenesteliste

NOVEMBER

30. nov. kl. 17.00 1 søndag i advent. Sandager.

DECEMBER

12. dec. kl. 17.00 Juleeftermiddag.

24. dec. kl. 12.30 Juleaften i Sandager. kl. 14.00 Juleaften i Barløse. kl. 15.30 Juleaften i Holevad.

JANUAR

22. jan. kl. 17.30 Familiegudstjeneste Sandager kl. 17.30. (årets konfirmanders gudstjeneste)

FEBRUAR

15. feb. kl. 12.30 Fastelavn Sandager.

26. feb. kl. 19.00 Sogneaften, Syng foråret ind.

MARTS

19. mar. kl. 17.30 Familiegudstjeneste Sandager.

APRIL

2. apr. kl. 17.00 Skærtorsdag Sandager (tilmelding til spisning)

9

gudstjenestekAlender

25/12 Juledag - Kl. 11.00 Kl. 9.30

26/12 2. juledag Kl. 9.00 (Assens kl 10.30) -

28/12 Julesøndag - - Kl. 11.00

1/1 2015 Nytår Kl. 14.00 - - Kaffe og kransekage

4/1 Hellig 3 k. - Kl. 11.00 Kl. 9.30

11/1 1. e. H3K Kl. 9.00 (Assens kl. 10.30) -

18/1 2. e. H3K (Turup kl. 9.00) Kl. 11.00

22/1 Familiegudstj. - Kl. 17.30 - Årets konfirmanders gudst.

25/1 s.s.e. H3K Kl. 11.00 - - Kaffe

1/2 Septuagesima - Kl. 11.00 Kl. 9.30

8/2 Seksagesima Kl. 9.00 (Assens 10.30) -

15/2 Fastelavn - Kl. 12.30 -

22/2 1.s. i fasten - - Kl. 9.00 Klaus Apelgren

1/3 2.s. i fasten Kl. 11.00 Kl. 9.30 -

8/3 3.s. i fasten - (Gamtofte kl. 9.00) Kl. 11.00

15/3 Midfaste Kl. 9.00 (Assens 10.30) -

19/3 Familiegudstj. - Kl. 17.30 -

22/3 Mariæ Bebud. - Kl. 9.00 - Klaus Apelgren

29/3 Palmesøndag Kl. 11.00 - Kl. 9.30

2/4 Skærtorsdag - Kl. 17.00 - Spisning

3/4 Langfredag - - Kl. 11.00

5/4 Påskedag Kl. 9.30 Kl. 11.00 -

6/4 2. Påskedag - (Assens 10.30) Kl. 9.00

12/4 1. s. i påsken Kl. 11.00 - - Kaffe

DATO Barløse Sandager Holevad

10

der sker med de døde i forhold til dommedag? Genopstår man på den yderste dag eller er man genopstået efter døden?

Det er blevet udlagt sådan, at i dødsriget kommer Jesus alle dem, som døde før han kom til mennesket. Her i de tre dage har de døde muligheden for omvendelse.Jøderne har som udgangspunkt ingen forestilling om et sjælen lever videre efter døden. Dog er der i de nyere kanoniske skrifter, som f.eks. Daniels Bog fra omkring år 170 før Kristi fødsel, alligevel udlægninger som viser hen til en forestilling om et liv efter døden. Jødedommen har været under indflydelse af den græske tænkning, som netop tænker at sjælen lever videre efter døden. En udlægning man blandt andet kan læse i Platons dialog Faidon skrevet omkring år 360 før Kristi fødsel. I gammel testamente bruges billedsproget om, at de gode mennesker skal sidde på Abrahams skød, som en slags paradisisk hvile.

I nye Testamente finder man faktisk flere udlægninger, som viser hen til en dom af både levende og døde dette ses i Matthæus evangeliet kapitel 25 vers 31f. Samt i Lukas evangeliet kapitel 12 vers 35f. Men i Peters 1. Brev kapitel 3 vers 18f. Findes en udlægning af et mellemstadie for dem inden dommen.

På tredje dag opstanden fra de dødeUanset hvilken udlægning man hæfter sig ved, genopstår Jesus efter tre dage. Denne begivenhed er afgørende for kristendommen. Det er netop her at Jesus overvinder døden, og genopstår. Det er afgørende fordi Jesus viser sig som Herre over døden. Døden er ikke en forhindring for ham. Det er ved denne begivenhed kristendommen ændrer sig. For hvis det ikke var sket, ville alt det forudgående, alt hvad Jesus stor for, være gået tabt og kristendommen slet ikke være blevet til. Hvad historiciteten er i opstandelsen er selvfølgelig en anden diskussion.

Men Jesu sejr over døden, er det, som det hele har stået og faldet på.

Opfaret til himmelsDette er netop som det siges Kristi himmelfart. Dette finder sted 40 dage efter opstandelsen. Jesus vandrer rundt som den opstandne på jorden og underviser og taler med disciplene. Herefter farer han til himmels.

Siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd.I gamle dage, særligt i for 40 år siden og endnu længere tilbage var bordplanen og placeringen af gæsterne ved bordet afgørende for det sociale hierarki, man befandt sig i. Den, som sidder til højbords med værten er sådan set den fineste i selskabet.

trosbekendelsen

11

Det er i dag nok mest i hos majestæter at denne sociale status markeres. Det kan også have en praktisk funktion i det man således ved i hvilken rækkefølge gæsterne skal entrere. Men netop det majestætiske er vigtigt i dette billede. For det er den fineste plads, som Jesus får hos sin Fader i himmelen. Derved indtager Jesus den højeste plads, og dermed den fineste i himlen. Samtidig er der i billedet af Jesus ved sin Faders højre hånd en forståelse af Jesus som sin Faders hjælper.

Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.Her er således en optakt til dommedag. Som der står skal Jesus komme og dømme levende og døde. I oldtiden havde man en nærforventning af Jesu genkomst. Man troede ikke der ville gå så lang tid, før Jesus kom tilbage, netop for at dømme levende og døde. Først og fremmest er dommedag et begreb

som på mange måder har været vanskeligt at forstå. I middelalderen talte man meget om hvad der ville ske på selve dagen. Det kom til udtryk ved mange kalkmalerier i Danmark og resten af verdenen. Her forestillede man sig hvordan dommen fandt sted. Ofte blev Jesus fremstillet som en mægtig streng konge, som sad på en regnbue, for at vise ham som Herre over hele verdenen. Over ham kunne der være en vægtskål, som skulle vise en afvejning af den enkeltes gerninger, som er gjort i livet. De gode og de onde. For Jesu fødder sidder oftest Jesu moder Maria, og hans fætter Johannes Døberen. Over Johannes var et sværd, som skulle udtrykke den strenge straf, og over Jesu moder, var en lilje, og nogle gange sad Maria med et blottet bryst, for at vise tilgivelse og for at vise at Jesus også er menneske og som ethvert andet menneske blevet ammet ved sin moders bryst. Et motiv, som skulle vise Jesus, som

trosbekendelsen

Husk juleeftermiddagen d. 12. December kl. 15.00, med julestemning, julehi-storier, slik, juletræ, og ju-lesang og en masse andet. Per Rye spiller som altid de kendte julesange.

Kom med godt humør og alle børnene.

12

trosbekendelsen

mennesket. Bag Johannes vises de fordømte bort til den evige ild, hvorimod bag Maria vises de frelste hen til den evige salighed.Himmel og helvede blev nu gjort visuelt. Temaet har blandt andet været på altertavlen på et kendt hospice i Beaune i Alsace. Her skulle de døende betragte dommedag i deres sidste stunder. Måske for at bekende deres ugerninger inden det var for sent.

Spørgsmålet blev hvad der skulle ske op til dommedag. Nogle talte om indførelsen af et 1000 års rige. Hvor man på 1000 år, skulle gøre alle verdens mennesker til kristne, hvor så alle ville være klar til dommen. Omvendt er der også en tolkning om at Jesus skulle være kongen i 1000 års riget. Alt sammen omstændigheder, som udformes på en meget fantasifuld måde i det sidste skrift i bibelen nemlig Johannes Åbenbaringen. Andre ord for dommedag er apokalypsen, eller åbenbaringen. Det betyder blot tilsynekomst og det er selvfølgelig tilsynekomsten af Jesus.

Det rette ord for dommedag er eskatologien, hvilket betyder læren om de sidste tider.

Efterhånden udeblev den yderste dag. Og andre former for domsmotiver blev diskuteret. Dette blev til prædestinationslæren, som Martin Luther (1483-1546) fremlagde. Hvor man var forud-bestemt til enten frelse eller fortabelse. Denne prædestination er et modargument mod den katolske gerningsretfærdighed. Hvilket vil sige, at det ikke er gennem dine gerninger du frelses eller fortabes. Derimod er det forudbestemt. Et område der den dag i dag stadig diskuteres, eftersom det også skaber udfordringer i forhold til frelsen. Det skal noteres at trosbekendelsen er udformet i omkring år 200 efter Kristi fødsel, hvor Luther fremfører sin lære over 1000 år senere.

Hermed afsluttes anden trosartikel. Næste omgang bliver om Helligånden. Og dermed afsluttes denne følgeton om den apostolske trosbekendelse.

Forårssangaften

Torsdag d. 26. februar kl. 19.00 synger vi foråret ind i præstegårdsalen. Vi synger alle de danske sange og salmer, som hører foråret til. Der er selvfølgelig kaffe og kage til at smøre stemmebåndene med.

13

diVerse

I 2015 konfirmeres i Holevad kirke 1. maj:Søren Ålholm Rosenkjær Madsen, Langstedgyden 36, 5610 AssensMathias Rasmussen, Salbrovad 2, 5610 AssensAnders Bendtsen, Mygindvej 26, 5610 Assens

I 2015 konfirmeres i Barløse kirke 3. Maj:Nikolai Sørensen Langstedgyden 6, 5610 AssensKatrine Hasseltoft Blomme, Skovvangsvej 32, 5610 AssensJosephine Damini Mühlendorph Møllegaad, Skovvangsvej 24, 5610 AssensEmma Jørgensen, Blangstrupvej 12, 5610 AssensMaria West Hansen, Kaslundvej 8, 5610 AssensSimone Jakobsen, Engvej 15, 5560 ÅrupEmil Juul Vestmark, Barløsevej 65, 5610 AssensMaria Louise Bæk, Frederik Ernst vænget 12, 5610 Assens

Som noget nyt vil sogneeftermiddagene blive om aftenen, ef-tersom mange ikke har mulighed for at komme til kl. 15.00. Derfor vil vi lægge dem torsdage kl. 19.00 i stedet for. Her vil der være mulighed for filmaftener, foredrag osv. Det vil blive annonceret i lokalavisen.

14

skærtorsdAg

2/4 SKÆRTORSDAG SANDAGER KL. 17.00

(TILMELDING TIL SPISNING)

Igen i år er der skærtorsdag, hvor vi mødes til en kort gudstjeneste i kirken, hvorefter der er spisning af lam i præstegårdssalen. Det er en gammel jødisk tradition at spise lam i påsken og netop skærtorsdag indbød man til spisning af lam. Denne tradition er med Jesus blevet en kristen tradition, som har fundet sted i snart 2000 år. Det er en gammel tradition, som praktiseres i alle kristne menigheder i verden. En tradition, som vi også har her.

Pga. spisning er det nødvendigt med tilmelding til Jørgen Jacobsen på tlf. 24809725 Inden d. 15/3 2015

Udlån af stole sker gennem MR formand Jørgen Jacobsen tlf. 24809725

15

juleeftermiddAg

JULEEFTERMIDDAG

Traditionen tro afholdes der igen i år juleeftermiddag i præ-stegårdssalen. Det foregår 12. december kl. 15.00, hvor alle er velkomne til at møde op og være en del af julehyggen. Per Rye spil-ler på klaver og der vil blive for-talt julehistorier til store og små. Der vil være julegodter og et ju-letræ pyntet af konfirmanderne. Kom og vær med til at skabe den gode stemning og til at fejre at hjerternes fest igen er nær.

1. SØNDAG I ADVENT

Som traditionen er vil julen indledes i Sandager kirke, hvoref-ter der vil være suppe i præstegårdssalen efterfølgende. Guds-tjenesten starter kl. 17.00, hvorefter dem, som har lyst spiser Kirstens hjemmelavede suppe, som er skabt helt fra bunden.

Præsten er på kursus, samt har ferie i uge 46 og 47.

Det er som altid Klaus Apel-gren fra Gamtofte/ Turup, som passer embedet.

Kontakt oplysninger er: [email protected] og telefon: 64 79 13 61.

Fødsel

Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fæl-les forældremyndighed, skal I aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarser-klæring til præstegården senest 14 dage efter barnets fødsel. Inden for denne frist er erklæringen afgivet rettidigt.

Navngivning og dåb

Indenfor barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb og/eller ved navngivning. Navngivning kan foretages på nettet. Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterføl-gende blive døbt.

Vielse

Ønsker I kirkelig vielse eller en velsig-nelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man hos kommunen indhente en prøvelsesattest, som på viel-sesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt.

Dødsfald

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbin-delse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ord-nes. Men ofte er det bedst at få hjælp til

det praktiske, da sorgen ofte er overvæl-dende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage.

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet.

Oftest er det bedemanden som kontak-ter den afdødes sognepræst, og her kan aftales en samtale mellem præsten og pårørende.

Under samtalen taler man om afdødes liv samt hvilke salmer, man ønsker skal syn-ges og evt. hvordan handlingen i kirken foregår.

Hvis det ønskes er det muligt for pårø-rende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen.

Samtale

Det er altid muligt af få en samtale med en præst enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten.

HVAd gør du Ved: