Sådan virker antidepressiv medicin - amkherning.dk december16.pdf · mekanisme. Kort sagt medfører behand-ling med antidepressiva, at koncentra-tionen af en vækstfaktor kaldet

Sådan virker antidepressiv medicin

Arbejdsmedicin HerningHospitalsenheden Vest

Hvad er antidepressiv medicin?Der findes mange forskellige slags medi-cin mod depression – i daglig tale antide-pressiv medicin. De nyeste typer antide-pressiv medicin virker gennemgående på en ret mild måde.

Flertallet oplever ingen eller kun forbigå-ende bivirkninger, og der er ingen risiko for at udvikle afhængighed. For at forstå hvorfor, kan det være en hjælp med en grundlæggende forståelse af, hvordan medicinen virker.

Hvordan virker antide-pressiv medicin?Vores hjerner består af et stort antal nerveceller. Hjernen fungerer ved at ner-

vecellerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske ”budbringere” – kaldet signalstoffer.

På billedet nedenfor ses enderne af to celler, der mødes. Enden til venstre (A) skal sende en besked (signal) til enden til højre (B) – det gør den ved at frigive signalstoffer ud i mellemrummet mellem de to. Når fangarmene på modtageren (B) har fanget nok signalstoffer, sendes beskeden videre. Herefter genoptager enden til venstre (A) signalstoffet, og det kan genbruges næste gang.

Depressive symptomer hænger sam-men med, at der er for få signalstoffer til stede i afsender-enden (A), hvorfor signalet (beskeden) ikke videresendes, og beskeden går i stå.

SSRI-medicin

SSRI-medicin påvirker ikke denne over-førsel af signalstoffer direkte. I stedet spærrer den af for, at A kan genoptage signalstofferne, når beskeden er afsendt, således at der er flere signalstoffer til stede i mellemrummet, når næste be-

sked dukker op. Det bevirker, at beske-den nu går igennem.

SSRI-medicin erstatter altså ikke dine egne signalstoffer, men understøt-ter, at hjernens funktionsmåde virker som den skal, på et tidspunkt med ”råstofmangel”.

Alle de forkortelser...

En konsekvens af dette er, at effekten af medicinen normalt ikke kan mærkes direkte (f.eks. ved at man bliver sløvet eller lægger låg på alle følelser), men kun indirekte ved at symptomerne på selve depressionen bliver mindre, og man føler sig mere som sit normale jeg.

Det næste, der sker i B, er en kompleks mekanisme. Kort sagt medfører behand-ling med antidepressiva, at koncentra-tionen af en vækstfaktor kaldet BDNF øges i nervecellen. En hjernecelle ligner et træ med finere og finere forgreninger. Ved depression indtræder gradvist en afklipning af nervespidserne, kaldet sty-ning (hjernen skrumper en lille smule). Den øgede mængde af vækstfaktoren BDNF påvirker nervecellerne, så enderne begynder at vokse ud igen. Denne pro-ces kaldes knopskydning. Det er derfor,

at antidepressiv behandling er en aktiv behandling, og ikke bare en behandling, der ’lægger låg på’.

Typiske SSRI-antidepressiva er Sertralin og Citalopram.

SNRI-medicin

En anden type antidepressiv medicin kal-des SNRI. Stofferne i denne type medicin hæmmer genoptagelsen af to forskellige signalstoffer kaldet serotonin og noradre-nalin. Disse typer medicin har en bredere virkning, og kan derfor være effektive, hvor SSRI-stofferne ikke virker. De bruges dog ikke som førstevalg, idet bivirknin-gerne forekommer lidt hyppigere.

De mest kendte er Venlafaxin og Duloxe-tin (Cymbalta).

Q & A om antidepressiv medicinHvad er bivirkningerne ved anti-depressiv medicin?

Langtfra alle oplever bivirkninger af no-gen art. En mindre gruppe oplever forbi-gående symptomer (1-2 uger). Det drejer sig typisk om hovedpine, svimmelhed, let kvalme, forstoppelse eller mundtørhed. For de fleste går bivirkningerne over igen i løbet af få uger.

Få oplever mere irriterende bivirkninger, f.eks. seksuelle bivirkninger, men ofte kan et skift af præparat mindske dem. (For seksuelle bivirkninger vil Valdoxan være et godt valg).

Det skal nævnes, at hvis man er bange for at tage antidepressiv medicin, bliver man også mere opmærksom på symp-tomer fra kroppen. Det betyder, at man kan komme til at føle, at de fysiske symp-tomer (som der er mange af ved depres-sion), bliver tydeligere - og udlægge det som bivirkninger.

Oftest er der dog tale om symptomer, man havde i forvejen, men som man nu er blevet mere opmærksom på.

Bliver man afhængig?

Nej. Der er intet afhængighedsskabende ved antidepressiv medicin.

Man skal måske trappes op til den rigtige dosis, men man skal ikke som ved et misbrug have mere og mere af det. Man

opnår heller ikke en rusvirkning som ved et misbrug. Nogle mennesker skal efter flere depressioner blive ved med at tage antidepressiv medicin, men det er ikke, fordi de er blevet afhængige af det.

Der kan være et behov for varig behand-ling med antidepressiv medicin, ligesom sukkersygepatienten og patienten med det forhøjede blodtryk har behov for varig behandling. Man kalder det ikke af-hængighed, når en sukkersygepatient har behov for insulin, og det samme gælder for antidepressiv medicin.

Tager man på i vægt?

Ikke normalt. Den type antidepressiv medicin, der kaldes NaSSA, kan medføre vægtøgning og sløver også, men den fungerer på en anden måde end SSRI-medicinen. Et typisk stof er Mirtazapin.

Hvad sker der, hvis man ikke ta-ger medicinen?

Hvis man har en behandlingskrævende depression og ikke får behandling for den, så ved vi, at depressionen typisk vil vare i længere tid, før den klinger af, end ellers.

En følgevirkning af depression er, at man bliver markant dårligere til at huske, holde overblik, koncentrere sig og holde en rød tråd – samlet kaldet de kognitive funktioner.

Uden behandling øges risikoen for, at der opstår kroniske skader i disse funktio-ner, således at man aldrig genvinder det fulde omfang af f.eks. sin hukommelse og koncentrationsevne, når depressionen er forsvundet. Ydermere er risikoen for at udvikle en ny depression senere hen betydeligt øget.

del. Man starter med SSRI, øger gradvist dosis, og ved manglende effekt går man over til SNRI. Ved disse behandlingstyper vil omkring 80% have god virkning.

Virker de ikke, går man typisk over til tricykliske antidepressiva eller forstærk-ning. Det er en behandling, der oftest varetages af speciallæger i psykiatri.

Det er også typisk denne type præpara-ter, der bruges helt fra begyndelsen, hvis der er tale om meget svær depression.

Tal med din egen læge, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Derfor er det af afgørende betydning at komme i behandling så hurtigt som muligt. Alt for mange går alt for længe og føler, at man ”bare skal tage sig sam-men”, men det er jo det, man ikke kan. Populært sagt er ”batteriet gået flad”, og det kan ikke lades op, uanset hvor meget hvile man får.

Hvad så, hvis medicinen ikke vir-ker?

Det tager op til 4-6 uger fra man be-gynder at tage medicinen, til man kan forvente at have fuld effekt af den. Det kan være frustrerende, fordi eventuelle bivirkninger kommer med det samme, så man i denne periode oplever det samlet set som en dårlig forretning at tage me-dicin.

Hvis man derefter fortsat ingen effekt op-lever, vil man typisk prøve et andet mid-

Denne pjece er udarbejdet af:Lisa Nelholt, psykolog (aut.) og Hans Jørgen Søgaard, speciallæge i psykiatri, ph.d., dr. med.

Spørgsmål? Kontakt: Lisa Nelholt:[email protected]

Download pjecen:www.arbejdsmedicin-midt.dk/dk/patientinformation/pjecerogfoldere

Arbejdsmedicin HerningHospitalsenheden Vest