SAMT FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMKVEMSRET ......landsdommer Karen Johnsen og borgmester fru Edel Saunte. Kontorchef L. Ringgård, justitsministe-riet, er fortsat udvalgets sekretær.

ÆGTESKABS INDGÅELSE

OG OPLØSNINGSAMT

FORÆLDREMYNDIGHEDOG SAMKVEMSRET

Betænkning IIFRA

JUSTITSMINISTERIETS ÆGTESKABSUDVALG

BETÆNKNING NR. 369

1964

J. H. SCHULTZ A/S . UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE

SideI. Udvalgets hidtidige arbejde 5

II. Udkast til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 7

Dissenser 13

III. Udkast til lov om ændringer i myndighedsloven 15

IV. Udkast til lov om ændringer i lov om rettens pleje 16

V. Udkast til lov om ændringer i borgerlig straffelov 18

VI. Udkast til lov om ændring i lov nr. 127 af 15. april 1930 om ikrafttræden af borgerlig straffelov

m. m 19

VII. Udkast til lov om ændring i arveloven 20

VIII. Udkast til lov om ændring i skifteloven 21

IX. Udkast til ændringer i den mellem Danmark, Finland. Island, Norge og Sverige den 6. februar1931 afsluttede konvention indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-skab, adoption og værgemål. 23

X. Bemærkninger til udkastet til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 28Kapitel I. Om forlovelse 28Kapitel II. Om ægteskabshindringer 28Kapitel III. Om prøvelse af ægteskabshindringer og om vielse 40Kapitel IV. Om ægteskabs omstødelse 48Kapitel V. Om separation og skilsmisse 51

A. Den historiske udvikling 52B. Gældende ret 53C. Separations- og skilsmissebestemmelser i de øvrige nordiske lande 56D. Oversigt over skilsmisselovgivningen i forskellige lande 57E. Skilsmissestatistik 61F. Kritikken af gældende ret 67G. Udvalgets overvejelser og forslag 68H. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i ægteskabslovudkastets kapitel V

om separation og skilsmisse 81Skilsmisse- og separationsgrunde 81Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse 92Mægling .96Vilkårsforhandling 97

Kapitel VI. Om separations- og skilsmissevilkår og om ændring af vilkårene 98Vilkårene ved skilsmisse på grundlag af separation 98Forældremyndighed og samkvemsret 100Ændring af vilkår vedrørende forældremyndighed og samkvemsret 105Reglerne om underholdsbidrag efter en separation eller en skilsmisse 106Fastsættelse af underholdsbidragsvilkår 107Bortfald af underholdspligt 109Ændring af vilkår vedrørende underholdsbidrag 110Andre vilkår 113Ændring af visse aftaler 116

Kapitel VIL Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v 117

4

SideXI. Bemærkninger til udkastet til lov om ændring i lov om umyndighed og værgemål nr. 277 af

30. juni 1922 121

XII. Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i lov om rettens pleje 122Gennemtvingelse af samkvemsret 124Gennemtvingelse af forældremyndighed 131Forskellige andre retsplejelovændringer 131

XIII. Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i borgerlig straffelov 132

XIV. Bemærkninger til udkastet til lov om ændring i lov nr. 127 af 15. april 1930 om ikrafttræden afborgerlig straffelov m. m 133

XV. Bemærkninger til udkastet til lov om ændring i arveloven 134

XVI. Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i skifteloven 135

XVII. Bemærkninger til udkastet til ændringer i den mellem Danmark, Finland, Island, Xorge ogSverige den 6. februar 1931 afsluttede konvention indeholdende privatretlige bestemmelserom ægteskab, adoption og værgemål 136

BILAG

Bilag 1. Skema over antal viede mænd og kvinder fordelt efter alder ved ægteskabs indgåelse 145Bilag 2. Afsnit V og VI i betænkning nr. 263 (1960) om ændring af § 10 i lov nr. 276 af 30. juni 1922

om ægteskabs indgåelse og opløsning 146Bilag 3. En af Københavns statistiske kontor foretaget undersøgelse af københavnske ægteskabers

forløb efter separation 154Bilag 4. Indstilling til ægteskabsudvalget fra det den 25. juni 1958 nedsatte arbejdsudvalg vedrø-

rende mægling 157Underbilag a. Udkast til mæglingsparagraf 164Underbilag b. Bemærkninger til udkast til mæglingsparagraf 165Underbilag c. Udkast til bekendtgørelse om foretagelse af mægling 167Underbilag d. Bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om foretagelse af mægling. . . 169Underbilag e. Den nugældende mæglingsparagraf 172Underbilag f. Anordning nr. 483 af 17. november 1922 angående foretagelse af mægling

og vilkårsforhandling 173Underbilag g. Mødrehjælpens familierådgivning 175Underbilag h. Udtalelse fra Landsforeningen for Mentalhygiejne om mentalhygiejnisk råd-

givning 178Bilag 5. Dansk-finsk-norsk-svenske paralleltekster vedrørende ægteskabshindringer 179Bilag 6. Dansk-finsk-norsk-svenske paralleltekster vedrørende separations- og skilsmissegrundene.. 187Bilag 7. Skitse til lov om ægteskabsretter og deres funktion 194

Forkortelser:GB. = Giftermålsbalken af 11. juni 1920.H. = Højesteretsdom.U. = Ugeskrift for Retsvæsen.

Ægteskabslov I. = Lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning.Ægteskabslov II. = Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger.Familieretskommissionen = Den ved kgl. resolution af 25. juli 1910 nedsatte kommission med pro-

fessor, dr. juris V. Bentzon som formand og højesteretsassessor V. Krarup samt fra den 19. juni 1912kontorchef i justitsministeriet E. Trolle som medlemmer.

I.

Udvalgets hidtidige arbejde.

I november 1961 afsluttede ægteskabs-udvalget arbejdet med den første betænk-ning, der angik skifte mellem ægtefæller,jfr. betænkning nr. 305 (1962). Udvalgetsforslag til ændring i skifteloven blev der-efter gennemført ved lov nr. 412 af 18.december 1963.

Efter afslutningen af arbejdet med skifte-reglerne har udvalget fortsat den alleredepåbegyndte gennemgang af ægteskabslov-givningen og myndighedslovens regler omforældremyndighed og samkvemsret. Høje-steretsdommer, dr. jur. Jørgen Trolle over-tog samtidig hvervet som udvalgets formandefter højesteretsdommer Erik Vetli. Udval-get har i øvrigt de samme medlemmer somhidtil:

Professor, dr. jur. Ernst Andersen,direktør Poul Gaarden,landsdommer Karen Johnsen ogborgmester fru Edel Saunte.Kontorchef L. Ringgård, justitsministe-

riet, er fortsat udvalgets sekretær. Fraapril 1964 har sekretær i justitsministerietJacques Hermann bistået med sekretariats-arbejdet.

Udvalget har fortsat samarbejdet med deøvrige nordiske familieretsudvalg og ko-mitéer, der har følgende sammensætning:

Det islandske udvalg:Rektor for universitetet i Reykjavik, pro-

fessor Armann Snævarr, og advokat, ord-fører for kommunalbestyrelsen i Reykjavik,Audur Auduns, samt departementschef ijustitsministeriet Baldur Møller.

Det norske udvalg:Professor, dr. jur. Carl Jacob Arnholm

(formand), høyesterettsadvokat AndreasStøylen og læge Valborg Klem. Som sekretærhar byråsjef i justisdepartementet Elisa-beth Schweigaard Selmer fungeret.

Den svenske familieretskomité:Justitierådet Gösta Walin (formand), ad-

vokaten Sigrid Beckman, lagbyråchefenTorwald Hesser, riksdagsledamoten RuthHamrin-Thorell, riksdagsledamoten ErikSvedberg og f. d. riksdagsledamoten EivorWallin.

Som sekretær for komitéen har hovrätts-assessor Olof Høglund fungeret.

Finland har under arbejdet været repræ-senteret af lagstiftningsrådet Pentti Kurkela,der dels har deltaget i arbejdet med udar-bejdelsen af forslag til lovændringer, her-under det side 23 gengivne konventionsud-kast, dels har været observatør.

De nordiske udvalg har afholdt fælles-møder i Oslo den 7.-10. maj 1962, i Køben-havn den 8.-10. november 1962, i Stock-holm den 25.-28. februar 1963 og i Reykja-vik den 22.-27. juni 1963 samt et afsluttendefællesmøde i Stockholm den 25.-28. no-vember 1963.

Der vil ikke blive afgivet betænkning frafinsk side, men der er eller vil blive udar-bejdet forslag i det finske justitsministeriumtil amdring af den finske ægteskabslovgiv-ning.

Det islandske udvalg vil senere afgivebetænkning. Man har fra Islands side til-kendegivet, at man er indstillet på at fore-slå ændringer, der i overvejende grad erpå linje med det danske udvalgs forslag.

Det norske udvalg har i juni 1963 afgivetsærbetænkning om mægling og i marts 1964en delbetænkning, der fortrinsvis omfatterregler om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning og om ændring afskifteloven. I juni 1964 fulgte en delbetænk-ning, der vedrørte nogle enkelte spørgsmålom forældremyndighed og samkvemsret. Ud-valget vil senere afgive indstilling om æn-dring af loven om ægtefællers formueforholdog enkelte andre spørgsmål.

6

Den svenske familieretskomité, der tilligehar samarbejdet med det tidligere danskearvelovsudvalg, vil i efteråret 1964 afgivebetænkning omfattende en del af den sven-ske arvelovgivning samt ægteskabslovgiv-ningen og visse andre love, herunder forsik-ringsaftaleloven. Den svenske komité vilderefter udarbejde forslag, der vedrører densærlige svenske lovgivning om visse inter-nationale privatretsforhold.

Det danske udvalg har med afgivelsen afdenne betænkning afsluttet arbejdet medlov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabsindgåelse og opløsning og de dertil knyttedespørgsmål, som har bevirket ændringer ilov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighedog værgemål samt retsplejeloven m. v.

Udvalget har endvidere udarbejdet ud-kast til en ændret affattelse af lov nr. 56af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirk-ninger. Skrivning af betænkning vedrørendedette udkast vil snarest blive påbegyndt,og arbejdet forventes afsluttet i løbet af1965.

Herudover har udvalget efter anmodning

fra justitsministeriet påtaget sig at under-søge visse problemer vedrørende kapital-pensionskonti, især disse kontis stilling efteren skilsmisse, og endelig vil udvalget tagenogle spørgsmål angående a3gtefællers skat-teretlige stilling op.

Under arbejdet har udvalget holdt mødemed eller indhentet udtalelser fra tilfor-ordnede fra indenrigsministeriet, kirkemini-steriet, udenrigsministeriet, dommerfore-ningen, amtmandsforeningen, politimester-foreningen og Københavns magistrat samtoverpræsident C. A. C. greve Moltke.

Endelig har advokatrådet efter anmod-ning fra udvalget udpeget en række advo-kater fra København og provinsen medsærlig erfaring i familieretlige spørgsmål,og på grundlag af et foreløbigt lovud-kast med bemærkninger interviewede ud-valget herefter advokaterne enkeltvis omderes syn på problemerne og de foreløbigeforslag. Disse interviews blev til meget storgavn for udvalgets videre arbejde.

Betænkningen er udarbejdet af sekretærenog gennemgået af udvalget.

Ernst Andersen

Kobenhavn i september 1964.

Poul Gaarden Karen Johnsen

Edel Saunte Jørgen Trolle

L. Ringgårdsekretær.

II.

Udkast til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Kapitel I.Om forlovelse.

§ 1. Hæves en forlovelse under sådanneforhold, at skylden for ophævelsen må an-tages væsentlig at påhvile den ene part,er denne pligtig at yde sin forlovede erstat-ning for tab, der er lidt ved de forholds-regler, som med føje er truffet med det fore-stående ægteskab for øje.

§ 2. Besvangrer en mand sin forlovede,og hæves forlovelsen derefter under sådanneforhold, at han må antages væsentlig at bæreskylden for ophævelsen, skal han betalehende en passende erstatning for den dervedforvoldte forstyrrelse i hendes stilling ogforhold.

§ 3. Den, som ifølge §§ 7 og 8 skal havesamtykke til at indgå ægteskab, er ikkeerstatningspligtig i henhold til § 1, når hanikke har haft sådant samtykke til forlovelsen.

StJc. 2. Erstatning efter § 2 kan hellerikke pålægges en mand, medmindre hanved besvangrelsen var fyldt 18 år. # l r ø \

Hår§ 4. Sag i henhold til §§ 1 og 2 må være

rejst inden 1 år efter forlovelsens ophævelse.

§ 5. Tilsagn om en formueydelse som er-statning for senere ophævelse af en forlo-velse er uforbindende.

Kapitel II.Om ægteskabshindringer.

§ 6. Mand under 20 år eller kvinde under18 år må ikke indgå ægteskab uden over-øvrighedens tilladelse.

§ 7. Den, som er under 21 år, og ikke tid-ligere har været gift, må ikke indgå ægteskabuden forældrenes samtykke.

Stk. 2. Er den ene af forældrene død,sindssyg eller åndssvag, eller er han udendel i forældremyndigheden, eller ville hanserklæring ikke kunne indhentes uden særligvanskelighed eller forhaling, er den andenssamtykke tilstrækkeligt. Gælder det anførtebegge forældrene, kræves samtykke tilægteskabet fra værge.

§ 8. Den, som er gjort umyndig, må ikkeindgå ægteskab uden værgens samtykke.

§ 9. Nægtes samtykke i de tilfælde, somnævnes i §§ 7 og 8, kan overøvrigheden påbega3ring give tilladelse til ægteskabet, hvisder ikke er rimelig grund til nægtelsen.

§ 10. Den, som er sindssyg eller åndssvageller lider af alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden art, må ikke indgå ægteskab udenjustitsministerens tilladelse.

Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af, at denpågældende underkaster sig sterilisation ioverensstemmelse med de herom gældenderegler.

§ 11. Den, som lider af kønssygdom,der endnu frembyder fare for smitte ellerfor overførelse på børnene, må ikke indgåægteskab, uden at den anden part er gjortbekendt med sygdommen, og begge parteraf en læge har fået mundtlig vejledning omfarerne ved den.

§ 12. Ægteskab må ikke indgås mellemslægtninge i ret op- og nedstigende linieeller mellem søskende.

§ 13. Personer, af hvilke den ene harværet gift med den andens slægtning i retop- eller nedstigende linie, må ikke indgåægteskab uden justitsministerens tilladelse.Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab,må tilladelsen kun gives, såfremt hensynettil børnene ikke taler derimod.

§ 14. Adoptant og adoptivbarn må ikkeindgå ægteskab med hinanden, så længeadoptivforholdet består.

§ 15. Ingen må indgå nyt ægteskab, sålænge det tidligere ægteskab består.

Stk. 2. Den, hvis ægteskab er opløst veddom, må ikke indgå nyt ægteskab, før anke-fristen er udløbet, medmindre den tidligereægtefælle giver afkald på anke.

Kapitel III.

Om prøvelse af ægteskabshindringerog om vielse.

§ 16. Brudefolkene skal godtgøre, atlovens betingelser for ægteskabs indgåelseer opfyldt. Justitsministeren fastsætter denærmere regler herom.

Stk. 2. Hvis en af brudefolkene tilhøreret trossamfund, hvortil den anden ikke hører,skal de afgive erklæring om, i hvilken trobørnene af ægteskabet skal opdrages.

Stk. 3. Hver af brudefolkene skal afgiveen erklæring om, hvorvidt han har børn,medmindre de er bortadopteret, og godtgøre,at den anden er gjort bekendt med erklæ-ringen.

§ 17. Prøvelse af, hvorvidt der er ægte-skabshindringer til stede, foretages i Kø-benhavn af en af borgmestrene efter magi-stratens nærmere bestemmelse. I købstæ-derne og i kommuner med tilsvarende styrel-sesform foretages prøvelsen af borgmesteren,i andre kommuner af sognefogeden.

Stk. 2. Prøvelsen foretages på det stedher i landet, hvor bruden bor. Har brudenikke bopæl her i landet, foretages prøvelsenpå det sted, hvor brudgommen bor, eller,hvis han ikke har bopæl her i landet, pådet sted, hvor en af parterne opholder sig.

§ 18. Efter brudefolkenes ønske kan of-fentlig lysning finde sted ved kundgørelsefra prædikestolen efter regler fastsat afkirkeministeren.

§ 19. Ægteskab stiftes enten ved kirkeligeller ved borgerlig vielse.

Stk. 2. Ægtefæller har adgang til at fået ved borgerlig vielse indgået ægteskabkirkelig velsignet efter aftale med en præst i

folkekirken. Nærmere regler herom fastsæt-tes af kirkeministeren.

§ 20. Kirkelig vielse kan finde sted:

1) Inden for den danske folkekirke, når enaf brudefolkene hører til denne.

2) Inden for sådanne trossamfund, hvispræster er anerkendt som berettigede tilher i landet at forrette vielser med bor-gerlig gyldighed, når en af brudefolkenehører til vedkommende trossamfund.

Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, atmedlemmer af udenlandske evangelisk-lu-therske trossamfund skal være ligestilledemed folkekirkens medlemmer med hensyntil adgangen til kirkelig vielse.

§ 21. Kirkelig vielse inden for folkekirkenforetages af dennes præster. Kirkeministe-ren fastsætter regler om, hvilke præsterinden for folkekirken der skal kunne fore-tage vielser.

Stk. 2. Kirkelig vielse inden for andretrossamfund foretages af de dertil særliganerkendte præster.

§ 22. Adgang til at blive borgerlig vietstår åben for alle. Vielsen foretages af dei § 17, stk. 1, nævnte myndigheder.

Stk. 2. Borgmesteren kan autorisere eneller flere personer til på sit ansvar at fore-tage vielse. Politimesteren kan beskikkeen stedfortræder for sognefogeden.

§ 23. Vielse må ikke foretages, før derforeligger attestation fra en af de i § 17nævnte myndigheder om, at ægteskabsbetin-gelserne er prøvet, og at der ikke er fundethindringer mod ægteskabet.

Stk. 2. Prøvelse af ægteskabshindringernekan undlades, når der på grund af en afparternes sygdom er alvorlig fare ved atopsætte en vielse.

Stk. 3. Selv om prøvelse har fundet sted,uden at der er fundet hindringer mod ægte-skabet, må vielse ikke foretages, såfremtdet er vielsesmyndigheden bekendt, at derer ægteskabshindringer.

§ 24. Er der gået mere end 4 månederefter den i § 17 nævnte prøvelse, kan vielseikke mere foretages på grundlag af prøvelsen.

8

!)

§ 25. Vielsen skal foregå i mindst tovidners overværelse.

Stk. 2. Brudefolkene skal ved samtidigtmøde på spørgsmål af præsten eller denborgerlige myndighed erklære at ville ægtehinanden og derpå af ham forkyndes atvære ægtefolk.

Stk. 3. De nærmere regler om fremgangs-måden ved vielse i folkekirken og ved bor-gerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirke-ministeren og justitsministeren.

§ 26. En stedfunden vielse har kunretsvirkning, hvis den er sket for en myn-dighed, der efter denne lov er berettiget tilat foretage vielser, og de i § 25, stk. 2,foreskrevne regler er iagttaget.

Stk. 2. En vielse, der er ugyldig i henholdtil stk. 1, kan af justitsministeren godkendessom gyldig, såfremt særlige grunde talerherfor.

§ 27. For de anerkendte trossamfundsvedkommende gælder disses sa^rlige for-skrifter, for så vidt angår de i §§ 19, stk. 2,og 25, stk. 3, omhandlede forhold.

§ 28. Kirkeministeren kan fastsætte reg-ler om adgang for danske præster til atforetage vielser i udlandet.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætteregler om adgang for diplomatiske og kon-sulære tjenestemænd til at foretage vielseri udlandet.

Stk. 3. De i denne lov indeholdte reglerom ægteskabshindringer og vielse rinderanvendelse på vielser, der foretages i medføraf stk. 1 og 2. Prøvelse af, hvorvidt der erægteskabshindringer til stede, kan foretagesaf en diplomatisk eller konsulær tjeneste-mand, som af udenrigsministeren er bemyn-diget hertil.

Stk. 4. Ved overenskomst med fremmedstat kan det bestemmes, at ægteskaber,der indgås for vedkommende lands præstereller diplomatiske eller konsulære tjeneste-mænd her i landet, anerkendes som gyldigei Danmark.

Kapitel IV.

Om ægteskabs omstødelse.

§ 29. Et ægteskab omstødes ved dom,hvis det er indgået i strid med reglerne i§ 12 eller 8 15.

Stk. 2. I tilfælde af tvegifte kan det dogikke omstødes, når det tidligere ægteskaber ophørt, inden sag er anlagt.

Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlæggesaf det offentlige eller af en af ægtefællerne.I tilfælde af tvegifte kan tillige ægtefælleni det tidligere ægteskab anlægge sag.

§ 30. Efter påstand af den ene ægtefælleomstødes et ægteskab endvidere:1) når han ved ægteskabets indgåelse be-

fandt sig i en tilstand, som udelukkerevnen til at handle fornuftmæssigt,når han er blevet tvunget til at indgåægteskab, eller når han af en fejltagelsehar ladet sig vie til en anden end sinforlovede eller uden at ville indgåægteskab,

2) når han er blevet forledet til at indgåægteskabet derved, at han af den andenægtefælle gennem falske oplysningereller svigagtig fortielse af sandheden ervildledet om, hvem den anden er, ellerangående sådanne omstændigheder vedhans tidligere liv, som med fuld føjemåtte have afholdt sagsøgeren fra atindgå ægteskabet, og som endnu må til-lægges en sådan betydning for forholdetmellem ægtefællerne, at a^gteskabet ikkebilligvis kan fordres opretholdt.

Stk. 2. Sag kan ikke anlægges, når der erforløbet 6 måneder, efter at den under nr. 1omtalte tilstand eller tvang er ophørt, ellerefter at den påtaleberettigede ægtefælle i deøvrige under 1 og 2 nævnte tilfælde er blevetbekendt med omstødelsesgrunden. Sag måvære anlagt senest 3 år efter ægteskabetsindgåelse.

§ 31. Med hensyn til retsvirkningerneaf omstødelse finder reglerne om skilsmissetilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglernei skiftelovens § 69.

§ 32. Omstødes et ægteskab, og var denene ægtefælle i god tro, den anden derimodikke, kan der ved dommen tilkendes denførste en godtgørelse, der fastsættes efterbillighed under hensyn til begges økonomi-ske kår og de øvrige omstændigheder.

§ 33. Dør en af parterne i et ægteskab,som kunne omstødes efter § 29, inden

10

omstødelse er sket, kan den efterlevendeægtefælle eller enhver af arvingerne krævereglerne i skiftelovens § 69 bragt til anven-delse, ligesom ægtefællen kan kræve godt-gørelse efter § 32.

Stk. 2. Samme ret har den efter § 30 på-taleberettigede, når den anden ægtefælledør, inden omstødelse er sket, og indenpåtaleretten er tabt, samt hans arvinger,hvis han dør, efter at sag er anlagt.

Stk. 3. Krav efter stk. 1 og 2 må frem-sættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

§ 34. Dør en tvegift ægtefælle, indenægteskabet er omstødt, skal den ret modtrediemand til erstatning, pension ellerandet økonomisk gode, som ved dødsfaldettilfalder en efterlevende ægtefælle, tilkommeægtefællen i det første ægteskab, såfremtandet ikke fremgår af omstændighederne.

Kapitel V.Om separation og skilsmisse.

§ 35. Ægtefæller har ret til separation,når de på grund af dyb og varig uoverens-stemmelse finder ikke at kunne fortsættesamlivet og er enige om at ønske separation.

§ 36. En ægtefælle har ret til separation,når forholdet mellem ægtefællerne må ansesfor ødelagt, medmindre ødelæggelsen hoved-sagelig beror på sagsøgerens forhold.

Stk. 2. En ægtefælle har endvidere ret tilseparation, når den anden ægtefælle harbegået ægteskabsbrud eller andet usædeligtforhold, der kan sidestilles dermed, med-mindre han selv har givet anledning dertileller må anses at have frafaldet sin ret.Endelig har en ægtefælle ret til separation,når den anden uden fyldestgørende grundhar forladt ægtefællen, øvet vold mod denneeller børnene, misbrugt beruselsesmidlereller forsømt familiens underhold.

§ 37. Hvis ægtefæller, som er blevetsepareret, genoptager samlivet, bortfalderseparationens virkninger for fremtiden.

§ 38. Enhver af ægtefællerne har ret tilskilsmisse, når de har levet separeret i1 år og 6 måneder, uden at samlivet harværet genoptaget.

§ 39. Enhver af ægtefællerne har ret tilskilsmisse, når deres samliv på grund afuoverensstemmelse har været hævet i desidste 4 år.

§ 40. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle er forsvundet, og3 år er gået fra den sidste efterretning om,at han var i live.

§ 41. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle har indgået nytægteskab i strid med reglen i § 15.

§ 42. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle lider af sådansindssygdom, at fortsættelsen af ægteskabetikke bør fordres, og sygdommen underægteskabet mindst har varet i de sidste3 år. Såfremt særlige grunde taler herfor,kan skilsmisse dog gives, selv om sygdom-men har varet i mindre end 3 år.

§ 43. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle har stræbt sagsøge-ren efter livet.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 1 år efter,at ægtefællen er blevet vidende om hand-lingen, og sag kan ikke anlægges, hvis derer gået 3 år, efter at handlingen er begået.

Fremgangsmåden ved opnåelse af separationeller skilsmisse.

§ 44. Separation eller skilsmisse givesved dom eller bevilling.

Stk. 2. Bevilling kan kun udfærdiges,såfremt ægtefællerne er enige om at ønskeseparation eller skilsmisse ved bevilling ogenige om de i §§ 48, 52, 57, 58 og 59 nævntevilkår, jfr. dog § 47. Spørgsmål om omfangetog udøvelsen af samkvemsret og om størrel-sen af underholdsbidrag kan ægtefællernehenskyde til overøvrighedens afgørelse. Be-villing udfærdiges af justitsministeriet elleraf overøvrigheden efter justitsministerensbemyndigelse.

Stk. 3. Findes det betænkeligt at meddelebevilling, kan bevilling nægtes.

Mægling.§ 45. Inden sag anlægges, eller bevilling

til separation eller skilsmisse meddeles,skal der forsøges mægling mellem ægtefæl-

11

lerne om fortsættelse af det ægteskabeligesamliv. Mægling foretages af overøvrigheden,hvis begge parter ønsker det, eller de ikkehører til samme trossamfund, men ellersaf præsten. Overøvrigheden kan bemyndigevedkommende politimester til at foretagemægling. Mæglingen skal være afsluttetinden for de sidste 6 måneder før sagsan-lægget eller bevillingens meddelelse.

Stk. 2. Undlader en ægtefælle trods totilsigelser at give møde til mægling, ermægling med den anden ægtefælle tilstræk-kelig. Det samme gælder, hvis en ægtefælleer forgæves eftersøgt. Mægling bortfalderfor en ægtefælle, der ikke har ophold heri landet.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nær-mere bestemmelser om foretagelse af mæg-ling. Ministeren kan fastsætte frister formæglingens afslutning og kan endvideretræffe bestemmelse om, at rådgivning i enf amilierådgivningsinstitution skal kunne træ-de i stedet for mægling.

Stk. 4. Den, der uden lovlig forfald und-lader at efterkomme en indkaldelse tilmægling, straffes med bøde.

Vilkår s forhandling.

§ 46. Inden bevilling til separation ellerskilsmisse meddeles, skal der endvidereforetages vilkårsforhandling efter regler fast-sat af justitsministeren. Vilkår sf or handlingbortfalder for en ægtefælle, der ikke harbopæl her i landet.

Kapitel VI.Om separations- og skilsmissevilkår og om

ændring af vilkårene.K § 47. De vilkår, der er fastsat ved en

her i landet afsagt dom til separation,gælder også for tiden efter en på grundlagaf separationen opnået skilsmisse. Andetkan dog ved separationsdommen fastsattesmed hensyn til bidragspligt.

Forældremyndighed og samkvemsret.

V § 48. I forbindelse med separation ellerskilsmisse træffes der bestemmelse om,hvem forældremyndigheden over børneneskal tilkomme og om retten til personligtsamkvem med børnene.

y! § 49. Er forældrene enige om forældre-myndighedsspørgsmålet, træffes afgørelsenaf retten i overensstemmelse med deresønsker, for så vidt det ikke ville stride modbørnenes tarv. I sidstnævnte tilfælde, samthvis forældrene ikke er enige, afgøres spørgs-målet af retten efter, hvad der under særligthensyn til børnenes tarv findes rimeligt.Forældremyndigheden over børn under 2 årbør i almindelighed tillægges moderen.

Stk. 2. Er forældrene enige om samkvems-retsspørgsmålet, træffes afgørelsen af retteni overensstemmelse med deres ønsker, forså vidt det ikke ville stride mod børnenestarv. Er forældrene ikke enige, tillæggesder den af forældrene, hvem forældremyn-digheden over børnene ikke tilkommer, rettil personligt samkvem med dem, medmin-dre særlige omstændigheder taler derimod.Overøvrigheden træffer efter begæring be-stemmelse om samkvemsrettens omfang ogudøvelse.

§ 50. Er sag til opnåelse af separationeller skilsmisse anlagt, og er der ikketruffet afgørelse om, hvem forældremyndig-heden over børnene skal tilkomme, og omsamkvemsretten, jfr. myndighedslovens §§24 og 27, kan retten på begæring træffe mid-lertidig bestemmelse om disse spørgsmål.Bestemmelsen, der træffes ved kendelse,kan ændres, såfremt væsentlig forandredeforhold kræver det.

Ændring af vilkår vedrørende forældre-myndighed og samkvemsret.

§ 51. Afgørelse eller aftale om forældre-myndighed og samkvemsret kan efter på-stand af en af parterne ændres ved dom,såfremt væsentlig forandrede forhold kræverdet. Afgørelse om ændring af samkvemsret-tens omfang og udøvelse træffes dog afoverøvrigheden.

Underholdsbidrag.

§ 52. I forbindelse med separation ellerskilsmisse træffes der bestemmelse om, hvor-vidt der skal påhvile en ægtefælle pligt tilat yde bidrag til den andens underhold.

§ 53. Indgår ægtefællerne ikke selv af-tale herom, afgør retten bidragspligtspørgs-

12

målet, herunder spørgsmålet om pligtensvarighed, medens overøvrigheden fastsætterbidragets størrelse.

Stk. 2. Ved afgørelser i henhold til stk. 1tages det i betragtning, i hvilket omfangden, der ønsker bidrag, selv kan skaffe siget efter sine livsforhold tilstrækkeligt under-hold, og hvorvidt den anden part efter sineøkonomiske forhold og de øvrige omstæn-digheder formår at udrede underholdsbi-drag. Endvidere tages der hensyn til ægte-skabets varighed. Bidragspligt kan i almin-delighed ikke pålægges en ægtefælle, hvisden anden ægtefælle må antages ved sinlivsførelse at have forårsaget separationeneller skilsmissen.

§ 54. Bidragspligt bortfalder, når denberettigede indgår nyt ægteskab, eller enaf ægtefællerne afgår ved døden.

Ændring af vilkår vedrørende under-holdsbidrag.

§ 55. En af ægtefællerne truffet aftaleom bidragspligten eller om bidragets stør-relse kan, medmindre, andet er bestemtved aftalen, ændres ved dom efter påstandaf en af parterne, såfremt det på grund afvæsentlig forandrede forhold vil være åben-bart urimeligt at opretholde den oprindeligeaftale.

§ 56. En ved dom truffet afgørelse omægtefællernes bidragspligt kan, medmindreandet er bestemt ved dommen, efter på-stand af en af parterne ændres ved en nydom, såfremt væsentlig forandrede forholdog særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Stk. 2. En af overøvrigheden truffet af-gørelse om underholdsbidragets størrelsekan efter begæring af en af parterne ændresaf overøvrigheden, såfremt omstændighe-derne taler derfor.

Andre vilkår.§ 57. Om retten til enkepension efter en

skilsmisse gælder de i lovgivningen heromindeholdte regler.

§ 58. Om ægtefællernes ret til at fort-sætte lejemålet af fælles lejlighed gælderlejelovgivningens regler.

Stk. 2. Såfremt en lejlighed i en ejendom,der hører til den enes bodel eller særeje,

og som indeholder flere beboelseslejlighe-der, hidtil har tjent til bolig for ægtefæl-lerne, kan det i forbindelse med dom tilseparation eller skilsmisse pålægges ægte-fællen at udleje lejligheden til den anden ogbestemmes, hvorledes vilkårene for lejemå-let i mangel af mindelig overenskomst skalfastsættes.

§ 59. Har en ægtefælle haft særeje, kander, hvis ægtefællernes formueforhold, ægte-skabets varighed og omstændighederne iøvrigt i særlig grad taler derfor, efter på-stand af den anden ægtefælle i forbindelsemed dom til separation eller skilsmisse træf-fes bestemmelse om, at den ene ægtefælleskal yde den anden et beløb for at sikre,at denne ikke stilles urimeligt ringe iøkonomisk henseende efter separationeneller skilsmissen. Tilsvarende regel finderanvendelse, hvis en ægtefælle har haftsærlige rettigheder, der ikke indgår i bo-delingen.

Ændring af visse aftaler.§ 60. Har ægtefæller med en forestående

separation eller skilsmisse for øje truffetaftale om de vilkår, der skal gælde medhensyn til bidragspligten. fordelingen afformuen eller om betaling af et beløb ihenhold til § 59, kan aftalen, såfremt denskønnes åbenbart ubillig for den ene ægte-fælle på tidspunktet for dens indgåelse,ved dom ændres eller erklæres for uforbin-dende.

Stk. 2. Sag om omstødelse af aftaler ihenhold til stk. 1 må anla^gges inden 1 årefter endelig dom til separation eller skils-misse eller efter udfærdigelse af bevilling ihenhold til § 44.

Stk. 3. Såfremt en aftale mellem ægtefæl-ler anfægtes i kraft af almindelige formue-retlige regler, finder de særlige tidsfristbe-stemmelser i 2. stk. ikke anvendelse.

Kapitel VII.Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

§ 61. Denne lov træder i kraft den

§ 62. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, kommerogså til anvendelse på vielser foretaget førlovens ikrafttræden.

13

§ 63. Er der før lovens ikrafttræden an-lagt retssag til separation eller skilsmisseeller til ægteskabs omstødelse, eller er derindgivet begæring om bevilling til separa-tion eller skilsmisse, kommer den tidligerelovgivnings regler til anvendelse på for-holdet.

Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærerdet, inden endelig dom afsiges, eller bevil-ling udfærdiges, kan de i denne lov inde-holdte regler dog bringes til anvendelse.

Stk. 3. Omstødes et før lovens ikrafttræ-den indgået ægteskab, kommer de i dennelov fastsatte regler om virkningerne af ægte-skabs omstødelse til anvendelse.

§ 64. Om ægtefællers adgang til at opnåskilsmisse på grundlag af en separationmeddelt før lovens ikrafttræden, gælder dentidligere lovgivnings regler.

Stk. 2. Efter begge ægtefællers begæringkan de i denne lov indeholdte regler dogbringes til anvendelse helt eller delvis.

§ 65. Opstår der efter lovens ikrafttrædenspørgsmål om fastsættelse af samkvemsret,som ikke har været fastsat eller aftalt efterden tidligere lovgivning, afgør retten, omder skal tilkomme den af forældrene, derikke har forældremyndigheden, samkvems-ret. Sagen behandles som ægteskabssag ihenhold til kapitel 42 i lov om rettens pleje.

Stic. 2. § 51 finder også anvendelse på af-

gørelser eller aftaler om forældremyndighedog samkvemsret, der hidrører fra tiden førdenne lovs ikrafttræden.

§ 66. De i §§ 55 og 60 indeholdte reglerom ændring af aftaler finder kun anvendelsepå aftaler, der er indgået efter denne lovsikrafttræden.

Stk. 2. Ændring af afgørelser om under-holdsbidrag, der er truffet før denne lovsikrafttræden, finder sted efter de i dennelov indeholdte regler.

§ 67. Fra lovens ikrafttræden ophæves,jfr. dog §§ 63, 64 og 66:

Lov af 13. april 1851 om ægteskab udenfor folkekirken § 9, 4. pkt., lov nr. 79 af19. februar 1892 om ægteskabs indgåelsefor danske konsuler i udlandet, lov nr. 369af 14. december 1906 om overenskomstervedrørende ægteskaber indgåede for diplo-matiske eller konsulære embedsmænd, lovnr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs ind-gåelse og opløsning og lov nr. 140 af 25.maj 1956 om adoption § 26.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland, men kan — for Færøernesvedkommende efter forhandling med detfærøske hjemmestyre — ved kgl. anordningsættes i kraft for disse landsdele med deafvigelser, som de særlige færøske eller grøn-landske forhold tilsiger.

Dissenser.

Gaarden:Kapitel V om separation og skilsmisse

ændres på følgende punkter:

1. Utroskab opretholdes som skilsmisse-grund, og bestemmelsen formuleres således:

„En ægtefælle har ret til skilsmisse, nården anden ægtefælle har gjort sig skyldigi ægteskabsbrud eller andet usædeligt for-hold, der kan sidestilles hermed. Skilsmissekan dog ikke kræves, hvis ægtefællerne varsepareret, eller hvis sagsøgeren selv har gi-vet anledning til handlingen eller må ansesat have frafaldet sin ret.

Stk. 2. Sagen må anlægges inden 6 måne-der efter, at ægtefællen er blevet vidende

om handlingen, og sag kan ikke anlægges,hvis der er gået 2 år, efter at handlingener begået."'

2. Mishandling bibeholdes som skilsmisse-grund., og udkastets § 43, stk. 1, formuleresherefter således:

„En ægtefælle har ret til skilsmisse, nården anden ægtefælle har stræbt sagsøgerenefter livet eller har gjort sig skyldig i mis-handling af denne."

3. § 36, stk. 2, ændres som følge af detunder punkt 1 og 2 anførte og formuleressåledes:

14

„Stk. 2. En ægtefælle har endvidere rettil separation, når den anden ægtefælleuden fyldestgørende grund har forladt ægte-fællen, misbrugt beruselsesmidler eller for-sømt familiens underhold."

4. I § 38 ændres „et år og 6 måneder"til „1 år".

5. Den hidtidige bestemmelse i ægteskabs-lov I § 60 om smitte med kønssygdom somskilsmissegrund opretholdes uændret. Para-graffen er affattet således:

„Et ægteskab bliver efter påstand af denene ægtefælle at opløse ved dom, når denanden ægtefælle med kundskab eller for-modning om at lide af kønssygdom, somendnu frembyder smittefare, ved samlejehar udsat ægtefællen for smitte, medmindreægtefællen med kundskab om smittefarenfrivillig lod sig udsætte for den.

Stk. 2. Sagen må anlægges inden 6 månederefter, at ægtefællen er blevet vidende om, athan er blevet udsat for smitte, og kan, hvisægtefællen ikke er blevet smittet, ikke an-lægges, når sygdommen ikke mere frembydersmittefare."

6. Straffedom bibeholdes som skilsmisse-grund, og bestemmelsen formuleres således:

„En ægtefælle har ret til skilsmisse, nården anden ægtefælle af en dansk domstoler idømt straf af fængsel i 2 år eller derovereller dømt til indsættelse i arbejdshus, sik-kerhedsforvaring, eller anbringelse i enforvaringsanstalt, medmindre ægtefællen fri-villigt har medvirket til den strafbare hand-ling eller har samtykket i den. Hvis sådanstraffedom er afsagt af udenlandsk domstol,kan retten under hensyn til beskaffenhedenaf den begåede forbrydelse og de øvrigeforeliggende omstændigheder tillægge dennedom samme retsvirkning som en dansk dom.

Stk. 2. Sagen må anlægges inden 1 årefter, at ægtefællen er blevet vidende omdomfældelsen. Sag kan ikke anlægges, hvisder er gået 3 år efter dommens afsigelse."

Gaarden og Karen Johnsen:1. I § 55 udgår ordene „medmindre andeter bestemt ved aftalen."

2. I § 56, stk. 1, udgår ordene „medmindreandet er bestemt ved dommen".

III.

Udkast til lov om ændringer i myndighedsloven.

§1-I lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndig-

hed og værgemål sker følgende ændringer:

1. § 24 affattes således:„§ 24. Er samlivet mellem forældrene

hævet, træffer overøvrigheden, såfremt nogenaf forældrene begærer det, bestemmelse om,hvem forældremyndigheden over børneneskal tilkomme. Er forældrene enige, træffesafgørelsen overensstemmende med deresønsker, for så vidt det ikke ville stride modbørnenes tarv. Er forældrene ikke enige,afgøres spørgsmålet efter, hvad der undersærligt hensyn til børnenes tarv findes rime-ligt. Forældremyndigheden over børn under2 år bør i almindelighed tillægges moderen.

Stk. 2. Ved separation og skilsmisse fin-der reglerne i §§ 48 og 49 i loven om ægte-skabs indgåelse og opløsning anvendelse".

2. § 27 affattes således:„§ 27. Den af forældrene, hvem for-

ældremyndigheden ikke tilkommer, har ret

til personligt samkvem med børnene, med-mindre omstændighederne taler derimod. Be-stemmelse om samkvemsret træffes om for-nødent af overøvrigheden.

Stk. 2. Ved separation og skilsmisse finderreglerne i §§ 48 og 49 i loven om ægteskabsindgåelse og opløsning anvendelse'".

3. § 32 affattes således:„§ 32. Ved de i §§ 24, 26, 27 og 28 nævnte

afgørelser er overøvrigheden ikke bundetved mulige aftaler mellem forældrene. Af-gørelser i henhold til dette kapitel kan efterbegæring af en af forældrene senere ændresaf overøvrigheden, hvis væsentlig forandre-de forhold kræver det."

§2.Denne lov træder i kraft denLoven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan efter forhandling meddet færøske hjemmestyre sættes i kraft forFærøerne med de afvigelser, som de særligefærøske forhold tilsiger.

IV.

Udkast til lov om ændringer i lov om rettens pleje.

§ 1 .I lov om rettens pleje, jfr. bekendtgørelse

nr. 286 af 1. juli 1963, sker følgende æn-dringer:

1. § 448 affattes således:„§ 448. Ægteskabssager er sager om sepa-

ration, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse,samt sager, der anlægges til erhvervelse afdom for, at et ægteskab består eller ikke be-står.

StJc. 2. Som ægteskabssager behandlesendvidere sager om ændring af vilkår imedfør af §§ 51, 55, 56 og 60 i loven omægteskabs indgåelse og opløsning.

2. § 448 a affattes således:„§ 448 a. Bortset fra de i § 29 i loven om

ægteskabs indgåelse og opløsning nævnte til-fælde kan ægteskabssag alene anlægges afden, der søger separation, skilsmisse elleromstødelse af sit ægteskab, eller påstår atvære eller ikke at være ægtefælle, samtaf den, der søger dom til ændring af vilkårvedrørende separation, skilsmisse eller om-stødelse af ægteskab."

3. § 448 f udgår.

4. § 454 udgår og erstattes af:„§ 454. Sager om ændring af vilkår i med-

før af §§ 51, 55 og 56 i loven om ægteskabsindgåelse og opløsning kan ikke forenesmed sager, der anlægges i henhold til § 38i samme lov".

5. § 478, stk. 1, nr. 5, udgår og erstattes af:„5) Bestemmelser om forældremyndighed

eller udøvelse af samkvemsret, som ertruffet af overøvrigheden i henhold til lovenom umyndighed og værgemål eller loven om

ægteskabs indgåelse og opløsning, eller somfindes i aftalte vilkår for separation ellerskilsmisse meddelt ved bevilling."

6. § 485 affattes således:„§ 485. De i foregående paragraf med

hensyn til forlig opstillede grundsætningerfinder også anvendelse på de i § 478, stk. 1,nr. 3-5, nævnte dokumenter og bestemmel-ser."

7. I § 490 indsættes efter stk. 3 som nytstk. 4:

„Stk. 4. Bestemmelser om forældremyn-dighed eller udøvelse af samkvemsret, jfr.§ 478, stk. 1, nr. 5, kan fuldbyrdes straks,medmindre fuldbyrdelsesfrist er fastsat afoverøvrigheden eller indeholdt i de aftaltevilkår."

8. § 495, stk. 1, 3. plet., udgår.

9. I § 499 indsættes efter stk. 2 som nytstk. 3:

„Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikkeanvendelse ved undladelse af at efterkommebestemmelser om forældremyndighed ellerudøvelse af samkvemsret."

10. Som ny § 499 a indsættes:„§ 499 a. Bestemmelse om forældremyn-

dighed og udøvelse af samkvemsret kanfuldbyrdes af fogeden ved anvendelse aftvangsbøder eller ved umiddelbar magt-anvendelse. Fogeden er ikke ved valget affuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentensbegæring. Såfremt fogeden finder det hen-sigtsmæssigt, kan han forinden søge sam-kvemsretten gennemført ved bistand af enaf ham beskikket tilsynsværge for barnet.Fogeden kan efter omstændighederne give en

17

kortere udsættelse med tidspunktet forbarnets udlevering eller samkvemsrettensudøvelse. Fuldbyrdelse kan ikke ske, der-som barnets sjælelige eller legemlige sund-hed derved udsættes for alvorlig fare.

StJc. 2. Skal tvangsbøder anvendes, fast-sætter fogeden daglige eller ugentlige bøder,der løber, indtil barnet udleveres. Ved fuld-byrdelse af bestemmelser om udøvelse afsamkvemsret kan dog fastsættes en enkeltbøde, der forfalder, når en bestemmelse omudøvelse af samkvemsret på et nærmere an-givet tidspunkt ikke efterkommes.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 520 finder med defornødne lempelser anvendelse på de i denneparagraf nævnte forretninger."

11. I § 609, stk. 1, 2. pkt., ændres „jfr. medhensyn til fremgangsmåden § 495" til „jfr.med hensyn til fremgangsmåden vedrørendebørn § 499 a."

§2 .Denne lov træder i kraft den

.}

v.Udkast til lov om ændringer i borgerlig straffelov.

§ 1 .I borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgø-

relse nr. 284 af 1. juli 1963, sker følgendeændringer:

1. § 209, stk. 1, affattes således:„Den, som indgår et ægteskab, der på

grund af parternes slægtskab kan omstødes,straffes med hæfte eller med fængsel indtil2 år."

2. § 211, stk. 1, affattes således:„Samleje mellem besvogrede straffes, når

indgåelse af ægteskab mellem dem er for-budt, med bøde.';

§ 2 .Denne lov træder i kraft denLoven gælder ikke for Færøerne, men

kan efter forhandling med det færøskehjemmestyre sættes i kraft for øerne vedkgl. anordning.

VI.

Udkast til lov om ændring; i lov nr. 127 af 15. april 1930 omikrafttræden af borgerlig straffelov m. ni.

§ 1 .I lov nr. 127 af 15. april 1930 om ikraft-

træden af borgerlig straffelov m, m. fore-tages følgende ændring:

I § 17 indsættes efter stk. 2 som nytstk. 3:

„Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 om udpant-ning og afsoning finder tilsvarende anven-

delse på de i medfør af retsplejelovens §499 a ikendte bøder."

§ 2 .Denne lov træder i kraft denLoven gælder ikke for Færøerne, men

kan efter forhandling med det færøskehjemmestyre sættes i kraft for øerne vedkgl. anordning.

VII.

Udkast til lov om ændring i arveloven.

§ 1 .§ 38, stk. 2, i lov nr. 215 af 31. maj 1963

affattes således:„Stk. 2. Dør en af parterne i et omstøde-

ligt ægteskab, arver den anden part ikke,hvis reglerne i loven om ægteskabs indgå-else og opløsning § 33, stk. 1 eller 2, efterlians begæring bringes i anvendelse, eller

dersom sag til ægteskabets omstødelse afdet offentlige var anlagt eller ifølge den påtidspunktet for ægteskabets indgåelse gæl-dende lov skulle lia ve været anlagt."

§2.Denne lov træder i kraft den

VIII.

Udkast til lov oitn ændring i skifteloven.

§ 1 -§ 65, sik. 3, 1. pkt., i lov nr. 155 af 30.

november 1874 om skifte af dødsbo ogfællesbo m.v. affattes således:

„Ved opgørelsen over bodelene medregnesikke de krav mellem ægtefæller, som om-

handles i §§ 32 og 59 i loven om ægteskabsindgåelse og opløsning."

§2.Denne lov træder i kraft den

IX.

Udkast til ændringer i den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

den 6. februar 1931 afsluttede konvention indeholdende

internationalprivatretlige bestemmelser om aegteskab, adoption og værgemål.1)

x) Det islandske konventionsudkast er ikke færdigudarbejdet.

24

Danmark.

Udkast til ændring af artiklerne 1, 2 og10 i don mellem Danmark, Finland, Island,Norge og Sverige den 6. februar 1931 afslut-tede konvention indeholdende international-privatretlige bestemmelser om ægteskab,adoption og værgemål.

Regeringerne i Danmark, Finland, Island,Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 1,2 og 10 i overenskomsten af 6. februar 1931indeholdende internationalprivatretlige be-stemmelser om ægteskab, adoption og værge-mål skal lyde således:

Artikel 1.Søger en statsborger i en af de kontrahe-

rende stater lysning til ægteskab hos enmyndighed, som tilhører en af de øvrigestater, prøves hans ret til at indgå ægteskabefter loven i sidstnævnte stat, såfremt enaf brudefolkene er bosat der, og ellers efterloven i den stat, hvor han har statsborgerret.Han kan dog altid kræve, at hans ret til atindgå ægteskab bliver prøvet efter loven iden stat, hvor han har statsborgerret. Skalretten til at indgå ægteskab prøves efterstatsborgerlandets lov, kan lysningsmyndig-heden kræve, at det ved ægteskabsattestudstedt af statsborgerlandets myndighedergodtgøres, at der ikke er noget til hinderfor, at han indgår ægteskabet.

Om lysningen gælder i øvrigt loven i denstat, lysningsmyndigheden tilhører.

Med lysning sidestilles i denne konventionsærskilt prøvelse af ægteskabsbetingelserne,som i en kontraherende stat finder sted udenkundgørelse.

Artikel 2.Har lysning fundet sted hos en kontra-

herende stats myndighed, kan, så længelysningen er gyldig, vielse foretages af enanden kontraherende stats myndighed udenfornyet lysning eller prøvelse af ægteskabs-betingelserne.

Det i stk. 1 anførte gælder ikke blot i

Finland.

Förslag till överenskommelse angåendeändring av lydelsen av artiklarna, 1, 2 och 10i den mellan Finland, Danmark, Island,Norge och Sverige den 6 februari 1931 av-slutade konventionen innehållande interna-tionellt privaträttsliga bestämmelser omäktenskap, adoption och förmynderskap.

Regeringarna i Finland. Danmark, Island,Norge och Sverige hava överenskommit, attartiklarna 1, 2 och 10 i den mellan Finland,Danmark, Island, Norge och Sverige den 6februari 1931 avslutade konventionen inne-hållande internationellt privaträttsliga be-stämmelser om äktenskap, adoption ochförmynderskap skola erhålla ändrad lydelsepå sätt i det följande angives.

Artikel 1.Söker medborgare i en av de fördragsslut-

ande staterna lysning till äktenskap hosmyndighet tillhörande någon av de övrigastaterna, prövas hans rätt att ingå äkten-skapet enligt lagen i sistnämnda stat, omnågon av de trolovade är bosatt där, ochi annat fall enligt lagen i den stat där han ärmedborgare. Han äger dock städse påfordra,att hans rätt att ingå äktenskapet prövasenligt lagen i den stat där han är medborgare.Skall rätten att ingå äktenskapet prövasenligt lagen i den stat där trolovad är med-borgare, kan lysningsmyndigheten kräva, attdet genom bevis från myndighet tillhörandedet landet styrkes att hinder ej möter atthan ingår äktenskapet.

Om lysningen gäller i övrigt lagen i denstat lysningsmyndigheten tillhör.

Med lysning avses i denne konventionjämväl särskild hindersprövning som i för-dragsslutande stat äger rum utan offentlig-görande.

Artikel 2.Har lysning fullbordats hos myndighet

tillhörande fördragsslutande stat, må, sålänge lysningen äger giltighet, vigsel för-rättas av myndighet tillhörande annan för-dragsslutande stat utan ny lysning ellerhindersprövning.

Vad i första stycket sägs skall äga till-

25

Norge.

Utkast til overenskomst om endring iartiklene 1, 2 og 10 i overenskomsten av6. februar 1931 mellom Norge, Danmark,Finland, Island og Sverige inneholdendeinternas jonal-privatrettslige bestemmelser omekteskap, adopsjon og vergemål.

Regjeringene i Norge, Danmark, Finland,Island og Sverige har avtalt at artiklene 1,2 og 10 i overenskomsten av 6. februar 1931inneholdende internas j onal- pri vatrettsligebestemmelser om ekteskap, adopsjon og ver-gemål skal lyde:

Artikkel 1.Søker statsborger i en av de kontraherende

stater lysing til ekteskap hos myndighetsom tilhører en av de øvrige stater, blir hansrett til å inngå ekteskap å prøve etter loveni sistnevnte stat, såfremt en av brudefolkeneer bosatt der, og ellers etter loven i den stathvor han har statsborgerrett. Han kan like-vel alltid kreve at hans rett til å inngåekteskapet blir prøvet etter loven i den stathvor han har statsborgerrett. Skal rettentil å inngå ekteskapet prøves etter stats-borgerlandets lov, kan lysingsmyndighetenkreve at det ved ekteskapsattest utstedt avstatsborgerlandets myndigheter blir godt-gjort at det ikke er noe til hinder for at haninngår ekteskapet.

Om lysingen gj elder for øvrigt loven i denstat lysingsmyndigheten tilhører.

Likestilt med lysing er i denne konven-sjon særskilt prøving av ekteskapsvilkårene,som i en kontraherende stat finner sted utenkunngjøring.

Artikkel 2.Har lysing funnet sted hos en kontrahe-

rende stats myndighet, kan, så lenge lysin-gen er gyldig, vigsel foretas av en annenkontraherende stats myndighet uten nylysing eller prøving av ekteskapsvilkårene.

Det som er sagt i første ledd gj elder ikkebare i tilfelle hvor lysing er skjedd etter4

Sverige.

Utkast till överenskommelse angåendeändring av lydelsen av artiklarna 1, 2 och10 i den mellan Sverige, Danmark, Finland,Island och Norge den 6 februari 1931 av-slutade konventionen innehållande interna-tionellt privaträttsliga bestämmelser om äk-tenskap, adoption och förmynderskap.

Regeringarna i Sverige, Danmark, Fin-land, Island och Norge hava överenskom-mit, att artiklarna 1, 2 och 10 i den mellanSverige, Danmark, Finland, Island ochNorge den 6 februari 1931 avslutade kon-ventionen innehållande internationellt pri-vaträttsliga bestämmelser om äktenskap,adoption och förmynderskap skola erhållaändrad lydelse på sätt i det följande angives.

Artikel 1.Söker medborgare i en av de fördragsslut-

ande staterna lysning till äktenskap hosmyndighet tillhörande någon av de övrigastaterna, prövas hans rätt att ingå äkten-skapet enligt lagen i sistnämnda stat, omnågon av de trolovade är bosatt där, ochi annat fall enligt lagen i den stat där hanär medborgare. Han äger dock städse på-fordra,, att hans rätt att ingå äktenskapetprövas enligt lagen i den stat där han ärmedborgare. Skall rätten att ingå äkten-skapet prövas enligt lagen i den stat därtrolovad är medborgare, kan lysningsmyn-digheten kräva, att det genom bevis frånmyndighet tillhörande det landet styrkesatt hinder ej möter att han ingår äkten-skapet.

Om lysningen gäller i övrigt lagen i denstat lysningsmyndigheten tillhör.

Med lysning avses i denna konventionjämveil särskild hindersprövning som i för-dragsslutande stat äger rum utan offentlig-görande.

Artikel 2.Har lysning fullbordats hos myndighet

tillhörande fördragsslutande stat, må, sålänge lysningen äger giltighet, vigsel för-rättas av myndighet tillhörande annan för-dragsslutande stat utan ny lysning ellerhindersprövning.

Vad i första stycket sägs skall äga til-

26

Danmark.

tilfælde, hvor lysning er sket efter artikel 1,men også når lysning i andre tilfælde harfundet sted hos en kontraherende stats myn-dighed, uanset om brudefolkene har statsbor-gerret i en kontraherende stat.

Fritagelse for lysning, som gives af en kon-traherende stats myndighed, skal også gældei de øvrige kontraherende stater.

Når vielse i de i stk. 3 nævnte tilfælde elleri andre tilfælde på grund af særlige omstæn-digheder foretages uden lysning, finder reg-lerne i artikel 1, stk. 1, tilsvarende anven-delse ved prøvelse af ægteskabsbetingelserneforetaget af vielsesmyndigheden.

Om vielsen gælder i øvrigt loven i den stat,vielsesmyndigheden tilhører.

Artikel 10.Med hensyn til sager om omstødelse af

ægteskab mellem personer, som er og vedægteskabets indgåelse var statsborgere i dekontraherende stater, finder bestemmelsernei artiklerne 7-9 tilsvarende anvendelse.Spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne foromstødelse er til stede, skal dog, hvis sagenrejses af en af ægtefællerne, bedømmes efterden lov, som blev anvendt ved bedømmelsenaf sagsøgerens ret til at indgå ægteskabet.Bliver sagen rejst mod begge ægtefæller, kanomstødelse ikke finde sted, medmindre denomstødelsesgrund, som påberåbes, givergrundlag for omstødelse efter loven i hveraf de stater, hvis lovgivning blev anvendtved bedømmelsen af ægtefællernes ret til atindgå ægteskab.

Denne overenskomst skal ratificeres, og ra-tifikationsdokumenterne skal deponeres idet svenske udenrigsministerium.

Overenskomsterne træder i kraft den 1.januar eller den 1. juli, som følger efter de-poneringen af ratifikationsdokumenterne.Den udgør en integrerende del af konventio-nen af 6. februar 1931 indeholdende inter-nationalprivatretlige bestemmelser om ægte-skab, adoption og værgemål og kan derforikke opsiges særskilt.

Finland.

lämpning ej blott när lysning skett i fallsom avses i artikel 1 utan även när lysningi andra fall ägt rum hos myndighet tillhö-rande fördragsslutande stat, oavsett om detrolovade äro medborgare i sådan stat.

Befrielse från lysning, som beviljats avmyndighet i fördragsslutande stat, skallgälla jämväl i annan sådan stat.

När vigsel i fall som avses i tredje stycketeller eljest på grund av särskilda omständig-heter förrättas utan lysning, äger artikel 1första stycket motsvarande tillämpning vidhindersprövning av vigselrnyndigheten.

Om vigsel gäller i övrigt lagen i den statvigselmyndigheten tillhör.

Artikel 10.Beträffande återgång av äktenskap mel-

lan dem, som äro och vid äktenskapets in-gående voro medborgare i fördragsslutandestat, skall vad i artiklarna 7-9 är stagat ägamotsvarande tillämpning. Frågan huruvidaorsak till återgång är för handen bedömesdock, när talan föres av endera maken, en-ligt den lag som tillämpades vil prövningenav kärandens rätt att ingå äktenskapet.Föres talan om återgång mot båda makarna,må ej dömas till återgång, med mindre detåtergångsskäl som åberopas utgör orsak tillåtergång enligt envar lag som tillämpadesvid prövningen av makarnas rätt att ingåäktenskapet.

Denna överenskommelse skall ratificeras,och ratifikationshandlingarna skola depone-ras i svenska utenriksdepartementet.

Överenskommelsen träder i kraft den 1januari eller den 1 juli, som infaller nästefter det ratifikationshandlingarna depone-rats. Den utgör en integrerande del av kon-ventionen den 6 februari 1931 innehållandeinternationellt privaträttsliga bestämmelserom äktenskap, adoption och förmynderskapoch kan därför icke särskilt uppsägas.

27

Norge.

artikkel 1, men også når lysing ellers harfunnet sted hos en kontraherende stats myn-dighet, og uansett om brudefolkene har stats-borgerrett i en kontraherende stat.

Fritak for lysing, som er gitt av en kon-traherende stats myndighet, skal også gjeldei annen kontraherende stat.

Når vigsel som nevnt i tredje ledd ellerellers på grunn av særlige omstendigheterfinner sted uten lysing, får artikkel 1 førsteledd tilsvarende anvendelse ved vigselmyn-dighetens prøving av ekteskapsvilkårene.

Om vigselen gj elder for øvrigt loven i denstat vigselmyndigheten tilhører.

Artikkel 10.Med hensyn til saker om omstøtelse av

ekteskap mellom personer som er og vedgiftermålet var statsborgere i de kontrahe-rende stater, får bestemmelsene i artiklene7-9 tilsvarende anvendelse. Spørgsmålet omvilkårene for omstøtelse er til stede, skallikevel, når saken blir reist av en av ektefel-lene, bedømmes etter den lov som ble lagttil grunn ved prøvingen av saksøkerens retttil å inngå ekteskapet. Blir saken reist motbegge ektefeller, kan omstøtelse ikke finnested, med mindre den omstøtelsesgrunn sompåberopes, gir grunnlag for omstøtelse etterloven i hver av de stater, hvis lovgivningble lagt til grunn ved prøvingen av ekte-fellenes rett til å inngå ekteskapet.

Denne overenskomst skal ratificeres, ogratifikasjonsdokumentene skal deponeres idet svenske utenriksdepartement.

Overenskomsten trer i kraft den 1. januareller den 1. juli etter at ratifikasjonsdoku-mentene ble deponert. Den utgjør en inte-grerende del av konvensjonen av 6. februar1931 inneholdende internasjonal-privatretts-lige bestemmelser om ekteskap, adopsjonog vergemål og kan derfor ikke særskiltsies opp.

Sverige.

läm])ning ej blott när lysning skett i fallsom. avses i artikel 1 utan även när lysningi andra fall ägt rum hos myndighet till-hörande fördragsslutande stat, oavsett omde trolovade äro medborgare i sådan stat.

Befrielse från lysning, som beviljats avmyndighet i fördragsslutande stat, skallgälla jämväl i annan sådan stat.

När vigsel i fall som avses i tredje stycketeller eljest på grund av särskilda omständig-heter förrättas utan lysning, äger artikel 1första stycket motsvarande tillämpning vidhindersprövning av vigselsmyndigheten.

Om vigsel gäller i övrigt lagen i den statvigselmyndigheten tillhör.

Artikel 10.Beträffande återgång av äktenskap mel-

lan dem, som äro och vid äktenskapets in-gående voro medborgare i fördragsslutandestat, skall vad i artiklarna 7-9 är stadgat ägamotsvarande tillämpning. Frågan huruvidaorsak till återgång är för handen bedömesdock, när talan föres av endera maken, enligtden lag som tillämpades vid prövningen avkärandens rätt att ingå äktenskapet. Förestalan om återgång mot båda makarna, måej dömas till återgång, med mindre detåtergångsskäl som åberopas utgör orsak tillåtergång enligt envar lag som tillämpadesvid prövningen av makarnas rätt att ingåäktenskapet.

Denna överenskommelse skall ratificeras,och ratifikationshandlingarna skola depone-ras i svenska utrikesdepartementet.

Överenskommelsen träder i kraft den 1januari eller den 1 juli, som infaller nästefter det ratifikationshandlingarna depone-rats. Den utgör en integrerande del av kon-ventionen den 6 februari 1931 innehållandeinternationellt privaträttsliga bestämmelserom äktenskap, adoption och förmynderskapoch kan därför icke särskilt uppsägas.

X.

Bemærkninger til udkastet til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Kapitel I.Om forlovelse.

Til §§ 1-5.Bestemmelserne, der svarer til ægteskabs-

lov I §§ 1-5, omhandler retsvirkningerne af enhævet forlovelse. Der skal i de i §§ 1 og 2nævnte tilfælde ydes erstatning, hvis enforlovelse hæves. Regler af lignende indholdfindes i de finske, islandske og svenske ægte-skabslove, medens Norge ikke har bestem-melser af denne art.

Udvalget har gennemgået de gældenderegler og drøftet, om der var anledning tilat revidere dem. Man har imidlertid ikkefundet grundlag for større ændringer i be-stemmelserne, der synes at virke tilfreds-stillende. Der har heller ikke i de øvrigenordiske lande været interesse for ændringaf tilsvarende bestemmelser. Dog har manfra svensk side stillet forslag om en begræns-ning af den til § 1 svarende erstatningsbe-stemmelse. Bortset fra en redaktionel æn-dring af § S, stk. 1, stiller udvalget aleneforslag om at sætte aldersgrænsen i § 3,stk. 2, ned fra 21 til 18 år. Efter den nugæl-dende bestemmelse kan der ikke pålæggesen mand, der hæver en forlovelse efter athave besvangret sin forlovede, erstatningefter § 2, medmindre han var fyldt 21 år,på det tidspunkt han besvangrede sin for-lovede. Udvalget finder denne grænse forhøjt sat og foreslår alderen sat til 18 år,hvorved der bliver overensstemmelse medsvensk ret. Det islandske udvalg vil over-veje en tilsvarende ændring. Bestemmelseni § 3, stk. 1, om, at erstatning efter § 1 ikkekan pålægges en umyndig, hvis han ikkehavde forældrenes eller værgens samtykketil forlovelsen, opretholdes derimod uændret.

Kapitel II.Om ægteskabshindringer.

Udvalget har i kapitlet om ægteskabs-hindringerne stillet en del ændringsforslagdels med henblik på en revision og moder-nisering af en række bestemmelser, der efterudvalgets opfattelse må anses for forældede,dels for at opnå en tilnærmelse til deøvrige nordiske landes regler. Med det herforeliggende udkast og forslagene fra deøvrige nordiske ægteskabsudvalg er dertilvejebragt så stor ensartethed mellem denordiske landes regler om ægteskabshindrin-ger, at der er opnået fuld enighed mellem alleudvalg og den finske observatør om etforslag, hvorefter vielse i ét af de nordiskelande fremtidig skal kunne finde sted pågrundlag af prøvelse af ægteskabsbetingel-serne foretaget i hvilket som helst af deøvrige nordiske lande. Forslag herom inde-holdes i det af udvalget udarbejdede udkasttil ændring af den nordiske „ægteskabskon-vention",1) som er gengivet pag. 23. Dervil ved gennemførelsen af konventionenkunne opnås en meget væsentlig forenklingaf de hidtil gældende regler, jfr. nærmerebemærkningerne til konventionsudkastetpag. 136 ff.

De vigtigste forslag.

De vigtigste af udvalgets forslag til æn-dring af ægteskabshindringerne er forslageneom nedsættelse af aldersgrænsen for mændsindgåelse af ægteskab fra 21 til 20 år, omindskrænkning af de medicinske ægteskabs-hindringer (§ 10) og om udvidelse af adgan-gen til dispensation fra forbudet mod ægte-skab mellem visse besvogrede (§ 13), samtom ophævelse af bestemmelsen om ventetid

Konventionen af 6. februar 1931 som ændret ved konventionen af 26. marts 1953 indeholdende inter-nationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

29

for kvinder, der tidligere har været gift,jfr. bemærkningerne til § 15. Endviderestilles der forslag om afskaffelse af det i dengældende ægteskabslov I § 17 indeholdtekrav om afholdelse af skifte inden nyt ægte-skab, dog med en modifikation for så vidtangår de tilfælde, hvor den, der ønsker atindgå ægteskab, hensidder i uskiftet bo,jfr. nærmere pag. 39-40.

Der henvises i øvrigt til bemærkningernetil de enkelte paragraffer.

Til § 6.Bestemmelsen, der svarer til ægteskabslov

I § 6, omhandler minimumsalderen for ind-gåelse af ægteskab. Udvalget stiller forslagom, at den gældende ægteskab salder for 'mændnedsættes fra 21 til 20 år. Derimod foreslåsaldersgrænsen på 18 år for kvinder opret-holdt uændret. Desuden foreslås den gæl-dende bestemmelse om, at aldersdispensa-tion skal gives ved kgl. bevilling, ophævet,så dispensation i stedet gives ved en til-ladelse fra overøvrigheden.

1. Gældende regler.

De gældende aldersgrænser i de øvrigenordiske lande er i Island og Sverige desamme som i Danmark, medens Norge haren aldersgrænse på 20 år for mænd og 18 årfor kvinder. De finske aldersgrænser er påhenholdsvis 18 år og 17 år. I alle lande erder adgang til dispensation fra alders-grænserne.

Til sammenligning anføres ægteskabsal-deren i en række andre lande:

Mænd: Kvinder:

Vesttyskland 21 16Holland 18 16Belgien 18 15Frankrig 18 15United Kingdom (-f- Nordir-

land) 16 16Nordirland 14 12

Før ægteskabslovens ikrafttræden gjaldtbestemmelserne i Danske Lov 3-16-5, jfr.

forordningen af 30. april 1824, § 3, nr. 1,hvorefter aldersgrænsen var 20 år for mændog 16 år for kvinder med adgang til dispen-sation uden grænse nedad.

Familieretskommissionen fandt disse al-dersgrænser for lave og foreslog grænserne for-højet fra 18 til 21 år, jfr. nærmere betænknin-gen af 1913, side 46-51. Af bemærkningernefremgår, at kommissionen rådførte sig medretslægerådet, idet man bad rådet udtalesig om, „hvorvidt lægevidenskaben har gjorterfaringer, der giver grund til at antage, atkønsforbindelser mellem personer, af hvilkeden ene eller begge er under en vis alder,kan have uheldige følger for de pågældendeselv eller deres afkom, idet i bekræftendefald de iagttagne eller befrygtede farernærmere ønskes angivne."

Retslægerådets svar gik ud på, at manfandt det tilrådeligt at forhøje grænsernetil 21 år for mænd og 17 år for kvinder.

Rådet henviste for mændenes vedkom-mende bl. a. til, at 21 års alderen er denalder, hvor „legemets fulde udvikling måsiges at være nået".

For kvindernes vedkommende begrunde-des forslaget bl. a. med den antagelse, at detgennemsnitlige tidspunkt for menstruatio-nens indtræden lå ved en alder af 16 år10 mdr.,1) ligesom faren ved tidlige fødslerblev påpeget.

Kommissionen fulgte retslægerådet formænds vedkommende, idet man også udfra en retlig og social betragtning fandt 21års alderen for den heldigste grænse. Sammegrænse blev i øvrigt af familieretskommis-sionen sat for myndighedsalderens indtræ-den.

For kvindernes vedkommende foreslogman grænsen sat op til 18 år bl. a. underindflydelse af en indstilling herom fra DanskKvindesamfund. Kommissionen fandt, aten kvinde, hvis hun indgik ægteskaballerede forud for det 18. år, som regelikke vil have nået at tilendebringe denelementæreste åndelige udvikling.

x) I en henvendelse til justitsministeriet har skoleoverlæge Ku. Bojlén, København, oplyst, at de men-struationsundersøgelser, der er regnet med i den gældende a;gteskabslov, stammer fra 1850, resp. 1865,og han har gjort opmærksom på afhandlingen: „The Age Incidence of the Menarche in Copenhagen".Ifølge denne afhandling er der i 1949-50 foretaget en undersøgelse, som viste, at gennemsnitstidspunktetfor første menstruations indtræden blandt skolepiger i København lå på en alder af -?3% år. Afhandlin-gen er trykt i Acta Obst, et Gyn. Scandinav. Vol. 33, pag. 405 (1954).

30

2. Udvalgets overvejelser.

Udvalget har søgt at vurdere, om denugældende aldersgrænser kan betragtessom naturlige og rimelige grænser svarendetil nutidens forhold. Af interesse ved be-dømmelsen af aldersgrænserne er bl. a.antallet af ægteskaber blandt de yngrealdersklasser især de aldersklasser, hvordispensation er nødvendig. Statistikken viser,at antallet af dispensationer er overordent-ligt stort.

a. Aldersfordelingen blandt yngre brudefolk.Nedenstående tabel, der er udarbejdet på

grundlag af Det statistiske Departementsopgørelser, viser aldersfordelingen blandtyngre brudefolk i året 1962:

Antal :Alder: Mænd: Kvinder:15 år 1616 - 28817 - 1.09218 - 381 3.48719 - 1.078 4.36220 - 1.649 4.74121 - 3.659 4.61522 - 4.159 3.97423 - 4.174 3.05924 - 3.774 2.31225 - 3.180 1.664

Under 26 år således i alt. 22.054 29.610Til sammenligning kannævnes, at de samlede talfor brudefolk på 26 år ogderover var 15.459 7.903

l a i t . . . 37.513 37.513

Af brudefolk måtte således i alt 1.396kvinder have dispensation, medens antalletaf dispensationer for mænd samme år an-drog i alt 3.108, hvoraf 1.649 tildeltes 20-årige mænd. En nærmere belysning af desidste 40 års udvikling i disse tal findesanført i bilag 1, som tillige indeholderberegnede procentvise aldersfordelinger afde viede personer. En sammenligning af tal-lene for 1921 med tallene for 1925 afsløreren tydelig nedgang navnlig i antallet afviede mænd under 21 år og også i antalletaf viede kvinder under 18 år, en nedgangsom utvivlsomt hænger sammen med, atden nugældende ægteskabslov ved sin ikraft-

træden den 1. januar 1923 skærpede bestem-melserne vedrørende alderskravene for ind-gåelse af ægteskab uden dispensation.

I årene efter 1925 er tendensen imidlertidændret til en meget kraftig opgang, og detses, at antallet af dispensationer i 1962 varseks-syv gange større end i 1925. En betragt-ning af de relative tal viser, at den forholds-vise andel af de under 21-årige blandt deviede mænd steg fra 1,7 procent i 1925 til8,3 procent i 1962, medens tallene for kvin-der under 18 år steg fra 0,9 procent i 1925til 3,8 procent i 1962.

b. Dispensationspraksis.Dispensationerne meddeles i form af

kongelig bevilling, der udleveres af over-øvrigheden (amterne og Københavns over-præsidium) til mænd, såfremt de er fyldt19 år, og til kvinder, såfremt de er fyldt16 år.

I disse tilfælde gives bevillingerne retkurant efter bestemmelser fastsat i justits-ministeriets cirkulære nr. 17 af 1. februar1958 §§ 1-3.

For mænd under 19 år og kvinder under16 år kan kun justitsministeriet give dis-pensation. Efter fast praksis gives der ikkedispensation til mænd, før de er fyldt18 år og 4 måneder. For kvinder er der ingenfast grænse nedad. Den laveste alder, hvordispensation er blevet givet, er 15 år og1 måned.

Langt den hyppigste årsag til dispensa-tion er brudens graviditet, men også par-ternes mulighed for at få en lejlighed, hvisde kan præstere vielsesattest, er ofte bag-grunden for en dispensationsansøgning.

c. Holdbarheden af ægteskaber, der er ind-gået efter dispensation fra aldersgrænserne.Af interesse for spørgsmålet om ned-

sættelse af ægteskabsalderen er også spørgs-målet om holdbarheden af dispensations-ægteskaber, d. v. s. ægteskaber, hvor beggeparter eller en af parterne har måttet havealdersdispensation for at kunne indgå ægte-skab.

1) Københavnske undersøgelser.Nogen omfattende dansk undersøgelse

over holdbarhedsproblemet er ikke foreta-

31

get. Københavns overpræsidium har dog for-anstaltet en statistisk undersøgelse overholdbarheden af samtlige de i 1948 i hoved-staden indgåede ægteskaber, og der er givetfølgende oplysninger om resultatet af un-dersøgelsen:

Antallet af ægteskaber i Københavnandrog i 1948 8.875, og ægteskaberne blevfulgt over en periode af ca. 6% år.

Efter ca. 6% års forløb var 1.535 skilt,separeret eller havde været flyttet fra hin-anden i over 1 år.

Dette giver en opløsning sprocent på 18,4.Antallet af dispensationsægteskaber i

København i 1948 androg 381.Heraf opløstes 100 i løbet af ca. 6% år.Dette giver en opløsning sprocent på 27,2.

2) Svenske undersøgelser.Sverige har som anført samme ægteskabs-

alder som Danmark, og svensk dispensa-tionspraksis ligger nær op ad den danske.Den svenske institution „Almänna Barn-huset" har foretaget en undersøgelse overdispensationsægteskaber og skilsmisser. Den-ne undersøgelse har også interesse for dedanske overvejelser om en ændring af al-dersgrænserne.

En redegørelse for resultaterne af under-søgelsen indeholdes i „Sociala Meddelanden"fra august 1960, januar 1959 og nr. 2 fra1954.

Undersøgelsen blev foretaget i 3 etaper:

I første etape undersøgte man skilsmisse-frekvensen inden for perioden 1945-50, forså vidt angik de i 1945 indgåede dispensa-tionsægteskaber.

I anden etape undersøgte man på nyskilsmissefrekvensen for de i 1945 indgåededispensationsægteskaber, idet man forlæn-gede undersøgelsesperioden til og med året1955.

Samtidig undersøgte man de i 1950 ind-gåede dispensationsægteskabers skæbne fortiden indtil udgangen af 1955.

Til sammenligning har man opstillet skils-missefrekvensen for ægteskaber, hvor ingenaf parterne skulle have aldersdispensation,men hvor én eller begge var under 30 år.

Undersøgelsen viser følgende tal:

Skilsmissefrekvensen for i løbet i løbetdispensationsægteskaber af 5 år af 10 årfra 1945 10,5 16,4Dispensationsægteskaberfra 1950Skilsmissefrekvensen forægteskaber indgået i 1945,hvor manden eller kvin-den eller begge er 21-29 årTilsvarende tal for de i1950 indgåede ægteskaber

9,5

3,6

4,0

7.9

I 3. etape i 1957 foranstaltede man inter-views med parterne i nogle i 1945 eller 1950indgae.de dispensationsægteskaber for at fåskilsmissefrekvensen i dispensationsægteska-berne Viærmere belyst. Undersøgelsen fikdog stærkt begrænset omfang, så resultatetbør bedømmes med forbehold.

Man beskæftigede sig med 91 ægteskaber:43 hvor ægtefællerne boede sammen, og48 hvor de var fraskilte.

Resultatet af denne undersøgelse over deopløste ægteskaber kan lettest anskueliggø-res ved gengivelse af en del af rapportens„summary":

The statement of the factors havingcaused the divorce shows ,,that in abouthalf of the cases it was reported thathusband and wife did not get on together.In about the same number of cases therehad been unfaithfulness. Eight coupleswere, as a matter of fact, married only inorder to legalize the child. Another verycommon reason, even though it has notbeen put into figures, is that both partiesconsidered themselves to have been tooimmature at the time of the marriage andlacking any feeling of family responsibility.The controversies seem to have startedalmost immediately after the marriage, foralready half a year after the wedding thingsworked rather badly in about every twomarriages of the subsequently dissolvedones. In spite of these circumstances thedivorce did not generally become definiteuntil four or five years after the marriage.Not less than 60% are or have been re-married".

32

3. Udvalgets konklusion.Efter udvalgets opfattelse synes antallet

af dispensationer i sig selv at vise, at degældende aldersgrænser ikke er ganske tids-svarende. Samme tendens til stigning iantallet af dispensationer findes også iSverige, hvor man siden 1925 har haft entidobling af dispensationsantallet.

Nogen væsentlig forøgelse af antallet afunge ægteskaber bliver der næppe tale om,selv om ægteskabsalderen nedsættes. An-tallet af ægteskaber her i landet, hvorbrudefolkene lige har passeret aldersgræn-serne, synes ikke at tyde på nogen „ophob-ning" af udskudte vielser.

Under diskussionen om det forsvarlige ien nedsættelse af aldersgrænserne må detogså erindres, at det ikke er tanken at ændreden gældende regel om, at forældrenes sam-tykke til indgåelse af ægteskab kræves foralle under 21 år.

Imod en nedsættelse af grænserne kunnemåske tale de refererede tal fra overpræsidietog den svenske undersøgelse over dispensa-tionsægteskabers „holdbarhed".

Ved vurderingen af dette materiale mådet imidlertid tages i betragtning, at langtdet største antal af ansøgninger om dispen-sation fra ægteskabsalderen er begrundetmed kvindens graviditet, og en del af disseægteskaber ville muligvis ikke være blevetindgået, hvis kvinden ikke var blevetgravid. En eventuel forøgelse af antallet afægteskaber mellem yngre brudefolk, dermåtte blive en følge af nedsættelsen afægteskabsalderen, ville vel i første rækkeomfatte tilfælde, hvor der ikke forelå gra-viditet. De omtalte undersøgelser kan ikkevise, om de sidstnævnte ægteskaber villevære mindre „holdbare" end ægteskaber,hvor kvinden er 18 år eller herover ellermanden 21 år eller herover.

Lægevidenskabelige betragtninger kan hel-ler ikke begrunde en opretholdelse af denugældende grænser. Den ændring af alders-grænserne, der i Danmark fandt sted i1922, byggede som omtalt i det væsentligepå erklæringer fra lægevidenskaben. Ud-valget har derfor indhentet en udtalelse fraretslægerådet over spørgsmålet om alders-grænserne. I en skrivelse af 12. april 1961bemærker rådet, at „der efter retslægerådetsopfattelse ikke kan fremføres lægeligt begrun-

dede indvendinger imod at bringe ægteskabs-lovens aldersbetingélser i overensstemmelsemed den gældende dispensationspraksis."

På baggrund af det anførte og under hensyn-tagen til de forbedrede økonomiske forhold,der i hvert fald gennem lang tid har bevirketstørre indtægter også for de yngre alders-klasser, har udvalget ment, at der ikke vilvære betænkelighed ved at sænke alders-grænsen for mænd fra 21 til 20 år. Udvalgethar ligeledes overvejet at sænke alders-grænsen for kvinder fra 18 til 17 år, men harafstået fra at stille forslag herom, dels forditallene ikke synes at vise, at der er så stortrang til nedsættelse af denne aldersgrænse,dels fordi der ikke har kunnet opnås almin-delig tilslutning i de øvrige nordiske landetil en sådan grænse.

Den svenske familieretskomité og detislandske udvalg har stillet sig på sammestandpunkt som det danske. Den svenskekomité har dog udtrykt betænkelighed vednedsættelse af aldersgrænsen. De norskealdersgrænser er som tidligere anført alle-rede i dag på henholdsvis 20 og 18 år formænd og kvinder. Det finske udvalg harikke ment at kunne stille forslag om enforhøjelse af de gældende grænser.

Til § 7.Paragraffen, der stiller krav om, at brude-

folk, der er under 21 år, skal have forældre-nes samtykke til ægteskabets indgåelse, eruændret fra den gældende bestemmelse iægteskabslov I § 7. Dog er bestemmelsenom, at kurator kan give samtykke til ægte-skabs indgåelse slettet, da reglen nu eruden indhold, jfr. herved § 68 i lov nr. 277af 30. juni 1922 om umyndighed og værge-mål.

De øvrige nordiske lande har sammebestemmelse.

Til § 8.Bestemmelsen svarer til den gældende

lovs § 8. Den umyndiggjorte skal haveværgens samtykke til indgåelse af ægteskab.

Til § 9.Bestemmelsen er identisk med den gæl-

dende lovs § 9. Den mindreårige og den

:'»y>

umyndiggjorte skal have henholdsvis for-ældrenes og værgens samtykke til indgåe]seaf ægteskab. Overøvrigheden kan dog efteransøgning give tilladelse til ægteskab, så-fremt nægtelsen af samtykke ikke skønnesrimeligt begrundet.

Til §§ 10-11.§§ 10 og 11 omhandler de medicinske

ægteskabshindringer, og de afløser §§ 10-11 iægteskabslov I.

§ 10 omhandler sindssygdom og andresjælelige forstyrrelser, medens § 11 ved-rører kønssygdomme. § 11 vil blive kom-menteret under afsnit c, medens § 10 vilblive nærmere omtalt i de følgende afsnita og b.

a. Sindssygdomme m. v.§ 10 lyder efter den gældende formulering

således:„Den, som er sindssyg, åndssvag, psyko-

pat i højere grad eller kronisk alkoholist,må ikke indgå ægteskab uden dertil afjustitsministeriet meddelt tilladelse. Detsamme gælder epileptikere med jævnligeanfald eller med udtalte psykiske foran-dringer.

Sådan tilladelse kan kun meddeles, så-fremt justitsministeriet efter indhentet er-klæring fra retslægerådet skønner, at detunder hensyn til lidelsens art, den ringefare for overførelse på afkommet samt par-ternes evne til at bedømme ægteskabetsbetydning må anses for forsvarligt, atægteskabet indgås.

Tilladelsen kan betinges af, at den pågæl-dende lader sig underkaste sterilisation(ufrugtbargørelse) i overensstemmelse medlovgivningens bestemmelser herom, jfr. lovnr. 176 af 11. maj 1935 om adgang til steri-lisation og kastration og § 5 i lov nr. 171 af16. maj 1934 om foranstaltninger vedrø-rende åndssvage".

Denne bestemmelse, der fik sin nuværende

affattelse ved lov nr. 141 af 13. april 1938,blev taget op til revision i 1956 af et afjustitsministeriet den 28. maj 1956 nedsatudvalg, der fik følgende sammensætning:

Overlæge, dr. med. Poul Dickmeiss,kontorchef i justitsministeriet Poul Gaar-

den, formand,politimester N. Schaumburg ogoverlæge P. A. Schwalbe-Hansen.Udvalget samarbejdede med tilsvarende

udvalg i Finland, Norge og Sverige.7. juni 1960 afgav det danske udvalg be-

tænkning (betænkning nr. 263 fra I960)1),medens det norske udvalg afgav betænk-ning i 1959, det svenske i 1960 og detfinske i 1961.

Den danske betænkning blev af justits-ministeriet overgivet til ægteskabsudvalget,der har haft betænkningen til drøftelse iforbindelse med det øvrige udvalgsarbejde.Den svenske familieretskomité har ligeledeshaft betænkningen fra det særlige udvalg tilbehandling, hvorimod det norske udvalg isit forslag bemærker, at man ikke har drøf-tet den norske betænkning om disse spørgs-mål.

Det finske forslag er med enkelte mindrevæsentlige ændringer optaget i et af denfinske observatør udarbejdet præliminærtforslag til ændring af den finske ægteskabs-lov af 13. juni 1929.

Det særlige danske udvalgs forslag ersålydende:

»§ 10.Den, som er sindssyg eller åndssvag, eller

som lider af alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden art, må ikke indgå ægteskab udenjustitsministeriets tilladelse.

Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af, atden pågældende underkaster sig sterilisationi overensstemmelse med de herom gældenderegler".

Forslagene fra Finlands, Norges og Sveri-ges udvalg var følgende:

Betænkningens afsnit V: principielle overvejelser og afsnit VI: udvalgets forslag og bemærkninger hertiler optaget som bilag 2 til denne betasnkning.

M

Finland.

„11 §.Den, som är sinnessjuk el-

ler allvarligt efterbliven i sinpsykiska utveckling eller be-häftad med annan allvarligrubbning av själsverksamhe-ten, må ej träda i äktenskap,därest icke justitieministe-riet, efter att have inhämtatutlåtande av medicinalsty-relsen, beviljar tillstånd där-till.

Stk. 2. Tillstånd jämlikt1 mom. må göras beroendeav att den vederbörande ste-riliseras enligt vad därom ärsärskilt stadgat".

Norge.

„§ 5.Den, som er sinnssyk, som

i høyere grad er hemmet isjelelig utvikling eller sjeleligsvekket eller som er forfaittil misbruk av rus- eller be-døvelsesmidler, må ikke inn-gå ekteskap uten samtykkeav Kongen.

Stk. 2. Samtykket kangjøres avhengig av at ved-kommende lar seg under-kaste en operasjon eller annenbehandling som tiisikter åoppheve forplantningsevnen.

Sverige.

„5§.Den, som är sinnessjuk

eller allvarligt psykiskt efter-bliven eller behäftad medannan allvarlig rubbning avsjälsverksamheten, må ej in-gå äktenskap, med mindremedicinalstyrelsen finner skä-ligt tillåta äktenskapet.

Tilstand jämlikt förstastycket må göras beroendeav att den trolovade sterili-seras enligt vad särskilt ärstadgat".

Alle forslag opretholdt således sindssyg-dom og åndssvaghed som ægteskabshin-dring. Om det danske udvalgs motiveringherfor henvises til de pag. 146 ff. gengivnebemærkninger.

Det danske udvalg foreslog endvidere,at epilepsi, psykopati og kronisk alkoho-lisme burde udgå af lovteksten! jfr. bilag2, pag. 149. Som et sammenfattende udtrykfor visse epilepsiledsagende og psykopatiskekarakterforandringer foreslog udvalget ind-ført begrebet „alvorlige sjælelige forstyrrel-ser af anden art". Det var udvalgets opfat-telse, at denne betegnelse er et dækkendeudtryk for de nævnte karakterforandringer,og at udtrykket lå nær op ad den foreslåedefinske og svenske lovtekst: „behäftad medannan allvarlig rubbning av själsverksam-heten". Det norske forslag har på linjehermed anvendt betegnelsen „Den, somer sinnssyk, som i høyere grad er hemmet isjelelig utvikling eller sjelelig svekket". Imodsætning til de tre øvrige forslag om-fatter det norske forslag endvidere personer,som er forfalden til „misbruk av rus- ellerbedøvelsesmidler".

I alle forslagene er der åbnet mulighedfor, at tilladelsen til ægteskab kan gøresafhængig af, at den pågældende underkastersig sterilisation.

Ægteskabsudvalget har drøftet forslagetfra udvalget vedrørende § 10. Man har i detvæsentlige kunnet slutte sig til de af det

særlige udvalg fremførte synspunkter, ogman kan således om baggrunden for æn-dringsforslaget til § 10 og motiveringen forde foreslåede ændringer i det hele henvise tilbetænkningen fra det særlige udvalg. Derhar dog i ægteskabsudvalget været nogenbetænkelighed ved at akceptere den — somdet er blevet anført — noget vage afgræns-ning af sindslidelsesbegrebet i forslagets § 10.Når ægteskabsudvalget alligevel har kunnetakceptere forslaget, har dette sammen-hæng med de foreslåede ændringer til om-stødelsesreglerne. Efter ægteskabslov I § 42har det offentlige ret, men ikke pligt til atanlægge omstødelsessag, når et ægteskaber indgået i strid med den gældende lovs§ 10. Denne adgang til omstødelse benyttesimidlertid meget sjældent, selv om indgåelseaf ægteskab i strid med § 10 forekommer rethyppigt. Sker omstødelse på det offentligesforanledning, er det i reglen, fordi en afparterne har ønsket ægteskabet ophævet.Efter reglen i ægteskabslov I § 43, smig.også § 44, nr. 1) og nr. 4), er der endvidereen vis adgang for parterne selv til at fåægteskabet omstødt, hvis ægteskabet erindgået uden dispensation efter § 10.

Udvalget har imidlertid ment, at en of-fentlig omstødelsessag er for vidtgåendeen reaktion, og der stilles derfor i udkastettil ændring af omstødelsesreglerne forslagom, at det offentliges omstødelsesadgangi denne forbindelse helt ophæves, jfr. be-

af-

mærkningerne pag. 50. På denne baggrundhar hele ægteskabsudvalget fundet, at denforeslåede formulering af § 10 kunne passere.

b. Særligt om epilepsi.Efter gældende dansk ret er epilepsi ikke

i sig selv hindring for ægteskab. Efter § 11i den oprindelige ægteskabslov I havde den,der led af epilepsi, pligt til at underretteden anden part, og begge skulle have vej-ledning af en læge. Ved lov nr. 141 af 13.april 1938 blev denne bestemmelse ophævet,men samtidig indsattes i § 10 en regel om,at epileptikere med jævnlige anfald eller medudtalte psykiske forandringer ikke måtteindgå ægteskab uden justitsministerietssamtykke.

Det forannævnte udvalg til revision afægteskabslov I § 10 har om epilepsi bl. a.bemærket, jfr. bilag 2 pag. 148, at epilepsi iog for sig ikke kan anses for nogen selv-stændig sygdom, men alene som et symp-tom på en eller anden lidelse i centralnerve-systemet.

Ifølge udvalget skal nyere amerikanskeog svenske undersøgelser endvidere havegodtgjort, at faren for, at børn af epilep-tikere får epilepsi, ikke er væsentlig størreend den fare, der består for børn af forældre,som ikke har sygdommen. Udvalget harsærligt fremhævet, at arvelighedsrisikoen eruden forbindelse med anfaldshyppigheden,således at børn af en patient med hyppigeanfald ikke løber større risiko for at fåepilepsi end børn af patienter med ringeanfaldshyppighed.

De til grund liggende hjernesygdomme vilifølge udvalget kun i sjældne tilfælde givesig udslag i sværere psykiske forandringer.Disse sværere psykiske forandringer vilimidlertid enten være omfattet af begrebetsindssygdom eller af den mere rummeligebetegnelse „alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden arf, som udvalget foreslår indfø-jet i loven. Udvalget gik herefter ind for, atepilepsi ikke skulle indgå blandt de medi-cinske ægteskabshindringer.

Ægteskabsudvalget har tiltrådt dettestandpunkt, og man har heller ikke haftanledning til at foreslå oplysnings- og vej-ledningspligten genindført. Efter udvalgetsopfattelse har en sådan bestemmelse ikkenogen større effekt, og der synes ikke atvære tilstrækkelig grund til netop at frem-

hæve epilepsi frem for andre sygdomme somen sygdom, brudefolk skal give hinandenoplysning om. I hvert fald er det næppehensigtsmæssigt at søge en sådan oplys-ningspligt gennemført ad lovgivningsvejen.

For så vidt angår de øvrige nordiskelande bemærkes, at epilepsi, der ikke hidrø-rer fra overvejende ydre årsager (finsk ret),eller som hidrører fra overvejende indre år-sager (svensk ret), udgør ægteskabshin-dring. Efter islandsk ret er epilepsi ægte-skabshindring, medens den gældende norskelovgivning fastsætter oplysnings- og vej-ledningspligt som efter tidligere dansk ret.

Det norske og det islandske udvalg harligesom det danske udvalg stillet forslag omat slette de gældende særlige bestemmelserom epilepsi.

Den svenske familieretskomité har derimodændret forslaget fra komitéen vedrørendemedicinske ægteskabshindringer, idet man imodsætning til denne komité stiller forslagom, at epilepsi skal bevares, dog ikke somen ægteskabshindring, men som en sygdom,hvortil der er knyttet oplysnings- og vej-ledningspligt, inden ægteskab må indgås,hvis en af parterne lider af sygdommen. Etmedlem af komitéen har dog afgivet dissens,hvorefter denne pligt udgår.

Det præliminære finske forslag har lige-ledes en bestemmelse om oplysnings- ogvejledningspligt vedrørende epilepsi.

Fra finsk og svensk side er der i øvrigtkun stillet forslag om terminologiske æn-dringer i. de af de særlige udvalg stilledeforslag, jfr. parallelteksten bilag 5 pag. 180.

c. Veneriske sygdomme.Veneriske sygdomme som ægteskabshin-

dring omhandles i udkastets § 11.Bestemmelsen svarer med en redaktionel

ændring til § 11 i den gældende lov. Detfastsættes, at den, som lider af kønssygdom,der endnu frembyder fare for smitte ellerfor overførelse på børnene, ikke må indgåægteskab, uden at den anden part er gjortbekendt med sygdommen, og begge parteraf en læge har fået mundtlig vejledning omfarerne ved den.

Efter den gældende norske lovgivning ersmittefarlig syfilis ægteskabshindring. An-den smittefarlig kønssygdom er ikke ægte-skabshindring, men den syge part skal

30

underrette den anden, og begge skal havemundtlig vejledning af en læge.

Efter svensk og finsk ret udgør smitte-farlig kønssygdom ægteskabshindring meddispensationsadgang. Efter islandsk ret ersmittefarlig kønssygdom ægteskabshindring.

Det fremgår af motiverne til ægteskabslovI § 11, at familieretskommissionen drøf-tede spørgsmålet om, hvorvidt visse alvor-lige sygdomme som spedalskhed, kræft,tuberkulose, døvstumhed og veneriske syg-domme skulle være ægteskabshindrende.Kommissionen afviste imidlertid tankenherom, da et sådant forbud „ikke kunnebæres af en både fra lægevidenskabelig sideog af den almindelige sociale opfattelse aner-kendt nødvendighed."

Kun med hensyn til kønssygdommenemente man at måtte indføre den gældendeoplysnings- og vejledningspligt (§§ 11 og 21,nr. 5). Forslaget var en kompromisløsning,idet der af retslægerådet var stillet forslagom en obligatorisk bestemmelse om, at allebrudefolk skulle lade sig undersøge forvenerisk sygdom.

Til brug ved drøftelserne af spørgsmåletom reglernes bibeholdelse har udvalget ind-hentet en udtalelse fra retslægerådet, derhar henholdt sig til følgende erklæring fra„Dansk dermatologisk Selskab":

„Selskabet er af den formening, at . . .bestemmelserne i ægteskabslov I §§ 11 og 21,nr. 5, . . . kan udgå, fordi moderne diagno-stik og behandling af kønssygdomme hargjort dem overflødige. Ved normalt forløbforsvinder smittefaren, så snart behandlin-gen er institueret, og i de tilfælde, hvorbehandlingen svigter i første omgang, ogder eventuelt kan bestå smittefare igennemnoget længere tid, vil man alligevel havediagnostiske muligheder for at have tilstan-den under fuldstændig kontrol."

Der er således ikke fra lægeautoriteternesside fremsat ønske om opretholdelse af be-stemmelserne.

Udvalget har alligevel ment at burdeopretholde pligt for brudefolk til at giveden anden part oplysning om eventuellesmittefarlige kønssygdomme og kravet om,at begge parter af en læge har fået mundtligvejledning om farerne ved den. Det er ud-valgets opfattelse, at man ikke kan se bortfra, at bestemmelserne kan have en vispræventiv virkning, og medvirkende ved

udvalgets stillingtagen har det endvidereværet, at man ikke helt har villet slettereglerne om kønssygdomme i de øvrige lan-des ægteskabslovgivning. Man har derimodi samtlige forslag ændret reglerne, så derstort set bliver overensstemmelse med degældende danske bestemmelser.

d. Andre sygdomme.Den danske lovgivning indeholder ikke

andre bestemmelser om sygdomme som ægte-skabshindring end de foran nævnte i § 10samt bestemmelserne i § 11 om oplysnings-pligt og vejledning vedrørende kønssyg-domme, og der er ikke fra nogen side stilletforslag om at iriddrage andre sygdommeblandt de her behandlede regler.

Heller ikke den svenske lovgivning inde-holder bestemmelser om andre sygdommesom ægteskabshindring. Efter finsk ret erdøvstumhed ægteskabshindring, hvis beggeparter er døvstumme, men der kan søgesdispensation. Denne bestemmelse er foreslåetændret således, at to døvstumme fremtidigkan indgå ægteskab med hinanden udendispensation, når blot de forinden af enlæge har fået vejledning.

I Island er spedalskhed og smitsom tuber-kulose ægteskabshindring, men disse bestem-melser vil blive foreslået helt ophævet afdet islandske ægteskabsudvalg. I den norskelovgivning findes en bestemmelse, hvorefterspedalskhed medfører oplysnings- og vej-ledningspligt, men bestemmelsen, der eruden praktisk betydning, er af det norskeudvalg foreslået ophævet.

Til § 12.Bestemmelsen er identisk med den nu-

gældende lovs § 12, der fastsætter, at ægte-skab mellem slægtninge i ret op- og ned-stigende linie eller mellem søskende erforbudt.

Ægteskabsudvalget har ikke fundet grund-lag for at stille forslag om ændring af detnugældende indispensable forbud mod ægte-skab mellem slægtninge i ret op- og nedsti-gende linie og mellem søskende. Om om-stødelse af ægteskab indgået mellem nær-beslægtede se bemærkningerne til § 29.

Tilsvarende bestemmelser gælder i Norge,og heller ikke det norske udvalg har stilletforslag om ændring af reglerne.

Finland, Island og Sverige har i dag for-

37

bud mod ægteskab mellem en person ogdennes broders eller søsters afkom. Efterden islandske og den svenske lov kander dispenseres fra dette forbud, hvorimodden finske regel er indispensabel. Det island-ske udvalg foreslår forbudet slettet, hvor-imod både den finske og den svenske be-stemmelse vil blive foreslået opretholdtuændret.

Til § 13.Paragraffen, der ændrer den gældende lovs

§ 13, vedrører svogerskab som ægteskabs-hindring.

Efter forslaget udvides adgangen til atdispensere fra det gældende forbud modægteskab mellem visse besvogrede.

Efter bestemmelsen i ægteskabslov I § 13,stk. 1, må ægteskab ikke indgås mellempersoner, af hvilke den ene har været giftmed den andens slægtning i ret op- ellernedstigende linie, dog at undtagelse herfrakan gøres ved bevilling, når det tidligereægteskab er opløst ved døden, og nårganske særlige grunde taler for bevillingensmeddelelse. Er der fællesbørn i det tidligereægteskab, kan bevillingen kun meddeles,såfremt hensynet til disse børn ikke talerderimod.

Den oprindelige bestemmelse i 1922-lovengik ud på, at der kun var dispensationsad-gang, når det tidligere ægteskab var opløstved døden, når der i dette ægteskab ikkevar fællesbørn, og når i øvrigt ganske særligegrunde talte for bevillingens meddelelse.

De øvrige nordiske lande indførte derimodikke oprindelig adgang til dispensation. INorge indførtes dog allerede i 1937 mulighedfor dispensation efter lignende regler, somda var gældende i Danmark, og i 1944 ind-førtes i Finland samme dispensationsadgang.I 1947 udvidedes dispensationsadgangenher i landet ved lov nr. 66 af 15. marts 1947,idet man gav adgang til dispensation, selvom der var fællesbørn i det tidligere ægte-skab.

Ved lovændring af 16. maj 1947 revideredeogså Sverige den dér gældende bestemmelseom absolut forbud mod ægteskab mellempersoner, af hvilke den ene havde været giftmed den andens slægtning i ret op- ellernedstigende linie, og i modsætning tilDanmark gik man det skridt videre at givefri dispensationsadgang, selv om det tid-

ligere ægteskab ikke var opløst ved døden.I 1954 amdredes den finske ægteskabslov,

der herefter på dette punkt svarer til dengældende danske.

Det danske udvalg foreslår ligesom detislandske og norske udvalg at indføremulighed for at dispensere, selv om det tidli-gere aigteskab ikke er opløst ved døden. Frafinsk side stilles et tilsvarende forslag. Ensådan ændring anser udvalget for ønskelig.Til justitsministeriet er der således enkeltegange i de senere år indgivet ansøgning omdispensation fra bestemmelsen i § 13, hvorsærlige grunde kunne have talt for dispen-sation, men hvor adgangen hertil var ude-lukket, fordi det tidligere ægteskab ikkevar opløst ved døden, men ved skilsmisse.Der har f. eks. måttet gives afslag på en iøvrigt velbegrundet ansøgning om tilladelsefor en mand til at indgå ægteskab med enfraskilt hustrus datter, selv om hustruenvar afgået ved døden efter skilsmissen.

Den vfesentligste grund til, at man harværet betænkelig ved en adgang til dis-pensation i de tilfælde, hvor det tidligereægteskab var opløst ved skilsmisse, harnok været, at man har tillagt hensynettil fred inden for familiekredsen meget storvægt. Man har f. eks. ment, at det kunnevære i høj grad uheldigt, om en mand kunneønske sit ægteskab opløst for at gifte sigmed hustruens datter af et tidligere ægte-skab, og at hustruen således kunne frygteat se sig fortrængt af sin egen datter.Erfaringerne fra kriminalsager, hvor ægte-manden har efterstræbt en steddatter, deropholder sig i hjemmet, taler for, at der kanvære nogen realitet i en sådan betænkelig-hed. Tilsvarende uheldigt forekommer det,hvis en svigerdatter kunne give anledningtil opløsning af både sit eget og svigerfor-ældrenes ægteskab for senere at gifte sigmed mandens fader.

Det må altid være med betænkelighed,man ser på ægteskab mellem en mand ogen kvinde, der i hans hjem har levet somhans datter. Udvalget har imidlertid ikkement det rigtigt at fastholde det beståendeabsolutte ægteskabsforbud i skilsmissetil-fældene, idet det vil være til hinder for vel-begrundede ønsker om ægteskab mellemmand og steddatter, mellem hvilke der al-drig har været et fader-datterforhold. Detil justitsministeriet indsendte andragender,

38

som har måttet afslås efter gældende lov-givning, viser efter udvalgets mening, atindskrænkningen i dispensationsadgangenkan virke ubillig. Der stilles derfor forslagom, at bestemmelsen ændres i lighed medden svenske, således at der gives adgangtil dispensation i alle tilfælde. Udvalgetforudsætter herved, at der ved udøvelsenaf dispensationsadgangen tages fornødenthensyn til, om der mellem andragerne harbestået et forældre-barneforhold, og til, omdet netop er ønsket om at indgå dette ægte-skab, der har bevirket opløsningen af detførste, og i hvor høj grad den fraskilte ægte-fælle kunne føle sig krænket ved det nyeægteskab. Endvidere har man bibeholdtbestemmelsen i den nugældende lov om, attilladelse kun kan gives, såfremt hensynettil eventuelle fællesbørn i det tidligere ægte-skab ikke taler derimod.

Der stilles endelig forslag om, at dispensa-tion ikke længere skal meddeles ved kgl.bevilling, men ved en af justitsministerengivet tilladelse.

„Ulovligt svogerskab".Ægteskabslov I § 13, stk. 2, indeholder

forbud mod ægteskab mellem personer, afhvilke den ene har haft samleje med denandens slægtning i ret op- eller nedstigendelinie, medmindre der ved kgl. bevilling givesdispensation.

Dette forbud, som ikke kendes i de øvrigenordiske lande, synes ikke rimeligt begrun-det, og der stilles derfor forslag om, atforbudet helt ophæves.

Til § 14.Bestemmelsen om forbud mod ægteskab

mellem adoptant og adoptivbarn, så længeadoptivforholdet består, svarer med enredaktionel ændring til § 26 i lov nr. 140 af25. maj 1956 om adoption, men udvalgethar fundet det rettest, at bestemmelsen op-tages i ægteskabsloven.

Til § 15.§ 15 omhandler betydningen af tidligere

ægteskab. Paragraffen erstatter §§ 14 og 15i den gældende lov, medens §§ 16 og 17 iægteskabslov I udgår.

I § 15, stk. 1, gentages bestemmelsen iægteskabslov I § 14 om, at nyt ægteskabikke må indgås, så længe det tidligere ægte-

skab består. Indgås ægteskab i strid meddenne bestemmelse, kan omstødelse findested, jfr. § 29, og der vil kunne -idømmesstraf efter bigamibestemmelsen i straffe-lovens § 208.

Hvilke bevisligheder, brudefolk må præ-stere for at godtgøre, at et tidligere ægte-skab er endeligt ophørt, er efter den gæl-dende lov fastsat i ægteskabslov I § 21,jfr. justitsministeriets cirkulære nr. 237 af30. september 1948 § 9. Enhver af brude-folkene skal afgive erklæring på tro og loveom, hvorvidt han tidligere har indgåetægteskab, og erklæringen skal normalt be-kræftes af to forlovere. Har en ægtefælletidligere været gift, skal der fremlæggesbevis for, at den tidligere ægtefælle er død,eller at ægteskabet er opløst ved skilsmisseeller omstødt, og loven indeholder detaille-rede regler for, hvorledes beviset skal føres.Efter udvalgets udkast, jfr. § 16, stk. 1,er det overladt til justitsministeren at be-stemme, hvilke bevisligheder en part skalpræstere for at godtgøre et tidligere ægte-skabs ophør.

I den gældende lovgivning, ægteskabslovI §§ 16 og 17, stilles yderligere krav, hvisen part, der tidligere har været gift, ønskerat indgå nyt ægteskab. Efter § 16 må kvindersåledes i visse tilfælde ikke indgå nytægteskab, inden der er gået 10 månederfra et tidligere ægteskabs ophør, og efter §17 medfører et tidligere ægteskab, at derskal afholdes skifte inden nyt ægteskab.Ingen af de nævnte bestemmelser er optageti det af udvalget udarbejdede udkast, ogforslaget om ophævelse af bestemmelsernevil blive nærmere omtalt i det følgende.

a. Ankefristens betydning.I udkastets § 15, stk. 2, anføres som i

ægteskabslov I § 15, at den, hvis ægteskaber opløst ved dom, ikke må indgå nyt ægte-skab, før ankefristen er udløbet, medmindreden tidligere ægtefælle giver afkald på anke.Nogen udtrykkelig bestemmelse herom eri og for sig næppe påkrævet, da reglen alle-rede følger af den almindelige grundsætningom civile dommes retskraft, hvorefter ingendom er endelig, før en eventuel ankefrist erudløbet. Ankefristen for domme til skils-misse eller ægteskabs omstødelse er 8 ugerfra dommens afsigelse, jfr. retsplejelovens§ 455 a, 1. pkt., og så længe denne frist ikke

;',9

er udløbet eller afkald på anke givet, månyt ægteskab ikke indgås.

I den gældende bestemmelse, ægteskabs-lov I § 15, fastsættes, at også påtalemyndig-heden skal give afkald på anke. Denne regelstår i sammenhæng med den ankeadgang,der tilkommer påtalemyndigheden efterretsplejelovens § 454. Bestemmelsen giverpåtalemyndigheden adgang til på det of-fentliges vegne at påanke domme i ægte-skabssager, selv om den ikke har benyttetsig af den eksisterende adgang til at ind-træde som intervenient i disse sager.

Denne ankeadgang er imidlertid, så godtsom aldrig blevet anvendt, og da udvalgeti øvrigt ikke har fundet bestemmelsentilstrækkeligt motiveret, foreslås den heltophævet, jfr. herved bemærkningerne tilforslaget til ændring af retsplejeloven pag.124. Som følge heraf udgår også bestemmelsenom, at påtalemyndigheden skal give anke-afkald, en bestemmelse, der i øvrigt hargivet anledning til uforholdsmæssigt stortadministrativt besvær.

De øvrige nordiske lande har tilsvarendebestemmelser i proceslovgivningen.

b. Ophævelse af bestemmelsen om ventetid forkvinder.

Ægteskabslov I § 16 indeholder følgendebestemmelse:

„Den kvinde, som har været gift, må ikkeindgå nyt ægteskab inden 10 måneder fradet tidligere ægteskabs ophør, medmindrehun ikke er frugtsommelig fra tiden førægteskabets ophør, eller der er forløbet 10måneder, efter at samlivet med mandenophørte."

Før 1922-loven gjaldt der en ventetid(sørgetid) på 3 måneder for enkemænd og1 år for enker. For „almuesfolk" gjaldt dogkortere frister, for kvinders vedkommendedog kun, hvis de ikke var frugtsommelige.Der var ikke anordnet ventetid efter etægteskabs opløsning i levende live.

Efter norsk og til dels svensk mønsterforeslog familieretskommissionen i. 1913 dennugældende regel. Nogen egentlig motive-ring for 10-måneders reglen — udover ønsketom nordisk retsenhed — gives ikke i kom-missionsbetænkningerne. Det anføres dog,at hensynet til klarhed i familieforholdeneog muligheden for et svangerskab fra det tid-

ligere ægteskab kunne tale for en vis vente-tid.

Det er ægteskabsudvalgets indtryk, atventetidskravet ofte virker meget uheldigt,især i de ofte forekommende tilfælde, hvornyt ægteskab ønskes indgået hurtigst mu-ligt for at få det barn, hustruen ventermed tredjemand, legitimeret ved nyt ægte-skab. Dispensation er imidlertid udelukket, oghertil kommer, at kravet om attest for allekvinder, der ønsker at indgå nyt ægteskabinden udløbet af 10 måneder fra et tidligereægteskab, i sig selv er til besvær og ulejlig-hed for kvinderne.

Udvalget har overvejet at lempe forbudetderhen, at der gives dispensationsadgang.En dispensationsbestemmelse vil imidlertidnæppe bøde tilstrækkeligt på ulemperne vedventetidskravet. Selv om der indføres dis-pensationshjemmel, må kvinder, der ønskerat indgå ægteskab inden 10 måneder efterdet tidligere ægteskabs ophør, i samme om-fang som hidtil dokumentere, at de er beret-tiget hertil, d. v. s. enten tilvejebringe læge-erklæring om, at der ikke foreligger gravi-ditet eller dokumentation for, at samlivetmed manden har været ophævet i mereend 10 måneder.

Løsningen med et dispensabelt ægteskabs-forbud synes kun at være indiceret, såfremt

1) forbudet har en så vægtig begrundelse,at afskaffelse må anses for betænkelig,

2) det på forhånd kan ses, at der i engruppe af tilfælde vil være omstændighederaf en sådan art, at man efter en konkretvurdering mener at måtte lade forbudetvige til fordel for ansøgerens større interessei ægteskabets indgåelse.

Det danske udvalg har ikke ment, at denævnte krav kan anses for opfyldt, og harderfor fundet det rettest at stille forslagom fuldstændig ophævelse af den gældendebestemmelse.

Alle de øvrige nordiske udvalg har tilslut-tet sig de danske synspunkter.

c. Ophævelse af ægteskabslovens skiftekrav.Ægteskabslov I § 17 indeholder følgende

bestemmelse:„Den, som har været gift, må ikke indgå

nyt ægteskab, førend offentligt skifte er på-begyndt eller privat skifte tilendebragt,medmindre der bestod fuldstændigt særeje

40

mellem ægtefællerne, eller fritagelse forskifte særlig er hjemlet. Justitsministerietkan dog fritage for overholdelse af denneregel, hvor særlige grunde taler derfor".

Tilsvarende bestemmelse indeholdes i dennorske ægteskabslovs § 11 og i den islandskelov, hvorimod Finland og Sverige ikke harbestemmelsen.

Før ægteskabsloven fandtes kun krav omskifte, hvis et tidligere ægteskab var opløstved døden. Familieretskommissionen fandtimidlertid, at bl. a. ordenshensyn talte for, atogså fraskilte ægtefæller skulle have skifte-spørgsmålet ordnet inden det nye ægteskab.

Denne sidste udvidelse har imidlertidhaft uheldige følger. Det har således vist sig,at bestemmelsen om, at en fraskilt ægtefælleskal skifte med den tidligere ægtefælleinden nyt ægteskab, er et hyppigt anvendtmiddel til at chikanere en tidligere ægte-fælle. Den ægtefælle, der ønsker at indgå nytægteskab, kan risikere at blive stillet overfor urimelige bodelingskrav fra den andenægtefælle. Da et nyt ægteskab uden skifteikke vil kunne betage den anden ægtefællenogen rettighed, men højst vil kunne kom-plicere skiftet noget, har udvalget ikkenæret betænkelighed ved at foreslå kravetom skifte helt ophævet.

I tilfælde af en ægtefælles død har dennesarvinger interesse i, at den længstlevendeikke indgår nyt ægteskab, inden skiftefor-holdene er afklaret. Der er imidlertid fraskifterettens side tilstrækkeligt indseendemed skiftet, hvis førstafdødes bo ikke ud-leveres til hensidden i uskiftet bo, menskiftes privat eller offentligt. Udleveres boettil hensidden i uskiftet bo, følger det af be-stemmelserne i § 17, stk. 2, i arveloven, lovnr. 215 af 31. maj 1963, at den ægtefælle,der hensidder i uskiftet bo, er forpligtet tilat skifte ved indgåelse af nyt ægteskab,medmindre arvingerne er myndige og giverafkald på skifte1). Skifteretterne har imidler-tid i almindelighed ingen mulighed for selv atpåse, at skiftepåbudet overholdes. Hensynettil arvingerne, og særligt umyndige arvingerefter førstafdøde, taler derfor for som hidtilat pålægge ægteskabsmyndighederne kon-trol med, at skiftekravet overholdes.

Begrænses skiftepligten derfor til de til-fælde, hvor den, der ønsker at indgå ægteskab,hensidder i uskiftet bo, er der ikke an ledningtil at opretholde bestemmelserne i § 17. Kra-vet om skifte indeholdes som anført i arve-loven, og det vil herefter kun være nødvendigtat pålægge brudefolk en vis oplysningspligt.Som tidligere omtalt, jfr. pag. 38, er dethensigten i ægteskabsloven at give justits-ministeriet bemyndigelse til at fastsætte denærmere regler om bevislighedernes prøvelse,og i kraft af denne bestemmelse vil mini-steriet kunne give de bevisprøvende myn-digheder pålæg om at give vedkommendeskifteretter underretning i de tilfælde, hvorbrudefolk har givet oplysning om, at dehensidder i uskiftet bo. Under disse omstæn-digheder har udvalget ikke fundet det nød-vendigt at opstille skiftekravet som enægteskabsbetingelse.

Det islandske udvalg har en tilsvarendereform under overvejelse. Det norske ud-valg har foreslået den gældende bestemmel-se modificeret bl. a. således, at en erklæringfra den ægtefælle, der vil indgå nyt ægteskab,om, at privat skifte er indledt, skal være til-strækkelig.

Kapitel III.Om prøvelse af ægteskabshindringer og om

vielse.Efter ægteskabslov I kapitel III skal der,

inden ægteskab kan indgås, dels foretagesprøvelse af ægteskabshindringer ne, delsfinde lysning sted. De gældende regler omselve vielsen indeholdes i ægteskabslov Ikapitel IV.

Udvalget har taget reglerne op til drøf-telse og stiller en række ændringsforslag tilforenkling af bestemmelserne. Det vigtigsteforslag går ud på afskaffelse af kravet omobligatorisk lysning inden vielsen.

I henhold til ægteskabslov I § 23 skal der,efter at prøvelse af bevislighederne harfundet sted, foretages lysning, som efterparternes eget valg og uden hensyn til, omder skal finde borgerlig eller kirkelig vielsested, sker enten ved kundgørelse fra prædike-stolen eller ved tinglæsning. Vielse må ikke

*) Betænkning nr. 291 fra 1961 om arvelovgivning, p. 66. Det samme gælder de tilfælde, hvor en af brude-folkene hensidder i uskiftet bo i medfør af den tidligere lovgivning, jfr. §§ 9, stk. 2, og 19, stk. 2, i lov nr.120 af 20. april 1926.

11

finde sted, før der er forløbet 14 dage efterlysningen. Har nogen af brudefolkene bopæli udlandet, skal kundgørelse om ægteskabettillige ske dér i de tilfælde og efter de regler,som justitsministeren bestemmer.

Kundgørelse af et forestående ægteskabhar længe været foreskrevet i dansk ret1). Deved ægteskabslovens ikrafttræden gældenderegler fandtes dels i Danske Lov 2-8-4 og3-16-10, dels i kirkeritual af 25. juli 1685 ogforordningen af 30. april 1824. Der stilledeskrav om lysning i kirken 3 søndage efterhverandre, inden kirkelig vielse måtte findested. Når borgerligt ægteskab skulle indgås,måtte der ske „kundgørelse til Thinge" (lovaf 13. april 1851).

Lysning kunne dog i visse tilfælde und-lades, og enhver, der ønskede det, kunneuden angivelse af grund mod gebyr få be-villing til fritagelse for lysning („løse konge-brev").

Familieretskommissionen bemærkede bl. a.om kundgørelsesreglerne2), at man ikke fandt,at kundgørelse frembød fuld garanti for,at mulige berettigede indsigelser mod etægteskab derved fik lejlighed til at kommefrem, og selv om man ved forskellige reform-forslag tilstræbte at give lysningen størreeffektivitet, så man i kundgørelserne „iførste linie et udtryk for, at stiftelsen af etægteskab er en borgerlig akt, der vedrørerhele samfundet, og som derfor ikke bør skei det skjulte eller hemmeligholdes."'

De reformforslag, kommissionen stillede,gik bl. a. ud på, at lysning skulle finde stedved opslag på kirke, rådhus eller tinghus,og at opslagene skulle sættes op både idet sogn, hvor bruden boede, og på brud-gommens hjemsted.

Forslagene blev ikke gennemført. Derskal, som før loven af 1922 trådte i kraft,som hovedregel altid foretages enten kir-kelig lysning eller tinglæsning af det fore-stående ægteskab, således at undtagelseherfra kun kan gøres, når der på grund afen af parternes sygdom er alvorlig fare vedat opsætte vielsen (ægteskabslov I § 26,stk. 2). Fritagelse for lysning kan dogmeddeles ved kgl. bevilling, „når særligegrunde taler derfor" (ægteskabslov I § 25),

men praksis har efterhånden udviklet sigsåledes, at der i realiteten ikke længerestilles krav om nogen væsentlig begrundelsefor bevillingens udstedelse.

Regler om kundgørelse i udlandet af etægteskab, der agtes indgået her i landet,indeholdes i justitsministeriets cirkulærenr. 237 af 30. september 1940 §§ 36-41. Efterdisse regler skal kundgørelse aldrig findested for brudefolk, der har bopæl viden forEuropa, og for brudefolk med bopæl iEuropa kræves kundgørelse ikke, når lys-ning kan undlades, eller når den pågældendeer udlænding og præsterer ægteskabsattest,d. v. s. en attest om, at der efter hjemlandetslovgivning intet er til hinder for det påtænk-te ægteskab. Kravet om kundgørelse opret-holdes heller ikke, for så vidt angår personerhjemmehørende i Sovjetunionen og visseandre østeuropæiske stater.

Efter udvalgets opfattelse har lysnings-kravet såvel som kravet om eventuel kund-gørelse i udlandet mistet enhver reel be-tydning. Kravene giver anledning til etmeget betydeligt administrativt besvær,og offentliggørelse af påtænkte ægteskabs-indgåelser har så godt som aldrig givetanledning til berettigede indsigelser imodægteskabet. Det er således oplyst fra bryl-lupskontoret i København, at man kun imeget ringe omfang har fået indsigelsermod ægteskaber efter lysning, og største-delen af de personer, der rettede henven-delse, havde formentlig ad anden vej endgennem lysningen fået kendskab til brude-folkenes planer om at ville indgå ægteskab.

Heller ikke kravet om kundgørelse ihjemlandet bør efter udvalgets meningopretholdes.

Udvalget har derfor fundet det rigtigstat foreslå lysning ophævet som obligatoriskkrav. Det offentliges interesse i, at ægteskabikke indgås i strid med de gældende regler,må være tilstrækkeligt tilgodeset ved prø-velsen, af ægteskabsbetingelserne. Hemme-ligholdelse af ægteskabet, der — som fami-lieretskommissionen udtrykte det — er en„offentlig akt", kan ikke forekomme, daregistrering af indgåede ægteskaber skalfinde sted i folkeregistrene.3)

x) I h v e r t fald siden 1215, hvor de t 4. la teranconci l ium vedtog regler om kundgøre lse .2) Be tænkn ingen af 1913, pag . 95 ff.3) Jfr . he rved § 14 i indenrigsminis ter ie ts ins t ruks af 4. jun i 1956 for førelse af folkeregistre.

42

Udvalget har ikke villet afskære debrudefolk, som af religiøse grunde eller forat opretholde traditionen måtte ønske enkirkelig lysning, fra at få lyst til ægteskabi kirken, jfr. udkastets § 18, men lysningenhar efter forslaget ingen retslig virkning,og der stilles ikke i forbindelse med denkirkelige lysning krav om nogen lysnings-frist. Nærmere regler om den kirkelige lys-ning skal efter udkastet udarbejdes af kir-keministeren.

Forslaget har været forelagt for kirke-ministeriet, der intet havde at indvendeimod udvalgets udkast til ændring af lys-ningsbestemmelser. Kirkeministeriet havdeforinden forelagt spørgsmålet for samtligelandets biskopper, der ligeledes tiltrådteforslaget, dog fandt to af biskopperne detrigtigst at bibeholde kravet om lysning.

For så vidt angår de øvrige nordiske landebemærkes, at der i de gældende love er storeforskelligheder med hensyn til lysningsreg-1erne. I alle lande kender man dog lysnings-kravet, men fristerne er forskellige, og be-stemmelserne om den nærmere praktiskefremgangsmåde vedrørende lysning varierertemmelig meget fra land til land. Det harpå grund af forskellighederne i den admini-strative opbygning ikke været muligt at nåfrem til helt ensartede regler, og der harheller ikke i de øvrige nordiske landes ud-valg været stemning for at frafalde lysnings-kravet. Det islandske udvalg har dog tilhensigt at foreslå de gældende lysningsbe-stemmelser ophævet under hensyn til, atman i Island ligesom i Danmark kan få enlysningsfritagelse uden nogen særlig begrun-delse. De øvrige nordiske udvalg har over-vejet en lempelse af reglerne. Den svenskekomité har foreslået lysningstiden nedsatfra tre uger til én. Det norske udvalg op-retholder kravet om en lysningsfrist på 14dage, men udvider adgangen til dispensation.Fra finsk side vil lysningskravet ikke bliveforeslået ophævet. Den praktiske betydningaf disse forskelligheder vil imidlertid blivemeget ringe, hvis det af udvalgene stilledeforslag til ændring af den nordiske ægte-skabskonvention gennemføres, jfr. konven-tionsudkastet pag. 24 og bemærkningernehertil pag. 136 ff.

Om de øvrige ændringsforslag til dettekapitel henvises til bemærkningerne til deenkelte bestemmelser. Udvalgets udkast til

flere af bestemmelserne i dette kapitel harværet til udtalelse hos kirkeministeriets til-forordnede i ægteskabsudvalget samt iindenrigsministeriet og hos den tilforordnedefra politimesterforeningen og fra Køben-havns Magistrat.

Til § 16.Til stk. 1.

Stk. 1 erstatter den gældende lovs § 21.Det fastsættes, at brudefolkene skal godt-gøre, at lovens betingelser for ægteskabsindgåelse er opfyldt, og at justitsministerenskal fastsætte de nærmere regler herom. Iden gældende lov opregnes udførligt, hvilkebevisligheder parterne skal præstere. Efterudvalgets opfattelse hører opregning afsådanne detaillerede bestemmelser ikkehjemme i en lovtekst, og man har derforstillet forslag om, at justitsministeren fårbemyndigelse til at fastsætte de nærmereregler herom, herunder f. eks. om forlover-erklæring og om godkendelse af fremmedeskilsmissedomme. Af de i § 21 indeholdteforskrifter er kun reglerne i § 21, nr. 10,vedrørende erklæringer om, i hvilken trobørnene skal opdrages, og bestemmelsen i§ 21, nr. 11, med krav om oplysning om even-tuelle børn foreslået bibeholdt, da disseerklæringsregler ikke er knyttet til nogenaf de særlige ægteskabsbetingelser, jfr.nærmere nedenfor vedrørende § 16, stk. 2og 3.

Til stk. 2.Bestemmelsen svarer med visse ændringer

til ægteskabslov I § 18. Der stilles krav om,at brudefolkene inden vielsen skal træffebestemmelse om, i hvilken tro børnene skalopdrages. Dette gælder dog kun, såfremt enaf brudefolkene hører til et trossamfund.Tilhører ingen af dem noget trossamfund,skal erklæringen ikke afgives.

Udvalget har overvejet at foreslå bestem-melsen ophævet eller overflyttet til andenlovgivning. De øvrige nordiske lande haringen tilsvarende bestemmelse i ægteskabs-lovgivningen, hvorimod flere lande har lig-nende regler optaget i love vedrørendekirken. Udvalget er imidlertid tilbøjeligt tilat mene, at det for mange vil være af ikkeuvæsentlig værdi at få spørgsmålet om,

' ! • : •$

hvilken tro børnene skal opdrages i, bragtpå det rene før ægteskabets indgåelse, sådette problem ikke senere skal give anled-ning til vanskeligheder. Bestemmelsen fore-slås derfor bibeholdt i ægteskabsloven.

I den gældende bestemmelse, ægteskabs-lov I § 18, bestemmes det yderligere, at er-klæringen om, i hvilken tro børnene afægteskabet skal opdrages, skal lyde på, atbørnene skal opdrages enten i folkekirkenseller i en af parternes tro. Tilhører en afparterne folkekirken, medens den andenpart ingen tro har, er bestemmelsen efteradministrativ praksis, som bygger på be-mærkningerne under rigsdagsforhandlin-gerne, blevet fortolket således, at erklæringenskal gå ud på, at børnene skal opdragesefter folkekirkens lære. Tilhører ingen afparterne noget trossamfund, falder spørgs-målet om erklæringens afgivelse bort,.

Udvalget har ikke ment, at det er rigtigtsåledes på forhånd at binde parterne tilubetinget at vælge enten folkekirken ellerden tro, en af dem tilhører. Den gældendebegrænsning foreslås derfor slettet. Sombestemmelsen herefter er foreslået formu-leret, vil det være muligt for to parter, afhvilke den ene ikke tilhører noget trossam-fund, at fastsætte, at børnene ikke skal op-drages i nogen tro, og det vil også væremuligt for dem at vælge en helt tredje tro,i hvilken børnene skal opdrages. Normaltvil parterne dog ikke have interesse heri.

Som følge af den foreslåede ændring vildet være nødvendigt på tilsvarende mådeat ændre loven af 13. april 1851 om ægte-skabs indgåelse uden for de anerkendtetrossamfund eller imellem medlemmer afforskellige trossamfund m. v. I denne lovfastsættes bl. a., at erklæringen om, ihvilken tro børnene skal opdrages, senerekan ændres ved overenskomst, ligesom derer adgang for den af forældrene, der seneremåtte få forældremyndigheden alene, til atændre overenskomsten. Det fastsættes end-videre, at børnene også i disse tilfælde skalopdrages i en trosbekendelse, som. en afforældrene tilhører, eller i folkekirkens tro.Sidstnævnte bestemmelse er ved udkastets§ 67 foreslået ophævet.

Kirkeministeriet har ikke haft indven-dinger imod forslaget, og biskopperne harover for kirkeministeriet bl. a. udtalt:

„Udvalgets opfattelse, at det er af værdi

at få spørgsmålet om børnenes religiøse op-dragelse bragt på det rene før ægteskabetsindgåelse, må anses for velbegrundet, ogdet må derfor skønnes rigtigt at medtageen bestemmelse svarende til den gamleægteskabslovs § 18, ligesom der ikke vilkunne rejses nogen berettiget indvendingmod den formulering, bestemmelsen harfået i udkastet.

Under hensyn til, at ordene i den bevarededel af § 18 ikke er ændret, men at der nutillægges dem en videre betydning medhensyn til forståelsen af ordet „tro", skalman dog henstille, at kirkeministeriet gøropmærksom på den ændrede forståelse i detcirkulære, der ledsager loven.

Principielt kan der vanskeligt rettes ind-vendinger mod forældres ret til at bestemme,at de ikke vil opdrage deres børn i nogenreligiøs tro."

Til stk. 3.Stk. 3 svarer til § 21, nr. 11, i den gæl-

dende lov, hvor det fastsættes, at hver afbrudefolkene skal afgive skriftlig erklæringom, hvorvidt han har børn uden for ægte-skab, over for hvilke der påhviler ham for-sørgelses- eller bidragspligt.

Danske Kvinders Nationalråd har fore-slået den gældende regel udvidet til ogsåat gælde børn født i et tidligere ægteskab,ligesom man har stillet forslag om ophævelseaf begrænsningen vedrørende børn født udenfor ægteskab til de børn, over for hvem derpåhviler forsørgelses- eller bidragspligt. En-delig har man fra nationalrådets side fore-slået brudefolkenes erklæring afgivet påen fælles blanket.

Udvalget kan tiltræde, at det pålæggesbrudefolk at give hinanden oplysning omderes eventuelle børn, da disses eksistenskan være af stor økonomisk og retslig be-tydning for parterne. Det synes i det heletaget at være et rimeligt krav, at parternegiver hinanden oplysninger om deres even-tuelle børn, selv om der ikke er tale omnogen aktuel forsørgelsespligt, og selv omder ikke tilkommer børnene arveret. Be-stemmelsen foreslås derfor affattet således,at den omfatter såvel børn født i ægteskabsom. børn født uden for ægteskab, og dergælder ingen begrænsning til børn, der hararveret, eller over for hvem der er bidrags-pligt. Også børn, der ventes med en anden

44

mand eller kvinde, omfattes af oplysnings-pligten.

Bestemmelsen omfatter efter udkastetogså børn, som brudefolkene har adopteret.Udvalget har derimod ment det rigtigst atundtage børn, der er bortadopteret, fraoplysningspligten. Man har fundet dettebedst stemmende med hensigten med adop-tionsinstituttet, som dette senest har fundetudtryk ved adoptionsloven af 25. maj 1956.De fleste adoptioner er anonyme, og i hvertfald ved disse adoptioner afskæres i almin-delighed enhver tilknytning mellem barnetog dets virkelige slægt, og det vil derfor ef-ter udvalgets opfattelse ikke være rimeligtat stille krav om, at brudefolk skal giveoplysning om, hvorvidt de har børn, som erbortadopteret. Samme standpunkt har ogsåde øvrige nordiske udvalg indtaget.

Det foreslås endelig fastsat, at hver partskal godtgøre, at den anden part er gjortbekendt med erklæringen om børnene.

Det vil påhvile justitsministeren i medføraf § 16, stk. 1, at fastsætte regler om fælles-blanket eller anden fremgangsmåde til sik-ring af oplysningspligtens overholdelse.

Til § 17.Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gæl-

dende lovs § 22, stk. 1, jfr. § 20, stk. 2.Det fastsættes, at prøvelse af, hvorvidtder er ægteskabshindringer til stede, i Kø-benhavn skal foretages af en af borgmestreneefter magistratens nærmere bestemmelse.I købstæderne og i kommuner med tilsva-rende styrelsesform foretages prøvelsen afborgmesteren, i andre kommuner af sogne-fogeden. Efter den gældende ægteskabslover uden for København kun købstædernesog Frederiksbergs borgmestre nævnt somprøvelses- og vielsesmyndighed, men efterat adskillige andre kommuner i Københavnsomegn har fået en styrelsesform, der svarertil købstædernes, har borgmestrene i dissekommuner fået prøvelses- og vielsesmyndig-hed. Efter udkastet fastslås det nu i ægte-skabsloven, at der i disse kommuner gældersamme regler om prøvelses- og vielsesmyn-dighed som i købstæderne. Indenrigsmini-steriet har tiltrådt dette.

I stk. 2, der erstatter den gældende lovs§ 20, stk. 2, 3 og 4, bestemmes, at prøvelsen

*) Betænkning 1913 pag. 119 ff.

skal foretages på det sted her i landet, hvorbruden bor. Har bruden ikke bopæl her ilandet, foretages prøvelsen på det sted, hvorbrudgommen bor. Har heller ikke hanbopæl her i landet, foretages prøvelsen pådet sted, hvor en af parterne opholder sig.

Finder de bevisprøvende myndigheder, atder er ægteskabshindringer til stede, kanvielse ikke finde sted, jfr. § 23. Klage overprøvelsen af ægteskabshindringer kan ind-bringes for højere administrativ myndighed,og spørgsmålet om ægteskabshindringernestilstedeværelse vil i sidste instans være etdomstolsspørgsmål. Dette følger af almin-delige retsgrundsætninger, og den direktebestemmelse herom i ægteskabslov I § 24har udvalget ikke ment det nødvendigt atgentage.

Til § 18.Bestemmelsen er ny. Det fastsættes, at

der kan foregå kirkelig lysning, hvis brude-folkene ønsker det. Nærmere regler heromfastsættes af kirkeministeren. Lysning ersåledes efter forslaget ikke mere obligatorisk,og borgerlig lysning kan ikke foretages.Om baggrunden for forslaget henvises iøvrigt til indledningen af dette kapitel.

Til § 19.Bestemmelsen i stk. 1 er identisk med § 28

i den gældende lov. Det fastsættes, at ægte-skab stiftes enten ved kirkelig eller ved bor-gerlig vielse.

I familier etskommissionen drøftede manspørgsmålet om indførelse af tvungen bor-gerlig vielse,1) men man bestemte sig tilat foreslå den nugældende regel, hvorefterparterne har valgfrihed mellem borgerlig ogkirkelig vielse.

Udvalget har ikke fundet grundlag forat stille forslag om ændring af gældende retpå dette område.

Efter stk. 2 har ægtefæller adgang til atfå et ved borgerlig vielse indgået ægteskabkirkeligt velsignet efter aftale med en præsti folkekirken efter regler fastsat af kirke-ministeren. En sådan ordning kræver ikkelovhjemmel, men efter ønske fremsat afbiskopperne over for kirkeministeriet er be-stemmelsen, som svarer til den gældendelovs § 40, optaget i lovteksten.

15

Til § 20.Bestemmelserne svarer til reglerne i § 29

i ægteskabslov I. Det fastsættes, i hvilketilfælde kirkelig vielse kan finde sted. Deneneste ændring i forhold til gældende ret er,at kompetencen til at bestemme, at med-lemmer af udenlandsk evangelisk-luthersktrossamfund skal være ligestillede medfolkekirkens medlemmer, er overdraget tilkirkeministeren, medens Kongen har kom-petencen efter den gældende bestemmelse.

Til § 21.Bestemmelsen svarer til § 30 i ægteskabs-

lov I. Det fastsættes, at kirkelig vielse indenfor folkekirken skal foretages af dennes præ-ster. Kirkeministeren skal bestemme, hvilkepræster uden for folkekirken der skal kunneforetage vielser. Kirkelig vielse inden forandre trossamfund foretages af de dertilsærlig anerkendte præster.

Efter den gældende bestemmelse skal det jved kongelig anordning bestemmes, hvilkepræster der skal kunne vie, og der er iloven fastsat udførlige regler for, i hvilketilfælde en præst i folkekirken har pligt tilat foretage vielse. Udvalget har ment, atdet vil være mest hensigtsma^ssigt at over-lade til kirkeministeren med hjemmel i ud-kastets § 21 at fastsætte regler for detteområde, og kirkeministeriet har tiltrådtdette standpunkt.

Til § 22.Bestemmelsen svarer til §§ 31 og 32 i

ægteskabslov I.I stk. 1 fastsættes som hidtil, at adgang

til borgerlig vielse står åben for alle. Kompe-tencen til at foretage borgerlig vielse tilkom-mer de i § 17, stk. 1, nævnte myndigheder,d. v. s. i København den borgmester, magi-straten udpeger, i købstæderne borgmestreneog i kommuner med tilsvarende styrelses-form ligeledes borgmesteren. I andre kom-muner foretages vielse af sognefogeden.

I 2. stk. fastsættes, at borgmesteren kanautorisere en eller flere personer til at fore-tage vielse. For sognefogeders vedkommendekan politimesteren beskikke en stedfortræ-der.

De foreslåede regler svarer til de gæl-dende med ændring for så vidt angår dekommuner, der ikke er egentlige købstæ-

der, men har en tilsvarende styrelses-form, jfr. herved bemærkningerne til § 17,stk. 1. Endvidere er bemyndigelsen til atbeskikke en stedfortræder for sognefogedennyttet fra amtet til politimesteren.

Bestemmelsen har været forelagt forindenrigsministeriet og politimesterforenin-gen, der har tiltrådt forslagene.

Til § 23.Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter — jfr.

ægteskabslov I § 33 — at vielse ikke må fore-tages, før der foreligger attestation om, atægteskabsbetingelserne er prøvet, og at derikke er fundet hindringer mod ægteskabet.

Prøvelsen skal foretages af de i § 17,stk. 1, nævnte borgerlige myndigheder. Somdet fremgår af konventionsudkastet pag. 24,vil vielse dog i de af konventionen omfattedetilfælde også kunne foretages på grund-lag af en prøvelse foretaget i et andet nordiskland.

Stk. 2 bestemmer, at prøvelse af ægte-skabshindringer kan undlades, når der pågrund af en af parternes sygdom er alvorligfare ved at opsætte en vielse. Nogen direktebestemmelse herom indeholdes ikke i dengældende lovgivning, men det er dog ikkeså sjældent forekommet, at man i alvorligesygdomstilfælde har set bort fra formalite-terne og foretaget vielse uden prøvelse.Derimod er der i ægteskabslov I § 26, stk. 2,hjemmel til i disse situationer at se bortfra lysningskravet.

I stk. 3 fastsættes som i ægteskabslov I§ 33, stk. 1, 2. pkt., at vielse ikke må fore-tages, selv om prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne har fundet sted, hvis det er vielses-myndigheden bekendt, at der er ægteskabs-hindringer.

Til § 24.I § 24 fastsættes en frist på 4 måneder,

inden hvilken vielse skal foretages på grund-lag af en stedfunden prøvelse. I ægteskabs-lov I § 33, stk. 2, er fristen sat til 3 måneder.Forlængelsen har fundet sted efter ønskefra andre nordiske ægteskabsudvalg, ogfristen vil herefter blive den samme i allede nordiske lande.

Til § 25.§ 25 indeholder regler, der svarer til ægte-

skabslov I § 36.

40

I stk. 1 fastsættes, at vielse skal foregåi mindst to vidners overværelse, og efterstk. 2 skal brudefolkene ved samtidigt mødepå spørgsmål af præsten eller de borgerligemyndigheder erklære at ville ægte hinandenog derpå af ham forkyndes at være ægtefolk.

Kompetencen til at fastsætte nærmereregler om fremgangsmåden ved kirkelig ogborgerlig vielse tilkommer efter stk. 3 hen-holdsvis kirkeministeren og justitsministe-ren. Det er udvalgets opfattelse, at reglerom tid og sted for vielsens foretagelse,førelse af protokoller m. v. bør gives admi-nistrativt. De gældende regler herom inde-holdes dels i selve ægteskabsloven, jfr.ægteskabslov I §§ 35, 37 og 39, dels i for-skellige ministerielle cirkulærer m. v.

Til § 26.I stk. 1 fastsættes som efter den gældende

lov, jfr. ægteskabslov I § 38, hvilke betin-gelser der stilles, før en stedfunden vielsekan have retsvirkning. Kun overholdelseaf reglerne om, hvilke myndigheder der harvielseskompetencen, og om, at brudefolkeneskal møde samtidig og på spørgsmål afpræsten eller den borgerlige myndighed er-klære at ville ægte hinanden og herpå afham forkyndes at være ægtefolk, har be-tydning for vielsens gyldighed. Overtrædelseaf andre forskrifter, f. eks. bestemmelsen omforældres samtykke til mindreårige, harderimod ingen indflydelse på spørgsmåletom vielsens gyldighed. I visse tilfælde, f. eks.ved tvegifte eller ægteskab mellem nærbe-slægtede, kan der blive tale om omstødelseaf ægteskabet, men vielsens gyldighed berø-res ikke af omstødelsen.

Efter den gældende lov er de nævnte reglerabsolutte gyldighedsbetingelser. Udvalgethar imidlertid — ligesom de øvrige nordiskeudvalg — fundet det rigtigst, at der ind-føres mulighed for en efterfølgende godken-delse af en vielse. Det er f. eks. forekommet,at brudefolk i god tro er blevet viet afpræster, der ikke havde kompetence til atforetage vielser, ligesom der undertiden harværet rejst tvivl om borgerlige myndighe-ders vielseskompetence. Ved stk. 2 i ud-kastets § 26 gives der justitsministeren ad-gang til at godkende en enkelt vielse somgyldig, men det er ikke udelukket at giveen „en bloc"-godkendelse, f. eks. af en

række vielser foretaget af en bestemt per-son, som ikke har haft kompetence.

Det er heller ikke udelukket, at godken-delse kan finde sted efter en af parterneseller begges død, hvis omstændighedernetaler herfor. Bestemmelsen må dog som hel-hed forventes kun at blive anvendt i sjældneundtagelsestilfælde, og justitsministerietspraksis vil formentlig blive ganske restrik-tiv. Bestemmelsen omfatter også vielserindgået under tidligere lovgivning, jfr.§ 62. Vielser i udlandet omfattes ikke afgodkendelsesbeføjelsen, medmindre det dre-jer sig om vielser i henhold til § 28 eller dentidligere specielle lovgivning om vielserindgået for danske diplomatiske og konsu-lære tjenestemænd.

Til § 27.Bestemmelsen svarer til ægteskabslov I

§ 41. Det overlades til de anerkendte tros-samfund at fastsætte de nærmere forskriftervedrørende spørgsmål om velsignelse af bor-gerlig vielse og om fremgangsmåden vedrø-rende vielse.

Til § 28.Bestemmelsen indeholder i stk. 1 hjemmel

til, at kirkeministeren kan fastsætte reglerom adgang for danske præster til at foretagevielse i udlandet, og i stk. 2 bestemmes, atudenrigsministeren kan fastsætte regler omadgang for diplomatiske og konsulære tje-nestemænd til at foretage vielser i udlandet.

Til stk. 1.Den gældende lovgivning udtaler sig ikke

om danske præsters adgang til at foretagevielser i udlandet.

I et par tilfælde har justitsministerietmeddelt kirkeministeriet, at man intethavde at erindre imod, at der i medfør afanordning nr. 544 af 22. december 1922§ 7 tillagdes feltpræster vielsesbeføjelse, forså vidt angår medlemmer af den styrke,hvortil præsten er knyttet.

Problemet om nordiske præsters vielses-adgang i andre lande end hjemlandet harværet fremført for Nordisk Råd i 1958.Man vedtog at afvente ægteskabsudvalgenesbetænkninger, dog således, at rådet henstil-lede, at Norge og Sverige straks foranledi-

47

gede, at de af den norske sømandspræst iGöteborg og den svenske sømandspræst iNarvik foretagne vielser tillagdes gyldighedi vielseslandet.

Norge har allerede i 1955 ved lov nr. 20af 30. juni 1955 gennemført en lovgivningom vielse i udlandet og udenlandske myn-digheders vielser i Norge. I henhold hertil erder nu bl. a. tillagt sømandspræster i 13forskellige byer, især større havnebyer,samt alle sømandspræster i Danmark ogSverige kompetence til at forrette vielser.

Ved lov nr. 252 af '22. maj 1959 gennem-førte Sverige ændringer i de gaîldende regler,bl. a. således at en vielse foretaget i Sverigeaf en præst i den danske folkekirke tillæggesgyldighed efter svensk ret, såfremt prøstenefter dansk ret har beføjelse til at foretagevielser i Sverige.

Udvalget har ment det rettest, at dernu søges tilvejebragt udtrykkelig lovhjem-mel for, at det i visse tilfælde kan tilladesdanske præster i udlandet at forrette vielser.

Spørgsmålet har været drøftet med kirke-ministeriet, der igen har forelagt spørgs-målet for landets biskopper. Både biskop-perne og kirkeministeriet har erklæret sigenige i forslaget, og der vil af kirkemini-steriet blive udarbejdet en bekendtgørelseom kirkelig vielse i udlandet, såfremt for-slaget bliver vedtaget som lov.

Til stk. 2.De diplomatiske og konsulære tjeneste-

mænds mulighed for at forrette vielser om-handles i lov nr. 79 af 19. februar 1892 oglov nr. 269 af 14. december 1906, jfr. uden-rigsministeriets instruks af 21. september1932.

1892-loven bestemmer, at udenrigsmini-steriet på steder i udlandet, hvor det ansesfor fornødent, kan meddele danske konsulerbemyndigelse til, at der for dem kan indgåsægteskaber, når enten begge de vordendeægtefæller eller den ene af dem er dansk.Loven fastsætter endvidere nærmere reglerfor konsulens prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne og for vielsens foretagelse.

1906-loven giver regeringen bemyndigelsetil at afslutte traktater, hvorefter ægteska-ber, der for en herværende diplomatiskeller konsulær embedsmand med gyldighedefter den fremmede stats lovgivning indgåsmellem personer, af hvilke ingen er dansk

undersåt;, anerkendes for gyldige her i lan-det på vilkår, at ægteskaber indgåede for-danske diplomatiske eller konsulære tjene-stemænd i den fremmede stat i tilsvarendeomfang anerkendes for gyldige i denne.

Sådan overenskomst er hidtil kun afslut-tet med Sverige (deklaration af 27. novem-ber 1909).

I praksis har der vist sig at være et ikkeubetydeligt behov for en adgang til atblive viet for dansk repræsentation i ud-landet. I tiden fra 1892 til 1956 er dersåledes foretaget i alt 774 sådanne vielser,og antallet stiger relativt meget.

Man mener derfor fra udvalgets side, atdenne vielsesadgang bør bevares, idet mandog af praktiske grunde finder det rigtigst,at de to nævnte love ophæves og erstattesmed en generel bemyndigelse i ægteskabs-loven, hvorved der gives udenrigsministerenkompetence til at fastsætte de nærmere reg-ler om denne specielle vielsesadgang.

Spørgsmålet om den foreslåede bestem-melses anvendelse har været drøftet medudenrigsministeriet, som vil udfærdige in-strukser angående foretagelsen af dissevielser.

Det er med hensyn til disse vielserhensigten at anvende bestemmelsen restrik-tivt.

For såvel den kirkelige som den diplo-matiske vielsesadgang gælder, at man så

i vidt muligt vil sikre sig, at den vielse, derfinder sted, anerkendes som gyldig i vielses-

| landet. Det er hensigten, før der meddelesstående eller speciel bemyndigelse til ved-kommende tjenestemand, at søge dettespørgsmål klarlagt ved henvendelse til ved-kommende lands myndigheder. Det er end-videre hensigten at begrænse tilladelsernetil som hovedregel kun at gælde tilfælde,hvor en af brudefolkene er dansk statsborger.

Til stk. 3.Man har fra udvalgets side fundet det

rettest, at prøvelsen af, om der er ægte-skabshindringer til stede, altid — ligesomher i landet — foretages af en borgerligmyndighed. Dette betyder, at hvis devordende ægtefæller ønsker vielsen foretagetaf en dansk præst i udlandet, må de præstereen attest om, at bevislighederne er i orden,enten fra en diplomatisk eller konsulærtjenestemand, eller fra en her i landet vir-

48

kende bevisprøvende myndighed. De efterdette lovudkast gældende regler om ægte-skabshindringer og vielse skal i øvrigt findeanvendelse ved de i § 28 omhandlede vi-elser.

Til stk. 4.Bestemmelsen svarer for så vidt angår

de diplomatiske ægteskaber til dels til 1906-loven. Man har fundet det hensigtsmæssigtat åbne mulighed for at tillægge de nævntevielser gyldighed. Det kan således tænkes,at vedkommende fremmede land som betin-gelse for at tillægge danske ægteskaber idette land gyldighed kræver gensidighed.

På den anden side er man klar over, atman må påse, at der ikke skabes mulighedfor, at ægteskaber her i landet indgås forfremmede repræsentationer i tilfælde, hvorder ingen særlig grund er hertil.

Kapitel IV.Om ægteskabs omstødelse.

Udvalget stiller forslag dels om indskrænk-ning af antallet af omstødelsesgrunde, delsom ændring af reglerne om retsvirkningerneaf omstødelse.

Omstødelse kan defineres som opløsningaf et ægteskab på grund af årsager, derforelå allerede ved ægteskabets indgåelse.1)Et ægteskab, der er omstødeligt, kan efterlovgivningens terminologi ligeså lidt somet ægteskab, der opløses ved skilsmisse,betragtes som et ugyldigt ægteskab. Ægte-skabet er gyldigt, men virkningerne af enomstødelsesdom afviger i nogen grad fravirkningerne af en skilsmissedom.

Ægteskaber, der er ugyldige fra begyn-delsen (en nullitet), forekommer efter ægte-skabsloven kun, hvis der foreligger vissekompetence- og formmangler: ægteskabeter ikke indgået for en myndighed, der varberettiget til at foretage vielser, eller par-terne har ikke givet møde på samme tid

for vielsesmyndigheden og erklæret at villeægte hinanden og derpå af vielsesmyn-digheden er forkyndt at være ægtefolk, jfr.herved ægteskabslov I § 36, stk. 2, og foranpag. 46 vedrørende udkastets § 26.

Før 1922-loven2) sondrede man imellemugyldighedsgrunde og egentlige skilsmisse-årsager. Ugyldighedsgrundene betegnedeomstændigheder, der medførte ægteskabetsugyldighed fra først af, og man skelnedemellem „ubetingede ugyldighedsgrunde", derbevirkede, at ægteskabet „slet ikke måtteblive bestående, men for den offentlige sæ-deligheds skyld skulle tilintetgøres", og„betingede ugyldighedsgrunde", der „blot be-grundede en ret for den ene ægtefælle ellertrediemand til at få ægteskabet opløst".De egentlige skilsmissegrunde ophævedederimod kun ægteskabet for fremtiden.

Forskellige ugyldighedsgrunde — udoverform- eller kompetencemangler — indehold-tes i Danske Lov, der bl. a. opregnede slægt-skab og svogerskab i visse tilfælde samtbigami blandt de absolutte ugyldigheds-grunde, hvor ægteskabet skulle erklæresugyldigt ved dom. Blandt de relative ugyl-dighedsgrunde fandtes efter Danske Lovog den herpå byggede retspraksis bl. a.ugyldigt samtykke samt ukendskab til denanden parts impotens, syfilis eller spedalsk-hed.

Familieretskommissionen overvejede atophæve sondringen mellem skilsmissegrundeog ugyldighedsgrunde, der krævede en særligomstødelsesakt.3) Dette opgav man imid-lertid, da mange lande —• især de katolske —havde sondringen, og da den af de flesteeuropæiske stater undertegnede Haager-konvention af 17. juni 1902 om løsning aflovkonflikter i ægteskabssager regnede medog forudsatte sondringen. I stedet forsøgteman i ægteskabslov I kap. V §§ 42-44 atgive en udtømmende opregning af de kends-gerninger, som giver adgang til omstødelse.4)

Omstødelsessagerne har ingen større be-1) Erns t Andersen: Ægteskabsret I , pag. 45.2) Jfr. nærmere Bentzon: Den danske Familieret (1910) pag. 195 ff.3) Jfr. nærmere betænkning 1913, pag. 144 ff.4) Beskrivelsen i de nævnte paragraffer er som påpeget af Erns t Andersen, Ægteskabsret I, pag. 45-46,

inspireret af de moderne europæiske kodifikationer, „som hviler på kanonisternes lære om ugyldighedpå grund af mangler ved indgåelsen". Sammesteds fremhæves endvidere den interesse, ugyldighedslærenhar for de katolske lande som surrogat for skilsmisseregler, da den katolske kirke ikke anerkenderskilsmisse.

19

tydning i de skandinaviske lande. Antalleter meget lille i alle de nordiske lande. Her ilandet andrager antallet af omstødelsessagersåledes ikke mere end 2 å 3 årligt.

Udvalget har imidlertid ikke ment, atomstødelsesreglerne helt har kunnet und-væres, bl. a. fordi man har fundet, at derfortsat bør være adgang til at opløse etægteskab med retsvirkninger, der er videre-gående end de virkninger, som kan tillæggesen skilsmisse. Hvis ægteskabet er indgåeti strid med visse af de materielle ægteskabs-forbud eller ud fra visse særligt anerkendel-sesværdige forudsætninger, som. senere visersig ikke at have været til stede, er bag-grunden for ægteskabets opløsning ander-ledes end ved de anerkendte skilsmisse-grunde, og der kan være trang til andrereaktioner end ved skilsmisse.

Man har dog ment, at der ikke var grundtil at bibeholde alle de eksisterende omstø-delsesgrunde, og har derfor foreslået en visforenkling af reglerne, ligesom man harsøgt at modernisere formuleringen af om-stødelsesreglerne. Endelig foreslås retsvirk-ningsbestemmelserne en del ændret, jfr.nærmere nedenstående bemærkninger.

De her stillede forslag nødvendiggørvisse ændringer i straffeloven, jfr. pag. 18.

Vedrørende de øvrige nordiske udvalgbemærkes, at der ikke har været interesse idisse udvalg for de fra dansk side foreslåedeindskrænkninger i omstødelsestilfældene.Derimod er der opnået enighed om i alletilfælde at gøre omstødelsesadgangen fakul-tativ, jfr. nedenfor, og endelig er ændrin-gerne i reglerne om virkningen af omstø-delse i det væsentlige ensartede.

Til § 29.Bestemmelsen, der erstatter §§ 42 og 43

i den gældende lov, indeholder regler om. detilfælde, hvor såvel det offentlige som ægte-fællerne selv har adgang til at anlæggeomstødelsessag.

Efter udkastet kan ægteskaber lige somefter gældende lov omstødes, hvis de erindgået i strid med forbudet mod ægteskabmellem nærbeslægtede, udkastets § 12, derforbyder ægteskab mellem slægtninge i retop- eller nedstigende linie og mellem, søs-kende.

Omstødelse kan endvidere efter udkastets

§ 29, stk. 1, finde sted, hvis der foreliggertvegifte, jfr. den gældende lovs § 42.

Kompetencen til at anlægge omstødelses-sag er nærmere angivet i udkastets § 29,stk. 3. Efter denne bestemmelse kan sag tilomstødelse anlægges af det offentlige elleraf en af ægtefællerne. I tilfælde af tvegiftekan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskabanlægge sag. For så vidt angår bigamisitua-tionen, har udvalget dog bibeholdt den gæl-dende regel om, at omstødelse ikke kanfinde sted, når det tidligere ægteskab erophørt, inden sag er anlagt. Ægtefællen idet første ægteskab vil ofte benytte sigaf den adgang, der er til at søge skilsmissepå grund af den anden ægtefælles bigami,jfr. den gældende lovs § 58 og udkastets§ 41. Er det tidligere ægteskab derimod ikkeophørt, kan omstødelsessag anlægges. Ad-gangen hertil er som nævnt indrømmetsåvel det offentlige som alle tre ægtefæller.Justitsministeren har efter retsplejelovens§ 448 f beføjelse til at bestemme, at anlæg-gelse af offentlig omstødelsessag skal ud-sættes, „navnlig når der er grund til atantage, at det første ægteskab inden kor-tere tid vil blive opløst ved skilsmisse."Denne bestemmelse bliver overflødige daomstødelsesadgangen nu foreslås gjort fa-kultativ, og § 448 f foreslås derfor ophævet,jfr. udkastet til ændring af retsplejeloven§ 1 punkt 3.

Bigamens ægtefælle i det andet ægteskabkan anlægge sag til omstødelse, selv omhan ved .ægteskabets indgåelse var videndeom, at den anden var gift. Hvis han ikkenår at anlægge omstødelsessag, inden ægte-fællens tidligere ægteskab er ophørt, " måægtefælle nr. 2, hvis han ved ægteskabetsindgåelse var i god tro, kunne påberåbesig bestemmelserne i udkastets § 30, nr. 2,hvorefter en ægtefælle har en vis adgangtil at få sit ægteskab omstødt, når han erblevet forledet til at indgå ægteskabet.

Om kompetencereglen i § 29, stk. 3, be-mærkes nærmere, at reglen afviger fra dengældende bestemmelse derved, at det ikkei noget tilfælde er påbudt det offentlige atanlægge omstødelsessag, selv om parterneselv ikke anlægger sag. Overtrædelse af for-budet mod ægteskab mellem nærbeslægtedemå i de altovervejende tilfælde forventesfortsat at føre til, at omstødelsessag rejsesaf det offentlige, men udvalget har —• lige-

50

som de øvrige nordiske udvalg — fundet detrigtigst ikke på forhånd at afskære enhvermulighed for at undlade at rejse omstødel-sessag. Man har således ment, at det iganske ekstraordinære tilfælde kunne virkeurimeligt hårdt at skulle skride til omstødelseaf et ægteskab. Der kan f. eks. tænkes til-fælde, hvor et ægteskab er indgået mellempersoner, som måske først efter et langva-rigt ægteskab opdager, at de er uægte-skabelige halvsøskende.

Den bestående adgang for det offentligetil at anlægge omstødelsessag, hvis etægteskab er indgået i strid med den nugæl-dende lovs §§ 10 og 13, foreslås helt op-hævet, jfr. dette udkasts §§ 10 og 13.

Vedrørende § 10 bemærkes særligt, atbestemmelsen efter det i udkastet stilledeforslag får den formulering, at justitsmini-steriet skal give tilladelse til ægteskab tilden, der er sindssyg, åndssvag eller somlider af alvorlige sjælelige forstyrrelser afanden art. Overholdelse af dette krav måpåses under prøvelse af ægteskabsbetingel-serne, men en overtrædelse af bestemmelsenbør efter udvalgets opfattelse ikke i nogettilfælde få en så alvorlig konsekvens somen offentlig omstødelsessag. Den gældendeomstødelsesadgang er det offentlige da ogsåveget tilbage fra at benytte, selv om over-trædelse af forbudet i § 10 ret hyppigtfinder sted. De få gange, omstødelse harfundet sted, har en af parterne i reglenselv været interesseret i at få ægteskabetopløst.

Ægteskabslov I § 43 giver parterne selvadgang til at få deres ægteskab omstødt,hvor forbudet i § 10 er overtrådt, men denneomstødelsesadgang foreslås ophævet. En op-hævelse af omstødelsesadgangen vil betyde,at de vil være henvist til at søge separationefter § 36 eller evt. skilsmisse efter udkastets§ 42. Var en af parterne ved ægteskabets ind-gåelse i en tilstand, der udelukker evnen til athandle fornuftmæssigt, vil han dog fortsatkunne få ægteskabet omstødt, jfr. hervedreglen i § 30, nr. 1. En videregående om-stødelsesadgang har udvalget ikke fundettilstrækkeligt begrundet.

Vedrørende udkastets § 13 bemærkes,at udvalget som tidligere nævnt har stilletforslag om udvidelse af dispensationsad-gangen. Overtrædelse af forbudet vil i reglenkunne sanktioneres ved bestemmelserne i

straffelovens § 209. En egentlig omstødelsesynes ikke i noget tilfælde påkrævet afsamfundsmæssige grunde. Omstødelsesad-gangen er da også allerede blevet ophævet iSverige i forbindelse med den under bemærk-ningerne til § 12 nævnte ændringslov fra1947, og udvalget er enigt med de øvrigenordiske udvalg i at ophæve den gældendeomstødelsesadgang i disse tilfælde.

Til § 30.Bestemmelsen omhandler de tilfælde,

hvor parterne har adgang til selv at søgeægteskabet omstødt, uden at det offentligehar en tilsvarende adgang. De gældenderegler herom indeholdes i ægteskabslov I§ 44.

Reglen i § 30, nr. 1, giver en ægtefælleomstødelsesadgang, når han ved ægteskabetsindgåelse befandt sig i en tilstand, som ude-lukker evnen til at handle fornuftmæssigt.Bestemmelsen giver endvidere den ægtefælle,der er blevet tvunget til at indgå ægteskab,eller som ved en fejltagelse har ladet sig vietil en anden end sin forlovede uden at villeindgå ægteskab, mulighed for at få ægte-skabet omstødt. Reglerne svarer til ægte-skabslov I § 44 nr. 1), 2) og 5).

§ 30, nr. 2), svarer til ægteskabslov I § 44,nr. 4). Der gives en ægtefælle adgang tilomstødelse, når han er blevet forledet tilat indgå ægteskabet derved, at han af denanden ægtefælle gennem falske oplysningereller svigagtig fortielse af sandheden ervildledet om, hvem den anden er, eller an-gående sådanne omstændigheder ved hanstidligere liv, som med fuld føje måttehave afholdt sagsøgeren fra at indgå ægte-skabet, og som endnu må tillægges en sådanbetydning for forholdet mellem ægtefællerne,at ægteskabet ikke billigvis kan fordresopretholdt.

Udvalget har ikke fundet grundlag forat opretholde bestemmelserne i § 44, nr. 3),om omstødelse på grund af en parts spedalsk-hed eller impotens, da bestemmelsen ikkehar praktisk betydning. Det samme gælderden adgang, en part har til at opnå om-stødelse, fordi den anden ægtefælle vedægteskabets indgåelse led af epilepsi afden i ægteskabslov I § 10 nævnte karakter,d. v. s. med jævnlige anfald eller med ud-talte psykiske forandringer. Også i dissetilfælde må det være tilstrækkeligt, at par-

51

terne kan søge separation med efterfølgendeskilsmisse. I de mere grelle tilfælde, hvorder kan være tale om forledelse af enægtefælle til at indgå ægteskab, vil omstø-delsesbestemmelserne i udkastets § 30, nr. 2,dog eventuelt kunne påberåbes af den vild-ledte ægtefælle.

Til § 31.I stk. 1 fastsættes som i gældende ret,

jfr. ægteskabslov I § 45, at retsvirkningerneaf omstødelse som hovedregel er de sammesom retsvirkningerne af en skilsmisse.

Undtagelser herfra gøres dog ved defølgende bestemmelser.

Af denne hovedregel følger efter reglernei udkastets kapitler VI og VII bl. a., atdet i forbindelse med dom til omstødelsekan pålægges en ægtefælle at svare under-holdsbidrag til den anden ægtefælle. Bestem-melserne i ægteskabslov I § 48, hvorefterdet efter ægteskabets omstødelse ikke på-hviler nogen af ægtefællerne at bidrage tilden andens underhold, er ikke gentaget.Udvalget har ikke villet afvise, at der kanforekomme tilfælde, hvor det også efterægteskabets omstødelse kan være rimeligt,at den ene ægtefælle yder den anden ægte-fælle et underholdsbidrag i kortere ellerlængere tid. Efter den gældende lov er dettesom nævnt ikke muligt. Der kan derimodefter lovens § 47 i visse tilfælde tilkendes enægtefælle en godtgørelse. Fastsættes godt-gørelsen til periodiske ydelser, hvad der erhjemmel til efter § 47, stk. 3, vil ydelsenkunne virke som et underholdsbidrag, mendenne fremgangsmåde er dog noget uprak-tisk, bl. a. fordi ydelser af denne art ikkevil kunne inddrives efter de for inddrivelseaf underholdsbidrag gældende regler, ogman har derfor fundet det rigtigst at åbnemulighed for tilkendelse af underholdsbi-drag ligesom ved skilsmisse.

I stk. 2 henvises til reglen i skiftelovens§ 69, jfr. herved bemærkningerne til 83gte-skabsudvalgets betænkning I om skiftemellem ægtefæller, pag. 21 ff og 39-40.§ 69 hjemler en særlig „skævdelingsnorm"svarende til reglerne i ægteskabslov I § 46.Udvalgets forslag i den nævnte betænkninger allerede gennemført ved lov nr. 412 af18. december 1963.

Til § 32.Bestemmelsen, der svarer til den gæl-

dende lovs § 47, hjemler mulighed for atyde en ægtefælle en godtgørelse i forbindelsemed en omstødelsessag. Godtgørelsen kanydes, hvis den ene ægtefælle var i god tro,den anden derimod ikke. Til den ægtefælle,der var i god tro, kan der ydes en godt-gørelse, som retten må fastsætte efter billig-hed under hensyn til begges økonomiskekår og de øvrige omstændigheder. Der erintet til hinder for at fastsætte, at godtgø-relsen kan ydes i rater. Udvalget har ment,at det kan være af betydning at bevareadgangen til at yde en godtgørelse i dissetilfælde.

Den gældende adgang til at fastsættegodtgørelsen som en periodisk ydelse erikke opretholdt under hensyn til, at derved udkastet hjemles mulighed for at på-lægge en ægtefælle bidragspligt efter enomstødelse, jfr. bemærkningerne ovenfortil § 31.

Til § 33.Bestemmelsen indeholder regler om, i

hvilke tilfælde de særlige skifteregler oggodtgørelsesbestemmelsen skal kunne påbe-råbes, hvis en af parterne i et omstødeligtægteskab dør. Reglerne svarer i det væsent-lige til bestemmelserne i ægteskabslov I § 50,stk. 1-4. med de ændringer, der er en følgeaf forslaget om ændring af omstødelses-grundene.

Til § 34.Paragraffen er identisk med ægteskabslov

I § 50, stk. 5. Der gives ved bestemmelsenen tvegift ægtefælles ægtefælle af førsteægteskab fortrinsret med hensyn til et kravmod trediemand på erstatning, pensioneller andet økonomisk gode, hvis den tve-gifte ægtefælle dør og efterlader sig flereægtefæller.

Kapitel V.Om separation og skilsmisse.

Udvalget har taget separations- og skils-missebestemmelserne op til samlet under-søgelse og vurdering, og reglerne, der i altvæsentligt er fælles for alle de nordiskelande, har været et hovedpunkt underdrøftelserne på de nordiske møder. Som

52

resultat af det danske udvalgs overvejelserforeligger lovudkastets kapitel V om sepa-ration og skilsmisse, der indeholder forslag,der afviger betydeligt fra de gældende regler.Forslagene fra de øvrige nordiske ægteskabs-udvalg vil blive omtalt i det følgende.

Udvalgets forslag indebærer en ændringdels af de materielle betingelser for at opnåseparation og skilsmisse, dels af bestemmel-serne om den formelle fremgangsmåde.Ændringsforslagene vedrørende de materielleregler vil blive nærmere motiveret i defølgende afsnit under kapitel V og underbemærkningerne til de enkelte paragraffer idette kapitel. Om ændringerne af de formelleregler henvises hovedsageligt til bemærknin-gerne til § 44 om fremgangsmåden ved op-nåelse af separation og skilsmisse.

A. Den historiske udvikling.1)

Før reformationen havde kirken jurisdik-tionen i ægteskabssager her i landet. Denkanoniske ret forbød skilsmisser, men gavunder visse betingelser adgang til separa-tion, „adskillelse i henseende til bord ogseng". Separation blev tilladt dels for be-standig, navnlig på grund af hor, dels forbestemt eller ubestemt tid, hvis en ægtefællegroft krænkede den anden.

Kort tid efter reformationen indførtesde såkaldte „capitler", senere kaldet ,,tam-perretter",2) en i hvert stift. Disse domstole,der bestod dels af gejstlige, dels af verdsligemedlemmer, behandlede gennem mere end250 år samtlige ægteskabssager i Danmark.Først ved en forordning af 1. december1797 ophævedes tamperretterne, og jurisdik-tionen overgik til de almindelige domstole.Ved tamperretterne pådømtes sagerne op-rindeligt direkte på grundlag af de nytesta-mentlige kildesteder, men i 1582 udstedtesFrederik IF s ægteskabsordinans, der inde-holdt udførlige bestemmelser om skilsmisseog annullation af ægteskaber. Reglerne her-om blev i det væsentlige uændrede optaget iDanske Lov, hvis skilsmissebestemmelserforblev i kraft til ægteskabsloven af 1922.

Skilsmissegrundene efter ægteskabsordi-nansen og Danske Lov var ægteskabsbrudog rømning (desertio localis). Endvidere

kunne dom til fredløshed eller landsforvis-ning og efter en forordning af 18. december1750 tillige en ægtefælles straf til fængselpå livstid give grundlag for skilsmisse. En-delig kunne ægteskaber annulleres på grundaf bigami, impotens og spedalskhed, og vedforordningen af 11. september 1839 blevder givet hjemmel til skilsmisse på grundaf en ægtefælles borteblivelse.

De forskellige lovbestemmelser i ægte-skabsordinansen og senere Danske Lov ogde kongelige forordninger kunne give grund-lag for skilsmisse eller annullation ved dom.Efterhånden udviklede der sig imidlertidved siden af en praksis, hvorefter der kunnemeddeles separation eller skilsmisse vedkongelig bevilling. Denne praksis, der varet udslag af kongens almindelige dispensa-tionsmyndighed, blev påbegyndt tidligt,men først fra ca. 1750 blev der efter praksisgivet separation ved kurant bevilling. Domtil separation var derimod ikke hjemlet iden dagældende lovgivning. Året 1790betød et vendepunkt, idet der da blev åbnetmulighed for at få bevilling til skilsmissepå grundlag af forudgående separation,efter at Højesteret i et responsum havdeanbefalet denne skilsmissegrund. ArAalletaf skilsmisser havde indtil da været lavt,men i de følgende år øgedes antallet afbevillinger til skilsmisse stærkt.

Bevillingerne blev oprindelig udelukkendegivet ved umiddelbar kgl. resolution, mensenere blev det overdraget cancelliet (justits-ministeriet) i visse tilfælde at udfærdigebevillinger ,.ad mandatum", og senere igenfik overøvrigheden i et vist omfang bemyn-digelse til at udfærdige bevillinger. Dennebevillingspraksis opretholdtes ved 1849-grundlovens § 32 og de senere grundlove.

Den administrative bevillingspraksis varikke bundet af lovbestemmelser, men denaf justitsministeriet givne bemyndigelse tilat udfærdige separations- og skilsmisse-bevillinger blev i tidens løb udøvet efterbestemt udformede og offentliggjorte regler.Kongen kunne derimod helt op til 1922-lovens ikrafttræden udfærdige bevillingertil separation eller skilsmisse efter en skøns-mæssig bedømmelse af de enkelte tilfælde.

1) Om ældre dansk skilsmisseret se nærmere: Nellemann: Ægteskabsskilsmisse ved kongelig bevilling (1882).2) Ordet „Tamper" kommer af lat in „ t empus" (termin). Tamperre t te rne samledes på de fire „ tamperdage" ,

d. v. s. første dag i de kirkelige kvar ta ler .

53

Den administrative praksis gik nærmereud på, at justitsministeriet eller overøvrighe-den kunne give séparation i tilfælde, der svarertil de i ægteskabslov I §§ 52 og 53, stk. 1,nævnte, d. v. s. hvor parterne var enigeom at søge separation, eller hvor der forelåen særlig grund til at give separation udenbegges samtykke, f. eks. på grund af enægtefælles drikfældighed eller mishandlingaf den anden ægtefælle.

Skilsmisse kunne gives af ministeriet ide tilfælde, hvor lovgivningen indeholdthjemmel til skilsmisse ved dom, d. v. s.først og fremmest i utroskabstilfældene ogi tilfælde af rømning. I disse tilfælde varbevillingerne i virkeligheden kun en frita-gelse for at gå den noget langsommere ogbekosteligere rettergangsvej. Endvidere kun-ne ministeriet give bevilling til skilsmisse ien række tilfælde, der ikke var omtalt ilovgivningen, navnlig hvor der forelå bevil-ling til separation, og der var gået mindst3 år efter separationen, eller hvor en faktiskadskillelse uden bevilling havde foreliggeti mindst 6 år. Også en ægtefælles straf tilforbedringshusarbejde i 3 år eller højere strafkunne begrunde skilsmisse ved bevilling, ogdet famme gjaldt en ægtefælles sindssyg-dom, hvor sygdommen var uhelbredelig,eller der dog ikke var synderlig udsigt tilhelbredelse.

Den af kongen udøvede myndighed tilat give skilsmisse ved bevilling var rentdiskretionær. Der blev dog på enkelte om-råder dannet en vis fastere praksis, såledesat man i nogle tilfælde kunne forvente be-villing meddelt. Som eksempler herpå kannævnes tilfælde, hvor separation kun havdevaret i 2 år, men hvor der forelå særligegrunde som forestående nyt ægteskab,udvandring el. lign., til at fremskynde enskilsmisse og desuden tilfælde, hvor dermanglede en af de i lovgivningen eller vedkgl. resolution opstillede betingelser for atgive skilsmisse ved dom eller ad mandatumudfærdiget bevilling, men hvor omstsendig-hederne med lignende styrke talte for ægte-skabets ophævelse. Var en hustru besvangretaf en anden end ægtefællen ved ægteskabetsindgåelse, kunne ægtemanden også forventebevilling til skilsmisse, hvis han havde væretuvidende herom.

Den før den nugældende ægteskabslovgældende lovgivning og særligt den admi-nistrative praksis gav således mulighed forskilsmisse i talrige tilfælde. Danmarkhørte til de lande, hvor skilsmisse lettestkunne opnås, hvis ægtefællerne var enigeom at søge skilsmisse, og dette gjaldt forså vidt lige fra 1790, da den efter datidensforhold meget liberale skilsmissebevillings-praksis påbegyndtes. Der findes ikke nøj-agtige statistiske oplysninger om skilsmisse-antallet før det 19. århundrede. Antalletvoksede stærkt fra 1790'erne, men stigningenhørte senere op. Fra 1830'erne til ca. 1880var skilsmissefrekvensen fra 0,6 til 0,7 årligtpr. 1.000 bestående ægteskaber. Derefterfandt påny en kraftig vækst sted. I 1878androg skilsmisseantallet her i landet 181.I 1910 var tallet steget til 748, eller bedømtefter befolkningstallet en stigning til dettredobbelte.1) Om den senere udviklinghenvises til statistikken i afsnit E (pag. 61).

Ægteskabsloven af 1922 betød ikke etbrud med de hidtil fulgte principper. Fa-milieretskommissionen reviderede og moder-niserede reglerne, men i alt væsentligt blevkapitlet om separation og skilsmisse i ægte-skabsloven af 1922 en kodifikation af deallerede gældende bestemmelser, som foren stor del var bygget op gennem denadministrative bevillingspraksis. Af væsent-lige nydannelser bør især fremhæves sepa-rationsbestemmelserne i § 53, stk. 2, ogskilsmissereglen i § 55.

B. Gældende ret.

De gældende regler om grundlaget for se-paration eller skilsmisse indeholdes i kap. VIi ægteskabsloven af 30. juni 1922 §§ 52-64.I det følgende vil der blive givet en oversigtover de enkelte bestemmelser i loven.

a. Separationsbestemmelserne.Separationsreglerne indeholdes i ægte-

skabslov I §§ 52, 53 og 64.

1. § 52.Separation kan efter § 52 opnås, når ægte-

fæller på grund af dyb og varig uoverens-stemmelse finder, at de ikke kan fortsættesamlivet, og når de er enige om at ønskeseparation samt enige om ordningen af

x) Familieretskommissionens betænkning 1913, pag. 195-200.

54

deres indbyrdes underholdspligt, under- |holdspligten over for børnene og om, hvem jder skal have forældremyndigheden over ]børnene.

Er de nævnte betingelser opfyldt, skal joverøvrigheden, d. v. s. amtmanden (iKøbenhavn overpræsidenten) meddele ægte- \fællerne bevilling til separation. Dom tilseparation kan derimod ikke gives efterdenne bestemmelse, men kun efter § 53eller evt. § 64.

2. § 53.§ 53 hjemler efter bestemmelsens 1. stk.

separation i visse ,,pligtbrudstil fælde", somnærmere opregnes i paragraffen, nemligi de tilfælde, hvor en ægtefælle kan påberåbesig, at den anden har gjort sig skyldig i grovforsømmelse af sin underholdspligt modægtefællen eller børnene eller i øvrigt i grovkrænkelse af sine pligter imod dem, f. eks.krænkelse af troskabspligten og rømning,selv om der ikke er forløbet 2 år. Desuden kanen ægtefælle få separation, hvis den andenægtefælle er henfalden til misbrug af beru-selsesmidler eller fører et lastefuldt liv.Den ægtefælle, der søger separation efter§ 53, stk. 1, kan dog ikke få separation,hvis han selv ved sin optræden eller sitforhold over for den anden ægtefælle hargivet anledning til dennes forsømmelse ellerforseelse.

Bestemmelsen i § 53, stk. 1, er sjældentanvendt i nyere tid som støtte for afgørel-serne. I reglen påberåbes § 53, stk. 2. derfastsætter, at separation kan gives, såfremtforholdet mellem ægtefællerne må anses forødelagt på grund af dyb og varig uoverens-stemmelse, medmindre uoverensstemmelsenhovedsagelig skyldes sagsøgerens forholdover for den anden ægtefælle.

Denne bestemmelse benyttes hyppigt,hvor parterne er enige om at søge separa-tion, men ikke kan blive enige om vilkårene,f. eks. vedrørende forældremyndigheds-spørgsmålet, hvorfor separation efter § 52ikke kan opnås. I disse tilfælde vil sagsøgtesindrommende proceserklæring i reglen udenvidere blive lagt til grund af retten, såledesat retssagen koncentrerer sig om en afgø-relse af striden om vilkårene.

Er parterne ikke enige om at søge sepa-ration, må sagsøgeren godtgøre, at forholdetmellem dem er ødelagt på grund af dyb

uoverensstemmelse. Et bevis herfor udgørdog ikke tilstrækkeligt separationsgrundlag,hvis sagsøgte på sin side kan godtgøre, atuoverensstemmelsen hovedsagelig skyldessagsøgerens forhold. Bestemmelsen er for-muleret således, at der ikke er mulighed forat give separation, hvis sagsøgte har opfyldtdette bevisbyrdekrav. En part kan såledesikke ved hjælp af § 53, stk. 2, ensidigt gen-nemføre en opløsning af ægteskabet, smig.herved bemærkningerne til ægteskabslov I§ 55, ndf. pag. 55, om mulighederne forskilsmisse på grund af ophævelse af samlivet,såfremt den sagsøgende ægtefælle må antageshovedsagelig at være skyld i samlivets op-hævelse, og den sagsøgte ægtefælle mod-sætter sig ægteskabets opløsning.

Separation efter § 53 kan gives vedbevilling, men bestemmelsen har i bevil-lingstilfældene ingen betydning ved sidenaf § 52; reglen i § 53 vil derfor i langt defleste tilfælde blive anvendt af parter, dergår til domstolene, enten fordi de ikke beggeønsker at blive separeret, eller fordi deikke kan nå til enighed om vilkårene.

3. § 64.

Separation kan endelig meddeles veddom eller bevilling efter § 64, der fastsætter,at en ægtefælle, der har krav på at opnåskilsmisse, skal være berettiget til i stedetat fordre separation. Bestemmelsen påbe-råbes kun sjældent i praksis, idet der ireglen vil kunne opnås separation efter § 53.

b. Skilsmissebestemmelserne.Skilsmissegrundene opregnes i §§ 54-63.

Efter ægteskabslovens system kan skils-misse gives ved dom i alle tilfælde, undtagenhvor skilsmisse søges på grundlag af forud-gående separation efter ægteskabslov I § 54,hvor skilsmisse kun kan gives ved bevilling.Skilsmisse på grund af en ægtefælles borte-blivelse, jfr. ægteskabslov I § 57, kan eftersagens natur kun gives ved dom. Ægteskabs-lov I § 65 giver imidlertid ægtefæller adgangtil også at få afgørelsen om skilsmisse efter§§ 55-56 og 58-63 tniffet ved bevilling, hvisde er enige herom, jfr. nærmere nedenforunder bemærkningerne til udkastets § 51,og i praksis behandles det langt over-vejende antal skilsmissesager administrativt.Retssag om skilsmisse anlægges hovedsage-

55

ligt kun, hvis ægtefællerne ikke kan bliveenige om vilkårene, eller hvis en af parternemodsætter sig skilsmisse.

I det følgende vil de gældende skilsmisse-bestemmelser blive gennemgået nærmere.

1. Skilsmisse på grundlag af forudgåendeseparation (§ 54).

Efter ægteskabslov I § 54 kan ægtefæller,der har levet separeret i 1 % år, uden at sam-livet senere er genoptaget, få ægteskabet op-løst ved bevilling til skilsmisse, når ægtefæl-lerne er enige om skilsmisse og enige om ord-ningen af deres indbyrdes underholdspligt,om underholdspligten over for børnene og om,hvem der skal have forældremyndighedenover dem. Kan enighed ikke opnås, skalder gå yderligere 1 år, men efter 2% årsforløb har hver af parterne krav på, atskilsmissebevilling udfærdiges. Er der fortsatuenighed om vilkårene, f. eks. om under-holdspligtspørgsmålet, må striden afgøresaf administrationen. Er separation tidligeregivet ved dom, og er der i forbindelse medudfærdigelse af skilsmissebevilling efter § 54uenighed om forældremyndighedsspørgs-målet, vil separationsdommens afgørelseom forældremyndighedsspørgsmålet dog bli-ve lagt til grund af administrationen. Par-terne kan vedtage at lade administrationenafgøre også dette spørgsmål, men kan deikke blive enige herom, må de henvises tilat søge afgørelsen ændret under en særlig sagefter § 32 i lov om umyndighed og værgemålaf 30.' juni 1922.

Antallet af skilsmisser efter § 54 er stort.Af den pag. 65 gengivne statistik fremgår,at over halvdelen af alle skilsmissetilfældehenføres til denne bestemmelse.

2. Faktisk adskillelse (§ 55).§ 55 i ægteskabslov I giver mulighed for

skilsmisse, hvis ægtefæller på grund af uover-ensstemmelse har ophævet samlivet i mindst4 år uden stedfunden separation. I bestem-melsen stilles som yderligere betingelse, atsagsøgte ikke modsætter sig skilsmisse.Sker det, „bør opløsningen af ægteskabet ialmindelighed ikke ske, såfremt sagsøgerenved sin livsførelse hovedsagelig er skyld isamlivets ophævelse".

En ægtefælles ensidige ophævelse af sam-livet kan således ikke i almindelighed givetilstrækkeligt grundlag for skilsmisse for

ham. Der kræves efter loven, at samlivetskal have været ophævet på grund af uover-ensstemmelse, og samlivsophævelsen skalhave varet i mindst 4 år fra uoverensstemmel-sens opståen. Selv om der er gået 4 år, sidensamlivet blev ophævet, vil der efter den afde danske domstole fulgte praksis ikkeblive givet dom til skilsmisse, hvis den andenægtefælle modsætter sig skilsmisse, og skyl-den for ægteskabets forlis hovedsagelig måpålægges sagsøgeren. Efter praksis skalsamlivet, hvis denne situation foreligger,have været ophævet i en endnu længereårrække, 7-8 år eller endnu længere, indendom til skilsmisse gives. Gives der skils-misse efter § 55 trods den sagsøgte ægte-fælles protest og sagsøgerens skyld, be-grundes skilsmisse i almindelighed med,at det ikke har nogen værdi at opretholdeægteskabet, da samlivet har været ophæveti så lang tid, og da der ikke er udsigt til,at det vil blive genoptaget.

Om bestemmelsen i ægteskabslov I § 55 ogom retspraksis henvises i øvrigt nærmere tilbemærkningerne til forslagets § 39 pag. 85-90,hvor også de øvrige nordiske landes betyde-ligt lempeligere regler om skilsmisse pågrund af samlivsophævelse vil blive nær-mere omtalt.

3. Rømning (§ 56).Rømning eller desertio localis kan give

grundlag for skilsmisse i medfør af ægte-skabslov I § 56. Som betingelse stilles, atsagsøgeren kan godtgøre, at den anden ægte-fælle i 2 år mod sagsøgerens vilje uden fyldest-gørende grund har unddraget sig samlivet, ogdette ikke senere er genoptaget.

Bestemmelsen anvendes ret sjældent inyere praksis. I reglen søges separation,hvis der ikke foreligger grundlag for skils-misse efter en af de andre skilsmissepara-graffer.

4. Bortebli velse. (§ 57).Efter ægteskabslov I § 57 bliver et ægte-

skab at opløse ved dom efter en ægtefællespåstand, når den anden ægtefælle er for-svundet, og 3 år er hengået fra den sidste efter-retning om, at han var i live.

Er en ægtefælle forsvundet, vil der even-tuelt kunne opnås dødsformodningsdom ihenhold til lov om borteblevne nr. 397 af

56

12. juli 1946. Ægtefællen til den, overhvem der er afsagt dødsformodningsdom,vil frit kunne indgå nyt ægteskab.

5. Bigami. (§ 58).§ 58 i ægteskabslov I giver en ægtefælle

mulighed for at få ægteskabet opløst, når denanden ægtefælle har indgået nyt ægteskabi strid med reglen i ægteskabslov I § 14.

6. Utroskab. (§ 59).Efter § 59 i ægteskabslov I bliver et ægte-

skab efter påstand af en ægtefælle at opløse,når den anden ægtefælle har gjort sigskyldig i ægteskabsbrud eller andet usædeligtforhold, der kan sidestilles dermed. Har densagsøgende ægtefælle samtykket i handlin-gen, medvirket til den eller på anden mådefrafaldet sin ret, kan skilsmisse dog ikkegives.

Troskabspligten mellem ægtefæller bestårogså efter meddelt separation, og skilsmisseefter ægteskabslov I § 59 kan således gives,hvis en ægtefælle er den separerede ægtefælleutro i separationstiden.

Antallet af skilsmisser givet i medfør af§ 59 andrager ca. 45 pct. af skilsmissetil-fældene, jfr. den pag. 65 gengivne oversigt.

7. Kønssygdom. (§ 60).§ 60 i ægteskabslov I bestemmer, at en æg-

tefælle kan få skilsmisse, hvis den anden ægte-fælle med kundskab eller formodning om atlide af kønssygdom, som endnu frembydersmittefare, ved samleje har udsat den sag-søgende ægtefælle for smitte, medmindreægtefællen med kundskab om smittefarenfrivilligt lod sig udsætte for den.

Bestemmelsen er sjældent grundlag forafgørelser i praksis. I reglen vil skilsmisse-grundlag efter § 59 samtidig være til stede.

8. Mishandling og stræben efter livet. (§ 61).§ 61 i ægteskabslov I fastsætter, at et

ægteskab bliver at opløse efter påstand afen ægtefælle, når den anden har stræbt sag-søgeren efter livet eller gjort sig skyldig imishandling af denne.

Efter praksis stilles der meget strengekrav, før der statueres mishandling. Bestem-melsen vedrører mishandling af den sag-søgende ægtefælle. Mishandling af andre,herunder børnene, falder udenfor, men kan

give grundlag for separation eller eventueltskilsmisse efter § 62, hvis denne bestemmelsesstraffebetingelser er opfyldt.

9. Straf.Efter § 62 i ægteskabslov I kan en ægte-

fælle få skilsmisse på grund af straffedommeovergået den anden ægtefælle. Der krævesstraf af fængsel i 2 år eller derover eller domtil indsættelse i arbejdshus eller sikkerheds-forvaring. Har den sagsøgende ægtefællefrivilligt medvirket til den strafbare hand-ling eller samtykket i den, er skilsmisseefter § 62 udelukket.

Udenlandske domme kan tillægges sammeretsvirkning som en dansk dom.

10. Sindssygdom.Ægteskabslov I § 63 hjemler skilsmisse

på grundlag af en ægtefælles sindssygdom.Som betingelse stilles, at den sagsøgte ægte-fælle lider af sådan sindssygdom, at fort-sættelsen af ægteskabet ikke bør fordres, ogat sygdommen under ægteskabet mindst harvaret i de sidste 3 år, uden at der er rimeligudsigt til varig helbredelse.

C. Separations- og skilsmissebestemmelseri de øvrige nordiske lande.

De nordiske landes regler om separationog skilsmisse er i alt væsentligt overens-stemmende. Bestemmelserne blev udformetaf familieretskommissionerne i årene 1910-13og i det store og hele optaget uændret i deforskellige landes ægteskabslove. Som omtalti betænkning I pag. 8 deltog kun Danmark,Norge og Sverige i det fællesnordiske kom-missionsarbejde, men Finland og Island hari lovgivningen fulgt de samme princippersom de øvrige nordiske lande. Først veden ændringslov af 23. september 1948 tilægteskabsloven af 13. juni 1929 har Finlanddog indført separationsinstituttet.

Reglerne om den formelle fremgangs-måde med hensyn til opnåelse af separationeller skilsmisse varierer derimod en del.Efter den finske og den svenske lovgivninger der således ikke mulighed for at opnåseparation eller skilsmisse ved bevilling,medens både den danske, den islandske ogden norske lovgivning har opretholdt dethistorisk betingede bevillingssystem, omendi forskellig udstrækning.

57

Af reelle forskelligheder i landenes skils-misselovgivning skal her blot fremhævesbestemmelserne om skilsmisse på grundlagaf forudgående separation. Reglerne heromer følgende:

Danmark:Den danske ægteskabslov I har som anført be-stemmelsen i § 54, hvorefter separation givergrundlag for skilsmisse efter 1% års forløb,hvis parterne er enige. Er de uenige, kan derførst opnås skilsmisse efter 2% års forløb.

Finland:Ved ændringsloven af 23. september 1948har Finland fået bestemmelsen i ægteskabs-lovens § 76, hvorefter 1 års separation ertilstrækkeligt grundlag for skilsmisse.

Island:Efter loven af 27. juni 1921 om ægteskabsindgåelse og opløsning er der mulighed forskilsmisse på grundlag af separation efter1 års forløb, hvis ægtefællerne da er enigeherom, og ellers efter 2 års forløb.

Norge:§ 43, stk. 1, i den norske lov af 31. maj 1918om inngåelse og oppløsning giver hjemmeltil skilsmisse efter 1 eller 2 års forløb somefter den islandske lovgivning.

Sverige:G.B.-11-3 giver mulighed for skilsmisseallerede, når ægtefællerne har levet sepa-reret i 1 år.

Herudover eksisterer kun enkelte andremindre betydende forskelle i de nordiskelandes separations- og skilsmisseregler.

Det bør i denne forbindelse endelig næv-nes, at der med hensyn til de fem landespraksis vedrørende anvendelsen af separa-tions- og skilsmissebestemmelserne kan væremeget væsentlige forskelle. I Danmark læg-ger man, som det fremgår af det foran an-førte, således vægt på skyldmomentet vedpraktiseringen af bestemmelserne i ægte-skabslov I § 53 og ægteskabslov I § 55, hvisden sagsøgte ægtefælle protesterer imod sepa-ration eller skilsmisse, og samme praksisfølges i Norge. Anderledes derimod i Sverige,hvor en sagsøgers anmodning om separationeller skilsmisse efter regler svarende til denævnte danske kun sjældent vil blive afvist,selv om den sagsøgte ægtefælle modsætter8

sig separation eller skilsmisse, og lignendepraksis følges i Island. I Finland er lov-reglerne udformet således, at skyldmomen-tet ikke får betydning på de her nævnteområder.

D. Oversigt over skilsmisselovgivningeni forskellige lande.

Belgien.De belgiske regler for ægteskabs indgåelse

og opløsning bygger på den franske Codecivil af 5. marts 1803, som imidlertid itidens løb er ændret adskillige gange.

Som skilsmissegrunde anerkendes i bel-gisk ret ægteskabsbrud — (for mandensvedkommende dog kun, når ægteskabs-bruddet har fundet sted i ægtefællernesfælles bolig), samt bl. a. mishandling ogførelse af et lastefuldt liv.

Skilsmisse kan endvidere opnås på grund-lag af ægtefællernes enighed derom. Det eren betingelse herfor, at manden er mindst25 år og kvinden mindst 21 år, samt atægteskabet har bestået i 2 år. Skilsmissekan dog ikke gives, hvis kvinden er fyldt45 år, eller hvis ægteskabet har bestået i20 år. Skilsmissen gives først efter 1 årsforløb, når parterne et nærmere foreskrevetantal gange i årets løb har tilkendegivet, atde fastholder deres ønske om skilsmisse.

I alle tilfælde, hvor en ægtefælle kan for-lange skilsmisse, kan han i stedet forlangeseparation. Separation kan endvidere lige-som skilsmisse meddeles på grundlag afparternes samstemmende ønske herom.

Er der meddelt separation, kan hver afægtefællerne forlange skilsmisse efter 3 årsforløb, såfremt separationen er givet pågrundlag af parternes enighed herom, iandre tilfælde allerede efter 2 års forløb.

England.Den engelske familieret er ikke samlet

i en enkelt lov, men i en række enkeltlove.For så vidt angår reglerne for ægteskabetsopløsning, skal disse søges i the MatrimonialCauses Åct af 1950, der har sit grundlag ithe Matrimonial Causes Act af 1857.

Som skilsmissegrunde anerkendes i engelskret ægteskabsbrud, rømning i 3 år, grusom-hed samt uhelbredelig sindssygdom, hvorden pågældende i mindst 5 år før skilsmisse-ansøgningen til stadighed har været underpleje eller behandling for sygdommen.

58

En kvinde kan endvidere begære skils-misse, såfremt hendes mand efter ægte-skabets indgåelse har gjort sig skyldig ihomoseksuelt forhold eller i omgængelsemod naturen.

Begæring om skilsmisse kan som hoved-regel ikke fremsættes, førend der er forløbet3 år efter ægteskabets indgåelse, men kanstøttes på kendsgerninger, der ligger forudfor dette tidspunkt.

Skilsmisseansøgning indgives til retten,der. såfremt den finder, at betingelserneherfor er i orden, herunder at den ægtefælle,der søger skilsmisse, ikke ved eget forholder skyld i det eller de forhold, der skalbegrunde skilsmisse, afsiger skilsmissedom.Enhver skilsmissedom afsiges i første in-stans som en foreløbig dom, der først efterforløbet af en periode på normalt 6 månederkan gores endelig.

I stedet for skilsmisse kan en ægtefællesøge separation. Dom herom kan afsigespå samme grundlag som en skilsmissedomog kan derudover afsiges, såfremt enægtefælle har undladt at efterkomme en domtil restitution af det ægteskabelige samliv.

En ægtefælle, der har fået separationved dom, kan, hvis betingelserne for skils-misse var til stede, senere på samme grundlagbegære dom til skilsmisse. Der er ikke fore-skrevet nogen tidsfrist for ægtefællensadgang hertil.

1 1951 nedsattes en kgl. kommission(the Royal Commission on Marriage andDivorce) på 18 medlemmer med den op-gave at gennemgå den engelske og skotskeægteskabslovgivning og at fremsætte så-danne forslag til ændring heri, som kom-missionen måtte finde ønskelige og rimelige.

Årsagen til kommissionens nedsættelsevar et af et parlamentsmedlem i 1951 iunderhuset fremsat forslag om indførelse afadgang for ægtefæller til at opnå skilsmisse,når forholdet mellem ægtefællerne var øde-lagt. Forslaget gik ud på, at hver af ægte-fællerne skulle kunne forlange skilsmisse,når de havde levet adskilt i mindst 7 år,og der ikke var rimelig udsigt til, at samlivetville blive genoptaget. Forslaget samledeved de indledende behandlinger betydeligtilslutning i underhuset, og regeringen ned-satte herefter den foran nævnte kongeligekommission.

Kommissionen har afgivet betænkning i

1956, og spørgsmålet om skilsmisse pågrundlag af ægteskabets ødelæggelse erindgående behandlet i kornmissionen. Afdennes 18 medlemmer gik 9 medlemmerind for at anerkende, at et ægteskab skullekunne opløses ved skilsmisse, når ægtefæl-lerne havde levet adskilt i mindst 7 år, ogde var enige om at ønske skilsmisse. 4 afde 9 medlemmer ville gå det skridt videreat anerkende, at hver af ægtefællerne skullekunne forlange skilsmisse, når samlivethavde været ophævet i mindst 7 år.

Kommissionens øvrige 9 medlemmer varafgjort imod indførelse af princippet omskilsmisse på grundlag af ægteskabets øde-læggelse, og forslag om at indføre hjemmelfor skilsmisse på grundlag af forholdetsødelæggelse er ikke blevet gennemført trodssenere forsøg herpå.

Frankrig.Den franske ægteskabsret er optaget i

Code civil af 5. marts 1803 med seneretillægslove.

Af skilsmissegrunde anerkendes ægte-skabsbrud og idømmelse af en i den offent-lige mening vanærende frihedsstraf. Derud-over kan der gives skilsmisse, såfremt enægtefælle fører et lastefuldt liv eller groftmishandler eller krænker den anden ægte-fælle, men i disse tilfælde dog kun, såfremtforholdet udgør en grov eller gentagenkrænkelse af de ægteskabelige pligter oggør opretholdelsen af det ægteskabeligesamliv umulig. Skilsmisse meddeles veddom, men kun i tilfælde af, at skilsmisse-grunden er, at den anden ægtefælle er blevetidømt en vanærende frihedsstraf, kan skils-missedommen afsiges straks. I andre til-fælde bestemmer retten, at samlivet skalvære ophævet en bestemt tid, der ikke måoverstige et år. Efter udløbet af den afretten fastsatte tid kan hver af ægtefællernebegære den endelige skilsmissedom afsagt.

Foreligger der en skilsmissegrund, kan enægtefælle i stedet for skilsmisse begære se-paration. Når denne har varet i 3 år, kanenhver af ægtefællerne begære skilsmisse.

Ligesom skilsmisse meddeles separationved dom.

Holland.Reglerne for ægteskabs indgåelse og op-

løsning indeholdes i den hollandske lovbog

59

Burgerlijk Wetboek af 10. april 1838, så-ledes som den er ændret ved senere love.

Ægteskabet kan herefter opløses i føl-gende tilfælde:1) når en ægtefælle har været forsvundet

i 10 år, og den anden ægtefælle med ret-tens tilladelse har indgået nyt a3gteskab,

2) ved skilsmisse efter separation, og3) ved skilsmisse.

Som skilsmissegrunde anerkendes i hol-landsk ret:a) ægteskabsbrud,b) svigagtig rømning, der har varet i 5 år,c) dom for strafbart forhold, der medfører

frihedsstraf i 4 år eller derover, ogd) alvorlig mishandling af den anden ægte-

fælle, hvorved dennes liv har været ifare, eller hvorved der er tilføjet dennealvorlige beskadigelser.

Skilsmisse meddeles ved dom.I stedet for at forlange skilsmisse kan en

ægtefælle begære separation. Dom til sepa-ration kan endvidere meddeles i tilfælde afumådeholdenhed, mishandling og grov kræn-kelse fra den anden ægtefælles side.

Separation kan endelig meddeles alenepå grundlag af parternes samstemmendebegæring derom, uden at der foreliggernogen af de ovenfor nævnte grunde, mendet er en forudsætning herfor, at ægteska-bet har bestået i 2 år.

Når ægtefæller har været separeret i 5 år,kan hver af dem begære skilsmisse ved dom.

Italien.Den italienske familieret indeholdes i den

italienske borgerlige lovbog Codici civile af16. marts 1952.

Ægteskab kan i Italien indgås for engejstlig myndighed eller for en notar. Forbegge former for ægteskaber gælder, atde er uopløselige, idet man ikke i italienskret anerkender skilsmisse, men alene sepa-ration, der meddeles ved dom.

Separation kan ifølge lovbogen forlangesi tilfælde af ægteskabsbrud, for mandensvedkommende dog kun, såfremt handlingenefter de foreliggende omstændigheder måbetegnes som en grov krænkelse af hustruen,svigagtig rømning, grusom behandling, førelseaf et lastefuldt liv, trusler eller andre kræn-kelser af den anden ægtefælle, såfremt deer af alvorligere art.

Separation kan endvidere forlanges, så-fremt en ægtefælle er blevet idømt tugthuseller fængselsstraf i mere end 5 år, ellersåfremt en ægtefælle for bestandig er er-klæret uegnet til offentlige embeder, med-mindre straffedommen eller uegnethedser-klæringen ligger forud for ægteskabets ind-gåelse, og den anden ægtefælle var videndederom.

En kvinde kan endvidere forlange sepa-ration, hvis manden uden fyldestgørendegrund undlader at skaffe bolig, eller hvishan, selv om han har midler dertil, vægrersig ved at skaffe en til hans midler svarendebolig.

Medens et ægteskab således efter italienskret ikke kan opløses ved skilsmisse, vil deti visse tilfælde kunne erklæres ugyldigt.Ugyldighedsgrundene er ret talrige, hvilkettil en vis grad hænger sammen med, at deri italiensk ret er opstillet mange materielleægteskabsbetingelser, hvis ikke-opfyldelsemedfører ægteskabets ugyldighed.

Sckiveiz.De gældende schweiziske bestemmelser

om ægteskabets opløsning ved separationeller skilsmisse findes i „SchweizerischesZivilgesetzbuch" af 10. december 1907.

Herefter kan en ægtefælle begære sepa-ration eller skilsmisse i følgende tilfælde :

1) den anden ægtefælle har begået ægte-skabsbrud.

2) den anden ægtefælle har stræbt ægte-fa l̂len efter livet, mishandlet denne ellergroft krænket dennes ære.

3) den anden ægtefælle har begået en i denoffentlige mening vanærende forbrydelseeller har ført en uhæderlig vandel, såle-des at man ikke kan forlange, at ægte-fællen skal fortsætte det ægteskabeligesamliv.

4) den anden ægtefælle har gjort sig skyldigi rømning, der har varet mindst 2 år.

5) den anden ægtefælle lider af sådansindssygdom, at fortsættelse af detægteskabelige samliv ikke kan forlanges,hvorhos sygdommen efter 3 års varig-hed af sagkyndige erklæres for uhel-bredelig.

6) der er indtrådt en så dybtgående øde-læggelse af det ægteskabelige forhold,

60

at fortsættelse af det ægteskabelige sam-liv ikke kan forlanges.

Separation eller skilsmisse meddeles veddom.

Begæres der kun separation, kan derikke gives skilsmisse. Begæres der skilsmisse,skal denne som hovedregel gives, dog kandommeren undtagelsesvis give dom til se-paration, såfremt han skønner, at der erudsigt til, at ægtefællerne vil kunne findesammen igen. I praksis gives separationret sjældent.

Separationstiden fastsættes af retten tilfra 1 til 3 år eller for ubestemt tid. Nårseparationstiden er udløbet, eller, såfremtseparationen er givet på ubestemt tid, nårder er forløbet 3 år, kan enhver af ægtefæl-lerne ansøge om skilsmisse. Denne vil i såfald blive givet, medmindre den udeluk-kende skal begrundes i forhold, der alenemå lægges den ægtefælle til last, der for-langer skilsmissen.

Sovjetunionen.Ægteskabs- og familieretslovgivningen

var i Sovjetunionen oprindelig overladt tilde enkelte sovjetrepublikker. Efterhåndenfik Sovjetunionens øverste råd imidlertidstørre og større indflydelse på lovgivningeni de enkelte stater, og ved lov af 25. februar1947 er det bestemt, at fastlæggelsen afgrundreglerne for ægteskabslovgivningen eret forbundsanliggende. Som følge heraf erder nu tilvejebragt stor ensartethed påægteskabslovgivningens område i de for-skellige sovjetstater.

For så vidt angår ægteskabets opløsningi ægtefællernes levende live, anerkendes det,at et ægteskab kan opløses ved skilsmisse.Afgørelsen af, om skilsmisse kan meddeles,træffes af retten. Der er ikke i lovgivningenangivet bestemte grunde, hvorpå en ansøg-ning om skilsmisse kan støttes.

Separation kendes ikke i sovjetrussisk ret.

Spanien.Reglerne for ægteskabs indgåelse og op-

løsning indeholdes i den spanske borgerligelovbog Codigo Civil fra 24. juli 1889 medde af en række senere love følgende æn-dringer.

Ægteskab kan i Spanien indgås ved etkanonisk (kirkeligt) ægteskab eller, såfremt

ingen af parterne tilhører den katolsketro, ved et borgerligt ægteskab.

For begge former for ægteskab gælder,at de er uopløselige, idet man ikke i spanskret anerkender skilsmisse, men alene sepa-ration (separaciön personal).

Separation kan begæres, såfremt en ægte-fælle:

1) har begået ægteskabsbrud.2) har mishandlet den anden ægtefælle,

groft krænket denne eller har forladtdet fælles hjem.

3) ved magtanvendelse har forsøgt at formåden anden ægtefælle til at skifte religion.

4) er blevet idømt straf af tugthus.

Separation kan endvidere begæres, så-fremt en mand har forlangt, at hans hustruskal leve som prostitueret, eller såfremt enægtefælle har forsøgt at fordærve fællesbør-nene i moralsk henseende.

Kun den ikke skyldige a^gtefælle kan for-lange separation, der meddeles ved dom.

Et ægteskab kan endelig efter spansk reti visse tilfælde erklæres for ugyldigt. Der eri spansk ret opstillet forholdsvis mangematerielle ægteskabsbetingelser, hvis ikke-opfyldelse medfører ægteskabets ugyldig-hed, men derudover anerkendes kun fåugyldighedsgrunde.

Vest-Tyskland.Reglerne for ægteskabets opløsning fin-

des i den tyske Ehegesetzbuch af 20. de-cember 1946. Opløsning kan herefter aleneske ved en ægtefælles død eller ved skils-misse. Den i ældre tysk ret hjemlede adgangtil separation er bortfaldet.

Skilsmisse, der gives ved dom, kan be-grundes dels i „skyldforhold", dels i „andreforhold" fra en ægtefælles side.

Til „skyldforhold" henregnes ægteskabs-brud og andre ægteskabsforseelser, herun-der uhæderligt eller usædeligt forhold, hvor-ved en ægtefælle har ødelagt ægteskabet ien sådan grad, at fortsættelse af det ægte-skabelige samliv ikke kan forventes.

Som „andre forhold", der kan begrundeskilsmisse, anføres i ægteskabsloven, at denanden ægtefælle har ødelagt ægteskabetved forhold, der beror på sindsforvirring(„geistiger Störung"), at den anden ægte-fælle er sindssyg i en sådan grad, at detåndelige fællesskab mellem, ægtefællerne er

61

ophævet, samt at den anden ægtefælle lideraf en alvorlig smitsom sygdom, hvor hel-bredelse eller fjernelse af smittefaren ikkekan forventes i en overskuelig fremtid.

I de sidstnævnte tre tilfælde kan skils-misse dog ikke meddeles, hvis begæringenherom ikke moralsk kan retfærdiggøres, ogdette skal i reglen være tilfældet, hvis ægte-skabets opløsning vil ramme den andenægtefælle usædvanligt hårdt. Der skal her-ved bl. a. tages hensyn til ægteskabetsvarighed og den anden ægtefælles alder.

Skilsmisse skal endvidere kunne gives,når samlivet har været ophævet i tre år,og en genoptagelse af samlivet må anses forudelukket på grund af varig og dybtgåendeforstyrrelse og ødelæggelse af det ægteska-belige forhold.

Skilsmisse kan i dette tilfælde nægtes,når eventuelle mindreårige ægtebørns tarvkræver ægteskabets opretholdelse.

Den ægtefælle, der hovedsagelig bærerskylden for ødelæggelsen, kan i almindelig-hed ikke forlange skilsmisse.

USA.Den amerikanske familieret har overvej-

ende sit udspring i engelsk ret, og der er enikke ubetydelig lighed i de enkelte staterslovgivning på dette område.

For så vidt angår ægteskabets opløsningved skilsmisse, er denne ophørsform nu aner-kendt i alle amerikanske stater.

Som skilsmissegrund er i alle stater, iNew York som eneste skilsmissegrund, aner-kendt ægteskabsbrud.

Derudover anerkender de fleste staterfølgende skilsmissegrunde: grusomhed, her-under åndelig grusomhed, impotens, svig-agtig rømning varierende fra 1 til 5 år,alvorlige forbrydelser, der medfører læn-gere tids frihedsstraf, samt krænkelse afunderholdspligten.

I en række stater kan skilsmisse endvideresøges på grundlag af sindssygdom, og druk-kenskab.

Skilsmisse meddeles ved dom.For at skilsmissesag kan rejses, er det i

almindelighed en forudsætning, at klagerenhar boet en vis tid i den stat, hvor sagenrejses. Opholdstiden er for de fleste stater1 år, men i en række stater accepteres dog

kortere ophold, i Wyoming således 60 dageog i Nevada (Reno), Idaho og Virginia6 uger.

Ved .siden af skilsmisse anerkender defleste stater separation, der ligesom skils-misse meddeles ved dom. Separation med-deles enten for bestandig eller for bestemttid, men separation giver i almindelighedikke i sig selv grundlag for en senere skils-misse. 1 enkelte stater er en forudgåendeseparation dog i visse tilfælde en forudsæt-ning for skilsmisse.

Østrig.Reglerne for ægteskabets opløsning ved

skilsmisse indeholdes i den østrigske ægte-skabslov af 6. juli 1938 som ændret vedlov af 26. juni 1945.

Reglerne svarer i det hele til de forVesttyskland gældende regler, jfr. ovenfor,og de vil derfor ikke blive nærmere gen-nemgået her. Det skal blot anføres, atman i Østrig som yderligere skilsmissegrundanerkender det forhold, at en ægtefælleuden gyldig grund vedholdende vægrer sigved at få børn eller fortsat anvender anti-konceptionelle midler.

Separation kendes ikke efter østrigsk ret.

E. Skilsmissestatistik.1)I dette afsnit er der gengivet en række

tabeller udarbejdet på grundlag af StatistiskDepartements materiale. For Danmarks ved-kommende er der gengivet en række sær-lige tabeller nr. 1-7, der dels anskueliggørudviklingen gennem en række år, dels frem-drager en række oplysninger af særlig inter-esse ved. vurderingen af skilsmissernes ind-flydelse i samfundet. I tabel 8 angives skils-missefrekvensen i Danmark sammenlignetmed 14 andre lande.

Antallet af skilsmisser i Danmark ersteget meget stærkt i de sidste 40 år, såle-des som det fremgår af nedenstående tabel,der belyser udviklingen siden 1921:

Tabel 1. Antal skilsmisser i Danmark1921-60.

Antal skilsmisserabs. pr. 1000 indb.

1921 1390 0,4| 1922 1308 0,4

x) Tabellerne og kommentarerne er udarbejdet af sekretær J. Wedebye, Statistisk Departement.

62

Antal skilsmisserabs. pr. 1000 indb.

1959 6457 1,41960 6682 1,51961 6606 1,41962 6409 1,4

Der kan iagttages en jævn og nogenlundevedholdende stigningstendens kulminerendei 1946 med i alt 7.500 skilsmisser, hvorimodde øvrige efterkrigsår bragte først en mode-rat nedgang, derefter en tilsyneladendestabilisering i 1950-erne på ca. 6.600 skils-misser pr. år, repræsenterende ca. 3-4 gangeså mange skilsmisser som i 1923, det førsteår under den nugældende ægteskabslov.

Denne forøgelse i selve antallet af skils-misser efterlader imidlertid et overvurderetindtryk af stigningen i skilsmissetilbøjelig-heden, fordi der samtidig er indtruffet enforøgelse af befolkningens samlede størrelse,således at antallet af skilsmisser pr. 1000indbyggere udviser en forholdsvis nogetmindre stigning end det absolutte antalskilsmisser.

Men da der yderligere siden begyndelsenaf 1920-erne er indtruffet en betydelig civil-standsforskydning i retning af flere gifte,forekommer det alt i alt mere hensigtsmæs-sigt at bedømme udviklingen på grundlagaf skilsmissernes forhold til antallet afbestående ægteskaber, således at betragt-ningen på denne måde begrænses til denkreds af personer, som i egentlig forstandkan siges at være „under risiko" for skils-misse. En sådan vurdering kan foretagespå grundlag af nedenstående tabel 2, somtillige belyser forskellen mellem hovedsta-den, provinsbyerne og sognekommunerne:

Tabel 2. Gennemsnitligt årligt antal skilsmisser i femårene 1921-60pr. 1000 bestående ægteskaber.

Det ses, at antallet af skilsmisser pr.1000 bestående ægteskaber gennem hele

perioden er væsentlig højere i hovedstaden(København, Frederiksberg og Gentofte)

o:»

end i den øvrige del af landet, men forskel-len er dog udjævnet noget gennem årene.Det må imidlertid tages i betragtning, atden stærke vækst navnlig af hovedstadens,men også af provinsbyernes forstadsbebyg-gelser, der i tabellen er medregnet undersognekommunerne, griber forstyrrende indi en sammenligning, hvorimod iagttagelses-periodens forskydninger i forholdet mellemhovedstadens og provinsbyernes tal er afmere reel karakter. For hele landet underét er skilsmissehypfigheden, målt fr. 1000

bestående ægteskaber, kun godt og vel for-doblet over den iagttagne periode sammenlig-net med den tilnærmelsesvise tre-dobling,der over samme periode er indtruffet i skils-missehyppigheden målt pr. 1000 indbyggere.

Til belysning af skilsmissernes fordelingefter kombinationen af parternes alder eranført nedenstående tabel 3, der indeholderen sådan specifikation vedrørende skils-misserne i året 1962:

Tabel 3. Antal skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 1962.

Mandens alder.

Det ses af tabel 3, at mere end en tredjedelaf samtlige skilsmisser finder sted blandtægteskaber, hvor manden er i alderen25-34 år og hustruen i samme aldersgruppesom manden, eller i den fem år lavere lig-gende aldersgruppe. I aldersgruppen på20-24 år forekom der betydelig flere skils-misser blandt kvinder end blandt mænd,medens det modsatte var tilfældet for alders-grupperne over 30 år, hvor der forekomflest skilsmisser blandt mændene. Dettestår bl. a. i sammenhæng med den traditio-nelle forskel mellem mænds og kvindersgennemsnitlige vielsesalder.

Den følgende tabels fremstilling af skils-misserne i relation til varigheden af deopløste ægteskaber viser, at der med tilsy-neladende størst hyppighed forekommer envarighed på ca. 4 år, men det gælder dog til-lige, at der forekommer mange opløste æg-teskaber ikke blot i de nærmest følgende,men også i et vist omfang helt op i de hø-jere varighedsgrupper. Dette medfører, atden gennemsnitlige varighed af de opløsteægteskaber andrager op mod 11 år, et gen-nemsnit der i øvrigt synes at være temme-lig stabilt.

64

Skilsmissernes fordeling efter antallet afbørn i de opløste ægteskaber viser, somdet fremgår af ovenstående tabel 5, at der igodt 40 pct. af de i femåret 1956-60 opløsteægteskaber ikke var børn under 18 år.

Det bemærkes, at den store nedgang sidenkrigen i de barnløse skilsmisseægteskabers

forholdsvise andel til dels hænger sammenmed krigs- og efterkrigsårenes høje fødsels-tal, ligesom også stigningen i procenten afopløste ægteskaber med 2-3 børn i nogengrad er forårsaget af krigsårenes særlig højefødselshyppighed.

65

Det ses af ovenstående tabel 7, at langtde fleste skilsmisser nu sker i henhold tilbevilling gennem overøvrigheden i modsæt-ning til tidligere, hvor det var justitsmini-

9

steriet, der meddelte det største antal be-villinger. Sammenlignet med det bevilgedeantal spiller skilsmisser ved dom kun enmindre rolle.

OG

Norge 0,62 0,62 0,58 0,60Sverige 1,17 1,19 1,21 1,18Finland 0,83 0,83 0,85 0,85Island 0,81 0,74 0,82 0,63Danmark 1,49 1,52 1,53 1,46Vesttyskland. . 0,97 0,90 0,85 0,81Engl. og Wales 0,67 0,62 0,59 0,57Frankrig 0,70 0,72 0,71Holland 0,52 0,52 0,51 0,51Belgien 0,47 0,45 0,50 0,48Schweiz 0,90 0,90 0,89 0,85Østrig 1,35 1,32 1,29 1,22ItalienSpanienUSA 2,46 2,35 2,30 2,28

x) Foreløbige tal.

I tabel 8 findes anført skilsmissetal —•dels absolutte tal og dels relative hyppig-heder målt pr. 1.000 indb. — for en rækkeeuropæiske lande samt USA. En sammen-ligning fra land til land må ganske vistbygge på den forudsætning, at tabellensrelative tal ikke i alt for stor udstrækning-er præget af uvedkommende variationer,først og fremmest som følge af forskelle ibefolkningernes fordeling efter civilstand ogalder, men en særlig undersøgelse af disseforhold i de forskellige lande har vist, at

2,24 2,12 2,24 2,1s1) —

tallene stort set er nogenlunde sammen-lignelige, og at dette ikke mindst er tilfæl-det netop for de nordiske landes vedkom-mende.

Danmark ligger gennem hele perioden pådet højeste niveau i Vesteuropa, men også

j Sverige udviser en ret betydelig skilsmisse-frekvens, hvorimod Island, Finland og navn-lig Norge ligger på et væsentligt lavereniveau.

Blandt de øvrige europæiske lande skalnævnes Østrig, som ligger påfaldende højt

67

til trods for en mærkbar nedgang i løbet afperioden, medens der i Italien og Spanienoverhovedet ikke kan forekomme skils-misser efter den dér gældende lovgivning.

Tendenser til nedgang kan foruden iØstrig spores i Vesttyskland, medens tallenefor de nordiske lande nærmest tyder på enstabilisering på de respektive niveauer.Selvom der forekommer en svag nedgang iU.S.A.'s skilmissefrekvenser, ligger disse doggennem hele perioden væsentlig højere endselv de højeste blandt de i tabellen anførteeuropæiske landes frekvenser.

F. Kritikken af gældende ret.a. Diskussionen i forbindelse med 1922-lo-

vens fremsættelse.Som før nævnt betød ægteskabsloven af

30. juni 1922 ikke et brud med de retnings-linier, som dansk skilsmisseret hidtil havdefulgt. Loven fulgte udviklingen op, menindførte bortset fra reglerne i 8 53, stk. 2,og § 55 ikke nye principper. Familierets-kommissionen stillede forslag om en delændringer, men man var fra kommissionensside ikke indstillet på at indskrænke mulig-hederne for at opnå skilsmisse, og på denanden side foreslog man kun en begrænsetudvidelse af adgangen til at opnå skils-misse. Som baggrund for kommissionensarbejde havde man en stærk forøgelse afskilsmissernes antal i de foregående 30 år, jfr.den pag. 61-62 gengivne statistik, men kom-missionen tog udviklingen til efterretningog søgte ikke at dæmme op for den. Dethedder således i kommissionsbetænkningenaf 1913, pag. 201-02:

„Den påviste store forøgelse af skilsmissernesantal her i landet står naturligvis i forbindelse med,at adgangen til at opnå skilsmisse i den forløbnetid stadig er blevet lettere; og dette vil atter sige,at adgangen til skilsmisse har måttet lettes, forditrangen til større frihed på dette område har gjortsig så stærkt gældende. En sådan trang tør nuutvivlsomt ikke siges alene at skyldes en almin-delig svækkelse i følelsen af ægteskabets ubrydeligelivsvarige karakter, men hænger formentlig ogsåsammen med en tiltagende vurdering af ægteskabetsethiske værd og af den ene ægtefælles og børnenes

interessen, der ofte ville lide ved en for hensynsløsfastholden af ægteskabets uløselighed. Der fore-ligger her en udvikling, der, som den ovenståendestatistik for 1901-09 udviser, har gjort sig gældendei alle de der nævnte europæiske lande undtagenEngland, og som man i allerhøjeste grad må regnemed ved xidformningen af nye skilsmisseregler.Selve denne udvikling lader sig ikke standse vedlovregler. Disse! formår kun til en vis grad at af-stikke dens bane og bortskære dens vildskud, efteromstændighederne også hæmme dens for store fart.En lov må passe for den tid og det samfund, denangår, og så vidt muligt støtte sig til det, somer det blivende og bærende i udviklingen."

Kommissionsforslagets regler om separa-tion og skilsmisse og de følgende lovforslagblev genstand for indgående drøftelser påRigsdagen1) og i den juridiske litteratur2)såvel som i dagspressen. Fra flere sider blevder udtrykt frygt for, at lovforslaget gjordeadgangen til skilsmisse for let, medensandre igen fandt, at forslagene ikke vartidssvarende nok. Rigsdagen akcepteredeimidlertid i det store og hele familierets-kommissionens forslag til separations- ogskilsmissebestemmelser, som kun blev æn-dret på enkelte punkter under lovforslagetsbehandling.

b. Senere kritik.I de nähmest følgende år synes skilsmis-

selovgivningen ikke at have været genstandfor særlig kritik. Debatten omkring skils-misserne blussede imidlertid i nogen gradop igen ikke mindst i pressen på grund afden meget store stigning af skilsmissean-tallet, som fandt sted under den andenverdenskrig og i årene umiddelbart efterkrigen. I 1938 androg antallet af skilsmisserher i landet 3.394, og antallet steg i defølgende år meget stærkt, indtil stigningenkulminerede i 1946, hvor i alt 7.500 ægte-skaber blev opløst. De senere år har visten mindre tilbagegang i skilsmisseantallet.Antallet androg således i årene 1957-60henholdsvis 6.436, 6.571, 6.457 og 6.682.Bedømt efter antallet af bestående ægte-skaber viser tallene, at der i femåret1936-40 blev skilt gennemsnitlig 4,2 pr.

a) Jfr. især Rigsdagstidende 1918-19, Folketinget, sp. 5411-5565, Eigsdagstidende 1919-20, Folketingetsp. 3139-3290, Rigsdagstidende 1921-22, Landstinget sp. 405-39, Rigsdagstidende 1921-22, Folketingetsp. 6708-48.

2) Se f. eks. Ussing U. 1920. B. 129-39.

08

1.000 bestående ægteskaber, medens tallenefor 1946-50 androg 7,2 og for årene 1956-605,8 pr. 1.000 bestående ægteskaber.

Forskellige forslag om ændring i ægte-skabslovgivningen har været fremsat i desenere år. F. eks. blev der i en artikel iU. 1950. B., 105 ff,1) givet udtryk for,at det er for let at blive skilt, og der stilledesbl. a. forslag om, at en endelig skilsmisse ide fleste tilfælde, herunder også utroskabs-tilfældene, først skal kunne opnås efter envis tids separation, således at separations-tidens længde varierer dels efter ægteskabetsvarighed, dels efter om der er børn i ægte-skabet.

c. Det nordiske juristmøde i Helsingfors i 1957.På det nordiske juristmøde i Helsingfors i

1957 var spørgsmålet om en reform af dennordiske lovgivning om skilsmisse et hoved-emne.2) Under debatten blev det bl. a.kritiseret, at de nordiske landes skilsmisse-lovgivning kun i ringe udstrækning åbnermulighed for ved vurderingen af, om sepa-ration eller skilsmisse kan gives, at tagehensynet til børnene i betragtning. Det blevendvidere stærkt fremhævet, at de gældenderegler om mægling er utilstrækkelige, og derblev stillet forslag om udbygning af mæg-lingsinstituttet og om etablering af familie-rådgivningsvirksomhed, jfr. i denne for-bindelse nærmere bemærkningerne til lov-udkastets § 48, pag. 96 og bilag nr. 4.

Under diskussionen blev det desuden på-peget, at antallet af skilsmisser uden for-udgående separation, især på grund afutroskab, var stigende, og fra flere siderblev der stillet reformforslag, bl. a. forslagom, at utroskab ikke skulle give adgangtil øjeblikkelig skilsmisse, men kun tilseparation3).

d. Reformforslag fra Danske Kvinders Na-tionalråd.

Også de indstillinger om en revision afægteskabslovgivningen, som justitsministe-riet indhentede fra forskellige myndighederog organisationer, inden der blev truffetbeslutning om nedsættelse af ægteskabs-

udvalget, indeholder kritik af de gældendeskilsmisseregler og ændringsforslag af for-skellig art. Blandt forslagene skal særligtfremhæves indstillingen fra Danske Kvin-ders Nationalråd, der udover at pegepå betydningen af familierådgivningsvirk-somhed tillige indeholder forslag til ændringaf de gældende skilsmissebestemmelser somet led i forsøg på at mindske skilsmissehyp-pigheden. Nationalrådet stiller således for-slag om, at adgangen til direkte skilsmisseefter de gældende regler ophæves og erstattesaf adgang til separation i alle tilfælde bortsetfra bigamitilfældene.

Særligt med hensyn til utroskabstilfæl-dene anfører nationalrådet, at man ofte ser,at en øjeblikkelig skilsmisse viser sig atvære forhastet og uovervejet, hvorfor enseparation med den lettere adgang til atgenetablere ægteskabet ville have været enmere velegnet reaktion.

I indstillingerne til justitsministeriet erflere af amterne inde på lignende forslag.

G. Udvalgets overvejelser og forslag.

På baggrund af de stillede forslag harudvalget taget spørgsmålet om en revisionaf skilsmissereglerne op til behandling.Den samfundsmæssigt store betydning,spørgsmålet har, afspejler sig i statistikken,jfr. oversigten pag. 66. Tallene viser, atDanmark er det land i hele Vesteuropa, derhar det forholdsvis største antal skilsmisser.Af de øvrige nordiske lande har kun Sverigeen skilsmissefrekvens, der ligger over 1 pr.1.000 indbyggere (1,16 i 1961 mod 1,43 iDanmark), og af de øvrige vesteuropæiskelande havde kun Østrig et særlig højtskilsmissetal (1,14 pr. 1.000 indbyggere),jfr. tabellen pag. 66.

Udvalgets nærmere overvejelser og reform-forslag vil blive gengivet i de følgende afsnit.

a. Bør lovgivningen dæmme op for skilsmis-serne?Når det i en række af de foran under F

citerede udtalelser har fundet udtryk, atden store skilsmissehyppighed, som man er

1) Art iklen er skrevet af kontorchef ved Fyns Stif tamt H . Møller Hansen.2) Jfr. „Forhandlingerne på det 21 . nordiske ju r i s tmøde" bilag I, og forhandlingerne pag. 14-62. Indlederne

var den finske advoka t Helvi Sipilä og professor Armann Snævarr fra Is land.3) Jfr. begge indlederne samt overpræsident Carl Moltke's indlæg, forhandlingerne pag. 55-56. Se nu også

overpræsidentens kronik i Pol i t iken den 10. juli 1964.

09

nået til her i landet, er en i høj grad ulyk-kelig udvikling, er det i og for sig rigtigt.For ægtefællerne selv, ikke mindst hustru-erne, betyder ægteskabets opløsning — væresig, at der er tale om separation eller skils-misse — oftest en væsentlig forringelse afderes økonomiske kår og en betydeligændring af deres hjemlige forhold, som påmange måder præger deres liv og kan giveanledning til følelser af bitterhed og en-somhed. Det samme gælder i ikke mindregrad de børn, som måtte være i ægteskabet,og som kommer til at vokse op under dår-ligere materielle forhold og under tilsyn afkun den ene af forældrene, der enddaoftest kun ville kunne udøve det mangel-fuldt, fordi han eller hun må have arbejdeuden for hjemmet. Dette i forbindelse medde sindsbevægelser, børnene kan være udsatfor under ægteskabets opløsning, kan ibetydeligt omfang sætte et uheldigt præg,som vel efter omstændighederne kan holdesig langt hen i deres senere liv som voksne.

Det er dog ikke dermed sagt, at opløsningaf ægteskaberne altid i sig selv er ulykkeligeller uønskværdig. Er forholdene i et ægte-skab dårlige af grunde, man ikke kan in-fluere på, være sig at disse ligger i parternesnaturel, i manglende harmoni mellem demeller i ydre omstændigheder, kan en skils-misse være en bedre løsning for bådeægtefællerne og børnene, end en fort-sættelse af ægteskabet, hvis udsigterne til,at ægteskabet kan få en positiv menneske-lig værdi, er små. De tilfælde, hvor en skils-misse er uønskelig, er derfor dem — og deer efter udvalgets skøn ikke helt få — hvoren fortsættelse af ægteskabet kunne haveført til forhold, som var mere tilfredsstil-lende end de forhold, som parterne — her-under børnene — kommer i efter ægteska-bets opløsning.

Inden for udvalget har der derfor væretenighed om, at loven ikke i altfor høj gradbør lægge hindringer i vejen for opløsningaf ægteskaber, som ikke har nogen fremtids-udsigter. Som det er berørt i familieretskom-missionens foran citerede udkast fra 1913,har loven ingen muligheder for at frem-tvinge et ægteskabeligt samliv, som parterneikke ønsker, og den bør efter udvalgetsmening heller ikke forsøge herpå, når par-terne eller blot den ene parts vilje til atbringe ægteskabet til ophør er definitiv og

varig. Ægteskabets opretholdelse vil i så-danne tilfælde virke som en art pønaleller generalpræventiv foranstaltning og kanfra den ene parts side få præg af en chikane,som lovgivningen efter moderne opfattelseformentlig ikke bør støtte. Der har derfori udvalget været enighed om, at loven ikkei lang og ubestemt tid bør fastholde parterneeller en af dem i et ægteskab, som er udenreelt indhold, og hindre dem i at komme iet andet. Man har foreslået visse lempelseri de nugældende skilsmisseog separations-regler, som formentlig efter opfattelsen,som den er i dag, er for strenge. Dette gæl-der særligt den eksisterende lovs § 54 og§ 55, som vil blive nærmere omtalt neden-for.

b. Behandlingen af skilsmissesager bør for-enkles.

Det bør endvidere i denne sammenhængbemærkes, at man — som det senere vilblive omtalt — har ment det rigtigt atforeslå, at reglerne om behandlingen af sagerom separation og ægteskabets opløsning i nogetomfang forenkles, så sagerne — ikke mindstsager om skilsmisse efter forudgående sepa-ration - kan få et noget lettere forløb,end de har nu. Det, der fra lovgivningensside kan og bør gøres for at forebygge over-ilede skilsmisser, bør ikke ske ved at gøreprocessen langsom, idet tiden under denneer psykisk meget belastende for parterne,men ved passende ordning af de materiellebetingelser for at opnå separation ellerskilsmisse.

c. Kan forslaget fra Danske Kvinders Natio-nalråd, akcepteres, således at der som hoved-regel kun kan opnås skilsmisse efter forud-gående separation?Mens man således på den ene side i nogen

grad har bestræbt sig for at lette skils-misseadgangen i tilfælde, hvor udsigternetil at bevare ægteskabet må forekomme små,og smidiggøre processen, har man imidlertidpå den anden side set det som en hovedop-gave at søge at danne sig et skøn over,hvorvidt man ved tilrettelæggelsen af lovensbestemmelser kunne og burde søge at hin-dre en del skilsmisser, som muligt ikke ernødvendige eller ønskelige. Her har det iførste raikke været drøftet, om man skulleslå ind på den af Danske Kvinders Natio-

70

nalråd foreslåede vej at foreskrive, at skils-misse altid, undtagen i bigamitilfælde, skullebetinges af en foregående separation afkortere eller længere varighed.

1. Hvilken virkning har separationer efter dengældende lovgivning?Tager man Nationalrådets forslag op til

undersøgelse, bør man i første række se på,hvilken virkning en separation kan tænkesat få. Formålet med separationen må førstog fremmest være, at parterne i separations-tiden skal prøve de vilkår, de som skilteville komme til at leve under, besinde sigpå vanskelighederne og få lejlighed til atfinde sammen igen, hvis de finder, at enfortsættelse af ægteskabet trods de opståedeuoverensstemmelser byder på bedre livsvil-kår end en endelig opløsning af ægteskabet.Efter den gældende ægteskabslovgivningkan der gives separation på grundlag af be-stemmelserne i ægteskabslov I §§ 52 og 53,som er omtalt nærmere foran pag. 53-54.

De egentlige årsager til separationerneer meget forskellige, men faktorer som druk-kenskab, ringe økonomi, uenighed om anven-delsen af indtægterne eller dårlige boligfor-hold og manglende interesse for hjem ogbørn spiller ofte ind ved ægteskabets forlis.Baggrunden for separationen vil ofte væreså alvorlig, at udsigterne til en fortsættelseaf ægteskabet er håbløs. Skilsmisse efter§ 54, d. v. s. direkte på grundlag af separa-tionen, vil som oftest blive følgen. Detforekommer imidlertid også meget hyppigt,at separerede ægtefæller søger skilsmisse påandet grundlag inden udløbet af fristerne på1% eller 2% år, og det er som oftest utro-skabsbestemmelsen i § 59, der påberåbes.

Adskillige separationer fører dog aldrigtil skilsmisse. Nogen officiel statistik overantallet af separationer her i landet føresikke, og man kan derfor ikke ad statistiskvej nå frem til en sammenligning mellemantallet af separationer og antallet af skils-misser meddelt efter en forudgående separa-tion. Udvalget har imidlertid ladet foretageen nærmere undersøgelse af forløbet af separa-tioner meddelt ægtepar i København inden foren periode på ca. 10 år.1)

Undersøgelsens resultat er gengivet i enrapport, der er optaget som bilag 3 i denne

betænkning, jfr. pag. 154. Undersøgelsenskonklusion er følgende:

„På grundlag af de refererede tal kan detberegnes, at dersom der ses bort fra mulig-heden af, at ægteskabet opløses ved død,eller at ægtefællerne fraflytter hovedstaden,ville tilstanden ca. 10 år efter den førsteseparationsbevilling være følgende:

75 pct. af ægteparrene ville være skilt,12 pct. ville fortsat være separerede, og13 pct. ville have hævet separationen og

genoptaget samlivet. Af disse sidste villeca. en sjettedel have været separeret mereend én gang i løbet af de 10 år.

Det skal endvidere nævnes, at ca. 1 pct.af ægteparrene efter at være blevet skiltpå ny ville have giftet sig med hinanden."

En svensk undersøgelse vedrørende sepa-rationsdomme afsagt i 1950 viste, at inden1958 blev 85 pct. af separationerne efter-fulgt af en skilsmissedom afsagt på grund-lag af separationen eller på andet grundlag,medens 15 pct. af ægteskaberne fortsat be-stod 7 år efter. Undersøgelsen viste imidler-tid ikke, hvor mange af 15 pct.-gruppender havde genoptaget samlivet.

Tallene for de enkelte år er følgende, idetdet ved bedømmelsen må erindres, at eftersvensk ret har hver af parterne krav påskilsmisse allerede efter 1 års separationstid:

Separationsår 1950.Skilsmisseår: Antal

1950 531951 4.2151952 1.95619531954195519561957

474267184131116

Skilsmisse ikke givet i nogetaf årene 1950-57 1.302

l a i t . . . 8.698

pct.0,6

48,522,55,43,12,1L,51,3

15,0L00

Resultatet af den danske undersøgelseviser, at separerede ægtefæller i et vistomfang genoptager samlivet, men statistik-ken kan naturligvis ikke vise, om det erseparationstiden som sådan og den deraffølgende lette adgang til at retablere ægte-skabet, der har bevirket eller medvirket til

x) Undersøgelsen er foretaget af Københavns kommunes statistiske kontor.

71

samlivets genoptagelse, eller om ægtefæl-lerne ville have giftet sig på ny, hvis destraks havde fået en skilsmisse i stedet forseparation. Udvalget er imidlertid tilbøjeligtil at mene, at selve den tvungne ventetidi form af en separationstid, der giver ad-gang til at lade separationens virkningerfalde bort ved sammenflytning, kan havespillet en ikke uvæsentlig rolle for mange afde ægtepar, der har genoptaget samlivet.Der henvises i øvrigt til udvalgsfLertalletsbemærkninger nedenfor pag. 78-79.

2. Vil en udvidelse af separationsbestemmel-serne få andre virkninger?Til fordel for en regel om en tvungen

ventetid eller prøvetid inden enhver skils-misse kunne det endvidere anføres, at reg-len muligt, når den havde virket over nogentid, kunne bidrage til at skabe en almenforestilling om, at et ægteskab ikke kunneopløses på kort tid og derved måske bidragetil, at ægtefællerne havde større betænkelig-hed ved at indlade sig på at foretage skridttil ægteskabets opløsning. Og det kunnemuligt til retfærdiggørelsen af den tvang,man således lagde på parterne til at venteen vis tid, inden en skilsmisse og et nytægteskab kunne opnås, endelig anføres, atægteskabet af samfundet tillægges en sådanbetydning og udstyres med sådanne retsvirk-ninger, at man kan kræve, at den, som ind-lader sig i ægteskab, ikke meget hurtigt kankomme ud af det og ind i et nyt.

3. Hovedspørgsmålet er: bør bestemmelsen omutroskab som skilsmissegrund ændres, så-ledes at den krænkede part ikke kan fåskilsmisse før udløbet af en separations-tid?Under drøftelsen af tanken om en tvun-

gen separationstid måtte naturligvis detspørgsmål straks komme i forgrunden, omman kunne ændre gældende rets gamle oghævdvundne regel om, at utroskab er skils-missegrund, således at utroskab i fremtidenkun skulle give den krænkede part ret tilseparation, idet utroskab er den grund tilskilsmisse uden forudgående separation, somtalmæssigt i praksis spiller en aldeles afgø-rende rolle sammenlignet med alle andreegentlige skilsmissegrunde.

Dette meget væsentlige spørgsmål vilblive drøftet i det følgende.

Efter de indgående drøftelser, udvalget harhaft af dette spørgsmål, kom et flertal på fireaf udvalgets medlemmer (Trolle, Ernst An-dersen, Karen Johnsen og Edel Saunte) tildet resultat, at man fandt det rigtigt at foreslåutroskab afskaffet som egentlig skilsmisse-grund, således at ægteskabsbrud alene gav denkrænkede ret til separation, medens et mindre-tal på^ ét medlem (Gaarden) foreslår den nu-gældende retstilstand opretholdt.

Flertallets (Trolles, Ernst Andersens, KarenJohnsens og Edel Sauntes) begrundelse for atafskaffe adgangen for en ægtefælle til atkræve direkte skilsmisse på grund af den

anden ægtefælles utroskab.Det er en klassisk regel i dansk ret, at

ægteskabsbrud giver den krænkede ægte-fælle et absolut krav på øjeblikkelig skils-misse. Bestemmelsen har været gældende si-den reformationen. I Danske Lov er denudtrykt i 3-16-15-1. Retten har altid væretubetinget og uafhængig af, om der måtteforeligger menneskeligt undskyldende mo-menter, såsom lang tids fravær eller denanden parts sygdom.

Når ægteskabsbrud således såvel i nor-disk som i andre landes ret har været denklassiske skilsmissegrund, skyldes det, attroskabsbruddet er blevet anset som „denutvivlsomme krænkelse af ægteskabet, somabsolut måtte give den krænkede krav påskilsmisse"1.) Dette synspunkt, at kræn-kelsen var det væsentlige, havde i tidenfør loven af 1922 til konsekvens, at skils-misseretten bortfaldt, når den anden ægte-fælle havde gjort sig skyldig i samme for-seelse, fordi begge da havde begået sammebrøde og følgelig intet havde at bebrejdehinanden.

Efter familieretskommissionens opfattelse, somden er udtrykt i betænkningen af 1913, pag. 234,var udviklingen imidlertid i senere tid gået „i ret-ning af at betragte ægteskabet mindre som etforhold, der begrunder visse rettigheder for hveraf parterne mod den anden, end som et ethiskforhold, der vel medfører gensidige forpligtelser,men hvis værdi og eksistensberettigelse dog hoved-sagelig ligger i parternes egen evne og vilje til atføre et samliv, der kan give udbytte for dem selv

x) Familieretskommissionens betænkning af 1913, p. 233-34.

72

og deres born. Ud fra denne opfattelse af ægte-skabet er det, at man må anerkende adgangentil at opløse det ved overenskomst, såvelsom atman må åbne adgang til dets opløsning, når betin-gelserne for et sådant samliv må anses for håbløstødelagte. Og når man da stadig anerkender ægte-skabsbrud som skilsmissegrund, er det, fordi det netopdanner et typisk udtryk for, at samlivsbetingelserneer ødelagte."

Familieretskommissionens forslag gik der-for ud på, at ægteskabsbrud stadig opret-holdtes som skilsmissegrund, men i konse-kvens af det før nævnte syn, sådan at ogsåægteskabsbrud på begge sider „så megetmere" måtte give ret til skilsmisse, „fordidette tyder på en så meget dybere for-styrrelse af forholdet"'. Yderligere stilledeman forslag om den nugældende — ikkehidtil kendte — regel, hvorefter ægteskabs-brud, der lå mere end 2 (kommissionensforslag er 3) år tilbage i tiden, ikke kunnebegrunde skilsmisse.1)

Det må formentlig antages, at denneubetingede ret til skilsmisse, som den andenparts ægteskabsbrud gav, næppe i tidenindtil begyndelsen af dette århundrede hargivet anledning til skilsmisser i betænkeligtomfang. Det herskende etiske og religiøsesyn på ægteskabsbrud, på skilsmisser og påfraskilte har antagelig i forbindelse medulykkelige praktiske og økonomiske følgeraf en skilsmisse virket dels til at holde an-tallet af ægteskabsbrud nede og dels til,at den krænkede part var tilbøjelig til atbære over med den anden og ikke søge denskilsmisse, han for så vidt havde krav på.Til støtte for denne opfattelse taler detstærkt, at antallet af skilsmisser på grundaf utroskab så sent som i 1896 i hele landetvar 41 og det samlede antal skilsmisser var291. I 1910 var tallene steget til 140 og7422), medens de — i 1960 — hvor befolk-ningsflertallet ganske vist var næsten dobbeltså højt — er henholdsvis 2.927 og 6.682, såle-des at antallet af utroskabs-skilsmisser, nårbefolkningsforøgelsen tages i betragtning, er

næsten 40-doblet i de sidste 65 år, medensantallet af skilsmisser kun er knap 5-doblet.

Som et moment, der har været fremdragetsom en tilskyndelse til at holde antallet afskilsmisser på grund af utroskab nede, kandet måske nævnes, at Danske Lov 3-16-8forbød den, der havde begået ægteskabs-brud, at indgå ægteskab med den medskyl-dige uden særlig tilladelse.3) Denne regelforeslog familieretskommissionen ikke op-retholdt, men en noget tilsvarende regel blevi overensstemmelse med, hvad kommis-sionen havde ventileret4) — men ikkeselv foreslået — optaget i loven af 1922,hvor det i § 59, stk. 1, sidste pkt., siges,at det i forbindelse med skilsmisse pågrund af ægteskabsbrud kan bestemmes,at den skyldige ikke må indgå nyt ægte-skab før udløbet af et vist tidsrum, derdog højst kan sættes til 2 år. — Denneregel, der vistnok, allerede da den blevgivet, må antages at have været uden sam-klang med almindelig opfattelse, er praktiskset ikke blevet anvendt.

At familieretskommissionen trods detdengang lave antal skilsmisser og navnligutroskabsskilsmisser har narret en vis æng-stelse for, at reglen om skilsmisse på grundaf ægteskabsbrud skulle blive misbrugt,kan ses af dens bemærkninger om densforslag til bestemmelsen i den nugældende§ 59, at skilsmisse ikke kan kræves af den,der har samtykket i ægteskabsbruddet ellerpå anden måde må anses at have frafaldetsin ret. Det hedder herom:5)

„Ved denne regel har man næret ikke ringebetænkelighed, fordi et sådant samtykke vil kunnegives ret uovervejet og uden, at dets følger pånogen måde kan overskues, og når så tilladelsener blevet benyttet, viser det sig, at tilstanden forden forurettede part dog er ganske uudholdelig.Naturligvis kan en sådan tilladelse til enhver tidtages tilbage; ikk^ ethvert henkastet ord kan op-fattes som et virkeligt samtykke, og det givnesamtykke må fortolkes ret snævert. Når man doghar opretholdt reglen om, at samtykke udelukker skils-

1) Famil iere tskommissionens be tænkn ing af 1913, pag . 236-37.2) Famil iere tskommiss ionens be tænkn ing af 1913, pag . 198.3) Famil iere tskommissionens be tænkn ing af 1913, pag . 208.4) Famil iere tskommissionens be tænkn ing af 1913, pag . 208-09.5) Famil iere tskommiss ionens be tænkn ing af 1913, pag . 235.

73

missehravet, skyldes det imidlertid først og frem-mest hensynet til at forebygge, at reglen om skilsmissepå grund af ægteskabsbrud skulle blive misbrugt tilat skaffe sig øjeblikkelig skilsmisse efter gensidigoverenskomst. "

Det er muligt, at familieretskommissio-nen, der foreslog, at direkte skilsmisse aleneskulle kunne gives ved dom — og hvisudkast fremkom, medens processen endnuvar præget af inkvisitionssystemet — kanhave haft en vis grund til at håbe, at dom-stolene i tilfælde, hvor to parter var enigeom skilsmisse på grund af ægteskabsbrud,kunne finde ud af, om der i virkelighedenvar givet samtykke eller forelå frafald afret og derfor nægte at give dem den skils-misse, begge var enige om. Men det måvist erkendes, at ethvert sådant håb blevillusorisk, da den endelige lov åbnede valgfriadgang for parterne til skilsmisse ved be-villing også i utroskabstilfældene.

De før nævnte tal for skilsmisserne forårene 1896, 1910 og 1960 viser en voldsomstigning navnlig af skilsmisserne på grundaf ægteskabsbrud siden århundredets be-gyndelse. Denne stigning har antagelig sinbaggrund i et i de senere årtier radikaltændret almindeligt syn på skilsmisse ogægteskabsbrud. Efter flertallets opfattelseer denne stigning ikke blot udtryk for, aten del ægtepar — som det befrygtedes affamilieretskommissionen af 1913 — hvorbegge ønsker en hurtig skilsmisse uden atafvente separationsfristen, benytter sig af§ 59 til at få en sådan ved at gå bevillings-vejen. Men man har også den mening —som kun vanskeligt kan bekræftes ved sy-stematiske aktundersøgelser, men alene vedkonference med erfarne advokater — atder i tilfældene af skilsmisse på grund afægteskabsbrud er to ikke ubetydelige grup-per af tilfælde. Der er dels tilfalde, hvorder i anledning af virkelig utroskab udentilstrækkelig overvejelse søges en skilsmisse,som parterne ikke er tjent med og muligsidenhen fortryder, og dels — og ikkemindst — tilfælde, hvor den kramkede parti virkeligheden kun modvilligt går med tilat søge en skilsmisse, som den anden partog den medskyldige ønsker for at kunneindgå ægteskab.

Om den første af disse grupper skal detbemærkes, at en stigende hyppighed af

utroskabsskilsmisser efter almindelig psy-kologisk erfaring må tilskynde den, der erblevet krænket, til at søge skilsmisse i an-ledning af den andens utroskab; man følersig ringere ved at tåle det, som så mangeandre ikke tåler; man har en ret, og det eri sig selv en drivkraft til at benytte den.Resultatet vil i så tilfælde let blive, atbegge parter — og ikke mindst tredjepar-ten: deres børn — både med hensyn tiløkonomiske vilkår og til menneskelig lykkeog tilfredshed bliver ringere stillet, end omde havde fortsat ægteskabet på tåleligbasis og med tiden havde fået helet denskade, som var sket. Det er muligt — ogefter flertallets skøn også antageligt — atet ikke ubetydeligt antal af disse fraskilteægtefæller bagefter fortryder det skete.Man har under flertallets drøftelser over-vejet, om man kunne søge formodningenherom verificeret ved på den måde, somer ved at vinde frem, at foranstalte inter-views — hvis sådanne kunne opnås —med et antal for nogle år siden i medføraf § 59 skilte ægtefæller, men man har ikkement, at man herigennem kunne opnåbrugbare resultater. Det er for det førstevanskeligt at få folk til at udtale sig ufor-beholdent til fremmede om så personligespørgsmål, som der her er tale om. Og fordet andet vil eventuelt indhentede udtalel-ser om, at ægtefællerne ikke fortryderdet skete, næppe være vejledende. Den,der har taget et afgørende skridt — ogmåske ikke mindst den, der har taget detuovervejet — vil have en stærk utilbøje-lighed til at desavouere sig selv — og endnumere til at skulle gøre det over for andre —ved at erkende, at det havde været bedre,om han havde handlet anderledes. Han viltværtimod, som tiden går, tendere mod atretfærdiggøre skridtet over for sig selv.Hertil kommer, at det må være vanskeligtfor ægtefæller, der har forladt hinanden ivrede og ikke siden har været sammen, atbedømme, hvordan et fortsat samliv villeeller kunne have formet sig. Efter flertalletsopfattelse kan derfor heller ikke selv er-farne advokater med større sikkerhed be-dømme, i hvilket omfang deres klienterfortryder en skilsmisse eller —• selv om deikke fortryder den —• om de med heldkunne have fortsat ægteskabet. Efter fler-tallets opfattelse må det derfor alvorligt

.10

74

prøves, om der ad lovgivningens vej kangøres noget for at hindre de i denne gruppeomtalte skilsmisser, som man måske kunnekalde de ikke tilstrækkeligt begrundede.

Den anden af de to ovenfor nævnte grup-per: de tilfælde, hvor den krænkedeægtefælle kun modvilligt giver efter for denandens ønske om at få den skilsmisse, hanselv har skabt anledningen til, har ogsågivet flertallet anledning til meget indgåendedrøftelser. Man er af den opfattelse — somdet også er vanskeligt at få verificereteksakt — at der forekommer ikke helt fåtilfælde, ikke blot i ældre ægteskaber, menogså i unge, hvor den krænkede partkommer ud for et betydeligt pres. Skilsmis-sehyppigheden er stor, og det er antageligogså som følge deraf en udbredt opfattelse,at den, der vil ud af sit ægteskab for atindgå et nyt, har et rimeligt krav herpå.Det er ikke loyalt af den krænkede atlægge hindringer i vejen herfor, selv omden krænkede helst, og måske også afhensyn til børnene, så ægteskabet fortsatog mente, at mulighederne herfor burdevære gode ikke mindst, hvis der kunneskaffes en vis tid til overvejelse. Efter fler-tallets indtryk — som det findes bestyrketved drøftelse med advokater med kendskabtil familieretssager — er det imidlertid ikkeualmindeligt, at det før nævnte pres i for-bindelse med andre omstændigheder førertil en hurtig opløsning af et ikke helt ringeantal ægteskaber, som, hvis der var giveten passende tid, muligt kunne have væretbevaret på tilfredsstillende basis.

Det bør også nævnes, at den i gældenderet bestående mulighed for en hurtig skils-misse også modsat kan give anledning tilen mindre tiltalende pression med hensyntil vilkårene for skilsmisse fra den kræn-kedes side, når den anden og dens med-skyldige har et stærkt ønske om at indgåægteskab.

Også med hensyn til den her omtalteanden gruppe af tilfalde har flertalletmåttet overveje, om det var muligt ogrigtigt gennem lovreglerne at støtte par-terne og ikke mindst børnene, som i stedsestigende tal kommer ud for de psykiskevanskeligheder for deres karakterdannelse,som det er at vokse op som skilsmissebørn,ved en passende ændring af loven.

Man kunne drøfte en ændring af lovens

§ 59, som indebar, at ikke enhver form forutroskab, men kun grove eller oftere gen-tagne tilfælde af ægteskabsbrud skulle giveret til skilsmisse. I ældre vesteuropæisk rethar man haft sådanne regler, dog kun hvorder er tale om utroskab fra mandens side,men sådanne regler er nu næsten overalt op-givet. Det har imidlertid været flertallets op-fattelse, at en sådan regel ikke er at anbefale.Rent bortset fra, at den til en vis gradkunne siges at legalisere ikke grove og ikkeoftere gentagne ægteskabsbrud, ville denvære for ubestemt at arbejde med og kunnegive anledning til en bevisførelse og proce-dure, som ville være mindre ønskelig. Maner derfor ikke gået nærmere ind på dennetanke.

Derimod har man overvejet, om mankunne give en modifikation i den nuværende§ 59, således at ægteskabsbrud ikke ubetin-get gav ret til skilsmisse, idet retten på an-modning af den sagsøgte part — altså den,der har begået ægteskabsbruddet — skullekunne dømme alene til separation, hvisomstændighederne efter dens skøn talteherfor. En sådan regel ville gøre det muligti nogle tilfælde at hindre en overilet forlangtskilsmisse og kunne måske også bidragetil, at den krænkede i nogle tilfælde villenøje sig med at begære separation, så atægteskabet blev bevaret et stykke tid, og par-terne derved kunne få lejlighed til at betænkesig og derved muligt blive forsonede. Manhar imidlertid været tilbøjelig til at mene,at en sådan regel kun ville komme til an-vendelse i ret få tilfælde, nemlig de tilfælde,hvor den krænkede bestemt ønsker skilsmisseog anlægger sag for at opnå den, men hvorden anden ægtefælle — der har begået ægte-skabsbruddet — ønsker ægteskabet forsøgt

| opretholdt og derfor modsætter sig denkrænkedes krav. Og i disse ret få tilfælde

j er det vel yderligere antageligt, at en dom-i stol kun sjældent vil finde det rigtigt at

modsætte sig den krænkedes krav om skils-misse, hvis det bestemt fastholdes under enretssag. I det langt overvejende antal til-fælde ville der efter flertallets mening,selv med de muligheder en sådan regelfrembød, stadig opnås enighed mellem par-terne om skilsmisse, hvad enten enighedenom denne beslutning som før berørt varmindre velovervejet, eller den var opnåetuden egentligt ønske hos den ene part. Støtte

75

for disse betragtninger mener flertallet ogsåat kunne finde i lovgivningen i flere andrelande. Både engelsk ret og fransk ret inde-holder f. eks. bestemmelser, der normaltudelukker at give skilsmisse uden en visventetid, og efter schweizisk ret kan dom-meren give separation i stedet for skilsmisse,hvis dommeren skønner, at der er udsigt til,at ægtefællerne vil kunne finde sammenigen, jfr. pag. 57-60 i afsnit D.

Flertallets konklusion.

Efter indgående drøftelser er flertalletherefter kommet til det resultat, at detvil være rigtigt, som også foreslået af bl. a.Dansice Kvinders Nationalråd, helt at gåbort fra den hidtil gældende regel, at ægte-skabsbrud giver den krænkede part ret tilskilsmisse, og at bestemme, at ægteskabsbrudkun giver ret til separation, og samtidig be-stemme en minimumstid for separationen, somer tilstrækkelig lang til, at parterne kan betæn-ke sig alvorligt, mulig 2% år.

En sådan regel vil for det første hindrede overilede skilsmisser, som må antagesat forekomme. Parterne vil blive nødsagettil at betænke sig i 1% år og kan i dettetidsrum bestemme at fortsætte ægteskabetblot ved at enes om at genoptage samlivet,noget der er adskilligt lettere, end hvis deskal træffe beslutning om ny vielse. Og iden efter flertallets opfattelse ikke ubetyde-lige gruppe af tilfælde, hvor den krænkede ivirkeligheden kun ugerne går med til enskilsmisse, afskæres han helt fra at kunnedet og får en lejlighed til at få gjort detforsøg på ægteskabets opretholdelse, somhan i mange tilfælde ønsker. Lovreglenvil beskytte ham mod det pres, han nukommer ud for. Den part, som. har begåetægteskabsbruddet, og som i visse tilfældekan presse på for at få skilsmisse, måskemere fordi han føler sig bundet til at søgeden medskyldiges ønske om ægteskab imø-dekommet, end fordi han selv ønsker skils-misse fra sin ægtefælle, får også herved envis beskyttelse mod ved et uovervejetfejltrin at blive tvunget ud af sit ægteskabog samlivet med børnene. Endelig må detbemærkes, at en regel som den foreslåedevil gøre det vanskeligere for en tredjemandat „bryde ind" i et ægteskab udfra ønsketom at blive gift med den ene af ægtefællerne.

Medens den medskyldige nu under de rå-dende forhold kan have god grund til athåbe på, at det ægteskabsbrud, han harmedvirket til, vil resultere i en hurtigskilsmisse og et derpå følgende nyt ægte-skab, bliver et sådant efter flertallets forslagskudt 1*2 år ud i tiden med den deraffølgende usikkerhed om, hvorvidt den skyl-dige ægtefælle ikke til den tid hellere serdet gamle ægteskab, hvor der mulig erbørn, fortsat, fremfor at indlade sig medden nye forbindelse, der måske viser sig ikkeat kunne holde.

En nøgtern afvej else af alle parters inter-esse taler i det hele efter flertallets meningfor den foreslåede regel. Selv om den part,der har begået ægteskabsbruddet, og denmedskyldige begge skulle ønske et hurtigtnyt ægteskab, vejer hensynet til dem ikkesynderlig tungt over for hensynet til denkrænkede ægtefælle og børnene. Skulle ægte-skabsbruddet have haft fødslen af et barntil følge, må hensynet til at få dette barnlegitimeret også vige; dets retlige stillinger jo i øvrigt nu ganske som et ægtebarns.

De personer, hvis berettigede interesserofres ved den foreslåede regel, er alene dekrænkede asgtefæller. Hensynet til dem ve-jer efter traditionel opfattelse med rettetungt. Men når man lader ægteskabsbrudgive ubetinget ret til separation og i øvrigtordner loven sådan, at vilkårene for enseparation i næsten alle tilfælde også vilgælde for en skilsmisse, er det, man berøverde krænkede alene retten til nyt ægteskabi de \y.y år, separationen vil vare. Det erher flertallets opfattelse, at det i de tilfælde,hvor der foreligger en dyb og ægte krænkelse,som motiverer et alvorligt og varigt ønskehos den krænkede om at komme ud *afægteskabet, kun sjældent vil forekomme,at denne krænkede i de første 1% år vilønske at indgå et nyt ægteskab. Selv omman ikke tør benægte, at sådanne tilfældekan forekomme, mener man, at de vil værefå, og at man derfor bør ofre de berettigedeinteresser, der kan være her, for til fordelfor ægtefæller og børn i mange andre ægte-skaber at opnå en ordning, der tilførerægteskabet den fasthed, det betyder, atder i almindelighed må gå en separationstidpå \y2 år eller en faktisk adskillelse i 4 årforud for dets endelige opløsning.

Hvis man ikke vil gå den her foreslåede

70

vej, men blive stående ved den nugældenderegel i § 59, bibeholder man den nuværenderetstilstand, som indebærer, at ethvertægteskab faktisk kan opløses i løbet af etpår måneder, når blot parterne er enigeom at kræve det — hvad de så ellers virkeligønsker. I så fald ville det i virkelighedenvære mere konsekvent at give en almindeligadgang til at få skilsmisse, når blot parterneer enige derom og om vilkårene derfor ilighed med adgangen til separationen, idetman herved ville stille de ægtefæller, somer hæderlige nok til ikke at ville konstruereet tilfælde af ægteskabsbrud, lige med dem,som idag gør det for at opnå skilsmissestraks.

Det spørgsmål har naturligvis væretdrøftet under flertallets forhandlinger, omder er reel baggrund for at håbe, at entvungen separationstid på 1% år i ægte-skabsbrudstilfældene i større omfang vilføre til forsoning. Der kan her henvisestil de statistiske oplysninger, som er gengivetforan pag. 71. Antallet af separerede ægte-fæller, der genoptager samlivet, er vel ikkeovervældende stort, men det er imidlertidbetænkeligt at slutte for meget derfra.Man kan næppe umiddelbart sammenligneseparationstilfældene med tilfældene af skils-misse på grund af ægteskabsbrud; dertil erårsagerne til dem formentlig for forskellige.Separation søges antagelig i flertallet af til-fælde, når varige uoverensstemmelser haroverbevist parterne om, at en tilfredsstil-lende fortsættelse af samlivet ikke længereer mulig — og her vil selvsagt udsigternefor en genoptagelse af ægteskabet væremindre. Selv om utroskab i en del tilfældekan være det sidste udslag af et forudgående

..dårligt samliv, er der, antagelig mange til-fælde, hvor utroskab skyldes en pludseligopstået, men mulig ikke varig lidenskab foren udenforstående person og en deraf føl-gende affektbetonet krænkelse hos denpanden, som muligt heller ikke vil være varig.I mange tilfælde står endvidere den med-skyldige formentlig bag den skyldige somen stærkt drivende faktor, der har interessei at få en skilsmisse ført igennem. ;Hvis manafskærer muligheden for en øjeblikkelig op-løsning af ægteskabet i disse tilfælde, kanman efter flertallets skøn med rimelighedhåbe, at de stærke følelser, som i dennegruppe af tilfælde er sat i gang hos de to

eller tre parter, under en ventetid på 1%år kan neddæmpes så meget, at en fortsæt-telse af ægteskaberne, som af hensyn tiljsamfundet, til parterne og børnene kanKrære ønskelig, i adskillige tilfælde kan(jpnås.1 Om flertallets vurdering af spørgs-målet om separationstidens længde henvisesi øvrigt til bemærkningerne pag. 78-79.

Mindretallets (Gaardens) begrundelse for atopretholde adgangen til at opnå skilsmisse på

grund af den anden ægtefælles utroskab.Mindretallet bygger sin opfattelse på, at

det fortsat er den almindelige opfattelsei befolkningen, at der med ægteskabetskal være forbundet troskabspligt, og atdenne pligt er af fundamental karakter.Skal loven være i overensstemmelse medden almindelige retsopfattelse, må denhave et klart og utvetydigt udtryk herfor.Kravet herom opfyldes ved en ordning,hvorefter utroskab er gjort til skilsmisse-grund, medens en række andre forhold,der vel er egnede til i det lange løb atødelægge et ægteskab, kun kan medføreseparation. Flertallets forslag, hvorefterutroskab — ligesom andre forhold — kunkan medføre separation, opfylder eftermindretallets mening ikke kravet om, attroskabspligtens særlige betydning skal værefastslået i loven.

Det er imidlertid andre hensyn end deprincipielle, der taler for opretholdelse afden gældende ordning. Ser man på hensynettil de ægtefæller, hvis forhold direkte be-røres af bestemmelsen, må man komme tildet resultat, at den nugældende ordningskaber mulighed for i hvert tilfælde at opnåden mest formålstjenlige løsning.

Hvis en ægtefælle er af den bestemteoverbevisning, at ægteskabet ikke kan fort-sættes, efter at den anden ægtefælle harindladt sig i et forhold til tredjemand, kanhan forlange ægteskabet opløst straks. Erder efter ægtefællens opfattelse nogen mu-lighed for at skabe basis for en fortsættelseaf ægteskabet, kan han i stedet forlangeseparation, han kan gennemføre en faktiskophævelse af samlivet eller forsøge at fort-sætte samlivet. Hver af de nævnte løsningerkan være den bedste i en konkret forelig-gende sag, og ingen af dem kan genereltforetrækkes. Dette gælder, når man ser

77

på de pågældende ægtefællers interesser,men også når man tager hensyn til even-tuelle fællesbørns tarv.

Mod flertallets forslag taler, at man ogsåi tilfælde, hvor ægteskabet er ødelagt, tvin-ger ægtefællerne ind i en skilsmisseproce-dure, der kan strække sig over a) en retssageventuelt i to eller tre instanser, b) enventetid på 1% (1) år og c) en ny retssag.Hensynet til den krænkede ægtefælle talermed betydelig vægt herimod. Efter mindre-tallets opfattelse er det ikke helt rammende,når flertallet anfører, at det, man berøverden krænkede ægtefælle, alene er rettentil nyt ægteskab i 1% år. En sag om etægteskabs opløsning er for adskillige men-nesker en umådelig psykisk belastning, ogen regel som den af flertallet foreslåede vilmedføre, at udsigterne for disse menneskertil på ny at komme ind i en normal til-værelse forringes.

Flertallet lægger — med rette — storvægt på hensynet til børnene. Det erimidlertid ikke muligt at sige, om børneneer bedst tjent med, at ægteskabet bevareseller opløses. Det afhænger helt af, hvordanforholdene vil blive i hjemmet, hvis ægte-skabet fortsættes. Som almindelig regelkan det dog siges, at det vil være i stridmed børnenes interesse at foreskrive sepa-ration i tilfælde, hvor ægteskabet alligevelbliver opløst. Normalt er den for børnenevanskeligste tid den periode, hvor ægte-fællernes indbyrdes forhold ikke er afkla-rede, og hvor mulighederne for at „faldetil ro" derfor er små, og en tvungen for-længelse af denne periode kan være kata-strofal for børnene.

Før man afskaffer en ordning som dengældende, der er i overensstemmelse medalmindelige principielle synspunkter på ægte-skabsinstitutionen, og som tillader denmest hensigtsmæssige ordning i de kon-krete tilfælde, må der kunne påvises alvor-lige mangler ved ordningen. Mindretalletmener ikke, at de ulemper ved den gældendeordning, som flertallet har fremdraget, haren sådan vægt, at de bør medføre en radikalændring af ordningen.

Det er rigtigt som af flertallet anført,at antallet af utroskabs-skilsmisser er ste-get voldsomt i tiden efter 1896. Antalletaf skilsmisser på grundlag af separation eri samme periode steget med endnu større

tal. Men selve det faktum, at skilsmissebe-stemmelserne bruges i mange flere tilfældeend tidligere kan næppe motivere nogenlovændring. Det kan næppe være hensigts-mæssigt at bekæmpe stigningen i skilsmisse-tilfældene med en skærpelse af skilsmisse-betingelserne; på andre områder har ud-valget da også foreslået en lempelse afskilsmissebetingelserne, jfr. forslaget til æn-dring af den gældende lovs § 55.

Med hensyn til flertallets argumentationskal i øvrigt bemærkes:

Det er muligt og vel også sandsynligt,at den gældende ordning misbruges af ægte-fæller, (1er ønsker at opnå hurtig skilsmisse,men der er ingen grund til at antage, atmisbrug finder sted i et sådant omfang, atdet bør påvirke affattelsen af bestemmelsen.

Mindretallet er med flertallet enig i, atder findes tilfælde, hvor en af ægtefællerneeller begge fortryder en skilsmisse, uansetde bestræbelser der udfoldes fra advokatersog myndighedernes side for at undgå uover-lagte skilsmisser. Mindretallet mener imid-lertid ikke, at der foreligger grundlag for atantage, at det er en udbredt foreteelse, atbegge ægtefæller fortryder en skilsmisseefter utroskab. Det er da ikke rimeligt attillægge disse tilfælde en sådan vægt, atman vanskeliggør skilsmisse i alle tilfældei håb om at undgå nogle af de uoverlagteskilsmisser. Det må erindres, at det efterseparation ikke er tilstrækkeligt, at denægtefælle, der havde krav på separation,fortryder, den anden ægtefælle vil kunnekræve skilsmisse efter separationstidensudløb.

Det er rigtigt, at den ægtefælle, der harbegået utroskab, undertiden vil lægge prespå den anden ægtefælle for at få dennetil at søge skilsmisse. Ændres reglerne somaf flertallet foreslået, vil den ægtefælle,der søger ud af ægteskabet, antagelig læggepres på den anden for at få denne til atsøge separation, og de fordele, der opnåsherved, er efter mindretallets opfattelseikke af væsentlig betydning.

Flertallet er af den opfattelse, at denforeslåede afskaffelse af skilsmisseadgangenvil gøre det vanskeligere for tredjemand at„bryde ind" i et ægteskab, fordi udsigtentil at blive gift med en af ægtefællerneformindskes. Mindretallet er ikke enig idenne betragtning. For det første kan det

78

næppe antages, at udsigterne til ægteskabalmindeligvis er afgørende for tredjemandi utroskabstilfældene. Dertil kommer, atden medskyldige efter den gældende ord-ning ikke kan regne med, at ægteskabetopløses. Det afhænger af den krænkedepart, hvis stillingtagen vil være en ukendtfaktor. Den utro part vil ikke kunne for-lange skilsmisse straks, og hans mulighederfor at få ægteskabet opløst vil i det helevære problematiske. Efter udvalgets for-slag til ny § 39 vil den utro part imidlertidkunne kræve ægteskabet opløst efter 4 årssamlivsophævelse, og det vil muligvis kunnehave en vis indflydelse på tredjemands stil-ling, jfr. bemærkningerne til udkastets § 39.

Mindretallets konklusion bliver herefterfølgende:

Mindretallet er af den opfattelse, at be-stemmelsen i den gældende ægteskabslovs§ 59 bør ciendres på to punkter.

1. Efter gældende ret har en frasepareretægtefa l̂le krav på skilsmisse, når den andenægtefælle i separationstiden står i forhold tiltredjemand. Efter mindretallets opfattelseer der normalt ikke i separationstiden ensådan forbindelse mellem ægtefæller, at denenes forhold til tredjemand bør give denanden nogen udvidet adgang til skilsmisse.De fleste opfatter separationen som en fore-løbig skilsmisse, der kun adskiller sig fraden endelige derved, at den bortfalder vedægtefællernes genoptagelse af samlivet, ogderved, at nyt ægteskab ikke er tilladt.På denne baggrund er det sandsynligt, atutroskabsbestemmelsen i disse særlige til-fælde hyppigt bruges for at opnå skilsmisseinden separationsfristens udløb, uden atutroskaben har spillet nogen reel rolle sommotivering.

2. Bestemmelsen i § 59, stk. 1, sidstepunktum, hvorefter det kan bestemmes,at den skyldige ægtefælle ikke må indgå nytægteskab forinden udløbet af et vist tids-rum, foreslås ophævet.

Mindretallets udkast til ny formuleringaf bestemmelsen om skilsmisse på grundlagaf utroskab er gengivet pag. 13.

4. Hvor lang bor separationstiden være?

Når man på flertallets side er kommet tildet resultat, at man ville foreslå, at ægte-

| skabsbrud kun skulle give adgang til separa-tion, men ikke mere som nu til øjeblikkeligskilsmisse, måtte det være et spørgsmål,der stod i nøjere forbindelse hermed, hvorlang separationstiden mindst skulle være.

j Man kunne herved drøfte, om man skulleforeslå en kortere separationstid end ellers,

| når grunden til separationen havde væretutroskab. Udvalget har ikke ment at kunneanbefale noget sådant. Hvis man på denene side vil tilstræbe at ændre lovgivningen,sådan at man ikke lægger altfor store hin-dringer i vejen for opløsningen af de virkeligudsigtsløse ægteskaber, men på den andenside i det meget store antal tilfælde vilpåbyde en betænkningstid, der skulle kunnehave en virkelig ægteskabsbevarende virk-ning, må mindsteseparationstiden være afen sådan længde, at parter i ægteskaber,der har mulighed for at kunne bevares,kan komme til erkendelse heraf. Man har iudvalget drøftet, om man i så henseendeskulle foreskrive en frist på 1 år eller —-som nu — på 1% år. Resultatet af drøftel-serne er blevet, at det samme flertal, somforeslår utroskab afskaffet som skilsmisse-grund, principielt går ind for bevarelse afden nuværende minimumsfrist af 1% år.Man vil dog ikke afvise en nedsættelse affristen til 1 år, som det tidligere nævntemindretal har foreslået fristen sat til. Forflertallet har det været bestemmende, atman, som det nærmere skal omtales underbemærkningerne til § 38 (ægteskabslov I§ 54), har ment det rigtigt at opgive detnuværende system med to frister — én på1% år, når parterne er enige om skilsmisse,og én på 2% år, når skilsmisse begæresalene af en af ægtefællerne — således atman kun får én frist, efter hvilken hver afparterne — også den, hvis forhold har givetanledning til separationen — ensidigt kanforlange skilsmisse. Dette taler for, at manikke altfor radikalt forkorter separations-tiden, som det ville være tilfældet, hvisman nedsatte fristen for det ensidige kravom skilsmisse fra 2% til 1 år. Men dels,og navnlig, har man ment, at en frist på1 år i adskillige tilfælde kan være lovlig

| kort, hvis der skulle skabes virkelig mulig-hed for, at en part, der har ønsket atkomme ud af sit ægteskab for at indgå etandet, skulle kunne komme til den erken-delse, at der dog var større lykke at vente

79

ved at genoptage samlivet med den førsteægtefælle og de eventuelle børn i ægteskabet.Det ville være uheldigt, om en sådan er-kendelse var godt på vej efter 1 års tid,mens den tredje part, som havde „brudtind" i ægteskabet, endnu havde en indflydel-se, der var tilstrækkelig til at få enskilsmisse i stand, men dog så svindende,at den efter kortere tids forløb ikke villevære det. Her har man skønnet — menselvsagt uden at nogen eksakt verificeringhar været mulig — at den tilbøjelighed,som en ægtefælle kunne få for en tredjeperson, og som ikke behøvede at værevarig, nok kunne behøve 1 år eller nogetmere for at tage af. På den anden side harman skønnet, at en tilbøjelighed, som varergodt ind i det andet år, oftest vil værevarig, og man har derfor bestemt sig tilat foreslå den nuværende frist på 1% årbevaret. Man har ment, at ønskelighedenaf at bevare ægteskabet på den ene sidevejer ret tungt, og at på den anden sideinteressen i at komme ud af ægteskabetog eventuelt ind i et nyt 6 måneder før ellersenere ikke er af så væsentlig betydning.Man har derfor fundet det sikrest at foreslåen separationstid på 1% år, jfr. hervedudkastets § 38 og bemærkningerne hertil.

d. De øvrige skilsmissegrunde.

1. Ophævelse af samlivet på grund af uover-ensstemmelse foreslås bibeholdt som direkteskilsmissegrund, men med væsentlige lem-pelser af betingelserne.

Den af de øvrige skilsmissegrunde, somefter utroskab spiller den største rolle, erophævelse af samlivet på grund af uoverens-stemmelse — den nugældende lovs § 55.Som det tidligere er bemærket, har DanskeKvinders Nationalråd været inde på dentanke, at skilsmisse — bortset fra bigami-tilfælde — altid skulle betinges af forud-gående separation. For så vidt skulle dettealtså gælde, når ægtefællerne efter langtids adskillelse ønskede skilsmisse. Selv omnationalrådets forslag ville betyde en megetstor teknisk forenkling af skilsmissereglerne,har udvalget ikke ment at kunne gå indfor, at ægtefæller, der har levet adskilt ilang tid og er enige om at ønske skilsmisse,skulle tvinges til at vente yderligere enseparationstid ud på at få den. Den faktiske

adskillelse vil, når den har varet en passendelang tid, og ægtefællerne er enige om skils-misse, i de fleste henseender, om ikke i alle,være lige så egnet til at fungere som enprøvetid som adskillelsen ifølge en lovfor-melig separation. Der har derfor i udvalgetværet enighed om, at man, når man ikkevil lægge hindringer i vejen for velbegrun-dede og over en passende tid fastholdteønsker om skilsmisse, måtte bibeholde fak-tisk adskillelse som skilsmisseog ikkeblot som separationsgrund. Men ud fra denfør anførte hovedbetragtning, at loven hellerikke ved tvang bør opretholde et ægteskab,der kun er en form, men uden reelt indhold,fordi en af parterne stadig og bestemt ikkevil leve i det, har man også ment, at faktiskadskillelse af passende længde også i frem-tiden, ligesom nu, bør give hver af parterneret til skilsmisse. Man har derfor, som detnairmere skal omtales nedenfor i bemærk-ningerne til § 39, foreslået 4 års faktiskophævelse af samlivet, som skyldes uover-ensstemmelse, bibeholdt som skilsmisse-grund. Men man har samtidig — som ogsånærmere skal begrundes nedenfor — forikke at lægge hindringer i vejen for opløs-ning af ægteskaber, som er uden indholdog ikke har rimelig udsigt til at få det,foreslået adgangen til at få skilsmisse fraden part, hvis forhold har givet anledningtil uoverensstemmelsen, lettet væsentligti forhold til, hvad der er gældende ret.

2. Bortfald af visse andre skilsmissegrunde(stedlig rømning, smitte med kønssygdom,straffedom og mishandling).De resterende af de nugældende skilsmis-

segrunde spiller kun en beskeden rolle ipraksis. Det gælder ikke mindst rømning,hvor en ægtefælle ensidig og ubegrundetforlader den anden ægtefælle, der herefterfår ret til skilsmisse efter 2 års forløb. Ud-valget bar været enigt om, at det ikke ernødvendigt at opretholde rømning som selv-stændig skilsmissegrund, da rømning altidmå give ret til separation, der igen giver rettil skilsmisse efter udløbet af fristen.

Et flertal i udvalget (Trolle, Ernst Ander-sen, Karen Johnsen og Edel Saunte) stillerherudover forslag om ophævelse af adgan-gen til skilsmisse på grundlag af straffedomovergået den anden ægtefælle, ægteskabs-lov I § 62. .Flertallet har ikke ment, at en

80

straffedom i sig selv bør kunne føre tildirekte skilsmisse. Undertiden vil en ægte-fælle have et vist kendskab til den andensstrafbare handling og eventuelt have haftøkonomisk fordel af den, hvis handlingenvar en berigelsesforbrydelse, og efter dengældende bestemmelse vil skilsmisse kunnekræves, blot den sagsøgende ægtefælle ikkefrivilligt har medvirket til den strafbarehandling eller har samtykket i den. Hellerikke i øvrigt synes der imidlertid efter fler-tallets opfattelse at være tilstrækkelig grundtil at give en ægtefælle krav på øjeblikkeligskilsmisse som følge af den anden partsstraf.

En straffedom bør derimod kunne føre tilseparation, hvis ægtefællens forhold harværet af en sådan art, at ægteskabet må an-ses for ødelagt. Har en ægtefælle begået enstrafbar handling, og har handlingen uan-set den strafferetlige reaktions art ført tilægteskabets ødelæggelse, vil den andenægtefælle i almindelighed kunne opnå sepa-ration i medfør af bestemmelsen i forslagets§ 36, stk. 1, og derefter skilsmisse efter 1%års forløb. Der er således efter flertalletsmening ikke behov for særskilte regler ved-rørende straffedomme.

Den gældende lovs § 60, der giver enægtefælle krav på skilsmisse, hvis den andenægtefælle med kundskab eller formodningom at lide af kønssygdom, som endnu frem-bød smittefare, ved samleje har udsat ægte-fællen for smitte, foreslås ophævet. Bestem-melsen er kun sjældent anvendt i praksis,og efter flertallets mening er det ikke nød-vendigt at opretholde denne bestemmelsesom særskilt skilsmissegrund ved siden afseparationsbestemmelserne.

Endelig stiller flertallet forslag om op-hævelse af mishandling som direkte skils-missegrund, jfr. nærmere bemærkningernenedenfor til § 43.

Et mindretal (Gaarden) bemærker føl-gende til flertallets forslag om ophævelseaf de forannævnte skilsmissegrunde:

Mindretallet har sympati for den forenk-ling af skilsmissebestemmelserne, som gen-nemførelsen af flertallets forslag ville med-føre. Mindretallet erkender, at de nævntebestemmelser ikke hidtil har spillet nogenstor rolle i skilsmissepraksis, men vil dognære nogen betænkelighed ved at ophævedem, da der i praksis forekommer tilfælde,

hvor det for en ægtefælle vil være af over-måde stor betydning at få en øjeblikkeligskilsmisse, og hvor det ikke forekommerrimeligt at hindre dette. Dette gælder navn-lig krav på skilsmisse fra en ægtefælle, derer blevet mishandlet af den anden. Afgøren-de for mindretallets indstilling har imidler-tid været hensynet til ikke på dette centraleområde af ægteskabsretten at bryde ud afdet fællesskab, som de bestående nordiskelove udviser, og som det fremgår af forsla-gene fra de øvrige nordiske lande, jfr.nedenfor pag. 81 ff. og parallelteksternepag. 188-93, har de øvrige nordiske landeikke kunnet følge det danske flertals forslag.I det nordiske lovsamarbejde har ægteskabs-retten traditionelt spillet en betydelig rolle,båret af såvel ideelle som af praktiske hen-syn, og et brud med denne linie må eftermindretallets opfattelse kræve en meretungtvejende begrundelse end den, der kananføres for flertallets forslag.

3. Bibeholdelse af de resterende skilsmisse-grunde (borteblivelse, bigami, sindssygdomog stræben efter livet).En ægtefælles borteblivelse, der efter lovens

§57 giver ret til skilsmisse efter 3 års for-løb, er bibeholdt som skilsmissegrund, jfr.udkastets § 40.

Endvidere har der i udvalget været enig-hed om at opretholde de gældende bestem-melser i ægteskabslov I §§ 61 og 63 omhenholdsvis bigami og sindssygdom somskilsmisseårsag. Bestemmelsen om sinds-sygdom som skilsmissegrund foreslås dogændret således, at der ikke længere skalstilles krav om, at det godtgøres, at der ikkeer udsigt til varig helbredelse, og endvidereåbnes der adgang til at opnå skilsmisseefter denne bestemmelse, selv om sindssyg-dommen har varet i mindre end 3 år, jfr.nedenfor pag. 91. Om stræben efter livetsom skilsmissegrund se bemærkningerne tiludkastets S 43.

e. De øvrige nordiske udvalgs indstilling tilændring af separations- og skilsmissereg-lerne.De øvrige nordiske udvalg har drøftet

det af det danske udvalgs flertal stilledeforslag vedrørende utroskabsbestemmelsen.

81

Det islandske udvalg har givet fuld tilslutningtil det danske flertals forslag, medens de øvrigeudvalg ikke har ønsket at stille tilsvarendeforslag.

Det norske udvalg har derimod stilletforslag om, at retten kan give dom tilseparation i stedet for skilsmisse i utro-skabstilfældene .,når hensynet til ægtefæl-lernes fællesbørn eller andre vægtige grundetaler for det."

Den svenske komité har haft et tilsvarendeforslag under overvejelse, men opgivet detigen. Både det norske og det svenske for-slag indeholder derimod bestemmelse om,at en ægtefælle ikke kan opnå skilsmisse pågrund af den anden ægtefælles utroskab iseparationstiden, jfr. herved det tilsvarendeforslag fra det danske mindretal ovenforpag. 13.

Fra finsk side har man endnu ikke tagetseparations- og skilsmissebestemmelserneop til generel revision, men man har dogovervejet enkelte mindre ændringer.

Af andre ændringsforslag fra de øvrigeudvalg kan især nævnes, at også det norske,det svenske og muligvis også det islandskeudvalg stiller forslag om at åbne mulighedfor, at en ægtefælle kan få skilsmisse pågrund af den anden ægtefælles sindssygdom,selv om den har varet i mindre end 3 år.Da det danske udvalg stiller et tilsvarendeforslag, og da den finske ægteskabslov al-lerede har en sådan bestemmelse, opnås derherved ensartede regler.

Endelig kan det nævnes, at også detislandske og det norske udvalg foreslårto-frist systemet ved skilsmisse på grundlagaf separation afskaffet, og man foreslårfristen sat til 1 år ligesom i Finland ogSverige.

Det danske flertals forslag til afskaffelseaf de pag. 179-80 nævnte skilsmissegrundeer heller ikke blevet fulgt af Norge eller Sve-rige, hvorimod det islandske udvalg hargivet principiel tilslutning.

De øvrige nordiske udvalg har herudoverstillet enkelte mindre væsentlige ændrings-forslag, hvorom henvises til parallelteksternepag. 188-93 og til bemærkningerne til de for-skellige paragraffer i det danske udkastunder afsnit H.

ii

H. Bemærkninger til de enkelte bestemmelseri ægteskabslovudkastets kapitel V om separa-

tion og skilsmisse.

I det følgende vil der blive knyttet be-ma^rkninger til hver af lovudkastets be-stemmelser om separation og skilsmisse.Om baggrunden for forslagene og om dengenerelle motivering henvises til de fore-gående afsnit vedrørende kapitel V, isærafsnit G om udvalgets overvejelser og for-slag pag. 68-81.

Til § 35.Bestemmelsen indeholder den alminde-

lige hjemmel til separation i de tilfælde,hvor ægtefællerne finder, at de på grund afdyb og varig uoverensstemmelse ikke kanfortsætte samlivet, og hvor de er enige omat ønske separation. Bestemmelsen svarersåledes til ægteskabslov I § 52, men afvigerfra den gældende regel ved også at giveadgang til dom til separation. ÆgteskabslovI § 52 hjemler alene udfærdigelse af bevillingtil separation, medens dom til separationmå gives efter de i ægteskabslov I § 53indeholdte regler, jfr. ovenfor pag. 54.Udvalget har imidlertid fundet det rigtigstved hver af separations- og skilsmissebe-stemmelserne at give ægtefællerne mulighedfor at vælge mellem at gå domstolsvejeneller bevillingsvejen, medens den gældendelov som tidligere nævnt udelukker retsaf-gørelse ved separation efter § 52 og skils-misse efter § 54. Søger ægtefællerne bevil-ling, må de være enige om vilkårene, menselv om de er enige om vilkårene, vil deefter udvalgets forslag altid kunne søgeseparation eller skilsmisse ved dom, hvisde af andre grunde, f. eks. fordi de fårbrug for at dokumentere deres separationeller skilsmisse i udlandet, foretrækker enafgørelsesmåde, som er kendt i alle lande.

Bevilling til separation udfærdiges efterden gældende lov af overøvrigheden, når vissebetingelser angående enighed om bidragspligtog forældremyndighed er opfyldt. Efter detteudkasts § 44 skal separationsbevillingerligesom skilsmissebevillingerne kun kunnegives under de i § 44 opregnede betingelser.Bevillingerne skal gives af justitsministerieteller af overøvrigheden efter ministerensbemyndigelse. Det forventes, at mini-steriet giver overøvrigheden en generel be-

82

myndigelse til at udfærdige separations-bevillinger efter § 35.

I de øvrige nordiske lande kan der givesseparation på tilsvarende grundlag. Densvenske komité foreslår den ændring, atægtefællerne ikke behøver at påberåbe sigdyb og varig uoverensstemmelse. Detteforslag har det danske udvalg ikke kunnetgå med til, allerede fordi der herved vilblive åbnet mulighed for at meddele sepa-ration, hvor ægtefællerne kun påberåber sigskattetekniske årsager til separation.

Til § 36.Efter § 36 vil separation kunne gives,

uden at der er enighed mellem parterneom at søge separation. Bestemmelsen svarerfor så vidt til ægteskabslov I § 53, der istk. 1 fastsætter, at en ægtefælle har adgangtil selv mod den anden ægtefælles protestat begære separation på grund af den andenparts grove forsømmelse af underholdsplig-ten mod ægtefællen eller børnene, grovekrænkelser af pligterne i øvrigt, misbrugaf beruselsesmidler eller førelse af etlastefuldt liv. „Må ellers" — jfr. formu-leringen af ægteskabslov I § 53, stk. 2, —„på grund af dyb uoverensstemmelse for-holdet mellem ægtefællerne anses for øde-lagt, kan enhver af dem få dom til separa-tion". Efter begge bestemmelser er ensagsøger dog udelukket fra at få separation,hvis han må anses for at bære hovedskyldenfor ægteskabets forlis.

De i ægteskabslov I § 53, stk. 1 og 2,indeholdte separationsgrunde er i realitetenseparationsgrunde udledt af samme princip— princippet om, at ægteskabets ødelæg-gelse1) er grundlaget for separationen. Prak-sis har da også udviklet sig således, at ægte-fællerne i separationssagerne i reglen kunpåberåber sig, at forholdet dem imellemer ødelagt på grund af dyb uoverensstem-melse, medens man sjældent ser, at en partdirekte anfører de specielle separations-grunde, som opregnes i § 53, stk. 1. Selvom en part påberåber sig stk. 1, vil domme-ren ofte tilsidesætte kravet om separationefter denne bestemmelse og i stedet falde

tilbage på en konstatering af, at forholdetmellem ægtefællerne må anses for ødelagt,således at der er basis for separation efterstk. 2, hvis sagsøgeren subsidiært har ned-lagt påstand på separation efter dennebestemmelse.

1. Forholdets ødelæggelse som hoved separa-tionsgrund.

Udvalget har akcepteret det synspunkt,der ligger bag bestemmelserne i § 53, aten ægtefælle skal kunne opnå separationselv mod den anden ægtefælles ønske, hvisden sagsøgende ægtefælle kan godtgøre, atforholdet mellem dem må anses for ødelagt.I familieretskommissionsbetænkningen fra1913 hedder det således pag. 270, at „etægteskab ikke bør fordres opretholdt, nårforholdet mellem ægtefællerne er blevet såslet, at en fortsættelse af samlivet kun eregnet til at volde både ægtefællerne selvog, hvis der er børn, disse lidelser og skade,selv om der ikke kan påvises egentlig posi-tive forseelser fra nogen af siderne, ellerder er lige skyld på begge sider".

Udvalget har ved udkastet til § 36 fulgtdenne udvikling op, idet man som stk. 1foreslår hovedprincippet fastlagt: „en ægte-fælle har ret til separation, når forholdetmellem ægtefællerne må anses for ødelagt."Bestemmelsen svarer dog ikke helt til ægte-skabslov I § 53, stk. 2. Forholdets øde-læggelse er separationsgrundlag, men år-sagen til ødelæggelsen behøver ikke netopat være dyb uoverensstemmelse. Forholdetmellem parterne kan være ødelagt, udenat der kan siges at være nogen egentliguoverensstemmelse. En ægtefælles forholdog optræden kan fremkalde ægteskabetsforlis, selv om den anden ægtefælle hverkenkan eller vil påberåbe sig nogen egentliguoverensstemmelse, f. eks. fordi ægtefællensforhold, som har gjort ægteskabet uudhol-deligt for den sagsøgende ægtefælle, berorpå sindssygdom, neuroser, hysteri, psykopatieller andre sygeligt betingede tilstande.Frifindelse vil således ikke mere kunnefinde sted, blot fordi retten ikke finder det

x) Det efter schweizisk og tysk ret anerkendte „Zerrüttungsprincip", jfr. nærmere Ernst Andersen, Ægte-skabsret II, pag. 306 ff. Det fremgår af motiverne til ægteskabslov I § 53, familieretskommissionensbetænkning 1913, pag. 220, at den schweiziske „Zerrüttungsbestemmelse", der gav adgang til skils-misse, var forbilledet for § 53, stk. 2.

8:>

godtgjort, at uoverensstemmelse er årsagentil forholdets ødelæggelse, men i øvrigt vilhidtidig praksis vedrørende ægteskabslovI § 53, stk. 2, fortsat have betydning vedanvendelsen af udkastets S 36.

2. Skyldmpmentet.Efter den gældende lovgivning er kon-

statering af forholdets ødelæggelse imidlertidikke den eneste betingelse, der stilles foren separation. Separation efter ægteskabs-lov I, § 53, stk. 2, kan ikke gives, hvis„uoverensstemmelsen hovedsagelig skyldessagsøgerens forhold over for den andenægtefælle". Sagsøgerens bevis for, at for-holdet mellem ægtefællerne er ødelagt, ersåledes ikke tilstrækkeligt grundlag for enseparation, hvis sagsøgte på sin side godtgør,at sagsøgeren selv må bære hovedskyldenfor ægteskabets forlis.

En part kan derfor ikke under påberåbelseaf § 53, stk. 2, ensidigt gennemføre ægteska-bets opløsning ved at søge separation ogsenere efter udløbet af separationstidenkræve skilsmisse efter § 54. En ægtefælle,der må antages at have hovedskylden forægteskabets ødelæggelse, kan efter den gæl-dende lovgivning kun gennemføre en opløs-ning af ægteskabet, hvis samlivet harværet ophævet i mindst 4 år, og domstolenbenytter den mulighed, der efter ægteskabs-lovens § 55 er til at give en sagsøgende ægte-fælle skilsmisse, selv om „sagsøgeren vedsin livsførelse hovedsagelig er skyld i sam-livets ophævelse".

Efter ægteskabsudvalgets opfattelse mådenne ordning bibeholdes. En „skyldig"ægtefælle bør ikke mod den andens protestkunne gennemføre en så hurtig opløsningaf ægteskabet, som en separation givermulighed for — jfr. herved udkastet til§ 38, hvorefter skilsmisse kan opnås alleredeefter 1% års forløb. „Skyldmomentet" erderfor bevaret, omend med en noget ændretformulering, i udkastet til § 36, stk. 1,idet det udtrykkeligt anføres, at ødelæggelse,der hovedsagelig beror på sagsøgerens forhold,ikke kan give ret til separation.

Om muligheden for at opnå skilsmisseuanset „skyld", når samlivet har værethævet i en årrække, se bemærkningerne til§ 39 pag. 86 ff.

3. Særlige separationsgrunde.I stk. 2 i udkastet til § 36 anføres som

efter den gældende lovs § 53, stk. 1, enrække specielle grunde, der kan give anled-ning til separation, selv om parterne ikkeer enige om at søge separation.

På baggrund af udvalgets forslag om op-hævelse af en række skilsmissebestemmelserstilles der forslag om at optage yderligerenogle specielle separationsgrunde i bestem-melsen, jfr. nærmere nedenfor.

Det fastsættes i stk. 2, at en ægtefælleendvidere har „ret til separation, når denanden ægtefælle har begået ægteskabsbrudeller andet usædeligt forhold, der kan side-stilles dermed, medmindre han selv hargivet anledning hertil eller må anses athave frafaldet sin ret." Endelig har enægtefælle „ret til separation, når den andenuden fyldestgørende grund har forladtægtefællen, øvet vold mod denne ellerbørnene, misbrugt beruselsesmidler ellerforsømt familiens underhold."

Hver af de i stk. 2 opregnede separations-grunde ville i almindelighed forårsage for-holdets ødelæggelse, således at separationkunne opnås allerede i medfør af bestem-melsen i stk. 1. Udvalget har alligevelforetrukket at opregne disse særlige til-fælde som separationsgrunde. Man ønskerderved bl. a. at fremhæve, at de vigtigsteaf de skilsmissegrunde, der efter udkastetbortfalder: utroskab, rømning og vold, kangive grundlag for separation med efterføl-gende skilsmisse efter § 38. Eksemplifika-tionen får endvidere sin selvstændige be-tydning derved, at en ægtefælle, hvis hanforetrækker dette, kun skal godtgøre, aten af de specielle separationsgrunde er tilstede, uden at det er nødvendigt tillige atprocedere på, at forholdet virkelig er blevetødelagt.

Om de enkelte separationsgrunde i stk. 2bemærkes følgende:

a. Utroskab.Utros kabsbestemmelsen svarer med redak-

tionelle ændringer til den i ægteskabslov I§ 59 indeholdte skilsmissegrund, og denpraksis, der er bygget op omkring § 59, vilsåledes kunne overføres til den nye separa-tionsbestemmelse. I den gældende bestem-melse nævnes særskilt, at en ægtefælle, derhar samtykket i utroskaben, ikke kan påbe-

råbe sig utroskaben som skilsmissegrund.Udvalget har fundet det overflødigt atnævne dette, da ordene „må anses at havefrafaldet sin ret" må omfatte et forhånds-samtykke til utroskaben. Ordene „selv hargivet anledning dertil" vil i almindelighedikke kunne omfatte det tilfælde, at enægtefælle nægter den anden ægtefælle sam-leje.

Udvalget har overvejet, om man skulleoptage fristbestemmelsen i § 59, stk. 2,hvorefter sag må anlægges inden 6 månederefter, at ægtefællen er blevet vidende omhandlingen, og senest inden 2 år efter, atden er begået. Da § 36, stk. 2, som nævnti virkeligheden er en underafdeling tilbestemmelsen i stk. 1, har man imidlertidment det formålsløst at sætte en særligfristbestemmelse i stk. 2. Selv et utroskabs-tilfælde, der ligger langt tilbage i tiden,vil kunne bevirke forholdets ødelæggelse ogderigennem separation efter stk. 1. Enfristbestemmelse i stk. 2 vil i dette tilfældesåledes kun betyde, at stk. 1 måtte citeresi stedet for stk. 2, 1. pkt. Hermed er dogikke sagt, at utroskab, der ligger langt til-bage i tiden, altid vil kunne påberåbes.Længere tids passivitet hos en ægtefælle,der har fået kendskab til den andens utro-skab, vil bevirke, at utroskabsbestemmelseni § 36, stk. 2, ikke kan påberåbes. Denkrænkede ægtefælle vil derimod kunne fåseparation efter § 36, stk. 1, hvis han er istand til at godtgøre, at forholdet mellemdem er ødelagt.

Det bemærkes endelig, at ægteskabslov I§ 59, stk. 1, 2. pkt., giver hjemmel til iforbindelse med skilsmisse efter § 59 atfastsætte, at den skyldige ægtefælle ikkemå indgå nyt ægteskab inden udløbet afet vist tidsrum, der dog højst kan sættestil 2 år. Denne karenstidsregel, der ikkeanvendes i praksis, har udvalget ikke fundetanledning til at gentage.

b. Stedlig rømning.Separation kan ligeledes gives, hvis en

ægtefælle uden fyldestgørende grund harforladt den anden ægtefælle, jfr. stk. 2. 2. pkt.Bestemmelsen erstatter den særlige skils-missebestemmelse i ægteskabslov I § 56,hvorefter en ægtefælle kan få skilsmisse,når den anden ægtefælle i 2 år mod sag-søgerens vilje og uden fyldestgørende grund

har unddraget sig samlivet, og dette ikkeer genoptaget. Denne skilsmissegrund ersåledes efter udkastet overført til separa-tionsbestemmelsen. I øvrigt er der ikketilsigtet nogen realitetsændring bortset fra,at der ikke stilles krav om, at der skal væregået 2 år, efter at ægtefællen har forladtden anden.

c. Vold.Vold nævnes også i stk. 2. Som nævnt foran

pag. 80, jfr. også nedenfor under bemærk-ningerne til § 43, pag. 91, er mishandlingaf en ægtefælle taget ud af skilsmissegrun-dene efter flertallets forslag. Praksis efterde gældende bestemmelser, ægteskabslov I§ 61, er meget restriktiv. Der kræves over-ordentlig meget, før mishandling statueres.Efter den her foreslåede separationsbestem-melse er det ikke nødvendigt at godtgøre,at voldshandlinger har karakter af egentligmishandling. Endelig vil også vold udøvetover for børnene kunne give grundlag forseparation. Dette gælder også efter hidtidigpraksis, men udvalget har fundet det rigtigstat optage en direkte bestemmelse i lov-teksten.

d. Misbrug af ber usel sesmidler, forsømmelseaf familiens underhold.

Som de sidste særlige separationsgrundenævnes endelig i stk. 2 en ægtefælles mis-brug af beruselsesmidler samt mandens ellerhustruens forsømmelse, af familiens under-hold. Det er en gentagelse af bestemmelsernei ægteskabslov I § 53, stk. 1, og nogen reali-tetsændring er ikke foretaget.

e. Andre af de efter udkastet bortfaldne skils-missegrunde må henføres under § 36, stk. 1.

Straffedom og udsættelse af ægtefællen forfare for smitte med kønssygdom vil efter ægte-skabslov I §§ 60 og 62 i visse tilfælde kunnegive grundlag for skilsmisse. Bestemmel-serne er efter flertalsudkastet bortfaldet somskilsmissegrunde, og de er heller ikke gen-taget her som særlige separationsgrunde.Spørgsmålet om, hvorvidt disse forhold vilkunne give anledning til separation, må her-efter bedømmes efter hovedreglen i § 36,stk. 1.

84

85

4. De øvrige nordiske udvalg.De ændringer, det danske udvalg har

foreslået i de gældende bestemmelser omen ægtefælles ret til separation mod denandens protest, beror hovedsagelig på fler-tallets forslag om bortfald af en rsekke skils-missegrunde. De øvrige nordiske udvalg liarsom tidligere nævnt ikke samme baggrund,bortset fra det islandske udvalg. Det norskeudvalg nar da heller ikke foreslået ændrin-ger. Den svenske komité har stillet forslagom enkelte ændringer, overvejende af redak-tionel art. I Finland har man kun drøftetspørgsmålet om mindre væsentlige ændrin-ger, men ikke taget reglerne op til generelrevision. Der henvises i øvrigt til parallel-teksterne pag. 188 ff.

Til § 37.Bestemmelsen er identisk med ægte-

skabslov I § 75. Det fastslås, at virkningenaf en separation bortfalder for fremtiden,hvis ægtefæller, som er blevet separeret,genoptager samlivet. Bestemmelsen hargivet anledning til tvivl i nogle tilfælde,hvor parterne indbyrdes eller over for enoffentlig myndighed har haft afvigendeopfattelse af, hvorvidt en separation fortsatbestod. Det vil imidlertid efter udvalgetsopfattelse ikke være muligt at give ennøjagtig afgrænsning af, i hvilke tilfældeen separation må anses for bortfaldet.

Til § 38.Efter udkastets § 38, der svarer til ægte-

skabslov I § 54, vil skilsmisse kunne opnåspå grundlag af en separation, der har vareti 1% år, uden at samlivet har været gen-optaget.

Efter gældende ret, ægteskabslov I § 54,er der fastsat to frister på henholdsvisiy2 og 2y2 år. Er ægtefællerne enige, kande få skilsmisse på grundlag af separation,når der er gået 1% år. Er de ikke enigeom at ønske skilsmisse, eller kan der ikkeopnås enighed om skilsmissevilkårene, skalder gå 2% år, før skilsmisse kan gives.

Som omtalt pag. 57 er reglerne om skils-misse på grundlag af separation forskelligei de nordiske lande. I Finland og Sverigeer der kun én tidsfrist, og fristen er sat til1 år. Island og Norge har ligesom Danmark

to frister, men fristerne er sat til 1 år vedenighed og 2 år, hvis kun den ene af parterneønsker skilsmisse.

Før ægteskabsloven af 1922 gjaldt derefter justitsministeriets praksis den regel,at en separation kunne give grundlag forskilsmisse, når der var gået 3 år, men ivisse tilfælde kunne der ved kgl. resolutiongives bevilling til skilsmisse efter en korteretid, dog mindst 2 år. Familieretskommissio-nen gik ind for to frister på henholdsvis1 og 2 år ligesom Island og Norge, menunder lovforslagets behandling blev fristernesat til de nugældende på henholdsvis 1 ]A og2i/2 år.

Der er enighed i udvalget om, at systemetmed de to frister kan virke højst uheldigt.Erfaringen har vist, at muligheden for atforlænge separationstiden fra 1% til 2V2 årkan benyttes af en ægtefælle over for denanden ægtefælle til at forhale skilsmissen ichikaneøjemed, f. eks. udelukkende for athindre den anden ægtefælle i at indgå nytægteskab, og der er eksempler på, at enægtefælle har udnyttet muligheden for at fåskilsmissen udsat 1 år til at betinge sigurimelige fordele ved aftaler om skilsmisse-vilkår. Man har derfor ment det rigtigstkun at have én frist, og denne opfattelseblev også delt af de fleste af de advokater,som udvalget har drøftet spørgsmålet med.Samme standpunkt har det islandske ognorske udvalg indtaget, og man har fra deto udvalgs side stillet forslag om, at fristen,som i Finland og Sverige, sættes til 1 år.Et mindretal (Gaarden) i det danske udvalger gået ind for en tilsvarende 1-års frist.De øvrige medlemmer af det danske udvalger derimod som tidligere omtalt, jfr. pag. 78,tilbøjelig til at mene, at 1 år er for kort enfrist, hvis separationstiden skal opfylde sitformål at være en periode, hvor ægtefællernefår tid til at overveje det skridt, de hartaget, og gøre sig klart, hvilke personligeog økonomiske konsekvenser, det vil havefor dem, hvis separationen resulterer i varigophævelse af samlivet og ægteskabets ende-lige opløsning. Flertallet stiller under hen-syn hertil forslag om, at separationsfristensættes til 1% år. Da der under alle om-stændigheder vil gå nogen tid med gennem-førelsen af en skilsmissesag, vil flertallet dogikke absolut afvise, at en 1-års frist vilkunne være en tilstrækkelig prøvetid, og

8(5

flertallet kan ligeledes tiltræde, at gennem-førelsen af en 1-års frist vil kunne være enfordel ud fra det synspunkt, at der hervedopnås en fællesnordisk tidsfrist på dettevigtige område.

§ 38 afviger endvidere fra gældende retved at give adgang til skilsmisse på grundlagaf separation ved dom, medens ægteskabs-lov I § 54 kun giver mulighed for at udfær-dige bevilling til skilsmisse. Baggrunden fordette forslag er den pag. 81 anførte begrun-delse, hvorefter udvalget har fundet detrettest, at ægtefæller i alle tilfælde skal havemulighed for at vælge at få skilsmisse veden i alle lande kendt fremgangsmåde — endomstolsafgørelse. Hertil kommer, at par-terne ofte i løbet af separationstiden vil fået ændret syn på de vilkår, der er aftalteller fastsat for separationstiden, og søgeat få vilkårene ændret i forbindelse medden efterfølgende skilsmisse. Opstår deruenighed mellem parterne om de vilkår,der skal være gældende efter skilsmissen,vil det efter udvalgets mening være mesthensigtsmæssigt, at striden afgøres af dom-stolene, medens en eventuel tvist efter denugældende regler må afgøres af administra-tionen. En ændring af separationsvilkårenefinder efter den gældende praksis forholdsvissjældent sted, og efter udkastets § 47, jfr.nærmere nedenfor pag. 98, foreslås derindført den ordning, at de vilkår, der veden her i landet afsagt dom til separation erfastsat med hensyn til ordningen af for-ældremyndigheden over børnene, samkvems-retten og ægtefællernes indbyrdes under-holdspligt, også skal gælde for tiden efteren på grundlag af separationen opnåetskilsmisse. Andet kan ved separationsdom-men være bestemt med hensyn til under-holdspligt. Finder denne bestemmelse ikkeanvendelse, idet det drejer sig om andrevilkår end de i udkastets § 47 nævnte, ellerseparationsdommen fastsætter, at under-holdsbidragsspørgsmålet kan tages op tilfornyet behandling ved en efterfølgendeskilsmisse, eller er vilkårene aftalte, vil enægtefælle kunne se sin interesse i at prøvepå at opnå en ændring af vilkårene i forbin-delse med skilsmissen, og han kan da afviseat gå med til en skilsmisse ved bevilling.

Denne adgang til at få skilsmisse veddom i de her nævnte tilfælde vil såledeskunne resultere i et måske ikke ubetydeligt

større antal retssager, og dette vil ofte igenkunne føre til udsættelse af skilsmissen ogmåske også øgede omkostninger i forbin-delse med denne. Udvalget har alligevelment, at det principielt må være det rigtig-ste at give adgang til også i disse tilfælde atfå skilsmissespørgsmålet afgjort ved dom-stolene. Bestemmelserne i udkastets § 47vil dog begrænse interessen i proces omskilsmissevilkårene. Hertil kommer, at bode-lingsspørgsmålet fortsat skal afgøres særskilt,eventuelt ved skifteretternes foranstaltning,og således ikke vil kunne indbringes fordomstolene i forbindelse med en skilsmisseefter § 38, og heller ikke den ved separationentrufne afgørelse om retten til at overtagelejemål af den tidligere fælleslej lighed vilefter den gældende lejelovgivning kunnetages op igen i forbindelse med en skils-misse efter § 38.

Med det i § 38 stillede forslag er der op-nået større lighed mellem de nordiske landesregler. Også det islandske og det norskeudvalg vil som nævnt stille forslag om at gåbort fra tofrist systemet. Fristen vil blivepå 1 år efter det islandske og norske forslag,medens Finland og Sverige som nævntallerede har en 1 årsfrist.

Til § 39.Bestemmelsen omhandler skilsmisse på

grundlag af ægtefællers ophævelse af sam-livet og svarer med væsentlige ændringertil ægteskabslov I § 55.

A. Den gældende bestemmelse, ægteskabslov I§ 55.

Den gældende regel i ægteskabslov I § 55,som er omtalt pag. 55, giver hjemmel tilskilsmisse, hvis samlivet mellem ægtefæl-lerne har været ophævet uden stedfundenseparation i mindst 4 år på grund af uover-ensstemmelse, uden at samlivet senere ergenoptaget. Er ægtefællerne da enige, kande opnå skilsmisse straks efter udløbet afde 4 år. Det samme er tilfældet, selv omden sagsøgte ægtefælle modsætter sig skils-misse, hvis sagsøgtes livsførelse hovedsage-lig er skyld i samlivets ophævelse. Kansagsøgte derimod godtgøre, at det er sag-søgerens livsførelse, der er hovedårsagen tilophævelsen af samlivet, „bør skilsmisse ialmindelighed ikke gives'*.

87

Efter den administrative praksis før1922-loven krævedes der 6 års adskillelse,før skilsmisse kunne gives, og der fordredestillige enighed mellem parterne om skils-misse og om vilkårene. De nordiske familie-retskommissioner diskuterede udførligt, hvor-vidt man kunne give fri adgang til skils-misse efter en vis årrækkes adskillelse pågrund af uoverensstemmelse uden nærmereundersøgelse af årsagen til uoverensstemmel-sen. Den danske kommission veg imidlertidtilbage herfor. Det hedder herom nærmere ibetænkningen:1) „En sådan regel ville faktisktage sig ud som en fundamental ændring i denlegaltsociale opfattelse af ægteskabets karak-ter, idet den ville kunne siges at gøre ægteska-bet fra en i princippet livsvarig uopløselig for-bindelse til en kontrakt, der til enhver tidensidigt kunne opsiges omend måske med etret langt varsel. Og selv om en sådan regeli sig selv ikke ville have så særlig stor betyd-ning, ville den let få det ved at undergraveægteskabets autoritet. På den anden sidefrembyder reglen store praktiske fordeleved at fritage for konkret undersøgelse afforhold, hvis rette bedømmelse altid er såuhyre vanskelig, fordi de er af så intim,så individuel og så personlig karakter, ogden ville desuden sikkert i de allerflestetilfælde være materielt retfærdig.'"

Den danske kommission besluttede sigefter forskellige overvejelser til at foreslåen regel, der gav adgang til skilsmisse alle-rede efter 3 års ophævelse af samlivet pågrund af uoverensstemmelse. Men til denneregel knyttedes følgende klausul: ,,Oplysesdet, at sagsøgeren væsentlig bærer skyldenfor samlivets ophævelse, kan skilsmisse dogikke gives mod sagsøgtes indsigelse, med-mindre særlig vægtige grunde taler derfor".Med den sidstnævnte sætning var det fa-milieretskommissionens hensigt at givemulighed for at tilsidesætte sagsøgtesprotest, hvis den fremtrådte som mis-brug af retten til at modsætte sig den„skyldige" parts skilsmissepåstand, idetprotesten f. eks. ikke var dikteret af ønsketom at forny samlivet eller en virkelig beret-tiget interesse i at bevare ægteskabet, 'men alene af chikane for at hindre etpåtænkt nyt ægteskab eller lignende.

Ved ægteskabslovens endelige udform-

*) Betænkning 1913, pag. 224 ff.

ning blev kommissionsforslaget ændret re-daktionelt, og tidsfristen blev hævet til 4 år.

B. Retspraksis.På baggrund af den tidligere administra-

tive praksis og motiveringen for ægteskabs-lov I § 55 har de danske domstole væretsærdeles tilbageholdende med at give domtil skilsmisse efter § 55 mod en sagsøgtægtefælles protest, hvis sagsøgte har kun-net godtgøre, at sagsøgeren hovedsageligbar skylden for uoverensstemmelsen, dergav anledning til samlivets ophævelse.

Som eksempler på praksis kan nævnesfølgende domme:

U. 1931.469. (H): Skilsmisse efter 5%års adskillelse nægtet, da ophævelsenaf samlivet skyldtes, at manden var trådti forhold til en anden kvinde, medhvem han samlevede, og hustruen ønskedeat genoptage samlivet bl. a. af hensyn tilderes 9-årige datter, samt idet mandensforhold i øjeblikket ikke afgørende taltefor a3gteskabets opløsning. — Ægteskabetblev senere opløst, se U. 1938.1108.

U. 1938.314. (H): M forlod i 1927 efter25 års ægteskab H og børn og flyttedesammen med en anden kvinde K., medhvem han derefter samlevede og havde etbarn. Skilsmisse var tidligere nægtet M i1932, fordi M ved sin livsførelse hovedsage-lig var skyld i samlivets ophævelse. Da Hstadig modsatte sig skilsmisse og ønskedeat genoptage samlivet, nægtedes skilsmissepåny, hvorved bl. a. bemærkedes, at Khavde erklæret, at hun ikke ville gifte sigmed M, og at M modtog understøttelse fraet af de voksne børn i ægteskabet (dissens).

Efter nyere retspraksis er der dog givetskilsmisse efter ophævelse af samlivet i7-8 år, selv om sagsøgeren måtte ansessom den „skyldige" part, idet domstoleneherved har lagt vægt på de konkrete for-hold, herunder især på det lange tidsrum,i hvilket samlivet havde været hævet, ogpå, at der ikke fandtes udsigt til, at samlivetville blive genoptaget, jfr. f. eks. neden-nævnte domme:

Ü. 1956.1047 (H): Samlivet ophævet ijuli 1948. Siden 1949 havde manden sam-levet med en anden kvinde. I 1951 var hu-

88

struen blevet frifundet under en af mandenanlagt separationssag. Der var et mindre-årigt fællesbarn i ægteskabet. Manden havdeingen børn med samleversken. Hustruenerklærede sig under sagen villig til at gen-optage samlivet med manden. Selv ommanden erkendte, at lian hovedsagelighavde skylden for samlivets ophævelse,blev skilsmisse givet, idet der i begrundelsenhenvistes til „det lange tidsrum, i hvilketsamlivet har været hævet, og til, at der ikkefindes udsigt til, at det vil blive genoptaget,samt til de o v rige i sagen oplyste omstændig-heder''.

U. 1952.481. (H): Manden forlod i 1943hustruen og optog samliv med en andenkvinde. Hustruen blev i 1946 frifundetunder en af manden anlagt separationssag.Der var ingen børn i ægteskabet, og mandenhavde heller ingen børn med samleversken.Statueret, at manden bar hovedskyldenfor samlivets ophævelse, men skilsmisseblev givet „under hensyn til, at samlivethavde været ophævet i henimod 9 år, og atder ikke fandtes udsigt til, at det villeblive genoptaget, samt til det i øvrigtoplyste".

C. Reglerne i de ovrige nordiske lande.

Lovgivningen og især retspraksis i deøvrige nordiske lande er væsensforskellig fraden danske med hensyn til adgangen til atopnå skilsmisse på grundlag af samlivetsophævelse:

Efter den finske ægteskabslovs § 76, stk. 2,som den blev ændret i 1948 i forbindelsemed indførelse af separationsinstituttet, vilenhver af ægtefællerne således have etubetinget krav på skilsmisse allerede efter2 års ophævelse af samlivet på grund afuoverensstemmelse.

Efter den islandske ægteskabslov vil 3 årsophævelse af samlivet på grund af uover-ensstemmelse være tilstrækkeligt, og efterislandsk praksis vil skilsmisse normalt ikkeblive nægtet, selv om en af ægtefællernemodsætter sig skilsmisse.

Den norske ægteskabslov af 31. maj 1918har i § 47, pkt. 2, en bestemmelse, der fast-sætter, at skilsmisse kan gives efter begæring

af en af ægtefællerne, når samlivet harværet hævet i 3 år. Bestemmelsen inde-holder således ikke nogen skyldklausul somægteskabslov I § 55, men efter praksishar en ægtefælle ikke ret til skilsmisse, hvishan selv bærer skylden for adskillelsen, ogden anden part protesterer mod skilsmisse.Der bliver efter norsk praksis som efter dendanske lagt vægt på, om der er rimeliggrund til at antage, at samlivet kan blivetaget op igen, men der synes ikke at blivestillet krav om samlivsophævelse i så langtet åremål som efter den danske praksis.1)

Den svenske gijtermålsbalk 11-4 kræverkun 3 års samlivsophævelse på grund afuoverensstemmelse. Efter den svenske regelbør skilsmisse ikke indrømmes mod sag-søgtes protest, hvis det på grund af sag-søgerens forhold eller andre særlige om-stændigheder ikke findes rimeligt at opløseægteskabet. Efter svensk retspraksis nægtesskilsmisse imidlertid så godt som aldrig,hvis 3 års ophævelse af samlivet har fundetsted, selv om den ene part modsætter sigskilsmisse.2)

D. Forskellige forslag til ændring af ægte-skabslov I § 55.

Det danske udvalg har taget spørgsmåletom en revision af ægteskabslov I § 55 op tilovervejelse. En reform er efter udvalgetsmening tiltrængt, og samme opfattelse harfundet udtryk i flere af de tidligere nævnteindstillinger til justitsministeriet om enrevision af ægteskabslovgivningen.

Danske Kvinders Nationalråd udtalersåledes om § 55, at man finder, at begrebet„uopløselige ægteskaber" er uholdbart, ogat man var bedre tjent med en mere fastregel, som f. eks. gav ret til separationuanset skyld efter 5 års ophævelse af sam-livet med efterfølgende ret til skilsmisseefter 1 eller 1 % år. Rådet udtaler endvidere,at det er muligt, man skulle gøre åremåletlidt længere, når der er børn af ægteskabet.

Den danske dommer forening udtaler i sinindstilling, at det med hensyn til § 55 ..måovervejes, om man fortsat skal lade sag-søgerens eget forhold være til hinder forskilsmisse, allerede fordi det ifølge sagens

1) Jfr. Arnholrn: Lærebok i Fanii l ierett (3. udg.) , pag. 279-80 og Stöylen: Separasjon og skilsmisse efternorsk r e t t (2. udg.) pag. 132.

2) Jfr. Nils Beckman: Svensk famüjerät tspraksis 1960, pag. 51-52.

M',)

natur er overordentlig vanskeligt at fastslå,hvem af ægtefællerne der virkelig er skyldi det ægteskabelige forlis. Således som lov-bestemmelsen nu er affattet, føres der etforholdsvis alt for stort antal retssagermed omfattende bevisførelse til godtgørelseaf skyldspørgsmålet, og det synes bådehensigtsmæssigt og rimeligt at åbne mulig-hed for skilsmisse efter nogle års samlivs-ophævelse, selv om den anden ægtefællemåtte modsætte sig dette.".

Foreningen af 'politimestre i Danmarkforeslår skyldbestemmelsen i § 55 slettet,og foreningen henviser herved bl. a. til, atdet ,,i de fleste tilfælde vil være yderstvanskeligt for ikke at sige umuligt fordommeren retfærdigt at afgøre, hvem derhovedsagelig har skylden, og at rimeligesamfundshensyn næppe heller kan anføresfor at opretholde et ægteskab, hvor for-holdet må anses for ødelagt."

Også i enkelte af amternes indstillingerstilles forslag om, at samlivsophævelse i etvist åremål skal give ubetinget adgang tilskilsmisse.

E. Udvalgets overvejelser og forslag.Udvalget ønsker at fremhæve, at man i

princippet kan tiltræde den motivering, derligger til grund for bestemmelsen i a^gte-skabslov I § 55, at et ægteskab ikke skalkunne gøres til genstand for vilkårlig ensidigophævelse. Ud fra lignende betragtningersom de i de citerede indstillinger anførte erdet imidlertid udvalgets opfattelse, at detnævnte hensyn ikke kan være enebestem-mende, hvis de konkrete forhold taler af-gørende imod at søge et ægteskab opretholdt.Er ægtefællers samliv først blevet ophævetpå grund af uoverensstemmelse, og haruoverensstemmelsen givet sig udtryk i enlangvarig adskillelse, må ægteskabet be-tragtes som ødelagt. Det tjener intet formålat hindre den formelle opløsning af a3gte-skabet ved at nægte skilsmisse, når forhol-dene har udviklet sig således, at der ingenudsigt er til, at samlivet vil blive genoptaget.Der kan efter udvalgets mening heller ikkei denne situation, når ægteskabet faktiskikke har bestået gennem så lang tid, lseggesafgørende vægt på skyldspørgsmålet. Selvom det i det konkrete tilfælde måtte kunnestatueres, at sagsøgeren bærer hovedansva-ret for ægteskabets ødelæggelse, bør dettevi

ikke hindre en skilsmisse, hvis sagsøgtesprotest ikke kan støttes af en reel udsigttil. at samlivet vil blive genoptaget. Detkan hænde, at en ægtefælle søger separationpå grund af uoverensstemmelse, men ikkeopnår den, ikke fordi der ikke antages atvære uoverensstemmelse, men fordi sag-søgeren må antages at have hovedskyldenherfor. Som loven og praksis er i dag, kanfølgen heraf være, at denne sagsøger hellerikke efter 4 års adskillelse eller mere kanopnå skilsmisse efter § 55, fordi det erfastslået, at han var skyld i uoverens-stemmelsen. Det er imidlertid ikke sikkert,at hans skyld, selv om den kunne begrundenægtelse af separation, er af en sådan karak-ter, at det også er rimeligt at holde hamfast i det ikke reelt bestående ægteskabefter 4: års eller en endnu længere årrækkesforløb.

Som det fremgår af den ovenfor citeredenyere domspraksis, er det også betragtnin-ger som de nævnte, der ligger til grund forde domme, der har givet skilsmisse efter§ 55 uanset sagsøgtes protest. Nogen be-stemt tidsfrist, i hvilken samlivet skal haveværet ophævet, kan imidlertid ikke udledesaf praksis. Denne retstilstand har ført tilusikkerhed, og den har da som foran anførtheller ikke noget sidestykke i de øvrigenordiske lande.

På baggrund af de øvrige nordiske landeslovgivning og praksis om skilsmisse pågrundlag af faktisk adskillelse forårsaget afuoverensstemmelse og med støtte i de cite-rede indstillinger har udvalget fundet detrigtigst i selve lovbestemmelsen at giveudtryk for, at ægtefællers ophævelse afsamlivet på grund af uoverensstemmelse isig selv giver tilstrækkeligt grundlag forskilsmisse, hvis samlivsophævelsen har haften vis bestemt fastsat varighed.

Udvalget har fundet det vanskeligt atfinde frem til en bestemt tidsfrist, som kanformodes at ramme alle de ægteskaber,hvor udsigten til en genoptagelse af sam-livet må siges at være forspildt. Situationenvil være forskellig fra ægteskab til ægteskab.De øvrige nordiske lande har som anførtvalgt en periode på 2 eller 3 år. Efter denhidtidige tilbageholdenhed i dansk praksisog under hensyntagen til den høje skils-missefrekvens her i landet har udvalget

90

næret betænkelighed ved at gå så langt nedsom de øvrige nordiske lande, og man harderfor bestemt sig til at foreslå en tids-periode på 4 år.

Et af medlemmerne (Ernst Andersen) harønsket at tilføje, at såfremt man nærerbetænkelighed ved at gå så vidt som fore-slået af udvalget, bør efter hans opfattelseden norske formulering (.,kan") foretrækkesfor den nugældende danske.

Efter udvalgets udkast til § 39 fastsættes,at enhver af ægtefællerne har ret til skils-misse, når deres samliv på grund af uover-ensstemmelse har været hævet i de sidste4 år, uden at det senere er genoptaget.Der kræves som efter den gældende bestem-melse, at uoverensstemmelse skal være år-sagen til adskillelsen. Lever ægtefællerneikke sammen af andre grunde, f. eks. fordien af dem er bortrejst, har arbejde i ud-landet, eller af helbredsgrunde opholder siguden for hjemmet eller lignende, er betin-gelserne efter § 39 ikke opfyldt. Selv omadskillelsen oprindeligt ikke er forårsagetaf uoverensstemmelse, vil forholdet dogkunne henføres under § 39, hvis det kanstatueres, at der senere er opstået en uover-ensstemmelse, som har givet sig udslag ifortsat adskillelse, en ægtefælle undladerf. eks. at rejse hjem og genoptage samlivet,selv om der er mulighed herfor, eller kon-takten mellem ægtefællerne hører helt op. Idisse tilfælde må tidsfristen således regnesfra den tid, hvor uoverensstemmelsen måantages at være opstået.

Genoptages samlivet, bortfalder rettentil skilsmisse. Ophæves samlivet på ny, måtidsfristen derfor regnes fra den sidst fore-tagne ophævelse af samlivet. Sammen-lægning af adskillelsesperioder kan ikkefinde sted. En lovformelig separation, derfinder sted i en adskillelsesperiode, vil ikkehindre en skilsmisse efter § 39, hvis betin-gelserne i øvrigt er til stede.

På de her nævnte områder svarer § 39således til ægteskabslov I § 55. Realitets-ændringen består i, at den sagsøgendeægtefælle har et ubetinget krav på skilsmisse,så snart samlivet har været hævet på grundaf uoverensstemmelse i 4 år.

Til § 40.§ 40 er identisk med ægteskabslov I § 57.

Bestemmelsen, som er omtalt ovenfor pag.

55, er foreslået opretholdt, fordi den har etanvendelsesområde ved siden af lov omborteblevne nr. 397 af 12. juli 1946, efterhvilken lov der efter omstændighedernekan hengå 10 år, inden dødsformodnings-dom kan opnås.

Til § 4LBestemmelsen, der hjemler en ægtefælle

skilsmisse på grundlag af den anden ægte-fælles tvegifte, svarer ganske til ægteskabs-lov I § 58. Den gældende tidsfristbestem-melse er dog ikke fundet tilstrækkeligt be-grundet. Det kan f. eks. tænkes, at sagsøge-ren kan være afskåret fra at anlægge saginden fristens udløb, fordi sagsøgte erbortrejst eller har taget ophold i et fjerntland. Bestemmelsen er derfor slettet. Densvenske komite har stillet samme forslag,hvorimod det norske udvalg har opretholdtbestemmelsen.

Til § 42.Bestemmelsen erstatter ægteskabslov I

§ 63. Efter en ægtefælles påstand kan dergives dom til skilsmisse, når den andenægtefælle lider af sådan sindssygdom, atfortsættelse af ægteskabet ikke bør fordres,og sygdommen under ægteskabet mindsthar varet i de sidste 3 år, uden at der errimelig udsigt til varig helbredelse.

De senere års udvikling af de psykiatriskebehandlingsmetoder har bevirket, at ud-valget har ment det rigtigst at forelæggespørgsmålet om en ændring af bestemmelseni ægteskabslov I § 63 for lægeautoriteterne.Spørgsmålet har været forelagt for retslæge-rådet, der i en skrivelse af 12. april 1961til udvalget har udtalt med hensyn tilægteskabslovens S 63, at

„denne regel i sin nuværende udformning i detstore og hele synes at have fungeret rimeligt oghensigtsmæssigt i praksis. Reglen kan lejlighedsvisgive anledning til visse fortolkningstvivl, specieltmed hensyn til spørgsmålet om sygdommens varig-hed, men det er vanskeligt at angive en mereadækvat formulering. Ej heller skønnes den udvik-ling, der har fundet sted inden for den psykiatriskebehandling, for nærværende at kunne motivere enændring af reglen."

Det er imidlertid efter udvalgets opfat-telse et meget vidtgående krav at stille,at det skal være godtgjort, at „der ikke errimelig udsigt til varig helbredelse". Læ-

91

gerne vil med rette ofte være særdeles til-bageholdne med at udstede en sådan erklæ-ring. En skilsmisse efter den gældende lovs§ 63 vil erfaringsmæssigt være meget van-skelig at gennemføre, selv om det er evident,at en ægtefælle er så sindssyg, at alt talerfor, at en fortsættelse af ægteskabet ikke børfordres.

Hertil kommer, at en retssag med destillede beviskrav ofte vil være meget be-lastende for den syge ægtefælle. Det er fore-kommet, at en sindssyg ægtefælle undersagens behandling eller efter skilsmissesa-gens afslutning har fået kendskab til, atder er udstedt erklæring om, at der ingenudsigt er til varig helbredelse. Disse ulykke-lige tilfælde bør søges undgået. Der harderfor i det danske udvalg ligesom også iandre af de nordiske udvalg været enighedom at slette bestemmelsen om, at det godt-gøres, at der ikke er rimelig udsigt til varighelbredelse.

Udvalget har endvidere haft under over-vejelse at slække kravet om, at sygdommenskal have varet i mindst de sidste 3 år.Efter den gældende lov er fristen absolut,og det står efter praksis formentlig ret fast,at der heller ikke vil kunne opnås separationpå grund af en egentlig sindssygdom iios ensagsøgt ægtefælle. Udvalget har i denneforbindelse drøftet en bestemmelse i dengældende finske ægteskabslov, der i § 75,stk. 1, indeholder en skilsmissebestemmelsesvarende til den gældende danske. Ifølgestk. 2 i samme paragraf kan der gives domtil skilsmisse, selv om sindssygdommen harvaret kortere tid end 3 år, hvis „særligtvægtige grunde foreligger."

Denne bestemmelse foreslår udvalget ind-ført i dansk ret, idet der stilles forslag om,at der skal kunne gives skilsmisse, selv omsygdommen har varet i mindre end 3 år,hvis „særlige grunde taler derfor". Der erher tænkt på tilfælde, hvor en ægtefællessygdom er stærkt belastende for den andenægtefælle, f. eks. fordi sindssygdommen harform af forfølgelsesvanvid rettet mod densagsøgende ægtefælle, og på tilfælde, hvordet er aldeles åbenbart, at en ægtefællessygdom har en sådan karakter og vil haveen sådan varighed, at fortsættelsen af ægte-skabet ikke bør fordres, selv om sygdom-men endnu ikke har varet i 3 år.

Hovedbestemmelsen er dog fortsat reglen

i 1. pkt., og det må forventes, at bestem-melsen i 2. pkt. vil blive praktiseret restrik-tivt. Kan sindssygdom ikke give grundlagfor skilsmisse efter § 42, vil der eventueltkunne gives separation i medfør af § 36,stk. 1.

Alle de øvrige nordiske udvalg har fore-slået en tilsvarende bestemmelse som denfinske.

Til § 43.Efter bestemmelsen har en ægtefælle ret

til skilsmisse, når den anden ægtefælle harstræbt ham efter livet. Den svarer for såvidt til ægteskabslov I § 61. Et flertal iudvalget (Trolle, Ernst Andersen, KarenJohnsen og Edel Saunte) har fundet det rig-tigst at lade tilføjelsen i ægteskabslov I§ 61 om mishandling som skilsmissegrundudgå, således at mishandling af en ægtefælleefter forslaget ikke længere vil udgøre enselvstændig skilsmissegrund, men alene kangive anledning til separation. Begrebet mis-handling er i sig selv noget ubestemt, ogdet har i praksis været fortolket så snævert,at det ikke har spillet nogen væsentlig rolleved siden af efterstræbelse af den andensliv. Det står for flertallet ikke som ønske-ligt, at en bevarelse af reglen kunne føretil en udvidelse af begrebet mishandling.I praksis viser det sig ofte, at den plud-selige og forståelige vrede, som vold fraden ene ægtefælles side mod den andenkan give anledning til, ikke sjældent gårhurtigt over, og at samlivet mellem ægte-fællerne fortsættes. En adgang til øjeblik-kelig skilsmisse ville derfor efter flertalletsmening kunne føre til opløsning af ægte-skaber, som ellers vil blive bevaret, og dentrang, der i mishandlingstilfælde kan værefor den krænkede til at indgå nyt ægteskabfør udløbet af en separationstid, vil i almin-delighed ikke være stærk. Flertallet har der-imod stillet forslag om, at vold over forægtefælle eller børnene skal være separa-tionsgrund, jfr. udkastets § 36, stk. 2, ogbemærkningerne hertil pag. 84.

Den efter ægteskabslov I § 61 gældendefrist for sagsanlæg er på 6 måneder. Udval-get har fundet denne frist for kort og fore-slår den derfor sat til 1 år.

Et mindretal (Gaarden) har ikke kunnettiltræde, at mishandling udgår som direkteskilsmisseårsag, og stiller derfor forslag om,

92

at bestemmelsen i § 43 formuleres ganskesom ægteskabslov I § 61, dog med ændringaf fristbestemmelsen til 1 år.

Om det samme mindretals stilling til detøvrige udvalgs forslag om ophævelse af degældende regler om skilsmisse på grund afrømning, smitte og straffedom henvises tilbemærkningerne pag. 80 og udkastets dis-sens pag. 13-14.

De øvrige nordiske udvalg bortset fradet islandske har ikke kunnet følge flertal-lets forslag om ophævelse af mishandlingsom skilsmissegrund, og som tidligere nævntbibeholder både Norge og Sverige alle degældende skilsmissegrunde.

Til § 44.Fremgangsmåden ved opnåelse af

separation eller skilsmisse.Bestemmelsen omhandler fremgangsmåden

ved opnåelse af separation eller skilsmisse.I stk. 1 fastslås, at separation eller skilsmissegives ved dom eller bevilling, og i stk. 2 og3 er betingelserne for at opnå bevilling anført.Bestemmelserne erstatter dels § 65 i dengældende lov, dels de regler om den for-melle fremgangsmåde, som indeholdes i pa-ragrafferne om separations- og skilsmisse-grundene i ægteskabslov I.

1. De gældende regler.Hovedbestemmelsen efter gældende ret

er ægteskabslov I § 65, der fastsætter, at..i de tilfælde, hvor en ægtefælle er berettigettil at få separation eller skilsmisse ved dom:kan afgørelsen, når begge parter har fremsatbegæring herom, træffes ved bevilling, derudfærdiges i overensstemmelse med dehidtil gældende regier". I medfør af dennebestemmelse kan der udfærdiges bevillingtil separation efter ægteskabslov I §§ 53 og64, samt bevilling til skilsmisse efter §§ 55-56og 58-63, hvis ægtefællerne foretrækker denneafgørelsesmåde fremfor en retsafgørelse. Iandre tilfælde har ægtefællerne som tidligereomtalt intet valg.Dette er f. eks. tilfældetefter § 52, der kun åbner mulighed for bevil-ling til separation. Dom til separation måsøges i medfør af § 53. Skilsmisse på grund-lag af separation i henhold til ægteskabslovI § 54 kan heller ikke fås ved dom, menkun ved bevilling.

x) Jfr. nærmere betænkning 1913, p. 203—05.2) Jfr. R.T. 1921—22, tillæg A. sp. 4233—34.

Som betingelse for at kunne benytte be-villingsvejen stiller § 65 kun krav om, atparterne skal være enige om at få spørgs-målet afgjort af administrationen. § 52 ombevilling til separation og § 54, 1. pkt., ombevilling til skilsmisse på grundlag af enseparation, der har varet i 1% år, menmindre end 2V2 år, stiller derimod yderligerekrav om, at parterne skal være enige omunderholdspligten og om fordelingen af for-ældremyndigheden over eventuelle børn.Som praksis har udviklet sig, er der dogingen realitetsforskel mellem fremgangs-måden ved bevilling efter de citerede be-stemmelser, idet administrationen ikke blotved §§ 52 og 54, 1. pkt., men også vedbevilling efter § 65 kræver enighed om allede væsentlige vilkår — forældremyndig-hedsspørgsmålet, underholdspligten og ret-ten til at overtage lejligheden, eller i hvertfald enighed mellem parterne om at /ten-skyde den endelige vilkårsafgørelse til admi-nistrationen.

Kun i tilfælde af skilsmisse efter § 54,2. pkt., kommer administrationen til at af-gøre retstvister mellem ægtefæller. Er dergået 2 y2 år efter en separation, har enhveraf parterne krav på skilsmisse, og kan derikke opnås enighed mellem ægtefællerneom vilkårene, må administrationen afgørestridsspørgsmålene, hvis blot en af parterneønsker skilsmisse.

2. Udvalgets stilling til bevilling s sy steynet.I indledningen til dette kapitel er der

redegjort for bevillingssystemets oprindelseog udviklingen indtil ægteskabsloven af30. juni 1922, jfr. nærmere pag. 52 ff.

Familieretskommissionen argumenteredeimod opretholdelsen af den administrativebehandling af separations- og skilsmisse-sagerne1), men foreslog dog bevillingernebibeholdt i separationstilfældene, såfremtægtefællerne var enige både om separa-tionen og de vigtigste vilkår, samt i detilfælde, hvor ægtefællerne søgte skilsmissepå grundlag af forudgående separation.Under den videre behandling af kommis-sionsudkastet vendte man imidlertid til-bage til det generelle bevillingssystem, derer beskrevet foran.2)

Den vide adgang til at få bevilling er i

93

høj grad blevet benyttet af ægtefæller, dersøger skilsmisse. Af de ægteskaber, somopløstes i 1956-60, blev således ikke mindreend 30.142 opløst ved bevilling, medenskun 2.503 blev opløst ved dom, jfr. tabellenpag. 65. Selv om lidt over halvdelen af denævnte bevillinger til skilsmisse vedrørerskilsmisse efter § 54, hvor ægtefællerne ikkehar haft mulighed for at få en domstolsaf-gørelse, viser tallene dog, at bevillingsvejener så langt den foretrukne. Udvalget harderfor allerede under hensyn hertil ikkefundet anledning til at foreslå væsentligeændringer i det gældende dobbeltsvstem,som nu har virket i flere århundreder. Enradikal ændring af systemet bør efterudvalgets opfattelse kun komme på talei forbindelse med oprettelse af special-domstole til behandling af familieretligesager. Forslag herom stilles ikke af udvalget,men udvalgets formand har dog til over-vejelse og eventuel senere realisering skit-seret et udkast til bestemmelser om ægte-skabsdomstole, jfr nærmere bilag 7 pag. 194.Formålet med dette udkast har i førsterække været at nå frem til en forenkling iforhold til det gældende system, hvor enskilsmissesag ofte må behandles af bådedomstole, overøvrighed og skifteret. Ud-kastet har været til en foreløbig drøftelse iudvalget, men det var den overvejende op-fattelse i udvalget, at der ikke for tiden erpraktisk mulighed for at gennemføre for-slaget.

Udvalget stiller derimod forslag om æn-dring på to punkter:

For det første foreslås dobbeltsystemet gen-nemfort fuldtud, således at ægtefællerne altidfår mulighed for at vælge mellem de to frem-gangsmåder, og for det andet foreslås betin-gelserne for at opnå bevilling gjort ensartedefor alle separations- og skilsmissebestemmel-serne og præciseret nøje i lovteksten. Disseforslag omtales nærmere i det følgendeafsnit 3.

3. Betingelserne for at opnå bevilling.Efter udkastets § 44, stk. 1, gives separa-

tion eller skilsmisse ved dom eller bevilling.Domstolsbehandling er udgangspunktet, ogbevilling kan kun opnås, hvis ægtefællerneer enige om at ønske separation eller skils-misse ved bevilling.

Parternes enighed om at ønske bevilling

skal være til stede, lige til bevillingen fore-ligger udfærdiget. Enhver af parterne vilsom efter nuværende praksis kunne trækkesin begiering om bevilling tilbage, så længebevillingen ikke er udfærdiget.

Ægtefællerne kan ikke få bevillingen ud-stedt, medmindre de er blevet enige omalle de i dette udkasts §§ 48, 52, 57, 58 og59 nævnte vilkår, d. v. s., de skal væreenige om:1) hvem der skal have forældremyndigheden

over eventuelle børn,2) samkvemsretten,3) deres indbyrdes underholdspligt,4) retten til at fortsætte lejemålet af hid-

tidig fælles lejlighed, eller til eventueltat fortsætte med at bebo en lejlighed i enejendom, der tilhører en af dem,

5) enkepensionsretten og6) ydelsen af et beløb i henhold til reglerne

i § 59.Det bemærkes dog, at der kun skal tages

stilling til spørgsmålet om enkepensionsret,såfremt der søges skilsmisse, og ikke hvorder søges separation. Ved anvendelsen afreglerne må det endvidere erindres, at vil-kårene kan være „låset fast" ved en separa-tionsdom, jfr. § 47, således at der ikke vedskilsmisse på grundlag af separation, jfr.udkastets § 38, skal tages stilling til defastlåsede vilkår.

ad 1) Forældremyndighedsspørgsmålet.Ægtefællerne skal være enige om, hvem

af dem der skal have forældremyndighedenover børnene. Efter gældende ret er detikke udelukket, at ægtefællerne i bevillings-tilfældene kan henskyde dette spørgsmåltil overøvrighedens afgørelse, såfremt deikke kan blive enige. I praksis tilladesen sådan fremgangsmåde dog kun underganske særlige omstændigheder. Efter denher foreslåede ordning er en sådan hensky-delse af dette vigtige spørgsmål ikke mulig.Kan parterne ikke blive enige, må de gåtil domstolene med sagen. Bevilling kanikke opnås.

Bevillingsmyndighederne behøver dogikke at godtage enhver aftale om forde-lingen af forældremyndigheden. Findes af-talen stridende mod børnenes tarv, ellerfindes det af andre grunde betænkeligt atudstede bevilling, kan bevilling nægtes, jfr.§ 44, stk. 3.

94

Fastholder parterne deres aftale efter atvære gjort bekendt med bevillingsmyndig-hedernes standpunkt, må de henvises tildomstolene, og domstolene må hereftertræffe afgørelsen efter de i udkastets § 49,stk. 1, nævnte retningslinier.

ad 2) Samkvemsretten.Som noget nyt stilles der krav om. at

ægtefællerne skal være enige om retten tilsamkvem med børnene. De skal udtrykkeligttræffe aftale om, hvorvidt den, der ikkefår forældremyndigheden over børnene, skalhave ret til at have samkvem med dem. Debehøver derimod ikke at aftale de nærmeredetailler. Afgørelsen af samkvemsrettensomfang og udøvelse kan henskydes tiloverøvrigheden, hvis de ikke straks kannå til enighed herom, jfr. stk. 2, 2. pkt.

Denne bestemmelse må sammenholdesmed udkastets § 48, jfr. § 49, stk. 2, hvor-efter der også i domstolstilfældene skaltræffes afgørelse om selve samkvemsretten,medens overøvrigheden skal afgøre en even-tuel rets nærmere omfang. Efter de gældenderegler afgøres samkvemsretsspørgsmålet der-imod som helhed af overøvrigheden, ogspørgsmålet tages kun op efter begæringog afgøres uafhængigt af skilsmissesagen.

Konsekvenserne af den her foreslåederegel er, at ægtefæller, der ikke kan nå tilenighed om samkvemsretsspørgsmålet, erafskåret fra at få bevilling, selv om de erenige om de øvrige vilkår. Udvalget harimidlertid ment, at det er af væsentlig be-tydning, at dette meget vigtige spørgsmålafgøres af parterne inden separationen ellerskilsmissen. Hensynet til parterne taler af-gørende for, at de inden separationen ellerskilsmissen gør sig helt klart, hvorledesderes stilling vil blive efter ægteskabssagensafslutning. Opstår der strid, må det rettestevære, at domstolene og ikke administratio-nen tager sig af afgørelsen af stridsspørgs-målet. Der vil dog intet være til hinder for,at administrationen, hvis parterne begærerdet, søger at mægle parterne imellem, hvisstriden først opstår under bevillingssagensbehandling. Parterne må imidlertid nå tilenighed, inden en eventuel bevilling kanudfærdiges.

Om domstolenes behandling af samkvems-retsspørgsmålet og om mulighederne for, at

retten kan henskyde afgørelsen af dettespørgsmål til senere afgørelse, så selve sepa-rations- eller skilsmissesagen ikke forsin-kes, henvises til bemærkningerne pag. 102.

ad 3) Underholdsbidraget.Ægtefællerne skal træffe aftale om deres

indbyrdes underholdspligt. De behøver der-imod ikke at træffe aftale om børnebidrag.Børnebidragsreglerne er reguleret af børne-loven af 18. maj 1960, der henlægger afgø-relsen af underholdsbidragsspørgsmål ved-rørende børn til overøvrigheden. Søges derseparation eller skilsmisse ved bevilling, vildet være naturligt, at overøvrigheden søgerbørnebidragsspørgsmålet afgjort i forbin-delse med vilkårsforhandlingen.

Ægtefællernes aftale om deres indbyrdesunderholdspligt skal omfatte både selvespørgsmålet om. hvorvidt der skal svaresbidrag og i bekræftende fald, hvor lang tidbidraget skal svares. I modsætning til gæl-dende ret kan disse spørgsmål ikke hensky-des til overøvrighedens afgørelse.

Ægtefællerne skal også træffe aftale ombidragets størrelse, men af praktiske grundegives der adgang til, at overøvrigheden,hvis parterne er enige herom, senere kantræffe bestemmelse om størrelsen af bi-dragene.

ad 4) Enkepensionsretten.Det er ligeledes noget nyt, at parterne

skal tage stilling til enkepensionsspørgsmå-let under en bevillingssag. Der kan såledesikke gives bevilling til skilsmisse, hvis æg-temanden ikke ønsker, at der skal tilkommehustruen enkepensionsret, selv om hun villehave ret hertil efter de sædvanlige regler, oghustruen stiller krav om pension. Om hu-struen har ret til enkepension, må i øvrigt af-gøres i overensstemmelse med de herom gæl-dende bestemmelser, jfr. især lov nr. 102 af14. marts 1941, som ændret ved lov nr. 268af 14. juni 1951 om bevarelse af enkepen-sionsret efter separation eller skilsmisse ogde i tjenestemandslovgivningen indeholdteregler.

ad 5) Retten til lejligheden.§ 44, stk. 2, henviser endvidere til ud-

kastets § 58. Denne bestemmelse indeholderi stk. 1 en generel henvisning til lejelovgiv-

95

ningens regler om retten til at fortsætte leje-målet af den hidtidige fælles lejlighed efter enseparation eller skilsmisse. I § 58, stk. 2, eroptaget en ny bestemmelse vedrørende enikke sjældent forekommende situation, hvorægtefællerne hidtil har beboet en lejlighed ien ejendom, der hører til den enes bodel ellersæreje, og som indeholder flere beboelseslej-ligheder. Det kan i disse tilfælde i forbindelsemed dom til separation eller skilsmisse på-lægges den ægtefælle, der ejer ejendommensom særeje, eller som måtte udtage den underet skifte, at udleje lejligheden til den andenægtefælle, og endelig kan der træffes bestem-melse om vilkårene for et sådant lejemål.

Henvisningen i § 44 til § 58 indebærersåledes, at ægtefællerne må være enige om,hvem retten til at fortsætte lejemålet skaltilkomme. Henskydelse af dette spørgsmåltil overøvrighedens afgørelse kan ikke iindested, hvorimod en sådan henskydningsklausulikke er ualmindelig efter nuværende praksis.

Er situationen den i § 58, stk. 2, nævnte,må ægtefællerne nå til enighed om, hvemder skal overtage lejligheden og på hvilkevilkår.

ad 6) Ydelse af et beløb i henhold til § 59.§ 59 indeholder en ny bestemmelse om,

at det i visse tilfælde i forbindelse med domtil separation eller skilsmisse kan pålæggesen ægtefælle at yde den anden et beløb forat sikre, at denne ikke stilles urimeligtringe i økonomisk henseende efter separa-tionen eller skilsmissen.

Udvalget har fundet det rettest, at ægte-fællernes opmærksomhed henledes herpåogså i bevillingssituationen, og der stillesderfor krav om, at bevilling ikke må ud-færdiges, forinden ægtefællerne, hvis situa-tionen er den i § 59 angivne, har truffetaftale om, hvorvidt et sådant beløb skalydes eller ej og i bekræftende fald, hvorstort beløbet skal være.

Andre vilkår end de under 1-6 omtaltekræves der ikke enighed mellem parterneom, når blot de i øvrigt fastholder deresønske om separation eller skilsmisse vedbevilling. Underholdspligten over for børnmå som foran nævnt afgøres efter reg-lerne i kapitel 2 i lov nr. 200 af 18. maj1960 om børns retsstilling. Bodeling sspørg s-mål skal som hidtil afgøres af skifteretterne.

Yderligere vilkår, f. eks. skattespørgsmål, kankomme på tale mellem ægtefællerne, menkan de ikke blive enige om alle spørgsmåleller om at udskyde afgørelsen, vil enhveraf dem kunne trække begæringen om bevil-ling tilbage.

Parterne har ikke krav på at få enbevilling udstedt. Er det formelle eller ma-terielle grundlag ikke til stede, må bevil-lingens udstedelse naturligvis nægtes, ogherudover gives der som tidligere nævntbevillingsmyndighederne adgang til at nægtebevilling, hvis det findes betamkeligt at med-dele den, jfr. § 44, stk. 3. Er det overøvrig-heden, der er bevillingsmyndighed, jfr. ne-denfor under d), og har overøvrighedenskønnet, at bevilling bør nægtes, er dersædvanlig rekursadgang til justitsmini-steriet. Ægtefæller vil derimod ikke kunnegå til domstolene og få dom for, at bevil-lingsmyndighederne skal fremme en sepa-rations- eller skilsmissesag, blot fordi ægte-fællerne ikke mener, at overøvrigheden harret i, at en mellem dem indgået aftale kananses for betænkelig.

4. Kompetencer eglerne.Bevillingen udfærdiges af justitsministe-

riet eller af overøvrigheden efter justits-ministerens bemyndigelse, jfr. § 44, stk 2,3. pkt. Bevillinger udfærdiges efter de gæl-dende bestemmelser som kongelige bevillin-ger eller, for så vidt angår separation efterægteskabslov I § 52, som bevilling udstedtaf overøvrigheden. De kongelige bevillingerudstedes af justitsministeriet ad mandatumeller af overøvrigheden. Efter udkastet erjustitsministeriel bevilling udgangspunktet,men det forventes, at overøvrigheden fåren ret generel bemyndigelse fra justitsmini-steren til at udfærdige bevillingerne. Over-øvrigheden bliver også som hidtil den myn-dighed, der foretager verdslig mæglingog vilkårsforhandling, jfr. §§ 45 og 46og bemærkningerne hertil. Justitsministe-riet bliver herefter rekursmyndighed idisse sager og vil i øvrigt i kraft af bemyn-digelsesbestemmelsen kunne fastsætte nær-mere regler vedrørende overøvrighedensmedvirken under behandlingen af separa-tions- og skilsmissespørgsmål, herunder reg-ler om, i hvilke tilfælde overøvrigheden skalhave pligt til at forelægge en sag for mini-steriet, inden endelig afgørelse træffes.

96

Til § 45.Mægling.

§ 45 erstatter sammen med udkastets§ 46 ægteskabslov I § 76. § 45 indeholderreglerne om mægling, medens § 46, der om-tales pag. 97. fastsætter, at der skalforetages vilkår s forhandling, inden bevillingtil separation eller skilsmisse meddeles.

I de indstillinger om en revision af ægte-skabslovgivningen, som justitsministeriethar modtaget, har mæglingsreglerne haften fremtrædende plads. Danske KvindersNationalråd har således afgivet en udførligindstilling vedrørende spørgsmålet om enudbygning af mæglingsinstituttet. National-rådet pegede især på etablering af familie-rådgivningsvirksomhed som et led i denneudbygning. Udtalelsen er gengivet i bilag 4,pag. 157-58, hvor også de øvrige indstillingerom dette spørgsmål er refereret.

På denne baggrund fandt ægteskabsudval-get det rigtigst at sammenkalde de interes-serede parter til et møde, så de rejste pro-blemer kunne drøftes i en videre kreds.På dette møde, der afholdtes i 1958, varindkaldt en række repræsentanter for kirken,dommerforeningen, politimesterforeningen,overøvrigheden, advokatrådet og mødre-hj ælpsinstitutionen. Mæglingsvirksomhedenblev indgående drøftet på mødet. Der blevfremsat en del kritik af den gældende ord-ning, og adskillige ændringsforslag blevdiskuteret.

Mødedeltagerne fandt, at den videredrøftelse bedst kunne finde sted i et mindreudvalg, og man overdrog et arbejdsudvalgat tage mæglingsspørgsmålet op til nærmereundersøgelse sammen med ægteskabsudval-gets formand og dets sekretær og afgivedirekte indstilling til ægteskabsudvalget.

Til medlemmer af arbejdsudvalget udpe-gedes:

Pastor Johs. Eilschou Holm, Frederiks-berg,

Amtsfuldmægtig fru Elsebeth Jespersen,Københavns amtskontor,

Overpræsident C. A. C. greve Moltke,og som repræsentant for mødrehj ælpsin-

stitutionen protokolsekretær i højesteretAgnete Weis Bentzon.

Under den daværende formand, højeste-retsdommer Erik Vetli's forfald ledede kon-

torchef Poul Gaarden, justitsministeriet,møderne i arbejdsudvalget. De seneste mø-der blev ledet af ægteskabsudvalgets nu-værende formand, højesteretsdommer, dr.jur. Jørgen Trolle, og desuden indtrådtemedlem af ægteskabsudvalget, landsdommerKaren Johnsen, i mæglingsudvalget. Ægte-skabsudvalgets sekretær, kontorchef L. Ring-gård, justitsministeriet, har også væretsekretær for arbejdsudvalget.

Dette særlige arbejdsudvalg afgav ind-stilling til ægteskabsudvalget i december1962. Indstillingen er optaget in extensosom bilag 4 til denne betænkning. Idet deri øvrigt i det hele henvises til bilag 4, vil dernedenfor blive givet et kort resumé af deforslag, som arbejdsudvalget har stillet.

Under de nordiske forhandlinger har ud-valgene udvekslet synspunkter vedrørendemæglingsinstituttet. Alle udvalg har stilletforslag om en vis udbygning af mæglings-virksomheden, og et finsk lovforslag erallerede gennemført. Fremgangsmåden medhensyn til mægling er i øvrigt ret forskelligi de enkelte lande. Intet af de øvrige nor-diske lande stiller således krav om, at der,som her i landet, skal være obligatoriskmægling i alle separations- og skilsmisse-sager. Noget forsøg på at gøre reglerne ens-artede i de nordiske lande har der ikke væretgrundlag for.

Lovudkastets § 45 er med en enkeltændring identisk med den indstilling, ar-bejdsudvalget afgav.

I stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at mæglingskal finde sted, inden sag anlægges, og indenbevilling meddeles. Undtagelse herfra kankun gøres efter de i stk. 2 indeholdte regler.Anla;gges der retssag, må der tillige fore-tages mægling ved retten, jfr. retsplejelovens§ 268.

I stk. 1, 2. pkt., har ægteskabsudvalgetgentaget kompetencereglerne i ægteskabs-lov I § 76, hvorefter mægling foretages afoverøvrigheden, hvis begge parter ønskerdet, eller de ikke hører til samme trossam-fund, men ellers af præsten. Overøvrighedenhar mulighed for at videregive kompetencentil politimestrene. Disse kompetencereglerforeslog arbejdsudvalget overflyttet til deadministrative bestemmelser, som justits-ministeren efter stk. 3 skal udstede, menægteskabsudvalget har fundet det rigtigstat optage bestemmelserne i selve loven.

97

Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., er ny.Det bestemmes her, at mægling skal havefundet sted inden for de sidste seks månederfør sagsanlægget eller bevillingens med-delelse. Udvalget har fundet det rettest, atder i loven stilles krav om, at en mæglings-attest ikke må være for gammel. Bliver enattest ældre end seks måneder, må nymægling foretages. Det er allerede nu prak-sis flere steder at stille krav om, at mæg-lingsattesten skal være af nyere dato.Skæringstidspunktet er i bevillingstilfældenefastsat til tidspunktet for bevillingens med-delelse. Mægling vil i disse tilfælde blivepåbegyndt efter begæringen om bevilling tilskilsmisse, hvis der foretages verdslig mæg-ling, idet overøvrigheden foranstalter mæg-ling umiddelbart før vilkårsforhandlingen.

I stk. 2, 1. pkt., fastsættes som nogetnyt, at mægling med den ene af parterneer tilstrækkelig, hvis den anden part trodsto tilsigelser undlader at give møde. Ønskeherom er fremsat bl. a. af Danske KvindersNationalråd, og baggrunden er, at det oftehar vist sig meget vanskeligt at få en skils-missesag gennemført, fordi en part undladerat give møde til mægling, jfr. nærmerebilag 4, pag 163.

I 2. pkt. fastsættes, at mægling medden ene part er tilstrækkelig, hvis denanden er forgæves eftersøgt. I 3. pkt.fastsættes som efter gældende lov, at mæg-ling bortfalder for den ægtefælle, der ikkehar ophold her i landet.

I stk. 3, 1. pkt., gives der justitsministerenbemyndigelse til at fastsætte de nærmereregler om foretagelse af mægling. Som un-derbilag c til bilag 4 er optaget et af udval-get udarbejdet forslag til ministeriel bekendt-gørelse om mægling. Efter den gældendebestemmelse, § 76, stk. 4, er detailbestem-melser om mægling givet ved anordning.

Der gives endvidere i 2. og 3. fkt. justits-ministeren bemyndigelse til at fastsættevisse særlige regler, hvis det findes på-krævet. Efter de i stk. 1 og 2 indeholdteregler er der ikke fastsat frister for af-slutningen af mægling, men efter forslagetkan justitsministeren udfærdige regler her-om, hvis det findes nødvendigt; forslag tilbestemmelser herom er optaget i udkastettil bekendtgørelse om mægling § 8, pag. 168.

Endvidere fastsættes det jfr. 3. fkt., atjustitsministeren kan bestemme, at rådgiv-L3

ning i en familierådgivningsinstitution skalkunne træde i stedet for mægling. Bestemmel-sen har sin baggrund i det i mæglingsud-valgets redegørelse fremsatte forslag om ien vis udstrækning at søge oprettet familie-rådgivningsinstitutioner til bistand for mæg-lingsmy] ulighederne. Ægteskabsudvalgethar kunnet tiltræde arbejdsudvalgets ho-vedsynspunkt, hvorefter familierådgivnings-institutionen alene skal kunne træde ivirksomhed som mæglere under verserendeseparations- og skilsmissesag efter henvis-ning fra en af de sædvanlige mæglingsmyn-digheder, og kun hvis parterne frivilligtfølger o])fordringen til at rette henvendelsetil institutionen.

Oprettes der familierådgivningsinstitu-tioner, og udøver institutionerne en mæg-lingsvirksomhed, som ministeriet kan god-kende, bør attest om en sådan rådgivningvære tilstrækkelig, således at en familie-rådgivning, der ender med negativt resultat,ikke skal suppleres med mægling foretagetaf de sædvanlige mæglingsmyndigheder.Bestemmelse herom er optaget i bekendt-gørelsesudkastets § 7, jfr. pag. 167.

Om mæglingsudvalgets forslag vedrø-rende familierådgivningsinstitutioner hen-vises i øvrigt til redegørelsen i bilag 4,jfr. især pag. 160 ff.

Efter modtagelsen af masglingsudvalgetsindstilling har ægteskabsudvalget sendt ind-stillingen til det af regeringen den 1. no-vember 1961 nedsatte udvalg, som har fåettil opgave at undersøge behovet for oplys-ning, etisk vejledning og rådgivning på detseksuelle område, idet dette udvalg efterdet for aîgteskabsudvalget oplyste arbejdermed problemer, der har sammenhæng medde af mæglingsudvalget behandlede pro-blemer.

Stk. 4 i udkastet til § 52 indeholderstraffesanktionen over for den, der undladerat efterkomme en indkaldelse til mægling.

Til § 46.Vilkårsforhandling-.

Bestemmelsen gentager reglen i ægte-skabslov I § 76 om, at der, inden bevillingtil separation eller skilsmisse meddeles, skalafholdes vilkårsforhandling med parterne,dog således at vilkårsforhandlingen bort-falder for en ægtefælle, der ikke har bopælher i landet.

98

De nærmere regler om vilkårsforhand-lingen skal efter udkastet fastsættes afjustitsministeren, der således kan træffebestemmelse både om, hvilke myndighederder skal forestå vilkårsforhandlingen, oghvorledes forhandlingen nærmere skal føres.Efter de gældende regler, der indeholdes iægteskabslov I § 76 samt anordning nr.483 af 17. november 1922 og justitsministe-riets cirkulære nr. 17 af 1. februar 1958,foretages vilkårsforhandlingen af overøv-righeden eller politimesteren, og forhandlin-gens formål er dels at påse, at de materielleog formelle betingelser for en bevilling tilseparation eller skilsmisse er til stede, delsat yde parterne vejledning med hensyn tilvilkårene.

Kapitel VI.Om separations- og skilsmisscvilkår og" om

ændring af vilkårene.

I dette kapitel har udvalget samlet reg-lerne om de vilkår, der skal tages stillingtil i forbindelse med en separation eller skils-misse, og i tilknytning til de forskellige vilkårer betingelserne for eventuelle senere æn-dringer anført.

§ 47 omhandler separationsvilkårenes stil-ling under en senere skilsmissesag. §§ 48-50vedrører forældremyndigheds- og samkvems-retsvilkår, og § 51 indeholder betingelsernefor senere ændringer af sådanne vilkår.§§ 52-56 omhandler underholdsbidragsvil-kårene og betingelserne for ændringer, og§§ 57-59 nævner andre vilkår, som det vilvære obligatorisk at tage stilling til i ægte-skabssager. Endelig indeholder § 60 reglerom ændring af visse aftaler.

Til § 47.Vilkårene ved skilsmisse på grundlag af

separation.

1. Gældende ret.§ 47, der er en nydannelse, bestemmer,

at de vilkår, der ved en her i landet afsagtdom til separation er fastsat vedrørendeordningen af forældremyndigheden overbørnene, samkvemsretten og ægtefællersindbyrdes underholdspligt, skal gælde ogsåfor tiden efter en på grundlag af separa-tionen opnået skilsmisse. Andet kan dogfastsættes med hensyn til bidragspligten.

Efter gældende ret må parterne, hvis desøger skilsmisse på grundlag af forudgåendeseparation, som før nævnt være enige omvilkårene for skilsmissen, hvis de søgerskilsmisse, inden der er gået 2% år efterseparationen, jfr. ægteskabslov I § 54, 1.pkt. Er de ikke enige, kan der ikke givesskilsmisse før 2% år efter separationen,medmindre de begge ønsker skilsmisse oghenskyder afgørelsen af de spørgsmål, de eruenige om, til administrationens afgørelse.

Søges skilsmisse efter 2% års forløb, oger parterne på dette tidspunkt uenige omvilkårene, fastsættes disse af overøvrighe-den, hvis en af dem kræver skilsmisse.Overøvrigheden står i disse tilfælde i prin-cippet ganske frit med hensyn til fastsæt-telsen af vilkår, som parterne ikke kan bliveenige om, medmindre ægtefællerne i for-bindelse med separationen har indgåetaftale om, at de vilkår, der aftaltes vedseparationen, også skal gælde for en senereskilsmisse. Drejer uenigheden sig om for-ældremyndighedsspørgsmålet, og er den tid-ligere afgørelse truffet ved dom, vil over-øvrigheden dog lægge rettens afgørelse tilgrund, medmindre parterne i forbindelsemed skilsmissen enes om at lade overøvrig-heden afgøre dette spørgsmål.

Selv om overøvrigheden således, bortsetfra de nævnte tilfælde, vil kunne fastsættede vilkår, parterne ikke selv kan kommeoverens om, vil separationsvilkårene i prak-sis som hovedregel blive lagt til grund.Ændring af vilkårene vedrørende under-holdsbidrag finder dog sted i ret vidtomfang efter nyere praksis.Er der såledesi forbindelse med separationen pålagt man-den bidragspligt over for hustruen i ube-stemt tid, og har ægteskabet kun varetomkring 10 år, vil skilsmissevilkårene nor-malt lyde på, at manden efter skilsmissenkun skal betale bidrag til hustruen i etbestemt afgrænset tidsrum, der variererefter forholdene.

2. Udvalgets forslag.Efter udvalgets opfattelse vil det være

mest hensigtsmæssigt og praktisk, at derstraks ved separationen tages stilling til,hvorledes vilkårene skal være også efterden skilsmisse, der eventuelt vil følge efterseparationen. Parterne vil da allerede i sepa-rationstiden kunne indrette sig efter vilkå-

;);!

rene i tillid til, at disse ikke ændres ved denefterfølgende skilsmisse, og man undgår dehyppigt forekommende tilfælde, hvor en sagom skilsmisse efter separation forlænges ogbesværliggøres af en part, der stiller ofte helturimelige krav om ændring af vilkårene,skønt forholdene ikke har ændret sig af be-tydning i separationstiden.

Under hensyn hertil foreslås det ved § 47bestemt, at de af domstolene i forbindelsemed separationen fastsatte vilkår også skalgælde efter en på grundlag af separationenopnået skilsmisse. Ændring af vilkårenevil herefter kun kunne finde sted efter desærlige regler om ændring på grund af væ-sentlig forandrede forhold, og særlig retssagherom må da anlægges, jfr. udkastet tilretsplejelovens § 454 og bemærkningernehertil pag. 124.

Anlægges der herefter sag om ændring afvilkår efter en skilsmisse, hvor der på grundaf reglen i § 47 ikke er taget stilling tildisse, vil kravet kunne støttes på den æn-dring af forholdene, der har fundet sted helttilbage fra separationsdommen.

|A. Begrænsning til de af domstolene fastsatte j

vilkår.

Bestemmelsen gælder kun de af domstolenefastsatte vilkår. Om aftalte separationsvilkår jsenere kan ændres i forbindelse med skils-missen, vil afhænge af, om de efter aftalensindhold alene er indgået for separationstideneller også for tiden efter en skilsmisse. Erdet sidste tilfældet, kan spørgsmålet omændring ikke rejses i forbindelse med skils-missesagen, men alene ved selvstændigtanlagte retssager, jfr. udkastet til retspleje-lovens § 454. Allerede nu er det almindeligt,at aftalte separationsvilkår indeholder enklausul om, at vilkårene også skal være gæl-dende efter en eventuel skilsmisse.

Administrativt fastsatte vilkår kan derefter dette udkast ikke længere blive taleom, bortset fra spørgsmålet om størrelsen afunderholdsbidrag og omfanget af samkvems-ret, som overøvrigheden må tage stilling til,hvis parterne ikke indgår aftale herom.Størrelsen af bidrag kan da senere ændresi medfør af bestemmelserne i udkastets § 56,stk. 2, og omfanget af en samkvemsret kanændres i henhold til § 51 uden direkte for-bindelse med skilsmissesagen.

Udkastet til § 47 vedrører vilkår af en-hver art: bidragspligt, forældremyndighed,samkvemsret o. s. v., og domstolene måderfor ved fastsættelsen af disse vilkårhave in mente, at vilkårene ikke blot vilfå gyldighed i separationstiden, men ogsåi en periode af ubestemt varighed efterskilsmissen.

a) Undei holdsbidrag.Bliver der i forbindelse med separations-

dommen fastsat en bidragspligt i ubegræn-set tid, vil pligten også være ubegrænsetfor så vidt angår tiden efter skilsmissen, ogfastsættes der bidragspligt i et bestemt åre-mål efter separationen, vil der ikke ved enefterfølgende skilsmisse på grundlag af sepa-rationen kunne foretages ændringer i den vedseparationen etablerede tidsbegrænsning,medmindre parterne aftaler andet.

Efter gældende ret er det omtvistet, hvor-vidt en i forbindelse med dom til separationfastsat tidsbegrænsning af bidragspligten erbindende for administrationen ved en senerebevilling til skilsmisse på grundlag af sepa-rationen. Spørgsmålet herom har ikke fun-det sin endelige afgørelse. Efter den herforeslåede bestemmelse vil imidlertid ad-ministrationen altid være bundet af denved separationen ved dom trufne afgørelseom bidragspligten, hvis der senere fremsæt-tes bega^ring om bevilling til skilsmisse pågrundlag af separationen, og parterne ikketræffer anden aftale. På samme måde vildomstolene ved en dom til skilsmisse efter§ 38 være bundet af den ved separationentrufne bestemmelse om bidragspligten, uan-set om den domstol, der har afsagt separa-tionsdommen, er en underret, medens denret, der skal tage stilling til skilsmissespørgs-målet efter § 38, er en højere instans.

Vedkommende ret kan dog for så vidtangår bidragspligtspørgsmålet undgå denne—- i den konkrete situation måske uover-skuelige — konsekvens af separationsdom-men ved iit træffe bestemmelse om, at bidrags-pligtspørgsmålet skal tages op til fornyetbehandling ved en eventuel efterfølgendeskilsmisse, som gives på grundlag af separa-tionsdommen. En sådan bestemmelse vilisær kunne være hensigtsmæssig, hvis dergives separation efter et ægteskab af korterevarighed, og der således kan blive tale omet tidsbegrænset bidrag. Her vil det ofte

100

være rimeligt at vente med tidsbegræns-ningen til selve skilsmissen, hvor man påbaggrund af oplysninger om. hvorledes hu-struen har klaret separationstiden i økono-misk henseende, lettere vil kunne overskue,for hvor lang' en periode hustruen har behovfor underhold.

b) Forældremyndighed og samkvemsret.Den under a) nævnte mulighed for at

begrænse virkningen til separationstidengælder kun bidragsvilkårene. For så vidt an-går forældremyndigheden og samkvemsret-ten, er det af afgørende betydning ikkemindst for børnene, at der ikke er mulighedfor under skilsmissesagen på ny at rejsespørgsmål om ændring med deraf følgendestrid og uro. Ændring af separationsdom-mens bestemmelser om disse spørgsmål kanderfor efter udkastet kun komme på taleunder sager rejst i medfør af bestemmelseni udkastets § 51, og efter § 454 i retspleje-lovudkastet kan disse ikke forenes medsager om skilsmisse efter § 38.

c) Andre vilkår.Andre spørgsmål om ændring af vilkår

kan heller ikke på ny rejses igen. Med hen-syn til et andet vigtigt vilkårspunkt, lej-lighedsspørgsmålet, følger dette i øvrigtallerede af den gældende lejelovgivning, ogbodelingsspørgsmål, der er afgjort ved af-tale eller ved skifteretten efter en separa-tion, har fundet deres endelige afgørelse,medmindre aftalen anfa^gtes i medfør af ud-kastets § 60, eller skifterettens afgørelseer anket efter sædvanlige regler.

B. Andre begrænsninger.

Af formuleringen af § 47 følger endvidere,at det anførte vedrørende separationsvilkå-renes gyldighed også efter en efterfølgendeskilsmisse kun skal gælde, hvis der meddelesskilsmisse på grundlag af separationen,d. v. s. efter § 38. Gives der skilsmisse efteren separation, men på andet grundlag,f. eks. efter § 39 eller § 42, er reglen i § 47uanvendelig, og der kan på ny tages stillingtil alle vilkårene.

Endelig er der den begrænsning efterudkastet, at bestemmelsen kun vedrørerdanske separationsdomme. Efter den nor-diske ægteskabskonvention vil der kunne

gives skilsmisse på grundlag af separationi andre nordiske lande, men da de øvrigelande ikke har en regel som den her fore-slåede, og de øvrige nordiske udvalg ikkehar kunnet gå ind for en tilsvarende be-stemmelse, hvis begrundelse bl. a. er, atbevillings vej en er så almindeligt anvendt iDanmark, har det været nødvendigt atindføje begrænsningen i § 47 til her i landetafsagte separationsdomme.

Til §§ 48-51.Forældremyndighed og samkvemsret.

§§ 48-50 indeholder regler om behandlin-gen af forældremyndigheds- og samkvems-retsspørgsmål i forbindelse med en separa-tion eller skilsmisse, og § 51 angiver betingel-serne for ændring af tidligere fastsatte vilkårvedrørende forældremyndighed og sam-kvemsret. Bestemmelserne må sammenhol-des med udkastet til ændring af myndigheds-loven, jfr. også bemærkningerne pag. 127 ff.til udkastet til lov om ændringer i rets-plejeloven.

§§ 48-51 erstatter delvis reglerne i dengældende myndighedslovs §§ 24 og 32. Idet følgende vil de foreslåede ændringerblive nærmere omtalt på baggrund af degældende bestemmelser.

A. De gældende regler om afgørelse af forældre-myndigheds- og samkvemsretsspørgsmålet iforbindelse med separation og skilsmisse.

Efter det nugældende system skal derved dom eller bevilling til separation ellerskilsmisse træffes bestemmelse om forældre-myndighedsspørgsmålet, jfr. myndighedslo-vens § 24, stk. 2. I bevillingstilfældene skalparterne træffe aftale om fordelingen afforældremyndigheden. Henskydning af afgø-relsen til overøvrigheden tillades efter prak-sis normalt ikke. Efter myndighedslovens§ 27 har den af forældrene, hvem forældre-myndigheden ikke tilkommer, ret til per-sonligt samkvem med barnet, medmindresærlige omstændigheder taler derimod. Allespørgsmål om udøvelse af en sådan ret,såvel som om dens indskrænkning eller op-hævelse, afgøres om fornødent af overøvrig-heden med rekurs til justitsministeriet ogkan ikke indbringes for domstolene.

Beslutning om ændring af afgørelser omforældremyndighed i forbindelse med sepa-

101

ration og skilsmisse kan træffes i medfør afmyndighedslovens § 32. Beslutning heromtræffes af overøvrigheden. Er den tidligereafgørelse truffet ved dom, henhører spørgs-målet om ændring dog under domstolene.

B. Udvalgets ændringsforslag.Udvalget har taget spørgsmålet om en

ændring af det gældende system op tilprincipiel overvejelse, og man har herunderikke alene taget reglerne om fastsættelse afforældremyndighedsordningen og samkvems-retten op til behandling, men også inddragetde hermed nøje forbundne regler om senereændring af afgørelser og aftaler vedrørendedisse spørgsmål, jfr. myndighedslovens § 32og nedenfor pag. 105-06.

Af principielle grunde og i overensstem-melse med det standpunkt, udvalget i øvrigthar indtaget under revisionen af ægteskabs-lovgivningen, bør afgørelse af alle stridig-heder henlægges til domstolene, hvor deter praktisk muligt. På denne baggrund børikke alene det vigtige spørgsmål om forde-lingen af forældremyndigheden over børnvære et domstolsanliggende, men ogsåspørgsmålet om, hvorvidt den af forældrene,der ikke får forældremyndigheden, skalhave samkvemsret, bør afgøres ved dom, hvisforældrene ikke er enige. Det sammegælder spørgsmålet om senere ændringer aftidligere bestemmelser vedrørende forældre-myndighed og samkvemsret.

Ud fra disse betragtninger har udvalgetudarbejdet forslag til et delvis nyt systemved ændringsforslag, der overvejende er afteknisk art. I hovedtræk er systemetfølgende:

I udkastet til § 48 fastsættes, at der vedseparation og skilsmisse shot træffes be-stemmelse om, hvem forældremyndighedenover børnene skal tilkomme og om, hvorvidtden, der ikke får forældremyndigheden, skalhave ret til personligt samkvem med bør-nene. Afgørelserne skal træffes efter de i§ 49 nævnte principper, smig. herved dennugældende myndighedslovs §§ 24 og 27.

Søger ægtefællerne separation eller skils-misse ved dom, skal retten træffe afgørelseom fordelingen af forældremyndigheden ogom samkvemsret, jfr. § 49. De nærmereregler om omfanget og udøvelsen af en afretten tillagt samkvemsret skal derimod

aldrig fastsættes af retten, men af parterneselv eller, hvis de ikke kan blive enige,af overø »righeden.

Søger ægtefællerne bevilling, er det i § 44præciseret, at parterne skal være enigebåde om ordningen af forældremyndighedenover 1)ørnene og om samkvemsretten. Spørgs-målet om samkvemsrettens omfang og ud-øvelse kan dog henskydes til overøvrighe-dens afgørelse, jfr. udkastets § 44, stk. 2,2. pkt. Selv om ægtefællerne er enige, viloverøvrigheden i medfør af udkastets§ 44, stk. 3, kunnenægte at udstede bevilling,hvis aftalen ikke findes stemmende medbørnenes tarv, og afgørelsen skal hereftertræffes ved domstolene.

Ved udkastets § 50 er som noget nytåbnet mulighed for at få en midlertidig rets-afgørelse af forældremyndigheds- og sam-kvemsretsspørgsmålet, når en sag til sepa-ration eller skilsmisse er anlagt.

Regler om ændring af tidligere trufneafgørelser eller aftaler indeholdes i udkastets§ 51.

Den her foreslåede ordning har medførtændringer i myndighedslovens §§ 24, 27og 32, jfr. udkastet til ændring af myndig-hedsloven pag. 15.

De forskellige ændringsforslag vil blivenærmere kommenteret i bemærkningernetil de enkelte paragraffer.

Det skal bemærkes, at det norske udvalgtil revision af ægteskabslovgivningen lige-som det danske udvalg har stillet forslagom en mindre revision af reglerne om for-ældremyndighed og samkvemsret. Det is-landske udvalg overvejer ændringer svarendetil de danske. Den svenske komité har ikkebeskadiget sig med disse spørgsmål.

C. De enkelte bestemmelser.

Til § 48.Bestemmelsen er allerede omtalt under

afsnit B. Det fastslås, at der i forbindelsemed separation eller skilsmisse skal træffesbestemmelse om, hvem forældremyndighe-den over børnene skal tilkomme, og omretten til personligt samkvem med børnene.Hvem der skal træffe afgørelsen og påhvilket grundlag, er angivet i § 49, jfr. § 44.

I bevillingstilfældene er det en forudsæt-ning for, at der kan gives bevilling, at par-terne er enige om forældremyndigheds-

102

og samkvemsretsspørgsmålene. Spørgsmå-lene kan ikke henskydes til eventuel senereoverøvrighedsafgørelse bortset fra spørgs-målet om samkvemsrettens omfang og ud-øvelse, jfr. § 44. stk. 2.

Er sag anlagt ved domstolene, er detikke tilstrækkeligt, at parterne selv træfferaftale om spørgsmålene, jfr. § 49. Rettenmå selvstændigt træffe sine afgørelser, mener forældrene enige, må afgørelsen natur-ligvis som udgangspunkt træffes i overens-stemmelse med deres ønske. Kun børnenestarv kan tilsige en anden afgørelse, jfr. § 49.

Afgørelsen af spørgsmålet om, hvem derskal have forældremyndigheden, eller om derskal tillægges samkvemsret, vil i vissetilfælde kunne kræve særlige undersøgelser,herunder psykiatriske undersøgelser, derkan strække sig over nogen tid, og udvalgetvil under hensyn hertil finde det mest hen-sigtsmæssigt at give domstolene mulighedfor at udskyde disse problemer til senere af-gørelse. Herved opnår man, at selve separa-tionen eller skilsmissen ikke skal afventeløsningen af disse spørgsmål. Der henvisesherved til bemærkningerne i forbindelsemed retsplejelovudkastet pag. 122. Gennem-føres dette forslag, vil retten kunne afsige domtil separation eller skilsmisse og udskyde for-ældremyndigheds- og samkvemsretsspørgs-målet. Separations- eller skilsmissedommenvil i disse tilfælde i processuel forstandblive en ..delafgørelse", der er undergivetalle de for domme gældende regler, herunderreglerne om anke, retskraft og eksekutions-kraft. Det betyder ligeledes, at ægtefællernekan indgå nyt ægteskab, såsnart dommener blevet retskraftig, selv om de udskudteforældremyndigheds- og samkvemsrets-spørgsmål endnu ikke er afgjort.

Hvilke undersøgelser retten finder nød-vendige, og hvilke hjælpemidler retten vilbenytte sig af ved afgørelsen af forældre-myndigheds- og samkvemsretsspørgsmålene,må efter udvalgets mening helt overladestil rettens bestemmelse. Det vil naturlig-vis være nærliggende, om retten indhentedeerklæringer fra børneværn og om nødven-digt fra børnepsykiatriske sagkyndige, menfaste regler herom bør ikke gives.

Til § 49.§ 49 indeholder som anført de principper,

som domstolene skal lægge til grund for

afgørelsen af forældremyndigheds- og sam-kvemsretsspørgsmålene, jfr. herved hhv.paragraffens stk. 1 og stk. 2.

Stk. 1. Forældremyndigheden.

a) Separation eller skilsmisse søges ved dom.Er forældrene enige, skal retten efter den

gældende myndighedslovs § 24 træffe af-gørelse om fordelingen af forældremyndig-heden i overensstemmelse med deres øn-sker, forudsat at disse ikke åbenbartstrider mod børnenes tarv. Det bestem-mes endvidere, at hvis det er godtgjort, atden ene af ægtefællerne væsentlig bærerskylden for samlivets ophævelse, og deskønnes lige egnede til at opdrage børnene,skal den anden af ægtefællerne være nær-mest til at få forældremyndigheden.

Udvalget har modificeret den gældendelovs formulering. Efter udkastets § 49,stk. 1, skal afgørelsen træffes af retten ioverensstemmelse med forældrenes ønske,for så vidt det ikke ville stride mod bør-nenes tarv. Retten står således friere endefter den gældende bestemmelse. Det bæ-rende hensyn er udelukkende barnets tarv,som må varetages, hvis dette hensyn und-tagelsesvis skulle tale for en anden afgørelseend forældrenes aftale. Dette kan f. eks.være tilfældet med hensyn til de såkaldte„deponeringsaftaler", hvor parterne aftaler,at den ene skal have forældremyndighedeni en vis årrække, hvorefter forældremyndig-heden overgår til den anden. En sådanaftale vil næsten altid senere føre til bitrestridigheder til skade for barnet, og kanretten ikke overtale parterne til at ændreaftalen, vil retten have beføjelse til attræffe en anden afgørelse, som findes bedreforenelig med barnets interesser.

Hensynet til barnets tarv er ligeledeseneafgørende, hvor der er strid mellem for-ældrene om, hvem der skal have forældre-myndigheden. Hvem der baîrer skylden forægteskabets forlis, må i denne forbindelsevære helt irrelevant, og udvalget har derforslettet den gældende skyldklausul.

Kræver rettens afgørelse af forældremyn-dighedsspørgsmålet nøjere undersøgelser,herunder f. eks. indhentelse af børnepsykia-triske erklæringer, bør afgørelsen som oven-for nævnt kunne udsættes til særskilt be-handling.

103

I § 49, stk. 1, sidste pkt., er det samtidigforeskrevet, at forældremyndigheden overbørn under 2 år i almindelighed bør tillæg-ges moderen. Formuleringen afviger nogetfra den nugældende myndighedslovs § 24,stk. 1, 5. pkt., uden at der dog derved ertilsigtet nogen realitetsændring udover atgøre reglen lidt smidigere. Udvalget har blotønsket at formulere bestemmelsen efter det,der er den praktiske hovedregel. I den langtovervejende del af separations- og skilsmis-sesagerne er forældrene enige om fordelingenaf forældremyndigheden, og det forekommerkun i ret sjældne tilfælde, at faderen stillerkrav om at få forældremyndigheden overganske små børn.

Udvalget har i tilslutning hertil drøftetspørgsmålet om en eventuel forhøjelse afaldersgrænsen. Denne grænse er sat til 2 årefter den gældende lov, men det må for-mentlig antages, at grænsen i et vist omfang„smitter af", således at der ved domstolenesafgørelser vedrørende børn, der er nogetældre end 2 år, er en mere eller mindreudtalt tilbøjelighed til at give moderenforældremyndigheden, hvis det kan for-enes med barnets tarv.

Udvalget har imidlertid afstået fra atændre ved aldersgrænsen. Konsekvenserneaf en ændring er vanskelige at overskue,og den gældende bestemmelse synes athave virket tilfredsstillende i praksis, selvom der har været rejst kritik både i retningaf krav om forhøjelse af aldersgrænsen og iretning af krav om, at moderens præference-stilling efter loven skal ophæves. Heglen erjo heller ikke absolut udformet. Findeshensynet til barnets tarv at tale afgørendefor en anden løsning, vil dette hensyn værebestemmende for rettens beslutning.

I det norske udkast til ændring i lov ombørn i ægteskab m. v. er foreskrevet, atmoderen i reglen skal have forældremyn-digheden, sålænge barnet er lille, medmindredet findes bedre for barnet at være hosfaderen.

b. Separation eller skilsmisse søges ved be-villing.

I disse tilfælde skal ægtefasllerne selvtræffe aftale om fordelingen af forandre-myndigheden. Overøvrigheden har ingenkompetence til at afgøre spørgsmålet. Der-med er dog ikke sagt, at overøvrigheden

kritikløst skal akceptere enhver aftale.Under vilkårsforhandlingen kan overøvrig-heden vejlede parterne og foreholde demkonsekvenserne af aftalen, og findes aftalenstridende mod børnenes tarv, eller må over-øvrigheden af andre grunde nære betænke-lighed ved at optage den i vilkårene, kanbevilling nægtes, og sagen må henvises tildomstolene.

Stk. 2. Samkvemsretten.a) Separation eller skilsmisse søges ved dom.

Retten skal som nævnt tage stilling til,om den af forældrene, der ikke får forældre-myndigheden, skal have ret til personligtsamkvem med børnene eller ikke, og somved forældremyndighedsspørgsmålet bliverproblemet da, på hvilket grundlag skal afgø-relsen træffes.

Er forældrene enige om samkvemsrets-spørgsmålet, skal retten træffe afgørelse ioverensstemmelse med deres ønske. Rettener dog ikke bundet af aftalen, hvis denfindes stridende mod børnenes tarv, mendette kan formentlig kun undtagelsesvistænkes at forekomme.

Er forældrene ikke enige om samkvems-retsspørgsmålet, skal den af forældrene,hvem forældremyndigheden ikke tilkommer,af retten have tillagt ret til personligt sam-kvem med børnene, medmindre særlige om-stændigheder taler derimod. Dette stemmernøje med den gældende bestemmelse imyndig hedslovens § 27, der fastsætter, atden af forældrene, der ikke får forældremyn-digheden, principielt har ret til personligtsamkvem med barnet. Kun særlige omstæn-digheder kan hindre denne ret.

Som nævnt bør det ved ændring af rets-plejeloven tages i betragtning, at afgørelsenaf samkvemsretsspørgsmålet kan krævesærskilte undersøgelser, som ikke bør in-fluere på afgørelsen af de øvrige spørgsmål,hvis disse straks kan påkendes.

Fastsættelsen af samkvemsrettens om-fang og udøvelse er efter udkastet fortsathenlagt til overøvrigheden, hvis parterneikke selv kan enes om en ordning. Detaille-rede bestemmelser om tid og sted for sam-kvemsrettens udøvelse vil lettest kunnefastsættes af overøvrigheden eventuelt iforbindelse med optagelse af politirapport,indhentelse af erklæring fra børneværnsud-

104

valg m. v., ligesom det vil være mest prak-tisk at lade administrationen behandle dehyppigt stillede krav om ændringer, jfr.herved udkastets § 51.

I overensstemmelse med det anførte be-stemmes det derfor i paragraffens stk. 2,3. pkt., at overøvrigheden skal fastsættede nærmere bestemmelser om samkvems-rettens omfang og udøvelse, når retten hartruffet sin beslutning om, at der skal tilkom-me en part samkvemsret. Overøvrighedenskal dog kun træffe afgørelse, såfremt en afforældrene begærer det. Kan forældreneblive enige om en mindelig ordning, kom-mer overøvrigheden ikke i funktion. Over-øvrigheden må i øvrigt som efter de gæl-dende bestemmelser i påkommende tilfældekunne træffe sin afgørelse efter en fri be-dømmelse af de konkrete forhold og medsædvanlig rekurs til justitsministeriet. Derer ingen generelle retningslinier fastsat,allerede fordi forholdene vil kunne afvigefra tilfælde til tilfælde, selv om der efter-hånden i administrationen er opbygget envis fast praksis i disse sager.

Er der af retten truffet bestemmelse om,at en part skal have samkvemsret, kanadministrationen naturligvis ikke gøre denneret illusorisk ved straks efter dommen ellersenere at afvise at fastsætte samkvemsreteller ved at indskrænke samkvemsrettensomfang så væsentligt, at der i realiteteningen ret bliver. Finder overøvrigheden, atet sådant krav er berettiget, må den dogsom en midlertidig ordning kunne ojDhævesamkvemsretten, men den må da samtidighenvise parten til at søge samkvemsrettenophævet af domstolene i medfør af § 51.

b) Separation eller skilsmisse søges ved be-villing.

Der gælder i disse tilfælde som før nævntden regel, at parterne skal være fuldtenige om, at der skal være samkvemsret,og aftalen bør optages i bevillingen.

Kan de ikke blive enige, kan bevillingikke gives, selv om de er enige om alleandre vilkår. Parterne behøver dog ikke ataftale alle detailler på forhånd. De kanhenskyde afgørelsen vedrørende tid og stedfor samkvemsrettens udøvelse til overøvrig-hedens senere afgørelse. Det er derimod ikketilstrækkeligt, at ægtefællerne aftaler, at depå et senere tidspunkt selv vil træffe nær-

mere bestemmelse om omfanget og udøvel-sen af samkvemsretten.

Findes aftalen stridende mod børnenestarv, eller findes den af andre grunde be-tænkelig, kan overøvrigheden - - med re-kurs til justitsministeriet — nægte at ud-færdige bevilling, jfr. udkastets § 44, stk. 3,og bemærkningerne foran pag. 94.

Til § 50.Bestemmelsen, der åbner mulighed for

at opnå en midlertidig afgørelse om for-ældremyndighed og samkvemsret, når derer anlagt sag til separation eller skilsmisse,er ny.

Baggrunden for forslaget er, at det efterde nugældende regler ofte vil være megetvanskeligt for parterne at få en afgørelse afdisse spørgsmål under en verserende ægte-skabssag. Domstolene har ikke i dag mulig-hed for at træffe afgørelse om forældremyn-digheden, før de træffer afgørelse om separa-tionen eller skilsmissen, og appelleres enunderretsdom om separation eller skils-misse, og gives der eventuelt tillige tredie-instansbevilling, vil der kunne hengå megetlang tid, før den endelige dom afsiges.

Afgørelse om forældremyndigheden, nårseparations- eller skilsmissesag er anlagt,kan efter gældende ret kun træffes, hvisægtefællerne har ophævet samlivet, og § 24i myndighedsloven finder da anvendelse.Er der afsagt dom i 1. instans, og er dom-men appelleret inden eksekutionsfristensudløb, vil § 24 stadig være anvendelig.Har appel derimod fundet sted efter ekseku-tionsfristens udløb, må underinstansens af-gørelse stå ved magt, indtil ankeinstansensdom foreligger.

Ved samkvemsretsafgøre! ser under ver-serende ægteskabssager finder myndigheds-lovens § 27 anvendelse. Denne bestemmelseforudsætter imidlertid, at forældremyndig-heden kun tilkommer den ene af forældrene.Der må således forinden være truffet afgø-relse om forældremyndighedsspørgsmålet.Er der ved separations- eller skilsmisse-dommen truffet afgørelse om forældremyn-dighedsspørgsmålet, og ankes dommen in-den eksekutionsfristens udløb, er § 27 derforuanvendelig, medmindre forældremyndig-heden tilkommer en af forældrene i medføraf overøvrighedens beslutning efter § 24,

105

eller der efter dommen træffes en sådan be-slutning.

Ankes dommen til separation eller skils-misse efter eksekutionsfristens udløb, stårafgørelsen om forældremyndighedsspørgs-målet som ovenfor nævnt ved magt, og enafgørelse om samkvemsretsspørgsmålet vilda kunne træffes i henhold til myndigheds-lovens § 27.

Selv om der således under verserendeseparations- og skilsmissesager vil kunnetræffes bestemmelse om forældremyndig-heds- og samkvemsretsspørgsmålet i detomfang, myndighedslovens § 24 og § 27finder anvendelse, er administrationen dognaturligt nok tilbageholdende med at bringebestemmelserne i anvendelse, da rettens af-gørelse vil kunne præjudiceres, og det underalle omstændigheder vil være uheldigt, hvisforældremyndighedsafgørelsen ændres korttid efter overøvrighedens bestemmelse.

Efter norsk mønster har ægteskabsud-valget foreslået, at disse afgørelser hen-lægges til domstolene. Det er udvalgetsopfattelse, at spørgsmålene er så nøjeforbundet med den verserende retssag, atden samme myndighed, som skal tage stil-ling til separations- eller skilsmissespørgs-målet, bør træffe bestemmelse om, hvemforældremyndigheden skal tilkomme, ogog om der skal tilkomme den af forældrene,der ikke får forældremyndigheden, sam-kvemsret.

Afgørelsen bør træffes hurtigt, og den børkun være midlertidig, således at den ende-lige afgørelse træffes på sædvanlig mådesammen med separations- eller skilsmisse-sagen. Retten vil ganske vist herved medmåske kort tids mellemrum kunne kommeud for at træffe en endelig afgørelse, somændrer den tidligere trufne midlertidige af-gørelse, hvis nye oplysninger ændrer ret-tens syn på spørgsmålene. Denne situationvil imidlertid næppe komme til at foreliggeret hyppigt, og under alle omstændighedermå parternes interesse i at få en hurtig af-gørelse af disse spørgsmål af en retsinstansvære afgørende.

Retten er udelukket fra at træffe en mid-lertidig afgørelse, hvis der allerede er truf-fet bestemmelse af overøvrigheden i medføraf myndighedslovens § 24 som ændret efterudvalgets udkast, jfr. pag. 15, og dettegælder, selv om overøvrighedens afgørelseM

er indanket for justitsministeriet. Er sam-livet ophævet, har overøvrigheden som hid-til kompetence til at træffe afgørelse om,hvem forældremyndigheden skal tilkomme.Træffes denne afgørelse, står den ved magt,medmindre den ændres efter rekurs tiljustitsministeriet eller i medfør af myndig-hedslovens § 32, jfr. udkastet til denne para-graf pag. 15. I forbindelse med en seneredom til separation eller skilsmisse kan rettenderimod træffe sin afgørelse efter de i ægte-skabslovudkastets § 49 indeholdte reglerog uafhængigt af administrationens tidligerebestemmelse. På den anden side er myndig-hedslovens § 24 uanvendelig, og admini-strativ afgørelse kan ikke træffes, hvis enaf parterne anlægger sag til opnåelse afseparation eller skilsmisse og begærer ret-tens midlertidige afgørelse i medfør af § 50.

Efter forhandling med retsplejerådet harudvalget fundet det rettest, at rettens mid-lertidige afgørelse træffes ved kendelse.Man har herved lagt vægt på, at der er taleom en afgørelse af så vigtigt et retsforhold,at det i forhold til parterne og den overord-nede ret er af betydning, at afgørelsen erbegrundet, ligesom man har lagt vægt på,at en afgørelse ved kendelse vil kunne ekse-kveres i medfør af retsplejelovens § 478,stk. 1, nr. 1.

Under hensyn til, at der under en sags be-handling kan indtræde væsentlig forandredeforhold, der må kræve en ændring af denmidlertidige afgørelse om forældremyndig-heds- og samkvemsretsspørgsmålet, er det iparagraffen foreskrevet, at den midlertidigeafgørelse kan ændres, såfremt væsentligforandrede forhold kræver det. Også denneafgørelse træffes ved kendelse.

Til § 51.Ændring af vilkår vedrørende forældremyn-

dighed og samkvemsret.Bestemmelsen indeholder regler om æn-

dring ai tidligere trufne afgørelser eller af-taler om forældremyndighed og samkvems-ret.

Efter myndighedslovens § 32 kan afgø-relser og aftaler vedrørende forældremyn-dighed og samkvemsret senere ændres, hvisvæsentlig forandrede forhold kræver det.Kompetencen er henlagt til overøvrigheden

106

med rekurs til justitsministeriet. Er dentidligere afgørelse truffet ved dom. skaldog også ændringsspørgsmålet afgøres veddom.

Det materielle kriterium for ændring:at væsentlig forandrede forhold kræver det,er opretholdt uændret. Derimod er kompe-tencen til at ændre generelt henlagt tildomstolene. Sagerne behandles som ægte-skabssager, jfr. retsplejelovudkastets § 448.stk. 2. Undtagelse herfra gøres kun for så vidtangår begæringer om ændring af samkvems-rettens omfang og udøvelse. Kompetencener her som tidligere nævnt af praktiskegrunde henlagt til overøvrigheden, og dettegælder såvel ved spørgsmål og ændring afægtefællernes egne aftaler om samkvemsret-tens omfang og udøvelse som tidligere afoverøvrigheden i medfør af udkastets § 49,stk. 2, herom trufne afgørelser.

Til §§ 52-56.Reglerne om underholdsbidrag

efter en separation eller en skilsmisse.§§ 52-56 indeholder udkast til regler om

ægtefællers indbyrdes underholdspligt efteren separation eller skilsmisse. Bestemmelserom ægtefællernes underholdspligt over forhinanden under samlivets beståen eller itilfælde af samlivets faktiske ophævelsefindes i §§ 5-9 i ægteskabslov II.

Udkastets §§ 52-56 træder i stedet for§§ 68-69 og 71, 2. stk., i den gældende ægte-skabslov I. De hidtidige bestemmelser omunderholdspligt over for børn af ægteskabet,ægteskabslov I § 70, og bestemmelserne omændring af underholdsbidragsvilkår ved-rorende børn i § 71, 1. pkt., samt til dels § 72,er allerede afløst af reglerne om barnetsforsørgelse i kapitel 2 i lov nr. 200 af 18. maj1960 om børns retsstilling.

Det kan i tilslutning hertil nævnes, at§ 73 i ægteskabslov I indeholder regler ominddrivelse af underholdsbidrag. Disse reg-ler blev overflødiggjort ved bestemmelsernei lov nr. 133 af 7. maj 1937 om inddrivelseog sikring af underholdsbidrag, jfr. nu lovnr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse afunderholdsbidrag.

Forslagets § 52 fastslår, at der i forbindelsemed separation eller skilsmisse skal træffesbestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile

en ægtefælle pligt til at yde bidrag til denandens underhold. Hvordan og på hvilketgrundlag bestemmelsen skal træffes, afgøresi § 53.

Efter udkastets system kan parterne somhidtil altid selv træffe aftale om, hvorvidtden ene ægtefælle skal yde bidrag til denandens underhold og i bekræftende fald,hvilken varighed bidragspligten skal have,og hvor stort bidraget skal være.

Har de intet aftalt, og får de separationeller skilsmisse ved dom, træffer retten af-gørelse om deres indbyrdes underholdspligtog om pligtens varighed, jfr. § 53, stk. 1.Statuerer retten underholdspligt, fastsættesbidragets størrelse efter udkastet altid afoverøvrigheden, jfr. § 53, stk. 1, medmindreparterne selv ønsker at træffe aftale herom.Domstolene er således ifølge udkastet — imodsætning til, hvad der er tilfældet eftergældende ret — afskåret fra at fastsætteselve størrelsen af underholdsbidraget.

Får ægtefællerne separation eller skils-misse ved* bevilling, må de selv træffe aftaleom underholdspligtspørgsmålet inden be-villingens udfærdigelse. Kun størrelsen af eteventuelt underholdsbidrag kan henskydestil overøvrighedens afgørelse, jfr. udkastets§ 44, stk. 2. Også denne bestemmelse inde-bærer en ændring af de gældende regler.Efter de nugældende bestemmelser kan over-øvrigheden som omtalt pag. 92 i tilfælde afseparation eller skilsmisse ved bevillingefter §§ 52-53, § 54, 1. pkt., og §§ 55-64, jfr.§ 65, træffe afgørelse om underholdspligtenog dennes varighed, hvis parterne henskyderdisse spørgsmål til overøvrighedens afgø-relse. I praksis finder dette ret hyppigt sted.Søger parterne bevilling til skilsmisse i med-før af ægteskabslov I § 54, 2. pkt., d. v. s.på grundlag af en separationstid på 2 ^år eller mere, skal overøvrigheden træffeafgørelse om underholdspligtspørgsmålet,såfremt parterne ikke kan nå til enighedherom, men i udkastet er denne særord-ning ikke opretholdt.

Udkastets § 54 indeholder bestemmelserom bortfald af bidragspligt, og §§ 55 og 56omhandler reglerne om ændring af bidrags-vilkår.

Også underholdsbidragsreglerne har væretgenstand for diskussion på de fællesnordiskemøder. De forskellige landes regler herombygger i det væsentlige på de samme prin-

107

cipper, selv om formuleringen af de enkeltebestemmelser varierer en del. Der har imid-lertid udviklet sig en ret forskellig praksisi de nordiske lande. Efter svensk og til delsfinsk retspraksis vil det som hovedregelblive pålagt ægtemanden at bidrage til hu-struens underhold i separationstiden. Vedskilsmisse efter en separation og ved umid-delbar skilsmisse er man derimod i de nævntelande betydeligt mere tilbageholdende medat pålægge underholdspligt, end man erefter dansk og norsk retspraksis. I Islander praksis således, at der kun sjældent på-lægges en mand underholdspligt efter enskilsmisse.

Den praksis, der har udviklet sig, er i allelande blevet så indarbejdet gennem årene,at udvalgene har måttet afstå fra forsøg påstørre tilnærmelse af reglerne. En vis til-nærmelse har dog fundet sted derved, atdet svenske forslag til ændring af G. B.11-26, der vedrører underholdspligten efteren skilsmisse, udvider mulighederne forat pålægge manden bidrag til hustruens un-derhold, selv om denne har hovedskyldenfor skilsmissen.

Til §§ 52 og 53.Fastsættelse af underholdsbidra^svilkår.I §§ 52 og 53 er der givet regler om fast-

sættelse af vilkårene vedrørende ægtefæl-lernes indbyrdes underholdspligt efter enseparation eller skilsmisse. Udvalget harderimod ikke fundet grund til at gentagebestemmelsen i ægteskabslov I § 68, stk. 2,jfr. § 69, hvorefter der under en separations-eller skilsmissesag kan pålægges bidrag foren tid, der ligger forud for retssagen. Fast-sættelse af underholdsbidrag vil i disse til-fælde kunne foretages af overøvrigheden imedfør af reglerne i ægteskabslov II §§ 5-6.

Til § 52.Paragraffen fastslår blot, at der i for-

bindelse med en separation eller skilsmisseskal træffes bestemmelse om, hvorvidt derskal påhvile en ægtefælle pligt til at ydebidrag til den andens underhold. Spørgsmå-let må ikke lades uomtalt, og der skal tagesstilling til både underholdspligten, pligtensvarighed og bidragets størrelse.

Hvordan dette skal ske, er nærmere be-stemt i § 53, jfr. § 44.

Til § 53.I § 53 sammenholdt med § 44, stk. 2,

er det fastsat, hvem der skal træffe bestem-melse om underholdsbidragsspørgsmål, ogpå hvilket grundlag afgørelse om dissespørgsmål skal træffes.

1. Hvem træffer bestemmelse om bidrags-spørgsmål? (§ 53, stk. 1).

Søger iegtefællerne bevilling til separationeller skilsmisse, følger det af § 44, stk. 2,at de selv skal træffe aftale om alt, hvadder vedrører deres indbyrdes underholds-pligt. Kun størrelsen af et eventuelt bidragkan henskydes til overøvrighedens afgørelse.

.Behandles separationen eller skilsmissenaf domstolene, kan ægtefællerne selv helteller delvis træffe aftale om deres indbyrdesunderholdspligt. Træffer de ingen aftaleherom, tilkommer det retten at tage stillingtil spørgsmålet om, hvorvidt der skal på-hvile den ene ægtefælle pligt til at svarebidrag til den andens underhold og i be-kræftende fald, hvor lang tid bidragspligtenskal vare. Det er vigtigt, at det kommer tilat fremgå klart af dommen, om bidragsvil-kårene beror på aftale eller er fastsat afretten, da betingelserne for ændring af af-talte vilkår er betydeligt strengere end be-tingelserne for ændring af de ved dom fast-satte bidragsvilkår, jfr. udkastets §§ 55 og56.

Aftaler ægtefællerne bidragspligt, ellerfastsættes pligten af retten, skal der hereftertræffes bestemmelse om bidragsbeløbetsstørrelse, Denne bestemmelse kan ægtefæl-lerne selv træffe, men indgår de ikke aftaleherom, er det efter § 53, stk. 1, overøvrig-heden og aldrig retten, der skal fastsættebeløbets størrelse. Dette stemmer med sæd-vanlig retspraksis efter gældende ret, hvordomstolene som hovedregel henskyder fast-sættelsen, af underholdsbidrag til overøvrig-hedens afgørelse.

2. På hvilket grundlag skal afgørelse om un-derholdsbidrag træffes? (§ 53, stk. 2).

a. Selve underholdspligten.Ved afgørelsen af, hvorvidt en ægtefælle

skal yde underholdsbidrag, må det efter§ 53, stk. 2, 1. pkt., som efter de hidtidigeregler I Eegteskabslov I § 68 tages i betragt-ning, i hvilket omfang den, der ønsker bi-

| drag, selv kan skaffe sig et efter sine livs-

108

forhold tilstrækkeligt underhold, og hvor-vidt den anden part efter sine økonomiskeforhold og de øvrige omstændigheder formårat udrede underholdsbidrag. Det afgørendeer således dels den ene ægtefælles behovfor et underholdsbidrag, dels den andenægtefælles evne til at betale et bidrag. Ipraksis lægges der herudover også overor-dentlig stor vægt på ægteskabets varighed.Udvalget har derfor fundet det rettest, atder indsættes en direkte anvisning på, atder ved afgørelse af spørgsmålet om under-holdspligt skal tages hensyn til ægteskabetsvarighed, jfr. 2. pkt.

I stk. 2, 3. pkt., fastslås det endelig, atder „ikke i almindelighed kan tillægges denægtefælle, der ved sin livsførelse må anta-ges at have forårsaget separationen ellerskilsmissen", underholdsbidrag. Den citeredeformulering træder i stedet for den gældendebestemmelse i ægteskabslov I § 68, stk. 1,sidste pkt., jfr. § 69, der fastsætter, at derikke må tillægges den ægtefælle noget bi-drag, hvem skylden for separationen ellerskilsmissen væsentlig påhviler, medmindreganske særlige grunde taler derfor. Selv omdet måtte kunne statueres, at en ægtefælleved sin livsførelse har forårsaget separa-tionen eller skilsmissen, vil det således ikkevære udelukket at tilkende den pågældendeægtefælle underholdsbidrag, hvis der i detenkelte tilfælde er behov herfor.

b. En eventuel underholdspligts varighed.Det fremgår af § 53, stk. 1, at retten også

skal træffe afgørelse om en eventuel under-holdspligts varighed, hvis ægtefællerne ikkeselv indgår aftale herom.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål skalretten efter § 53, stk. 2, følge de sammeprincipper som ved afgørelsen af selvepligtspørgsmålet, som det er nøje for-bundet med. De momenter, som rettenførst og fremmest bør lægge vægt på, erægteskabets varighed og parternes erhvervs-evne.

Efter gældende praksis bringes begræns-ning af den periode, hvori der pålæggesbidragspligt, i reglen kun til anvendelse,hvor ægteskabet har været af kortere varig-hed. Efter administrativ praksis finder tids-begrænsning som altovervejende hoved-regel kun sted, hvis ægteskabet ikke har

varet mere end omkring 10 år. Har ægte-skabet varet kortere, fastsættes i alminde-lighed en begrænset bidragspligt varierendefra i/o til 5 år. Ved fastsættelsen af periodentages alder og indtjeningsevne i betragt-ning, ligesom der tages hensyn til, omægtefællen behøver et „igangsætningsbi-drag" for i en overgangsperiode at kunneuddanne sig til et erhverv eller eventueltgennemgå en genoptræning inden for ettidligere arbejdsområde. Endelig tages derogså hensyn til, om den bidragsberettigedehar fået forældremyndigheden over småbørn og derved er hæmmet i mulighedernefor at påtage sig et arbejde.

Domstolenes praksis følger stort set desamme linier, men praksis ligger knapt såfast. Domstolene fastsætter således ikke såsjældent tidsbegrænset bidrag efter et ægte-skab, der har varet i mere end 10 år. Tilgengæld bliver bidragsperioden af og til fast-sat til en længere periode end de 5 år, der ialmindelighed udgør maximum efter denadministrative praksis. Bestemte regler for,hvornår underholdspligt kan tidsbegrænses,bør efter udvalgets mening ikke fastsættes,da tilfældene er så forskelligartede. Eettenmå træffe sin bestemmelse efter et skønover de konkrete forhold.

c. Størrelsen af underholdsbidrag.Fastsa^ttelsen af størrelsen af bidrag, når

parterne ikke selv træffer aftale herom, ersom tidligere nævnt henlagt til overøvrig-heden, og overøvrigheden skal efter § 53,stk. 1, anvende de i § 53, stk. 2, nævnteprincipper ved afgørelsen af beløbets stør-relse.

Selv om de principper, overøvrighedensafgørelse skal baseres på, er de samme somdem, retten lægger til grund, når der træffesbestemmelse om, hvorvidt der skal påhvileen ægtefælle bidragspligt, vil resultatet afoverøvrighedens vurdering ofte falde ander-ledes ud end rettens. Retten må træffe sinafgørelse på længere sigt. Der kan såledesudmærket pålægges bidragspligt, f. eks. påbaggrund af et langvarigt ægteskab, selvom der ikke er aktuelt behov for at tildeleen ægtefælle bidrag, da den bidragsberetti-gede kan klare sig selv. På den anden sidekan det tænkes, at retten pålægger bidrags-pligt, selv om det er åbenbart, at den bi-

109

dragspligtige ikke for tiden eller måske aldrigvil være i stand til at udrede et bidrag.Pligten kan pålægges, så man derved ladermuligheden stå åben for senere at fastsætteet beløb, hvis den bidragsberettigede fårbehov herfor, eller den bidragspligtige er istand hertil. Også andre hensyn, f. eks. denomstændighed, at enkepensionsretten efterloven om enkepension efter en skilsmisseer afhængig af, om der er pålagt bidrags-pligt, spiller ind ved vurderingen af, om derskal pålægges underholdspligt. Baggrundenfor det aktuelle problem, som overøvrighe-den står overfor, når der rejses spørgsmålom fastsættelsen af underholdsbidrag, efterat der er pålagt bidragspligt, vil ofte væreen helt anden end den, retten havde vedfastsættelse af bidragspligten. Overøvrig-heden står ganske frit. Den skal kun vur-dere den konkret foreliggende situation: Erder i øjeblikket tilstrækkelig grund til atfastsætte et underholdsbidrag? Har den bi-dragsberettigede behov for et bidrag fortiden? Er den bidragspligtige i stand til atbetale? Det vil derfor f. eks. kunne fore-komme — som det også er tilfældet efter degældende regler — at der indtil videreikke fastsættes noget bidragsbeløb, selv omen dom har statueret bidragspligt, ellerægtefællerne har aftalt bidragspligt, menhenskudt fastsættelsen af beløbets størrelsetil overøvrigheden. På samme måde viloverøvrigheden senere stå frit overfor spørgs-målet om ændring af afgørelsen vedrørendebidragets størrelse. Bidraget kan sættes nedtil et mindre beløb eller til 0, eller bidragkan pålægges, selv om det hidtil har været0, eller sættes op fra et mindre beløb tilet større beløb. Det kræves efter udkastets§ 56, stk. 2, blot, at „omstændighedernetaler herfor",jfr. bemærkningernepag. 112-13.

3. Bør der gives adgang til fastsættelse af etengangsbeløb?

Udvalget har endelig diskuteret, om derbør indføres adgang til at fastsatte et be-stemt engangsbeløb som underholdsbidragalene eller ved siden af et løbende under-holdsbidrag. Regler herom findes i den gæl-dende svenske ægteskabslov, og det norskeudvalg foreslår indført en tilsvarende be-

stemmelse. Det danske udvalg har imidler-tid ikke fundet tilstrækkelig grund til atindføre dette nye institut. Den danskepraksis med hensyn til tidsbegrænsning afunderholdsbidrag dækker i virkeligheden detmeste af behovet for en sådan ordning, idetder herigennem gives mulighed for at på-lægge bidragspligt som ekstrahjælp i enkortere overgangstid, selv om behovet foret løbende bidrag ikke er så udtalt. Hertilkommei*, at forslaget til indførelse af ad-gang ti.: at pålægge en ægtefælle at betaleden anden et beløb i de tilfælde, der næv-nes i udkastets § 59, giver mulighed for atyde et igangsætningsbeløb i flere af de situ-ationer, som de norsk-svenske regler harsærligt henblik på.

Til § 54.Bortfald af underholdspligt.

Bestemmelsen fastsætter som ægteskabs-lov I § 69, stk. 2, at bidragspligten bort-falder, hvis den berettigede indgår nyt ægte-skab. Endvidere fastsættes det, at pligtenbortfalder ved den bidragspligtiges død,hvad der stemmer med nugældende praksis.

Det har været omtvistet, hvorvidt dengældende bestemmelse om bortfald af un-derholdspligt ved indgåelse af ægteskabanalogisk måtte medføre, at bidragspligtenogså bortfalder ved den bidragsberettigedesetablering af et uægteskabeligt samliv.Ved to domme af 29. april I9601) har høje-steret imidlertid statueret, at bestemmelseni ægteskabslov I § 69, stk. 2, ikke kunneanvendes analogisk på uægteskabeligt sam-liv — i hvert fald bortset fra ganske ekstra-ordinære tilfælde.

Efter udvalgets mening er der ikke til-strækkelig anledning til at indføre regler omvirkningen af bidragsberettigedes etable-ring af et fast samlivsforhold. Spørgsmåletom en ;ændring af vilkårene vedrørende un-derholdsbidrag vil eventuelt kunne rejsesefter reglerne i §§ 55 og 56, og selve størrelsenaf et af overøvrigheden fastsat bidrag vilkunne amdres, når blot omstændighedernetaler derfor, jfr. § 56, stk. 2. Overøvrighedenvil således kunne nedsætte bidraget ellerlade det helt bortfalde indtil videre, hvis

*) U. 1960, 546 og 549.

110

den bidragsberettigede ægtefælles økonomi-ske forhold ændres derved, at den pågælden-de bliver forsorget af en samlever.

Efter § 54 bortfalder underholdspligtenved den bidrag spligtig es død. Det har væretovervejet, hvorvidt der skal åbnes ad-gang for bidragsberettigede til at anmelde etkrav på et underholdsbidrag i den bi-dragspligtiges dødsbo. Regler herom blevforeslået af den svenske komité under denordiske forhandlinger. Det danske udvalghar imidlertid ikke fundet tilstrækkeliggrund til at fastsætte sådanne regler, ogman har særligt fundet det betænkeligt atåbne mulighed for at pålægge et dødsbo,hvor der er livsarvinger og eventuelt enarveberettiget ægtefælle efter den bidrags-pligtige, at udrede bidrag til afdødes tidli-gere ægtefælle. Det norske udvalg har der-imod foreslået regler, der gør det muligt ivisse tilfælde at lade den bidragspligtigesdødsbo betale et engangsbeløb til den bi-dragsberettigede.

I tilfælde, hvor en bidragsberettiget ægte-fælle ikke efter separationen eller skilsmis-sen har fået andel i den anden ægtefællesmidler, fordi der har været særeje i ægte-skabet eller betydelige midler, som ikkeindgår i fællesboet, fordi de er af den i ægte-skabslov II § 15, stk. 2, nævnte art, vil bort-fald af retten til underholdsbidrag ved denforpligtigedes død dog kunne ramme denbidragsberettigede særlig hårdt. Disse til-fælde vil imidlertid delvis kunne afhjælpesved den foreslåede bestemmelse i udkastets§ 59. Efter denne bestemmelse vil der, nårder har bestået helt eller delvis særeje mel-lem ægtefællerne, eller en ægtefælle har haftde nævnte særlige rettigheder, ved domkunne træffes bestemmelse om, at den eneægtefælle skal yde den anden et beløb for atsikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe iøkonomisk henseende efter en separation el-ler skilsmisse. Som det fremgår af bemærk-ningerne til § 59, er det hensigten, at denforeslåede bestemmelse bl. a. skal kunne fået anvendelsesområde i de tilfælde, hvor detpå grund af ægtefællernes alder ved en sepa-ration eller skilsmisse må anses for sand-synligt, at den bidragsberettigede vil overleveden bidragspligtige. Det praktiske behov forregler til sikring af en bidragsberettiget ægte-fælle må efter udvalgets opfattelse hereftervære dækket.

Til §§ 55 og 56.Ændring af vilkår vedrørende

underholdsbidrag.

§ 55 er en ny bestemmelse, der indeholderhjemmel til at ændre aftalte vilkår vedrø-rende underholdsbidrag. De af domstoleneeller overøvrigheden fastsatte vilkår kanændres efter de i § 56 indeholdte regler.

TU § 55.Bestemmelsen vedrører alene ændring på

grund af forhold, der er fremkommet efteraftalens indgåelse. Ændring af den oprinde-lige aftale på grund af forhold, der var tilstede allerede ved aftalens indgåelse, kankun finde sted i medfør af udkastets § 60.

Den gældende lovgivning indeholder ikkehjemmel til at ændre aftaler om underholds-bidrag på grund af senere indtrufne forhold.Udvalget har næret betænkelighed ved at åb-ne mulighed for ved dom at gøre indgreb iparternes aftaler. Ægtefællerne bør efterudvalgets opfattelse i princippet have ad-gang til at træffe endelig aftale om under-holdsbidragssjiørgsmålet, således at de kanindrette deres fremtidige tilværelse i tillidtil, at der ikke ved ændring af den tidligeretrufne aftale kan pålægges dem andre for-pligtelser end de aftalte. Selv om mulig-hederne for ændring gøres meget snævre,vil selve eksistensen af en bestemmelse,der giver adgang til ændring af de en-gang trufne aftaler, kunne føre til usikker-hed for parterne og give spillerum for rets-trætter. De aftaler, ægtefæller indgår omunderholdspligten i forbindelse med en se-paration eller skilsmisse, vil også ofte værenøje forbundet med samtidig trufne aftalerom bodelingen, og det vil kunne være van-skeligt og ofte umuligt under en retssag —måske flere år efter —• at vurdere aftalen pådens oprindelige baggrund.

Heroverfor står imidlertid hensynet tilden ægtefælle, der har indgået aftaler omunderholdspligt uden at kunne overskuekonsekvenserne heraf, eller hvor det visersig, at senere indtrufne ændringer på afgøren-de måde har forrykket grundlaget for af-talen. Manden har f. eks. forpligtet sig til atsvare et bestemt periodisk løbende bidrag tilhustruen, men bliver senere slået ud af siterhverv, således at han ikke har økonomiskmulighed for at svare bidrag af den aftalte

I l l

størrelse, eller hustruen har givet afkaldpå bidrag måske efter et langvarigt ægte-skab, idet hun har påregnet at kunne klaresig selv, men senere bliver arbejdsudygtigpå grund af sygdom.

Viser de konkrete forhold, at forholdenevæsentligt har ændret sig, så det vil væreåbenbart urimeligt at opretholde den oprin-delige aftale, kunne man tænke sig den løs-ning, at man lod hensynet til aftalefrihedenvige og gav adgang til ændring af aftalenved dom. Denne løsning har udvalget be-stemt sig for, men de ovenfor nævnte be-tænkeligheder ved i det hele taget at ind-føre adgang til ændring af aftalte vilkårhar dog efter opfattelsen i et flertal i udval-get (Trolle, Ernst Andersen og Edel Saunte)en sådan vægt, at man kun har kunnet gåind for en regel i denne retning, hvis dersamtidig gives parterne adgang til at træffeaftale om, at aftalen skal være endelig.

Ved udkastets § 55 stilles der herefterforslag om, at der i klart urimelige tilfældevil kunne foretages ændringer i aftalen veden senere dom. Ændringerne kan vedrøresåvel spørgsmålet om bidragspligten somspørgsmålet om bidragets størrelse. Bidrags-pligt kan pålægges, endog hvor der ikke tid-ligere har været bidragspligt, eller pligtenkan ved dommen falde bort for stedseeller indtil videre eller måske tids begrænses,som det nu findes rimeligt i det konkretetilfælde. Drejer det sig om størrelsen af etunderholdsbidrag, vil domstolene kunneændre den aftalte størrelse op eller ned, ogdomstolene er således i disse tilfælde ikkebundet til at henvise afgørelsen af størrelsentil overøvrigheden, cfr. derimod § 53. Dom-stolene vil dog eventuelt også kunne vælgeden udvej at fastsætte, at bidraget fremti-dig skal kunne reguleres af overøvrighedeni medfør af de i § 56, stk. 2, indeholdteregler, hvorefter overøvrigheden kan ændreen truffet afgørelse om bidragets størrelse,når blot omstændighederne taler derfor.Afgørelserne må dog afhænge af parternespåstande under sagen. Retssager om ændringaf vilkår skal procesteknisk behandles somægteskabssager, jfr. udkastet til ændring afretsplejelovens § 448, pag. 16.

Som nævnt går flertallets forslag ud på,at muligheden for senere ændring skalvære udelukket, hvis parterne har truffetaftale om, at aftalen ikke skal kunne ændres.

Mindretallet (Karen Johnsen og Gaarden)har ikke kunnet tiltræde dette. Eftermindretallets mening er der et behov for atåbne mulighed for ændring af aftalte vilkårpå grund af senere indtrufne omstændighe-der, og mindretallet mener, at de i udkastetfastsatte betingelser for ændring af aftalerneer så snarvert formuleret, at ingen af parter-ne behøver at nære frygt for, at ændringkan finde sted i andet end ganske ekceptio-nelle tilfælde. Den af flertallet foreslåedeklausul vil endvidere efter mindretallets op-fattelse meget let kunne blive en standard-klausul i skilsmisseaftaler og d-ermed gøreændringsreglen i § 55 ganske illusorisk.

Efter gældende norsk og svensk ret er dermulighed for at ændre vilkår vedrørendeunderholdsbidrag ved dom. Svensk ret son-drer ikke mellem aftalte og fastsatte vilkår.Selv aftalte vilkår kan ændres, hvis væsent-ligt forandrede forhold kræver det. Efternorsk ret kræves med hensyn til aftaltevilkår, at aftalen skal være åbenbar ubillig,men den ae begrænsning foreslår det norskeudvalg slettet, således at såvel fastsatte somaftalte vilkår senere kan ændres ved dom,,,hvis ændrede forhold eller nye oplys-ninger gør det rimeligt", (det norske udkasttil ændring af ægteskabslovens § 59, stk. 2).

Til § 56.Bestemmelsen, der erstatter ægteskabs-

lov I, § 71, indeholder i stk. 1 betingelsernefor ændring af den ved dom trufne afgørelseom underholdspligt. Spørgsmålet om æn-dring af aftalte vilkår er omtalt ovenforunder bemærkningerne til § 55. Ændring afden af overøvrigheden i medfør af §§ 53, stk. 2,eller 44, stk. 2, 2. pkt, fastsatte størrelse afunderholdsbidrag kan finde sted i medføraf bestemmelsen i § 56, stk. 2.

Ændring af en ved dom i medfør af § 53,stk. 1, truffet afgørelse kan vedrøre selvepligten til at svare underholdsbidrag såvelsom spørgsmålet om pligtens varighed.

Ændring af de efter gældende ret veddom eller overøvrighedens afgørelse trufnebestemmelser om underholdspligten kanefter ægteskabslov I § 71 finde sted efterbegæring af en ægtefælle, „når forhold-

112

ene væsentlig har forandret sig, og om-stændighederne i øvrigt taler derfor". Dogkan det ved bevillingen eller dommenfastsættes, at afgørelsen skal være endelig.Kompetencen til at ændre de fastsatte vil-kår om underholdspligt er således efter gæl-dende ret udelukkende henlagt til overøvrig-heden, medens domstolene ikke har mulighedfor at tage stilling til ændringsspørgsmål.

Efter udvalgets udkast til § 56 er det der-imod som tidligere nævnt altid domstoleneselv, der skal træffe afgørelsen, om vilkårvedrørende bidragspligt kan ændres, dogsåledes at parterne naturligvis selv har ad-gang til ved indbyrdes aftale at træffeafvigende bestemmelser.

Som betingelse for en ændring stilles fraet flertal (Trolle, Ernst Andersen og EdelSaunte) forslag om, at dommen ikke selv af-skærer muligheden for ændring ved at fast-sætte, at bestemmelserne ikke kan ændres.Dette svarer til gældende ret, jfr. ægte-skabslov 1 § 71, sidste led, der dog sjældentanvendes i praksis. Flertallet har dervedønsket at give domstolene mulighed for —hvor man finder anledning dertil — at af-skære parterne fra senere igen på ny atrejse spørgsmål om ændring af vilkårene.Det er flertallets opfattelse, at det vil væreaf værdi, at det herved tilkendegives par-terne, at de må indrette deres tilværelseog økonomi efter den trufne afgørelse ogikke kan gøre sig forhåbninger om senereved nye retssager at få vilkårene ændret.

Et mindretal (Karen Johnsen og Gaarden)har ikke kunnet tiltræde dette standpunkt.Mindretallets stilling er en konsekvens afdets stilling til udkastets § 55, jfr. foran.

Som udkastet herefter er formuleret pågrundlag af flertallets indstilling, vil mulig-hederne for ændring kun være afskåret,hvis dommen indeholder en bestemmelseom, at ændring af vilkårene vedrørendeunderholdspligten ikke kan finde sted. Entidsbegrænsning af underholdspligten vilikke ubetinget være tilstrækkelig til at af-skære muligheden for efter udløbet af denfastsatte bidragsperiode ved ny dom pånyat pålægge bidrag.

Som yderligere betingelser stilles efterdet samlede udvalgs forslag, at forholdenevæsentligt har forandret sig, og at særligegrunde i øvrigt taler for en ændring. Erparternes forhold uændrede fra den oprin-

delige fastsættelse, eller har der kun fundetuvæsentlige ændringer sted i deres forhold,er der ikke grundlag for at foretage ændrin-ger, selv om man muligvis, hvis separatio-nen eller skilsmissen var sket på et senere tids-punkt, ville have fastsat underholdsbidrags-vilkårene anderledes end efter den oprinde-lige dom. Der må kræves tungtvejendegrunde til ændring af underholdspligtsbe-stemmelsen, og det er indlysende, at der ikkemindst bør vises tilbageholdenhed ved æn-dring af en tidligere bestemmelse om, at derikke skal påhvile en ægtefælle bidragspligtover for den anden. Udvalget har imidlertidikke ment at burde give nærmere retnings-linier for domstolenes overvejelser. Det måafhænge af domstolenes skøn over de kon-krete forhold, om der er tilstrækkelig basisfor en ændring.

Ændrer en dom en separations- eller skils-missedoms bestemmelser om underholds-pligt, vil denne domsafgørelse senere kunneændres igen efter de i § 56 indeholdte regler.

Retssager efter § 56 er ægteskabssager,jfr. udkastet til ændring af retsplejelovens§ 448, pag. 16.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører ændringaf størrelsen af de af overøvrigheden fast-satte underholdsbidrag. Som ovenfor nævntunder bemærkningerne til § 53, pag. 108, skaloverøvrigheden efter udkastet træffe afgø-relse om underholdsbidragets størrelse, med-mindre ægtefællerne selv aftaler, hvor stortbidraget skal være. I bevillingstilfældene kanparterne henskyde fastsættelsen af størrel-sen af underholdsbidrag til overøvrigheden.

Ændring af størrelsen af underholdsbidragfinder efter gældende ret sted i medfør afægteskabslov I § 71, 2. pkt., der kræver, atforholdene væsentlig skal have forandret sig,og at omstændighederne i øvrigt taler herfor.Efter udvalgets opfattelse vil det være ret-test at fastsætte, at bestemmelsen af stør-relsen af et bidrag altid kun er en foreløbigafgørelse, således at regulering skal kunnefinde sted, når blot forholdene taler foren ændring. I § 56, stk. 2, foreslås detderfor fastsat, at overøvrighedens afgø-relse om bidragenes størrelse kan ændres„såfremt omstændighederne taler derfor".Overøvrigheden vil herefter aldrig værebundet af den engang trufne bestemmelseom underholdsbidragets størrelse, men vilefter et skøn over forholdene kunne foretage

113

en ændring af beløbene, hvis omstændig-hederne — og det vil især sige en ændringaf ægtefællernes indtægtsforhold eller æn-dringer i pengeværdien — kan begrunde enregulering. Overøvrigheden står uden forde i § 56, stk. 2, givne rammer ganske frit.Man kan sætte et bidrag ned til et mindrebeløb eller eventuelt lade det bortfaldeindtil videre. Man kan endvidere fastsætteet bidragsbeløb, selv om bidraget hidtil harværet 0, eller sætte et beløb op fra et mindretil et større, jfr. herved ovenfor pag. 109.I medfør af § 56, stk. 2, vil det også væremuligt for overøvrigheden at „aftrappe" etbidrag, d. v. s. at bidraget efter begæring ihvert enkelt tilfælde nedsættes successivtfra et større til et mindre beløb, måske heltned til 0. Dette kan f. eks. være rimeligt,hvor manden ikke har større betalingsevne,og hvor han har betalt gennem en længereårrække efter et forholdsvis kortvarigtægteskab, der er endt med en skilsmissemed en i princippet ubegrænset bidragspligt.

Hvis størrelsen af bidragene derimod erfastsat ved aftale mellem ægtefællerne, vilen forandring på grund af senere indtrufneforhold kun kunne foretages ved en nyaftale eller ved dom under de i § 55 fastsattebetingelser.

Til § 57.Andre vilkår.

§ 57 er en ny bestemmelse, der anfører,at der med hensyn til enkepension gaslderde i lovgivningen herom indeholdte regler.Bestemmelsen er i sig selv betydningsløs,men den er indsat af oplysningsgrunde ogfor at angive, at enkepensionsspørgsmåleter et vigtigt spørgsmål, som der skal tagesstilling til i skilsmissesager både i bevil-lings- og domstolstilfældene.

Om en hustru har ret til enkepension, måafhænge af de derom gældende materielleregler, der ligger til grund for mandens pen-sionsretlige status. Hvordan hustruens stil-ling skal være efter en skilsmisse, må derimodafgøres i overensstemmelse med reglernei lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelseaf enkepensionsret ved separation og skils-misse som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni1951, og for statstjenestemændenes vedkom-mende §§ 67 og 68 i lov nr. 154 af 7. juni1958.15

Til § 58.Bestemmelsen, der er ny, omhandler

retten til at fortsætte et lejemål vedrørendeægtefællernes hidtidige fællesbolig. Stk. 1henviser blot til lejelovgivningens regler.Efter den ga l̂dende lejelov, lov om leje nr.355 af 27. december 1958, § 85, skal der iforbindelse med separation, skilsmisse ellerægteskabs omstødelse om fornødent træffesbestemmelse om, hvem af ægtefællerne derskal have ret til at fortsætte et af ægtefæl-lerne indgået lejemål vedrørende en bebo-elseslejlighed.

Udvalget har ikke fundet behov for atændre de anførte regler, der har virket til-fredsstil] ende i en årrække, men man hardog fundet det påkrævet at supplere regler-ne med en bestemmelse, der dækker et om-råde, der ikke omfattes af lejelovsbestem-melsen. Udkastet til en sådan regel er alle-rede omtalt i udvalgets betænkning omskifte mellem ægtefæller, jfr. betænkningenpag. 43. Det kan ikke antages, at lejelovens§ 85 kan finde anvendelse på lejligheder i enejendom, der tilhører ægtefavlerne selv elleren af dem. Tilhører en sådan bolig fællesboet,må lejligheden overgå til den ægtefælle, derudtager ejendommen under skiftet. Hørerejendommen til en ægtefælles særeje, kan denanden ægtefælle ikke overtage lejlighedenuden samtykke fra den ægtefælle, der ejerejendommen.

Udvalget foreslår på denne baggrund ogmed ga)ldende norske bestemmelser sommønster, at der åbnes mulighed for i for-bindelse med dom til separation, skilsmisseeller ægteskabs omstødelse at pålægge enægtefælle at udleje den hidtidige fælles bo-pæl til den anden ægtefælle, såfremt bo-ligen findes i en ejendom med flere bebo-elseslejligheder, og såfremt ejendommen hø-rer til førstnævnte ægtefælles særeje elleren af ægtefællernes bodele, jfr. paragraffensstk. 2. Hører ejendommen til fællesboet,kan det ikke på forhånd siges, hvem derefter et skifte bliver ejer af ejendommen,men efter den almindelige hovedregel i § 70 a,stk. 1, i skifteloven, som ændret ved lov nr.412 af 18. december 1963, vil den, til hvis bo-del ejendommen hører, have fortrinsret til atudtage ejendommen under skiftet. Underen separations- eller skilsmissesag må enægtefælle, som må påregne, at den andenægtefælle under skiftet vil udtage ej en-

114

dommen, derfor allerede på dette tidspunktnedlægge påstand om at få tilkendt rettentil lejligheden under forudsætning af, atejendommen tilfalder den anden ægtefælle.

Det specielle udlejer-lejerfor hold, der vilopstå ved anvendelsen af det her hjemlede„tvangslejemål" ægtefæller imellem, vilkunne give anledning til særligt komplice-rede situationer. Den ægtefælle, der lejerlejligheden, må naturligvis have samme be-skyttelse over for udlejeren som enhveranden lejer, en beskyttelse, som vil afhængeaf den til enhver tid gældende lejelovgiv-ning. Herudover kan det blive nødvendigtat give denne form for lejemål yderligere be-skyttelse, især i henseende til spørgsmåletom forhøjelse af huslejen og i relation tilopsigelighed. Efter den gældende lovgivningvarierer beskyttelsen mod lejeforhøjelser ogmod opsigelighed efter de forskellige kom-muner, og ændring af bestemmelserne måforudses senere at ville finde sted. Der kanderfor være særlig trang til at sikre den på-gældende ægtefælle, der lejer den hidtidigefællesbolig i den tidligere ægtefælles ejen-dom, en særlig uopsigelighedsfrist, der dogi almindelighed næppe bør udstrækkes udover en årrække på f. eks. 5 år, og i sammeperiode at give beskyttelse mod forhøjelseaf husleje og mod ændring af leje vilkårene,så de bliver mere byrdefulde for lejeren.Der gives derfor ved bestemmelsen i § 58,stk. 2, adgang til i forbindelse med pålæggetom lejemålet at fastsætte vilkårene for leje-målet i mangel af mindelig overenskomst.Udvalget har ikke ment det muligt at præ-cisere vilkårene nærmere i lovgivningen.Trangen til beskyttelse vil afhænge dels afden almindelige lejelovgivning, dels af for-holdet mellem parterne. Hertil kommer, atbeskyttelsen efter lejeloven vil variere efter,hvilket sted i landet ejendommen er belig-gende. Ved dommen vil der kunne henvisestil den gældende lejelovgivnings regler omlejerens rettigheder og forpligtelser eventu-elt suppleret med et eller flere særlige vilkår,f. eks. om uopsigelighed i en vis periode ogom beskyttelse mod forhøjelse af lejensstørrelse. Udgangspunktet ved fastsættel-sen af lejevilkårene bør være, at vilkåreneskal svare til vilkårene for leje af lejlig-heder af tilsvarende størrelse og stan-dard i samme eller lignende ejendomme.Der vil ikke være noget i vejen for, at det

ved dommen f. eks. fastsættes, at en eventuelregulering af huslejen eller ændring af vil-kårene kun skal kunne finde sted med hus-lejenævnets godkendelse, men i øvrigt måforholdet mellem lejer og udlejer være un-derkastet de sædvanlige lejemålsregler, ogen eventuel strid henvises til afgørelse vedboligretten.

Anvendelsen af den foreslåede bestem-melse vil som nævnt kunne frembyde ad-skillige vanskeligheder, men udvalget harment, at der er et behov for en regel pådette område, således at lejeforhold af denneart i hvert fald lettere kan ordnes forligs-mæssigt på baggrund af den foreslåede be-stemmelse.

Til § 59.Bestemmelsen, der er en nydannelse i

dansk ret, går ud på, at det i visse tilfældekan pålægges en ægtefælle at yde den andenægtefælle et beløb i forbindelse med en se-paration eller skilsmisse.

I ægteskabsudvalgets første betænkning,betænkningen om skifte mellem ægtefæller,nævnes side 18, at der i det danske udvalgog under de nordiske forhandlinger var enig-hed om at fastholde hovedprincipperne forden gældende legale ordning af formue-forholdet mellem ægtefæller, og dette stand-punkt fastholdes stadig. Formuefællesska-bet opretholdes som den ordning, der skalgælde, når ægtefællerne ikke opretter ægte-pagt om særeje, og ligedelingen ved et skifteskal fortsat være den normale delingsnorm,når der har været formuefællesskab. Vedudkastet til ændring af skifteloven blevder stillet forslag om at give mulighed forskævdeling efter ægteskaber af kortere va-righed, og dette forslag er nu blevet gen-nemført ved lov nr. 412 af 18. december1963.

Skævdelingsbestemmelsen blev foreslåetindført for at afbøde ulemper ved den gæl-dende legale formuefællesskabsordning. Deni dette udkasts § 59 foreslåede regel har tilformål at afbøde urimelige virkninger af,at der i ægteskabet har været særeje elleraf, at en af ægtefællerne er ejer af rettighe-der, der er af en sådan særlig art, at de vilkunne holdes uden for den del af fællesboet,der efter de almindelige regler skal ligedeles,jfr. herved § 15, stk. 2, i ægteskabslov II.

115

Bestemmelsen har ingen forbindelse medvederlagsreglerne i ægteskabslov II § 23,stk. 2. Vederlagsreglerne skal sikre, at enægtefælle får kompensation, hvis den andenægtefælle anvender midler af fællesboet tilerhvervelse eller forbedring af særeje elleraf de rettigheder, der omhandles i § 15,stk. 2. Udkastets § 59 er derimod en billig-hedsregel, der har til formål at hjælpe enfrasepareret eller fraskilt ægtefælle i envanskelig overgangstid, jfr. nedenfor.

Forslaget går nærmere ud på, at det kanpålægges en ægtefælle, der under ægteskabethar haft særeje, at yde den anden ægtefælleet beløb for at sikre, at denne ikke stillesurimeligt ringe i økonomisk henseendeefter separationen eller skilsmissen. Til-svarende regel finder anvendelse, hvis enægtefælle har haft rettigheder af den i §15, stk. 2, i ægteskabslov II nævnte art,idet udvalget herved har taget i betragt-ning, at disse særlige rettigheder kan væreaf en sådan art, at de kan falde uden for de-lingen af fællesboet, selv om de kan være afstor økonomisk værdi, som f. eks. forfatter-og andre kunstnerrettigheder.

Har der været fuldstændigt formuefælles-skab i ægteskabet, er reglen således ikkeanvendelig, medmindre en ægtefælle harhaft de nævnte særlige rettigheder. Vedbodeling af fælleseje får hver ægtefællenormalt halvdelen af formuen som sin an-del af boet, og økonomiske ulemper iforbindelse med en separation eller skils-misse bør her afbødes ved underholdsbidrag.Er der blot delvis særeje i ægteskabet,eller er der særlige rettigheder, som holdesuden for bodelingen, eventuelt begge dele,vil reglen derimod kunne bringes til anven-delse. Reglen kan anvendes, selv om beggeparter har særejemidler, og selv om derer fælleseje ved siden af særeje, men betin-gelsen „at en ægtefælle ikke stilles uri-meligt ringe i økonomisk henseende efterseparationen eller skilsmissen," kan ikkeanses for opfyldt, hvis der ikke er væsentligforskel på de beløb, ægtefællerne hver forsig kan holde uden for bodelingen. § 59 erheller ikke anvendelig, hvis der udoversærrettighederne er så store fællesejemidler,at der gennem deling af disse midler kan sik-res den anden ægtefælle tilstrækkeligt godeøkonomiske kår.

Det nævnes yderligere i bestemmelsen, at

et beløb kan ydes, hvis „ægteskabets va-righed og omstændighederne i øvrigt sær-ligt taler derfor". De synspunkter, der afretten må lægges til grund ved afgørelsenaf, hvorvidt der i det hele taget skal ydes etbeløb, vil til en vis grad være de sammesom ved afgørelsen af spørgsmålet om under-holdsbidrag, jfr. udkastets § 53, stk. 2.Skønnet er dog noget friere end ved § 53,idet § 59 alene henviser til „omstændighe-derne i øvrigt", medens § 53, stk. 2, ud overat nævne ægteskabets varighed og de øko-nomiske forhold indeholder en bestemmelseom, at dor i almindelighed ikke kan tillæggesden ægtefælle bidrag, der ved sin livsførelsemå antages at have forårsaget separationeneller skilsmissen.

De tilfælde, udvalget særligt har haft forøje, er de tilfælde, hvor et ægteskab opløsesefter at have varet i en længere årrække, oghvor en ægtefælle, især hustruen, har ind-rettet sin tilværelse efter den andens godeøkonomiske forhold baseret på dennes sær-ejemidler eller store indtægtsgivende særligerettigheder. Ved en separation eller skils-misse kan der kun til en vis grad sikres rime-lige økonomiske vilkår ved underholdsbi-drag. Hustruen har måske ingen eller kunen ubetydelig formue og bliver ved ægte-skabets opløsning rykket helt ud af sin vantetilværelse og må indrette sig under helt andreøkonomiske betingelser. Her vil ydelse af etbeløb eventuelt ved siden af et løbende un-derholdsbidrag kunne være rimeligt begrun-det. Beløbets størrelse må afhænge af dekonkrete forhold, mandens formueforholdsammen] ignet med hustruens, ægteskabetsvarighed og hustruens behov for økonomiskbistand. Et beløb kan være på sin pladssom hjælp til flytning, stiftelse af nyt hjem,køb af hus, indskud i lejlighed, køb af forret-ning til etablering af nyt eksistensgrundlag,uddannelse til nyt erhverv, fortsættelse afuddannelse afbrudt af ægteskabet, genop-træning i tidligere uddannelse o. s. v., o. s. v.

Et yderligere anvendelsesområde vil be-stemmelsen kunne få i tilfælde, hvor der velpålægges en mand bidrag til hustruens un-derhold, så hun kan opnå tilfredsstillendeøkonomiske kår, men hvor det på grund afstor aldersforskel må anses for sandsynligt,at bidragspligten ophører på et tidspunkt,hvor hustruen stadig har behov for under-holdsbidrag, jfr. udkastets § 54, hvorefter

116

bidragspligten bortfalder ved den bidrags-pligtiges død. Det danske udvalg har somomtalt pag. 110 ikke kunnet akceptere densvenske komités og det norske udvalgs for-slag om at åbne mulighed for at pålæggeden bidragspligtiges dødsbo underholdsbi-drag til bidragsberettigede. I den her nævntesituation, hvor manden er væsentligt ældreend hustruen, og hvor hustruen ikke harfået andel i fællesbo, eller dog kun enringe del sammenlignet med mandens for-mueforhold, vil man imidlertid ved denforeslåede bestemmelse i nogen grad kunneafbøde de økonomiske ulemper for denbidragsberettigede ved at pålægge denældre ægtefælle at svare et beløb til denanden, så denne ikke står helt uden mid-ler, selv om bidragspligten skulle falde bortefter kortere tids forløb.

Reglen har endvidere et anvendelsesom-råde, der til en vis grad kan dække det norsk-svenske system med pålæggelse af under-holdsbidrag i form af et engangsbeløb, jfr.ovenfor pag. 109, og endelig kan reglen om-fatte den situation, som omfattes af detsvenske forslag til ændring af G. B. 11. kap.§ 25, stk. 2, hvorefter der i forbindelse meden separation kan tilkendes en ægtefælle etbeløb til dækning af særlige udgifter.

Et norsk forslag (det norske udkasts § 55)åbner ligeledes mulighed for i et vist om-fang at lade den separerede eller skilteægtefælle nyde godt af den andens særeje-midler.

I forbindelse med bemærkningerne til§ 59, der som nævnt tilsigter at afbøde virk-ningerne af, at der i et ægteskab har væretsæreje eller økonomisk betydningsfulde sær-lige rettigheder, kan det nævnes, at ud-valget også arbejder med andre forslag,der sikrer, at en ægtefælle ikke bliver for-fordelt, fordi den anden har særejemidlereller de nævnte særlige rettigheder. Bestem-melser herom vil blive optaget i udkastettil loven om ægteskabets retsvirkninger.

Til § 60.Ændring af visse aftaler.

Bestemmelsen svarer til ægteskabslov I§ 72. Der gives hjemmel til at omstøde af-

taler indgået mellem ægtefæller med fore-stående separation eller skilsmisse for øje,såfremt aftalen må skønnes åbenbart ubilligfor den ene ægtefælle på tidspunktet fordens indgåelse.

Enhver aftale mellem ægtefæller indgåetmed forestående separation eller skilsmissefor øje vil kunne falde ind under paragraf-fen. Opregningen er ikke udtømmende. Dernævnes specielt aftaler om bidragspligtenog om fordeling af formuen og — som nogetnyt — aftaler om betaling af et beløb i hen-hold til § 59. Som betingelse for omstødelsestilles, at aftalen må anses for åbenbart ubillig,og ubilligheden skal have været til stedeallerede ved aftalens indgåelse. Ændringaf aftaler, der skønnes åbenbart ubillige,fordi forholdene senere har forandret sig,finder sted efter andre regler, jfr. om bidrags-pligt § 55 i udkastet.

Ved dommen kan aftalen ændres ellererklæres for uforbindende. Retten behøverikke nødvendigvis at kassere hele aftalen1).Domstolene må være berettigede til atændre aftalen, således at det ubillige vedaftalen forsvinder. Omstødelse af en bo-delingsaftale medfører f. eks. ikke, at skifteskal finde sted efter de sædvanlige delings-regler. Domstolene må kunne rette på enskævdelingsaftale uden at være bundettil at følge ligedelingsnormen. Også bidrags-aftaler vil kunne ændres efter et frit skønover ubilligheden. En aftale om, at man-den ikke skal svare bidrag til hustruensunderhold, vil f. eks. kunne ændres, så-ledes at manden skal svare bidrag i ube-grænset tid eller i et bestemt åremål.Én aftale om betaling af bestemte periodi-ske bidrag vil retten, såfremt aftalen skøn-nes åbenbart ubillig bedømt efter forholdeneved dens indgåelse, kunne ændre f. eks.således, at beløbets størrelse sættes op ellerned, eller den nærmere fastsættelse hen-skydes til overøvrighedens afgørelse.

I stk. 2 bestemmes, at sag om omstødelseaf aftaler i henhold til stk. 1 må anlæggesinden 1 år efter endelig dom til separationeller skilsmisse eller efter udfærdigelse afbevilling i henhold til § 44. Det fastslås ud-trykkeligt, at fristen skal regnes fra denendelige dom til separation eller skilsmisse.

Udvalget har endvidere gjort fristbestem-1) Jfr. retspraksis efter ægteskabslov I § 72, dom i U. 1960 pag. 1061 (H) og kommentaren i Tidsskrift

for Rettsvitenskap 1961 pag. 288 ff.

117

melsen generel, således at en sag kan rejses,blot fristen er overholdt, medens den gæl-dende bestemmelse kræver, at spørgsmålet,hvor der søges separation eller skilsmisseved dom, skal behandles i forbindelse medseparations- eller skilsmissesagen.

Efter forslaget til ændring af retsplejelo-vens § 448, jfr. pag. 16 og bemærkningernepag. 123, er disse sager gjort til ægteskabs-sager. Rejses spørgsmålet, inden separations-eller skilsmissedom er afsagt, kan sag i hen-hold til § 60 behandles i forbindelse medseparations- eller skilsmissesag, jfr. ud-kastet til retsplejelovens § 454, stk. 2, pag.16 og bemærkningerne hertil pag. 124.

Efter gældende ret må det formentligantages, at ægteskabslov I § 72 ikke angiveralle de tilfælde, hvor en ægtefælle har mu-lighed for at få omstødt en aftale. Det måantages, at formuerettens almindelige reg-ler finder anvendelse ved siden af den iægteskabslov I § 72 omhandlede ubilligheds-regel. En ægtefælle vil således f. eks. kunnepåberåbe sig, at der i forbindelse med afta-lens indgåelse er anvendt svig eller tvang,eller at der har foreligget udnyttelse, motiv-vildfarelse eller lignende1). Påberåbelse afde særlige ugyldighedsregler har bl. a. be-tydning derved, at den særlige forældelses-regel for anvendelse af ægteskabslov I § 72ikke gælder uden for det af § 72 omfattedeområde. For at afskære enhver tvivl ommulighederne for anvendelsen af andreregler til omstødelse af aftaler mellem ægte-fæller fastslås det nu udtrykkeligt i § 60,stk. 3, at tidsfristen efter stk. 2 ikke finderanvendelse, såfremt en aftale mellem ægte-fæller anfægtes i kraft af almindelige formue-retlige regler.

Til kapitel VII.Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Til §§ 61-68.I forbindelse med ikrafttrædelsen opstår

en række overgangsproblemer.Udgangspunktet må efter udvalgets me-

ning være, at den nye lovs regler finder an-vendelse med hensyn til alle spørgsmål, derrejses efter lovens ikrafttræden. Vielser, der

skal indgås efter lovens ikrafttræden, måopfylde den nye lovs betingelser, og separa-tions- og skilsmissesager, der rejses efterikrafttrædelsestidspunktet, må rejses i hen-hold til den nye lov. Det vil således væreudelukket efter lovens ikrafttræden at søgeskilsmisse på grundlag af den tidligere lovsutroskabsbestemmelse eller andre af deskilsmisBebestemmelser, der udgår efter dennye lov, selv om det forhold, der påberåbes,ligger før lovens ikrafttræden.

Visse modifikationer må dog gøres delsvedrørende de sager, der verserer ved lovensikrafttraiden, dels hvor hensynet til aftale-friheden eller andre hensyn gør en andenløsning påkrævet. Overgangsreglerne inde-holdes i §§ 62-66, der omtales nærmere i detfølgende sammen med § 67 om ophævelseaf tidligere lovgivning, og bestemmelsernei § 68 om lovens virkning for Færøerne ogGrønland.

1. Godkendelse af ugyldige vielser (§ 62).I § 62 foreslås, at adgang til at godkende

vielser, der ikke er gyldige, jfr. udkastets§ 26, stk. 2, også skal kunne anvendes påvielser foretaget før lovens ikrafttræden.

2. Verserende sager (§ 63).I § 63 er der taget stilling til behandlingen

af de sager om separation, skilsmisse elleromstødelse, der verserer på tidspunktet forlovens ikrafttræden. I stk. 1 angives, at deverserende sager principielt skal behandlesfærdigt efter den lovgivning, der var gæl-dende på det tidspunkt, sagen startede.Skæringstidspunktet er for bevillingssager-nes vedkommende tidspunktet for begæ-ringens indgivelse og for retssagerne sags-anlægget, d. v. s. indleveringen af stævningtil berømmelse.

Efter stk. 2 gives der dog adgang til atbringe de i den nye lov indeholdte regler tilanvendelse, hvis begge ægtefæller begærerdet.

Denne begæring skal fremsættes, indenbevillingen udfærdiges, eller endelig dom af-siges. Kan de ikke enes herom, vil den ægte-fælle, der er sagsøger, og som ønsker de nyeregler anvendt, være nødsaget til at hæve

1) Til det anførte, se Ernst Andersen, Ægteskabsret II, pag. 380 ff., Borum, Familieret II, pag. 129 ff, ogUssing, Aftaler (3. udg.) pag. 176 ff.

118

den verserende retssag. Dette kan han gøre,lige indtil dom er afsagt i første instans.Ny retssag efter de nye regler vil eventueltherefter kunne anlægges. I bevillingstilfæl-dene vil de i reglen begge være ansøgere,og trækker en af dem ansøgningen tilbageefter lovens ikrafttræden, må de nye regleranvendes under en eventuel genoptagelse.Drejer det sig om en ansøgning om skils-misse i henhold til ægteskabslov I § 54,2. pkt., er det tilstrækkeligt, at en af dem eransøger, og er ansøgning om bevilling ind-givet inden lovens ikrafttræden af en afdem, og har den anden ikke inden lovensikrafttræden tilkendegivet, at også han eransøger, vil begæringen om bevilling kunnetrækkes tilbage, og ny begæring indgivesmed den virkning, at den nye lovs reglerfinder anvendelse. Ægtefællerne kan dogsom anført træffe aftale om, at den nye lovsregler skal bringes til anvendelse, jfr. § 63,stk. 2, og desuden indeholder § 64, stk. 2,en specialregel for skilsmisse på grundlagaf separation, som også kan anvendes påverserende sager, jfr. ns3rmere nedenfor.

Virkningerne af en separation eller skils-misse, der gives efter lovens ikrafttræden,men på grundlag af den tidligere lovgivning,er de efter den tidligere lovgivning gældenderetsvirkninger med de modifikationer, derfølger af udkastets §§ 65 og 66.

For så vidt angår omstødelse, kommer de iden nye lov indeholdte regler om virkningeraf en omstødelse dog til anvendelse, jfr.§ 63, stk. 3. Denne regel omfatter både deomstødelsessager, der verserede på tids-punktet for lovens ikrafttræden, og de om-stødelsessager, der påbegyndes og afsluttesefter lovens ikrafttræden, men på grundlagaf et forhold, der ligger før, den nye lovtræder i kraft.

3. Skilsmisse få grundlag af separationefter tidligere lovgivning (§ 64).

§ 64 indeholder en særlig bestemmelseom skilsmisse på grundlag af separation.Efter stk. 1 er udgangspunktet, at den tid-ligere lovs regler skal finde anvendelse medhensyn til adgangen til at opnå skilsmisse,hvis separationen er givet før dette tids-punkt. Dette har udvalget fundet nødven-digt under hensyn til de ret indgribendeændringer, der har fundet sted efter udka-

stets bestemmelser om disse skilsmisser.For det første er tidsfristerne ændret fra1̂ 4 eller 2% år til én frist på l1/^ år, og der-næst er der givet adgang til at opnå skils-misse ved dom i disse tilfælde, og endeliger det som en ny regel bestemt, at de vedseparationen ved dom fastsatte vilkår ogsåskal gælde efter en senere skilsmisse, jfr.§47.

Kan ægtefællerne derimod enes om atbringe de nye regler til anvendelse, bør detstå dem frit for, ligesom de også bør kunnebringe de nye regler til delvis anvendelse,hvis de er enige herom. De vil til eksempelkunne anmode om, at skilsmisse på grund-lag af separation skal gives ved dom, menefter den enes krav kun på grundlag af dentidligere lovgivnings maksimale tidsfrist på2y2 år, idet den ægtefælle, som stiller dettekrav, f. eks. kan ønske den lange frist afhensyn til en aftale om bidrag i separations-tiden.

4. Fastsættelse af samkvemsret, når separation,skilsmisse eller ægteskabs omstødelse er givet

efter tidligere lovgivning (§ 65, stk. 1).

Efter den tidligere lovgivning er der ikkepligt til i forbindelse med separation, skils-misse eller omstødelse at tage stilling tilspørgsmålet om samkvemsret, hvorimodforældremyndighedsspørgsmålet altid erløst. Ægtefællerne må selv træffe aftale ved-rørende samkvemsretten, og kan de ikkenå til enighed, må overøvrigheden træffeafgørelse.

Det må derfor forudses, at der efter lovensikrafttræden vil forekomme den situation,at der opstår strid om, hvorvidt der skaltilkomme den af forældrene, der ikke fårforældremyndigheden, samkvemsret, udenat der før har vårret nogen aftale eller over-øvrighedsafgørelse herom. Denne strid, derkan opstå måske flere år efter den nye lovsikrafttræden, bør afgøres af domstolene.Der stilles derfor i § 65, stk. 1, forslag om,at retten skal afgøre spørgsmålet, og atsagerne skal behandles som ægteskabssageri henhold til retsplejelovens kap. 42.

Tilsvarende problem opstår ikke vedrø-rende spørgsmålet om samkvemsrettens om-fang og udøvelse, da kompetencen her efterden nye lov som efter den tidligere lovgiv-ning er henlagt til overøvrigheden.

119

5. Ændring af vilkår vedrørende forældre-myndighed og samkvemsret (§ 65, stk. 2).

§ 65, stk. 2, fastsætter, at § 51 om ændringaf afgørelse eller aftale om forældremyndig-hed og samkvemsret også finder anvendelsepå afgørelser og aftaler, der hidrører fratiden før den nye lovs ikrafttræden. Dette eruden betænkelighed, da de materielle be-tingelser for en ændring, at der skal væreindtruffet „væsentlig forandrede forhold",er ens efter den tidligere og den nye lov-givning.

Det bliver derfor kun et spørgsmål omde ændrede kompetenceregler, og udvalgethar fundet det rettest at henlægge sagernetil domstolenes afgørelse. En modsat regelville føre til det upraktiske resultat, at deri en meget lang årrække skulle arbejdes medet dobbelt sæt kompetenceregler, ét for af-gørelser og aftaler fra tiden før og ét forafgørelser og aftaler fra tiden efter lovensikrafttræden. De sager, der verserer for over-øvrigheden på tidspunktet for lovens ikraft-træden, må dog naturligvis færdigbehandlesaf overøvrigheden, medmindre en af parterneønsker sagen indbragt for retten. Er afgø-relsen truffet, og sagen indbragt for justits-ministeriet inden lovens ikrafttræden, måjustitsministeriet færdigbehandle sagen,medmindre den part, der har indanketsagen, trækker anken tilbage. Sker dette,står overøvrighedens afgørelse ved magt,og afgørelsen kan kun ændres ved domefter § 51, jfr. § 65, stk. 2.

6. Ændring af de i §§ 55 og 60 nævnteaftaler (§ 66, stk. 1).

Udkastets § 55 åbner mulighed for at æn-dre aftalte vilkår vedrørende underholds-bidrag. Mulighed herfor eksisterer derimodikke efter den gældende lov — når derbortses fra de i ægteskabslov I § 72 inde-holdte regler, jfr. nedenfor, og de aftaler, dervil kunne omstødes efter aftalelovens reglerom svig, tvang m. v.

Hensynet til aftalefriheden må efter ud-valgets opfattelse tale afgørende for, atden nye bestemmelse i § 55 ikke griber indi bestående aftaler, og efter udkastets § 66,stk. 1, foreslås det derfor udtrykkeligt fast-sat, at § 55 ikke finder anvendelse på aftalerom underholdsbidrag indgået før den nyelov.

Samme hensyn må tale for, at udkastets§ 60 kun skal gælde aftaler, der er indgåetefter lovens ikrafttræden. Bestemmelsenvedrører- ændring af aftaler truffet med fore-stående separation eller skilsmisse for øje.Den svarer i det væsentlige til § 72 i ægte-skabslov I, men fristbestemmelsen er æn-dret, idet det ikke mere kræves, at krav omomstødelse af en aftale skal gøres gældendei forbindelse med separations- eller skils-missesagen. Det er tilstrækkeligt, at sagrejses inden 1 år efter endelig dom til se-paration eller skilsmisse. Denne nye fristvil efter udkastets § 65, stk. 1, ikke kunnebenyttes, hvis aftalen er indgået før lovensikrafttræden.

7. Ændring af ældre afgørelser vedrørendeunderholdsbidrag (§ 66, stk. 2).

§ 66, stk. 2, fastsætter, at ændring afafgørelser om underholdsbidrag, der ertruffet før lovens ikrafttrøden, skal findested efter de i den nye lov indeholdte reg-ler. Hensynet til aftalefriheden spiller ikkeind her og hertil kommer, at de materielleregler om ændring af afgørelser stort set eruændrede. Betingelserne for ændring efter§ 56, sti;:. 1, i udkastet svarer til betingelserneefter § 71 i ægteskabslov I. Kun betingelsernefor ændring af størrelsen af fastsatte under-holdsbidrag er efter § 56, stk. 2, lempetnoget, men udvalget har ikke næret betæn-kelighed ved at lade denne regel finde an-vendelse også på ældre afgørelser. Kompe-tencereglerne er derimod ændrede, men detvil i høj grad være upraktisk at lade dentidligere lovgivnings kompetenceregler værefortsat gældende.

Nye sager om ændring af tidligere afgø-relser vedrørende underholdspligt må her-efter afgøres af domstolene og ikke af over-øvrigheden som efter ægteskabslov I § 71.Administrationen skal dog færdigbehandleverserende sager, jfr. herved bemærknin-gerne under pkt. 5.

8. Ophævelsesbestemmelsen (§ 67).

I § 67 er de lovregler, der skal ophæves,opregnet.

Det vil herudover være nødvendigt atændre visse bestemmelser, der henhører un-der finansministeriets område. Det gælder

120

§ 2, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 102 af 14.marts 1941 som ændret ved lov nr. 268 af14. juni 1951 om bevarelse af enkepensions-ret ved separation eller skilsmisse, og § 67,stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 154 af 7. juni 1958om lønninger og pensioner m. v. til statenstjenestemænd. Disse bestemmelser fastsæt-ter, at den én gang trufne afgørelse om enke-pension ikke kan ændres i medfør af § 71i ægteskabslov I. Enkepensionsretten, derkun kan opnås, hvis der påhviler den fra-skilte mand bidragspligt, kan således ikkefalde bort, selv om bidragspligten senereskulle bortfalde på grund af væsentlig for-andrede forhold. De nævnte lovbestemmel-sers henvisning til ægteskabslov I § 71 måherefter erstattes af en henvisning til §§ 55og 56 i den nye lov.

I bemærkningerne til de forskellige afsniter der redegjort for de fleste af de bestem-melser i 1922-loven om ægteskabs indgåelseog opløsning, som ikke er optaget i detteudkast. Herudover er der enkelte andre be-stemmelser, som udvalget ikke har fundetgrundlag for at optage i udkastet. Dettegælder således ægteskabslov I, § 67, dervedrører betaling af en godtgørelse i forbin-delse med en skilsmisse. Denne bestemmelse,der er lidet anvendt i dansk praksis i mod-sætning til svensk, har udvalget ikke fundetrimeligt begrundet i skilsmissesager. Udval-get har derimod opretholdt bestemmelsen omgodtgørelse efter ægteskabs omstødelse, jfr.udkastets § 32.

Bestemmelsen i ægteskabslov I, § 77, erheller ikke optaget. Efter § 77, stk. 1, kander i visse tilfælde gives en ægtefælle til-hold om ikke at forrykke fællesboets stil-ling, og efter stk. 2 er der mulighed forbosondring, hvis tilholdet overtrædes, ellerder er begrundet frygt herfor. Disse regler,

der næsten ikke anvendes, behandles af ud-valget i forbindelse med forslag om udvi-delse af bosondringsreglerne i ægteskabslovII.

Bestemmelsen i § 77, stk. 3, om tilladelsetil ophævelse af samlivet er der efter ud-valgets opfattelse intet behov for, og detsamme gælder adgangen efter samme stykketil i disse tilfælde at pålægge en ægtefællebidragspligt. Ægteskabslov II §§ 5-6 givertilstrækkelig hjemmel til udfærdigelse afbidragsresolution ved samlivsophævelse.

9. Færøerne og Grønland.

Ægteskabslov I gælder for Færøerne.Den nye lov kan ved kgl. anordning og efterforhandling med det færøske hjemmestyresættes i kraft på Færøerne med de ændringer,som de særlige færøske forhold tilsiger.

For Grønlands vedkommende gælder lovnr. 152 af 11. maj 1954 med senere ændrin-ger.

Den grønlandske ægteskabslovgivning sva-rer med nogle a3ndringer til ægteskabslovI. Det vil være naturligt at lade den nyelov gælde for Grønland med de ændringer,som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Til Dissenserne.Gaardens dissenser.

Dissenserne er omtalt i det foregående,jfr.:punkt 1: pag. 76-78punkt 2-6: - 80.

Gaardens og Karen Johnsens dissenser.Dissenserne er omtalt pag. 111 og pag. 112.

121

X]

Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i lov om urnyndighedog værgemål nr. 277 af 30. juni 1922.

De foreslåede ændringer i §§ 24. 27 og 32i myndighedsloven er en følge af udvalgetsforslag om, at reglerne om fordeling af for-ældremyndighed og fastsættelse af sam-kvemsret i tilfælde af separation eller skils-misse overføres fra myndighedsloven tilægteskabsloven, jfr. udkastet tillov om ægte-skabs indgåelse og opløsning §§ 48 - 51 ogbemærkningerne hertil pag. 100.

§ 24 vedrører fastsættelse af forældre-myndighed, hvor forældrene har ophævetsamlivet. Bestemmelsen er ændret i overens-stemmelse med den affattelse, ægteskabslov-udkastets § 49, stk. 1, har fået. Kompetencentil at træffe bestemmelse er som hidtil over-draget til overøvrigheden med rekurs til ju-stitsministeriet. Udvalget har fundet det mestpraktisk og hensigtsmæssigt at bibeholde dehidtidige kompetenceregler. Er situationenden, at sag til opnåelse af separation ellerskilsmisse er anlagt, skal afgørelsen dog træf-

fes af retten som en midlertidig afgørelse, jfr.udkastet til ægteskabslovens § 50.

På samme måde tilkommer det fortsatefter § 27 overøvrigheden at træffe bestem-melse om samkvemsret, medmindre sag tilopnåelse af separation eller skilsmisse eranlagt. Iletten skal da træffe midlertidigbestemmelse om samkvemsretten og i dettetilfælde også om dens omfang og udøvelse.

§ 32 er uændret bortset fra de ændringer,der er en følge af overflytningen af forældre-myndigheds- og samkvemsretsreglerne til§ 51 i ægteskabslovudkastet.

Det har ligget uden for ægteskabsudval-gets opgave at tage stilling til, om andreaf myndighedslovens regler om forældre-myndighed bør ændres, bl. a. således at af-gørelsen af strid om forældremyndighedenhenlægges til domstolene. Dette spørgsmålmå behandles i forbindelse med en eventuelsenere revision af denne lov.1)

1) Spørgsmålet om, hvorvidt faderen til et barn født uden for ægteskab skal have ret til personligt

samkvem med barnet, blev behandlet af faderskabskommissioniîn, som afgav betænkning i 1955 (betænk-

ning nr. 126). Et af kommissionens tre medlemmer gik ind for at tillægge faderen til et uden for ægte-

skab født barn ret til personligt samkvem med barnet, medens kommissionens to øvrige medlemmer ikke

kunne gå ind for dette forslag. Bestemmelses om samkvemsret: for faderen til et barn født uden for æg-

teskab blev ikke optaget i loven om børns retsstilling af 18. maj 1960.

Det har ligget uden for ægteskabsudvalgets kommissorium at tage dette spørgsmål op til behandling.

Under trykningen af betænkningen har højesteret ved dora af 14. oktober 1964 statueret, at myndig-

hedslovens § 27 ikke giver hjemmel til at tillægge faderen til et barn født uden for ægteskab samkvemsret

med barnet. Ernst Andersen ønsker i denne anledning at bemærke følgende : Såfremt justitsministeriet er

af den opfattelse, at faderen til et barn uden for ægteskab ikke under nogen omstændigheder bør have

samkvemsret med barnet, må der til „den af forældrene" i § 27, stk. 1, tilføjes „til et ægtebarn". 1 ny-

ere love omfatter udtrykket „forældre" også faderen til et barn uden for ægteskab, se f.eks. § 13 i lov nr.

200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling og § 2 i arveloven af 1963. Såfremt der ikke ved en ændring i

myndighedslovens § 27 eller en ny affattelse af bestemmelsen tilføjes „til et ægtebarn", kommer bestem-

melsen til at hjemle samkvemsret for faderen til et barn uden for ægteskab. Ernst Andersen henviser

i øvrigt til den af ham i Familieret, 1964, pag. 363-64 fremsatte kritik af justitsministeriets stilling til dette

spørgsmål.

16

122

XII.Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i lov om rettens pleje.

I forbindelse med ægteskabsudvalgets for-slag til en ny lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning har udvalget udarbejdet et udkasttil lov om ændringer i lov om rettens pleje.

Nogle af ændringerne er en direkte følgeaf ændringerne i ægteskabslovgivningen.Andre ændringsforslag er stillet, fordi ud-valget i forbindelse med revisionen af ægte-skabslovgivningen har fundet det påkrævetat revidere visse retsplejebestemmelser, her-under især reglerne om gennemtvingelse afbestemmelser om forældremyndighed ogsamkvemsret.

Udvalget har også overvejet andre æn-dringer af retsplejeloven end dem, der frem-går af udkastet. I bemærkningerne ved-rørende forældremyndigheds- og samkvems-retsproblemerne pag. 102 og 103 er det så-ledes omtalt, at udvalget mener, der børgives adgang til at anvende de såkaldte„delafgørelser" i ægteskabssager. Spørgs-målet er først og fremmest rejst i tilknytningtil det af udvalget foreslåede nye system,hvorefter domstolene i enhver separations-og skilsmissesag, hvor der er børn under18 år, skal tage stilling til, om den af for-ældrene, der ikke får forældremyndigheden,skal have samkvemsret. Udvalget er klarover, at denne bestemmelse i ikke få til-falde vil give anledning til stor strid mellemægtefællerne under behandlingen af ægte-skabssagen. Vidneførsler, indhentelse afbørneværnserklæringer og børnepsykiatriskeundersøgelser vil ofte komme på tale, indenretten kan træffe afgørelse om dette vilkår.Som følge heraf vil selve separations- ellerskilsmissesagen ofte blive forsinket, ikkemindst hvis striden føres videre fra underrettil landsret og eventuelt til højesteret. Sam-kvemsretten er måske det eneste, der eruenighed mellem parterne om, og der erefter udvalgets mening ingen anledning til,at separations- eller skilsmissesagens øvrigespørgsmål skal henstå uafgjort, indtil sam-kvemsretsspørgsmålet har nået sin endeligeløsning. Der bør derfor i ægteskabssagska-

pitlet (f. eks. som § 454 a) indføjes en regel,der giver retten adgang til at udskydesamkvemsretsspørgsmålet og afsige dom omsagens øvrige spørgsmål, så snart de ermodne til påkendelse. I procesteknisk for-stand bliver dommen, som afsiges indensamkvemsretsspørgsmålet, en „delafgørelse",jfr. herved retsplejelovens § 294. Delafgørel-serne kendetegnes ved, at de reelt er under-givet alle de for domme gældende regler.De kan appelleres, blive retskraftige og bliveeksigible. Ved denne afgørelsesmåde opnårman endelig, at ægtefællerne kan indgå nytægteskab, så snart en delafgørelse, der giverdom til skilsmisse, er blevet retskraftig. Debehøver således ikke at afvente afgørelsenaf samkvemsretsstriden.

Samme argumentation kan man efter ud-valgets opfattelse anføre til fordel for enordning, der også giver mulighed for at ud-skyde forældremyndighedsspørgsmålet. Og-så dette spørgsmål kan give anledning tilbitter strid parterne imellem, selv om de erenige om alle andre spørgsmål, og ofte serman sager om forældremyndighedsspørgs-målet ført til højesteret. Dyberegående un-dersøgelser, indhentelse af lægeerklæringerog udtalelser fra børneværn vil ofte værenødvendige, og retten bør have tid til atoverveje spørgsmålet og om nødvendigt haveadgang til at udskyde afgørelsen, således atdenne først træffes, efter at der er afsagtdom om ægteskabssagens øvrige punkter.

Udvalget er i det hele tilbøjeligt til atmene, at man bør kunne stykke en separa-tions- eller skilsmissesag ud, således at man,så snart spørgsmålet om, hvorvidt der skalgives separation eller skilsmisse, er afklaret,kan afsige dom herom, og i dommen med-tage de vilkår, som parterne er enige om,eller som i øvrigt er modne til påkendelse,medens stridsspørgsmål, der kræver nær-mere undersøgelse og overvejelse, kan ud-skydes til senere. Udover forældremyndig-heds- og samkvemsretsspørgsmål kan derf. eks. blive tale om afgørelse af tvist om

123

underholdspligten eller om retten til at fort-sætte lejemålet.

Spørgsmålet om at åbne adgang til an-vendelse af „delafgørelser" i ægteskabssagerhar imidlertid sammenhæng med andreprocessuelle spørgsmål, især spørgsmålet omi hvilket omfang parternes påstande kanændres under ankesager. Ægteskabsudvalgethar derfor fundet det rettest at undlade atformulere et forslag til ændring af retspleje-loven, men har anmodet justitsministerietom at overdrage det permanente retspleje-råd at undersøge og tage stilling til, omdet af udvalget stillede forslag kan akcep-teres og i bekræftende fald, om forslagethar andre retsplejetekniske konsekvenser.

Til § 1.Til nr. 1.

§ 448 opregner, hvilke sager der er „ægte-skabssager", d. v. s. sager, der skal behand-les efter de i retsplejelovens kap. 42 inde-holdte regler. Denne behandlingsform inde-bærer især, at sagerne skal behandles afunderretterne som første instans, jfr. § 225,nr. 5, og at der skal beskikkes en forsvarerfor sagsøgte, hvis han ikke giver møde veden af ham selv valgt advokat. Endvidere erder i disse sager visse indskrænkninger iforhandlings- og dispositionsprincippet, ogder gælder desuden særlige regler vedrø-rende bevismidler. Endelig er der i rets-plejelovens § 455 specielle regler om, at rets-møderne kan holdes for lukkede døre.

Efter den nugældende bestemmelse erægteskabssager sager om ægteskabs om-stødelse, separation eller skilsmisse ellersager, der anlægges til erhvervelse af domfor, at et ægteskab består eller ikke består.Denne definition bibeholdes efter udkastet,men udvalget har fundet det hensigtsmæs-sigt at udvide området for ægteskabssager.

Udvalget har overvejet, om definitionenaf ægteskabssager skulle udvides til også atgælde sager, der anlægges til afgørelse af,hvorvidt en separation er bortfaldet. Dettehar udvalget imidlertid ikke fundet nød-vendigt. Det har tidligere i retspraksis væretantaget, at sådanne sager er ægteskabs-sager, jfr. dommen i U. 1937.650, der ved-rørte en sag anlagt af den ene ægtefællemod den anden. Sager anlagt mod justits-ministeriet med henblik på ændring af ju-

stitsministeriets afgørelse af disse spørgsmålunder sager om skilsmisse på grundlag afseparation er derimod blevet behandlet vedlandsretten i første instans.

Efter udkastet til ændring af ægteskabs-loven åbnes der nu mulighed for, at hver afparterne- kan kræve dom til skilsmisse pågrundlag af separation. Den part, der påstår,at separationen er bortfaldet, vil herefterkunne nægte at gå med til bevilling, hvisbevillingsmyndighederne ikke anser separa-tionen for bortfaldet, og indbringe skils-missesagen for retten. Sker dette, må spørgs-målet om separationens beståen afgøres afretten under ægteskabssagen. Nægter be-villingsmyndighederne bevilling, fordi mananser en separation for bortfaldet, selv ombegge parter påstår, at den fortsat består,må skilsmissesagen anlægges ved retten, derogså i dette tilfælde må tage stilling tilspørgsmålet under skilsmissesagen. Det måi det hele være en følge af det nye system,hvorefter skilsmisse på grundlag af separa-tion kan søges ved dom, at retten ex officioskal undersøge, om separationen fortsat be-står, inden der kan afsiges skilsmissedomefter § 38 i ægteskabslovudkastet.

Tilbage bliver herefter kun de tilfælde,hvor spørgsmålet om en separations bort-fald opstår uden forbindelse med en aktuelskilsmissesag, f. eks. under en sag medskattemyndighederne, men sager af denneart bør ikke indgå blandt retsplejelovensægteskabssager.

Udvalget har derimod ved udkastets §448, stk. 2, gjort sager om ændring af vilkåri medfør af ægteskabslovudkastets §§ 51, 55,56 og 60 til ægteskabssager. Disse sager haren sådan sammenhæng med de i § 448, stk. 1,nævnte tilfaälde, at det vil være mest prak-tisk og hensigtsmæssigt også at behandledisse sager som ægteskabssager.

§ 51 angår ændring af vilkår vedrørendeforældremyndighed og samkvemsret. Dethar tidligere været afgjort, at sager om æn-dring af et ved dom fastsat vilkår vedrø-rende forældremyndigheden, jfr. myndig-hedsloven § 32, skal anlægges som under-retssager og således i hvert fald i dennehenseende behandles som ægteskabssager,jfr. U.1925.270(H). Efter dette udkast erdet nu direkte fastsat, at sagerne i enhverhenseende skal behandles som ægteskabs-sager.

124

De nye regler i §§ 55 og 56 om, at dom-stolene skal afgøre spørgsmålet om ændringaf aftalte eller fastsatte vilkår vedrørendeunderholdsbidrag, bør ligeledes behandlessom ægteskabssager. Dette gælder endeligogså sager om omstødelse af aftaler, hvorsagen er anlagt i medfør af udkastets § 60.Sager anlagt efter den tilsvarende bestem-melse i den gældende lov, § 72 i ægteskabs-lov I, er derimod blevet behandlet efter desædvanlige processuelle regler, jfr. VestreLandsrets Tidende 1940.381.

Til nr. 2.§ 448 a fastslår, hvem der er søgsmåls-

berettiget i ægteskabssager. Der er kun fore-taget de ændringer, der er nødvendige afhensyn til udvidelsen af området for ægte-skabssager.

Til nr. 3.§ 448 f ophæves. Bestemmelsen må anses

for overflødiggjort ved reglen i § 29 i ud-kastet til loven om ægteskabs indgåelse ogopløsning, jfr. pag. 9 og bemærkningernepag. 49-50.

Til nr. 4.§ 454 i den gældende retsplejelov udgår,

da udvalget ikke har fundet påtalemyndig-hedens adgang til at intervenere i ægteskabs-sager og til at påanke ægteskabsdomme til-strækkeligt begrundet under de nuværendeforhold, jfr. bemærkningerne pag. 49-50.

Som en ny bestemmelse er der indsat enregel om, at sager, der anlægges i medføraf §§ 51, 55 og 56 i ægteskabslovudkastet,ikke må forenes med sager om skilsmisse imedfør af ægteskabslovudkastets § 38. Bag-grunden for denne regel er, at udvalget ikkehar ønsket, at disse skilsmissesager skalkunne sinkes af en part, der ville benyttelejligheden til at søge vilkårene for en tid-ligere meddelt separation ændret under ensag om skilsmisse på grundlag af separatio-nen. Det er udvalgets opfattelse, at sager omskilsmisse efter en separation bør kunnefremmes så hurtigt som muligt, så snartseparationstiden er gået. Bl. a. på dennebaggrund har udvalget foreslået bestemmel-sen i ægteskabslovudkastets § 47, der be-stemmer, at vilkår, der er fastsat ved en heri landet afsagt dom til separation, også skal

gælde for tiden efter en på grundlag afseparationen opnået skilsmisse. Andet kanved separationsdomme kun fastsættes medhensyn til bidragspligten. Er vilkårene her-efter „låset fast" ved en separationsdom,eller beror vilkårene på en aftale, der efteraftalens indhold også skal gælde for tidenefter en skilsmisse, vil vilkårene kun kunneændres i medfør af ægteskabslovudkastets§§ 51, 55 eller 56. Det må derfor forudses, aten part vil prøve på at påberåbe sig dissebestemmelser i forbindelse med skilsmisse-sagen og derved kunne sinke skilsmissenunødigt. Forbudet i § 454 hindrer imidlertiddette. Spørgsmålet om ændring af vilkårenekan kun rejses under selvstændigt anlagtesager uden forbindelse med skilsmissesagen.

Er vilkårene derimod ikke ..låset fast"ved separationsdommen, idet de beror på enaftale, der ikke tager stilling til tiden efterskilsmissen, eller drejer det sig om bidrags-vilkår, som ved separationsdommen er be-grænset til at gælde for separationstiden,vil der intet være til hinder for, at en ægte-fælle under skilsmissesagen nedlægger på-stand om ændring af de vilkår, separations-dommen ikke har gjort endeligt op med.Påstanden støttes ikke her på §§ 51, 55 eller56 i ægteskabslovudkastet, men er selvstæn-dige krav, der rejses i forbindelse med enskilsmissesag, hvor der påny skal tages stil-ling til disse vilkår.

Til nr. 5-11.I. Grennemtvingelse af samkvemsret.

§ 1, punkt 5-11, indeholder en række nyebestemmelser vedrørende gennemtvingelseaf samkvemsret. Reglerne er tillige gjortanvendelige på gennemførelse af forældre-myndighed, jfr. herom nedenfor under af-snit II. Baggrunden for, at udvalget hartaget dette spørgsmål op til behandling, erden stærke kritik, der flere gange har væretrejst mod den processuelle fremgangsmåde ide tilfælde, hvor den part, der har samkvems-ret, har fundet det nødvendigt at gå tilfogeden for at gennemtvinge sin ret.

A. De gældende regler.

Medens gennemtvingeisen af afgørelserom forældremyndighed har hjemmel i rets-plejelovens §§ 495 og 609, har der ikke tid-

125

ligere været direkte regler om gennemtvin-gelse af samkvemsret.

Den almindelige antagelse i litteraturenvar oprindelig, at bestemmelser om sam-kvemsret ikke kunne gennemtvinges vedumiddelbar fogedforretning efter retspleje-lovens § 609, men at der måske kunne blivetale om en handlingsdom, der kunne gen-nemtvinges ved bøder efter retsplejelovens§§ 495 og 4991).

Imidlertid statueredes det forudsætnings-vis ved højesterets dom af 21. november1939, jfr. U.1940.36, at umiddelbar foged-forretning var anvendelig til gennemførelseaf samkvemsretten. Dommen afviste ensag, der var anlagt for at opnå handlings-dom for samkvemsret, men det fremgår afpræmisserne, at 7 af de deltagende 9 dom-mere anså retsplejelovens § 609 for an-vendelig.

Dommen blev fulgt op af højesteretsdom af 28. juni 1945, jfr. U. 1945.828,hvori det statueredes, at retsplejelovens§ 609 er anvendelig.

Den nugældende ordning er herefter den,at samkvemsrettens udøvelse kan frem-tvinges ved en umiddelbar fogedforretning,men ikke kan beskyttes gennem en hand-lingsdom og det hermed automatisk følgendestraffe værn i retsplejelovens § 499.

Siden da har samkvemsret været gennem-ført ved talrige umiddelbare fogedforret-ninger, hvor børnene under anvendelse afmere eller mindre direkte magtanvendelseer blevet frataget den ene ægtefælle og ud-leveret til den anden. Hvor langt man skalgå i retning af magtanvendelse er ikke heltafklaret. I højesteretsdommen fra 1945 hed-der det i præmisserne, „at det for Højesteretikke er gjort gældende, at særlige forholdskulle gøre det betænkeligt for tiden atgennemføre indstævntes samkvemsret". I endom afsagt af vestre landsret, jfr. U. 1951.610, udtales det, at fogeden ikke kannægte at påbegynde fogedforretning for atgennemtvinge samkvemsret, men underdenne kunne der tilvejebringes oplysningerom, hvorvidt særlige omstændigheder i detforeliggende tilfælde måtte tale imod atfremme forretningen.

I en højesteretsdom fra 1961, jfr. U. 1961.

798, statueredes, at en fogedforretning be-gæret til gennemtvingelse af samkvemsretmed to børn på henholdsvis 12 og 13 årskulle fremmes. Østre landsret havde stad-fæstet fogedens kendelse om, at fogedforret-ningen ikke burde gennemføres, da den vi]levære stridende mod børnenes tarv. Højeste-ret fandt imidlertid, at der ikke forelå så-danne særlige omstændigheder, som underhensyn til børnenes tarv kunne begrunde,at den af øvrigheden trufne bestemmelseom lovhjemlet samkvemsret ikke gennem-førtes.

Samme standpunkt indtog vestre landsreti en tilsvarende sag, jfr. U. 1961.807, hvorretten udtalte, at det ikke kan antages,„at gennemførelsen af den den kærende til-lagte samkvemsret vil medføre alvorligskade for børnenes velfærd".

Endelig har vestre landsret, jfr. U.1963.417, stadfaîstet en fogedkendelse, hvor-ved fogeden nægtede at medvirke til ud-levering af en 7-årig pige, som moderenhavde samkvemsret med. På grundlag afamtslægens erklæringer om barnets tilstandfandt man, at der forelå „sådanne særligeomstændigheder, som under hensyn til bar-nets tarv kan begrunde, at den af øvrig-heden trufne bestemmelse om den kærendeslovhjemlede samkvemsret ikke bør gennem-føres."

Andre sanktioner til gennemførelse afsamkvemsretten findes ikke. Justitsmini-steriet har dog i enkelte meget grelle til-fælde grebet til den udvej at tilkendegiveen forøldremyndighedsindehaver, som gen-tagne gange har lagt hindringer i vejen forudøvelsen af samkvemsretten, at forældre-myndigheden vil blive overflyttet til denanden, af forældrene, såfremt sabotage afsamkvemsretten fortsat finder sted.

Af højesteretsdommene i U.1961.992 ogU. 1961.190 kan man udlede, at også dom-stolene har været inde på lignende syns-punkter2). Det siger imidlertid sig selv, aten sådan fremgangsmåde kun undtagelses-vis kan anvendes.

B. Reglerne i andre lande.Finland:

I Finland afgøres stridigheder om sam-1) jfr. Borums Famil ieret 1. udg. pag. 69 og Holmboe-Jensen i U. 1938 B. 214 ff.2) Se nærmere Erns t Andersen: Familieret (1964) pag. 246-47.

126

kvemsret ved dom. Respekteres samkvems-retten ikke, kan der pålægges tvangsbøder.

Island:Den islandske lovgivning indeholder ingen

bestemmelser om samkvemsret. Der prak-tiseres samkvemsret, men efter hvad der eroplyst, har samkvemsret ikke givet anled-ning til større stridigheder1).

Norge:I Norge fik man de første bestemmelser

om samkvemsret ved lov nr. 9 af 21. de-cember 1956 om børn i a>gteskab.

Ved loven indførte man adgang til atgennemtvinge samkvemsret ved tvangs-bøder.

En stortingsrepræsentant fremsatte i ja-nuar 1963 i Odelstinget et privat lovforslag,der gik ud på, at man skulle ophæve ad-gangen til at gennemtvinge samkvemsretved tvangsbøder.

Det norske ægteskabsudvalg har behand-let dette lovforslag. Udvalget indhentede frafogedretten i Oslo en oversigt over antalletaf fogedsager vedrørende børn.

Fogedretten har opstillet følgende over-sigt:

Krav omtvangs-bøde forat gen-nemføre

sam-kvemsret.

1957 01958 6 1 01959 10 1 01960 11 0 01961 4 1 I2)1962 4 1 0

Af de 35 krav om tvangsbøde i tiden1957-1962 blevtilbagekaldt 20indgået forlig i retsmøde 6afsagt beslutning om fastsættelse af

tvangsbøde 4afsagt beslutning om ikke at imøde-

komme kravet om tvangsbøde 5Det norske ægteskabsudvalg afviste stor-

tingsmandens forslag. I udvalgets indstilling

Tilfælde,hvor

tvangs-bøde har

væretfastsat.

Tvangs-bøde har

væretkrævet

inddrevet.

af juni 1964 om ændringer i lov om børn iægteskab hedder det pag. 17: „Problem-stillingen etter stortingsrepresentanten Sta-vangs forslag er om et rettslig eller admini-strativt pålegg om samværsrett bare skalstå der som et direktiv, men uten noen formfor sanksjon bak. Denne problemstilling blegjennemdrøftet i 1956, og det er i dag neppestort mer som kan sies. Det nye statistiskemateriale fra Oslo namsrett synes imidlertidå tyde på at tvangsbotens betydning nær-mest er et „ris bak speilef, og slik var denvel også nærmest ment. At det i de forløpneår ved Oslo namsrett faktisk ikke er fastsattbot i mer enn 4 saker og boten aldri inn-krevet, tyder på at regiene stort sett virkeretter sin hensikt. Selv om det kan påviseskonkrete eksempler på at tvangsfullbyrdelseav samværsrett har hatt uheldige virknin-ger, er ikke dette nok til at regiene bør opp-heves dersom de stort sett har virket hen-siktsmessig — og det inntryk sitter utvalget,tilbake med. Utvalget kan ellers bare visetil forarbeiderne til lovene av 1956 og finnerikke grunn til å foreslå noen endring i deregler om tvangsfullføring av samværsrettsom den gang blev vedtatt."

Sverige:Regler om samkvemsret indeholdes i

Föräldrabalken. Gennemtvingelse kan findested ved tvangsbøder, men også umiddelbarfogedforretning kan anvendes.

En barnavårdskomité kritiserede sam-kvemsretsreglerne i en betænkning fra 1957og advarede mod samkvemsrettens tvangs-mæssige gennemførelse. Man stillede dogikke forslag om ophævelse af adgangen tilat benytte tvangsmidler.

England:Samkvemsret kan i England fastsættes af

domstolene. Sabotage af samkvemsrettenbetragtes som „contempt of court" med der-af følgende sanktioner, bl. a. hæftestraf.Royal Commission on Marriage and Divorceundersøgte samkvemsretsreglerne foranledi-get af fremsat kritik, men kommissionenfandt intet grundlag for ændring af reg-lerne3).

x) Oplyst af univers i te ts rektor , professor A r m a n n Snævar r på de t nordiske ju r i s tmøde i augus t 1963.2) Tvangsbøden blev krævet inddrevet, men kravet blev tilbagekaldt.3) Repor t 1951-55. London 1956.

127

Schweiz:Samkvemsret fastsættes af retten, og

retten afgør stridigheder om dens gennem-førelse.

Vesttyskland:Den særlige tyske domstol: Vormund-

schaftsgericht afgør alle stridigheder, dermåtte opstå i forbindelse med samkvems-retten og dens gennemførelse.

C. Kritikken af gældende ret.

I Juridisk Forening i København i 1940holdt højesteretssagfører G. Ahnfeldt-Rønneet foredrag om samkvemsret1) på grundlagaf praksis i årene 1922-38. Højesteretssag-føreren var af den opfattelse, at man burdebeholde samkvemsretten, men han tog af-stand fra gennemtvingelse af retten vedfogedens bistand. I foredraget udtaltes bl.a.:

„Nu foreligger jo imidlertid efter Højesterets Domaf 21. November 1939 den Mulighed, at den sam-kvemsberettigede kan gaa umiddelbart til Fogdenog faa en Slags Indsættelsesforretning foretaget iSamkvemsretten. Hyggeligt er dette Fremtids-perspektiv ikke. Af alle civilretlige Konstellationerer den vel den uhyggeligste : Faderen — Fogeden— det skrigende Barn — den grædende Moder,og alt dette for at opnå, at Barnet besøger Faderenden sidste Søndag i Maaneden fra 12-20. Det er velet Spørgsmaal, om denne i HøjesteretsdommensPræmisser forudsatte Ret til at gaa til Fogden ikkekan blive en Torpedo under hele § 27. Jeg kan idenne Forbindelse citere, hvad et af Amterneskriver :

„Højesteretsdommen af 21. November 1939 vilformentlig ikke ganske forblive uden E^onsekvenserfor Amternes Praksis paa dette Felt, idet Mulig-heden for en Fogedforretnings Iværksættelse vilkunne forøge Betænkeligheden ved en positiv Reso-lution".

I Virkeligheden er Samkvemsretten i disse Til-fælde gaaet over Gevind, og de fatale Henvendelsertil Fogden kan kun standses ved, men kan ogsaastandses ved, at Overøvrigheden hurtigst muligt

griber ind og ophæver Samkvemsretten eller læggerForældremyndigheden over fra den af Forældrene,der saboterer Samkvemsretten, til den anden. AtForældrenes Ret i saadanne Tilfælde maa vige forBarnets Tarv, er indlysende."

Betænkeligheder ved den af højesteretanviste vej til gennemtvingelse af sam-kvemsret}, den umiddelbare fogedforretning,er ligeledes udtrykt af professor Borum iU. 1939 B. 302 og professor Ernst Anderseni ægteskabsret I pag. 197 ff.2).

På det nordiske juristmøde i Københavni august 1963 var samkvemsretsproblemerneet hovedemne med universitetsrektor, pro-fessor Armann Snævarr, Reykjavik, somreferent og justitierådmannen Olga Bremer,Helsingfors, som correferent, og en rækkediskussionsdeltagere fra alle nordiske lande3).Såvel indlederne som flere af diskussions-deltagerne udtrykte stor betænkelighed vedanvendelsen af umiddelbar fogedforretningsom tvangsmiddel, hvorimod flere gik indfor anvendelsen af tvangsbøder som rets-middel.

D. Udvalgets overvejelser og forslag.1. Overvejelserne.

Der har været enighed i udvalget om, atadgangen til at tillægge den af forældrene,der ikke får forældremyndigheden overbørnene, ret til samkvem med dem, bør be-vares. Savel hensynet til børnene som hen-synet til den, der mister forældremyndig-heden over dem, taler med stor vægt for atgive samkvemsret. I overensstemmelse meddette standpunkt har udvalget som tidligereomtalt bibeholdt den gældende ordning,hvorefter den, der ikke har forældremyndig-heden over børnene, har ret til samkvemmed dem, medmindre særlige omstændig-heder taler derimod, jfr. ægteskabslovud-kastets § 49, stk. 2, og bemærkningernepag. 103-04.

Under overvejelserne af problemerne om-kring samkvemsretten og dennes gennem-

x) Jur idisk Forenings Årbog 1939-40 pag. 23 ff.2) Om samkvemsretsproblemer se også: Overpræsident Carl Moltke i art iklen „Skilsmissernes efterveer"

i „Famil ien og Samfundet" (1958), overlæge Gudrun Brun: „Skilsmissebarnet i juridisk-psykiatrisk be-lysning (1959)". Dommerfuldmægtig Er ik B. Neergaard i Jur i s ten 1960 pag. 431 ff. og 1rs. Er ik M. Gold-schmidt i U.1961 B. 231 ff.

3) Indlæggene og diskussionen vil senere blive offentliggjort i „Forhandlingerne fra de t 23. nordiskeJuristmøde."

128

førelse må det ikke overses, at langt defleste forældre ordner spørgsmålet om sam-kvemsret ved fredelig aftale uden myndig-hedernes indblanding. Antallet af skilsmisser,hvor der er børn under 18 år, er stort, jfr.tabel 5 pag. 64. I ca. 60 pct. af skilsmissetil-fældene er der børn under 18 år. Antallet afsager, hvor forældrene går til myndighedernefor at få strid om samkvemsret afgjort, erimidlertid ikke ret stort. Af dem igen bliverder ro om de fleste, så snart overøvrighedensafgørelse foreligger. Kun et fåtal bliver ind-anket for justitsministeriet. For Køben-havns overpræsidiums vedkommende erantallet af samkvemsretssager således kunca. 300 årlig, hvoraf ca. 30 årlig har væretaf en sådan art, at der er indhentet erklæ-ringer fra overpræsidiets faste børnepsykia-triske konsulent. Antallet af de for justits-ministeriet indankede samkvemsretssagerudgjorde for hele landet hhv. 105, 110 og 129i årene 1961, 1962 og 1963.

De sager, der når til fogeden, er de sager,hvor forældremyndighedens indehaver ikkevil respektere overøvrighedens afgørelse,men saboterer samkvemsretten, og hvor denanden part ikke resignerer, men prøver påat gennemføre sin ret. Sagsantallet er imid-lertid ikke stort. Fogeden i Københavnsbyret har således oplyst følgende:

Københavns byret 1961 1962 1963

1. Antallet af berammedeumiddelbare fogedforret-ninger til gennemtvin-gelse af samkvemsret. . . 27 20 19

2. Antallet af sager, der ergennemført fuldtud . . . . 9 6 5

3. Antallet af sager, der erforligt ved fogedens bi-stand 8 4 5

4. Antallet af sager, somfogeden måtte opgive atgennemføre 4 3 3

5. Antallet af sager, der erbortfaldet af andregrunde 6 7 6

6. Antallet af sager ved-rørende børn, som dertidligere har været umid-delbare fogedforretnin-ger på ' 131) 81) 81)

Til tallene under punkt 1 må lægges etukendt, men efter fogedens oplysning næppehelt ringe antal sager, hvor begæringen omfogedforretningen er trukket tilbage, efterat fogeden har benyttet den fremgangsmåde,der er sædvanlig i disse sager: at tilsige for-ældremyndighedsindehaveren til at givemøde i fogedretten, inden sagen bliver fore-taget „som udkørende".

Det må være klart, at en samkvemsretikke kan være uden sanktioner. Var deringen sanktioner, ville antallet af tilfælde,hvor samkvemsretten kunne gennemføresved mindelig aftale, blive betydeligt mindre.Det ofte spændte forhold mellem fraskilte,indblandingen fra begge parters familie ellernye ægtefælle, irritation over børnenes op-træden efter besøg hos faderen eller moderenog atmosfæren af jalousi og chikane vil altfor let kunne udløse direkte sabotage af entillagt samkvemsret, hvis forældremyndig-hedens indehaver vidste, at den anden partstod helt uden retsmidler til gennemførelseaf retten. Skal retten ikke gøres illusorisk,må der sanktioner til, men der har i udvalgetværet enighed om, at de gældende sanktions-bestemmelser ikke er tilfredsstillende. Ud-valget har herefter i samråd med rets-pleje-rådet søgt at udforme nye regler, som på denene side giver dem, der har fået tildelt sam-kvemsret, rimelige muligheder for virkeligat kunne gennemføre retten trods modstandfra den anden part, og på den anden sidetilgodeser barnets tarv i videst muligt om-fang i disse vanskelige sager.

2. De konkrete forslag.

Efter udkastet til retsplejelov § 499 a kanbestemmelse om udøvelse af samkvemsretfuldbyrdes af fogeden ved anvendelse aftvangsbøder eller ved umiddelbar magt-anvendelse. Fogeden er ikke ved valget affuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentensbegæring. Såfremt fogeden finder det hen-sigtsmæssigt, kan han forinden søge sam-kvemsretten gennemført ved bistand af enaf ham beskikket tilsynsværge for barnet.

Tanken med dette forslag er, at fogedentil gennemførelse af samkvemsretten skalkunne gøre brug af tre retsmidler:

*) En del af „gengangerne" har strakt sig over 2 og 3 år.

129

1) Beskikkelse af en tilsynsværge for barnet,2) Tvangsbøder,3) Direkte magtanvendelse.

Hvilke retsmidler, fogeden vil anvende,står ham frit for, jfr. 2. pkt.: „Fogeden erikke ved valget af fuldbyrdelsesmåden bun-det af rekvirentens begæring", og 3. pkt.:„Fogeden „han, hvis han finder det hensigts-mæssigt", . . . beskikke tilsynsværge.

Den normale fremgangsmåde i en sam-kvemsretssag, der første gang søges gennem-ført ved fogeden, bør være følgende:

Fogeden prøver først selv at mægle forligmellem de stridende parter, så barnets ud-levering kan søges gennemført frivilligt udenyderligere indblanding fra myndighedernesside. Fogeden kan i forbindelse hermed giveen kortere udsættelse med tidspunktet forsamkvemsrettens udøvelse med henblik påen mindelig gennemførelse af samkvems-retten, jfr. § 499 a, stk. 1, 4. pkt. Det kanf. eks. være praktisk at udskyde udøvelsenaf en sædvanlig weekend-samkvemsret fraén uge til en anden. Lykkes mæglings-virksomheden ikke, eller må fogeden straksse i øjnene, at hans mæglings virksomhednæppe kan bringe resultat, kan han be-skikke en tilsynsværge for barnet, hvis hanfinder det hensigtsmæssigt.

Der er ingen direktiver givet for dennetilsynsværge. Hans opgave bliver, inden forde rammer fogeden giver ham, at virkesom mæglingsmand og som rådgiver forfogeden. Han kan tale med parterne samleteller hver for sig og med barnet og ogsåmed andre, som kender til forholdene. Hankan besøge parterne i deres hjem, og hankan med det kendskab, han herefter får tilparterne og barnet, prøve på at opnå enfredelig gennemførelse af samkvemsrettenved at få en aftale i stand mellem parterne.Han kan endelig, hvis hans egne mæglings-bestræbelser mislykkes, rådgive fogedenmed hensyn til anvendelsen af yderligereretsmidler.

Strander fogedens og tilsynsværgens mæg-lingsvirksomhed, har fogeden dernæst valgetmellem tvangsbøder og umiddelbar magt-anvendelse. Det middel, der først bør for-søges, er tvangsbøder, der efter § 499 a,stk. 2, kan fastsættes til daglige eller ugent-lige bøder, der løber, indtil barnet udleveres.Der kan dog også fastsættes en enkelt bøde,

der forfalder, når en bestemmelse om ud-øvelse af samkvemsret på et nærmere an-givet tidspunkt ikke efterkommes.

Fortløbende bøder vil være anvendeligei tilfælde, hvor fogedens bistand påkaldes,medens den periode, hvor samkvemsrettener gældende, stadig løber. I så fald måfogeden kunne pålægge tvangsbøder indtilperiodens udløb. Det praktiske eksempelherpå vil være faderen, der skal have barneti halvdelen af sommerferien, og som hen-vender sig til fogeden, efter at moderen harnægtet at udlevere barnet. Fogeden kan dapålægge bøder for den resterende del afsamkvei nsretsperioden.

Fortløbende bøder vil derimod være min-dre praktiske, når talen er om samkvemsretfor kortere perioder, typisk samkvemsret iweekends. Perioden vil her normalt væreså kort, at man ikke kan nå at pålæggebøder, førend perioden er udløbet. Til imøde-gåelse af denne situation er det foreskrevet,at fogeden kan fastsætte en enkelt bøde,der forfalder, når en bestemmelse om ud-øvelse af samkvemsret på et nærmere an-givet tidspunkt ikke efterkommes. Det vilsige, at fogeden kan pålægge tvangsbøderfor fremtidige samkvemsperioder. Det prak-tiske eksempel på anvendelse heraf vil være,at fogeden pålægger den moder, der enweekend har hindret faderens udøvelse afsamkvemsret, en bøde, der forfalder, så-fremt hun også næste gang, faderen skal havesamkvem med barnet, lægger hindringer ivejen herfor.

I tilslutning til, at der er givet fogedenbeføjelse til at anvende tvangsbøder tilgennemtvingelse af bestemmelser om for-ældremyndighed og samkvemsret, har ud-valget ved forslag til ændring af ikraft-trædelseslovens § 17 tilvejebragt hjemmelfor udpantning og afsoning af tvangsbø-derne, jfr. pag. 133. Gennemføres samkvems-retten, falder tvangsbøderne bort, og ind-drivelse finder efter justitsministeriets prak-sis ikke sted.

Først når dette retsmiddel har vist siguvirksomt, bør fogeden gribe til den sidsteudvej: at anvende umiddelbar magt, d. v. s.tage barnet fra forældremyndighedens inde-haver og udlevere det til den af forældrene,der har samkvemsret.

Ved § 499 a, stk. 3, er der endelig givetfogeden de i retsplejelovens § 520 nævnte

130

retsmidler ihænde. Fogeden kan eventuelttilsige parterne til fogedkontoret og ladeforældremyndighedsindeha veren fremstilleved politiet, hvis han undlader at give møde.Forældremyndighedsindehaveren kan ende-lig indsættes i hæfte i indtil 6 måneder, hvishan vægrer sig ved at fremkomme med an-givelse og oplysninger, f. eks. om hvor bar-net opholder sig.

Den beskrevne fremgangsmåde er somunderstreget kun den normale og kun vedførstegangsfogedforretning. Forholdene kanvære forskellige fra tilfælde til tilfælde, ogen anden fremgangsmåde kan være indiceret,især hvor det drejer sig om gentagelsestil-fælde. Har fogeden tidligere forgæves prøvetde primære fuldbyrdelsesmidler: mæglings-virksomhed ved bistand af en tilsynsværgeog anvendelse af tvangsbøder, vil han pånykunne prøve denne udvej, men anser handen for håbløs, vil han f. eks. straks kunnefastsætte tvangsbøder — eventuelt til ethøjere beløb end tidligere, men han vil ogsåvære beføjet til straks at anvende magt.

Der er således ved forslaget givet fogedenstore beføjelser. Det er hans afgørelse, hvil-ket retsmiddel der skal anvendes. Umiddel-bar magtanvendelse er kun nævnt som etsubsidiært retsmiddel, men helt udelukkeanvendelsen af dette retsmiddel vil efterudvalgets opfattelse ikke være forsvarligt.Barnets interesser er beskyttet ved det i§ 499 a, stk. 1, sidste pkt., nævnte forbehold:Fuldbyrdelse kan ikke ske, dersom barnetssjælelige eller legemlige sundhed derved ud-sættes for alvorlig fare. Denne bestemmelseharmonerer med det standpunkt, domsto-lene allerede har indtaget, jfr. den underafsnit A gengivne retspraksis. Afgørelsen erfogedens. Han må kun afvise sagen, hvisder er alvorlig fare for barnets sjælelige oglegemlige sundhed. En påstand om, at ensådan fare eksisterer, kan ikke alene støttespå forældremyndighedsindehaverens forkla-ring herom, men må nærmere underbyggeseventuelt ved børnepsykiatriske undersøgel-ser. Bestemmelsen har relation til såvelfuldbyrdelse ved tvangsbøder som fuld-byrdelse ved umiddelbar magtanvendelse,men det er åbenbart, at bestemmelsen isærhar betydning ved sidstnævnte fuldbyrdel-sesmåde.

Reglerne i § 499 a er som omtalt udarbej-det i samråd med retsplejerådet. Der er op-

nået enighed mellem ægteskabsudvalget ogrådet undtagen på ét punkt, idet rådet hartaget afstand fra regelen om, at fogedenkan beskikke en tilsynsværge for barnet.Rådet har i denne forbindelse bl. a. henvisttil, at tilsynsværgebegrebet ikke er entydigt,at det er uklart, hvilke beføjelser tilsyns-værgen har, at bestemmelsens placering iretsplejeloven vil give indtryk af, at tilsyns-værgen er udstyret med partsbeføjeiser, ogat det næppe vil være heldigt at give tilsyns-værgen beføjelse til at afgive bindende er-klæringer. Endvidere mener rådet, at ord-ningen vil være vanskelig for fogeden at ad-ministrere, navnlig hvis den skal væreobligatorisk, idet det formentlig vil vise sigvanskeligt at finde personer, der er egnedetil hvervet. I stedet har rådet foreslået, atder skal gives fogeden adgang til at søgebørneværnets bistand, og at denne bistandf. eks. vil kunne ydes derved, at repræsen-tanter for børneværnet besøger hjemmet,taler med parterne og eventuelt er til stedeunder fogedforretningen.

Ægteskabsudvalget har ikke kimnet ak-ceptere disse synspunkter. Efter den for-mulering, udvalget har givet bestemmelsen,er det klart, at beskikkelse af tilsynsværgealdrig er obligatorisk, at tilsynsværgen aldriger part, og at hans erklæringer ikke er bin-dende. Tilsynsværgens virksomhed bestårsom ovenfor beskrevet udelukkende i atfungere som mæglingsmand og at være råd-giver for fogeden. Det vil næppe volde van-skelighed for fogeden at finde personer, somer egnede og villige til at påtage sig hvervet.Det er overladt til fogeden selv at finde fremtil egnede tilsynsværger, der kan udpegesblandt personer, der har med børneforsorgat gøre, eller udenfor børneforsorgskredse,når blot fogeden mener, den pågældende harevner og mulighed for at kunne fungere sommægler. I hvert fald i større retskredse vilder efterhånden formentlig kunne knyttes envis fastere kreds af egnede tilsynsværger tilfogedretterne.

Efter udvalgets opfattelse vil det ikkevære heldigt at knytte mæglingsvirksom-heden til børneværnsudvalgene. Børnevær-net vil ofte i forvejen være inddraget i sagenefter at have afgivet erklæring under skils-missesagen, og under alle omstændighedervil det ikke være hensigtsmæssigt at enga-gere hele børneværnsudvalget i disse sager,

131

hvor der ofte skal handles med hurtighed inøje samarbejde med fogeden. Det, fogedenhar brug for, er en mægler, som kan gribepersonligt ind og over for parterne stå heltuafhængig og uhildet, hvis hans virksomhedskal have mulighed for at lykkes.

Efter udvalgets opfattelse vil fogedenkunne have overordentlig nytte af en uvil-dig mægler, som kan yde en positiv indsats,og endelig er det efter udvalgets mening nær-liggende at tro, at selve eksistensen af reglenom beskikkelse af tilsynsværge vil kunnevirke præventiv i samkvemsretssager.

II. Gennemtvingelse af forældre-myndighed.

Som nævnt i indledningen er de under Iomtalte regler om gennemtvingelse af sam-kvemsret også gjort anvendelige på gennem-tvingelse af forældremyndighed. Ved gen-nemtvingelse af forældremyndighed vil deri regelen være tale om en éngangsfogedfor-retning, f. eks. i den situation, hvor en afforældrene ved en skilsmissedom, har fåetfrataget forældremyndigheden over et barn,og hvor han nægter at udlevere barnet fri-villigt. Fogeden vil her normalt straks an-vende umiddelbar magt, så barnet kan ud-leveres til forældremyndighedens indehaver,men der kan forekomme situationer, hvorfogeden af hensyn til barnet vil foretrækkeen anden fremgangsmåde, f. eks. anvendelseaf tvangsbøder, og denne mulighed bør hanefter både retsplejerådets og ægteskabsud-valgets opfattelse have. § 499 a er derforformuleret således, at den finder anvendelseogså i disse tilfælde.

III. Forskellige andre rctsplejelovændringer.

Under punkt 5-9 og 11 er der optaget for-skellige ændringer af retsplejeteknisk artsom en følge af de nye regler i § 499 a.

Til nr. ö.Den foreslåede regel medfører, at bestem-

melser om forældremyndighed og udøvelseaf samkvemsret, der kan være truffet entenved dom eller af overøvrigheden, blivereksegible. Det samme gælder de i en bevil-ling optagne aftaler mellem forældrene.

Retsplejerådet har samtidig foreslået, atdet nugældende stk. 1, nr. 5, i retsplejelovens

§ 478 ophæves, idet denne bestemmelse harmistet sin betydning, efter at der ikkelængere :indes steder, hvor danske ikke erundergivet landets jurisdiktion.

Til nr. 6.Udkastet udvider § 485 til også at om-

fatte de i § 478, stk. 1, nr. 5, nævnte be-stemmelser. § 485 indeholder en henvisningtil de i § 484 indeholdte bestemmelser omfogedens behandling af eksekutionssager, derhar et forlig som fundament.

Til nr. 7.Udvalget har fundet det rettest at fore-

skrive, at bestemmelser om forældremyn-dighed og samkvemsret kan fuldbyrdesstraks, medmindre fuldbyrdelsesfrist er fast-sat af overøvrigheden eller er indeholdt i deaftalte vilkår.

Til nr. 8.Retsplejelovens § 495, stk. 1, 3. pkt., udgår

under hensyn til, at reglerne for fuld-byrdelse af forældremyndighed og sam-kvemsret nu er foreslået samlet i en nyparagraf — § 499 a.

Til nr. 9.Ved ændring af retsplejelovens § 499 fast-

sættes, at bestemmelserne i § 499, stk. 1 og 2,om adgangen for en forurettet til at anlæggeprivat straffesag til pålæg af bøde eller hæfte-straf og til — efter afsigelsen af en sådandom — at kra^ve politiets bistand til gennem-førelse af den ham efter en dom tilkommenderet ikke skal finde anvendelse, hvis en parthar undladt at efterkomme bestemmelserom forældremyndighed eller udøvelse afsamkvemsret.

Efter retsplejerådets af ægteskabsudvalgettiltrådte standpunkt er der tilstrækkeligtværn i de i § 499 a indeholdte nye bestem-melser om pålæg af tvangsbøder.

Til nr. 11.I retsplejelovens § 609 om umiddelbare

fogedforretninger må der nu med hensyntil fogedforretninger vedrørende børn hen-vises til de nye bestemmelser i § 499 a.

Til § 2.Loven om ændring i retsplejeloven bør

med hensyn til ikrafttrædelsen følge ægte-skabslovudkastets ikrafttrædelse.

132

XIII.

Bemaîrkninger til udkastet til lov om ændringer i borgerlig straffelov.

De foreslåede ændringer er en følge afforslagene til ændring af reglerne om svoger-skab som ægteskabshindring, jfr. ægteskabs-lovudkastets § 13, og reglerne om omstødelse,jfr. udkastets § 29.

Det er i øvrigt udvalget bekendt, atstraffelovrådet arbejder med en revision afbl. a. straffelovens SS 209 os 211.

133

XIV.

Bemærkninger til udkastet til lov om ændring i lov nr. 127 af 15. april 1930om ikrafttræden af borgerlig straffelov m. m.

Forslaget har alene til formål at gøre defor visse bøder gældende regler om udpant-ning og afsoning anvendelige også på debøder, der af fogeden kan ikendes i medføraf udkastet til retsplejelovens § 499 a i for-bindelse med sager om gennemtvingelse af

samkvemsret eller forældremyndighed. Rets-plejerådet er ikke gået ind for forslaget om,at afsoning skal kunne finde sted, men ægte-skabsudvalget har ikke fundet tilstrækkeliggrund til at udelade dette retsmiddel medhensyn til bøder af denne art.

134

XV.

Bemærkninger til udkastet til lov om ændring i arveloven.

Forslaget svarer til den nugældende arve-lovs § 38, stk. 2, med de redaktionelle æn-dringer, der er en følge af bestemmelserne iægteskabslovudkastets kapitel om omstø-

delse, hvorved bl. a. kravet om, at omstø-delsessag i visse tilfælde skal anlægges afdet offentlige, er udgået.

135

XVI.

Bemærkninger til udkastet til lov om ændringer i skifteloven.

Ved skifteloven af 30. november 1874,som den er ændret ved lov nr. 412 af 18.december 1963, er det i § 65, stk. 3, fastsat,at der ved opgørelsen over bodelene ikkeskal medregnes de i §§ 47 og 67 i lov nr. 276af 30. juni 1922 nævnte krav. Baggrundenherfor er, at disse krav er af en sådan art,at de bør holdes uden for den sa;dvanligeopgørelse over boets aktiver. Skulle kravenebehandles som andre krav asgtefællerneimellem, måtte godtgørelseskravene opføressom aktiv for den ene og som passiv forden anden ægtefælle. Dette ville i praksiskomme til at betyde, at stillingen underfællesboopgørelsen ville blive den samme,som hvis kravene overhovedet ikke blevtaget i betragtning, jfr. ægteskabsudvalgetsbetænkning I om skifte mellem ægtefæller,pag. 34 ff. Der er endvidere givet disse kravden særlige processuelle stilling, at de kanforlanges dækket af den anden ægtefælleslod i boet allerede under skiftet, jfr. skifte-

lovens § 67 a og bemærkningerne i betænk-ning 1 pag. 38.

Ved ægteskabslovudkastet bortfalder degodtgørelseskrav, der omhandles i ægte-skabslov I § 67, hvorimod godtgørelses-kravene efter ægteskabs omstødelse er bi-beholdt ved udkastets § 32. Skiftelovens§ 65, stk. 3, må derfor ændres allerede afdenne grund.

Desuden bør efter udvalgets opfattelseogså de i ægteskabslovudkastets § 59 nævntesærlige krav have samme særlige skifteret-lige stilling som godtgørelseskravene, og enhenvisning til disse krav er derfor medtageti skiftelovudkastet. Er der fuldstændigt sær-eje i ægteskabet, opstår spørgsmålet natur-ligvis ikke, men da § 59 giver mulighed forat tilkende en ægtefælle et beløb også i andretilfælde, er det nødvendigt at sikre, at denægtefælle, der kan gøre krav på et beløb,kan få dækning under boopgørelsen.

136

XVII.Bemærkninger til udkastet til ændringer i den mellem Danmark, Finland,Island, Norge og Sverige den 6. februar 1931 afsluttede konvention inde-holdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

I forbindelse med arbejdet med revisio-nen af ægteskabslovgivningen har de nor-diske udvalg drøftet den nordiske konven-tion af 6. februar 1931, der vedrører inter-nationalprivatretlige bestemmelser om æg-teskab, adoption og værgemål. Konventio-nen er ikke blevet taget op til generel revi-sion. Man har derimod taget de bestemmelserop til drøftelse, som der har været fremsatønske om at ændre.

De konventionsregler, der er behandlet,er konventionens artikel 1 og 2, der handlerom prøvelse af ægteskabsbetingelser, lys-ning og vielse, og artikel 10, der vedrørerbetingelserne for omstødelse.

Til artikel 1 og 2 om ægteskabs indgåelse.

A. Gældende ret.Artikel 1 i den gældende konvention fast-

sætter, at en statsborger i et af de nordiskelande, som ønsker at indgå ægteskab foren myndighed i en af de andre nordiskestater, skal have sin ret til at indgå ægte-skab bedömt efter loven i den stat, hvorægteskabet skal indgås, såfremt han i desidste 2 år har været og fremdeles er bosatdér. Er bopælskravet ikke opfyldt, skalhans ret til at indgå ægteskab bedømmesefter loven i den stat, hvor han har stats-borgerret.

Skal statsborgerlandets ret herefter an-vendes, kan retten til at indgå ægteskabgodtgøres ved ægteskabsattest fra detteland.

I artikel 2, stk. 1, bestemmes, at lysning,herunder prøvelse af ægteskabsbetingelserne,og vielse skal finde sted efter loven i denstat, for hvis myndighed ægteskabet indgås.

Stk. 2 indeholder nærmere regler om lys-ning. Det bestemmes således, at lysning eftervielseslandets lovgivning ikke kræves, hvislysning, der er foretaget efter loven i enanden af staterne, stadig har virkning, og

hver af brudefolkene herved er fundet athave ret til at indgå ægteskab efter den lov,som i vielseslandet skal lægges til grund vedafgørelsen af dette spørgsmål. Dette gælder,selv om den ene af brudefolkene er stats-borger i en anden af de kontraherende sta-ter end den, for hvis myndighed ægteskabetindgås, og den anden er statsborger i vielses-landet.

Nærmere regler er givet ved justits-ministeriets cirkulære nr. 59 af 10. april1954 og kirkeministeriets cirkulære nr. 79af 31. maj 1954.

B. De fællesnordiske forslag.

Der har været enighed i de nordiske ægte-skabsudvalg om, at de gældende bestemmel-ser efter konventionen er alt for indvikledeog giver anledning til et uforholdsmæssigtstort administrativt besvær. Reglerne inde-bærer bl. a., at myndighederne ofte skalprøve ægteskabsbetingelserne efter lovgiv-ningen i et andet land end det, myndigheder-ne hører til, og dertil kommer, at kombina-tionsmulighederne er så talrige, at det ervanskeligt at få klarhed over, hvilket landslovgivning der egentlig skal anvendes i dekonkrete tilfælde. Endelig kan det anføres,at konventionen ikke dækker nogle ofteforekommende tilfælde, f. eks. falder det heltudenfor konventionens område, hvis tonordiske statsborgere, der er bosat i etandet nordisk land end deres eget, søgerlysning i bopælslandet, men ønsker vielsenforetaget i hjemlandet. To i Sverige bosattedanske kan således ikke blive viet i Dan-mark på grundlag af lysning i Sverige.

I 1953 ændredes konventionen på flerepunkter. Visse forbedringer blev opnået,men forsøg på at få ændret konventionensåledes, at prøvelse af ægteskabsbetingelser-ne i et nordisk land uden videre skulle kunnelægges til grund i alle de øvrige nordiske

137

lande, strandede i første række på, at dervar for stor forskel på ægteskabsbetingelser-ne. Denne hindring er ryddet af vejen vedde forslag, de forskellige landes udvalg nuer nået frem til. Reglerne er vel ikke heltensartede, men de forskelligheder, der er,bør efter udvalgenes mening ikke hindreindgåelsen af det foreliggende konventions-udkast.

Det bør anføres, at terminologien harvoldt en del vanskeligheder ved konventio-nens affattelse. Dette skyldes, at de nordiskelande har forskellige regler på dette område.

I Sverige foretages „lysning" af præsteni den „församling", hvor bruden er kirke-bogsført, eller hvor hun har ophold. Efterkomitéens ændringsforslag skal lysningendog, hvis bruden ikke er kirkebogsført,subsidiært foretages, hvor brudgommen erkirkebogsført, og mest subsidiært hvor enaf dem har ophold. „Lysningen" består i enprøvelse af ægteskabshindringerne og enefterfølgende kundgørelse. Kundgørelse kanundlades i visse situationer uden særlig til-ladelse: hvis en af brudefolkene er alvorligtsyg, eller hvis han er indkaldt til forsvaret.I disse tilfælde skal vielsesmyndigheden daforetage prøvelse af bevisligheder. Densvenske komité foreslår visse ændringer,bl. a. nedsættelse af kundgørelsestiden fratre til én uge, og udvidelse af adgangen tilat undlade kundgørelse.

I Finland har man både gejstlige og verds-lige lysningsmyndigheder, der dels foretagerprøvelse af ægteskabshindringer, dels drageromsorg for kundgørelse. Kundgørelse kan ivisse tilfælde undlades, og i disse tilfældeskal prøvelse af ægteskabshindringerne daforetages af vielsesmyndigheden.

Norge har regler, der i højere grad svarertil de gældende danske. Der foretages prø-velse af bevislighederne og lysning til a?gte-skab. Fylkesmannen kan fritage for lys-ning, og adgangen til at fritage for lysninger af det norske udvalg foreslået udvidet.Prøvelse af bevislighederne foretages i såfald af vielsesmyndigheden.

Island har regler svarende til de danske.Som tidligere nævnt vil det islandske udvalgligesom det danske stille forslag om at af-skaffe kravet om kundgørelse.

På denne baggrund har udvalgene vedaffattelsen af konventionen anvendt termi-nologien „lysning" som omfattende både18

selve prøvelsen af, hvorvidt der er ægte-skab s hindringer til stede, og kundgørelse afdet forestående ægteskab. I artikel 1, stk. 3,har man udtrykkeligt anført, at „lysning"er sidestillet med „særskilt prøvelse af ægte-skabsbetingelserne, som i en kontraherendestat finder sted uden kundgørelse". Herveder der taget hensyn til det dansk-islandskeforslag om prøvelse af ægteskabsbetingel-serne uden kundgørelse.

Del) foreliggende udkast er efter udvalge-nes opfattelse på tre hovedpunkter en væ-sentlig forenkling i forhold til den gældendekonvention: For det første tager man somudgangspunkt ved bedømmelsen af en nor-disk statsborgers ret til at indgå ægteskab iet andet nordisk land lysningslandets lov-givning i betragtning og ikke vielseslandets.For det andet vil den myndighed, der skalprøve ægteskabsbetingelserne, aldrig havepligt til at anvende fremmed ret, og for dettredje vil en attest om lysning (i Danmarkog Island attest om prøvelse af bevislig-hederne) udstedt i et nordisk land kunnedanne grundlag for vielse hvorsomhelst ialle de øvrige lande.

Der er som nævnt stadig visse regler, derikke er fælles efter de nordiske udvalgsudkast. De væsentligste forskelligheder erden lave finske ægteskabsalder: 18 år formænd og 17 år for kvinder, medens de øv-rige lande efter forslagene får aldersgrænserpå hhv. 20 og 18 år, samt det finsk-svenskeforbud mod ægteskab mellem en person ogdennes søskendes descendenter (onkel-niece,tante-nevø), et forbud der tilmed er indis-pensabelt i Finland.

Der har imidlertid i alle udvalgene væretfuld enighed om, at disse forskellighederikke på nogen måde bør hindre indgåelsenaf denne konvention, selv om statsborgerei et nordisk land herefter i visse, tilfælde vilkunne se sin fordel ved, i det omfang det ermuligt, at få ægteskabsbetingelserne be-dømt efter et andet nordisk lands lovgivning.Kun ét forbehold er taget: I slutprotokollenfra 1931 anføres, at de kontraherende sta-ters myndigheder ikke er forpligtet til at viepersoner, som efter loven i vielseslandet pågrund af slægtskab eller svogerskab er ude-lukket fra at indgå ægteskab. Denne reser-vation er bibeholdt. Reservationen med hen-syn til svogerskab vil næppe længere havebetydning, da reglerne om svogerskab som

138

ægteskabshindring nu er ensartede. Derimodvil slægtskabsreservationen kunne betyde, atf. eks. finske vielsesmyndigheder vil kunnenægte at vie en onkel og dennes niece, selvom de møder med en attest fra et andetnordisk land om, at der ingen ægteskabs-hindringer er.

På den anden side må de finske myndig-heder respektere en vielse, der er foretageti et andet nordisk land, f. eks. mellem enfinsk mand og dennes niece, selv om de på-gældende ikke ville have kunnet indgåægteskab i Finland. Omstødelse kan ikkefinde sted, jfr. artikel 10.

I det følgende vil forslagene blive nær-mere kommenteret:

Til artikel 1.Lysning (prøvelse af ægteskabsbetingelserne.)

Som ovenfor nævnt var det et ønskemålfor de nordiske udvalg at nå frem til en al-mindelig regel om, at lysning (prøvelse afægteskabsbetingelserne) i ét nordisk landskal kunne danne grundlag for vielse i ethvilketsomhelst andet nordisk land. Forat nå hertil måtte man enten have helt ens-artede regler om ægteskabsbetingelserneeller - - hvis fuldstændig ensartet lovgiv-ning ikke kunne opnås — have afgjort, efterhvilket lands lovgivning den lysningsattest,der skal danne grundlag for vielsen, skalvære udstedt. Om dette sidste spørgsmålindeholdes regler i artikel 1.

Efter stk. 1, 1. pkt., kan enhver nordiskstatsborger, der søger om lysning til ægteskabi et andet north's]: land end sit eget, få sin ret tilat indgå ægteskab prøvet efter lovgivningeni det land, lysningsmyndigheden tilhører,når blot han eller den anden part er bosat dér.Bestemmelsen gælder som fremhævet kunfor den af brudefolkene, der er nordiskstatsborger, og som søger lysning (prøvelseaf bevislighederne) i et andet nordisk landend statsborgerlandet. Det kræves ikke, atde har til hensigt at indgå ægteskab i lys-ningslandet. Det kræves heller ikke, at debegge skal være nordiske statsborgere, menén af dem skal være bosat i lysningslandet.

En dansk mand, der søger lysning i Sverige,kan således få sin ret til at indgå ægteskabbedømt efter svensk ret, hvis han er bosat iSverige, hvis de begge er bosat dér, eller hvisblot hans forlovede er bosat i Sverige. Deter uden betydning, om hans forlovede erstatsborger i et nordisk land eller ikke. Erden forlovede svensk eller ikke-nordisk stats-borger, skal hendes ret til at indgå ægteskabi Sverige bedømmes efter de almindeligesvenske regler herom, d. v. s. svensk ret,hvis hun er svensk, og — hvis hun er ikke-nordisk statsborger — efter de regler, dergælder i henhold til svensk internationalprivatret.

Søger som et andet eksempel en finskmand sine ægteskabsbetingelser prøvet iDanmark, kan hans ret til at indgå ægte-skab bedømmes efter dansk ret, hvis haneller hans forlovede eller de begge er bosat iDanmark. Er han bosat i Finland, men huni Danmark, og er hun dansk statsborger,falder hendes tilfælde uden for konventio-nens artikel 1. Betingelserne skal for hendesvedkommende altid prøves efter dansk ret,hvis hun søger lysning i Danmark. Er hunstatsborger i et ikke-nordisk land, er vi lige-ledes for hendes vedkommende uden forkonventionen. Hendes ret til at indgå ægte-skab skal efter almindelig dansk internationalprivatret bedømmes efter dansk ret.1) Erhun statsborger i et andet nordisk land,er vi igen inden for konventionen, og betin-gelserne skal prøves efter dansk ret, fordihun er bosat her. For alle tilfælde, der falderinden for konventionen, gælder det dog, atnordiske statsborgere, som søger lysning i etandet nordisk land, kan kræve statsborger-landets lovgivning anvendt, jfr. nærmerenedenfor.

Tilknytningsmomentet er efter konven-tionen, at en af brudefolkene er „bosat"i lysningslandet. Dette krav er angivet for iet vist omfang at hindre mulige omgåeiser.En 18-årig dansk mand kan således ikke fåsin ret til at indgå ægteskab bedømt efterfinsk ret, hvor ægteskabsalderen for mænder 18 år, medmindre enten han eller hansforlovede er bosat i Finland. Hvor meget der

*) Jfr. herved Borurn: Lovkonflikter (4. udgave) pag. 105. Det antages her, at der fra den almindeligeregel om, at danske myndigheder ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal anvende dansk ret, bør gøresden undtagelse, at spørgsmålet om nødvendigheden af samtykke til at indgå ægteskab skal bedømmesefter loven i den pågældendes domicilland.

139

skal kræves, før man kan anses for bosat,er overladt til de enkelte landes skøn. Dervil næppe blive stillet større krav, men etrent midlertidigt ophold vil naturligvis ikkevære tilstrækkeligt.

Er ingen af brudefolkene bosat i det land,hvor der søges lysning (prøvelse af ægteskabs-betingelserne), skal den nordiske statsborger,der søger lysning i et andet nordisk land endstatsborgerlandet, have betingelserne be-dømt efter statsborgerlandets lovgivning. Endansker bosat i Tyskland, der f. eks. søgerlysning i Norge, hvor han vil indgå ægteskabmed en norsk kvinde, der f. eks. bor i Eng-land eller Sverige, skal således have sin rettil at indgå ægteskab bedømt efter dansk ret.De norske lysningsmyndigheder behøverimidlertid ikke for den danske brudgomsvedkommende at ulejlige sig med at foretageprøvelse af ægteskabsbetingelserne efterdansk ret, idet de i henhold til artikel 1,stk. 1, 3. pkt., kan kræve, at danskeren skalmøde med en ægteskabsattest udstedt afdanske myndigheder.

Den ret, en nordisk statsborger efter ud-kastet har til at benytte sig af lysningslandetslovgivning, er kun en ret ikke en pligt.Ønsker han således af en eller anden grundretten til at indgå ægteskab bedømt eftersit statsborgerlands lovgivning, kan hankræve det, jfr. stk. 1, 2. pkt. En finsk kvinde,der henvender sig til en bevisprøvendemyndighed i Danmark, hvor hun eller hen-des forlovede er bosat, kan således kræve, atfinsk ret skal lægges til grund ved prøvelsen.Hun er måske 17 år og kan således indgåægteskab efter finsk ret uden aldersdispensa-tion. De danske myndigheder behøver imid-lertid ikke selv at prøve betingelserne efterden finske lovgivning, som hun påberåbersig, men kan stille krav om, at hun skalmøde med en finsk ægteskabsattest. Påsamme måde kan f. eks. en dansk mand iSverige kræve sin ret til at indgå ægteskabbedømt efter dansk lov. Han ønsker f. eks.at indgå ægteskab med sin danske niece,og begge er bosat i Sverige, hvor et sådantægteskab er forbudt, medmindre der givesdispensation. De svenske myndigheder skalsåledes prøve ægteskabsbetingelserne efterdansk ret eller kræve dansk ægteskabsattestforevist.

Hvor lysning (prøvelse af Eegteskabsbe-tingelserne) kan søges, skal i henhold til

stk. 2 bedømmes efter den interne lovgiv-ning, og hvorledes og af hvem lysningen skalforetages, afgøres ligeledes efter lysnings-landets regler. Efter dansk ret, jfr. ægte-skabslovudkastets § 17, stk. 2, skal prøvel-sen således foretages af sognefogeden ellerborgmesteren på det sted, hvor bruden bor,eller hvis hun ikke har bopæl i Danmark,dér hvor brudgommen bor. Hvis ingen harbopgel her, skal prøvelsen foregå på detsted, hvor en af parterne opholder sig. Selveprøvelsen skal foretages efter de regler,justitsministeren skal fastsætte i henholdtil § 16. stk. 1. De øvrige lande har regler aftilsvarende art. Som nævnt vil der, hvis definske, norske og svenske forslag bliver gen-nemført, fortsat i disse tre lande blive stilletkrav om kundgørelse. Fra norsk side vil dogkravet om kundgørelse i hjemlandet bliveopgivet i de tilfælde, der falder ind underkonventionen.

Endelig bemærkes, at artikel 1 ikke stillerkrav om, at lysningen skal ske inden for etnordisk lands territorium. Alle lande harregler om, at repræsentationer i udlandetunder visse betingelser kan foretage lys-ning (prøvelse af ægteskabsbetingelserne),jfr. for dansk rets vedkommende udkastets§ 28. Den myndighed, der skal prøve ægte-skabshindringer i henhold til artikel 1, kansåledes f. eks. godt va r̂e et dansk konsulati en fremmed stat.

Stk. 3 i artikel 1 er omtalt ovenfor pag. 137.Af hensyn til det danske og det islandskeforslag om afskaffelse af kundgørelse hardet været nødvendigt at sidestille en iDanmark eller Island foretaget prøvelse afægteskabsbetingelserne med den i de øv-rige lande foretagne „lysning"'.

Til artikel 2.Vielse.

Efter artikel 2, stk. 1, kan vielse i et af denordiske lande foretages på grundlag af enlysning (prøvelse af ægteskabsbetingelserne)i et af de øvrige lande. Fornyet lysning ellerprøvelse i vielseslandet skal således ikkefinde sted i dette tilfælde. Vielse må ikkenægtes, når blot lysningen har fundet stedi overensstemmelse med lysningslandetslovgivning. Vielse kan kun nægtes, hvis der— vielsesmyndigheden bekendt — er ægte-skabsbindringer til stede, som lysningsmyn-

140

digheden har overset, jfr. herved det i detdanske ægteskabslovudkast § 23, stk. 3, an-førte, eller hvis den ovenfor nævnte reserva-tion m. h. t. svogerskab og slægtskab udgør enhindring i vielseslandet. Det er en forudsæt-ning, at lysningen stadig er gyldig, d. v. s.skal have fundet sted inden for de sidstefire måneder tor vielsen. Denne frist er efterde nordiske ægteskabslovudkast nu densamme i alle fem lande.

Bestemmelsen er formuleret så vidt, atden omfatter enhver lysning i et nordiskland. Artikel 2 går således videre end arti-kel 1 derved, at lysningen også kan vedrørebrudefolk, der begge er statsborgere i viel-seslandet, samt brudefolk, der ikke er stats-borgere i noget nordisk land. Det krævesblot, at de har fået papirerne prøvet i etaf de nordiske lande. Har de fået det, ogdet afhænger af de enkelte landes internelovgivning, hvem der kan få ægteskabsbetin-gelserne prøvet, vil lysningsattesten, fordansk rets vedkommende attest om bevis-lighedernes prøvelse, være tilstrækkeligtgrundlag for vielse i et andet nordisk land.

Den vide formulering af artikel 2, stk. 1,er tydeliggjort ved bestemmelsen i stl\ 2,der udtrykkeligt anfører, at det i stk. 1 an-førte ikke blot gælder i de tilfælde, hvor lys-ning er sket efter artikel 1. men også nårlysning i andre tilfælde har fundet stedhos en kontraherende stats myndighed,uanset om brudefolkene har statsborgerreti en kontraherende stat.

I stk. 3 nævnes, at fritagelse for lysning,som gives af en kontraherende stats myn-dighed, også skal gælde i de øvrige kontra-herende stater. Bestemmelsen tager sigtepå de norske regler om fritagelse for lys-ning.

Stk. 4 indeholder følgende bestemmelse:..Når vielse i de i stk. 3 nævnte tilfælde

eller i andre tilfælde på grund af særlige om-stændigheder foretages uden lysning, finderreglerne i artikel 1, stk. 1, tilsvarende an-vendelse ved prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne foretaget af vielsesmyndigheden.''

Denne regel har som baggrund speciellefinsk-svenske regler, der i de tilfælde, hvorden almindelige form for lysning kan und-lades, f. eks. i tilfælde, hvor en af brude-folkene er alvorligt syg, pålægger vielses-myndigheden at foretage en prøvelse af,hvorvidt der er ægteskabshindringer til

stede. Det samme gælder efter norsk ret,når lysningsfritagelse er givet. For denneprøvelse af ægteskabshindringer, som vielses-myndigheden skal foretage, gælder de i ar-tikel 1, stk. 1, nævnte regler, d. v. s. atprøvelsen som hovedregel skal ske eftervielsesmyndighedens lovgivning, når bloten af parterne er bosat i vielseslandet, ogellers efter statsborgerlandets lov.

Dansk ret indeholder ikke noget egentligtkrav om, at vielsesmyndigheden skal fore-tage prøvelse af bevislighederne i noget til-fælde. Efter ægteskabslovudkastets § 23 kanprøvelse af ægteskabsbetingelserne helt und-lades, hvis der på grund af en af parternessygdom er alvorlig fare ved at opsætte viel-sen. En vis form for prøvelse påhviler dogogså vielsesmyndigheden i dette tilfælde,idet det af § 23, stk. 3, fremgår, at vielses-myndigheden er uberettiget til at foretagevielsen, hvis der ham bekendt foreligger enægteskabshindring. Falder et sådant til-fælde inden for konventionens rammer,hvad der næppe er særlig praktisk, skal der-for også den danske vielsesmyndighed tagehensyn til den lovgivning, som efter artikel1, stk. 1, i konventionen finder anvendelse.

I stk. 5 nævnes endelig, at der om vielsengælder loven i den stat, vielsesmyndighedentilhører. Den interne lovgivning er såledesafgørende for, f. eks. hvem der kan foretagevielse, og hvor og hvornår vielse kan findested. Vielsesmyndigheden kan godt være ennordisk diplomatisk eller konsulær repræ-sentation.

Til artikel 10.Omstødelse.

I 1. pkt., der er uændret, anføres, at dermed hensyn til sager om omstødelse af ægte-skab mellem personer, som er og ved ægte-skabets indgåelse var statsborgere i de kon-traherende stater, skal bestemmelserne iartiklerne 7-9 finde tilsvarende anvendelse.Artiklerne 7-9 regulerer spørgsmålene omværneting, den kompetente lov og virk-ningerne af en separation eller skilsmisse.

I 2. pkt. bestemmes, at spørgsmålet om,hvorvidt betingelserne for omstødelse er tilstede, dog skal bedømmes efter den lov,som blev anvendt ved bedømmelsen afsagsøgerens ret til at indgå ægteskab, hvissagen rejses af en af ægtefællerne. Bliver

141

sagen rejst mod begge ægtefæller, kan om-stødelse ikke finde sted, medmindre den om-stødelsesgrund, der påberåbes, giver grund-lag for omstødelse efter loven i hver af destater, hvis lovgivning blev anvendt vedbedømmelsen af ægtefællernes ret til atindgå ægteskab, jfr. 3. pkt.

I den gældende artikel 10 er formulerin-gen derimod sålydende: „Betingelserne foromstødelse skal dog bedømmes efter den lov,som var bestemmende for sagsøgerens rettil at indgå ægteskabet, eller, hvis sagenrejses mod begge ægtefæller, efter en af delove, som var bestemmende for deres rettil at indgå ægteskabet".

Med den lov, der ifølge 2. og 3. pkt. blevanvendt ved bedømmelsen af retten til atindgå ægteskabet, menes den lov, der rentfaktisk blev anvendt. Har lysningsmyndig-heden ved en fejl anvendt en anden lov endden, der skulle anvendes, vil fejlen ikke

kunne redresseres under omstødelsessagen,jfr. herved princippet efter den nordiske kon-ventions artikel 22, der fastsætter med hen-syn til visse administrative afgørelser, at deskal lægges til grund for de øvrige nordiskelande nden videre prøvelse af gyldigheden.

Der har i de nordiske udvalg været enig-hed om, at det bør pålægges lysningsmyn-digheden (den bevisprøvende myndighed)udtrykkeligt at angive, efter hvilket landslov ægteskabsbetingelserne er prøvet.

Artikel 10 vedrører efter udkastet ikkeblot vielse indgået i nordiske lande, men ogsåvielse i andre lande for fremmede myndig-heder. Det kræves derimod, at begge partervar statsborgere i et nordisk land ved ægte-skabets indgåelse og fortsat er det under om-stødelsessagen. Udvalgene har ikke mentat burde medtage de tilfælde, hvor parternevar af ikke-nordisk nationalitet ved ægte-skabets indgåelse.

BILAG

146

Bilag 2.

Afsnit V og VI i betænkning nr. 263 (1960) om ændring af § 10 i lov nr. 276af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning.

V:

Principielle overvejelser.

Udvalget har overvejet, om de hensyn,som i sin tid begrundede reglernes indfø-relse, stadig kan anses for tilstrækkeligttungtvejende til opretholdelse af et ægte-skabsforbud.

Man har herved haft for øje, at et sådantforbud indebærer et vidtgående indgreb iden personlige frihed og derfor ikke børudstrækkes længere end absolut påkrævet.

Vanskelighederne ved at føre en effektivkontrol med, at personer, som er omfattet aflovens ord, ikke indgår ægteskab, må lige-ledes opfordre til, at der vises nogen til-bageholdenhed i denne henseende.

Som anført ovenfor var det både i 1922og ved lovens revision i 1938 eugeniskehensyn, som begrundede ægteskabsforbu-dets indførelse.

Efter udvalgets opfattelse kan eugeniskehensyn alene imidlertid ikke begrunde, atder også fremover opretholdes ægteskabs-restriktive bestemmelser for sindslidendepersoners vedkommende.

Det må her for det første understreges,at et forbud mod ægteskab ikke i sig selvhindrer, at der sættes børn i verden af dem,som forbudet retter sig imod. Andragere,som får afslag på en ansøgning om tilla-delse til at indgå ægteskab, eller som kunpå betingelse af sterilisation kan få en sådantilladelse, opgiver ikke sjældent tanken omægteskab og lever i stedet sammen og fårbørn sammen, og det vil næppe være muligtgennem lovgivningsindgreb at hindre så-danne samlivsforhold. I praksis vil man oftei mange tilfælde legalisere sådanne forhold,når de efter nogen tids forløb har vist sigat være stabile.

Hertil kommer imidlertid, at faren foroverførelse på børnene næppe er så betyde-

lig, som det tidligere har været antaget, delsfordi visse psykiske afvigelser kan skyldesydre påvirkninger, f. eks. betændelsestilstan-de i hjernen eller voldelig beskadigelse afhjernen under fødslen eller senere i livet,dels fordi arvegangen i visse tilfælde ikkeer så sikker som tidligere antaget.

Endelig vil man i hvert fald ikke kunneudstrække reglerne så vidt, at raske bærereaf arvelige anlæg for en eller anden psy-kisk sygdom hindres i at indgå ægteskab,og et forbud, der alene retter sig mod psy-kisk afvigende personer, vil efter arvebio-logiens nuværende erfaringer ikke i nævne-værdig grad have nogen indvirkning på fre-kvensen af arveligt betinget psykiske afvi-gelser i befolkningen som helhed.

Eugeniske hensyn taget i den forstand athindre eller påvirke forekomsten af psyki-ske abnormiteter kan således ikke alenebegrunde en opretholdelse af reglerne iægteskabslovens § 10.

I det enkelte konkrete tilfælde kan mandog ikke se bort fra, at faren for arveligtbelastet afkom kan være betydelig, f. eks.hvis en åndssvag kvinde indgår ægteskabmed en åndssvag eller svagt begavet mand,og der forekommer åndssvaghed i beggeægtefællers familie.

Sociale hensyn kan desuden tale for atopretholde de gældende bestemmelser i envis udstrækning. Dette gælder ikke mindsthensynet til eventuelle børn i et sådantægteskab, idet det må antages, at mange psy-kisk afvigende personer, selv om arvelig-hedsrisikoen er ringe, ikke er i stand til atopdrage og forsørge deres børn på forsvar-lig måde.

Endvidere kan såvel hensynet til den ra-ske part som hensynet til den syge part tale

147

for at opretholde et ægteskabsforbud ud frasådanne mere socialt betonede hensyn. Denraske part vil således ikke altid være i standtil at bedømme de vanskeligheder, som kanopstå i et ægteskab, hvor den anden partlider af en eller anden psykisk sygdom, oghvor udsigterne til forværring eller forbed-ring er ganske usikre. Endelig vil risikoen —selv i tilfælde, hvor den er ringe — for ar-veligt belastet afkom kunne betyde et psy-kisk pres på den raske part.

Hensynet til den syge part taler først ogfremmest for at sikre, at faren for udnyt-telse elimineres. Dette hensyn gør sig navn-lig gældende med hensyn til åndssvage, idetman eksempelvis må sikre sig, at en ånds-svag kvinde ikke udnyttes af en mand, somtidligere har været straffet for eks. for al-fonseri. Endvidere vil de forsørgelsesbyrderog andre forpligtelser af forskellig art, somægteskabet stiller til ægtefæller, kunne læg-ge et sådant pres på den syge part, at syg-dommen herved forværres.

Endelig må hensynet til selve ægteskabetsom institution tale for, at der må være etvist mindstemål af udsigt til, at det, dernormalt forstås ved et ægteskab, kan gen-nemføres.

Det må derfor være berettiget af hensyntil ægteskabet som noget fundamentalt ivor samfundsstruktur at afskaîre de menne-sker fra at indgå ægteskab, som ikke har no-gen forståelse af eller mulighed for at gen-nemføre et ægteskab på nogenlunde normalmåde.

Spørgsmålet om, hvilke psykiske afvigel-ser, der herefter bør omfattes af ægteskabs-forbud, hænger i nogen grad sammen medspørgsmålet om, i hvilket omfang der børfastsættes regler, som tilsigter at hindreovertrædelser.

Jo større muligheder de bevisprøvendemyndigheder har for at være opmærksom-me på, at loven overholdes, jo mere nuan-cerede kan man udforme de regler, som erafgørende for, om ægteskab kan indgåsuden særlig tilladelse.

Når udvalget, jfr. nedenfor, ikke har fun-det det formålstjenligt at indføre strengerekontrolbestemmelser, må loven for vissegruppers vedkommende affattes således, atden kommer til at omfatte flere grupper,eller rettere, grader af psykiske afvigelserend nødvendigt set i forhold til de grunde,

der taler for at opretholde et ægteskabsfor-bud.

Dette gør sig specielt gældende med hen-syn til sindssyge, idet det i og for sig villevære ubetænkeligt at undtage visse letteregrader af sindssygdomme, f. eks. lettere de-pressioner eller visse kroniske, efterhåndensymptomfattige sindssygdomme.

Når udvalget ikke har ment det hensigts-mæssigt at stille forslag om sådanne be-grænsninger, skyldes det dels de lovtekniskevanskeligheder, der ville være forbundethermed, dels og især, at de lettere tilfældeaf sindssygdom ikke har spillet nogen prak-tisk rolle, idet disse simpelthen ikke erken-des af de bevisprøvende myndigheder.

De hidtidige erfaringer viser, at det kuner de sværere sindssygdomsformer, som kom-mer til myndighedernes kundskab, og dersynes herefter ikke at være tungtvejendegrunde til at stille forslag om en mere nu-anceret affattelse. Der kan vel rejses rentteoretiske indvendinger mod at affatte lo-ven således, at den omfatter flere tilfældeend tilsigtet, men hensynet til lovens prak-tiske anvendelighed må efter udvalgets op-fattelse gå forud.

Begrebet sindssygdom omfatter en langrække uensartede psykiske afvigelser, sommed hensyn til forsvarligheden af ægteskabsindgåeiso må bedømmes forskelligt både ieugenisk og social henseende.

Visse sindssygdomsformer, f. eks. den ma-niodepressive sindssygdom, må anses fordominante i arvelighedsmæssig henseende,således at faren for overførelse til børneneer ret betydelig, selv om kun den ene afforældrene lider af sygdommen, medensandre, f. eks. ungdomssløvsind, formentligmå anses for recessive.

Det vil dog ikke være muligt ved afgræns-ningen af, hvilke sindssygdomsformer derbør være ægteskabshindring, udelukkendeat lægge vægt på arvelighedsrisikoen, idetde ovenfor nævnte sociale hensyn i videreforstand til den syge selv, til ægtefællen ogbørnene, i mange tilfælde kan begrunde etægteskabsf'orbud, selv om arvelighedsrisi-koen er ringe; f. eks. er ungdomssløvsindsom regel en langt mere psykisk destruktivsindssygdom end den maniodepressive sinds-sygdom.

Afgørelsen må derfor som. hidtil kommetil at afhænge af et konkret skøn i det en-

148

kelte tilfælde, et skøn, som ikke udelukken-de kan udøves på grundlag af oplysningerom sindssygdommens art, da der inden forhver enkelt gruppe af sindssygdomme kanforekomme lettere eller sværere tilfælde så-vel i eugenisk som i social henseende.

Som det vil fremgå heraf, lader det sigsåledes heller ikke gøre på et rent medi-cinsk grundlag at udsondre visse arter afsindssygdomme, som bør være til hinder forægteskab.

Med hensyn til åndssvage er der i udval-get enighed om, at samtlige kategorier afåndssvaghed bør bibeholdes i § 10.

Medens de svære grader af åndssvaghedoftest skyldes ydre årsager (infektioner ellerlæsioner i fostertilstanden, under fødsleneller tidligt i barnealderen), må flertalletaf de lettere former antages at bero på ar-vemæssige faktorer. En nylig foretagen un-dersøgelse har vist, at 90 pct. af børn, fødtaf åndssvage mødre, som senere blev ste-riliserede, var psykisk abnorme. Vægtigesamfundsmæssige hensyn synes således attale for, at man bør tilstræbe, at åndssvagesætter så få børn i verden som muligt.

Selv bortset, fra eugeniske hensyn vileventuelle børn ofte være fuldstændigt øde-læggende for et sådant ægteskab, også hvisbørnene måtte vise sig at blive normalt be-gavede, idet man må betænke, at det netopfor normalt begavede børn kan blive ensvær psykisk belastning at nå til den erken-delse, at den ene eller begge forældrene eråndssvage.

Endelig taler hensynet til den åndssvageselv meget stærkt for at opretholde ægte-skabsforbudet, således at man kan undgå,at den åndssvage udnyttes eller påvirkesi uheldig retning af en ustabil ægtefælle.

For så vidt angår epilepsi, er der nu indenfor lægevidenskaben enighed om, at epi-lepsi i og for sig ikke kan anses for nogenselvstændig sygdom, men alene som et symp-tom på en eller anden lidelse i centralner-vesystemet. Nyere svenske og amerikanskeundersøgelser synes endvidere at have godt-gjort, at faren for, at børn af epileptikerefår epilepsi, ikke er væsentlig større end denfare, der består for børn af forældre, somikke har sygdommen. Udvalget skal særligfremhæve, at arvelighedsrisikoen er udenforbindelse med anfaldshyppigheden, såle-des at børn af en patient med hyppige an-

fald ikke løber større risiko for at få epi-lepsi end børn af patienter med ringe an-faldshyppighed.

Enkelte af de til grund for epilepsi lig-| gende sygdomme kan være arvelige, men1 dels er disse sjældne, og dels er de ofte kom-

bineret med åndssvaghed og vil således væreomfattet af lovens bestemmelser om ånds-svaghed.

De til grund liggende hjernesygdommeI kan i sjældne tilfælde give sig udslag i svæ-i rere psykiske forandringer, men også dissei følger er uden forbindelse med arveligheds-

frekvensen.Tilbage bliver herefter de tilfælde, som

har medført sværere psykiske forandringer,og hvor andre hensyn end de eugeniske påsamme måde som ved sindssygdom kan talefor at opretholde ægteskabsforbud. Dissesværere psykiske forandringer vil imidlertid

| enten va r̂e omfattet af begrebet sindssyg-dom eller af den mere rummelige beteg-nelse „alvorlige sjælelige forstyrrelser af an-den art"', som udvalget foreslår indføjet iloven.

Udvalget foreslår herefter, at ordet epi-lepsi udgår af lovteksten, således at derfremtidig kun lægges vægt på de psykiskeforandringer. Herved undgår man også attage stilling til en lang række tvivlsommetilfælde, der hidtil har været afgjort meden formel tilladelse ex tuto, idet der velhar været nogen anfaldshyppighed, men in-gen eller kun ringe psykiske forandringer.

Spørgsmålet om, hvorvidt psykopati børopretholdes som ægteskabshindring, har li-geledes været overvejet.

Psykopati er en karakterdefekt, på lig-nende måde som åndssvaghed er en intelli-gensdefekt. Denne defekt, som i øvrigt kanvære kombineret med andre psykiske afvi-gelser, vil undertiden give sig udslag i gen-tagen kriminalitet, men kan også give sigudslag i manglende økonomisk sans, affekt-labilitet, udpræget egocentri m. m. og kansåledes være en tragedie for et hjem.

Selv om disse karakterologiske afvigelseri nogen grad anses for arveligt betingede,gælder det imidlertid, at arvegangen er me-get usikker, og da hertil kommer, at nogleaf de sværeste tilfælde skyldes ydre påvirk-ninger, må man også for psykopatiens ved-kommende almindeligvis se bort fra eugeni-ske hensyn.

149

Man må imidlertid her være opmærksompå hensynet til den anden part, der ofteikke bliver opmærksom på de psykopatiskekaraktertræk, før et samliv er etableret.

Af justitsministeriets praksis fremgår det,at det i alt væsentlig kun er den krimi-nelt betonede psykopati eller tilfaslde, hvorpsykopatien er kombineret med sindssyg-dom eller åndssvaghed, som spiller nogenrolle. De mange tilfælde af psykopati, dermå være, men som ikke giver sig udslag ikriminel adfærd eller hospitalsindlæggelse,har man ingen mulighed for at ramme, selvom de i virkeligheden kan være ligeså øde-læggende for familielivet som den krimi-nelt betonede psykopati. Hertil kommer, atpsykopati i højere grad ikke er et praktiskmedicinsk begreb, men et begreb, der kunanvendes i lovteksten i § 10. Det har ofte ipraksis voldt vanskeligheder for retslæge-rådet at præcisere, om en andrager var psy-kopat i højere grad, og udvalget har derforanset det for rigtigst at undlade dennesprogbrug. På den anden side har der ipraksis været tilfælde, jfr. bilag 7, hvor detmå anses for fuldtud berettiget at hindreindgåelse af ægteskab, men tilfælde af denneart vil ligeledes kunne henføres til den meresammenfattede betegnelse: alvorlig sjæleligeforstyrrelser.

Under hensyn til, at kronisk alkoholismesom selvstændig gruppe har vajret udenpraktisk betydning, har udvalget væretenigt om at udelade denne.

Det kan i denne forbindelse fremhæves,at kronisk alkoholisme som sådan næppekan betegnes som nogen arvelig sygdom.Det, der eventuelt nedarves, er stimulans-søgende karaktertræk, medens rent ydre på-virkninger vil blive afgørende for. om dissenedarvede egenskaber giver sig udslag i al-koholisme.

Udvalget er som tidligere berørt opmærk-som på, at der efter gældende ret ikke er no-gen effektiv kontrol med, at ægteskabsfor-budet i ægteskabslovens § 10 overholdes, ogman har overvejet, om der er anledning tilat foreslå gennemførelse af mere effektiveforanstaltninger i denne henseende.

Man kunne overveje den mulighed atkræve lægeundersøgelse af begge parter førægteskabets indgåelse. En sådan ordningblev anbefalet af retslægerådet forud for

gennemførelsen af den gældende ægteskabs-lov, men frarådet af familieretskommissio-nen.

Udvalget kan ikke anbefale en sådan løs-ning. Den vil være uforholdsmæssig besvær-lig og kostbar for brudefolkene, og dens ef-fektivitet vil være problematisk, idet læ-gens bedømmelse i ikke ringe grad vil væreafhængig af de oplysninger, som brudefol-kene selv giver.

En ændring, hvorefter der af kræ ves bru-defolkene erklæring på tro og love om, hvor-vidt de lider eller har lidt af de i bestem-melsen omhandlede psykiske afvigelser, an-ser udvalget for at være uden væsentligpraktisk betydning.

En sådan ordning er gennemført medhensyn til nogle andre forhold (kønssyg-domme, slægtskab m. v., jfr. ægteskabslo-vens § 21, stk. 1, nr. 5-7 og 11), men det måher erindres, at der i disse tilfælde er taleom forhold, som brudefolkene umiddelbartog uden. vanskelighed kan bedømme.

Bestemmelserne i § 10 omfatter imidler-tid ikke; enhver psykisk afvigelse, og manmåtte derfor indrømme brudefolkene en visadgang til at skønne over, hvornår en så-dan erklæring med rette kan afgives medbena^gtende indhold. Den, der virkelig om-fattes af ægteskabsforbudet i § 10, vil imid-lertid i mange tilfælde være uegnet til atudøve et sådant skøn, ikke mindst fordi al-vorlige psykiske afvigelser ofte er ledsagetaf en mere eller mindre udtalt mangel påsygdomserkendelse.

Såfremt erklæringen derfor skal have no-gen praktisk betydning, må den affattessåledes, at brudefolkene kun skal udtale sigom visse rent faktiske omstændigheder,navnlig om de har været indlagt på psy-kiatriske afdelinger, sindssygehospitaler o.s. v.

Udvalget er imidlertid betænkelig ved ensådan — ganske vist forenklet og overskue-lig — oplysningspligt.

Ordningen ville vel medføre, at de be-visprøvende myndigheder fik noget størremulighed for at kontrollere overholdelsenaf reglerne i § 10. Man må imidlertid vogtesig for at overvurdere virkningerne heraf.Kun en del af de personer, der har væretindlagt på sindssygehospital m. v., omfattesaf forbudet i § 10, og kun en ringe del afdisse vil efter den gældende dispensations-

150

praksis få afslag på et andragende om tilla-delse til at indgå ægteskab. I de tilfælde,hvor et andragende bliver afslået, må detantages, at den mentale sygdom eller man-gel er så udtalt, at man også uden oplys-ningspligten ville have været opmærksompå den. Faren for afgivelse af urigtige er-klæringer er endvidere ret stor. En sådanhandling ville ganske vist være strafbar,men netop i de tilfælde, hvor erklæringener af reel betydning — hvor afgiveren aktu-elt lider af sindssygdom eller er åndssvag —vil hans mentale tilstand ofte være således,at han ikke lader sig motivere af straffe-trusien, og der vil i øvrigt sjældent blivetale om at rejse straffesag, jfr. straffelovens§§ 16 og 17. Nogen civilretlig konsekvenskan man næppe knytte til afgivelsen afurigtig erklæring. Hvis ægteskabet er ind-gået i strid med reglen i § 10, kan det om-stødes, jfr. § 43, men at udvide omstødel-sesadgangen til også at omfatte tilfælde,hvor der er afgivet urigtig erklæring, menhvor reglen ikke har været til hinder forægteskabets indgåelse, anser udvalget forudelukket.

Mod indførelse af den skitserede ordningkan endvidere anføres, at den vil være eg-net til hos store dele af befolkningen atfremkalde eller bestyrke den opfattelse, aten person, som har været indlagt på sinds-sygehospital, i al fremtid må befrygtes atvære ,.unormal". Ordningen ville såledespå en uheldig måde modvirke bestræbelsernefor til gavn for patienter med mentale syg-domme at få befolkningen til at læggemere vægt på lighederne end forskellighe-derne mellem sådanne sygdomme og syg-domme af fysisk oprindelse. Ordningenkunne desuden bevirke, at patienter under-tiden ville vige tilbage fra at søge en på-krævet lægebehandling for mentale lidelser.

Der kunne herefter rejses spørgsmål omefter svensk og finsk forbillede at indføreen ordning, hvorefter alle konstaterede til-fælde af sindssygdom, åndssvaghed og an-den alvorlig sjælelig forstyrrelse skulle an-meldes til folkeregistret på patientens hjem-sted og registreres dér. Forud for ægteska-bets indgåelse måtte der da kræves en ud-skrift eller attest fra folkeregistret, ud- Ivisende hvad der var registret bekendt ombrudefolkene.

Udvalget mener imidlertid ikke, at en

sådan ordning bør gennemføres her i lan-det, bl. a. fordi folkeregistrene næppe eregnede som grundlag for en sådan registre-ringsvirksomhed.

Endelig kunne man tænke sig den mulig-hed at udnytte den registrering, der i for-vejen finder sted i det arvehygiejniske re-gister, som føres på universitetets arvebio-logiske institut, men hvis et sådant systemskal være effektivt, må det udformes såle-des, at de bevisprøvende myndigheder harpligt til i alle tilfælde at rette henvendelsetil registret. Efter de hidtidige erfaringerville det meget betydelige administrativebesvær ved gennemførelsen af en sådan ord-ning næppe komme til at stå i noget rimeligtforhold til det udbytte, som kunne opnås.Det forhold, at brudefolkene eller en afdem er optaget i registret, er naturligvisikke ensbetydende med, at ægteskabets ind-gåelse kræver tilladelse fra justitsministe-riet, men de bevisprøvende myndigheder vilikke have en sådan sagkundskab, at de pågrundlag af oplysningerne fra instituttetkan afgøre, om dispensation er nødvendig.Dette vil ofte ikke være tilfældet, men en af-gørelse heraf vil tage tid og medføre ulem-per for brudefolkene og en væsentlig for-øgelse af retslægerådets og justitsministeri-ets arbejde.

Under hensyn til de praktiske vanskelig-heder, der således vil være forbundet medat gennemføre mere effektive kontrolforan-staltninger, og under hensyn til de begræn-sede resultater, sådanne foranstaltningermå påregnes at udvise i forhold til de om-kostninger og det besvær, der vil være for-bundet hermed, har udvalget ikke ment atburde foreslå mere gennemgribende æn-dringer i de gældende regler.

Som tidligere nævnt vil spørgsmålet omægteskabsforbud over for raske bærere afanlæg for psykiske afvigelser ikke kunnekomme på tale.

Man har dog ment at burde henlede op-mærksomheden på, at visse sygdomme elleranlæg for sygdomme af sjælelig art er klartarveligt betingede, og i denne henseendebør formentlig især fremhæves visse domi-nante sindslidelser, hvor risikoen for over-førelse til børnene i gennemsnit når op mod50 pct., eksempelvis sygdommen Hunting-

151

tons chorea, som i øvrigt netop først mani-festerer sig i 40-50 års alderen.

I andre tilfælde, hvor sygdommen er re-cessiv, vil valget af ægtefælle spille en afgø-rende rolle for risikoen for overførelse tilbørnene. Dette gælder for eksempel denjuvenil amaurotiske idioti.

Selv om det ikke vil være muligt eller øn-skeligt at indføre ægteskabsforbud i sådannetilfælde, hvor sygdommen muligvis entenslet ikke vil manifestere sig eller i hvertfald endnu ikke er kommet til udbrud, nårægteskab indgås, finder udvalget, at detville være ønskeligt, om brudefolkene indenægteskabets indgåelse fik oplysning om derisici, som et påtænkt ægteskab kan inde-bære for eventuelle børn i ægteskabet, ogsom kan afværges ved sterilisation.

Oplysning herom bør dog formentlig gi-ves i forbindelse med vejledning på brederebasis om a^gteskab, derunder ægteskabetsretsvirkninger.

Det har ligget uden for udvalgets opgaveat tage stilling til betydningen af rent le-gemlige sygdomme, som i øvrigt næppe inoget tilfælde bør danne grundlag for ægte-skabsforbud. Imidlertid findes der vissesærligt alvorlige legemlige sygdomme, somligeledes er klart arveligt betingede, foreksempel tuberøs sclérose og myoclonusepilepsi, og der kunne formentlig være an-ledning til på tilsvarende måde at givebrudefolkene nærmere oplysning om de arve-biologiske problemer i forbindelse med så-danne sygdomme.

152

VI:

Udvalgets forslag og bemærkninger hertil.

Forslaget:§ 10 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægte-

skabs indgåelse og opløsning affattes såle-des:

„Den, som er sindssyg eller åndssvag, ellersom lider af alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden art, må ikke indgå ægteskab udenjustitsministeriets tilladelse.

Tilladelsen kan betinges af, at den på-gældende underkaster sig sterilisation ioverensstemmelse med de herom gældenderegler."

Lovens § 21, stk. 1, nr. 4, affattes således:„Hvis der er grund til at antage, at nogen

af brudefolkene er sindssyg eller åndssvageller lider af alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden art, skal der fremlægges attest fraen dertil autoriseret læge om, at sådannelidelser ikke kan påvises hos vedkommende,eller tilladelse fra justitsministeriet til ægte-skabets indgåelse."

Bemærkninger hertil:I overensstemmelse med det ovenfor un-

der V anførte er sindssygdom og åndssvag-hed foreslået opretholdt som ægteskabshin-dring.

Med hensyn til den rent sproglige affat-telse bemærkes, at udvalget har overvejet enanden betegnelse for åndssvaghed, bl. a. un-der hensyn til, at man fra svensk og finskside har foreslået betegnelsen „sinnesslö"ændret til „allvarlig psykisk efterbliven".En hertil svarende dansk sprogbrug måtteformentlig blive „evnesvag" eller „evne-svag i højere grad".

Motiveringen for den ændrede sprog-brug i det svenske forslag har været, at„psykisk efterblivenhet" anvendes som kri-terium i den svenske åndssvageforsorgslov-givning.

En tilsvarende situation foreligger ikkeher i landet, idet begrebet åndssvaghed kon-sekvent anvendes i dansk lovgivning i øv-rigt, således at det vil være mest hensigts-mæssigt at opretholde den hidtidige ter-minologi i ægteskabslovgivningen.

Der er oven for under V gjort nærmererede for, at udvalget har ment, at epilepsi,psykopati og kronisk alkoholisme burdeudgå af lovteksten.

Som et sammenfattende udtryk for visseepilepsiledsagende og psykopatiske karak-terforandringer har udvalget foreslået „al-vorlige sjælelige forstyrrelser af anden art".Det er udvalgets opfattelse, at denne be-tegnelse er et dækkende udtryk for de nævn-te karakterforandringer, ligesom denne ord-lyd ligger meget nær op ad den foreslåedefinske og svenske lovtekst: „behäftad medannan allvarlig rubbning av själsverksam-heten".

Under denne mere sammenfattede beteg-nelse vil man ligeledes kunne henføre ka-rakterdefekter, der er en følge af kroniskalkoholisme eller narkomani.

Herudover har man anset det for hen-sigtsmæssigt at lade bestemmelserne i § 10,stk. 2, udgå, fordi de her angivne retnings-linier for, hvornår dispensation kan med-deles, er ganske intetsigende eller så selv-følgelige, at de må anses for overflødige.

Det forudsættes dog herved, at der somhidtil indhentes en udtalelse fra retslæge-rådet, før tilladelse til ægteskabets indgåelsemeddeles af justitsministeriet.

Udvalgets forslag til en ændret affattelseaf lovens § 21, stk. 1, nr. 4, forudsætter, atdet af justitsministeriet den 2. maj 1957nedsatte udvalg vedrørende ægteskabslov-givningen i øvrigt ikke foreslår gennemfø-relse af væsentlige ændringer i det bestå-ende system for prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne og for iværksættelse af lysningm. v.

153

Såfremt det foreliggende forslag gennem-føres, vil det være nødvendigt at ændre lo-vens bestemmelser om ægteskabs omstødelse,men da disse spørgsmål naturligt henhørerunder den ovenfor nævnte ægteskabskom-missions område, har udvalget ikke anset

det for påkrævet at tage stilling til andetog mer es end lovens § 10 og til de bestem-melser, som tager sigte på at hindre ind-gåelse af ægteskab i strid med bestemmel-serne i 8 10.

•AU

154

STATISTISK KONTORApril 1961.

Bilag 3.

Københavnske ægteskabers forløb efter separation.

Efter anmodning fra justitsministerietslovkontor har Københavns statistiske kontorforetaget en undersøgelse af separationersforløb, idet man på grundlag af hovedstads-kommunernes folkeregistre har fulgt enrække ægtepar inden for en periode på ca.10 år efter, at der er bevilget de pågældendeseparation.

Undersøgelsen omfatter 2.305 ægtepar,som i løbet af året 1950 har indgivet begæ-ring om separation til Kobenhavns over-præsidium, og som har fået separationenbevilget. Disse ægtepar er fulgt i folkeregi-stret indtil den 1. januar 1960, for så vidtangår de pågældende personers anmeldelseraf flytninger inden for hovedstaden eller afbortflytning fra hovedstaden, samt registre-ring af evt. senere separationsbevillinger,skilsmisse og død.

I det omfang, det har været muligt pågrundlag af folkeregistrets registreringer,har man opdelt de 2.305 ægtepar i neden-nævnte grupper efter ægteskabets stillingved periodens slutning:

A. Ægteskabet var opløst ved1. skilsmisse. Man har efter opnået skils-

misse ikke fulgt ægtefællernes videre skæbne,bortset fra de tilfælde, hvor de senere harindgået nyt ægteskab med hinanden,

2. den ene ægtefælles død. I dette tilfældeer undersøgt, om separationen måtte antagesat bestå endnu på det tidspunkt, da døds-faldet fandt sted.

B. Ægteskabet bestod.1. Separationen var hævet ved samlivets

genoptagelse.Denne tilstand er vanskelig at konstatere

alene på grundlag af folkeregistrets udvi-sende, idet en separation ophæves af par-

terne selv uden anmeldelse til nogen myn-dighed; samlivets genoptagelse vil dog nor-malt registreres ved, at de to ægtefællerefter at være flyttet fra hinanden på nyanmelder flytning til samme adresse. Manhar endvidere anset separationen for hævet,hvis ægtefællerne har avlet et barn efterseparationen, eller hvis de på folketællings-listerne 7. november 1955 og 1. oktober1960 eller på skattelisterne har betegnet sigsom gifte.

2. Separationen bestod endnu ved periodensslutning.

3. Separationen havde været hævet ved sam-livets genoptagelse, men parterne var senereigen flyttet fra hinanden uden formel sepa-ration eller skilsmisse, således at det bestå-ende ægteskab faktisk var ophævet ved peri-odens slutning.

C. Tilstanden ved periodens slutning kunneikke konstateres, idet ægtefællerne forindenvar fraflyttet hovedstaden (d. v. s. Køben-havn, Frederiksberg og Gentofte kommuner).I disse tilfælde er undersøgt, om separatio-nen måtte antages at bestå endnu ved fra-flytningen.

I alle de nævnte tilfælde er det undersøgt,om de pågældende efter 1950 på ny har fåetbevilget separation. I så fald må den førsteseparation have været hævet i mellemtiden,og man har da som foran beskrevet søgt atkonstatere, om den senere separation måtteformodes at bestå endnu ved periodens slut-ning. I det fåtal af tilfælde, hvor ægtefæl-lerne har fået bevilget mere end 2-3 separa-tioner, er det særlig vanskeligt at fastslå,om de pågældende den 1. januar 1960 levedei separation eller havde genoptaget samlivet.

Nedenstående tabel 1 viser resultatet afundersøgelsen:

155

Tabel 1. Separerede ægtepars ægteskabelige stilling ca. 10 år efter separationen.

1) Heraf ha r 22 ægtepar senere a t t e r giftet sig med h inanden.2) Heraf 1 ægteskab senere opløst ved den ene ægtefailles død.

Det fremgår af tabellen, at af de 2.305 i1950 separerede ægtepar var 1.594 eller69 pct. blevet skilt inden den 1. januar 1960.I yderligere oa. 4 pct. af tilfældene var ægte-skabet opløst ved den ene ægtefælles død.

For ca. 23 pct.s vedkommende bestodægteskabet endnu ca. 10 år efter separa-tionen; heraf havde godt halvdelen, ca.12 pct., hævet separationen ved at genop-tage samlivet, medens resten, ca. 11 pct.,fortsat levede separeret. Et ganske ringeantal, kun 0,2 pct., var efter at have hævetseparationen på ny flyttet fra hinanden oglevede ved periodens slutning faktisk adskilt.

Endelig var ca. 4 pct. flyttet fra hoved-staden, således at ægtefællernes videreskæbne ikke har kunnet følges.

På grundlag af de refererede tal kan detberegnes, at dersom der ses bort fra mulig-heden af, at ægteskabet opløses ved død,eller at ægtefællerne fraflytter hovedstaden,

ville tilstanden ca. 10 år efter den førsteseparationsbevilling være følgende:75 pct. af ægteparrene ville være skilt,12 pct. ville fortsat være separerede, og13 pct. ville have hævet separationen og

genoptaget samlivet. Af disse sidste villeca. en sjettedel have været separeret mereend én. gang i løbet af de 10 år.Det skal endvidere nævnes, at ca. 1 pct.

af ægteparrene efter at være blevet skiltpå ny ville have giftet sig med hinanden.

Skilsmissernes fordeling efter den tid, derer forløbet siden separationen, fremgår afnedenståencLe tabel 2. Tabellens førstekolonne viser antallet af år siden første skils-missebevilling, den anden kolonne viser an-tallet af skilsmisser blandt de 2.305 ægtepari det pågældende år, og i den tredje kolonneer beregnet den dertil svarende skilsmisse-hyppighed, idet antallet af skilsmisser ersat i forhold til det antal ægtepar, som i det

156

pågældende år havde mulighed for at bliveskilt. Der er ved beregningen af skilsmisse-hyppighederne set bort Era muligheden for,at ægteskabet kan opløses ved død.

Tabel 2. Antal skilsmisser i de enkelte årregnet fra separationen.

j Antal Skilsmisse-skilsmisser hyppighed

pct.1 216 92 447 223 413 264 204 185 105 116 69 97 52 78 38 69 31 5

Det bemærkes, at det største antal skils-misser forekommer i det andet og tredje årefter separationen. Dette hænger naturligtsammen med lovens regler om adgang tilskilsmisse efter henholdsvis 1*4 og 2 ^ årsforløb efter separationen. Efter det tredjeår falder skilsmissehyppigheden, og ned-gangen fortsætter gennem hele den under-søgte periode.

For de ægtepars vedkommende, som efterat være separeret genoptager samlivet, harman søgt at danne sig et skøn over, på

i hvilket tidspunkt samlivet er genoptaget.i Det ser ud til, at samlivet i disse tilfælde

genoptages ret kort tid efter separationen;når der først er forløbet 4-5 år efter den førsteseparationsbevilling, er der praktisk taltingen ægtepar, som genoptager samlivet,bortset fra de tilfælde, hvor ægtefællernebliver separerede flere gange og lige så oftegenoptager samlivet.

157

Bilag 4.

Indstilling til ægteskabsudvalget fra det dien 25. juni 1958 nedsattearbejdsudvalg vedrørende iiiajgling.

A. Udtalelser om ændring afmæglingsreglerne.

Inden justitsministeriet nedsatte ægte-skabsudvalget, blev der indhentet udtalelserover ægteskabslovgivningen fra bl. a. samt-lige amter og forskellige foreninger og orga-nisationer, herunder dommerforeningen, po-litimesterforeningen, Danske Kvinders Na-tionalråd og Dansk Kvindesamfund.

I en del af udtalelserne berøres proble-merne vedrørende mægling i separations-og skilmissesagerne.

I udtalelsen fra Danske Kvinders Natio-nalråd hedder det således bl. a., at man

„vil finde det meget ønskeligt, om derkunne træffes foranstaltninger, der medvir-ker til at stabilisere ægteskaberne. Vi erklare over, at dette formål ikke kan opnåsblot ved ændring af ægteskabslovens reglerderhen, at separation eller skilsmisse vanske-liggøres, og vi henstiller derfor, at detgøres til genstand for undersøgelse, hvilkeforanstaltninger der fra samfundets sidekunne tænkes iværksat for at mindske skils-missehyppigheden.

Vi skal i denne forbindelse pege på denbetydning, som det sikkert ville få, om deunge vordende familiestiftere før ægteska-bets indgåelse blev bedre forberedt på deopgaver, der forestår dem, ved oplysningeller familierådgivning, der dels betonedederes ansvar over for den anden ægtefælleog børnene, og dels gav dem grundig vejled-ning på alle de områder, der vedrører fami-lielivet. En sådan før-ægteskabelig rådgiv-ning er allerede nu forsøgsvis taget op afforskellige, navnlig kirkelige kredse, og erogså foreslået i betænkningen: „Den enligemoder".

En lignende rådgivningsvirksomhed skulleefter vort skøn forsøges iværksat forud forægteskabets opløsning. Til dette formålkunne mæglingsinstituttet, der i sin nu-værende form næppe svarer til lovgivernes

hensigt, muligvis udbygges, når der tildette knyttes tilstrækkeligt personale, sag-kyndige på de forskellige områder, der

I kommer i betragtning, og som får til opgavei at tale med ægtepar, der ønsker separation

eller skilsmisse, og give dem fornøden vej-ledning vedrørende alle de forhold, derberører deres og deres børns stilling.

På den anden side bør en ægtefællesundladelse af at indfinde sig hos denneinstitution ikke kunne forhale en separationfor den anden ægtefælle i urimelig grad.

Vi kunne tænke os, at det bliver densamme institution, der skal give vejledningbåde forud for ægteskabets indgåelse ogved ønske om dets opløsning.

Vi ved, at en vej lednings virksomhed somden foreslåede ikke med ét kan etableresover hele landet. Man må formentlig gågradvis frem og begynde med at etablereordningen forsøgsmæssigt i enkelte byer.Vi kan i øvrigt henvise til, at Kofoeds skoleog møclrehjælpsmstitutionen i Københavnpå grundlag af erfaringerne fra deres råd-givning wirksomhed har fremsat forslag,som ganske falder i tråd med foranstående.Efter en forsøgsvis etablering af vejlednings-virksomhed i enkelte byer i et forud be-

! stemt kortere åremål kunne da spørgsmålettages op til overvejelse af udbyggelse ogændringer."

Herudover stiller Nationalrådet forskel-lige forslag om tekniske ændringer af dengældende lovgivning bl. a. om virkningenaf en parts udeblivelse fra mægling og omde gældende afstandsregler.

Dansk Kvindesamfund har ligeledes stillet| forslag om tekniske ændringer på linie med

indstillingen fra Nationalrådet.De danske biskopper har udtalt, at man

anser det for en uheldig udvikling, atgejstlig mægling ikke benyttes i det omfangsom tidligere, og det udtales videre i erklæ-ringen, at „man har indtrykket af, at de

158

verdslige myndigheder ofte opmuntrer den-ne udvikling, skønt det dog fra de flestesider klart erkendes, at gejstlig mægling ilangt flere tilfælde end den verdslige førertil et positivt resultat. Man henstiller, atbestemmelserne om mægling ændres således,at de kommer til at virke som et alvorligtforsøg på at få folk, der vil skilles, til atopgive deres forehavende."

Den danske dommer forening udtaler i sinerklæring, at man -mener, at mægling vedretten må være tilstrækkelig, såfremt par-terne er enige herom. Dommerforeningenønsker endvidere tilvejebragt hjemmel for,at en ægteskabssag kan fremmes, selv omen part udebliver fra mægling.

Foreningen af politimestre i Danmark harudtalt,

„at mægling med ægtefællerne børovervejes helt afskaffet som en praktisktalt betydningsløs og forsinkende for-malitet.

Når det er kommet så vidt med etægteskab, at der er rejst sag om separa-tion eller skilsmisse ved dom eller be-villing, må der regnes med, at det ertilstrækkeligt overvejet, og enhver ind-blanding fra verdslig eller kirkelig myn-digheds side synes at burde undlades.Praksis synes også at vise, at i de yderstfå tilfælde, hvor en stedfunden mæglinghar ført til et positivt resultat, rejses derkort tid efter sag påny, således at mæg-lingsresultatet oftest kun har forlængetet dårligt samliv for ægtefællerne.''Endvidere foreligger der fra flere af

amterne indstilling om, at mægling børforetages af overøvrigheden, medmindre enaf ægtefællerne ønsker gejstlig mæglingforetaget, og et enkelt amt indstiller des-uden, at mægling ved skilsmisse efter for-udgående separation bør bortfalde.

B. Ægteskabsudvalgets drøftelse med repræ-sentanter fra de forskellige myndigheder og

organisationer.

På baggrund af de afgivne indstillingerfandt ægteskabsudvalget det rigtigst, atder blev afholdt et møde med de interesse-rede parter, så de rejste problemer kunnedrøftes i en videre kreds.

Den 25. juni 1958 afholdtes herefter et

møde om spørgsmålet om mægling i ægte-skabssager. Til mødet var indbudt en rækkerepræsentanter fra overøvrigheden, kirken,advokatrådet, mødrehjælpsinstitutionen,dommerforeningen og politimesterforenin-gen. Mæglingsvirksomheden blev indgåendedrøftet på mødet. Der blev fremsat en delkritik af den gældende ordning, og adskilligeændringsforslag blev diskuteret.

Kritikken var særligt rettet imod, atder i almindelighed ikke var mulighed forunder den nuværende ordning at afse tidtil videregående mæglingsforsøg eller foran-stalte nøjere undersøgelser over baggrun-den for, at ægtefællerne søger skilsmisse.Det blev fremhævet under mødet, at selvom der ikke findes nogen statistisk opgørelseover det antal mæglinger, der lykkes, vardet almindelige indtryk dog, at kun etmeget ringe antal mæglinger fører til etpositivt resultat. Flere var tilbøjelige tilat mene, at den gejstlige mægling kunneopvise forholdsvis bedre resultater end denverdslige, og der var enighed om, at dengejstlige mægling burde bibeholdes. Tankenom at gøre verdslig mægling til den prin-cipale mæglingsform blev dog fremsat afflere.

Der var ligeledes almindelig tilslutningtil et forslag om, at mægling forud for skils-misse på grundlag af forudgående separation(Ægteskabslov I § 54) burde afskaffes somoverflødig. Et forslag fra dommerforenin-gens repræsentant om at afskaffe mæglingforud for retssag om separation eller skils-misse, hvor mægling påny skal foretages i

i retten, vandt derimod ingen tilslutning.Et vigtigt emne under drøftelserne var

spørgsmålet om etablering af familieråd-givningsinstitutioner som foreslået af DanskeKvinders Nationalråd, og repræsentantenfra mødrehjælpsinstitutionen redegjorde iforbindelse hermed for erfaringerne framødrehj ælpens familierådgivningsvirksom-hed. Spørgsmålet om oprettelse af familie-rådgivningsinstitutioner, som kunne ydebistand i tilknytning til mæglingsmyndig-hedernes virksomhed, blev rejst, men ikkedrøftet i detailler.

Under mødet blev der herudover fremsatforskellige forslag om tekniske ændringeraf de gældende bestemmelser, og der varenighed om, at de i indstillingerne til justits-ministeriet nævnte problemer vedrørende

159

virkningen af en parts udeblivelse og enrevision af det nuværende bødesystem ogaf de gældende afstandsregler burde tagesop til behandling.

C. Nedsættelse af et arbejdsudvalg.Mødedeltagerne fandt, at den videre

drøftelse bedst kunne finde sted i et mindreudvalg, og man overdrog et arbejdsudvalgat tage mæglingsspørgsmålet op til nærmereundersøgelse sammen med ægteskabsudval-gets formand og sekretær og afgive direkteindstilling til ægteskabsudvalget.

Til medlemmer af arbejdsudvalget ud-pegedes:

Pastor Johs. Eilschou Holm, Frederiks-berg,

amtsfuldmægtig fru Elsebeth Jespersen,Københavns amtskontor,

overpræsident C. A. C. greve Moltkeog en repræsentant fra mødrehjælpsinsti-tutionen.

Mødrehjælpen udpegede senere daværendeekspeditionssekretær i mødrehjælpsinstitu-tionen, Agnete Weis Bentzon, som mødre-hjælpens repræsentant.

Under den daværende formand, højeste-retsdommer Erik Vetli's forfald har kontor-chef Poul Gaarden, justitsministeriet, ledetmøderne i arbejdsudvalget. De seneste mø-der er ledet af ægteskabsudvalgets nuvæ-rende formand, højesteretsdommer, dr. jur.Jørgen Trolle, og desuden er medlem afægteskabsudvalget, landsdommer KarenJohnsen, indtrådt i mæglingsudvalget. Ægte-skabsudvalgets sekretær, nuværende kontor-chef L. Ringgård, justitsministeriet, harogså været sekretær for arbejdsudvalget.

D. Arbejdsudvalgetsprincipielle overvejelser.

a) Bør mægling bibeholdes?Arbejdsudvalget har drøftet problemerne

vedrørende mægling forud for en separationeller skilsmisse og har arbejdet videre medbl. a. de forslag, der blev fremsat i deovennævnte indstillinger til justitsministe-

riet, og med de spørgsmål, der blev rejstunder mæglingsmødet den 25. juni 1958.

Som det fremgår af de foran omtalte ind-stillinger til justitsministeriet og af udtalel-serne under mødet i 1958, har mæglingsin-stituttet været genstand for en del kritik.Udvalget er enigt i, at mæglingsvirksom-heden, «om den er udformet efter de gæl-dende regler, og som den praktiseres defleste steder i dag, i reglen ikke kan væreaf større effektivitet. Man kan dog efterudvalgets opfattelse ikke se bort fra, atmæglingen undertiden har reel betydning.Dette gælder især i tilfælde, hvor mæglings-myndigheden rent tidsmæssigt og også udfra et større personkendskab har haftmulighed for at gøre mere ud af mæglings-forsøgene, end det er praktisk gennemførligtandre steder. Udvalget må derfor tage af-stand, fra den tanke, der er fremsat, at kravetom mægling forud for separation og skils-misse ikke bør opretholdes.

b) Bør obligatorisk mægling eventuelt afskaf-fes forud for visse skilsmissetilfælde?

Udvalget har haft under overvejelse atforeslå en indskrænkning af de tilfælde, hvormægling skal være obligatorisk. Som forananført har flere været af den opfattelse, atmægling i visse typer af sager på forhåndmå anses for en så håbløs opgave, at denikke bør forsøges. Mæglingen vil i visse til-fælde af parterne og også af vedkommendemæglings myndighed kunne blive betragtetsom en overflødig formalitet, og på dennebaggrund vil enhver mulighed for at opnået positivt resultat under mæglingen frabegyndelsen være forspildt. Man har her-ved særligt tænkt på skilsmisse efter dengældende lovs § 54, hvor skilsmisse meddelespå grundlag af forudgående separation. Idisse tilfælde har der efter de eksisterenderegler været foretaget mægling forud forseparationen, og har parterne ikke fundetsammen igen under separationstiden, menfremsætter ansøgning om skilsmisse, kunneman rejse det spørgsmål, om det tjenernoget formål på ny at foranstalte mægling.

Efter at være blevet gjort bekendt meddet af ÉBgteskabsudvalget udarbejdede fore-løbige udkast til ændring af separations- ogskilsmissereglerne og motiverne hertil harmæglings udvalget imidlertid ikke ment det

160

rigtigt at stille forslag om indskrænkningaf de obligatoriske mæglingstilfælde. Etflertal i ægteskabsudvalget har stillet forslagom en betydelig indskrænkning af mulig-hederne for at opnå direkte skilsmisse. Ethovedpunkt i flertallets udkast er et for-slag om at foreslå utroskab afskaffet somdirekte skilsmissegrund, således at ægte-skabsbrud alene giver den krænkede ret tilseparation. Samtidig stiller flertallet forslagom, at skilsmisse fremtidig skal kunne opnåsefter en separationstid på 1 V> år, uanset omægtefællerne er enige om skilsmisse ellerikke, hvorimod der efter de gældende be-stemmelser skal gå 21/2 år efter separatio-nen, for en part kan kræve skilsmisse modden andens protest.

Flertallets hovedmotivering for at for-andre utroskab til separationsgrund er i før-ste række ønsket om at søge overilede skils-misser undgået. Flertallet er endvidere afden opfattelse, at det i realiteten ofte erkrænkeren, der vil ud af ægteskabet. Manhar tænkt sig, at denne måske i løbet afiy2 års separationstid har mistet interessenfor tredjemand, og et krav om en obliga-torisk ventetid på 1% år vil under alle om-stændigheder give begge ægtefæller tid til atoverveje det skridt, de har taget, og gøre sigklart, hvilke personlige og økonomiskekonsekvenser, det vil få for dem, hvis sepa-rationen resulterer i ægteskabets endeligeopløsning.

På baggrund af det af ægteskabsudvalgetsflertal stillede forslag har mæglingsudvalgetment, at det vigtigste tidspunkt, hvor mæg-ling skal forsøges, meget ofte netop vil væreved separationstidens udløb. Parterne harda haft lejlighed til at overveje deres stil-ling, og selv om de ikke har fundet sammenigen i separationstiden, og en af dem ellermåske begge har indgivet skilsmisseansøg-ning, vil de muligvis på dette tidspunkt,hvor de står over for ægteskabets endeligeopløsning, være bedre i stand til at vurderekonsekvenserne heraf og være mere lydhøreover for mæglerens bestræbelser på at bi-bringe en forsoning.

Under hensyn hertil har mæglingsudval-get ment, at man ikke i noget tilfælde børopgive kravet om mægling, og udvalget stillersåledes forslag om, at der som efter de gæl-dende bestemmelser skal forsøges mægling for-ud for hver separation og skilsmisse.

c) Bør mægling erstattes af familierådgiv-ning?

Udvalget har søgt at finde frem til enform for mæglingsvirksomhed, som gør detmuligt at foranstalte en mere effektiv mæg-ling i de tilfælde, hvor der er behov herfor.

Et virkeligt effektivt forsøg på mæglingmåtte imidlertid efter udvalgets opfattelseforudsætte, at der i hvert enkelt tilfældeinden mæglingsforsøget blev foretaget endyberegående undersøgelse af årsagerne til,at parterne søger ægteskabet opløst, og envurdering af, cm det er rigtigt at søge ægte-skabet opretholdt. Sådanne undersøgelser,der kan tage lang tid, måtte i givet faldforudsætte, at mæglingsvirksomheden blevovertaget af institutioner, der råder overpersonale med juridisk, social, psykiatrisk,psykologisk og eventuelt anden special-uddannelse.

Udvalget kan imidlertid ikke anbefale, atder som et obligatorisk led i mæglingsforsøgenestilles krav om, at der i alle separations- ogskilsmissesager foranstaltes undersøgelser afden nævnte art. Separations- og skilsmisse-sagernes antal er så stort, at dette i sig selvdanner en hindring for i hver enkelt sag ativærksætte dyberegående undersøgelser. An-tallet af tilfælde, hvor der kan være en for-modning om, at man på basis af en udvidetundersøgelsesvirksomhed kan nå til et bedreresultat end ved mægling i den nuværendeform, vil sandsynligvis samtidig være retringe, og endelig kan man ikke se bort fra,at mange ægtefæller utvivlsomt også oftevil møde en indgående undersøgelse af deresforhold med meget stor uvilje og med enmodvillig indstilling til et samarbejde hosblot en af ægtefællerne vil der næppe væremulighed for at nå til et positivt resultatad denne vej.

Udvalget må derfor anbefale, at de eksi-sterende mægling s myndigheder bibeholdes, ogat den efter de gældende regler praktiseredemæglingsvirksomhed som hovedregel foretagespå samme måde som hidtil. En effektiviseringaf mæglingen bør efter udvalgets opfattelsederimod søges gennemført på den måde, atdet pålægges mæglingsmyndigheden underden sædvanlige mægling at prøve at findefrem til, om der er grundlag for, at ægte-fællerne kan finde sammen igen og genop-tage eller fortsætte samlivet. Mener mæg-

161

lingsmyndigheden, at en videregående mæg-lingsvirksomhed er indiceret, bør der givesden pågældende myndighed mulighed for atudsætte mæglingsforsøget og samtidig op-fordre parterne til at søge bistand hos eninstitution, der kan påtage sig at undersøgederes forhold nærmere og på grundlag afundersøgelserne rådgive ægtefællerne og idet hele yde dem den form for hjælp, dermå skønnes nødvendig i hvert enkelt til-fælde. Denne institutionshenvendelse bør efterudvalgets mening udelukkende ske på frivil-ligt grundlag, og det bør i denne forbindelsefremhæves, at udvalget finder det af vig-tighed, at familierådgivningsinstitutionernebliver uafhængige institutioner, som i øvrigtikke har tilknytning til skilsmissemyndig-hederne eller har indflydelse på skilsmisse-sagernes videre forløb.

d. De eksisterende familierådgivningsinsti-tutioner:

Institutioner, der kan påtage sig denopgave at foretage rådgivningsvirksomhedefter en dyberegående undersøgelse af par-ternes ægteskabelige problemer, eksistererkun i begrænset omfang i dag.

Enkelte private foreninger og institutio-ner har etableret familierådgivning, såledesi København f. eks. Kofoeds skole, som detfremgår af den foran citerede indstilling fraDanske Kvinders Nationalråd. Landsforenin-gen for Mentalhygiejne har som en forsøgs-ordning oprettet familierådgivningsklinik-ker i 7 byer over hele landet. Til disse kli-nikker er knyttede socialrådgivere, psyko-loger og psykiatere, og der er principieltadgang for enhver, men det er oplyst overfor udvalget, at der på grund af det råd-givende personales sammensætning har væ-ret en overvægt af rådsøgende med psykiskeproblemer. Ud fra et ønske om at tiltrækkeet bredere udsnit af befolkningen har for-eningen i en enkelt by knyttet en jurist tilrådgivningsklinikken, og dette har vist sigat have den ønskede effekt, således at denneklinik nu også søges af ægtepar med økono-miske og praktiske vanskeligheder, der truerden ægteskabelige harmoni. En af direk-tøren for Landsforeningen for Mentalhygi-ejne udarbejdet redegørelse om rådgivnings-virksomheden er optaget som bilag h.

Disse private foretagenders kapacitet be-21

grænses imidlertid meget stærkt af økono-miske vanskeligheder.

Kun et enkelt sted har familierådgiv-ningsvirksomhed været drevet ved en of-fentlig institution for offentlige midler.Ved mødrehjælpsinstitutionen i Københavnoprettedes i 1949 som et forsøg én gangugentlig en familierådgivningskonsultationmed socialministeriets godkendelse, hvorman gennem et nært samarbejde mellemsocialrådgivere, psykiatre, psykologer og juri-ster søgte at hjælpe fortrinsvis sådanne an-søgere, som foruden materielle og økono-miske vanskeligheder havde personlige pro-blemer eller konflikter. Den særlige bevilling,som blev givet til forsøget, ophørte i 1958,og på grundlag af de vundne erfaringer ydesfamilierådgivning nu som et normalt led ibistanden til de ansøgere — gifte såvel somugifte - - der har familiemæssige problemer.Familie rådgivningsvirksomheden er såledesen videre udbygning af mødrehjælpens per-sonlige, sociale og økonomiske hjælpearbej-de, hvor man gennem en intensiv og oftelængere varig behandling på baggrund affamiliens hele situation søger at tilpasse denenkelte i familien og samfundet. En nær-mere redegørelse for mødrehjælpens familie-rådgivningsvirksomhed er udarbejdet afmødrehjælpsinstitutionen og optaget sombilag g.

En indsats af den foran nævnte art overfor ansøgerne er tidskrævende, og det erefter det for udvalget oplyste, jfr. mødre-hjælpens redegørelse i bilag g, en forudsæt-ning for udbygning af virksomheden, atder ved normering af stillinger tages hensynhertil, og at det er muligt at få stillingernebesat. Der har hidtil været store vanskelig-heder ved at få stillingerne ved provinsin-stitutionerne besat, og det er en af grundenetil, at familierådgivning kun har været for-søgt i København. En anden begrænsningi kapaciteten beror på, at institutionernesvirksomhed er fastlagt ved loven om mødre-hjælpsmstitutioner på en sådan måde, atkun gravide kvinder eller kvinder med børnunder 2 år kan søge institutionernes bistand.

Som endnu et eksempel på rådgivnings-institutioner kan henvises til de i lov nr.142 af 7. juni 1958 om ændring i lov omoffentlig forsorg nævnte børnerådgivnings-klinikker. Disse klinikker har imidlertidendnu ikke kunnet påbegynde arbejdet, og

162

det må fremhæves, at klinikkernes opgaveri første række vil være behandling af børnmed psykiske eller sociale vanskelighederog kun indirekte omfatter en rådgivning afforældrene.

e. Etablering af nye familierådgivningsinsti-tutioner.De eksisterende familierådgivningsinsti-

tutioner vil ikke være tilstrækkelige til, atrådgivningsopgaver i forbindelse med skils-missesager kan overdrages dem i størreomfang.

En endelig ordning må derfor afventeetablering af særlige familierådgivningsin-stitutioner eventuelt i tilknytning til ellerved udbygning af allerede eksisterende insti-tutioner. Noget definitivt standpunkt tilspørgsmålet om, på hvilken måde man skalkunne benytte sig af familierådgivnings-institutioner som et led i mæglingsvirksom-heden, ser udvalget sig ikke i stand til attage i dag. Den endelige ordning må afhængeaf, i hvilket omfang og under hvilken formsådanne institutioner måtte blive oprettet.

Udvalget finder dog anledning til at pegepå muligheden af, at der til familierådgiv-ningsinstitutionerne ikke alene bliver knyt-tet specialister med juridisk, social, psyko-logisk, psykiatrisk og anden særlig uddan-nelse. Man kan her henvise til ordningen iEngland, hvor man har knyttet en kredsaf frivillige personer uden specialuddannelseinden for de nævnte områder til familieråd-givningsinstitutioner og efter en kort ud-dannelse overladt en del af rådgivnings-virksomheden til dem, dog således at dearbejder under kontrol af institutionernesspecialister. Herved har man skabt mulig-hed for at øge institutionernes kapacitetbetydeligt og uden større omkostninger, ogdesuden har man i nogen grad overvundetvanskelighederne ved at få tilgang af til-strækkeligt mange kvalificerede specialister.

Overført på danske forhold kunne manf. eks. pege på en ordning, hvorefter der iKøbenhavn og i hvert amt blev udpegeten række mæglere, som sammen med fami-lierådgivningsinstitutionerne og eventueltefter en vis prøvetid kunne påtage sig atråde og vejlede ægtefællerne med løsningenaf deres problemer.

Udvalget vil endvidere gerne fremhæve,at rådgivning og vejledning ofte vil være

særlig påkrævet, før ægtefællerne tagerskridt til at opnå separation eller skilsmisse.Oprettes der familierådgivningsinstitutioner,vil det derfor efter udvalgets opfattelsevære af meget stor værdi, om der blev åbnetmulighed for, at ægtefællerne eller blot enaf dem på egen hånd kunne rette henven-delse til familierådgivningsinstitutionen ikkealene i forbindelse med en verserende sepa-rations- eller skilsmissesag, men også ellers,så snart der opstår problemer og konflikt-situationer, som kan befrygtes at ville føretil ægeskabets forlis. Endvidere skal henvis-ning til institutionerne kunne foretages ogsåaf andre, som kommer i forbindelse medægtefæller, der står over for en skilsmisse,f. eks. advokater og Studentersamfundetsretshjælp. Udvalget må endelig anse det foren selvfølge, at også domstolene skal kunnetilskynde parterne til at søge familieråd-givningsinstitutioner, hvis der under enægteskabssag opstår behov herfor.

Udvalget skal til slut bemærke, at mansom af Nationalrådet anført formentlig børgå gradvis frem og begynde med at etablereen ordning som den skitserede forsøgsmæs-sigt i enkelte byer og efter en forsøgsperiodeoverdrage til et særligt udvalg at afgive ind-stilling om udformning af en endelig ordning.

Et allerede nedsat udvalg: det af regerin-gen den 1. november 1961 nedsatte udvalg,som har fået til opgave at undersøge be-hovet for oplysning, etisk vejledning ogrådgivning på det seksuelle område arbejderefter det for udvalget oplyste med proble-mer, der har sammenhæng med de af mæg-lingsudvalget behandlede problemer, ogarbejdsudvalget henstiller, at et eksemplaraf denne indstilling oversendes til detnævnte af regeringen nedsatte udvalg medanmodning om, at mæglingsudvalgets oven-nævnte forslag om etablering af familieråd-givningsinstitutioner tages op til overvejelseog behandling i forbindelse med det nævnteudvalgs øvrige arbejde.

/. Udvalgets konklusion.Udvalgets standpunkt må herefter blive,

at de nuværende mæglingsmyndigheder bibe-holdes, men at udvalget kan anbefale, at derved justitsministeriets foranstaltning søges eta-bleret et samarbejde mellem mægling smy ndig-hederne og familierådgivningsinstitutioner medsærligt uddannet personale, som kan påtage

163

sig efter henvisning fra mægling smy ndigheder-ne at yde råd og bistand til ægtefæller, derfrivilligt søger kontakt med rådgivningsinsti-tutionen.

Bestemmelser med henblik herpå er fore-slået optaget i stk. 3 i mæglingsudvalgets for-slag til mæglingsparagraf (bilag a) og i § 6 i ud-kastet til bekendtgørelse om mægling (bilag c).

E. Forslag om tekniske ændringer.Udvalget har gennemgået de nugældende

bestemmelser om mægling med henblik påen revision af de tekniske regler. Hoved-punkterne i udvalgets forslag vil blive om-talt i det følgende, og der henvises i øvrigttil bemærkningerne til de enkelte bestem-melser i udkastene til en mæglingsparagrafog til en bekendtgørelse om foretagelse afmægling.

Som foran omtalt har der været rejstspørgsmål om en ændring af kompetence-reglerne. Som reglerne er udformet efterden gældende ægteskabslovgivning, jfr. æg-teskabslov I § 76, skal mægling foretages afpræsten, medmindre parterne er enige om,at mæglingen skal foretages af overøvrig-heden. På denne baggrund finder gejstligmægling hyppigt sted i tilfælde, hvor ægte-fællerne søger separation eller skilsmisseved dom, da uenigheden mellem parternenormalt er størst i disse tilfaîlde. Hvorægtefællerne derimod søger separation ellerskilsmisse ved bevilling, har de i reglensamtidig fremsat ønske om verdslig mægling.Efter de nuværende bestemmelser skal deryderligere foretages mæglingsforsøg af ret-ten under behandlingen af separations- ogskilsmissesager, som er anlagt ved domsto-lene. Dette er eD følge af det almindelige på-bud om, at retten skal søge forlig mellemparterne, jfr. herved rpl. § 268. Nogen anled-ning til, som det har været foreslået, helt athenlægge mæglingsvirksomheden til domsto-lene i disse tilfælde, er der imidlertid næppe,og der er efter udvalgets opfattelse hellerikke tilstrækkeligt grundlag for at ændrekompetencereglerne, således at verdslig mæg-ling bliver den primære mæglingsform.

Problemet vedrørende en parts udebli-velse fra mægling er ligeledes taget op tilbehandling i udvalget, og i overensstem-melse med forslagene fra Danske KvindersNationalråd, Dansk Kvindesamfund og Dendanske Dommerforening fastsættes det imæglingsparagraffens stk. 2, at mæglingmed den ene af ægtefællerne er tilstrækkelig,hvis den anden ægtefælle trods to tilsigelserudebliver fra mægling. Man undgår hervedden situation, som ofte forekommer, at enægtefælle hindrer eller forsinker den andensforsøg på at opnå separation eller skilsmisseved at udeblive fra mæglingen. I samme be-stemmelse foreslås det endvidere fastsat,at mægling med den ene ægtefælle ligeledeser tilstrækkelig, hvis den anden ægtefælleforgæves er eftersøgt. Som hidtil er det end-videre fastsat, at mægling bortfalder for denægtefælle, der ikke har ophold her i landet.

Sanktionerne mod udeblivelse fra mæglinger i dag administrativt fastsatte bøder.Efter udvalgets mening bør der fortsat væreen sanktion mod udeblivelse, for at reglernekan få den fornødne effektivitet, men dengældende bestemmelse foreslås ændret så-ledes, at der i loven blot foreskrives, atudeblivelse uden lovligt forfald straffes medbøde, jfr. mæglingsparagraffens stk. 4. Bø-derne vil herefter kun kunne fastsættes vedpolitiets bødeforelæg eller af domstolene, ogsagerne vil i retten blive behandlet sompolitisager.

Endelig har udvalget taget spørgsmåletom en ændring af de gældende afstandsreglerop til overvejelse. Fra de nævnte kvinde-organisationer er der stillet forslag om enlempelse af afstandskravene, således atsærskilt mægling med ægtefællerne kanforetages, hvis ægtefællerne bor mere endf. eks. 50 km fra hinanden mod nu 100 km.Udvalget må imidlertid principielt mene,at mægling så vidt muligt bør foretagesaf den samme myndighed og med beggeparter på én gang. De gældende afstands-grænser foreslås derfor opretholdt.

Om amdringsf orslagene henvises i øvrigt tilde i bilag b og d indeholdte bemærkninger.

Agnete Weis Bentzon

Karen Johnsen

København i december 1962.

Johs. Eilschou Holm

Carl Moltke

Elsebeth Jespersen

Jørgen TrolleL. Ringgård.

164

Underbilag a.

Udkast til mæglingsparagraf.

Inden sag anlægges, eller bevilling til se-paration eller skilsmisse meddeles, skal derforsøges mægling mellem ægtefællerne omfortsættelse af det ægteskabelige samliv.Mæglingen skal have fundet sted inden forde sidste seks måneder før sagsanlæggeteller bevillingens meddelelse.

Stk. 2. Undlader en ægtefælle trods totilsigelser at give møde til mægling, ermægling med den anden ægtefælle tilstræk-kelig. Det samme gælder, hvis en ægtefælleer forgæves eftersøgt. Mægling bortfalder

for den ægtefælle, der ikke har ophold heri landet.

Stk. 3. Justitsministeriet fastsætter nær-mere bestemmelser om foretagelse af mæg-ling. Ministeriet kan fastsætte frister formæglingens afslutning og kan endvideretræffe bestemmelse om, at rådgivning i enfamilierådgivningsinstitution skal kunnetræde i stedet for mægling.

Stk. 4. Den, der uden lovligt forfald und-lader at efterkomme en indkaldelse til mæg-ling, straffes med bøde.

165

Underbilag b.

Bemærkninger til udkast til ma;glingsparagraf.

Til stk. 1.1. pkt. svarer til lovens § 76, stk. 1.

Det fastsættes, at mægling skal finde sted,inden sag anlægges, og inden bevilling tilseparation eller skilsmisse meddeles. Und-tagelse herfra kan kun gøres efter de istk. 2 indeholdte regler. Anlægges der rets-sag, må der tillige foretages mægling vedretten, jfr. rpl. § 268. I den nugældende be-stemmelse anføres, at mægling skal findested under ægtefællernes „personlige møde".Udvalget foreslår denne forskrift overførttil den bekendtgørelse, justitsministerietskal udfærdige i henhold til stk. 3. Forskrif-ten bør fortsat gælde som almindelig hoved-regel, men der kan i visse tilfælde værebehov for at gøre undtagelse fra reglen, ogbestemmelser herom hører efter udvalgetsmening hjemme blandt de mere detailleredeadministrative bestemmelser, som det eroverdraget justitsministeriet at udfærdige,jfr. stk. 3, og udkastet til bekendtgørelseom mægling § 3 (bilag c).

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., er ny.Det bestemmes her, at mægling skal havefundet sted inden for de sidste seks månederfør saganlægget eller bevillingens medde-lelse. Udvalget har fundet det rettest, atder i loven stilles krav om, at en mæglings-attest ikke må være for gammel. Bliver enattest ældre end seks måneder, må nymægling foretages. Det er allerede nu prak-sis flere steder at stille krav om, at mæg-lingsattesten skal være af nyere dato.Skæringstidspunktet er i bevillingstilfældenetidspunktet for bevillingens meddelelse,fordi mægling i de fleste tilfælde vil bliveforetaget af overøvrigheden i forbindelsemed vilkårsforhandlingen.

I ægteskabslov I § 76, stk. 1, anføresendvidere, hvilke myndigheder der skalforetage mæglingen. Udvalget har somnævnt i indstillingen pag. 163 ikke villetforeslå ændringer i den eksisterende bestem-

melse om, at mægling skal foretages afoverøvrigheden, hvis begge parter ønskerdet, eller de ikke hører til samme trossam-fund, og ellers af præsten. Udvalget hardog ment, at bestemmelse herom bør opta-ges i justitsministeriets bekendtgørelse ogikke i lovteksten.

Til stk. 2.I 1. pkt. fastsættes som noget nyt, at

mægling med den ene af parterne er til-strækkelig, hvis den anden part trods totilsigelser undlader at give møde. Ønskeherom er som omtalt pag. 157-158 fremsataf bl. a. Danske Kvinders Nationalråd, ogbaggrunden herfor er, at det ofte har vistsig meget vanskeligt at få en skilsmissesaggennemfart, fordi en part undlader at givemøde til mægling. Efter forslaget skal derudsendes to tilsigelser til vedkommendepart, og undlader den pågældende at givemøde, kan mægling foretages med denanden purt alene. Det må dog herved for-udsættes, at tilsigelserne er kommet denudeblevne part i hænde. Krav om forkyn-delse af tilsigelserne stilles ikke i loven,men vil eventuelt kunne fastsættes af ju-stitsministeriet. Er tilsigelserne returneretaf postvæsenet, eller bliver det på andenmåde oplyst, at den pågældende part ikkehar fået kendskab til tilsigelserne, må detunder alle omstændigheder være givet, atmægling med den anden part alene ikke ertilstrækkelig. Har parterne i fællesskab ind-givet andragende om separation eller skils-misse, ogen af dem udebliver fra mægling,kan den part, der er udeblevet, ikke påbe-råbe sig bestemmelsen.

I 2. pkt. fastsættes, at mægling med denene part er tilstrækkelig, hvis den andener forgæves eftersøgt. I 3. pkt. fastsættessom efter gaîldende lov, at mægling bort-falder for den ægtefælle, der ikke har opholdher i landet.

166

Til stk. 3.I stk. 3,1. pkt., gives der justitsministeriet

bemyndigelse til at fastsætte de nærmereregler om foretagelse af mægling. Som jbilag V er optaget et af udvalget udarbejdet iforslag til ministeriel bekendtgørelse ommægling. Efter den gældende bestemmelse,§ 76, stk. 4, er detailbestemmelser om mæg-ling givet ved anordning, jfr. bilag f.

Der gives endvidere i 2. og 3. pkt. justits-ministeriet bemyndigelse til at fastsættevisse særlige regler, hvis ministeriet finderdet påkrævet. Efter de i stk. 1 og 2 inde-holdte regler er der ikke fastsat frister forafslutningen af mægling, men efter forslagetkan justitsministeriet fastsætte regler her-om, hvis det findes nødvendigt. Efter ud-valgets mening bør denne bemyndigelseanvendes således, at der fastsættes en fristpå f. eks. 6 uger for tilendebringelse afmæglingen. Er mæglingen da ikke afsluttet,bør enhver af parterne kunne kræve mæg-lingsattest udfærdiget, medmindre forsin-kelsen beror på hans egne forhold. Forslagherom er optaget i bekendtgørelsesudkastets

Endvidere fastsættes det jfr. 3. pkt., atjustitsministeriet kan bestemme, at rådgiv-ning i en familierådgivningsinstitution skalkunne træde i stedet for mægling. Bestem-melsen har sin baggrund i de i udvalgetsforanstående redegørelse fremsatte forslagom i en vis udstrækning at søge oprettetfamilierådgivningsinstitutioner til bistandfor mæglingsmyndighederne. Som nævnt

foran har udvalget dog kun kunnet anbefale,at familierådgivningsinstitutionerne aleneskal kunne træde i virksomhed som mæglereunder verserende separations- og skilsmisse-sag efter henvisning fra en af de sædvanligemæglingsmyndigheder, og kun hvis parternefrivilligt følger opfordringen til at rettehenvendelse til institutionen.

Oprettes der familierådgivningsinstitu-tioner, og udøver institutionerne en mæg-lingsvirksomhed, som ministeriet kan god-kende, bør attest om en sådan rådgivningvære tilstrækkelig, således at en familie-rådgivning, der ender med negativt resultat,ikke behøver at blive suppleret med mæg-ling foretaget af de sædvanlige mæglings-myndigheder. Bestemmelse herom er op-taget i bekendtgørelsesudkastets § 7, jfr.pag. 171.

Til stk. 4.Stk. 4. indeholder straffesanktion over

for den, der undlader at efterkomme enindkaldelse til mægling, og der bør vedtilsigelser til mægling henvises til dennebestemmelse. Efter ægteskabslov I § 76,stk. 5, er der hjemmel til, at overøvrighedenkan idømme den udeblevne part bøder.Udvalget har imidlertid fundet det rettest,at bøderne i overensstemmelse med ten-densen i moderne lovgivning fastsættes påsamme måde som de fleste andre bøder.Bødesagerne skal herefter behandles vedretten som politisager, hvis et af politiet med-delt bødeforelæg ikke modtages.

167

Underbilag c.

Udkast til bekendtgørelse om foretagelse af mægling.

I medfør af § — i lov om ægteskabs ind-gåelse og opløsning fastsættes herved føl-gende bestemmelser om foretagelse af mæg-ling:

§ 1. Mægling foretages af overøvrigheden,hvis begge parter ønsker det, eller de ikkehører til samme trossamfund, men ellersaf præsten. Overøvrigheden kan bemyn-dige vedkommende politimester til at fore-tage mæglingen.

§ 2. Mægling skal foretages under ægte-fællernes personlige møde.

Stk. 2. Er en ægtefælle på grund af syg-dom forhindret i at give møde til mægling,og dette er dokumenteret ved lægeattest,er det dog tilstrækkeligt, at den anden partmøder. Der skal da gives den ægtefælle,der er forhindret i at give møde, lejlighedtil at afgive skriftlig erklæring over for mæg-lingsmyndigheden.

Stk. 3. Undlader en ægtefælle trods totilsigelser at give møde til mægling, ermægling med den anden ægtefælle tilstræk-kelig. Det samme gælder, hvis en ægtefælleer forgæves eftersøgt. Har en ægtefælle op-hold i udlandet, bortfalder mæglingen forhans vedkommende.

§ 3. Mægling foretages af myndighedenfor det sted, hvor den ægtefælle., fra hvemseparation eller skilsmisse søges, bor elleropholder sig. Søges separation eller skils-misse af ægtefællerne i forening, foretagesmæglingen af myndigheden for det sted,hvor ægtefællerne eller en af dem bor elleropholder sig.

Stk. 2. Mæglingen skal almindeligvis fore-tages af samme myndighed for begge ægte-fæller. Såfremt den af ægtefællerne, dersøger separation eller skilsmisse, ville kom-me til at rejse over 100 km fra det sted,hvor han bor eller opholder sig, kan derdog foretages mægling særskilt med hverægtefælle.

Stk. o\ Foretages mægling med ægtefæl-lerne særskilt, mægles først med den ægte-fælle, der søger separation eller skilsmisse,eller, hvis ægtefællerne søger i forening,med ægtefællen på det sted, hvor begærin-gen er indgivet.

§ 4t. Mægling skal foretages under beggeægtefællers samtidige nærværelse, bortsetfra de i §§ 2 og 3 nævnte tilfælde. Såfremtomstændighederne taler derfor, kan denmæglende myndighed dog bestemme, atmægling foretages først med den ene ogderefter med den anden ægtefælle.

Stk. 2. Mægling skal foretages med ægte-fællerne alene.

§ 5. Mæglingen indledes med, at vedkom-mende myndighed søger oplysning om år-sagen til uoverensstemmelserne mellemægtefællerne, og mægleren klargør dernæstfor ægtefællerne betydningen og følgerneaf det skridt, de står i begreb med atforetage.

Stk. 2. Såfremt mægleren ud fra et skønover de følger, som ægteskabets opløsningvil få for ægtefællerne eller deres børn,finder det rettest, at ægteskabet opretholdes,søger lian at bevæge ægtefællerne til atfortsætte ægteskabet.

§ 6. Mægleren kan opfordre ægtefællernetil at søge råd og bistand til ægteskabets op-retholdelse hos en af justitsministeriet aner-kendt familierådgivningsinstitution. Nægteren af ægtefællerne at efterkomme en sådanopfordring, gennemføres mæglingen på sæd-vanlig måde.

§ 7. Afsluttes mæglingen uden resultat,udsteder vedkommende myndighed på be-gæring attest om, at mægling forgæves erforsøgt.

Stk. 2. Har ægtefællerne i medfør af § 6søgt rådgivning i en familierådgivnings-institution, og er rådgivningen sluttet uden

168

resultat, kan attest herom træde i stedetfor den i stk. 1 nævnte attest.

Stk. 3. Attesterne må ikke indeholde nogetom parternes udtalelser eller stilling til

§ 8. Mæglingen bør af vedkommende

myndigheder fremmes så meget som efteromstændighederne muligt. Der kan dogfastsættes flere møder i sagen. Er der gået6 uger fra mæglingens påbegyndelse, kanhver af parterne kræve mæglingsattest ud-stedt, medmindre forsinkelsen beror på denpågældende parts forhold.

169

Underbilag d.

Bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse oni foretagelse af mægling.

Bekendtgørelsen i den her udarbejdedeform kan gives i medfør af stk. 3 i udval-gets udkast til en mæglingsparagraf, jfr.bilag a. Den nugældende bestemmelse iÆ.I. § 76 omhandler både mægling ogvilkårsforhandling. Udvalget har ikke be-skæftiget sig med vilkårsforhandlingen, mener gået ud fra, at der af ægteskabsudvalgetudarbejdes en særlig bestemmelse herom,og at der af justitsministeriet fastsættesnærmere regler om vilkårsforhandlingensform.

Den nugældende anordning om mægling,nr. 483 af 17. november 1922, vedrørerligeledes både mægling og vilkårsforhand-ling. Det her udarbejdede udkast til be-kendtgørelsen omfatter kun mæglingsreg-1erne, men hvis justitsministeriet udarbejdernye administrative regler om vilkårsfor-handling, vil bestemmelserne eventuelt kunneindarbejdes i mæglingsbekendtgørelsen.

Til § 1.Bestemmelsen handler om mæglingsmyn-

dighederne. Reglerne svarer til de gældende,jfr. ægteskabslov I § 76, stk. 1.

Som hidtil skal parterne kunne vælgemellem verdslig og gejstlig myndighed, ogudvalget har heller ikke fundet anledningtil at foreslå ændring i den bestående regel,hvorefter gejstlig mægling er den primæremæglingsform, således at begge parter skalfremsætte begæring om verdslig mægling,hvis de ønsker det. Hører de til forskelligetrossamfund, skal de som hidtil søge verds-lig mægling.

Den gejstlige myndighed er vedkommendepræst, som i overensstemmelse med dethidtil antagne ikke behøver at være præsti folkekirken, men også kan være præst iet af trossamfundene, og trossamfundetbehøver ikke at være anerkendt.

Den verdslige mæglingsmyndighed eroverøvrigheden, d. v. s. i Københavnoverpræsidenten, uden for København amt-22

manden. Overøvrigheden kan som hidtilbemyndige vedkommende politimester tilat foretage mægling. Bemyndigelsen kangives som en stående bemyndigelse.

Til § 2.I stk. 1 foreslås som efter ægteskabslov I

§ 76, stk. 1, som den almindelige hoved-regel, at parterne skal møde fer sonligt tilmægling.

Undtagelse herfra gøres i stk. 2, hvor det— som også nævnt i anordning af 17. no-vember 1922 § 3 — bestemmes, at mæglingunder den ene parts personlige møde er til-strækkelig, hvis den anden part er syg ogkan godtgøre det ved lægeattest. Den sygeægtefælle skal da have lejlighed til at afgiveskriftlig erklæring over for mæglingsmyn-digheden.

I stk. 3 gentages reglerne i mæglingspara-graffens stk. 2.

Til § 3.Stic. 1 indeholder de stedlige kompetence-

regler. Reglerne, der svarer til de gældende,jfr. anordningen af 17. november 1922, § 2,går nærmere ud på, at mægling skal foreta-ges af myndigheden for det sted, hvor denægtefælle, fra hvem separation eller skils-misse søges, bor eller opholder sig. Søgesseparation eller skilsmisse af ægtefællernei forening, foretages mægling af myndighe-den for det sted, hvor ægtefællerne eller enaf dem bor eller opholder sig.

Søger parterne gejstlig mægling, og harde løst sognebånd, må mægling søges hosden præst, hos hvem de har tilmeldt sig.

Efter stk. 2 skal mægling som hovedregelforetages af samme myndighed for beggeægtefæller, men der kan dog som hidtilgøres undtagelse herfra, hvis en ægtefællemå rejse over 100 km. Udvalget har ikkepå baggrund af nutidens gode trafikfor-bindelser fundet det rimeligt at foreslå

170

fastsat en lavere grænse end de hidtil gæl-dende 100 km.

I stk. 3 fastslås, at mægling i de tilfælde,hvor den foretages særskilt, først skal fore-tages med den ægtefælle, der søger separationeller skilsmisse. Hvis de søger i forening,skal mægling først foretages på det sted,hvor begæringen er indgivet. Reglerne sva-rer til de gældende.

Til § 4.I stk. 1 bestemmes, at mægling skal

foretages under begge ægtefællers samtidigenærværelse, jfr. herved ægteskabslov I § 76,stk. 4. Undtagelse er gjort i de i §§ 2 og 3nævnte tilfælde. Der vil intet være tilhinder for, at mæglingsmyndigheden førsttaler med den ene part, derefter med denanden, og til sidst med begge parter. Sam-tidigt møde vil dog kunne undlades, såfremtmæglingsmyndigheden mener, at omstæn-dighederne taler derfor, men denne beføjelsebør dog kun bruges i undtagelsestilfælde,f. eks. hvor en part har udtrykt frygt forat være til stede samtidig med den andenpart.

I stk. 2 fastsættes, at parterne skal givemøde alene. Parternes advokater må såledesikke være til stede under mæglingen, jfr.justitsministeriets cirkulære nr. 17 af 1.februar 1958 § 11.

Til § 5.I bestemmelsen har udvalget søgt at

give udtryk for, hvorledes fremgangsmådenunder mæglingen bør være. Mæglingsformenvil naturligvis altid være i høj grad individuelog bl. a. være afhængig af, om vedkommendemæglingsmyndighed har forhåndskendskabtil parterne.

Udvalget har dog ment at burde fast-lægge visse principper, og man foreslår, atdet i bekendtgørelsen fastsættes, at myndig-heden først skal søge oplysning om årsagernetil uoverensstemmelserne mellem ægtefæl-lerne og dernæst klargøre for ægtefællernebetydningen og følgerne af det skridt, destår i begreb med at foretage. Om ægteska-bet herefter skal søges opretholdt, må af-hænge af, hvilket skøn mægleren kan dannesig af de følger, ægteskabets opløsning vilfå for ægtefællerne eller deres børn.

De angivne retningslinier kan naturligvis

kun være vejledende, men udvalget har dogment det af betydning, at det bl. a. fastslås,at det ikke kan være mæglerens opgave forenhver pris at søge ægteskabet opretholdt.Han skal kun søge at overtale ægtefællernetil at fortsætte ægteskabet, hvis han finderdet berettiget ud fra den opfattelse, han hardannet sig over parternes forhold, og herkommer først og fremmest hensynet tileventuelle børn i betragtning.

Yderligere mulighed for en mere effektivmæglingsvirksomhed vil blive opnået, så-fremt forslaget om oprettelse af familie-rådgivningsinstitutioner gennemføres, jfr.herved § 6.

Til § 6.Bestemmelsen er ny. Det fastsættes, at

mægleren kan opfordre ægtefællerne til atsøge råd og bistand hos en af justitsmini-steriet anerkendt familierådgivningsinsti-tution.

Om baggrunden for bestemmelsen henvi-ses til bemærkningerne i udvalgets rede-gørelse.

Som nævnt foran er der i dag kun megetringe praktisk mulighed for at henviseparterne til sådanne institutioner, men un-der forudsætning af, at institutionerne op-rettes, og at justitsministeriet kan godkendedem som egnede til familierådgivning iforbindelse med mægling, bør mæglings-myndigheden kunne anbefale parterne atsøge råd og bistand i disse institutioner.Henvisningen til familierådgivningsinstitu-tioner bør dog kun finde sted, såfremt mæg-leren finder, at der er grund til at søgeægteskabet opretholdt, og at der er mulig-hed for ved hjælp af familierådgivningen atnå til et positivt resultat. Nogen tvangkan og bør mægleren ikke udøve. Hvisblot en af parterne nægter at efterkommeopfordringen, må mæglingen gennemførespå sædvanlig måde. Der vil dog intet værei vejen for, at mægleren — såfremt hanfinder det berettiget — kan benytte be-stemmelsen i § 8, hvorefter der er adgang tilat beramme flere møder. Han kan hervedog særligt, hvor en af parterne har erklæretsig villig til at søge familierådgivning, giveparterne tid og lejlighed til at gå til råd-givning ved at udsætte mæglingens afslut-ning til et senere møde.

171

Oprettes familierådgivningsiiistitutioner-ne, bør der også gives domstolene adgangtil under en ægteskabssag at henvise ægte-fæller til institutionerne.

Til § 7.Afsluttes mæglingen uden resultat, skal

der som hidtil udstedes attest om forgævesmægling, hvis parterne anmoder herom.Attesten skal anvendes, når parterne skaldokumentere mæglingen, inden retssag an-lægges, og søger man bevilling, skal over-øvrigheden eller politimesteren have attestforevist, hvis gejstlig mægling er foretaget.Er mæglingen foretaget hos den myndighed,der skal behandle skilsmissesagen, vil vil-kårsforhandling derimod normalt blive fore-taget i direkte fortsættelse af mæglingen,hvis denne er forgæves foretaget og tilførselherom sket til protokollen.

I stk. 2 fastsættes, at også attest om for-gæves rådgivning i en familierådgivnings-institution kan være tilstrækkelig, jfr.herved mæglingsparagrafudkastets stk. 3,3. pkt. Det vil således ikke være nødvendigtfor parterne påny at rette henvendelse tilmæglingsmyndigheden.

Det er dog herved forudsat, at rådgiv-ning har fundet sted i medfør af § 6, d. v. s.efter henvisning af en af de sædvanlige

mæglingsmyndigheder til en af justitsmini-steriet anerkendt institution. En eventuelfamilierådgivning foretaget uden for deher nævnte tilfælde kan ikke erstatte enmæglingsattest.

I stk. 3 fastsættes, at attesterne ikke måindeholde noget om parternes udtalelsereller stilling til sagen. Reglen svarer tilden gældende opfattelse.

Til § 8.I § 8 fastsættes endelig, at vedkommende

myndigheder bør fremme mæglingen såmeget som efter omstændighederne muligt.Der kan dog fastsættes flere møder undersagen, og som nævnt under § 6 kan man pådenne måde bl. a. give parterne lejlighedtil at overveje, om de vil efterkomme enopfordring til at søge familierådgivning.

Udvalget har dog fundet det rimeligt, atder indsættes en frist, så mæglingen ikkemod en parts ønske skal kunne trække forlænge ud. Det foreslås derfor med hjemmeli masglingsparagraffens stk. 3, 2. pkt.,fastsat, at hver af parterne kan krævemæglingsattest udstedt, hvis der er gåetmere end 6 uger fra mæglingens påbegyn-delse. Den part, der har forsinket mæglin-gen, f. eks. ved at undlade at give møde,kan dog naturligvis ikke påberåbe sig dennebestemmelse.

172

Underbilag e.

Den nugældende mæglingsparagraf.

§ 76 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§76.Forinden bevilling til separation eller

skilsmisse meddeles, eller sag anlægges,skal der under ægtefællernes personligemode forsøges mægling mellem dem omfortsættelsen af det ægteskabelige samliv.Mæglingen foretages af overøvrigheden,hvis begge parter ønsker det, eller de ikkehører til samme trossamfund, men ellersaf præsten.

Forinden bevilling til separation ellerskilsmisse meddeles, skal der tillige af over-øvrigheden forhandles med parterne om vil-kårene for separationen eller skilsmissen.

Mægling og vilkårsforhandling skal efterbemyndigelse af overøvrigheden på dennesvegne kunne foretages af underøvrigheden.

Mægling og vilkårsforhandling foretagessamlet med begge ægtefæller og foregår pådet sted, hvor den ægtefælle, fra hvem sepa-

ration eller skilsmisse søges, bor eller op-holder sig. Dog kan disse handlinger fore-tages særskilt med hver af ægtefællerne, så-fremt den af ægtefællerne, der søger separa-tion eller skilsmisse, ville komme til at rejseover 100 kilometer fra det sted, hvor hanbor eller opholder sig.

Nærmere regler for foretagelsen af mæg-ling og vilkårsforhandling fastsættes vedkongelig anordning. Såfremt en ægtefælletrods tilsigelse fra vedkommende myndig-hed undlader at give møde til mægling ellervilkårsforhandling, kan der af vedkommendeoverøvrighed idømmes ægtefællen en bødefra 10 til 500 kr., der tilfalder vedkommendekommunale kasse.

Mægling og vilkårsforhandling bortfalderfor den ægtefælle, der ikke har ophold heri landet.

173

Underbilag f.

Anordning nr. 483 af 17. november 1922 angående foretagelse afmægling og vilkårsforhandling.

§ 1 .Mægling foretages af overøvrigheden,

hvis begge parter ønsker det, eller de ikkehører til samme trossamfund, men ellersaf præsten.

Vilkårsforhandling foretages af overøvrig-heden.

§2.Mægling og vilkårsforhandling skal så

vidt muligt foretages samlet med beggeægtefæller efter nedennævnte regler:a) Mægling ved præsten foretages af præ-

sten i det sogn, hvor den ægtefælle,fra hvem separation eller skilsmissesøges, bor eller opholder sig, eller even-tuelt af den præst, til hvem den pågæl-dende ægtefælle har sluttet sig. Søgesseparation eller skilsmisse af ægtefæl-lerne i forening, foretages mæglingen afpræsten i det sogn, hvor ægtefællerneeller en af disse bor eller opholder sig,eller til hvis menighed en af parternehar sluttet sig.

b) Mægling og vilkårsforhandling ved over-øvrigheden foretages af overøvrighedenpå det sted, hvor den ægtefælle, frahvem separation eller skilsmisse søges,bor eller opholder sig. Søges separationeller skilsmisse af ægtefællerne i forening,foretages disse handlinger af overøvrig-heden på det sted, hvor andragendet omseparation eller skilsmisse indgives, eller,såfremt separation eller skilsmisse søgesved dom, på det sted, hvor begæringom mægling fremsættes: andragendetmå indgives til og begæring om mseglingfremsættes for overøvrigheden på detsted, hvor en af ægtefællerne bor elleropholder sig.

Uanset de ovenfor under a. og b. fastsatteregler kan mægling og vilkårsforhandlingdog foretages særskilt med hver af ægtefæl-

lerne, såfremt den af disse, der søger sepa-ration eller skilsmisse, ville komme til atrejse over 100 kilometer fra det sted, hvorhan bor eller opholder sig.

Opstår der tvivl om, hvilken myndigheddet påhviler at foretage de her nævnte hand-linger, træffes afgørelsen af kirkeministeriet,for så vidt angår mægling ved præsten, ogellers af justitsministeriet.

§3.Forinden mægling påbegyndes, skal an-

dragende om separation eller skilsmisseeller, såfremt separation eller skilsmissesøges ved dom, skriftlig begæring om mæg-ling være til stede.

Mægling kan kun foretages med ægtefæl-lerne personlig. Er en ægtefælle på grundaf sygdom forhindret fra at give møde tilmægling, bør sådant behørigt dokumenteresved lægeattest, og der bør da så vidt muligtgives vedkommende ægtefælle lejlighed tilat ytre sig over sagen.

§4.

Mæglingen består i, at vedkommendemyndighed — præst eller overøvrighed —•alvorligt skal klargøre for ægtefællerne be-tydningen og rækkevidden af det skridt,de står i begreb med at foretage, og ommuligt søge at bevæge ægtefællerne til atfortsatte det ægteskabelige samliv.

Såfremt mægling i henhold til § 2 vilvære at foretage med ægtefællerne særskilt,foretages mægling først med den ægtefælle,der søger separation eller skilsmisse, eller,såfremt ægtefællerne søger i forening, medægtefællen på det sted, hvor andragendeteller begæringen er indgivet. Vedkommendemyndighed skal søge forbindelse med denmyndighed, der foretager mægling med denanden ægtefælle, såfremt der herved skønnesat kunne tilvejebringes oplysninger, der

174

kan bidrage til at gøre mæglingen virksom-mere.

Mæglingen bør af vedkommende myndig-heder fremmes så meget som efter omstæn-dighederne muligt, men det skal dog ikkevære udelukket, at der ansættes flere møderi sagen, ligesom også den mæglende myndig-hed under særlige omstændigheder skal haveadgang til at forhandle med hver af parternesærskilt. Mener nogen af parterne, at mæg-lingen unødig forhales, kan der indgivesbesværing herover til vedkommende mini-sterium.

§ 5 .Bliver mæglingen sluttet uden resultat,

giver vedkommende myndighed — præsteller overøvrighed — andragendet påteg-ning herom, eller, såfremt separation ellerskilsmisse søges ved dom, udsteder attestom den forsøgte mægling.

§ 6 .Forinden vilkårsforhandling foretages,

skal andragendet om separation eller skils-misse være til stede med påtegning fra ved-kommende myndighed — præst eller over-øvrighed — om sket mægling med beggeægtefæller. Endvidere må der —• i tilfælde,hvor sådant er fornødent — fra beggeægtefæller foreligger en samstemmende oguigenkaldelig erklæring om, at de ønskerafgørelsen truffet ved bevilling, jfr. lovens§ 65.

§7.Er en ægtefælle på grund af sygdom

forhindret fra at give møde til vilkårsfor-handling, bør sådant behørigt dokumenteresved lægeattest, og vedkommende ægtefællemå da lade møde til vilkårsforhandling veden, med skriftlig fuldmagt forsynet, ube-rygtet og myndig person.

§8.

Vilkårsforhandling består i, at overøvrig-heden vejleder ægtefællerne med hensyn tilvilkårene for den begærte separation ellerskilsmisse og søger at tilvejebringe enighedmellem ægtefællerne om vilkårene.

Overøvrigheden bør påse, at ægtefællernetræffer bestemmelse om ordningen af de i

lovens §§ 68-70 samt i lov om umyndighedog værgemål af 30. juni 1922 § 24 omhand-lede forhold, hvorhos ægtefællernes opmærk-somhed bør henledes på, at ved separationeller skilsmisse bortfalder det mellem ægte-fællerne bestående formuefællesskab, ogboet deles efter de for sådan deling i almin-delighed gældende regler, ifr. lovens § 66.

Overøvrigheden bør endvidere påse, atder ikke i vilkårene indeholdes bestemmel-ser, der er åbenbart ubillige overfor en afægtefællerne, og bør i så tilfælde henledevedkommende ægtefælles opmærksomhed

Såfremt en ægtefælle er umyndig, skalvedkommende værge (kurator) tilkaldes tilvilkårsforhandlingen eller hans erklæringover vilkårene indhentes, medmindre vil-kårene måtte være fastsat i en skriftligoverenskomst mellem parterne, medunder-tegnet af værgen (kurator).

§ 9 .Bøde for undladelse af at give møde til

mægling eller vilkårsforhandling bør førstidømmes, efter at følgerne af at undladeat efterkomme sket tilsigelse af vedkom-mende overøvrighed er tilkendegivet denpågældende ægtefælle.

Den omstændighed, at bøde for udebli-velse er idømt en ægtefælle, udelukker ikke,at bøde påny og af højere beløb idømmesægtefællen, såfremt fortsat udeblivelse fin-der sted.

§10.(Som ændret ved anordning nr. 41 af 3.

februar 1950).Den i lovens § 76, 3. stk., ommeldte be-

myndigelse for underøvrigheden til på over-øvrighedens vegne at foretage mægling ogvilkårsforhandling kan, hvor det skønnespåkrævet, meddeles politimestrene som enstående bemyndigelse for tilfælde, hvor ved-kommende ægtefælle bor eller opholder sig ien politikreds uden for den kreds, hvoroverøvrigheden har kontor. De overøvrig-heden ifølge loven og nærværende anord-ning tilkommende beføjelser og påhvilendepligter går da over til vedkommende politi-mester, dog at kun overøvrigheden kanikende den i foranstående paragraf ommeldtebøde for undladelse af at give møde tilmægling og vilkårsforhandling.

175

Underbilag g.

Mødre hj ælpens familierådgivning.

(Udarbejdet af mødrehjælpsinstitutionen).

Et af Mødrehjælpens hovedformål haraltid været at give personlig støtte og vej-ledning til vanskeligt stillede gravide kvin-der og mødre med små børn. Det var navn-lig arbejdet med kvinder, der søgte svanger-skabsafbrydelse, der skabte et presserendebehov for familierådgivning, som etablere-des ved Mødrehjælpen i København i 1949.Da abortønsket i et betydeligt antal til-fælde står i forbindelse med personlige for-hold med relation til den familiemæssigesituation, blev det hurtigt klart, at Mødre-hjælpen ikke kunne arbejde effektivt, med-mindre den havde adgang til at yde enindsats overfor problemer af denne art.Lignende problemer danner i øvrigt ogsåbaggrunden for adskillige andre af de hen-vendelser, der finder sted til Mødrehjælpen,og en familiemæssig betragtning er af af-gørende værdi for næsten samtlige klient-grupper, selv om dette ikke indebærer, atalle Mødrehjælpens nuværende klienter skul-le have behov for langvarig og dyberegå-ende familierådgivning.

Mødrehjælpen i København har gennemadskillige år drevet en klinik for seksuelvejledning. Hidtil har man i denne kunkunnet modtage kvinder, der i forvejenvar klienter i Mødrehjælpen. Konsultationenhar i det væsentlige været baseret på optræ-ning af klienterne i anvendelsen af pessar.Siden er der imidlertid åbnet mulighed for,at denne konsultation kan modtage alle,der ønsker seksuel vejledning, uanset omde pågældende tidligere har været klienteri Mødrehjælpen. Mødrehjælpens bestyrelsehar lagt megen vægt på, at konsultationenikke ensidigt beskæftiger sig med de renttekniske forhold men skaber mulighed foren familiemæssig behandling af klienterne.

Mødrehjælpens familierådgivning har førstog fremmest måttet beskæftige sig medklienter, der havde fået afslag på ansøgningom legal abort, idet behovet her har vist

sig særligt presserende. Man har dog ogsåoptaget tilfælde, hvor legal abort var bevil-get. Også for en del gifte kvinder, der hen-vendte sig om råd og vejledning i forbin-delse med svangerskab og fødsel, har man i etvist omfang inddraget familierådgivning,ligesom man har inddraget visse enligemødre, specielt sådanne som var i uddannel-se i Mødrehjælpen. I enkelte tilfælde haradoptivforældre med pædagogiske proble-mer i forhold til adoptivbørn været optageti rådgivningen; derimod har man grundetfor ringe kapacitet kun i beskedent omfangkunne optage familier, der henvendte sigdirekte med anmodning om familierådgiv-ning eller som alene med henblik herpå varhenvist af læger, sagførere, retshjælp ellermæglingsautoriteter.

Familierådgivning drives i praksis såle-des, at socialrådgiveren opretholder kontaktmed begge ægtefæller og eventuelt andremedlemmer af den snævrere familiegruppe(voksne børn, andre slægtninge etc.). Ivisse tilfælde samarbejder to socialrådgivereom samme familie. I det omfang, der erbehov herfor, søger socialrådgiveren råd ogbistand hos læge (oftest psykiater) og psyko-log eller jurist (evt. andre sagkyndige). Ienkelte tilfælde henvises klienterne til diag-nostiske samtaler med læge eller psykolog,og i nogle tilfælde vil læge, psykolog ellerjurist for kortere eller længere perioder over-tage rådgivning og behandling af en ellerflere af klienterne. Kontakten vil i begyn-delsen va r̂e hyppig — 1 eller 2 gange ugent-lig — senere sjældnere. Når rådgivningenophører, sker dette gradvis og altid medmulighed for genoptagelse ved behov. Føret tilfælde optages i rådgivning, foregår enudvælgelse efter hensigtsmæssighedsprincip-pet. Eådgivningen er snart af overvejendesocial natur med en vis vægt også på direktesocial assistance i det omfang, dette ermuligt og hensigtsmæssigt, snart af mere

176

psykologisk natur. I vidt omfang henvisestil og samarbejdes med andre sociale og læ-gelige institutioner og personer. Under helearbejdet drøftes de enkelte familier på kon-ferencer mellem de implicerede fagfolk, derdeltager i behandlingen. Kvalifikation somfamilierådgiver fordrer både for læger ogsocialrådgivere en særlig træning samt langtids deltagelse i praktisk arbejde undertilsyn af mere trænede. 1 denne henseendehar man indtil videre kun i beskedent om-fang kunnet leve op til forudsætningerne.

En undersøgelse har vist, at ca. 15 pct.af tilfældene kun har løbet over en ret kortperiode (under 2 måneder) med et beskedentantal kontakter, enten fordi klienterne selvsavnede eller hurtigt mistede interessen,eller fordi problemerne i det væsentligekunne løses indenfor så kort et tidsrum. Ica. 40 pct. af tilfældene har rådgivningenstrakt sig fra ca. 2-10 måneder, i ca. 1/3 aftilfældene fra 10-24 måneder og i ca. 10 pct.over 2 år, dog ofte således at kontaktenhar været afbrudt i kortere eller længereperioder. En efterundersøgelse har vist, atresultaterne var gunstige i over y2 af til-fældene. Prognosen var bedre, jo tidligerei konflikten ansøgerne henvendte sig, ogjo yngre de var.

De principper og metoder, man er nåetfrem til gennem arbejdet med familieråd-givningen, har været af stor værdi forMødrehjælpens arbejde i almindelighed,hvor man i det omfang, det er muligt, for-søger at følge de her skitserede retnings-linjer. Vanskelighederne herved har dogværet — og er stadig — store. En egentligfamilierådgivningsmæssig behandling af me-re end et yderst beskedent antal tilfældehar det, særlig gennem de senere år, vist sigoverordentlig vanskeligt for Mødrehjælpeni København at gennemføre, og i provinsin-stitutionerne har der så godt som ikke væretmuligheder herfor. En vigtig årsag hertilmå søges i de personalemæssige forhold,manglen på socialrådgivere, hyppigt skif-tende og ofte ganske unge socialrådgivere.Lignende forhold har gjort sig gældendefor lægernes vedkommende, hvor man isærsavner den fornødne støtte af et vist antalpsykoterapeutisk uddannede psykiatere. Enanden hovedårsag til, at familierådgivnin-gen ikke har kunnet udvikles tilfredsstil-lende, har været den overordentlig store

arbejdsmæssige belastning, som særlig svan-gerskabsloven af 1956 har påført institu-tionerne. Den omfangsrige forberedelse afdet store antal sager vedrørende svanger-skabsafbrydelse lægger beslag på næsten alarbejdskraft hos institutionernes læger oglevner kun mulighed for en i det væsentligerent social rådgivning fra socialrådgiverensside. Man finder fra Mødrehjælpens sidedenne situation særdeles utilfredsstillendeog gør, hvad man kan, for at rationaliseredet nævnte forundersøgelsesarbejde men måse i øjnene, at dette kun i beskedent omfangvil skabe plads for mere familierådgivning.En nødvendig forudsætning må først ogfremmest være, at institutionerne får til-strækkeligt personale til også at optage dissevigtige, positive opgaver, samt at der tilinstitutionerne kan knyttes socialrådgivereog læger, der har særlige forudsætninger forat udøve rådgivningsarbejde, samt for attræne deres kolleger i arbejdet.

Under hensyn til den centrale pladsfamiliemæssigt arbejde bør indtage i Mødre-hjælpen har spørgsmålet om en navneæn-dring af „Mødrehjælpen" været på tale,således at ordet „Familie" indgår i navnet.Man ville herved bidrage til, at såvel klien-ter som andre fik en bredere opfattelse afinstitutionens formål, og man ville navnliggøre det naturligt også for mændene ividere omfang at søge kontakt med insti-tutionen, hvilket er af fundamental betyd-ning også for et effektivt mødrehjælpsar-bejde. Herved ville man også tilstræbe, atmange familier henvendte sig på andretidspunkter, end netop når omstændighe-derne omkring graviditet og fødsel nødven-diggjorde henvendelsen. Dette tidspunkt erlangtfra i alle tilfælde noget velegnet ud-gangspunkt for et konstruktivt arbejde,ligesom det tidspunkt, hvor en familiesøger abort eller separation eller skilsmisseofte er alt for sent til, at effektiv hjælp kanydes. Virksomheden bør kunne modtagesåvel direkte henvendelser som henvisningfra alle sociale, lægelige, juridiske instanser,specielt sådanne som møder konflikterne pået tidligt tidspunkt. Det må dog bemærkes,at Mødrehjælpen efter sine hidtidige ret-ningslinjer som en almindelig regel kun kanmodtage familier med børn under 2 år,medmindre tidligere kontakt med familiengør dette naturligt.

177

Om mødrehjælpsinstitutionen herefter børhedde „Familiehjælpen", „Familierådgiv-ning" eller blot „Familiekontoret" lader sigikke umiddelbart afgøre. Meget taler forden sidste mere neutrale betegnelse, idetmange af de mennesker, der har Irjælp

behov, ikke vedkender sig behov for hverkenhjælp, vejledning eller behandling — begre-ber, der i dag overfor personlige problemerhar tendens til at virke uselvstændiggørendeos' nedladende.

28

178

LANDSFORENINGEN FORMENTALHYGIEJNE11. OKTOBER 1962

Underbilag h.

Mentalhygiejnisk rådgivning.

(Udarbejdet af direktør Eggert Petersen).

Landsforeningen for Mentalhygiejne dri-ver for øjeblikket 7 mentalhygiejniske råd-givninger i henholdsvis København, Xæst-ved. Odense, Åbenrå, Horsens, Randers ogÅlborg.

På rådgivningerne, der har åbent 1 aftenom ugen, kan enhver gratis og uden hen-visning henvende sig og igennem samtalermed psykiater, psykolog eller socialrådgiverfå hjælp til selvhjælp til løsningen af per-sonlige problemer.

På den mentalhygiejniske rådgivning iHorsens er der endvidere tilknyttet engratis retshjælp for ubemidlede, således atder også kan gives social-juridisk rådgivning.

Arbejdet på rådgivningerne foregår påteam-basis, således at der på enhver saganlægges et helhedssynspunkt. Generelt sethar Landsforeningen den erfaring, at jobredere en rådgivning, des bedre resultater.I øvrigt viser det sig, at tilsyneladende for-melle juridiske og sociale problemer i reglendækker over mentalhygiejniske vanskelig-heder, således at en sag ofte vandrer frajurist til socialrådgiver og videre til psykologeller psykiater — og tilbage igen.

De almindeligste henvendelsesårsager erfamilieproblemer, herunder ægteskabeligevanskeligheder, pædagogiske problemer, her-under opdragelses- og tilpasningsvanskelig-heder med børn og unge, sociale problemer,herunder problemer på arbejdspladsen samtproblemer med sig selv (neurotiske symp-tomer).

Uagtet rådgivningen principielt sigterimod at arbejde inden for normalområdet,kan det næppe undgås, at der også kommerneurotiske og psykotiske klienter. Men ogsåved at omvisitere disse klienter (15-25 pct.),

samt i almindelighed tilskynde dem til enadækvat form for behandling, har rådgiv-ningen en betydelig mission.

Værdien af en rådgivning kan dårligtmåles og vejes. Foretagne efterundersøgel-ser på grundlag af en neutral vurdering afjournalmaterialer viser dog, at det gennem-gående er muligt at forbedre godt halvdelenaf de rådsøgendes situation.

I indeværende år ser det ud til, at de 7mentalhygiejniske rådgivninger vil blivesøgt af mindst 1200 klienter, som i gennem-snit hver vil modtage 3-4 konsultationermed varighed ]/2 til 1 time.

På grundlag af godt et tiårs rådgivnings-virksomhed må Landsforeningen tage dennetilgang som udtryk for rådgivningerneskapacitet og ikke som et mål for rådgivnings-behovet i absolut forstand. For så vidt råd-givningernes tilstedeværelse blev almen-kendt, er der næppe nogen tvivl om, attilgangen ville være så stor, at den totaltville sprænge rammerne for en aftenkon-sultation.

De mentalhygiejniske rådgivninger ledesfor nærværende af henholdsvis psykiater,psykologer og embedslæger.

Landsforeningens rådgivningsbudget erfor indeværende år på knapt 200.000 kr.Der har hidtil været givet finansiel støttefra Tipstjenesten (30.000), fra Direktoratetfor Statshospitalerne (10.000) samt fravisse amter og kommuner.

Da den bestående finansieringsordningdels er meget usikker og dels i for høj gradbelaster Landsforeningens økonomi, søgerForeningen for øjeblikket yderligere stats-støtte til rådgivningsvirksomheden.

Bilag 5.

Dansk-finsk-norsk-svenske paralleltekster

vedrørende ægteskabshindringerne1).

x) De islandske lovudkast er endnu ikke færdigbehandlet.

180

Dansk.

§ 6. Mand under 20 år eller kvinde under18 år må ikke indgå ægteskab uden over-øvrighedens tilladelse.

§ 7. Den, som er under 21 år og ikke tid-ligere har været gift, må ikke indgå ægteskabuden forældrenes samtykke.

Stk. 2. Er den ene af forældrene død, sinds-syg eller åndssvag, eller er han uden del iforældremyndigheden, eller ville hanserklæring ikke kunne indhentes uden særligvanskelighed eller forhaling, er den andenssamtykke tilstrækkeligt. Gælder det anførtebegge forældrene, kræves samtykke til ægte-skabet fra værge.

§ 8. Den, som er gjort umyndig, måikke indgå ægteskab uden værgens sam-tykke.

§ 9. Nægtes samtykke i de tilfælde, somnævnes i §§ 7 og 8, kan overøvrigheden påbegæring give tilladelse til ægteskabet, hvisder ikke er rimelig grund til nægtelsen.

§ 10. Den, som er sindssyg eller åndssvageller lider af alvorlige sjælelige forstyrrelseraf anden art, må ikke indgå ægteskabuden justitsministerens tilladelse.

Finsk.

§ 2. Man under aderton och kvinna undersjutton år må ej träda i äktenskap utantilstand av republikens president.

§ 3. Stk. 1. Minderårig, som ej förut varitgift, må ej ingå äktenskap utan föräldrarnassamtycke. Är den ena av föräldrarna dödeller utan del i vårdnaden av den minderåri-ga eller kan yttrande av honom icke utanmärklig omgång eller tidsutdräkt inhämtas,vare den andras samtycke tillfyllest. Ärsådant fall förhanden beträffande bådaföräldrarna, skall samtycke till äktenskapinhämtas av annan förmyndare eller godman.

§ 3. Stk. 2. Den, som är omyndig för-klarad, må ej ingå äktenskap utan för-myndarens samtycke.

§ 3. Stk. 3. Vägras samtycke till äkten-skap, äge rätten tillåta äktenskapet, omgiltigt skäl till vägran ej finnes.

§ 1 1 . Den, som är sinnessjuk eller hög-gradigt psykiskt efterbliven eller lider avannan allvarlig rubbning av själsverksam-heten, må ej träda i äktenskap, därast icke

181

Nor sic.

§ 1. Mand under tyve år eller kvinde un-der atten år må ikke indgå egteskap utentilladelse av Kongen eller den, han be-myndiger.

§ 2. Den, som er under en og tyve år,må ikke indgå egteskap uten forældrenessamtykke.

Er den ene av forældrene død eller sinds-syk eller frakjendt forældremyndigheten,eller kan uttalelse fra den ene av dem ikkeindhentes uten særlig vanskelighet ellerforhaling, er samtykke fra den anden avforældrene tilstrækkelig.

Er samlivet mellom ektefellene opphevetved bevilling eller dom eller deres ekteskapoppløst, kreves bare samtykke fra den avforeldrene som etter avtale eller etter be-stemmelse av vedkommende myndighet harbarnet hos seg. For barn hvis foreldre ikkehar inngått ekteskap med hverandre, krevesbare samtykke fra den av foreldrene somhar omsorgen for det.

Er begge foreldrene eller den av demhvis samtykke etter tredje ledd skullekreves, i noe av de i annet ledd nevntetilfelle, kreves samtykke fra verge. Forbarn hvis foreldre ikke har inngått ekte-skap med hverandre, gj elder det sammenår ingen av foreldrene har omsorgen fordet.

§ 3. Den, som er gjort umyndig, må ikkeindgå egteskap uten samtykke av vergen.

§ 4. Negtes samtykke i de tilfælde, somer nevnt i §§ 2 og 3, kan amtmanden påbegæring gi tilladelse til egteskapet, hvisder ikke er skj eilig grund til negteisen. Føramtmanden træffer sin avgjørelse., skal hangi vedkommende adgang til at uttale sig.

§ 5. Den, som er sindssyk, må ikke indgåegteskap.

24

Svensk.

G. B. kap. 2.§ 1. .Man under tjugu år eller kvinna un-

der adeiton år må ej ingå äktenskap utantillstånd av länsstyrelsen.

§ 2. Den som är under tjuguett år ochej förut varit gift må ej ingå äktenskaputan föräldrarnas samtycke.

Är dem ena av föräldrarna död ellersinnessjuk eller sinnesslö eller utan del ivårdnaden, eller kan yttrande från den enaej inhämtas utan märklig omgång ellertidsutdriikt, är den andras samtycke till-fyllest. Föreligger sådant fall beträffandebåda föräldrarna, må den trolovade in-hämta samtycke av förmyndaren eller, omsärskild förmyndare ej är utsedd, av annangiftoman som på anmälan förordnas avrätten.

I fråga om adoptivbarn skall vad nusagts om föräldrarna gälla adoptanten eller,om barnet adopterats av makar eller enamakett adopterat den andras barn, makarna.

§ 3. Den som är omyndigförklarad måej ingå äktenskap utan förmyndarens sam-tycke.

§ 4. Vägras samtycke i fall som avses i2 eller 3 §, äger rätten på ansökan tilllåteäktenskapet, om skälig anledning till vägranej föreligger.

§ 5. Den som är sinnessjuk eller sinnesslöeller lider av annan djupgående rubbningav själsverksamheten må ej ingå äktenskaputan medicinalstyrelsens tillstånd.

182

Dansk.

Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af, at denpågældende underkaster sig sterilisation ioverensstemmelse med de herom gældenderegler.

§ 11. Den, som lider af kønssygdom, derendnu frembyder fare for smitte eller foroverførelse på børnene, må ikke indgåægteskab, uden at den anden part er gjortbekendt med sygdommen, og begge parteraf en læge har fået mundtlig vejledning omfarerne ved den.

§ 12. Ægteskab må ikke indgås mellemslægtninge i ret op- og nedstigende linieeller mellem søskende.

§ 13. Personer, af hvilke den ene harværet gift med den andens slægtning i retop- eller nedstigende linie, må ikke indgåægteskab uden justitsministerens tilladelse.Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab,må tilladelsen kun gives, såfremt hensynettil børnene ikke taler derimod.

§ 14. Adoptant og adoptivbarn må ikkeindgå ægteskab med hinanden, så længeadoptivforholdet består.

§ 15. Ingen må indgå nyt ægteskab, sålænge det tidligere ægteskab består.

Stk. 2. Den, hvis ægteskab er opløst veddom, må ikke indgå nyt ægteskab, før anke-

Finsk.

republikens president beviljar tillstånd där-till.

Tillstånd jämlikt 1 mom. kan göras be-roende av, att vederbörande underkastarsig sterilisering.

§ 12. Den, som lider av fallandesot ellerkönssjukdom i smittosamt skede, må ejingå äktenskap utan att hans trolovadeerhållit kännedom om sjukdomen och bäggetrolovade av läkare erhållit muntlig upp-lysning om dess beskaffenhet i enlighet medanvisningar som utfärdas av medicinalsty-relsen.

Om bägge trolovade äro dövstumma, skallvad i 1 mom. är stadgat om upplysning avläkare äga motsvarande tilllämpning.

§ 10. Stk. i.De, som i rätt upp- och nedsti-gande led äro i släktskap med varandra ellersyskon eller av vilka den ena är den andrasbroders eller systers avkomling, må ej ingåäktenskap med varandra.

§ 10. Stk. 2. Mellan personer, av vilka denena varit gift med den andras släktning i rättupp- eller nedstigande led, vare äktenskapetjämväl förbjudet, därest icke republikenspresident av synnerligen vägande skäl be-viljar tillstånd därtill.

§ 10. Stk. 3. Adoptant och adoptivbarnmå ej ingå äktenskap med varandra, sålänge adoptivförhållandet består.

§ 4. Ingen må ingå nytt äktenskap sålänge det tidigare äktenskapet består.

183

Norsk.

§ 6. Den som lider av venerisk sykdom,som ennå frembyr smittefare, må ikke inngåekteskap, uten at den annen part er gjortkjent med sykdommen og begge parter harfått muntlig veiledning av en lege om fareneved sykdommen.

Den legene ifølge lovgivningen påhvilendetaushetsplikt gj elder ikke åpenbaring over-for vedkommende myndighet siktende til åhindre, at ekteskap inngås i strid med denneparagraf. De kan i sådant tilfelle føres somvitner i ekteskapssak, og tvistemålslovens§ 205 første ledd, kommer i så fall ikke tilanvendelse.

§ 7. Ekteskap må ikke indgåes mellemslektninger i ret op- og nedstigende linjeeller mellem söskende.

§ 8. Ekteskap må ikke inngås mellompersoner av hvilke den ene har vært giftmed den annens slektninger i rett opp- ellernedstigende linje. Når særlige grunner talerfor det, kan Kongen gi tillåtelse til at ekte-skap inngås uten hinder av denne bestem-melse.

(Tilsvarende bestemmelse i adoptionslo-ven).

§ 9. Ingen må inngå nyt egteskap, så-længe det tidligere egteskap består.

Svensk.

Vid meddelande av tillstånd må somvillkor uppställas, att han underkastar sigsterilisering.

§ 6. Den som lider av epilepsi må ej ingåäktenskap utan att hans trolovade erhållitkännedom om sjukdomen och bägge trolo-vade av läkare erhållit upplysning om densbeskaffenhet i enlighet med anvisningarsom medicinalstyrelsen meddelar.

§ 7. Den som lider av könssjukdom ismittsamt skede må ej ingå äktenskap utanatt hans trolovade erhållit kännedom omsjukdomen och bägge trolovade av läkareerhållit upplysning om dens beskaffenheti enlighet med anvisningar som medicinal-styrelsen meddelar.

§ 8. Äktenskap är förbjudet mellansläkt nin gar i rätt upp- och nedstigandeled samt mellan syskon.

§ 9. Mellan ett syskon och det andrasavkomling må äktenskap ej ingås utanKonungens tillstånd.

§ 10. Äktenskap må ej utan Konungenstillstånd ingås med någon som varit giftmed den andras släktning i rätt upp- ellernedstigande led. Finnes barn i det tidigareäktenskapet, må tillstånd meddelas allenastom hänsyn till barnet ej talar däremot.

§ 12. Adoptant och adoptivbarn må ejingå äktenskap med varandra så längeadoptivförhållandet består.

§ 11. Ingen må ingå nytt äktenskap sålänge det tidigare äktenskapet består.

184

Dansk.

fristen er udløbet, medmindre den tidligereægtefælle giver afkald på anke.

§ 16. Stk. 2. Hvis en af brudefolkene til-hører et trossamfund, hvortil den andenikke hører, skal de afgive erklæring om, ihvilken tro børnene af ægteskabet skal op-drages.

§ 16. Sik. 3. Hver af brudefolkene skalafgive en erklæring om, hvorvidt han harbørn, medmindre de er bortadopteret, oggodtgøre, at den anden er gjort bekendtmed erklæringen.

Finsk.

§ 16. Stk. 2. Envar av de trolovade skalljämväl uppgiva, huruvida han har barn,som är adopterat av annan, eller adop-tivbarn samt huruvida han ålagts eller åtagitsig att erlägga underhållsbidrag åt barnutom äktenskap. Väntar kvinnan barn medannan man, skall hon uppgiva även detta.

185

Norsk.

§ 11. Hvis ikke fritakelse for skifte særliger hjemlet, må den som har vert gift ogved ekteskapets opphör levde i formuefelles-skap og som opplyser at han ikke harskiftet med den tidligere ektefelle ellerdennes arvinger, ikke inngå ekteskap førboet er overgitt til skifterettens behandlingeller det fremlegges skriftlig erklæring fraden tidligere ektefelle eller arvingene om atprivat skifte er innledet. Slik erklæring kanikke gyldig avgis av noen som er under18 år eller umyndiggjort.

Vedkommende regjeringsdepartement kanfrita for overholdelse av denne forskrift,når særlige gninner taler for det.

§ 13. Nr. 10. Hver av brudefolkene skalavgi en skriftlig erklæring på ære og samvit-tighet om han har eller venter barn medannen mann eller kvinne. upplysnings-plikten gj elder også adoptivbarn, men ikkebarn som er adoptert bort.

Svensk.

Kap. 3.§ 2. 8. mom. Envar av de trolovade skall

i skriftlig försäkran på heder och samveteuppgiva, huruvida han har barn, som ejär adopterat av annan, eller väntar barnmed annan man eller kvinna eller haradoptivbarn.

Bilag 6.

Dansk-finsk-norsk-svenske paralleltekster vedrørende

separations- og skilsmissegrundene1).

x) De islandske lovudkast er endnu ikke færdigbehandlet. Finske» ændringsforslag foreligger ikke bortsetfra en ændring af bestemmelsen om skilsmisse på grund af sindssygdom (den finske ægteskabslovs § 75).Udover de her gengivne finske, norske og svenske lovtekster har de nævnte lande bibeholdt bestemmelserom skilsmisse på grundlag af rømning, smitte, utroskab og straffedom, jfr. foran pag. 81. De norske ogsvenske bestemmelser om utroskab er ændret som omtalt pag. 81.

188

Dansk.

§ 35. Ægtefæller har ret til separation,når de på grund af dyb og varig uoverens-stemmelse finder ikke at kunne fortsættesamlivet og er enige om at ønske separation.

§ 36. Stk. 1. En ægtefælle har ret til sepa-ration, når forholdet mellem ægtefællerne måanses for ødelagt, medmindre ødelæggelsenhovedsagelig beror på sagsøgerens forhold.

Stk. 2. En ægtefælle har endvidere rettil separation, når den anden ægtefælle harbegået ægteskabsbrud eller andet usædeligtforhold, der kan sidestilles dermed, med-mindre han selv har givet anledning dertileller må anses at have frafaldet sin ret.Endelig har en ægtefælle ret til separation,når den anden uden fyldestgørende grundhar forladt ægtefællen, øvet vold mod denneeller børnene, misbrugt beruselsesmidlereller forsømt familiens underhold.

§ 37. Hvis ægtefæller, som er blevet sepa-reret, genoptager samlivet, bortfalder sepa-rationens virkninger for fremtiden.

Finsk.

§ 69 a. Stk. 1. Makar, som finna sig pågrund av varaktig söndring ej kunne fort-sätta samlevnaden, vare, när de äro däromense, berättigade att vinna hemskillnad.Ansökan härom varde likväl icke till pröv-ning upptagen, såframt det ej visas, attmellan makar, av vilka ingendera vistasutomlands, i 84 a § avsedd medling ägt rum.

§ 69 a. Stk. 2. Gör make sig skyldig till grovförsummelse av sin plikt att bidraga tillfamiljens underhåll eller åsidosätter haneljest i märklig mån sin plikt mot andramaken eller barnen, eller är han hemfallenåt fortsatt missbruk av rusgivande medeleller för han ett lastbart liv eller har hanunder äktenskapet ådragit sig könssjukdom,äge andra maken vinna hemskillnad, så-vida ej med hänsyn till hans eget förhållandeeller andra särskilda omständigheter ändockskäligen kan fordras, att han fortsättersamlevnaden.

Stk. 3. Visar make, att på grund avannan än i 2 mom. nämnd orsak varaktigsöndring uppstått mellan makarna, sålundaatt han icke skäligen kan anses förpliktadatt fortsätta samlevnaden, äge han likasåvinna hemskillnad.

§ 69. Stk. 4. Verkan av hemskillnadsdomvare förfallen, om makarna icke inom tre må-neder efter det domen vunnit laga kraftflyttat från varandra eller om de, efter atthava levat åtskilda, återupptagit samlev-naden.

189

Norsk.

§ 41. Ektefeller som finner ikke å kunnefortsette det ekteskapelige samliv, kan for-lange bevilling av fylkesmannen til separa-sjon såfremt begge er enige om det. Sepa-rasjonen kan skje ved dom hvis parterneblir enige om separasjon etter at sak medpåstand om separasjon eller skilsmisse erbrakt inn for retten.

§ 42. 1. ledd. Etter begjering av en avektef ellene kan separasjon gis, hvis denannen ektef elle vedvarende eller gjenta-gende forsømmer sin underholdspligt likeoverfor ektefellen eller barna eller for øvriggjør sig skyldig i grov elier vedvarendekrenkelse av sine plikter mot dem, ellerjevnlig misbrak er beruselsesmidler ellerfører et lastefullt liv.

2. ledd. Likeså kan separasjon gis efterbegjæring av den ene ektef elle, hvis dermellem ektefellene er oppstått sådan uenig-hed eller uoverensstemmelse at det — hen-sett så vel til ektefellen som i tilfelle tilbarna — ikke billigvis kan forlange at sam-livet skal fortsettes.

3. ledd. Separasjon skjer ved dom medmindre ektefellene er enige om å overlateavgj øreisen til fylkesmannen.

4. ledd. Bevilling til separasjon etter denneparagraf skal forkynnes for ektefellene somkan bringe avgj øreisen inn for vedkom-mende departement. Bevillingen blir ende-lig dersom klage ikke er gitt inn til fylkes-mannens kontor innen tre uker fra forkyn-nelsen. Om forkynnelsen gj elder regiene idomstolslovens kap. 9 tilsvarende så langtdet passer. Utgiftene ved forkynnelsenbetales av statskassen.

Svensk.

11. kap.§ 1, Makar, som på grund av djup och

varaktig söndring eller eljest finna sig börahäva sammanlevnaden, äge vinna hem-skillnad.

§ 2, Stk. 1. Gör ena maken sig skyldigtill grov försummelse av sin försörjnings-plikt mot andra maken eller barnen, ellerär han hemfallen åt missbruk av rusgivandemedel eller för han ett lastbart liv, ägerandra maken vinna hemskillnad.

Stk. 2. Åsidosätter eljest ena maken imärklig mån sina plikter mot familjen, måockså på yrkande av andra maken dömastill hemskillnad, såvida ej med hänsyn tilldennes eget förhållande, barnens bästa ellerandra omständigheter särskilda skäl ärodäremot.

Stk. 3. Detsamma gäller, om på grund avstridiga tänkesätt eller av annan orsakuppstått djup och varaktig söndring mellanmakarna och endera yrkar att det dömestill hemskillnad.

§ 30. Om makar som vunnit hemskillnadåter flytta samman, förfaller verkan avhemskillnaden.

Har bodelning ägt rum, skall den likvälbestå och vardera maken tillagd egendom,sedan hemskillnaden förfallit, anses somhans giftorättsgods, om ej annat följer av6 kap. 9 § eller av boskillnad.

190

Dansk.

§ 38. Enhver af ægtefællerne har ret tilskilsmisse, når de har levet separeret i 1 årog 6 måneder, uden at samlivet har væretgenoptaget.

§ 39. Enhver af ægtefællerne har ret tilskilsmisse, når deres samliv på grund afuoverensstemmelse har været hævet i desidste 4 år.

§ 40. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle er forsvundet, og3 år er gået fra den sidste efterretning om.at han var i live.

§ 41. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle har indgået nytægteskab i strid med reglen i § 15.

§ 42. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle lider af sådansindssygdom, at fortsættelsen af ægteskabetikke bør fordres, og sygdommen under ægte-skabet mindst har varet i de sidste 3 år.Såfremt særlige grunde taler herfor, kanskilsmisse dog gives, selv om sygdommenhar varet i mindre end 3 år.

Finsk.

§ 76. Stk. 1. Hava makar efter vunnenhemskillnad levat åtskilda eet år och ej hellerdärefter återupptagit samlevnaden, vardepå yrkande av endera dömt till äktenskaps-skillnad.

§ 76. Stk. 2. Hava makar utan dom å hem-skillnad på grund av söndring levat åtskildasedan minst två år, äge envar av dem vinnaäktenskapsskillnad.

§ 77. Är ena maken borta och vet manej, att han under de sista tre åren varitvid liv, äge andra maken vinna äktenskap-skillnad.

§ 75. Är ena maken sinnessjuk och harsådan tillstånd under äktenskapet fortfarittre år, äger andra maken vinna äktenskaps-skillnad, om det ej skäligen kan fordras,att han fortsätter äktenskapet. Där synner-ligen vägande skäl föreligga, må till äkten-skapsskillnad dömas även om tillståndetvarat kortare tid.

Har ena maken under äktenskapet blivitsvårt förslöad, skall vad i 1 mom. är sagt,äga motsvarande tilllämpning.

191

Norsk.

§ 43. 1. ledd. Har ektefeller levet åtskilti eet år etter lovlig separasjon og har deikke senere gjenopptatt samlivet, skal fyl-kesmannen gi bevilling til skilsmisse, nåren av ektefellene forlanger det. Regelen i§ 41 annet punktum får tilsvarende an-vendelse.

§ 43.2. ledd. Har samlivet mellom ektefellervert hevet i tre år uten at det er skjeddpå lovformelig mate, og er samlivet ikkesenere gjenopptatt, kan skilsmisse gis etterbegjæring av en av ektef ellene. Skilsmissenskjer ved dom med mindre ektef ellene erenige om å overlate avgj öreisen til fylkes-mannen.

3. ledd. Når fylkesmannen gir bevillingetter förste ledds annet punktum eller etterannet ledd, gjelder regiene i § 42 fjerde leddtilsvarende med mindre bestemmelsene ifølgende punktum kommer til anvendelse.Er ektef ellene enige om å begjære skilsmisseetter annet ledd, kan de på forhånd frafalleretten til å bringe avgj öreisen inn for de-partementet.

§ 46. En ektefelle kan forlange skils-misse ved dom, når den annen ektefelle erförsvunnet, og tre år er gått, siden mansist hadde efterretning om, at ektefellenvar i live.

§ 47. En ektefelle kan forlange skilsmisseved dom, når den annen ektefelle har inn-gått nytt ekteskap i strid med § 9, 2. ledd.Kravet må fremsettes innen seks måneder,efteråt ektefellen er blit vitende om inn-gåelsen av det nye ekteskap.

§ 53. En ektefelle kan forlange skilsmisseved dom, når den annen ektefelle lider avslik sinnssykdom at fortsettelse av ekteska-pet ikke med rimelighet kan fordres ogsykdommen under ekteskapet har vart iminst tre år.

Når særlige grunner taler for det, kanskilsmisse forlanges selv om sykdommen harvart i mindre enn tre år.

Om légers taushetsplikt gj elder sammeregler som i § 6.

Svensk.

§ 3. Hava makar efter vunnen hemskill-nad levat åtskilda eet år, och är samman-levnaden ej heller därefter upptagen, skallpå talan av endera dömas till äktenskaps-skillnad.

§ 4. Leva makar utan dom å hemskillnadåtskilda sedan minst tre år, äger envarav dem vinna äktenskapsskillnad, om djupoch varaktig söndring råder. Till äkten-skapsskillnad må dock ej dömas, om endastena maken vill skiljas och, med hänsyntill hans förhållande, barnens bästa ellerandra .särskilda omständigheder, äktenska-pet finnes skäligen icke böra upplösas påhans talan.

§ 6. Är ena maken borta och vet man ejatt han varit vid liv inom de tre sista åren,äger andra maken vinna äktenskapsskillnad.

§ 7,. Har ena maken, i strid mot 2 kap.11 §, ingått nytt gifte, äger andra makenvinna äktenskapsskillnad.

§ 13. Är ena maken sinnessjuk och harsjukdomen under äktenskapet forfarit treår, äger andra maken vinna äktenskapsskill-nad, om det ej skäligen kan fordras att hanfortsätter äktenskapet.

Äro synnerliga skäl därtill, må dömas tilläktenskapsskillnad även om sjukdomenvarat kortare tid än i första stycket sägs.

192

Dansk.

§ 43. En ægtefælle har ret til skilsmisse,når den anden ægtefælle har stræbt sagsø-geren efter livet.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 1 år efter,at ægtefællen er blevet vidende om hand-lingen, og sag kan ikke anlægges, hvis derer gået 3 år, efter at handlingen er begået.

Finsk.

§ 72. Har make stämplat mot andramakens liv, äge denne rätt till äktenskaps-skillnad. Lag samma vare, där make förövatgrov misshandel mot andra maken, ändåatt svår kroppsskada icke uppstått.

193

Norsk.

§ 50. En ektefelle kan forlange skilsmisseved dom, når den annen ektefelle harstrebt saksökeren efter livet eller har gjortsig skyldig i sådan förbrytelse mot denne,som er nevnt i straffelovens § 229, eller inoen annen forsettlig förbrytelse, som vol-der saksökeren skade på legeme eller hel-bred, eller i mishandling av barna eller isådant forhold overfor disse, som er nevnti straffelovens § 380. Dog kan skilsmisseikke forlanges av ektefelle, som frivillig harmedvirket til handlingen, eller som harsamtykket i den.

Kravet må fremsettes innen seks måne-der, efteråt ektefellen er blit vitende omhandlingen, og senest innen tre år, efteråtden er förö vet.

Svensk.

§ 10. Gör ena maken sig skyldig tillallvarligt brott mot andra makens person,äger denne vinna skillnad i äktenskapet.Han skall dock väcka talan inom ett årefter erhållen kunskap om gärningen ochsenast inom tre år sedan den begicks.

Förövar make misshandel mot barn, somstår under makarnas eller enderas vårdnad,eller annat brott mot barnets person, måockså på yrkande av andra maken dömastill äktenskapsskillnad, om det finnes på-kallat med hänsyn till barnets bästa.

25

194

Bilag 7.

Skitse til lov (eller kapitel) om ægteskabsretter og deres funktion.(Udarbejdet af højesteretsdommer, dr. jur. Jørgen Trolle.)

Hovedvægten er lagt på at opstille sy-stemet og de vigtigste regler. Der er ikketaget stilling til, om og hvorledes reglerneskal indføjes i rpl. kap. 1 og 42, hvilketsidste kapitels bestemmelser i det hele for-udsættes bibeholdt. Skitsen er efter sagensnatur meget rå og ufuldstændig.

§ 1. I København og i hvert amt (eller:i Rønne, Maribo, Odense, Aalborg, Aarhus,Ringkøbing, Esbjerg og Haderslev) oprettesen ægteskabsret med een eller flere dommere.

(Den nærmere retskredsinddeling fast-sættes ved kgl. anordning).

§ 2. Ved ægteskabsret (ÆR) behandlessager (i første instans) om

1) ægteskabs beståen, ægteskabs omstø-delse, separation og skilsmisse,

2) fordeling mellem ægtefæller af forældre-myndighed over deres fællesbørn, ogsamkvemsret med børn,

3) pålæggelse el. forandring af underholds-bidrag til ægtefælle el. ægtebørn,

4) bosondring,5) skifte i anledning af separation, skils-

misse eller ægteskabs omstødelse,6) omstødelse af aftaler om bodeling i an-

ledning af separation eller skilsmisse.

§ 3. Fri proces til at anlægge sag vedÆR i første instans meddeles af ÆRen.

Retten kan til brug ved afgørelsen ind-hente erklæringer fra myndigheder ellerlade optage rapporter ved sit dertil ansattepersonale. Skal rapport optages i andenretskreds, rettes henvendelse derom til ved-kommende ÆR.

Note: Adgangen til at beskikke advokatfor sagsøgte forudsættes bibeholdt.

Fri proces til anke bør formentlig ikkemeddeles af ÆRen selv.

§ 4. Er parterne enige om at ønske sepa-ration eller skilsmisse og om fordelingen af

forældremyndigheden over børnene og un-derholdspligten over for ægtefællerne ogbørnene, anlægges sagen ved indgivelse afen fælles begæring til ÆRen.

I andre tilfælde anlægges sagen ved ud-tagelse af stævning.

§ 5. Er andragende om fri proces ind-givet eller sag anlagt, kan ÆRen på begæ-ring af den ene ægtefælle give den anden til-hold om ikke at forrykke fællesboets stilling.

Retten kan endvidere på begæring træffemidlertidige bestemmelser om fordeling afforældremyndigheden, om samkvemsret ogom underholdsbidrag til ægtefælle og børn.

Afgørelsen, der kan ske for hvert punktfor sig, træffes ved kendelse, efter at denanden ægtefælle så vidt muligt har fået lej-lighed til at ytre sig. Reglen i § 3, stk. 2,finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Når sag er anlagt, skal retten —hvis ikke parterne enes om at søge gejstligmægling, hvortil de skal være berettigede —såvidt muligt forsøge mægling mellem par-terne under disses personlige fremmøde.

Retten skal endvidere på samme mådeforetage vilkårsf or handling.

§ 7. Er parterne enige om at ønske sepa-ration eller skilsmisse og om ordningen afforældremyndighed og underholdspligt, af-siger retten snarest dom til separation ellerskilsmisse, såfremt betingelserne herfor ertil stede.

§ 8. Er parterne enige om at ønske se-paration eller skilsmisse, men ikke om ord-ningen af forældremyndighed eller under-holdspligt, afsiger retten ligeledes — så-fremt betingelserne er til stede — snarestdom til separation eller skilsmisse, såfremtparterne er enige herom. I dommen kantillige på begæring træffes afgørelser af deni § 5 omhandlede art.

195

§ 9. Er parterne ikke enige om at ønskeseparation eller skilsmisse og ej heller om enevt. ordning af forældremyndighed og un-derholdspligt, kan retten, når parterne erenige derom, og retten finder det forsvarligt,ved dom afgøre, om separation eller skils-misse skal meddeles, forinden den tagerstilling til spørgsmålene om forældremyndig-hed og underholdsbidrag.

§ 10. Har en ægtefælle ret til skilsmissepå grund af forudgående separation, kanhan altid forlange dom herfor straks, selvom parterne ikke er enige om ordningen afforældremyndighed og underholdspligt.

§ 11. Er spørgsmålene om forældremyn-dighed og underholdspligt ikke afgjort veddommen, træffer retten senere bestemmelseherom ved en eller flere kendelser, så vidtmuligt af samme dommer, som har afsagtdommen.

"Reglen i § 3, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.

§ 12. Ved dommen eller ved senere ken-delse træffes tillige bestemmelse om, hvemaf ægtefællerne der skal have ret til at over-tage lejemål af fælles lejlighed. Det børpåses, at sådan bestemmelse, hvis det ernaturligt, sker i forbindelse med fordelingenaf forældremyndigheden.

§ 13. Skifte i anledning af ægteskabs om-stødelse, separation eller skilsmisse fore-tages af ÆRen så vidt muligt ved sammedommer, som har afsagt dommen. Det børpåses, at den endelige afgørelse af under-holdspligt, hvis den har naturlig forbindelsemed skiftedelingen, så vidt muligt udskydes,til skifte er sket, eller der er fornøden over-sigt over boet og dets deling.

§ 14. Fastsættelse af samkvemsret sker,hvis afgørelse ikke er truffet i forbindelsemed dommen, ved kendelse.

Reglen i § 3, stk. 2, finder tilsvarende an-vendelse.

§ 15. Senere afgørelse om ændring af for-delingen af forældremyndighed sker veddom.

§ 16. Senere afgørelse om ændring af sam-kvemsiet og underholdsbidrag sker vedkendelse.

§ 17. Domme og kendelser i ægteskabs-sager kan påankes og påkæres til landsret.Anke- og kærefristen er 8 uger.

ÆRens afgørelser angående størrelsen afunderholdsbidrag kan ikke indbringes forlandsret (medmindre justitsministeriet med-deler tilladelse dertil?)

Har ÆRen ikke pålagt pligt til at svareunderholdsbidrag, kan landsretten alenepålægge sådan pligt indtil videre eller for etbestemt fastsat tidsrum. Størrelsen af bi-draget fastsættes da af ÆRen ved kendelse.

§ IB., Hvis dom til separation eller skils-misse ankes alene med påstand om ændringaf vilkårene, er sådan dom endelig, såfremtparterne til retsbogen erkla^rer, at de ønsker,at separationen eller skilsmissen står vedmagt, uanset hvilken afgørelse ankeinstan-sen måtte træffe angående vilkårene.

§ 19. Landsrettens afgørelse i en ægte-skabssag kan med justitsministeriets tilla-delse påankes til højesteret i overensstem-melse med reglerne i rpl. § 455 a.

Reglerne i §§ 17 og 18 finder tilsvarendeanvendelse.

Udkast til værnetings bestemmelse.

Ægteskabssag anlægges ved den ægte-skab sr et, i hvilken parterne eller sagsøgtehar hjemting, medmindre parterne enes omafgørelse ved anden ægteskab sr et.

Vedtagelsen har ikke gyldighed for skifte,medmindre parterne også er enige herom,og den vedtagne ret er villig til at foretageskiftet.

Sag angående senere ændring af afgørelservedrørende forældremyndighed, samkvems-ret og underholdsbidrag anlægges ved denægteskabsret, i hvis kreds sagsøgte nu harbopæl, medmindre parterne enes om afgø-relse ved anden ægteskabsret.

(§ 448 e, stk. 2-3, må bibeholdes).

SAMT FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMKVEMSRET ......landsdommer Karen Johnsen og borgmester fru Edel Saunte. Kontorchef L. Ringgård, justitsministe-riet, er fortsat udvalgets sekretær.

Documents