56 57 ARKITEKTEN FEBRUAR 2015 NY DANSK ARKITEKTUR: RENBÆK KIRKE Bygningskroppen set fra vest. Det delvist åbne statsfængsel i Renbæk i Sønderjylland huser 160 indsatte. Fæng- selskirken, besøgt en diset og regnvåd dag i januar, fremstår med sin trætjære- behandlede lærketræsbeklædning med en mørk og fløjlsblød fremtoning og synlig årestruktur. Omgivet af en anse- elig gruppe større træer optræder kirke- bygningen som løsrevet fra de institutio- nelle træk, der i vekslende grad præger statsfængslets øvrige arealer. Det disede vintervejr kastede på besøgsdagen et fint, diffust lys ind i den nye bygnings ankomstrum, der normalt fungerer som café. Man må dog formode, at de store sydvendte vinduespartier om somme- ren medfører lysgener og regulerings- mæssige udfordringer for indeklimaet, men her er samspillet med den kostede betonterrasse mod syd i stedet blevet opprioriteret. KIRKENS GEOMETRI Den nye kirkebygning kan geometrisk beskrives som en rektangulær planløs- ning, der er ekstruderet til en boks. En skrå afskæring af vestendens øverste hjørner danner en traditionel saddeltags- gavl. Det medfører på de lange facader mod nord og syd et nedfoldet facetlig- nende zinktag, der aftager symmetrisk som en kile mod øst på hver langside, indtil facaden når fuld højde i totred- jedelspunktet af bygningen og derved efterlader en rektangulær gavl i østen- den. Indvendigt rummer bygningen kir- kerum og café i den høje ende. Hvor skrålofterne tiltager, og rumligheden nærmer sig den helt nære menneskelige skala, findes en insitu-støbt betonkerne, som rummer køkken, toiletfaciliteter, samtalekontor til fængselspræsten, tag-selv-bibliotek samt noget, der bedst kan beskrives som et refugium for arbej- dende kunstnere. Det er tanken, at de indlogerede kunstnere bidrager med fællesaftener som adspredelse for de indsatte. Flere af kernens rum er uden loft med frit udsyn til hovedrummets limtræsrammer, herunder forsøgsvis fængselspræstens kontor, der dog risi- kerer at få låg på, i fald erfaringen viser, at lydvandring umuliggør fortrolige sam- taler. TEKTONIK OG MATERIALER På tektonisk niveau er bygningen skruet overbevisende sammen. Den bærende rammekonstruktion af limtræ dikterer udvendigt modulet for den vandrette lærketræsbeklædning samt den lodrette vinduesinddeling og indskriver indven- digt de indbyggede krydsfinerskabe. Renbæk Kirke er et hus, hvor nogle få gode materialer har fået lov at være sig selv og indbyrdes er vægtet over- bevisende. Materialemøder fremstår enkle og veludførte. På detaljeringssiden er der dog enkelte skønhedsfejl, såsom at de synlige boltsamlinger på limtræs- rammerne indimellem dækkes delvist af troldtekten i skæringerne, hvor lofterne bliver skrå. Ligesom de polerede beton- gulve trækker de sædvanlige diagonale revner omkring kernens betonhjørner til trods for ihærdige forsøg på at styre revnedannelser med smalle nedrillede fuger. DEN MULTIFUNKTIONELLE KIRKE At Renbæk Kirke er et multihus, under- streges af, at kirkerummet med få hur- tige operationer omdannes til biograf eller gildesal. Dette ved blot at skubbe til et par store sortbejdsede vægskiver og samtidig skjule det kirkelige inventar bag integrerede skabslåger. Multihuset in mente er kirkeklokke og klokkestol reduceret til et rør ophængt i en fritstå- ende stålramme, der er placeret uden- for på terrassen mod syd. Det er dog få steder tydeligt, at det ellers balancerede samspil mellem forskellige funktioner er blevet udfordret. Den kirkelige funktion kan som nævnt pakkes væk bag krydsfi- nerlåger, der kan skjule såvel orgel som altertavle. Det virker rimeligt indefra, men konsekvensen har på eksteriørsi- den været, at orglets dybde resulterer i en vakuumisoleret black-box uden på facaden. Idéen kunne såmænd være god nok, hvis ikke black-boxen fra ankomst- siden slørede bygningens hovedvolumen og placeret tæt ved østgavlens hjørne konkurrerede med det insitu-støbte våbenhus. NORMALISERING OG STRAFFEETIK Renbæk Kirke er et gennemført hus, som er blevet til i et årelangt samarbejde mel- lem fængslets beskæftigelsesleder og fængselspræsten. Senere er tegnestuen Entasis blevet involveret, og program og udformning har fået tid til at bund- fælde sig, før midlerne til realiseringen er opnået. En fremgangsmåde, som står i slående kontrast til tidens hurtige og profitorienterede totalentreprisebyg- gerier. Forskellen afspejles i kvaliteten. Den endelige bevilling fra A.P. Møller Fonden har til gengæld været så rigelig, at der ud over en høj opførelseskvalitet er blevet råd til et Marcussen-orgel, en altertavle af Arne Haugen Sørensen og specialfremstillet kirkesølv. Det, som måske kunne være opført som en sim- pel staklade har herved fået mulighed for at blive opført i en høj kvalitet af gode materialer. Særligt materialiteten bidra- ger til en atmosfære uden spor af den omgivende fængselsinstitution. Den nye kirke eller multihus vil, uaf- hængig af religiøs dedikation, med høj sandsynlighed bidrage til kriminalfor- sorgens normaliseringsprincip, som er afledt af et moderne straffeetisk men- neskesyn. Normaliseringsprincippet gør sig gældende inden for murene, og heri er det givet, at de indsatte er dømt til frihedsberøvelsen alene og ikke til yder- ligere disciplinering, mens de venter på friheden. Mo Michelsen Stochholm Krag er arkitekt MAA og ph.d.-studerende ved Arkitektskolen Aarhus. Opstalt 1:400 EN SÆRLIG ROLLE Rundt om i landet bebudes kirkelukninger i stadig større antal, alt imens det diskuteres, hvorvidt og hvordan en konvertering til andre formål kan foregå. Kirken har grundet sin historiske tyngde stor kulturel værdi, som i sig selv gør debatten følsom. Derfor vækker det opsigt, når der i Statsfængslet Renbæk nyopføres en kirke, eller mere præcist en hybrid mellem en kirke og et multihus. Mo Michelsen Stochholm Krag anmelder.