56 57 ARKITEKTEN FEBRUAR 2015 NY DANSK ARKITEKTUR: RENBÆK KIRKE Bygningskroppen set fra vest. Det delvist åbne statsfængsel i Renbæk i Sønderjylland huser 160 indsatte. Fæng- selskirken, besøgt en diset og regnvåd dag i januar, fremstår med sin trætjære- behandlede lærketræsbeklædning med en mørk og fløjlsblød fremtoning og synlig årestruktur. Omgivet af en anse- elig gruppe større træer optræder kirke- bygningen som løsrevet fra de institutio- nelle træk, der i vekslende grad præger statsfængslets øvrige arealer. Det disede vintervejr kastede på besøgsdagen et fint, diffust lys ind i den nye bygnings ankomstrum, der normalt fungerer som café. Man må dog formode, at de store sydvendte vinduespartier om somme- ren medfører lysgener og regulerings- mæssige udfordringer for indeklimaet, men her er samspillet med den kostede betonterrasse mod syd i stedet blevet opprioriteret. KIRKENS GEOMETRI Den nye kirkebygning kan geometrisk beskrives som en rektangulær planløs- ning, der er ekstruderet til en boks. En skrå afskæring af vestendens øverste hjørner danner en traditionel saddeltags- gavl. Det medfører på de lange facader mod nord og syd et nedfoldet facetlig- nende zinktag, der aftager symmetrisk som en kile mod øst på hver langside, indtil facaden når fuld højde i totred- jedelspunktet af bygningen og derved efterlader en rektangulær gavl i østen- den. Indvendigt rummer bygningen kir- kerum og café i den høje ende. Hvor skrålofterne tiltager, og rumligheden nærmer sig den helt nære menneskelige skala, findes en insitu-støbt betonkerne, som rummer køkken, toiletfaciliteter, samtalekontor til fængselspræsten, tag-selv-bibliotek samt noget, der bedst kan beskrives som et refugium for arbej- dende kunstnere. Det er tanken, at de indlogerede kunstnere bidrager med fællesaftener som adspredelse for de indsatte. Flere af kernens rum er uden loft med frit udsyn til hovedrummets limtræsrammer, herunder forsøgsvis fængselspræstens kontor, der dog risi- kerer at få låg på, i fald erfaringen viser, at lydvandring umuliggør fortrolige sam- taler. TEKTONIK OG MATERIALER På tektonisk niveau er bygningen skruet overbevisende sammen. Den bærende rammekonstruktion af limtræ dikterer udvendigt modulet for den vandrette lærketræsbeklædning samt den lodrette vinduesinddeling og indskriver indven- digt de indbyggede krydsfinerskabe. Renbæk Kirke er et hus, hvor nogle få gode materialer har fået lov at være sig selv og indbyrdes er vægtet over- bevisende. Materialemøder fremstår enkle og veludførte. På detaljeringssiden er der dog enkelte skønhedsfejl, såsom at de synlige boltsamlinger på limtræs- rammerne indimellem dækkes delvist af troldtekten i skæringerne, hvor lofterne bliver skrå. Ligesom de polerede beton- gulve trækker de sædvanlige diagonale revner omkring kernens betonhjørner til trods for ihærdige forsøg på at styre revnedannelser med smalle nedrillede fuger. DEN MULTIFUNKTIONELLE KIRKE At Renbæk Kirke er et multihus, under- streges af, at kirkerummet med få hur- tige operationer omdannes til biograf eller gildesal. Dette ved blot at skubbe til et par store sortbejdsede vægskiver og samtidig skjule det kirkelige inventar bag integrerede skabslåger. Multihuset in mente er kirkeklokke og klokkestol reduceret til et rør ophængt i en fritstå- ende stålramme, der er placeret uden- for på terrassen mod syd. Det er dog få steder tydeligt, at det ellers balancerede samspil mellem forskellige funktioner er blevet udfordret. Den kirkelige funktion kan som nævnt pakkes væk bag krydsfi- nerlåger, der kan skjule såvel orgel som altertavle. Det virker rimeligt indefra, men konsekvensen har på eksteriørsi- den været, at orglets dybde resulterer i en vakuumisoleret black-box uden på facaden. Idéen kunne såmænd være god nok, hvis ikke black-boxen fra ankomst- siden slørede bygningens hovedvolumen og placeret tæt ved østgavlens hjørne konkurrerede med det insitu-støbte våbenhus. NORMALISERING OG STRAFFEETIK Renbæk Kirke er et gennemført hus, som er blevet til i et årelangt samarbejde mel- lem fængslets beskæftigelsesleder og fængselspræsten. Senere er tegnestuen Entasis blevet involveret, og program og udformning har fået tid til at bund- fælde sig, før midlerne til realiseringen er opnået. En fremgangsmåde, som står i slående kontrast til tidens hurtige og profitorienterede totalentreprisebyg- gerier. Forskellen afspejles i kvaliteten. Den endelige bevilling fra A.P. Møller Fonden har til gengæld været så rigelig, at der ud over en høj opførelseskvalitet er blevet råd til et Marcussen-orgel, en altertavle af Arne Haugen Sørensen og specialfremstillet kirkesølv. Det, som måske kunne være opført som en sim- pel staklade har herved fået mulighed for at blive opført i en høj kvalitet af gode materialer. Særligt materialiteten bidra- ger til en atmosfære uden spor af den omgivende fængselsinstitution. Den nye kirke eller multihus vil, uaf- hængig af religiøs dedikation, med høj sandsynlighed bidrage til kriminalfor- sorgens normaliseringsprincip, som er afledt af et moderne straffeetisk men- neskesyn. Normaliseringsprincippet gør sig gældende inden for murene, og heri er det givet, at de indsatte er dømt til frihedsberøvelsen alene og ikke til yder- ligere disciplinering, mens de venter på friheden. Mo Michelsen Stochholm Krag er arkitekt MAA og ph.d.-studerende ved Arkitektskolen Aarhus. Opstalt 1:400 EN SÆRLIG ROLLE Rundt om i landet bebudes kirkelukninger i stadig større antal, alt imens det diskuteres, hvorvidt og hvordan en konvertering til andre formål kan foregå. Kirken har grundet sin historiske tyngde stor kulturel værdi, som i sig selv gør debatten følsom. Derfor vækker det opsigt, når der i Statsfængslet Renbæk nyopføres en kirke, eller mere præcist en hybrid mellem en kirke og et multihus. Mo Michelsen Stochholm Krag anmelder.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
-
56 57ARKITEKTEN FEBRUAR 2015NY DANSK ARKITEKTUR: RENBK KIRKE
Bygningskroppen set fra vest.Det delvist bne statsfngsel i Renbk i Snderjylland huser 160 indsatte. Fng-selskirken, besgt en diset og regnvd dag i januar, fremstr med sin trtjre-behandlede lrketrsbekldning med en mrk og fljlsbld fremtoning og synlig restruktur. Omgivet af en anse-elig gruppe strre trer optrder kirke-bygningen som lsrevet fra de institutio-nelle trk, der i vekslende grad prger statsfngslets vrige arealer. Det disede vintervejr kastede p besgsdagen et fint, diffust lys ind i den nye bygnings ankomstrum, der normalt fungerer som caf. Man m dog formode, at de store sydvendte vinduespartier om somme-ren medfrer lysgener og regulerings-mssige udfordringer for indeklimaet, men her er samspillet med den kostede betonterrasse mod syd i stedet blevet opprioriteret.
KIRKENS GEOMETRIDen nye kirkebygning kan geometrisk beskrives som en rektangulr planls-ning, der er ekstruderet til en boks. En skr afskring af vestendens verste hjrner danner en traditionel saddeltags-gavl. Det medfrer p de lange facader mod nord og syd et nedfoldet facetlig-nende zinktag, der aftager symmetrisk som en kile mod st p hver langside, indtil facaden nr fuld hjde i totred-jedelspunktet af bygningen og derved efterlader en rektangulr gavl i sten-den.
Indvendigt rummer bygningen kir-kerum og caf i den hje ende. Hvor skrlofterne tiltager, og rumligheden nrmer sig den helt nre menneskelige skala, findes en insitu-stbt betonkerne, som rummer kkken, toiletfaciliteter, samtalekontor til fngselsprsten, tag-selv-bibliotek samt noget, der bedst kan beskrives som et refugium for arbej-dende kunstnere. Det er tanken, at de indlogerede kunstnere bidrager med fllesaftener som adspredelse for de indsatte. Flere af kernens rum er uden
loft med frit udsyn til hovedrummets limtrsrammer, herunder forsgsvis fngselsprstens kontor, der dog risi-kerer at f lg p, i fald erfaringen viser, at lydvandring umuliggr fortrolige sam-taler.
TEKTONIK OG MATERIALERP tektonisk niveau er bygningen skruet overbevisende sammen. Den brende rammekonstruktion af limtr dikterer udvendigt modulet for den vandrette lrketrsbekldning samt den lodrette vinduesinddeling og indskriver indven-digt de indbyggede krydsfinerskabe.
Renbk Kirke er et hus, hvor nogle f gode materialer har fet lov at vre sig selv og indbyrdes er vgtet over-bevisende. Materialemder fremstr enkle og veludfrte. P detaljeringssiden er der dog enkelte sknhedsfejl, ssom at de synlige boltsamlinger p limtrs-rammerne indimellem dkkes delvist af troldtekten i skringerne, hvor lofterne bliver skr. Ligesom de polerede beton-gulve trkker de sdvanlige diagonale revner omkring kernens betonhjrner til trods for ihrdige forsg p at styre revnedannelser med smalle nedrillede fuger.
DEN MULTIFUNKTIONELLE KIRKEAt Renbk Kirke er et multihus, under-streges af, at kirkerummet med f hur-tige operationer omdannes til biograf eller gildesal. Dette ved blot at skubbe til et par store sortbejdsede vgskiver og samtidig skjule det kirkelige inventar bag integrerede skabslger. Multihuset in mente er kirkeklokke og klokkestol reduceret til et rr ophngt i en fritst-ende stlramme, der er placeret uden-for p terrassen mod syd. Det er dog f steder tydeligt, at det ellers balancerede samspil mellem forskellige funktioner er blevet udfordret. Den kirkelige funktion kan som nvnt pakkes vk bag krydsfi-nerlger, der kan skjule svel orgel som altertavle. Det virker rimeligt indefra,
men konsekvensen har p eksterirsi-den vret, at orglets dybde resulterer i en vakuumisoleret black-box uden p facaden. Iden kunne smnd vre god nok, hvis ikke black-boxen fra ankomst-siden slrede bygningens hovedvolumen og placeret tt ved stgavlens hjrne konkurrerede med det insitu-stbte vbenhus.
NORMALISERING OG STRAFFEETIKRenbk Kirke er et gennemfrt hus, som er blevet til i et relangt samarbejde mel-lem fngslets beskftigelsesleder og fngselsprsten. Senere er tegnestuen Entasis blevet involveret, og program og udformning har fet tid til at bund-flde sig, fr midlerne til realiseringen er opnet. En fremgangsmde, som str i slende kontrast til tidens hurtige og profitorienterede totalentreprisebyg-gerier. Forskellen afspejles i kvaliteten. Den endelige bevilling fra A.P. Mller Fonden har til gengld vret s rigelig, at der ud over en hj opfrelseskvalitet er blevet rd til et Marcussen-orgel, en altertavle af Arne Haugen Srensen og specialfremstillet kirkeslv. Det, som mske kunne vre opfrt som en sim-pel staklade har herved fet mulighed for at blive opfrt i en hj kvalitet af gode materialer. Srligt materialiteten bidra-ger til en atmosfre uden spor af den omgivende fngselsinstitution.
Den nye kirke eller multihus vil, uaf-hngig af religis dedikation, med hj sandsynlighed bidrage til kriminalfor-sorgens normaliseringsprincip, som er afledt af et moderne straffeetisk men-neskesyn. Normaliseringsprincippet gr sig gldende inden for murene, og heri er det givet, at de indsatte er dmt til frihedsbervelsen alene og ikke til yder-ligere disciplinering, mens de venter p friheden.
Mo Michelsen Stochholm Krag er arkitekt MAA og ph.d.-studerende ved Arkitektskolen Aarhus.
Opstalt 1:400EN SRLIG ROLLE
Rundt om i landet bebudes kirkelukninger i stadig strre antal, alt imens det diskuteres, hvorvidt og hvordan en konvertering til andre forml kan foreg. Kirken har grundet sin historiske tyngde stor kulturel vrdi, som i sig selv gr debatten flsom. Derfor vkker det opsigt, nr der i Statsfngslet Renbk nyopfres en kirke, eller mere prcist en hybrid mellem en kirke og et multihus. Mo Michelsen Stochholm Krag anmelder.
-
58 59ARKITEKTEN FEBRUAR 2015NY DANSK ARKITEKTUR: RENBK KIRKE
Sydfacaden med det in situ-stbte vbenhus.Modstende side: Bygningskroppen set fra nordvest.
Situationsplan 1:5000
Kirkesalen/multirummet.
-
60 61ARKITEKTEN FEBRUAR 2015NY DANSK ARKITEKTUR: RENBK KIRKE
Renbk kirkeAdresse: Renbk Statsfngsel,Renbkvej 12 , SkrbkOpfrelsesr: 2013-14Arkitekt: Entasis Arkitektmedarbejdere: Christian Cold (inde-haver), Lars Techt Myrhj (sagsarkitekt), Lone Franker Geyer, (bygningskonstruktr), Esther Bernhard Clemmensen, Frederikke Hallundbk Gregersen (praktikant).Ingenir: Arkitektfirmaet 78 (konstruktion), Ingenirgruppen syd (el og vvs)Fagtilsyn: EntasisByggeledelse: Peter Brockhattingen Architects-Kunstnerisk udsmykning: Arne Haugen Srensen (alterbillede), Sidsel Dorph-Jensen (alterslv), Marcussen & Sn (orgel)Hovedentreprenr: Gnsager Tmrer- & Sned-kerforretning v/ Gert Thyssen Fotos: Jens M. Lindhe
Programmet ld p et rum til religise handlinger, kristne og andre, samt p et flleshus, hvor de ind-satte kunne mde deres familie i en ramme, der indgd perspektiv og hb. Derudover rummer bygningen samtalerum, overnatningsmulighed for fngselsprsten og en kunstnerbolig. Fngslets vrksteder deltog aktivt i entreprisen og leverede bl.a. omfattende smedearbejder. I alt 11 indsatte blev aktiveret. Bygningens volumen er opfrt som limtrsram-mer, der danner en ren kube (kirken), og som derfra muterer til profilen p et saddeltagshus (kunstner-boligen). Rammekonstruktionen og hovedbygnin-gen stttes af tre sm bygninger ligesom man byggede skure og boder op ad kirker i middelal-deren. De tre bygninger str i sortmalet stl (orgelhus), beton (vbenhus), tr (vrkstedshus). Indvendigt rummer bygningen tre betonstrukturer; alteret og kkkenets ildsted er aksialt forbundet. En strre kerne, der rummer prstens kontor samt teknik og bad, str asymmetrisk i rummet. Derved skabes en bred gang, rummende et bibliotek, som frer til kunstnerboligen.Tekst: Entasis, bearbejdet af red.
Detalje af facadebekldningen ved den fremspringende orgelboks.
Snit i kirkesalen/multirummet set mod st 1:75
Detalje af tagfod 1:10
Plan 1:200
Related Documents
