RAPPORT OVER NOFAN - astra.dk · Modul 1 Modul 3 Modul 2 Modul 5 Modul 4 Udbydning af moduler Modul 1 Fig. 1 viser fordelingen af moduler henover projektforløbet. Det fremgår af

RAPPORT OVER NOFANNaturfagligOpkvalificering viaFaglig undervisning,Aktivitetscenter og lokalNetværksdannelse

- et EU mål 2 projekt underDen Europæiske Socialfond 2005-2008

Troels Tunebjerg • Lene Beck Mikkelsen

Vi investerer i din fremtid

2

NOFAN Naturfaglig Opkvalificering via Faglig undervisning, Aktivitetscenter og lokal Netværksdannelse

Indhold

I Resume ..................................................................................................................................3

II Introduktion ...........................................................................................................................4

Baggrunden for projektet .....................................................................................................4

Formålet med projektet........................................................................................................6

III Indhold.................................................................................................................................7

Udvikling af udannelseskoncept baseret på blended learning .....................................................7

Faglig opkvalificering af folkeskolelærere rettet mod udvikling af en mere naturfaglig funderet

undervisning i skolerne ........................................................................................................9

Eksempler på faglige modulforløb ........................................................................................ 13

Netværksdannelse............................................................................................................. 20

Materialesamlingen............................................................................................................ 21

IV Projektets organisation.......................................................................................................... 22

V Visitation.............................................................................................................................. 23

VI Deltagere ............................................................................................................................ 23

VII Effekter ............................................................................................................................. 25

VIII Spredning af konceptet/informationsaktiviteter....................................................................... 25

IX Konklusion .......................................................................................................................... 26

NOFAN som øjenåbner for muligheder i skolens naturfagsundervisning. .................................... 27

Bilagsliste (Vedlagt på CD)......................................................................................................... 29

3


I Resume Projektets titel: NOFAN - Naturfaglig Opkvalificering via Faglig undervisning, Aktivitetscenter og lokal

Netværksdannelse.

Ansøger: CVU Syd

Tilskud: 3.764.366 mio kr fra Mål 2 programmet,

medfinansiering 55%.

Samlet budget: ca. 8.365.258 kroner.

Projektet gennemføres fra juni 2005 til april 2008.

Projektet mål er at få opkvalificeret et antal lærere i regionen i naturfag og samtidig udvikle et

efteruddannelseskoncept for lærere baseret på blended learning.

Det er endvidere et mål at få udviklet et netværk af lokale virksomheder, som skolerne kan samarbejde

med i naturfagsundervisningen samt få etableret en samling af felt- og laboratorieudstyr, som skolerne

herefter kan låne.

I projektets indledende fase samarbejdes med DTU om undervisningens naturvidenskabelige indhold.

DPU’s faglige-pædagogiske forskning inddrages som sparring i forbindelse med udvikling af konceptet for

modulopbygning og blended learning

Gennem projektforløbet laver NOFAN samarbejdsaftaler med en række lokale offentlige og private

virksomheder.

Endelig har der gennem hele forløbet været et tæt samarbejde med regionens CFU (Center for

undervisningsmidler), det tidligere Amtscenter for undervisningsmidler.

Projektet er afsluttet med

• 60-80 lærere har fulgt forskellige moduler i et eller flere naturfag. 32 lærere har bestået en fuld

linjefagseksamen i et, og for nogle deltagere i to af grundskolens naturfag

• der er indkøbt og opbygget en moderne samling af felt- og laboratorieudstyr til naturfag, som

skoler normalt ikke selv har midler til at anskaffe. Materialerne kan nu lånes fra regionens CFU

• en konference, hvor alle regionens skoleledere og naturfagslærere var inviterede til oplæg om

naturfagenes fremtid i skolen og hvor materialesamlingen blev præsenteret

• et studiekredsforløb hvor konceptet for efter- og videreuddannelse baseret på modulisering og

blended learning blev udvidet til andre af læreruddannelsens fagområder.

• udbredelse af erfaringer og resultater fra projektet gennem konferencer, lokale aviser og

naturfaglige tidsskrifter

4


Udbredelse af projektets resultater efter projektafslutning.

• Skolerne i mål 2 området har mulighed for at låne felt- og laboratorieudstyr samt

undervisningsmaterialer til deres undervisning

• Skolerne kan inddrage virksomheder i ders undervisning udfra den netværksdannelse, der er sket

gennem NOFAN

• De involverede skoler har fået uddannet naturfaglige undervisere.

• Skolerne kan inddrage lokale naturområder i deres undervisning

• CVUSyd/UCSJ har fået udviklet en model for blended learning, som kan bruges som fundament i

udvikling af elæringsforløb i grunduddannelsen og efteruddannelsen.

Feltarbejde på kysten ved Vålse, Falster.

II Introduktion

Baggrunden for projektet Uddannelsesniveauet på Lolland Falster er lavere end på landsplan. Færre unge vælger en

ungdomsuddannelse, og samtidig har landsdelen kun få videregående uddannelser, så de unge må ofte

flytte, når de har afsluttet deres ungdomsuddannelse og kun få vender tilbage.

(Folketidende, den 4. april). Se rapporten ”Mål 2 program for Lolland, Falster og Møn

2000 – 2006” http://www.socialfonden.dk/files/upload/lolland_falster_mon.doc#uddannelse

5


I august 2000 udgav Dansk Industri en undersøgelse af indsatser for at fremme interessen for natur og

teknik fagene i Danmark i et internationalt perspektiv. I rapporten konkluderes det at

• der er en utilstrækkelig og manglende formidling af erhvervsmæssige muligheder inden for natur

og teknik,

• mange unge har et billede af, at de bliver låst fast, hvis de læser natur og teknik fag

• nogle af de lande, vi sammenligner os med, har gode erfaringer med at lade industrien

præsentere jobmuligheder og jobindhold for de unge og derigennem foretage en form for

vejledning

• en helhedsorienteret og koordineret indsats med fokus og vægt på alle niveauer og

sammenhængene imellem dem er af afgørende betydning for, om indsatsen har en effekt.

• en mere synlig samlet indsats kan have afledte effekter i forhold til at inspirere de unge,

undervisere, uddannelsesinstitutioner og omgivelserne til en øget interesse for natur og teknik

• indsatsen på grundskoleområdet kan med fordel opprioriteres i Danmark, særligt hvad angår nye

praksisorienterede metoder og materialer

• behovene for at tænke i sammenhænge mellem de forskellige niveauer og at lette overgangene

fra et niveau til det næste er væsentlig

• flere uddannelsesinstitutioner giver indtryk af, at de unge i dag har et lavere fagligt niveau end

tidligere

• problematikken med at rekruttere et tilstrækkeligt antal lærere med faglighed og interesse inden

for natur og teknik, bør have høj prioritet

• efteruddannelse og opkvalificering af lærere i folkeskolen er afgørende

kilde: http://billed.di.dk/wimpfiles/lores/image.asp?objno=/128300.pdf

I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse foretaget af CVU Syd på tre efteruddannelseskurser med

i alt ca. 60 kursister blandt mål 2 regionens naturfagslærere blev det afdækket, at lærernes faglige

kvalifikationer var utilstrækkelige indenfor naturfag. Kun ca. 5% af de adspurgte var linjefagsuddannede

eller havde tilsvarende kompetencer. Den nye fælles prøve i biologi, geografi og fysik/kemi efter skolens

9. kl. stiller øgede krav til fagligheden i de tre fag samt det grundlæggende fag natur/teknik (1-6. kl)

uden at det iøvrigt afspejles i en ressourcetildeling med henblik på opkvalificering af undervisningen (på

landsplan).

På denne baggrund fandt vi, at der var et stort behov for at opkvalificere mål 2 regionens lærere indenfor

naturfag. Det blev samtidig en vision at øge uddannelsesniveauet i mål 2 regionen generelt.

6


For at tilgodese begge mål har vi udarbejdet et efteruddannelseskoncept som indeholder

• et fagligt element med henblik på den faglige opkvalificering på det naturfaglige område

• et netværkselement, hvor der bygges bro mellem folkeskolens undervisning og de lokale

virksomheder

• et praktisk element der understøtter den praktisk og lokale dimension i undervisningen

Hensigten er på sigt udover en faglig opkvalificering af mål 2 regionens folkeskolelærere at skabe bro

mellem de lokale virksomheder og folkeskolens elever for derigennem

• dels at stimulere et relevant uddannelses valg,

• dels at øge den lokale tiltrækningskraft med henblik på at de unge mennesker efter endt

uddannelse i højere grad vender tilbage til mål 2 regionen end det er tilfældet i dag.

For at sikre en nutidig og praktisk/eksperimentel dimension i skolernes naturfagsundervisning blev der

indkøbt en samling af forskelligt praktisk udstyr, som er indarbejdet i projektets undervisning og

tilgængelig for kursisternes undervisning på skolerne.

Formålet med projektet For at styrke CVU Syds lokale afdeling i Nykøbing F på området vedr. udvikling af

efteruddannelseskoncepter opstilledes følgende formål:

• at udvikle et bæredygtigt efteruddannelseskoncept baseret på en treklang mellem naturfaglige

kompetencer, lokal forankring og netværksdannelse mellem skoler og virksomheder

• at etablere aktivitets- og materialecentre for naturfagslærerne i mål 2 regionen i Nakskov,

Nykøbing F, Maribo og Stege

• at inddrage lokalområdet og lokale virksomheder i skolens naturfagsundervisning i større omfang

end nu, så der etableres samarbejdsrelationer mellem regionens erhvervsliv og

naturfagsundervisningen i folkeskolen

• at øge elevernes lokale forankring så de efter endt uddannelse søger tilbage til mål 2 regionen og

medvirker til regionens udvikling

Det særlige ved projektet er, at der i forbindelse med den tiltænkte effekt på mål 2 regionen udvikles et

koncept for læreruddannelse/efterudddannelse, som herefter kan implementeres i andre fagområder og i

andre regioner. Se bilag 1.

Projektet løber i perioden fra efterår 2005 til forår 2008. Se fig.1.

7


Efterår 2005 forår 2006 Efterår 2006 Efterår 2007Forår 2007

Modul 1

Modul 3

Modul 2

Modul 5

Modul 4

Udbydning af moduler

Modul 1

Fig. 1 viser fordelingen af moduler henover projektforløbet.

Det fremgår af fig. 1 at modul 1 gennemførtes to gange. Dog med forskellige deltagere.

Ved at gennemføre modul 1 endnu engang i efteråret 2006 opnåede vi:

• tid til at evaluere første forløb og dermed opnå mulighed for at forbedre konceptet

• at få inddraget en ny gruppe lærere som i de følgende moduler slås sammen med de oprindelige

hold og dermed øger holdstørrelserne

Information om og tilmelding til projektet fremgår af vedlagte folder bilag 2.

III Indhold

Udvikling af udannelseskoncept baseret på blended learning Som et væsentligt fundament for undervisningsdelen i projektet besluttede vi at undervisningsdelen ikke

skulle foregå som traditionel synkron klasserumsundervisning alene. Vi ønskede at skabe en tids- og

stedsfleksibel undervisning af hensyn til målgruppen, som primært var lærere i arbejde.

Resultatet blev at vi besluttede at udvikle nogle e-læringsforløb hvor kommunikation og undervisning via

it blev kombineret med korte koncentrerede forløb med konfrontationsundervisning, dvs. en form for

blended learning.

8


Definition på blended learning:

• inddrager forskellige pædagogiske metoder, der anvender et bredt repertoire af teknologier og

mikser tilstedeværelsesundervisning med netbaserede løsninger

• kombinerer e-læring med de traditionelle former for undervisning som kurser, coaching, mentor,

etc. (samlet betegnet som ”on-site” træning)

• kombinerer ansvar for egen læring, med tæt opfølgning

Formålet med e-læring er at styrke læringen ved indledningsvist at stimulere den studerendes tænkning

og refleksion og efterfølgende repetere og evt. koble læringen til et større projekt.

Fig. 2

E-læring – et overbegreb

Kompetenceudvikling foregår ikke udelukkende på et uddannelsessted, men inden for rammer hvor

deltagerne normalt virker.

Derudover udnyttes de pædagogiske gevinster ved samarbejde, kommunikation og erfaringsudveksling

via nettet.

Internetbaseret læring, samarbejde og erfaringsudveksling kan gennemføres når som helst og hvor som

helst alle ugens dage.

Der er så at sige døgnåbent og den traditionelle synkrone tidsfaktor i tilstedeværelsesundervisningen

ophæves.

9


Som lærings- og kommunikationsplatform valgte vi Groupware systemet Groupcare, som tilgodeså vore

krav til

• brugervenlighed med begrænset behov for oplæring i systemet

• kobling mellem de studerendes individuelle mails og systemet

• understøttelse af gruppearbejde med let tilgængelige kommunikationsmuligheder samt mulighed

for at de studerende selv kunne etablere grupper, mapper etc.

• fildeling og versionering med linkning mellem diskussioner og filer

• e-læring primært som asynkrone forløb. Vi mødtes med de studerende hver 14. dag og havde

derfor ikke et formuleret behov for værktøjer til synkrone aktiviteter. Systemet indeholder dog

mulighed for chat, som i begrænset omfang blev benyttet

I arbejdet med at udvikle læringskonceptet inddrog vi forskningsleder, phd. Bent B. Andresen fra Institut

for curriculumforskning, DPU.

Undervisergruppen i NOFAN planlagde og gennemførte en række studiekredsmøder hvor Bent B.

Andresen deltog som oplægsholder og sparringspartner.

Faglig opkvalificering af folkeskolelærere rettet mod udvikling af en mere naturfaglig funderet undervisning i skolerne Den faglige opkvalificering bestod i at tilbyde deltagerne en uddannelse i naturfagene svarende til

læreruddannelsens linjefag. Kravene for linieuddannelsen er beskrevet i bekendtgørelsen for

læreruddannelsen i form at mål og centrale kundskaber og færdigheder. Kursisterne fulgte

fagbeskrivelsen i Vordingborg seminariums studieordning. En linjefagsuddannelse svarer til 0,6 årsværk

og gennemføres normalt over en to-årig periode og afsluttes med en mundtlig eksamen.

Vi valgte at inddele fagene i hver 5 moduler hver svarende til 55 undervisningslektioner.

Nedenstående figur 3 skitserer de fem moduler i de fire fag. Hvert modul svarer til 7 ECTS point. Den

viste modulisering af fagene er naturligvis kun et forslag af mange mulige. Den er tilpasset NOFAN’s

målsætninger bl.a. om lokalsamfundets væsentlige rolle i undervisningen, og den er tilpasset

studieordningen for Læreruddannelsen i Vordingborg.

10


Modul Biologi Geografi Fysik/kemi Natur/teknik

1 Feltbiologi med

udgangspunkt i

lokalsamfundet

Lokalsamfundet.

Geografiens

metoder, kilder og

arbejdsmåder

Energiforbrug og -

produktion. El og

magnetisme i teknik

og hverdag

Naturfagsdidaktik

2 Evolution,

Klassifikation

Etologi

Naturgeografi

Almen kemi –

stofgrupper,

bindingsforhold

reaktionstyper

Vejr, klima og miljø

3 Bioteknologi -

genetik,

mikrobiologi og

cellebiologi

Kulturgeografi Atom- og

kernefysik. Lys og

lyd.

Universet/sammenhænge

4 Økologi med

udgangspunktet i

udvalgte øko-

samfund

Globalisering. Global

ulighed. Globale

brændpunkter

Organisk kemi, mad

kemi, biokemi

Levevilkår og

livsbetingelser

5 Sundhed og

fysiologi i biologisk

perspektiv

Skolefaget geografi.

Geografi som

naturfag?

Miljø, stofkredsløb,

stof og varme

Kroppen

Figur 3. Fagenes inddeling i 5 moduler i NOFAN- projektet.

Projektets moduler blev i startfasen fastlagt med overvejelser om ekskursioner tænkt ind i hvert modul.

Hermed sikredes samspil mellem kernefaglige områder, fagdidaktiske overvejelser og de enkelte

ekskursioner. Desuden kunne man fra projektets startfase arbejde med etablering af netværk og

samarbejdsaftaler med de virksomheder underviserne gerne ville arbejde med. Figur 4 illustrerer

opbygningen og inddragelsen af ekskursioner i første modul, hvor vi havde valgt at alle fire fag skulle på

de samme ekskursioner for at tilgodese udvikling af tværfagligt samarbejde samt progression og

sammenhæng fagene imellem. Modul 1 blev planlagt i lyset af den daværende fælles prøve i biolog,

geografi og fysik/kemi og de deraf affødte politiske ønsker om etablering af naturfaglige teams på de

enkelte skoler.

11


Figur 4. Fælles struktur for modul 1

Hvad mon der er i kuglen. Ved rensningsanlægget i Nykøbing.

Uge indhold

1 Fælles intro for alle hold kombineret med fagspecikke forløb

2 e-lærings forløb

3 Fælles ekskursion til kystområde



6 Opfølgning på de enkelte hold


8 Fælles ekskursion for alle naturfagshold til Vestas


10 Opfølgning på de enkelte hold


12 Afslutning på holdene. Fremlæggelser af indholdsplan

12


Det var væsentligt for os at få etableret sammenhæng mellem projektets forskellige elementer, og få det

stærkest muligt knyttet til den lokale region.

I diagrammet i figur 5 har vi opstillet en model, der knytter projektets forskellige parter og elementer

sammen. Midterfeltet i diagrammet sammenknytter projektets tre målområder: opkvalificering af

naturfagslærere, udvikling af materialecenter og inddragelse af lokale virksomheder i den naturfaglige

undervisning. I felterne udenom indgår underviserne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. DTU.

Endelig skitseres et samarbejds-/udviklingsnetværk tænkt som projektets mere langsigtede

udviklingsmål.

DTU var en ekstern samarbejdspartner i specielt indledningen af projektforløbet. Repræsentanter fra DTU

deltog i indledende møder mellem skoleledere, naturfagslærere, virksomheder og NOFAN og bidrog her

med kvalificerende ideer.

En anden ekstern samarbejdspartner, som dog ikke er inddraget i den overordnede rammemodel

herunder var DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet). Bent B. Andreasen, DPU, som er en af

Danmarks førende pædagogiske forskere på it og e-læringsområdet blev inddraget som ekstern

konsulent for undervisergruppen. Sammen med ham fik undervisergruppen på NOFAN udviklet et

bæredygtigt ”blended learning” koncept, som blev grundlag for den faglige opkvalificering af lærerne i

naturfag.

Fig. 5. Diagram over netværksstrukturen i projekt NOFAN

13


Eksempler på faglige modulforløb I nedenstående afsnit præsenteres to eksempler på faglige modulforløb. Geografiforløbet indeholder to

ekskursioner i regionen – en kystekskursion og en ekskursion til et landbrug i regionen. Hermed

eksemplificeres hvordan lokalområdet og det man kalder ”det uformelle læringsrum” inddrages i

undervisningen.

NOFANs undervisere efter veludført feltarbejde ved kysten, Vålse, Falster.

En vigtig forudsætning for at ”blended learning” kan forløbe optimalt er at deltagerne præcist ved,

hvornår der foregår hvad i undervisningen, og hvornår og hvad der skal afleveres som elæringsopgaver –

og gerne en planlæging så langt frem i tid som muligt. Baggrunden for dette er, at deltagerne i sådanne

forløb ofte er optaget af andet arbejde ved siden af. Desuden er det vigtigt at kursisten via

undervisningsplanen kan danne sig et klart og entydigt billede af de arbejdsopgaver og målsætninger,

der er i undervisningsforløbet. Planen illustrerer hvorledes undervisningen er detailplanlagt over et 3

måneders forløb.

Af planen kan det ses, at flere af e-læringsprodukterne skal være knyttet til skolens lokalområde. Det vil

sige, at produkterne direkte kunne afprøves og inddrages som dele af deltagernes egen undervisning i

faget. Erfaringerne fra skoleforløbet baseret på kursistens e-læringsopgaver kunne på den måde indgå i

og kvalificere kursusdeltagernes didaktiske refleksioner på kursets mødegange. Der opstår således

kvalificerende effekter begge veje: NOFAN gav folkeskolelærerne en faglig kompetenceudvikling mens

folkeskolelærernes skolepraksis til gengæld kvalificerede og konkretiserede fagdidaktiske refleksioner i

NOFAN’s undervisning.

14


Detailplan for modul 1. Geografi

17.8. 1. mødegang Fagets indhold, metoder og kilder Studieordning. Skolefaget geografi-faghæftet Litteratur, grundbøger og opslagsbøger Dannelse af studiegrupper Oplæg til ekskursion og feltarbejde ved kyst Oplæg til følgende e-læringsforløb E-læring. Afleveres senest fre. d. 25.8 At lære at bruge Projektrum. Alle grupper åbner diskussion i diskussionsrum Alle grupper henter fotos/kort/tekster og uploader i filrum Alle grupper lægger eks. på links i opslagstavle 31.8. 2. mødegang Ekskursion til kyst v. Vålse Vesterskov, Falster. Iagttagelser og øvelser omkring materialer, former og processer. Oplæg til følgende e-læringsforløb E-læring. Afleveres senest ma. d. 4.9 1. Rapport over øvelser og resultater 2. Udarbejdelse af planer og lokaliteter for ekskursioner til landskabslokaliteter i eget lokalområde 3. mødegang Diskussion af opgaveløsning fra elæring. Opsamling af naturlandskaber i regionen med perspektiv til Danmarks naturlandskaber og deres dannelse. Oplæg til e-læring om kulturlandskabet E-læring. Afleveres senest fre. d. 15.9 Det lokale kulturlandskabs udvikling. Analyse og beskrivelse v.hj.a. kort og statistik 21.9. 4. mødegang. Ekskursion til landbrug i Maribo-området. Oplæg til følgende e-læring E-læring. Afleveres senest fre. d. 29.9 Analyse af statistik og fremstilling af figurer over befolkningsforhold og erhvervsstruktur i lokalområdet. Ideer til at inddrage lokalt erhvervsliv i undervisningen. Planer og aktivitetsforslag. 5.10. 5. mødegang Erhverv og bebyggelse i lokalsamfundet. Perspektiv til Danmark. Feltarbejde i landsby. Oplæg til e-læringsforløb om indholdsplan for emnet E-læring 1.Forslag til ekskursioner/feltarbejde i landsbyer/byer i lokalområdet. Afl. 13.10 Udarbejdelse af indholdsplan til fremlæggelse den følgende mødegang. Afl. 27.10 2.11. 6. mødegang. Fremlæggelse af gruppernes indholdsplaner og portfolieprodukter. Evaluering af forløbet Figur 6. Undervisningsplan for geografiforløb.

15


Figur 7 viser e-læringsforløbene i modul 2 i fysik/kemi. Modulet koncentrerer sig om den grundlæggende

uorganisk kemi og indeholder desuden et obligatorisk sikkerhedskursus. Det faglige er eksemplificeret og

konkretiseret i relation til de kemiske processer, der forgår i forbindelse med røgrensning, og modulet

blev bygget op om et besøg på REFA, hvor vi arbejdede med REFA som et eksempel på et

forbrændingsanlæg. Desuden inddrog vi REFA’s skoleprojekt, projektet omkring udvikling af en

skoletjeneste på REFA, idet vi besøgte deres skolesamling og indgik som sparringspartnere i udvikling af

denne.

Modulet er eksempel på, hvordan vi inddrog skolerne i praksis på forskellige måder. I dette modul blev

kursisterne bedt om at undersøge lokaleindretning og sikkerhedsforhold på deres egne skoler. Desuden

knyttedes fagteorien til praktiske undervisningsforløb på skolerne.

NOFAN-REFA samarbejde. Præsentation af REFAs skoleprojekt.

16


Fysik/kemi. Modul 2

Almen og uorganisk

kemi.

Indledende opgave til

modul, indledende

opgaver til ekskursion

samt opgaver til

efterbehandling af

ekskursion

Elæring 1

Indledende opgave vedrørende sikkerhed i undervisningslaboratoriet.

For at arbejde sikkert med elever i et laboratorium er det vigtigt at man har

forholdt sig til en række områder:

elevernes adfærd

laboratoriets indretning

kemikaliehåndtering

Ansvarsområder herunder lærerens arbejdsopgaver i forhold til at sikre

elevernes sikkerhed i laboratoriet.

Undervisning af eleverne i laboratoriesikkerhed

Den indledende arbejdsopgave i e-læringsforløbet handler om, at I på jeres egen

skole afdækker sikkerhedsforholdene i forhold til undervisningslaboratoriet via

følgende. I skal præsentere opgaven på powerpoint 1. mødegang.

Elevernes adfærd

Hvilke sikkerhedsregler skal eleverne følge, når de er i skolens laboratorium?

Er der udarbejdet materiale, f.eks. plancher, fælles regler eller lignende, som

sikrer at eleverne lærer at opføre sig hensigtsmæssigt i laboratoriet?

Laboratoriets indretning - Ved uheld og forebyggelse heraf

Sikkerhedsudstyr

Hvilket findes i skolens laboratorium?

Hvor er det placeret i lokalet?

Personlige værnemidler

Hvilke er til rådighed for lærere og elever?

Hvor er de placeret i lokalet?

Ved uheld:

Hvor forefindes den nærmeste telefon?

Findes der personer med førstehjælpskursus på skolen og hvordan kan de

kontaktes?

Kemikalier

Kemikaliehåndtering på skolen

Forefindes der leverandørbrugsanvisninger og hvor er de placeret?

Er der en liste over ”farlige stoffer”, og er der udarbejdet

arbejdspladsbrugsanvisninger, og hvor er de placeret?

Kemikalieanvendelse

Hvilke regler er der for anvendelse af farlige kemikalier generelt?

Hvilke stoffer må ikke anvendes?

Ansvarsområder

17


Hvilke ansvarsområder har læreren i laboratoriet?

Hvilke ansvarsområder har skolelederen?

Hvilke ansvarsområder har sikkerhedsrepræsentanten?

Undervisning af eleverne i laboratoriesikkerhed

Analyser og kommenter et forslag til et forløb, hvor eleverne undervises i

sikkerhedsforhold og laboratoriepraksis i den litteratur, der bruges i din skoles

fysik/kemi undervisning..

E-læring 2

Opgave 1: Fagdidaktik: det uformelle læringsrum samt teknologi som en del af

undervisningen.

Litteratur: Uformelle læringsmiljøer. Doris Jorde: Naturfagsdidaktik: kap 18 og

20. (udl.)

Gør rede for hvad der forstås ved det uformelle læringsmiljø, uformel læring og

uformelle læringsrum. Overvej hvordan det kan implementeres i folkeskolens

fysik/kemi undervisning i dag.Brug fælles mål, samt udl. materiale og links.

Diskusionsoplæg/respons lægges ind i projektrum under diskussion.

Opgave 2: Kemiske øvelser: Kemiske enhedsoperationer:

Litteratur: Udleveret tekst samt master for laboratoriejournal:

Udarbejdelse af laboratoriejournaler

Undersøg hvordan Fælles mål formulerer sine krav til dette område.

Afleveres i projektrum – mappe E2

Opgaver 3: Teoretisk kemi: Det periodiske system og reaktionstyper

Litteratur: Udlagte tekst ”grundstoffer og kemiske forbindelser”

– brug bøger tilknyttet grundskolen og suppler med grundbogen.

Lav et begrebskort, der sammenkæder stofferne og deres omdannelse med

fokus på de faglige begreber i finder væsentlige, herunder relevante kemiske

enhedsoperationer

Begrebskort, læs: http://www.uvm.dk/fsa/janus/eks/220/sbilagc.htm

Afleveres i projektrum - mappe E2

Opgave 4 Refa

Hvad arbejder de med. Hvad kunne vi tænke os at vide mere om – lægges ind

på konferencen

Læs evt. på http://www.refa.dk/

http://www.volund.dk/content/download/786/5125/file/100%20aars%20bogen

%2C%20DK%20version.pdf http://www.affald.dk/

Ekskursion til REFA- affalds- og energiselskab ved Nykøbing Falster samt

skoleprojekt tilknyttet REFA

18


E-læring 3. Syrer og baser, ekskursion/virksomhedsbesøg som integreret del af

et undervisningsforløb

Opgave 1. Didaktik: Eksperimentets rolle i undervisningen

Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse s. 439-48, Undervisning i fysik den

konstruktivistiske idé: kap 10

Hvordan vil I bruge de eksperimenter I har valgt som del af et

undervisningsforløb. Vurder eksperimenternes åbent/lukkethed.

Diskuter hvordan I vil skabe sammenhæng mellem undervisning på skolen og et

eksternt besøg, dvs. inddragelse af et uformelt læringsrum i form af f.eks. et

virksomhedsbesøg, hvor teknologien er i fokus.

Opgave 2 Kemiske øvelser

Øvelser udlagt.

Vælg mindst 5 eksperimenter ud blandt de indlagte eksperimenter (eller nogle

du/I selv har fundet), som kan illustrere de omsætninger i så på REFA og

samtidigt lære eleverne noget om syrer og baser – send forslaget til

undertegnede

Opgave 3. Teoretisk kemi: syrebase reaktioner m.v.

Gør rede for nogle af de kemiske omsætninger I så på Refa. Læs om syrer og

baser i skolens bøger og suppler med materiale fra grundbogen samt udlagte

tekst.

Løs udlagte opgaver (i tekst).

E-læring 4. Redoxreaktioner, kemi integreret med andre fag.

Opgave 1. Fagdidaktik: kemi integreret med andre fag

Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse: s 443-450

Opstil skitse for endeligt forløb, hvor du indtænker de øvrige naturfag ud fra

ideen om integrerede fag.

Diskuter fordele og ulemper ved at integrere kemiundervisning som en del af et

større naturfagligt forløb.

Opgave 2. Praktiske øvelser

Udvælg supplerende øvelser inden for redox kemien, som kan tækes ind i jeres

forløb, eller som I gerne vil afprøve.

Udarbejd laboratoriejournaler for de gennemførte eksperimenter fra den 7.

december.

Opgave 3. Teoretisk kemi redoxreaktioner

Læs om redox -reaktioner i grundbogen og udlagte tekst (elektronoverførsel-

teori)

Løs indlagte arbejdsopgaver i teksten (elektronoverførsel-teori)

19


Løs opgaverne i det udlagte øvelsesforløb: kuldioxid-magnesium

Læs om fældningsreaktioner i udlagt tekst: fældningsreaktioner.

E-læring 5. Samlet undervisningsplan udarbejdes

Opgave 1. Fagdidaktik evalueringsformer

Se på udlagte powerpoint, og læs s. 49-53 i flg tekst:

http://pub.uvm.dk/2006/naturfag/naturfagene_i_bevaeg.pdf

Overvej flg.:

Hvordan du vil sikre at eleverne opsamler materiale til den afsluttende prøve.

Hvordan vil du evaluere selve forløbet.

Svaret skal indgå som del af den afsluttende indholdsplan

Opgave 2. Teoretisk kemi

Støkiometri: Løs udlagte opgaver filen: molbegrebet samt filen: støkiometri

Opgave 3. Færdiggør indholdsplan

Figur 7. Eksempler på arbejdsopgaver i modul 2 i kemi.

REFA’s affaldsbjerg studeres og sammenlignes med metermålet.

20


Netværksdannelse Med henblik på at opfylde målet med at inddrage regionens virksomheder i NOFAN tog vi kontakt til

konsulent- og rådgivningsvirksomheden Sydtek i Holeby på Lolland. Sydtek er rådgivende for regionale

virksomheder og kender produktionsforhold og –former i mange virksomheder. Sydtek kunne derfor

rådgive, om de forskellige virksomheder kunne være interessante i forhold til vores

naturfagsundervisning, ligesom de havde stor betydning for dannelse af netværket. Vi inddrog endvidere

Sydtek som rådgiver i den indledende projektformuleringsfase.

Netværket af virksomheder som vi fik samarbejdsaftaler med (bilag 3) kom til at bestå af:

Danisco Sugar, Nykøbing F., Sydhavsøernes Landboforening, Grønt Center, Holeby

REFA, Nykøbing F Kommunale rensningsanlæg, Nykøbing F, Knuthenborg Park og Safari

Desuden havde vi kontakt til Vestas Vingefabrik, Nakskov og Nykøbing Sygehus. Vestas tilbød at

arrangere et virksomhedsbesøg i Nakskov for alle Nofan deltagere, men kunne ikke afse resurser til

efterfølgende besøg fra regionens skoler.

Den mest givende samarbejdspartner i netværket blev nok REFA, som er et halvoffentligt affalds og

energiselskab i Nykøbing. Virksomhedens betydning for miljøet og de fysisk-kemiske processer, der

foregik på værket var meget relevante i flere af naturfagene. Den halvoffentlige status gjorde det også

lettere for virksomheden at åbne sig overfor skoleverdenen. Samarbejde REFA-NOFAN skabte gensidige

fordele og udmøntede sig blandt andre ting i en artikel som optoges i et fagligt tidsskrift, der ses i bilag

5. REFA skoleprojekt bæres i dag videre af tidligere lærerstuderende fra Vordingborg.

21


Digital datafangst med moderne udstyr. NOFAN konference foråret 2008.

Materialesamlingen Et af projektets mål var at opbygge en materialesamling til naturfagsundervisningen som regionens

skoler kunne trække på til deres undervisning.

Vores oprindelige plan var at fordele disse materialer i regionens fire største byer, men ret hurtigt fandt

vi ud af, at det ville blive for kompliceret. Hvem skulle opbevare samlingen og administerere udlånet af

materialerne? Vi havde på et tidspunkt kontakt til bysamlingen i Nykøbing som i kommunalt regi udlånte

bøger til kommunens skoler. Vi indledte i stedet et samarbejde med daværende Amtscenter for

Undervisningsmidler, nuværende CFU som havde en materialesamling i Maribo, hvorfra de udlånte til

skolerne i hele mål 2 området.

CFU indgik i et samarbejde med NOFAN, idet det aftaltes at materialesamlingen ved projektets slutning

skulle indgå i CFU’s udlånssamling mod at CFU registrerede samlingen og efter projektets afslutning

administrerede udlånet til skolerne (bilag 4). I slutfasen af projektet udarbejdede CFU i samarbejde med

en tysk og en engelsk oversætter pædagogiske vejledninger og ideer til brug af materialerne i samlingen.

Se eksempel bilag 14. Dette var en ændring i forhold til det oprindelige projekt, baseret på evalueringen

af materialesamlingen i Science K projektet, hvor implementeringen af samlingen i skolernes praksis blev

stærkt problematiseret:

22


Uddrag fra ”Science Team K: Slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt

Af Henrik Busch, Jan Sølberg og Finn Horn, Danmarks Pædagogiske Universitet

http://www.formidling.dk/graphics/DNF/skole/Science%20Team%20K/Pdf/DPU-

evalueringsrap3_301006.pdf

Citat fra afsnit vedr. udstyr s. 46-47:

I en række tilfælde har projekter fået tildelt udstyr, men udstyret er på den enkelte skole kun blevet

anvendt af en enkelt lærer. I flere tilfælde er udstyret slet ikke kommet i anvendelse. Med henblik på

langtidsholdbarheden er det et problem, når udstyret ikke bliver en del af en helhedstænkning på

skolen, men kun opfylder en enkelt lærers behov. Hvis den pågældende lærer forsvinder, forsvinder

også kompetencer til at bruge det konkrete udstyr. Altså et element af skrøbelighed.

Det markante fokus på udstyr har også karakter af ”et teknologiske fix” – en

forestilling om, at anskaffelse af udstyr i sig selv på simpel vis giver anledning til

udvikling. Den forestilling kan blive en sovepude for den enkelte lærer og skolen og

være undskyldning for at man ikke arbejder med at opbygge en stærk naturfaglig

kultur.

IV Projektets organisation Arbejdet i projektet blev organiseret med en projektansvarlig, og en økonomiske ansvarlig. Den daglige

projektledelse blev varetaget af et pædagogisk team bestående af to projektledere indenfor

undervisergruppen, som arbejdede tæt sammen med resten af naturfagsunderviserne. De daglige

projektledere var ansvarlige for netværksdannelse med interne og eksterne partnere, udvikling og

afprøvning af en model for undervisning, etablering af materialesamling, kommunikation og pr med

videre. Det praktiske arbejde blev varetaget af naturfaglige undevisere i samarbejde med skoler og andre

relevante partnere.

Økonomi og herunder indberetning via opus blev varetaget af CVU Syds økonomiafdeling i samarbejde

med den daglige projekteledelse og refererende til projektansvarlige.

I projektets indledende fase etableredes netværksmøder med de forskellige eksterne parter for at sikre

opbakning til projektets implementering i form af tilstrækkeligi tilgang af kursister samt for at få etableret

en bred vifte af besøgssteder indenfor det lokale erhvervsliv.

23


Projektet blev gennemført i samarbejde med en række eksterne partnere, herunder offentlige og private

skoler på Lolland, Falster og Møn samt en række virksomheder, f.eks. Dansico, Vesta, Refa, CFU, DTU,

Sydtek, Grønt Center og Sydhavsøernes Landboforening.

Den første kommunikation og pr omkring projektet blev etableret i forbindelse med netværksmøder,

pjecer, websider og telefonkommunikation. Desuden er der skrevet artikler, afholdt konferencer og oplæg

på nationale og internationale konferencer om projektets forskellige resultater og delresultater (se

bilagene 8-12). Der er udviklet materiale tilknyttet samlingen, for at informere om samlingen og ikke

mindst sikre og lette skolernes anvendelse af samlingen i deres daglige undervisning. Der er etableret en

studiekreds, som med udgangspunkt i resultaterne fra NOFAN-projektet har udviklet analoge forløb i

andre fag end naturfag (bilag 13).

Erfaringerne og resultaterne fra NOFAN-projektet er altså under (og efter) projektforløbet blevet udbredt

til og bearbejdet af forskellige målgrupper:

Til lokale skoler og virksomheder på Lolland, Falster og Møn

Til interne lærergrupper med anden faglig baggrund en naturfag

Til interne og eksterne nationale og internationale fagmiljøer inden for naturfagsundervisning.

V Visitation Den primære målgruppe af kursister var folkeskolelærere som underviste i de forskellige naturfag, men

ikke havde en formel kompetence i form af et linjefag. I forbindelse med projektansøgningen blev indgået

en samarbejdsaftale med Nakskovs skoler, som forpligtede sig på at deltage med ca. 30 lærere. Desuden

havde to skoleforvaltninger forpligtet sig med at deltage med hhv. 20 og 30 kursister. Det endelige mål

var ca. 80 lærere. Imidlertid viste det sig at vores samarbejdspartnere havde svært ved at leve op til det

aftalte, hvorfor vi udsendte pjecer, informationsmateriale og ringede skoleledere op på stort set samtlige

skoler på Lolland Falster og Møn. Desuden kontaktedes Danmarks lærerforening i lokalområdet.

VI Deltagere Det lykkedes at få kursister fra et bredt udsnit af forskellige skoler i hele regionen. Generelt var

motivationen høj. Dog skal det nævnes at deltagere fra de offentlige skoler i Nakskov havde nogle andre

forventninger til NOFAN end dem, der var formuleret i målbeskrivelsen. Derfor valgte disse skoler at

trække sig ud af projektet efter det første undervisningsmodul. De øvrige kursister var generelt meget

målrettede, hvilket både kunne ses af deres arbejde i studieforløbet samt de meget pæne

eksamensresultater, hvilket fremgår af bilag 6.

På figur 8 kan det ses, at der procentvis er en større andel af karakterer over middel blandt NOFANs

studerende sammenlignet med den almindelige læreruddannelses naturfagsstuderende.

24


Fig. 8 viser den procenvise karakterfordeling, for samtlige nofanstuderende

sammenlignet med den almindelige læreruddannelses naturfagsstuderende.

Anatomistudier med den indkøbte samling

25


VII Effekter Som målbare effekter kan det fremhæves

• 60-80 lærere har fulgt forskellige moduler i et eller flere naturfag. 32 lærere har bestået en fuld

liniefagseksamen i et, og for nogle deltagere i to af grundskolens naturfag

• Der blev etableret formelle samarbejdsaftaler med en række virksomheder i lokalområdet

• Der blev etableret en fysisk samling af naturfagsmaterialer inkluderet vejledende materiale, som

er tilgængelig for udlån til alle skolerne i Lolland, Falster og Møn

• Der blev udviklet og afprøvet en model for blended learning i naturfagene til brug i

efteruddannelse og almindelig uddannelse af undervisere.

Eksempler på evalueringer af undervisningsmodulerne i NOFAN udarbejdet af kursister og af

underviserne fremgår af bilag 17.

VIII Spredning af konceptet/informationsaktiviteter

Pjecer.

Der blev udsendte pjecer i forbindelse med projektets opstart (bilag 2) og senere i forbindelse med den

afsluttende konference (bilag 7)

Web.

Der er etableret en web på socialfondens hjemmeside. Desuden er der etableret en web under CVU Syd,

som overføres til UCSJ. Den kan pt. ses http://www.cvusyd.dk/nofan

Artikler.

Lokalaviser har skrevet artikler om projektet, blandt andet i forbindelse med den afsluttende konferencer

6. Marts 2008 (bilag 8).

Vi har selv skrevet og offentliggjort artikler i forskellige fagblade:

GO Geografisk Orientering. Bilag 9.

FADB (foreningen af danske biologers fagblad). Bilag 10

DFKF (Danmarks Fysik- og Kemilærerforening). Bilag 5.

MONA(Matematik- og Naturfagsdidaktik), hvor der efterfølgende er kommet et opponenetsvar, som

responderer på artiklen. Bilag 11 og 16

Vi har desuden en artikel til gennemlæsning i NORDINA (Nordisk tidsskrift i naturfagdidaktikk). Bilag 12.

Konferencer.

Projektet afholdt selv konference i foråret 2008. Nofan blev desuden præsenteret på en international

konference i Island i juni 2008. Nofan er til november 2008 blevet inviteret til at præsentere projektet på

en national naturfagskonference i København.

26


Studiekreds.

Projektet afholdt en studiekreds for 10 undervisere fra læreruddannelsen med anden faglig baggrund

end naturfaglig. Bilag 13 giver eksempel på arbejdet i et af fagene i forbindelse med studiekredsen.

Informationsmateriale.

I forbindelse med samlingen er der udviklet informationsmateriale til praktisk brug af samlingen og

inddragelse af samlingen i skolernes daglige undervisning. Se bilag 14.

IX Konklusion Generelt har vi i projektforløbet gennemført de aktiviteter, der var planlagt for at opfylde målene. Der er

undervejs sket mindre ændringer på grund af udefra kommende rammefaktorer samt

erfaringsopsamlinger fra andre projekter, for eksempel Science K i Kalundborg.

Undervisningskoncept rettet mod uddannelse og efteruddannelse og baseret på blended learning blev

udviklet og afprøvet. Konceptet og erfaringer omkring undervisning efter dette indgår som grundlag for

en række fremadrettede undervisningsaktiviteter indenfor læreruddannelsen og UCSJ University College

Sjælland).

Indenfor læreruddannelsesområdet kan nævnes aktiviteter i engelskundervisning, materiel design,

hjemkundskab, idræt og dansk. Se eksempel i bilag 13.

I UCSJ er erfaringerne fra NOFAN blandt andet båret ind i ELYK- projektet, (E-Læring, Yderområder og

Kompetenceudvikling – se bilag 15), NIL (Netværk for IT og læring ) samt uddannelsen ”Netlaer”, der er

er UCSJ’s netbaserede læreruddannelse som skal udbydes på UCSJ fra august 2009. Desuden udvikles

der nye projekter med afsæt i erfaringerne fra NOFAN – se bilag 18.

Netværksdannelse med regionale virksomheder og CFU blev styrket gennem formelle aftaler og

virksomhedernes inddragelse i den konkrete undervisning. Indsigt i hvordan regionens naturområder kan

inddrages i undervisningen blev fremmet via eksemplarisk inddragelse af skolernes lokale naturområder i

de forskellige moduler i NOFAN

Samlingen blev indkøbt og overdraget som planlagt. Implementering af samlingen i skolernes

undervisning blev understøttet gennem en række pr-aktiviteter, herunder den afsluttende konference og

supplerende skriftligt materiale.

Faglig opkvalificering af regionens naturfagslærere er gennemført med resultater mindst på linje med

fuldstidsstuderende. (bilag 6).

27


I projektets korte periode er det ikke muligt at måle om eleverne i praksis vælger naturfaglige

uddannelser og lokale virksomheder som fremtidige arbejdspladser. Derimod har projektet lagt et

fundament i regionens naturfagsundervisning, der ligger fuldstændig i tråd med undervisningsministeriets

visioner om fremtidens undervisning i naturfag. Disse visoner fremgår af en rapport, der blev

offentliggjort i 2006 1 dvs. året efter NOFAN var iværksat. NOFAN er altså eksemplarisk i forhold til den

naturfaglige udvikling i folkeskoleområdet, hvilket også fremhæves af kommentar i MONA, som respons

på artikel om NOFAN foråret og efteråret 2008. (bilag 11 og 16).

Erfaringer fra NOFAN er fremlagt på konferencer og publiceret i naturfaglige tidsskrifter. Hermed sikres

det at erfaringerne fra NOFAN-projektet når ud i en bredere kreds. Sidst har dette udmøntet sig i etab-

lering af et nyt begreb for blended learning i naturfagene – nemlig Vordingborg-modellen. (bilag 16).

Det vil være oplagt at bruge erfaringerne, materialerne og netværket omkring NOFAN projektet til at

sætte speed på regionens udvikling som eksemplarisk for fremtidens naturfagsundervisning.

NOFAN som øjenåbner for muligheder i skolens naturfagsundervisning.

NOFAN projektet har vist at inddragelse af lokalområdet i naturfagsundervisningen muliggør at

feltarbejde og ekskursioner i natur- og kulturlandskabet kan blive en væsentlig del af undervisningen.

Gennem NOFAN projektet har vi erfaret at et godt netværk af samarbejdende skoler og lokale

virksomheder blandet andet kan fremme muligheder for at skaffe praktikpladser til eleverne i de ældste

klasser. Brug af lokalområdets virksomheder kan også fremme borgernes/forældrenes positive syn på

naturfagenes betydning i skolen. Og det kan bestemt være fremmende for udvikling af en stærkere

naturfagskultur på skolerne.

NOFAN projektet har også haft afsmitning på de ordinære lærerstuderendes naturfagsundervisning. De

kom med på flere af de besøg og ud af huset aktiviteter, der blev etableret i NOFAN regi. De har haft

glæde af at underviserne naturligt har inddraget erfaringerne fra arbejde med NOFAN. Desuden har flere

af de lærerstuderende haft mulighed for at komme ud og være i nogle korte men naturfagligt fokuserede

praktikforløb hos kursisterne tilknyttet NOFAN. Herigennem fik de lærerstuderende afprøvet

undervisningsforløb og aktiviteter, som de selv har formuleret. Der opstod med andre ord et praksisfelt

mellem seminarielæreren, folkeskolelærerne på NOFAN modulerne og lærerstuderende.

Ud fra kursisternes undervisningsoplæg og evalueringerne fra underviserne på NOFAN kan vi

konkludere, at et undervisningsforløb hvor kursisterne eller de studerende får friere hænder og mulighed

for at få ny inspiration gennem uformelle læringsmiljøer i form af virksomhedstilknytning og ekskursioner

1 http://www.uvm.dk/06/documents/nat.pdf

28


er med til at stimulere læringen. Øget engagement, faglighed, mere selvstændighed og

eksperimenterende aktiviteter og forløb er blevet kendetegnende for vores kursisters arbejde. De

undervisningsforløb vi så fra kursisterne lever op til en undervisning rettet mod at give eleverne

fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder. Netop dette er et

gennemgående element i Fælles mål II’s beskrivelser af naturfagene (Fælles mål II (2008)).

De eksemplariske forløb i NOFANs moduler med konkrete bud på integration af uformelle læringsmiljøer

som omdrejningspunkt for det faglige indhold smittede tydeligt af på kursisternes undervisningsforløb.

Undervisningsforløb som til dels allerede var rodfæstet i deres daglige naturfagsundervisning på

skolerne, men nu suppleret med inddragelse af uformelle læringsmiljøer. Hvis vi skal drage en lære af

vores erfaringer med NOFAN, må det være en bekræftelse af den gamle erfaring at ”eleverne gør som

du gør, ikke som du siger”. Med andre ord, hvis vi gennem efteruddannelse vil påvirke praksis i

folkeskolen skal efteruddannelsesforløbet være eksemplarisk i forhold til de fagdidaktiske overvejelser,

der ligger bag ved efteruddannelsesforløbet.

29


Bilagsliste

Bilag 1. Synopse om ”Blended learning” (Islands konference)

Bilag 2. Information om og tilmelding til projektet fremgår af vedlagte folder

Bilag 3. Eksempel på samarbejdsaftale med virksomhed.

Bilag 4. Samarbejdsaftale med Amtscenter for Undervisningsmidler

Bilag 5. Fysik•kemi marts 2007 34. årgang nr. 1: Naturfagsundervisning i skolen i samarbejde

med det lokale erhvervsliv.

Bilag 6. Sammenligning af eksamenskarakterer Nofan studrende og ordinære lærerstuderende

Bilag 7. Pjece vedr. Nofan konference foråret 2008

Bilag 8. Artikel i Lolland Falsters Folketidende om Nofan konference marts lørdag d. 8.3 2008.

Bilag 9. Artikel om NOFAN i GO Geografisk Orientering nr. 5 2007

Bilag 10. FADB (Foreningen af danske biologers fagblad),

Bilag 11. Artikel i MONA(Matematik- og Naturfagsdidaktik), nr. 2, 2008 side 49-68. Denne artikel

opfølges af opponent artikel i samme tidsskrift (se bilag 16)

Bilag 12. Artikel til NORDINA (Nordisk tidsskrift i naturfagdidaktikk) endnu ikke offentliggjort.

Bilag 13. Eksempel på materiale udarbejdet i studiekredsen

Bilag 14. Eksempel på pædagogisk vejledningsmateriale

Bilag 15. Artikel fra ELYK. Lene Beck Mikkelsen, Ulla Klint: E-læringsplanlægning-elyk, august 2008

Bilag 16. Opponent artikel i MONA nr. 3, 2008 side 65-68.

Bilag 17. Eksempler på evalueringer fra kursister og undervisernes selvevalueringer af modulforløb

Bilag 18 Nyt projekt med udgangspunkt i NOFAN og specielt relateret til NOFANs studiekreds.

Vi investerer i din fremtid

RAPPORT OVER NOFAN - astra.dk · Modul 1 Modul 3 Modul 2 Modul 5 Modul 4 Udbydning af moduler Modul 1 Fig. 1 viser fordelingen af moduler henover projektforløbet. Det fremgår af

Documents