Faglig forankring af studiekompetencer - ind.ku.dk · Kogggnitiv udvikling • To ugers koncentreret fællesforløb på i alt 14 moduler. • Eksppgg g g plicitering af begreber og

Italesættelse Italesættelse og og begrebsliggørelsebegrebsliggørelse faglig forankring faglig forankring Italesættelse Italesættelse og og begrebsliggørelsebegrebsliggørelse faglig forankring faglig forankring af studiekompetencer i dansk og af studiekompetencer i dansk og matematik, matematik, ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjællands Gymnasieskoler. ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjællands Gymnasieskoler. ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjællands Gymnasieskoler. ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjællands Gymnasieskoler.

Faglig forankring af Faglig forankring af Faglig forankring af Faglig forankring af studiekompetencerstudiekompetencerppUsynlige studiemoduler

d k f j k- udgangspunktet for projektet

Den gode klasserumskulturDen gode klasserumskultur- projektet tager en drejning

K i i d ikliKognitiv udvikling- læring gennem begrebsliggørelse og bevægelse

Konklusion- ti hovedpointer

Usynlige studiemodulerUsynlige studiemodulery gy g• Studiemoduler har hidtil været separate lektioner

om studieteknik i skemaet – isoleret fra andre fag.g• I projektet: Studieteknik konkretiseres i fagene.• Eksempel på elevernes metarefleksion:• Eksempel på elevernes metarefleksion:

Matematik: Rolleskift ift. læring pga. forskellige arbejdsformer – fra prøve til projektarbejde (læringsstil).j f f p p j j ( g )

Dansk: Rollefordeling i gruppearbejde med elevobservatører (samarbejdsevner).

Fælles udbytte: Flytter elevernes fokus fra præstation til proces og til akademisk tankegang.

På baggrund af erfaring med og læsning om gymnasiePå baggrund af erfaring med og læsning om gymnasie--fremmede havde vi følgende andre studietekniske fremmede havde vi følgende andre studietekniske fokuspunkter i det første halve år: fokuspunkter i det første halve år: fokuspunkter i det første halve år: fokuspunkter i det første halve år:

Lektielæsning/læsestrategier: forberedelsesanvisninger fra g g glærer. Kulturmødet – med vægt på forforståelse af fagene og brug af computeren som redskab i hverdagen. p gPræsentation og mundtlig formidling. Præsentationsformer. Notatteknik. A b jd f b jd Arbejdsformer og gruppearbejde. Taksonomier.

Den gode klasserumskulturDen gode klasserumskulturgg• Det sociale aspekt centralt for at skabe et godt

læringsmiljø – i klassen opstod et særligt behov.g jø p g• Stor spredning fagligt, socialt og kulturelt.• I vid udstrækning elevengagerende og • I vid udstrækning elevengagerende og

elevaktiverende arbejdsformer, med det formål at aktivere så mange elevtyper som muligt i hvert aktivere så mange elevtyper som muligt i hvert modul og at gøre læring til et fælles projekt, hvor både bidrag af traditionel og utraditionel karakter g gvar berettigede og legitime.

Konkrete tiltag på vej mod det gode Konkrete tiltag på vej mod det gode Konkrete tiltag på vej mod det gode, Konkrete tiltag på vej mod det gode, fælles læringsrum:fælles læringsrum:

Faste siddepladser, rollespil på scene eller på fil CL l l d l f db k film, CL, elevoplæg med elevfeedback, udflugter, udtalt formål med alt, skrivegrupper i dansk tydelig rammesætning skrivegrupper i dansk, tydelig rammesætning, ritualer, instruktion i coaching og respons, fokus på læring frem for korrekt/ukorrekt fokus på læring frem for korrekt/ukorrekt, tydelighed, forundringsspørgsmål, fokus på positiv og/eller opbyggelig responspositiv og/eller opbyggelig respons.

Kognitiv udviklingKognitiv udviklingg gg g• To ugers koncentreret fællesforløb på i alt 14 moduler. • Eksplicitering af begreber og terminologi vha. fokus på p g g g g p

bevidstgørelse af kognitive strukturer.

Metaforer og repræsentationer:Metaforer og repræsentationer:• En bevidstgørelse af ”billedskabende

hjælpeværktøjer” hos eleverne kan støtte dem i deres tekstanalytiske arbejde i dansk og støtte dem deres tekstanalytiske arbejde i dansk og støtte dem, når de i matematik skal veksle mellem de fire repræsentationsformer i matematik (graf, tabel, formelsprog, hverdagssprog) som metaforiske rum, hvori der kan behandles abstrakte, matematiske sammenhænge sammenhænge.

KropsliggørelseKropsliggørelse i matematiki matematikKropsliggørelseKropsliggørelse i matematiki matematikKognitionsforløbets hovedemne: ‘uendelighed’. Et abstrakt b b k li b ibbegreb, som er vanskeligt at begribe.Elevernes første møde med uendelighed: En kropsliggørelseaf Zenons paradoks om Achilleus og skilpadden. På græsset p g p guden for skolen. Én elev agerer skildpadde, resten af klassen agerer Achilleus.

Fra http://www.youtube.com/watch?v=skM37PcZmWE

Intuition over for logikIntuition over for logikIntuition over for logikIntuition over for logik

Intuitivt: Achilleus overhaler selvfølgelig Intuitivt: Achilleus overhaler selvfølgelig skildpadden.M t ti k At b ib A hill ’ j h Matematisk: At begribe Achilleus’ vej hen til skildpadden som en sum af uendelig

di i d f d mange og stadig mindre afstande (forspring).Logisk konsekvens: Achilleus overhaler aldrig skildpadden (og en videre g p ( gkonsekvens er i øvrigt, at al bevægelse er umulig).g)

Grafisk repræsentation af de to løb:Grafisk repræsentation af de to løb:Grafisk repræsentation af de to løb:Grafisk repræsentation af de to løb:

Antagelser: Achilleus løber 10 gange så stærkt som Antagelser: Achilleus løber 10 gange så stærkt som skildpadden, og skildpadden har et forspring på 10 meter.

Grafisk repræsentation af paradokset:Grafisk repræsentation af paradokset:Grafisk repræsentation af paradokset:Grafisk repræsentation af paradokset:

Løsning vha. repræsentation i formelsprog:Løsning vha. repræsentation i formelsprog:At finde tid og tilbagelagt distance, når Achilleusindhenter skildpadden, gøres inden for to af matematikkens fire repræsentationsformer, nemlig vha. formelsprog, hvor det svarer til at løse to ligninger med t bekendte afisk h r det s arer til at l kalisere to ubekendte, og grafisk, hvor det svarer til at lokalisere skæringspunktet mellem de to linjer.

BegrebsliggørelseBegrebsliggørelse i danski danskBegrebsliggørelseBegrebsliggørelse i danski dansk

Eleven bevæger sig ind i hver litterære Eleven bevæger sig ind i hver litterære teksts univers ud fra egen billeddannelse:

Produktkrav i kognitionsforløbProduktkrav i kognitionsforløb”

”

De syv gruppers produkter De syv gruppers produkter –– i kortform plus et filmet eksempel:i kortform plus et filmet eksempel:

Uendelig mange stole i klasselokalet – ny elev med en stor numse. Vi skal bruge én stol mere! Er der plads? (En variant af Hilberts hotel) skal bruge én stol mere! Er der plads? (En variant af Hilberts hotel).

Pinocchio-paradoks. Et uløseligt tankeeksperiment. (En variant af ”Jeg lyver”-paradokset).

Pavens hat stjæles – paven rejser tilbage i tiden og sikrer sin hat før den stjæles. (En variant af bedstefar-paradokset.)

Et lån i banken men k mmer aldri til at betale det hele (En Et lån i banken – men kommer aldrig til at betale det hele. (En variant af Achilleus og skildpadden.)

En kat har en smørmad bundet fast på ryggen – med den smurte p yggside opad. Katten falder – lander den på smørsiden eller på benene? (En variant af Achilleus og skildpadden.)

I pakken er en pakke og i den er endnu en pakke og i den er endnu I pakken er en pakke, og i den er endnu en pakke, og i den er endnu en pakke…og drengen får aldrig sin gave.

Penge til Afrika. (Èn ”omvendt” Achilleus og skildpadden.) FILMKLIP

KonklusionKonklusion-- ti hovedpointer fra evalueringsrapportenti hovedpointer fra evalueringsrapporten