Projektopgave Rasmus, Mikkel og Jacob 2012

Perspektiv.

”

Those who make peaceful

revolution impossible, make

violent revolution inevitable.

Dagens citat:

- John F. Kennedy

” Fredag den 13. januar 2012

Temauge: Det Arabiske Forår

Frugthandleren startede en revolution

Mohammed Al Bouazizi på sygehuset, han er døende. Ben Ali besøger Bouazizi, hvilket kunne tyde på et mediestunt..

Foto: Tunesisk Regering

Han gjorde kål på de hårde bananer.

Selvvisk var han ikke, den 26-årige grønt-

handler Mohammed Al Bouazizi, da han den

18. december 2010, satte ild til sig selv og

startede den revolution, vi kender som ”Det

Arabiske Forår”. Han havde væddet sin krop

ind i benzin foran regeringsbygningen i byen

Sidi Bouzids. Derefter satte han ild til sig

selv, for at vise sin frustration over det kor-

rupte offentlige system i Tunesien.

Bouazizi satte ild til sig selv, fordi politiet

havde beslaglagt hans varer og hans bod. De

sagde de gjorde det, fordi han ikke havde en

tilladelse til at sælge frugt og grønt på gaden.

Det vides ikke om det overhovedet er nød-

vendigt at have sådan en tilladelse. Tunesier-

ne så Bouazizi som en helt, da hans ”stunt”

var en protest mod alle de år, befolkningen

var blevet ydmyget og behandlet dårligt af

myndighederne.

Demonstrationerne starter

Befolkningen fandt hurtigt ud af, via nettet,

at Tunesiens ledere og overhoveder levede i

luksus, især i forhold til befolkningen selv.

Allerede dagen efter Bouazizi antændte sig

selv, begyndte befolkningen at demonstrere

imod deres dårlige leveforhold og undertryk-

kelse.

Det startede med et begravelsesoptog for

Al Bouazizi, men det udviklede sig hurtigt til

en voldelig kamp mellem myndighederne og

demonstranterne, mindst 80 demonstranter

blev dræbt. På grund af de voksende demon-

strationer, valgte Tunesiens daværende præ-

sident, Zine El Ebidine Ben Ali, den 14.

januar 2011, at opløse landets regering og

parlament. Senere samme dag flygtede Ben

Ali ud af landet sammen med hans familie.

Rygterne siger at de tog 1,5 ton guld, sva-

rende til 335 millioner kroner, med sig ud

af landet.

En midlertidig præsident

Efter Ben Ali får Tunesien en midlertidig

præsident, der lover at der bliver valg 6

dage senere. Men befolkningen er stadig

ikke tilfredse, de vil have alle fra ”det gam-

le styre” til at træde helt af. De vedvarende

protester virker, og styret løslader 800 poli-

tiske fanger, og fyrer 3 af ”de gamle” mini-

stre. Der bliver udskrevet valg, 90 procent af

befolkningen stemmer og partiet Ennahada

vandt valget.

Befolkningen vinder kampen

Tunesien havde vundet. Rygterne spredte sig

hurtigt, og ikke længe efter fik Egypten den

samme ide. ”Hvis et lille land som Tunesien

kan, så kan Egypten også!”, det var hvad

demonstranterne råbte under demonstratio-

nerne på Tahrir-pladsen midt i Egyptens

hovedstad Kairo. Derefter var det kun et

spørgsmål om tid, før de andre arabiske lan-

de fik den samme idé.

Revolutionen var i gang.

[email protected]

Perspektiv, Fredag d. 13 januar, 2011

2

Indhold Side 1

- Frugthandleren startede en revolu-

tion

Side 2

- Muammar Gadaffi - bag solbrillerne

Side 3

- Demonstrationer

- Før revolutionen

Side 4 og 5

- Tidslinje, Det Arabiske Forår

Side 6

- NATO’s indflydelse

- Sociale netværk betyder noget

Side 7

- Sammenligningen med murens fald

- Observatørerne i Syrien

Side 8

- Hvordan står det til nu?

Side 9

- Det muslimske broder-

skab

Side 10

- Konklusion

GADAFFI: RYGTERNE SIGER, AT GADAFFI HAVDE

OP TIL FLERE CONTAINERE FYLDT MED UDEN-

LANDSK VALUTA BEGRAVET I ØRKENEN. OG ET

BJERG AF 150 TONS GULD GEMT I TRIPOLI BY.

Muammar Gadaffi sammen med Sarkozy, den franske præsident. Foto: Allvoices

Muammar Gadaffi blev født i juni år 1942 i

byen Sirte, som også var den sidste by, de

libyske demonstranter overtog.

Gadaffis forfædre var beduiner fra Tripoli-

tanien og hans forældre hed Mohammed

Abdul Salam bin Hamed Mohammed al-

Gadaffi og Aisha Gadaffi. I 1962 begyndte

Gadaffi på universitetet i Benghazi, men

allerede i 1963 droppede han ud, for at starte

på det libyske militærakademi hvorfra han i

1965 skiftede til en militær uddannelse i

England.

42 år

Gadaffi var i september 1969 med til at styr-

te den libyske kong Idris den første, og var

siden da leder indtil sin død.

Gadaffi regerede efter ideerne i Den Grøn-

ne Bog, han skrev i 70erne, som kunne bru-

ges af u-landene som en udviklingsstrategi,

der hverken er baseret på vestlig kapitalisme,

eller kommunisme. Selvom ideologien var

demokratisk, var det egentligt Gadaffi og

hans nærmeste rådgivere, magten lå i hæn-

derne på.

Hvis der var nogen der forsøgte at danne

opposition, blev de straks fjernet. Men mod-

standen forsvandt aldrig helt.

Afrikas pauseklovn

I Vesten har man gennem mange år, set på

Gadaffi som et selviscenesættende magtmen-

neske. Han var også en af verdens mest far-

verige ledere, og mødte altid op i specielle

klædedragter og boede i sit beduintelt, som

han havde med sig rundt i verden.

Men han er ikke en mand man bør gøre

grin med, fortæller leder af Center for Afri-

kastudier, Stig Jensen:

”Han er fantastisk dygtig til at manøvrere.

Han forstår at afkode, hvad mulighederne

er,” sagde Stig Jensen, i forbindelse med

Muammar Gadaffi - bag solbrillerne Den 69-årige libyske oberst Gadaffi døde den 20.10.2011, efter at han har været jaget siden foråret samme år.

Gadaffis udnævnelse til leder for Den Afri-

kanske Union (AU) i 2009.

Igennem tiderne er Gadaffi blevet be-

skyldt for mange ting, f.eks. blev han af

Ronald Reagan beskyldt for at stå bag

bombeattentatet på La Belle i Berlin i 1986.

Af den grund blev Tripoli bombet af USA,

og to libyske krigsskibe blev sunket. Under

bombningerne døde 31 mennesker herun-

der Gadaffis adoptivdatter. Journalister

sagde dog, at pigen først var blevet adopte-

ret efter hendes død. Som hævn for dette

skulle Gadaffi havde beordret et fly over

Skotland, i 1988 og et over Niger i 1989,

skudt ned. I 1996 forsøgtes han dræbt, men

han overlevede uden skader.

Ret op på dit ry med penge!

I midt-halvfemserne ville Gadaffi gerne

rette op på sit ry igen. Det gjorde han ved

bl.a. at hjælpe til med en fredelig løsning af

konflikten mellem Israel og Palæstina, og

ved at købe en fodboldklub i Italien. Nogle

spørger om penge er vejen til storhed. Nog-

le er for og nogen er imod. Gadaffi var en

af dem der var for. Med alle hans penge og

hans magt, kan man kun sige han var stor!

Hvad er der tilbage?

Gadaffi var en af verdens rigeste mænd, og

efter den store leders død er der mange pen-

ge uden en egentlig ejer.

Når man, gennem de sidste 42 år, har

været Afrikas største olieproducent, tjener

man mange penge, men der er ingen der ved

hvor mange. En ting er sikkert: Gadaffi tog

de fleste.

Der går rygter om containere i ørkenen,

fyldt med udenlandsk valuta og 150 tons

guld et sted i Tripoli. De ca. 873 milliarder

man ved han havde, blev fastlåst da oprøret

startede. Men der er formentligt stadig man-

ge milliarder postet forskellige steder i Afri-

ka. En af de største summer der er blevet

fundet, var i en investeringsfond i Libyen,

ved navn Libyan Investment Authority, her

er der omkring 364 mia. kr. postet.

Muammar Gadaffi har gennem tiden

opbygget en stor formue. Han har dikteret

landet med hård hånd og købt sig til storhed.

[email protected]

3


Protestanten blev i 2011 kåret som ”Person

of the Year” i Times Magazine, fordi de

mener at demonstranterne rundt omkring i

verden, lige fra Rusland over Grækenland til

Mellemøsten, er dem der har haft størst hi-

storisk betydning for året 2011.

Hvad gør de? Det ligger lidt i ordet: demonstranter demon-

strerer. Man demonstrerer hvis man er util-

freds med noget.

I Rusland demonstrerer de imod at de skifter

mellem Præsidenterne, inden for samme

parti, ved at snyde ved valgene. Og i Græ-

kenland demonstrerer de imod regeringens

nedskæringer af offentlige ydelser.

Demonstrationer – hvad er det? Der er demonstrationer mange steder i verdenen, men hvad skal man bruge

dem til?

Demonstranter på Foley Square USA Foto: Mario Tama

Dominerende politi på gaden i Libyen undertrykker den civile befolkning. Foto: Msnbc

Før Det Arabiske Forår sprang ud Det begyndte ikke uden grund, men hvad var grunden?

I de fleste arabiske lande har de diktatorer,

eller konger. Problemet med disse er, at de

bestemmer alt i landet, og gør derfor så de

selv får størstedelen af landets indkomst. Og

lader befolkningen leve under kummerlige

forhold, fordi lønningerne er lave, og priser-

ne på mad høj.

De arabiske lande og Mellemøsten er ver-

dens største producent af olie, og tjener der-

for mange penge. Men de fleste store oliefir-

maer har også meget magt i landene, eller er

ejet af staterne.

I Mellemøsten og de Arabiske lande har

man mange traditioner.

De arabiske kvinders manglende rettighe-

der er en hæmsko for udviklingen i regio-

nen. Stod der i Arab Human Development

Report fra United Nations Development

Program (UNDP).

Selvom flere og flere kvinder går i skole,

er der stadig en stor udbredelse af analfabe-

tisme.

Selvom væksten i kvinders deltagelse i

økonomien i de arabiske lande ligger seks

gange over verdensgennemsnittet, konklu-

derer rapporten, at der er meget langt igen.

Kun 33,3 pct. af den arabiske verdens kvin-

der er involveret i økonomien mod et gen-

nemsnit i verden på 55,6 pct.

17 ud af 21 arabiske stater har underskre-

vet en konvention om afskaffelse af alle

former for diskrimination mod kvinder fra

1979, men mange lande har indført betingel-

ser og forbehold til konventionen, hvilket

næsten gør traktaten ligegyldig.

Jeg var i Libyen før revolution

For et par måneder siden var jeg ude og gå

på gaden i Libyen. Jeg så politiet anholde en

mand uden grund. Jeg var rystet. Det var så

langt fra den hverdag jeg var vant til hjemme

i trygge Danmark.

En demonstration er en forsamling af akti-

vister, en forsamling borgere med samme

baggrund eller borgere med samme hold-

ninger. De fleste demonstrationer i Danmark bliver

afholdt af fagforeninger som er utilfredse

med lovforslag eller lignende. Det er også

tit studerende der vil klage over nedskærin-

ger på SUén. For det meste er demonstrationer politisk

opildnet men der er også årlige demonstra-

tioner. For eksempel 1. maj-

demonstrationerne hvor man har arbejder-

nes internationale kampdag. Jo flere der er med i en demonstration jo

vigtigere anses den, men betydningen kan

sløres, fordi de mange deltagere har forskel-

lige meninger om samme emne. Nogle demonstrationer udvikler sig volde-

ligt, og bliver til optøjer hvor der kan blive

slået på biler, butikker eller politiet. Normalt

foregår demonstrationer stille og roligt. El-

lers sørger politiet for at det sker.

[email protected]

[email protected]


4

Tidslinje - Det arabiske forår

Mohamed Bouazizi

4. januar

Den 26-årige Mohamed Bouazizi dør på hospi-

talet. Efter ildspåsættelsen af sig selv.

Demonstranter i Tunesien

5. januar

Tusindvis af mennesker på gaden ved Moha-

med Bouazizis begravelsesoptog. Det udvikler

sig til voldsomme demonstrationer og mindst

80 bliver dræbt

Ben Ali

14. januar

Tunesiens præsident Ben Ali opløser regerin-

gen og parlamentet og flygter til Saudi-Arabien

med sin familie

Fouad Mebazaa

17. januar

Fouad Mebazaa bliver Tunesiens midlertidige

præsident.

Demonstranter i Kairo, Egypten

26. januar

Demonstrationer er godt igang Egyp-

tens hovedstad Kairo og begynder så

småt at starte i Egyptens andre byer.

Oprør i Syrien

5. februar

Demonstrationerne mod Syriens præ-

sident Bashar al-Assad begynder. Der

demonstreres mod fattigdom, under-

trykkelse og korruption.

Hosni Mubarak

11. februar

Egyptens præsident træder tilbage og

overgiver magten til militæret efter

flere dages demonstrationer.

Oprørerne i Libyen

21. februar

Overtager kontrollen, efter flere

dages hårde kampe mod Gadaffis

styrker, i byerne: Benghazi og Sirte.

I kampen bliver over 200 demon-

stranter dræbt .

Oprør i Yemen

26. februar

Demonstrationerne er godt i gang

og vokser hurtigt i styrke. Demon-

stranterne har oprettet et hoved

kvarter på pladsen foran universite-

tet i hovedstaden Sanaa.

Forende Nationer

27. februar

FN’s sikkerhedsråd forlanger at

Gadaffi stopper volden mod de-

monstranterne. Rådet forbyder

salg af våben til Libyen og indefry-

ser Gaddafis formue i alle lande.

Flygtninge fra Tunesien var her: Lampedusa,

Italien

14. februar

Demonstranter i Libyen

16. februar

500 libyere demonstrerer i byen Benghazi.

Demonstrationen udvikler sig til gadekam-

pe.

Egyptens Militær

22. februar

Egyptens militær danner en overgangsrege-

ring med ministre fra oppositionen .

5


Bashar al-Assad

1. april

Syriens præsident, Assad, er gået af og ned-

sætter en gruppe der skal komme med forslag

til nye reformer.

Ali Abdullah Saleh

3. juni

Efter flere ugers kamp bliver Saleh og flere

ministre såret under et granatangreb. De rej-

ser til Saudi-Arabien for at blive behandlet på

et hospital.

Muammar Gadaffi

20. Oktober

Efter flere måneders kamp og over 15.000

døde erobrer oprørerne endelig Gadaffis føde

by, Sirte. Oprørerne fanger Gadaffi og senere

på dagen dør han af sine sår.

Oprørerne synes godt om dette

Tunesien oprettede begivenheden: Valg

23. oktober

Tunesien holder sit første frie valg. 90%

af befolkningen stemmer og partiet

Ennahda vinder.

Valg 2011 - Tunesien 3 nye billeder

Rached Ghannouch

1. marts

Den islamistiske bevægelse Ennahda

bliver igen tilladt. Dvs. at islamisterne

får lov til at danne et politisk parti og

stille op til valg.

Politiske Fanger i Tunesien

2. marts

800 politiske fanger bliver frigivet af

landets styre.

Danmark

18. marts

Gadaffis hær er kommet tæt på de-

monstranternes hovedkvarter, har er-

klæret at han er klar til blodig krig, så

oprørerne beder vesten om hjælp. Dan-

mark sender sammen med flere vestli -

ge lande F16-fly ned for at angribe Ga -

daffis styrker i Libyen.

Demonstranter i Kairo, Egypten

21. november

Selvom Hosni Murbarak er oprører-

ne stadigvæk ikke tilfredse og fort

sætter med demonstrationerne

fordi de er bange for at militæret

nu skal overtage magten.

Ali Abdullah Saleh

23. november

Efter at Saleh er vendt tilbage fra

Hospitalet i Saudi-Arabien overdra-

ger han magten i Yemen til sin vice-

præsident Abd-Rabbu Mansour

Hadi.

Retten

28. december

Efter næsten 100 dages pause er

retssagen mod den tidligere egypti-

ske præsident, Hosni Murbarak,

igen i gang. Retssagen finder sted i

egyptens hovedstad, Kairo.


6

Nato sender kampfly over Libyen Bomberne buldrer og brager over Gadaffis soldater. Nato har kun et formål i Libyen i disse dage. At hjælpe

demonstranterne.

Bomberne falder som regn i disse dage over

Gadaffis soldater. Oprørernes frontlinjer

trænger længere ind mod nogle to de måske

vigtigste byer i Libyens historie, Sirte og

Tripoli. Beslutningen er truffet. Nato går

ind.

Nato udsender oplysninger

Forsvarsalliancen oplyser, at der er blevet

udført flere angreb mod Muammar Gadaffis

regimes kommandocentre, herunder i Tripoli.

Nato har bevidst gennemført flere angreb

mod kommando- og kontrolfaciliteter i

Egypten oplyste Nato i en officiel presse-

meddelelse.

Senere oplyser Nato, at deres kampfly fra

forsvarsalliancen har lettet ikke færre end

26.156 gange fra deres baser i Middelhavsre-

gionen, siden den internationale operation i

Libyen blev sat i gang den 31. marts.

Eliten rykker ind

Nato har haft 12 krigsskibe til at patruljere

den centrale del af Middelhavet for at hånd-

hæve Nato´s forbud mod at eksportere eller

importere våben fra udlandene, og for at

holde øje med eventuelle flygtninge

Natos flåde er gået om bord på 296 skibe.

Kun 11 er blevet nægtet adgang til libyske

havne.

Natos fly har fløjet 26.156 gange fra

deres baser i middelhavet og har sat Gadaf-

fi fuldstændig ude af spil. Det er, efter min

mening, hvad man kan kalde indflydelse.

Nato fortæller

Kampflyene er gået i luften 9634 gange for

at identificere og angribe fjendtlige mål.

Nato´s øverstkommanderende, admiral

James Stavridis, fastslår også at alliancen

nu bør stoppe sin libyske mission.

”Jeg vil anbefale en tilendebringelse af

denne mission”, skriver admiralen på sin

officielle Facebook-side.

Stor indflydelse

Der er ingen tvivl om at Nato har haft stor

indflydelse i denne krig. Hvis ikke det var

for Nato, der havde sendt en masse fly over

Libyen for at bombe Gadaffis tungt udru-

stede soldater, havde mange uskyldige de-

monstranter mistet livet i en håbløs revoluti-

on, der ville ende med at Gadaffi stadig hav-

de magten og tusindvis af oprørere ville

blive dræbt af Gadaffis mellem-afrikanske

lejesoldater.

Flere udtaler efter Nato’s tilbagetrækning

fra Libyen, at: ”det var det hele værd.”

DK´s indflydelse

Det var et enstemmigt folketing der i marts

2011 blev enige om i første omgang at sende

fire F16-jagerfly til Libyen og senere to mere

til at hjælpe dem. Til at håndtere flyene blev

der sendt 100 mænd med.

Det danske flyvevåben har været på vin-

gerne og gennemført i alt 594 missioner i

Libyen og kastet 923 præcisionsbomber,

oplyser Flyvertaktisk Kommando.

Mens de var i syden havde de base på den

amerikanske flyvebase på Sicilien.

De danske soldater glæder sig til at komme

hjem, oplyser Flyvertaktisk kommando.

Fly fra Belgien er ved at blive klargjort af en pilot før mission Foto: Nato Danske fly i luften. Foto: Andrew Medichini/AP

Vi fik det af vide, ikke af politiet, men af Facebook Interviewet med Maysaa, fra Libyen, blev afbrudt af en facebook-notifikation. Det var hendes veninde fra Danmark, hun

skrev at Nato bombede en by 15 kilometer væk fra hende lige nu.

Jeg var i chok. Vores lokale tv-station havde

ikke sagt noget om krig i de her dage. Jeg har

de seneste dage, på grund af min uddannelse,

ellers holdt mig ret opdateret på nyhederne.

-Sådan udtaler Maysaa til Perspektiv. da vi

interviewer hende om hendes forhold til

Libyen.

Facebook, uddannelse og bomber Det er fredag morgen. Maysaa skal til et

uddannelses-interview på hendes skole. Det

er et internationalt projekt de er i gang med.

Pludselig, midt under interviewet popper en

Facebook-notifikation op på hendes telefon.

Den er fra en af hendes danske veninder.

Hun skriver at der bliver bombet en af Ga-

daffis hovedlejre. 15 kilometer fra Tripoli.

Maysaa havde godt hørt om, at Gadaffi hav-

de slået lejr. Hendes mor havde fortalt hende,

station, den var blokeret. Mærkeligt. Maysaa

valgte at gå hjem. For at få tankerne til at

falde til ro. ”Jeg kunne kun se på.” Fortæller

Maysaa.

Demonstrerer nu Maysaa fortæller senere at hun ikke kunne

stole på noget regeringen udmeldte til bor-

gerne. Hun så ikke mere nyheder og hun

spurgte flere gange sin mor: ”Hvad er det for

et land vi lever i mor?”

Et par uger senere sluttede Maysaa sig til

en anti-diktaturisk organisation, der skulle

samledes for at demonstrere mod styret.

”Jeg fik det af vide, ikke af politiet, men

af Facebook? Hvad er det for en verden?”

Siden da har vi været i kontakt med Maysaa

og hun nu er hun lykkelig over at Gadaffi er

”væltet af pinden.”

at hun skulle passe på med at begå sig på

gaden i disse dage. Maysaa bad om en

pause fra projektet og gik udenfor.

Hun fortalte til os efterfølgende at hun

kunne høre brag, svagt i det fjerne.

Ingen vidste noget På vejen ind for at hente hendes taske

spurgte hun flere af hendes venner om de

vidste at Nato ville bombe en Gadaffi-lejr

lige uden for Tripoli lige nu? Ingen vidste

noget.

Jeg følte mig afskåret

Hele verdenen ramlede derefter for Mays-

aa. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af

sig selv. Hun tjekkede endnu engang be-

skeden fra hendes veninde. Hendes venin-

de havde sendt et link til en dansk tv-

[email protected]

[email protected]

7


Man sammenligner Berlinmurens fald

med Det Arabiske Forår. Hvorfor? Der er mange episoder der passer sammen,

hvis man sammenligner Det Arabiske Forår

med Berlinmurens Fald.

Begge lande havde en leder, der begræn-

sede befolkningens frie valg. De to hændel-

ser var revolutioner, der fik befolkningen til

at prøve at bryde systemet. I revolutionerne

var der mange, som var utilfredse med den

måde regeringen styrede landet på. I begge

revolutioner havde vi et sammenbrud eller en

”mur” der blev væltet, som gjorde landene til

et bedre sted at være.

De to revolutioner sammenlignes fordi de

begge har haft ledere, der har begrænset

befolkningen i deres frie valg og muligheder.

Begge diktatorer har udnyttet deres store

magt til at putte folk i ”kasser.”

Revolutionens formål

En revolution er, når der bliver lavet drastisk

om på noget. Det er en omfattende, gerne

Berlinmuren foran Brandenburger. Lykkelige tyskere på muren. Foto: Scanpix

voldelig, forandring af samfundets politi-

ske organer. En revolution har det formål

at ændre magtforholdende i samfundet.

Svenn Nelson mener

”Libyen-aktionen er en succes! Forholdene

i magtfordelingen er blevet ændret til det

bedre. Vi har i lang tid set nyhederne,

hvordan Gadaffis soldater bare skyder løs

på forsvarsløse demonstranter.”

Det var en god beslutning Folketinget

foretog da de besluttede vi skulle sende

kampfly til Libyen.

Svenn mener, at vi skal støtte op om et

fælles Europa. Et Europa som støtter hin-

anden landene i mellem. ”Hvis en er med

er alle med.” Udtaler Svenn til Perspektiv.

Vi mener

Når man melder sig ind i noget. Skal man

gå ind i det med hele hjertet. Det gjorde de

glade øst– og vesttyskere natten fra torsdag

til fredag d. 9. november 1989. Det gjorde

demonstranterne også i Libyen, Syrien, Su-

dan, Tunesien og Jordan og mange flere.

Embedsmænd og politikere forsøger i

disse dage at få genetableret et nyt styre i de

forhenværende diktator-styrede lande.

Observatørerne fra Den Arabiske Liga

Byen, Latakia under angreb. Foto: VOA News.

Berlinmuren i dag. Herbert Knosowski/AP

165 observatører blev sendt af sted, 154

observerer stadig og 11 er blevet hårdt såret.

Den Arabiske liga har udsat flyene der skulle

sende nye observatører af sted til Syrien, da

det er alt for farligt.

Det var under et angreb på havnebyen

Latakia, de 11 observatører blev hårdt såret.

En af de observatører der ikke blev ramt,

udtaler at han ikke vil være observatør læn-

gere da han mener det er alt for farligt. No-

gen siger dog at oppositionen overdriver og

kalder det massenedslagtninger, mens det

ikke er så slemt.

Dog har endnu en observatør truet med at

forlade jobbet i december 2011.

I byen Homs, blev en fransk journalist

slået ihjel den 11. januar. Det siges at han

blev dræbt af en granat, der var blevet

kastet meget tæt på ham.

Beder FN om hjælp

Observatørerne er blevet sendt til Syrien

for at holde øje med, om det nye styre

overholder fredsaftalen. De ankom til Syri-

en den 26. december 2011. Observatørerne

er til at få øje på, da de går rundt i en oran-

ge vest.

Observatørerne og Den Arabiske Liga er

blevet udsat for stor kritik, da volden ikke er

stoppet selvom de render rundt dernede.

Derfor har de bedt FN om hjælp.

Om FN sender en hjælp derned, er ikke ble-

vet bestemt ved redaktionen.

Den Arabiske Liga tøver med at sende flere observatører til Syrien.

[email protected]

[email protected]


8

”Game over” Står der på skiltet en af oprørene holder. Gadaffi er efter mange måneders protester endelig blevet væltet af pinden.

Hvordan står det til nu? - Og hvilke konsekvenser har revolutionen haft?

Ifølge Amnesty International fortsætter un-

dertrykkelsen i de arabiske lande, trods Det

Arabiske Forår. I Egypten har militæret taget

over, men de har ikke taget skeen i den an-

den hånd, de fortsætter der hvor Hosni Mu-

barak slap. Nogle af overgrebene er endda

værre end da Mubarak havde magten. 84

mennesker er blevet slået ihjel, og flere men-

nesker er blevet sat for en militærdomstol på

ét år, end alle de 30 år Mubarak havde mag-

ten.

”De regimer der mange steder har overta-

get magten efter Det Arabiske Forår, er ikke

meget bedre end deres forgænger”, siger

Amnesty-rapport.

I Syrien og Yemen blev over 400 dræbt

I Syrien blev, i slutningen af 2011, rapporte-

ret over 200 dødsfald blandt demonstranter i

varetægt. Det er mere end 40 gange så man-

ge, som da Mubarak sad ved magten. Siden

sikkerhedsstyrkerne fortsætter med at dræbe

demonstranterne i Syrien, har Den Arabiske

Liga indkaldt til krisemøde, så de kan disku-

tere den foreløbige rapport fra ligaens obser-

vationer i landet.

Der er lige nu omkring 100 observatører i

Syrien til at holde øje med at Syriens præsi-

dent, Bashar al-Assad, overholder den freds-

aftale, Den Arabiske Liga fik ham til at skri-

ve under på. Men de har ikke haft hæld med

sig endnu, volden fortsætter. Der er snigskyt-

ter der skyder civile overalt i Syrien, siger

observatørerne.

I Yemen er også over 200 blevet slået

ihjel i demonstrationerne, og flere hundrede

er døde i væbnede kampe.

Bashar al-Assad giver ikke op

Da den syriske præsident Bashar al-Assad

den 10. januar dag stod på podiet foran et

stort publikum, var det med noget af en

krigerisk tale i lommen. Bashar lovede at

han ikke gav op og fortalte, at han stoler på

militæret, og at ”sejren var nær.”

Oven i var det også en tale, der lovede

folkeafstemning og en ny grundlov til fol-

ket, som siden marts har gjort oprør mod

styret. Umiddelbart var det en hjælp til

demonstranterne, som præsident al-Assad

kalder hjernevaskede terrorister.

Der fængsles i Libyen

I Libyen sidder nu over 7.000 mennesker

fra det gamle styre, ikke mindst Muammar

Gadaffis søn, i fængsel uden mulighed for

en advokat.

Ironisk nok må menneskeretsorganisatio-

ner nu forsvare de personer, de ellers kæm-

pede imod førhen.

Rollerne er næsten byttet om, nu sidder

dem der ellers havde kontrol over alt, i

fængsel uden ret til en advokat og aflukke-

de fra omverdenen.

Der ligger en borgerkrig og ulmer i Tripo-

li, Libyens hovedsad. Krigen er mellem de

rivaliserende militser, der slog Gadaffi ihjel,

og overgangsrådet der ”tog over” efter Ga-

daffis død. Militslederne nægter at afgive

deres magt og våben.

Overgangsrådets formand, Mustafa Abdel

Jalil, advarer om, at Libyen lige nu står over-

for et dilemma: Enten skal man slå hårdt ned

på de militsfolk, der har ansvaret for volden,

og dermed bringe libyerne ud i endnu mili-

tærkonflikt - eller også udvikler situationen

sig til reel borgerkrig.

Er det overhovedet blevet bedre? Både og.

Gadaffi er død og det meste af befolkningen

har fået magten, men om de kan håndtere

den magt vil tiden vise. I Syrien gør al-Assad

klar til kamp, og i Yemen bliver flere hund-

rede blevet dræbt.

De arabiske lande taget tre skridt frem og

to tilbage, de kommer fremad, men kan det

kan nemt ende i nye voldelige oprør og sam-

menstød mellem regeringen og demonstran-

terne.

I dag er det svært at gå fra diktatur til

demokrati, og forandringer kan være en svær

ting, når man ikke har de rette midler og

rette støtte til at få gennemført hvad der skal

gennemføres og gøres hvad der skal gøres.

[email protected]

9


Hvad er Det

Muslimske

Broderskab?

Det Muslimske Broderskab

vinder mere og mere magt i

Egypten. Hvad kan dette

gøre for menneskerettighe-

derne i det allerede presse-

de land?

Det Muslimske Broderskabs leder Mohammed Badie taler under en studenterkonference i Kairo 24. september.

Foto: Scanpix

Det Muslimske Broderskab blev oprettet i år

1928, af Hasan al-Banna som var en egyp-

tisk lærer, der aldrig skrev sine holdninger

ned i et samlet værk, men udgav dem i pje-

cer og bøger.

Han var meget kritisk over for Vestens

indblanding i de muslimske landes politik,

og ville reislamisere den brede befolkning.

Han blev myrdet af den egyptiske sikker-

hedstjeneste i 1949.

I slutningen af 30érne begyndte Det Mus-

limske Broderskab at blande sig i egyptisk

politik, og blev gjort forbudt i 1948-50 og

igen i ´54.

Lederne flyttede

Herefter flyttede de fleste ledere i broderska-

bet til udlandet, og de lavere rangerede med-

lemmer fortsatte i landet illegalt.

I 70érne stoppede de med at ville bruge

vold og siden da har Det Muslimske Broder-

skab været vigtige i Egyptens politiske spil.

Da man i 1976 begyndte i Egypten at

bruge et flerpartissystem forsøgte Broder-

skabet, som igen var blevet lovligt, at blive

et politisk parti, det fik de ikke lov til, men

der er alligevel 88 ud af 444 medlemmer af

parlamentet der er stillet op som uafhængi-

ge kandidater, der samtidig er medlemmer

af Broderskabet.

Stor magt

Broderskabet har stor magt i mange af

Egyptens organisationer, og de er en offent-

ligt anerkendt velgørenhedsorganisation.

Hosni Mubaraks regering forsøgt derfor at

gøre det svært for dem, at blive for populæ-

re.

Broderskabet tager skarpt afstand fra

vold og militante islamistiske grupper som

har lavet utallige terrorangreb i landet, men

de støtter dog terrorangreb på Israel, hvilket

har gjort dem meget upopulære i Vesten.

Efter oprørene i Egypten har Det Mus-

limske Broderskab vundet mere og mere

magt hvilket ikke tyder godt for menneske-

rettighederne i landet.

Kan det virkelig passe?

Skal et broderskab af muslimer som har stor

magt og indflydelse virkelig have lov til at

bestemme så meget? Kan det passe at man

kan have sådan en snævert-synet organisati-

on der ser ned på kvinder i dag i verden?

På besøg

Jeg var på besøg i Egypten for ikke så lang

tid siden. Jeg boede på et hotel. Jeg så ingen

kvinder. Det var en mand som bestyrede

hotellet. Allerhøjest så jeg en kvinde eller

inde bag et gardin eller et vindue.

Man har stadig meget at lære i de arabiske

lande. Det var en helt anderledes hverdag

end den jeg var vant til. Det var ikke en rejse

jeg ville komme hjem og fortælle om.

En demonstrants tanker

Jeg sidder på mit hotelværelse. Det er

dagen før demonstrationen. Mine foræl-

dre har lige haft ringet. De ville høre

hvordan jeg havde det. Jeg fortalte dem

at jeg havde det ”fint” og at jeg i morgen

skulle ind til byen for at demonstrere

mod vores politiske leder, Murbarak

Det er varmt på det lille hotelværelse.

Jeg skal mødes med en af mine venner i

morgen. Det er ham der har arrangeret

demonstrationen mod det diktaturiske

styre i Egypten. Vi skal mødes ved den

vestlige af del af Tahrir-pladsen.

Næste dag pakker jeg mine ting og

går ud af hotelværelset. Tahrir-pladsen

ligger fem minutters gang fra mit hotel.

Egypten på den anden ende Landet er i disse dage på den anden

ende. De demonstrerer for en anden

regering.

Tahrir-pladsen er fyldt med menne-

sker. Jeg orienterer mig og ser hundred-

vis af skilte og mennesker der råber.

Jeg kigger mod den vestlige del af

pladsen

Whalid er demonstrant. Det er dagen før demonstrationen på Tharir-pladsen.

Walids tanker flyver gennem hovedet. [email protected]

[email protected]

Der er min ven! Jeg stiller mig hen til

ham og han råber med på den slagsang

der er blevet sunget hele dagen.

Jeg kan se på min vens ansigt og mærke

på ham at han er nervøs og bange.

Det er jeg også selv. Min krop ryster

og mine håndflader bliver svedige.

Det er mærkeligt at være med til en de-

monstration der kan forandre landet for

evigt. Vi to er med til at forandre landet

til det, der er bedre. Hans øjne flakker og

sammen går vi ind i menneskemængden

og synger med på sangen.


10

KONKLUSION.

Der er ingen tvivl om at folkene og oprørene

fra Libyen og de andre lande, er blevet un-

dertrykt gennem en længerne periode. De-

monstranterne valgte at gøre oprør fordi de

var utilfredse. De havde nået grænsen, og nu

havde de fået nok.

Derfor stimlede man sammen i grupper og

begyndte at påvirke politikkere og embeds-

mænd. De havde fået nok af at blive dikteret

på den måde som Gadaffi gjorde det. Det er

den primære grund til man demonstrerer:

utilfredshed.

Mens vi har arbejdet med dette projekt,

har vi fundet ud af hvor meget det betyder

for et samfund, at de har et velfungerende,

demokratisk, politisk system. Det er det

essentielle for et velfungerende samfund i

den moderne verden.

Resten af verden Oveni dét, er det ikke bare landene selv der

bliver indblandet, men også resten af omver-

denen og det kan blive problemer i andre

dele af verdenen.

De andre lande skal tage stilling til hvad

der er det rigtige at gøre og hvem de skal

”holde med”.

De vestlige lande skal på en måde vælge

side og derefter handle alt efter hvad de har

valgt. På den anden side. Hvad skulle lande-

ne have gjort, hvis vi ikke havde hjulpet

dem?

”With great power, comes great responsibili-

ty” - Uncle Ben, Spiderman.

Hvad er det der gør at befolkningen lige pludselig tager initiativ til at gøre oprør, og hvilke konsekvenser kan oprøret få, for de andre nordafrikanske/arabiske lande og resten af verden?

[email protected]

Projektopgave Rasmus, Mikkel og Jacob 2012

Documents

revolutionen side

arabiske forr side

syrien side

solbrillerne side

indhold side

ben ali besger bouazizi

forhold til befolkningen

bouazizi antndte