Page 1
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 1!
EN BÆREDYGTIG OMSTILLING
- og hvad der driver den !!!
Et kvantitativt pilotstudie
Den foreliggende projektopgave er udarbejdet på baggrund af et projektorienteret arbejdsforløb ved
Ugebrevet Mandag Morgen og den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia
af Maria Toft, Stud. Scient. Pol
Page 2
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 2!
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ............................................................................................... 3 1.1 Baggrund for projektet .............................................................................. 5 1.2 Det teoretiske felt og afgrænsninger ........................................................... 6
2 Teori ...................................................................................................... 9 2.1 Push-pull modellen og de rationelle aktører ............................................... 9 2.2 Systemtransformationsteorierne ............................................................... 11 2.3 Idealisme og bæredygtighedsbegrebet ...................................................... 14
3 Metode ................................................................................................ 14 3.1 Spørgeskemaundersøgelse – at undersøge positivistisk ............................. 14 3.2 Forskningsdesign ..................................................................................... 15 3.3 Operationalisering ................................................................................... 16 3.4 Dataindsamling ....................................................................................... 20 3.5 Udvælgelse af enheder ............................................................................. 20
4 Analyse ................................................................................................ 22 4.1 Kvalitet af data og fordeling af respondenter ........................................... 22 4.2 Kvaliteten af spørgsmål – de afhængige variable ...................................... 27 4.3 Eksplorativ faktoranalyse og konstruktion af nye variable ...................... 28 4.4 Fordelingsanalyse .................................................................................... 34 4.5 Den kausale analyse ................................................................................. 36
4.5.1 Mann-Whitney U test ........................................................................ 36 4.5.2 Mann whitney U test på regioner og sektorer .................................... 38 4.5.3 Spearson rho test ............................................................................... 41 4.5.4 Test af tredjevariable ......................................................................... 42
5 Konklusion .......................................................................................... 43
6 Litteratur ............................................................................................. 46 Illustrationen på forsiden ’Don Quixote kæmper mod vindmøller’
Page 3
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 3!
1 Indledning
“Sustainable development is the pathway to the future we want for all. It offers a framework to generate economic growth, achieve social justice,
exercise environmental stewardship and strengthen governance”
- Ban Ki-Moon, FN’s Generalsekretær
Bæredygtig udvikling synes at være svaret på nærmest alle større politiske og
samfundsmæssige udfordringer, som verden står overfor i dag. Begrebet og
måden, hvorpå den bæredygtige udvikling skal foregå, er imidlertid langt
mere omdiskuteret. En altomfattende løsning, som både tilgodeser social ret-
færdighed, miljøet og sørger for optimalt økonomisk udbytte, er en kom-
pleks og særdeles vanskelig opgave. Opgavens kompleksitet skyldes, at den
er en afspejling af det, som løsningen skal svare på – nemlig det langt mere
indviklede klimaproblem. Mens verden venter på en forkromet politisk løs-
ning, pibler der imidlertid små nye teknologier og bevægelser frem i land-
skabet, der allesammen er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Netop
den udvikling er måske nøglen til fremdrift og har potentiale til at løse den
ellers fastlåste situation, som mange har betegnet som the tragedy of the
commons (Hardin 1968). Løsningen er således ikke én løsning, men må be-
stå af et væld af forskellige løsninger på klimaudfordringerne (Rayner 2011).
Her er det altså et sæt af forskelligartede, i mange tilfælde overlappende og
sommetider modstridende løsninger, som kommer i spil på mange forskellige
niveauer samtidigt (Hulme 2009: s. 311-312).
Netop den erkendelse udgør fundamentet for den foreliggende projektopga-
ve, som undersøger drivkraften bag de små nye teknologier og bæredygtige
løsninger. Den konkrete udvikling er drevet af virksomheder og frivillige or-
ganisationer rundt omkring i verden og inden for mange forskellige sektorer.
Den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia har i de sidste fire år
samlet en række af de nyeste bæredygtige teknologier, produkter og services
fra hele verden. Jeg har via mit arbejde i et projektorienteret forløb hos
Sustainia i hele år 2014 fået privilegeret adgang til og på egen hånd videre-
Page 4
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 4!
udviklet databasen med virksomheder og organisationer, der skaber bære-
dygtige løsninger. Netop denne viden danner baggrund for en kvantitativ
undersøgelse, der på mikro-plan svarer på følgende problemstilling:
Hvorfor vælger virksomheder og NGOer at udvikle bæredygtige
løsninger?
Undersøgelsen er et kvantitativt pilotstudium af virksomheder og organisati-
oner, der arbejder med bæredygtige løsninger. I opgaven analyserer jeg data
fra en spørgeskemaundersøgelse med en stikprøvestørrelse på 115 respon-
denter. Omfanget kan ikke retfærdiggøre generaliseringer til alle virksomhe-
der og organisationer i verden, som arbejder med bæredygtige løsninger.
Undersøgelsen giver derimod indikationer på mulige sammenhænge og teg-
ner et billede af, hvilke faktorer respondenterne selv anser for at udgøre
drivkraften bag deres innovation. Spørgsmålene er operationaliseret ud fra
forskellige teorier inden for transtitionsteori. Strategien for undersøgelsen er
ikke drevet af én overordnet teorigren, men er relativt eksplorativ og åben i
sin udformning. Det skyldes blandt andet, at undersøgelsen afspejler et nyt
teoretisk felt, som stadig ikke er helt systematiseret. De teoretiske tilgange er
så vidt vides ikke blevet anvendt kvantitativt før og er stadig overlappende i
deres operationalisering. Fokus for opgaven er derfor ligeledes at vurdere
spørgsmålenes kvalitet og komme med foreslag til en forbedret og større
kvantitativ undersøgelse.
Bæredygtig udvikling bliver af mange betragtet som: at fremme menneskets
velbefindende, at imødekomme de basale behov for de mindrebemidlede, at
værne om fremtidige generationers velfærd, at bevare miljømæssige ressour-
cer og økosystemer, at integrere økonomi og miljø i beslutningstagning samt
at opfordre til en bred offentlig deltagelse i udviklingsprocesser (Meadow-
croft 2000: 371). I undersøgelsen bruger jeg samme forståelse af begrebet
’bæredygtig udvikling’ og definerer det samtidig som målet for, hvad en bæ-
redygtig omstilling skal bidrage til. Undersøgelsen har derfor et normativt
Page 5
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 5!
sigte, nemlig at undersøge hvad der driver omstillingen – den omstilling som
vel og mærke foregår i den ønskede retning. Den sidstnævnte erkendelse
medfører desuden, at undersøgelsen placerer sig i et styringsfelt.
1.1 Baggrund for projektet !Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af mit projektorienterede arbejde i
2014 hos den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia, der er stif-
tet af ugebrevet Mandag Morgen. Hvert år siden 2012 har Sustainia indsam-
let løsninger, der vurderes at bidrage til en bæredygtig omstilling. Løsninger-
ne placeres inden for ti prædefinerede sektorer, men overlapper hvad angår
anvendelsesområde. De ti sektorer er: bygninger, fødevarer, mode, transport,
IT, uddannelse, energi, sundhed, byer og ressourcer. Blandt de indsamlede
projekter, initiativer og teknologier udvælges de 100 bedste udfra fem krite-
rier, som på den måde sætter rammen for undersøgelsens udvælgelse af re-
spondenter. De fem udvælgelseskriterier omfatter, at løsningen skal:
1. Være allerede tilgængelig på markedet E Løsningerne skal være mere end blot streger på tegnebrættet. De skal derfor al-
lerede være blevet anvendt i konkrete projekter.
2. Være skalerbar E Der skal være potentiale til, at løsningen kan udbredes til flere områder, end
dens nuværende lokation og at den dermed kan påvirke samfundet i endnu større grad.
3. Have en positiv miljømæssig påvirkning E Løsningen skal være med til at modvirke klimaforandringerne eller bidrage til
at tilpasse samfundet til dem.
4. Være finansielt levedygtig E Omkostningerne skal stå mål med nytteværdien. Løsninger som primært funge-
rer ud fra en filantropisk forretningsmodel er ikke på forhånd afskrevet, men omkostningerne skal være overkommelige.
5. Forbedre livskvaliteten for dens brugere E Løsningen skal bidrage til at forbedre trivslen for individer og de samfund, som
den er anvendt i – og på den måde bidrage til social forandring og retfærdig-hed.
Løsningerne bliver vurderet af eksterne rådgivere med ekserptise inden for
hver deres sektor, hvorefter de 100 bedste løsninger bliver udvalgt, som her-
efter offentliggøres i publikationen Sustainia100 (Sustainia100, 2014 s. 8).
Page 6
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 6!
1.2 Det teoretiske felt og afgrænsninger
I det følgende optegner jeg det teoretiske felt, som undersøgelsen bevæger sig
i. Det gør jeg for at tydeliggøre undersøgelsens politologiske bidrag samt for
at gøde jorden for en klar operationalisering af de bagvedliggende teoretiske
begreber. I den korte – men kritiske – gennemgang af litteraturen på innova-
tionsområdet forsøger jeg desuden at give et overblik over skillelinjer og
blinde vinkler i teorien.
Siden den amerkanske økonom Robert Solow banede vejen for en
bred anerkendelse af teknologiens betydning for økonomisk vækst (Solow
1956), har der i samfundet været en stadigt større interesse for, hvordan
man kan styre og påvirke den teknologiske udvikling (Nemet 2009: 701).
Derfor blev der tidligt udviklet et økonomisk og funktionelt paradigme, der
har sigtet mod at rette op på hovedsageligt to markedsfejl: viden som et of-
fentligt gode og negative eksternaliteter i miljøpolitik. Hastigheden hvormed
markedet af sig selv ville omstille sig til at være miljøvenligt, har været for
langsom og har ikke understøttet radikale nye løsninger, men blot udviklet
inkrementelle ændringer til det bestående (Nemet 2009: 700; Norberg-Bohm
2000: 125; Foxon et al. 2008: 149). Innovationspolitikken har længe svoret
til policy-redskaber, der kan kategoriseres inden for push-pull-modellen. En
model, som støtter virksomhederne i forsknings -og udviklingsfasen med ho-
vedsageligt statslige midler (technology-push) samt øger udbyttet for bære-
dygtige innovationer ved blandt andet at indføre miljøskatter og kvotehandel
(demand-pull) (Nemet 2009: 702). Inden for de seneste 20 år har der imid-
lertid været en kraftig vækst i mere holistiske transitionsteorier. De nyere
teorier arbejder med usikkerhed som et vilkår for aktørerne og har derud-
over et mere dynamisk syn på innovation i modsætning til den mere lineære
forståelse, man kan finde i push-pull-modellen (Foxon et al. 2008: 150). De
mest dominerende teorier på området, der samtidig kan sige noget om ud-
viklingen af radikale løsninger og teknologier på mikro-niveau, er henholds-
vis strategisk niche management (der udspringer af den større analyseramme
Page 7
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 7!
kaldet Multi-level perspektiv), teknologiske innovationssystemer og transiti-
on-management. Innovationsforskerne ønsker alle at forklare drivkrafterne
bag eller barrierne for enten udbredelsen af et specifikt produkt eller udbre-
delsen af en bredere omstilling på regimeniveau (Markard et al. 2008: 596).
Alle fremhæver positivt betydningen af netværk og læringsprocesser. Men
tilgangene og de teoretiske perspektiver er forskellige. Jeg har forneden for-
søgt at lave et overblik over de tre dominerende transformationsteorier og
deres respektive syn på væsentlige analyseelementer.
Tabel 1. Oversigt over tre domineriende teorier inden for innovationslittera-turen
SYSTEMTRANSFORMATIONSTEORI
Strategisk Niche Management (Mul-ti-Level-Perspektiv)
Teknologiske innova-tionssystemer
Transition-management
Analyseob-jekt
Innovationsforløb i do-minerende teknologiske regimer
Innovationssystemet, som består af organisationer, institutioner og forholdet mellem dem.
Organiseringen af interak-tive og samarbejdsoriente-rede processer. De domine-rende samfundsmæssige systemer er i fokus.
Hyppigst anvendt me-
tode
Historiske case studier og process tracing Case studier Case studier
Drivkraft for omstillingen
Læring gennem ekspe-rimenter
Systemet har en funktionel drivkraft, der udvikler, ud-breder og anvender pro-duktet/teknologierne. Sy-stemet består af en række underfunktioner, der hver især bidrager til systemet overordnede effektivitet.
Co-evolution: Samarbejde mellem mange aktører, der fører til tilpasning og kom-promiser.
Tidshorisont for omstil-
ling Lang tid Kort tid Lang tid
Kontekst Socio-tekniske regimer (udgangspunktet er den specifikke teknologi)
Der findes hovedsageligt tre typer af innovationssyste-mer: 1) Nationale 2)Sektorspecifikke 3)Teknologiske (Markard et al. 2008: 600)
Samfundsmæssige systemer (Udgangspunktet er sam-fundet), Teknologi er un-derkategori og sek-tor/branche har derfor ikke en afgørende betydning.
Page 8
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 8!
Forfattere Kemp, Schot et al. 1998; Weber 1999; Hoogma 2002, (Schot and) Ghe-els 2007.
Foxon og Pearson 2008; Bergek et al. 2005; Hekkert et al. 2007; Negro 2007; Markard and Truffer 2008; Carlsson et al. 2002; Carls-son 2006; Chang and Chen 2004; Edquist, 1997
Rotmans, Kemp et al. 2000; Rotmans, Kemp et al. 2001; Rotmans 2003; Loorbach and Rotmans 2006
Langsigtet forandring
Økonomiske og sociale barierre kan overvindes ved at lave et beskytten-de shelter (niche) for teknologierne, så de kan få tid til at modnes og bryde igennem på regi-meniveau. Forandringen er hovedsagelig lineær: Niche --> Regime --> Landskab
De forskellige innovations-systemer kan påvirke hin-anden i en god/kummulativ eller en dårlig/begrænsende retning. Der mangler fort-sat viden om dette forhold. Målet er, at innovationssy-stemerne optimeres ved hjælp af løbende vurderin-ger og på den måde skaber man stabilitet i innovati-onssystemerne på længere sigt.
Dynamisk gensidigt for-stærkende påvirkning af alle niveauer og aktører mod en fælles retning.
Policy- redskaber
Er ikke effektivt opera-tionaliseret, men kan bidrage med specifikke foreslag til bestemte virksomheder ved at designe eksperimenter til at opnå læring om en given teknologi.
Forbedring af systemets underfunktioner såsom: Vidensudvikling gennem investering i R&D eller øget legitimitet via flere interessegrupper på områ-det. (Se Markard et al. 2008: 608)
1. Strukturer det relevante problem og opret en arena for omstillingen 2. udvikl en omstillingsdagsorden, en vision for udviklingen og optegn udviklingsmulighe-derne 3. Opstil og udfør eksperimenter og mobiliser netværk 4. monitorer, eva-luer og lær fra eksperimen-terne, hvorefter visionerne, dagsordenen og koalitio-nerne justeres (Grin et al. 2010: 291).
I gennemgangen af den nyere innovationslitteratur er det altså tydeligt, at
der er forskellige måder, hvorpå effekten af et givent regimes, systems eller
samfunds evne til at facilitere en teknologiudvikling på. Derfor bliver policy-
anbefalingerne også forskellige, afhængigt af, hvilken analyseramme der bli-
ver anvendt. Jeg har imidlertid identificeret to væsentlige blinde vinkler i lit-
teraturen. Den første knytter sig til transitionsteoriernes empiriske funda-
ment, som næsten udelukkende er baseret på kvalitative casestudier, histori-
ske såvel som komparative1. Nærværende undersøgelse træder derfor spæde
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1%”Finally,%both%frameworks%can%look%back%on%several%years%of%theoretical%development%and%a%large%number%of%empirical%case%studies,%in%which%they%have%been%tested%and%refined.”%(Markard%et%al.%2008:%597)%
!
Page 9
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 9!
skridt inden for transitionslitteraturen og forsøger derfor også at undersøge
eksplorativt (ved hjælp af en refleksiv faktoranalyse), hvilke bagvedliggende
drivkrafter, der kan spores i respondenternes svar. Den anden blinde vinkel
handler om et manglende blik for agenternes personlige drivkraft. Der ude-
står således en systematisk analyse af agenternes personlige overbevisning og
af, hvordan den bliver inkorporeret i styringen af den bæredygtige omstil-
ling. Da den foreliggende undersøgelse også omfatter NGOer, finder jeg det
især nødvendigt at spørge ind til agenternes overbevisning.
2 Teori
I teoridelen gennemgås de før nævnte teoretiske ståsteder i tre dele. Først be-
skriver jeg push-pull modellen og dens teoretiske antagelser. Derefter gen-
nemgår jeg transformationsteorierne og deres respektive hypoteser om sam-
menhænge. Til sidst dykker jeg ned i bæredygtighedsbegrebet med det for-
mål at udkrystaliserer nogle konkrete idealistiske overbevisninger, som agen-
terne kunne tænkes at lægge til grund for deres handlinger. Hvert afsnit
munder ud i bredt definerede arbejdshypoteser, hvis formål er at sikre et
stringent fokus i analysen. Den teoretiske gennemgang vil desuden omfatte
konkrete idéer til relevante baggrundsvariable. Statistiske analyser har som
regel til formål at være eksplanative – men nærværende analyse tjener i høj
grad også et eksplorativt formål. Arbejdshypoteserne bliver derfor formule-
ret relativt overordnet, så de giver en generel retning, men ikke forblænder
muligheden for andre observationer, der falder udenfor den overordnede
ramme.
2.1 Push-pull modellen og de rationelle aktører
Push-pull modellen har til formål at rette op på markedsfejlene inden for
miljøområdet og udspringer af en neoklassisk økonomisk analyse af marke-
det. De policy-redskaber, som modellen anbefaler beslutningstagere at tage i
brug, har derfor den grundlæggende antagelse, at aktørerne er rationelle.
Page 10
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 10!
Aktørerne handler på basis af en konsekvenslogik, optræder rationelt nytte-
maksimerende og har eksogent givne præferencer (Berg-sørensen et al. 2011:
33). Producenter investerer for at maksimere deres profit (Gheels 2008: 497)
og positionerer sig i forhold til markedet samt deres respektive konkurrenter
for at få del i konkurrencefordele. Drivkraften er derfor eksternt styret af
markedet og muligheden for at være bedst inden for: 1. omkostningseffekti-
vitet og 2. Produkt -og prisvariation (Porter 1980). Da jeg også undersøger
organisationer, som er drevet af en filantropisk forretningsmodel og derfor
ikke søger profit, må jeg imidlertid afklare forskellene blandt ikke-profit og
profitorienterede organisationer. Det fører til, at jeg kan udlede to overord-
nede arbejdshypoteser:
H1 Der er forskel på ikke-profit og profitorienterede organisatio-
ner/virksomheder, hvad angår drivkraften bag udviklingen af bæredygtige
løsninger.
og
H2 Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn
En af de væsentlige drivkrafter på demand-pull-siden antager, at aktørerne
også er strategiske i deres valg (Nemet 2009: 701). Det betyder eksempelvis,
at virksomheder og organisationer kan være drevet af enten frygten eller mu-
ligheden for fremtidige ændringer foretaget af staten eller markedet (Rug-
man et al. 1998). Der er imidlertid noget, som tyder på, at en etableret ak-
tør på markedet har en anden strategi end en ny ’angriber’ (Christensen
1997; Foster 1986). Virksomhedernes eller organisationernes alder skal der-
for afdækkes i spørgeskemaet. Det fører til yderligere to arbejdshypoteser:
H3 ’Respondentens alder og størrelse har betydning for drivkraften bag ud-
viklingen af bæredygtige løsninger’
og
Page 11
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 11!
H4 Respondenterne er drevet af stragiske valg
Push-pull-modellen bidrager med konkrete policy-anbefalinger, som interna-
liserer de samfundsmæssige omkostninger ved de førnævnte markedsfejl. Po-
licy-redskaberne antages at påvirke virksomhederne lineært funktionelt, så-
ledes at eksempelvis investering udefra direkte fører til udvikling af ny tek-
nologi (technology-push) (Norberg-Bohm 2000: 145). Og på den anden side
medfører miljøskatter, at efterspørgslen går i en miljøvenlig retning og nær-
mest ’trækker’ teknologiudviklingen (demand-pull) (Nemet 2009: 702).
Imidlertid er de fleste teoretikere inden for dette paradigme enige om, at de
forskellige redskaber ikke alene må eksistere samtidigt, men at de desuden
interagerer positivt og forstærker hinanden (Ibid: 701). Det leder mig til at
opstille to nye arbejdshypoteser:
H5 Push-pull policy-redskaberne virker som drivkraft bag respondenternes
udvikling af bæredygtige løsninger
Og
H6 Der er en positiv sammenhæng mellem de forskellige rationelle økono-
miske drivkrafter
Den sidste arbejdshypotese antager, at de forskellige faktorer, som jeg her
har gennemgået (rationelle nytteoptimerende hensyn, strategiske valg og
push-pull policy-redskaber) påvirker hinanden positivt.
2.2 Systemtransformationsteorierne
Som beskrevet foroven positionerer systemtransformationsteorierne sig som
alternativer til en mere snæver og lineær top-down proces mod innovation
(Loorbach et al. 2006: 2). Aktørernes viden og interne læringsproces er cen-
trale motorer for innovation (Foxon et al. 2008: 151). Multi-level Perspekti-
vet (MLP) er en teoriramme, som konceptualiserer overordnede dynamiske
mønstre i socio-tekniske transitioner. Den hollandske transitionsteoretiker
Page 12
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 12!
Frank Gheels opererer med tre niveauer, der påvirker hinanden (Gheels
2011: 26).2 Gheels multi-level analyse har fokus på det organisatoriske felt
og gør det klart, at analysen ikke går nærmere i dybden med omstillingens
frø; niche-innovationerne (Grin et. Al. 2010: 38). Derfor er Strategisk Niche
Management (SNM) blevet udviklet som undergren af multi-level perspekti-
vet, som giver et øjebliksbillede af den umiddelbare og intuitive drivkraft bag
omstillingen3. SNM peger blandt andet på, at udviklingen af nye løsninger
sker ved skabelsen og styringen af beskyttede rum til at, der giver plads til en
eksperimentel læringsproces (Kemp, Schot et al. 1998).
Teknologiske innovationssystemer er kombinationen af alle instituti-
onelle og økonomiske strukturer, der påvirker båder retningen og farten på
en teknologisk forandring i samfundet. Systemet har funktionrn at udvikle,
udbrede og anvende innovationerne (Edquist 2005: 182). Et system kan ope-
rationaliseres i både nationale, sektorspecifikke og mere brede teknologiske
områder (Markard et al. 2008: 600). Jeg finder det derfor nødvendigt at un-
dersøge respondenternes sektorengagement samt deres oprindelsesland. Jeg
kan deraf udlede to arbejdshypoteser, der relaterer sig til respondenternes
karakteristika:
H7 Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af bæ-
redygtige løsninger
Og
H8 Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!2!–%dog%foregår%omstillingen%hovedsageligt%i%én%retning:%innovationen%pågår%i%små%beskyttede%niEcher,%der%slår%igennem%til%det%større%teknologiske%regime,%som%til%sidst%forandrer%hele%den%eksterne%kontekst%også%kaldet%’det%socioEtekniske%landskab’!3 Den% langsigtede% transformation% afhænger% således% af,% om% den% bæredygtige% innovation% bliver%mainstream%og%bryder%igennem%til%regimeEniveauet,%hvilket%i%en%bæredygtig%udviklingskontekst%er%målet%(Grin%et%al.%2010:%74).%Det%er%eksempelvist%først%inden%for%de%sidste%år,%at%genbrug%inden%for%tøjindustrien%er%brudt%frem%på%en%industriel%skala.%Det%har%især%skyldtes%en%manglende%infrastrukEtur%til%at%opsamle,%nedbryde,%gendanne%og%redistribuerer%materialerne%samt%en%manglende%kultur%på% området.% Et% endnu%mere% klart% eksempel% er% på% energiområdet,% hvor% eksisterende% retningsgiEvende%aktører%i%regimet%har%været%lodret%imod%en%omstilling,%som%resulterede%i%mere%vedvarende%energi%(Edwards%2010).%Innovationer%er%derfor%sommetider%årtier%om%at%bryde%igennem.
Page 13
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 13!
bæredygtige løsninger
Et anden væsentlig underfunktion, som de bæredygtige løsninger skal opfyl-
de, er skabelsen af legitimitet. Løsningerne skal hjælpe aktørerne med at bli-
ve accepteret både socialt og politisk for i sidste ende at mobilisere flere res-
sourcer til aktørerne (Bergek et al. 2008: 417)4. Systemet yder derfor et
strukturelt pres, der påvirker aktørerne til at skabe innovative bæredygtige
løsninger. Det fører til en ny arbejdshypotese:
H9 Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil øge
deres legitimitet
og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer.
Transitionsmanagement er et governance-perspektiv, som – i modsætning til
den klassiske management tilgang – antager, at det ikke er muligt at have
fuld kontrol over udviklingen af bæredygtige teknologier. I stedet er løsnin-
gen, at tilpasse sig inkrementelt ved at strukture og facilitere en fælles læ-
ringsproces. Fokus er således at organisere en interaktiv proces, hvor rele-
vante interessenter og aktører kan eksperimentere og udvikle deres viden
(Grin et al. 2010: 289). Socio-teknisk forandring sker derved i samspillet
mellem aktører (Loorbach et al. 2006: 4). Deraf kan jeg udlede den næstsid-
ste arbejdshypotese:
H10 Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad an-
går udviklingen af deres bæredygtige løsninger.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!4!”Legitimacy*is*a*matter*of*social*acceptance*and*compliance*with*relevant*institutions:*the*new*technology*and*its*proponents*need*to*be*considered*appropriate*and*desirable*by*relevant*actors*in*order*for*resources*to*be*mobilized,*for*demand*to*form*and*for*actors*in*the*new*TIS*to*acquire*political*strength.“*(Bergek%et%al.%2008:%416E417)%
!
Page 14
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 14!
2.3 Idealisme og bæredygtighedsbegrebet
Jeg finder det sandsynligt, at aktører som producerer og udvikler radikale
bæredygige løsninger har en anden slags drivkraft end aktører, som udvikler
inkrementelle og mere traditionelle løsninger. Det skyldes især det idésæt,
som man finder i bæredygtighedsbegrebet. FNs Brundtland-rapport fra 1987
definerer bæredygtighed bredt, som ”det at opfylde den nuværende genera-
tions behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for opfyldelse
af deres behov i fare”. I kernen af paradigmet omkring bæredygtig udvikling
findes social retfærdighed. Det er netop målet for en bæredygtig udvikling,
at alle har ret til behovsopfyldelse på tværs af generationer og på tværs af
landenes udviklingstrin (Langhelle 2000: s. 307). Derfor kan jeg udlede af
det bæredygtige idésæt, at respondenterne til en hvis grad har internaliseret
denne idealisme. Den sidste arbejdshypotese er derfor:
H11 Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi de er idea-
listiske.
I en større undersøgelse ville det være nødvendigt at have en kontrolgruppe med, for at afdække om der er forskel mellem aktører, som arbejder med bæredygtige løsninger og aktører, som arbejder med traditionelle produkter.
3 Metode
I nærverende kapitel gennemgår jeg metoden bag undersøgelsen samt af-
dækker operationaliseringen af undersøgelsens teoriramme. Den metodiske
fremgangsmåde og forskningsdesignet har til formål at optimere undersøgel-
sens validitet og reliabilitet.
3.1 Spørgeskemaundersøgelse – at undersøge positi-vistisk
Ved en spørgeskemaundersøgelse søger man ‘’efter lovmæssigheder, der kan
udtrykkes i årsager og virkninger’ (Boolsen 2008:38). At vælge spørgeske-
Page 15
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 15!
maet som primært undersøgelsesmetodevalg er derfor at vælge at arbejde
inden for et positivistisk paradigme (Bryman 2001:11). Den typiske positivi-
stiske spørgeskemaundersøgelsesstrategi vil bero på test af hypoteser med
statistiske metoder, oftest ved – med en bestemt sandsynlighed – at afvise
hypotesen om ingen sammenhæng (korrelation) eller påvirkning mellem va-
riable (målinger), kaldt H0 (Agresti&Finlay 2009:146-147). Derved sand-
synliggøres den opstillede sammenhæng. Jeg vælger ligesom de fleste forske-
re i samfundsvidenskaberne et konfidensinterval på 95 %, hvorfor der kun
er 1/20s sandsynlighed for, at resultatet af observationerne
ger fejl ifht. det ’rigtige’ i populationen. Da stikprøven er forholdsvist
lille, vil jeg (udover den statistiske sandsynlighed for sammenhæng) udlede
en fortolkningsmæssig logik i kausalrelationen – mellem de afhængige og
uafhængige variable. Jeg ønsker imidlertid at afdække mere subjektive, kon-
tekstafhængige og konstruerede begreber som latente drivkrafter – fænome-
ner, der er typiske for et andet paradigme: hermeneutikken – og afhængige
af fortolkning (Boolsen 2008: kap2). For at gøre disse operationelt mulige i
et positivistisk undersøgelsesdesign har jeg derfor valgt at benytte lukkede og
gensidigt udelukkende svarkategorier på stort set alle spørgsmålsvariable.
Spørgeskemaet som metode er derfor mest udfordret på det videnskabelige
krav om validitet, da det drejer sig om den intersubjektive forståelse og op-
fattelse af bestemte begreber.
3.2 Forskningsdesign Som vist tidligere har forskningen inden for bæredygtig omstilling hidtil ho-
vedsageligt været baseret på historiske casestudier og process-tracing meto-
den. Her er forskel i tid samt forståelse for konteksten og agenterne i -og
omkring undersøgelsesenheden afgørende for forklaringsevnen. Casestudier
og procesteori har de fordele, at metoden tager højde for væsentlige kon-
tekstspecifikke variable og ser også på hver enkelt ildsjæls betydning for en
given bæredygtig udvikling. Man opnår således en nuanceret forståelse af de
enkelte undersøgelsesenheder. Statiske metoder kræver store stikprøver og
Page 16
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 16!
det kan derfor være svært at fortolke komplekse sammenhænge, der består
af mange kontekstafhængige variable (George & Bennett 2005: 22). En ude-
lukkende brug af historiske casestudier sker til dels på bekostning af genera-
liserbarhed og den eneste farbare vej må derfor være at metoderne i feltet
differentieres for at kunne optegne mere generelle mønstre og sammenhæn-
ge. Kvantitative undersøgelser vil derfor kunne bruges side om side med ca-
sestudier. Forskningsdesignet for undersøgelsen er således opbygget for at
forklare varians mellem de uafhængige variable ’Xi’ og de afhængige variab-
le ’Yi’. Forskellene på de to forskningsdesign kan illustreres på følgende må-
de:
Figur 1. Variansteori og procestoeri
Kilde: Langley 1999: 693
Forskningsdesignet for undersøgelsen følger altså en variansteorietisk til-
gang, der søger at afdække årsagssammenhænge mellem respondenternes
karakteristika – oprindelsesland, sektor, størrelse mm. – og betydningen af
forskellige drivkrafter eksempelvis miljøskatter, ønsket om at forbedre ens
sociale legitimitet eller profitmaksimering.
3.3 Operationalisering
En central øvelse for at styrke validiteten er at oversætte de abstrakte begre-
ber i teorien, så de kan anvendes i den empiriske undersøgelse. På baggrund
af abejdshypoteserne oversætter jeg hermed de teoretiske begreber til kon-
Page 17
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 17!
krete variable formuleret som spørgsmål, som kan måles via svarkategorier.
Strukturen i denne del følger Adcock og Colliers model for god valid meto-
disk fremgangsmåde, der er vist på figuren (Adcock & Collier, 2001: 531):
Figur 2. Operationalisering
Jeg starter først med at operationalisere de uafhængige variable, som er
respondenternes grundlæggende karaktertræk. Svarkategorierne varierer
fra at være nominalt, ordinalt -eller intervalskalerede (Se bilag 2, der er
et fuldt udprint af spørgeskemaet med tilhørende værdier).
Niveau'1.'Baggrundskoncept
fx.*System*eller*niche
Niveau'2.'Systematiseret'koncept
1.*Oprindelsesland*2.*Anvendelsesland*3.*Sektorfokus*
Niveau'3.'Indikatorer
Spørgsmål*som*spørger*indtil*de* systematiserede*koncepter.*Nominelt,*ordinalt*eller*
intervalskalerede.
Niveau'4.'Resultater
115*Besvarelser*af*spørgeskema
Konceptualisering Indsnævring%af%begreberne%til% centrale%teoretiske%parametre.% Eksempelvis%en%udpensling%af løsningernes%særlige%karakterE træk,%der%potentielt%kan%have%
Operationalisering Udvikling%af%spørgsmål%til%måling% af%baggrundsvariable.
Dataindsamling Indsamling%af%kontaktoplysninger% på%virksomheder%og%organisationer% og%dernæst%indsamlinger%af%
Page 18
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 18!
Tabel 2. Operationalisering af uafhængige variable Niveau 1:
Baggrunds-koncept
Niveau 2: Systema-tiseret begreb, uaf-hængige variable
Niveau 3: Indikatorer (Spørgsmål)
Navn What is the name of your company or organisation?
Etableret eller ny ’angriber’
Firmaets eller orga-nisationens alder When was your company or organization founded?
Løsningens alder When was your solution developed?
Firmaets eller orga-nisationens størrelse
What is the yearly turnover of you company (approximate the value in Euros or Dollars)? Approximately how many employees does your company or organi-zation employ?
System eller niche
Land, som løsningen er udviklet i. Which country was your solution mainly developed in?
Andvendelsesland Where is your solution deployed? Mention some of the main countries in which your solution is deploy-ed here:
Primært sektorfokus Which sector is your solution mainly engaged with?
Styret af eks-ternt givne præferencer
Profit eller ikke-profitsøgende Which kind of company or organisation are you?
Derefter har jeg operationaliseret de afhængige variable på baggrund af ar-
bejdshypoteserne og de teoretiske begreber. Spørgsmålene er formuleret så-
ledes, at de kan besvares ved hjælp af en Likert-skala med fem svarkategori-
er udover ’Don’t know/Not applicable’. Likert-skalaen har den fordel, at den
med en hvis rimelighed kan karakteriseres som intervalskaleret. Det bliver
derfor muligt at konstruere et indeks ved en eventuel sammenlægning af va-
riable (Andersen et al. 2010: 292). Jeg har samtidig kodet spørgsmålene den
samme retning for at mindske forvirring og samtidig gøre databehandlingen
lettere.
Page 19
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 19!
Tabel 3. Operationalisering af afhængige variable Niveau 1:
Baggrunds-grunds-koncept
Niveau 2: Systemati-seret begreb, af-
hængige variable
Niveau 3: Indikatorer
To what extent do you agree or disagree with the following state-ments?
Rationel økonomisk tænkning, positione-ring
Optimal information om markedet
Before developing our solution we investegated the market and found a demand for it
Konkurrencedygtig-hed We found our solution competitive in terms of price or differation
Profitmaksimering We wished to maximize our profits
Læring
Målrettet læring The solution is a result of R&D investment by the company vidensproduktion som resultat af andre aktiviteter
The solution is a result of knowledge creation through our other acti-vities
Eksperimentel læring The solution is a result of learning-by-doing
Strategi: Risici
Risiko for statslig regulering
The fear of future government regulation influenced the development of our solution
Risiko for prisudsving The fear of future price fluctuations influenced the development of our solution
Strategi: Mulighe-der
Mulighed for et vok-sende marked
The opportunity of increased demand for green solutions in the future fueled the development of our solution
Mulighed for en vok-sende forbrugervillig-hed til at betale mere
The opportunity of consumers' willingness to pay more for a green product in the future fueled the development of our solution
Personlig idealisme
Begrænsning af kli-maforandringerne
We developed the solution because we sincerely wish to mitigate cli-mate change
Tilpasning til klima-forandringerne
We developed the solution because we sincerely wish to adapt to cli-mate change
Inter-generations ret-færdighed i forhold til klimaforandringerne
We developed the solution because we sincerely want to pass on a bet-ter world for our children
Intra-generations ret-færdighed i forhold til klimaforandringerne
We developed the solution because we sincerely think that our users derserve a better quality of life
To what extent did the folowing policy instruments aid the creation of your sustainable solutions?
Policy-redskaber
Miljøskatter Environmental taxes*?
Miljøsubsidier Environmental subsidies**?
CO2-Kvoter Tradable permits***?
Økonomisk støtte Investments from external parties?
Krav fra investorer Demands from investors?
How important is it for your company or organization that your sustainable solution helps create:
Strukturelt Social legitimitet Public perception (e.g. Enhanced reputation among users/customers)?
Page 20
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 20!
eller insti-tionelt pres, legi-timitet
Politisk legitimitet Political support (e.g. You are more likely to get financial backing or you have an easier time approaching politicians regarding regulation)?
Mobilisering af res-sourcer
Venture capital mobilization (e.g. New investment in your company or new products)?
Før udsendelse af spørgeskemaet, har jeg testet spørgsmålsformuleringerne
på kollegaer i Sustainia, hvorefter spørgsmålene er blevet rettet til og gjort
mere klare i sproget. Spørgsmålene er ligeledes blevet ledsaget af en hjælpe-
tekst samt en metatekst ved hvert spørgsmålsbatteri (Se bilag 2) for at øge
læsevenligheden, forståelsen og dermed målingsvaliditeten.
3.4 Dataindsamling !Dataindsamlingen er foregået via programmet SurveyXact, der kan monito-
rere status for spørgeskemaundersøgelsen. Efter en opdatering af responden-
ternes kontaktoplysninger, blev det således muligt at udsende personlige
spørgeskemaer til respondenterne med deres navn samt titel på det specifikke
produkt eller teknologi, som undersøgelsen spørger ind til. En del af respon-
denterne havde Sustainia allerede haft kontakt til. Derfor uadarbejdede jeg
to forskellige invitationsemails. De to invitationsemails er vedlagt som hhv.
bilag 3og 4. I invatationsemailen uddyber jeg undersøgelsens formål, afleve-
ringsfrist, fortrolighed og afsenderens ønske om at assistere respondenterne.
Informationerne bør tilkendegives respondenten af etiske, juridiske og prak-
tiske grunde (Lindermann 2008). Baggrundsspørgsmålene er stillet først, da
jeg har valgt, at det var vigtigt at få respondenterne let i gang med skemaet,
da der i alt skulle bruges op til 15 minutter på udfyldelsen. Til sidst i under-
søgelsen er der nogle spørgsmål specifikt til brug for Sustainia. Undervejs i
processen har jeg sendt rykker-emails og opdateret eventuelle kontaktoplys-
ninger.
3.5 Udvælgelse af enheder Udvælgelsen af respondenter er sket på baggrund af Sustainias fem kriterier
jf. kapitel 1.1. Det har sikret, at alle respondenter har et miljømæssigt og et
socialt formål i deres teknologiudvikling. Innovationerne er desuden valgt
Page 21
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 21!
efter en idé om, hvad der er ’nyskabende’. Mange af enhederne er således
fundet via innovationsmagasiner og prisoverrækkelser. Nemet (2009:700)
beskriver respondternes fokus som kvalitativt anerledes end de mere traditi-
onelle produkter ”Non-incremental improvements are qualitatively different
from incremental ones (Freeman and Soete, 1997); they involve “new con-
nections”; they are discrete, discontinuous events; usually involving delibera-
tive effort; and they may have only a minor relatedness to existing produ-
cts”. I en større undersøgelse ville det derfor være ønskeligt at have en kon-
trolgruppe bestående af respondenter, som producerer traditionelle produk-
ter. Det er ifølge det Internationale handelskammer de private aktører, som
hovedsageligt skal drive og implementere en bæredygtig omstilling af sam-
fundet (Bulkeley et al. 2010: 88)5. Desværre findes der endnu ikke noget fyl-
destgørende overblik over, hvor mange private aktører – som arbejder med
bæredygtige løsninger – der findes. Udvælgelsen er således en ikke-
sandsynlighedsbaseret udvælgelse, hvilket har den store ulempe, at man ikke
kender, med hvilken sandsynlighed enhederne er udtrukket fra populationen.
Det er derfor ikke muligt at sige noget (med kendt sikkerhed) om fejlmarge-
ner og dermed repræsentativitet. Med en tilfældig udvælgelse af stikprøve vil
et n på 50 have en nogenlunde præcision med henblik på at vurdere gennem-
snitsværdier i samfundsvidenskaberne på holdninger for hele populationen,
når det mulige gennemsnit falder indenfor 5 ordinale/intervaltskalerede
svarkategorier (Agresti & Finlay 1997:135-141). Dette er dog stadig et lavt
n, hvorfor andele sjældent kan uddifferentieres til at gælde repræsentativt for
hele populationen, og de fleste kun skal tages som indikationer på baggrund
heraf. Det bliver samtidig svært at lave en specificeret frafaldsanalyse, da den
eneste data som findes på respondenterne er deres navn og kontaktoplysnin-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!5!Det% internationale% handelskammer% formulerer% opgaven% således:! ”Industry’s% involvement% is% a%critical%factor%in%the%policy%deliberations%relating%to%climate%change.%It%is%industry%that%will%meet%the%growing%demands%of%consumers%for%goods%and%services.% It% is% industry%that%develops%and%dissemiEnates%most%of%world’s%technology.%It%is%industry%and%the%private%financial%community%that%marshal%most%of%the%financial%resources%that%fund%the%world’s%economic%growth.%It% is% industry%that%develEops,%finances,%and%manages%most%of%the%investments%that%enhance%and%protect%the%environment.%It% is% industry,% therefore,% that%will%be%called%upon%to% implement%and% finance%a%substantial%part%of%governments’%climate%change%policies.”%(Bulkeley%et%al.%2010:%88).!
Page 22
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 22!
ger. Jeg vil imidlertid alligevel forsøge at sammenholde respondenternes ka-
rakteristika med nogle allerede beskrevede karakteristika af virksomheder og
organisationer generelt set (eksempelvis deres størrelse, oprindelsesregion og
sektorfokus). En øvelse, som imidlertid kun kan give et skøn af målingernes
pålidelighed og dermed reliabilitet (Lindermann 2008:20-21).
4 Analyse I analysen gennemgår jeg først og fremmest kvaliteten af spørgsmålene og de
indsamlede data ved at lave en univariat analyse af fordelingen af responden-
ter og svarresultater. Derefter foretages en eksplorativ faktoranalyse for at
kunne sige mere om, hvorvidt flere variable kan være udtryk for det samme
(Agresti & Finlay, 1997: 630). Jeg undersøger dermed latente drivkrafter el-
ler tankegange, som respondenterne kan have lagt til grund for deres besva-
relse af spørgsmålene. De latente drivkrafter slår jeg herefter sammen til nye
variable vha. en indekskonstruktion. Til sidst fortager jeg en kausalanalyse
og ser på sammenhængen mellem de uafhængige og afhængige variable.
Analysen bruger ikke-parametriske tests, da dataene ikke er normaltfordelte.
4.1 Kvalitet af data og fordeling af respondenter
Det er ikke muligt at angive et specifikt niveau for, hvornår svarprocenten er
tilstrækkelig for en god undersøgelse. Det væsentlige er, at der ikke er for
store skævheder i forhold til populationen. Som tidligere nævnt er populati-
onen imidlertid ikke kendt, samtidig med, at det er svært at lave en specifice-
ret frafaldsanalyse pga. manglende data for frafaldne respondenter. I neden-
stående tabel har jeg opført de væsentligste informationer for stikprøven og
dataindsamlingen:
Tabel 4. Afrapportering af dataindsamling
Population (Firmaer og organisationer, som ar-bejder med bæredygtige løsninger) Ukendt Brutto-stikprøve 815 - Fejl i kontaktoplysninger 127
Page 23
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 23!
Netto-stikprøve 688 - Nogen svar 57 -- af dem over halvdelen af spørgsmålene besva-ret 9 Fuldt gennemførte besvarelser 106 Gennemførte samt næsten gennemførte 115 Svarprocent af netto-stikprøve 16,70% Afvisningsrate 76,30%
Der er en afvisningsrate på 76,30 %, hvilket er ret markant. Tommelfinger-
reglen er imidlertid, at web-baserede undersøgelser som regel har en lavere
svarprocent end andre typer af surveys.6 Der kan være forskellige årsager til,
at kun 16,7 % har svaret. For det første er undersøgelsen målrettet aktører
og ikke individer. Undersøgelsen spørger ind til virksomhedens eller organi-
sationens drivkraft og ikke et bestemts individs drivkraft. Den person, som
modtager spørgeskemainvitationen i praksis, skal altså være istand til at sva-
re på et større fælleskabs vejne. For det andet er respondenterne en gruppe,
som har mere travlt end gennemsnitlige respondenter. Undersøgelsens re-
spondenter har sandsynligvis afsat værdifuld arbejdstid til at besvare spørge-
skemaet. Jeg har desuden kigget på dem, som har besvaret nogle af spørgs-
målene, men ikke alle. Langt de fleste stoppede besvarelsen, da de nåede til
spørgsmålet om firmaets eller organisationens årlige omsætning7. Det tyder
på, at baggrundsspørgsmålene og særligt dette spørgsmål umiddelbart har
været for svært at besvare eller muligvis fortroligt. Svarprocenten alene ud-
gør ikke en fyldestgørende information om surveyets kvalitet. For at vurdere
undersøgelsens repræsentavitet i forhold til populationen, kan jeg imidlertid
sammenholde de indsamlede baggrundsdata med eksisterende viden om
virksomheder og organisationer i verden. Nedenstående tabel viser fordelin-
gen af respondenter opdelt af baggrundsvariablene:
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!6!“Based%on%a%recent%metaEanalysis%(Manfreda,%Bosnjak,%Berzelak,%Haas,%&%Vehovar,%2008)%of%45%studies%examining%differences%in%the%response%rate%between%web%surveys%and%other%survey%modes,%it%is%estimated%that%the%response%rate%in%the%web%survey%on%average%is%approximately%11%%lower%than%that%of%other%survey%modes.”%!7%What%is%the%yearly%turnover%of%your%company%(approximate%the%value%in%Euros%or%Dollars)?”%
Page 24
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 24!
Tabel 5. Fordeling af respondenter
N Me-an Mode
Std. Devia-
tion Skew-ness
Kur-tosis
Percentiles
Valid Mis-sing 25 50 75
Sektor* 115 0 4,94 Energi 2,885 ,459 -,901 3 4 7
Virksomheden eller organisationens al-
der [år] 115 0 20,27 3 år 26,939 2,008 3,023 4 8 25
Anvendelsesland** 115 0 2,87 Både i- og u-land 1,281 ,095 -,891 2 3 4
Profit*** 115 0 ,66 Profitsøgen-de ,475 -,689 -1,553 0 1 1
Størrelse**** 115 0 1,3913 Lille ,70953 1,518 ,732 1 1 2
Produkt udviklet i u- eller i-land*****
115 0 ,69 i-land ,466 -,817 -1,356 0 1 1
Region****** 115 0 3,56 Europa 1,639 -,266 -,922 2 4 4
* Nominel skala: 1=Bygninger, 2=Byer, 3=uddannelse, 4=Energi,5=Mode,6=Fødevarer,7=Sundhed,8=IT,9=Transport,10=Ressourcer
**Ordinal skala: 1=Kun i-lande, 2=Mest i-lande, 3=Både i- og u-lande, 4=Mest u-lande, 5=Kun u-lande
***Nominel dikotom skala: 0=Ikke profitsøgende, 1 = Profitsø-gende
****Ordinal skala: 1=Lille (1-49 medarbejdere), 2=Mellemstor (50-249 medarbejdere), 3=Stor (250+ medarbejdere)
*****Nominel dikotom skala: 0=u-land, 1=i-land
******Nominel skala: 1=Afrika,2=Asien,3=Australien,4=Europa,5=Sydamerika, 6=Nordamerika
Jeg har omkodet dataene, så de bliver nemmere at fortolke.8 Typetallet an-
giver, at den typiske enhed teoretisk set ville være en lille profitsøgende virk-
somhed på omkring tre år. Løsningen ville typisk placerer sig inden for ener-
gisektoren. Løsningen ville desuden med stor sandsynlighed være udviklet i
et industrialiseret land – sandsynligvis i europa, men ville rette sig mod at
blive anvendt både i industrialiserede såvel som i udviklingslande. Fordelin-
gen af respondenter er illustreret på næste side, hvor baggrundsvariablene er
fremstillet i histogrammer. Her er det tydeligt, at dataene ikke er normalt-
fordelte. Eksempelvis er fordelingerne af respondenternes alder og størrelse
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!8!Eksempelvis%har%jeg%grupperet%respondenternes%størrelse%udfra%europæiske%standarder.%Således%bliver%en%respondent%med%1E49%medarbejdere%grupperet%som%værende%’Lille’,%50E249%medarbejdeEre%som%værende%’Mellemstor’%%og%250+%medarbejdere%er%karakteriseret%som%’Stor’.!
Page 25
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 25!
meget skæve. De to variable er sandsynligvis korreleret, da virksomheder of-
test starter små og vokser sig større med alderen.
v
Page 26
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 26!
Skævheden kan synes at være foruroligende. Imidlertid viser data fra USA, at
omkring 60 til 80 procent af alle amerikanske job er varetaget i små virk-
somheder (Sugars, 2012). Små og mellemstore virksomheder står for om-
trent 67 % af europas samlede beskæftigelse (EU-Kommisionen 2012). Des-
uden peger data på, at store firmaer er mere udbredt i rige lande (Poschke
2014:13). Da undersøgelsen medtager virksomheder, hvoraf deres løsninger
er udviklet i udviklingslande, findes der altså en yderligere naturlig skævhed
mod mindre og yngre firmaer. Det er derfor ikke er unaturligt, at der er en
stor skævhed til fordel for små og yngre respondenter. Ift. de baggrundsvari-
able, der knytter sig til nicher eller systemer, er det ligeledes muligt at finde
sammenlignelige mønstre i rapporter over innovation. Her peger de fleste
rapporter på, at europa og til dels USA er førende inden for udvikling af nye
bæredygtige teknologier (The Global Innovation Index 2014: 9). Det giver
derfor mening, at industrialiserede lande vægter tungest i undersøgelsen.
Umiddelbart er der samtidig en hvis logik i, at lande med flere ressourcer
samtidig er mere innovative. Det australske kontinent repræsenterer kun
0,53 % er verdens befolkning, hvilket kan forklare den lave repræsentivitet
fra netop den region (Wikipedia 2015). Jeg kan imidlertid ikke finde nogle
gode indikatorer på fordelingen af ikke-profitorienterede virksomhe-
der/organsationer vs. profitorienterede virksomheder. Skævheden er imidler-
tid ikke alarmerende med en tredjedel ’ikke-profit-orienterede respondenter’
repræsenteret. Til sidst er energisektoren er stærkest repræsenteret undersø-
gelsen. Det skyldes formentlig, at ’energi’ som begreb er meget overlappende
iforhold til andre sektorer. Da alle respondenterne har udviklet miljøvenlige
løsninger, vil der derfor være en naturlig overvægt af respondenter, som pla-
cerer sig inden for energisektoren. På baggrund af indikatorer for fordelin-
gen af innovative virksomheder i verden, vurderer jeg derfor, at responden-
terne fordelt på de uafhængige variable ikke adskiller sig nævneværdigt fra
Page 27
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 27!
populationen. Vurderingen er dog alene et skøn og ikke en statistisk sand-
synliggørelse.
4.2 Kvaliteten af spørgsmål – de afhængige variable
Jeg foretager nu en univariat analyse af de 22 afhængige variable for blandt
andet at vurdere kvaliteten af spørgsmål (indfanger spørgsmålen variansen?).
Et andet men væsentligt formål handler om, at vurdere dataenes sprednings
– og skævhedsmål, da distributionen har betydning for den bivariate analyse.
I tabel 6. er der en oversigt med mål for dataenes variation, skævhed, spids-
hed og gennemsnit.
Tabel 6. Kvalitet af spørgsmål: Spredning, skævhed og spidshed
N
Gns.*
Stan-dard afvi-gelse
Skæv-hed
Skæv-hed, z-værdi
Spidshed
Spids-hed, z-værdi
Kvartiler
Va-lide
Mang-ler 25 50 75
Market demand 112 3 4,28 0,997 -1,582 -4,768 2,154 2,428 4 5 5
Competitive 104 11 4,31 0,764 -0,988 -3,857 0,704 2,331 4 4 5
Profit wish 101 14 3,32 1,326 -0,369 -1,773 -0,847 -1,1 3 3 4
R&D 108 7 3,98 1,192 -1,179 -4,716 0,522 1,67 4 4 5
Knowledge 108 7 4,08 0,929 -0,882 -2,779 0,024 -0,394 4 4 5
Learning-by-doing 111 4 4,16 0,848 -1,047 -3,33 0,82 0,812 4 4 5
Fear of regulation 105 10 2,65 1,301 0,363 1,511 -0,942 -1,451 2 2 4
Fear of price 102 13 2,87 1,208 0,181 0,88 -0,925 -1,507 2 3 4
Opportunity of demand 109 6 4,35 0,821 -1,445 -2,566 2,468 -0,845 4 5 5
Opportunity of price 104 11 3,36 1,198 -0,481 -1,653 -0,642 -1,007 3 4 4
Environmental tax 97 18 2,24 1,297 0,628 2,311 -0,833 -1,344 1 2 3
Environmental subsisdies 99 16 2,47 1,445 0,486 2,066 -1,21 -1,842 1 2 4
Tradable permits 93 22 1,74 1,052 1,34 5,433 0,953 2,941 1 1 2
Investment 103 12 2,75 1,519 0,08 0,971 -1,545 -2,671 1 3 4
Demand from investors 100 15 2,53 1,432 0,371 1,529 -1,24 -2,09 1 2 4
Public acception 107 8 4,49 0,705 -1,183 -4,03 0,674 0,165 4 5 5
Political support 101 14 3,62 1,24 -0,531 -1,706 -0,799 -1,273 3 4 5
Capital influx 100 15 3,38 1,427 -0,402 -1,197 -1,179 -2,124 2 4 5
Climate change mitigation 104 11 4,31 0,925 -1,33 -5,003 1,265 3,172 4 5 5
Climate change adaption 102 13 3,88 1,146 -0,652 -2,201 -0,571 -1,279 3 4 5
Better world to children 106 9 4,62 0,71 -1,911 -5,973 3,044 3,562 4 5 5
Better quality of life 103 12 4,58 0,721 -1,894 -6,779 3,434 6,158 4 5 5
*De er alle kodet i samme retning, hvor 1 = svag drivkraft og 5 = stærk drivkraft
Page 28
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 28!
I en normalfordelt stikprøve falder omtrent 95 % af observationerne inden
for maksimalt to standardafvigelser fra gennemsnittet. Z-vædier er i denne
sammenhæng et udtryk for antallet af standardafvigelser fra gennemsnittet.
Derfor kan jeg bruge z-værdierne til at vurdere om mine data er normalfor-
delte. Ved et alpha niveau på p<0,05 skal z-værdierne således være indenfor
± 1,96 (Agresti & Finlay 2009: 81). Kun fem variable indfanger en varians,
som kan siges at være tilnærmelsesvist normalfordelt.9 Alle andre er stærkt
skæve eller spidse. Også i denne undersøgelse er det børnene, som vejer
stærkest. Respondenterne er således gennemsnitligt ’stærkt enige’ i, at de har
udviklet deres løsning for at efterlade en bedre verden til deres børn. Ved tre
af policy-redskaberne er der en høj andel af manglende svar. Da ved-ikke
svarkategorien er lagt sammen med svarkategorien ’not applicable’ kan jeg
ikke sige noget om, hvorvidt spørgsmålet har været for svært (trods forkla-
rende tekst) eller om spørgsmålet ikke har været relevant for respondenten. I
en større undersøgelse bør man adskille svarkategorierne ad, så man får en
bedre tolkning af resultaterne. De unormalte distributioner af data betyder,
at den bivariate analyse skal baseres på ikke-parametriske tests. Det er speci-
elt passende ved små stikprøver, hvor skæve fordelinger kan have en stor
indflydelse på parametriske analyser (Agresti & Finlay 2009: 401).
4.3 Eksplorativ faktoranalyse og konstruktion af
nye variable
Faktoranalysen har det formål at måle bagvedliggende begreber og dermed
latente drivkrafter eller tankegange. Da jeg i min operationalisering allerede
har formuleret baggrundskoncepter og derudfra nogle konkrete spørgsmål,
kan analysen ikke påstås at være eksplorativ i sin reneste form. Jeg lader
imidlertid analysen være åben for samvariation blandt alle variable og an-
vender derfor en metode, som tillader korrelation mellem indikatorerne. Der
er tale om en refleksiv målemodel, som måler de bagvedliggende tankegan-
ges effekter. Effekterne måles ved at se på observationerne. Det bliver derved !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!9!Profit%wish,%fear%of%regulation,%fear%of%price,%opportunity%of%price,%political%support.!
Page 29
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 29!
muligt at reducere de mange variable ved hjælp af en refleksiv indekskon-
struktion. I sammenlægningen af indikatorer medtager jeg kun indikatorer,
som rent faktisk hænger sammen med hinanden (Andersen et al. 2010:
396).10 I faktoranalysen anvender jeg en metode, som hedder ’Principal
components analysis’, som deler mange ligheder med en faktoranlyse, men er
mere simpel i sin fremgangsmåde (Tabachnick et al. 2007). Overvejelser ved-
rørende reliabilitet og validitet styrer fremgangsmåden for faktoranalysen og
bestemmer derfor i sidste ende, hvilke (reducerede) variable den efterfølgen-
de kausale analyse arbejder videre med.
Svarkategorierne er afgørende for, hvilke indikatorer jeg kan foretage en fak-
toranalyse på. Det skyldes, at fortolkningen af svarmulighederne skal være
ens, da man ellers ikke måler den samme effekt. Da jeg tillader korrelation
mellem spørgsmålene i faktoranalysen, er det nødvendigt, at fortolkningen af
indikatorernes score er den samme. Desværre er alle svarkategorierne ikke
formuleret på samme måde. For at forbedre målingsvaliditeten, starter jeg
derfor med at lave en faktoranalyse på de 14 spørgsmål, hvis svarkategorier
går fra ’strongly agree’ til og med ’strongly disagree’. 11 Eigenværdierne indi-
kerer, hvor stor en mængde varians de reducerede variable (komponen-
ter/faktorer) repræsenterer. Da jeg tilstræber en merværdi i den refleksive
målemodel, medtager jeg de faktorer, som scorer over én eigenværdi (dvs.
repræsenterer mere end en én variabel) og som også fortolkningsmæssig gi-
ver mening.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!10!Mere%præcist%benytter%jeg%oblique*rotation%på%mine%data%i%modsætning%til%eksempelvis%vaEriamax%rotation.%Forskellen%består%i,%at%ved%en%varimax%rotation%står%akserne%for%faktorernes%diEmensioner%ortogonalt%på%hinanden,%hvilket%de%ikke%nødvendigvis%gør%i%en%oblique%rotation.%Det%betyder,%at%en%varimax%rotation%antager,%at%faktorerne%er%ukorreleret,%mens%at%en%oblique%rotation%giver%mere%mening%at%anvende,%hvis%faktorerne%kan%tænkes%at%være%korreleret%(DiStefano,%Zhu%&%Mîndrilă,%2009:%2)!11!Det%gælder%derfor%variablene%’Market%demand’,%’Competitive’,%’Profi%wish’,%’R&D’,%’Knowledge’,%’LearningEbyEdoing’,%’Fear%of%regulation’,%’Fear%of%price’%’Opportunity%of%demand’,%’Opportunity%of%price’,%’Climate%change%mitigation’,%’Climate%change%adaption’,%’Better%world%to%children’%og%’BetEter%quality%of%life’.!
Page 30
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 30!
Figur 3. Screeplot, faktor fordelt på egienværdier
Scree plot viser, at der er fire faktorer, som giver mening at udtrække. De
fire faktorer har alle en eigenværdi, der er betydeligt over 1. Faktorerne be-
skriver 57,3 % af variansen, der er i alle de 14 indikatorer. I tabellen ser vi,
hvordan indikatorerne fordeler sig og vægter på de forskellige faktorer.
Tabel 7. Faktorer for indikatorer med svarkategori ‘strongly agree’ til og med ‘strongly disagree’.
Faktor
1 2 3 4
Fear of regulation 0,844 0,104 -0,002 -0,141
Fear of price 0,802 0,083 -0,108 -0,267
Opportunity of price 0,625 -0,177 0,01 0,155
Opportunity of demand 0,605 -0,094 0,25 0,201
Page 31
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 31!
Better world to children -0,074 -0,839 -0,037 0,088
Better quality of life -0,083 -0,778 0,03 -0,059
Climate change mitigation 0,09 -0,759 -0,091 0,069
Climate change adaption 0,142 -0,581 0,067 -0,33
Competitive -0,237 -0,171 0,728 -0,085
R&D 0,144 0,051 0,687 0,068
Market demand 0,274 0,012 0,606 0,115
Profit wish -0,053 0,163 0,549 -0,153
Learning-by-doing -0,076 0,055 0,113 -0,791
Knowledge 0,141 -0,12 -0,035 -0,749
Extraction Method: Principal Component Analysis. Rotation Method: Oblimin with Kaiser Normalization. a. Rotation converged in 14 iterations.
Udfra de fire faktorer er det muligt at sige noget om andelen af varians, der
bliver taget højde for ved hver enkelt variabel i de fire faktorer. Her er det
vigtigt, at der ikke er for stor skævhed i indikatorernes repræsentation. Ved
en analyse kaldet ‘communalities’ i SPSS ser jeg imidlertid, at alle variable
ligger pænt over eller lige under de 50 pct. For at sikre, at en faktoranalyse
overhovedet er berettiget på indikatorerne bruger jeg et mål kaldet Kaiser-
Meyer-Olkin (KMO), som er et mål for stikprøvens overordnede tilstrække-
lighed12. I denne sammenhæng er KMO = 0,630 , dvs. at stikprøvens til-
strækkelighed er middelmådig, men acceptabel.13
Den stærkeste faktor samler de strategiske indikatorer, som derfor
kan være et udtryk for en bagvedliggende strategisk tankegang. Det sker på
trods af, at muligheder og ricisi er forskellige sin motivation – den ene posi-
tiv og den anden negativ. Alligevel kan indikatorerne reduceres til en bag-
vedliggende fremadskuende tankegang. Derefter har vi de idealistiske indika-
torer, som også danner en stærk faktor. Selvom spørgsmålene vedrører for-
skellige områder af bæredygtighedsbegrebet peger faktoranalysen altså på én
latent variabel – som jeg i den videre analyse kalder for idealisme. Den tred-
jestærkeste faktor inkorporerer de tre positioneringsvariable og firmaets
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!12%Fortolkningen%af%KMO%er%følgende:%i%0,90erne%=%fremragende,%i%0,80erne%=%god,%i%0,70erne%=%middelgod,%i%0,60erne=%middelmådig%og%i%0,50erne%=%elendig.%%13%For%en%sikkerheds%skyld%har%jeg%set%på%alle%indikatorernes%stikprøvetilstrækkelighed%i%et%antiEimage%matrice.%Her%var%alle%variable%over%0,5%i%stikprøvetilstrækkelighed%og%det%kan%derfor%ikke%betale%sig%for%reliabilitetens%skyld%at%tage%nogle%variable%ud%af%faktoranalysen.!
Page 32
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 32!
egen R&D14 investering. Det er interessant, da jeg antog, at R&D ville grup-
perer sig med andre læringsvariable. Det giver imidlertid fortolkningsmæssig
mening, da alle indikatorerne i denne faktor repræsenterer en hvis målrettet-
hed og rationel økonomisk tænkning. Den sidste faktor medtager kun to in-
dikatorer - learning-by-doing og knowledge(spillover). Det er tegn på en me-
re eksperimentel og mere dynamisk læring. I den videre analyse kalder jeg
variablen for eksperimentel læring.
Jeg tester dernæst de fem policyvariable adskilt fra de andre variable, da de
har deres helt egen spørgsmålsform samt egne svarkategorier. Spørgmåls-
formen lød således ”To what extent did the following policy instruments aid
the creation of your sustainable solution?”. Svarkategorierne gik fra ‘no in-
fluence at all’ = 1 til og med ‘immensely’ = 5. Fortolkningen af spørgsmålene
er derfor anerledes og jeg kan derfor ikke forsvare at teste samvariationen
mellem disse variable og førnævnte variable. Derfor tester jeg eksplorativt
samvariationen blandt de fem variable: Tabel 8. Faktor for indikatorer med svarkategori ‘no influence at all’ til og med ‘immensely.
Komponent
1 Environmental tax 0,818
Demand from investors 0,747
Environmental subsisdies 0,742
Tradable permits 0,724
Investment 0,691
Extraction Method: Principal Component Analysis Rotation Method: Oblimin with Kaiser Normalization
Her finder en principal component analyse, at variablene kan reduceres til én
samlet faktor med en eigenværdi på 2,855. KMO er 0,752. Så reliabiliteten
er middelgod påtrods af de færre svar i netop denne kategori.15 Faktoren ta-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!14!Kort%for%Research*&*Development%15%Da%vi%i%den%univariate%analyse%så,%at%der%var%mange%missing%værdier%har%jeg%ikke%fundet%det%forEsvarligt%at%erstatte%dem%med%de%gennemsnitlige%værdier.%Derfor%er%der%kun%89%valide%enheder%med%i%analysen%(dog%har%jeg%også%prøvet%med%at%erstatte%missing%værdierne%med%de%gennemsnitlige%værdier%–%og%der%var%ikke%den%store%forskel%på%faktoranalysen).!
Page 33
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 33!
ger højde for 57 pct. af variablenes varians. Eigenværdien er relativt høj og
tyder derfor på, at der er en stærk latent og enstydende holdning til klassiske
Push-pull policy-redskaber.
Til sidst har jeg lavet en faktoranalyse på de tre variable, som spurgte ind til
forskellige legitimitetseffekter; ’public acception’, ’political support’ og ’capi-
tal influx’. Spørgsmålet lød på følgende måde; How important is it for your
company or organization that your sustainable solution helps create: og
svarkategorierne gik fra ‘unimportant’ = 1 til og med ‘very important’ = 5.
Stikprøvens tilstrækkelighed på variablene har imidlertid kun en KMO på
0,588 dvs. at en faktoranalyse kun meget dårligt kan retfærdiggøres. Den
interne samvariation mellem variablene er ligeledes dårlig med en
Chronbachs alpha-værdi på 0,446. Jeg finder det derfor misvisende og uan-
svarligt, at medtage en sådan faktor i den videre analyse. Jeg vil derfor fort-
sat behandle variablene adskilt.
Page 34
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 34!
Cronbachs Alpha tester den interne konsistens af målingerne og giver et ud-
tryk for den gennemsnitlige sammenhæng mellem samtlige mulige halvdele
af indekset. Værdierne er acceptable for de nye variable, men ville forbedres
af flere indikatorer (Andersen et al 2010: 406).
4.4 Fordelingsanalyse !En fordelingsanalyse af de nye variable viser, at idealisme er den drivkraft,
som respondenterne er mest enige i har været årsag til at udviklingen af de-
res løsning. Dernæst lægger respondenterne også vægt på, at ‘eksperimentel
læring’ har resulteret i innovation og er således lidt mere end blot ’enige’ i
udsagnet. Det bekræfter de sidste arbejdshypoteser H10 og H1116 og tyder
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!16!H10%=%Respondenterne%er%drevet%af%en%eksperimentel%læringsproces,%hvad%angår%udviklingen%af%
Page 35
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 35!
også på noget sandhed i de nyere transformationsteoriers dynamiske syn på
innovation.
Tabel 9. Fordeling af nye variable
Idealisme* Eksperimen-tel læring*
Rat øko tænkning*
Strategisk tænkning*
Push-Pull**
N Valide 107 112 114 109 107
Mang-ler
8 3 1 6 8
Gennemsnit 4,36 4,13 3,97 3,33 2,46
Median 4,5 4 4 3,25 2,4
Typetal 5 4 5 3 1
Std. Afvigelse 0,66 0,732 0,78 0,875 1,092
Skævhed -1,055 -0,705 -0,861 -0,004 0,319
Std. fejl Skævhed 0,234 0,228 0,226 0,231 0,234
Spidshed 0,967 0,355 1,037 -0,402 -0,871
Std. fejl spidshed 0,463 0,453 0,449 0,459 0,463
*1=strongly disagree, 2=disagree, 3=neither agree nor disagree, 4=agree, 5=strongly agree
**1=No influence at all, 2=Very little, 3=Somewhat, 4=A great deal, 5=Immensely
Variablen strategisk tænkning er tilnærmelsesvist normalfordelt (Se Bilag 5
for histogramoversigt), men respondenterne er gennemsnitligt enige i at stra-
tegiske hensyn er blevet lagt til grund for udviklingen af deres løsning.17
Push-pull policy redskaberne er den svageste faktor blandt de nye variable.
Faktoren har imidlertid nogle anerledes svarkategorier, så variablene er ikke
direkte sammenlignelige. Respondenterne har imidlertid svaret, at Push-pull-
redskaberne kun har hjulpet udviklingen ’meget lidt’ og det typiske svar er,
at redskaberne ’ikke har har haft nogen indflydelse’. Det er interessant i og
med, at mange års governance har været bygget op omkring netop disse red-
skaber (Nemet 2009; Norberg-Bohm 2000).
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!deres%bæredygtige%løsninger.%H11%=%Respondenterne%har%udviklet%deres%bæredygtig%løsning,%fordi%de%er%idealistiske.*17!Ved%en%hurtigt%kig%på%forskellene%mellem%muligheder%og%ricici,%kan%jeg%imidlertid%se,%at%responEdenterne%er%mere%drevet%af%mulighederne%i%deres%strategiske%tænkning%end%riciciene.!
Page 36
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 36!
4.5 Den kausale analyse
I den kausale analyse ser jeg på sammenhængen mellem de afhængige og
uafhængige variable. Analysen anvender ikke-parametriske tests, da forde-
lingsanalyserne (jf. tidligere) viste, at dataene ikke er normalfordelte. Først
ser jeg på sammenhængen mellem de afhængige variable og de dikotome
baggrundsvariable, profit vs. ikke-profitorienterede aktører samt om løsnin-
gen er udviklet i enten et u-land eller i-land. Derefter ser jeg på forskellene
på sektorer og regioner vha. dummy-variable. Til sidst tester jeg for sam-
menhængen mellem de afhængige variable og baggrundsvariablene ’alder’,
’størrelse’ samt ’anvendelsesland’. De intervalskalerede variable bliver kon-
trolleret for tredjevariable for at opnå et mere ’rent’ billede af sammenhæn-
gene.
4.5.1 Mann-Whitney U test I denne del undersøger jeg, hvorvidt der er signifikant forskel på hhv. profit-
orientede vs. ikke-pofitorienterede aktører samt mellem respondenter, hvis
løsning er udviklet i et udviklingsland vs. i et industrialiseret land. Istedet for
at lave en independent t-test, som forudsætter en normalfordelt distribution
af data, laver jeg en Mann-Whitney U test, der rangerer observationerne og
er derfor ikke påvirket af skæve data. Testen arbejder med følgende hypote-
ser:
H0: både y1 og y2 har den samme fordeling
Ha: fordelingerne for y1 og y2 har samme form, men formen for y1 er rykket
op eller ned i forhold til y2
Forudsætningerne for Mann-Whitney U testen er opfyldt, da den forudsæt-
ter, at den afhængige variabel som minimum er ordinalt skaleret samt, at
grupperne er uafhængige af hinanden. Jeg har i tabel 10 fremhævet de vari-
able, hvoraf grupperne er signifikant forskellige.
Page 37
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 37!
Tabel 10. Mann-Whitney U test
Opdelt efter
Variabel Test
Strate-gisk
tænk-ning
Idea-lisme
Rationel økono-misk
tænkning
Ekspe-rimentel Læring
Push Pull
Public accepti-
on
Politi-cal
sup-port
Capital influx
Profit eller ikke
profit-orien-teriet
Mann-Whitney U
1290,000 1252,500 1346,500 931,000 1108,5
00 1230,000 987,000 974,500
Z -,033 -,051 -,589 -3,010 -,889 -,229 -,882 -,583
Asymp. Sig. (2-tailed) ,974 ,959 ,556 ,003 ,374 ,819 ,378 ,560
U- eller I-land
Mann-Whitney U
1128,000 794,500 1263,500 1252,000 1142,500 1136,500 945,500 631,500
Z -,547 -2,695 -,735 -,618 -,087 -,327 -,600 -2,821
Asymp. Sig. (2-tailed) ,585 ,007 ,463 ,536 ,931 ,743 ,549 ,005
Ved at se på de uafhængige variables rangorden fordelt på de dikotome vari-
able (se bilag 5) kan jeg derfor udlede tre signifikante fund og sammenhæn-
ge:
1. ’Eksperimentel læring’ er hos ikke-profitorienterede aktører en signi-
fikant stærkere drivkraft for innovation end hos profitorienterede ak-
tører.
2. ’Idealisme’ er hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et udvik-
lingsland, en signifikant stærkere drivkraft for innovation sammen-
lignet med respondenter, hvis løsning er udviklet i et industrialiseret
land.
3. ’Ønsket om øget kapitaltilstrøming som følge af løsningen’ er signifi-
kant stærkere hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et udvik-
lingsland end hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et industria-
liseret land.
Page 38
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 38!
Der er samtidig et par interessante ikke-fund, som modsiger teoretiske for-
ventinger:
4. Der er ikke signifikant forskel mellem profitorienterede aktører og
ikke-profitorienterede aktører, hvad angår deres idealisme.
5. Der er ikke signifikant forskel mellem profitorienterede aktører og
ikke-profitorienterede aktører, hvad angår variablene ’rationel øko-
nomisk tænkning’, ’Strategisk tænkning’ og ’Push-pull’.
Det første fund giver mening i og med, at ikke-profitorienterede virksomhe-
der har mere plads til at eksperimentere, da de ofte har en filantropisk for-
retningsmodel. Omkostningen ved fejl i opstartsfasen er således lavere hos
ikke-profitorienterede end hos profitdrevne virksomheder. De næste to fund
kan forklares ud fra, at man i udviklingslandene har større knaphed af res-
sourcer – økonomiske såvel som sociale. Klimaforandringerne rammer lige-
ledes udviklingslandene hårdere og ønsket om at forandre det bestående er
deraf muligvis stærkere end hos respondenter fra et industrialiseret land.
Tilgengæld er det interessant, at der ikke er signifikant forskel på pro-
fitorienterede og ikke-profitorienterede aktører, hvad angår deres idealistiske
overbevisninger, som er lagt til grund for innovationen. Denne overvejelse
ville være væsentlig at inkorporere i styringen af en bæredygtig omstilling.
På den anden side er de ikke-profitorienterede aktører drevet ligeså meget af
de rationelle drivkrafter, som de profitorienterede aktører er. Det kan mulig-
vis være et tegn på, at mange ikke-profitorienterede aktører gerne vil om-
dannes til en finansielt levedygtig forretning på et senere tidspunkt.
4.5.2 Mann whitney U test på regioner og sektorer
På baggrund af især teorierne om teknologiske innovationssystemer vil jeg
nu teste mine arbejdshypoteser H7 og H818. Ifølge Innovationssystemsteore-
tikere kan et system operationaliseres i både nationale, sektorspecifikke og
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!18!H7*Der*er*forskel*på*sektorer,*hvad*angår*drikraften*bag*udviklingen*af*bæredygtige*løsninger*Og*H8*Der*er*forskel*på*regioner,*hvad*angår*drivkraften*bag*udviklingen*af*bæredygtige*løsninger!
Page 39
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 39!
mere brede teknologiske områder (Markard et al. 2008: 600). Der ligger der-
for implicit en forventning om, at der kan være forskel mellem systemerne
ifht. forskellige drivkrafter. For overskuelighedens skyld har jeg lavet dum-
my variable på regionerne og sektorerne, hvorefter jeg har testet hver enkelt
region eller sektor mod alle de andre hhv. regioner eller sektorer. Her har jeg
på samme måde som tidligere brugt Mann-Whitney U testen for at undersø-
ge hvorvidt, der er nogle regioner, der signifikant adskiller sig fra de andre.
Jeg har modsat før blot fremhævet de signifikante forskelle og deres range-
rede observationer, så det bliver muligt at læse forskellen mellem gennem-
snittene af de rangerede data.
Tabel 11 Signifikante forskelle blandt regioner
Faktor N Mean Rank Sum of Ranks
NORDAMERIKA
Push Pull Nej 90 57,09 5138,5
Ja 17 37,62 639,5
Political support Nej 84 53,78 4517,5
Ja 17 37,26 633,5 EUROPA
Push Pull Nej 53 47,79 2533
Ja 54 60,09 3245
Political support Nej 50 44,59 2229,5
Ja 51 57,28 2921,5
Capital influx Nej 48 57,43 2756,5
Ja 52 44,11 2293,5
Mann-Whitney U test
Det viser sig, at der kun er ganske få signifikante forskelle mellem regioner-
ne. Respondenter fra Nordamerika demonstrerede således at være signifi-
kant mindre drevet af Push-pull policy-redskaberne samt ønsket om at få po-
litisk støtte ifht. andre regioner. Diamentralt modsat viser det sig, at respon-
denter fra Europa i langt højere grad er drevet af de samme faktorer. Desu-
den er respondenter fra Europa i mindre grad drevet af ønsket om at øge ka-
pitalindstrømingen ved udviklingen af bæredygtige løsninger ifht. andre re-
Page 40
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 40!
gioner. Fundet er interessant, da det indikerer de grundlæggende forskelle på
klimalovginingen mellem især USA og EU-landene. Hvor USA i lang tid har
ført et mere neo-liberalt paradigme med lidt statsstyring og mere markeds-
styring, har EU været flittigere til at implementere klassiske push-pull-
redskaber. Inden for teorien om teknologiske innovationssystemer, ville man
således karakteriserer de to regionale systemer vidt forskellige. Fundet indi-
kerer derfor, at et omfangsrigt og veludviklet reguleringssystem også har en
positiv effekt på private aktørers udvikling af bæredygtige løsninger.
Samme øvelse er herefter foretaget på respondenter opdelt efter, hvilken sek-
tor deres løsning hovedsageligt placerer sig i.
Tabel 12 Signifikante forskelle blandt sektorer
Faktor N Mean Rank Sum of Ranks
Strategisk tænk-ning
Bygninger Nej 95 57,32 5445
Ja 14 39,29 550
Eksperimentel læring
Sundhed Nej 108 57,69 6230,5
Ja 4 24,38 97,5
Eksperimentel læring
Transport Nej 104 58,39 6072,5
Ja 8 31,94 255,5
Rationel øko-nomisk tænk-
ning
Fødevarer Nej 101 54,92 5547
Ja 13 77,54 1008
Mann-Whitney U test
Der var igen ikke mange signifikante forskelle blandt sektorerne. Fire sekto-
rer adskiller sig imidlertid. Respondenter, hvis løsninger hovedsageligt be-
skæftiger sig med bygningssektoren, har en signifikant lavere grad af strate-
gisk tænkning i innovationsfasen ifht. til andre respondenter. Det kan måske
forklares ud fra store engangsbeløb eller her-og-nu investeringer, der er ved
store byggeprojekter. Sundhed -og transportsektoren adskiller sig begge ved
Page 41
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 41!
at lægge mindre vægt på en ’eksperimentel læring’ som drivkraft bag innova-
tion. Der er imidlertid meget få observationer, hvilket kan give en hvis til-
fældighed i målingerne. Den mindre vægt på eksperimentel læring i de to
sektorer kan imidlertid skyldes den massive og målrettede forskning, som
der er i sektorerne.
Til sidst indikerer respondenterne inden for fødevarersektoren at være signi-
fikant mere tilbøjelige til at understrege vigtigheden af rationelle og målret-
tede økonomiske overvejelser ved udviklingen af bæredygtige løsninger. Det
kan være en indikation på, at der er meget konkurrence på fødevareområdet
ifht. andre sektorer.
4.5.3 Spearson rho test
Sammenhængen mellem de ordinalt eller intervalskalerede variable kan te-
stes ved hjælp af en ’Spearson rho test’, der bruger Gamma som korrelati-
onsmål. De ordinalt/intervalskalerede baggrundsvariable er hhv. ’Alder’,
’Størrelse’ og ’Anvendelsesland’. En Spearson rho test er en ikke-parametrisk
test ekvivalent til Pearsons test. Testen baserer sin analyse på rangerede data
istedet for gennemsnit. Rangen henviser til den relative placering af kategori-
erne og ikke til deres abolutte værdi. En Gamma-værdi påvirkes ikke af
rækkefølge og afstanden mellem værdierne – i modsætning til Pearsons R
(Andersen et al. 2010: 360). En fuld oversigt over sammenhænge kan ses i
bilag 6. I stedet vil jeg her præsenterer de væsentligste signifikante sammen-
hænge:
1. De tre baggrundsvariable korrelerer med hinanden. Således er der en
stærk positiv sammenhæng mellem alder og størrelse samt en negativ
moderat sammenhæng mellem alder og anvendelsesland (Desto ældre
respondent desto større sandsynlighed for, at den bæredygtige løsning
er rettet mod et industrialiseret land). Til gengæld korrelerer bag-
grundsvariablene ikke signifikant med de fleste afhængige variable
Page 42
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 42!
(på nær mellem ønsket om kapitaltilstrøming og anvendelsesland).
Det betyder at den tredje arbejdshypotese ’Respondentens alder og
størrelse har betydning for drivkraften bag udviklingen af bæredygti-
ge løsninger’ kan afkræftes .
2. Holdningen til Push-pull policy-redskaber korrelerer stærkt positivt
med strategisk tænkning samtidig med, at der ligeledes er en moderat
positiv sammenhæng mellem en rationel økonomisk tænkning og
holdningen til Push-pull policy-redskaberne. Til sidst er der en stærk
positiv sammenhæng mellem ønsket om kapital tilstrøming og hold-
ningen til push-pull redskaberne.
3. Det tyder på at legitimitetsvariablene (capital influx, political support
og public acception) påvirker hinanden positivt.
4. Desto mere udviklingen af den bæredygtige løsning er drevet er ek-
sperimentel læring, desto mere ønsker respondenten at accepteres af
omverdenen – og omvendt.
4.5.4 Test af tredjevariable Hvis man tester sammenhængen mellem strategisk tænkning og push-pull og
samtidig kontrollerer for rationel økonomisk tænkning, falder gammaværdi-
en til 0,449. Og lignende effekt synliggøres ved sammenhængen mellem rati-
onel økonomisk tænkning og push-pull med strategisk tænkning som kon-
trolvariabel. Her resulterer det i ingen signifikant sammenhæng mellem
push-pull og rationel økonomisk tænkning. Det tyder derfor på, at de latente
drivkrafter som alle relaterer sig til det rationelle paradigme forstærker hin-
anden gensidigt, hvad angår betydningen for en bæredygtig omstilling. Jeg
kan derfor bekræfte, min sjette arbejdshypotese: Der er en positiv sammen-
hæng mellem de forskellige rationelle økonomiske drivkrafter.
Hvis man til gengæld tester sammenhængen mellem de tre legitimitetsvariab-
le og kontrollerer for anvendelsesland, push-pull og strategisk tænkning for-
stærkes sammenhængen imidlertid en smule. Der er derfor en signifikant
Page 43
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 43!
moderat positiv sammenhæng mellem legitimitetsvariablene (Capital influx,
political support, public acception). Hvilket tyder på, at et større studie må-
ske ville have retfærdiggjort en faktoranalyse og afsløret en latent drivkraft:
aktørens ønske om at tilpasse sig omverdens forventninger samt at legitimere
sig selv gennem udvikling af bæredygtige løsninger.
Til sidst har jeg kontrolleret for tredjevariable ved sammenhængen mellem
anvendelsesland og ønsket om kapitaltilstrøming. Her peger Gamma-
værdien på samme tendens, som ved Mann-Whitney U testen. Der er en
stærk sammenhæng mellem ønsket om, at den bæredygtige løsning skal til-
vejebringe større kapital tilstrømning og –på den anden side – hvilken grad
løsningen bliver anvendt i et udviklingsland (gammaværdien forstærkes til
0,318).
5 Konklusion Undersøgelsen har på baggrund af traditionelle push-pull teorier, nyere tran-
sitionsteorier samt idéer om private aktørers personlige overbevisninger
kortlagt en række latente drivkrafter bag udviklingen af bæredygtige løsnin-
ger. Statistiske analyser er foretaget på et datasæt bestående af 115 respon-
denter fra hele verden, virksomheder eller NGOer, som alle har skabt bære-
dygtige teknologier, projekter eller initiativer inden for 10 sektorer. Stikprø-
ven er imidlertid ikke-sandsynlighedsbaseret, da populationen endnu er
ukendt. Ud fra respondenternes distribution af karakteristiska viste en
skønsmæssig vurdering, at observationerne imidlertid kan bruges som indi-
kator på generelle sammenhænge. Teoridelen udmundede i bredt definerede
arbejdshypoteser om respondenternes drivkraft for innovation (H#) (Bilag
1). En univariat analyse påviste, at observationerne ikke var normalfordelte,
hvilket indikerede at spørgsmålene ikke indfangede al variation. Derefter
fandt jeg, at variablene kunne reduceres til bagvedliggende latente drivkraf-
ter. En refleksiv og eksplorativ faktoranalyse afslørede derfor, at indikato-
rerne kunne reduceres til drivkrafterne ’idealisme’, ’eksperimentel læring’,
Page 44
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 44!
’rationel økonomisk tænkning’, ’strategisk tænkning’ samt holdningen til
’push-pul policy redskaber’. Der kunne imidlertid ikke påvises en latent tan-
kegang, hvad angår strukturelt pres og ønsket om legitimitet. En analyse af
de nye variable bekræftede følgende arbejdshypoteser:
• Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi er ideali-
stiske (H11)
• Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad
angår udviklingen af deres bæredygtige løsninger (H10)
• Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn(H2)
• Respondenterne er drevet af stragiske valg (H4)
En efterfølgende bivariat analyse nuancerede de resterende arbejdshypoteser.
Konklusionen er dermed, at:
• Ikke-profitorientede aktører lægger signifikant mere vægt på ekspe-
rimentel læring som drivkraft bag udviklingen af bæredygtige løsnin-
ger ifht. profitorienterede aktører (H1).
• Respondentens alder og størrelse ikke har betydning for drivkraften
bag udviklingen af bæredygtige løsninger (H3)
• Push-pull policy-redskaberne har gennemsnitligt kun hjulpet respon-
denternes udvikling af bæredygtige løsninger ’meget lidt’ (H5)
• De forskellige faktorer inden for det rationelle paradigme forstærker
hinanden gensidigt og er derfor en stærkere drivkraft, når de er vel-
udviklede side om side (H6)
• Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af
bæredygtige løsninger (H7)
• Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af
bæredygtige løsninger – især mellem Nordamerika og Europa (H8)
• Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil
øge deres legitimitet og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer (H9)
Page 45
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 45!
Virksomheder og NGOer vælger derfor at udvikle bæredygtige løsninger
pga. en lang række drivkrafter, der både er idealistisk, rationelt og struktu-
relt betingede. Sytemerne, hvori aktørerne færdes har derfor afgørende be-
tydning for motivationen bag en bæredygtig omstilling.
Page 46
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 46!
6 Litteratur Adcock, Robert & David Collier (2001): Measurement Validity: A Shared Stan-dard for Qualitative and Quantitative Research. The American Political Science Review, vol. 95, nr. 3, pp. 529-546 (17 sider) 17 Agresti, Alan & Finlay, Barbara (1997): Statistical Methods for the Social Sci-ences, 3rd Edition, Saddle River, New Jersey: Prentice-Hall kap. 5.s 121-144 og kap 16. s. 620-38 (31 sider) 31 Agresti, Alan & Finlay, Barbara (2009): Statistical Methods for the Social Sci-ences, 4th Edition Andersen, LB, Hansen, KM & Klemmensen, R (2010): Metoder i statskundskab. Hans Reitzel, Kbh. Berg-Sørensen, Anders; Caroline Grøn og Hanne Foss Hansen (2011): (red.) Organiseringen af den offentlige sektor – En grundbog i offentlig forvaltning, København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 2. Bergek, Anna; Staffan Jacobsson, Bo Carlsson, Sven Lindmark, Annika Rickne (2008): Analyzing the functional dynamics of technological innovation systems: A scheme of analysis Research Policy 37 : 407–429 (22 sider) 22 Bijker, Wiebe and John Law, eds. (1994): Shaping Technology / Building Society: Studies in Sociotechnical Change. Cambridge, MA: MIT Press (Inside Technology Series) (352 sider) 352 Boolsen, Merete Watt (2008): Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1. udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. (238 sider) 238 Bryman, Alan (2001) Social Research Methods, Oxford University Press. 10-33 (23 sider) 23 Bulkeley, Harriet and Peter Newell (2010): Governing Climate Change, Routled-ge, NY USA . Kap. 5 (s.87-105) (18 sider) 18 Christensen, C., (1997): The Innovator’s Dilemma: When New Technologies Cau-se Great Firms to Fail. Harvard Business School Press, Boston, MA. Connely, James, Graham Smith, David Benson and Clare Saunders (2012): Poli-tics and the Environment: From Theory to Practice, 3rd edition. Routledge. New York and London. Doane, D.P & Seward, L. E (2011): Measuring skewness. Journal of statistics education, 19(2), 1-18. (18 sider) 18 Edquist, C., (2005): Systems of innovation: perspectives and challenges. i: Fager-berg, J., Mowery, D.C., Nelson, R.R. (Eds.), The Oxford Handbook of Innovati-on. Oxford University Press, New York, s. 181–208. (27 sider) 27 Edquist, C., Johnson, B., (1997): Institutions and organizations in sys- tems of innovation. i: Edquist, C. (Ed.), Systems of Innovation: Technologies. Institutions and Organizations. Pinter, London, s. 41–63. (22 sider) 22 Edwards, Paul N. (2010): A Vast Machine: Computer Models, Climate Data, and the Politics of Global Warming. The MIT Press. (Kap. 15) EU-Kommisionen (2012): ” Små virksomheder skaber 85 % af de nye job, Me-mo/12/11 http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-20_da.htm. Rekvireret 11. August 2015 Foster, R.N., (1986): Innovation: The Attacker’s Advantage. MacMillan, London. (316 sider) Foxon, T., and P. Pearson. (2008): Overcoming barriers to innovation and diffu-sion of cleaner technologies: Some features of a sustainable innovation policy re- 13
Page 47
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 47!
gime. Journal of Cleaner Production 16 (1S): S148-161 (13 sider) Geels, Frank W. (2011): The multi-level perspective on sustainability transition: Responses to seven criticism, Environmental Innovation and Societal Transitions, 1(1), 24-40 (16 sider) 16 George, Alexander & Bennett, Andrew (2005): Case Studies and Theory Deve-lopment in the Social Sciences. Kap. 1 s. 3-36 (33 sider) 33 Grin, John; Jan Rotmans; Johan Schot (in collaboration with Frank Geels and Derk Loorbach) (2000): “Transitions to Sustainable Development. New Directi-ons in the Study of Long term transformative change” New York/London (Rout-ledge) (339 sider) 339 Hajer, Maarten A. (1995): The Politics of Environmental Discourse: Ecological Modernization and the Policy Process. Clarendon Press. Oxford. Hardin, Garrett (1968): The Tragedy of the Commons. Science. Vol. 162. pp 1243 -1248 Hoogma, R., Kemp, R., Schot, J., Truffer, B. (2002): Experimenting for Sustai-nable Transport. The Approach of Strategic Niche Management. Taylor & Fran-cis, London (212 sider) 212 Hulme, Mike (2009): Why We Disagree About Climate Change. Understanding Controversy, Inaction and Opportunity. Cambridge University Press. Cambridge. Kemp, R., J. Schot, et al. (1998): Regime shifts to sustainablilty through processes of niche formation: the approach of strategic niche management. Technology ana-lysis and strategic management 10: 175-196 (21 sider) 21 Langhelle, Oluf ( 2000): Why ecological modernization and sustainable develop-ment should not be conflated. Journal of Environmental Policy & Planning, Vol. 2 (no. 4) Lindermann, Gitte (2008): Hvad er en spørgeskemaundersøgelse? 1. Kapitel i Boolsen, Merete Watt (2008) Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1. udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. Loorbach, Derk og Roel van Raak (2006): Strategic Niche Management and Transition Management: different but complementary approaches, Erasmus Uni-versity Rotterdam (20 sider) 20 MacKenzie, Donald & Wajcman, Judy (eds.) (1999): The Social Shaping of Tech-nology: How the Refrigerator Got Its Hum, Milton Keynes, Open University Press. (327 sider) Mahoney, J., (2004): Revisiting general theory in historical sociology. Social For-ces 83 (2), 459–489 (30 sider) 30 Markard, J., and B. Truffer. (2008): Techonologival innovation systems and the multi-level perspective: Towards an integrated framework. Research Policy 37:596-615. (19 sider) 19 Meadowcroft, James (2000): ”Sustainable development: A new(ish) idea for a new century”? Political studies, 48, 370-387 (17 sider) 17 Mol, P.J. Arthur, Sonnenfeld, David, A. & Spaargaren, Gert (eds.)(2009): The Ecological Modernization Reader. Routledge: London & New York Nemet, G. F. (2009). Demand-pull, technology-push, and government-led incenti-ves for non-incremental technical change. Research Policy 38 (5):700-709 (9 sider) 9 Newell, Peter and Paterson, Matthew Author (2010): Climate capitalism: global warming and the transformation of the global economy. Cambridge: Cambridge University Press. Norberg-Bohm, V. (2000): Creating incentives for environmentally enhancing technological change: Lessons from 30 years of U.S. energy technology policy. 23
Page 48
Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!
! 48!
Technological Forecasting and Social Change 65 (2):125-148 (23 sider) Porter, M., (1980): Competitive Strategy: Techniques for Analyzing Industries and Competitors. Free Press, New York. Poschke, Markus (2014): The Firm Size Distribution across Countries and Skill-Biased Change in Entrepreneurial Technology, Discussion Paper No. 7991, McGill University, CIREQ and IZA, Bonn Tyskland (1-20) Puller, S.P., (2006): The strategic use of innovation to influence regulatory stan-dards. Journal of Environmental Economics and Management 52 (3), 690–706. (16 sider) 16 Rayner, Steve (2011): How to eat an elephant: a bottom-up approach to climate policy. Climate Policy, volume 10, issue 6. s. 615-621. Published online 15 jun 2011. (7 sider) 7 Romer, P.M., (1986): Increasing returns and long-run growth. Journal of Political Economy 94 (5), 1002–1037 Rothaermel, F., (2001): Incumbent’s advantage through exploiting complementary assets via interfirm cooperation. Strategic Management Journal 22 (6–7),687–699 (12 sider)
Rugman, A.M., Verbeke, A., (1998): Corporate strategies and environmental re-gulations: an organizing framework. Strategic Management Journal 19 (4), 363–375. (12 sider) 12 Solow, Robert (1956): A contribution to the theory of economic growth. Quartely Jounal of Economics 70 (1), 65-94 (29 sider) Sugars, Brad (2012): How Many Jobs Can Your Startup Create This Year?, arti-kel på entrepreneur.com http://www.entrepreneur.com/article/222568 Sustainia100 (2014): Editors: Esben Alslund-lanthén, Bjørn Hvidtfeldt Larsen, Emil Damgaard Grann, Josianne Galea, Maria Toft, Nicholas Krøyer Blok. Susta-inia, København Tabachnick, Barbara G. ; Fidell, Linda S (2007): Using multivariate statistics 5th edition, Boston, kapitel 13 “Principal Components and Factor Analysis” The Global Innovation Index 2014 http://www.globalinnovationindex.org/userfiles/file/reportpdf/GII-2014-v5.pdf Fundet 11. August 2015 Tripsas, M., (1997): Unravelling the process of creative destruction: complemen-tary assets and incumbent survival in the typesetter industry. Strategic Manage-ment Journal 18 (S1), 119–142 (23 sider) 23 Weber, M., Hoogma, R. Lane, B. and Schot, J. (1999): Experimenting with Susta-inable Transport Innovations: A workbook for Strategic Niche Management. In-stitute for Prospective Technological Studies, Seville, Spain. 3-94 Wikipedia (2015): List of continents by population https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_continents_by_population, fundet d. 11. au-gust 2015.
Ny petitum inden for det politologiske emneområde, I alt: 1578
Page 49
Bilag 1. Oversigt over arbejdshypoteser
• H1 Der er forskel på ikke-profit og profitorienterede
organisationer/virksomheder, hvad angår drivkraften bag udviklingen af
bæredygtige løsninger.
• H2 Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn
• H3 Respondentens alder og størrelse har betydning for drivkraften bag
udviklingen af bæredygtige løsninger
• H4 Respondenterne er drevet af stragiske valg
• H5 Push-pull policy-redskaberne virker som drivkraft bag respondenternes
udvikling af bæredygtige løsninger
• H6 Der er en positiv sammenhæng mellem de forskellige rationelle økonomiske
drivkrafter
• H7 Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af
bæredygtige løsninger
• H8 Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af
bæredygtige løsninger
• H9 Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil øge deres
legitimitet og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer.
• H10 Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad angår
udviklingen af deres bæredygtige løsninger.
• H11 Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi de er
idealistiske.
Page 50
�#&�!���P�-/-.�#(��-*O,!�-%�'����95F�D5FH =7 =D5BH�
19@7CA9�HC�H<9�GIFJ9M�CB��H<9�8F=J=B;�:CF79G�69<=B8�5�GIGH5=B56@9�HF5BG=H=CB����
#B�H<9�GIFJ9M�K9�K=@@�5G?�EI9GH=CBG�56CIH�K<5H�CJ9F5@@�7CBG=89F5H=CBG�HF=;;9F98�MCIF�
7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�HC�89J9@CD�H<9�GIGH5=B56@9�GC@IH=CB�5G�F9:9FF98�HC�=B�H<9�9A5=@��
�H�H<9�9B8�C:�H<9�GIFJ9M�K9�K=@@�5G?�<CK�-IGH5=B=5�7CI@8�5GG=GH�MCI�5B8�MCIF�CB;C=B;�KCF?���
�
�
�
�9GH�F9;5F8G�
-IGH5=B=5��
�
(���*@95G9�: =B=G<�H<9�GIFJ9M�CH<9FK=G9�K9�K=@ @ �BCH�F979=J9�MCIF�5BGK9FG��
1<9B�: =B=G<98�MCI�K=@ @ �69�F98=F97H98�HC�H<9�K96D5;9�C:�-IGH5=B=5��
�
��
�
�
�
�
�
1<5H� =G�H<9�B5A9�C:�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��
44444�
�
�
1<9B�K5G�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�:CIB898������ ������
���� ������
���� ������
���� ������
Page 51
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ����������� ������
����� ������
����� ������
����� ������
Page 52
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ����������� ������
����� ������
����� ������
����� ������
Page 53
����� ������
������ ��9:CF9������
�
�
1<9B�K5G�MCIF�GC@IH =CB�89J9@CD98������ ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
���� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
Page 54
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ����������� ������
����� ������
����� ������
����� ������
Page 55
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
����� ������
������ ��9:CF9������
�
�
1<=7<�7CIBHFM�K5G�MCIF�GC@IH =CB�A5=B@M�89J9@CD98�=B������ ��:;<5B=GH5B�
���� ��?FCH=F=�
���� ��@65B=5�
���� ��@;9F=5�
���� ��A9F=75B�-5AC5�
���� ��B8CFF5�
���� ��B;I=@@5�
���� ��BH5F7H=75�
���� ��F;9BH=B5�
����� ��FA9B=5�
����� ��IGHF5@=5�
����� ��IGHF=5�
����� ��N9F65=>5B�
����� ��5<5A5G�.<9�
����� ��5<F5=B�
����� ��5B;@589G<�
����� ��5F658CG�
����� ��9@5FIG�
����� ��9@;=IA�
����� ��9@=N9�
����� ��9B=B�
����� ��9FAI85�
����� ��<IH5B�
����� ��C@=J=5�
Page 56
����� ��CGB=5�5B8�"9FN9;CJ=B5�
����� ��CHGK5B5�
����� ��F5N=@�
����� ��FIB9=�
����� ��I@;5F=5�
����� ��IF?=B5� 5GC�
����� ��IFA5�
����� ��IFIB8=�
����� ��5A6C8=5�
����� ��5A9FCCB�
����� ��5B585�
����� ��9BHF5@��:F=75B�,9DI6@=7�
����� ��<58�
����� ��<=@9�
����� ��<=B5�
����� ��C@CA6=5�
����� ��CB;C��9AC7F5H=7�,9DI6@=7�C:�H<9�
����� ��CGH5�,=75�
����� ��CH9�8�#JC=F9�
����� ��FC5H=5�
����� ��I65�
����� ��MDFIG�
����� ��N97<�,9DI6@=7�
����� ��9BA5F?�
����� ��>=6CIH=�
����� ��CA=B=75B�,9DI6@=7�
����� ��7I58CF�
����� ��;MDH�
����� ��@�-5@J58CF�
����� ��F=HF95�
����� ��GHCB=5�
����� ��H<=CD=5�
����� � =>=�
����� � =B@5B8�
����� � F5B79�
����� � F9B7<�!I=5B5������ � F9B7<�*C@MB9G=5�
����� �!56CB�
����� �!5A6=5�.<9�
����� �!9CF;=5�
Page 57
����� �!9FA5BM�
����� �!<5B5�
����� �!F9979�
����� �!F9B585�
����� �!I5H9A5@5�
����� �!I=B95�
����� �!I=B95��=GG5I�
����� �"5=H=�
����� �"CB8IF5G�
����� �"CB;�%CB;�
����� �"IB;5FM�
����� �#79@5B8�
����� �#B8=5�
����� �#B8CB9G=5�
����� �#F5B�
����� �#F5E�
����� �#F9@5B8�
����� �#GF59@�
����� �#H5@M�
����� �$5A5=75�
����� �$5D5B�
����� �$CF85B�
����� �%5N5?<GH5B�
����� �%9BM5�
����� �%CF95�(CFH<�
����� �%CF95�-CIH<�
����� �%IK5=H�
����� �%MF;MNGH5B�
����� �&5CG�
����� �&5HJ=5�
����� �&965BCB�
����� �&9GCH<C�
����� �&=69F=5�
����� �&=6M5�
����� �&=97<H9BGH9=B�
������ �&=H<I5B=5������� �&IL9A6CIF;�
������ �'5798CB=5�
������ �'585;5G75F�
������ �'5@5K=�
Page 58
������ �'5@5MG=5�
������ �'5@8=J9G�
������ �'5@=�
������ �'5@H5�
������ �'5IF=H=IG�
������ �'9L=7C�
������ �'C@8CJ5�
������ �'CB57C�
������ �'CB;C@=5�
������ �'CFC77C�
������ �'CN5A6=EI9�
������ �(5A=6=5�
������ �(9D5@�
������ �(9H<9F@5B8G�
������ �(9K�395@5B8�
������ �(=75F5;I5�
������ �(=;9F�
������ �(=;9F=5�
������ �(CFK5M�
������ �)A5B�
������ �*5?=GH5B�
������ �*5B5A5�
������ �*5DI5�(9K�!I=B95�
������ �*5F5;I5M�
������ �*9FI�
������ �*<=@=DD=B9G�
������ �*C@5B8�
������ �*CFHI;5@�
������ �*I9FHC�,=7C�
������ �+5H5F�
������ �,CA5B=5�
������ �,IGG=5�
������ �,K5B85�
������ �-5AC5�
������ �-5B�'5F=BC�
������ �-5I8=��F56=5������� �-9B9;5@�
������ �-9F6=5�5B8�'CBH9B9;FC�
������ �-9M7<9@@9G�
������ �-=9FF5�&9CB9�
Page 59
������ �-=B;5DCF9�
������ �-@CJ5?=5�
������ �-@CJ9B=5�
������ �-CA5@=5�
������ �-CIH<��:F=75�
������ �-D5=B�
������ �-F=�&5B?5�
������ �-I85B�
������ �-IF=B5A�
������ �-K5N=@5B8�
������ �-K989B�
������ �-K=HN9F@5B8�
������ �-MF=5�
������ �.5=K5B�
������ �.5>=?=GH5B�
������ �.5BN5B=5�
������ �.<5=@5B8�
������ �.C;C�
������ �.F=B=858�5B8�.C65;C�
������ �.IB9G=5�
������ �.IF?9M�
������ �.IF?A9B=GH5B�
������ �/;5B85�
������ �/?F5=B9�
������ �/B=H98��F56��A=F5H9G�
������ �/B=H98�%=B;8CA�
������ �/B=H98�-H5H9G�
������ �/FI;I5M�
��
1<9F9�=G�MCIF�GC@IH =CB�89D@CM98������ �)B@M�=B�=B8IGHF=5@=N98�7CIBHF=9G�
���� �'5=B@M�=B�=B8IGHF=5@=N98�7CIBHF=9G�
���� �#B�6CH<�=B8IGHF=5@=N98�5B8�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�
���� �'5=B@M�=B�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�
���� �)B@M�=B�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�
�
�
Page 60
'9BH=CB�GCA9�C:�H<9�A5=B�7CIBHF =9G� =B�K<=7<�MCIF�GC@IH =CB�=G�89D@CM98�
<9F9��
�CIBHFM���
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�CIBHFM���
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
�CIBHFM���
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�CIBHFM���
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�CIBHFM���
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�
�
Page 61
1<5H�?=B8�C:�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�5F9�MCI������ � CF�DFC:=H�
���� �(CB�DFC:=H�
�
�
1<=7<�G97HCF� =G�MCIF�GC@IH =CB�A5=B@M�9B;5;98�K=H<������ ��I=@8=B;G�
���� ��=H=9G�
���� ��8I75H=CB�
���� ��B9F;M�
���� � 5G<=CB�
���� � CC8�
���� �"95@H<�
���� �#.�
���� �.F5BGDCFH5H=CB�
����� �,9GCIF79G�
�
�."��-#3��) �2)/,��)'*�(2�
�
�
1<5H� =G�H<9�M95F@M�HIFBCJ9F�C:�MCIF�7CAD5BM��5DDFCL=A5H9�H<9�J5@I9�=B��IFCG�CF��C@@5FG����
44444�
�
�
�IFF9B7M����C@@5FG� Q��IFCG�
����� �����
�
�
�DDFCL=A5H9@M�<CK�A5BM�9AD@CM99G�8C9G�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�9AD@CM��
44444�
Page 62
�
�
19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�MCIF�=B=H=5@�F9:@97H=CBG�CB�H<9�7CAD9H=H=J9B9GG�C:�H<9�GC@IH=CB��
�
.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�CF�8=G5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
����9:CF9�89J9@CD=B;�CIF�
GC@IH=CB�K9�=BJ9GH=;5H98�H<9�
A5F?9H�5B8�:CIB8�5�89A5B8�
:CF�=H�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�:CIB8�CIF�GC@IH=CB�7CAD9H=H=J9�=B�H9FAG�C:�DF=79�
CF�8=::9F5H=CB�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�K=G<98�HC�A5L=A=N9�
CIF�DFC:=HG������ ����� ����� ����� ����� ��������
�
�
19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�H<9�GC@IH=CB�K5G�89J9@CD98�=B�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��
�
�
.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�CF�8=G5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:�
,���=BJ9GHA9BH�6M�H<9�7CAD5BM�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:�
?BCK@98;9�7F95H=CB�H<FCI;<�
CIF�CH<9F�57H=J=H=9G�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:� ����� ����� ����� ����� ����� ��������
Page 63
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
@95FB=B;�6M�8C=B;�
��
19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�7CBG=89F5H=CBG�56CIH�:IHIF9�DCGG=6@9�89J9@CDA9BHG�=B�H<9�
A5F?9H�=B:@I9B798�H<9�7F95H=CB�C:�MCIF�GC@IH=CB�
�
�
.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�CF�8=G5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���.<9�:95F�C:�:IHIF9�
;CJ9FBA9BH�F9;I@5H=CB�=B:@I9B798�H<9�89J9@CDA9BH�
C:�CIF�GC@IH=CB�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���.<9�:95F�C:�:IHIF9�DF=79�
:@I7HI5H=CBG�=B:@I9B798�H<9�
89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���.<9�CDDCFHIB=HM�C:�
=B7F95G98�89A5B8�:CF�;F99B�
GC@IH=CBG�=B�H<9�:IHIF9�:I9@98�
H<9�89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB��
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���.<9�CDDCFHIB=HM�C:�
7CBGIA9FG��K=@@=B;B9GG�HC�D5M�
ACF9�:CF�5�;F99B�DFC8I7H�=B�
H<9�:IHIF9�:I9@98�H<9�89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
�
�
19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�8=::9F9BH�DC@=7M�=BGHFIA9BHG�=B:@I9B798�H<9�7F95H=CB�C:�
GIGH5=B56@9�GC@IH=CBG�=B�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��
Page 64
�
�
.C�K<5H�9LH9BH�8=8�H<9�:C@ @CK=B;�DC@ =7M� =BGHFIA9BHG�5=8�H<9�7F95H=CB�C:�MCIF�GIGH5=B56@9�GC@IH =CB��
� #AA9BG9@M���;F95H�895@�
-CA9K<5H� 09FM�@ = H H @9�(C�
=B:@I9B79�5H�5@ @ �
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9��
����BJ=FCBA9BH5@�H5L9G��� ����� ����� ����� ����� ����� ��������
����BJ=FCBA9BH5@�GI6G=8=9G�
������� ����� ����� ����� ����� ��������
���.F5856@9�D9FA=HG��� ����� ����� ����� ����� ����� ��������
���#BJ9GHA9BHG�:FCA�9LH9FB5@�
D5FH=9G������� ����� ����� ����� ����� ��������
����9A5B8G�:FCA�=BJ9GHCFG�� ����� ����� ����� ����� ����� ��������
��
�BJ=FCBA9BH5@� H5L9G���.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�H5L9G�DC@@IH=CB�CF�CH<9F�:CFA�
C:�9BJ=FCBA9BH5@�85A5;9�9�;��9A=GG=CBG���)��()L��0)�G�CF�G=A=@5F��K<=7<�75B�@958�HC�
9LHF5�:I9@�CF�9B9F;M�7CGHG��
�BJ=FCBA9BH5@�GI6G=8=9G���.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�GIDDCFHG�MCIF�GC@IH=CB�CF�DFC8I7H�:=B5B7=5@@M�6975IG9�=H�=G�ACF9�9BJ=FCBA9BH5@@M�GIGH5=B56@9�H<5B�5@H9FB5H=J9�
DFC8I7HG�
.F5856@9�D9FA=HG���.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�<5G�DIH�5�@=A=H�CF�75D�CB�H<9�
5ACIBH�C:�5�DC@@IH5BH�H<5H�A5M�69�9A=HH98��.<9�;CJ9FBA9BH�<5G�GC@8�9A=GG=CB�D9FA=HG�HC�
7CAD5B=9G�K<=7<�F9DF9G9BH�H<9�F=;<H�HC�9A=H�CF�8=G7<5F;9�5�GD97=:=7�JC@IA9�C:�H<9�
GD97=:=98�DC@@IH5BH��.<9�D9FA=HG�75B�69�HF5898�H<IG�7CAD5B=9G�75B�6IM�9LHF5�D9FA=HG�=:�B99898���
�
�
�
�
��
�
�
Page 65
19�K=@@�BCK�5G?�GCA9�EI9GH=CBG�CB�<CK�H<9�GC@IH=CB�<5G�<9@D98�HC�9B<5B79�H<9�
F9DIH5H=CB�C:�MCIF�CF;5B=N5H=CB��
��
"CK�=ADCFH5BH� =G� = H � :CF�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�H<5H�MCIF�
GIGH5=B56@9�GC@IH =CB�<9@DG�7F95H9��
� 09FM�#ADCFH5BH��
#ADCFH5BH��'C89F5H9@M�#ADCFH5BH�
):�&=HH @9�#ADCFH5B79�
/B=ADCFH5BH�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���*I6@=7�D9F79DH=CB��9�;��
9B<5B798�F9DIH5H=CB�5ACB;�
IG9FG 7IGHCA9FG���
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���*C@=H=75@�GIDDCFH��9�;��2CI�
5F9�ACF9�@=?9@M�HC�;9H�:=B5B7=5@�657?=B;�CF�MCI�<5J9�5B�
95G=9F�H=A9�5DDFC57<=B;�
DC@=H=7=5BG�F9;5F8=B;�
F9;I@5H=CB���
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���09BHIF9�75D=H5@�
AC6=@=N5H=CB��9�;��(9K�
=BJ9GHA9BH�=B�MCIF�7CAD5BM�
CF�B9K�DFC8I7HG���
����� ����� ����� ����� ����� ��������
��
19�K=@@�BCK�5G?�HC�K<5H�9LH9BH�MCIF�69@=9:G��=B�F9;5F8G�HC�7@=A5H9�7<5B;9��=B:@I9B798�H<9�
89J9@CDA9BH�C:�MCIF�GIGH5=B56@9�GC@IH=CB��
�
�
.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�CF�8=G5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�
6975IG9�K9�G=B79F9@M�K=G<�HC�
A=H=;5H9�7@=A5H9�7<5B;9�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
Page 66
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�
6975IG9�K9�G=B79F9@M�K=G<�HC�585DH�HC�7@=A5H9�7<5B;9�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�
6975IG9�K9�G=B79F9@M�K5BH�HC�
D5GG�CB�5�69HH9F�KCF@8�:CF�CIF�
7<=@8F9B�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�
6975IG9�K9�G=B79F9@M�H<=B?�
H<5H�CIF�IG9FG�89G9FJ9�5�
69HH9F�EI5@=HM�C:�@=:9�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
�
�
#B�CF89F�HC�@95FB�<CK�-IGH5=B=5�75B�:IFH<9F�GIDDCFH�MCIF�CF;5B=N5H=CB�CF�7CAD5BM�K9�K=@@�
BCK�5G?�GCA9�EI9GH=CBG�F9;5F8=B;�MCIF�7IFF9BH�G=HI5H=CB��
��
�"�&&�(!�-�
�
�
.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
���19�<5J9�5B�9BCFACIG�
7<5@@9B;9�=B�5HHF57H=B;�
=BJ9GHCFG�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�5F9�9BCFACIG@M�
7<5@@9B;98�6M�K95?�DC@=H=75@�
GIDDCFH�=B�:5JCF�C:�H<9�7@=A5H9�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
���19�5F9�9BCIFACIG@M�7<5@@9B;98�6M�F=;=8�A5F?9H�
����� ����� ����� ����� ����� ��������
Page 67
� -HFCB;@M�5;F99�
�;F99�(9=H<9F�
5;F99�BCF�8=G5;F99�
�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�
(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�
F9;I@5H=CBG�
��
#(�(�#�&�-.�./-�
�
�
"CK�KCI@8�MCI�89G7F=69�MCIF�7IFF9BH�: =B5B7=5@�GH5HIG������ �09FM�;CC8�
���� �!CC8�
���� ��5F9@M�5779DH56@9�
����� �*CCF�
����� �09FM�DCCF�
���������CB�H�%BCK�
�
�
*@95G9�9@56CF5H9�CB�MCIF�: =B5B7=5@�GH5HIG�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
�
�
*&�(-��(��*"�-�-�
�
�
1<=7<�D<5G9�5F9�MCIF�7CAD5BM�=B������ � CIB85H=CB�
���� ��LD5BG=CB�
���� ��CBGC@=85H=CB�
���� �-I779G=CB�
���� ��CB�H�?BCK (CH�5DD@=756@9�
Page 68
�
�
�9G7F=69�6F=9: @M�K<5H�MCIF�D@5BG�5F9�=B�H<9�7CA=B;�M95F� =B�H9FAG�C:�;FCKH<�CF�9LD5BG=CB��
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�
�
"CK�7CI@8�-IGH5=B=5�<9@D�MCI�K=H<�H<=G�A=GG=CB��4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�
4444444444444444444444444444444444444444�
�
�
Page 69
Bilag 3. Email til firmaer og organisationer, som Sustainia har været kontakt med før. Dear ‘Name’
Thank you once again for being a world-class sustainability innovator and contributor to a more sustainable world. We were delighted to showcase "NAME of solution" as one of the best 100 solutions in our Sustainia100 publication.
To further push for a sustainable transition of our societies, we would like to know more about you and what drives your work. In other words, to gain a better understanding of the following:
What are the driving forces behind a sustainable transition?
Furthermore, it would be interesting for us to know how Sustainia could be of use to you and your solution. You can help us with this by participating in this survey:
https://www.survey-xact.dk/answer?key=757UAPWLZZD6
In the survey we will ask questions about what overall considerations triggered the development of your sustainable solution: “NAME of solution”.
In March we will let you know the main findings of the survey and follow up on any questions you may have. So please answer the survey before the 21th of February.
About your participation in the survey: The information will be used for analytical purposes in order to answer the above questions only. We will never share, sell, or rent your individual answers to third parties – and when presenting the main findings, the participation of your company will not be disclosed.
We sincerely hope that you want to participate in the survey and help push for a sustainable transition of our societies. Should you not be able to answer the questions in the survey, please forward this email to a relevant person in your organization.
Thank you once again!
Best regards
Maria Toft
Project coordinator
Desk +45 33 70 71 49 Ι Cell +45 20 69 06 12 Sustainia Newsletter l www.sustainia.me
Sustainia Newsletter l www.sustainia.me
Founded by Scandinavia’s largest independent think tank, Monday Morning.
Valkendorfsgade 13 Ι P.O. Box 1127 Ι 1009 Copenhagen K Ι Denmark
Page 70
Bilag 4. Email til firmaer og organisationer, som Sustainia ikke har været kontakt med før.
Dear Name
Thank you for being a sustainability innovator and contributor to a more sustainable world. Sustainia is an innovation platform where companies, NGOs, foundations and thought leaders come together to support and work with a tangible approach to sustainability. And we are grateful to know companies and organizations like yours that are putting words into actions.
To further push for a sustainable transition of our societies, we would like to know more about you and what drives your work. In other words, to gain a better understanding of the following:
What are the driving forces behind a sustainable transition?
Furthermore, it would be interesting for us to know how Sustainia could be of use to you and your solution. You can help us with this by participating in this survey:
https://www.survey-xact.dk/answer?key=8KCE5CQ8PD4J
In the survey we will ask questions about what overall considerations triggered the development of your sustainable solution: “Name of solution”.
In March we will let you know the main findings of the survey and follow up on any questions you may have. So please answer the survey before the 21th of February.
About your participation in the survey: The information will be used for analytical purposes in order to answer the above questions only. We will never share, sell, or rent your individual answers to third parties – and when presenting the main findings, the participation of your company will not be disclosed.
We sincerely hope that you want to participate in the survey and help push for a sustainable transition of our societies. Should you not be able to answer the questions in the survey, please forward this email to a relevant person in your organization.
Thank you once again!
Best regards
Maria Toft
Project coordinator
Desk +45 33 70 71 49 Ι Cell +45 20 69 06 12 Sustainia Newsletter l www.sustainia.me
Sustainia Newsletter l www.sustainia.me
Founded by Scandinavia’s largest independent think tank, Monday Morning.
Valkendorfsgade 13 Ι P.O. Box 1127 Ι 1009 Copenhagen K Ι Denmark
Page 71
Bilag&5.&Distribution&af&nye&variable&
!!!!!!!!!!!!!!!!
Page 72
Bilag 6. Spearson rho test.!!!Korrelation mellem ordinal/intervalskalerede baggrundsvariable og afhængige variable !!
Alder Strategisk Tænkning
Idealisme
Rat Øko Tænkning
Eksperi-mentel Læring Push Pull
Anvendelsesland Størrelse
Public acception
Political support
Capital influx
Alder Correlation Coefficient 1,000 ,051 -,142 ,049 ,040 ,116 -,233* ,468** ,147 ,096 -,194
Sig. (2-tailed) ,600 ,145 ,601 ,679 ,235 ,012 ,000 ,130 ,342 ,053 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100
Strategisk Tænkning
Correlation Coefficient ,051 1,000 ,166 ,183 ,103 ,504** ,079 ,050 ,111 ,252* ,244*
Sig. (2-tailed) ,600 ,089 ,056 ,287 ,000 ,413 ,607 ,256 ,011 ,014 N 109 109 106 109 108 107 109 109 106 101 100
Idealisme Correlation Coefficient -,142 ,166 1,000 ,040 ,177 ,081 ,189 ,017 ,161 ,123 ,182
Sig. (2-tailed) ,145 ,089 ,684 ,069 ,408 ,052 ,859 ,100 ,221 ,071 N 107 106 107 106 106 106 107 107 106 100 100
Rat Øko Tænkning
Correlation Coefficient ,049 ,183 ,040 1,000 ,170 ,237* ,080 ,114 ,026 ,028 ,189
Sig. (2-tailed) ,601 ,056 ,684 ,075 ,014 ,398 ,227 ,789 ,783 ,060 N 114 109 106 114 111 107 114 114 106 101 100
Eksperimentel Læring
Correlation Coefficient ,040 ,103 ,177 ,170 1,000 ,090 ,037 ,083 ,234* ,049 ,066
Sig. (2-tailed) ,679 ,287 ,069 ,075 ,358 ,698 ,387 ,016 ,628 ,517 N 112 108 106 111 112 106 112 112 106 101 99
Push Pull Correlation Coefficient ,116 ,504** ,081 ,237* ,090 1,000 -,029 ,028 -,086 ,262** ,382**
Page 73
Sig. (2-tailed) ,235 ,000 ,408 ,014 ,358 ,764 ,774 ,384 ,008 ,000 N 107 107 106 107 106 107 107 107 105 100 100
Anvendelsesland
Correlation Coefficient -,233* ,079 ,189 ,080 ,037 -,029 1,000 -,088 ,000 -,008 ,281**
Sig. (2-tailed) ,012 ,413 ,052 ,398 ,698 ,764 ,350 ,998 ,936 ,005 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100
Størrelse virksomhed
Correlation Coefficient ,468** ,050 ,017 ,114 ,083 ,028 -,088 1,000 ,131 -,003 -,079
Sig. (2-tailed) ,000 ,607 ,859 ,227 ,387 ,774 ,350 ,179 ,975 ,435 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100
Public acception
Correlation Coefficient ,147 ,111 ,161 ,026 ,234* -,086 ,000 ,131 1,000 ,265** ,205*
Sig. (2-tailed) ,130 ,256 ,100 ,789 ,016 ,384 ,998 ,179 ,007 ,041 N 107 106 106 106 106 105 107 107 107 101 100
Political support
Correlation Coefficient ,096 ,252* ,123 ,028 ,049 ,262** -,008 -,003 ,265** 1,000 ,256*
Sig. (2-tailed) ,342 ,011 ,221 ,783 ,628 ,008 ,936 ,975 ,007 ,012 N 101 101 100 101 101 100 101 101 101 101 96
Capital influx
Correlation Coefficient -,194 ,244* ,182 ,189 ,066 ,382** ,281** -,079 ,205* ,256* 1,000
Sig. (2-tailed) ,053 ,014 ,071 ,060 ,517 ,000 ,005 ,435 ,041 ,012 N 100 100 100 100 99 100 100 100 100 96 100
!