Plantekongres 2013 - LandbrugsInfo · På de følgende sider kan ses hele pro-grammet for Plantekongres 2013. På side 6-7 får du det store overblik, og på de følgende sider kan

Plantekongres 2013Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land

15.-16. januar i Herning Kongrescenter

Plantekongres 20132

Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

AARHUS UNIVERSITET AU

Plantekongres 2013 arrangeres af:

Hør fremtiden gro!

SKAL DU MED?

Vælg mellem 88 forskel-lige sessioner, og sam-mensæt et program,hvor du også hører om noget helt nyt.

Få en god snak med dem, du kender og ikke mindst med ”de andre”. Det er ofte i dialogen med de andre,der opstår noget nyt!

Mød 2.000 andre med interesse for planteproduktion og det åbne land.

Plantekongres 2013 3

Velkommen til 10 års jubilæums-plantekongres

I 2003 blev den første Plantekongres afholdt i Herning Kongrescenter. Den davæ-rende formand for Landsudvalget for Planteavl Henrik Høegh sagde bl.a.:

”Ideen med kongressen er at skabe et forum, hvor alle interesserede landmænd og andre med relation til planteproduktion kan komme og vælge blandt et sandt overflødighedshorn af udbud”.

Siden er ambitionerne for kongressen vokset. Hvor det for 10 år siden primært handlede om planteproduktion, har kongressen i dag også stor fokus på natur, miljø og planlægning i det åbne land.

Og hvor det for 10 år siden hovedsageligt var landmænd og planteavlskonsulenter, som drog til Herning for at blive fagligt opdaterede, besøges plantekongressen nu også af en mangfoldighed af personer, som arbejder med planteproduktionens betydning for miljø, natur og landskab.

Det unikke ved plantekongressen er, at man mødes på tværs af professioner, lytter til faglige indlæg sammen og debatterer med ”de andre”. Her møder landmanden forskeren, den studerende får en snak med rådgiveren og den offentlige ansatte udveksler synspunkter med de privatansatte. Det skaber dynamik, udvikling, nye løsningsmuligheder og værdifulde kontakter for den enkelte deltager.

To dage med stort programDe seneste to år har plantekongressen varet tre dage, hvor der tredje dag har været fokus på natur, miljø og planlægning. Vi har valgt igen at koncentrere kongressen over to dage med otte parallelle spor, velvidende at nogle vil savne den tredje dag, mens andre er glade for at kunne få det hele med, fordi de kun kan være ”hjem-mefra” i to dage.

Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på mange spændende sessioner, samt dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi håber at se rigtig mange til en forrygende plantekongres i Herning Kongrescenter.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Torben Hansen

Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen B. Jespersen, Aarhus Universitet

Vice-Dean for Private and Public Sector Services

Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet

Plantekongres 20134

Om Plantekongres 2013

Plantekongressen er stedet, hvor der

netværkes på livet løs - på tværs af

fagområder, geografi og uddannelse.

Du kan bl.a. møde: Landmænd, rådgi-

vere, forskere, undervisere, natur- og

miljømedarbejdere, planmedarbejdere,

landdistriktskonsulenter, maskinfor-

handlere, aftagere af planteprodukter,

ansatte i forvaltninger i kommuner og

stat, ansatte i gødnings- og kemikalie-

virksomheder, finansfolk, studerende,

landbrugselever, nordiske forskere,

rådgivere og landmænd.

På de følgende sider kan ses hele pro-

grammet for Plantekongres 2013. På

side 6-7 får du det store overblik, og på

de følgende sider kan du læse mere om

de enkelte sessioner og indlæggene.

For at gøre det nemmere for den en-

kelte at vælge de rigtige sessioner har vi

forsynet alle sessioner med ikoner.

Et spændende program

Du kan møde....

Årets tema: Planter til salg

Kåring af Årets grønne landmand

For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften.

For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

For alle.

Det er godt at være en dygtig planteav-

ler, som kan levere højkvalitetsproduk-

ter af alle slags.

Men det er ham eller hende, som

også tænker anderledes, spotter nye

tendenser i markedet og begår sig godt

i handelssituationen, som for alvor

scorer kassen.

Få inspiration til at gøre bedre handler.

Hør bl.a. om salgsstrategier, handels-

psykologi, forbrugeradfærd og svensk

kreativitet.

Læs mere side 26.

På Plantekongres 2013 kåres Årets

grønne Landmand. Det er en landmand

som med innovative løsninger og

dygtigt landmandskab har fuld fokus

på såvel produktionsøkonomien som

miljøet.

Vi opfordrer landmænd og rådgivere til

at foreslå egnede kandidater.

Læs mere på www.plantekongres.dk.

TEMA


Foto: Colourbox


Kl. 9.00 - Ankomst Kaffe og rundstykker i Kongressalen

Kl. 9.30 - Velkomst og åbning af Plantekongres 2013

Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion i Danmark i 2013Gårdejer Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion

Faglige udfordringer og resultaterDirektør Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Status for arbejdet i Natur- og LandbrugskommissionenDirektør Jørn Jespersen, formand for kommissionen

Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed og velfærd. Hvor stor er den samlede kage?Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet

Direktør Carl Åge PedersenGårdejer Torben Hansen Direktør Jørn Jespersen Professor Torben M. Andersen

Program Landsplanteavlsmødet15. januar 2013

Landsplanteavlsmødet er årsmøde for

Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Gratis adgang

Plantekongres 20136 For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.


Kl. 9.00 - 12.00 Kl. 13.00 - 13.45 Kl. 14.00 - 14.45 Kl. 15.15 - 16.00 Kl. 16.15 - 17.00

Programoversigt for tirsdag d. 15. januar 2013

Natur og miljø på bedriften

2. Udbytteoptime-ring i markfrø

13. Sikker majsdyrk-ning!

24. Nyt om plante-beskyttelsesmidler

35. Hightech plante-produktion

46. Experiences with crops for biogas in Germany

57. Skal der bælter på?

68. Urmennesket beslutter for dig

79. Pas på vand-løbene

3. Årsmøde i Frøsek-tionen I

14. Nye slætstrate-gier i kløvergræs

25. Nyt om svampe-sygdomme

36. Velkommen til 2023

47. Nyt om energi-afgrøder

58. Smart registrering

69. Ram forbrugerne

80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet

4. Årsmøde i Frøsek-tionen II

15. Indstil kløver-græsmotoren rigtigt

26. Use of insectici-des and effect on bees

37. Forebyg stress

48. Højværdi-produk-ter fra bioraffinering

59. Autostyring - muligheder og faldgruber

70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv

81. Naturpleje med succes

Grovfoder

Planteværn

Inspiration på tværs

Bioenergi

Teknik

Planter til salg!

Natur og miljø på bedriften

1. Dyrkningsstrate-gier i alm. rajgræs

12. Den bedste og billigste foderfor-syning

23. Det vigtigste fra planteværnsforsø-gene 2012

34. British farming conditions

45. Økonomi i biogas

56. Få fuldt udbytte af sensorstyring

67. Salgsstrategier

78. Fakta om rand-zoner

Ankomst

Kaffe og rundstykker i Kongressalen

Velkomst og åbning af Plantekongres 2013

Emner:

• Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion

i Danmark i 2013

• Faglige udfordringer og resultater

• Status for arbejdet i Natur- og Landbrugs-

kommissionen

• Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed

og velfærd. Hvor stor er den samlede kage?

Læs mere side 5

Landsplanteavlsmødet Frø

Der er gratis adgang tilLandsplantesavlsmødet

Læs mere side 8

Læs mere side 11

Læs mere side 14

Læs mere side 17

Læs mere side 20

Læs mere side 23

Læs mere side 26

Læs mere side 29

TEMA

Plantekongres 2013 7For alle

8. Årsmøde for kartofler I

9. Årsmøde for kartofler II

10. Aktuelt om skadegørere i kartofler

11. Udfordringer i praksis

7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp

6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme

5. Precision farming in potatoes - Dutch experiences

19. Nyt fra økologiske markforsøg i 2012

20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?

21. Gulrust og økologi

22. Økologi på svensk18. Raps som grise-foder

17. Gylle til raps - sådan!

16. Nedsæt drysse-spildet i raps

30. Lagring og tørring af korn

31. Korndyrkning i Skåne

32. Korndyrkning - tilbage i topform

33. Den bedste handel med korn og raps

29. Rettidighed og tilpasning af maskin-kapacitet

28. Et budget er til at styre økonomien efter

27. Forventninger til økonomien i plante-produktionen

41. Danish Agros inter-nationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd

42. Min afrikanske farm

43. Højaktuelt emne 44. Mødet med mikrofonen

40. Ny sprøjtemiddel-strategi 2013-2015

39. Gør modspilleren til medspiller

38. Se guldkornene i de sociale medier

52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012

53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat?

54. Sidste nyt fra rodzonen

55. CULTAN - a new method for applica-tion of fertilizers

51. Dyrkningsfakto-rers effekt på jordens kulstofindhold

50. Jordpakning og plantevækst

49. Svenske erfarin-ger med minimeret jordbearbejdning

63. Kommuneplan 2013 til debat

64. Nye metoder til planlægning i det åbne land

65. Lokaldrevet udvikling

66. Nye produktions-muligheder baseret på bæredygtighed og samspil

62. Fremtidens medicin fra planter

61. Gen-duplikation i udvikling og foræd-ling af afgrøder

60. Plantetoksiner - muligheder og risici

74. Naturværdier i randzonerne

75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur

76. Anvendelse af biomasse fra eng-arealer

77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt

73. Naturindhold i vandhuller

72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark?

71. De gode natur-plejeprojekter

85. Lokal kortlægning af kvælstofreten-tionen

86. Vandrammedirek-tivet i andre lande

87. På vej mod en ren Østersø

88. Efter vandplaner kommer handle-planer

84. Nye virkemidler til at reducere kvæl-stoftabet

83. Det juridiske vandmiljø

82. Kvælstof idrænvand

Kl. 8.30 - 9.15 Kl. 9.45 - 10.30 Kl. 10.45 - 11.30 Kl. 12.30 - 13.15 Kl. 13.30 - 14.15 Kl. 14.40 - 15.25 Kl. 15.40 - 16.25

Programoversigt for onsdag d. 16. januar 2013

Kartofler

Raps

Økonomi og driftsledelse Korn

Gødskning

Landskab

Økologi

Inspiration på tværs

Jord

Miljø

Natur

Biologi

Læs mere side 12

Læs mere side 15

Læs mere side 21

Læs mere side 24

Læs mere side 9-10

Læs mere side 13

Læs mere side 16

Læs mere side 18-19

Læs mere side 22

Læs mere side 25





Frø Tirsdag 15. januar 2013

Skal vi afpudse alm. rajgræs omforåret?Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l, VFL

Få et bud på, hvordan den kommende sæson tegner sig. Der tages udgangspunkt i frøpriser, forsyningsbalancer på verdensmarkedet og prognoser for de kommende år. Hør om, hvordan innovation og nye logistik- og forædlingsteknik-ker samt nye kundeløsninger er med til at fastholde en vigtig position i markedet. Det kræver tilpasning til hvert enkelt marked.

4. Årsmøde i Frøsektionen II

Verdensmarkedet for frøKorncernsalgs- og marketingsdirektør Søren Halbye, DLF-TRIFOLIUM A/S

Forsøg fra New Zealand viser positive resultater i forhold til bl.a. vækstregulering og udbytte. Hvorledes kan vi omsætte disse resultater til dansk praksis? Højere udbytte med nedsat vækstregulering lyder næsten for godt til at være sandt. Fremlæggelse af de nyeste udenlandske og danske forsøgs-resultater.

Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræsForskningsleder Birte Boelt, AU

1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs

Frøgræs kvitterer ofte positivt på vækstregulering, og der er nye midler, som er interessante. Med fokus på rødsvingel og alm. rajgræs bliver resultaterne af forsøgene i 2012 gennem-gået. Højere pesticidafgifter kræver højere udbytter i bl.a. hvidkløver. Hvad kan vi lære af de avlere, som altid gør det godt?

Vejen til størst muligt udbytte ihvidkløverInspektør Søren Jespersen, Krenkerup Gods

2. Udbytteoptimering i markfrø

Nye resultater med vækstregulering i frøgræsSpecialkonsulent Barthold Feidenhans’l, VFL

Kl. 14.00 - 14.45

Formandens beretning og debat. Valg af formand. Præsen-tation af den samlede bestyrelse, der er valgt i de lokale frøavlerforeninger. Kom med forslag til emner, som bestyrelsen skal arbejde med i 2013.

3. Årsmøde i Frøsektionen I

Formandens beretningFormand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed, Knarregård

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Kl. 13.00 - 13.45


Kartofler Onsdag 16. januar 2013

Precision farming is a growing trend in Dutch potato produc-tion. It includes an increased use of e.g. soil analyses, map-ping of soil fertility, use of sensors, controlled traffic farming, irrigation, disease support systems, and a lot more. Come and be inspired!

Sessionen holdes på engelsk.

Precision farming in potatoes - Dutch experiencesPotato grower Jacob van den Borne, Van Den Borne Aardapplen

5. Precision farming in potatoes - Dutch experiences

Kl. 8.30 - 9.15

Kartoffelvirus Y (PVY) forekommer som forskellige linier. Hør om udbredelsen af fem linier i Danmark, deres indflydelse på udbytte og udviklingen af symptomer i fem kartoffelsorter. Lagersygdomme er ofte et komplekst problem. Norge har startet et stort projekt omkring betydningen af de enkelte skadegørere. Hvad kan vi lære af det?

Forekomst af Fusarium og Phoma på norske kartoffellagreCand. agro. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst, Apelsvoll

6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme

Status for kartoffelvirus Y i DanmarkSektionsleder Steen Lykke Nielsen, AU

Kl. 9.45 - 10.30

Jordløsning og bejdsning mod rodfiltsvamp er fortsat i fokus for at sikre en sund fremspiring og plantevækst. Jordløsning er dyr, men hvad siger nettoøkonomien? Der er nye spæn-dende forsøg med effekten af både flydende og pulverfor-mulerede bejdsemidler.

Bekæmpelse af rodfiltsvampKonsulent Henrik Pedersen, AKV-Langholt

7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp

Jordløsning i stivelseskartoflerKonsulent Annette Dam Jensen, KMC

Kl. 10.45 - 11.30

Kl. 16.15 - 17.00

Frøavler Lars Korsholm Hansen, St. Heddinge Jeg tager til Plantekongres for at udvide min horisont inden for planteavl og mere generelle emner. Jeg vælger først og fremmest sessioner, hvor der er noget spændende nyt, eller hvor jeg fornemmer, der er kant i indlæggene. Jeg tager de relevante sessioner om frø og får samtidig lejlighed til at udvide mit netværk inden for frøbranchen.

Derfor tager jeg til plantekongres...



Kartofler Onsdag 16. januar 2013

Brugen af plantebeskyttelsesmidler bliver vanskeligere i kraft af højere afgifter og færre midler. Hvorfor selv satse på udvikling af alternativer? Økonomien i produktion af stivelseskartofler er under pres efter afkobling af EU-støtten og omlægning af pesticidafgifterne. Hvem klarer sig stadig godt og hvorfor?

11. Udfordringer i praksis

Beretning og diskussion af aktiviteter i Specialudvalget for Kartofler og Danske Kartofler.

8. Årsmøde for kartofler I

Kl. 12.30 - 13.15

Beretninger fra NaturErhvervstyrelsen og Kartoffelafgifts-fonden.

9. Årsmøde for kartofler II

Kl. 13.30 - 14.15

Bladplet er et stigende problem ved udfasning af svampe-midler med mancozeb. Hvilke bekæmpelsesstrategier skal der fokuseres på?Cikader kan bekæmpes ved brug af både bejdse- og sprøjte-midler. Hvad er den bedste løsning?

10. Aktuelt om skadegørere i kartofler

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Benchmarking i kartofler efterafkobling af EU-støtten og stigning i pesticidafgifterKonsulent Jannie Renbæk Sørensen, LandboNord

Udvikling af kartoffellægger ogkartoffelvasker, hvorfor nu det?Landmand Henning Thybo

Aktiviteter i Specialudvalget forKartofler og Danske KartoflerFormand Carl D. Heiselberg,Specialudvalget for Kartofler

Kartoffelafgiftsfonden efter omlæg-ning af produktions- og pesticidafgiftGårdejer og formand Thyge Thoustrup, Thoustrup Landbrug I/S

Beretning fra NaturErhvervstyrelsenEn repræsentant fra NaturErhverv-styrelsen

Bejdsning mod cikader - effekt afmidler og bejdseteknikLandskonsulent Lars Bødker, VFL

Bladplet (Alternaria) - bekæmpelses-strategier og risiko for resistensSeniorforsker Bent J. Nielsen, AU


Grovfoder Tirsdag 15. januar 2013

Store prisstigninger på protein og især sojabønner har i kom-bination med nogle særdeles gode år for kløvergræs øget interessen for dyrkning af kløvergræs. En grøn revolution er på vej med hensyn til udnyttelse af græsmarkens bælgplan-ter og valg af blandinger til slæt, staldfodring og afgræsning. Det hele skal spille sammen med den bedste anvendelse af kvælstof i handelsgødning og gylle.

15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt

De høje priser på korn og protein samt en stigende afsætning af afgrøder til bioenergi presser foderprisen op på kvægejen-domme over det meste af landet. I hvilken grad skal det påvirke mit valg af de forskellige typer grovfoder i foderpla-nen og i markplanen - nu og i fremtiden?

12. Den bedste og billigste foderforsyning

Kl. 13.00 - 13.45

De seneste års mindre gode majsmarker understreger betyd-ningen af behovet for optimering af sortsvalg, etablering og strategi for planteværn med kemiske og mekaniske løsnin-ger. En ny udfordring er såning af efterafgrøder i majs. Hør, hvor din indsats skal gøres i majsdyrkningen!

13. Sikker majsdyrkning!

Kl. 14.00 - 14.45

Der er meget fokus på at optimere kvaliteten af 1. slæt, men de senere slæt har stor betydning for den samlede kvalitet af ensilagestakken. Nye slætstrategier kan tilpasses i forhold til ønsker om energi og protein i ensilagen. Det belyses ud fra forsøg og beregninger for indkøbt protein og den samlede økonomi.

14. Nye slætstrategier i kløvergræs

Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jordAnalytiker Troels Schmidt, LandboSyd

Strategi for gylle til kløvergræs- nedfældning, forsuring mv.Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL

Strategier for valg af kløvergræs-blan-ding sammen med kvælstof-gødskningenLandskonsulent Karsten A. Nielsen, VFL

De bedste strategier for foder tilmalkekøerSpecialkonsulent Rudolf Thøgersen, VFL

Sikker strategi for planteværn i majsLandskonsulent Poul Henning Petersen, VFL

Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majsLandskonsulent Martin Mikkelsen, VFL

Indvirkning af energi- og proteinpro-duktion på økonomi og mælkeydelseKonsulent Vibeke Duchwaider, VFL

Slætstrategiens indvirkning på energi- og proteinproduktionSeniorforsker Karen Søegaard, AU

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00



Raps Onsdag 16. januar 2013

Dryssespild i vinterraps koster udbytte, og det bør derfor have stor fokus. Der er flere forhold, som du selv kan gøre noget aktivt ved. Det er bl.a. sortsvalg, høstteknik, svampe-bekæmpelse og anvendelse af additiver.

16. Nedsæt dryssespildet i raps

Kl. 8.30 - 9.15

Ifølge de gældende regler skal gylle, som tildeles før såning af vinterraps, nedfældes. Det giver nogle udfordringer med optimering af virkningen, når der samtidig skal sikres en god og rettidig etablering. Hvad viser de nyeste forsøg? Hør også om praktiske erfaringer med nedfældning af gylle i forbin-delse med grubbesåning.

17. Gylle til raps - sådan!

Kl. 9.45 - 10.30

Rapsfrø anvendes til produktion af både olie og foder. Men hvordan udnyttes rapsen bedst muligt som foder? Et spæn-dende samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svinepro-duktion, Aarhus Universitet og oliemøllerne har vist, at både sortsvalg og proces er vigtige forhold for foderkvaliteten.

18. Raps som grisefoder

Kl. 10.45 - 11.30

Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for drysse-spildetLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL

Undgå skulpeopspring via sortsvalgetTechnical development manager Dorthe Kappel, Monsanto Crop Sciences

Sådan nedfælder jeg gylle vedgrubbesåningMedejer Mads Rasmussen,Brdr. Rasmussen Maskinstation

Få den bedst mulige virkning af gylle i rapsPlanteavlskonsulent Torben Føns,Sønderjysk Landboforening

Sortsforskelle og optimering afprocessen på oliemøllenLektor Jens Christian Sørensen, KU

Grisenes foretrukne rapskageChefforsker Hanne Maribo, VSP, Landbrug & Fødevarer

Planteavlskonsulent Jens Berge Lauersen, Agri NordJeg har været på plantekongres hvert år, siden den startede i 2003. Jeg vælger både emner, jeg ikke har berøring med i det daglige og emner, jeg arbejder meget med. Jeg synes også, det er spændende med de meget forskningspræ-gede indlæg. Og så er det godt at møde gamle studiekammerater og kolleger fra hele landet.



Økologi Onsdag 16. januar 2013

Hør om de største udfordringer for de svenske økologer og bud-

dene på, hvordan de skal løses. Hør også om Cameleon, som er en

kombineret såmaskine og radrenser med kamerastyring. Maskinen

stammer fra Sverige, hvor de har afprøvet dens muligheder.

22. Økologi på svensk

I forsøgene er der fokus på dansk produktion af bælgsæd og øgede udbytter på de økologiske planteavlsejendomme. Hør bl.a. om dyrkning af hestebønne og lupin, udbyttestabilitet i blandsæd af vårhvede og lupin, øgede udbytter i vårbyg og dyrkning af efterafgrøder som biomasse til biogasproduk-tion.

19. Nyt fra økologiske markforsøg i 2012

Kl. 12.30 - 13.15

Fra USA og Canada høres det ofte, at man ikke behøver her-bicider for at dyrke pløjefrit. Fra Europa høres det sjældent og fra Danmark (næsten) aldrig. Hvad er det, de kan i USA og Canada, som vi ikke kan - og hvad kan vi lære af dem? Hvilke erfaringer er der med pløjefri dyrkning og økologi i Tyskland?

20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?

Kl. 13.30 - 14.15

Gulrust har vist sig som et alvorligt problem i vintertriticale. Økologerne har kun meget begrænsede muligheder for at gøre noget, når afgrøden angribes. Der gives en status og et bud på fremtidsperspektiverne.

21. Gulrust og økologi

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Blandsæd og højere udbytter i vårbyg og efterafgrøderSpecialkonsulent Kathrine Hauge Madsen, VFL

De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med CameleonPer Ståhl, Hushållningssälskapet, Rådgivning Agri

Dyrkning af hestebønne og lupinSouschef Inger Bertelsen, VFL

Kan ukrudtet styres, når plovenparkeres?Seniorforsker Bo Melander, AU

Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer?Planteavlskonsulent Christian Petersen, Økologisk Landsforening

Hvilke muligheder har du somøkologisk landmand?Landskonsulent Peter Mejnertsen, VFL

Status på gulrust - hvad erfremtidsscenariet?Seniorforsker Mogens Støvring Hovmøller, AU

Ø

Ø

Ø

Ø



Planteværn Tirsdag 15. januar 2013

The number of bees in Denmark has decreased for many years. It has been discussed whether the use of insecticides and in particular the use of neonicotinoids could be a cause? In Denmark we spray with neonicotinoids and we use seed treated with neonicotinoids. Trials and investigations from Europe with the effects of neonicotinoids on bees are pre-sented here.Sessionen holdes på engelsk.

26. Use of insecticides and effect on bees

Præsentation af de nyeste resultater fra landsforsøgene, herunder tilpasning af bekæmpelsesstrategierne til de nye pesticidafgifter. Er der grundlag for at ændre strategierne og middelvalget i korn, raps og majs? Resistensudvikling mod midlerne er en alvorlig trussel, der skal forebygges.

23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene 2012

Kl. 13.00 - 13.45

De senere år er der godkendt færre og færre nye midler. Det betyder, at der skal findes nye veje inden for planteværn. Sker der fremskridt inden for formuleringer af kendte aktiv-stoffer? Med et begrænset antal midler til rådighed er der meget stor fokus på, hvorledes resistens kan forebygges.

24. Nyt om plantebeskyttelsesmidler

Kl. 14.00 - 14.45

Nye resultater fra forsøg fra ind- og udland med bejdsning af korn mod udsædsbårne svampesygdomme præsenteres. Herunder: effekt på svampesygdomme i jorden via bejds-ning og anvendelse af bejdsebehovsanalyser. Optimering af bekæmpelse af skoldplet via behovsvurdering og anvendelse af integreret plantebeskyttelse (IPM).

25. Nyt om svampesygdomme

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelseLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL

Does neonicotinoids have any effects on bees?Dr. Christian Maus, Bayer Crop Science AG

Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neoni-cotinoidsSeniorforsker Per Kryger, AU

UkrudtsbekæmpelseLandskonsulent Jens Erik Jensen, VFL

Forebyggelse af resistensTeknisk chef Morten Nygaard, NORBARAG/Dansk Planteværn

Giver nye formuleringer en forbedret effekt?Agronomy Manager Jakob Skodborg-Jensen, BASF A/S

Nyeste viden om betydning ogbekæmpelse af skoldplet i bygSeniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, AU

Bejdsning af sund og svampeangrebet udsædSeniorforsker Bent J. Nielsen, AU


Økonomi og driftsledelse Onsdag 16. januar 2013

Efter en årrække med rimeligt stabile markeder for plante-produkter er der kommet noget større udsving. Der gives en vurdering af, om tendensen er generel eller forbigående. Der vurderes på perspektiverne for planteavlerens økonomi - både på kortere og på længere sigt, og dette sættes i et aktuelt globalt perspektiv.

27. Forventninger til økonomien i planteproduktionen

Kl. 8.30 - 9.15

Der er stigende volatilitet på landbrugspriser og vanske-ligere finansieringsvilkår. Det gør det endnu vigtigere at have et velfunderet budget og at reagere aktivt ved kritiske afvigelser. Ofte kan et finansieringsbehov reduceres ved at frigøre likviditet og fokusere på arbejdskapital og finansielt beredskab.

28. Et budget er til at styre økonomien efter

Kl. 9.45 - 10.30

Flere overvejer at investere i større maskinkapacitet for at kunne udføre markarbejdet rettidigt. Det kan vise sig at være en dyr sikring i de ’’nemme år’’, når f.eks. antallet af høstdage gøres op. Hør om rettidighedseffekter, hvordan de estimeres samt hvordan du beregner omkostningerne hertil. Desuden gives eksempler på tilpasning af maskinparken under hen-syntagen til rettidighedsomkostninger og usikkerheder.

29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet

Kl. 10.45 - 11.30

Analyser af prisudvikling globaltKonsulent Martin Bach Andersen, Landbrug & Fødevarer

Perspektiver for økonomi i plante-produktionen de næste 5-10 årErhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, VFL

Likviditetsstrategier i en turbulent tidVirksomhedsrådgiver Casper Steenfeldt Møller, LMO

Sådan får du et budget til at styre efterDriftsøkonomikonsulent Per Kristensen, Kolding Herreds Landbrugsforening

Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighedSpecialkonsulent Michael Højholdt, VFL

Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsatsKonsulent Thyge Lauge Jørgensen, VFL

Regulatory Manager Nis C. J. Schmidt, Dow AgroSciencesJeg kommer på kongressen stort set hvert år, fordi jeg her kan få det brede overblik over, hvad der kommer af ny viden. Programmet er spændende, og jeg får plejet mit netværk, fordi jeg møder kolleger fra branchen, plan-teavlskonsulenter, forskere og tidligere studiekammerater. Jeg slutter ofte kongressen af med at gå ind og høre et af de ikke strengt faglige indlæg,

hvor jeg får inspiration til noget helt andet.




Korn Onsdag 16. januar 2013

Det kan være meget svært at gennemskue grovvareselska-bernes afregningsbetingelser og takster. Her sætter vi fokus på de reelle omkostninger og afregningen af korn og raps. Der kan opnås fordele for begge parter ved direkte handel mellem landmænd.

33. Den bedste handel med korn og raps

Meget kan mistes ved dårligt management i forbindelse med lagring og tørring af korn. Der er mange løsninger, men der er stor forskel på effektivitet og pris. Der er nu hjælp at hente med moderne teknologi. Hør mere om mulighederne, så værditab undgås.

30. Lagring og tørring af korn

Kl. 12.30 - 13.15

Hvordan optimerer landmændene i Skåne sædskiftet, og hvilke kornafgrøder har de største perspektiver? Hør også, hvordan svenske landmænd sikrer den fremtidige konkur-rencedygtighed.

Sessionen holdes på svensk.

31. Korndyrkning i Skåne

Kl. 13.30 - 14.15

Dansk korndyrkning har ikke oplevet en udbyttefremgang i de seneste 10-15 år. Hvert år reklameres med nye og højere ydende sorter, men den forædlingsmæssige fremgang ser ikke ud til at medføre en udbyttestigning i praksis. Dyrknings-teknikken kan være en vigtig del af løsningen, men en foku-sering på nettoudbyttet kan også være en del af forklaringen.

32. Korndyrkning - tilbage i topform

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageretChef for strategisk udvikling Ole Green,Kongskilde Industries A/S

Det vigtigste at huske når du handler med naboenDriftsøkonomikonsulent Per Kristensen, Kolding Herreds Landbrugsforening

Hvad er standardtakster, og hvilke firmaer afregner bedst?Konsulent Ole Schou, Gefion

Den optimale lagring og tørring af kornKonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, VFL

Sådan optimerer jeg min avl af korn!Seniorkonsulent Nils Yngveson,HIR Malmöhus

Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udviklingLandskonsulent Morten Haastrup, VFL

Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedriftGårdejer, cand. agro. Karl Martin Schelde, Terpsminde


Inspiration på tværs Tirsdag 15. januar 2013

Tiden er inde til at tage stressen i hånden, så den enkelte bliver bedre til at tackle, håndtere, forebygge og give mere plads og rum til trivsel og gode timer. Få teknikker til at fore-bygge stress og finde arbejdsglæden.

37. Forebyg stress

British farmers’ view on the political climate for farming in Britain today. What are the most important regulations, and how do they influence daily farming activities? How do farming regulations work, and how is interaction with the authorities?


34. British farming conditions

Kl. 13.00 - 13.45

Præsentation af de nyeste og fremtidige teknologier og systemløsninger, som kan få stor betydning i planteproduk-tionen. Fokus på datakommunikation, nye sensorer, robotter, IT-løsninger og beslutningsstøttesystemer.

35. Hightech planteproduktion

Kl. 14.00 - 14.45

36. Velkommen til 2023

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00 Forebyg stressPsykolog og direktør Birgitte Jepsen, Axept

Hightech planteproduktionChef for strategisk udvikling Ole Green,Kongskilde Industries A/S

British farming conditionsAdviser James Copeland, NFU, Food & Farming

Vi er i 2023, hvor medierne jævnligt bringer indslag om landbrugets evne til at finde gode løsninger på tidens udfor-dringer. Dansk landbrug er et forbillede for andre erhverv, og danskere er stolte af verdens førende fødevareproducenter. Glemt er de svære år, hvor politikerne regulerede med vand-miljøplaner, pesticidplaner, vandplaner og kontrollerede alt, mens landbruget protesterede og følte sig gjort til syndebuk.Efter korte oplæg er der debat.

De tre vigtigste ting, vi har gjort i 2013-2023 for at fremme naturen og miljøetFormand, Landbrug & Fødevarer Martin Merrild

De tre vigtigste ting, vi har gjort i 2013-2023 for at give landbruget gode produktionsforhold Miljøminister Ida Auken, Miljøministeriet

Ordstyrer: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer



Inspiration på tværs Onsdag 16. januar 2013

Facebook, Twitter, blogs, debatfora. Flere og flere virksom-heder oplever, at brugerne kommunikerer direkte med hinanden og henter deres rådgivning dér. De sociale medier er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for kommunika-tion, problemløsning og research. Det gælder både let social kommunikation og videnstung rådgivning. Er den traditio-nelle rådgivning truet? Eller kan de sociale medier være en ny platform for bedre kommunikation og problemløsning?

38. Se guldkornene i de sociale medier

Kl. 8.30 - 9.15

Involvering og dialog flytter mere end envejs-kommunikation. Derfor ser vi i disse år nye alliancer, hvor organisationer, som tidligere ikke talte direkte sammen, finder nye samarbejdsfla-der. Landmænd, myndigheder, lokale medlemmer af Dan-marks Naturfredningsforening, rådgivere og forskere arbejder sammen om at finde løsninger til et rent vandmiljø. BASF har sat fokus på biodiversitet og samarbejder bl.a. med ornitolo-ger. Hør, hvilke oplevelser og resultater samarbejdet giver.

39. Gør modspilleren til medspiller

Kl. 9.45 - 10.30

Danmark har fået sin femte pesticidhandlingsplan, nemlig ”Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015”. Hør, hvad strategien indeholder, og hvad det betyder for dig. Der sættes bl.a fokus på nye initiativer til beskyttelse af natur og miljø, nye pesticidafgifter, pointsystemer og belastningsindikatorer.

40. Ny sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Kl. 10.45 - 11.30

Se guldkornene i de sociale medierInnovationsekspert Lars Lundbye, Blå Himmel

Planteværnsindustrien og ornitologerAgronomy & Stewardship Manager Jørgen Lundsgaard, BASF

Landmændene, myndigheder, Dan-marks Naturfredningsforening m.fl.Projektchef Irene Asta Wiborg, VFL

Den nye sprøjtemiddelstrategi2013-2015Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen

Ph.d.-studerende Tine Thach, Århus Universitet Jeg har været på plantekongres 3-4 gange. Kongressen giver mig gode mulighe-der for at netværke med andre. Især når jeg går rundt på egen hånd, møder jeg mange nye mennesker og har på den måde fået kontakter til firmaer. Der er et stort udvalg af indlæg, og jeg bliver opdateret med det nyeste inden for plante-avl og landbrug - både på et videnskabeligt og praktisk niveau.



Inspiration på tværs Onsdag 16. januar 2013

Et tv-interview er den ultimative test, når det handler om at kommunikere klart og tydeligt. Her skal dit budskab, den sproglige aflevering og dit kropsprog gerne gå op i en højere enhed - og du har kun få sekunder til at trænge igennem. Få bl.a. syv gode råd, som kan hjælpe dig.

44. Mødet med mikrofonen

De store danske andelsejede grovvarefirmaer har de seneste år ekspanderet stærkt i udlandet og er nu meget betydende aktører i det meste af Nordeuropa. På det seneste har Danish Agro og Vestjyllands Andel købt 60 procent af aktierne i Hankkija-Maatalous Oy, der dækker 50 procent af det finske grovvaremarked.

41. Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd

Kl. 12.30 - 13.15

Mød to danskere med erfaringer i at drive landbrug i Uganda. Søren Næsborg driver 400 ha med ris, majs og soja og har planer om at udvide til 1200 ha. Hans Otto Sørensen har mange års erfaring med rådgivning af såvel Ugandas landbrugsminister som danske landmænd, der har etableret sig i Uganda.

42. Min afrikanske farm

Kl. 13.30 - 14.15

43. Højaktuelt emne: Hvad koster de underoptimale kvælstofnormer danske landmænd?

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25 Mødet med mikrofonenJournalist Trine Sick,Trine Sick Kommunikation

Danish Agros internationaliserings-strategi og dens betydning for danske landmændAdministrerende direktør Christian Junker, Danish Agro a.m.b.a.

Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i UgandaPlanteavlskonsulent Hans Otto Sørensen

For folk med tålmodighed ogudlængselLandmand og maskinhandler Søren Næsborg, Horsens Maskiner A/S

Videncentret har foretaget nye beregninger af det økonomi-ske tab ved undergødskning, og med det nuværende prisni-veau bliver resultatet, at undergødskningen koster i omeg-nen af 3 milliarder kroner pr. år, hvilket er 3 gange det tab, som Videncentret opgjorde for nogle år siden, og næsten 10 gange det tab, FØI har meldt ud - også for nogle år siden.

Beregningsgrundlaget og forud- sætningerne for de nye beregningerChefkonsulent Leif Knudsen, VFL

Holder beregningerne vand?R&D Specialist Henning Høgh Jensen, Agrotech



Bioenergi Tirsdag 15. januar 2013

Hør om de tekniske muligheder og praktiske erfaringer med at skabe højværdi-produkter og energi ud af danske afgrøder i fuldskala-faciliteterne i Holstebro. Ved bioraffinering skabes højværdi-produkter som aminosyrer og protein samtidig med, at biomassen indgår i den bæredygtige forsyning med vedvarende energi. Der er store muligheder for synergi mel-lem forskellige processer og produktionsformer.

48. Højværdi-produkter fra bioraffinering

Kan biogas blive en god forretning? Energiforliget har givet nye muligheder for produktion af biogas i Danmark. Drifts-økonomien på kort og lang sigt er afgørende for finansie-ringsmulighederne.

Økologisk biogas skal være med til at sikre en udvikling af den økologiske sektor i Danmark. Der er meget fokus, og det kan svare sig.

45. Økonomi i biogas

Kl. 13.00 - 13.45

Germany has for a number of years been growing and using various crops for the production of biogas. Which crops have the greatest potential for biogas production? What are the quality aspects of different crops at harvest and how is the quality maintained during storage and transportation?


46. Experiences with crops for biogas in Germany

Kl. 14.00 - 14.45

Flerårige afgrøder som slætgræs, pil og poppel er blevet in-teressante til energiproduktion - også på grund af miljøeffekt og økonomi. Hvad er tidshorisonten og afsætningsmulighe-derne? Arealet med roer til biogas stiger markant i Danmark - hvad er de foreløbige erfaringer med dyrkning, opbevaring og anvendelse?

47. Nyt om energiafgrøder

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Økologisk biogasLandskonsulent Erik Fog, VFL

Produktion af højværdige produkter fra biomasseDirektør Anne Grete Holmsgaard, BioRefining Alliance

Fuldskala bioraffinering - Maabjerg Bioenergy ConceptProjektudviklingschef Søren Holm Pedersen, Vestforsyning A/S

Økonomi i biogasanlægKonsulent Karen Jørgensen, VFL

Experiences with crops for biogas in GermanyDr. Hans Oechsner, Universität Hohenheim

Roer til biogasKonsulent Kasper Stefanek, AgroTech

Flerårige energiafgrøderSeniorkonsulent Søren Ugilt Larsen, AgroTech


Jord Onsdag 16. januar 2013

Minimeret jordbearbejdning (reduceret eller ingen) er blevet grundigt undersøgt i forsøg og praksis i Sverige gennem de seneste 40 år. Johan Arvidsson har været med i undersøgel-serne gennem flere år, og han giver et overblik over resulta-ter og erfaringer.

49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning

Kl. 8.30 - 9.15

Jordpakning kan hæmme planters vækst betydeligt og dermed nedsætte udbyttet. Effekten på plantevækst kan ske meget hurtigt som en direkte følge af plantehormoner. Forsøg med jordpakning viser, at rodvækst kan påvirkes meget kraftigt.

Det 1. indlæg afholdes på engelsk.

50. Jordpakning og plantevækst

Kl. 9.45 - 10.30

Efter måling af kulstofindholdet i jorden i Kvadratnettet i 1987, 1997 og 2008 er det nu muligt at give nogle bud på de faktorer, der betyder mest for landbrugsjordens kulstof-indhold. Her indgår forhold som afgrøder, husdyrgødning, jordtype og klima. Fra en række markforsøg kender vi en del til de dyrkningsfaktorer, som kan flytte på jordens kulstofind-hold.

51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold

Kl. 10.45 - 11.30

Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdningProfessor Johan Arvidsson, SLU

Jordpakning og rodvækstSeniorforsker Lars J. Munkholm, AU

Plant hormonal and growth response to soil compactionLektor Fulai Liu, KU

Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet?Professor Bent Tolstrup Christensen, AU

Landmand Finn Pedersen, KlovborgKongressen er et eminent sted at blive faglig opdateret, fordi der er så mange sessioner at vælge mellem. Her kan jeg vælge det, jeg har brug for på min bedrift her og nu, mere smalle emner som f.eks. piledyrkning eller blive inspireret af de ikke-faglige sessioner. Jeg kommer også på plantekongres-sen for at være sammen med kolleger og andre, f.eks. natur og miljøkonsu-lenter fra kommunerne.





Gødskning Onsdag 16. januar 2013

A new fertilization method termed CULTAN has been de-veloped in Germany. Liquid fertilizer containing ammonium is injected into the soil with a special technique which also allows application in growing crops or no-tillage fields. The method may reduce N losses and promote yields, and is now becoming commercially available. The presentation will highlight the latest research results and perspectives for the future. Sessionen holdes på engelsk.

55. CULTAN – a new method for application of fertilizers

I 2012 er der bl.a. gennemført forsøg med fastlæggelse af kvælstofbehov, fosfor til vinterhvede, mikronæringsstoffer og med mellem- og efterafgrøder. For husdyrgødning er der særlig fokus på virkningen af nye forsuringsteknikker i såvel stald, lager og under udbringning på forskellige afgrøder. Hør også om miljøforhold, økonomi og de praktiske forhold.

52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012

Kl. 12.30 - 13.15

There is a great need for improving nitrogen utilization in winter wheat and the genetic improvement and choice of variety is of significant importance. A number of UK research projects have focused on genetic reduction of energy use and on N emissions in wheat production. The presentation sum-marizes the results and gives perspectives.


53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat?

Kl. 13.30 - 14.15

Næringsstofoptagelse og -dynamik i rodzonen er rimeligt kendt. Men optager afgrøderne næringsstoffer fra dybere jordlag, fordi rødder går dybere end hidtil antaget, og påvir-ker det i så fald næringsstofudnyttelsen og kulstoflagringen? Og hvordan er kvælstofdynamikken på drænede jorder i zonen omkring drænene med kvælstofoptagelse, denitrifika-tion og udvaskning?

54. Sidste nyt fra rodzonen

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Resultater af forsøg med husdyr-gødning - specielt forsuringSpecialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL

Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN-methodDr. Martin Kücke, Institute of Crop and Soil Science

Resultater af forsøg med handelsgød-ning samt mellem- og efterafgrøderChefkonsulent Leif Knudsen, VFL

Improving nitrogen efficiency through genetic selection and breedingDr. Malcolm Hawkesford, Rothamsted Research

Reduktion af nitratudvaskningen ved optimering af jordens denitrifikations-kapacitetSeniorforsker Christen Duus Børgesen, AU

Hvad kontrollerer den effektive rod-dybde for næringsstofoptagelse?Professor Kristian Thorup-Kristensen, KU


Teknik Tirsdag 15. januar 2013

Autostyring er efterhånden et ’must’ ved nyindkøb, men det kan også eftermonteres. Hvilke anvendelsesmuligheder har planteavleren særlig gavn af, og hvor er der faldgruber? Hør om nøjagtighed, korrektionssignaler, dataoverførsel og samarbejde om data med maskinstationen.

59. Autostyring - muligheder og faldgruber

Flere og flere landmænd har en sprøjte med sensorstyring, eller bruger teknikken til gødskning. Hør, hvordan sensorerne virker, og hvordan målingerne bedst omsættes til dosering af pesticider og gødninger.

56. Få fuldt udbytte af sensorstyring

Kl. 13.00 - 13.45

Efter den våde høst 2011 gjorde flere landmænd og maskinstationer sig erfaringer med brug af bælter på bl.a. mejetærskere og frakørselsvogne. Hør om fordele og ulem-per, herunder strukturskader ved kørsel på våd og tør jord, transporthastighed, omkostninger og risiko for nedbrud.

57. Skal der bælter på?

Kl. 14.00 - 14.45

Flere firmaer leverer grej, som gør det nemmmere at lave registreringer i marken. Hør bl.a. om systemer til maskinover-vågning og registrering af maskinoperationer. Repræsentan-ter fra firmaerne fortæller om udstyret.

58. Smart registrering

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Gradueret sprøjtning med Green-Seeker og andre afgrødesensorerKonsulent Jens Elbæk Andersen, LandboNord

Mine erfaringer som bruger afforskellige systemerMaskinstationsejer Danny Bonn Pedersen, Mosegaarden ApS

Resultater fra fra FarmTest omautostyringChefrådgiver Flemming Hedegaard, Byggeri og Teknik I/S

Gødskning efter Yara-sensorChefkonsulent Leif Knudsen, VFL

Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjerMaskinstationsejer Anders Gad, Gad Maskinstation

Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjerProfessor Johan Arvidsson, SLU

Værktøjer til registrering i markbruget

Specialkonsulent Michael Højholdt, VFL

J. Martin Møller, LetFarm A/S

Per Andersen, Datalogisk ApS

Afdelingsleder Jens Bligaard, VFL

Fordele og fald-gruber vedregistreringer i marken

Smart regi stre ring - Mark Mobile



Biologi Onsdag 16. januar 2013

Planter producerer en lang række toksiske stoffer, som kan beskytte dem mod angreb. Dette gør det muligt at bruge planteekstrakter som naturlige bejdsemidler. Nogle af stofferne har dog en uheldig effekt på de dyr og mennesker, der fejlagtigt indtager dem. Her skal der findes nye veje, så forsvaret i planterne bevares, og planteprodukterne kan indtages uden problemer.

60. Plantetoksiner - muligheder og risici

Kl. 8.30 - 9.15

I alle plantearter er der i udviklingen sket gen-duplikationer, og dette ser ud til at have været en drivende faktor i udvik-lingen af plantearter. Dette gælder også for en del af vores kulturafgrøder, hvor de er benyttet til selektion og i foræd-lingsøjemed.

61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder

Kl. 9.45 - 10.30

Planter indeholder en række stoffer, som i tidens løb er benyttet som medicin. Mange af disse arter er udryddel-sestruede, og derfor er det nødvendigt at finde frem til, hvordan planter laver stofferne. Thapsia garganica er en nær slægtning til vild gulerod, der indeholder medicin mod prostatakræft. Allelopatiske stoffer fra visse planter hæmmer ukrudt og stimulerer menneskers sundhed.

62. Fremtidens medicin fra planter

Kl. 10.45 - 11.30

Udvikling af raps fri for glucosinolaterAssociate professor Hussam Hassan Nour El Din Auis, KU

Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget?Centerleder Ole Søgaard Lund, KU

Gen-duplikationer - evolutionenseksperimentarium med et eksempelfra hvedePost. Doc. Claus Krogh Madsen, AU

Gen og genom duplikation - endrivende kraft i evolutionenForskningsprofessor Søren Bak, KU

Allelopatiske stoffer - potentiale og fremtidSeniorforsker Inge Fomsgaard, AU

Thapsia garganica - er der realistiske muligheder?Lektor Henrik Toft Simonsen, KU

Biolog Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Jeg har oplevet spændende indlæg og ikke mindst debatter om vandplanerne, hvor tingene bliver belyst fra både ministeriets og landbrugets side. Når synspunkterne står skarp over for hinanden, bliver det nemmere at forstå, og jeg bliver klædt på til at svare på de spørgsmål, som politikerne i min kommune stiller. Det er også rart med den tværfaglighed, som er på kongressen. Jeg taler med mange, jeg kender, men også med mennesker fra forskellige faglige miljøer, som jeg ikke har mødt før.



Landskab Onsdag 16. januar 2013

Klimatilpasning og strategier for bæredygtighed skaber nye driftsgrene og muligheder for synergier mellem landbrugs-produktion, byen og det åbne land. Samspillet mellem by og land bliver derfor igen mere og mere aktuelt og skaber grobund for nye positive relationer og historier, der kan være med til at tegne fremtiden.

66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil

Kommunerne er ved at have afsluttet deres arbejde med kommuneplaner, der skal være færdig i 2013. Hvordan kommer de til at se ud, og hvad kan landbruget forvente? Efterfølgende dialog og diskussion om, hvordan den enkelte landmand kan forholde sig til planlægningen, og hvilken betydning det kan få for bedriften.

63. Kommuneplan 2013 til debat

Kl. 12.30 - 13.15

Integrerede og dialogbaserede projekter i kulturlandskabet kan skabe grundlag for løsninger for udvikling og forvaltning i det åbne land. Hør om erfaringer fra projektet DiaPlan (Dialogbaseret planlægning), hvor der bl.a. har været fokus på lokal inddragelse og samspillet mellem landbrug, natur og kultur.

64. Nye metoder til planlægning i det åbne land

Kl. 13.30 - 14.15

Der sættes fokus på begreberne lokalpark og naturpark.Skive Kommune arbejder aktivt med at lave en sammen-hængende planlægning for et område med udgangspunkt i koblingen mellem de lokale ressourcer som erhverv, natur og landskab. Friluftsrådet har i deres mærkningsordning ”Danske Naturparker” fokus på borgerinddragelse og natur-parkens rolle i udvikling af f.eks. landdistrikter.

65. Lokaldrevet udvikling

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

De store virksomhedslandbrug iplanlægningenAfdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen, Faxe Kommune

Synergi og nabosamarbejde- landbruget som drivkraftLandmand Knud Christensen, Viftrup-gård

LoCaRe - et projekt fra VejleLandskonsulent Kræn Ole Birkkjær, VFL

Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanenPlanlægger Christina Lohfert Rolandsen, Faaborg-Midtfyn Kommune

Erfaringer fra landsbyen Karby på MorsUrban designer Ann Sophie Øberg, Morsø Kommune

Dialogbaseret planlægning- perspektiver og metodeLektor Lone Søderkvist Kristensen, KU

Naturparker - Hvad kan de bruges til?Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet

Lokalparker - udviklingspotentiale i lokalområdetUdviklingskonsulent Sune Schmidt, Skive Kommune



Planter til salg! Tirsdag 15. januar 2013

I Sverige har de vist stor kreativitet i anvendelsen af planter, og der er en lang tradition for et konstruktivt samarbejde mellem fødevareindustrien og forskerne. Mange nye plantebaserede produkter udvikles i et samarbejde mellem forskerne og fødevareindustrien.

Sessionen holdes på svensk.

70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv

Mød to landmænd, som er dygtige til at handle, men følger to vidt forskellige strategier.Den ene sælger primært traditionelle planteprodukter og handler efter en forud fastlagt strategi for afsætningen af årets produktion.Den anden sælger primært frugt og grønt direkte til detail-handlen, og en enkelt kunde aftager en stor del af produk-tionen.

67. Salgsstrategier

Kl. 13.00 - 13.45

Hvilke mekanismer er i spil i en handelssituation. Hvis du tror, økonomi handler om penge, kan du godt tro om igen. Økonomi handler i høj grad om adfærd og beslutninger. Også om beslutninger, som ikke altid er lige ’’rationelle’’.

68. Urmennesket beslutter for dig

Kl. 14.00 - 14.45

Hør, hvilke forbrugertrends der tegner sig, bl.a. bundling, ansvarlighed, fragmentering, ægthed og indhold af sund-hedsfremmende stoffer. Vil det økologiske marked vokse, vil danskproducerede fødevarer være i høj kurs, og vil vi skulle producere mere perlespelt til salater eller andre kornarter til brød og grød?

69. Ram forbrugerne

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Salg af specialprodukter og direkteafsætning til kundenAdm. direktør Torben Balling Lund, Gyldensteen Gods

Ideon Agro Food, LundLennart Lindahl, Ideon Agro Food

Partnerskap Alnarp, SverigesLantbruksuniversitetAgronom Dave Servin, Sveriges Lantbruksuniversitet

Salg af traditionelle landbrugs-produkterGårdejer Peter Buhl, Fredericia

Urmennesket beslutter for digAdjunkt Jens Martin Bramsen, KU

Ram forbrugerneLivsstilsekspert og strategisk direktør Anne Glad, Envision


Natur Onsdag 16. januar 2013

Der er stigende fokus på, at den nødvendige pleje af naturen kan sikres gennem et konstruktivt samarbejde mellem myndigheder og landbrug. Hør om de gode erfaringer fra na-turprojekter, hvor kommune og landbrug samarbejder. Hvad skal der til, for at det er attraktivt for landbruget at indgå aftaler, og for at projekterne kan blive en succes?

71. De gode naturplejeprojekter

Kl. 8.30 - 9.15

Overdrev er rig på flora og fauna, og de har en lang drifts-historie, men hvornår bliver en gammel græsmark til et værdifuldt overdrev? Overdrevene gemmer ofte på en driftshistorie, som sætter sine spor. Nye regler på området sætter fokus på grænsen mellem græsmarker og overdrev, og det har konsekvenser for forvaltningen og beskyttelsen for landbrugerne.

72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark?

Kl. 9.45 - 10.30

De senere år har der været god interesse for at etablere vandhuller. Det kræver en målrettet indsats for at skabe og bevare et godt vandhul, og der følger visse restriktioner med. Hør mere om udviklingen af det nye system til vurdering af tilstanden og om resultaterne af de første undersøgelser. Få en vurdering af, hvordan det står til med de danske søer og vandhuller.

73. Naturindhold i vandhuller

Kl. 10.45 - 11.30

Hvem gør hvad for hvem - og hvorfor?Projektkonsulent Rasmus Dandanell Lundegaard, Kolding Herreds Landbrugsforening

Det gør vi i kommunen for atsamarbejde med landbrugetBiolog Lotte Madsen, Kolding Kommune

Overdrevenes ”nye” betydning iforbindelse med lovændringerNatur- og miljøkonsulent Christina Weidick Kærsgaard, Agri Nord

Kulturhistoriske værdier påoverdrevenePost.doc. Peder Dam, KU

Undersøgelser og kvalitetsvurderinger af vandhullerBiolog Lars Briggs, Amphi Consult

Etablering og pleje af gode vandhullerSeniorkonsulent Eigil Plöger, Aglaja


Plan- og miljømedarbejder Susanne Ringgren Møller, Vejle kommune Jeg har deltaget to gange og synes, det har været enormt inspirerende og gi-vende. Dertil kommer, at kongressen er meget veltilrettelagt, så det er en god oplevelse. Det er vigtigt, at der er tid til debat i sessionerne og til small talk i pauserne. Når kongressen i 2013 varer to dage, håber jeg, der vil deltage flere landmænd i de sessioner, som sætter fokus på planlægning i det åbne land.



Natur Onsdag 16. januar 2013

De særlige habitatnaturtyper stiller specielle krav til plejen, hvis målene om gunstig bevaringsstatus skal nås. I Natura 2000 planerne er den påkrævede pleje beskrevet i meget generelle vendinger. Et redskab til at målrette plejen kan være gennem plejeplaner.

77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt

Et af argumenterne for etableringen af randzonerne var skabelsen af ny natur. Hør mere om baggrunden og erfarin-gen på området og ikke mindst den forventede tidshorisont. Offentligheden får i vid udstrækning adgang til den nye natur. Dette har været diskuteret, og der er en del erfaringer med denne adgang. Hvordan findes den bedste løsning for begge parter?

74. Naturværdier i randzonerne

Kl. 12.30 - 13.15

Der er igangsat mange initiativer for at forbedre forholdene for engfuglene, men pleje af hensyn til fugle medfører ofte specifikke krav til driften af engarealer. Der skal være plads og muligheder til både fugle og landbrug. Få en status på aktiviteter og resultater fra bl.a. EU-medfinansierede LIFE-projekter.

75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur

Kl. 13.30 - 14.15

Græs fra engarealer kan anvendes til biogas og gødning. Dette er et potentielt forretningsområde. Hør om danske og svenske erfaringer med forskellige driftsstrategier, hvor pro-duktion af biomasse til biogas og økologisk gødning bliver forenet med naturpleje.

76. Anvendelse af biomasse fra engarealer

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Sådan opnås en fælles forståelse og gavn ved adgangen til landmandens markerLandmand Niels Clemmensen

Erfaringer med plejeplaner forkonkrete naturområderBiolog Peter Witt, Linnea Consult ApS

Sådan skal habitatnaturtyper plejesForsker Bettina Nygaard, AU

Forventet effekt på naturen irandzoner og på vandmiljøetBiolog Annette Baattrup-Pedersen, AU

Hensyn til fuglene og rationel landbrugsdriftGårdejer og formand Søren Christensen, Vestjysk Landboforening

Engpleje til gavn for fuglelivetBiolog Henning Fjord Aaser, Naturstyrelsen

Hvordan forenes hensyn til høst af biomasse og naturpleje bedst?Professor Urban Emanuelsson, SLU

Organisering af høst og afsætning af biomasse fra engarealerØkologichef Thomas Vang Jørgensen, LMO


Natur og miljø på bedriften Tirsdag 15. januar 2013

Det er muligt at gøre naturpleje til en driftsgren! Behovet for pleje af naturarealer er stort, og der efterspørges robuste husdyr, der er egnede til afgræsning af naturarealer. Kom og hør om ’Hammershuslam’ og ’Naturgeder’ og få inspiration til, hvordan naturpleje kan lykkes - også med får og geder.

81. Naturpleje med succes

Randzonerne har i den grad været diskuteret og har sat sindene i kog. Hør, hvad forskeren har at fortælle om de miljømæssige effekter for tabet af fosfor og kvælstof samt for naturen. Få også svar på, hvordan du skal forholde dig til ranzoneordningen i praksis.

78. Fakta om randzoner

Kl. 13.00 - 13.45

Få overblik over, hvordan du bedst sikrer balancen mellem natur og vandafledningen og få indblik i, hvilke muligheder du har for at bevare vandløbenes evne til at lede vandet væk. Budskabet er bl.a., at det betaler sig at gå i dialog med kommunen. Hør også, hvilke konsekvenser den ændrede grødeskæring har haft i vådområde-projekter.

79. Pas på vandløbene

Kl. 14.00 - 14.45

Udgangspunktet for god natur- og vildtpleje er, at tiltagene etableres de rigtige steder og med det rette indhold. Kom og bliv inspireret af gode anbefalinger og erfaringer med naturtiltag i markerne.

80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet

Kl. 15.15 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.00

Sådan fungerer randzoneordningenSouschef Per F. Ahle, NaturErhverv

Geder i naturplejenSeniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, KU

Vejen fra svineproduktion tilnaturpleje med fårFåreavler Jan Seerup, Den Bornholmske Gårdbutik

Miljøeffekten af randzonerProfessor Brian Kronvang, AU

Sådan sikrer du den bedste vandløbs-vedligeholdelsen på din ejendomErhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand, Gefion

Sådan vedligeholdes vandløb til gavn for både natur og afledning af vandBiolog Bent Lauge Madsen, Vandborg gl. Skole

Tiltag for naturen - så nemt kan det gøresLandmand Poul Richard Jørgensen, Christiansfeld

Valg og placering af tiltag med optimal effektBiolog Jørn Pagh Bertelsen, AU



Miljø Onsdag 16. januar 2013

Det seneste år er der målt kvælstofindhold i drænvand for at nuancere billedet af drænenes bidrag til vandmiljøet. Ændrer de nye drænvandsmålinger vores syn på kvælstof-udledningen, og er der behov for at ændre på målemetoder eller indsatsen?

82. Kvælstof i drænvand

Kl. 8.30 - 9.15

Svarer den juridiske tankegang i den danske implementering af Vandrammedirektivet til intentionen i direktivet? Land-bruget har stævnet staten i to forhold: Dels om gyldigheden af implementering af Vandrammedirektivet, dels om kravet om randzoner er ulovlig ekspropriation. Hvad er det juridiske aspekt af stævningen?

83. Det juridiske vandmiljø

Kl. 9.45 - 10.30

Hør om alternative metoder til at reducere kvælstoftabet, f.eks. dyrkning af vandplanter til høst, plantning af ålegræs, etablering af stenrev, brug af alger, styret dræning og dræn-filter. Hvilken dokumentation har vi for effekten, og hvilke tiltag vil komme til at spille en rolle fremadrettet?

84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet

Kl. 10.45 - 11.30

Hvilken betydning får resultaterne fra drænvandsundersøgelserne?Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, AU

Resultater af analyser af drænvandet 2011-2012Landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL

Derfor stævner landbruget staten for vandplanerneAdvokat Håkun Djuurhus, Bech-Bruun

Har Danmark forståetvandrammedirektivets vandplaner?Ph.d.-studerende Lasse Baaner, KU

Brug af nye virkemidler i kommende vandplaner?Direktør Hanne Bach, AU

Effekt af nye virkemidlerSpecialkonsulent Flemming Gertz, VFL

Natur- og miljøkonsulent Andrea Høj PlejdrupJeg har været på plantekongres to gange, og det har været spændende, meget relevant og generelt på et højt fagligt niveau. Jeg synes, det er godt med en bred vifte af indlæg, så man kan få øjnene op for noget nyt. Det er et godt sted at møde andre – både dem man kender i forvejen, og dem man kommer til at sidde ved siden af under indlæggene eller middagen.



Miljø Onsdag 16. januar 2013

Tiden er kommet til at implementere vandplanerne og ind-drage borgerne i at finde gode løsninger. Hvordan ser kom-munerne på det at lave handleplaner og opnå dialog med lodsejere? Der er oprettet vandløbslaug i mange områder. Kom og hør, hvordan det fungerer i praksis.

88. Efter vandplaner kommer handleplaner

Med øget fokus på lokal regulering kommer også behovet for detaljeret og sikker kortlægning af udvaskning og retention fra marker. Hør erfaringerne fra to projekter, hvor der er arbejdet på at fastsætte effekten af tiltagene på markniveau.

85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionen

Kl. 12.30 - 13.15

Hvordan vurderer EU-kommissionen landenes vandplaner? Hvordan har andre lande grebet det an, og hvad er kommis-sionens vurdering af udvalgte lande? Der gives også ideer til, hvad der kan forbedres.

86. Vandrammedirektivet i andre lande

Kl. 13.30 - 14.15

Hør, hvilke virkemidler der bliver taget i brug, når landmæn-dene omkring Østersøen selv skal vælge, hvordan de vil reducere udledningen af næringsstoffer. På Bornholm har landmændene, som deltager i projekt Baltic Deal, oprettet et skruepresselaug med en mobil gylleseparator, og de arbejder med at bruge efterafgrøder til biogasproduktion.

87. På vej mod en ren Østersø

Kl. 14.40 - 15.25

Kl. 15.40 - 16.25

Erfaringer med udpegning afrobuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektetCivilingeniør Jacob Birk Jensen, NIRAS

Kan vandløbslaug gøre en forskel?Landmand Kim Nielsen

Kommunernes syn på handleplanerBiolog Søren Brandt, Herning Kommune

Erfaringer fra NICA-projektetForskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS

Vandrammedirektivet i andre landeTeamleder Henriette Færgemann, EU-Kommissionen

Bornholmske erfaringer ogudfordringerMiljørådgiver Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug

De bedste erfaringer forimplementering af miljøtiltagProjektleder - Baltic Deal Frank Bondgaard, VFL

Plantekongres 201332

Tilmelding og priser

Adgangstegn

Bær venligst det tilsendte adgangskilt synligt under hele kongressen. På skiltet står navn og evt. ansættelsessted, hvilket gør det nemmere at netværke under kongressen.

Priser

Du kan deltage i kongressen fra en halv til to dage.

Landsplanteavlsmøde tirsdag formiddag Gratis

Tirsdag eftermiddag 715 kr.

Onsdag formiddag 540 kr.

Onsdag eftermiddag 715 kr.

Årsmøde i Specialudvalget for Kartofler (session 8 og 9) Gratis

Årsmøde i Frøsektionen (session 3 og 4) Gratis

Deltager du i de gratis årsmøder om kartofler og frø, reduceres prisen for kongressen forholdsmæssigt.

Priserne er ekskl. moms.Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som følge af afbud mv. Se evt. ændringer på www.plantekongres.dk. Hvis en session bliver aflyst, vil alle tilmeldte få direkte besked.

ParkeringDet kan være svært at finde parkeringspladser ved Herning Kongrescenter. Sæt derfor bilen ved Messecenter Herning på Vardevej, og tag de gratis busser, som kører mellem P-vest ved Messecentret og Herning Kongrescenter.

Alle priser er

inkl. kaffe, frugt og

vand

• Vælg de sessioner, du ønsker at deltage i.

• Tilmeld dig på www.plantekongres.dk

• Har du ikke mulighed for at tilmelde dig på nettet, kan du ringe til Ingelise Muurholm på tlf. 8740 5415. Gebyret for personlig betjening er 50 kr.

• Tilmeld dig senest den 1. januar 2013. Tilmelding og ændringer efter den 1. januar udløser et ekspeditionsgebyr på 300 kr.

• Bestil evt. overnatning hos www.visitherning.com - tlf. 9627 2235

• I ugen før kongressen modtager du adgangstegn, din personlige plan for kongressen, spisebilletter, P-billet mv.

• Du får det store kongresbilag mv., når du ankommer

• Efter kongressen modtager du en faktura for din deltagelse

• Aflyser du helt eller delvist din tilmelding til Plantekongres 2013 efter den 1. januar 2013, godtgøres kun prisen for spisebilletter, og kun hvis kongressekretariatet modtager billetterne senest 14. januar 2013.


Tak til vores sponsorer

Sejet Planteforædling

Fagmagasinet Marker mediepartnerfor Plantekongressen

Mediepartner

Hør fremtiden gro!

Poster-udstilling Som noget nyt er der i år poster-udstilling i kongressalen.

It-stand I foyeren kan du få demonstreret de nyeste programmer til markbruget.

Bøger og pjecerSe de nyeste pjecer og bøger i foyeren.

Besøg udstillingerne

NYT



Større grupper kan reservere plads sammen til frokoster og kongresmiddagen.

Send en mail til: Birgitte Pløger på: [email protected] senest den1. januar 2013 og skriv:• hvilket måltid, der er tale om• antal pladser• kontaktperson• navn på forening/virksomhed.

Bordbestilling

Mad og drikke

I kaffepauserne formiddag og eftermiddag er der gratis kaffe, te, lidt sødt og dansk frugt.

Under hele kongressen er der kildevand til fri afbe-nyttelse.

Forplejning i pauser

Lækker frokost med lune retter, salater, ost, en øl/vand og kaffe til 190 kr. ekskl. moms.

Du kan også købe sandwich og drikkevarer i baren i foyeren.

Frokost

OBS!

Tilmelding til frokoster og

kongresmiddag sker sammen med

tilmelding til kongressen.


Fotos: Colourbox


Som 16-årig stod Jørgen de Mylius bag en mindre revolution i Dan-marks Radio. Det skete da han i 1963, som den første lavede et hitlisteprogram for de unge. Siden blev han vært på tusindvis af musikprogrammer i radio og tv, og hans enorme viden om popmusik er ubestridelig. Jørgen de Mylius har desuden ofte rejst land og rige rundt som dj, og det er netop i den rolle, vi skal opleve ham på Plantekongres 2013. Så husk danseskoene, og glæd dig til at opleve ”Mylle” sætte gang i dansegulvet med en omgang hit på hit fra de seneste 50 år.

Jørgen de Mylius

Søren Pilmark er en af Danmarks mest alsidige kunstnere. Uanset om han spiller Hamlet på Det Kongelige eller fjoller rundt som Omar Papa med Ørkenens Sønner, gør han det med stor overbevisn-ing og professionalisme. Han er desuden hamrende musikalsk, kan synge og spille klaver, og så er han en glimrende trylle-kunstner. I sine one-man shows kombi-nerer han alle talenterne og får det oven i købet til at se legende let ud. Så der er noget at se frem til, når Søren Pilmark indtager scenen i Kongrescentret.

Søren PilmarkFadølFra kl. 18.00 i foyeren.

Søren Pilmark showShowet starter kl. 19.00 i Teatersalen.

MiddagKl. 20.15 bliver der serveret en udsøgt

tre-retters menu med vine ad libitum i

Koncertsalen.

DansEfter middagen spiller DJ Jørgen de

Mylius op til dans, og traditionen tro

forventer vi et fyldt dansegulv, indtil

festen slutter kl. 01.00.

NatmadTican stiller en pølsevogn op på plad-

sen foran kongrescentret og er klar til

at servere natmaden fra kl. 23.30.

PrisPrisen for hele arrangementet er

570 kr. ekskl. moms pr. person.

Drikkevarer efter maden købes i baren.

Kongresmiddag

Find selv en pladsHar du tilmeldt dig kongresmiddagen, behøver du ikke gøre yderligere. Find en ledig plads ved et af bordene.

Netværk lokalt eller i firmaetMange rådgivningsvirksomheder bestiller borde, så landmænd og rådgivere kan sidde sammen. Kontakt dit

lokale center og hør nærmere. Flere firmaer og landmandsgrupper vælger også at bestille bord sammen.

Netværk om natur og miljøVi reserverer borde for ansatte med miljø, natur og planlægning i det åbne land som deres arbejdsfelt. Er du

tilmeldt som natur-, miljø- eller planmedarbejder, vil du få en mail, hvor du bliver spurgt, om du er interesseret

i at sidde ved disse borde. Flere firmaer og landmandsgrupper bestiller også bord sammen (se på venstre side,

hvordan du gør).

Netværk på tværsVil du gerne bruge aftenen på at møde nye mennesker, skal du finde de røde ”Netværk på tværs”-bord.

Kom gerne alene eller to sammen, og sæt jer ved bordene, hvor landmænd, forskere, firmafolk, studerende,

rådgivere og andet godtfolk mødes. Du skal ikke reservere plads for at sidde ved disse borde.

Hvor vil du gerne sidde til kongresmiddagen?

Vi ses 15.-16. januarPlantekongres 2013

Læs mere på www.plantekongres.dk

Fotograf: Claus Haagensen

Herning KongrescenterØstergade 377400 Herning

Plantekongres 2013 - LandbrugsInfo · På de følgende sider kan ses hele pro-grammet for Plantekongres 2013. På side 6-7 får du det store overblik, og på de følgende sider kan

Documents