Peter Nedergaard: EU og lobbyismen 1. De vigtigste spillere 2. Kommissionen og lobbyismen 3. Hvor kan lobbyismen foregå? 4. Lobbyisme i teori og praksis 5. Bouwen: Efterspørgsel efter lobbyisme 6. Fordele og ulemper ved forskellige typer af lobbyisme 7. Hypoteser om forskellige typer af lobbyisme 8. Bouwens lobbyismestudie af den finansielle sektor 9. Bouwens test af forskellige typer af lobbyisme og EU-institutionerne 10. Eisings undersøgelse 1
Peter Nedergaard: EU og lobbyismen. 1. De vigtigste spillere 2. Kommissionen og lobbyismen 3. Hvor kan lobbyismen foregå? 4. Lobbyisme i teori og praksis 5. Bouwen: Efterspørgsel efter lobbyisme 6. Fordele og ulemper ved forskellige typer af lobbyisme 7. Hypoteser om forskellige typer af - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Peter Nedergaard: EU og lobbyismen1. De vigtigste spillere
2. Kommissionen og lobbyismen3. Hvor kan lobbyismen foregå?4. Lobbyisme i teori og praksis
5. Bouwen: Efterspørgsel efter lobbyisme6. Fordele og ulemper ved forskellige
typer af lobbyisme7. Hypoteser om forskellige typer af
lobbyisme8. Bouwens lobbyismestudie af den
finansielle sektor9. Bouwens test af forskellige typer af
lobbyisme og EU-institutionerne10. Eisings undersøgelse
1
1. De vigtigste spillereGenerelle euroorganisationer:- Business Europe – EU’s industrisammenslutning- Eurocommerce – detailhandel og grossistled- EFS/ETUC – privatansatte lønmodtagere- CEEP – offentligt ansatte lønmodtagere- Multilevel organisationer – opererer bådepå nationalt og europæisk plan – store landes stærkeste interesseorganisationer –British Industries, DG Metall o.lign.Specifikke organisationer; nicheorganisationer :- Mange, f.eks. banker, kemi, biler,maskiner, lærere, jurister osv.
2
Tidligere undersøgelser - Meynaud & Sidjanski (1970’erne)
• Hvem har adgang til EU-institutionerne?• Vigtigheden af Kommissionen blev
betonet• Derimod blev Ministerrådet sjældent
opsøgt• Europa-Parlamentet var uinteressant på
grund af den rene konsultative rolle3
2. Kommissionen og lobbyismenTraditionelt fokus: Kommissionen
Vinkler på indflydelse i.f. t. Kommissionen:a) Pluralisme – uformelle kontakter,lobbyister forsøger at få indflydelse ved atpåvirke udefra via delegationsbesøg, breve, medier
– kendes på nationalt plan fra bl.a. Storbritannien, Irland, Italien og Belgien.
4
5
2. Kommissionen og lobbyismenb) Korporatisme - Kommissionen inviterer euroorganisationer med i dialogfora og mere formelle udvalg samt ekspertudvalg med henblik på forberedelse af forslag, hvorvedlobbyister får indflydelse indefra.
- kendes på nationalt plan fra bl.a. Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Holland og Sverige.
c) Etatistisk – lobbyister spiller en ringe rolle i forhold til Kommissionen, som betragtes som selvberoende
- kendes fra nationalt plan fra Frankrig og Grækenland.
- Intergovernmentalismen/ traditionalismen –interesseorganisationer rodfæstede imedlemsstaterne- Multilevel governance –interesseorganisationer opererer i flere led- Nicheorganisationer- ”Occational players” 10
4. Lobbyisme i teori og praksisc) Praktiske lobbystrategier for nationaleinteresseorganisationer i EU:
- danner euroorganisationer- lobbyer direkte i forhold til EU-institutioner- får nationale regeringer/ myndigheder til at fremme deres sag i EU- indgår i ad hoc samarbejde med andre nationale og europæiske interesseorganisationer-hyrer professionelle konsulenter
Alle strategier bruges, men multilevelstrategienvinder frem 11
4. Lobbyisme i teori og praksisd) Lobbyisme og EU-institutionerne:
Traditionelt fokus for forskningen i lobbyisme i: Kommissionen.Nyt at inddrage også Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Mulighed for sammenligning- EU-institutionerne ønsker selv lobbyismen.- EU-institutionerne har brug for forskelligeinformationer, som lobbyisterne kan bidragemed.
12
Lobbyisme?
13
5. Efterspørgsel efter lobbyisme
Tre typer af informationer, hvor forskellige typer af lobbyister har forskellige styrkepositioner (med hensyn til viden og repræsentativitet):
1) Ekspertviden – individuelle virksomheder (evt. konsulenter) er bedst.
2) Viden om aggregerede interesser ogholdninger på EU-niveau – euroorganisationer er bedst.
3) Viden om aggregerede interesser og holdninger på medlemsstatsniveau – nationale interesseorganisationer er bedst. 14
5. Efterspørgsel efter lobbyisme
Interesseorganisationernes karakteristika:
-størrelse – store aktører kan ”gå selv”, små aktører er afhængig af kollektiv handlen
- men store interesseorganisationer kan også have mange beslutningslag
-strategi – national niche-spiller eller internationalt orienteret organisation
- struktur – tæt forbindelse til nationale beslutningstagere eller ej?
15
6. Fordele og ulemper ved forskelligetyper af lobbyisme
Individuelle virksomheder – ekspertviden, hurtig reaktionsevne, ingen repræsentativitet.
Sammenslutninger i EU – ingen ekspertviden, repræsentativitet på EU-plan, langsom reaktionsevne på grund af, at mange beslutningstagere skal tages i ed.
Nationale sammenslutninger – ingen ekspertviden, repræsentativitet på nationalt plan, forholdsvis langsom reaktionsevne, men hurtigere end sammenslutninger på EU-plan.
Konsulenter – ingen repræsentativitet, kan kun fremkomme med ekspertviden, hvis de er specialiserede på feltet.
16
17
7. Hypoteser om forskellige typer aflobbyisme
a) Europa-Parlamentet: efterspørger især viden om aggregerede interesser og holdninger på EU-niveau – men også om medlemsstaterne.
10. Eising: Breder sigtet ud – inkluderer udbudssiden
• Hovedargument: adgangsmønstre skabes af ressourceafhængighed, institutionelle muligheder og interesseorganisationernes kapacitet.
• Adgangsbegrebet:
• Adgang defineres som hyppighed m.h.t. kontakt.• Fra uformelle bilaterale møder med EU-embedsmænd og
politikere til institutionaliserede komitémøder.• De ”politiske penge” i EU er information.• På den anden side: adgang er ikke ensbetydende med at
have indflydelse på EU-politikernerne.• EU-institutionerne kan endvidere bruge
interesseorganisationerne for at fremme deres egne mål.29
EU’s system med mange beslutningsniveauer – mange adgangspunkter – hypoteser:
• (Drejer sig om det supranationale samarbejde)• Kommissionen er stadig vigtigst for
interesseorganisationerne.• Derefter EP (ændring fra tidligere) –
interesseorganisationerne har mere kontakt med dem end med Ministerrådet/DER.
• Kontakten er især med embedsmandsniveauet (the working level = eurokrater, rapporteurs, langt mindre med arbejdsgrupperne i Ministerrådet) snarere end med det overordnede politiske niveau.
30
10. Interessegruppernes kapacitet – hypoteser:
• Store virksomheder – kan kontakte EU-institutionerne.• Små virksomheder – må ty til deres respektive
interesseorganisationer.• Tidligere var Kommissionen kun interesseret i euro-
organisationer.• Men det indre marked ændredes situationen: European
Round Table, individuelle kontakter, firmakontorer i Bruxelles.
• Nationale interesseorganisationer kontakter nationale ministerier/ ministre/ folketingsmedlemmer
= 80 % af alle).• 68 store virksomheder i disse tre lande.• 40 % svarprocent (undtagen euro-organisationer).
32
Eisings undersøgelse: • Bekræfter i det store og hele hypoteserne
• Modifikationer:• I modsætning til interesseorganisationerne er de store
enkeltvirksomheder mere i kontakt med Ministerrådet end med EP.
• Nationale organisationer har kun sporadisk kontakt med EU-institutionerne.
• EU er ikke elitepluralistisk. • Der er ikke den store forskel mellem store virksomheders
og EU-interesseorganisationernes kontaktmønster• Blanding af pluralisme og korporatisme på EU-niveau• Store virksomheder har mest indflydelse, hvis politiske
ledere influerer kraftigt på beslutningsprocessen 33
Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne:
• 1) Interesseorganisationerne med kontakt til EU-institutionerne har let ved at få informationer fra Kommissionen og EP
• 2) Store virksomheder og euro-organisationer er mere aktive end nationale sammenslutninger i den første dagsordenssættende fase
• 3) I den efterfølgende forslagsfase intensiverer de fleste interesseorganisationer deres anstrengelser for at påvirke Kommissionens udformning af forslag til EU-direktiver og –forordninger 34
Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne:
• 4) Interesseorganisationsaktiviteten går noget ned, når Kommissionen har afleveret deres forslag til Ministerrådet og EP.
• 5) Når Ministerrådet diskuterer et forslag, retter de nationale interesseorganisationer deres aktivitet mod nationale ministre og ministerier snarere end mod EU-beslutningsorganet.
• 6) Når EU-forslag er vedtaget og skal implementeres i medlemsstaterne, er det de nationale interesseorganisationer og store virksomheder, som i hovedsagen søger at påvirke.
35
Eising: Konklusioner
• Store virksomheder: højt aktivitetsniveau i hele processen
• Euro-interesseorganisationer: koncentreret påvirkning i politikformuleringsfasen
• Nationale interesseorganisationer: spreder sig over hele beslutnings- og implementeringsfasen, men har få direkte kontakter med EU-institutionerne