Medier og politik v/ Peter Nedergaard 1 Dagsorden 1.The Political Economy of News 2.The Social Organization of Networks 3.Cultural Approaches 4.Medielogik og politisk logik 5.Medialiseringesn fire faser 6.Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst
Medier og politik v/ Peter Nedergaard. Dagsorden The Political Economy of News The Social Organization of Networks Cultural Approaches Medielogik og politisk logik Medialiseringesn fire faser Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst. Litteratur. - PowerPoint PPT Presentation
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Medier og politik v/ Peter Nedergaard
1
Dagsorden
1.The Political Economy of News2.The Social Organization of Networks3.Cultural Approaches4.Medielogik og politisk logik5.Medialiseringesn fire faser6.Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst
Litteratur
2
Michael Schudson: The News Media as Political Institutions
Jesper Strömbäck: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics.
Lise Togeby et al. Magt og demokrati i Danmark
Tre indfaldsvinkler til studiet af nyhedsinstitutionerne
3
1.The Political Economy of News
2.The Social Organization of Networks
3.Cultural Approaches
The Political Economy of News: Ejerskab og regulering
4
- Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens karakter.
- Fx: Betyder kædejerskab versus uafhængigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej.
- Men statsejerskab og -regulering har stor betydning.
The Political Economy of News: Ejerskab og regulering
5
- Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre end statsejerskab.
- Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed.
- Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt, mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv.
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
6
- Verden er bureaukratisk organiseret for journalister.
- Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes hovedkilder. Let. Hurtigt.
- Faren er en sammensmeltning mellem politik og presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK?).
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
7
- At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier
- Ofte er det konklifter internt i regeringsapparatet, som fører til kilderne.
- Ikke desto mindre er kritikken af de mange officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige.
- Medier har også indflydelse på nyheder fra regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via legitimeringen og via vinklingen.
The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker
8
- Selvcensur: Reporter-udgiverrollen.- Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl., Frk.
ja – UK, USA nej.- DK – midt imellem).- Subjektiv journalistik: Frk. versus
faktabaseret: USA.- Journalistholdninger: ”Liberale” – til venstre.
Betydning?- Stigende lagdeling blandt journalister.
Så forskellige traditioner
9
Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler
10
- Kulturelle rødder – ideologi.- Dækker både form og indhold.- Hvilke normer bestemmer, hvad
der bliver nyheder.
Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler
11
- Også formelle konventioner skyldes overvejende landets politiske kultur.
- Hvad er legitime kontroverser?- Kina – USA – DK.?- Reportager mere uformelle, personlige,
Er den situation, hvor medierne -er blevet vigtigste kilde til information og-omdrejningspunktet for kommunikationen-mellem de, der styrer og de, der styres-mellem politiske institutioner og befolkning
Medialisering af politik
14
Er en proces, hvor-udviklingen går i retning af øget medieindflydelse-på politiske institutioner og-folks opfattelser af politik.
Er Christiansborg Borgen – eller er Borgen Christiansborg?
15
Medie”logik”
16
Er de nyhedskriterier -medierne gør brug af for at fange opmærksomheden
Er de fortælleteknikker, der drejer sig om-polarisering, intensivering-personalisering, visualisering-stereotypisering, politik som et strategisk spil
Politisk ”logik”
17
Har en policy dimension:
-hvordan der findes løsninger på problemer, der defineres som politiske -og hvordan de implementeres
Har også en politics dimension:
-bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer policies
Forsøg på adoption af medielogikken
18
Medialiseringens første fase
19
Massemedierne -udgør den vigtigste kilde til information-er den vigtigste kommunikationskanal mellem befolkningen og de politiske institutioner og aktører (partier, ministerier, interessegrupper osv.)-er afhængige af institutionelle aktører (partikontrollerede aviser osv.)
Medialiseringens anden fase
20
Massemedierne
-er blevet mere uafhængige af politiske institutioner og aktører-styres nu af en medielogik og ikke af en politisk logik-journalister professionaliseres, øget kommercialisering-kontrollerer stort set eget indhold-har ressourcer til selv at fastlægge nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og fortolkning)-står overfor politiske aktører med stigende kompetencer indenfor PR og news management
Medialiseringens tredje fase
21
Massemedierne
-er blevet yderligere uafhængige og andre aktører tilpasser sig dem,
-får en så stor rolle, at medielogikken er dominerende
-(”alle sociale institutioner er medieinstitutioner”) og-medie-overvejelser bliver en del af politik-processen (spin),
-hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med, at de forsøger at bevare et manøvrerum
Medialiseringens fjerde fase
22
- Politiske aktører har internaliseret medielogikken og den er nu en fuld del af politiske styringsprocesser
- Medielogikken har ”koloniseret” politikken med permanent valgkamp og konstant ”mediehåndtering”
- Øget kommercialisering af medierne på bekostning af traditionelle journalistiske normer og værdier
- Medielogikken slår også delvis igennem i forhold til aktører, som hidtil har været beskyttede - fx embedsmænd, politi og domstole.
- medielogikken slår igennem på politikken – krav om aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, negativitet
Ændringer i forholdet mellem politikere og medier
30
- enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen
- fx nogle døde hummere blev til 10-12 milliarder kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på vandmiljøet
- indflydelsen går via påvirkningen af den politiske kommunikations struktur og form:
- medierne styrer, hvem der får adgang til medierne- medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og personificerer
nyheder- medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige standpunkter
Nogle døde hummere i TV-Avisen
31
Afslutning: Åbne spørgsmål
32
Er den fjerde statsmagt i forfald?
-Selvcensur?-Politisk korrekthed?-Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournalistik)-Stor afhængighed af statspenge – hvert eksemplar af Information får 10-15 kr. i statstilskud