1 Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3. september 2012 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion til videnskabsteoretiske begreber 4. Hvorfor er videnskabsteori vigtigt for statskundskab? 5. Metodologi – hvad skal vi lære herom?
32
Embed
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3. september 2012 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3. september 2012 i Videnskabsteori og metodologi. Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion til videnskabsteoretiske begreber 4. Hvorfor er videnskabsteori vigtigt for statskundskab? - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
1
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3. september 2012 i Videnskabsteori og
metodologi
Disposition:1. Introduktion til faget
2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab
3. Introduktion til videnskabsteoretiske begreber4. Hvorfor er videnskabsteori vigtigt for
statskundskab?5. Metodologi – hvad skal vi lære herom?
Praktiske ting:
2
•Planen over undervisningen ligger på Absalon.
•Her lægger jeg også diasshows og eventuelt undervisningsnoter.
•De kan ikke erstatte læsning af pensum, men er at betragte som en ”dåseåbner” til pensum.
•I skal skrive og bestå tre opgaver.
•To små opgaver i løbet af semestret og en stor opgave til sidst.
•Se allerede på de to små opgaver nu. De fremgår af undervisningsplanen.
•Alle opgaver skal bestås. Der er mulighed for genindlevering.
3
Videnskabsteori og metodologi har tre hovedelementer1) Videnskabsteori•bl.a. behandling af teoretiske retninger som positivismen, socialkonstruktivismen og hermeneutikken samt tværgående temaer som værdier og rationalitet (eller ej) i videnskaben.
2) Metodologi•bl.a. opstilling af forklaringsmåder, komparativ metodologi, single case studier osv. Sker med udgangspunkt i to retninger: naturalismen/positivismen og konstruktivismen.
3) Kildekritik•bl.a. kategorisering af kilder, kilders slægtskab og kilders værdi.
4
Fagets historie
1) Videnskabsteori og metodologis rødder er det hedengangne filosofikum. Et fag, som alle studenter i på KU fra 1675-1971 skulle anvende det første år på.
2) For at bestå filosofikum skulle man kende til diverse filosofiske strømninger og problemstillinger.
3) Nu skal det klares med på ét semester.
•4) Men faget er stadig en slags intellektuelt helle. Her kan tankerne flyve højt, og loftet er ikke lavt .
5
Fagets nytteværdi
1. Fagets fordel er både dets intellektuelle vidtløftighed og dets umiddelbare brugsværdi. Man får nogle redskaber og begreber, som hurtigt kan anvendes i forbindelse med opgaveskrivning.
2. Faget er med til at give metodisk og teoretisk bevidsthed.
3. Jeg ser selv sammenhængen, når jeg underviser på fag senere på studiet som fx Almen Statskundskab: Er man god til Videnskabsteori og metodologi, er man også god til opgaveskrivning i Almen statskundskab. Også yderst anvendeligt til opgaver senere.
6
Praktiske forhold vedrørende Videnskabsteori og metodologi
1. Kommunikationen vedrørende faget foregår i hovedsagen via Absalon.
2. På Absalon lægges slides og undervisningsnoter fra underviserne.
3. Men husk, at pensum SKAL læses. Noter og slides kan aldrig erstatte grundig læsning af pensum.
4. Pensum: to bøger om hhv. videnskabsteori og metodologi samt oploadet notat. Herudover kommer der casemateriale vedr. eksamensopgaven.
7
Opgaveskrivning I1) Første øvelsesopgave
Opgave 3 i notatet: Hvad er kildens kontekst, budskab, målgruppe, verdensbillede og intentioner? Analysér teksten kildekritisk med udgangspunkt i disse begreber.
Besvarelsen af første øvelsesopgave oploades på Absalon den 21. sept. kl. 12 (omfanget skal være mindst 1200 ord)
8
Opgaveskrivning IIAnden øvelsesopgave:
Anden mindre opgave: Opgave = sammenlign den logiske positivisme, kritisk rationalisme og socialkonstruktivisme med hensyn til de tre retningers ontologiske og epistomologiske grundlag.
. Fagets anden øvelsesopgave oploades på Absalon (fremgår også af noten neden for) onsdag den 21. november kl.12.
Opgaveskrivning III
Opgaveteksten offentliggøres mod slutningen af semestret.
9
10
Organiseringen af undervisningen
2) Holdundervisning – med en gennemgående holdunderviser.
3) Vejledning efter aflevering af øvelsesopgaver (se undervisningsplan).
4) Fagcafé i uge 51 (lige før opgaveafleveringen).
5) Opgaver bedømmes til bestået/ikke bestået. Der lægges ”modelopgaver” ud på Absalon = gode opgaver fra sidste år.
Feed-back på gruppeniveau. Mulighed for genindlevering ved ikke bestået.
11
Introduktion til videnskabsteori
Jeg giver en kort introduktion til videnskabsteori i dag.
Jeg begynder med at spørge, hvad statskundskab er?
Svar er naturligvis: studiet af politik!
12
Hvad er studiet af politik?Men hvad er politik? Ifølge David Easton er det fastsættelsen
og fordelingen af værdier med gyldighed for samfundet =
1. Hvordan opnås magt, som har indflydelse på fastsættelsen af samfundets værdier?
2. Hvordan vælges politikere, som skal fordele samfundets værdier?
3. Hvilken rolle spiller embedsmænd i fordelingen af værdierne?
4. Hvordan foregår beslutningsprocesserne, når værdier fastsættes osv.?
13
Fordeling og fastsættelsen af værdier med gyldighed for samfundet
14
Videnskabsteori en metadisciplinVidenskabsteorien ser på statskundskabens besvarelse af
disse spørgsmål fra et helikopterperspektiv:
1) Hvad sker der, når statskundskabsfolk og – studerende studerer disse emner?
2) Hvordan griber de besvarelsen teoretisk an? Hvilke teoretiske præmisser er besvarelsen baseret på?
3) Videnskabsteori om statskundskab er derfor det videnskabelige studium af, hvordan statskundskabsfolk bedriver statskundskab, dvs. studerer ovenfor nævnte emner.
15
Hvorfor er videnskabsteori nødvendig?
Flere svar:
1.Enhver videnskab må reflektere over fundamentet for sin egen viden.
2.Man kan imidlertid ikke tage for givet, at videnskabens egne udøvere gør det.
3.Ligesom en god fodboldspiller ikke altid er god til at analysere fodboldspillet som sådan.
4.Er en god statskundskabsforsker ikke altid god til at analysere selve den politologiske forskningsproces.
16
Videnskabsteorien undersøger de metadisciplinære spørgsmål
Vigtige sondringer:
Normative og deskriptive udsagn
Normative udsagn: Hvad nogen bør gøre – fx at en videnskabelig analyser bør altid
tage udgangspunkt, at mennesker er rationelle.
Deskriptive udsagn: Hvad der er tilfældet – analyser af overordnede markedsmønstre
viser, at aktører i hovedsagen agerer rationelt forstået som maksimerende af egen nytte.
17
Normativ og deskriptiv videnskabsteori
Normativ videnskabsteori: Hvad er god og hvad er dårlig videnskab