-
Nr.
4·5
.sep
t.20
05
LE
DE
R
OPBRUD I BRANCHERNE … Papir- og emballagebranchen fortsætter med
at tilpasse sig markederne, og især dekatastrofale papirpriser. SCA
har netop besluttet at lukke den 50 år gamle papirfabrik iGrenå,
fordi der er en overkapacitet på det europæiske marked på en
million ton omåret. Også andre af koncernens europæiske
papirfabrikker lukker. Petterson Bech påBornholm lægges sammen med
Cartolit i Århus. Tilsammen står de to danske virk-somheder for 97
procent af verdensmarkedet for kasser til produktion af fiskepinde.
Påbølgepapsiden ser det nu ud til at investeringsselskabet bag
Kappa-koncernen forladermarkedet, og sælger til Jefferson-Smurfit.
Hvis EU godkender, vil der kun være toaktører på det danske marked.
Nemlig SCA og Smurfit. Læs mere om fusioner, opkøbog lukninger inde
i bladet.
Pak
Papir
BRANCHEBLADET FOREMBALLAGE OG PAPIR
-
2 Pak & Papir · 4 / september 2005
“Alle ansatte har ret til at blive behandlet medrespekt og
værdighed i et miljø, hvor der ikkeforegår mobning”.
Sådan hedder det i den personalepolitik,som ledelse og
medarbejdere hos Amcor Flex-ibles i Horsens har fastlagt.
Arbejdet med at lave en personalepolitik,der tog fat i problemet
mobning, startede i dettidlige forår 2000.
Det med en firmapolitik om et eller andetemne er ikke noget
særligt. Der er rygepolitik,alkoholpolitik med videre. Mange af dem
er ivirkeligheden blot en formulering af forbud.
Det er forbudt at ryge, eller det er forbudtat drikke
alkohol.
Sådan set er det også bare et forbud om, atdet er forbudt at
mobbe. Men på dette områdeer det straks lidt sværere.
Gode kolleger
Hos Amcor Flexible i Horsens gør de ansatte og ledelsen i
fællesskab noget imod mobning.
Her er der tale om en helt anden bearbejd-ning. Og det er måske
grunden til, at kunmeget få virksomheder har en egentlig
mob-bepolitik.
“Da vi startede, beroede det på, at vi havdenogle problemer i en
af afdelingerne. Der varet par stykker, der havde det ubehageligt
medat gå på arbejde, siger Willy Nielsen, der, udover jobbet som
rulleskærer, er sikkerheds-mand og nøgleperson.
Nøglepersonsembedethar ikke noget med de andre funktioner atgøre.
Blot er det vigtigt, at alle afdelinger errepræsenteret i kredsen
af nøglepersoner,som er dem, medarbejderne og ledelsen kanhenvende
sig til, hvis der er mobbeproble-mer.
“Allerede i 1998 havde vi haft emnet oppeat vende i
Samarbejdsudvalget. Men først dader kom en ny direktør til, tog han
fat i pro-blemstillingen. Vi fik etableret en gruppe, derskulle
lave en politik på området.
I februar 2000 gik vi så i gang. Vi kontak-tede
Bedriftssundhedstjenesten (BST), somhavde konkret viden om, hvordan
man går
ind i arbejdet med en mobbepolitik, fortællerWilly Nielsen.
“BST gav os så nogle rammer for, hvad vikunne gøre.
En politik betyder blandt andet, at der skalvære nogle
sanktioner. Helst skal vi snakke osud af de problemer, der er. Men
hvis nogenstiller sig på bagbenene, skal der være
sankti-onsmuligheder.
Vi har et konfliktråd, hvor problemernekan tages op, hvis vi fem
nøglepersoner ikkekan løse dem på stedet. I sidste ende er det
såvirksomhedens direktør, der sidder for bord-enden, hvis der
virkelig skal gøres noget vedproblemet. Men den situation har vi da
hel-digvis ikke været i endnu.
Men det er som sagt vigtigt, at er ikke ernogen, der er i tvivl
om, at der kan blive taleom en sanktion”, siger Willy Nielsen.
Pilotprojekt “Vores erfaring var, at store grupper har sværtved
at beslutte sig, så vi nedsatte en gruppemed en fra hver side, plus
en fra BST. Derefteretablerede vi et pilotprojekt, omfattende
toafdelinger, med tilsammen 35 ansatte.
De blev, anonymt naturligvis, spurgt, omde havde følt mobning på
deres egen krop.
Det havde syv, altså 20 procent. En af demfølte det næsten
ugentligt, tre af dem af og tilog tre af dem følte det i
hverdagen.
Symptomerne kunne være, at man blevsyg med dårlig mave,
manglende lyst til atmøde på arbejde med videre.
Det var BST, der foretog undersøgelsen,hvor alle fik
spørgeskemaer, og hvor allebesvarede spørgeskemaerne.
Med det materiale kunne vi gå videre. Detvar et reelt behov, så
vi udtog fem nøgleperso-ner. To fra kartonnageområdet, der er
detstørste, en fra trykkeriet, en fra ledelsen og enfra
administrationen. Det er SU, der har ståetfor denne udvælgelse.
Vor kontakt til kollegerne kan foregå påmange måder. Måske er
det en, der trækker enaf os til side for at gøre opmærksom på,
at
mobber ikke
Mobning er:Tekst fra pjecen.
Er du en mobber? Har du for eksempel:l talt nedsættende over for
andre om en kollega gennem længere tid?l rottet dig sammen med
andre mod en kollega?l gennem tavshed og ligegyldighed afholdt en
kollega fra at deltage i fællesskabet?l gentagne gange
latterliggjort eller udelukkende fokuseret på eventuelle negative
sider
ved en kollega?l gennem en længere periode i tale og handling
nedgjort en kollega, hver gang du har talt
med ham?l direkte eller indirekte medvirket til at sabotere
eller vanskeliggøre det for en kollega at
udføre sit arbejde?l og hvornår har du egentlig sidst tænkt
over, om det, du selv udøver som venskabeligt
drilleri, måske kunne opleves anderledes af den, som bliver
drillet?
Egentlig er det ganske let. Nemlig at du som udgangspunkt
behandler andre, som du gerneselv vil have, de behandler dig.
-
3 Pak & Papir · 4 / september 2005
Willy Nielsen: Nøgleperson hos AmcorFlexibles i Horsens.
vedkommende selv bliver mobbet, eller atvedkommende er opmærksom
på en kollega,der bliver moppet. Men det kan da også godtvære, vi
bliver ringet op privat, eller vi kanaftale, at vi går et andet
sted hen på fabrikkenfor at snakke.
I første omgang hører vi så, hvad proble-met er. Derefter kan vi
tage kontakt med“mobberen”, der måske ikke selv er klar over,at
kollegaen føler sig mobbet.
I nogle tilfælde kan en snak mellem de tofaktisk løse problemet.
Men der er da ogsåkolleger, der har den holdning, at der skalvære
et vist frisprog på en arbejdsplads”, sigerWilly Nielsen.
“I så fald må vi så gå videre i konfliktrådetfor at løse op på
situationen. Måske er der heltandre grunde til mobningen end lige
det, viser i første omgang. Så må vi rådgive.
Hvis det ikke lykkes at stoppe mobningen,ja, så er det vores
direktør, der er øverste myn-dighed, og som er den, der i sidste
ende kanafskedige en medarbejder, der fortsætter medat mobbe. Men
det har vi nu ikke været udsatfor endnu”, siger han.
I alt har Amcor Flexible i Horsens i tidensløb haft en halv snes
sager, hvor nøgleperso-nerne har været involveret.
Mobning“Mobning kan være mange ting”, fortællerWilly
Nielsen.
“Det kan være, at en kollegas materialerhele tiden forsvinder,
at der hele tiden ernogen, der forhindrer at en maskine kan køreog
så videre. Første gang kan det være meget
sjovt, at kollegaen pludselig står med enmaskine, som
vedkommende ikke kan starte,fordi nogen har lavet et eller andet
nummer.
Men sker det igen og igen, kan det gå udover den berørtes
selvværd.
Og måske kan den, der laver nummeret,ikke se, at nu begynder det
at gøre ondt påden, der bliver ramt.
Hvis nøglepersonen er i stand til at stoppedrilleriet, uden at
nogen af parterne føler sigforurettede, er det den bedste
løsning.
Ellers tages sagen op i konfliktrådet.En anden slags mobning kan
være brug af
øgenavn.På mange arbejdspladser er det alminde-
ligt, at kolleger har øgenavne. Mange af demlyder navnet, når
der bliver kaldt. Og sådangår det godt.
Men pludselig en dag er det måske bare formeget.
Det kan være meget svært for den, der haret øgenavn og som lyder
det, at forstå, at detmed øgenavnet er for meget for en
kollega.
For der er måske ikke noget ondt i det. Ihvert fald for den, der
bruger det.
Også her er det et spørgsmål om at skabeforståelse mellem de
berørte.
Nøglepersonerne optræder til tider som enslags garanter for, at
alle behandles ordent-ligt.
Men til gengæld kan den, der pludselig sersig selv beskyldt som
mobber, godt føle siguretfærdigt behandlet. Så er det
nøgleperso-nens opgave at tage den skyld på sig, så detikke bliver
den, der har klaget sin nød, for-løbet går ud over”.
Willy Nielsen fortæller gerne om de sager,der er gået godt. Men
han indrømmer gerne, atder da er folk, som han har fået et noget
merekøligt forhold til, efter at han som nøglepersonhar kørt en sag
igennem.
”Det må man være forberedt på, hvis mangår ind i det her
arbejde”, siger han.
Som de fire andre nøglepersoner har hanfuld tavshedspligt.
“Hvis man bryder den, er man helt færdig.Det er en del af
fundamentet”, siger han.
Nøglepersonen fortæller kun om personerog sager, hvis han eller
hun bringer en sagvidere til konfliktrådet, fordi det ikke er
lykke-des at løse sagen i første omgang.
Konfliktrådet består af direktøren forenheden plus en
tillidsmand fra det konkreteområde.
Konfliktrådet kan i givet fald høre deberørte parter, og så søge
at løse sagen.
Lykkes det ikke, kan rådet give en irette-sættelse, en mundtlig
advarsel, en skriftligadvarsel ved gentagelser eller forflytning
iafdelingen, så tvistigheden måske kan und-gås. De berørte kan
måske flyttes til en andenafdeling. I absolut sidste ende kan der
blivetale om afskedigelse.
I en pjece, som Amcor Flexible i Horsenshar udgivet, står der
blandt andet:
“Amcor Flexible tilkendegiver, at vi ikkeaccepterer mobning
eller anden negativbehandling af ledere og medarbejdere.”
Pjecen udleveres sammen med andetmateriale om virksomheden ved
ansættelse.
PjeceEt andet sted i pjecen står der blandt andet:
“Det er din pligt at gribe ind, hvis du obser-verer, at mobning
finder sted.
Hvis der opstår en konflikt, skal vi selvprøve at løse den på
det laveste niveau i orga-nisationen.
En kollega kan selv forsøge at hjælpe med atløse problemet.
Såfremt du ikke ønsker dette,skal du kontakte en nøgleperson eller
en leder,som efterfølgende vil tage sagen op”. P&P
-
4 Pak & Papir · 4 / september 2005
Slut i Grenå efter 50 år
Papirfabrikken Djurslandlukker efter 50 år. Dermed føjesendnu
120 medarbejdere til de mange på Djursland, der harmistet deres
arbejde.
“Det er noget skidt”, lyder det sagtmodigt fratillidsmand Preben
Skaarup. Hverken haneller kollegerne er endnu kommet sig
overchokket. Svenske SCA har lukket deresarbejdsplads.
Overkapaciteten på det euro-pæiske papirmarked har gjort det
nødvendigt,siger SCA. 120 medarbejdere mister deresarbejde, når
virksomheden lukker.
SCA’s nabovirksomhed, bølgepapfabrik-ken, har netop været
igennem en omlægning,hvor der blev investeret en kvart milliard
kro-ner, og fyret omkring 70 medarbejdere. Denkur slipper de ikke
med på papirfabrikken.
I Grenå har lønmodtagerne følt pisken i desenere år. Arla
lukkede, Spinderiet lukkede ogKemifabrikken er ved at blive lukket.
I alt harGrenå mistet omkring 1000 arbejdspladser iløbet af de
seneste år. “Vi ligger åbenbart ude,hvor det er svært for
koncernerne at drivevirksomheder”, siger Preben Skaarup.
TilpassetFabrikken har ellers været tilpasset af flereomgange.
En gammel papirmaskine er pilletned, og de øvrige er moderniserede.
Men dethar åbenbart ikke været nok.
“Vi har jo godt været klar over, at der skul-le ske noget, og at
vi også kunne komme i
søgelyset. Men omvendt har vi på de fem år,SCA har ejet os,
genereret et sted mellem 45 og50 millioner kroner til koncernen. Vi
har ikketjent noget det seneste år. Men det er der ikkenogen, der
har, med de papirpriser vi har. Menvi har ellers ikke haft røde tal
på bundlinien.
Vi er en virksomhed, der producerer danskgenbrugspapir. Og det
skulle jo ellers være detmiljørigtige. Men det har åbenbart heller
ikkeværet nok. Vi har desuden et fravær blandtmedarbejderne, der er
langt under andre SCA-virksomheder. Vi er nede omkring to
procent,andre ligger omkring fire.
SCA gør meget ud af, at der ikke skal værearbejdsskader på
virksomhederne. Og det bli-ver der holdt nøje statistik med.
Fabriksche-ferne står til udskæld, hvis de hararbejdsskader, og vi
bliver hele tiden mindetom det på skiltning uden for
arbejdspladsenog på arbejdspladsen. På nuværende tids-punkt har vi
da også haft 824 dage uden ska-der, og uden situationer, der kunne
have førttil egentlige skader.”
Fabrikken har også været indstillet til atblive årets
arbejdsplads i SiD for et par årsiden.
-
5 Pak & Papir · 4 / september 2005
“Vi har haft meget høje energipriser. Mensamtidig har vi altså
også produceret hurti-gere og mere effektivt genbrug end andre
ikoncernen, ja, end andre på markedet”, sigerPreben Skaarup, der
ikke lægger skjul på, atbåde han selv og kollegerne var rystede, da
defik meldingen om lukningen.
“Vi tillidsfolk havde et møde med denlokale ledelse. Den havde
det også dårligt medkoncernens beslutning. Det var om manda-gen. Vi
fik lov til at samle kollegerne for atfortælle dem, at SCA’s
koncernledelse torsdagville træffe den endelige beslutning om
luk-ning af en eller flere virksomheder. Heriblandtaltså os. Det
var rystende. Det skulle være for-troligt ind til den endelige
dødsdom torsdag.Men hvis man tror, at 120 medarbejdere kanmiste
deres job, og så ikke sige noget som helsttil nogen som helst, ja
så …”, siger tillidsman-den.
“Selvfølgelig fik den lokale presse snartviden om, hvad der var
under opsejling. Så jeger taknemmelig for, at vi nåede at samle
kolle-gerne først, så de ikke skulle læse i bladene,eller høre i
radioen, at de var på vej mod enfyring”.
OverkapacitetPå det europæiske marked er der en overka-pacitet
på en million ton om året. Fra næsteår åbner andre koncerner to
megafabrikker ihenholdsvis Italien og Spanien. De vil hverproducere
en halv million ton papir. Det vilaltså sige, at overkapaciteten
til den tid vilvære to millioner tons, hvis ikke der
bliverskåret.
“De nye bølgepapfabrikker, har størremaskiner end de nuværende.
Vi producererpapir i en rullebredde på to en halv meter.Men hvad
hjælper det, når de nye fabrikkervil producerer i en rullebredde på
ti meter!”,siger Preben Skaarup.
SCA har altså følt sig presset til at ned-sætte tonnagen
betydeligt. Så det er langtfra sikkert, at Grenå er den eneste
fabrik iEuropa der skal lukkes.
Smurfit koncernen, der producerer papirandre steder i Europa,
har meddelt, at den vilskære en halv million ton for at bringe
deneuropæiske overkapacitet ned.
Grenå alene producerer omkring 200.000ton. Dermed er Grenå langt
den største dan-ske papirfabrik, de andre er Dalum, der pro-
ducerer 100.000 ton og Hartmann i Skjern, derproducerer 50.000
ton.
Grenå har hidtil modtaget omkring240.000 ton genbrugspapir.
Skævt nok er priserne på vej op, mens derer overkapacitet af
papir. Det skyldes det vok-sende marked i Kina og Japan. For
aktørernepå dette marked er priserne på genbrugspapirmeget lave, og
det kan betale sig at fragte papi-ret over på den anden side af
jorden for atbenytte i papirfabrikkerne der.
Med til at gøre det rimeligt billigt at sendegamle aviser fra
Danmark til Kina har været, atder har været en større tom
skabskapacitetretur fra Europa til Kina og Japan.
SCA-koncernen har, gennem lokale er-hvervsfolk, investeret meget
i især Kina.
Så selvom det eftersigende var kineserne,der opfandt papiret, så
er det nu SCA, der fårdet produceret i Kina, med afsmitning på
deneuropæiske papirindustri
HistorieMed lukningen af papirfabrikken er der føjetendnu et
kapitel til historien om Grenås fortidsom industriby.
I 1955 lukkede det daværende hørskætteri ibyen. Dampvæveriet var
der stadig. Men dervar ikke behov for hør i produktionen mere.
Til gengæld fik en dansk fabrikant den idé,at han ville starte
produktion af papir i fabrik-ken. En del af de to produktioner kan
nemliggodt ligne hinanden.
Fabrikanten fandt en brugt papirmaskine iEngland. Maskinen var
fra 1895, og kørte, medløbende renoveringen, indtil
årtusindskiftet.Papirarbejderne kom især fra Sverige, og Gre-nå har
i dag mange svensklydende familienav-ne.
Fabrikanten blev træt af papirproduktion,og solgte virksomheden
til en svigersøn, der såsiden solgte til De Danske
Sukkerfabrikker.Dermed kom fabrikken ind i Danisco, der veden
omstrukturering, hvor man koncentreredesig om andre områder, solgte
fra til SCA, der iforvejen var inde som arbejdsplads, efter
kon-cernen året før havde købt bølgepapfabrikkenpå nabogrunden af
DANAPAK. P&P
-
6 Pak & Papir · 4 / september 2005
SCA vil være en klar vinder hvis Jefferson-Smurfit og Kappa
smelter sammen til én virk-somhed. Det mener i hvert fald
svenskebankfolk i en kommentar, der trak SCA’s aktierop igen.
I Danmark vil der, hvis sammenlægningengår i orden, og hvis EU’s
konkurrencemyndig-heder ellers accepterer købet, kun være SCAog
Smurfit tilbage. De fleste af de nye virk-somheder i Smurfits
danske fold kommer fraKappa, der købte sig ind på det danske
markedved at købe blandt andet AssiDoman.
Smurfit kom ind på det danske marked, daEU sagde fra til SCA’s
opkøb af Neopac. SCA
Smurfits bølgepapfabrik i Dublin. Papir- og emballagebranchen så
nærmere på den da koncernen var på vej ind på det danske
marked.
Enighed om Smurfit-Kappa handelDe sidste søm mangler endnu
atblive slået i. Men bestyrelserne ide to selskaber har nikket ja
til,at Smurfit køber Kappa fraejeren, et hollandsk
investerings-selskab.
ville simpelthen blive for stor. SCA beholdtdog en enkelt
virksomhed af det tidligereopkøb. Mens de to store
Neopac-virksomhederi henholdsvis Randers og Næstved blev over-taget
af den irske koncern.
Umiddelbart kan den svenske finansana-lyse virke lidt kryptisk,
men den går ud på, atmarkedet bliver mere overskueligt med
færreaktører.
Det fusionerede selskab vil få en euro-pæisk markedsandel på 23
procent. Fusionenindebærer at SCA bliver nummer to i Europa.Men
samtidig bliver SCA den eneste euro-pæiske konkurrent til
Kappa-Smurfit. Ellermåske rettere Smurfit-Kappa.
Den nye alliance kommer til at se nærmerepå omkostningerne,
imens SCA med den sene-ste sparerunde, der blandt andet ramte
papir-fabrikken i Grenå, kan koncentrere sig omderes markedsandel,
mens konkurrenten altsåskal i gang med lukninger. Det er det, der
ierhvervskredse hedder struktur-rationalise-ringer. Men reelt
betyder fyringer.
Analytikerne vurderer, at SCA efter dereslukningsrunde igen vil
satse mere på bølgepa-pvirksomhederne. Vurderingen er, at SCAkommer
til at vinde på den nye konsolideringaf markedet.
Handel og vandelSom sagt handles der stadig. Og aktørerne
venter spændt på EU. For det bliver noget afen mastodont ved
Smurfits overtagelse afKappa, der i øvrigt også ejer svenske
Munksjö.
På verdensplan beskæftiger Kappa 16.000medarbejdere og har en
omsætning på om-kring 35 milliarder kroner, mens Jefferson-Smurfit
beskæftiger 30.000 medarbejdere, oghar en omsætning tæt på 60
milliarder kroner.
Det skal i den forbindelse bemærkes, atJefferson-Smurfit har en
væsentlig del af sineaktiviteter i USA, Storbritannien, og hjemme
iIrland, hvor firmaets stifter startede med etkøbe en papirmølle
for at understøtte den bog-handel, han i forvejen drev. P&P
-
7 Pak & Papir · 4 / september 2005
Arla ude af emballage.
Dansk fiskemonopol
Salgsprisen er en hemmelighed. Men det ervist ikke nogen
hemmelighed, at Arla harhaft svært ved at tjene penge på Danapak
iflere år.
Efter at den mejeriejede koncern solgte udinden for bølgepap,
har det været småt med desorte tal i regnskabet. Samtidig ligger
Dana-paks produkter langt fra det, som er koncer-nens
målgruppe.
Regnskabsmæssigt har Danapak en indreværdi på cirka en halv
milliard kroner.
Med Schurs køb er det ikke blot en danskvirksomhed, som køber.
Der er også tale om enaktør, der er inden for branchen. I mange
andre tilfælde har der været tale om salg tilinvestorer, der
ikke kender til emballagebran-chen.
Overtagelsen skete fra 1.august. Danapakhar 150 danske ansatte
på de to fabrikker. Deskal nu til at lære kollegerne fra de
øvrigeSchur virksomheder bedre at kende. Det skerblandt andet ved
et møde, hvor tillidsfolk frade to koncerner mødes i Horsens. Det
sker istarten af september.
“Det er både i vor, og i koncernens interes-se, at vi får
snakket sammen, og får samarbej-det vore vilkår,” siger faglig
sekretær i 3FHorsens, Flemming Thuesen. P&P
Mejerigiganten Arlas flugt fraemballagemarkedet er nufuldbyrdet.
Til gengæld bliverDanapak virksomhedernei Herning, Korsør og Bremen
på danske hænder, efter at danske Schur har købt dem.
75 medarbejdere hos Bechs Kartonnage i Røn-ne og 23 kollegaer
hos Cartolit får efter mangeårs konkurrence samme ejerskab.
Det overordnede ejerskab ligger hos Esper-sens fond af 18.
oktober 2004. Som navnetsiger en fond med forbindelser til en af de
sto-re i den bornholmske fiskeindustri. Fondenovertog fabrikken fra
de norske ejer Pettersoni 2004.
Mindre end et år efter blev Cartolit så købtop.
“Vi er orienteret om opkøbet”, siger tillids-mand Carl Jakobsen
fra Cartolit. “Vi ved ikkeså meget om, hvad der efterfølgende vil
ske.Men vi har da fået klare markeringer, om atder ikke er tale om
nogen lukning i førsteomgang”, siger Carl Jakobsen.
Den bornholmske avis, Bornholms Tiden-de, kalder direkte købet
for genialt, og citererdirektør Roar Schou for at sige, at på et
såbegrænset marked kan man enten opkøbehinanden, eller man kan
samarbejde. Det erden sidste udvikling han ser her.
De to fabrikker har nemlig godt nok sam-me ejerkreds, men de er
selvstændige, og ikke
stort marked er Sydamerika, men det meste afverden er
repræsenteret.
FiskepindeProduktet er en papkasse, der fyldes medudskårne fisk,
mens skibet er i søen. Kassenstår i en solid metalramme. Til
gengæld er derikke meget samlearbejde med kassen, der fyl-des med
fiskestykkerne. Herefter fryses kassenned, og fisken tages ud af
rammen. Nu holderkassen sig fint i frostrummet, indtil fisken
skalbehandles. Typisk til fiskepinde. Så fjerneskassen, og de store
blokke af frossen fiskskæres til fiskepinde med en maskinsav.
Et meget specialiseret produkt, men der eret marked over hele
verden for det. P&P
Bechs Kartonnage i Rønne og Cartolit i Århus hartilsammen 97
procent af verdensmarkedet i kasser tilat fryse fiskeblokke i. Nu
samles de.
underlagt hinanden. Begge virksomheder eks-porterer mere end 95
procent af deres produk-tion til udlandet. Hovedsageligt med skib.
Et
-
8 Pak & Papir · 4 / september 2005
Produktionschef Jørgen Møller fra SCAPackaging i Mariager siger
rent ud, at han ikkeved, hvilke opgaver de 50 medarbejdere
påvirksomheden skal tage sig af om tre uger.
Nogle opgaver får virksomheden først etpar dage før, emballagen
skal leveres. Men derer så meget rift om opgaverne, at det vil
væreutænkeligt at sige til en kunde, at man ikkekan påtage sig en
opgave.
Det er ikke en situation, der er værre, ellerfor den sags skyld
bedre, på andre af bran-chens virksomheder.
“Vort store konkurrenceparameter eromstillingsevnen og
fleksibiliteten”, siger Jør-gen Møller.
“Kunderne har ikke kapacitet til selv athave emballagen på
lager. Den skal produce-res, når den skal bruges. Vort lager er
ogsåbegrænset. Vi har ingen færdigvarer, mens vihar en del råvarer.
Især til vore store kunder,hvor vi ved, at de skal bruge bestemte
typer.Men tryk og lignende kan ændres fra serie tilserie.
Vore kunder ved jo heller ikke, hvornårteksten på deres
emballager pludselig skalændres, fordi et nyt EU-direktiv
fastlæggerdet, siger han. ”
MedarbejdereFleksibiliteten i forhold til kunderne går så udover
medarbejderne. Der kan blive tale omoverarbejde, når en kunde
pludselig skal bru-ge et parti med få dages varsel. Kundens kun-der
er på samme måde presset. Hvisindkøbsafdelingen i en stor
supermarkedskæ-de pludselig synes, det er en god ide at køre
etstort spottilbud, så kan det betyde, at der plud-selig skal en
masse varer af en given slagshjem. Det betyder øget behov for en
elleranden specifik pakning, som lynhurtigt skalskaffes hjem.
I et stadig mere trængt markeder kravene til
emballage-producenternes fleksibilitetpresset i vejret.
SCA-Mariager
Det er kunderne, der ejer de elektroniskefiler til emballagerne.
De færdige film produ-ceres ud fra det materiale fra gang til gang.
Alti Mariager. Og det betyder igen, at emballage-virksomhedens
kunder blot kan sige til SCA iMariager, at de vælger at gå andre
steder hen.Så overfører de deres fil til en anden virksom-hed, der
kan producere emballagen med detsamme.
SCA i Mariager er organiseret i 3F i Ran-ders. Her er
brancheformand Jan Guldmannmeget opmærksom på
problemstillingen.
“Vi er godt klar over at konkurrencen erhård, og at
leveringsbetingelserne er pressedei markedet. Men samtidig må vi
sige, at detikke er befordrende for virksomhederne, hvisde skal
ansætte folk til måske en uges arbejde,og så siden hen skal skille
sig af med dissevikarer, som de måske har brug for en ugeefter
igen.
Det er vel det, virksomhederne kalder enarbejdskraftreserve. Den
havde vi godt været istand til at leve med, hvis
timelønningernehavde været et par hundrede kroner, som
eksempelvis hos murerne. Men det er de altsåikke her. Det
betyder, at medarbejderne ikkebare venter på, at der bliver brug
for dem igen.Men at de i stedet søger andre steder hen. Der-for kan
det være svært at fastholde de folk, derhar lært noget om
emballageproduktionen.Nye folk, der kommer til, arbejder lige så
sta-bilt. Men de når måske ikke at få den fornødnerutine på de
aktuelle maskiner. Jeg mener fak-tisk, at man i branchen ville opnå
meget ved atstyrke planlægningen. Måske sørge for at dervar andre
emner, man kunne køre med, så manfastholdt en lidt større fast
stab, end den manhar i dag. Men ellers er jeg enig i, at
branchenpresses. Men at den omvendt kunne vinde påat lave aftaler i
forhold til serviceringen afkunderne”, siger Jan Guldmann.
SaltEn af de helt store kunder er Dansk Salt iMariager, for år
siden opkøbt af hollandskeAkzoNobel. Med den virksomhed har SCA
iMariager en stor kunde lige ved siden af. Menellers kan det ligge
lidt svært. En meget stor
Kort tidshorisont
Produktion af laksepap.
-
9 Pak & Papir · 4 / september 2005
del af produktionen er til virksomheder ude-fra. Mange af dem er
inden for fiskeindustri-en. Blandt andet er kasser til rejer en
stor delaf produktionen. Og der fanges ikke ret mangerejer i
Mariager Fjord - i hvert fald ikke tilindustribrug.
SCA i Mariager startede oprindeligt i Ran-ders med Randers
Emballage, hvor to udbry-dere fra Colons bølgepapfabrik i
Stevnstruplidt uden for Randers følte, at der var et mar-ked for
mere forfinet emballage. Der var taleom en nicheproduktion, som de
mente, kunnekøre udmærket.
I 1988 startede de i Ridehuset i Randersmed at lave små serier
af kartonnage til føde-vareproducenterne i området. En lokal
embal-lageproducent med lokale kunder havde set
de to tidligere medarbejdere havde etableret.Som det ofte sker i
emballagebranchen,
blev virksomheden solgt igen. Denne gang var det Danisco, der
købte
den sammen med de øvrige Colon fabrikker iFredericia, Brøndby og
Randers og den andenkartonnagevirksomhed i Skovlunde
vedKøbenhavn.
Senere blev det så SCA, der købte op, efterat Danisco valgte at
koncentrere sig om andreaktiviteter.
Daniscos satsning var ellers meget omfat-tende, idet koncernens
daværende chef påemballageområdet, Uffe Jensen, besluttede atville
satse to milliarder kroner i opkøb.
Siden har strategien ændret sig.Hos SCA er Skovlunde og Mariager
ene
om egentlig kartonnageproduktion, mens deandre virksomheder mere
kører bølgepap.
ProduktionI Mariager svinger produktionen fra tryl,udstansning
og limning, limning i 5 kiloskarton til behandling af
bølgepapemballagermed både F- og med G-flute.
Bølgepappet kommer hovedsageligt fraSCA-virksomheder i Sverige.
Men der er ingenaftale om, at virksomheden alene skal
støttekoncernens egne fabrikker.
Maskinparken består af to trykmaskiner.Den nyeste er en Roland
706 6-farver. Denblev for tre år siden hentet i Frankrig, da en
afkoncernens virksomheder skulle af med den.Den anden trykmaskine
er ligeledes en 6-far-vet maskine med lak. I stanseafsnittet
stårogså to maskiner. Blandt andet en nyereBobst.
Endelig består produktionsudstyret af toklæbemaskiner.
Stansemaskinerne kører for tiden i tre-skift. I øjeblikket er
der desuden weekendbemanding på. Så disse maskiner holder kunstille
fra fredag aften til lørdag formiddag.
SCA i Mariager har hidtil ikke benyttet sigsærlig meget af
branchens efteruddannelser.Man har i stedet benyttet sig af
sidemandsop-læring.
Og så er det et spørgsmål, om det er “side-mands”-oplæring.
Rettelig er det “sidekvin-de”-oplæring. For på stanseafsnittet er
detkvinderne, der er i overtal. En sjældenhed forbranchen når det
drejer sig om stansearbejde.
Produktionen bygger i høj grad på selvsty-rende grupper. Dog
foretages materialeindkøbhovedsageligt af firmaets daglige ledelse,
derbestår af en direktør, Mogens Tøth, der i 1988var med til at
starte virksomheden i Ridehuseti Randers, og som siden har været i
firmaetsledelse.
Derudover af produktionschef JørgenMøller, der både står for
produktion og indkøbsammen med den lille tegnestue på
fabrikken.
Så er der en lille håndfuld kontorfolk ogsidst, men ikke mindst,
de 45 fast timelønnedeog eventuelle vikarer til de
ekstraordinæreopgaver. P&P
dagens lys. Snart kom rejeindustrien ind over,og virksomheden
flyttede til Mariager. Dervar lokaler til leje hos den lokale
producent afbrandsikre døre, hvor emballagevirksomhe-den lejede sig
ind i en del af lokalerne. Den delvoksede løbende, indtil
branddørsvirksomhe-den på et tidspunkt lukkede.
Samtidig købte Colon virksomheden som
Produktionschef Jørgen Møller.
SCA i Mariager er leverandør til fiskeindustrien
-
10 Pak & Papir · 4 / september 2005
Allerede på vej mod feriebyen i Halsnæs bry-der solen - på samme
måde som ved svenske-landskampene i 1950’erne - frem. Det var
iGunnar Nu’s velmagtsdage, og de, der fulgtelandskampene på Halsnæs
ved Hundested,havde ingen mulighed for at tjekke, om det nuvar
rigtigt med solen, der brød frem bag ensky.
Til gengæld vidste de af erfaring, at dervar, og er, mere sol
langs Kattegat-kysten, endder er længere nede på Sjælland.
Således også denne tidlige sommerdag i år2005, hvor Kartonnage-
og Papirvarearbej-dernes ferieby fejrer 50-års jubilæum.
Feriebyens bestyrelse har satset på sol. Fordet plejer der jo at
være.
Sådan så det ikke ud, da vi forlod Køben-havnsområdet, men det
holder stik.
Der er rejst festtelt og tændt gril til glædefor de fremmødte
venner, medlemmer ognaboer.
Naboen kom først
Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Ferieby ved Halsnæs fejrede
50-års-jubilæum med lokal sol.
Heriblandt Johs, der ikke alene er nabo,men som også var den
første, der arbejdede forferiebyen.
Dengang for 50 år siden. Johs havde alle-rede under krigen købt
en grund lige ved sidenaf den mark, hvor der siden skulle vokse
enferieby op. Der gik i øvrigt nogle år, før hankunne bygge sit
hus, for der var restriktionerunder krigen. Så først efter den kom
der gang ibyggeriet på grunden. En nabo, der var hønse-avler, havde
en mark på 2,5 tønder land. Og dadet blev helt ringe med
hønseholdet, var haninteresseret i at sælge fra.
Samtidig havde Kartonnage- og Papirva-rearbejdernes Fagforening
i Københavnbesluttet sig for at etablere en ferieby, så
med-lemmerne kunne få mulighed for at få friskluft og et sted at
bruge deres ferie.
Efter det på en generalforsamling blevfastslået, at der skulle
arbejdes videre med denplan, kontaktede afdelingsformand Helge
Djørup bestyrelsesmedlemmerne MathiasJensen og Kjeld Olsen
Erfaring“Jeg tror,” sagde nu afdøde Kjeld Olsen vedferiebyens
40-års jubilæum, “at de mest villehave mig med, fordi jeg lige
havde bygget huspå Amager og derfor formodedes at have envis viden
om byggeri”.
Det var en bar mark, de gik i gang med.Otte huse blev bygget, og
der blev plantet3.000 træer.
Afdelingen bevilligede i alt 70.000 kronertil byggeriet, ligesom
den gav tilsagn om etlån på 20.000 kroner.
Ved det daværende DBKF’s jubilæum hav-de forbundet givet 25.000
kroner til hver af dedaværende københavnske afdelinger samt
ettilsvarende beløb til provinsen til brug forferieformål.
Det var nogle år før de to afdelinger i
Rene Jensen fik overrakt gave fra Amcors medarbejdere i
Lyngby.
-
11 Pak & Papir · 4 / september 2005
hovedstaden var gået sammen om at købe etpensionat ved
Gilleleje. Pensionatet blev døbtBog og Æske.
Men det blev aldrig nogen stor succes. Detvar simpelthen for
dyrt for medlemmerne, nårde både skulle betale for leje og for
deres for-plejning.
Pensionatet blev solgt til Dansk Folkeferie,som i forvejen havde
feriehus i området vedGilleleje.
Her har Dansk Folkeferie i øvrigt stadig enstor ferieby. Om end
den siden er blevet for-nyet.
Men Kartonnage- og Papirvarearbejdernehavde altså nu økonomi til
at gå i gang.
Grunden blev købt i 1954, og i 1955 stodde første otte huse
færdige sammen med totoiletbygninger.
Da Johs boede ved siden af, var det natur-ligt, at han, sammen
med hustruen, tog sig afblandt andet lokumsspande.
Feriebyformanden fik også gavefra naboen Johs, som tømte
latrinspande i feriebyen en halv snes år,før Rene Jensen blev
født.
At han stadig føler for feriebyen, viste hanved 50-års jubilæet,
hvor han stillede med etselvgjort skjold med motiv fra den
nordiskemytologi. Især med jætter, for vejen hvor fe-riebyen ligger
hedder Jættevænget.
UdbyggetFra bar mark er beplantningen siden voksetop. Stormene
har taget deres. Noget er fældet,og andet er vokset op.
Blandt andet den rødbøg som tidligerebyggeudvalgsmedlem og
forbundsformandKjeld Olsen gav til feriebyen ved 40-års
jubi-læet.
Fra otte huse er antallet af huse vokset tiltolv. Dertil kommer
et tilsynshus, for ferieby-en har i dag eget opsyn. Alle huse er
moderni-serede og har, i modsætning til de første huse,eget bad og
toilet.
De steder, hvor de to lokummer stod, er nublevet plads for
henholdsvis et værksted og et
fælleshus med mulighed for tv, sport og bord-tennis.
Som for ti år siden hedder formanden forferiebyen Rene Jensen. I
dag faglig sekretær i3F Vestegnen.
Dengang var han faglig sekretær i GrafiskForbund København.
Også ved det jubilæum var det ham, dertog i mod gaverne:
skjoldet fra Johs og engave fra klubben hos Amcor - det
tidligereOtto Nielsen. Hvorfra medlem af klubbestyrel-sen, Lars
Blücher, overrakte en check. P&P
Tidligere formand for feriebyen,forhandlingssekretær i 3F’s
Industrigruppe Jørgen Hansen, holdt styr på grillen,mens feriebyens
tilsynsmandJohannes Christensen hjalp til.
-
12 Pak & Papir · 4 / september 2005
Kongressen fik omfattende mediedækning.
Finsk papirsejrDet lykkedes ikke papir-giganterne at presse de
finskepapirarbejdere til væsentligt ringere forhold.
Havde det stået til de finske papirfabrikker,skulle de ansatte
være gået med til en lønud-vikling, der var ringere end udviklingen
på detøvrige arbejdsmarked.
Til gengæld har de ansatte været nødsa-get til at acceptere en
treårig overenskomstpe-riode. De ansatte har også givet sig, når
detdrejer sig om arbejde i julen og ved midsom-mer. Ved disse tider
har der hidtil været fulds-tændigt driftsstop på virksomhederne.
Somkompensation forkortes arbejdstiden på konti-nuerligt
treholds-skift med otte timer om året.
Arbejdsgiverne havde heller ikke held tilat indføre en
gennemsnitsarbejdstid, der skul-le placeres efter virksomhedernes
eget skøn.En arbejdsgivers krav om at splitte ferien op imindre
perioder lykkedes heller ikke. Fremo-ver skal fordelingen af
lønsummen stadig for-deles lokalt. Alt i alt lykkedes det ikke for
StoraEnso, UPM-Kymmene og M-real at gennem-føre deres angreb på de
ansatte i papirindustri-en.
Konflikten startede med en lockout først imaj. Konflikten
fortsatte i et par måneder, også på et tidspunkt ud til at ramme
den danskeemballage- og papirindustri.
Medarbejderne på de danske virksomhe-der var fra 3F’s
industrigruppe advaret om, atde ikke kunne udføre konfliktramt
arbejde,hvis en eller flere arbejdsgivere ville forsøge.
Men så vidt kom det ikke inden arbejds-giverne indgik en aftale,
hvor de værste an-stødssten var fjernet. Heriblandt også et kravom
to dages karenstid ved sygdom.
Papir- og emballagebranchen fulgte kon-flikten tæt, og deltog
blandt andet i de finskepapirarbejderes kongres. Den var,
naturligtnok, præget af stridighederne. Foruden bran-
cheformand Peter B. Andersen deltog fælle-stillidsmand hos
Hartmann i Tønder Jan S.Andersen.
KampklarJan S. Andersen fortalte fra Kongressen:
“Det er et kampklart Pappersförbund, somholder kongres i Folkets
Hus i Hagnas i Hel-singfors.
Arbejdsgiverne har taget et ellers uhørtskridt. Nemlig at
lockoute flere af de kendtevirksomheder. Presset på papirarbejderne
erogså af økonomisk karakter, idet deres løn erfaldet fra 3000 euro
om måneden til 16 euroom dagen”.
Trods denne nedgang er der fuld opbak-ning til Jouko Ahonen.
Hans popularitet byg-ger på en blanding af folkelighed, humor
ogstandhaftighed som forhandler. Arbejdsgiver-ne på deres side
betegner ham som ensporet -en mula.
Jouko Ahonen blev genvalgt til dennæste fireårs periode. Det
betyder, at han ikkealene skal sikre, forhandlingsresultatet
bliverført ud i livet, men at han også bliver den, derskal
forhandle ved næste overenskomstfor-handling om tre år. Han er
desuden den, derskal hele såret efter konflikten.
Efter kongressen gav forbundsforman-den udtryk for, at
konflikten ikke kun var etspørgsmål om at arbejdsgiverne ville af
medfridagene i midsommer og ved juletid, menogså at der er en
overproduktion på papirom-rådet, og at konflikten skulle tjene til
at be-grænse overproduktionen, samtidig med atplanen var, at de
meget lave papirpriser skullepresses i vejret. P&P
Jan S. Andersen på en udstilling i kongressens forhal. Det
udstillede pro-dukt er en finsk variant af det, hans egen
virksomhed laver i Tønder. Støbepapog æggebakker.
-
13 Pak & Papir · 4 / september 2005
Det tredje hold af faglærte kartonnagearbej-dere er nu ved at
være på vej. 24. oktober star-ter holdet, og der er ifølge
brancheformandPeter Andersen en meget stor interesse forholdet.
Fra en tung start med at skaffe interesse ivirksomhederne for de
første hold er der nu enmarkant større interesse.
Arrangørerne opfordrer alle, der er inte-resserede i denne
uddannelse, til at tage ensnak med tillidsfolk og ledelse om
mulighe-derne for at tage uddannelsen som industri-operatør med
speciale i emballage.
Der er en lang række tilskudsmuligheder,så det ikke bliver nogen
udgift at tage uddan-nelsen.
Tredje hold starter 24. oktober, og det erendnu muligt at
tilmelde sig, fortæller Hen-ning Aaberg, der kommer fra
Fredericia-Mid-delfart Tekniske Skole.
Kurset er specielt for erfarne medarbejderefra branchen.
Det gennemføres i et omfattende sam-arbejde mellem
Fredericia-Middelfart Tek-niske Skole, AMU Syd i Kolding,
Emballa-geindustrien og Emballagebranchen i 3F’sIndustrigruppe.
PraktikpladserMange af branchens arbejdspladser har alle-rede
haft folk på kursus. De første blev udlærtsidste år. Der var folk
fra SCA Packaging iSkovlunde, Amcor Flexibles A/S, KappaDansk
Kraftemballage A/S, Kappa Corrpackog Kappa Colorprint. Andet hold,
der endnuhar et år tilbage, kommer fra Unibag A/S, SCAPackaging
Taulov, SCA Packaging Stevnstu,SCA Packaging Grenå, Kappa Dansk
Kraftem-ballage i Kolding, Kappa Dyboflex A/S ogAMCOR
Flexibles.
Uddannelsen strækker sig over halvandetår. Heraf fire moduler á
otte uger på skolerne iKolding og Fredericia og resten af tiden
ipraktik i de virksomheder, eleverne kommerfra.
Henning Aaberg: “Industrioperatørud-dannelsen vil på basis af
elevernes praktiskeerfaringer danne grundlag for et værktøj til,at
den erfarne kan påtage sig nye opgaver ogudfordringer. Hvad enten
det nu sker i samar-bejde med virksomheden eller på egen hånd”.
I de fire gange otte uger eleverne er på sko-
Svendebrev tilemballagearbejderneSå er der igen mulighed for
emballagearbejderne at få et svendebrev.
len, er der mulighed for at bo i det nære områ-de. Det kan de
kommende lærlinge læse mereom en folder, der hedder
“Industrioperatørinden for emballage”
Virksomheder, der sender deres medarbej-dere på uddannelsen, vil
få tilskud fra Embal-lageindustriens Uddannelsesfond,
Arbejds-givernes Elevrefusion eller Arbejdsformidlin-gen, således
at eleverne ikke stilles økonomisk
HK Medie Grafisk, 3F Kolding, 3F Fredericia, 3F Vejle og 3F
Horsens Industri indbyder
alle tillidsvalgte i de fem afdelinger til
MILJØKONFERENCEpå Langsøhus i Silkeborg 24. og 25. september
2005
Programmet for lørdag og søndag ser således ud:
Lørdag 24. september 2005:Kl. 12.00-13.00 Frokost og
indkvartering.Kl. 13.00-13.45 Psykisk arbejdsmiljø - med særlig
vinkel på mobning.
Ved Inger Lise Eriksen-Jensen, specialist i Psykisk Arbejdsmiljø
med særligvinkel på mobning. Der sættes fokus på de omstændigheder,
der kan føre tilmobning, og hvilke konsekvenser det kan få for de
personer, der bliverudsat for mobningen.
Kl. 13.45-14.30 En historie fra det virkelige liv. Ved May-Britt
Wachmann.Kl. 14.30-15.00 Kaffepause.Kl. 15.00-15.30 Spørgsmål til:
En historie fra det virkelige liv.Kl. 15.30-16.45 Hvad er mobning,
og hvilke konsekvenser har det for den ramte, kollegerne,
virksomheden og samfundet?Kl. 16.30-17.45 Værktøjer til at
forebygge mobning samt TR og SiR’s rolle.Kl. 17.45-18.00
AfrundingKl. 18.00-? Middag og kammeratligt samvær.
Søndag 25. september 2005:Kl. 07.30-08.30 Morgenmad.Kl.
09.00-12.00 Hjertet på arbejde.
Så længe dit hjerte slår. Hjerteforeningen giver her et bud på,
hvordan dufår en sundere måde at leve på. Kom og hør lidt om
Hjertestart, Samarbejde,Sundhedsprofiler, Ernæring, Kolesterol,
Blodtryk, Rygning og Kulilte.
Kl. 12.00-13.00 Frokost og hjemrejse.
Der vil blive arrangeret fælles transport med bus fra Kolding
via Vejle til Horsens og derfra tilLangsøhus. Afgang fra Kolding
Rutebilstation kl. 10.00, kl. 10.30 fra Vejle Banegård og kl.11.00
fra Håndværkerforeningen i Horsens.
Eventuel tilmelding til 3F Kolding tlf. 70 30 09 08, 3F Horsens
tlf. 88 92 54 10, 3F Vejle tlf.70 30 09 10, 3F Fredericia tlf. 70
30 09 02 og HK Horsens tlf. 75 28 84 35.
Seneste tilmelding 5. september 2005.
Industrioperatør
ringere, og arbejdsgiveren er også næstendækket ind, rent
økonomisk.
Har du fået lyst til at gå på kursus, og har duoverbevist din
arbejdsgiver om det gode i idéen,kan du ringe. Enten til Niels
Peter Jensen fraAMU Syd på telefon: 76 37 37 37, eller tilHenning
Aaberg fra Fredericia-MiddelfartTekniske Skole på telefon: 79 20 11
11. P&P
-
14 Pak & Papir · 4 / september 2005
Brandts klædefabrikDu kan endnu nå at se udstillingen “I
begyn-delsen var Fyn” på mediemuseet Brandts Klæ-defabrik i Odense.
Den kører frem til 25.september. Det er kunstneren Peter
Brandes,der står for udstillingen. Den grafiske afdelingpå museet,
har desuden sin faste udstilling.
Kommende særudstilling om mediernesdækning af Kronprins
Frederiks bryllup medkronprinsesse Mary, og dækningen af
overs-vømmelseskatastrofen i julen sidste år følger.
Peter Brandes spændende litografiskearbejder på
udstillingen.
AMU-SydEmballageuddannelserne på AMU Syd har fortiden følgende
tilbud til interesserede:Multiklæbning: Afvikles over ti dage
medstart 29. august.
Logistik og samarbejde: Afvikles over femdage med start 31.
oktober.
Udstansning: Afvikles over ti dage medstart 5. september.
Nulfejlsproduktion: Afvikles over tre dagemed start 22.
november.
Hvis du er interesseret, kan du ringe til AMUSyd i Kolding på
76373742 og tale med kur-sussekretær Gitte Fogtmann.
UdtalelseVedtaget med baggrund i Nordisk GrafiskUnions
kongres:
De grafiske forbund i Danmark, Nor-ge, Island, Færøerne, Sverige
og Finlandudgør Nordisk Grafisk Union. Vi repræ-senterer 70.000
lønmodtagere på det gra-fiske område, der udtrykker deres støttetil
Finlands papirarbejdere, og deres for-bund i kampen mod forringede
arbejds-vilkår. Arbejdsgivernes krav om storeforringelser er et
tegn på storkapitalens,og de multinationale firmaers hensyns-løse
maksimering af deres gevinster, ogderes forsøg på at forringe
arbejdstager-nes faglige rettigheder.
Vi ønsker jer fremgang i kampenimod de forringede vilkår.
Göteborg, 14. juni 2005Nordisk Grafisk Unions kongres.
NGUDanmark vil også fortsat være repræsenteret af HK’s Bjarne
Nielsen i Nordisk Grafisk Unionsstyrelse. På årsmødet besluttedes
det, at der fortsat skal betales en medlemsafgift på 16
svenskekroner pr. medlem.
Medlemstallet er 70.000. De fordeler sig på 23.000 danske
medlemmer, 22.800 svenske, 6.500norske, 16.400 fra Finland og 1000
fra Island og Færøerne.
Ny organisationIN hedder en ny organisation, der er stiftet
pånordisk plan. Det er en sammenslutning afNordisk Metal og NIF,
som er en organisationfor de nordiske industrifag.
Formålet med organisationen er at styrkedet grænseoverskridende
organisatoriskearbejde.
Blandt de emner, den sammenlagte orga-nisation skal beskæftige
sig særligt med, eromstruktureringen. Brancheformand Peter
B.Andersen fra Papir- og Emballagebranchen iIndustrigruppen
deltager i IN’s arbejde.
LønstatistikIgen i år har Papir- og Emballagebranchenbesluttet
at optage en lønstatistik. Det sker iuge 43. Statistikken omfatter
alle branchensvirksomheder og giver et overblik over
gen-nemsnitslønnen på den enkelte virksomhed,stigning i lønnen
siden sidste år, antallet afbeskæftigede i virksomheden med videre.
Deter i første omgang tillids- og kontaktfolk påde enkelte
virksomheder, der bliver kontaktetfra Papir- og
Emballagebranchen/Industri-gruppen i 3F.
Bagerst i billedet 3F’s Peter B. Andersen, HK’s Ulla Jeppesen og
HK’s Bjarne Nielsen,der er næstformand for NGU .
-
Pak
Papir
Pak&Papir nummer 4/2005
ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og
emballagebranchen i 3F.Redaktion: Peter B. Andersen.Adresse:
Pak&PapirKampmannsgade 4Postboks 3921790 København VTelefon 70
300 300Telefax 88 92 01 19E-mail: [email protected]
Layout og teknik: Fagbladet 3F.Tryk: Jønsson & NKN,
Kastrup.Papir: 115g cyclus print,
dansk genbrugspapir.
Redaktionen påtager sig ikke noget ansvarfor manuskripter,
billeder, tegninger ellerandet materiale, der indsendes
uopfordret.
Udgivelsesdag: 5. september 2005. Nummer 5 udkommer 17. oktober
2005.Deadline nummer 5: 29. september 2005.
15 Pak & Papir · 4 / september 2005
3F Grafisk - Randers
TILLIDSMANDSKONFERENCE 2005Fredag 30. september til lørdag 1.
oktober på Låsby kro
Konferencen starter fredag morgen kl. 09.00 og slutter lørdag
kl. 13.00.Afdelingen arrangerer fællestransport til og fra Låsby
Kro.
Herudover betaler afdelingen alle udgifter ved din deltagelse
(arbejdstab, transport, overnatning i enkeltværelse samt ophold med
fuld forplejning).Arrangementet omfatter også kammeratligt samvær
fredag aften.
Det er vores håb, at samtlige arbejdspladser i den grafiske
gruppe vil have mulighed for atdeltage og dermed være med til at
diskutere, hvordan overgangen fra SID-Grafisk til 3F Gra-fisk har
været, samt være med til at fastlægge den fremtidige fagpolitiske
linje omkring over-enskomstforhold og lønforhold på
arbejdspladserne.Vi opfordrer derfor alle interesserede til at
tilmelde sig.
Vi har sammensat et spændende program, som blandt andet
omfatter:l Hvordan fungerer det i 3F Grafisk – kan vi gøre det
bedre?l Hvordan sikrer vi os, at overenskomstens bestemmelser
omkring anvisning af ledige med-
lemmer bliver overholdt? l Hvordan står det til med de lokale
aftaler på vores virksomheder? l Hvordan gik årets lønforhandlinger
– og hvad gør vi i år 2006?l Herudover kan alle øvrige
branchespørgsmål selvfølgelig drøftes.
Alle tilmeldte vil forud for konferencen få tilsendt
program.
Det er som nævnt vigtigt, at så mange arbejdspladser som muligt
deltager, og konferencens indhold er jo også en blanding af faglig
debat samt et godt socialt samvær,som vil knytte nye forbindelser
mellem deltagerne.
Alle kan derfor roligt tilmelde sig – på konferencen vil der
blive taget et stort hensyn til såvelnye folk samt deltagere fra de
mindre arbejdspladser.
Tilmelding til afdelingen på telefon 88 92 63 40 senest torsdag
22. september.
Indbydelse til Grafisk Jubilarfest 20053F Grafisk - Randers
afdeling
De grafiske arbejdere har gennem årene haft tradition for at
fejre afdelingens jubilarer, der iløbet af året har opnået 25, 40,
50, 60, 65 og 70 års jubilæum som medlem af de grafiske
fag-foreninger, og dette vil naturligvis fortsætte i 3F Grafisk -
Randers afdeling.
På denne baggrund inviterer den grafiske gruppe derfor alle
medlemmer, der i året 2004 haropnået ovennævnte jubilæum, samt
ledsager til jubilarfest.
Fredag 9. september 2005 klokken 18.00 i afdelingens
lokaler,Tronholmen 9 i Randers.
Der vil blive budt på lidt godt at spise samt det nødvendige
tilbehør i form af kølige drikke, ogalt sammen garneret med én af
byens flotteste udsigter, og i forbindelse med sammenkom-sten vil
den grafiske gruppe overrække en lille erindringsgave.
Der er udsendt personlig indbydelse til alle jubilarer - har du
ikke modtaget en indbydelse, vildit jubilæum måske falde inden for
de kommende år, hvor du vil blive indbudt til jubilarfest.
-
Som grafisk branche har vi altid været kendt for at have
rimeligeog ordnede forhold på vores arbejdspladser, herunder det
natur-lige i at alle ansatte er medlem af vores fagforening.
Dette skyldes både, at vores overenskomster har regler om,
atalle ansættelser skal ske gennem fagforeningen, at vores ret
tilfuld løn under sygdom i over et år kræver medlemskab af
dengrafiske branche, samt at vi på vores arbejdspladser altid
harhaft et stærkt og solidarisk sammenhold.
Nu er der kommet et nyt fænomen, der truer de forhold, vigennem
årene har fået opbygget.
Dette fænomen hedder vikarer.Visse arbejdsgivere har fundet det
som en bedre løsning at
ansætte nogle vikarer uden rettigheder i stedet for at
ansættenogle af de ledige grafiske medlemmer.
Det skal allerede her slås fast med syvtommersøm - såfremten
arbejdsgiver ansætter en vikar uden forud at have tilbudtarbejdet
til de ledige medlemmer i fagforeningen, er der tale omet klart
overenskomstbrud, hvor arbejdsgiveren pålægges atbetale bod.
Det er derfor vigtigt straks at kontakte fagforeningen, hvisder
starter en vikar på din arbejdsplads, så vi kan få dette over-greb
på vores oparbejdede forhold stoppet.
Men hvorfor betaler arbejdsgiveren hellere penge til et
vikar-bureau (som jo tjener penge på at levere vikaren) i stedet
for selvat ansætte en ny medarbejder?
Generelt skyldes det arbejdsgiverens ønske om kun at havevikaren
ansat i en enkelt eller nogle få dage, eller måske enddakun i nogle
timer, i stedet for at ansætte et ledigt medlem forminimum en uge
ad gangen, som det er praksis i vores overens-komster.
Men hvis vikaren nu er tilfreds, kan vi så ikke være
ligeglade?Nej, på ingen måde - og det er der flere årsager til.For
det første bliver vikaren jo ikke automatisk en del af fæl-
lesskabet i fagforeningen eller den faglige klub, med det
resultatat sammenholdet på arbejdspladsen forsvinder.
Dernæst får vikaren ofte heller ikke den samme løn som deøvrige
ansatte, ligesom vikaren jo aldrig optjener ret til fuld lønunder
sygdom, pension, feriefridage eller andre af de goder, somandre
medarbejdere har.
Nogle fastansatte kan måske synes, at det blot er
ganskenaturligt, at vikaren ikke får de samme goder, for han/hun
har joheller ikke de samme kvalifikationer.
Problemet er blot, at kan arbejdsgiveren ansætte vikarer tilen
enkelt dags arbejde og samtidig til en lavere løn, ja, så kan detjo
synes som en fordel at bruge denne form for ansættelser mereog
mere.
Det betyder blot, at de øvrige ansatte kan blive opfattet
sommere besværlige og dyrere medarbejdere end vikarer og derforpå
sigt selv kan blive smidt på gaden for at blive erstattet med
envikar.
Det betyder også, at man selv vil få sværere ved at finde sig
etnyt stykke ordinært arbejde, hvis vores arbejdsgivere kun vil
til-byde ansættelse som daglejer og til lavere løn.
Jeg kan hilse fra mange ledige, som ikke synes, det er
særligattraktivt at blive ringet op tirsdag middag med et “tilbud”
om atblive ansat nogle få dage hos en arbejdsgiver.
Det skal nævnes, at såfremt en vikar bliver underbetalt, kørervi
ikke sag mod vikarbureauet, men mod arbejdsgiveren, lige-som vi
skal understrege, at vores overenskomster altså ikke inde-holder
mulighed for at ansætte personer blot for nogle få timer.
Alligevel oplever vi, at arbejdsgivere kontakter os med
detteønske og ellers truer med at ville benytte et vikarbureau.
Jeg skal til gengæld opfordre alle grafiske arbejdspladser tilat
sige nej til brugen af vikarer - både fordi det ødelægger
vorestilkæmpede rettigheder om blandt andet opsigelsesvarsler og
lønunder sygdom, ligesom det fratager vores egne ledige medlem-mer
muligheden for et nyt job.
Hvis det i næste måned er dig, der er ledig, ønsker du vel
hel-ler ikke at blive tilbudt sådanne forhold, vel?
P&&P
SSttaannss-lige et øjeblik
Maskinel magasinpost
PP DANMARKPak&PapirKampmannsgade 41790 København V
Stop brugen af vikarer- stil krav til din arbejdsgiver
Af Jan Guldmann,gruppeformand for emballage
i 3F Randers.