Tjener verdens forfulgte kristne Døre Åbne Nr. 10 • Oktober 2015 Præster trodser krig og nød - med Guds hjælp side 12-13 Forfulgt 2015 - Syrien side 15-16 ”Jesus, er du ligeglad med, at vi drukner?” side 8-9 HOLDER HÅBET I LIVE TJENESTEN BLANDT IRAKS FORDREVNE KRISTNE side 4- 7
Tjenesten blandt Iraks fordrevne kristne holder håbet i live
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Tjener verdens forfulgte kristneDøreÅbne
Nr. 10 • Oktober 2015
Præster trodser krig og nød - med Guds hjælp side 12-13
Forfulgt 2015 - Syrien side 15-16
”Jesus, er du ligeglad med, at vi drukner?”side 8-9
HOLDER HÅBET I L IVE
TJENESTEN BLANDT IRAKS FORDREVNE KRISTNE
side 4- 7
2 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.
Åbne Døres målsætning er:• Personligt at overlevere bibler og undervis-
ningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.
• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.
• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.
Åbne Døres BladAnsvh. redaktør: JBK Redaktør: SFOplag: 9.000Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.Forsidefoto: Montage kristne fra Irak Næste blad udkommer ca. 1.11. 2015www.forfulgt.dkwww.åbnedøresunge.dkfacebook.com/AabneDoereyoutube.com/opendoorsdk
3www.forfulgt.dk
De skal se et stort lys…
Det landområde, der i dag kaldes for Irak, har gennem historien været skue-plads for mange vigtige begivenheder. Når man læser i Bibelen, kan man bl.a. antage, at Edens have var placeret her. Det var fra byen Ur i Kaldæa (i det nuvæ-rende sydlige Irak), at Gud kaldte Abram til at bevæge sig til Kana’ans land. Vi kan også læse om, hvordan Gud sendte Jonas til den store by Ninive for at ’råbe det, jeg befaler dig, ud over den’. Og det var i Babylonien, at Israels folk tilbragte 70 år i fangenskab.
I den vestlige verden betragtes det Mesopotamiske rige generelt som ”civili-sationens vugge”.
I 600-tallet begyndte islam at få stor indflydelse i området, og kalifatet flyttede i år 762 sin hovedstad til Bagdad. Bortset fra et tidsrum i 1200-tallet, hvor mongolerne hærgede landet, var byen centrum for den arabiske verden frem til, at området blev del af det Osman-niske rige i år 1534. Nogle af shia-islams allerhelligste steder findes i dag i Iraks sydlige del.
Under 1. verdenskrig overtog Stor-britannien kontrollen over området og skabte staten Irak. Man trak statsgræn-ser, som skar tværs gennem både etniske og religiøse grupper (Irak, Syrien og Jor-dan). Nogle mener, at det er den virkelige årsag til, at situationen er så kompliceret i regionen i dag.
I 1932 fik Irak sin selvstændighed, og i 1979 blev Saddam Hussein landets præ-sident – og resten af historien kender vi.
I hovedtræk kan man sige, at 95 %
af Iraks befolkning består af tre grup-per: shia-arabere (55 %), sunni-arabere (21 %) og kurdere (19 %, hovedsageligt sunni-muslimer). Det er shia-muslimer, der dominerer politikken og sammen med kurderne besidder landets to største oliefelter.
Både Al-Qaeda og Islamisk Stat (ISIS) udspringer af sunni-islam. Gennem brutale metoder forsøger de at skræmme deres omverden til underkastelse. De har som mål at genoprette kalifatet, som til en start omfatter store dele af Irak og Syrien.
Og midt i alt dette findes en skrum-pende skare af kristne.
Kirken har sin oprindelse i Mellem-østen, og kristne har boet der i 2000 år. Men lige nu bliver den kristne befolk-ning drevet på flugt. Kirker brændes og mennesker myrdes. Ofte er målet en total udrensning af enhver kristen tilste-deværelse. Mellem-østen er på vej til at blive tømt for kristne. Vi må reagere – nu!
”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land…” (Es 9,1).
leder
JBK | Generalsekretær
4 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
Alima fødte sin datter samme dag, som hendes familie blev tvunget til at flygte fra Qaraqosh, Nordiraks største kristne by, for at undslippe de militante fra Isla-misk Stat.
”Jeg var træt,” husker hun, og det må være en underdrivelse. ”Vi havde det naturligvis dårligt. Jeg fik ikke engang tid til at få min baby klædt på.”
Alima og hendes mand, Youssef, tog deres to sønner og to døtre med til Erbil i Kurdi-stan, som er en forholdsvis sikker
region, og fandt ly i et nedlagt ind-købscenter.
”Vi har arbejdet hele vort liv på at sørge for vore børn,” forkla-rer Youssef. ”Vi sparede penge op for at have mulighed for at give dem et godt liv. Og pludseligt mi-stede vi det hele.”
For familier, der ikke har me-get andet tilbage end det tøj, de har på, er støtte fra brødre og sø-stre som dig blevet en livline. En dame, der modtog madrasser og mad gennem vore lokale partne-re fortalte os: ”Jeg takker Gud 100
Flugten fra IS sidste år var bare begyndelsen
til krisen for mange kristne, irakiske familier. De undslap med livet i behold, men ikke ret meget andet – og nu er de fanget, ude af stand til at tage hjem eller tage andre steder hen, afhængige af andre for de mest basale forsyninger. Er der en fremtid for kirken i Irak?
TJENESTEN BLANDT IRAKS FORDREVNE KRISTNE
fokus på Irak
HOLDER HÅBET I LIVE
5www.forfulgt.dk
Nineve sletten
gange for, at jeg har noget til mine børn.”
Takket være det trofaste en-gagement hos mange af vore støt-ter har Åbne Døre arbejdet i Irak gennem lokale kirker og part-nere i mere end 20 år, og da Isla-misk Stat begyndte at tvinge krist-ne til at flygte fra deres hjem, var vi i stand til at handle øjeblikke-ligt. Den utrolige reaktion på vort nødråb for Irak satte os i stand til at støtte 80.000 irakiske flygtninge alene sidste år.
Men over et år senere har 10.000 familier – mere end 50.000 mennesker – fortsat desperat be-hov for støtte.
”Jeg kan ikke se, hvordan vi kan vende tilbage til Qaraqosh i den nærmeste fremtid,” siger Youssef. ”Og så længe vi bliver her, er vi uden indkomst.”
En anden flygtning, der fandt ly i det samme indkøbscenter for-klarer: ”Hvis vi vil have et arbejde, må vi tale kurdisk, men vi taler ara-bisk.”
Åbne Døre støtter sprogun-dervisning for flygtninge, som nu er i Kurdistan, men selv uden
sprogbarrieren er der kun få job-muligheder. Det betyder, at tusin-der af familier er afhængige af an-dre med hensyn til deres mest basa-le behov såsom mad. Disse fordrev-ne kristne har stadig et desperat behov for støtte fra deres globale kirkefamilie.
Lederen for en af vore partner-kirker fortalte os for nyligt: ”De in-ternt fordrevne ville have været i en elendig situation, hvis ikke jeres organisation havde støttet dem. De irakiske kirker kunne måske have støttet dem i to til tre måneder hø-jest... Vi kunne ikke gøre det uden jeres hjælp.”
Regeringen kan ikke sørge for dem – krigen mod militante isla-mister har ført til en økonomisk krise, og selv regeringsansatte har fået deres løn udbetalt med tre må-neders forsinkelse. Andre organi-sationer, der har leveret hjælp, for-lader området, hvilket betyder, at behovet er større end nogensinde. En kirkeleder, der blev spurgt om, hvad der ville ske, hvis vores støt-te ophørte, svarede: ”Hvad der vil-le ske med vore folk? De ville helt sikkert dø.”
Martin har valgt at blive i Irak for at hjælpe fordrevne familier.
Pakning af fødevarer til flygtninge i Erbil.
En irakisk kristen modtager en Bibel
Kvinder står i kø for at få mad
Irakiske hær / Pesh-merga kontrolleret
IS kontrolleret
Usikkert eller gen-tagende angreb
Stærk IS tilstedevæ-relse eller kontrol
Stærk IS tilstedevæ-relse eller kontrol
Kurdiske regionale regering
Syrien
Irak
Iran
Damaskus
Homs
Aleppo
Eufrat
6 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
HÅB TIL MENNESKERSelv om man let kan se på situ-ationen i Irak og bare se håbløs-hed, er der almindelige helte, der tjener i Irak, og som holder håbet levende – troens mænd og kvin-der, der har valgt at blive og skin-ne som lys i mørket.
I fjor vågnede Martin midt om natten og opdagede, at den kurdi-ske hær var ved at trække sig til-bage fra Karamles, som er hans landsby, der ligger i nærheden af Mosul. Han flygtede og fik kun sin mobiltelefon og sin bærbare com-puter med. Han troede, at han vil-le være tilbage i sit hjem i løbet af få dage.
Islamisk Stat invaderede Ka-ramles kort efter, at Martin forlod den. Han fandt tilflugt i Erbil sam-men med de fleste andre fra hans landsby, og mere end et år senere er han der stadig. Han havde på-begyndt en præsteuddannelse før invasionen i Karamles, og skønt han kun er 24 år, er han nu med til at tage hånd om hundreder af familier fra sin landsby.
Til at begynde med boede de i et ufærdigt indkøbscenter, som Martin kaldte ’Ny Karamles’, men nu har hver familie et værelse i en lejlighed. Martin hjælper med at fordele den mad, vi forsyner dem med gennem lokale partnere,
samtidig med at han tjener som hjælpepræst.
Han fortsætter sin præste-uddannelse via et online kursus, som Åbne Døres partnere arran-gerer, og han er for nylig blevet færdig med anden del.
”Denne del af kurset drejede sig om at bygge familier,” fortæl-ler Martin. ”Jeg har fået ganske meget ud af det, fordi jeg i øjeblik-ket arbejder med mange famili-er. Kurset har lært mig, hvordan jeg kan tjene dem i denne situati-on. Mange af disse mennesker fø-ler sig ulykkelige og deprimere-de. Kurset har sat mig i stand til at håndtere familieproblemer så-som skænderier mellem fædre og sønner.”
Den biskop, der opmuntrede Martin til at blive kirkeleder, var blandt de gejstlige, der blev dræbt for deres tro i Irak.
Martin ved, at den vej, han vælger at følge, er farlig – men det har ikke standset ham. I usikre øjeblikke forestiller han sig, at Je-sus står ved siden af ham, fortæl-ler han. ”Så husker jeg, at jeg er kaldet til at tjene, som Han tjen-te.”
Der var 800 kristne familier i Martins landsby. Omkring 250 af dem har forladt Irak – og Mar-tin kunne gøre det samme. Hans
familie flyttede til Amerika for tre år siden, og han kunne let slutte sig til dem. Men han siger: ”Hvor-dan kan jeg forlade dem [fra Ka-ramles] i denne krisetid?... Jeg har besluttet at følge mit kald og blive i Irak sammen med dem... Der er brug for mig her i øjeblikket til at give mit folk håb.”
STYRKE TIL BØRNENEFor Douglas, en kirkeleder i Erbil, er forfølgelsen af de kristne i Irak ikke ny. Han var leder for en kir-ke i Bagdad, der blev jævnet med jorden ved et bombeangreb, som også dræbte to andre ledere i kir-ken.
”Nogle ekstremister skød på mig med en Kalasjnikov, ramte mig i halsen og kidnappede mig. De holdt mig fanget i ni dage. Jeg blev slået med en hammer og mi-stede næsten alle mine tænder,” fortæller han.
Han overlevede mirakuløst – og på trods af, at han har fået til-bud om at kunne arbejde i forskel-lige europæiske kirker, har han valgt at blive i Irak. Han har ledet sin kirke i Erbil siden 2014, og kir-ken huser nu hundreder af fami-lier, der flygtede fra Islamisk Stat i fjor.
”Der var kaos, da de første mennesker ankom her,” husker
Et ægtepar sidder på dørtrinnet til deres skurvogn.
7www.forfulgt.dk
han. ”Vi levede i et mareridt... Vi måtte arrangere noget for dem så hurtigt som muligt.”
Kirkens gårdsplads blev snart fyldt med telte til at huse flygt-ningene. Teltene er senere blevet erstattet med skurvogne, en væ-sentlig bedre form for beboelse til at skærme mod den hårde vinter, som nu igen nærmer sig.
Douglas kan godt se, hvor let de mennesker, han tager sig af, kan miste håbet. ”Det er hårdt. Disse mennesker er uden arbejde, uden deres hjem, uden skole. De kan ikke se, hvordan de skal kla-re fremtiden.”
Men han har ikke opgivet dem – og han tager sig især af børnene i lejren.
”Jeg ønsker, at de om 15 år vil være stolte; at de vil kunne se til-bage på deres tid her og sige: ’Jeg følte mig nedtrykt i flygtningelej-ren, og situationen var så håbløs, men jeg kom godt igennem det og lykkedes.’”
HOLDER FAST VED HÅBETHan og en ung kirkeleder, Dani-el, organiserer aktiviteter for bør-nene, der kan farvelægge, male, lime, synge og danse. Det er godt for dem, forklarer han.
Daniel har også fået oplæring i traumeomsorg gennem Åbne Dø-res partnere, så han kan hjælpe børnene til at påbegynde en he-ling efter de traumatiske begiven-heder, de har oplevet.
”Ved at træne dem og støtte dem i at overvinde traumet, vil den næste generation være på vor side,” siger Douglas.
”Børnene er vor fremtid,” for-klarer Daniel. ”Og de lider meget indvendigt. Hvis ikke vi tager hånd om deres hjerter nu, kan de have alvorlige problemer i fremtiden... Jeg fortæller dem altid, at de ikke skal opgive håbet. Jeg ser, at dette håb er meget vigtigt for dem.”
Douglas siger: ”Vi er overbe-vist om, at vi vil sejre som kristne i Irak, fordi vi tilhører den eneste rigtige lærer, Jesus Kristus.”
Martin, Daniel og Douglas er bare ordinære mænd, der tjener en ekstraordinær Gud. De har ikke opgivet håbet for kirken i Irak – og det har vi heller ikke. Åbne Døre har samarbejdet med partnere og lokale kirker i Irak i over 20 år, længe før nogen havde hørt om Is-lamisk Stat, og vi har i sinde at bli-ve så længe, som der er behov for os.
Vi ønsker at hjælpe kirken i Irak til at bevare et håb for frem-tiden. Det er grunden til, at vi in-vesterer i langsigtet støtte såsom traumerådgivning, sprogunder-visning, og mikrolån for at hjælpe irakiske kristne med at starte små virksomheder.
Men det, vores kirkefamilie i Irak behøver mest lige nu, er basa-le fornødenheder som mad, og vi kan ikke imødekomme deres be-hov uden jeres hjælp.
Ved at hjælpe de 10.000 famili-er, der er afhængige af os for deres overlevelse nu, kan vi give kirken i Irak et håb om en bedre fremtid og sætte dem i stand til at skinne med evangeliets lys, som er nati-onernes sande håb. Selv over for ekstremismens mørke.
”Jeg samler det i tre sætninger”, siger Douglas. ”Bed for os, hjælp os og red os.”
Vil du reagere på hans kald - bede for Iraks kristne og dele deres historie – og på den måde hjælpe med at holde håbet levende i Irak? *Navnene er ændret af sikkerheds-mæssige hensyn.
BedDouglas siger: ”Vi behø-ver forbøn for at holde os i gang. Så bed for os nu, hvor vi føler os så desperate.”
• Bed om beskyttelse, for-sørgelse og trøst til de tu-sinder af fordrevne fami-lier i Irak.
• Bed om, at Gud fortsat vil arbejde gennem vore lo-kale partnere og kirkele-dere som Martin, Douglas og Daniel og give dem styrke.
• Bed også om visdom til Iraks og andre nationers ledere til håndteringen af denne krise.
GivEnhver gave, stor som lil-le, bringer hjælp og håb til Iraks fordrevne kristne. Du kan give vha. det vedlagte girokort eller på vores hjem-meside, www.forfulgt.dk725 kr. er nok til indkøb af en nødhjælpspakke med mad til en familie på fem i omtrent en måned med vig-tige fødemidler som æg, ris, pasta og kødkonserves.
Vil du forplig-te dig til at bede for og støtte din forfulgte kirkefamilie?
”Jeg fortæller dem altid, at de ikke skal opgive håbet.”
8 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
”JESUS, ER DU LIGEGLAD MED, AT VI DRUKNER?”
Den syrisk-ortodokse kirke i Erbil afholdt fredag d. 7. august i år en mindehøjtidelighed – nøjagtigt et år efter at Ninive-sletten faldt, in-klusive Qaraqosh, Bartella og an-dre byer.
Mange irakiske kristne kæm-per stadigvæk med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Nogle er kommet i tvivl, om Gud stadig el-sker dem.
Det centrale tema ved minde-gudstjenesten var Markus 4,38. Her råber disciplene til Jesus un-der et stormvejr: ”Mester, er du ligeglad med, om vi drukner?” Åbne Døre støttede aftenens pro-gram gennem lokale partnere.
Programmet bestod i sange,
opmuntrende taler, et skuespil opført af kirkens medlemmer og en bedestund. Hver siddeplads i kirken var optaget, og mere end 500 tilhørere, og to biskopper fra de syrisk-ortodokse sogne i Nordirak deltog: Biskop Musa Al Shamany og biskop Nicodemus Dawood Sharaf.
’I BURDE HAVE HÅB. MIST DET IKKE’Et dramastykke udført af kirkens medlemmer fangede tilskuerne. Gennem alvorlige scener skildre-de skuespillerne volden og de svæ-re leveforhold, som mange internt fordrevne må leve under. Men der var også sjove scener, kombineret med opmuntrende taler ud fra Bi-belen.
Ind imellem scenerne tilskyn-dede stykkets fortæller publikum til at holde fast ved troen, som de overtog fra tidligere generationer.
I en af scenerne præsenterede tre mænd en realistisk situation
fra de internt fordrevnes flygt-ninges hverdag: To tynde madras-ser var de eneste rekvisitter på en næsten tom scene.
“Herre, hvorfor tillader du, at alt dette overgår os? Der er nog-le, som ikke engang ønsker at leve mere,” klagede den første skuespiller på scenen. En anden kristen tilføjede yderligere kla-ger over lidelserne, men man-den i midten svarede bestemt: ”I burde have håb. Mist ikke håbet. Vær ikke som Jobs kone, men stol hellere på Gud. Eller har I glemt, hvad Herren har sagt? ’Hvad hjæl-per det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?’ Vi må for enhver pris holde fast ved troen.”
Den første mand lyttede, mens den anden ivrigt fortsatte: “Vi var allerede klar over, at vi er en for-fulgt kirke. Men når vi stoler på Gud, vil han ikke svigte os. Herren har lovet: ’Jeg vil ikke svigte jer el-ler forlade jer’, og Herren har også
Mindehøjtidelighed af-holdt et år efter den
selvproklamerede Islamisk Stat (IS) erobrede mange kristne byer i Nordirak.
9www.forfulgt.dk
sagt: ’I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har over-vundet verden.’”
DYBERE RØDDER, VOKSENDE TRODa programmet var ovre, sagde en kristen kvinde, som sad tæt ved scenen. ”Dette stykke var me-get opmuntrende for mig. Det vi-ste de barske realiteter men det var samtidigt meget inspirerende.”
En anden tilskuer fortalte, at hele aftenen gav et svar på spørgs-målet fra temaet ’Mester, er du li-geglad med, om vi drukner?’ Ved afslutningen af stykket var han overbevist om, at Jesus virkelig ta-ger sig af de kristne, og han var blevet mindet om vigtigheden af at holde fast ved troen.
“Biskop Musas budskab ved starten omhandlede spørgsmål, som mange tumler med,” sagde han. ”Elsker Gud os stadigvæk? Biskoppen forklarede, at gen-nem prøvelser og lidelser vil vore
rødder stikke dybere, og vores tro vil vokse. Han brugte Jonas som eksempel, dengang han kom til Ninive. Jonas’ bønner, da han var ombord i båden, er meget forskel-lige fra hans bønner, da han var i fiskens mave. På grund af de ud-fordringer han blev udsat for, blev hans bønner dybere. Under lidel-ser bevæger du dig fra et niveau til et andet, og bønnen bliver mere dyb. Det motiverer mig til at blive ved med at bede.”
I sin tale nævnte biskop Musa Al Shamany også Daniel og hans tre venner. Gennem de prøvelser, de mødte, modnedes mændenes tro og tillid til Gud. Midt i ilden blev deres forhold til Gud dybere rodfæstet.
IKKE DE FØRSTE”Der blev talt mange vægtige ord i aften. Jeg håber, jeg kan huske dem, så jeg fortsat kan blive op-muntret over dem,” tilføjede den mandlige tilskuer.
Aftenen blev afsluttet af fa-der Poulus, som omtalte folke-nes længsel efter at kunne ven-de hjem ved at sige: “På denne dag appellerer vi til alle dem, der træffer beslutninger, om at de må hjælpe os til at komme hjem til vo-res landområder.”
Præsten tilskyndede sogne-børnene til ikke at fokusere på materielle ting, men i stedet på det åndelige:
”Vi er ikke her i verden for at have et let og dejligt liv. Vi er nødt til at forholde os til de nuværen-de vanskeligheder. Vi kan alle re-latere til disciplenes spørgsmål. Vi kan stille det samme spørgs-mål nu. Generationer før os del-te samme spørgsmål, selv discip-lene. Derfor bad disciplene Jesus om et svar. Hans svar var, at de ikke skulle miste modet, men hol-de fast ved troen.”
10 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
NYHEDERWORLDWATCH
EGYPTEN: Koptisk dreng anholdt efter ramadan-gestus
Den 10. juli om aftenen, en uge inden ramadanen sluttede, var 16-årige Fawzi Osama på gaden i byen Alexandria i det nordlige Egypten. Her uddelte han dadler til dem, der skyndte sig hjem in-den solnedgang.
I et land, hvor 90% er musli-mer, var næsten hver eneste for-bipasserende selvsagt muslim. Osama selv derimod er koptisk kristen, og i hver lille plastikpose med dadler havde han lagt et styk-ke papir med et kristent budskab.
Før aftenen var omme hav-de en fornærmet tilskuer stop-pet Osama og bragt ham til den nærliggende politistation. Den vrede muslim forlangte, at den
mindreårige Osama blev sigtet for at fornærme islam og forsø-ge at konvertere muslimer til kri-stendommen. Det skriver det ara-bisksprogede webnyhedssite Al-Bawaba.
To af Osamas kristne venner, Stephen Botros Fayed (21) og Sha-dy Saeed (20), hørte om Osamas knibe og skyndte sig samme af-ten til politistationen. Her blev også de anholdt.
Al-Bawaba rapporterede, at alle tre blev henvist til anklager på grund af mistanke om ”nedgø-relse af religioner og stræben ef-ter en moderne tilgang til evan-gelisering med henblik på at til-trække muslimer”. Den egyptiske
straffelov opfordrer til at give op til fem års fængsel til enhver, der dømmes for religiøs foragt.
Den koptiske advokat Joseph Malak, der var til stede under for-høret, fortæller til World Watch Monitor, at Stephen og Shady blev undtaget fra sagen, da an-klagerne fandt ud af, at de to ven-ner ikke havde været samme med Osama. Alle tre blev løsladt mod kaution d. 12. juli.
Islam er ifølge den egyptiske lov landets officielle religion, og åben missionsvirksomhed for en-hver anden trosretning kan føre til anklager om at ”opildne til sek-terisk strid”.
IRAN: Kristen løsladt fra fængslet
Den kristne fange Alireza Sey-yedian er blevet løsladt, skriver Middle East Concern.
Alireza Seyyedian blev an-holdt d. 14. marts 2012, da han for-søgte at flygte fra Iran til Tyrkiet. Han er tidligere blevet kendt skyl-dig i ”propaganda imod regimet” og ”handling imod den nationa-le sikkerhed” og dømt til seks års fængsel, 90 piskeslag og en bøde.
I maj 2013 blev det rapporte-ret, at Alirezas fængselsstraf var blevet reduceret til tre og et halvt år. Den 23. oktober 2014 begynd-te Alireza en sultestrejke i pro-test mod det overfyldte fængsel og forlangte at blive flyttet fra
fængselsafsnit 10 i Rajaie Shahr-fængslet. Han stoppede sultestrej-ken i begyndelsen af november. I maj 2015 blev han overflyttet til et andet afsnit.
Alireza blev tilladt en fæng-selsorlov d. 27. juli i år, og den 1. august blev han officielt løsladt – efter tre år, seks måneder og 10 dage.
En anden troende fra Alirezas netværk, Mohammadreza Hos-seini, blev arresteret og tilbage-holdt samtidig med Alireza. Han menes stadig at være fængslet.
Bed for Alirezas bedring og hurtige helbredelse af traumet ef-ter hans fængsling.
11www.forfulgt.dk
”Min mand og jeg var engang kir-keledere i Cauca, men lederne i vo-res stamme ødelagde vores kirke. Som kristne var vi tvunget til at forlade vores jord, fordi vi kæm-pede for kristen uddannelse. Nu lever vi på flugt. Ikke bare os, men i alt 42 familier”, fortæller Maria-na, en af Caucas fordrevne kvin-der.
”Vi prøver nu at opbygge vores liv igen, men der er så mange pro-blemer. Nogle gange får jeg nok af at høre på alle historierne. Jeg er så udmattet af at lytte og tage mig af de andre”.
Mariane er en af de mange indfødte kvinder, der stadig mø-der forfølgelse, selv efter hun er blevet fordrevet af lederne i hen-des stammesamfund.
I Colombia møder kristne kvinder fra Nasa-stammen man-ge vanskeligheder. Mens de sta-dig forsøgte at leve i deres lokal-samfund, kæmpede de for mulig-heden for kristen undervisning. Det gjorde lederne i indfødtesam-fundet meget vrede; de forsøgte at bevare stammens traditioner og
undgå kristen indflydelse.For at lægge pres på de krist-
ne, blev de troende afskåret fra lægehjælp, skolegang og jord. Ef-ter noget tid blev de 42 familier ja-get væk.
At opbygge et nyt liv er hårdt for hver eneste af disse familier, særligt for kvinderne. De er ofte familiens omdrejningspunkt; de tager sig af børnene, arbejder i marken og står for husholdnin-gen. Situationen er meget svær for disse kvinder, der må tilpasse sig en helt ny livsstil udenfor de-res vante stammesamfund. Man-ge af dem kan ikke læse eller skri-ve og er derfor ekstra sårbare.
Disse kvinder lider, fordi de er kristne, men de lider også, fordi de befinder sig i en helt ny situation. Selvom de elsker Jesus, mangler de ofte den fornødne viden for at vokse i deres tro og oplære deres børn i den. De føler sig modløse.
Åbne Døre støtter disse kvin-der og de fordrevne samfund ved at hjælpe dem til at få kristen un-dervisning stablet på benene.
Vi inviterer dig til at støtte og
opmuntre disse fordrevne kvin-der ved at skrive til dem og lade dem vide, hvad Gud tænker om dem – og at Kristi legeme, den glo-bale kirke, bekymrer sig for dem. Skriv en hilsen ved at bruge skri-vevejledningen nedenfor.
Skrivekampagnen udløber d. 14. december 2015.
Fordrevne kvinder i Colombia
skriv en hilsen
SEND KORTENE I EN LUKKET KUVERT TIL: Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroFå nye skrivekampagner tilsendt med posten eller som e-mail. Kontakt kontoret: Tlf. 9740 7781 – E-mail: [email protected].
• Bed før du begynder• Brug gerne farverige postkort• Skriv enkelt og tydeligt - og på en-
gelsk - eller på spansk!• Lad din opmuntring være kortfattet• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Brug en uformel tone. Forestil dig, at
du skriver til en ven.• Nævn aldrig Åbne Døre i brevet• Vær betænksom: Dvæl ikke ved
modtagerens vanskeligheder eller dit lands privilegier
• Undgå kritik af myndigheder – og forvent at dit postkort kan blive
censureret• Skriv gerne dit navn og land, men
ikke hele din adresse• Send ikke penge• Spar porto; send gerne flere kort
til forskellige modtagere i samme kuvert.
En kort men vigtig vejledning
Skriv en hilsen!
Sådan gør du
Find flere skrivekam-pagner på forfulgt.dk
12 Nr. 10 • Oktober 2015Åbne Døres blad •
SYRIENF O K U S P Å
Præster trodser krig og nød - med Guds hjælp.
Livet er farligt for mennesker i Syrien – med daglig skydning, hyppige bombninger og snigskytter i gaderne. Hvad er det, der får to
pastorer til at blive?Syrien står over for en virkelig masseflugt af
mennesker, der flygter fra borgerkrigen. Ifølge tal fra FN i august 2015 er antallet af flygtninge i Sy-riens nabolande større end fire millioner. Mere end syv millioner mennesker er internt fordrev-ne i Syrien.
Blandt flygtningene og de internt fordrevne er der mange kristne. I oktober 2014 havde omkring 40% af de 1,8 millioner kristne, der var i Syrien før krigen, forladt landet. Dvs. omkring 700.000 hav-de forladt landet. I dag er tallet endnu større.
Før krigen begyndte, var byer som Aleppo, Damaskus og Homs hjemsteder for store krist-ne samfund. Mange af de kristne, som stadig er i Aleppo, er der af to hovedårsager: 1) De har ingen penge til at forlade byen, eller 2) de føler sig kalde-de til at blive for at hjælpe de tilbageværende men-nesker eller deres menigheder.
OPMUNTRING TIL EN UNGDOM, DER KEDER SIGÉn af dem er pastor Samuel, præst for en prote-stantisk kirke med omkring 250 gudstjenestedel-tagere hver søndag. Hans kone og børn har allere-de forladt landet; for dem var det umuligt at leve under den konstante trussel fra bomber, granater og snigskytter. Familien har udholdt store ofre. De har været adskilt fra hinanden gennem lang tid.
”Uden tegn på forbedring af situationen bliver indbyggerne i Aleppo mere og mere modløse og frustrerede,” siger pastor Samuel. Oplevelsen af at
13www.forfulgt.dk
blive negligeret bliver mere og mere domineren-de i deres sind.”
Selv om situationen er barsk, forbliver pa-stor Samuel stærk. ”På trods af alt dette er Gud stor og trofast,” siger han. ”Men naturligvis har jeg spørgsmål. Hvad med børnene, der dør? For nyligt døde nogen på vej hjem fra sommerskole.”
Når som helst, det er muligt, trøster og op-muntrer pastor Samuel familierne. Det gælder også de andre ledere, der blev, og de teams af fri-villige i kirkerne, der besøger kirkens medlem-mer og internt fordrevne familier; de deler Guds Ord med disse mennesker og beder med dem.
”Jeg mødes ofte med ungdommen i min kir-ke,” siger pastor Samuel. ”Jeg udfordrede for ny-lig de unge til at bruge deres tid på en frugtbar måde, når de skal blive i deres hjem, . Jeg sagde, at de kunne bruge ekstra tid på at læse og stu-dere Bibelen og tage tid til at meditere over Or-det. Jeg opmuntrede dem til at bruge den tid til at bede. Jeg foreslog, at de læser bøger og begyn-der at lære et fremmed sprog, når de opholder sig så meget af tiden hjemme.”
Det gjorde han efter et møde med en grup-pe af kirkens unge, der gav udtryk for, hvor me-get de keder sig i Aleppo. Ofte kan de ikke forla-de deres egne hjem; i visse perioder kan de ikke deltage i undervisningen i skolen eller på uni-versitetet.
HJÆLP MED ET VOKSENDE BEHOVPastor Edward har også valgt at blive – sammen med sin kone Rana i Syriens hovedstad, Damas-kus.
”Vi ønsker ikke at rejse,” siger han. ”Vi føler os endnu mere ansvarlige nu. Vi var ærligt talt ikke så bekymrede for vor egen sikkerhed. Der er spredt skydning hver dag, folk bliver endda dræbt midt i Damaskus.”
Ifølge pastoren vokser frygten, og rygter spredes let i den nuværende situation. Han ser, at familier, især dem med små børn, ikke kan klare situationen mere. ”Disse forældre er be-kymrede for deres børn,” forklarer han.
Edward og Rana besluttede for flere år siden, at de ikke ville stå i vejen for disse mennesker.
”Det er deres beslutning. Vi ønsker ikke at få
dem til at føle sig skyldige på grund af det valg, de træffer. Når de rejser, velsigner vi dem. Selv om vi forstår, at Guds kald til os er at blive, be-tyder det ikke, at dette kald er til alle. Vi takker Gud, der hjælper os dag for dag. Han giver os en fred, der overgår al forstand.”
”Naturligvis påvirker det vore følelser, når nogen rejser,” forklarer pastor Edward. ”Det tyn-ger os at se mennesker rejse. Selv om mange er rejst, er kirken dog stadig fuld. Mange nye men-nesker kommer til kirken. Det er meget opmun-trende. Vi ser Guds hånd virke.”
Pastor Edward føler sig kaldet af Gud til at være i Syrien. Hans kirke har taget den tjene-ste på sig, det er at hjælpe internt fordrevne fra hele Syrien, som er flygtet til Damaskus. Pastor Edwards Alliancekirke har siden krisens begyn-delse været involveret i distribution af mad og andre fornødenheder til de internt fordrevne.
”Hjælpearbejdet foregår for fuld kraft,” siger han. ”Behovet vokser stadig i byen. Med få måne-ders mellemrum kommer der nye bølger af in-ternt fordrevne til hovedstaden.”
Begge præster er taknemmelige for kristne rundt om i verden, der beder for Syrien.
”Vi takker Gud for alle dem, der beder for os og støtter os,” siger pastor Samuel. ”Herren vog-ter os. Han er vor borg, vor styrke og tilflugt. Han vil beskytte os.”
PROGRAM:Kl. 14.00 Hvordan er virkeligheden for kirken i Syrien?Kl. 15.30 KaffeKl. 16.30 Hvad gør Åbne Døre for at hjælpe vore søskende og kirken?Kl. 18.00 AftensmadKl. 19.00 Hvordan kan vi hjælpe og støtte, og hvad kan vi lære af de kristne i Syrien? Kl. 21.00 Kaffe
PROGRAM:Spændende dag for alle børn fra 5 - ca. 13 årKl. 14.00: Vi mødes i Kidzone-området (konfirmandlokale 2; følg skiltene ved indgangen) Kl. 17.30: Vi spiser aftensmad sammen i Kidzone-områdetKl. 19.00: Hyggeaften med film, leg, kreativt og overraskelse.Kl. 21.00: Aftenen slutter med andagt.
Vi skal høre om børn, der bor i Syrien og Irak, lege, synge, smugle bibler, be´ for børn, på løb og meget andet spændende. Vi plejer at være mange, så der er også mange andre børn at hygge sig med. Vi glæder os til at møde dig!
VIGTIG INFO TIL FORÆLDRENE:
Jeres børn skal medbringe overtøj, som passer til vejret, og vide hvor det er, så de selv kan finde det.
GÅ
UD
I TR
O S A M M E N M E D
DE
M
Åbne DøresKIDZONE
TILMELDING OG BETALINGTilmeld dig senest d. 2. november på www.forfulgt.dk eller tlf. 9740 7781På vores hjemmeside kan du også betale med betalingskort, når du tilmelder dig. På den måde undgår du at stå i kø på selve dagen.
Pastor Edward og hans hustru Rana bor i Damaskus. Som følge af borger-krigen er tusindvis af syriske kristne flygtet ud af landet, heriblandt ca. 60 % af medlemmerne i pastor Edwards kirke.Flygtninge strømmer til Damaskus fra andre dele af landet, og pastor Edward og hans team tilbyder nødhjælp til dem, i samarbejde med Åbne Døre. Styrket af forbøn har Rana og pastor Edward fundet modet til at blive i Syrien og fortsætte Guds arbejde der. På inspirationsdagen d. 7. november kommer Edward og Rana med en barsk beretning om en forfærdelig krig og et folk, der lider under den, men også et stærkt vidnesbyrd om, hvordan Gud griber ind, mange kommer til tro, og kirken står sammen i bøn for deres land midt i krisen.
FORFULGT 2015 - ÅBNE DØRES INSPIRATIONSDAG
FOKUS PÅ SYRIEN
Lørdag d. 7. november 2015 kl. 14.00 - 21.30TID:
Nørrelandskirken, Døesvej 2, 7500 Holstebro (samme sted som sidste år)STED:
PRIS: Voksne: 100 kr. Børn 5-13 år: 50 kr. Børn 0-4 år: Gratis
GÅ IKKE GLIP AF EN SPÆNDENDE DAG! TILMELD DIG ALLEREDE NU!