Økologi - Forskellen kan mærkes

LOGO-DESIGNERE: Ø-MÆRKET ER STÆRKT // GÅRDBESØG HOS 25-ÅRIG ØKOLOG // LÆS Ø-MÆRKETS HISTORIE // SÆSONGLÆDE IFØLGE TRINE HAHNEMANN

MAGASIN OM ØKO-VARERVINTER 2015

ØKOLOGIFORSKELLEN KAN MÆRKES

25-ÅRS FEST FOR Ø-MÆRKET

TRE LÆKRE OPSKRIFTER Menu af Anne Hjernøe

BAG OM APPELSINER:HVAD ER FORSKELLEN?

FRA MADMAGASINET PÅ DR:

Ø-MÆRKET SIKRER MIG RENERE VARER”

METTE FRISK

ANNONCE

SYNES DU OGSÅ, AT KØER SKAL UD PÅ GRÆS OM SOMMEREN?

Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde. Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året.Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

OKOLOGI.DK/MEDLEM

BLIV ØKO-VENOKOLOGI.DK/MEDLEM

ØKOLOGI - FORSKELLEN KAN MÆRKES 3

INDHOLD

TEMA: 25 ÅRS-FEST FOR Ø-MÆRKET

ØKOLOGI - FORSKELLEN KAN MÆRKES / JANUAR 2015

ØKOLOGI - FORSKELLEN KAN MÆRKES

PROJEKTLEDER OG REDAKTØR Peter Nordholm Andersen

LAYOUTMai Tschjerning Nielsen

TRYKRosendahls

OPLAG100.000 eksemplarer

UDGIVET AFSammenslutningen Økosalg og OplysningSilkeborgvej 260 / 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.

3

4

1O

12

14

16

18

20

22

24

30

32

34

Forord af fødevareminister Dan Jørgensen (S)

Interview med Mette Frisk

Ø-mærkets historie 1: 1990-1993

Forret a la 1990’erne af Anne Hjernøe


Hovedret a la 00’erne af Anne Hjernøe


Dessert a la 2010’erne af Anne Hjernøe

Logodesignere: Signal om den rene vare

Besøg den 25-årige økolog Philip Dam på Troldgaarden

Bag om appelsiner: Sådan dyrker de dine appelsiner

Klimavinkel: Appelsinjuicens rejse fra plantage til dit køleskab

Sæsonglæde: Trine Hahnemann

AF FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN

HURRA FOR DET RØDE Ø

Jeg kan ikke lade være med at tænke på H.C. Andersens even-tyr om den grimme ælling, der blev mobbet i andedammen, fordi den var anderledes. Men som siden voksede sig til en stor og smuk svane.

Lidt lige sådan var det med det røde økologimærke, da det for 25 år siden blev sat ud i den danske andedam. Der blev i starten set lidt skævt til det, og mange ville ikke rigtig have noget med det at gøre.

Men siden har det røde Ø-mærke vokset sig stort og stærkt. Størstedelen af danskerne kender mærket og har tillid til det.

Og interessen for økologi har aldrig været større. Sidste år så hele 193.000 voksne og børn de økologiske køers frydefulde spjæt, da de blev lukket på græs efter en lang vinter i stalden.

Og salget af økologiske varer når nye højder – ikke kun herhjemme, men også i udlandet.

Som forbrugere er vi ikke ligeglade med, hvordan den mad, vi spiser, er produceret. Vi vil have mad uden sprøjtegifte. Vi vil have rent drikkevand. Og vi vil have høj dyrevelfærd. Det får vi, når vi vælger varer mærket med det røde Ø.

Økologi er ikke længere kun noget, vi køber i supermarkederne. Siden det i 2009 blev muligt for restauranter, cafeer, hospitalskøkkener, skoler og andre spisesteder at vise deres økologiske profil, er der sket en eksplosion i antallet af økologiske spisemærker. 950 offentlige og private køkkener har i dag et spisemærke og serverer sund, økologisk mad til vores børn, syge og ældre.

Hvad så nu? Skal vi bare læne os tilbage, råbe hurra og hvile på de økologiske laurbær?

Nej, vi skal satse endnu mere på økologi.

Derfor prioriterer regeringen økologi, og vi arbejder på en ambitiøs økologiplan, der skal sætte endnu mere fart på økologien. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå vores mål om at fordoble det økologiske areal i 2020.

Vi skal være verdens stærkeste økologi-land. Og det danske røde Ø skal hjælpe med at bane vej for nye økologiske eventyr.

Fra at være et hippie-projekt for de få er økologi nu et helt naturligt valg for rigtig mange forbrugere.

JA TAK TIL RENE FØDEVARER!Journalisten Mette Frisk har i halvandet år hugget sig gennem junglen af fødevarer i Madmagasinet på DR. De mange timers research og utallige besøg hos dem, der producerer vores fødevarer, har farvet hendes eget madforbrug mere øko-rødt.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: KENNET HAVGAARD

Mette Frisk foretrækker frugt og grønt uden rester af sprøjtegifte eller overfladebehandling. Derfor lægger hun gerne Ø-mærkede æbler i indkøbskurven.


MED METTE FRISK PÅ INDKØB

Mette Frisk fisker et friskt blomkålshoved op fra hylden og putter det ned i sin indkøbskurv. Ned til en god pesto og økologiske æbler.

- Jeg køber helt klart flere basisvarer i sæson end tidligere. For eksempel laver jeg nu ofte mine egne salater fra bunden, hvor jeg tidligere måske købte en færdigret. Mit valg af fødevarer er helt klart blevet påvirket af at lave madprogrammerne, siger Mette Frisk.

Hun er ude at købe ind til sin frokost i en discountbutik en dag midt i november få minutters gang fra arbejdspladsen i DR-byen. Her har hun i halvandet år haft den ene værts-rolle i Madmagasinet, DR-programmet, som ugentligt bliver kogt sammen med undersøg-ende madjournalistik som hovedingrediens.

- Jeg bruger mere energi på at styre uden om meget forarbejdede fødevarer. Det kan for eksempel være bouillonterninger, som må være verdens dyreste salt. Og i stedet for at købe en frostpizza, så bager jeg den hellere fra bunden, forklarer den 37-årige journalist.

Konventionelle frostpizzaer indeholder som regel masser af tilsætningsstoffer - og det er lige præcis dem, hun gerne vil undgå, når det drejer sig om forarbejdede varer. Ved frugt og grønt vil hun gerne undgå rester af sprøjte-midler og overfladebehandling. Og drejer det sig om kød, så vil hun helst ikke købe kød produceret på basis af gmo-foder, ligesom dyrevelfærd også spiller en vis rolle.

Ø’ET: RENE FØDEVARER I EN HÅNDEVENDINGMette Frisk har derfor det seneste halvåret år lagt flere og flere øko-varer i sin indkøbskurv.

- Jeg vælger så vidt muligt økologiske varer. Ø-mærket garanterer mig det reneste, jeg kan finde som forbruger. I supermarkedet har jeg ikke to timer til at stå og lave netresearch på de varer, jeg køber. Det skal gå hurtigt, børn-ene skal hentes fra institutionen, og jeg skal

hjem. Men i den situation er Ø-mærket meget godt. Det sikrer mig så ren en vare, som det kan blive i en håndevending, siger Mette Frisk.

Ø-mærket sikrer hende og andre forbrugere fødevarer fri for giftrester og fra landbrug, som heller ikke bruger kunstgødning. Og mens det er tilladt at fylde 379 tilsætningsstoffer i de ikke-økologiske varer, så er kun 49 tilladte i økologiske. Hvad mælk og kød angår, så tager øko-produktionen særlige hensyn til dyre-nes natur og dyrenes velfærd. For eksempel er øko-køer sikret mindst seks timer ude på græsmarken om dagen hele sommerhalvåret.

Til sammenligning tilbringer fem ud af seks konventionelle køer hele livet inde i stalden.

PESTICIDREGN ER SOM PASSIV RYGNINGMette Frisk betaler for varerne i kurven og fylder økologisk kærnemælk, blomkål og Ø-mærkede æbler i en indkøbspose.

Netop de økologiske æbler spillede hovedrollen i en udgave af Madmagasinet fra oktober sidste år. Den viden, Mette Frisk plukkede ved at tage ud og møde en af de største økologiske avlere i Danmark, tændte tv-værtens personlige indignation.

Udsendelsens vinkel var, at de økologiske æbleavlere er udfordret af pesticidet prosul-

focarb. Det stammer især fra de konventio-nelle landmænds sprøjtning af vinterhvede. Når landmændene spreder giften på marken, kan noget af den blive ført med vinden eller fordampe, siden fordele sig i atmosfæren og til sidst dale ned på æbler og andre sene afgrøder sammen med regn, tåge og dis.

- Det er eddermaneme en interessant hist-orie! I mine øjne er pesticidregn det samme som passiv rygning, og der er virkelig noget uretfærdighed her. Økologerne er underlagt dem, der sviner. Vil man sprøjte, så ok, men man må have sit eget frie valg - og det har økologerne ikke her, siger Mette Frisk.

For de største økologiske avlere kostede de giftrester, der blev fundet på deres æbler, i 2013 et tab på cirka 300.000 kroner. Et tab, de dog fik dækket af Landbrug & Fødevarer som et engangsbeløb. Siden har erhvervet også lavet en frivillig handlingsplan i et forsøg på at undgå, at forureningen gentager sig.

- Noget lader til, at planen virker, men at der vist ikke var forurening i 2014 betyder ikke nødvendigvis, at økologerne er sikret i år. De bærer stadig risikoen, og spørgsmålet er, om der ikke bør lovgives om det her.

Mette Frisk understreger, at problemet er strukturelt og svært at gøre noget ved som forbruger. Men som journalist undrer hun sig:

- Der er skabt en fødevaresektor, hvor man skal sprøjte for at få det til at løbe rundt rent økonomisk. Jeg kan undre mig over, hvad det er for et system, der er skruet sammen, når sådan noget kan ske?

PESTICIDRESTER TIL MINE DRENGE? NEJ TAK!Mens Mette Frisk bevæger sig fra discountbu-tikken i retning af DR-byens hovedindgang, fastslår hun, at hun som sagt gerne handler økologisk, men ”uden at være fanatisk”.

- Da jeg blev mor, øgede det helt klart mit

”SOM DET VANEMENNESKE, JEG ER, HAR JEG ALTID KØBT DEN LEVERPOSTEJ, DER ER FØRST

FOR ... EFTER VORES PROGRAM TÆNKTE JEG: HOVSA! DER SKAL

JEG FLYTTE OM PÅ MINE VANER.”

- METTE FRISK

BLÅ BOG FOR METTE FRISKJournalist og vært i DR’s Madmagasinet, tidligere kaldt Mad-magasinet Bitz & Frisk. I sommeren 2013 var der premiere på programmet, som ”vil skære sig gennem fødevarejunglen, og undersøge hvad der gemmer sig i pakken og bag skrællen.” Mette Frisk har været ansat som journalist i DR i 12 år og har lavet undersøgende journalistik for programmer som TV Avi-sen, Søndagsmagasinet og Kontakt samt haft fingrene nede i flere dokumentarprogrammer. Hun har også været radiovært på P1 Morgen og P1 Debat. Hun er 37 år, bor i København med sin kæreste og to sønner Aske og Svante på 5 og 2 år.

ØKOLOGI - FORSKELLEN KAN MÆRKES6

fokus på frugt og grønt. Mine to drenge får meget frugt at spise, og jeg vil gerne være sikker på, at der ikke er pesticidrester i – så jeg forsøger at købe alt det økologiske frugt og grønt, jeg kan komme til. Ellers er mit princip, at maden skal være sund. Drejer det sig for eksempel om kød, så kommer det meget an på udvalget, om jeg vælger det økologiske. Jeg er ikke hellig: Tilgængelighed kommer over alt andet. Jeg er ikke så loyal over for Ø-mærket, at jeg går i en anden butik, hvis der ikke lige er økologisk oksekød på køl. Det må være det muliges kunst, forklarer Mette Frisk.

Som vært på Madmagasinet har hun været med til at modtage en pris for sit arbejde. I 2013 fik hun og resten af holdet bag program-met Mad+Medier-prisen for ”Bedste mad på film og tv”. Bag prisen står et netværk af over 800 madkommunikatører, og i motivationen bag prisen lød det blandt andet, at holdet bag programmet har givet fødevarejournalistikken en gevaldig saltvandsindsprøjtning:

”De to værter har samtidig gjort noget, der

er for sjældent for madjournalistikken; nemlig taget ud og set tingene med egne øjne, mærk-et tingene mellem hænderne, rørt i købesov-sen, stået der, når hesten blev aflivet, og de er gået til deres emner med nysgerrige øjne og et smittende humør”.

GAMMELT HAMBURGERRYG SMAGTE FINTI en af udsendelserne havde Mette Frisk kød-pålæg mellem hænderne. Den viden, hun fik undervejs, påvirkede hendes indkøbsmønstre.

- Som det vanemenneske, jeg er, har jeg altid købt den leverpostej, der er først for – og jeg er vokset op med Stryhns i blå bakker. Efter vores program tænkte jeg: ”Hovsa! Der skal jeg have flyttet om på mine vaner.”

Af udsendelsen fremgår det blandt andet, at der er ned til 73 procent kød i konventionel hamburgerryg. Det skydtes, at producenterne pumper det med vand, og for at vandet kan bindes, bruger de mange tilsætningsstoffer.

Alene i det pålæg, Mette Frisk var med til at gå efter i sømmene, var der hele 30 forskellige

slags tilsætningsstoffer. På andenpladsen over mest brugte var nitrit, som bl.a. tilsættes for, at kødet skal se lyserødt ud og kan holde sig.

- Og det skal jeg love for! Jeg havde to pakker almindelig hamburgerryg liggende på mit skrivebord i to måneder. Skiverne så fine

ud, da vi åbnede dem, og Christian Bitz spiste endda en af dem, som smagte fint. Ved at vælge økologisk kødpålæg kan jeg undgå den slags, da producenterne ikke må komme nær så mange tilsætningsstoffer i – og heller ikke nitrit, siger Mette Frisk.

HVAD ER Ø-MÆRKET?

Ø-mærket er et kontrolmærke. Det røde Ø-mærke med teksten ’Statskontrolleret økolo-gisk’ fortæller, at det er de danske myndighed-er, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Så længe varerne er tilberedt under økologikontrol i Danmark, så er det frivilligt at sætte mærket med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ på de økologiske fødevarer. En producent har også lov til at sætte Ø-mærket på fødevarer fra udlandet, som lever op til EU’s økologi-krav, men selve påsætningen skal ske på dansk jord.

”JEG VÆLGER SÅ VIDT MULIGT ØKOLOGISKE VARER. Ø-MÆRKET GARANTERER MIG DET RENESTE,

JEG KAN FINDE”.

- METTE FRISK


Selv om hun gerne køber kød med Ø-mærket, så er hendes personlige sundhedsprincip dog også i spil, når hun står i supermarkedet.

- En dag stod jeg i en butik, hvor de kun havde én økologisk leverpostej – men med en fedtprocent helt i top. Da jeg gerne ville have en fedtreduceret postej, stod jeg i valget mel-lem noget meget fedt og økologisk eller noget mindre fedt og sundere med tilsætningsstof-fer i. Det var et spøjst valg – og i det tilfælde endte min fortolkning af sundhed med, at jeg valgte den konventionelle leverpostej.

FORSØG VISTE TREDOBLING AF HJERNEGIFTMette Frisk er havnet tæt på sin redaktion i DR-byen, hvor hun stiller sine varer i et køk-ken. Senere på dagen vil de tage rejsen fra friske råvarer til færdig salat.

I programmerne bruger Mette Frisk i høj grad sig selv og sit ansigt, hvad enten hun er på besøg blandt illegale tomatplukkere i Spa-nien eller landbefolkningen i Argentina, hvis gode helbred er truet af gmo-dyrkning.

HVORFOR ER ØKO-VARER RENERE?

• Økologiske fødevarer må slet ikke indeholde rester af sprøjtegifte eller anden kunstig kemi.

• I økologiske varer er det kun tilladt at bruge 49 E-numre. TIl fremstilling af konventionelle fødevarer må der bruges 379. Du finder for eksempel ingen kunstige farvestoffer eller sødemidler i en økologisk fødevare.

• Økologiske varer er også med til at sikre rent grundvand. I 1999-2009 blev der fundet rester af 25 forskellige sprøjtegifte i vores grundvand.

• Dyrene i en økologisk produktion får meget mindre medicin end i en konventionel. Fx får grise cirka ti gange mere antibiotika i de kon-ventionelle besætninger end hos økologerne.

• Afgrøder og dyrefoder fra øko-produktioner må ikke dyrkes ved hjælp af gensplejsede organismer.

Det med at bruge sig selv var i centrum i et program fra juni sidste år, hvor hun sammen med Christian Bitz lavede et lille, uvidenskab-ligt forsøg. I tre dage spiste de økologisk kost, i tre dage konventionel. Og efter hver periode fik de målt indholdet af pesticidrester i blodet. Selv om de begge fik konstateret pesticidre-ster i perioden med økologisk kost, så var kon-klusionen fra miljøprofessor Philip Grandjean i udsendelsen, at det batter noget at spise økologisk. For eksempel, så steg indholdet af rester af sprøjtegiften chlorpyrifos fra 1,4 til 4,8 mg/kg hos Mette Frisk, da hun gik fra øko-logisk til konventionel kost. Altså en stigning på 342 procent af det pesticid, flere eksperter i miljømedicin betegner som en ”hjernegift”.

ET VINK MED EN KEMISK VOGNSTANG I udsendelsen sagde Philip Grandjean, at koncentrationen på 4,8 mg/kg hos en gravid mor kan føre til skader på hjernen hos fostret. Miljøprofessoren anbefalede derfor direkte gravide at holde sig til en økologisk kost.

- Philip Grandjean er kendt som The Grand Old Man inden for miljømedicin, og jeg synes, at hans vurdering var meget klar. Det er nok kun fordi, at jeg ikke regner med at føde flere børn, at jeg ikke er mere alarmeret, men målingerne var da et vink med en vognstang. Jeg var mest overrasket over omfanget, og at pesticiderne slog så tydeligt ud på alt, hvad vi søgte efter, siger Mette Frisk.

I udsendelsen satte miljøprofessor Philip Grandjean også spørgsmål ved, om grænse-værdierne for sprøjtegifte som chlorpyrifos, der for eksempel findes mange rester af i appelsiner og bananer, er lave nok.

Den ekspertvurdering gjorde og gør indtryk på Mette Frisk - og har endnu engang fyret op under hendes journalistiske undrings-motor:

- Der er en stående diskussion om kemi i alle afskygninger i vores dagligdag, og da navnlig den kemi, vi putter i munden. Når det kommer til de grænseværdier i fødevarer, som vores myndigheder fastsætter: Er vores viden god nok, og tør vi stole på det, vi ved?

MED METTE FRISK PÅ INDKØB

ØKO

Læs mere om økologi på iloveøko.dk

Vidste du, at økologiske grise: • er født i hytter på marken• har plads til naturlig adfærd• har krølle på halen

Vidste du, at økologiske kvæg: • får 100% økologisk foder• er på græs om sommeren

ANNONCE

ØKO

Læs mere om økologi på iloveøko.dk

Vidste du, at økologiske grise: • er født i hytter på marken• har plads til naturlig adfærd• har krølle på halen

Vidste du, at økologiske kvæg: • får 100% økologisk foder• er på græs om sommeren


Forundrede københavnere spærrede øjnene op, da der 14. juni 1990 pludselig stod en ko på en lille, velfriseret græsplæne ved den mondæne restaurant Søpavillonen. Cyklister, biler, busser, knallerter og lastvogne brølede forbi på den stærkt trafikerede Gyldenløves-gade, mens koen gumlede på sit græs – en eksotisk kontrast til hverdagens maskine.

Koen var en slags appetitvækker på et pres-semøde. Økologiske og biodynamiske land-mænd var kommet til byen for at fortælle om et nyt statsligt mærke, som garanterede for, at deres produkter var produceret med store hensyn til miljø og dyrevelfærd og uden brug af sprøjtegift. Og et landbrug, hvor køerne altid er på græs i sommerhalvåret. Kort sagt: Ø-mærket blev præsenteret for hovedstadens journalister – og dermed for danskerne.

Faktisk var det røde Ø med kongekronen al-lerede nogle måneder gammelt, da pressemø-det blev holdt. Lige før julen 1989 var mærket i al diskretion blevet officielt introduceret i en publikation fra Landbrugsministeriet - i dag identisk med Fødevareministeriet.

MEGET FÅ KENDTE MÆRKETI januar 1990 – mens ekkoet af en knust mur mellem øst og vest stadig rungede ud over

DA ØKOLOGIEN BLEV MÆRKBAR

En ko på græs midt i København var blikfang, da danskerne for 25 år siden skulle lære det røde Ø-mærke at kende. Siden skulle økologerne

gennem mange trængsler, før de kunne vinde danskernes hjerter.

TEKST: PER HENRIK HANSEN

Europa – kom mærket for første gang på tryk. Nærmere bestemt i avisen Økologisk Jordbrug, udgivet af landsforeningen med samme navn.

Men kun en mikroskopisk del af danskerne opdagede det røde Ø i månederne efter. Og endnu færre vidste, hvad mærket stod for.

Ganske vist var øko-varer gennem nogle år blevet solgt i en del butikker, udstyret med et privat mærke fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug eller biodynamikernes Demeter-mærke. Men kun små kredse af kunder i helsekostbutikker, kollektivister og andre med en passion for miljø, natur og sund mad havde et konkret kendskab til økologiske fødevarer. WANTED: GIFTFRIT LANDBRUG Alligevel var der en voksende opfattelse af, at det var gået for vidt med forurening af vandmiljøet, rester af sprøjtemidler i grund-vandet og tvivlsomme fødevarer spækket med farvestoffer og konserveringsmidler.

Debatten om landbruget og den lige lovligt kemiske produktion af fødevarer var også trængt ind på Christiansborg. Og det i en grad, så et næsten enigt Folketing i maj 1987 kunne vedtage verdens første lov om økologisk produktion. På nær Fremskridtspartiet stemte alle Folketingets partier for loven, som udstak

rammerne for den giftfri produktionsform og statens kontrol med den.

TVIVLENDE ØKOLOGERI januar 1990 var alt klart til at præsentere det nye mærke og de bagved liggende økologiske principper for offentligheden. Hvis altså de økologiske landmænd ville det.

- Mærket blev ikke mødt med den vold-somme begejstring hos alle økologiske og biodynamiske landmænd. Nogle så det som en utidig indblanding, at økologer og biodyna-mikere skulle kontrolleres af staten. Samtidig var statsreglerne for økologi ’slappere’ end foreningsreglerne i Landsforeningen Øko-logisk Jordbrug (LØJ) og det biodynamiske Demeter-forbund, husker Henrik Platz.

Han var i perioden 1990-93 projektleder i en informationskampagne for det nye mærke.

Snart kom der dog så meget opbakning til det nye mærke, at fem foreninger for økologer, biodynamikere og det generelle landbrug gik sammen om den kampagne, som Henrik Platz og tre andre blev ansat til at gennemføre.

Et af højdepunkterne i kampagnen var pres-semødet på Søpavillonen i juni 1990. Journali-ster fra 14 aviser, fagblade og selv TV Avisen mødte frem, kiggede på den enlige ko på


EPOKE 1: 1990-1993

græsplænen og blev begavet med en masse information om det nye Ø-mærke, økologiens principper og regler, en flot plakat og sågar en flaske ægte økologisk champagne.

En kontorchef fra ministeriet blev dog efter sigende så rasende over, skatteydernes penge gik til noget så ekstravagant som champagne, at arrangørerne fra de økologiske og biodyna-miske foreninger selv kom til at betale for den.

LANGT MELLEM ØKO-VARERNEI butikkerne var der stadig langt mellem de økologiske varer. Og selv blandt de få, der var på hylderne, var de fleste i 1990 fortsat kun prydet med foreningen LØJ’s mærke eller bio-dynamikernes Demeter-mærke. Og så længe det røde Ø var så usynligt, kendte næsten ingen det, eller vidste hvad det stod for.

Pressemødet med koen og champagnen rettede dog noget op på tingene. To måneder efter seancen på Søpavillonen viste en un-dersøgelse, at 23 procent af befolkningen nu mente at kende mærket. I dag kender omkring 98 procent af danskerne mærket.

I 1980’erne og først i 1990’erne blev de økologiske varer især solgt gennem helsekost-butikker, stalddørssalg og indkøbsforeninger – en forløber for nutidens fødevarefællesskaber.

Det samlede økologiske salg var frem til juli 1993 under 0,5 procent af danskernes forbrug af fødevarer. Og mindre end halvdelen af øko-mælken kunne rent faktisk sælges som økologisk – større var efterspørgslen ikke.

PRISFALD GAV MERE SALGMen i den sidste uge af juli 1993 skete der noget. SuperBrugsen skar op til 20 procent af priserne på økologisk mælk og en del andre økologiske varer. Det kunne kunderne lide.

- Vi fordoblede mælkesalget allerede i løbet af de første par dage. Men allerede i slutnin-gen af ugen var vi oppe på en tredobling, fortalte SuperBrugs-kædens direktør Poul Erik Pedersen kort efter til avisen Økologisk Jord-brug, der i dag hedder Økologi & Erhverv.

Hurtigt fulgte andre butikskæder efter med prissænkninger og øget markedsføring, og frem til årtusindeskiftet nærmede øko-salget sig tre procent af markedet. Hånd i hånd med en oplysningsindsats og et pressearbejde fra de økologiske organisationer, der fyldte mere viden på danskerne om, hvad forskellen på konventionelle og økologiske produkter er.

En bevægelse var sat i gang, et mærke lan-ceret, og flere og flere hjerter blev vundet for de principper, det røde Ø garanterer.

TRE ANDRE MILEPÆLE

1982 ØKOLOGIEN TRÆDER SINE FØRSTE SKRIDT IND SUPERMARKEDERNE, DA LØJ INDGÅR EN AFTALE MED FDB (I DAG COOP) OM SALG AF BLANDT ANDET ØKOLOGISKE GULERØDDER, KARTOFLER OG LØG. SAMME ÅR ETABLERES DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSSKOLE SOM VERDENS FØRSTE ØKOLOGISKE LANDBRUGSSKOLE.

1988 1. FEBRUAR KAN DANSKERNE FOR FØRSTE GANG KØBE KARTONER MED ØKOLOGISK MÆLK. NATURMÆLK KOM FØRST – THISE FULGTE ALLEREDE DAGEN EFTER.

1996 LØJ ER VÆRT FOR DEN INTERNATIONALE ØKOLOGI-ORGANISATION IFOAM’S 11. VIDENSKABELIGE KONFERENCE, FOR IFOAM’S GENERALFORSAMLING OG FOR DEN FØRSTE ØKOLOGISKE VERDENSUD-STILLING. DET FINDER STED I KØBENHAVN.

Økologiske varer får deres første hyldeforkante og butiksskilte med Ø-mærket i 1991. Naturmælk startede sammen med Thise salget af øko-mælk allerede i 1988.

SUPPE1 kg gulerødder1 stort løg1 spsk. smørEn slat koldpresset jomfruolivenolie1,2 l grønsagsbouillonSaft og fintrevet skal fra 1 appelsinFlagesalt og friskkværnet sort peber1½ dl piskefløde

TOPPING1½ dl græskarkerner2 dl creme fraiche1 dl finthakket, bredbladet persille1 finthakket porre

Skræl gulerødderne, og pil løget. Riv gulerødderne groft, og hak løget. Kom smør og lidt olie i en stor gryde, og steg løgene til de er glasklare i konsistensen. Tilsæt den revne gulerod, og steg det til det begynder at blive blødt i konsistensen. Hæld grønsagsbouillonen på, og lad det koge under låg i 25 minutter. Blend derefter suppen, til den er ensartet og cremet i konsistensen, smag den til med appelsinskal og saft, samt salt og peber. Stil suppen tilbage på blusset, kom piskefløden i, og lad suppen koge op.

Rist græskarkernerne i en slat olie med lidt salt, indtil de begynder at tage farve og ”poppe” højlydt. Kom dem i en skål, og lad dem køle lidt af. Hak persillen, og kom den i en skål sammen med finthakket porre.

Servér suppen med en klat kold creme fraiche, ristede græskarkerner og krydderurteblandingen af persille og porre.

GulerodssuppeMED RISTEDE GRÆSKARKERNER

For mig er gulerodssuppe en typisk 1990’er ret. Folk i alle aldre kan lide gulerodssuppe, og den bløde, cremede suppe var et naturligt ind-slag på mange aftensborde. Smagen er mild og rund, og i denne ud-gave har den en note af appelsin, der gør den frisk og lækker. Jeg har også valgt at give selve suppen lidt modspil i form af både dryp og drys: Den får selskab af kølende creme fraiche, lidt bid fra den hakkede porre samt lidt sprødhed og knas fra de ristede græskarkerner.

- ANNE HJERNØE - kvinden bag suppen a la 1990’erne.

OM ANNE HJERNØEDu er måske stødt på Anne Hjernøe i programmer som AnneMad og Frilandshaven på DR2. Ud over sin tv-karriere er Anne Hjernøe en aktiv skribent og kogebogsforfatter, der står bag kogebogstitler som ”Politikens grønne kogebog”, ”Annes spisekammer - det selvforsynende køkken” samt ”Sunde salater”.

FORRET // ANNE HJERNØE FORTOLKER 1990’ERNE


DA ØKOLOGIEN BLEV FOLKEKÆR

Danskernes glæde for økologien vokser i midten af 1990’erne, og fra omkring 2005 er den for alvor marcheret ind i supermarkeder og discountbutikker. Men blandt økologerne giver det

kommercielle gennembrud gnister og debat om den rette vej til forbrugernes køkkenborde.


Allerede inden det røde Ø så dagens lys i 1990, var der så småt sivet øko-varer som gulerødder og løg ud i dagligvarehandelen.

Vi spoler lige tiden tilbage til en episode på Svanholm Gods i Hornsherred i februar 1979. Godset var året inden blevet købt af en gruppe bestående af 85 voksne – især unge – og 56 børn. De havde indrettet sig som storkollektiv med fælles økonomi, og sammen var de begyndt at dyrke jorden økologisk.

Et godt eksempel på økologiens barndom, hvor idealister fra storbyen tog på landet for at kickstarte et alternativt, grønnere landbrug.

Selv om det gav heftige debatter, om Svan-holms beboere skulle arbejde sammen med de superkapitalistiske supermarkeder, så var de blevet enige om, at de gerne ville tale med FDB (i dag Coop): Mon Brugs-butikkerne ville aftage de grøntsager, som blev dyrket af kol-lektivisterne og andre sjællandske økologer?

MØDET I SPEJLSALENTo medarbejdere fra FDB troppede op på Svanholm for at tale om tingene. Hjemme-siden ecoweb.dk beskriver mødet mellem de to forskellige kulturer, der nu udspandt sig:

”To mænd i pænt jakkesæt og med attaché-mapper går op mod den smukke hovedbyg-

ning. De er blevet inviteret til et forretnings-møde i godsets spejlsal. Da døren åbnes, og de to mænd træder ind i det store rum, bliver de slået af forbavselse. Deres modparter ved mødet sidder spredt rundt på gulvet. Spejlsalen rummer ikke én eneste stol. De to mænd bliver lidt forvirrede. Nogen rejser sig fra gulvet og går ud og henter to stole og et bord. Mændene sætter sig og lægger deres forretningspapirer på bordet. Som to dommere sidder de bag bordet og skuer ud over spejl-salens gulv og ned på deres forhandlingspart-nere, ... klædt i meget uensartede gevandter”.

BETÆNKELIGE ØKOLOGERMændene i pæne jakkesæt løb dog ikke skrig-ende væk. Forhandlingerne fortsatte på nye møder, og i 1982 blev en række sjællandske Brugs’er de første danske supermarkeder, som solgte økologiske varer. I første omgang dog kun kartofler, løg og gulerødder.

Men langtfra alle økologer jublede over økologiens første spæde skridt ind i daglig-varebutikkerne. Historikeren Nina Kirstine Brandt beskriver i sin bog om den økologiske bevægelses historie ’Gulerodshippier og gum-mistøvlesocialister’ reaktionerne fra medlem-mer af Landsforeningen Økologisk Jordbrug:

”Medvirker vi nu i en centraliseringsproces, der medvirker til lokalsamfundenes uddøen? Og mister vi kontakten til forbrugerne?”.

Men de første skridt ind i butikkerne blev til flere. Trods lejlighedsvise problemer med både kvalitet og leveringssikkerhed, kom der den næste halve snes år stille og roligt flere økologiske varer ind i supermarkederne. Va-rerne havde først LØJ’s private kontrolmærke, men fra 1990 overtog Ø-mærket gradvist.

ØKOLOGIEN GÅR DISCOUNTFra midten af 1990’erne tog udviklingen fart. Det første boom kom i 1993, da SuperBrugs-kæden førte an i prissænkninger. Det næste kom, da discount-kæden Netto for alvor tog økologien til sig et par år senere.

- Vi var jo på jagt efter kvalitet i vores varer, og vi ville godt adskille os fra andre discount-kæder. Vores holdning var, at discount skal være kvalitetsvarer til lav pris, fortæller Mads Krage, daværende direktør for Netto-kæden.

Økologiske gulerødder fra Lammefjorden blev den første Ø-mærkede fødevare i Netto-butikkerne. Eksperimentet vakte spænding.

- Vi var lidt nervøse for, hvordan det skulle gå, for prisen var næsten dobbelt så høj som for vores andre gulerødder. Men snart solgte


EPOKE 2: 1993-2009

vi lige så mange økologiske gulerødder som konventionelle, og det gav os blod på tanden til at gå videre med andre varegrupper, husker den tidligere Netto-direktør Mads Krage.

I 1997 tog Netto det dristige skridt at ud-sende en tilbudsavis kun med øko-varer.

- Vi havde en masse spotvarer (varer som kun er på hylderne i kort tid) med i den avis, og de blev virkelig solgt. Det gjaldt også økologiske varer i det faste sortiment, og det banede vejen for nye slags økologiske varer.

I dag har Netto den største andel af det samlede øko-salg. I 2013 røg 16,8 procent af det samlede øko-salg i de Netto-gule kurve.

VARER HAVNET PÅ KAPITALISTISK ARENAIndtoget i Netto og efterhånden alle andre dagligvarekæder fik økologiens andel af det danske marked for fødevarer til at vokse år for år. Omkring år 2000 rundede økologiens andel tre procent af fødevaresalget i detailhandlen.

I sin bog om økologiens historie konkluderer Nina Kirstine Brandt, at det nationale Ø-mærke er ”baggrunden for, at Danmark i slutningen af 1990’erne oplevede, hvad nogle kaldte et øko-salgsboom.” 1970’ernes økologibevægel-se, der begyndte som ”en fællesskabsdrevet drøm”, blev med 1980’ernes politiske institu-

tionalisering en del af miljøpolitikken, og da supermarkederne introducerede økologien for Hr. og Fru Danmark, blev øko-varerne ”hevet ud på den kapitalistiske markedsarena”.

”Det betød, at økologibevægelsen gik ind i 1990’erne som et økonomisk og miljøpolitisk forehavende mere end et ideologisk, helheds-orienteret og modkulturelt fænomen”.

MASSEPRODUKTION VS. LOKALT HÅNDVÆRKDer lyder stadig kritik af den økonomiske kurs i økologiens bagland. Fx fra Karsten Kjærgaard, medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsfore-ning (ØL). Han mener, at branchen er splittet mellem dem, der masseproducerer øko-varer til de store butikskæder, og økologer som ham selv, der laver en håndværksproduktion.

Dog er hans holdning i mindretal i ØL, og ser du alene på salgsstatistikkerne, er økologien en rødglødende succes i supermarkederne.

Nu, 36 år efter mødet i spejlsalen på Svan-holm, nærmer øko-andlen af fødevaresalget sig otte procent. Svanholm drives stadig efter de økologiske principper, men i en langt mere strømlinet form. I dag forlader råvarer i form af mælk til Hansens Flødeis samt grøntsager til bl.a. Københavns Fødevarefællesskab godsets marker og bygninger i en nøje planlagt strøm.

TRE ANDRE MILEPÆLE

1994 I MARTS FINDES DER ATRAZIN I DRIKKE-VANDET I MIDTJYSKE EJSTRUPHOLM I EN MÆNGDE 13 GANGE OVER GRÆNSEVÆR-DIEN. FUNDET INTENSIVERER DEBATTEN OM DET KONVENTIONELLE LANDBRUGS METODER. ÅRET EFTER FORMULERER DEN SOCIALDEMOKRATISK LEDEDE REGERING MED BRED POLITISK OPBAK-NING AKTIONSPLAN 1, DER SKAL UDVIKLE ØKOLOGISK PRODUKTION, FORBRUG, UDDANNELSE OG FORSKNING.

1999 4. OKTOBER INDVIES ØKOLOGIENS HUS I ÅRHUS – ET FÆLLES DOMICIL FOR EN RÆKKE ØKOLOGISKE OG BIODYNAMISKE FORENINGER. SENERE OPSTÅR SÅ ØKOLO-GISK LANDSFORENING VED EN FUSION AF LØJ, ØKOLOGISK LANDSCENTER OG SEKS ØKOLOGISKE BRANCHEFORENINGER.

2004 FOLKETINGET VEDTAGER VANDMILJØPLAN III. I KØLVANDET FØLGER DEN HIDTIL STØRSTE BEVILLING TIL ØKOLOGISK FORSKNING – 200 MILLIONER KR. BEGRUNDELSE: ØKOLOGI ER GODT FOR NATUR, MILJØ OG DYREVELFÆRD.

Tv.: Et øjebliksbillede fra ca. 1980 fra Svanholm Gods. Alle, også dem med fast arbejde uden for storkollektivet, måtte hjem og luge efter arbejde. ”Sådan er det heldigvis ikke mere”, skriver en nutidig beboer. Th.: I kløvermarken, ca. 1979: Poul Henrik Hedeboe og Bo Læssøe, et par af pionerne bag Svanholms landbrug.



TIL CA. 16 FRIKADELLER400 g hakket kalv og flæsk 1 stor tsk. flagesalt Lidt friskkværnet sort peber1 stort æg2 spsk. groft mel1½ dl mælk1 stort revet løg1 lille tsk. stødt allehånde2 dl revet hvidkål

Først laver du frikadellefarsen. Rør kødet godt sammen med salt og peber. Tilsæt derefter æg, mel og mælk, og rør det hele godt sammen. Riv løget, og tilsæt det sammen med stødt allehånde og revet hvidkål. Rør nu farsen rigtig godt igennem, dæk den til, og stil den på køl, mens du går i gang med at tilberede grøntsagerne.

GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLER OG TRANEBÆR300-400 g grønkål2 røde, danske æbler2 skalotteløg1 dl soltørrede tranebær

DRESSING6 spsk. koldpresset jomfruolivenolie2-3 spsk. æbleeddike1-2 tsk. flydende honningFlagesalt og friskkværnet sort peber

Skyl grønkålen godt, slyng den tør, snit den helt fint og for-del den på et flot fad. Skær æblerne i tynde både, og bland den med grønkålen. Hak skalotteløget helt fint. Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.

Vend dressingen i grønkålen, og drys salaten med hakkede skalotteløg og soltørrede tranebær.

BAGTE PORRER TOPPET MED VALNØDDER OG PERSILLE 4 porrerKoldpresset jomfruolivenolieFlagesalt og friskkværnet sort peber1 stort løg2 dl grofthakkede valnøddekerner1 dl hakket, bredbladet persilleRevet skal fra 1 citron

Skær bunden af porrerne, det yderste af toppen og det yderste blad. Skær porrerne i tre stykker, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad, vend dem med lidt olivenolie og lidt salt. Hak løget fint, og bland det grundigt med grofthak-kede valnøddekerner, hakket persille, citronskal salt og pe-ber. Drys med lidt friskkværnet sort peber. Kom blandingen over porrerne, og læg et stykke bagepapir over. Stil fadet i ovnen i 20-25 minutter ved 200 grader.

Tjek om porrerne er bløde, fjern det øverste bagepapir, og grill porrerne i ovnen i to minutter, før de serveres.

HOVEDRET // ANNE HJERNØE FORTOLKER 00’ERNE

Frikadeller er og har været en standardret i mange hjem i rigtig mange år, men når man så kombinerer den med de bagte porrer, så får det mig til at tænke på 00’erne. Det samme gør de soltørrede tranebær i salaten, måske fordi det var dengang, jeg selv begyndte at bruge dem for alvor.

- ANNE HJERNØE om hovedretten med en duft af 00’erne.

FrikadellerBAGTE PORRER OG NORDISK GRØNKÅLSSALAT


DA ØKOLOGIEN TRODSEDE KRISEN

Finanskrisen tvang økonomien i knæ over det meste af verden, men alligevel købte danskerne flere og flere økologiske varer. Danmark har nu verdens højeste økologiske markedsandel.

Medvinden er blandt andet skabt af events som Økodag, hvor køerne løber på græs.


15. september 2008 ramte et økonomisk jordskælv det meste af verden. Den dag gik en af USA’s største banker – Lehmann Brothers – konkurs med et brag, der sendte rystelser ud over såvel finansmarkeder som almindelige menneskers private økonomi kloden rundt.

Mange spåede, at nu var det slut med den brusende fremgang for økologiske varer, man havde set de foregående år. Mens salget i 2005 var på 3,5 procent, var det i 2009 fordoblet til syv procent af den samlede om-sætning i dagligvarehandlen. Men når krisen strammede, ville folk ikke betale det ekstra, som produkter med et rødt Ø koster i forhold til andre varer, lød ræsonnementet.

Men pessimisterne tog fejl. Stigningen i forbruget fortsatte. Ganske vist blev kurven over salget mindre stejl, men opad er det fortsat gået. De nyeste tal, som er for 2013, viser, at øko-salget nu nærmer sig otte procent af det totale salg af fødevarer. Og Danmark er dermed det land i verden, der har den højeste økologiske markedsandel.

SPISEMÆRKE TIL STORE KØKKENERSideløbende med fremgangen i detailhandlen er der lavet en nytænkning af Ø-mærket, så det også er synligt i køkkenerne i børnehaver,

skoler, hospitaler, andre institutioner samt offentlige og private kantiner. I 2009 blev det økologiske spisemærke introduceret, og det blev nu muligt for storkøkkener at skilte med deres indsats for økologien. Et mærke i enten bronze, sølv eller guld er det synlige bevis for, at mindst 30, 60 eller 90 procent af indkøbene er økologiske - målt i enten kroner eller vægt.

Efter regeringen i 2011 satte som mål, at mindst 60 procent af deres indkøb skal være økologiske i 2020, er der kommet fart på den økologiske omlægning i offentlige køkkener.

- Det er virkelig godt gået af jer alle, kunne en begejstret fødevareminister Dan Jørgensen derfor sige, da han i marts 2014 talte til en tætpakket forsamling af køkken- og kantine-ledere og andre glade gæster på den store fødevaremesse FoodExpo i Herning.

Den konkrete anledning var uddeling af 83 økologiske spisemærker til lige så mange pri-vate og offentlige storkøkkener. Samlet set var der sidst i 2014 uddelt 950 øko-spisemærker.

FLERE VIL VIDE, HVOR MADEN KOMMER FRAForbrugereksperterne peger også på, at flere fødevaretrends passer godt sammen med øko-logien. Efter krisen, og 00’ernes forbrugsfest, vil en større del af danskerne have forbrug

TRE ANDRE MILEPÆLE

2005 SALGET AF ØKO-VARER BEGYNDER IGEN AT STIGE, EFTER DET I ÅRENE 1999–2004 LÅ STABILT PÅ LIDT OVER TRE PROCENT AF AL FØDEVARESALG I DETAILHANDLEN. SAMME ÅR KOMMER DE FØRSTE DANSK-OPDRÆTTEDE FISK MED Ø-MÆRKE PÅ.

2011 PÅ 30-ÅRET FOR OPRETTELSEN AF LANDSFORENINGEN ØKOLOGISK JORD-BRUG HAR ØKOLOGISK LANDSFORENING OMKRING 4600 MEDLEMMER. AF DEM ER CIRKA 3500 FORBRUGERE, 900 LANDMÆND OG ENDELIG 200 VIRK-SOMHEDS-/INTERESSEMEDLEMMER.

2013 1780 KM2 DANSK LANDBRUGSJORD DYRKES ØKOLOGISK. DET SVARER TIL CIRKA SYV PROCENT AF DET DANSKE LANDBRUGSAREAL, ELLER ET OMRÅDE LIDT STØRRE END LOLLAND-FALSTER.DET ER REGERINGENS MÅL, AT DET ØKOLOGISKE AREAL SKAL VÆRE DOBBELT SÅ STORT I 2020.


EPOKE 3: 2009-2015

med mening: De vil lave mad fra bunden og vide, hvor den – og mælken – kommer fra.

En video på YouTube, optaget den solrige søndag 21. april 2013 på gården Ellinglund i Midtjylland, er derfor et godt eksempel på, hvordan økologien har klaret finanskrisen.

Et par tusinde gæster fra Silkeborg og andre byer i omegnen er mødt op for at se Elling-lunds 230 økologiske malkekøer blive lukket ud på græs efter en lang vinter i stalden. Klip. Vi vender tilbage til videoen senere i artiklen.

Ti år i træk har Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier arrangeret Økodag, hvor alle kan komme ud og se de økologiske køers livlige dans den første forårsdag på græs. Hvert år er der kommet flere og flere gæster på de omkring 70 gårde, der er med i det forårskåde arrangement. I 2014 var det rekordmange. Det er anslået, at 193.000 dan-skere i alle aldre var ude og opleve, at økologi, dyrevelfærd og livsglæde hører sammen.

Netop en græssende ko foran en restau-rant i det indre København var trækplaster, da Ø-mærket blev lanceret i 1990. Siden er budskabet kun blevet endnu mere aktuelt, for færre og færre konventionelle køer kommer på græs. I dag lever omkring fem sjettedele af de konventionelle køer hele deres liv i stalden.

DYREVELFÆRD ER ET KVALITETSSTEMPELIfølge professor Klaus G. Grunert er en event som Økodag en af de mange aktiviteter, der styrker den udbredte sympati for økologien. Økodag viser, at økologien kan levere på alle punkter, når forbrugerne vil have mad med kvalitet, og det er bl.a. også høj dyrevelfærd.

- Kvalitet i dag drejer sig ikke kun om madens smag, men også om sundhed, om den måde maden er fremstillet på, dyrevelfærd og autenticitet, siger Klaus G. Grunert fra forsk-ningscentret MAPP ved Aarhus Universitet. Her nærstuderer man forbrugerrelationer og udviklingen på fødevareområdet.

Ifølge Klaus G. Grunert opfatter mange forbrugere Ø-mærket som et kvalitetsmærke, selv om det faktisk kun er et kontrolmærke.

- Det er en udbredt holdning, at økologiske varer smager bedre, og også er bedre på alle de andre kvalitetsparametre. Det hænger sam-men med, at folk forbinder økologisk produk-tion med de oprindelige måder at producere fødevarer på. Derimod er vi skeptiske over for en industriel og en alt for high-tech fødevare-produktion, siger Klaus G. Grunert og forkla-rer, at vores store tillid til Ø-mærket også er central for en fremtid, hvor økologien har gode odds for at vokse sig endnu større. Ikke mindst

fordi der stadig er bred politisk opbakning til at udvikle økologien: Selv om virkeligheden halter noget efter planen, så vil regeringen fordoble det økologiske areal inden år 2020, ligesom 60 procent af de offentlige indkøb ifølge regeringen også skal være økologiske.

KØERNE GÅR AMOKKlip. Tilbage til videoen på YouTube fra Elling-lund. Dannebrog vajer i flagstangen under forårshimlen, der er ild i grillen til de gode øko-pølser. Børn og voksne flokkes forvent-ningsfulde langs et tyndt plastikbånd, som skal adskille folk og fæ, når køerne lige om lidt sprinter ud på græsmarken.

- Jeg tror, de går fuldstændig amok, når de kommer ud, siger en lille dreng med dirrende spænding i stemmen, som skulle han lige til at pakke en gave op.

- Vi vil se køer, vi vil se køer, begynder en gruppe store, kåde børn at råbe i kor.

Og så sker det. Klokken præcis 12. Scenen, som er blevet tv-mediernes darling, folder sig ud. Landmand Gert Glob Larsen og en af hans halvstore døtre i dynejakke trækker staldens skydeport til side, og ud hopper, springer, dan-ser og løber køerne. Ud til det grønne græs, ud til det frie liv under den skarpe forårssol.

Kåde køer løber på græs på Økodag, en landsdækkende event, hvor de økologiske køer bliver lukket ud af staldene. Ifølge en ekspert i forbrugerrelationer er Øko-dag en af de mange aktiviteter, der styrker sympatien for økologien. For når forbrugerne vil have mad med høj kvalitet, så handler det også om høj dyrevelfærd.

KAGE250 g smør150 g mandler til mandelmel100 g hvedemel250 g flormelisFintreven skal og saft fra 2 appelsiner6 æggehvider

Du kan købe mandelmel, men det er bedre at lave din egen. Den færdige mandelmel er som regel affedtet, og det vil give en ret tør kage.

Giv mandlerne et opkog i to minutter, overhæld dem med koldt vand, og smut dem med det samme. Mal så mandlerne til fint mel i fx en foodprocessor. Smelt der-efter smørret i en gryde for svag varme. Mandelmelet blandes med hvedemel, flormelis og appelsinskal.

Tilsæt derefter det smeltede smør langsomt, mens du pisker grundigt med håndmikseren. Tilsæt så appelsin-saften samt æggehviderne, en ad gangen, mens du stadig pisker grundigt. Når dejen er luftig og ensartet, så kom den i en almindelig bageform, der er beklædt med smurt bagepapir. Bag i ca. 25 min. ved 200 grader.

SKYR MED FLØDE OG CHOKOLADE2 dl skyr2 dl piskefløde100 g mørk chokolade

Pisk fløden, til den er cremet og tyk, og rør den sammen med skyren. Den revne chokolade kan du enten røre i skyren eller servere som drys ved siden af kagen.

DESSERT // ANNE HJERNØE FORTOLKER 2010’ERNE

AppelsinkageMED SKYR OG REVET CHOKOLADE

Jeg har fået serveret kagen i Spanien, hvor de også kan finde på at prikke huller i og hælde appelsin-sirup over den færdige kage. Det har jeg erstattet med noget så aktuelt og nordisk som skyr. Den giver lidt syre til kagen, som klæder den godt.

- ANNE HJERNØE om dessertens kobling til 2010’erne.

ANNONCE

ANNE HJERNØEMARMELADE PÅ

EN NY MÅDE!I samarbejde med TV-kokken Anne Hjernøe har Svansø udviklet fire økologiske marmelader, som med deres lidt anderledes råvarer udfordrer sanserne og giver nye indtryk og smagsoplevelser.

Du finder de nye marmelader i bl.a.

PERFEKT TIL BRUNCH OG

MORGENBORDET!

www.svansoe.dk


ling om det økologiske landbrug. Her stødte han for allerførste gang på Ø-mærket. Den oplevelse har han ikke glemt - i hvert fald skal han ikke tænke sig om ret længe for at sætte præcise ord på logodesignet. - Det er let genkendeligt på lang distance. Ingen andre ø’er ser sådan ud. De to spejlvendte halvdele er sådan lidt yin-yang og symboliserer, at der er balance i tingene. Selve Ø’et dannes af det hvide bånd, der virker som en slags ordensbånd, og kronen viser, at mærket har autori-

tet fra øverste sted i Danmark. Det sidste er er også understreget ved at bruge farverne fra Danmarks flag, siger Bruno Hansen. Han mener, at yin-yang-præget ved mærket stemmer rigtig godt overens med det, logoet skal symbolisere. Nemlig en produktion af fødevarer, hvor der er taget særlige hensyn fra jord til bord, og hvor landmanden arbejder med recirkulere næringsstofferne.

Ø-mærket ligner intet andet, du støder på, når du bevæger dig ind i et dansk supermarked. Faktisk ligner designet noget fra en svunden tid. Men det er også derfor, at det virker så godt. Det mener Rikke Nalepa Olesen, der er senior brandstrateg hos Kontrapunkt - en virksomhed, der designer brands og bl.a. har udviklet visuelle identiteter for Carlsberg og Arlas Unika-osteprojekt. - Set med nutidens briller på, så er mærket ærlig talt ikke lækkert. Som logo er det faktisk klodset og lidt grimt. Men læser du økologiens historie, så er det en fortælling om nogle hippier, der ville ændre føde-vareindustrien. Så mærket bærer en oprigtig fortælling. I al sin skævhed repræsenterer Ø-mærket den gruppe af mennesker, der startede økolo-gien op. Derfor gør det heller ikke noget, at logoet er klodset og langtfra strømlinet. Det signalerer den ægte vare, siger Rikke Nalepa Olesen.

YING-YANG OG KRONEN I DUETBruno Hansen er en af dem, der har historien under huden. Han er grafisk designer og er manden bag virksomheden Grafisk Form. Bruno Hansen har blandt andet tegnet logoet for fodtøjs-brandet ecco. Flere folk i øko-branchen peger på ham som Ø-mærkets grafiske fader, men det vil han ikke tage æren for. - Jeg husker det ikke præcist, men jeg har højst rentegnet lidt på Ø-mærkets baggrund. Min fornemmelse er, at Ø-mærket er opstået ved knopskydning mellem den økologiske bevægelse og myndighederne.Omkring 1990 var Bruno Hansen ”dybt involveret” i Landbrugets Rådgivningscenter og stod for det grafiske arbejde til en vandreudstil-

MÆRKET SIGNALERER

DEN ÆGTE VARE98 procent af danskerne kender Ø-mærket. Men hvad er det

egentligt ved selve logoet, der gør, at vi genkender øko-varerne? Vi har spurgt to eksperter, der begge advarer mod at ændre på

logoets simple design, fordi det er så nemt at få øje på.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

SKRIVEBORDSDEBUT I 1989I december 1989 dukkede Ø-mærket for første gang op i officielle papirer. Det var i ”Vejledning om produktion, mærkning, import mv. af økologiske levnedsmidler” fra Landbrugsministeriet. Året efter blev mærket brugt som klistermærker på de første økologiske varer i detailhandlen.

”DET ER EGENTLIG FORKERT AT VÆRE KONSERVATIV, NÅR MAN LEVER AF AT VÆRE GRAFISK DESIGNER.

MEN ÆNDRER MAN Ø-MÆRKET, SÅ RISIKERER DEN ØKOLOGISKE BEVÆGELSE AT MISTE ALT DET,

DEN HAR KÆMPET FOR.”

- BRUNO HANSENGRAFISK DESIGNER


LOGODESIGN

CIRKLEN ER TIDLØS OG UANFÆGTELIGRikke Nalepa Olesen fra Kontrapunkt slår også på genkendeligheden som et af det røde mærkes helt store styrker. - Kombinationen af øet og kronen er rigtig stærkt. At staten er repræ-senteret i logoet via kronen er et super troværdigt kvalitetsstempel i en ellers svær jungle af mærker i daglighandlen. I den jungle er Ø’et en sikker vejviser, som er nem at navigere efter, vurderer brandstrategen. Bruno Hansen ser det også som en meget klar styrke ved Ø-mærket, at det er et logo skabt af nogle helt basale geometriske former. - Det kan ikke være enklere. Cirklen, som er den helt grundlæggende idé i logoet, står for mig som noget uanfægteligt. Du kan simpelhen ikke diskutere, at det er en cirkel. En cirkel kan kun se ud på én måde, og det gør formen tidløs. Og det giver Ø-mærket en styrke, at det udstråler den tidløshed, siger Bruno Hansen. Ifølge den erfarne grafiske designer er de basale geometriske former generelt meget velegnede, når det kommer til at designe et logo. Derfor arbejdede han også med cirklen som den grundlæggende idé, da han tegnede eccos logo først i 1970’erne. - Folk husker den slags enkle virkemidler. Grundformerne er lette at affotografere. Det er ligesom runde P-forbudsskilte. De er der bare, og det er ikke til diskussion, resonerer Bruno Hansen.

HOLD FAST I DESIGNET!Rikke Nalepa Olesen og Bruno Hansen advarer samstemmende og kraf-tigt mod at modernisere eller på anden måde relancere Ø-mærket.

- Du må for Guds skyld ikke ændre det! Det er så iøjnefaldende, og det har det, vi i min branche kalder en stærk stand out på hylden. Det vil sige, at det er et synligt og et utroligt godt pejlemærke for kunderne inde i supermarkedet, siger Rikke Nalepa Olesen. Brandstrategen mener, at EU’s økologi-mærke til sammenligning slet ikke har den samme fortælling og gennembrudskraft. - EU-logoet kunne repræsentere hvad som helst – og når danskerne tænker på EU, så forbinder de det måske også med fødevareskandaler, som for eksempel hindbær fra Polen, mens de generelt har en større tillid til det danske system og fødevarestandarder. Bruno Hansen maner også til yderste forsigtighed med at moderni-sere eller pille ved Ø-mærkets design. - Ecco har flere gange haft tiltag til fornyelse af logoet, men man er hele tiden gået tilbage til grundidéen i det logo, jeg oprindeligt lavede. Ligesom med Ø-mærket ville det være dumt at ændre det, fordi det er så genkendeligt, understreger Bruno Hansen. Han mener også, at en del af Ø-mærkets styrke er, at alle parter lige fra Fødevareministeriet over store supermarkedskæder til små gård-butikker er enige om at bruge mærket, og Bruno Hansen konstaterer, at der i dag er ”et hav af mærker” på vores fødevarer. Faktisk over 60. - Et nyt logo ville bare være ét nyt blandt mange andre. Og så mister mærket sin gennemslagskraft. Det er egentlig forkert at være konser-vativ, når man lever af at være grafisk designer – det giver ikke brød på bordet. Men ændrer man Ø-mærket, så risikerer den økologiske bevæg-else at miste alt det, den har kæmpet for.

FARVEN FRA DANMARKS FLAG

GODT PEJLEMÆRKE

TROVÆRDIGT KVALITETSSTEMPEL

DE TO SPEJLVENDTE HALVDELE ER SOM YIN-YANG

EN SLAGS ORDENSBÅND

AUTORITET FRA ØVERSTE STED I DANMARK

Ifølge Philip Dam har kødet fra hans økologiske, sortbrogede landracegrise en større smagsmæssig dybde end den almindelige lyserøde gris. Det hænger bl.a. sammen med, at de vokser langsommere, og af samme grund bliver kødet dog også dyrere.

- Ditlev!Philip Dam står med en frisk rødbedetop i hånden og kalder på Trold-

gaardens ene sortbrogede orne. Ditlev øffer rundt i en indhegning tæt på stuehuset. Ornen reagerer på invitationen og kommer trofast som en hund tungt galopperede for at guffe serveringen.

- Vi bruger rigtig meget tid på grisene, så de bliver virkelig tillidsfulde, forklarer 25-årige Philip Dam, som du måske kender fra tv-programmet ”De Unge Landmænd”, der blev sendt sidste år på DR.

Scenen er et lille eksempel på den linje for dyrevelfærd, den unge økolog på Troldgaarden med glæde sætter sit navn under.

Ud over to orner er der cirka 12 søer og 120 smågrise på gården tæt på Horsens, og alle dyrene går ude hele året. Her er halekupering og antibiotika – som Philip Dam selv udtrykker det – ”en by i Rusland”.

Den slags er unødvendigt her. Stik modsat i de konventionelle svine-brug, hvor dyrene halekuperes systematisk, og der bruges ca. 20 gange mere antibiotika per fravænnede gris end hos økologerne som helhed. Her kan det spille ind, at konventionelle grise kun er tre-fire uger gamle, når de fravænnes fra soen, mens de økologiske er mindst syv uger.

Hos Philip Dam fravænnes grisene først, når de er omtrent 14 uger gamle, og han kastrerer heller ikke sine grise. Det sidste er ellers er fuldt tilladt i økologien, men han går gerne alternative veje med sit fag.

DELER DET FRIE LIV PÅ MARKENEn af hans økologiske fagfæller er 78-årige Svend Erik Ramussen. Han

BESØG PÅ TROLDGAARDEN

LANDBRUG I ØJENHØJDE

Økologen Philip Dam er jævnaldrende med Ø-mærket. Svend Erik Rasmussen er over tre gange så gammel og har været med fra før

sprøjtegifte blev almindelige. De går begge nye veje med lokal afsætning og er glade for at møde kunderne ansigt til ansigt.

TEKST: LINE SKOUBOE / FOTO: HANS-CHRISTIAN JACOBSEN

driver gården Korsmedergaard ved Randers, men er på magasinets foranledning kørt sydpå i det østjyske til Hovedgaard for at mødes med en af økologiens yngre skud på stammen.

Trods mere end 50 års aldersforskel har de to meget til fælles. Eksempelvis driver de begge et landbrug med en utrolig stor diversitet af forskellige afgrøder lige fra rødbeder til æbler, som adskiller dem fra de fleste kolleger i branchen. De er også glade for at sælge deres varer direkte til kunderne, både via egne gårdbutikker og Aarhus Økologiske

Fødevarefællesskab. Det er en indkøbsforening, hvor en flok forbrugere køber sæsonens afgrøder til ugens pose direkte hos lokale producenter.

Og så føler både Philip Dam og Svend Erik Rasmussen, de har fri hver dag, når de går på arbejde, og ingen af dem ejer et fjernsyn.

” I 1996 FIK JEG ØJNENE OP OG INDSÅ, HVAD DER VIRKELIG VAR SKET I DE FORLØBNE 50 ÅR. JEG BESLUTTEDE, AT JEG I RESTEN AF MIN TID VILLE VÆRE MED TIL AT RETTE OP PÅ ALT DET, JEG SELV HAR VÆRET MED TIL AT SPOLERE SOM

KONVENTIONEL LANDMAND. DERFOR BLEV JEG ØKOLOG.”

- SVEND ERIK RASMUSSEN 78-ÅRIG ØKOLOG


Men livet som økolog rummer nu også faglige hovedbrud, i hvert fald nogle meget jordnære, som deres konventionelle kollegaer ikke har. For eksempel må konventionelle landmænd bekæmpe mosegrise, en slags hybrid mellem en rotte og en muldvarp, ved at bringe giftgassen fosforbrinte ud i dyrenes gangsystemer. Den slags metoder hører ikke til i økologernes værktøjskasse, og i stedet må Philip Dam og Svend Erik Rasmussen væbne sig med tålmodighed og klapfælder.

MEN MOSEGRISE ER FANDME TRÆLSE - Det er simpelthen modbydeligt! Altså at se sådan nogle tre- eller fireårs- træer, der bare lægger sig ned! De to økologer står og betragter rækkerne af unge æble- og pære-træer, der strækker sig mod himlen med fem meters mellemrum inde blandt Rundinigræskar, rødbeder, gulerødder og kål. Hist og her er der nogle huller i rækkerne, hvor der burde have været frugttræer.

- Mosegrisene giver mig store problemer. De graver gange under jorden, og så gnaver de simpelthen rødderne på træer og grøntsager op nedefra, siger Philip Dam og nikker hen mod sine gnavertruede træer.

- Jeg har dælme fanget mange. Mosegrisene kan tage en hel række træer ad gangen. De kører bare lige rundt om rødderne og så videre. Det er fuldstændigt ligesom på tegnefilm. Det er fandme træls. Det kan godt være, at træet kun koster en 50’er, men når min høst hele tiden bliver sat et år bagud, så …

LIVET I BARNDOMMENS BÆK UDDØDESvend Erik Rasmussen klukker lidt af sin kollegas magtesløshed. Selv er han mere fåmælt, men et langt landmandsliv har nu ikke forskånet ham for masser af dilemmaer i forsøget på at leve op til et af erhvervets nøg-leopgaver: At levere et højt udbytte. Og som økolog er der ofte ganske enkelt færre redskaber til at løse opgaven med.

- I den del af min hønsegård, hvor hønsene ikke selv holder jorden sort, har mosegrisene faktisk ædt træerne. Det er et stort problem. Virkelig stort problem. Og det kniber også for mig med tålmodigheden, må jeg indrømme, siger Svend Erik Rasmussen.

Da den 78-årige østjyde begyndte sit lange virke i landbruget i begyndelsen af 1950’erne, lignende gårdene mere nutidens økologiske, erindrer han. Der blev slet ikke brugt kemiske hjælpemidler i markerne i samme omfang som i nutidens konventionelle landbrug.

Sprøjtegiftene blev først introduceret i dansk landbrug for alvor efter anden verdenskrig, og i de følgende årtier blev synet af kørende mark-sprøjter mere og mere udbredt ude på landet.

- Da jeg var barn, løb der en bæk gennem haven ved mine forældres gård nær Randers, og der var ørreder og andre fisk. En dag fik naboen en marksprøjte, og han brugte vandet fra bækken til at blande i den. Der må være kommet noget gift i bækken, for snart begyndte fiskene at dø. Nogle år efter ville man ikke længere tro, at der nogen sinde havde været liv i den bæk, erindrer Svend Erik om barndommens tabte natur.

JÆVNALDRENDE MED Ø’ETPhilip Dam blev født samme år, som kimen til den nuværende, danske økologisucces for alvor blev lagt. Han er således jævn-

aldrende med det unikke, statskontrollerede røde Ø-mærke, som i år har 25 års fødselsdag. Undersøgelser viser, at 98 procent af danskerne kender mærket, og at 84 procent har tillid til det. Det røde Ø med kronen betragtes også som en af de tungestvejende

årsager til, at Danmark i dag er det land i verden, der har den største økologiske markedsandel i fødevarehandlen.


Hos en økolog har æglæggende høns adgang til at komme ud. Det gælder også for fritgående, men ikke for skrabe- og burhøns. Som den eneste af de fire produktionsformer er der også krav om dagslys, når de er inde i hønsehuset, ligesom de skal have økologisk, gmo-fri foder og en vis del grovfoder. I landets større økologiske produktioner går hønsene i flokke på op til 3000 individer, men en del økologer har mange flokke á 3000 dyr og derfor samlet set langt flere end 3000 høns.

HVOR LIDT TID KAN DU BRUGE PÅ EN GRIS?Det var en af de oplevelser, der satte skred i de skeptiske tanker om landbrugets kurs hos Svend Erik Rasmussen. Og det er en kurs, der kun er strømmet én vej i årtier: Mod effektivisering. Flere og større maskiner og færre hænder er trenden, mens ejendommene er vokset i størrelse. Bare i perioden fra 2000 til 2013 er den gennemsnitlige størrelse på et dansk landbrug vokset fra 48,5 til 67,7 hektar. Næsten 40 procent. - I 1990’erne skete der noget i landbrugets top. Nu skulle der bare

tjenes penge – uanset konsekvenserne. Og i dag ser vi resultatet i form af resistente bakterier i svinebruget og ukrudtsplanter, der har udviklet resistens over for sprøjtemidler. I 1996 fik jeg øjnene op og indså, hvad der virkelig var sket i de forløbne 50 år. Jeg besluttede, at jeg i resten af min tid ville være med til at rette op på alt det, jeg selv har været

med til at spolere som konventionel landmand. Derfor blev jeg økolog, fortæller Svend Erik Rasmussen.

Philip Dam har modsat sin mere end halvtreds år ældre kollega taget den direkte vej ind i økologien. Han trådte dugfrisk ud af landbrugssko-len i 2011 efter kun et år på skolebænken og startede sammen med sin mor Troldgaarden, som forældrene allerede havde lagt om til økologi.

- Al undervisning på landbrugsskolen er jo minded på, at det skal være så stort, så stort, så stort. Alt skal være rationelt, og når man sidder og laver kalkuler, skal man se, hvor få minutter, man kan komme ned på at bruge på en gris om året. Og det er jo helt andre parametre, vi arbej-der med her. Jeg vil noget andet, siger Philip Dam.

LANDBRUGET SKAL SES I SIN HELHEDEgentlig er den unge økolog uddannet konventionel landmandsassi-stent med sprøjtecertifikat og det hele. Men det var mest naturligt for ham, at gården skulle drives økologisk.

- Dyrevelfærden er i centrum i vores produktion, men ikke nok i sig selv. Man skal se helheden. Det nytter ikke noget, at landbruget behandler dyrene ordentligt, hvis det så eksempelvis skal gå ud over bønderne nede i Argentina, som render rundt i gm-soja, for at de kan få billigt foder, siger Philip Dam og henviser til, at de konventionelle land-mænd i Danmark importerer så store mængder gensplejset soja fra især Sydamerika, at det kræver et areal som Sjællands at dyrke det.

”DER ER BEHOV FOR ET OPGØR MED HELE TANKEN OM, AT DET ER NØDVENDIGT MED 400-500 HEKTAR FOR AT KUNNE DRIVE

LANDBRUG. MAN KAN OGSÅ SATSE PÅ LANGT FÆRRE HEKTARER OG EN MERE ALSIDIG PRODUKTION I STEDET.”

- PHILIP DAM, 25-ÅRIG ØKOLOG


Forbruget af sprøjtegiften Roundup er mangedoblet i Argentina, siden gm-sojaen kom til. Og der er også alvorlige folkesundhedsproblemer i nogle af de områder, hvor sojaen dyrkes. Det fremgik for eksempel af DR’s Madmagasinet Bitz & Frisk i april 2014.

Philip Dam lod sig sidste år vælge ind i Økologisk Landsforenings be-styrelse - som det yngste medlem i øjeblikket - for netop at kunne dele sine holdninger med ligesindede og tale de unge landmænds sag.

PHILIP DAM HAR MÆRKET DEN STIGENDE INTERESSEKredsen af de ligesindede har været i klar vækst, mens økologien grad-vist har opnået anerkendelse. Men vi skal ikke mange årtier tilbage, før det var helt anderledes.

Svend Erik Rasmussen husker en episode tilbage i 1960, da han gik på landbrugsskole og deltog i et årligt planteavlsmøde i Stadionhallen i Århus. Her var der samlet omkring 1000 landmænd.

- Da mødet var ved at være færdigt, var der en forsigtig mand, der rejste sig og spurgte, hvorfor der ikke var blevet sagt et ord om økologi. De andre tog ham tydeligvis ikke seriøst, og spørgsmålet blev bare slået hen. Jeg må indrømme, at jeg også selv rynkede panden dengang. Vi skulle godt nok langt ind i 1980’erne, inden der for alvor blev vist interesse for økologi. Men det er gået stærkt siden, siger den 78-årige økolog og bliver bakket op af sin unge kollega:

- Ja, jeg er da glad for, at jeg startede nu og ikke for 15 år siden. Det er meget nemmere nu. Bare i løbet af de to et halvt år, vi har været i gang her på Troldgaarden, har vi kunnet mærke en forskel. Der kommer ganske enkelt flere og flere kunder i butikken. Og det voksende udvalg af økologiske varer i dagligvarebutikkerne viser det også tydeligt. Jeg

tror, vi snart når til et punkt, hvor det for eksempel er flovt at lægge buræg på indkøbsbåndet i supermarkedet, spår Philip Dam.

HVER FJERDE ØKOLOG HAR DIREKTE SALGMens Philip Dam viser rundt på Troldgaarden, bimler Svend Erik Ras-mussens mobiltelefon flere gange. En trådløs bluetooth-forbindelse sender opkaldene videre til hans høreapparat, så han kan besvare spørgsmål-ene fra medarbejderne hjemme på gården.

På Korsmedergård – som Svend Erik Rasmussen købte, da han var 60 – er han selv stadig aktiv både i marken og på kontoret. For to år siden oprettede han desuden en stor gårdbutik, som han nu også bruger en del tid på. Og det går godt, forklarer han. Omsætningen i butikken er steget med 44 procent det seneste år. Det passer godt sammen med den generelle udvikling i de danske gårdbutikker. I løbet af de sidste to år er salget nemlig fordoblet. Ifølge de seneste tal sælger i alt 2880 landmænd nu spritlokale produkter via egen bod eller butik.

Økologiske landmænd i Danmark sælger i højere grad end konventio-nelle landmænd deres varer direkte fra gården. Mens blot omtrent syv procent af de konventionelle gårde har direkte salg via enten gårdbutik eller stalddørssalg, så gælder det cirka 25 procent af alle de økologiske.

DANSKERNE JAGER GODE OPLEVELSER OG FRISKE ÆGSvend Erik Rasmussen mener, at der en klar tendens til, at mange byfolk vil ud og købe produkterne dér, hvor de bliver lavet.

- Vi ser det i Tyskland, Amerika og nu også herhjemme. Og folk kører gerne langt for at komme ud og få det, der er dyrket hos os, siger Svend Erik Rasmussen, som især oplever en stor interesse for gårdens egne

ØKOLOGISKE SVIN

• SMÅGRISES TID HOS SOEN: Mindst 49 dage (7 uger).

• SØERS ADGANG TIL DET FRI: Skal have adgang til græsareal i sommerhalvåret.

• Fiksering af søerne er ikke tilladt.

• UDEAREAL: Min. 1 m2 for slagtesvin på 85-110 kilo.

• HALEKUPERING: Forbudt.

• FODER: Kun Økologisk + gmo-fri grov-foder, som fx rodfrugter, der understøtter dyrets naturlige behov for at rode efter føden.

KONVENTIONELLE SVIN

• SMÅGRISES TID HOS SOEN: 21-28 dage (3-4 uger).

• SØERS ADGANG TIL DET FRI: Konventionelle søer kommer slet ikke udenfor.

• Fiksering af søerne er lovligt og sker 2,3 gange per år i cirka fem uger.

• UDEAREAL: Intet.

• HALEKUPERING: Over 95 % får klippet halen af.

• FODER: Der er ikke noget krav om hver-ken grovfoder eller økologi. I stedet får grisene ofte gensplej-set foder fra Sydamerika.

HVAD ER FORSKELLEN FOR EN GRIS?


æg, som han sælger helt friske i sin gårdbutik ikke langt fra Randers. - En dag var der en dame, der kom ud til mig på gården og sagde: jeg

skal absolut have friske æg! Og jeg sagde: Jamen, det får du, og gik over og hentede æggene. Men de er jo varme, sagde hun så forarget, da jeg kom tilbage med dem. Så måtte jeg jo forklare, at hønsene altså ikke har fået køleskab på endnu, beretter Svend Erik Rasmussen og ler lunt.

Ligesom Svend Erik Rasmussen sætter Philip Dam pris på den direkte kontakt med sine kunder.

- Vi laver et stykke håndværk – uanset om man laver kød, grøntsager eller æg. Og jeg bliver jo stolt, når jeg får ros direkte fra kunderne. Det er fedt at få den feedback direkte, siger den unge, østjyske økolog.

VI ER NÅET ‘POINT OF NO RETURN’Efter sin rundvisning serverer Philip Dam en kop kaffe for Svend Erik Rasmussen i den solbeskinnede gårdsplads til lyden af både hanegal, kaglende høns og brægende får. Imens værten forsøger at redde en af gårdens små, værdifulde bestøvere – en bi, som har taget et uheldigt styrtdyk i kaffekoppen – sporer snakken sig ind på økologiens fremtid.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at dansk landbrug er økologisk over det hele i 2030 eller 2040. Det tror jeg simpelthen, at forbrugerne vil forlange, erklærer Svend Erik Rasmussen skråsikkert.

Philip Dam tør ikke lægge hovedet på blokken i forhold til den vurde-ring, men han er dog helt enig med sin kollega i, at økologisk landbrug er fremtiden.

- Der er så mange kræfter, der arbejder den vej, og der kan ikke vendes om nu. Jeg tror, vi er ved ’point of no return’. I sådan et lillebitte land med så højt et løntryk kan vi ikke konkurrere med andre lande på

en intensiv industriproduktion. Vi bliver nødt til at konkurrere på andre parametre som kvalitet og know-how, mener Philip Dam.

BEHOV FOR FLERE UNGE KRÆFTERMen der bliver behov for flere unge kræfter som Philip Dam, som går i en anden retning end de dominerende storlandbrug, og der står branchen over for en stor udfordring, erkender de begge. Antallet af unge landmænd falder drastisk. I 2000 var 23 procent af alle danske landmænd under 40 år. I 2010 var det samme tal blot 11 procent.

- Gennemsnitsalderen blandt økologerne er omkring 55 efterhånden. Der mangler nogle unge hænder. Den største barriere er, som jeg ser det, at man skal rejse 40 millioner kroner, hvis man skal købe en almin-delig stor gård i dag. Og det er en gæld, som jeg i hvert fald ville være betænkelig ved at påtage mig, påpeger Philip Dam.

Han håber derfor, at konceptet omkring Troldgaarden vil kunne tjene som inspiration for andre unge økologer in spe.

- Jeg tror, at der er behov for et opgør med hele tanken om, at det er nødvendigt med 4-500 hektar for at kunne drive landbrug. Man kan også satse på langt færre hektar og en mere alsidig produktion i stedet, lyder det alternative bud på fremtidens landbrug fra Philip Dam.

Den 78-årige Svend Erik Rasmussen vil gerne hjælpe en ung økolog i gang, hvis den rette melder sig på banen til at overtage Korsmedergård. Men selv er han indstillet på at bidrage indtil det sidste.

- Jeg synes jo, der er en mening med det, vi går og laver. Vi har ver-dens bedste og ædleste erhverv at arbejde med, og jeg har aldrig drømt om andet end at være landmand. Det ville passe mig bedst at sætte træskoene i marken.


78-årige Svend Erik Rasmussen kom allerede ud ’og tjene,’ da han var 15 år gammel, og har siden da arbejdet med landbrug. Philip Dam tilbragte kun et år på landbrugsskolen og startede i 2011 Troldgaarden sammen med sin mor. Ved siden af sit arbejde på gården, er han nu tilbage på skolen for at gøre sin uddannelse færdig.

Fang nogle mariehøner, og sæt dem ind mod fjenden. Måske kender du det gamle husmodertrick mod bladlus i yndlingsplanterne?

Samme trick bliver brugt i langt større målestok i en fire kvadratkilo-meter stor økologisk plantage i det sydøstlige Spanien, der er ejet af Rio Tinto – en af Europas største producenter af appelsiner og blandt andet leverandør til flere supermarkedskæder i Danmark.

På en lille farm i den andalusiske, økologiske appelsinplantage avler de ansatte simpelthen mariehøns og andre rovinsekter. De ansatte sørger godt for de små seksbenede dyr, så de får en masse yngel, der kan vokse sig stor og få en glubende appetit på for eksempel bladlus, planteædende fluer og larver.

Efterhånden som ynglen er stor nok til at flytte hjemmefra, bliver de små rovdyr sat ud forskellige steder i plantagen. Her gør de nytte ved at æde de bladlus, fluearter og andre insekter, som mæsker sig i appelsintræernes blade, blomster og frugter.

Den aktive avl og brug af rovinsekter er et eksempel på, hvordan der i en økologisk produktion arbejdes med naturen, og ikke imod den.

SPRØJTER MED CHLORPYRIFOS MOD INSEKTERI konventionelle plantager er mariehøns ligegyldige. Her bliver de skadelige insekter i stedet bekriget med et rigt udvalg af varer fra den kemiske industri. Sprøjtegifte, der meget ofte findes rester af i de ap-pelsiner, du kan købe ude i butikkerne. Faktisk er appelsiner en af de mest sprøjtede råvarer, du overhovedet kan købe.

Et af appelsinavlernes mest brugte insektmidler er chlorpyrifos. Stoffet er forbudt at bruge i Danmark, men der er rester af det i største-delen af de konventionelle appelsiner, som sælges her i landet.

Det blev senest konstateret i 2012, hvor de danske myndigheder tog stikprøver af 52 importerede appelsiner. I 28 af dem var der rester af chlorpyrifos. Dog alle et godt stykke under grænseværdien.

SVAMPE SLÅS OGSÅ NED MED KEMIUd over de planteædende insekter, er også skimmelsvampe en trussel mod udbyttet i både konventionelle og økologiske plantager.

Konventionelle appelsinavlere gør også brug af kemi mod skimmel-svampe. Et af de mest brugte svampemidler er imazalil, som i 2012 toppede listen over det pesticid, myndighederne hyppigst fandt i ap-

KEMI VS. NATURMIDLERI en konventionel appelsinplantage bliver skadelige insekter og svampesygdomme slået ned med syntetiske sprøjtegifte. En økolog bruger i stedet mariehøns og naturmidler.


SÅDAN DYRKER DE DINE APPELSINER

pelsiner. Det blev fundet i 48 ud af de 52 undersøgte appelsiner.Økologiske appelsinavlere forsøger i stedet for kemi at holde skim-

melsvampene i ave ved at dyrke sorter, som er modstandsdygtige over for nogle af svampearterne. De må også bruge nogle få traditionelle, naturlige midler imod svampeangreb, bl.a. kobber og svovl opløst i vand, ligesom et udtræk af en bestemt slags tang kan have en effekt.

Naturmidlerne efterlader ikke rester i de høstede appelsiner, men midlerne er heller ikke nær så effektive som pesticiderne. Og det er en af flere årsager til, at økologerne kun høster cirka tre fjerdedele af udbyttet i forhold til deres konventionelle kollegaer.

BEHANDLES OGSÅ MED GIFT EFTER HØST Selv efter høst fortsætter brugen af giftstoffer i den konventionelle produktion. Nu bliver frugterne nemlig overfladebehandlede med et lag voks, som er tilsat et eller flere kemiske midler mod de skimmel-svampe, der kan give mug på frugten.

Flere midler kan bruges: 2-phenylphenol, thiabendazol og det før nævnte imazalil. 2-phenylphenol bliver også anvendt i forskellige desinficerende rengøringsmidler. Thiabendazol var tidligere et lovligt sprøjtemiddel i Danmark, men blev i 1994 forbudt til udendørs brug, da det nedbrydes meget langsomt og er giftigt for vandmiljøet.

I de 52 ikke-økologiske appelsiner, der blev taget ud til stikprøve-kontrol i 2012, var der rester af 2-phenylphenol i de 18. I 19 af de 52 appelsiner var der rester af thiabendazol.

Myndighederne finder flere andre stoffer ud over de fire omtalte pesticider. I 2012 indeholdt hver appelsin gennemsnitligt rester af 2,7 forskellige pesticider, mens det samme tal i 2013 var 2,6. I næsten alle tilfældene er indholdet af hvert enkelt pesticid under grænseværdien og er derfor ikke sundhedsfarligt, vurderer Fødevarestyrelsen.

Flere forskere mener dog, at der mangler viden om, hvad der sker i vores kroppe, når flere pesticider er til stede samtidig. For eksempel forskeren Helle Raun Andersen fra Afdelingen for Miljømedicin ved Syddansk Universitet. Hun har flere gange udtalt, at den såkaldte cock-taileffekt gør hende usikker på, om grænseværdierne er lave nok.

RISIKO FOR BØRNS HJERNEREn enkelt sprøjtegift har dog beviseligt meget uheldige bivirkninger.

Flere undersøgelser har vist, at børns hjerner kan tage skade, hvis moderen er udsat for større mængder chlorpyrifos under graviditeten.

- Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister 3 til 5 point i intelligensmålingerne, når vi sam-menligner med børn, hvis mødre ikke havde et højt indhold af stoffet i urinen, sagde den amerikanske professor i folkesundhed Virginia Rauh til dagbladet Politiken i maj 2013.

Chlorpyrifos hører til en gruppe af sprøjtemidler kaldet organofosfa-ter. De går bogstaveligt talt i blodet på mennesker, der spiser appelsi-ner og andre fødevarer med rester af stofferne, som fx bananer. Det er blandt andet bevist i en undersøgelse af urinprøver fra 177 børn, udført på Syddansk Universitet i Odense og offentliggjort for to år siden. I 99 procent af børnene fandt man rester af et eller flere organofosfater.

Ufarligt, mener Fødevarestyrelsen, så længe indholdet af chlorpyrifos i fødevaren er under grænseværdien på 0,3 tusindedel gram pr. kilo.

GIFT TRÆNGER GENNEM SKRÆLLENNår myndighederne analyserer indholdet af pesticider, sker det ved at mose hele appelsinen med skræl, og så tester laboranterne på en prøve med rester af både skræl og frugtkød.

De fleste pesticidrester sidder i skrællen, som sjældent bliver spist – medmindre du river skrællen af til fx en kage eller smoothie. Dog har det statslige tyske institut for risikovurdering beregnet, at ti procent af det thiabendazol, som appelsinerne overfladebehandles med, trænger ind i frugtkødet. For 2-phenylphenol er tallet to procent, for chlorpyri-fos tre procent, og for imazalil er det syv procent af stoffet.

Økologiske appelsiner må ikke behandles med voks efter høst. Ej heller med syntetiske giftstoffer. De fleste øko-appelsiner transpor-teres derfor frem til butikkerne uden behandling. Nogle producenter beskytter dog frugten mod mug ved at bruge økologisk godkendte midler. Eksempelvis folkene fra Rio Tinto-plantagen i Andalusien.

- Efter høst vasker vi al vores frugt med et middel, som er baseret på hvidløg. Det giver vores lagerrum en ret speciel lugt, men det er 100 procent naturligt og kemikaliefrit. Og det er meget effektivt, oplyser Derek Davis fra Rio Tinto.

Hvad plantagens mange mariehøns så siger til den ret specielle lugt, det melder historien ikke noget om.

ØKOLOGISKE

• FRI FOR SPRØJTEGIFTE: Dyrkes med mariehøns og naturmidler

• Får bl.a. hvidløg efter høst

• Ofte 25 procent mindre høst

KONVENTIONELLE

• Hver Appelsin indeholder 2,7 forskellige slage pesticider

• Behandles også med gift efter høst

• Giften kan gennemtrænge skrællen

HVAD ER FORSKELLEN PÅ APPELSINERNE?


Når du drikker et glas økologisk appelsinjuice, er det meget sandsynligt, at den stammer fra appelsiner, som er dyrket på mindre, familie-ejede plantager under Mexicos brændende sol. Er juicen derimod konventionel, er råvaren sandsynligvis fra en stor plantage i Brasilien.

Brasilien sidder på omkring 80 procent af verdensmarkedet for appelsiner til konventio-nel juiceproduktion. Tidligere var det også fra Brasilien, at Nordens største juice-producent – Rynkeby på Fyn – fik råvaren til deres øko-logiske appelsinjuice. Men for omkring fire år siden skete der noget, oplyser virksomhedens nordisk marketingsdirektør, Jørn Falk:

- Der kom et kraftigt angreb af skadelige

ØKO-JUICENS REJSE TIL DANMARK

FRA FRUGT TIL KONCENTRATI høstlandet presses appelsinerne, hvorefter saften dampes ind til et koncentrat, som fryses ned.

KRYDSER ATLANTERHAVET Koncentratet sejles og køres frem til juiceproducenten i Danmark eller et andet europæisk land. Processen er klimavenlig, da koncentrat-metoden giver mindre vægt at transportere ift. rå saft.

BLANDES OP MED VANDKoncentratet tøs op, blandes med en passende mængde vand og tappes på kartoner eller flasker.

DU KØBER JUICENDen færdige juice i en flot emballage når frem til butikkerne, hvor du langer den op på varebåndet.

HØST I MEXICOAppelsinerne plukkes i Mexico. I den konventionelle produktion bliver frugterne overfladebehandlet med kemiske stoffer, i den økologiske er det kun tilladt at bruge naturmidler.

Råvaren til både økologisk og konventionel juice er oftest fra Brasilien eller Mexico. Men det gør ikke juicen mere klimabelastende, end hvis den kom fra Sydeuropa. Dansk forskning tyder også på, at små økologiske producenter udleder mindre CO2 end konventionelle.

TEKST: PER HENRIK HANSEN / ILLUSTRATION: MAI TSCHJERNING

ATLANTKRYDS ER BEDST FOR KLIMAET

insekter, som ødelagde de store økologiske plantager i Brasilien, så nu er det kun vores konventionelle råvarer, vi får derfra.

Insektangrebene i Brasilien blev til gavn for en hel række mindre, økologiske appelsindyr-kere i Mexico, som overtog en stor del af det europæiske marked for økologisk juice. For Rynkeby og forbrugerne var skiftet dog ikke uden omkostninger.

- Samtidig blev prisen mere end fordoblet, forklarer Jørn Falk fra Rynkeby.

CONTAINERSKIBE ER EFFEKTIVEAt transportere juice fra den anden side af Atlanterhavet til Danmark kan måske lyde som

det rene klimasvineri, når du sammenligner med den kortere transportafstand fra et af de Middelhavslande, vi får de fleste spiseappel-siner fra: Spanien, Grækenland eller Italien.

Men så enkelt er regnestykket slet ikke, viser en ph.d.-afhandling, som Marie Trydeman Knudsen i 2010 forsvarede ved Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Marie Trydeman Knudsen har forsket i CO2-regnskabet og andre miljøpåvirkninger ved forskellige former for appelsinproduktion flere steder i verden.

Hun kiggede blandt andet på hele energi-forbruget ved skibstransporten fra de sydame-rikanske lande til en stor europæisk havn, for


VIDSTE DU AT ...?... en appelsin godt kan være moden og smage godt, selv om skrællen er mere eller mindre grøn. Den orange farve toner først frem, når temperaturen er under 13 grader i flere timer. Derfor er appelsiner i troperne sjældent orange.... den søde smag i appelsiner stammer fra frugtens indhold af tre sukkerarter: Rør-, drue- og frugtsukker.... den syrlige modvægt til det søde kom-mer fra appelsinens indhold af vinsyre, citronsyre og æblesyre.

ØKO-JUICENS REJSE TIL DANMARK

FRA FRUGT TIL KONCENTRATI høstlandet presses appelsinerne, hvorefter saften dampes ind til et koncentrat, som fryses ned.

KRYDSER ATLANTERHAVET Koncentratet sejles og køres frem til juiceproducenten i Danmark eller et andet europæisk land. Processen er klimavenlig, da koncentrat-metoden giver mindre vægt at transportere ift. rå saft.

BLANDES OP MED VANDKoncentratet tøs op, blandes med en passende mængde vand og tappes på kartoner eller flasker.

DU KØBER JUICENDen færdige juice i en flot emballage når frem til butikkerne, hvor du langer den op på varebåndet.

HØST I MEXICOAppelsinerne plukkes i Mexico. I den konventionelle produktion bliver frugterne overfladebehandlet med kemiske stoffer, i den økologiske er det kun tilladt at bruge naturmidler.

BAG OM APPELSINJUICE

eksempel Rotterdam, og derfra transport med lastbil til Danmark. Det sammenlignede hun så med transporten hele vejen med lastbil fra Spanien eller Italien til Danmark.

Overraskende nok var konklusionen, at transporten fra Sydamerika udledte mindst CO2. Moderne containerskibe kan nemlig fragte så enorme mængder gods, at brænd-stofforbruget per enhed bliver meget lille sammenlignet med en lastbils CO2-forbrug.

ØKOLOGI = MINDRE CO2

En anden konklusion fra Marie Trydeman Knudsens forskning er, at små økologiske plantager udleder en mindre mængde driv-

husgas end små konventionelle plantager. Udledningen af de klimaskadelige drivhusgas-ser per kilo appelsiner er 25 til 40 porcent mindre, når appelsinerne dyrkes økologisk frem for konventionelt i de små plantager. - Men som forbruger handler valget jo også om det, du påvirker i et andet land. I Brasilien må konventionelle landmænd bruge pestici-der, som forlængst er forbudte i EU, fordi de er sundhedsskadelige. Så for landmændene gør det altså en forskel, når du vælger de økolo-giske appelsiner og dermed indirekte hjælper til med at udvide det økologiske areal i enten Brasilien eller Mexico, slår Marie Trydeman Knudsen fast.

SJÆLDENT

PESTICIDFUND I ØKO-JUICE

En enkelt gang siden 2010 er det sket, at de danske fødevaremyndigheder har fundet pesticidrester ifm. øko-appel-

siner: I en flaske økologisk appelsinjuice fra Italien. Det drejede sig om sprøjtegiften chlorpyrifos og svampemidlet imazalil. Ganske vist i

mængder under grænseværdien, men alligevel så store, at det kunne ligne bevidst snyd. Det fik Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for kontrollen med øko-fødevarer i Danmark, til at gå i aktion. ”Da den virksomhed, som havde importeret juicen, hørte om fundet, trak de selv varerne tilbage fra marke-

det”, fortæller Annette Holm Larsen fra Fødevarestyrelsens økologikontor. De italienske økologi-kontrollører tog analyser af de økologiske appelsiner, der blev brugt som råvare til juicen, og det viste sig, at frugterne ikke indeholdt pesticidrester. ”Konklusionen var, at der var sket en fejl i forbindelse med tapningen. Producenten var kommet til at tappe konventionel juice som

økologisk”, oplyser Annette Holm Larsen. Bortset fra, at juicen ikke kunne sælges som økologisk, fik sagen ikke konsekvenser for den danske importør. Virksomheden havde handlet i god tro

og kunne ikke vide, at juicen indeholdt pesticidrester, hvilket altså er i klar modstrid

med øko-reglerne.


MIT ØKO-FORBRUGJeg køber som udgangspunkt alle basisvarer som fx kød, grøntsager, mælk og mel økologisk, fordi jeg vil have råvarer uden gift og med omtanke for klimaet. I starten var det mere et politisk valg frem for et spørgsmål om at få de bedste råvarer, men i dag er der heldigvis mange producenter som for eksempel Skærtoft Mølle, Knuthenlund og Natur-mælk, der leverer økologiske varer af høj kvalitet uden brug af gift.

SÆSONGLÆDE

TRINE HAHNEMANN Ejer frokostkompagniet Hahnemanns Køkken, som laver mad til otte kantiner i Storkøbenhavn. Desuden forfatter til en række kogebøger. Bor på Østerbro i København med sin mand.

SÆSONENS RÅVAREOm vinteren spiser jeg en masse jordskokker. De er forfærdelige at skrælle, fordi de er så deforme, men den friske, nøddeagtige smag er en god kilde til at tilføje sødme i retter. Jeg bruger dem både rå i salater, river dem som ingrediens i små grøntsagsfrikadeller eller koger dem til en dejlig cremet suppe. Jeg er også vild med kylling på en bund af bagte jordskokker og kartofler i tern.

1½ kg jordskokker4 porrer2 grofthakkede hvidløg1 spsk. olivenolie1½ l vand2 laurbærblade10 kviste timianSalt og friskkværnet peber

TILBEHØR1 porre1 spsk. olivenolieSalt og friskkværnet peber3 skiver tørt rugbrød

SÆSONENS STYRKEDen største gave ved at bo i et land med flere sæsoner er mangfoldig-heden. Altså at der hele tiden er nogle nye afgrøder sammenlignet med for eksempel Brasilien, hvor de ofte spiser bønner og ris året rundt. Om vinteren trænger vi til noget at styrke og varme os på, og til det er de tunge retter med rodfrugter jo oplagte. Om sommeren har vi ikke det behov. Men jeg ville dog ikke undvære en sæson frem for en anden.

VinterSÆSONGLÆDE

SÆSONENS PRODUKTDen økologiske grøntsagsbouillon Herbamare fra A. Vogel er fast inven-tar i mit køkkenskab, og den er især fremme om vinteren, når supperne skal have ekstra kraft i smagen. Det er ikke altid, at jeg har tid til at lave en grøntsagsfond fra bunden, men så er bouillonen en god, hurtig og nem løsning. Jeg har brugt den de sidste 30 år og synes den adskiller sig fra andre bouilloner ved ikke at være så saltet. Du kan blandt andet købe grøntsagsbouillionen i helsekostforretninger.

SÆSONENS GREJJeg tror, at jeg bager dobbelt så mange kager om vinteren som om sommeren, og derfor kan jeg ikke undvære min KitchenAid rørema-skine. Den gør alt det hårde arbejde og pisker de bedste æg i verden, som en almindelig håndmixer aldrig ville kunne gøre det. Der kommer mere volumen i dem, og det giver kagerne mere fylde og lethed.

Skyl jordskokkerne, skræl dem groft, og skær dem i grove tern. Skyl porrerne, og skær dem i skiver. Sautér jordskok-ker, porrer og hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt vand, laurbærblade og timiankviste, og lad det simre i 20 minutter. Lav tilbehøret imens. Rens porren, skær den i tynde skiver, og steg dem i olien, til de er sprøde. Drys med salt og peber. Skær rugbrødet i små tern, og rist dem i ovnen ved 200 grader i 8 minutter. Tag kviste og blade op af suppen, og blend den. Smag til med salt og peber. Servér suppen med de ristede porrer og rugbrødscroutoner.

SÆSONENS OPSKRIFT // TRINES JORDSKOKKESUPPETil 4 pers.


ANNONCE

Økologi, der gør en forskelØkologi skaber harmoni. Både i naturen, hvor dyr og planter trives på de usprøjtede marker – men også i køledisken, hvor du kan finde stribevis af økologiske mælkeprodukter fra Arla Harmonie®.

Læs mere om økologi og

Arla Harmonie® på arla.dk/harmonie

18017580 Økologisk Landsforening 220x280+5.indd 1 10/12/14 9:39 AM

ANNONCE

Læs mere om økologi på iloveoko.dk og følg iloveoko på facebook

For 25 år siden kom de første ø-mærkede produkter på hylderne. Hvert år køber vi

danskere mere og mere økologi. Så meget at vi i dag er verdensmestre. Det kan vi

godt være stolte af. Kig efter ø-mærket næste gang du handler og vær med til at

gøre en forskel, som både du, din familie, dyrene og vores jord kan mærke.

Økologi - Forskellen kan mærkes

Documents