Økologi - Tæt på dig

En bid af høsten fra Tolstrup Æbler bliver solgt i SuperBrugsen i Tolstrup sogn. For økologen blot 3,3 km fra butikken er regnestykket krystalklart:

DU FÅR GIFTRESTER I NI UD AF TI

KONVENTIONELLE BANANER

Opskrift: HOTDOG I NYE ØKO-KLÆDER

LOKAL VARE + Ø-MÆRKE = NATURLIGT PAR

Tæt på digØKOLOGI

EFTERÅR 2014MAGASIN OM ØKO-FØDEVARER

REPORTAGE FØLG ÆBLET FRA STILK TIL MUND // INTERVIEW BIRGITTE ESCHERICH OM MADMARKED // GUIDE TIL LOKALE VARER // BAG OM ATAMON OG BANANER

TEMAFRA GÅRDTIL GANE

ANNONCE

NOMA-KVALITET VS. UDPINTE LORTEKYLLINGER

INDHOLD

TEMA: FRA GÅRD TIL GANE

ØKOLOGI TÆT PÅ DIG / OKTOBER 2014

ØKOLOGI - TÆT PÅ DIG

PROJEKTLEDER OG REDAKTØR Peter Nordholm Andersen

LAYOUTMai Tschjerning Nielsen

TRYKRosendahls

OPLAG100.000 eksemplarer

UDGIVET AFSammenslutningen Økosalg og OplysningSilkeborgvej 260 / 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00.

Magasinet er udgivet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.

Birgitte Escherich er kvinden bag Præstø Madmarked, der satser på lokale varer fra økologiske gårde. Butikken er både grossist, købmand, café, delikatesse mv. – og derfor kan de reducere madspildet, sætte avancerne på råvarerne op og dermed gøre priserne konkurrencedygtige.

Birgitte Escherich er også en ivrig debattør, der ikke putter med sine pro-øko-holdninger. Det får du et eksempel på her i magasinet, hvor du kan møde hende på hjemmebanen i Præstø, mens hun piller kødet af kogte kyllinger til en kyllingesalat.

- Kyllingerne her er en fantastisk historie. Om dagen går dyrene ude i Bent-Eriks hønsegård, hvor de leverer gødning til hans æbletræer. Og når de har været inde om natten, så bliver gød-ningen samlet sammen til naboen, der endda har fået et større udbytte fra øko-kornmarkerne, da han begyndte at gøde dem med hønsemøg. Det er godt nok en bæredygtig produktion! Og så er der altså Noma-kvalitet i det her kød. Det har en ypperlig kyllingesmag, og du kan se på kødets mere trevlede struktur, at dyrene har fået godt foder, frisk luft og en naturlig opvækst.

Noget helt andet end ”den udpinte lortekylling, dansk landbrug er så ubegavede at lave i store mængder”, som Birgitte Escherich bramfrit udtrykker det.

- Det er jo helt grotesk, at det eneste succeskriterium for en kylling er, at den er salmonel-lafri. Skidt med hele den forurening via foderet med kunstige aminosyrer, gm-soya, farvestof og manglen på dyrevelfærd, som kyllingeproduktionen fører med sig, ironiserer ildsjælen.

Læs interviewet med Birgitte Escherich på side 10-12.

4

10

14

16

19

20

22

TOLSTRUP-ÆBLER SÆLGES I TOLSTRUP SOGN Reportage fra et lokalsamfund i Østjylland og baggrundsviden om lokale varer i hele Danmark.

”VI PLUKKER DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER”Interview med Birgitte Escherich fra det lokal-vare-glade Præstø Madmarked.

GUIDE TIL LOKALE VARERHer får du tre bud på steder, hvor du kan få fingrene i lokal økologi.

HOTDOG I NYE KLÆDEROpskrift fra Aarstiderne og gode råd om porrer og pølser fra madmanden Søren Ejlersen.

BAG OM ATAMONVidste du, at Atamon er et tilsætningsstof, der er under mistanke for at skabe allergi?

SÅDAN DYRKER DE DINE BANANEREn sammenligning af, hvad forskellen er på en konventionel og økologisk bananproduktion.

GIFTRESTER I NI UD AF TI BANANERKonventionelle bananer kan gemme på rester af sprøjtegiften chlorpyrifos. Dansk professor i miljømedicin: Er du gravid, så hold dig fra den!

Økologer som Holger Hansen høster færre æbler end i konventionelle plantager. Til gengæld har målinger vist, at sukkerindholdet kan være op til 12,2 procent højere i danske øko-æbler sammenlignet med dan-ske konventionelle. Ergo: Mere smag for dine kroner.

ØKOLOGI TÆT PÅ DIG 5

TENDENS: LOKALE VARER

Sak! Holger Hansen folder sin lommekniv ud. Bittesmå saftdråber flygter ud til siderne, idet knivbladet halverer æblet af sorten rød aroma. Holger Hansen kigger nøje på kernehuset.

- Hvis kernerne er helt hvide, så er æblet ikke klar til høst endnu. Men det her ser fint ud, siger æblekenderen og tager en bid:

- Mmm! Der er også ved at være nok suk-kersmag, og der er en dejlig konsistens og syre i æblet. De er ved at være gode nu.

Holger Hansen mener, at vores sommer med kølige nætter og varme dage giver danske æb-ler en specielt god aroma. Desuden høster han måske under det halve på hvert træ i forhold til økologer i lande syd for Danmark, og det er ifølge avleren med til at intensivere smagen.

Det er i synk med danske målinger: Der er op til 12,2 procent mere sukker i øko-æbler ift. de konventionelle, hvor høsten også er større.

- Og så er det vigtigt for mig, at æblerne ikke har været håndteret så meget, når de står i butikken. Det er et kvalitetsstempel, at de kommer direkte fra marken.

KURSSKIFTE I SUPERBRUGSENDet meste af høsten fra de i alt 18.000 frugt-træer hos Tolstrup Æbler i bakkerne nord for Horsens Fjord havner hos grossisten Gasa Nord Grønt. Herfra bliver de blandt andet distribueret til butikker i hele landet.

Da Holger Hansen gerne ville være mindre afhængig af én stor kunde, indledte han for et par år siden en jagt på flere lokale kunder.

- I Gedved cirka tre kilometer herfra ligger en SuperBrugsen, men de var svære at handle med. Deres indkøbere køber ind centralt til alle SuperBrugsens over 200 butikker, og vi var slet ikke store nok til at levere til dem.

Men i mellemtiden har SuperBrugsen skruet lidt på indkøbspolitikken. I 2013 lancerede og markedsførte kæden konceptet Lokale Varer. En idé, der siden er kravlet ind i Coops Madmanifest og også har spredt sig videre ind på hylderne i Kvickly-kæden.

Nu kan Holger Hansen selv lave aftaler med de enkelte butikker uden om centrallageret.

- Det at handle med Michael i Gedved og

andre lokale butikschefer er en helt anden snak, forklarer Holger Nielsen, der nu leverer varer til seks SuperBrugsener, to Kvicklyer og en god håndfuld gård- og helsekostbutikker i Østjylland. Og i øvrigt sælger han også sine æbler, pærer, blommer og hjemmelavede moste i egen gårdbutik.

DET LOKALE ER TRYGTKigger man ud over hele det danske madland-skab, så er Coops sats på lokale varer en lille modstrøm i den flod af standardiserede føde-varer, der især trives godt i discountkæderne.

Det er ikke kun i Coop, at ønsket om lokale varer og en tættere kontakt til producenterne er spiret. Siden 2008 er der fx skudt 17 dan-ske fødevarefællesskaber op, som alle køber økologiske afgrøder direkte hos landmanden.

Antallet af gårdbutikker vidner også om en voksende køb-lokalt-trend. Ifølge Danmarks Statistik er der kommet 50 procent flere gård-handler på to år. I alt 2880 landmænd sælger nu sprit-lokale produkter via bod eller butik.

Tolstrup Æbler er en af de producenter, der leverer økologiske produkter til SuperBrugsens koncept Lokale Varer. Her kan du følge æblernes korte rejse fra stilk til små munde.

Undervejs får du også smagsprøver på ekspertviden om lokale varer – og nogle bud på, hvordan fødevaretrenden egentlig hænger sammen med økologien.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN / FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Tolstrup-æbler sælges i

Tolstrup Sogn


ØKOLOGI TÆT PÅ DIG6

Tendensen til at vælge lokalt, når vi handler, har længe ulmet herhjemme, men trenden er med tidens fokus på fra jord til bord og det nordiske køkken gradvist flammet op.

Det mener Helle Lundsgaard, som er livsstilsekspert med fokus på blandt andet spisevaner samt indehaver af kommunika-tionsbureauet Drømmefabrikken.

- Det er rigtig smart af Coop at satse på de lokale varer. Det sender et rigtig godt signal til kunderne, at en så stor kæde alligevel satser på det lokale. Man kan sige, at de er med på beatet og alligevel går back to basic i forhold til hele forestillingen om brugsforeningen ejet af kunderne. Det er en meget positiv måde at skille sig ud på, og det skaber tryghed hos forbrugeren, siger Helle Lundsgaard.

NU KAN TING STARTE I DET SMÅDet kan også være én blandt flere veje til at overleve i en tid med hård konkurrence for Su-perBrugsen. Siden 2012 har kæden lukket 20 butikker, hvoraf 16 er blevet til faktaer. Med andre ord kan de lokale varer være med til at give en fornyet tro på supermarkedskonceptet efter en tid med knaldhård discountfokus.

Henrik Hindborg fra Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening forklarer, at detail-handlen i mange år massivt har kørt mod at

distribuere varer fra deres store centrallagre.- Fulde lastbiler har været måden at drive

butikkerne på. Det har stillet store krav til de-res leverandører om at levere store mængder varer på præcise tidspunkter. Ingenting kunne starte i det små, men det kan det nu – og det åbner op for en langt større mangfoldighed, siger Henrik Hindborg om Coops lokale varer.

PARFUMEDUFT OG DALENDE PRISER Holger Hansen svinger den massive, hvide dør på sit kølerum op. En duft af søde bolsjer og tørrede æbler giver næsen et sukkerchok.

- Den parfumerede duft kommer fra mine discovery-æbler. De dufter nærmest som vingummi, siger Holger Hansen og læsser fire æblekasser af sorterne colina og discovery op på en gul palleløfter.

I dagene op til magasinets besøg har Holger og hans plukkende medhjælpere haft travlt med at høste discovery og colina, de to tidlig-ste æblesorter. Tolstrup Æbler leverer normalt høst fra 10-12 sorter, og plukkearbejdet top-per midt i september.

Palleløfteren skrumler hen over lagerhallens betongulv. Holger bevæger sig fra halvmørket ud i solskinnet, hvor hans Citronën Berlingo er parkeret foran porten. Mens han stabler kasserne ind i bilen, forklarer han, at han en

enkelt gang har uddelt smagsprøver i Super-Brugsen i Gedved.

- Det er dejligt at mødes direkte med kunderne, når man går herude og sparker i jorden året rundt. Folk vil især gerne vide noget om de forskellige sorter. Falder snakken for eksempel på discovery, kan jeg anbefale at bruge den i salater, kompotter, tærter og grød. Discovery er sart og skal bruges her og nu.

Kundekontakten er en af grundene til, at Holger stræber efter at sælge så lokalt som muligt. En anden er, at hans hovedkunde Gasa Nord Grønt ”betaler for lave priser”.

- For at være helt ærlig, så får jeg to kroner for lidt per kilo, hvis der skal være økonomi i det for mig. Trods en stor efterspørgsel efter danske, økologiske æbler, så falder den pris, Gasa vil betale mig, siger Holger.

Da Gasa bl.a. leverer til Coops butikker, så er Holger Hansen fanget i et paradoks.

På den ene side er han sikker på at kunne sælge alle sine æbler. På den anden kan han ikke forstå, hvorfor grossisten ikke vil betale mere, når nu mange supermarkeder netop profilerer sig på danske varer med Ø-mærke.

- Jeg tror bestemt ikke, at de er ligeglade, men jeg og mine danske kollegaer bliver pres-set af den lavere pris på økologiske æbler fra især Tyskland. Men det er altså et andet pro-

Fire fyldte kasser fra Holgers plantage havner i SuperBrugsen Gedved. I sæsonen vil du typisk finde min. to typer lokale varer i de ca. 230 SuperBrugsener.


dukt. Tyske økologer må bruge andre midler end os, som for eksempel kobber. Det er med til at give dem et større udbytte – men giver også tungmetal-forurening i jorden. Men det er altså ret teknisk og meget svært at forklare forbrugerne, påpeger Holger Nielsen.

LOKALE VARER = ØKOLOGISKE?For markedschef Henrik Hindborg er det me-get vigtigt at koble tendensen med de danske, lokale varer med økologien.

- Dem der går meget op i mad og produkt-ernes tilblivelse, går også op i økologi. Derfor arbejder vi intenst med at understøtte den stigende interesse for lokale varer. Økologisk Landsforenings mål er, at stort set alle lokale varer er økologiske, oplyser Henrik Hindborg.

Kigger man på statistikkerne, så kan man se, at økologerne faktisk har et pænt forspring, når det kommer til de lokale varer.

Tal fra Coop Analyse viser, at størstedelen af de kunder, som køber lokale varer, normalt også køber økologiske varer. Interessant er også, at de kunder, som handler for mere end 3000 kroner om måneden, køber fire gange så meget økologi som gennemsnitskunden.

Blandt gårdbutikkerne er 503 ud af de i alt 2880 landbrug med direkte salg økologiske. Eller godt 17 procent. Danmarks Statistik kan

også oplyse, at omtrent 25 procent af alle øko-logiske bedrifter har gårdbutik eller stalddørs-salg, mens det samme tal for konventionelle bedrifter blot er seks procent.

ÆBLEBEVIDSTHED I HASSELHUSETHolger Hansen har fragtet de fire kasser duft-ende øko-æbler 3,3 kilometer fra plantagen på Tolstrupvej 10 til SuperBrugsen Gedved i Tolstrup Sogn. Den friske høst fra nærområdet står ved siden af frugthylderne, hvor der bl.a. ligger øko-æbler fra Argentina. På toppen af Holgers fire æblekasser råber et skilt med SuperBrugsen-skrifttype: ”Lokale Varer”.

Det er onsdag. Butikken åbner klokken ni. Udenfor venter dagens første kunder. Pæda-gogmedhjælperen Eigil og fire drenge. Jannik og Otto på fire, Elias og Isac på fem år. Så ruller indgangsdørene op, og drengene render ind. De er fra den private vuggestue og børnehave, der er samlet i Hasselhuset i Gedved.

Eigil forklarer, at institutionen tit køber ind i butikken, og at de selv laver mad til de 14 vuggestuebørn. Den er overvejende økologisk efter ønske fra en del af forældrene, ligesom frugten til børnehavebørnene også er det.

Efter dagens indkøb skiftes drengene til at svinge posen med colina-æbler fra Holgers plantage, mens de går tilbage. Under 500

meter fra butikken lander æblerne i Hassel-husets køkken, og drengene hjælper med at skære deres formiddagsfrugt ud i både.

Hasselhusets ejer og leder, Dorte Ris, forkla-rer, at hun gerne vil tage børnene med ud til Tolstrup Æbler som en pædagogisk aktivitet.

- Det handler om at få skabt en bevidsthed om, hvor maden stammer fra. Når plantagen nu er så tæt på, så er det helt oplagt at tage derud. Så sent som i morges talte vi om, hvor æblerne kommer fra, og i næste uge har vi planlagt et jord til bord-tema, hvor vi blandt andet skal slagte tre levende fisk og stege æbler over bål, fortæller Dorte Ris.

TRUSSEL FOR ØKOLOGERNEInternt i den økologiske branche er der en frygt for, at lokale varer bliver så stærk en trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for den oplagte medspiller. Oplagt, fordi den kortere transport og fokus på sæson og danske råvarer er på samme hylde som danske økologers markedsføring af deres produkter som bedre for natur og miljø.

- Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvor-når en fødevare er lokal? Det skal vi tydeligt kunne forklare forbrugerne, ellers føler de sig snydt. Omvendt skal der heller ikke laves alt for rigide kilometer-grænser, som omfatter

TENDENS: LOKALE VARER

Fire fyldte kasser fra Holgers plantage havner i SuperBrugsen Gedved. I sæsonen vil du typisk finde min. to typer lokale varer i de ca. 230 SuperBrugsener.

Høsten fra SuperBrugsen har fået små ben at gå på - i retning af institutionen Hasselhuset. Fra venstre ser du: Eigil, Elias, Isac, Otto og Jannik.


alle varer. Det vigtige er at finde en geografisk afgrænsning, der giver mening i lokalområdet. Området kan for eksempel være Fyn, hvis man befinder sig i Odense, siger Henrik Hindborg.

Der er en grund til frygten blandt økolog-erne. I for eksempel England er lokale varer i direkte konkurrere med de økologiske.

- I England har økologerne måske ikke været så gode til at se sig ind i den tendens. Derfor er det utroligt vigtigt, at danske økologer er fremme i skoene og er med til at fremme nye løsninger på distributionssiden. Så kan vi være med til at støtte små, innovative producen-ter som Tolstrup Æbler, der måske først blot leverer æbler og så gradvist udbygger med forskellige typer af moste og andre produkter – til glæde for både producenter, butikker og forbrugere, vurderer Henrik Hindborg.

FARMERDATING OG ØKO-BASE Økologisk Landsforening har blandt andet arrangeret flere runder af farmer-date-dage, hvor butikschefer fra i alt 92 SuperBrugsen-butikker har kunnet ryste næver med 67 økologiske producenter.

Markedafdelingen står også bag Øko-basen. En database, der er gratis at tilmelde sig for landmand, og som er et redskab til eksempel-vis butikschefer eller indkøbsfolk ude i kom-munerne. Her kan de få et overblik over, hvad der findes af øko-producenter i lokalområdet.

Der er stort behov for at fremme udvikling-en med den slags tiltag, hvis du spørger Helle Lundsgaard fra Drømmefabrikken. Hun påpeg-er, at danskerne i dag kan gå ind i næsten et-hvert discountmarked og fylde indkøbskurven med økologiske varer.

- De fleste har et pænt udvalg til priser, der gør det muligt selv for studerende at handle økologisk. Og derfor er næste skridt endnu flere lokale varer på hylderne, men den tendens er heldigvis blomstrende, siger Helle Lundsgaard.

HVOR KOMMER ÆBLERNE SÅ FRA?Jannik og Otto sidder på hver deres skammel inde på Troldestuen. De andre børn fra Has-selhuset er for længst færdige med formid-dagsfrugten og leger udenfor i sensommer-solen. Både Jannik og Otto smasker tilfredse

ØKOLOGISK VS. KONVENTIONELT:

HVAD ER FORSKELLEN?

Æbler er en afgrøde med store forskelle i pro-duktionsformerne. Træerne opformerer over tid sygdomme som skurv og tiltrækker skade-dyr som æblebladhvepse. Det gør dyrkningen af de populære og velsmagende frugter til en faglig udfordring for alle producenter. I konventionelle plantager sprøjter man med pesticider mindst 10-20 gange i hver sæson, og det gør æbler til en af de allermest sprøjt-ede afgrøder. Kombineret med, at danskerne spiser mange æbler året rundt, så forsyner de danskerne med suverænt flest pesticidrester. Hele 30 procent af alle giftrester via fødeva-rer står æblerne for - pesticider med navne som boscalid, dithianon og pyraclostrobin.

I stedet for sprøjtegifte arbejder økologer med mere naturlige metoder. For eksempel ved at plante bælter af urter mellem et par af trærækkerne, som kan tiltrække små nyttedyr. En økolog forsøger også at bekrige skadedyr ved hjælp af fugle. I øko-plantager vil du derfor ofte se, at der hænger redekasser til eksempelvis mejser, fluesnappere og stære.

på boller, nipper af æblebådene og kigger på hinanden uden at sige noget. De to venner nyder den stille spisestund i et roligt hjørne af den livlige institution.

- De smager rigtigt gode, siger Otto og hol-der sin colina-æblebåd frem.

- Ja! Af pølser, udbryder Jannik, og de to drenge sprutter af grin.

Men kun et kort øjeblik. Jannik får nemlig ondt i en tand, da han bider i sin bolle, og så bliver han rigtig ked af det. Heldigvis kommer pædagogmedhjælper-Eigil ind på stuen i det samme. Han tager Jannik op og trøster ham.

Otto smasker videre på sin æblebåd. Da Jannik lidt efter har fået tårerne tørret bort, spørger Eigil:

- Otto. Hvor kommer æblerne fra?- Brugsen, svarer den 4-årige gedvedgenser

efter at have tænkt sig om et øjeblik.Men noget lader til, at Otto er begyndt at

plukke blivende viden om, hvor maden egent-lig stammmer fra. Da Eigil spørger ham, hvor æblerne så kom fra, før de kom ind i Super-Brugsen, svarer Otto med det samme:

- Fra æbletræet!

Mellemmåltid på Troldestuen. Jannik (tv.) og Otto (th.) nipper i hver deres æblebåd fra Tolstrup Æbler.

ANNONCE


BAG OM BIRGITTE ESCHERICH

Født 1965. Uddannet cand. scient. pol. Har som konsulent og stifter af Kostkompagniet arbejdet i fødevarebranchen i 14 år med fokus på folkesundhed. Ambassadør for Føde-varestyrelsens nøglehulskampagne og medlem af Rådet for udvikling af Fødevareforskning. Har skrevet en lang række bøger om at spise sundt og bæredygtigt på samme tid. Bor i Præstø med sin mand, Kim Escherich, og deres to børn.

Birgitte Escherich på førstesalen over Præstø Mad-marked. Her driver hun sammen med lokale ildsjæle et folkekøkken med fællesspisning på torsdage. Den slags sociale lag vil Birgitte Escherich gerne fremme.


“Vi plukker de lavthængende

frugter”Lokale, økologiske råvarer. Alt fra kyllingesalat til rødkål lavet helt fra bunden.

Mindre madspild. Og det hele til ret lave priser. De nøgleord er hæftet på butikskonceptet MadMarked, som Birgitte Escherich er ildsjælen bag.

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Birgitte Escherich har fingrene dybt nede i gryden med de lokale, økologiske råvarer. Bogstaveligt talt. Foran hende smådamper en kæmpe gryde langtidskogte kyllinger med en bundsolid økologisk fortid. Duften af kyllinge-kød, urter og hjemmelavet bouillon masserer næseborene.

Birgitte Escherich piller lynhurtigt, men grundigt kødet fra kyllingestykkerne. Hun er i fuld gang med at lave en kyllingesalat til salatdisken i Præstø MadMarked.

- Alt her foran mig er lokale varer. For eksempel er kyllingerne og æbleeddiken fra Bent-Erik på Nymannsgård, rapsolien til den hjemmerørte dressing er fra Grønningegård på Stevns, og svampene er fra Tvedemose blot otte kilometer væk. Faktisk er det kun peberet, der ikke har vokset eller levet inden for en radius af 45 kilometer, forklarer Birgitte Esche-rich og giver dermed et konkret eksempel på omdrejningspunktet for Præstø MadMarked: Rene, økologiske varer fra nærområdet.

AVANCE PÅ 52 PROCENTI foråret 2013 åbnede butikken i den gamle Skipperkro på Præstø Havn. Planen fra starten var at udvide konceptet til flere butikker med nøgleord som ”ren mad, lokale råvarer, lokalt fællesskab, gennemsigtighed og sublim smag”.

Indtil videre er yderligere fire MadMarkeder dukket op. I Lynæs og St. Hedninge på Sjæl-land, Skovshoved på Langeland og senest i Svendborg på Fyn. Og der er mindst 20 nye på tegnebrættet lige fra Sakskøbing til Silkeborg.

Konceptet vil ifølge Birgitte Escherich ud-fordre den industrialiserede fødevareindustri. Blandt andet fordi MadMarked både er bageri, café, delikatesse, grossist, købmand, forarbej-der, storkøkken mv. i én og samme butik.

- Det geniale er, at vi springer flere led over, også hvad angår emballage og transport, fordi vi køber direkte ved producenten. Samtidig kan producenten få en bedre pris og blive en partner frem for en, som vi presser i pris. Vi er også bevidste om, at intet må gå til spilde. De råvarer, som ofte intet fejler, og som andre ellers ville smide ud, dem forarbejder vi.

Birgitte Escherich forklarer eksempelvis, at skindet fra kyllingerne foran hende - i finthak-ket form - ender i de frikadeller, som også sælges via butikkens salatmontre.

- Hvis en sæk rødbeder skal bruges op, så bliver den enten syltet eller skåret til rødbe-desalat i stedet for at blive smidt ud som i supermarkedet. Og vores menukort i cafeen tager dagligt udgangspunkt i de aktuelle råvar-er. Det betyder, at vi tilfører varerne værdi, så vores avance på råvarerne kommer op på cirka

52 procent, hvor supermarkederne måske kun tjener 12-13 procent, oplyser Birgitte Esche-rich ærligt om virksomhedens økonomi.

- Jeg går meget ind for, at vi plukker de lavt-hængende frugter. Altså lokale råvarer frem for at få ting fløjet ind fra hele verden. Vi tror på, at den gennemsigtighed, vi har, med mad uden tilsætningsstoffer, lokale leverandører og bæredygtighed i både råvarer og forarbejdede retter vil vinde indpas i danskernes hverdag.

KUN FOR GOURMETER?I den voksende bunke af avis- og magasin-artikler, der er skrevet om MadMarked, kalder fagfolk og fødevareforskere projektet for ”hæ-derligt, vigtigt og nødvendigt”. De vurderer, at MadMarkeds mantra om at ville rydde op i den konventionelle fødevareindustri har ramt et hul i den danske detailhandel. Især efter mange år med discountfokus og et faldende antal nærbutikker. Siden 2010 er Danmark gået fra at have 669 kolonialbutikker på under 200 kvadratmeter til sidste år at have kun 496.

Omvendt spørger flere, om MadMarked-projektet mon kan nå bredere ud end til en snæver, købestærk gruppe af gourmander?

Blandt de skeptisk spørgende er Christian Stenbak Larsen, som er lektor og ph.d. i mad-sociologi hos professionshøjskolen Metropol.

INTERVIEW MED BIRGITTE ESCHERICH



BIRGITTE ESCHERICH OM FORSKELLEN PÅ KONVENTIONELLE OG ØKOLOGISKE KYLLINGER

Knoglerne hos de konventionelle kyllinger er meget skrøbe-lige. Jeg kan med lethed skære mig igennem dem på en kogt kylling, mens det er langt sværere at gøre på en økologisk. Det er ikke så underligt. Cirka 13 procent af de konventio-nelle kyllinger knækker simpelthen deres ben under den superoptimerede opvækst. Turbo-opvæksten styres blandt andet af lysregulering, aminosyrer/kunstige proteiner i fode-ret, ingen grovkorn at pirke i og ingen adgang til udearealer. I løbet af 36-42 dage vokser kyllingerne fra 40 gram til to kilo, og den alt for hurtige vækst betyder, at knoglerne ikke kan følge med. En øko-kylling får kun økologisk foder, heraf en god del grovfoder, de skal gå på strået gulv og have adgang til udearealer. Og så er de fra 56 til 81 dage gamle, når de slagtes. Den mere naturlige vækst med naturligt foder giver en mere kompleks smag. Øko-kyllingen smager rent faktisk af kylling. I økologien bruges der heller ikke neutralmarinering. Den konventionelle kylling får et salt-, vand- og sukkerfix, og med det supplement, hvor 25 procent af kødet består af vand, kan du jo selv tænke dig til forskellen.

- På den ene side, så er det godt, at der er nogen, der kæmper for det modsatte af supermarkedernes fokus på store mængder og afkast. På den anden side, så henvender de her ting sig ofte til en ret snæver målgruppe og bliver aldrig rigtigt folkelige, siger lektoren.

HÅNDVÆRKERTILBUD I BOKS Det er Birgitte Escherich lodret uenig i.

- Han har simpelt hen ikke læst på lek-tien. Vi fokuserer al vores energi på at holde priserne nede ved at undgå madspild og fancy etiketter. Her handler også manden i den blå kedeldragt, siger Birgitte Escherich.

Et konkret eksempel på det folkelige: Mad-Marked er ved at udvikle en ”håndværker-boks”: To frikadeller, kartoffel- og agurkesalat. Det hele lokalt, ja selv eddiken. Pris: 60 kroner.

- Vi vil sælge boksene ud af vinduet her bag ved mig, hvor mange håndværkere kører frem og tilbage. Altså lave sådan en slags drive in. Når vi spørger de håndværkere, der kommer i butikken, så svarer de, at det er en god idé.

Igen og igen understreger Birgitte Escherich, at MadMarked ikke er et elitært projekt.

- Godt nok har jeg akademisk baggrund, men det behøver jeg ikke sige hele tiden. Jeg står fandme her og laver kyllingesalat og vasker op, fordi vores køkkendame er syg i dag. Hvert eneste minut i mine vågne timer går til at skabe en ren fødevareforretning.

NOMA-KVALITET VS. UDPINT LORTEKYLLINGNår Birgitte Escherich argumenterer for sin sag, kan man mærke hendes indre cocktail af

fødevareviden samt fortælle- og debatlyst.Mens stakken af kyllingekød vokser, sprutter

en svada mod det moderne landbrug ud af hende. Den tager dog udgangspunkt i ”det gode eksempel”, hun har mellem fingrene:

- Kyllingerne her er en fantastisk histo-rie. Om dagen går dyrene ude i Bent-Eriks hønsegård, hvor de leverer gødning til hans æbletræer. Og når de har været inde om nat-ten, så bliver gødningen samlet sammen til naboen, der endda har fået et større udbytte fra øko-kornmarkerne, da han begyndte at gøde dem med hønsemøg. Det er godt nok en bæredygtig produktion! Og så er der altså Noma-kvalitet i det her kød. Det har en ypper-lig kyllingesmag, og du kan se på kødets mere trevlede struktur, at dyrene har fået godt foder, frisk luft og en naturlig opvækst.

Noget helt andet end ”den udpinte lortekyl-ling, dansk landbrug er så ubegavede at lave i store mængder”, som Birgitte Escherich bramfrit udtrykker det.

- Det er jo helt grotesk, at det eneste succeskriterium for en kylling er, at den er salmonellafri. Skidt med hele den forurening via foderet med kunstige aminosyrer, gm-soya, farvestof og manglen på dyrevelfærd, som produktionen fører med sig, ironiserer hun.

SPRØJTEGIFT ELLER BÆREDYGTIGHED?Ifølge ”chefideologen”, som det står på hendes MadMarked-visitkort, er vi nået til et T-kryds:

- Vi kan gå den ene vej og sprøjte endnu mere, bruge mere gmo og endnu flere tilsæt-ningsstoffer. Eller den anden vej – og spørge

os selv, hvordan vi får bæredygtighed ind i hele forsyningskæden? I mine øjne går alle tendenser mod det sidste. Folk fra Præstø er fucking trætte af, at de her på havnen ikke kan købe friskfangede fisk. Fisk skal åbenbart flyves frosne til Kina, fileteres og flyves tilbage igen, inden supermarkederne sælger dem.

NÆSTEKÆRLIGHEDEN BLOMSTRER Birgitte Escherich blander kyllingestykker og salatdressing. Salaten er snart færdig.

Folkene bag butikken har oplevet en stor opbakning, fx fra Gydehøj, der leverer økolo-gisk svinekød og gås til MadMarkedet.

Torsten Christiansen, der driver Gydehøj, forklarer i Politiken, at han har ”måttet gå på kompromis med prisen”, men siger så:

”Jeg syntes, det var et rigtig fint koncept, og så lægger de her ildsjæle et fantastisk stykke arbejde bag, så jeg ville gerne give mit bidrag”.

Birgitte Escherich mener, at leverandørerne og andre lokale føler sig medansvarlige, fordi butikken støtter og tror på lokalsamfundet.

- Forleden dukkede en dame fra Strande-gaard & Feddet op med en kasse blåbær. Lidt rynkede, men fine til marmelade. ”Værsgo – du får dem gratis”. Så fik hun noget brød og hu-mus med hjem. Sådan får vi bygget en kultur op, hvor man er vedrørende og næstekærlig.

Oplevelsen bekræftede Birgitte Escherich i, at hun er havnet på den helt rigtige hylde.

- MadMarked er det mest fantastiske pro-jekt, jeg nogensinde har været med i. Jeg er det her. MadMarked er hele mit liv. Det er min mission i livet at gøre det her.

ANNONCE

Gør det sødmefulde endnu sødere Med Ritter Sport

Nu kan du få 3 lækre, økologiske Ri t ter Spor t chokoladevarianter med blød mælkechokolade og knasende sprøde nødder.

UTZ–certificeret produkterSikrer bønder fair forhold og fair priser for deres varer. UTZ står for bæredyg-tigt landbrug og bedre muligheder for bønderne og deres familier, herunder skolegang til deres børn.

Ritter Sport MandelsplitterEn delikat mælkechokolade med hakkede mandler.

Ritter Sport Kakaosplitter Nuss Ristede hasselnødder og kakaosplitter svøbt i sød mælke-chokolade.

Ritter Sport MacadamiaSprøde macademianødder og chokolade med noter af vanilje og karamel.

Plant-for-the-planetPlant-for-the-planet projektet, har til hensigt at plante 1000 milliarder træer verden over og dermed nedsætte niveauet af drivhusgasser i vores atmosfære. Ritter Sport har sat sig for at bidrage med 250.000 træer frem mod 2020, og for hver gang, du køber en plade økologisk Ritter Sport, kommer man et skridt nærmere målet.

Fås i de fleste supermarkederØKOLOGIS

K

annonce.indd 1 02/09/14 09:11


3VEJE TIL AT KØBE LOKALE ØKO-VARERGårdbutikker, fødevarefællesskaber og abonnementskasser. Her får du råd om tre alternative kanaler, hvor du kan få fingre i alt fra artiskokker til oksekød med en økologisk opvækst tæt på dig.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

”På Nyborggaard produceres koldpresset hør-frøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet på stenkværn. Sælges i helsekostbutik-ker, på www.nyborggaard.dk samt i butik på gården. Åben efter aftale.”

Sådan lyder en af de gårdbeskrivelser, du fin-der på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Det konkrete eksempel er fra Nyborggaard i Vestjylland, som er et af de steder, du kan se på et interaktivt Danmarkskort med i alt 141 økologiske salgssteder, der enten har gårdbutik eller stalddørssalg. Det dukker op ved at skrive webadressen nedenfor i adressefeltet på din browser. Du kan også gå et skridt tilbage til un-dermappen ”Økologiske gårdbutikker og stald-dørssalg” øverst på den aktive side. Så kan du bl.a. søge på produktgrene som fx grøntsager, kolonial og kød. Ud over Nyborggaard finder du fx købsinfo om Gothenborgs eget fjerkræ, Sol-gaardens fæld-selv-juletræer eller Strikladens lammekødsudskæringer og fårespegepølser.

WWW.OKOLOGI.DK/GÅRDBUTIKKER

GÅ EFTER GÅRDBUTIKKER


GUIDE TIL LOKALE VARER

Flere abonnementsordninger kan levere råvarekasser ved din hoveddør, hvor det økologiske ind-hold som minimum er dansk. Eksempelvis har Aarstiderne Dogmekassen, hvor du året rundt kun får danske sæsonvarer. Det samme gælder for måltidskassen Den grønne kasse. Der findes en række abonnementsordninger i Danmark, men de fleste af dem leverer kun lokalt eller regionalt. Økologisk Landsforening har på sin hjemmeside samlet en liste over nogle af dem, der enten er helt økologiske eller har enkelte kasser med økologiske varer. Blandt dem, der fylder lokale varer i kasserne, er Landbrugslauget på Sydsjælland, der blandt andet leverer i hovedstadsområdet. Se listen over de fleste abonnementsordninger og andre gårdsalgssteder, hvor du kan få lokal økologi:

WWW.OKOLOGI.DK/ABONNEMENTSKASSER

Danmark har nu 17 frivilligt drevne fødevarefællesskaber, typisk i de større byer. De stræber alle efter at sælge lokale, økologiske råvarer. I praksis arbejder det enkelte fællesskab sammen med en eller flere øko-producenter fra lokalområdet/landsdelen, som leverer råvarer direkte til fæl-lesskabet. Du skal typisk donere tre timers frivilligt arbejde om måneden, men til gengæld kan du hver uge hente en stor pose lokale sæsonvarer til det, jyder kalder ”en god pris”. Nogle af fæl-lesskaberne arrangerer også ugentlige eller lejlighedsvise fællesspisninger. Netværket Danmarks Økologiske Fødevarefællesskaber har på deres site et interaktivt Danmarkskort over de 17 fælles-skaber – og driver også Facebookgruppen Danmarks Økologiske Fødevarefællesskaber.

WWW.DØFF.DK

ANSKAF EN ABONNEMENTSKASSE

FIND ET FØDEVAREFÆLLESSKABJesper fra Birkmosegård på Sjællands Odde leverer kartofler og andet grønt til Københavns fødevarefællesskab. Han har også sin egen gårdbutik.

På Nyborggaard produceres koldpresset hørfrøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet på

stenkværn. Sælges i helsekostbutikker, på www.nyborggaard.dk samt i butik

på gården. Åben efter aftale.

- SET PÅ WWW.OKOLOGI.DK



TEKST: METTE TRUELSEN / FOTO: RISHI (HAPPY LIVING) OG MARTIN ZAKORA

HOTDOGI NYE KLÆDER

Nye fortolkninger af hotdogs stormer frem i de danske køkkener og restauranter. Her er et bud på, hvordan du kan forvandle porrer, æg og kartofler til en himmelsk

hotdog. Opskrift og foto er venligst udlånt fra bogen Aarstidernes Køkkenhaver.

Til fire personer:

• 4 bagekartofler• 3 fed hvidløg• 2-4 porrer• 1 lille løg• 1 lille glas kapers• 1 bundt bredbladet persille• 4 krydrede, friske pølser – fx merguez-pølser• 4 æg• 1 rulle frisk gedeost eller anden friskost• Olivenolie, havsalt, sort peber og æbleeddike• Evt. et syrligt hvedebrød

STEGT PØLSEMED PORREVINAIGRETTE, POCHERET ÆG, KARTOFFELKOMPOT OG GEDEOST

Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern, og kog dem møre i lidt letsaltet vand. Hæld eventuelt overskydende vand fra, og mos kartoflerne til en grov kompot sammen med finthakket hvidløg og lidt olivenolie. Smag til med havsalt og sort peber.Vask porrerne, og skær dem halvt igennem på langs. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og vend dem i en dressing af finthakket løg, kapers, eddike, olivenolie, sort peber og persilleblade.Steg pølserne sprøde og gyldne i en anelse olie eller smør. Brug en almindelig pande eller alternativt en grillpande, hvis du vil spare lidt på fedtstoffet.Kog så en lille gryde med vand op. Tilsæt 2 spiseskefulde ed-dike, og pocher æggene et ad gangen. Anret fire tallerkner med kartoffelkompot, porre, stegt pølse, pocheret æg og en skive frisk gedeost samt gerne skiver af godt, syrligt hvedebrød.


OPSKRIFT FRA AARSTIDERNE

Fra det sekund en gris kommer til verden, er der store forskelle i de to produktionssystemer. Økologiske smågrise får

mindst 49 dage hos soen (sin mor), mens den konventionelle må nøjes med 21-28 dage. Hos grise, der for nyligt er blevet taget fra moren,

får de konventionelle 13 gange så meget antibiotika som i øko-produktionen, bl.a. fordi deres maver og immunsystem næppe er klar til det bratte fødeskift.

De økologiske smågrise får heller ikke kuperet deres hale – det gør mindst 95 procent af de konventionelle artsfæller. Når en økologisk so bliver drægtig, skal hun have adgang til græsarealer hele sommerhalvåret,

mens konventionelle søer ikke kommer ud. De konventionelle søer må faktisk også fikseres fra en uge før de føder,

og indtil de er drægtige igen (cirka 10 uger). Det sker i gennemsnit 2,3 gange pr. år.

I de økologiske produktioner er det forbudt at fiksere søerne.

Økologisk vs. konventionelt

PØLSESVINETS OPVÆKST

SÅDAN POCHERER DU ET ÆG

At pochere et æg betyder, at det er til-beredt i vand, som er lige under koge-punktet. Sådan gør du: Slå ægget ud i en lille skål. Sæt vandet i bevægelse, og plump det udslåede æg forsigtigt

i. Æggehviden vil nu samle sig om blommen i løbet af 1-2 minutter. Du

kan hjælpe det på vej ved forsigtigt at støtte med en stor ske eller sigte. Du

kan også se, hvordan du skal gøre det i Aarstidernes Madbio: bit.ly/pochering.


1. HVAD ER DET GODE VED RETTEN? De møre porrer er helt særegnede i sin smag, og i kombinationen med løg, kapers, eddike, olie og persilleblade løftes porrernes smag og ikke mindst udseende. De intense og blege porrer bliver smukke og skinnende, når de vendes i rettens vinaigrette. Det helt særlige ved retten er desuden de pocherede æg. Normalt tilbereder man denne franske ret med hakkede æg, men hvis æg skal i himlen, skal de pocheres. Æg lavet på den måde til-føjer den her ret en mildhed og venlighed.

2. HVORDAN KUNNE JEG ELLERS BRUGE MINE PORRER?Min absolutte favoritret med porrer er porre-frikassé med stuvet, økologisk kød. Retten egner sig godt til at begrænse ens forbrug af kød, fordi man blot behøver en lille portion kød til retten. Kog kød og porrer, og drys en lille smule mel over. Pisk herefter citron, æg-geblomme og kaffefløde sammen, og hæld blandingen ned i sovsen, som varmes igennem inden servering. Proteinen fra æggeblommen jævner sovsen, så den bliver helt silkeagtig. Det er en direkte himmelsk smagsoplevelse. Prøv også meget gerne ristede porrer vendt med persille til din næste hotdog.

3. HVAD ER DET GODE VED PORRER?De er en af de få grøntsager, som kan koges helt møre uden at miste smag. Mange andre grøntsager skal blot koges al dente, men porrens smag kan holde til meget kraftigere varme i længere tid, og den er derfor en meget hårdfør grøntsag, der er nem at arbejde med, når du står i et køkken.

4. HAR DU ET GODT TIP TIL AT DÆMPE POR-RERS KRAFTIGE LØGSMAG?Ja, du kan koge porrerne godt og derefter tilsætte fx ansjoser, kapers, friske krydderurter eller saft fra limefrugter eller citroner. Det får porrernes skarpe smag bedre i balance.

5. HVILKEN PØLSE KØBER DU TIL RETTEN? Der er langt imellem gode pølser i Danmark, men til denne ret vil jeg anbefale Holbæk Slagterens fennikelpølse, som giver retten et krydret pift og en grov struktur. Hvis du skal finde en god pølse, skal den naturligvis være økologisk – økologi er bondelogik og sikrer blandt andet fokus på dyrevelfærd. Dét giver mig en god smag i munden, og derfor vil jeg altid anbefale dig at vælge en pakke pølser, der er produceret inden for rammerne af det økologiske regelsæt.

FEM SKARPE TIL SØREN EJLERSEN OM PORRER OG PØLSER

Søren Ejlersen, som er medstifter af Aarstiderne, har lagt test, tanker og pen til de mere end 70 opskrifter i bogen ”Aarstidernes Køkkenhaver”.

PORRER – HVAD ER FORSKELLEN?

Allerede fra frø-stadiet er der forskel på en økologisk og konventionel porre. Mens såsæden skal være økologisk i øko-produktionen, så må den konventionel-le såsæd være fremavlet med brug af kunstgødning og sprøjtegift. Den konven-tionelle såsæd kan også være bejdset med pesticider, da det øger udbyttet. Når planten spirer og vokser op, modtager de konventionelle porrer behandlinger med sprøjtemidler og væksthjælp i form af kunstgødning. Der bliver brugt sprøj-temidler mod ukrudt og plantesygdomme. De virkemidler må en økolog naturlig-vis ikke bruge. I stedet luger han fx ukrudtet mekanisk, som regel ved at spænde udstyr efter sin traktor. Økologen må også leve med knap så store, flotte porrer samt et lidt mindre udbytte. Det er blandt årsagerne til, at de er dyrere i handlen.

OPSKRIFT FRA AARSTIDERNE

Du kender sikkert konserveringsproduktet Atamon – ja, flasken med en brun væske, hvor en storgrinende asiat iført kokkehue pryder etiketten. Atamon hæmmer væksten af bakte-rier samt skimmel- og gærsvampe. Det virker bedst i sure omgivelser, og mange danskere har tradition for at bruge Atamon, når bær og frugt skal forvandles til marmelade og saft, eller når rødbederne skal syltes.

Det aktive stof i Atamon hedder natrium-benzoat og har E-nummeret 211. Det tilhører gruppen af benzoesyre og benzoater, som er blandt de allermest anvendte konserverings-midler i konventionelle fødevarer. Gruppen har E-numrene E210-E219.

Natriumbenzoat, der i sure miljøer omdan-nes til benzoesyre, må for eksempel bruges i syltetøj, marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager, i fiskehalvkonserves, kogte rejer, desserter, slik, saucer, sennep og supper samt til at overfladebehandle tørrede kødprodukter.

Ifølge Foedevareallergi.dk, som bl.a. Sund-hedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag, må der være 200-2000 mg af konserve-

BAG OM PRODUKTET

KAN ATAMON SKADE DIN SUNDHED?Atamon er ikke direkte sundhedsskadeligt, men indeholder konserveringsstoffet natriumbenzoat, som blandt andet kan udløse allergilignende symptomer.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD & PETER NORDHOLM ANDERSEN

ringsmidlerne per kilo fødevare. Den samme mængde findes i øvrigt helt naturligt i blandt andet tytte- og tranebær.

NÆLDEFEBER OG ADHD-EFFEKTIkke desto mindre bør du bruge Atamon med omtanke. Det mener Annette Grossmann, som er kemiingeniør hos Fødevarestyrelsen.

- Natriumbenzoat er godkendt i en række fødevarer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog på, at nogle personer kan reagere allergisk over for stoffet, siger fagkvinden.

Det fremgår af Foedevareallergi.dk, at benzoesyre ”kan give nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Benzoesyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med benzoesyre og benzoater.”

Myndighederne har fastsat et såkaldt dag-ligt acceptabelt indtag (ADI) for fødevarer. For natriumbenzoat er det 5 mg pr. kilo krops-vægt. Ifølge Foedevareallergi.dk skal der ”en vis mængde benzoesyre eller benzoat til at udløse en reaktion hos følsomme personer – sandsynligvis omkring 50 mg på én gang.”

Et studie, hvor forsøgspersonerne indtog 25 mg natriumbenzoat pr. kilo kropsvægt over 20 dage viste da også fordøjelsesproblemer, kramper og påvirkninger af nervesystemet.

En britisk undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift ’The Lancet’ i 2007

mistænker også natriumbenzoat for at udløse ADHD i sammenhæng med andre tilsætnings-stoffer. Forsøg med at blande farvestoffer og natriumbenzoat viste en ADHD-effekt på børn, der havde indtaget stofferne.

Rapporten konkluderer, at de ”ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet, men også i den nor-male befolkning”.

EU HAR GODKENDT MIDLET Forskerne kunne dog ikke påvise, om det var et enkelt farvestof, eller cocktailen af stoffer, som udløste ADHD-effekterne. Senere har EFSA, EU’s myndighed for vurdering af føde-varer, fastslået, at forsøget ikke viste en klar sammenhæng mellem natriumbenzoat og en ADHD-effekt på børn.

EFSA vurderer fødevarer ud fra tre krav: 1. Er tilsætningsstoffet sundhedsmæssigt forsvarligt? 2. Er der teknologiske behov, fx at forlænge fødevarens holdbarhed? 3. Vildleder anvendelsen forbrugerne?

- Når de tre kriterier er opfyldt, så god-kender Kommissionen og medlemsstaterne anvendelsen, og det er sket i natriumbenzoats tilfælde, forklarer Annette Grossmann.

Natriumbenzoat – eller E211 – er ikke tilladt efter de økologi-regler, EU har fastsat. Ligesom flertallet af E-numre passer E211 nemlig ikke ind i økologiens såkaldte forsigtighedsprin-cip. Mens fødevareindustrien må bruge 328 E-numre i din mad, så er der kun 49 tilladte E-numre i økologiske fødevarer.

”Natriumbenzoat er godkendt i en

række fødevarer og er ikke decideret

farligt. Noget tyder dog på, at nogle

personer kan reagere allergisk

over for stoffet.”

- ANNETTE GROSSMANNKEMIINGENIØR HOS

FØDEVARESTYRELSEN.


Næsten alle mennesker synes, at bananer er lækre. Det samme gør mange insekter og mikrosvampe. Og når de gnasker løs af selve bananerne eller af andre dele af planten, får mange bananer skader og bliver usælgelige – eller også reduceres høsten voldsomt.

Konventionelle bananavlere forsvarer deres plantager med et stort sortiment af synteti-ske pesticider. De bruger stoffer med navne som chlorpyrifos, imazalil, thiabendazol og adskillige andre. Stoffer, som Fødevarestyr-elsen jævnligt finder rester af, når bananerne er kommet til Danmark. Nogle af pesticiderne trænger endda ind i bananens frugtkød, så du senere får den tvivlsomme fornøjelse at indtage dem sammen med bananen.

BØRN I COSTA RICA I FARE Insektmidlet chlorpyrifos er særligt proble-matisk. Det og andre pesticider bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne binder rundt om bananklaserne, mens de vok-ser. Ganske vist trænger chlorpyrifos ikke ind i frugtkødet, men en undersøgelse fra Mailman School of Public Health i New York har påvist en seriøs risiko for, at et barns mentale og motoriske udvikling lider skade, hvis det ud-sættes for chlorpyrifos i fostertilstanden eller som helt lille. Barnet vil også have større risiko

for at udvikle ADHD og få dårligere korttids-hukommelse end jævnaldrende børn.

Costa Rica er et af de lande, som mange konventionelle bananer i danske butikker kommer fra. Her har en international gruppe forskere undersøgt børn i et område med intensiv dyrkning af konventionelle bananer.

Det videnskabelige tidsskrift Environmental Research fortalte i 2012, at over halvdelen af de undersøgte børn i Costa Rica havde en så stor mængde chlorpyrifos i deres urin, at det overskred, hvad der i USA betragtes som en kritisk mængde.

Forskergruppen bag den videnskabelige artikel konkluderede: ”Vore resultater tyder på, at børn, der lever nær plantager med chlorpyrifos-behandlede poser, udsættes for chlorpyrifos-niveauer, som kan påvirke deres helbred. Tiltag til at begrænse påvirkningen fra chlorpyrifos vil formentlig forbedre børnenes helbred og miljøet i banandyrkende regioner”.

Selve den måde, pesticiderne sprøjtes ud på i konventionelle plantager som i Costa Rica, har også været under kritik. I mindre plantager sker det med sprøjter, som bæres på ryggen og håndteres med hænderne. I større plantager er det almindeligt at køre med sprøjter efter trak-torer eller endog at sprøjte fra en helikopter.

Når giften falder som støvregn fra en heli-

SÅDAN DYRKER DE DINE

BANANERBåde konventionelle og økologiske bananer er resultatet af et lykkeligt møde mellem tropisk varme, masser af vand og hårdt arbejde. Men der er også store forskelle på de to slags bananer. De konventionelle møder masser af kemikalier, mens de økologiske

avlere bruger chilipeber, hvidløg og andre plantemidler mod svampe og skadedyr.

TEKST: PER HENRIK HANSEN

kopter, kan det dårligt undgås, at en del af den føres bort med vinden og falder ned andre steder - for eksempel i landsbyer lige op til plantagerne og andre beboede områder. HVIDE POSER MOD SOLSKOLDNING Langt størstedelen af de økologiske bananer i danske butikker er dyrket i Den Dominikanske Republik. Også her binder arbejderne plast-poser rundt om de voksende bananklaser, men poserne er ikke behandlet med kemikalier.

De hvide poser beskytter i sig selv bananer-ne mod skadelige insekter og mod den stærke tropiske sol, som kan blive for brændende, selv for en hård øko-banan.

Økologiske bananavlere må ikke bruge chlorpyrifos og andre syntetiske pesticider, og flere kontrolorganisationer sørger for, at de overholder forbuddet.

I Den Dominikanske Republik udføres omtrent 90 procent af kontrollen af den tyske organisation BCS Öko-Garantie. Folkene herfra holder øje med, at de økologiske bananer le-ver op til EU’s regler for økologisk produktion.

NATURMIDLER MOD SYGDOMME I stedet for syntetiske pesticider kan økolog-erne bruge naturmidler, som giver en vis be-skyttelse mod grådige insekter, sygdomsfrem-

Både i konventionelle og økologiske bananplantager vil du normalt se, at der er hængt poser hen over bananklaserne. En stor forskel er dog,

at arbejderne i de konventionelle plantager har behandlet poserne med insektmidlet chlorpyrifos. Giften giver en seriøs risiko for skader

på børn, hvis de udsættes for den i fostertilstanden eller som helt små.


kaldende svampe og andre naturlige fjender.Eksempelvis fortæller en en artikel i det bri-

tiske blad The Ecologist om en økologisk plan-tageejer, der anvender en blanding af hvidløg og forrådnede planter i stedet for giften.

Ifølge kontrolorganisationen BCS Öko-Garantie sprøjter de økologiske banandyrkere generelt med forskellige midler fremstillet af planter imod insekter og svampesygdomme. At have den type midler i sprøjten er helt i overensstemmelse med de økologiske regler. Uden denne sprøjtning risikerer de økologiske avlere nemlig at miste et sted mellem 40 og 100 procent af deres høst.

De milde midler er dog kun et supplement til den forebyggelse, som er de økologiske avleres vigtigste våben mod sygdomme og skadedyr. Økologerne sørger for at udvikle en sund jord med mange næringsstoffer fra husdyrgødning og komposterede planter. Der ryger også arbejdstimer på at fjerne inficerede plantedele fra plantagen, så de ikke smitter.

De økologiske metoder er dog ikke så ef-fektive som de syntetiske pesticider. Derfor er den gennemsnitlige høst pr. plante mindre end i konventionelle plantager.

Og det er en af årsagerne til, at de økologi-ske bananer er en tand dyrere end de konven-tionelle, når du køber dem i en dansk butik.

FAIR TRADE TIL GAVN - FOR EJEREN De fleste økologiske bananer fra Den Domi-nikanske Republik har også fair trade-mærke. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen bety-der det, at de ansatte i plantagerne arbejder under forhold, som lever op til den internatio-nale arbejdsorganisation ILO’s standarder.

De mange immigrant-arbejdere fra nabo-landet Haiti udgør størstedelen af arbejds-kraften i plantagerne i Den Dominikanske Republik, og de nyder generelt også godt af fair trade-ordningen, lyder det i rapporten.

Anderledes kritisk er magasinet The Ecolo-gist. Ifølge bladets reportage fra bananlandet er de fleste immigrant-arbejdere daglejere, som opretholder livet i primitive træ- eller blikskure og kun tjener omkring 35-40 kroner for en dags hårdt arbejde. Lige præcis nok til at få noget at spise, men langt fra nok til at for-sørge en familie eller leje et rigtigt hus. Og det er uanset, om de arbejder på en konventionel eller en fair trade- og/eller økologisk plantage.

Til gengæld sikrer fair trade-ordningen en mindstepris til plantagernes ejere, som også arbejder hårdt, og sjældent har mange penge at gøre godt med. Desuden sikrer fair trade-ordningen en bonus til lokalsamfundet. Den kan for eksempel bruges til byggeri af en ny skole eller sundhedsklinik.

Det er altså usikkert, hvor stor en del af fair trade-betalingen, der siver ned i bunden af hierarkiet – de haitianske daglejere. Men sik-kert er det, at hverken de fastansatte eller de økologiske plantagers ejere døjer med giftige kemikalier eller har grund til at frygte for deres børns helbred i forhold til sprøjtemidlerne.

TAL OM ØKO-BANANER

9,8 procent af de bananer, der blev solgt i Danmark i 2013, var økologiske. En god bid mere end økologiandelen af alle fødevarer solgt i detailhandlen. Den var i 2013 på cirka otte procent.

Det danske salg af økologiske bananer steg fra 10 mio. kroner i 2003 til 83 mio. kroner i 2013. Altså 830 procent.

I Den Dominikanske Republik, hvor de fleste dansksolgte øko-bananer stam-mer fra, udgør de økologiske plantager 53 procent af hele landets samlede landbrugsareal med bananer.

Kilder ud over de nævnte: FAO, Environmental Health News, Banana Link, Terramérica, FiBL, Coop, Dansk Supermarked og firmaet Lembcke.

BAG OM BANANER


- Det er også først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang. Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok.

GIFTEN GÅR I KØDET Som glad bananspiser kunne du måske være ligeglad med sprøjte-giftene. Sidder de ikke kun på skrællen? Nej. Flere af dem er såkaldt systemiske stoffer, som trænger ind i hele planten – og derfor også ind i frugtkødet på selve bananen.

Det uafhængige svenske researchfirma Testfakta offentliggjorde i august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle fem havde i deres frugtkød rester af et eller flere af fem forskellige aktivstoffer. Hov! Det ord kræver lige en forklaring: Hvert sprøjtemiddel indeholder både fyld- og aktivstoffer, og det er aktivstofferne, som giver giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter.

På Fødevarestyrelsens liste over aktivstoffer fundet på bananer fra danske butikker i 2012, går fire stoffer fra den svenske test igen.

GIFTRESTER I 9 UD AF 10 BANANERPesticider fra den konventionelle bananproduktion sætter sig ikke bare på skrællen, men kravler også ind i frugtkødet. Kun i ét enkelt tilfælde siden 2009 er der fundet rester af én type pesticid på en økologisk banan solgt i Danmark.

TEKST: PER HENRIK HANSEN

Når du køber en konventionel banan, så får du i 9 ud af 10 tilfælde også sprøjtegifte med i handlen. Endda nogle af de virkeligt grove.

Det viser Fødevarestyrelsens årlige rapport ”Pesticidrester i Føde-varer” gang på gang.

Af den seneste rapport fremgår det, at myndighederne i 2012 lavede 50 analyser af konventionelle bananer. Kun i tre af prøverne var der ingen spor efter sprøjtegifte, også kaldet pesticider.

I de 47 andre prøver blev der gjort 104 fund af i alt otte slags pesticider. Det vil altså sige, at der i gennemsnit var to eller flere slags sprøjtegifte i hver banan.

Ingen af sprøjtegiftene blev dog fundet i en mængde, der oversteg halvdelen af EU’s grænseværdi. Og efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der således ingen risiko ved at spise bananer med et så lille indhold af sprøjtegift.

Det er alle eksperter dog ikke enige i. En af dem er Helle Raun Ander-sen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syd-dansk Universitet. Hun kalder den nuværende risikovurdering forældet:

BANANENS REJSE: FRA TROPISK JORD TIL NORDENS BORD

En bananplante ligner en palme, men er botanisk set en urt – faktisk verdens største urt. Den er altså mere i familie med jordbær end med træer.

En bananplante vokser op og danner én klase ba-naner i løbet af et år. Klasen høstes før bananerne begynder at blive gule, og samtidig fældes planten.

Nye planter vokser op af sideskud, som skyder op fra rødderne af moderplanten, når den er cirka ni måneder gammel. Kun ét af skuddene får lov at vokse op og danne bananer.

Når bananerne er høstet, sejles de til en stor havn i Europa, fx Hamborg eller Antwerpen. Derfra går turen videre med et mindre skib eller lastbil. Under hele transporten opbevares bananerne i en temperatur på 13,3 grader, som holder dem optimalt friske.


DR-VÆRT MED BANANGIFT I KROPPEN

I konventionelle bananplantager bruges en række syntetiske pesticider som fx chlorpyrifos, imazalil og thiabendazol. Chlor-pyrifos bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne i plantagerne binder rundt om bananklaserne, mens de vokser.

Netop det pesticid blev fundet i blodet hos tv-værten Mette Frisk i DR-programmet Madmagasinet. Op til udsendelsen fra 3. juni kan du se, hvordan hun efter først tre dage på øko- og dernæst tre dage med ikke-økologisk kost oplever en stigning af chlorpyrifos i urinen fra 1,4 til 4,8 mg/kg. Eller 342 procent.

I udsendelsen fortæller professor i miljøkemi, Phillipe Grand-jean, at chlorpyrifos er et insektmiddel, som er forbudt at bruge i Danmark - men det er tilladt i andre lande, og derfor findes det for eksempel i importerede vindruer og havregryn.

Ifølge professoren viser amerikanske undersøgelser af børn, hvis mødre er blevet eksponeret for dette pesticid under gravi-diteten, at det har haft en negativ påvirkning af barnets hjerne. Pesticid-niveauerne i de amerikanske undersøgelser var ikke væsentligt forskellige fra målingerne af de to programværter.

- Hvis man spørger myndighederne, siger de, at der ikke er noget at være nervøs for. Men jeg er uenig. Fødevarestyrelsen baserer deres grænseværdier på dyreforsøg. Jeg er læge og baserer min holdning på undersøgelser, der er lavet på men-nesker og børn. Og når de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade på hjernens udvikling, så er det altså mig, der har ret – og ikke rotter og fødevarestyrelsen.

Derfor råder Phillipe Grandjean alle gravide til at spise en øko-logisk kost for at minimere risikoen fra den slags pesticider.

BAG OM BANANER

Det mest udbredte aktivstof er thiabendazol. Det blev fundet i 42 af de 50 konventionelle bananer i den danske 2012-kontrol.

Stoffet er så giftigt for vandmiljøet og nedbrydes så langsomt, at det i 1994 blev forbudt som sprøjtemiddel i Danmark. Dog må det fortsat bruges til træbeskyttelse indendørs.

Det næst-hyppigste pesticid i bananerne er imazalil. Det blev i 2012 fundet i 38 af de 50 bananer. I Danmark må imazalil kun bruges til at behandle læggekartofler, inden de skal på lager, og derefter må kartof-lerne ikke anvendes til menneskeføde eller dyrefoder.

ÉT GIFTFUND I EN ØKO-BANAN Det svenske firma Testfakta fik også analyseret fire økologiske bananer for indhold af sprøjtegifte – uden at finde noget.

Fødevarestyrelsen undersøger også økologiske bananer for rester af pesticider. I årene 2009-2012 undersøgte styrelsen sammenlagt 17 økologiske bananer, uden der blev gjort et eneste fund.

Men i 2013 har de danske myndigheder faktisk fundet sprøjtegiften azoxystrobin i en af ti økologiske bananer, de testede for pesticider.

Der er ganske vist kun fundet en mængde på 0,025 milligram pr. kg, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad der er fundet af samme stof i konventionelle bananer. Og langt under den grænseværdi på 3 mil-ligram pr. kg, der gælder for azoxystrobin på konventionelle bananer.

Men azoxystrobin må, ligesom andre sprøjtegifte, slet ikke findes i/på økologiske varer. Og hvis ikke der var gået halvanden måned fra banan-en blev udtaget til prøve, og til analyseresultatet lå klart, ville hele det pågældende parti bananer være blevet kasseret som økologiske. Men i dette tilfælde var bananerne både solgt og sikkert spist, inden resultat-et af analysen var klar.

Fødevarestyrelsen har ingen konkret viden om, hvordan aktivstoffet azoxystrobin var havnet på den undersøgte øko-banan. Altså om det var som følge af bevidst snyd eller en utilsigtet forurening.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Testfakta.se, Folketinget.dk og Middeldatabasen.dk.

Fremme i Danmark modnes bananerne i særlige modningsrum med luftarten etylen. Samtidig hæves temperaturen over de 13,3 grader.

Etylenen i modningsrummene er lavet kunstigt, men luftarten dannes naturligt af alle frugter – især æbler. Så vil du hurtigt modne nogle bananer, så læg dem i en skål med æbler.

Efter nogle dage i modningsrummet er bananerne blevet gule, men spidserne er dog stadig grønne. På dette stadie køres bananerne ud til butikkerne, så du kan købe dem.

ANNONCE

Økologi - Tæt på dig

Documents