Nyt fra VU Viborg August 2011
Nyt fra
VU Viborg August 2011
Side 1 af 8
August 2011
Nyt fra VU Viborg
I dette nummer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 8
Indlæg af
Formandens replik
Bag den røde facade
Hjælp VU Viborg under valgkampen
Arrangementer
Kontakt
Isak Krab Koed
Kristian Pihl Lorentzen
Formandens replik
Indrømmet: også med regeringens 2020-plan stiftes der gæld frem til
2020. Anno 2020 går budgettet så i balance. Hverken opposition eller
regering kan således prale af en økonomisk plan, der løser landets
samlede økonomiske udfordring i ét hug, og som VU’er kunne man
godt have ønsket sig et mere vidtgående udspil fra regeringen.
Alligevel står danskerne overfor et klart valg. Mens regeringen har
fremlagt et veldokumenteret og seriøst bud på, hvordan vi sikrer den
fornødne finansiering til at opretholde det danske velfærdssamfund
fremover, byder oppositionens plan stadig på huller i milliardklassen.
Èt ligger imidlertid fast: kommer S og SF til magten, skal danskerne til
lommerne. En almindelig dansk familie kan således imødese en ekstraudgift på 28.000 kr. om året,
hvis S og SF’s politik bliver til virkelighed. Samtidig betyder S og SF’s uansvarlige politik en
seksdobling af den offentlige nettogæld fra omkring 50 mia. i år til i omegnen af 320 mia. i 2020.
Det er et overvældende beløb, og hvem skal mon betale? Det skal vi – Danmarks ungdom. Må jeg
være fri, tak!
Isak Krab Koed
Formand for VU Viborg
Side 2 af 8
Bag den røde facade
Af Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketinget (V)
Venstre beskyldes for, at vi op til valget laver skræmmekampagne om den politik - eller mangel på
samme - som Helle og Villy står for. Sandheden er i virkeligheden, at de to røde partiledere i
månedsvis har undladt at konkretisere deres politiske udspil og komme med ærlige svar til
vælgerne. Strategien er, at vælgerne skal købe katten i sækken.
Eksempelvis savnes svar på konkret finansiering af rød bloks økonomiske politik, der vil give et hul i
statskassen på 39 milliarder kr.
om året i 2020. Gælden øges
med 270 milliarder kr. i 2020,
svarende til 62.000 kr. for hver
eneste voksne dansker. En
sådan katastrofal politik bliver
dyrt for danskerne i form af
øget skattetryk, højere
renteudgifter og mindre
konkurrenceevne hos private
virksomheder.
Ikke mindst de unge bør frygte for en sådan politik, der på lang sigt vil undergrave fundamentet
for vores velfærd og handlefrihed som nation. For reelt er der jo tale om et regulært
generationstyveri, idet fremtidens generationer kommer til at betale regningen for det røde
eksperiment. Jeg glæder mig meget over, at Venstre i kølvandet på et vellykket
sommergruppemøde på Bornholm er gået i offensiven for at informere vælgerne om
konsekvenserne ved Helles og Villys gyldne og luftige løfter. Alt for længe har de røde partier kørt
på frihjul i pressen, fordi kun få journalister har ønsket at bore i den uansvarlige politik og dens
konsekvenser. Nu er det slut.
Nu skal vi ind bag den pæne facade og de velklingende overskrifter såsom "12 minutter" og "Fair
Løsning". Samtidig skal Venstre og VU selvfølgelig fortælle vælgerne, hvad vi selv står for. Nemlig
at gennemføre nødvendige reformer, så Danmark altid holder orden i økonomien og sikrer gode
rammevilkår for private virksomheder. Desuden skal vi have øget produktiviteten i den offentlige
sektor, så princippet "Frihed under ansvar" kommer til højsædet frem for administration og kontrol
affødt af alt for mange detaljerede regler.
Side 3 af 8
Vi kan ikke fortsætte med at øge de offentlige udgifter. Den tid er forbi. Derfor skal der mere fokus
på at vi får mere borgernær service for hver eneste skattekrone, bl.a. ved at vi konsekvent spørger
til prisen gennem udbud af offentlige opgaver. Eksempelvis er det mig en gåde, at Viborg
kommune undlader at udbyde hele det grønne område. Effektive leverandører som fx
Hedeselskabet står klar til at løse opgaven, så der kan frigøres gode penge til uddannelse,
ældrepleje og børnepasning.
Sundhedsvæsenet skal forbedres yderligere, så patienter får en førsteklasses behandling i hele
landet. Også denne opgave kalder på reformer af strukturen. Ved det kommende valg står
Danmark ved en vigtig skillevej. En RØD VEJ belagt med med øget skattetryk, en større offentlig
sektor, gæld og mindre frihed. Eller en BLÅ VEJ belagt med økonomisk ansvarlighed, vækst i den
private sektor, varig velfærd og frihed under ansvar. Valget er ikke svært. Hvor der er vilje, er der
vej - den BLÅ VEJ!
Hjælp VU Viborg under
valgkampen
VU Viborg planlægger en række aktiviteter
under valgkampen: plakatophængning,
gågadeaktioner, gymnasiebesøg,
valgkampsfest, deltagelse i Venstres
arrangementer og meget mere. Vil du være
sikker på at modtage nyt om alt, vi foretager
os i de 21 dage fra valgudskrivelsen til selve
valgdagen, skal du på vores kampagneliste.
Skriv til [email protected] eller ring til VU
Viborgs formand, Isak Krab Koed, på 26 46 80
54, hvis du vil på listen.
Side 4 af 8
Arrangementer
Med forbehold for valgudskrivelse. Når valget udskrives, finder du de nyeste informationer på VU
Viborgs hjemmeside.
Medlemsmøde
Torsdag d. 18/8 – 2011 kl. 19:00
Til medlemsmøderne samles bestyrelsen. VU Viborgs bestyrelse har ansvaret for planlægning og
afholdelse af aktiviteter, lokale og nationale politiske markeringer og foreningens deltagelse i
Venstres Ungdoms landsorganisations arbejde.
Møderne forløber efter den dagsorden, formanden udsender. Du kan ved henvendelse til
formanden få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail.
Selv om der er tale om arbejdsmøder, holder vi af at krydre møderne med kage, kaffe og en god
gang sladder – møderne er således ikke kun relevante for bestyrelsen. De er også en hyggelig
måde at lære VU Viborg og folkene bag at kende for nye medlemmer. Kom derfor glad!
Tilmeld dig på Facebook.
Debattle i VU Midt/Vest
Lørdag d. 3/9 – 2011 kl. 17:00
I løbet af foråret og sommeren 2011 løber VU Debattle af
stabelen i Venstres Ungdom.
Konceptet er en viderebygning af det populære "MC
Fightnight." I stedet for rim kæmper deltagerne dog med
gode argumenter og spydige kommentarer. VU Debattle er
opbygget på samme måde som f.eks. en fodboldslutrunde,
hvor der er puljer, kvartfinaler etc.
VU Midt/Vests Debattle er det sidste af fem regionale
arrangementer, hvor de bedste debattører i
lokalforeningerne er fundet. Debattle afsluttes med en stor finale for vinderne af de regionale
arrangementer. Vinderen vil naturligvis blive belønnet fyrsteligt.
Venstres Ungdoms politiske ordfører, Morten Dahlin, vil agere ordstyrer og dommer under
debatten.
Side 5 af 8
VU Viborg er vært ved øl og andre læskende drikke samt bespisning efter arrangementet.
Nærmere information om madpriser mm. følger.
Tilmelding på Facebook.
Oplæg om 2020-planerne v/ VU's skatte- og finansordfører
Torsdag d. 8/9 – 2011 kl. 19:00
Venstres Ungdoms nyvalgte skatte- og finansordfører, Louise
Munck Højsgaard, kommer til VU Viborg for at fortælle os om
regeringens og oppositionens økonomiske planer.
Årets valg kommer formentlig til at have økonomien som et helt
centralt tema. Oplægget er derfor en fortrinlig lejlighed til at få
styr på alle de gode argumenter, vi får brug for, når valgkampen
skydes igang.
Tilmelding på Facebook.
Introkursus på VU’s sekretariat
Lørdag d. 24/9 til søndag d. 25/9 – 2011
I september måned afholder Venstres
Ungdoms landsorganisation igen en
introweekend for nye medlemmer af VU
fra hele landet.
Formand for VU’s kursusudvalg, Sara
Ekknud, fortæller om kurset: “På kurset vil
du få et indblik i, hvordan VU er bygget
op, og hvad vores politik er. Samtidig vil
du møde en masse VU’ere fra hele landet.
Weekenden vil ligeledes byde på en eksklusiv rundvisning på Christiansborg forestået af et af
Venstres folketingsmedlemmer.”
Arrangementet kan allerede nu købes til 50 kr. på VU’s webshop. Husk også at tilmelde dig på
Facebook.
Side 6 af 8
VU Midt/Vests kandidatpræsentation og Mini-LSK
Fredag d. 30/9 – 2011 kl. 16:00
Venstres Ungdom i Viborg har i år æren af at
være vært ved kandidatpræsentation og
Mini-LSK for Venstres Ungdom i Midt- og
Vestjylland.
Arrangementet forbereder Venstres
Ungdoms medlemmer til landsstævnet på to
måder. For det første er
kandidatpræsentationen en mulighed for at
stifte bekendtskab med kandidaterne til
Forretningsudvalget og høre om deres
visioner for Venstres Ungdom.
For det andet giver Mini-LSK'et en mulighed for at blive klogere på retorik og resolutionsskrivning,
dels igennem kompetente oplæg om begge dele, dels igennem den fælles diskussion af de
resolutionsforslag til landsstævnet, der stilles af Mini-LSK'et.
Og så er der naturligvis fest for alle pengene bagefter! :)
Tilmelding på Facebook.
Venstres Ungdoms landsstævne
Fredag d. 11/11 til søndag d. 13/11 – 2011
Har du sat kryds i kalenderen den 11.-13. november? Ellers er det ved at være på tide!
Den 11.-13. november skal du nemlig finde stiletterne, smokingen og de gode argumenter frem,
for det er i den weekend, at VU afholder sit landsstævne nummer 100 – og bare rolig: Det kommer
ikke til at gå roligt for sig!
Landsstævnet afholdes på Tornbjerg Gymnasium i Odense, og allerede fredag aften starter vi
festen med DJ og alt, hvad der ellers hører til. Lørdag dag er dedikeret til den politiske debat, når
landsstævnet officielt bliver skudt i gang. Det er her, at du som medlem af VU for alvor kan gøre
din indflydelse gældende, både når det gælder afstemningen i forhold til VU’s gældende politik for
det næste år, men absolut også når det kommer til personvalgene, hvor vi jo i år bl.a. skal have
valgt en ny formand og næstformand. Vi tør godt gætte på, at der bliver kamp til stregen!
Side 7 af 8
Lørdag aften derimod står i gallaens og fejringens tegn. Det er her, smokingen skal luftes, og
stiletterne udfordres, når vi senere på aften giver den gas på dansegulvet. Inden da vil aftenen dog
byde på en lækker middag, sprudlende underholdning, fejring af vores fantastiske organisation –
alt i alt et brag af en fest, som er et landsstævne nr. 100, værdig.
På den nærliggende
folkeskole,
Rosengårdsskolen, kan
du bestille overnatning i
klasselokaler. Hvis du
hellere vil passe dig selv,
kan der bestilles
værelser på vandrehjem
eller hoteller i
nærheden af
landsstævnet.
Bestillingen af værelser
er du dog selv ansvarlig
for.
Hele landsstævnet koster 500 DKK, men indtil den 5. september kan du spare 100 DKK, hvis du
tilmelder dig inden da. Så skynd dig at tilmelde dig! Du kan også nøjes med at købe mindre dele af
landsstævnet, hvis du fx først kan komme lørdag. Se priserne og tilmeld dig landsstævnet på VU’s
webshop. Husk også at tilmelde dig landsstævnets Facebookgruppe og event, så du løbende kan
følge med i forberedelserne - og forberede dig selv på en festlig og politisk weekend!
Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at stille dem til LSU-formand Mikkel
Kristiansen på [email protected] eller til næstformand Henrik Kibæk på [email protected].
VU Viborgs julefrokost
Lørdag d. 26/11 – 2011 kl. 17:00
Kom til Midtjyllands hyggeligste julefrokost! Nærmere
information om deltagerbetaling og program følger.
Tilmelding på Facebook.
Side 8 af 8
Kontakt
Venstres Ungdom i Viborg
St. Sct. Hans Gade 11A
8800 Viborg
http://vuviborg.dk/
VU Viborg er medlemmernes forening, og vi
modtager hellere end gerne forslag til
arrangementer, ideer til fremtidige politiske
initiativer, debatoplæg osv. Du kan kontakte
hele bestyrelsen på vores officielle e-mail,
[email protected], skrive til os på
postadressen eller rette henvendelse til ét
medlem af bestyrelsen ved hjælp af
oplysningerne nedenfor.
Formand
Isak Krab Koed*
Medlem af landsstyrelsen
Webredaktør
Tlf.: 26 46 80 54
E-post: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Ida Marie Østergaard
Næstformand
Medlemsansvarlig
Tlf.: 53 30 05 78
E-post: [email protected]
Claus Bitsch
Kasserer
Tlf.: 23 72 85 13
E-post: [email protected]
Nanna Endelt Pedersen
Aktivitetsansvarlig
Tlf.: 28 40 10 13
E-post: [email protected]
Sarah Lindhøj Kvorning
Socialt ansvarlig
Tlf. 28 97 66 63
E-post: [email protected]
Anders Skafte
Bestyrelsesmedlem
Tlf. 40 86 05 52
E-post: [email protected]
Mads Knudsen**
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 25 12 10 21
E-post: [email protected]
*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommune (ViVK)
**Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
(ViV)
Følg VU Viborg