NYT 1/2013

Med Børns Vilkår på besøg i en 4.–klasse

ER FREDAGSSLIK EN RETTIGHED? Side 10 – 11

Der er noget i luften…

KÆRLIGHED FYLDER PÅ BØRNETELEFONENSide 4 – 5

nyt 1 / 2013

Fra drillerier og mobning til sammenhold

Tema: Trivsel på skoleskemaet

nyt 1 / 2013

nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer to gange om året i et oplag på 17.000 stk.

FosidefotoMads og Sebastian, 4.a på Enghavegård Skole

UdgiverBørns VilkårTrekronergade 126 F, 2. sal2500 [email protected] 35 55 55 59

Ansvarshavende Dorthe Lysgaard

Tekst og redaktionMarianne With Bindslev

Layout Kasper Langaa

FotoLars Kristiansen, CARE Danmark, Colourbox

TrykPrinfoTrekroner

Vigtigst af alt er kærlighedenRo, renlighed og regelmæssighed var mantraet, når sundhedsplejersker for en generation siden cyklede fra den ene nybagte mor til den næste med cykelkurven fuld af gode råd. I dag kan den rådvilde mor ikke bare søge støtte og råd hos sundhedsplejersken: Hun har adgang til en verden af viden på nettet, og hjælpen er bare et klik væk.

På samme måde forholder det sig med børnene. Det er blevet nemmere at få hjælp, og samtidig er børnene blevet stadig mere bevidste om, at de kan få hjælp til de problemer, de tumler med. Det mærker vi på BørneTelefonen, hvor grafen over antallet af rådgivninger har stukket næsen i sky år efter år. Alene i 2012 havde vi godt 33.000 samtaler, og tallet er tredoblet på ti år. Behovet for at få hjælp af en anonym rådgivning er der, og derfor har vi i Børns Vilkår løbende udvidet åbningstiden og antallet af rådgivningskanaler: I dag kan børn få hjælp via telefon, chat, brevkasse og sms.

Børnene ringer ind om alt: Fra pigen, der med hviskende stemme betror sine inderste hemmeligheder og sin skam over at være blevet misbrugt. Til hende, der fortvivlet sms’er fra toilettet på skolen, hvor hendes kammerater har låst hende inde. Som du kan læse i dette nummer af ’Nyt’, ringer de fl este børn dog med spørgsmål om kærlig-hed og forelskelse. Mange befi nder sig på

kanten af ungdommens kringlede sti, hvor seksualiteten og forelskelser slår kolbøtter og knuder i krop og sind.

På BørneTelefonen bliver hvert eneste barn mødt af en voksen, der med sin faglige viden, sit lyttende øre og store hjerte hjælper barnet videre. Det lykkes som regel. Men alt kan ikke klares med en rådgivning, og det er også derfor, Børns Vilkårs bisiddere hjælper børn med at få den hjælp af kommunen, de har brug for. Derfor arbejder vi også for at fremme trivsel og stoppe mobning på landets skoler gennem forløb og oplæg, hvilket du også kan læse meget mere om i dette nummer.

Børn er vores fremtid, de er samfundets bygge-sten og fortjener derfor hjælp, omsorg og vigtigst af alt: Kærlighed. Ansvaret er dit, men det er også vores. Det er derfor, vi er her – alle børn har nemlig ret til en tryg barndom.

Tak for din støtte!

Venlig hilsen Peter Albæk, formand for Børns Vilkår

2

PETER ALBÆKFormand for Børns Vilkår

Støt BørneTelefonenSMS ‘støt’ til 1220

så støtter du med 100 kr.Beløbet + alm. smstakst

faktureres på din telefonregning

Børn er vores fremtid, de er samfundets byggesten og fortjener derfor hjælp, omsorg og vigtigst af alt: Kærlighed.

nyt 1 / 2013

“

nyt 1 / 2013

nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer to gange om året i et oplag på 17.000 stk.

FosidefotoMads og Sebastian, 4.a på Enghavegård Skole

UdgiverBørns VilkårTrekronergade 126 F, 2. sal2500 [email protected] 35 55 55 59

Ansvarshavende Dorthe Lysgaard

Tekst og redaktionMarianne With Bindslev

Layout Kasper Langaa

FotoLars Kristiansen, CARE Danmark, Colourbox

TrykPrinfoTrekroner

Vigtigst af alt er kærlighedenRo, renlighed og regelmæssighed var mantraet, når sundhedsplejersker for en generation siden cyklede fra den ene nybagte mor til den næste med cykelkurven fuld af gode råd. I dag kan den rådvilde mor ikke bare søge støtte og råd hos sundhedsplejersken: Hun har adgang til en verden af viden på nettet, og hjælpen er bare et klik væk.

På samme måde forholder det sig med børnene. Det er blevet nemmere at få hjælp, og samtidig er børnene blevet stadig mere bevidste om, at de kan få hjælp til de problemer, de tumler med. Det mærker vi på BørneTelefonen, hvor grafen over antallet af rådgivninger har stukket næsen i sky år efter år. Alene i 2012 havde vi godt 33.000 samtaler, og tallet er tredoblet på ti år. Behovet for at få hjælp af en anonym rådgivning er der, og derfor har vi i Børns Vilkår løbende udvidet åbningstiden og antallet af rådgivningskanaler: I dag kan børn få hjælp via telefon, chat, brevkasse og sms.

Børnene ringer ind om alt: Fra pigen, der med hviskende stemme betror sine inderste hemmeligheder og sin skam over at være blevet misbrugt. Til hende, der fortvivlet sms’er fra toilettet på skolen, hvor hendes kammerater har låst hende inde. Som du kan læse i dette nummer af ’Nyt’, ringer de fl este børn dog med spørgsmål om kærlig-hed og forelskelse. Mange befi nder sig på

kanten af ungdommens kringlede sti, hvor seksualiteten og forelskelser slår kolbøtter og knuder i krop og sind.

På BørneTelefonen bliver hvert eneste barn mødt af en voksen, der med sin faglige viden, sit lyttende øre og store hjerte hjælper barnet videre. Det lykkes som regel. Men alt kan ikke klares med en rådgivning, og det er også derfor, Børns Vilkårs bisiddere hjælper børn med at få den hjælp af kommunen, de har brug for. Derfor arbejder vi også for at fremme trivsel og stoppe mobning på landets skoler gennem forløb og oplæg, hvilket du også kan læse meget mere om i dette nummer.

Børn er vores fremtid, de er samfundets bygge-sten og fortjener derfor hjælp, omsorg og vigtigst af alt: Kærlighed. Ansvaret er dit, men det er også vores. Det er derfor, vi er her – alle børn har nemlig ret til en tryg barndom.

Tak for din støtte!

Venlig hilsen Peter Albæk, formand for Børns Vilkår

2

PETER ALBÆKFormand for Børns Vilkår

Støt BørneTelefonenSMS ‘støt’ til 1220

så støtter du med 100 kr.Beløbet + alm. smstakst

faktureres på din telefonregning

Børn er vores fremtid, de er samfundets byggesten og fortjener derfor hjælp, omsorg og vigtigst af alt: Kærlighed.

nyt 1 / 2013

“

Vigtigst af alt er kærlighedenSiden Sidst

3

På børnsvilkår.dk kan du se præsentationen af

de nye kandidater til Hovedbestyrelsen

Gør den svære skilsmisse godDu kan ikke gøre en skils-misse smertefri for børn – men de voksne omkring barnet kan gøre meget for at hjælpe ham eller hende igennem den svære tid. På den baggrund udgav Børns Vilkår i januar 2013 bøgerne ’Skilsmissefami-lien’ rettet mod forældre samt ’Børn i skilsmisser’ rettet mod pædagoger og lærere. Begge bøger er spækket med gode råd, redskaber og inspiration til at håndtere skilsmissen og det nye familieliv ud fra børnenes behov og følelser.

>> Bøgerne kan købes i webshoppen via børnsvilkår.dk

Farvel til Dorthe LysgaardDen 1. maj 2013 siger Børns Vilkår farvel til Dorthe Lysgaard, vores direktør gennem knap 7 år. ”Dorthe Lysgaard har været et udvik-lingsmæssigt fyrtårn for Børns Vilkår, hvor hun i den grad har sat sig tydelige spor og har spillet en meget betydelig rolle i den fantastiske udvikling, Børns Vilkår har været igennem,” siger formand Peter Albæk og fortsætter: ”Vi vil gerne takke hende for hendes store indsats, der har været med til at sikre, at Børns Vilkår i dag hjælper fl ere børn og unge end nogensinde tidligere.” Dorthe Lysgaard tiltræder en ny stilling som projektchef i TrygFonden.

Børn kan lægge sag an mod kommunerUdsatte børn og unge skal nu have bedre mulighed for at anlægge erstatningssag mod kommunerne for svigt i børnesager. Det skal Børns Vilkår hjælpe dem med gennem oplysning og ved at bisidde dem i sagsforløbene. Forligspartierne bag SATS-puljemidlerne har bevilget Børns Vilkår 2 mio. kroner om året i 4 år til at løfte opgaven. ”Vi er glade for, at der dermed bliver sat fokus på børnenes mulighed for at få oprejsning og anerkendelse for måske års svigt i det offentlige system,” siger direktør i Børns Vilkår, Dorthe Lysgaard.

Generalforsamling 2013 Den 6. april kl. 14 - 15.30 hos Børns Vilkår i Valby.På Generalforsamlingen skal der vælges 4 nye kandidater til Hovedbestyrelsen, to ordinære medlemmer og to suppleanter.

150 kr.

150 kr.

Du skal bruge2 dl. mel3 dl. mælk2 æg1/2 tsk. salt1/2 tsk. kardemomme1/2 tsk. vanillesukker1 tsk. reven citronskalMargarine til at stege i...

1. Pisk mel og mælk sammen.2. Pisk æg, kardemomme, vanillesukker og citronskal i.3. Hæld dejen i en kande og lad den hvile 10 minutter.4. Varm en pande op og smelt lidt margarine.5. Hæld nu ca. 1/2 dl. dej på panden og fordel dejen over hele panden.6. Steg pandekagerne til de er gyldne på begge sider.

Vidste du, at en opskrift på pandekager har fået kultstatus blandt børn og unge, der bruger BørneTelefonen? Siden 1987 er opskriften gået i arv fra rådgiver til rådgiver. De har videregivet den til pandekagesultne børn, hvis de eksempelvis har ringet ind og ikke vidste, hvad de skulle give sig til. Mange rådgivere har så foreslået, at børnene kunne hygge sig med at bage pandekager. Opskriften hænger i Børns Vilkårs rådgivning i Valby, men nu er den også din:

BØRNETELEFONENS LEGENDARISKE PANDEKAGER

FOTO

: Sør

en S

vend

sen

’H jælp – jeg er jaloux!’, ’Hvordan kysser man med tungen?’, ’Jeg er forelsket i

drømmepigen – hvad gør jeg?’. Børns spørgelyst er stor, når det drejer sig om kærlighed og forelskelse. Så stor, at knap hver 7. opkald til BørneTelefonen i 2012 drejede sig om kærlighed og for-elskelse. Emnet topper dermed listen over emner, børn henvender sig om. En af forklaringerne er, at den typiske bruger af BørneTelefonen er 12 år, og dermed befi nder sig i grænselandet mellem barndom og ungdom, forklarer psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.”Vi ved, at i den tidlige pubertet sker der forandringer i kroppen og hovedet, der for alvor sætter emner som kærlighed, forelskelse og seksualitet på dagsordenen i det enkelte barneliv,” siger hun.

’Skal vi være kærester?’Ifølge Trine Natasja Sindahl søger børnene råd om alt fra ordlyden i den sms, som

den forelskede ønsker at sende til drømmepigen til mere alvorlige emner som råd om, hvordan man tackler spirende vold i kæresteforholdet – eller forholdet til en meget ældre fyr.

Ingen løftede pegefi ngreUanset problemernes omfang, er Børne-Telefonen for mange en vigtig rådgiv-ningskanal. ”Jævnaldrende venner og veninder har ikke så mange erfaringer at spille ind med, og børnene og de unge frygter muligvis forældrenes løftede pege-fi ngre. På BørneTelefonen har børnene mulighed for at tale fortroligt og helt anonymt med en voksen, som både kan give børnene svar og stille spørgsmål, der får dem til at refl ektere over deres situation,” fortæller Trine Natasja Sindahl. Mange af børnenes spørgsmål handler om frygten for at skille sig ud fra mængden, som ’Jeg har aldrig været for-

Spørgsmål om kærlighed og forelskelse fylder mest på BørneTelefonen.

En af forklaringerne er, at størstedelen af brugerne befinder sig på kanten til ungdomslivet,

fortæller psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.

4

Love love love

nyt 1 / 2013

1 Kærlighed/forelskelse 2 Venskaber/uvenskaber3 Drillerier 4 Mobning 5 Forældre-barn-relationen/opdragelse 6 Seksuel praksis 7 Trist/ked af det 8 Fysisk vold 9 Seksuel krænkelse 10 Spiseforstyrrelser

14 %10 %9 %7 %6 %5 %4 %4 %4 %3 %

Bygger på rådgivningssamtaler med børn på BørneTelefonen, BørneChatten, SMS og i BørneBrevkassen.

Top 10 på BørneTelefonen

Jalousi Hej, jeg er 12 år og har en kæreste og jeg elsker ham så højt men der er også en anden pige der vil have ham og de skriver hjerter til hinanden og er meget sammen jeg bliver tit jaloux hvad skal jeg gøre? : (

’H jælp – jeg er jaloux!’, ’Hvordan kysser man med tungen?’, ’Jeg er forelsket i

drømmepigen – hvad gør jeg?’. Børns spørgelyst er stor, når det drejer sig om kærlighed og forelskelse. Så stor, at knap hver 7. opkald til BørneTelefonen i 2012 drejede sig om kærlighed og for-elskelse. Emnet topper dermed listen over emner, børn henvender sig om. En af forklaringerne er, at den typiske bruger af BørneTelefonen er 12 år, og dermed befi nder sig i grænselandet mellem barndom og ungdom, forklarer psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.”Vi ved, at i den tidlige pubertet sker der forandringer i kroppen og hovedet, der for alvor sætter emner som kærlighed, forelskelse og seksualitet på dagsordenen i det enkelte barneliv,” siger hun.

’Skal vi være kærester?’Ifølge Trine Natasja Sindahl søger børnene råd om alt fra ordlyden i den sms, som

den forelskede ønsker at sende til drømmepigen til mere alvorlige emner som råd om, hvordan man tackler spirende vold i kæresteforholdet – eller forholdet til en meget ældre fyr.

Ingen løftede pegefi ngreUanset problemernes omfang, er Børne-Telefonen for mange en vigtig rådgiv-ningskanal. ”Jævnaldrende venner og veninder har ikke så mange erfaringer at spille ind med, og børnene og de unge frygter muligvis forældrenes løftede pege-fi ngre. På BørneTelefonen har børnene mulighed for at tale fortroligt og helt anonymt med en voksen, som både kan give børnene svar og stille spørgsmål, der får dem til at refl ektere over deres situation,” fortæller Trine Natasja Sindahl. Mange af børnenes spørgsmål handler om frygten for at skille sig ud fra mængden, som ’Jeg har aldrig været for-

Spørgsmål om kærlighed og forelskelse fylder mest på BørneTelefonen.

En af forklaringerne er, at størstedelen af brugerne befinder sig på kanten til ungdomslivet,

fortæller psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.

4

Love love love

nyt 1 / 2013

1 Kærlighed/forelskelse 2 Venskaber/uvenskaber3 Drillerier 4 Mobning 5 Forældre-barn-relationen/opdragelse 6 Seksuel praksis 7 Trist/ked af det 8 Fysisk vold 9 Seksuel krænkelse 10 Spiseforstyrrelser

14 %10 %9 %7 %6 %5 %4 %4 %4 %3 %

Bygger på rådgivningssamtaler med børn på BørneTelefonen, BørneChatten, SMS og i BørneBrevkassen.

Top 10 på BørneTelefonen

Jalousi Hej, jeg er 12 år og har en kæreste og jeg elsker ham så højt men der er også en anden pige der vil have ham og de skriver hjerter til hinanden og er meget sammen jeg bliver tit jaloux hvad skal jeg gøre? : (

TillidJeg er en dreng på 15 år, der har en kæreste på samme alder. Vi elsker

hinanden, men jeg har gjort dumme

ting for lang tid siden og har rigtig

svært ved at få hende til at tro på

mig. Fx tror hun, jeg kigger efter andre piger, når vi engang imellem går i byen sammen. Hvordan kan jeg vinde hendes tillid tilbage?

5

33.045rådgivninger i 2012på BørneTelefonen

>> Det er det højeste antal nogensinde og en tredobling af rådgivninger siden 2002.

>> Udviklingen kan forklares med, at antallet af rådgivere er steget samtidig med, at Børns Vilkår løbende har udvidet åbningstiderne for sin rådgiv-ning. Paletten af rådgivnings-kanaler er også vokset, senest blev det i efteråret 2012 muligt at få rådgivning via sms.

>> 2013 ser ud til at blive endnu et rekordår, da BørneTelefonen 1. februar udvidede åbningstiden til også at omfatte søndage. Nu kan børn få hjælp alle hver-dage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19 på 116 111 og via chat, sms og brevkasse på www.børnetelefonen.dk.

RELIGION OG KÆRLIGHED

HEJ, JEG ER EN PIGE PÅ 15 ÅR OG ER

BLEVET LIDT FORELSKET I EN RIGTIG

SØD DRENG. VI ER IKKE KÆRESTER, MEN

ER TÆT PÅ AT BLIVE DET. DET ENESTE ER

BARE, AT HAN ER MUSLIM OG MØRK I

HUDEN – JEG ER KRISTEN OG JEG ER

ISÆR BANGE FOR, HVAD MIN FAMILIE

SIGER. JEG VIL IKKE HAVE, MIN FAMILIE

BLIVER SKUFFET OVER MIG ELLER

KOMMER TIL AT STØDE HAM. HJÆLP!

UTROSKAB JEG ER EN PIGE PÅ 12 ÅR. FORLEDEN GAV JEG EN ANDEN DRENG ET LILLE BITTE KYS OG MIN KÆRESTE SLOG OP. HVIS MAN ELSKEDE HINANDEN VILLE MAN SÅ SLÅ OP?

Det første skridtJeg er en pige på 12 år og er vildt forelsket i to drenge fra min klasse. Så meget at det nogle gange gør RIGTIG ondt inden i mig, fordi jeg har andre problemer i mit liv... det kunne være rart at vide om der var en chance for at en eller begge kan li mig?

elsket – er det normalt?’, ’Jeg er 14 år og har endnu ikke haft sex – er det unormalt?’, ’Hvornår får man bryster, for jeg har ikke fået nogen endnu?’.

’Hvor lang er en tissemand?’For at kunne give børnene og de unge præcise svar om eksempelvis gennemsnitsalderen for den seksuelle debut eller sågar gennem-snitslængden på en tissemand, er Børne-Telefonens rådgivere udstyret med fakta på området, fortæller Trine Natasja Sindahl.”De fl este tror eksempelvis, at gennem-snitsalderen for den seksuelle debut er faldet og faldet. Men fakta er, at den længe har

ligget stabilt på cirka 16 år” konstaterer hun. Rådgiverne på BørneTelefonen får løbende skærpet deres faglighed, når det gælder børns kærlighedsliv. I foråret 2013 afholder Børns Vilkår eksempelvis en hel temadag, hvor kærlighed og forelskelse er i fokus. ”Som voksen kan man nemt glemme, hvor meget lige netop kærlighed og forelskelse fylder i en 12-årigs verden. Derfor skal råd-giverne hele tiden holde sig fagligt skarpe på, hvordan verden ser ud, når man er 12 år og forelsket i sin bedste ven. På den måde hjælper vi børnene bedst – og det er jo derfor, vi er her,” slutter Trine Natasja Sindahl.

Spørgsmålene stammer fra BørneBrevkassen

6

nyt 1 / 2013

4. B på Sankt Petri Skole var ikke en hvilken som helst klasse, da lærer Søren Krarup overtog

den for to år siden. Rygterne om mange daglige konfl ikter, uro i timerne og en hård tone over for hinanden var løbet i forvejen og havde bredt sig på lærerværelset. Alligevel blev Søren Krarup ramt af virke-ligheden, der udspillede sig i klassen.”Tonen mellem børnene var grov. De kom hele tiden med stikpiller og nega-tive kommentarer til hinanden. De var fuldstændig ude af stand til at sige noget som helst positivt om hinanden, skolen og klassen. Børnene trivedes dårligt, og det gik i høj grad ud over fagligheden. I mine 10 år som lærer havde jeg aldrig oplevet noget lignende,” fortæller Søren Krarup og slår ud med hånden. Vi befi nder os på biblioteket på Sankt Petri Skole, en dansk-tysk privatskole beliggende på et smalt stræde i Køben-havns latinerkvarter. Går man et par etager op og snor sig langs den gamle

skolebygnings smalle trange gange, finder man Søren Krarups klasse. I dag står der 6.B på døren, og der er gået to år siden dengang, klassen trivedes rigtig dårligt. 7 elever er gået ud siden da, enkelte er kommet tilbage og klas-sen har været på det, de selv betegner som en ’rejse’. Den indbefatter blandt andet Børns Vilkårs trivselsforløb – to børnefaglige konsulenter har hen over en længere periode besøgt klassen fl ere gange med det formål at vende stem-ningen og kulturen i klassen 180 grader. Det var en stor udfordring, ikke mindst fordi også klassens forældre over en bred kam var meget utilfredse med skolen, og i konfl ikt med hinanden.

En negativ spiralSøren Krarup og makkeren Lea Neu-bauer havde siden de overtog klassen forsøgt med en række tiltag og foræl-dremøder, men det hele havde været virkningsløst. Klassen befandt sig i en

negativ spiral, der belastede skolens samarbejde med forældrene. ”Der var masser af klager, mailkæder til hinanden og brok. Det er klart, at den stemning smitter af på børnene og vice versa. Det var et skoleeksempel på, hvor meget forældrene betyder for stemningen i klassen,” erindrer Søren Krarup.

“Det var nederen at være her”For Paul Schwarz og hans forældre blev det for meget, og Paul var en af de 7 elever, der valgte at forlade klassen. ”Det var nederen at være her. Der var ingen ro, hverken i timerne eller frikvartererne. Hvis man sad og spillede eller snakkede med en ven, blev vi afbrudt af klassekammerater, der brød ind og fjollede. Alle var dumme mod hinanden,” fortæller Paul. Han var ikke den eneste, der valgte at kaste håndklædet i ringen og gå ud. 4.B bestod af 19 elever, og da klassen efter sommerferien blev til 5.B, var der kun

Vi er kommet tættere på

hinandenKonfl ikterne tårnede sig dagligt op, tonen var grim og grov og lavpunktet i 4.B

var nået, da 7 elever ikke kom tilbage efter sommerferien. Børns Vilkår skulle samle stumperne og sende klassen ud på en rejse mod bedre trivsel. Det lykkedes,

blandt andet ved også at arbejde med forældrene.

Fra elevfl ugt og drillerier til sammenhold og trivsel

6

nyt 1 / 2013

4.B på Sankt Petri Skole var ikke en hvilken som helst klasse, da lærer Søren Krarup overtog

den for to år siden. Rygterne om mange daglige konfl ikter, uro i timerne og en hård tone over for hinanden var løbet i forvejen og havde bredt sig på lærerværelset. Alligevel blev Søren Krarup ramt af virke-ligheden, der udspillede sig i klassen.”Tonen mellem børnene var grov. De kom hele tiden med stikpiller og nega-tive kommentarer til hinanden. De var fuldstændig ude af stand til at sige noget som helst positivt om hinanden, skolen og klassen. Børnene trivedes dårligt, og det gik i høj grad ud over fagligheden. I mine 10 år som lærer havde jeg aldrig oplevet noget lignende,” fortæller Søren Krarup og slår ud med hånden. Vi befi nder os på biblioteket på Sankt Petri Skole, en dansk-tysk privatskole beliggende på et smalt stræde i Køben-havns latinerkvarter. Går man et par etager op og snor sig langs den gamle

skolebygnings smalle trange gange, finder man Søren Krarups klasse. I dag står der 6.B på døren, og der er gået to år siden dengang, klassen trivedes rigtig dårligt. 7 elever er gået ud siden da, enkelte er kommet tilbage og klas-sen har været på det, de selv betegner som en ’rejse’. Den indbefatter blandt andet Børns Vilkårs trivselsforløb – to børnefaglige konsulenter har hen over en længere periode besøgt klassen fl ere gange med det formål at vende stem-ningen og kulturen i klassen 180 grader. Det var en stor udfordring, ikke mindst fordi også klassens forældre over en bred kam var meget utilfredse med skolen, og i konfl ikt med hinanden.

En negativ spiralSøren Krarup og makkeren Lea Neu-bauer havde siden de overtog klassen forsøgt med en række tiltag og foræl-dremøder, men det hele havde været virkningsløst. Klassen befandt sig i en

negativ spiral, der belastede skolens samarbejde med forældrene. ”Der var masser af klager, mailkæder til hinanden og brok. Det er klart, at den stemning smitter af på børnene og vice versa. Det var et skoleeksempel på, hvor meget forældrene betyder for stemningen i klassen,” erindrer Søren Krarup.

“Det var nederen at være her”For Paul Schwarz og hans forældre blev det for meget, og Paul var en af de 7 elever, der valgte at forlade klassen. ”Det var nederen at være her. Der var ingen ro, hverken i timerne eller frikvartererne. Hvis man sad og spillede eller snakkede med en ven, blev vi afbrudt af klassekammerater, der brød ind og fjollede. Alle var dumme mod hinanden,” fortæller Paul. Han var ikke den eneste, der valgte at kaste håndklædet i ringen og gå ud. 4.B bestod af 19 elever, og da klassen efter sommerferien blev til 5.B, var der kun

Vi er kommet tættere på

hinandenKonfl ikterne tårnede sig dagligt op, tonen var grim og grov og lavpunktet i 4.B

var nået, da 7 elever ikke kom tilbage efter sommerferien. Børns Vilkår skulle samle stumperne og sende klassen ud på en rejse mod bedre trivsel. Det lykkedes,

blandt andet ved også at arbejde med forældrene.

Fra elevfl ugt og drillerier til sammenhold og trivsel

7

12 tilbage. Det så skolen som et kraftigt signal om, at klassen havde brug for hjælp udefra til at komme videre. ”Derfor dukkede Børns Vilkår op og skulle arbejde med resterne,” konsta-terer Søren Krarup.

Skulle give håndSom noget af det første fi k de børnefag-lige konsulenter fra Børns Vilkår, Pernille Matthiesen og Christina Høj Laursen, børnene til at sætte mål for, hvordan de gerne ville have det i klassen. Målene gjaldt både én selv og klassen som helhed. Derpå lavede de en række øvelser med eleverne, der handlede om at styrke samarbejdet og den gode tone.”Vi indførte blandt andet, at eleverne hver dag skulle sige goddag og farvel til hinanden og mig ved at give hånd, det virkede rigtig godt og er noget, vi af og til stadig husker hinanden på,” fortæller Søren Krarup.

Det bedste var dog, at Pernille og Christina fra Børns Vilkår hjalp eleverne med at fokusere på det positive: Sider af hinanden, de godt kunne lide og samvær, der fungerede. ”Vi skulle forstå hinanden i stedet for at tage afstand fra hinanden. Langsomt blev vi en gruppe, der kunne arbejde sammen,” fortæller en af eleverne, Anton Tietjen. Forældrene kom også på banen i trivsels-forløbet, idet de tilbragte en aften sammen med Søren Krarup og de to konsulenter fra Børns Vilkår. Her blev forældrene rystet sammen socialt, og der blev lavet aftaler om, hvordan man adresserer svære spørgsmål over for hinanden og læreren.”Nu henvender de sig direkte til os i stedet for at henvende sig til hinanden. Vi aftalte også, at en opringning eller et hurtigt møde er bedre end skriftlig kommunika-tion,” fastslår Søren Krarup, der tilføjer:”Det gav også et bedre sammenhold at

de forældre, der var blevet tilbage i klassen, virkelig ønskede at kæmpe for at ’vende skuden’ og skabe en ny start.”

”Vi gør os umage”Forældrene valgte altså at hoppe med ombord på skuden, som rent faktisk vendte. Da det lille skilt ’5.B’ efter som-merferien blev skiftet ud med ’6.B.’, var klassen som forvandlet i forhold til året forinden.”Hvis en fra vores klasse får en vasker i en sneboldkamp i gården, så forsvarer vi ham og hjælper. Vi gør os i det hele taget mere umage med at være søde ved hinanden. Før fi k jeg altid at vide, at jeg var sur og negativ. Det er jeg ikke nu: Der er ikke noget at være sur og negativ over,” forklarer Anton Tietjen. Trivselsforløbet efterlod klassen med en fysisk kasse fyldt med forskellige sa-marbejdsøvelser, der til stadighed træk-

>> Fortsættes næste side

FOTO

: Lar

s Kr

isti

anse

n

“God trivsel kræver opmærksomhed og pleje – hver dag. Det er noget, jeg virkelig har taget til mig efter samarbejdet med Børns Vilkår.”

– Søren Krarup, klasselærer

TEMA | Trivsel på skoleskemaet

8

nyt 1 / 2013

kes ind i undervisningen. Og det ud fra en bedre bevidst-hed om, at arbejdet med klassens trivsel aldrig stopper. ”God trivsel kræver opmærksomhed og pleje – hver dag. Det er noget, jeg har taget til mig efter samarbejdet med Børns Vilkår,” fortæller Søren Krarup. De nye takter i klassen kom Paul og hans forældre for øre, og Paul valgte efter noget tid at vende tilbage til klassen. ”Det er jeg glad for,” siger Paul og kipper lidt med hatten, han for sjov har taget på hovedet. ”Vi er kommet tættere på hinanden, og der er blevet mere plads til at være forskellige,” konstaterer han og kigger glad rundt på sine klassekammerater. Det ny fællesskab gør, at han igen er blevet glad for at gå i skole.

Vi skulle forstå hinanden i stedet for at tage afstand fra hinanden. Langsomt blev vi en gruppe, der kunne arbejde sammen.– Anton Tietjen, elev

“

>> Fortsat fra forrige side

Negativ spiral. “Børnene trivedes dårligt, og det gik i høj grad ud over fagligheden. I mine 10 år som lærer havde jeg aldrig oplevet noget lignende,” siger Søren Krarup.

Før ‘rejsen’. For to år siden brød ingen sig om at gå gennem døren til 4.B. Efter sommerferien var der 7 elever, som ikke kom tilbage.

TrivselsøvelserSæt kurs mod et trygt fællesskab. Din klasse kan nu få glæde af de øvelser, som Børns Vilkår bruger i trivselsarbejdet. Besøg børnsvilkår.dk og svar på 15 spørgsmål – så anbefaler Børns Vilkår bestemte øvelser, der er målrettet klassens udfordringer.

>>

8

nyt 1 / 2013

kes ind i undervisningen. Og det ud fra en bedre bevidst-hed om, at arbejdet med klassens trivsel aldrig stopper. ”God trivsel kræver opmærksomhed og pleje – hver dag. Det er noget, jeg har taget til mig efter samarbejdet med Børns Vilkår,” fortæller Søren Krarup. De nye takter i klassen kom Paul og hans forældre for øre, og Paul valgte efter noget tid at vende tilbage til klassen. ”Det er jeg glad for,” siger Paul og kipper lidt med hatten, han for sjov har taget på hovedet. ”Vi er kommet tættere på hinanden, og der er blevet mere plads til at være forskellige,” konstaterer han og kigger glad rundt på sine klassekammerater. Det ny fællesskab gør, at han igen er blevet glad for at gå i skole.

Vi skulle forstå hinanden i stedet for at tage afstand fra hinanden. Langsomt blev vi en gruppe, der kunne arbejde sammen.– Anton Tietjen, elev

“

>> Fortsat fra forrige side

Negativ spiral. “Børnene trivedes dårligt, og det gik i høj grad ud over fagligheden. I mine 10 år som lærer havde jeg aldrig oplevet noget lignende,” siger Søren Krarup.

Før ‘rejsen’. For to år siden brød ingen sig om at gå gennem døren til 4.B. Efter sommerferien var der 7 elever, som ikke kom tilbage.

TrivselsøvelserSæt kurs mod et trygt fællesskab. Din klasse kan nu få glæde af de øvelser, som Børns Vilkår bruger i trivselsarbejdet. Besøg børnsvilkår.dk og svar på 15 spørgsmål – så anbefaler Børns Vilkår bestemte øvelser, der er målrettet klassens udfordringer.

>>

9

Når Børns Vilkår afholder trivselsforløb og oplæg om mobning og digital mobning på landets skoler, sker det med udgangs-punkt i en viden og fi losofi om, at mobning bekæmpes ved at styrke fællesskabet. ”I pressede fællesskaber vurderer og kritiserer man hinanden, og fælles-skabet består i at holde andre ude. Det giver mening at mobbe af frygt for selv at ryge ud. I et sundt fællesskab er der derimod plads til alle, og man er ikke nervøs for at række hånden op eller vise sin nye jakke frem. Man føler sig nemlig tryg og accepteret,” siger Camilla Carlsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

Nye tankemønstreTrivselsforløbene består af en række øvelser målrettet den enkelte klasses udfordringer. ”Børnene morer sig og oplever det som lege. Samtidig får de mulighed for at

refl ektere over, hvad der er positiv og negativ adfærd, og hvordan de fremmer det positive,” siger Camilla Carlsson. Hun tilføjer: ”Tanken med øvelserne er

jo, at børnene får nye handlemuligheder i forhold til hinanden og fællesskabet.”

Trivsel lig med læringEfter endt trivselsfor-løb, efterlader Børns Vilkår sig et visitkort af den mere konkrete slags i form af en kasse med øvelser, der kan tages frem, når der er behov for det. For selv om det intensive for-løb er slut, og ofte med

rigtig gode resultater, så slutter arbejdet med klassens trivsel ikke. ”Det er nødvendigt at have fokus på trivsel hver dag, og det er lærerens ansvar. God trivsel er jo hele forudsætningen for, at børn kan lære noget. Og endnu vigtigere er det, at børnene fylder deres rygsæk med positivt samvær, som de kan trække på livet igennem,” slutter Camilla Carlsson.

Sådan hjælper du dit barn mod mobning

DE 5 BUD

Tag dig tid til at lytteNoget, der for dig ikke lyder alvorligt kan fylde alt for dit barn. Undgå at sige, at dit barn nok selv har været ude om det.

Tal pænt om de andre Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Du kan være med til at ændre dem – blandt andet ved at undgå at tale nedsættende om de andre børn, forældre eller skolen foran dit barn. Husk at et andet barn i en anden familie kan opleve situationen helt anderledes.

Bevar roenUndgå store følelsesudbrud foran dit barn. Han/hun bør ikke føle skyld over, at du bliver ked af det.

Samarbejde er vejen fremSøg viden om mobning og læg en plan sammen med lærere og de andre forældre. Måske skal der laves spilleregler for socialt samvær, teambuilding-øvelser og retningslinjer for, hvordan forældre kommuni-kerer med hinanden, læreren og skolen.

Vær tålmodigDet kan være en lang, sej proces at komme mobning til livs. Fokuser på de positive ændringer, hvor små de end måtte være.

Mobning har ikke grobund i det gode fællesskab

Fællesskabet og kammeratskabsfølelsen skal styrkes, hvis man skal mobning til livs. Det fortæller børnefaglig konsulent, Camilla Carlsson, der

arbejder for at fremme trivslen i landets skoleklasser. 2

1

3

4

5

God trivsel er jo hele forudsætningen for, at børn kan lære noget. Og endnu vigtigere er det, at børnene fylder deres rygsæk med positivt samvær, som de kan trække på livet igennem.

“

Camilla Carlson >> Børnefaglig konsulent i Børns Vilkårs SkoleTjeneste>> Uddannet cand.mag i pædagogik og antropologi

TEMA | Trivsel på skoleskemaet

10

Kan man virkelig ringe om alt?” En af pigerne i 4.a stikker nysgerrigt næsen i vejret, og henvender sig spørgende til Børns Vilkårs oplægsholder, lærerstuderende Anette Jensen. Hun har vakt pigens nysgerrighed gennem oplægget ’Børn har også ret’. Vi befi nder os på Enghavegård Skole i Gladsaxe Kommune. Gennem oplæg og øvelser er børnene blevet mere bevidste om, at de kan ringe til BørneTelefonen om alt. Ikke mindst hvis deres rettigheder krænkes på grund af eksempelvis vold og mobning.”Mange børn tror, rettigheder drejer sig om at få lov til at få fredagsslik og legetøj. Det er lettende for dem at få at vide, at rettigheder ikke er noget, man kan diskutere. Rettigheder er noget, børn har. Det lærer de gennem øvelser, vi laver sammen” fortæller Anette Jensen.

Børn deler deres tankerOplægget er et led i projektet ’Anonym børnerådgivning’, hvor Silkeborg, Ikast-Brande, Rødovre, Greve og Gladsaxe kommune sammen med Børns Vilkår tester, hvordan Børne-Telefonen supplerer den lovpligtige kommunale børneråd-

givning. Kommunernes børn bliver gennem oplæg og materiale oplyst om, hvad BørneTelefonen kan bruges til, og Børns Vilkår bliver taget godt imod. ”Oplæggene åbner børnenes øjne for, at de kan dele deres tanker med voksne. I alle klasser er der næsten altid nogle, der vil tale bagefter et oplæg: Det kan være, at man savner en bedsteforælder, at forældrene taler grimt til hinanden eller noget tredje – og så er det rart at kunne give dem et kort med nummeret til BørneTelefonen,” fortæller Anette Jensen. Hun oplever, at der er god grund til at lade BørneTelefonen agere som et slags mellemled mellem det enkelte barn og kommunen.”Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ser det som en reel mulighed selv at kontakte kommunen. På BørneTelefonen kan børnefagligt uddannede rådgivere hjælpe barnet videre, hvis han eller hun fortæller om alvorlige krænkelser. Sim-pelthen ved at forklare, hvordan systemet fungerer,” slutter Anette Jensen.

Linjen til én som lytter

BørneTelefonen er din linje til én, der lytter. Sådan lyder budskabet, når Børns Vilkårs Anette Jensen holder oplæg blandt 4. klasserne i fem af landets kommuner. Kommunerne ønsker at åbne børnenes øjne for, at hjælpen kun er ét opkald væk.

nyt 1 / 2013

“

Mange børn tror, rettigheder drejer sig om at få lov til at få fredagsslik og legetøj. Det er lettende for dem at få at vide, at rettig-heder ikke er noget, man kan diskutere.Anette Jensen, oplægsholder i Børns Vilkår

11

Jeppe Vinter Christensen, 10 årKender du til BørneTelefonen?Lidt. En jeg kender har ringet en gang, ved jeg. Det er godt, der fi ndes en telefon, hvor børn kan ringe med deres problemer.

Ville du bruge den?Jeg har det generelt svært ved at ringe, jeg er lidt genert. Så hvis jeg havde brug for at snakke med en fra BørneTelefonen, ville jeg chatte eller sms’e.

Hvad har du lært i dag?At der er mange børn, der har det svært. Det er godt, at man så kan få hjælp på BørneTelefonen eller andre steder – man kan jo også få hjælp fra en lærer.

Din linje til én der lytter » Flere udsatte børn skal hjælpes tidligt, og det skal blandt andet ske ved at oplyse om mulig-hederne for at få hjælp på BørneTelefonen. Dette er en af målsætningerne for projektet ’Anonym Børnerådgivning’, der gik i luften i sommeren 2012.

» Gennem oplysnings-kampagnen ’Din linje til én der lytter’ bliver alle elever i 3. - 9. klasse i Silkeborg, Ikast-Brande, Rødovre, Greve og Glad-saxe kommune oplyst om deres mulighed for at benytte Børns Vilkårs BørneTelefon. Alle 4.klas-ser i de fem kommuner er siden projektets start blevet tilbudt oplægget ’Børn har også ret’.

Martha Lumeh, 10 årHvad synes du om oplægget?Det var rigtig godt, fordi man får at vide, hvordan børn har det. Så hvis jeg skulle få problemer ved jeg, at jeg ikke er den eneste, og at det er muligt at få hjælp.

Kendte du til BørneTelefonen?Nej, men jeg synes det er godt, at den fi ndes. Det er rart, at man kan ringe og få hjælp uden de ved, hvem du er og du kan få gode idéer til, hvordan du får det bedre. Hvis BørneTelefonen ikke fandtes, kunne børn jo gå rundt med dårlige tanker i lang tid, og så ville det blive meget værre.

FOTO

: Lar

s Kr

isti

anse

n

“

Samarbejdspartnere og sponsorer

KØBMANDAF AALBORGVAGN LARSEN &HUSTRUS FOND

Du har nu mulighed for at donere penge til Børns Vilkår ved at trykke på Velgørenhedsknappen i fl askeautomaterne i Coops butikker: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og fakta.

De næste to år driver CARE Danmark og Børns Vilkår sammen knappen, der fungerer som elektronisk raslebøsse. De indsamlede penge bliver fordelt ligeligt mellem de to organisationer. De forgående tre år har Coop samarbejdet med Red Barnet og WWF om Velgørenhedsknappen, og knappen har samlet set indbragt 22 millioner kroner.

Et tryk på hjerteknappen er et TRYK FOR LIVET. Pengene fra velgørenhedsknappen går til at udvide åbningstiden på BørneTelefonen, så fl ere børn kan få hjælp til alt fra digital mobning til omsorgssvigt. CARE Danmark bruger donationerne til arbejdet for, at verdens fattigste og mest udsatte mennesker får mad på bordet ved at give hjælp til selvhjælp.

>> Læs mere på www.velgørenhedsknappen.dk

FOTO

: CAR

E Da

nmar

k

Vær med til at hjælpe flere børn på BørneTelefonen

Giv et tryk for livet