NEKTAR oktober 2013

1

PassionSTJERNEKIGGERI I IRAN Er det værd at sætte livet på spil for en god historieTJIKKERLIKKER TIL JEG DØR Hvad brænder pigespejdere forARRGGH Når passionen ikke vil komme til udtrykLØNNEN ER IKKE VIGTIG Tre ting der karakteriserer en passioneret person

TEMA

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 19 :: OKTOBER 2013

NYBORG STRAND KURSUSSOMMERMINDER

DEN ULTIMATIVE TESTFÆNGSELSPRÆSTEN

ENGAGEMENTSMÆRKER

De grønne pigespejdere

HENRIETTE KROGH FRA BEDSTED OM SIN PASSION

2

DET BRÆNDER!

Jeg kendte på et tidspunkt en ung spejderleder, som forlod den by, hun var vokset op i. Men hun kunne ikke slippe sine spejderpiger, så hun rejste hjem for at deltage i møder og være med, når de skulle på tur.

Når hun talte om sine piger, var der en glød i hendes stemme, en stolthed over pigerne og en kærlighed til dem. Hun fortalte gerne levende og detaljeret om alt det, de oplevede i fællesskab, og om hvordan pigerne voksede med de opgaver, hun gav dem.

NEKTAR handler denne gang om passion. Noget, jeg oplever, vores korps er fuld af. Uge efter uge bruger ledere tid og energi på at planlægge og udføre et sjovt og spændende program for vores børn og unge. Og spirer, grønsmutter og spejdere elsker at være med, fordi de kan mærke den gejst, der ligger bag.

Passionen er en af de vigtigste byggesten hos De grønne pigespejdere. Uden den risikerer vi, at aktiviteter bliver til pligter, måske ligefrem byrder. Det er der ingen, der er tjent med.

Heldigvis er passion forskellig fra pige til pige, kvinde til kvinde. Mens nogle brænder for de udfordringer, de kan give børnene, er der andre der elsker dét at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor alle er accepteret. Vores forskellige passioner skaber et helt korps. Det vigtigste er, at vi brænder for spejdertanken og det, vi laver.

Historien om den unge spejderleder, der ikke kunne undvære sine piger, er kun én af de mange passionshistorier, jeg er stødt på i årenes løb. Jeg er derfor ikke i tvivl, når jeg siger, at det brænder hos De grønne pigespejdere!

Spejder er lidt som at springe i faldskærm.Man bliver aldrig rigtig træt af det, fordi det bare bliver ved med at være udfordrende og spændende.

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere

ISSN 1604 - 6846

Forsidefoto Katja Lund-Rasmussen

Redaktion

Tania Maria Lüders Rusbjerg (ansvarshavende)Arsenalvej 10, 1436 København K

tlf. 33 12 95 38e-mail: [email protected]

Pernille Skovgaard PoulsenJyllandsgade 63 A, 1. tv

6700 Esbjergtlf: 51921987

e-mail: [email protected]

Maja Brandstrup AndersenLøkkegade 21, 1. th.

9000 Aalborgtlf. 60 77 22 28


Marie Borregaard VintherSøkildevej 62, 8680 Ry


Monica LaustenSnehvidevej 3

9700 Brønderslevtlf. 27 28 23 97


Inge Ansine JensenGrenåvej 681 A nr. 7

8541 Skødstruptlf. 22 97 62 83


Caroline Frederikke TrinskjærHaremosen 20

2880 Bagsværdtlf. 30 11 21 29 / 39 66 14 21


Sine SøeHundslundvej 29

2770 Kastruptlf. 25 52 27 98


Layout Omedia Grafi sk, 9000 Aalborg

Tryk One2One, Odense

Oplag 2.600 stk.

NEKTAR er trykt på svanemærket papir.

Materiale til NEKTAR

Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg.

Artikler må citeres med kildeangivelse.Fotos og illustrationer må kun benyttes efter

aftale med den ansvarshavende redaktør.

Bladbestilling

De grønne pigespejdereArsenalvej 10, 1436 København K


hjemmeside: www.pigespejder.dkÅben: ma.-to. 10-15, fre. 10-14, lør. lukket

Anni WaldstrømFormand for De grønne pigespejdere

3

54

04 Engage-hvaffor-noget? Engagementsmærker er det nye aktivitetsmateriale, der har til formål at tale piger og kvinders

sag.

06 What’s up Sidste nyt om stort og småt

12 Et liv med mørke huller og sprødt papir Scenograf Kirsten Victoria Lind har kreeret kostumer og kulisser til de kendte.

”Det var min spejdertid, der sparkede gang i det kreative.”

18 Sommerminder Feriebilleder fra varmere tider

TEMA PASSION 22 3 ting der karakteriserer en passioneret person NEKTAR stiller skarpt på passionen

24 At stræbe efter stjernerne Er det værd at sætte sit liv på spil for at få en fi lm i kassen,

måtte instruktør Berit Madsen spørge sig selv om

30 Hvad brænder du for? Vi har spurgt en håndfuld pigespejdere om deres spejder-passion

34 Klaverspil, skovbærte, Justin Bieber og værdifulde frimærker

Liv er helt sikker på, at hun har den. Pernille overvejer derimod, om hun har passion uden selv at vide det

36 ”Mit bedste råd: Bare gå i gang” Hester Callaghan er en ægte grøntsags- og urtekasse-ildsjæl.

40 Den Ultimative Test Hvem er du?

42 ”Præster er ikke tefon-mennesker, hvor alting bare preller af. Indimellem er der noget, der hænger fast, og så må vi stå lidt i blød, inden vi kan bruges igen”

På en ganske almindelig arbejdsdag lægger fængselspræst Benny Birk Mortensen øre til historier om drab, skyld og overgreb på børn

48 Tillykke med jubilæet, Spejderbakken Tre generationer af pigespejdere ser tilbage på sjove oplevelser på ‘Bakken’

50 Nyborg Strand Kursus Mød en sangerinde og en jægersoldat

51 Delegeretmøde Sæt kryds i kalenderen den første weekend i maj

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 19 :: OKTOBER 2013

10

30

04

4

Engage-hvaffor-noget?

Tekst METTE MARIE BURGWALD, aktivitetskonsulent

VerdensborgerSom grønne piger er vi del af en global verden, der emmer af liv og glæde, men også økonomisk krise, global opvarmning, naturkatastrofer, traffi cking med mere. De grønne pigespejdere vil vise deres medlemmer, at de er en del af en større verden med dens goder og onder. Derfor skal der blandt andet under emnet Verdensborger arbejdes med temaet ”Hjem”, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvad hjem er, og der sættes fokus på de mange børn, der af forskellige årsager ikke har et hjem. Der skal også arbejdes med temaet ”Mig og mine 10 millioner veninder”, hvor pigerne får et indblik i det globale netværk, som de er en del af som grønne pigespejdere. Tro og etik

De grønne pigespejdere bekender sig til den kristne tro, men hvad betyder det egentligt at være kristen? Hvilket værdisæt lever vi efter som kristne, og hvordan kan det harmonere med en omverden, der er multikulturel?

5

Spejderloven og spejderløftet– er et vigtigt pejlemærke for engagementsmærkerne:Som spejder lover jeg at gøre mit bedste for at ære Gud ved at leve efter hans vilje.

Derfor skal en spejder:

• Tale sandhed

• Stifte fred

• Dele med andre

• Være en god kammerat

• Værne om naturen

• Vise hensyn og hjælpe andre

• Leve i hjem og samfund med kærlighed og omtanke

Engagementsmærker er De grønne pigespejderes nye aktivitetsmateriale, der har

til formål at tale piger og kvinders sag. De første mærker bliver præsenteret på

Nyborg Strand Kursus den 23.-24. november 2013.

Hvor udfordringsmærkerne i stor stil sætter pi-

gerne på en fysisk prøve, stiller de nye engage-

mentsmærker i højere grad krav til tanken. Det

er ikke altid nemt at være ung, når man hver

eneste dag påvirkes af tv, blade og venner, og

når man hele tiden skal leve op til diverse idea-

ler, hvad enten det er realitystjerner eller dem

fra Hollywood. Og midt i ”mig, mig, mig”-kul-

turen glemmer vi nemt, hvilken forskel, vi rent

faktisk kan gøre for andre end os selv.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi betyder

ordet ”engagement” blandt andet interesse og

forpligtelse. Sådan kan ordet også forstås, når

det hos De grønne pigespejdere sættes sam-

men med ordet mærke.

De grønne pigespejdere ønsker at gøre piger

og kvinder i stand til at udvikle og udnytte de-

res fulde potentiale og være en organisation,

der rækker længere ud end egne medlemmer.

Det vil engagementsmærkerne give anledning

til ved at sætte fokus på de tre emner: Tro og

etik, Pige og Verdensborger.

PigeNoget af det særlige ved at være grøn pigespejder er, at vi kun er piger. I alle mulige afskygninger. Derfor er dette emne både til piger i stiletter og til piger i gummistøvler. Der sættes fokus på det særlige ved at være pige ved at tage udgangspunkt i den verden, pigerne befi nder sig i. Målet er at få pigerne til at refl ektere over, hvem de er, så de kan lære sig selv bedre at kende.

6

// BØGER

Åbn bogenog se en fi lmNu slipper du for selv at sige dyrelyde, når du læser højt for børnene.

”En værre stinker” og ”Frø fra himlen” hedder to af i alt fi re nye børnebøger om de små Hullerikker fra Syvstammetræet, skrevet af Josefi ne Ottesen. Bøgerne, der tager læseren med på eventyr i skoven, leger med det digitale univers ved hjælp af QR-koder. Når du scanner koderne med en smartphone eller en tablet, kan du se små fi lm om de dyr, Hullerikkerne møder i skoven, og høre hvordan for eksempel en fl agermus eller en tornsanger lyder.

Bøgerne, der udgives af forlaget Høst & Søn, lægger op til aktiviteter i naturen og giver mulighed for at teste spirers og smutters viden om dyr. Vejledende pris er kr. 99,95 per styk.

Scan koden og hentdet gratis opgavehæfte.

// UDVIKLING

Bliv inspireret medforeningsredskaber.dkFå hjælp til at afholde åbent hus, danne partnerskab med kommunen eller blive mere synlig i den lokale skole.

I foråret 2013 blev hjemmesiden foreningsredskaber.dk lanceret, og med den er det blevet nemt og overskueligt at sætte gang i mindre udviklingsprojekter tilpasset den lokale spejdergruppe. Hjemmesiden fungerer som en idédatabase, hvor man klikker sig ind på diverse aktivitetsforslag, der på forskellige måder kan være med til at styrke og udvikle en lokal spejdergruppe eller anden forening. Hver aktivitet er nøje og overskueligt beskrevet, og eventuelle materialer kan downloades fra siden. Aktiviteterne spænder vidt, og man kan både hente inspiration til at arbejde med værdigrundlag, blive bedre til at kommuni-kere med pressen eller få ideer til at arrangere folkeoplysende møder i lokalområdet. Tanken med hjemmesiden er, at man klikker sig ind på netop de redskaber, der er relevante og vedkommende for ens lokale gruppe og lader det andet ligge til en anden gang. Siden opda-teres løbende med nye ideer, så det betaler sig at smutte forbi indimellem – måske umiddelbart inden gruppens ledermøde?

Foreningsredskaber.dk er udarbejdet af Samrådet, som er et politisk samarbejde og netværk mellem syv organisationer,

der blandt andet tæller De grønne pigespejdere.

Mereudfordring?

Er duNEKTARs

nye fotograf?

Find dit næste job på pigespejder.dk

Kan du bare ikke få nok af det gode spejder-

arbejde?Så kast et blik på De grønne pigespejderes

nye jobportal, hvor regioner og teams

under bestyrelsen leder efter alt fra fotografer

til aktivitets-skabere til lejrchefer og hjemme-

sideudviklere.Du fi nder jobportalen

på www.pigespejder.dk under ”Aktuelt”.

Der bliver hele tiden slået nye spændende

stillinger op, så kig forbi med jævne mellemrum.

Foreningsredskaber.dk er udarbejdet af Samrådet, som er et politisk samarbejde og netværk mellem syv organisationer,

der blandt andet tæller De grønne pigespejdere.

// KURSUS

Nyt tværkorpsligtungdomskursusFællesskab, sjov, ballade og talentudvikling.

Kunne du tænke dig at møde spejdere fra andre korps og samtidig komme hjem med nye kompetencer inden for blandt andet ledelse, samarbejde og kommunikation?Spejdercentret Næsbycentret, der ligger nær Glumsø mellem Sorø og Næstved, udbyder nu et helt nyt kursus for unge i alderen 15-20 år.Kurset afholdes fra torsdag den 15. maj til søndag den 18. maj 2014 og bliver i de kommende år gentaget iStore Bededagsferien.Læs mere på www.naesbycentret.dk.

Mereudfordring?

Er duNEKTARs

Vi har altid brug for gode fotografi er, der viser livet som pigespejder!

7

// FILM

To stærke kvinderpå det store lærredEfterårets og vinterens premierefi lm fortæller om to ikoner, prinsesse Diana og Grace Kelly, der satte deres tydelige præg på kvinder verden over.

Naomi Watts og Nicole Kidman portrætterer to af de mest omtalte kongelige personligheder gennem tiderne i fi lmene ”Diana” og ”Grace of Monaco”, der spilles i de danske biogra-fer.Begge døde på tragisk vis i en bilulykke som henholdsvis 36-årig og 52-årig, men nåede i deres korte liv at sætte et udødeligt aftryk på verden.

Filmen om prinsesse Diana, der spilles af Naomi Watts, sæt-ter fokus på de sidste to år i hendes liv, hvor hun var aktiv i kampen mod landminer i udviklingslande, og ikke mindst på hendes forhold til Dr. Hasnat Khan og Dodi Fayed.”Diana” har premiere den 26. september 2013.”Grace of Monaco” har premiere den 23. januar 2014.

// BØGER

Kristendomskal dalegesHvordan var det nu lige med ham der Noa og hans ark? Og hvordan fortæller man historien, så børnene også synes, det er underholdende?

“Børnefrø” og “Juniorfrø” er to nye inspirationsbøger, der hjæl-per dig med at give børnene indblik i kristendommen gennem leg, teater og historier.“Børnefrø” er for de helt små fra 4 år til 3. klasse. Med 43 samlinger kommer bogen godt rundt i hele Bibelen og guider dig til at tale om teksterne med børnene.“Juniorfrø” er for de lidt ældre i 4.-6. klasse og bygger i høj grad på fortælling gennem aktiviteter.

Bøgerne udgives af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, og sammen med hver bog følger et års adgang til endnu fl ere ak-tiviteter og opgaver online. Her får du idéer til at inddrage IT og mulighed for at downloade maleark, illustrationer med mere.Læs mere og se en smagsprøve på bøgerne påwww.soendagsskoler.dk.

”Børnefrø” og ”Juniorfrø” kan blive dine.Svar på følgende spørgsmål:

HVOR MANGE SAMLINGER ER DERI ”BØRNEFRØ”?

– og send svaret sammen med navn, adresse og telefonnr. til [email protected]. Skriv ”Konkurrence” i emnefeltet.Sammen med bøgerne følger et års adgang til online-databa-sen fyldt med aktiviteter.

VIND

Sms

Tilmelddig gratis

sms-service

Skal vi huske dig på en kursus-deadline eller

sms’e dig om eventuelle ændringer i det kursus, du allerede har tilmeldt

dig?

Nu har du muligheden for at modtage en sms,

når der er nyt om de kurser og arrangementer, der er relevante for dig.

Gå ind på www.

pigespejder.dk og fi nd tilmeldingsformularen

under fanebladet ”For pigespejdere”.

Det er gratis at modtage beskederne, og du kan nemt afmelde tjenesten

igen når som helst.

der er relevante for dig.

Gå ind på www.pigespejder.dk og fi nd tilmeldingsformularen




der er relevante for dig.

Gå ind på www.pigespejder.dk og fi nd tilmeldingsformularen




Nicole Kidman spiller den tidligere Oscarvindende skuespillerinde Grace Kelly i ’Grace of Monaco’.Filmen fortæller historien om hendes ægteskab med Monacos

prins Rainier III og om hendes identitetskrise

i en tid, hvor Frankrig truer med at invadere Monaco.

Foto: SF Film

Foto: Scanb

ox

8

// APP

Hvor skal vi sove i nat?Nok er sommeren forbi, men med det rette udstyr kan det stadig være en fornøjelse at overnatte i naturen.

Med Shelter App’en kan du nu nemt og hurtigt fi nde sheltere og primitive overnatningspladser i det danske land. App’en giver dig mulighed for at søge efter bynavne og giver dig sam-tidig en rutevejledning. Du kan søge på overnatning med eller uden bålplads, bad og vandhane, og taste dine favoritter ind, så du også har adgang til dem, når du er offl ine.

App’en er gratis og kan downloades fra Apples App Storeog Google Play. Har du ikke en smartphone eller en tablet,

kan du søge på sheltere på www.udinaturen.dk.

3 NYHEDER FRA WEBFRYD.DK

Lyn ned, fold udEndelig et penalhus, der holder!

Har du også prøvet at hælde hele penalhusets indhold ud i frustration over ikke at kunne fi nde den blå kuglepen?Så har Webfryd løsningen. Det nye penalhus fra pigespejdernes webshop er så supersmart, at dine kammerater også bliver grønne – af misundelse.Lyn ned, fold ud, og så står dine tusser og penne fl ot og overskueligt ved din side. Det bedste er, at det kun koster 50 kroner. Skynd dig at bestille det på www.webfryd.dk.Der er et begrænset antal.

Pigespejderi frontCool t-shirt kun for teens.

100% bomuld i kraftig kvali-tet. Oversize.Gør dig til festens midtpunkt. Behøver vi sige mere? T-shirten fås i størrelse 12, 14 og 16 år og koster 200 kroner.

Del et kløvermed dinvenindeEn til mig og en til dig.

Som en del af den nye medlemskam-pagne, “På plasketur med Pip”, har De grønne pigespejdere fået fremstillet et særligt venindekløver, der kan deles i to. Når du har fået en veninde til at melde sig ind og blive pigespejder sammen med dig, kan I dele det fi ne vedhæng imellem jer og hænge det om halsen eller på skjorten. Pris 25 kroner.

grønne – af misundelse.Lyn ned, fold ud, og så står dine tusser og penne fl ot og overskueligt ved din side. Det bedste er, at det kun koster 50 kroner. Skynd dig at bestille det på www.webfryd.dk.Der er et begrænset antal.

Pigespejder

Gør dig til festens midtpunkt. Behøver vi sige mere? T-shirten fås i størrelse 12, 14 og 16 år og koster 200 kroner.

Del et kløvermed dinvenindeEn til mig og en til dig.

Som en del af den nye medlemskam-pagne, “På plasketur med Pip”, har De grønne pigespejdere fået fremstillet et særligt venindekløver, der kan deles i to. Når du har fået en veninde til at melde sig ind og blive pigespejder sammen med dig, kan I dele det fi ne vedhæng imellem jer og hænge det om halsen

T-shirten fås i størrelse 12, 14 og 16 år og koster 200 kroner.

Del et kløvermed din

En til mig og en til dig.

Som en del af den nye medlemskam-pagne, “På plasketur med Pip”, har De grønne pigespejdere fået fremstillet et særligt venindekløver, der kan deles i to. Når du har fået en veninde

Undersøgelse

Det ta’rkun fem

minutter...Sig din mening om NEKTAR og vind en

lækker præmie.

NEKTAR er dit blad, og din mening er vigtig, så vi kan skrive om det, der

interesserer dig. Derfor håber vi i

redaktionen, at du har lyst til at deltage i vores online-fokusgruppe. Du skal blot afsætte fem minutter to gange om året på at udfylde et

elektronisk spørgeskema om magasinets indhold. Ønsker du at hjælpe, vil du modtage et link til undersøgelsen et par uger efter udgivelsen.

Alle besvarelser er med i lodtrækningen om en

præmie.

Scan koden med din

tablet eller smartphone og tilmeld dig

fokusgruppen med det samme.

Du kan også sende en mail til redaktør Tania

Rusbjerg på[email protected]. Blandt alle, der har

meldt sig til senest den 31. oktober, trækker vi lod om et gavekort

på 200 kroner til Inspiration.

// FORTÆL

Hvad skerder i dinspejdergruppe?Del de gode historier med resten af korpset.

Grønne pigespejdere er sjove, skøre, kreative, udforskende mennesker, og hver eneste uge fi nder der spændende aktivi-teter sted rundt om i landets spejderhytter. De historier skal deles! Måske kan jeres detektivløb eller brandmands-besøget inspirere andre?I behøver ikke at klæde jer ud som kæmpe grøntsager eller bygge verdens længste frokostbord. Mindre kan også gøre det. Skriv en mail til [email protected] og send gerne en stak billeder i høj opløsning med, hvis arrangementet allerede har fundet sted. Måske bliver det din gruppe, du kan læse om i det næste NEKTAR eller Spejderi.

VIND

9

// SUNDHED

Spejderlederehar mindre risiko for forhøjet blodtrykDet er ikke kun sjovt og lærerigt at være frivillig, det er også godt for helbredet.

Frivilligt arbejde kan nedsætte risikoen for forhøjet blodtryk markant. Et studie af 1.654 mennesker med en gennemsnits-alder på 64 år viser, at de deltagere, der var aktive i mindst 200 timers frivilligt arbejde om året, reducerede deres risiko for forhøjet blodtryk med 40 procent. 60 procent af de medvir-kende var kvinder. Og blodtrykket er ikke det eneste, frivilligheden gavner, viser undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tids-skrift ”Psychology and Aging”, som udgives af The American Psychological Association. Også fysikken og det mentale bliver påvirket i en positiv retning. Så spejd endelig videre derude. Det er sundt!

// AKTIVITETER

Fra BUSKtil kirkeMed det nye materiale fra BUSK i hånden er din spejder-gruppe klar til årets samarbejde med den lokale kirke om en børne- og familiegudstjeneste.

Den 27. oktober er det BUSK-søndag. På www.buskgudstje-neste.dk ligger der derfor to helt nye gudstjeneste-forslag, der kan bruges i et samarbejde med den lokale kirke.Idéen med materialet er, at lokale ledere kontakter deres sognekirke og sammen med præsten planlægger og udfører en gudstjeneste. Materialet er sat sammen, så gruppen kan være aktiv på mange niveauer. For eksempel kan børnene hjælpe med at pynte kirken eller læse bønner op. Det ene forslag bygger over lignelsen om den gældbundne tjener, som er søndagens tekst den 27. oktober, på BUSK-dag. Det andet er til en ungdomsgudstjeneste over temaet ”Venskab på trods”.

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke og er et initiativ,

som De grønne pigespejdere står bag sammen med FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK samt KFUMs

Idrætsforbund.

KALENDEREN

Se fl ere spændende arran-gementer på

www.pigespejder.dk, hvor kalenderen løbende bliver opdateret, og du

kan tilmelde dig og læse mere om hvert event.

201313.-17. OKTOBER 2013

UNGleder 1 kursusUNGleder 2 kursusUNGleder 3 kursus

25.-27. OKTOBER 2013

Adventurepigerne inviterer udenfor i kulden

15.-17. NOVEMBER 2013

12 års kursus

23.-24. NOVEMBER 2013

Nyborg Strand Kursus

28. DECEMBER 2013

Nytårsskihop i Østrig

201424.-26. JANUAR 2014

12 års kursus

25. JANUAR 2014

PigespejderLAB

21.-23. MARTS 2014

Imagine more: ”Strate-gisk ledelse” (WAGGGS

lederkursus)

16.-20. APRIL 2014

UNGleder 2 kursus

KR. HIMMELFARTSFERIEN

Til vands, til lands og i luften med Adventure-

pigerne

03.-04. MAJ 2014

Delegeretmøde 2014

// STØTTE

Søg op til 10.000 kr. fra ny puljeKan du få fl ere nye frivillige ud i naturen?

En nyoprettet pulje giver mulighed for at søge tilskud til for eksempel fortæring, transport, annoncering og lokaleleje. Formålet er at hjælpe lokale frivillige foreninger til at starte en indsats for at afprøve nye måder at involvere eksterne frivillige. Det kan blandt andet være friluftsoplevelser, der inkluderer grupper som normalt ikke er aktive i naturen, såsom beboere i belastede boligområder eller socialt udsatte.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk

under ‘Tilskud til friluftsliv’ og ‘Flere frivillige i naturen’.

Svar på DUT (Den ultimative test), side 40-41Flest A’erDu er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun fi ndes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstat-telig.

Flest B’erDu er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun fi ndes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstat-telig.

Flest C’erDu er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun fi ndes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstat-telig.

PS. Undrer du dig over, at der står det samme alle tre steder? Det er ikke en fejl. Det er hverken din vægt, hårfarve, præstationer eller andres meninger, der defi nerer dig. Uanset, hvad du har svaret på spørgsmå-lene, eller om dine svar ændrer sig med tiden, vil du altid være skøn og dejlig og bære på et kæmpe potentiale! Hvis du ikke selv tror på det, så bare vid, at det gør vi.

10

// STØTTE

Trænger spejderhytten til et løft?Søg økonomisk støtte til ombygning senest 15. november.

Er spejderhytten lidt slidt og af ældre dato? Trænger den til en modernisering? Så har Lokale og Anlægsfonden en pose penge, de gerne vil af med til netop dette formål. Fonden vælger i alt tre spejder- eller friluftsgrupper, som får støtte til deres ombygningsprojekt. Grupperne skal selv kunne fi nansiere halvdelen, mens den anden halvdel plus eventuelle arkitekthonorarer og udgifter til workshops betales af fonden. Ansøgningsfristen er 15. november.Læs mere på www.loa-fonden.dk under nyheder og presse-meddelelser 2013.

Er jeres spejderhytte lige så fi n som denne? Ellers kan den blive det med støtte fra Lokale og Anlægsfonden.

// UDFORDRINGSMÆRKER

Nye mærker til spirer og smutterVidste du, at sild kommunikerer via prutter?

I de tre nye udfordringsmærker til spirer og grønsmutter er der lagt op til spas med blandt andet dyr under havets overfl ade, trafi ksikkerhed og gakkede gangarter. Det bliver vådt, sjovt og udfordrende, når børnene skal gøre sig fortjent til de nye seje mærker med titlerne ”Vandplaskere”, ”Grænseboksere” og ”Hi-kegik”. Læs mere på www.pigespejder.dk. I løbet af efteråret og foråret afsløres yderligere ni udfordringsmærker.

// REJSER

Ud i verden på spejdermanérSpejder-Rejser er klar med programmet for 2014.

Tag med til Rumænien, Sylt, Bosnien-Hercegovina, Finland eller Færøerne. Spejder-Rejsers ture er åbne for spejdere fra alle korps, og programmet for 2014 er pakket med bjergvan-dring, gamle slotte, skumfi duser, søpapegøjer og et møde med lokale spejdere. Turguider er engagerede spejdere, der lover deltagerne én på opleveren.Læs mere om rejserne på www.spejder-rejser.dk.

Spejder-Rejser har tidligere været i Tunesien og ride på kameler.

// UNDERVISNING

Sigurd og Snapper på vej til alle spejdergrupperHold øje med dvd-boksen ”Sigurds historier om at være til”.

10 nye fi lm med Sigurd og tøjdyret Snapper skal gøre det let-tere at tale med børn om kristendommens betydning for vores måde at være mennesker på i dag. Dvd-boksen er en gave fra Danmarks Kirkelige Mediecenter til blandt andet De grønne pigespejdere i anledning af centerets 25-års jubilæum.Med udgangspunkt i fø-lelser som for eksem-pel skyld og tilgivelse bliver Snapper i fi lmene klogere på kristendommens betydning for vores måde at leve livet

og behandle andre mennesker på. Som når hun kommer til at smadre Sigurds yndlingskop, men bestemt ikke mener, det er hendes skyld og alligevel har så mærkeligt ondt i maven hele dagen.Dvd-boksen bliver uddelt til alle grup-per i løbet af vinteren.

deltagerne én på opleveren.Læs mere om rejserne på www.spejder-rejser.dk.

Spejder-Rejser har tidligere været i Tunesien og ride på kameler.

Danmarks Kirkelige Mediecenter til blandt andet De grønne pigespejdere i anledning af centerets 25-års jubilæum.Med udgangspunkt i fø-lelser som for eksem-pel skyld og tilgivelse bliver Snapper i fi lmene klogere på kristendommens betydning for vores måde at leve livet

og behandle andre mennesker på. Som når hun kommer til at smadre Sigurds yndlingskop, men bestemt ikke mener, det er hendes skyld og alligevel har så mærkeligt ondt i

Dvd-boksen bliver uddelt til alle grup-

Foto: Franz Henriksen, Kajsfoto.dk

Nyt tværkorpsligt ungdomskursus for 15-20 årige

Er du klar til at blive forvandlet?Næsbycentrets dugfriske kursus for alle spejdere mellem 15 og 20 år er helt oppe i skyerne og helt fladt på græsset. Igennem dit valg af workshop bestemmer du dit fokus, men vi lover dig udfordringer til personlig udvikling. Læn dig tilbage og flyv afsted. Det er dig der er i centrum - dig og alle dine venner.

St. Bededagsferien - 15.-18. maj 2014 - Næsbycentret

profectus.mefacebook.com/profectusme

Følg med på

Lejr

Spejder-klintens nye centerlejr

Sjov, udfordring og en masse nye grønne

veninder.

Som noget nyt afholder Spejderklinten en centerlejr i 2014.

Spejderklinten er en af De grønne pigespejderes

kursusejendomme og ligger i et skønt naturområde ved

Limfjorden. Sæt kryds i kalenderen i uge 28 (lørdag den 5. juli til lørdag den 12. juli).

Klintefolket lover masser af spas og fantastisk

fællesskab.

Læs mere på

www.spejderklinten.dk

11

Nyt tværkorpsligt ungdomskursus for 15-20 årige

Er du klar til at blive forvandlet?Næsbycentrets dugfriske kursus for alle spejdere mellem 15 og 20 år er helt oppe i skyerne og helt fladt på græsset. Igennem dit valg af workshop bestemmer du dit fokus, men vi lover dig udfordringer til personlig udvikling. Læn dig tilbage og flyv afsted. Det er dig der er i centrum - dig og alle dine venner.


profectus.mefacebook.com/profectusme

Nyt tværkorpsligt ungdomskursus Nyt tværkorpsligt ungdomskursus


Følg med på

// REKORD

Verdens længste frokostbordDe grønne pigespejdere deltog i rekordforsøg.

439 meter og 49 centimeter. Så langt var det bord, som De grønne pigespejdere i Nykøbing Sjælland byggede i juli måned i samarbejde med blandt andet KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps og FDF. Der blev brugt i nærheden af 800 rafter og fi re kilometer reb til at bygge frokostbordet, som efter sigende får en plads i Guinness Rekordbog som verdens længste frokostbord.Cirka 500 mennesker mødte op for at nyde sommervejret og deres medbragte mad ved bordet, der nu er taget fra hinanden igen.

Når jeg engang står med det ene ben i kisten, vil jeg sige sandheden om kvinder, skynde mig at trække det andet ben efter og lukke låget.

LEO TOLSTOJ– russisk forfatter

12

Et livmed

mørkehu er og

sprødtpapir

Tekst og foto TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

Troldefines ’mor’ � lder 60 år

13

14

K irsten Victoria Lind hi-ver en kasse frem fra reolen. Inde i den lig-ger 365 tegninger, én for hver dag i et helt år.

Kassen er en slags dagbog over en pe-riode i hendes liv, hvor mørket fyldte for meget.”Jeg havde ikke mærket, at jeg var på vej ned på bunden, før jeg var der. Men plud-selig kørte jeg på reservetanken. Så den 25. februar 2011 besluttede jeg at tegne en tegning hver dag i et år.”

Den 28. marts 2011 tegner Kirsten Victo-ria Lind sig selv, der kigger op fra et hul. Teksten lyder: ”Hallo deroppe ….. er der nogen!!!” Den 9. oktober er der en sort klat på papiret, og ordene ”Inside my head” smyger sig udenom.Hvor andre ville trække dynen op over ho-vedet og vente på, at verden forandrede sig, er Kirsten Victoria Lind vokset op med at tage livet i egen hånd.”Det lærte jeg som spejder; At det skal fun-gere. Man skal fungere. No matter what. Og tegningerne blev en form for terapi for mig.”

Spejder blev mit fristedKirsten Victoria Lind tilbragte sin barndom i Hans Egedes Kirke på Østerbro i Køben-havn, hvor hendes far var kirketjener og bo-ede med familien i en af tjenesteboligerne.”Jeg var en stille pige. Kraftig. Boede i en kirke og gik til spejder. Det var abso-lut ikke moderne. Mine klassekammerater stjal min madpakke og gav mig vaskere,

når vi fi k fri. Jeg kunne ikke fordrage at gå i skole. Jeg hørte ikke til. Men til spejder, der kunne jeg være mig selv. Det blev mit fristed, hvor mine jævnaldrende lyttede til mig. Der var en accept uanset hudfarve og hårfarve. Alle var velkomne.”

Både Kirsten Victoria Linds far og mor var grønne spejdere og mødte hinanden i uni-formen. Gruppen holdt til i kirken, og om sommeren, når kirken var tom, blev den udlejet til spejdere fra hele verden. ”Jeg bliver fornærmet, når folk siger, de går til spejder. Jeg gik ikke til spejder, jeg VAR spejder. Og uden det ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag,” siger hun.

Gang i det kreative”Kender du det, når man har skrevet på begge sider af et stykke papir, så bliver det så lækkert sprødt?”Kirsten Victoria Lind griber et ark papir, gnider det mellem fi ngrene og ser helt lyk-kelig ud. Hendes arbejdsværelse i under-etagen af huset i Brønshøj er et slaraffen-land for mennesker, der elsker knapper, velour, kantebånd, farveblyanter, pailletter – og sprødt papir.Her bliver der ikke spist almindeligt slik, men salmiaklakrids med chili og tranebær, og når mobilen ringer, kigger hun på dis-playet og siger: ”Den ta’r tomatsvareren.”

Som ung drømte Kirsten Victoria Lind om at blive balletdanserinde.

”Men som min mor sagde; Jeg havde en lidt anden volumen.”I stedet fandt hun ud af, at det var sjovt at lave teater, når der var spejderfest.”Jeg har altid godt kunne lide at sy og tegne, men spejder var med til for alvor at fyre op under den side af mig.”

Efter 10. klasse – ”16 år og aldrig blevet kysset,” som hun selv siger det – kom

Hun har kreeret kostumer og kulisser til Robert Hansen, Marguerite Viby, Axel Strøbye og store dele af skuespillerholdet fra Matador.”Det var min spejdertid, der sparkede gang i det kreative, og som lærte mig at arbejde sammen med de mange ’weirdos’, som teaterbranchen er fuld af,” fortæller scenograf Kirsten Victoria Lind.

Til spejder ku� e jeg være mig selv.

Det blev mit � isted, hvor mine

jævnaldrende ly� ede til mig.

Der var en a� ept uanset hudfarve

og hårfarve.

15

Kirsten Victoria Lind i lære som billed-væver. Hun arbejdede en overgang som stoftrykker, inden hun fi k en studieplads på det, der i dag hedder Kunstakademiets Designskole. Siden har hun arbejdet som scenograf og dukkemager hos blandt an-det DR, Det Kongelige Teater og Teatret ved Sorte Hest, som hun var med til at starte i slutningen af halvfjerdserne.

Den berusede ballet-danser inde”Teaterbranchen tiltrækker alle mulige ’weirdos’. Men som spejder har jeg lært at

omgås mennesker. Alle slags. Og at holde af vores fejl,” siger Kirsten Victoria Lind.”Og når man arbejder med skuespillere, er der altid nogle, der ved bedre, og så skal man fi nde en pæn, diplomatisk måde at overføre sine tanker om kostumer og ku-lisser på.”

Hun er ikke meget for at nævne navne fra sit arbejdsliv, men kan ikke lade være med at fortælle om en kendt balletdanserinde, som hun hele sin ungdom havde set op til. Det var en stor dag, da hun som ung assistent for en scenograf endelig skulle møde sit idol til en kostumeprøve.

”Klokken var otte om morgenen, da hun ankom skidefuld og iført meget lidt tøj. Hendes chauffør var nødt til at bære hen-de op ad trapperne. Dér fandt jeg ud af, at store idoler også bare er mennesker.”

Hvorfor er der ingen mand til mig?”En teaterforestilling er ikke meget ander-ledes end en spejderlejr. Begge er en form for produktion,” siger Kirsten Victoria Lind.”Som skuespiller kræver det, at man kan stole på dem, der laver lys, kostumer og dekorationer. Man skal have tillid til andres arbejde. På lejr skal man kunne stole på,

16

at der er nogen, der har styr på bålet, og at teltene er sat ordentligt op, så de ikke falder sammen i løbet af natten. Man skal få det til at fungere.”

Få det til at fungere. Præcis, som når livet bedst tegnes som en sort klat på et stykke papir, og man opdager, at man kører på reservetanken.Kirsten Victoria Lind har oplevet de mørke klatter fl ere gange i sit liv.”Som 30-årig tænkte jeg over, om jeg skulle have børn, og hvorfor der ikke var nogen mand til mig? Så mødte jeg Klaus og fi k to døtre og startede et nyt liv. Så blev jeg pludselig i tvivl, om jeg var en god nok mor, og om kærligheden var stærk nok til at bære.”

Bålsange på hospitaletI 2004 skete det første af mange dødsfald, som over en årrække sendte Kirsten Vic-toria Lind ned i mørket.”Min mor, min søster og jeg sad på hospi-talet og holdt min far i hænderne, mens vi sang gamle bålsange. Vi fortalte ham, at han havde været en god far, og i al sin gru-fuldhed var det en smuk oplevelse. Da vi var taget hjem, ringede personalet kl. fi re næste morgen og fortalte, at han var død. I årene efter mistede jeg fl ere af de men-nesker, der stod mig meget nær. Blandt andet en rigtig god veninde, der plejede at sige: ”Du og jeg er som korkpropper – vi fl yder ovenpå.”” Den 1. december fylder Kirsten Victoria Lind 60 år. De mange tab har gjort hende

Klo� en var o� e om morgenen, da hun

ankom skidefuld og iført meget lidt tøj.

Hendes chauff ør var nødt til at bære hende op ad tra� erne. Dér

fandt jeg ud af, at store idoler også bare er

me� esker.

En teater-foresti ing

er i� e megetanderledes end en

spejderlejr.Be� e er en form

for produktion

17

Måske husker du Troldefi ne fraDe grønne pigespejderes smuttekit i 2002? ”Hun har lomme i sin kjole, der kan ligge fi re stole,” sang vi dengang. Det var Kirsten Victoria Lind, der tegnede Troldefi ne med det viltre røde hår og den grønne kjole.

opmærksom på, at hun ikke er udødelig, hvilket har forskrækket hende.”Jeg vil gerne kunne sige noget klogt om det,” siger hun.”Men jeg håber bare for andre, at de op-dager det, inden de dør. Det har lært mig at glæde mig over de små ting. Et sprødt stykke papir for eksempel. Der er altid et eller andet, der er godt.”

Den 15. november 2011 tegner Kirsten Victoria Lind sig selv, der vander to spi-rende planter med påskriften ”Glæde” og ”Overskud” på krukkerne.Og egentlig har hun slet ikke tid til at tæn-ke på hverken mørke huller, pension eller døden. Lige nu har hun gang i kulisser og rekvisitter til fi re forskellige forestillinger, og balkortet er også fyldt ud hele næste år.

SommerminderSikke en sommer, det har været! Og � ndes der

noget bedre end at have brugt ferien sammen med spejderveninderne?

Mens vi glæder os til næste års eventyr, kan du nyde Gentofte-Vangede Gruppes feriebilleder � a Kroatien.

18

19

20

Kirkebesøg – man er vel grøn spejder.

Anna Riis Jensen og Benedikte Lyng tager en slapper i varmen.

Sejlerchic. Birna B. Christensen på bølgen blå.

Spejder – vækker en tiger i mig!

Hvem kommer først til toppen!Iben Lund-Rasmussen gi’r den god gas på vej op ad klipperne.

Findes der et mærke for ’coolness’?

21

Foto KATJA LUND-RASMUSSEN

Rygsækken er pakket. Kathrine Klaumann er klar til nye udfordringer. Mad, hygge, sol, fællesskab. Ahhh…

Sig: ”piiiiiiiiiigespejder”! Pigespejdere i ny, rød uniform.

Sommerminder� a Kroatien2013

Mad, hygge, sol, fællesskab. Ahhh…

22

PassionDer er tre ting, der især karakteriserer en passioneret person:

EN PASSIONERET PERSON elsker det, hun gør, så meget, at hun til enhver tid vil gøre det gratis. Lønnen er ikke det vigtigste.

EN PASSIONERET PERSON bliver ved med at gøre det, hun gør, selvom det ikke er ’cool’.

EN PASSIONERET PERSON drives af et indre kald. Ikke af en ydre forventning.

23

PASSION

I dette NEKTAR stiller vi skarpt på passion, og præsenterer dig for en håndfuld mennesker, der alle har en holdning til at brænde for noget; Hvad enten det er en drøm, der er værd at risikere livet for, eller et ønske om at gøre hverdagen lidt grønnere for os alle sammen.

At stræbe efter stjernerne

”Drømme og passion er det, der gør os til mennesker.”Filminstruktør Berit Madsen har i fi re år fulgt en iransk pige, der imod alle odds drømmer om at blive astronaut.Side 24-29

Hvad brænderdu for?

”Jeg brænder for spejder, fordi det er en af de største glæder i livet at kunne hjælpe piger med at udvikle sig.”En håndfuld pigespejdere sætter ord på deres spejderpassion.Side 30-33

Klummer

”Jeg elsker at skrive, elsker følel-sen, når fi ngrene suser hen over tastaturet, den kriblende følelse helt ud i tæerne, når jeg mærker, at der ud af alt skriveriet kommer noget godt.”For Liv er skriveblokering det samme som at falde af en hest og brække et ben.Side 34-35

Adopt a box

Det bedste råd, jeg kan give, er bare at gå i gang. For meget plan-lægning kan undergrave motivation og handlelyst.”Hester Callaghan er en af ildsjælene bag det to år gamleprojekt Adopt-A-Box, der siden sommeren 2012 har pyntet Århus’ gader med grøntsagskasser. Side 36-39

24

At stræbee� erstjernerneBerit Madsens første dokumentarfi lm, der netop har haft premiere i de danske biografer, handler om at turde følge sine drømme. Men undervejs i optagelserne betød det, at hun måtte overveje, om det var værd at sætte sit eget og sin hovedpersons liv på spil for at få fi lmen i kassen.

PASSION

D et er en kold, kold nat i Iran. På trods af utallige lag tøj, er fødderne iskolde og stive. Det

føles som om, tæerne snart falder af. Stjernerne lyser klart, og 15-årige Se-pideh er fordybet med teleskopet rettet mod stjernerne. Endnu en gang har do-kumentarfi lminstruktør Berit Madsen og hendes fi lmhold fulgt Sepideh op til det sted, hvor hun observerer stjerner.

Pludselig får de en særdeles foruroligen-de besked. Deres iranske co-producer er blevet fængslet og ført til det berygtede Evinfængsel i hovedstaden Teheran. Her skyes ingen midler, og både tor-tur og henrettelser fi nder jævnligt sted. Tankerne og frygten trænger sig på, for hvad kommer det nu til at betyde for den dokumentarfi lm, de er ved at lave om Sepideh og hendes stjernedrømme? Bli-ver holdet det næste, der bliver anholdt, og hvad med Sepideh? For slet ikke at tænke på hvad, der vil ske med co-pro-duceren.

Det er bestemt ikke ufarligt at lave fi lm i Iran, og sædvanligvis er det slet ikke muligt at få lov. Men den danske fi lmin-

struktør Berit Madsen og hendes iranske fi lmhold har fået en hel unik tilladelse til at følge og fi lme Sepideh, der drømmer om at blive astronaut. Berit er gift med en iraner, og hendes kendskab til landet, kulturen og sproget har hjulpet hende ind i det ellers meget lukkede Iran, hvor den frie presse har meget trange kår.

Hendes dokumentarfi lm, ”Sepideh – Drømmen om stjernerne”, følger den iranske pige Sepideh, fra hun er 15 til 18 år gammel. Filmen skildrer Sepidehs drømme og kamp for at blive astronaut, samtidig med at familien prøver at holde Sepidehs ben på jorden. Men hvorfor er det interessant at lave en fi lm om en iransk pige med astronautdrømme?

Et virkeligt dramaFørste gang, Berit Madsen fi k kendskab til Sepideh, var hun på vej til Iran. Under-vejs på rejsen hørte hun om en astrono-mifestival, hvor unge piger og drenge var ude om natten for at se på stjerner.”Det burde slet ikke kunne lade sig gøre i Iran, hvor piger og drenge sædvanligvis ikke må være sammen, og slet ikke om natten uden at være i familie eller gift.”

Foto: Moham

mad Reza Jahan Panah

”Jeg vil gerne vise, at drømme kan eksistere overalt (…) Men Sepideh er også et godt eksempel på, at hvis man drømmer højt, må man også tage konsekvenserne. Der er ikke noget, der kommer af sig selv.

Foto: Pernille Skovgaard Poulsen

25

26

Berit Madsens undren fi k hende til at besøge festivalen, hvor hun mødte Se-pideh.”Allerede fra det første møde med Sepi-deh stod det klart for mig, at der var så mange dramaturgiske elementer og kon-fl ikter i Sepidehs liv, at her var der mulig-hed for at lave en fi lm, jeg selv ville have lyst til at se.”

Sepideh bor sammen med sin mor og bror. Hendes far er død, og på dødsle-jet har hun lovet ham, at hun vil blive til noget stort. For farens arv har hun købt det teleskop, som hun nat efter nat ta-ger med op til sit udkigssted. Men det er ikke ufarligt at have den passion, Sepi-deh har. Hendes natlige udfl ugter giver anledning til sladder, og hendes onkler truer med at slå hende ihjel.

Foto: Paul Wilson

Det er ikke ufarligt at have den passion, Sepideh har, fortæller Berit Madsen. De natlige udfl ugter giver anledning til sladder, og hendes onkler truer med at slå hende ihjel.

27

PASSION

En universel historieFor Berit Madsen er det allervigtigste med fi lmen at fortælle en stor universel historie om at kæmpe for sine drømme og tage livtag med livet. Noget, hun me-ner, man kan genkende uanset hvor man bor. ”Det, jeg fi nder interessant i Sepidehs hi-storie, er netop det genkendelige. Drøm-me og passion er det, der gør os til mennesker. Sepideh er der, hvor voksen-livets alvor presser sig på, hvilket er et af de mest udfordrende, sårbare og alli-gevel skønne tidspunkter i livet. Her skal der tages store valg. At Sepidehs udfor-dringer er så radikale, gør blot historien tydeligere.”

Sepidehs drømme og kampen for at nå stjernerne har også påvirket Berit til at stille essentielle spørgsmål til sig selv. ”Jeg kan da også tage mig selv i at stå op om morgenen, kigge mig i spejlet og tænke ”Shit, lever jeg det liv, jeg gerne vil?” At følge i hælene på Sepideh gen-

nem fl ere år har fået mig til at stille det spørgsmål et par gange eller to.”

Virkeligheden er størreend fi ktionenDa co-produceren bliver sat i fængsel, bliver folkene i produktionsholdet bange. De frygter for co-producerens liv og, at de bliver de næste. Desuden bekymrer de sig om de mange timers fi lm og ma-teriale, der er på co-producerens kontor. Samtidig føler holdet også et stort an-svar over for Sepideh.”Den umiddelbare reaktion var selvfølge-lig at fl ygte,” siger Berit Madsen.

Men hun og det iranske fi lmhold beslut-ter sig for at blive.”På sin vis har fi lmens tilblivelse og hi-storien om Sepideh samme præmis. Lige så vel som Sepideh må være snu og balancere på et knivsæg, har jeg også et ansvar. Hvis hun tør, så skal jeg også turde at følge fi lmen til dørs.”Det burde ifølge Berit Madsen slet ikke

kunne lade sig gøre at fi lme i Iran i fi re år. Ligesom det ikke burde kunne lade sig gøre, at Sepideh er ude om natten.”Virkeligheden bliver større end fi ktio-nen, og det er det, der gør det så spæn-dende.”

Den iranske co-producer har endnu ikke fået en endelig dom, men hun blev fængslet for landsforræderi for at have samarbejdet med udlandet, hvor hun ikke burde gøre det i en iransk optik. Po-tentielt er straffen dødsstraf. Fængslin-gen er et eksempel på, hvor uforudsige-lig Iran er. Selvom man har tilladelserne i orden, kan man aldrig vide, hvad der sker i morgen, fortæller Berit Madsen.

Drømme kan leve overaltDe iranske forhold er en stor udfordring for både Sepideh og fi lmholdet. Men for

Foto: Moham


”Turde du altid stole på dig selv?” spørger Sepideh det billede af Albert Einstein, hun har hængende på væggen.

28

Berit Madsen er Sepidehs iranske bag-grund netop ikke det mest interessante. Motivationen er at servere et stærkt dra-ma, der gerne skal få både tårer og gyset frem. Hun fortæller, at hun ikke har lyst til at tage folk på kulturopdragelse eller lave offerhistorier.”Det interessante for mig er at se bag om stereotyperne og fi nde menneskene bag. Det er meget mere interessant. Jeg vil gerne vise, at drømme kan eksistere overalt. For tør man drømme, har man også troen på, at livet kan én noget godt, og at man kan forme sit eget liv. Men Se-pideh er også et godt eksempel på, at hvis man drømmer højt, må man også tage konsekvenserne. Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Hun knokler nat efter nat, næsen er ved at fryse af, og onklerne truer med at slå hende ihjel, hvis hun ikke retter ind. Men hun bliver ved, for hun er klar over, at hvis hun skal nå sit mål, skal hun være dygtig.”

Selvom Berit Madsen er i slutningen af

40’erne, er den meget yngre Sepideh en kilde til inspiration for hende.”Sepideh er en evig inspirationskilde for mig. Det er hun sgu. Den drivkraft hun har, tror jeg, kan tale til os alle sammen. Samtidig fi nder jeg det interessant, at hun bryder med rationaliteten. Det er jo egentlig helt gakket at tro på, at man kan blive astronaut, når man oveni købet bor et sted, hvor selv små drømme har svære vilkår! At stræbe efter stjernerne er en god metafor, og i dette tilfælde er det også vældig konkret.”

Berit Madsen konstaterer med et smil på læben, at det heller ikke er rationelt at lave fi lm i Iran.”Man har hele tiden et dobbelt boghol-deri kørende. Hvem siger man hvad til, når man ved, at efterretningstjenester og secret service hele tiden holder øje med en.”Undervejs i processen har Berit Madsen også måttet sige ’skråt op med fornuf-ten’, men hun understreger, at det sam-

Foto: Moham


”Man har hele tiden et dobbelt bogholderi

kørende. Hvem siger man hvad til,

når man ved, at e� erretningstjenester og secret service hele

tiden holder øje med en.

29

PASSION

tidig er vigtigt at gøre sig bevidst om, hvad det er man har gang i.”Passion er irrationel og man skal tit for-klare sig. Men livet behøver ikke være pragmatisk.”

Med drømme kommer tvivlMed store drømme følger også tvivl. I fi l-men hører man Sepideh læse op af sin dagbog. Adresseret til Albert Einstein spørger hun: ”Turde du altid stole på dig selv?”Netop tvivlen fi nder Berit forstærkende for Sepidehs karakter.”Tvivl er ikke kun et problem. Jeg tror, at tvivl er med til at hjælpe mennesker med at fi nde ud af, om de er på rette vej. Og det gør Sepideh endnu mere interessant og menneskelig. For vi kan alle føle tvivl.”

Vilje og tvivl følges ad. Samtidig med sin egen tvivl skal Sepideh også forholde sig til omgivelsernes fordomme, og det vil hun blive ved med at skulle. I løbet af de fi re år, hvor Berit Madsen har fulgt Sepi-

deh, har hun også selv haft sine tvivl om projektet, fordi hun har følt et stort an-svar over for Sepideh og hendes familie.”Sepideh og hendes mor har vist mig en stor tillid ved at lukke et fi lmhold ind i de-res hjem og liv, og det forpligter.” Men samtidig har Sepidehs ukuelige vilje og hårde arbejde også inspireret Berit Madsen til at fortsætte på trods af ud-fordringer:”Against all odds skulle fi lmen bare la-ves. Hvor Sepidehs drømme bærer hen-de hen, det må fi lmen afsløre.”

Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

Foto: Pernille Skovgaard Poulsen

”SEPIDEH – Drømmen om stjernerne” havde premiere den 2. oktober.

Filmen er Berit Madsens første dokumentar� lm i spille� lmslængde.

Berit Madsen er uddannet antropolog fra Århus Universitet, � lminstruktør fra Les Ataliers Varan i Paris og har desuden læst journalistik på Danmarks Journalisthøjskole.

Hun har lavet � lm siden 2000.

Berit Madsens passion er dokumentar� lm. Hun elsker den mulighed, det giver hende, for at snige sig ind i andres liv. Hendes tidligere � lm er blandt andet optaget i Nepal, Afrika og Golfen.

30

NEKTAR har spurgt en håndfuld pigespejdere om deres passion for spejderlivet.

Hvadbrænderdu for?

31

PASSION

Charlo� e Rø� ebæk JangmarkGentofte-Vangede

Det er følelsen af at hjælpe piger i alle aldre med at være sikre i sig selv og give dem midler, der kan hjælpe dem hele livet. Og følelsen af at være en del af en stor gruppe seje piger og kvinder,

der kan tage vare på sig selv og hjælpe andre.

Katrine DicteFrederiksberg

Det, der får mig til at brænde for spej-der, er, at man til spejder får nogle mu-ligheder, som man ikke får andre steder i vores samfund. Det er et fællesskab, men ikke et fællesskab som på et fod-boldhold. Som spejder kan det være svært at sætte fi nger på, hvad det er, vi er fælles om, men alligevel formår vi at skabe et unikt fællesskab i en mangfol-

dig gruppe af mennesker.

Caroline Erup Fr� sFrederikssund

Det, der får mig til at brænde for spejder, er den kæmpe forskel, jeg ved, spejderarbejdet har gjort i mit liv. Alle de udfordringer, der har rykket grænser, og alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft. Det vil

jeg gerne kunne give videre til en masse andre.

32

Lo� e BakJeg brænder for spejder, fordi det er en af de stør-ste glæder i livet at kunne hjælpe piger med at udvikle sig, fi nde sig selv og at se dem gro. Og

vide, at det samtidig udvikler mig.

Louise Hirschg� rdHvalsø

Spejder har givet mig enormt mange oplevelser, jeg ikke ville have fået andre steder, og venskaber som er nogle af de bedste, jeg har i dag. Jeg føler, at jeg gør en forskel for andre. Måske ikke for tusinder af mennesker men for de piger, der kommer til spejdermøder en gang om ugen. Hvis jeg kan gøre bare deres dag en smule bedre, end den ellers ville have været, ved at lave ting med dem, som de ikke ville have gjort andre steder, så føler

jeg faktisk, at min mission er lykkedes.

Sofie BengtsonOtterup

Vi pionerer meget, og da jeg er perfektionist, synes jeg, at det er vildt sjovt. Vi tager tit til udlandet, fordi Danmark ligesom er prøvet. Vi vil ud og se noget nyt. Hvor-

for? Fordi vi er vilde!

33

PASSION

Signe Mai LarsenOtterup

Vi hygger os sammen og fjoller rundt på en anderledes måde. Det bedste er, at vi oplever en masse ting, som man ikke oplever til andre sportsgrene. For eksempel sidder vi lige nu i Østrig. Spejderpassionen vil vare for evigt, for alle de ting jeg har lært, vil altid være hos mig uanset hvad. Jeg synes, at alle skulle prø-ve at være spejder, for rigtig mange har et forkert syn på spej-

dere. De tror, vi er nørder, men vi er jo bare ekstreme!

Tekst og foto LIV BLOMSTER OG KATJA LUND-RASMUSSEN

”Tji� erli� er til jeg dør”

står der på Tina La� ens

ankeltatovering!

Tina La� enVigersted

Spejderpassion for mig handler om engagementet. Jeg vil gøre mere eller mindre alt for pigerne for at være med til at give dem de bedste oplevelser. Spejderpassionen er en følelse, der ikke kan beskrives, den skal opleves, og man er ikke i tvivl, når den rammer.

34

Liv er helt sikker på, at hun har den. Passionen.

Men hvad sker der, når den ikke rigtig vil kom-

me til udtryk?

Pernille overvejer derimod, om hun har passion

uden selv at vide det.

NEKTAR giver dig to personlige beretninger

krydret med klaverspil og skovbærte, Justin

Bieber og værdifulde frimærker.

L ige pludselig var den der! Den fordømte skriveblo-kering. Jeg sad ellers lige så behageligt med min te, (skovbær), og min computer, da fi ngrene plud-selig stod stille på tastaturet. Alle de ord, der kørte

rundt i mit hoved og bare ventede på at blive skrevet ned, var pludselig forsvundet. Alt var væk. Jeg var helt tom for tanker. Sikkert lidt samme følelse, som når fodboldspillere ikke kan score et mål, uanset hvor meget de forsøger. El-ler som når fl øjtespillere ikke kan ramme de rigtige toner, selvom de har nodepapiret lige foran dem.

Sådan sad jeg så lidt, forsøgte at få det hele til at komme tilbage til mig. Drak lidt af min te. Ventede. Jeg tror mindst, at jeg må have siddet sådan i en halv time, før jeg fi k nogle nye tanker. De havde dog intet at gøre med det, jeg sad og skrev, og det gjorde mig kun mere irriteret.

Jeg begyndte at tænke over min skole, at jeg nu efter kun en uge på gymnasiet allerede synes, at det hele nok skal gå. At jeg faktisk godt kan se mig selv blive venner med mange af dem i min klasse, selvom jeg plejer at være lidt genert. Jeg begyndte at tænke på lektier, der skulle laves, og at jeg snart skulle tænke på fødselsdagsgaver til min familie, og da jeg laver de fl este gaver selv, stressede det mig at tænke på alt det, der skulle gøres, og det ledte selv-følgelig kun tankerne længere ud på et sidespor.

Skriveblokering. For mig er det lige så forfærdeligt som at falde af hesten og brække et ben, miste sit mest værdifulde frimærke, eller gå glip af spejderturen til Sverige, fordi man ikke kan få fri fra sit arbejde i den der dødsyge strikkefor-retning nede på torvet.

Jeg elsker at skrive, elsker følelsen, når fi ngrene suser hen over tastaturet, den kriblende følelse helt ud i tæerne, når jeg mærker, at der ud af alt skriveriet kommer noget godt. Derfor var det så ulideligt, da jeg stødte panden mod mu-ren den anden dag.

Efter godt og vel en times tid sad jeg igen uden tan-ker og kunne ikke gøre andet end at stirre på den blinkende bjælke efter det sidste ord, jeg havde skre-vet. Der stod den som en lille provokerende streg, der konstant mindede mig om hvor lang tid, jeg bare havde siddet og været magtesløs.

Til sidst fi k jeg en ide. Den endte tragisk i sin forstand. Så jeg slettede alt det, jeg hav-de skrevet og kiggede nu på en hel blank side. Tom for tanker, tom for ord.

Jeg endte med at skrive ét ord. ”Skriveblokering”. Enkelt og ensomt. Et ord, der alene kan virke mere skræmmende end meget andet. Men også et ord. En start. Og selvom det er et ubehageligt ord, åbner det op for så mange andre. Og pludselig var skriveblokeringen fortid. Den forsvandt sam-men med det første ord.

Det var det eneste, der skulle til, det første ord, det første skub, for at komme videre. Jeg kunne næsten begynde at synge. Sikkert lidt den samme følelse, fl øjtespilleren får, når tonerne igen danser af sted. Den samme følelse, fodbolds-spilleren får, når der igen bliver scoret mål.

Det er dér, passionen ligger. Når vi forfølger et mål, selvom det kan virke håbløst. Jeg satte mig ned for at skrive en klumme, og her er jeg næsten færdig, klar til at sætte det sidste punktum. Kun, fordi jeg fandt det rigtige ord. I dette tilfælde skriveblokering.

Den dag ordene forsvandtTekst LIV BLOMSTER

Efter godt og vel en times tid sad jeg igen uden tan-ker og kunne ikke gøre andet end at stirre på den blinkende bjælke efter det sidste ord, jeg havde skre-vet. Der stod den som en lille provokerende streg, der konstant mindede mig om hvor lang tid, jeg bare havde siddet og været

Til sidst fi k jeg en ide. Den

PASSION

35

T rods mange timers klaverundervisning i min barn-dom er jeg aldrig blevet en stor pianist. Jeg var simpelthen ikke passioneret nok til at øve mig mange timer dagligt. I dette tilfælde havde passion

måske heller ikke været nok. Nogle ting kræver trods alt også talent.

Jeg har heller aldrig haft en Justin-Bieber periode (eller hvad idolerne nu hed, da jeg var 14 år), hvor jeg har tudet, råbt og skreget fordi jeg skulle til koncert, eller følt at det var verdens undergang, at jeg ikke fi k den eftertragtede koncertbillet. Men er jeg gået glip af noget, og har jeg over-hovedet en passion?

Min umiddelbare opfattelse af passion er, at det er noget, man er så optaget af, at man slet ikke kan lade være. No-get, man elsker at bruge tid på. Noget, der får tiden til at stå stille.

Men samtidig tænker jeg også, at passion kan være for-bundet med præstationsangst og fortvivlelse. Hvis man er god til noget, sætter man ofte også høje krav til sig selv om kvaliteten. Dermed kan passionen også blive en ud-fordring. Når man giver sig selv lov til at brænde for noget, kan man også blive brændt (af). Sådan er det også med kærlighed til mennesker.

Som spejder ved jeg, at det rent fysisk kræver, at jeg bliver ved med at lægge brænde på et bål for, at det skal fort-sætte med at brænde. Sådan forestiller jeg mig også, at det er med passioner. Den første ild opstår måske af sig selv, men hvis passionen fortsat skal udvikle sig må man også lægge energi og tid i den.

Men kan jeg så have en passion uden at være bevidst om det?

Passion er jo bare et ord. Er det passion, når jeg efter 20 år stadig er pigespejder fordi jeg ikke kan lade være? Eller når jeg fordyber mig i en bog og læser en hel dag, fordi

jeg bliver så opslugt, at jeg er nødt til at bladre videre, hver gang jeg har læst en side?

Jeg tror, at passioner er mange ting. For nogle er en passion en altoverskyg-gende interesse, der fylder det meste af deres liv i rigtig mange år. For andre kan passioner være kort-varige. Hvilket i min optik ikke gør passionen mindre

i det øjeblik, den udfolder sig, som når jeg for eksempel planlægger spejderarrangementer eller læser bøger.

Tilbage til Bieber. For er det udelukkende passion, når pi-gerne hopper og skriger? Eller smitter de hinanden med en forventning om, at man skal være sådan, og bliver det en konkurrence om, hvem der er den største fan? Bliver det, der umiddelbart kan virke passioneret, i stedet hysterisk? Somme tider hører vi også om kunstnere, der er så passio-nerede, at passionen i stedet bliver en besættelse, hvor det er svært for dem at koncentrere sig om andet.

Måske er det slet ikke så skidt ikke at have en altoverskyg-gende passion. Jeg tror i hvert fald, jeg vil holde mig til og pleje den passion, der handler om at være i nuet. Uanset, om det er et velorganiseret arrangement, en god bog eller noget helt tredje, jeg lader mig opsluge af.

Kræver passion hysteri og besættelse?Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

dom er jeg aldrig blevet en stor pianist. Jeg var simpelthen ikke passioneret nok til at øve mig mange timer dagligt. I dette tilfælde havde passion

måske heller ikke været nok. Nogle ting kræver trods alt

Jeg har heller aldrig haft en Justin-Bieber periode (eller hvad idolerne nu hed, da jeg var 14 år), hvor jeg har tudet, råbt og skreget fordi jeg skulle til koncert, eller følt at det var verdens undergang, at jeg ikke fi k den eftertragtede

36

Mit bedste råd:Hester Ditte Callaghan følte sig frustreret over hvor tør og virkelighedsfjern, hendes hverdag var blevet, og meldte sig ind i foreningen Himmelhaven, som har til hensigt at forskønne byen med grønne initiativer.I dag er hun en af ildsjælene bag det to år gamle projekt Adopt-A-Box, der siden sommeren 2012 har pyntet Århus’ gader med grøntsagskasser.

Tekst CAROLINE FREDERIKKE TRINSKJÆRFoto ADOPT-A-BOX

Hvordan blev du involveret i projektet?

”Vi var en meget blandet fl ok i den frivil-lige forening Himmelhaven; Studerende, arbejdsløse, pensionister, forældre og så videre, som manglede et projekt at tage sig til. Efter et arrangement i forbindelse med Kulturnatten i efteråret 2011 havde vi nogle trækasser, som vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre af. I løbet af de lange vintermåneder udviklede der sig en plan om at dyrke grøntsager i dem. Vi mang-lede plads, så vi fandt på at have dem stående på fortovet. Derfra udviklede adoptions-konceptet sig, og i dag byg-ger vi kasserne, forspirer planterne, og når de er store nok til at overleve et liv på gaden, bliver de ’bortadopteret’ til bu-tikker, caféer og private, som passer og vander dem i de tre sommermåneder.”

Hvad vil du gerne opnå med Adopt-A-Box?

”Der er mange, der tvivler på, at de grøntsager, som dyrkes i byen, overho-vedet kan spises, og som samtidig ikke har øje for, hvordan de fl este af super-markedernes grøntsager bliver dyrket i Spanien og Holland. Der er stigende fokus på pesticidrester og giftrester i vo-res mad, og det er på tide at lege med alternativer. Adopt-A-Box skal ses som en øjenåbner for byboere for, hvordan grøntsager bliver til.”

Hvordan får du tiden til det?

”Der er perioder, hvor der er meget knald på, for eksempel når vi skal samle bestil-linger ind, bygge kasserne, plante dem til, uddele dem og høste afgrøderne. Dér kan det være lidt svært at arbejde sam-tidig. Heldigvis er de meget forstående i den vuggestue, hvor jeg er ansat. Ud-over de travle perioder, hvor vi holder

Hester Callaghan er én af Adopt-A-Box grundlæggerne. Hun kommer fra England og er opvokset på landet med en mor, hvis største passion er at dyrke planter. Hun har en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet og skrev sit bachelorprojekt om mulighederne for at promovere lokale fødevarer.

37

PASSION

”Bare gå i gang”

37

en del workshops, laver jeg alt det ad-ministrative arbejde, når jeg får fri eller i weekenderne. Det kan tage rigtig lang tid, især når man ikke har styr på at lave en faktura. Men det er en læringskurve og det er meget tilfredsstillende at kunne se resultatet af det, man laver.”

Teamet består af en kernegruppe på 20 mennesker, som alle har et netværk, der kan trækkes på, når kasserne skal bygges og distribueres.

20-25 mennesker arbejdede hver aften i fi re dage på at bygge og plante de 149 kasser, som butikker, caféer og privatpersoner i Latinerkvarteret i Århus havde bestilt.

38

Hvad kræver det at starte et projekt som Adopt-A-Box?”Det bedste råd, jeg kan give, er bare at gå i gang. For meget planlægning kan undergrave motivation og handle-lyst. Man kan heller ikke planlægge alle eventualiteter, det er meget nemmere at bruge det momentum, man opbygger, til

at løse problemer hen ad vejen. Og så skal man ikke undervurdere styrken ved mangfoldighed. Jeg er for eksempel god til at oprette Excelark til bestillinger, men er mindre dygtig til at bygge kasser eller designe drivhussystemer. Der kommer Tore og Vilius på banen.”

Hvad kunne få dig til at droppe projektet?”Der skulle rigtig meget til, før jeg ville droppe projektet. Det er blevet til en fast del af min hverdag, så der ville være et kæmpe hul, hvis jeg ikke skulle lave det. Jeg er kommet ind på en kandidatud-dannelse i Bæredygtigt Havebrug og Fø-

Når urter og grøntsager har vokset sig store nok, bliver de høstet, tilberedt og serveret ved et fælles gademåltid.

Adopt-A-Box har i år fået en bevilling på 50.000 kroner fra Byggeriets Ildsjæle, som skal bruges til at bygge et drivhus ved Institut for (X) i Århus.

39

PASSION

devareproduktion i England, og det var meningen, at jeg skulle starte til januar, men føler mig ikke helt klar til at forlade projektet og har derfor valgt at udskyde det. Det bliver nok lige så svært at for-lade Århus i 2015. Men så har jeg i hvert fald endnu et år til at udvide projektet og lave nogle andre sideprojekter til det.”

En boks koster 200 kroner at adoptere. Projektet består udelukkende af frivillige ildsjæle, og indtægten går til at dække indkøb af materialer, værktøj og frø til næste år.

40

Dette er testen over alle tests. Svar på de 20 spørgsmål, og fi nd ud af, hvem du i virkeligheden er,

og hvem du er skabt til at være. Herefter behøver du aldrig at

tage en test igen.

41

1. Mit hår er...A. blondB. rødtC. mørkt

2. Mit karaktergennemsnit i skolen er/var...A. under middelB. middelC. over middel

3. På Facebook har jeg...A. 0-200 vennerB. 200-500 vennerC. Flere end 500 venner

4. Af kropsbygning er jeg...A. slankB. buttetC. overvægtig

5. Jeg går oftest i tøj fra...A. H&MB. genbrugsenC. Ralph Lauren

6. Antal kærester, jeg har haft:A. 0-5B. 6-10C. Flere end 10

7. Jeg har dårlig ånde...A. hver morgenB. når jeg har spist hvidløgC. aldrig

8. Så mange maraton har jeg gennemført:A. Nul, men et par 5 og 10 kilometer-løb er det da

blevet tilB. 1 eller fl ereC. Spørgsmålet gør mig forpustet!

9. Når jeg engang dør, har jeg i løbet af mit liv tjent penge nok til...A. at forsyne mig selv med alle de Gucci-tasker,

jeg drømmer omB. lige præcis at overleve på pasta og ketchupC. at forsørge en lille familie

10. Sådan ser der ud hjemme hos mig:A. Nullermænd i alle hjørnerB. Gulves er så rent, at jeg gerne slikker på detC. Hvilket gulv? Det er forsvundet i alt rodet

11. Når jeg er død, vil jeg blive husket for...A. mit smittende humørB. mit imponerende intellektC. min ekstra tå

12. Antal bøger, jeg har skrevet, når jeg er cirka midtvejs i mit liv:A. Omkring 14 stykkerB. IngenC. Tæller stakken af indkøbssedler med?

13. Bumser, strækmærker og panderynker er...A. noget, jeg enten har haft eller vil fåB. for andre menneskerC. blot en brøkdel af min krops fi nurligheder

14. Så ofte spiser jeg efter kosteksperter-nes anbefalinger:A. Morgen, middag og aftenB. Altid. Jeg får pomfritter hver dag, og alle ved, at

kartofl er er sundeC. Jeg spiser det, jeg har lyst til

15. På et dansegulv er jeg...A. farlig! I ordets mest positive forstandB. farlig! I ordets mest negative forstandC. Jeg danser ikke – vil hellere læse en bog

16. Hvad mine forældre tænker om mig:A. Det vil jeg helst ikke videB. Mine forældre er stolte af mig, uanset om jeg

får 12 i karakter, eller jeg bare pumper min egen cykel

C. Jeg drukner en smule i mine søskendes succes

17. Så god er jeg til at tænde et bål:A. Korpsets bedsteB. Folk skal ikke regne med at spise før lidt i

midnat, hvis jeg har ansvaretC. Som gennemsnittet

18. Hvis andre taler om mig bag min ryg, er det for…A. at planlægge et surprise partyB. at sige noget grimt og hånligtC. at spørge de andre, hvor jeg har købt den

megafede trøje henne

19. Inden jeg bliver god til noget, binde knob for eksempel, plejer jeg at skulle øve mig...A. cirka lige så mange gange som de andre i

troppenB. jeg er af natur god til det mesteC. der er mange ting, jeg bare aldrig bliver god til

20. Mine venner (uden for Facebook) er…A. arbejdsløse, ligesom migB. kendisser eller fra det bedre borgerskabC. spejdere

Tæl sammen, om du har fl est A’er, B’er eller C’er, og gå til side 9 for at fi nde ud af, hvem du er.

Denultimativetest

42

43

Præster er ikke TEFLON-MENNESKER, hvor alting bare preller af.Indimellem er der noget,der HÆNGER FAST,og så må vi stå lidt I BLØD, inden vi kanbruges igen

44

På en ganske almindelig arbejdsdag lægger han øre til historier om drab, skyld og overgreb på børn.Benny Birk Mortensen har netop rundet ti år i jobbet som fængselspræst og tænker ikke at stoppe lige med det samme. Men hvordan kommer han ud på den anden side med al den sorg og smerte i hverdagen?

På væggen i Benny Birk Mortensens kontor hæn-ger et billede af Storm P.s tegning ’Tilbage til na-turen’ fra 1945. I venstre side af tegningen bevæ-

ger en stor grå masse af mennesker sig i retning af fabrikslignende bygninger, mens en enkelt mand drejer af til højre og vandrer ud i den farverige natur med hænderne i lommen.

”Billedet kan tolkes på mange måder og har en særlig betydning for mig her,” si-ger den 58-årige fængselspræst, der af og til ikke kan lade være med at identifi-cere sig med manden på billedet.Hver eftermiddag forlader han de høje, grå betonmure i Herstedvester og kører

ud i friheden til sit hus på landet, hvor markerne når horisonten, og øjnene vir-kelig kan strækkes. Men det er ikke altid, at tankerne følger med kroppen hjem.

“Der er dage, hvor mødet med tunge sager bliver hængende i sindet. Det kan være mødet med en forpint indsat. Eller det kan være tanker om offeret, når jeg hører om det forfærdelige, der er sket,” fortæller Benny Birk Mortensen.I september rundede han ti år som fængselspræst i Anstalten ved Hersted-vester, som huser cirka halvandet hun-drede indsatte, der sidder inde for drab, brandstiftelse, voldtægt eller anden sæ-delighedskriminalitet. Flere af dem har en livstids- eller en forvaringsdom, som er de strengeste straffe i Danmark.

”Der er ting, jeg ville ønske, at jeg ikke vidste,” siger Benny Birk Mortensen.”Men selv i samtalerne med de værste forbrydere, vokser der et menneske frem i mødet. Dér ser jeg ikke kun en drabs-mand.”

Mindre snæversynetFra sit kontor på første sal har Benny Birk Mortensen udsigt til gården, hvor de indsatte kan komme på daglig gårdtur. Normalt er der en fodboldbane, men der er lige sået græs, så de indsatte kan kun gå på stien, der omkranser plænen.Solen skinner og to mænd går ved siden af hinanden og ser ud til at sludre afslap-pet. Et andet sted står to andre sammen og taler med en tredje, der sidder på en

45

bænk. Vidste man ikke bedre, kunne det til forveksling ligne en frokostpause i en hyggelig Københavnsk baggård. Men her bestemmer man ikke selv, hvornår man vil ud.”Der er gårdtur fra kl. 16-18,” fortæller Benny Birk Mortensen.”Men hvis der er fl ere end 50 indsatte, der vil ud, bliver de delt ind i to hold, som hver får en times gårdtur den dag.”

Når gårdturen er ovre, og klokken slår 21.30, bliver de indsatte låst inde i deres celler, hvor der er tid til at tænke over tin-gene. Igen og igen. Det er, når tankerne bliver for tunge, at de opsøger Benny Birk Mortensen.“De fl este her tager ansvar for deres handlinger. De er forpinte over det, de har gjort. Hvis de har begået drab, må-ske endda på en, de holdt af, har de overskredet en grænse. Det kan aldrig gøres ugjort.”

De indsatte taler med hinanden, men det kan være svært for dem at have tillid til de andre indsatte. Så hjælper det at tale med præsten, som har tavshedspligt og kan lytte til deres tanker.”Det kan være svært at sidde over for de indsatte, der synes, at det er andres skyld og har mest ondt af sig selv. Det kan være direkte provokerende,” siger Benny Birk Mortensen.”Men jeg håber, at arbejdet her i fængs-let har gjort mig mindre snæversynet, når det kommer til mennesker. Jeg føler mig bestemt glad for, at jeg har min fri-hed til at gå hjem. Men jeg tænker ikke sjældent, at hvis jeg havde haft samme baggrund som nogle af de indsatte, med alkohol og misbrug, hvor var jeg så hav-net?”

I stedet har Benny Birk Mortensen haft en tryg barndom i Hundested. En del af fritiden gik med at være grøn spejder, som fængselspræsten fremhæver som en opskrift på det gode og det sunde liv.

“Spejderlivet skaber fællesskab og gi-ver gode værdier og rammer for det liv, vi skal leve. Her lærer man, at man ikke kan løse alting selv. Samtidig føler spej-dere en forpligtelse over for hinanden,” siger han.Han understreger, at det er værdier, man ikke skal tage for givet, når man tænker på mange af de indsatte, som langt fra har fået det samme med sig fra barn-dommen.

Har de lov til at hygge sig?Hver søndag er der gudstjeneste i den lille kirke ved siden af boldbanen. Her plejer der at dukke 20-30 indsatte op, og Benny Birk Mortensen mindes kun et enkelt tilfælde, der endte skævt.”Jeg gav en af de indsatte karantæne, fordi han drak al altervinen. Det skulle jeg ikke have gjort. Man skal ikke give folk karantæne fra kirken,” smiler han i dag.

For ham er det vigtigt at forsøge at ska-be liv inden for fængselsmurene og give de indsatte mulighed for at bryde ud af deres tankespind for en stund.“Jeg ser det som en gave at få lov til at forkynde et frigørende evangelium til mennesker, der er tyngede, i den her meget lukkede verden. Det er stort. Men også et stort ansvar. Det kræver arbejde. Og så må jeg tro på, at det ikke bare er mig, der arbejder, men at Gud tager det alt sammen med i sin tjeneste.”Udover gudstjenesterne er der indimel-lem foredrag eller besøg af musikere i kirken. Og for nogle år siden opmålte Al-bertslund Løbeklub stien langs fængsel-

Hver gang, de indsatte forlader kirkerummet,

bliver de mindet om, at de ikke skal bære deres byrde alene.

Jeg gav en af de indsatte KARANTÆNE, fordi han drak al ALTERVINEN.Det skulle jeg IKKE HAVE GJORT. Man skal ikke give folk karantæne fra kirken.

46

smuren, og så blev der afholdt halvma-raton, hvor fængselspræsten løb med.”Efter en god aften, hvor de indsatte har været helt opslugt af et arrangement, kan de, når de kommer tilbage til deres celle alene, pludselig tænke: ”Har jeg overhovedet lov til at hygge mig på den måde?”. Det mener jeg, de har,” siger Benny Birk Mortensen.”At leve med det, de har gjort, er ofte en konstant pine for dem. Aktiviteterne kan bringe dem lindring for en tid. Ikke for, at de skal glemme, hvad de har gjort, men netop fordi, de hele tiden husker på det.”

Fra liv på hospice til sorg i fængslet”Det er mødet med de indsatte, der gi-ver mig energi og gør, at jeg er glad for mit arbejde,” fortæller Benny Birk Mor-

tensen, der allerede som studerende på Pastoralseminariet var på besøg i et fængsel og fandt noget dragende over arbejdet.”Man kan vel kalde det en tilskyndelse, et kald,” siger han.

Det var dog ikke stillingen som fæng-selspræst, han søgte som nyuddannet i 1988. Han ville være sognepræst i Jyl-land. Det var mest oplagt for familielivet. Men det gik anderledes.Han blev i stedet ansat på Dianalunds Institut for Diakoni og Sjælesorg og der-efter på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup. De mange samtaler med dø-ende og sørgende mennesker gør han ofte brug af i sit nuværende arbejde. For også i fængslet er der stort behov for sjælesorg.

”På hospice var der meget liv. I fængslet overraskede det mig, hvor meget sorg, der er. Sorg og mange tab. Tab af frihed, arbejde, position, selvværd, relationer. De indsatte spørger sig selv: ”Er der et liv til mig efter det her? Er der et håb?”. Det kan føles som om, de går i en laby-rint, og hver gang de drejer om et hjørne, fortsætter labyrinten bare. Mine samtaler bliver et stykke vej, jeg går sammen med dem. Og der sker noget i samtalen. Det er svært at forklare. Der fødes tanker, og der fødes liv. Nogle vil ikke høre tale om tilgivelse, Det er ligesom for let, fortæl-ler de mig. I stedet taler vi om forsoning. Eller troen på, at Gud vil have med dem at gøre, selvom de næsten ikke vil have med sig selv at gøre. At møde varme og støtte fra andre mennesker, særligt nog-le, der ved, hvad de har gjort, betyder meget. Det er meningsfuldt både for den indsatte og bestemt også for mig,” siger Benny Birk Mortensen.

Korkprop-effektenSamtalerne kommer meget tæt på, og især historierne om kriminalitet mod børn kan være svære at tage ind for Benny Birk Mortensen, der selv er far.”Hvis jeg skal bruge et billede på det, så kan jeg føle det ligesom en korkprop, der bliver trukket ned under vandoverfl aden. Men efter samtalen sker der oftest det, at korkproppen lige så stille kommer op til overfl aden igen. Det kan være godt at gå en lille tur, og ikke styrte ind i den næ-ste samtale. Men der er også tider, hvor noget ligesom bliver siddende. Og så-dan må det også være, tænker jeg. Jeg ser det ikke som et ideal bare at kunne ryste alt af sig i løbet at nul komma fem. Der er noget man må bære på. Det er en del af arbejdet. Det præger en. Og jeg er taknemmelig for familiens overbæren-hed og støtte, som der til tider virkelig er brug for.”

Der er ting, jeg ville ønske, at JEG IKKE VIDSTE. Men selv i samtalerne med de værste forbrydere, VOKSER DER ET MENNESKE frem i mødet. Dér ser jeg ikke kun en drabsmand.

47

Benny Birk Mortensen drømmer om et udslusningsprojekt for de indsatte; en slags kirkelig Olsen-bande-slutning, hvor Benny og Kjeld står klar til at tage imod Egon, når han bliver løsladt. Noget ser ud til, at det kan lykkes. Siden 2012 har Herstedvester haft en kirke- og kulturmedarbejder, som skaber kontakt mellem kirker og de indsatte, der skal løslades. Tanken er at skabe et netværk, så det liv, der er blevet lukket ned i fængslet og nu skal lukkes op, ikke tabes på jorden, men gribes med hjælp fra andre mennesker.

For Benny Birk Mortensen betyder det meget, at han har nogle gode kolleger og sit netværk af andre fængselspræster at dele sine tanker med. Derudover har han et tæt samarbejde med en gruppe unge mennesker, der hver 14. dag besø-ger fængslet og underviser i kristendom for de indsatte, der har lyst til at være med.

”Præster er ikke sådan en slags teflon-mennesker, hvor alting bare preller af. Indimellem er der noget, der hænger fast, og så må vi stå lidt i blød, inden vi kan bruges igen,” siger Benny Birk Mor-tensen, der nyder at læse, ro kajak og løbe lange ture for at lade sig optage af noget andet.”Det er godt for krop og sjæl,” som han udtrykker det.”Og så har jeg troen på, at Gud bliver ved med at ville os mennesker, alle men-nesker, på trods af vores tilbagefald og alt vores roderi i livet, og det er noget af det, der giver mig mod til at blive ved.”

ANSTALTEN VED HERSTEDVESTERAnstalten har 138 pladser samt 20 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej.Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet.Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester.

Tekst JOHANNA LINDELLFoto TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

48

“Mit bedste minde fra Spejderbakken er fra patruljelederkursus i 1997, hvor jeg for første gang blev udsat for et bombeløb. ”Bomberne” sprang om ørerne på os, og vi skulle løse koder, koordinere, strukturere og løbe stærkt. Det var fedt,” siger 31-årige Helle Thuesen fra Vejle Gruppe.Helle er ud af en pigespejderfamilie, og også mor Annette og bedstemor Inger har masser af gode minder fra Spej-derbakken.“Spejderbakken er det kendte trygge sted, som altid har været der, og som derfor føles som ”hjemme”,” siger 56-årige Annette Thuesen fra Vorbasse Gruppe.

Alle tre er de enige om, at beliggenhe-den ved Grejsdalen i Vejle og naturen, der omgiver stedet er helt exceptionel.“Det er Spejderbakkens sjæl,” siger Annette, og Helle fortsætter:“Jeg bor i Vejle, og det sker, at jeg kører forbi. Så kan jeg godt fi nde på at smutte ind på Nedre og bare stå lidt ved hytten og kigge ud over pladsen. Der er helt stille, bortset fra et par fugle, der smutter rundt i træerne. Så står jeg og nyder stilheden, mens jeg forestiller mig, at pladsen er fyldt med spejdere, der laver raftearbejde, slår telte op og griner. Man kan næste mærke duften af bålrøg i næseborene.”

Den lange stejle bakke“Jeg husker ikke mindst fl agshejsnin-gen,” siger Inger Nielsen, der stoppede

som aktiv spejderleder for år tilbage.“Men det er ikke bare Spejderbakken, der er noget særligt. Det er vejen derop også,” siger hun.“Ja, den lange, stejle bakke ned til byen er noget af det, der star klarest i min erindring,” samtykker Helle.“Jeg husker det som om, vi travede op og ned ad den bakke utrolig mange gange hver eneste dag!”

Da KFUK-spejderne/De grønne pige-spejdere overtog stedet i 1938, mødte 300 pigespejdere op i øsende regnvejr for at fejre det nye køb og indvie det som læringssted. I dag, 75 år senere, har stedet haft besøg af adskillige

tusinde pigespejdere, der har grinet og fjollet og klatret i træer og lært at være leder for andre på et af de mange kurser, der gennem tiderne har været afholdt her.

“Stedet blev altid rost af pigerne, når de havde været på patruljelederkur-sus,” fortæller Inger.“Selvom lidt hvid maling indendørs ikke ville være af vejen,” slutter An-nette.

I år er det 75 år siden, at Spejderbakken i Vejle blev indviet som KFUK-spejdernes/De grønne pigespejderes ejendom. Tre generationer af pigespejdere ser tilbage på sjove oplevelser på ‘Bakken’.

”Den lange stejle bakke ned til byen er noget af det, der står klarest i min erindring,” smiler Helle Thuesen.

49

”Så står jeg og nyder stilheden, mens jeg forestiller mig, at pladsen er fyldt med spejdere, der laver raftearbejde, slår telte op og griner. Man kan næste mærke duften af bålrøg i næseborene.”

“Spejderbakken er det kendte trygge sted, som altid har været der, og som derfor føles som ”hjemme”,” siger Annette Thuesen.

“Spejderbakken er det kendte trygge sted, som altid har været der, og som derfor føles som ”hjemme”,” siger Annette Thuesen.

Tillykke med jubilæet,

Spejderbakken

Støt SpejderbakkenHos De grønne pigespejdere har vi blandt andet valgt at markere jubilæet med en pin til skjorten. Når du køber den, er du med til at støtte udbyg-ningen af Spejderbakken og dermed sikre, at fremtidens pigespejdere har gode rammer for fælles aktiviteter. Du kan købe din pin hos www.webfryd.dk for 30,- kroner.

Husk, at Spejderbakken også er for dig og dine piger. Måske skal I holde jeres næste lejr der?Læs mere om faciliteter og priser påwww.spejderbakken.dk.

Tekst ANNE RISE OGTANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

50

Indkaldelse til

Delegeretmøde 2014

Sæt kryds i kalenderen den første weekend i maj.

Inden, du får set dig om, er der Delegeretmøde,

så reservér dagene 3.-4. maj allerede nu.

Delegeretsamlingen er korpsets øverste myndighed,

som på mødet blandt andet skal vælge de syv

medlemmer, der skal sidde i bestyrelsen i de

kommende år.

Følg med på www.pigespejder.dk for mere

information.

Ser du en politiker i dine piger?

Er der pigespejdere i alderen 13-15 år i din

gruppe, så er det bare om at fortælle dem om

Ungdomsdelegeretmøde.

På Ungdomsdelegeretmøde træner pigerne deres

kompetencer til politisk deltagelse og er med til

at bestemme, hvor korpset skal bevæge sig hen i

fremtiden.

Kort sagt, et kursus i demokrati for unge med meninger.

Kontakt din regionsledelse for mere information om,

hvordan pigerne ansøger, eller deltag i PigespejderLAB

om emnet på Nyborg Strand Kursus sidst i november.

51

Indkaldelse til

Delegeretmøde 2014

Sæt kryds i kalenderen den første weekend i maj.

Inden, du får set dig om, er der Delegeretmøde,

så reservér dagene 3.-4. maj allerede nu.

Delegeretsamlingen er korpsets øverste myndighed,

som på mødet blandt andet skal vælge de syv

medlemmer, der skal sidde i bestyrelsen i de

kommende år.

Følg med på www.pigespejder.dk for mere

information.

I weekenden den 23. og 24. november finder årets helt store spejderarrangement sted. Det må du ikke gå glip af!

Vi får blandt andet besøg fra pigespejderne i USA, og sløret for de nyeengagementsmærker bliver løftet.

Der er nyt om ’Stop the Violence’ kampagnen,og så skal Årets Leder kåres.

Find programmet og meld dig til på www.pigespejder.dk.

ANNETTE HEICKLørdag aften går Annette Heick i

clinch med grænser både geogra-fisk og musikalsk, med musik fra

sit stærke personlige og ambitiøse popalbum ”Grænseløs”.

LOTHAR FRIISDu kender ham fra TV2’s program ’Ingen Kære Mor’. Jægersoldat og erhvervscoach Lothar Friis kom-mer og fortæller, hvad det er, der driver os tilbage til hamsterhjulet

i vores hverdag, og hvordan vi bryder denne cirkel af pligt og

gøremål.

CONNIE SVENDSENConnie Svendsen kalder sig selv inspirator og giver med sit fore-drag ’Det Lille Ekstra’ et simpelt

redskab til store forandringer i de relationer og sammenhænge, du indgår i. Det hele leveres med en god portion humor og selvironi

samt masser af sjove og inspireren-de eksempler fra hverdagen.SARAH AUKEN

Søndag eftermiddag skyder vi arran-

gementet i gang med en gudstjeneste i

Nyborg Kirke ved sognepræst og sam-fundsdebattør Sarah Auken.

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

NEKTAR oktober 2013

Documents