Moralens fundamentapologia.dk/wp-content/uploads/2015/08/her.pdf · 6.3 Styrker og svagheder ved etisk non-naturalisme .....26 6.3.1 Den moralske erfaring ...

MORALENS FUNDAMENT En metaetisk diskussion med særlig henblik på det moralske argument for Guds

eksistens

29. AUGUST 2014 JONHARD JÓGVANSSON

Odense

1

Indhold

1 Abstract ............................................................................................................ 3

2 Indledning ......................................................................................................... 3

3 Kulturel relativisme .......................................................................................... 7

3.1 Moralsk konventionalisme ................................................................................................ 8

3.2 Quasi-absolutisme ............................................................................................................ 8

4 Etisk naturalisme .............................................................................................. 9

4.1 Det moralske landskab .................................................................................................... 10

4.2 ”Er” er ”bør” ................................................................................................................... 11

4.3 Kritik af moralsk relativisme ............................................................................................ 12

4.4 Hvad med Jeffrey Dahmer?.............................................................................................. 12

4.5 Den frie vilje er en illusion ............................................................................................... 13

5 Etisk non-naturalisme .................................................................................... 14

5.1 Den ateistiske hypotese ................................................................................................... 14

5.2 Det moralske argument................................................................................................... 15

5.3 Første præmis ................................................................................................................. 17

5.4 Anden præmis ................................................................................................................. 18

6 Metaetisk diskussion ....................................................................................... 18

6.1 Styrker og svagheder ved kulturel relativisme .................................................................. 19

6.1.1 Moralske uenigheder ......................................................................................................... 19

6.1.2 Reformatorens dilemma .................................................................................................... 20

6.1.3 Utilstrækkelige teorier ....................................................................................................... 20

6.1.4 Modus tollens .................................................................................................................... 21

6.2 Styrker og svagheder ved etisk naturalisme ..................................................................... 22

6.2.1 Den naturalistiske fejlslutning ........................................................................................... 23

6.2.2 Den frie vilje ....................................................................................................................... 24

6.2.3 Identitetsprincippet ........................................................................................................... 25

6.3 Styrker og svagheder ved etisk non-naturalisme .............................................................. 26

6.3.1 Den moralske erfaring ....................................................................................................... 26

6.3.2 Moralsk realisme ................................................................................................................ 27

6.3.3 En sammenhængende forklaring ....................................................................................... 28

7 Konklusion ...................................................................................................... 29

2

8 Litteraturliste ................................................................................................. 31

3

1 Abstract

The goal of this paper is to examine the foundations of morality. Who or what decides what is

morally right or wrong? The paper examines three different moral theories: cultural relativism

according to Gilbert Harman, ethical naturalism according to Sam Harris and ethical nonnaturalism

according to William Lane Craig. Harman argues that moral right and wrong are always relative to

a choice of moral framework. No moral framework can therefore be said to be objectively

privileged as the one true morality.1 Harris argues that questions about morality are really questions

about the well-being of conscious creatures. Moral truth can therefore be understood in the context

of science.2 Craig, on the other hand, argues, that the existence of objective moral values and duties

points to the existence of God. And if God exists, then there is also a sound foundation for

morality.3 Which of these theories has the best explicatory power when it comes to the question of

the foundations of morality? This paper shows that an objective morality seems to be best explained

in light of a divine authority which functions as the ultimate foundation of morality.

2 Indledning

I 1979 skrev Professor Arthur Allen Leff en artikel, hvor han bekræfter de triste udsigter, som

opstår, når vi er det eneste, som vi har, når det drejer sig om moral.4 Leff giver en meget ærlig

beskrivelse af etik og retfærdighed i en verden uden Gud. Som ateist ønskede han desperat at tro på

to ting: For det første, at mennesker kunne opdage autoritative regler for livet. For det andet, at

mennesker var fuldstændig frie. Men siden Gud, ifølge Leff, ikke fandtes, troede han, at mennesker

ikke har adgang til autoritative regler. Og han indrømmede, at det eneste, som vi står tilbage med, er

fuldkommen vilkårlighed, fordi intet moralsk udsagn kan overleve det forhånende: ”Sez who?”5

Leff afslutter sin artikel med disse ord:

1 Harman 1996, s. 3.

2 Harris 2012, s. 11-13.

3 Moreland 2003, s. 494-495.

4 David Baggett og Jerry L Walls, Good God: The Theistic Foundations of Morality (New York: Oxford University

Press, 2011), 2-3.

5 Paul Copan, «God, Evil and Justice», Reasons for God, 2012, http://www.reasonsforgod.org/2012/03/dr-paul-copan-

on-evil-and-justice/, Introduction.

4

Only if ethics were something unspeakable by us, could law be unnatural, and therefore, unchallengeable. As

things now stand, everything is up for grabs.

Nevertheless:

Napalming babies is bad.

Starving the poor is wicked.

Buying and selling each other is depraved.

Those who stood up to and died resisting Hitler, Stalin, Amin, and

Pol Pot-and General Custer too-have earned salvation.

Those who acquiesced deserve to be damned.

There is in the world such a thing as evil.

(All together now:) Sez who?

God help us.6

Hvem har egentlig ret til at sige, at noget er moralsk rigtigt eller forkert? Eksisterer moralsk rigtigt

og forkert overhovedet? Hvis jeg gik ud på gaden og spurgte mennesker: ”Hvad eller hvem afgør,

om en handling er moralsk rigtig eller forkert?”, så ville jeg uden tvivl få mange forskellige svar.

Og præcis dét har fået mig til at undersøge emnet nærmere. Hvad er moralens fundament? Hvis vi

f.eks. er det eneste fundament, som vi har, når det drejer sig om moral, kan vi da have nogen adgang

til autoritative regler? Eller står vi tilbage med fuldkommen vilkårlighed? I denne artikel kommer

jeg til at arbejde med spørgsmål som disse, hvor jeg vil betragte Leffs ”Sez who?” fra tre forskellige

synsvinkler. Artiklen vil derfor udforme sig som en metaetisk7 diskussion, med særlig henblik på

det moralske argument for Guds eksistens. Her vil jeg undersøge, om menneskers moral kan spores

tilbage til Gud som den bedste forklaring til eksistensen af en objektiv moral, dvs. en moral, som er

uafhængig af menneskers mening, modsat en subjektiv moral, som nemlig er afhængig af

menneskers mening.8 Det vil derfor være afgørende for denne artikel at få stadfæstet eksistensen af

en objektiv moral. ”There is in the world such a thing as evil”, konstanterede Leff, men hvis alt er

vilkårligt, hvordan kan man så fastholde det onde som værende ondt? ”Sez who?” Leff afslutter sin

artikel med ordene: “God help us.” Og måske er det nemlig Gud, som kan hjælpe os til at finde

nogle svar vedrørende disse spørgsmål.

6 Douglas R Groothuis, Christian Apologetics: A Comprehensive Case for Biblical Faith (Downers Grove, Ill.;

Nottingham, England: IVP Academic ; Apollos, 2011), s. 354.

7 I metaetikken stiller man nogle fundamentale første spørgsmål vedrørende moralen. F.eks. spørger man efter, om der

findes en objektiv moral. Man spørger også efter, hvordan forholdet er mellem moral og rationalitet, og hvad “rigtigt”

og “ondt” betyder (Baggett og Walls, Good God, s. 105).

8 William Lane Craig, On Guard: Defending Your Faith with Reason and Precision (Colorado Springs, Colo.: David C.

Cook, 2010), s. 130.

5

Som en del af undersøgelsen vil jeg gøre rede for tre forskellige moralske teorier. J. P. Moreland

opsummerer de mest betydelige teorier nedenfor:

I. Non-kognitive teorier

A. Emotivisme

B. Imperativalisme/Preskriptivisme

II. Kognitive teorier

A. Subjektive teorier

1. Privat subjektivisme

2. Kulturel relativisme

B. Objektive teorier

1. Etisk naturalisme

2. Etisk non-naturalisme9

Ifølge kognitivisme kan moralske vurderinger være sande eller falske, og moralske vurderinger kan

derfor også udtrykke erkendelse. Ifølge non-kognitivisme kan moralske vurderinger derimod

hverken være sande eller falske, og moralske vurderinger kan derfor heller ikke udtrykke

erkendelse.10 Da denne artikel har et særligt henblik på det moralske argument for Guds eksistens,

synes det at være upraktisk i denne sammenhæng at gøre rede for en non-kognitivistisk teori, fordi

den argumenterer ikke. I denne artikel har jeg derfor valgt at koncentrere mig om tre af de kognitive

teorier. For en ordens skyld vil jeg dog først og fremmest give en kort beskrivelse af de ovenstående

moralske teorier:

I. Non-kognitive teorier

A. Emotivisme påstår, at betydningen af moralske udsagn består af følelsesmæssige udtryk.

”X er rigtigt” betyder faktisk ”hurra for x!”

B. Imperativalisme/Preskriptivisme påstår, at moralske udsagn blot er moralske ordrer. ”X

er rigtigt” betyder faktisk ”gør x!”

9 James Porter Moreland, Philosophical Foundations for a Christian Worldview (Downers Grove, Ill.: InterVarsity

Press, 2003), s. 397.

10 Poul Lubcke, Vor tids filosofi: Videnskab og sprog, 1. udgave (København: Politikens Forlag A/S, 1982), s. 53.

6

II. Kognitive teorier

A. Subjektive teorier påstår, at moralske udsagn meddeler information om udtaleren af det

moralske udsagn.

1. Privat subjektivisme påstår f.eks., at udsagnet ”x er rigtigt” siger noget om den

psykologiske kendsgerning, at ”jeg kan lide x.”

2. Kulturel relativisme påstår f.eks., at udsagnet ”x er rigtigt” siger noget om den

sociologiske kendsgerning, at ”vi kan godt lide x i vores kultur.”

B. Objektive teorier påstår, at moralske udsagn siger noget om fakta vedrørende de moralske

gerninger i sig selv.

1. Etisk naturalisme påstår, at etiske termer så som godhed kan defineres af eller

reduceres til naturlige og videnskabelige egenskaber, som er biologiske, psykologiske,

sociologiske eller fysiske af natur.

2. Etisk non-naturalisme påstår, at ureducerbare moralske kendsgerninger og egenskaber

virkelig eksisterer som en del af universets indretning. Udover naturlige egenskaber

(f.eks. græssets farve) findes der også moralske egenskaber (f.eks. godhed), som

personer og gerninger har, og som moralske udsagn også tilskriver personer og

gerninger. De fleste kristne teister har talt for en eller anden form af etisk non-

naturalisme, da de tror, at Gud har nogle bestemte moralske egenskaber, at mennesker,

som er skabt i hans billede, har værdighed, og at nogle gerninger har det moralsk

rigtige som dets egenskab.11

Den første teori, som jeg vil gøre rede for, hører ind under de subjektive, nærmere bestemt kulturel

relativisme.12 Mens de andre to, etisk naturalisme og etisk non-naturalisme, hører ind under

objektivisme. Efter en redegørelse og diskussion af teorierne vil jeg forsøge at finde frem til, hvilken

af disse er mest overbevisende.13

11 Moreland, Philosophical Foundations for a Christian Worldview, s. 397-402.

12 Jeg betegner Harmans version af moralsk relativisme som kulturel relativisme, fordi han selv understreger, at moral

er fuldstændig afhængig af konventioner (Gilbert, Thomson, Judith Jarvis Harman, Moral Relativism and Moral

Objectivity (Cambridge, Mass. [u.a.: Blackwell, 1996), s. 6).

13 Her er det naturligvis nærliggende at spørge efter, hvilke kriterier man plejer at bruge, når man skal afgøre, om en

påstand er sand eller falsk. Kenneth Richard Samples fremhæver bl.a. de følgende tre teorier for sandhed:

7

3 Kulturel relativisme

Et eksempel på kulturel relativisme finder vi i bogen ”Moral Relativism and Moral Objectivity”.

Her forsøger Gilbert Harman at forsvare en version af moralsk relativisme. Han argumenterer for, at

moralsk rigtigt og forkert altid er relativt med valget af en moralsk ramme. Det, som er moralsk

rigtigt i relation til en moralsk ramme kan være moralsk forkert i relation til en anden moralsk

ramme. Ifølge Harman findes der derfor heller ikke én bestemt moralsk ramme, som er objektivt

privilegeret som den ene sande moral.14 ”There is no single true morality. There are many different

moral frameworks, none of which is more correct than the others.”15

Vedrørende moralske domme påstår den moralske relativisme, at de moralske domme skal forstås

på følgende måde: “For the purposes of assigning truth conditions, a judgment of the form, it would

be morally wrong of P to D, has to be understood as elliptical for a judgment of the form, in

relation to moral framework M, it would be morally wrong of P to D. Similarly for other moral

judgments.”16

Harman understreger, at det er vigtigt at man skelner moralsk relativisme fra moralsk absolutisme

på den ene hånd og moralsk nihilisme på den anden. Mens moralsk absolutisme siger, at der findes

én bestemt sand moral, påstår moralsk relativisme, at der findes flere forskellige moralske rammer,

og ingen af dem kan siges at være mere sand end de andre. Den moralske nihilisme er enig med den

1. Korrespondensteorien for sandhed: Stemmer påstanden overens med veletableret, empirisk fakta, og stemmer

den overens med en persons erfaringer i verden? En overbevisende teori kan støttes med fakta og med individets

egen personlige erfaring.

2. Koherensteorien for sandhed: Er påstanden logisk sammenhængende? En overbevisende teori skal ikke modsige sig

selv. En teori, som er logisk usammenhængende, kan ikke være sand, mens en logisk sammenhængende teori derimod

kan være sand.

3. Pragmatismens sandhedsteori: Fremmer påstanden relevante, praktiske og brugbare resultater? Et verdenssyn og

dets teorier bør kunne imødekomme menneskers behov, både teoretisk og praktisk (Samples, World of Difference, A

(Reasons to Believe), s. 33-36).

14 Ibid., s. 3.

15 Ibid., s. 5.

16 Ibid., s. 4-5.

8

moralske relativisme og konkluderer, at man derfor kan afvise al slags moral.17 Dette er Harman

ikke enig i. Han siger, at moralsk relativisme afviser moralsk nihilisme og understreger derimod, at

moral ikke skal afvises, og at relative moralske domme fortsat kan spille en vigtig rolle i moralsk

tænkning.18

3.1 Moralsk konventionalisme

Vedrørende de forskellige moralske holdninger siger Harman, at konflikter kun kan løses, hvis man

bliver enig om, hvad man skal gøre.19 Han siger, at social-kontrakt-teorier om moral betragter moral

som noget, der er opstået på grund af konventionelle regler.20 Og hvis nogen siger, at moral taber

sin normative styrke, når den ikke har en ukonventionel kilde, så er der ifølge Harman tale om en

fejltagelse. Ifølge moralsk konventionalisme må moral selvfølgelig betragtes som noget, der ikke

besidder nogen objektiv, absolut og normativ styrke. Derfor vil moral, ifølge Harman, fortsætte med

at besidde en relativ normativ styrke, ligesom den altid har gjort.21

3.2 Quasi-absolutisme

Hvordan kan moralske relativister udtrykke fundamentale uenigheder? Ifølge Harman kan uenige

moralske relativister indgå moralske forhandlinger uden at gå ud fra, at de også forhandler om,

hvordan de moralske regler bør være i en ikke-relativistisk forstand. Et ikke-relativistisk ”moralsk

bør” eksisterer nemlig ikke ifølge Harman.22 Når uenige moralske relativister så skal indgå

moralske forhandlinger, kan dette ifølge Harman muligvis gøres ved at adoptere et emotivistisk

sprogbrug. Harman forklarer, at emotivismen er imod en begrænsning af moralsk terminologi, og at

den derimod taler for en moralsk terminologi, når man skal udtrykke følelsesmæssige holdninger.

Groft sagt bruger emotivisme en ”buuh! Hurra!” redegørelse af betydningen af den moralske

samtale. Hvis man siger, at det er moralsk forkert at spise kød, så siger man som emotivist: ”buuh”

17 Ibid., s. 5.

18 Ibid., s. 6.

19 Ibid., s. 21.

20 Ibid., s. 23.

21 Ibid., s. 27-28.

22 Ibid., s. 32-33.

9

til at spise kød.23 Harman er åben for at bruge dele af en mere sofistikeret version af emotivismen

for at skabe muligheden for et moralsk sprogbrug, der efterligner absolutismens sprogbrug. Dette

kalder Harman for quasi-absolutisme (QA). Han forklarer QA på følgende måde: ”In perhaps the

simplest form of quasi-absolutism, a moral relativist projects his or her moral framework onto the

world and then uses moral terminology as if the projected morality were the single true morality,

while at the same time admitting that this way of talking is only ”as if.”24

For at undgå equivokation25 siger Harman, at han bruger store bogstaver i forbindelse med QA-brug

af moralsk terminologi (f.eks.: ”Det er FORKERT at spise kød”).26 En moralsk relativist kan f.eks.

godt have det moralske synspunkt, at det altid er FORKERT at torturere et barn for sjov. Dermed

mener han dog ikke, at der er tale om en objektiv sandhed, men accepterer det derimod som en

moralsk ”sandhed.”27

4 Etisk naturalisme

Et eksempel på etisk naturalisme finder vi i bogen ”The Moral Landscape”. Her argumenterer Sam

Harris for, at spørgsmål om værdier virkelig handler om bevidste væseners velvære. Dermed kan

man ifølge Harris også tale om værdier som kendsgerninger, der kan forstås på et videnskabeligt

plan, f.eks. vedrørende positive og negative sociale følelser, bestemte sociale institutioners

indflydelse på de menneskelige forhold og glædens og lidelsens neurofysiologi. Og hvis

menneskers trivsel er afhængig af forskellige kulturer, så udgør disse forskelle også kendsgerninger,

som må knyttes til hjernens indretning. I en neurologisk og psykologisk kontekst vil det derfor være

muligt at gøre rede for, hvordan kulturen definerer mennesker. Harris understreger derfor, at jo

bedre vi forstår os selv på niveau af vores egen hjerne, desto bedre vil vi blive til at se, at der

virkelig findes rigtige og forkerte svar vedrørende menneskelige værdier.

23 Ibid., s. 33.

24 Ibid., s. 33-34.

25 Equivokation er en fejlslutning, hvor man anvender et bestemt ord med forskellige betydninger (Moreland,

Philosophical Foundations for a Christian Worldview, s. 57).

26 Harman, Moral Relativism and Moral Objectivity, s. 35.

27 Ibid., s. 49-50.

10

Harris er klar i mælet, når han siger, at hans argument hviler på én simpel præmis, nemlig at

menneskers velvære er totalt afhængig af begivenheder i denne verden og på menneskehjernens

indretning.28 Ifølge Harris er det muligt at få større indsigt i, hvordan tanker og intentioner opstår i

menneskehjernen. Med denne indsigt vil det dermed også være muligt at tolke godt og ondt i lyset

af disse forskellige kendsgerninger.29 Han understreger, at moral skal forstås i lyset af

kendsgerningerne om bevidste menneskers velvære, på begivenheder i verden og på

menneskehjernens indretning.30

4.1 Det moralske landskab

Disse kendsgerninger udgør også Harris´ hypotetiske moralske landskab. Ifølge Harris rummer

dette landskab både virkelige og potentielle resultater, hvor bjergtoppene svarer til det bedste

potentielle velvære, mens dalerne står for den dybeste mulige lidelse. Menneskers forskellighed, så

som tænkemåde, kulturel praksis og politisk styreform, vil føre til forskellige udslag på dette

landskab, således at man kan se forskellige grader af menneskelig trivsel.31 Dermed understreger

Harris også, at den menneskelige erfaring synes at være afgjort og virkeliggjort af

menneskehjernens indretning.32

Hvordan hænger dette så sammen med en universel forståelse af moral? Harris påpeger, at der er

nogle mennesker, som mener, at en universel forståelse af moral indebærer ufravigelige moralske

principper. Dette er Harris dog ikke helt enig i. Han mener ikke, at moralsk sandhed indebærer, at

man skal definere moral som en ufravigelig moralsk forskrift. Harris sammenligner dette med et

skakspil. Der er nogle regler, som generelt gælder for alle skakspil, men det betyder dog ikke, at der

nogle gange kan være tale om undtagelser. Princippet, som siger, at man aldrig skal miste

dronningen, gælder som regel for alle gode skakspil. Og dog kan det nogle gange være et genialt

28 Sam Harris, The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values (London: Black Swan, 2012), s. 11-

13.

29 Ibid., s. 14-15.

30 Ibid., s. 17.

31 Ibid., s. 18-19.

32 Ibid., s. 20.

11

træk nemlig at ofre sin dronning. I et skakspil er det altså en kendsgerning, at der findes nogle

objektivt gode træk og nogle objektivt dårlige træk.

Når man på samme måde kan finde frem til objektive sandheder om menneskeligt velvære, så vil

det engang også blive muligt for videnskaben at komme med nogle nøjagtige påstande om, hvilken

opførsel er moralsk god, hvilken er neutral, og hvilken man skal give slip på.33 Alt dette kan siden

spores tilbage til den menneskelige hjerne, som udøver indflydelse på alle de forskellige områder på

det moralske landskab. Kulturelle normer påvirker vores tankegang og opførsel, således at vores

hjerners strukturer og funktioner forandres.34 Harris siger derfor: ”My goal is to convince you that

human knowledge and human values can no longer be kept apart. The world of measurement and

the world of meaning must eventually be reconciled.”35

4.2 ”Er” er ”bør”

Harris citerer David Humes kendte argument om, at man ikke kan bruge en beskrivelse af verden,

som den er (kendsgerninger), til at fortælle os, hvordan vi bør opføres os (moral). Harris mener, at

han undgår denne ”verbale fælde”, når han fokuserer på menneskeligt velvære. Når man definerer

”det gode” som det, der støtter menneskeligt velvære, så vil det ifølge Harris være meningsløst at

spørge, om forøget velvære er godt, fordi ”er” er jo ”bør”. Når det gælder Humes skelnen mellem er

og bør, så mener Harris, at dette er en kunstig og forvirrende måde at tænke på, når det gælder

moralske valg.36 Derimod siger han, at det er sikkert at begynde med den præmis, som siger, at det

er godt at undgå at opføre sig på en måde, som fører til den værst mulige ulykke for alle.37

Her er der altså kun tale om moralsk sandhed set i videnskabens kontekst ifølge Harris. Når man

indser, at der er forskel mellem ekstrem ulykke og lykke, som er knyttet til kendsgerninger om

universet, så indrømmer man dermed også, at der findes rigtige og forkerte svar vedrørende

33 Ibid., s. 20.

34 Ibid., s. 21.

35 Ibid., s. 22.

36 Ibid., s. 56-57.

37 Ibid., s. 58-59.

12

moralske spørgsmål.38 Derfor kan man også lade tanken om et metafysisk ”bør” falde bort, fordi det

eneste, som der egentlig er tale om, er et videnskabeligt billede af årsag og virkning,39 hvor rigtigt

og forkert afhænger af formindskelse eller forøgelse af velvære.40

4.3 Kritik af moralsk relativisme

Harris er af den overbevisning, at man kan tale om moralsk sandhed.41 Dette kan man gøre ved

hjælp af videnskaben, som kan vise os hvad man bør ville og gøre for at leve et godt liv. Dette

udelukker dermed moralsk relativisme. Mange mener, at al snak om moral må være subjektiv, fordi

moralske kendsgerninger er knyttet til vores egen erfaring, men dette er ikke sandt ifølge Harris.

Han kritiserer derfor også den moralske relativisme. Han mener, at moralsk relativisme er

selvmodsigende, fordi den næsten altid påstår, at man skal tolerere moralsk forskellighed, fordi

ingen moralsk sandhed kan afløses af en anden moralsk sandhed. Og dog bliver denne påstand om

tolerance ikke fremsat, som kun én præference blandt andre. Derimod vil den gøre sig gældende for

alle kulturelle rammer. Harris understreger, at de mest grundlæggende kendsgerninger om

menneskelig trivsel må overskride kulturen.42

4.4 Hvad med Jeffrey Dahmer?

Et modargument, som Harris ofte møder, er når folk f.eks. påpeger, at han ikke har sagt, hvorfor et

bevidst væsens velvære bør være vigtigt for os. Hvad hvis en person vil torturere andre mennesker?

Hvad er det, som gør denne person mindre moralsk? Harris antager, at man med fornuften kan vide,

at bevidstheden er det eneste forståelige domæne for værdier.43 Siden bevidstheden er den eneste

kilde til værdier, så medfører dette også, at begrebet ”velvære” kommer til at indeholde alt det, som

vi kan forstå som værdier. Og moral vil dermed blive forbundet med den hensigt og opførsel, som

påvirker det bevidste væsens velvære.44

38 Ibid., s. 59.

39 Ibid., s. 262.

40 Ibid., s. 64.

41 Ibid., s. 43.

42 Ibid., s. 65-66.

43 Ibid., s. 49.

44 Ibid., s. 50.

13

Men hvad med psykopater så som Jeffrey Dahmer, der betragter myrderi som bjergtoppe i det

moralske landskab?45 Hvad hvis der virkelig ikke er nogen forbindelse mellem moralsk opførsel og

subjektiv velvære? I så fald ville forbrydere kunne opleve samme grad af lykke som helgener. Hvis

ondskab viste sig at være en ligeså pålidelig vej til lykke, som godhed er, så ville argumentet om det

moralske landskab dog være gyldigt ifølge Harris. Det ville måske ikke være et særligt moralsk

landskab, men måske snarere en fortsættelse af velvære, hvor både helgener og syndere sad på

bjergtoppe af samme størrelse.46

4.5 Den frie vilje er en illusion

Med ”basis i virkeligheden” vil Harris argumentere for en universel bedømmelse af værdier.47

Ifølge Harris medfører dette, at hele vores opførsel kan spores tilbage til biologiske begivenheder.

Dette antyder dermed, at vores frie vilje er en illusion.48 Dette begrundes med den tanke, at jeg ikke

kan vide, hvad jeg vil gøre som det næste, indtil en tanke opstår i min hjerne, og tankerne er jo

konsekvenser af fysiske begivenheder, som jeg ikke ved noget om.49 Harris mener altså, at

årsagsvirkning ikke giver plads til fri vilje, fordi når vi taler om vores bevidste tankeliv, så er vi

dybest set ikke ansvarlige for vores næste tanke. Vores ide om en fri vilje skyldes altså, at vi er

uvidende om årsagsvirkningen. Ifølge Harris opstår tanker bare, som ikke har nogen forfatter, og

som dog er forfatter til vores gerninger.50 Vi er altså ikke forfattere til vores egne tanker og

gerninger ifølge Harris, fordi menneskelig godhed og ondskab er resultater af naturlige

begivenheder.51 Vores overbevisning om, at forbrydelse bør straffes, fordi enhver er forfatter til sine

egne tanker og gerninger, hviler dermed på en illusion.52

45 Ibid., s. 52.

46 Ibid., s. 241-242.

47 Ibid., s. 135.

48 Ibid., s. 137.

49 Ibid., s. 54.

50 Ibid., s. 139.

51 Ibid., s. 140.

52 Ibid., s. 147.

14

5 Etisk non-naturalisme

Et eksempel på etisk non-naturalisme finder vi i bogen “Philosophical foundations for a christian

worldview”. Her spørger J. P. Moreland og William Lane Craig, om vi kan være gode uden Gud?

De understreger, at spørgsmålet ikke drejer sig om, om man kan være god, hvis man ikke tror på

Gud. Ifølge dem ville det være arrogant at påstå, at man ikke kunne være god, fordi man ikke troede

på Gud. Men det er ikke det, spørgsmålet handler om. Derimod handler det om det metaetiske

spørgsmål vedrørende moralens objektivitet.

Moreland og Craig peger på, at der er mange filosoffer, som har argumenteret for, at de moralske

værdiers objektivitet, moralske pligter samt moralsk ansvar er sikret, hvis Gud eksisterer. Hvis Gud

derimod ikke eksisterer, så er moral kun en menneskelig konvention, subjektiv og uforpligtende.

Ifølge Moreland og Craig kan mennesker da sagtens fortsætte med at handle, ligesom de har gjort,

men uden Guds eksistens vil disse handlinger dog ikke længere kunne siges at være gode eller onde,

siden objektive moralske værdier ikke eksisterer, hvis Gud ikke eksisterer. Og i den forstand kan

man derfor heller ikke være god uden Gud. Men hvis vi derimod tror, at moralske værdier og pligter

virkelig er objektive, så tilvejebringer dette også en moralsk årsag til at tro på Gud.53

Moreland og Craig forklarer, at objektive moralske værdier betyder, at man kan tale om rigtigt og

forkert uafhængigt af menneskers holdninger. Det er f.eks. det samme som at sige, at nazistisk

antisemitisme var moralsk forkastelig, selvom nazisterne mente, at det, som de gjorde, var godt. Det

ville stadig have været moralsk forkasteligt, hvis det viste sig, at nazisterne vandt 2. verdenskrig og

fik udryddet eller hjernevasket alle dem, som var uenige med dem. Ifølge klassisk teisme

tilvejebringer Guds egen hellige og gode natur en absolut standard, som alle gerninger må måles

efter.54

5.1 Den ateistiske hypotese

Hvilke konsekvenser har en ateistisk hypotese for moralen? Hvad er de moralske værdiers

fundament, hvis Gud ikke eksisterer? Ifølge Moreland og Craig bliver det svært at se, hvorfor man


54 Ibid., s. 491.

15

skulle tænke, at mennesker er specielle, og at deres moral er objektivt gyldig, hvis Gud ikke

eksisterer.55

Hvis det nu viser sig, at homo sapiens har udviklet en slags ”flokmoral”, som er nyttig vedrørende

kampen for at overleve, hvad er det så, som gør denne ”flokmoral” forpligtende? Moreland og

Craig understreger igen, at spørgsmålet ikke drejer sig om, at man skal tro på Gud for at leve et

moralsk godt liv. Ifølge filosoffen, Paul Kurtz, handler det centrale spørgsmål vedrørende moral og

etiske principper derimod om deres ontologiske fundament. Hvis de hverken stammer fra Gud eller

er forankret i en transcendent grundvold, er de så ikke kun flygtige?56 Ifølge Moreland og Craig

synes enhver årsag til at betragte homo sapiens´ ”flokmoral” som en objektiv sand moral at være

fjernet, hvis Gud ikke er til. Da er mennesker kun et produkt af tilfældighed. Eller, som Moreland

og Craig selv siger: ”Human beings are just accidental by-products of nature that have evolved

relatively recently on an infinitesimal speck of dust lost somewhere in a hostile and mindless

universe and which are doomed to perish individually and collectively in a relatively short time.”57

Moreland og Craig konkluderer med at sige, at hvis Gud ikke eksisterer, så har man også årsag til at

tænke, at objektive moralske værdier og pligter heller ikke eksisterer. Da har vi hverken moralske

pligter eller moralsk ansvarlighed for vores gerninger. Men hvis vi derimod tror, at objektive

moralske værdier og pligter virkelig eksisterer, så har vi også en god årsag til at tro, at Gud

eksisterer.58

5.2 Det moralske argument

Moreland og Craig formulerer deres moralske argument på følgende måde:

1. Hvis Gud ikke eksisterede, så ville objektive moralske værdier og pligter heller ikke

eksistere.

2. Objektive moralske værdier og pligter eksisterer.

55 Ibid., s. 491.

56 Ibid., s. 492.

57 Ibid., s. 492.

58 Ibid., s. 495.

16

3. Derfor eksisterer Gud.59

Her er der tale om et deduktivt argument, som er formuleret således, at at konklusionen følger med

nødvendighed, hvis præmisserne er sande. Et klassisk eksempel er følgende:

1. Alle mennesker er dødelige.

2. Sokrates er et menneske.

3. Derfor er Sokrates dødelig.60

Her skal også nævnes, at præmisserne i et godt argument ikke nødvendigvis behøves at være 100%

sikre. Derimod kan man sige, at et godt argument indeholder præmisser, som er mere sandsynlige

end deres modsætninger. Man behøves altså ikke at tale om 100% sikkerhed for at have et godt

argument for Guds eksistens. Det afgørende spørgsmål er snarere, om modsætningen er lige

sandsynlig eller mere sandsynlig end præmissen. Hvis ikke, så er det mest logisk at tro på

præmissen. Hvis præmisserne i det moralske argument er mere sandsynlige end deres

modsætninger, så er der altså tale om et godt argument.61

For at undgå misforståelse af det moralske argument er det meget vigtigt, at man først og fremmest

skelner mellem væren (ontologi)62 og viden (epistemologi).63 Craig beskriver forskellen på følgende

måde: Moralsk ontologi handler om realiteten af moralske værdier og egenskaber. Moralsk

epistemologi handler om vores kendskab til moralske sandheder.64 Og vedrørende det moralske

argument stiller man nemlig spørgsmålet: Hvis Gud ikke eksisterer, eksisterer der så objektive

59 Ibid., s. 495.

60 Kenneth Richard Samples, World of Difference, A (Reasons to Believe): Putting Christian Truth-Claims to the

Worldview Test (Baker Books, 2007), s. 49.


62 Ontologi: læren om væren, og hvad der er virkelighedens mest grundlæggende strukturer. Her spørger man f.eks.:

Hvad er det mest virkelige af alt? (Lars Fr. H. Svendsen, Indføring i filosofi - Det sande, det gode og det skønne, 1.

udgave (Århus: Klim, 2008), s. 15).

63 Epistemologi: læren om viden. Traditionelle spøgsmål er f.eks.: Hvad er viden? Hvordan får vi viden? Hvad kan vi

have viden om? (Ibid., s. 15).

64 William Lane Craig, Reasonable Faith: Christian Truth and Apologetics (Wheaton, Ill.: Crossway Books, 2008), s.

176.

17

moralske værdier og pligter?65 Der er altså ikke tale om, at en objektiv moral er betinget af tro på

Gud. Derimod er der tale om, at en objektiv moral er betinget af Guds eksistens.66

5.3 Første præmis

Den første præmis siger, at hvis Gud ikke eksisterer, så eksisterer objektive moralske værdier og

pligter heller ikke. Objektive moralske værdier kræver Guds eksistens. Craig understreger, at

moralske værdier traditionelt er blevet funderet i Gud som det højeste gode, men han spørger også,

hvad årsagen til vores moralske værdier kan være, hvis Gud ikke er til. Hvorfor tænke, at

mennesker har moralsk værdi, hvis Gud ikke eksisterer?67 Craig konkluderer, at han fra et ateistisk

synspunkt ikke kan se, hvorfor homo sapiens´ ”flokmoral” skulle være objektivt sand. Ifølge Craig

ville mennesker gøre sig skyldig i ”speciesisme”,68 hvis de holdt fast ved en påstand om en objektiv

sand ”flokmoral” i en gudløs verden.69

Den første præmis siger også, at objektive moralske pligter kræver Guds eksistens. Craig

understreger, at moralske pligter traditionelt er blevet betragtet som noget, der springer ud fra Guds

bud, men hvis Gud ikke eksisterer, hvilket fundament findes der så for objektive moralske pligter?

Craig siger, at hvis ateisme er sand, så er mennesker kun dyr, og dyr er ikke moralsk forpligtet over

for hinanden. Når en løve f.eks. dræber en zebra, så dræber den zebraen, men den myrder den dog

ikke.70 Craig spørger, hvorfor man skal være moralsk forpligtet til noget som helst, hvis Gud ikke er

til. Hvad er det da, som pålægger os disse moralske pligter? Ifølge Craig bliver det ud fra et ateistisk

synspunkt meget svært at betragte dette som noget andet end subjektive indtryk, som skyldes

65 Moralske værdier forstås her som værdien af en person eller en gerning, og om den er god eller dårlig. Moralske

pligter forstås som vores forpligtelse til at handle på en bestemt måde, og om der er tale om en rigtig eller forkert

handling. Mens det f.eks. sagtens kan være godt for dig at blive læge, så er du dog ikke moralsk forpligtet til at blive

læge. Craig skelner altså mellem godt/dårligt og rigtigt/forkert. Godt/dårligt handler om værdien af noget, mens

rigtigt/forkert handler om forpligtelsen af noget (Craig, On Guard, s. 130).

66 Ibid., s. 134.

67 Ibid., s. 131.

68 “Speciesisme” er, når man opfører sig fordomsfuldt til fordel for interesserne hos medlemmer af sin egen art og imod

interesserne hos medlemmer af andre arter (Ibid., s. 132).

69 Ibid., s. 132.

70 Ibid., s. 132.

18

betingelser fra samfund og forældre. Og han konkluderer, at hvis der ikke findes nogen moralsk

lovgiver, så findes der heller ikke nogen objektiv moralsk lov, som vi må følge.71

5.4 Anden præmis

Den anden præmis siger, at objektive moralske værdier og pligter eksisterer. Craig understreger, at

moralske teoretikere tester konkurrerende etiske teorier ved at bedømme, om hvor godt de stemmer

overens med den moralske erfaring. Ifølge Craig kan vi med vores moralske erfaring begribe

objektive moralske værdier og pligter på samme måde, som vi også kan begribe objektivt

eksisterende fysiske objekter med vores sanser.72 Craig siger altså, at de fleste mennesker tror, at vi

med vores moralske erfaringer opfatter objektive værdier og pligter. Han understreger dette med et

eksempel fra hans eget liv. Han så engang en plakat, hvor han kunne læse følgende besked: ”Sexual

Assult: No One Has the Right to Abuse a Child, Woman, or Man.”73 Og han konkluder, at de fleste

mennesker indser, at seksuelt overgreb af en anden person er forkert. Handlinger så som voldtægt,

tortur, børnemisbrug og brutalitet er ikke kun en socialt uacceptabel opførsel, det er moralsk

afskyeligt. Og de mennesker, som ikke indser dette, er, ifølge Craig, moralsk handikappet.74 Craig

understreger således, at vores moralske erfarings berettigelse af anden præmis retfærdiggør vores

tro på, at moralske værdier og pligter eksisterer. Og som en følge af første og anden præmis kan

Craig derfor konkludere, at Gud eksisterer.75

6 Metaetisk diskussion

Craig argumenterer for, at en objektiv moral er betinget af Guds eksistens. Harman siger, at der ikke

findes nogen endegyldig moral. Og Harris påstår, at en objektiv moral skal bestemmes ud fra

princippet om forøget velvære. Hvilken af disse forklaringer er mest fyldestgørende? Herunder vil

jeg forsøge at diskutere styrker og svagheder vedrørende de moralske teorier, som jeg lige har gjort

rede for.

71 Ibid., s. 133.

72 Craig, Reasonable Faith, s. 179.

73 Ibid., s. 180-181.

74 Ibid., s. 181.

75 Craig, On Guard, s. 144.

19

6.1 Styrker og svagheder ved kulturel relativisme

Harman siger, at en styrke ved moralsk relativisme er, at den fører til tolerance overfor andre

menneskers synspunkter.76 Men Harris understreger, at den moralske relativisme er

selvmodsigende. Ifølge Harris påstår den næsten altid, at man skal tolerere moralsk forskellighed,

fordi ingen moralsk sandhed kan afløses af en anden moralsk sandhed, men samtidig bliver præcis

denne påstand ikke betragtet, som blot én præference blandt flere andre. Derimod bliver påstanden

betragtet som noget, der absolut skal gælde for alle kulturelle rammer.77 Med andre ord bruger man

en absolut påstand til at sige, at der er intet absolut, hvilket er selvmodsigende.

6.1.1 Moralske uenigheder

Hvordan kan moralske relativister udtrykke fundamentale uenigheder? Harman foreslår, at man kan

indgå moralske forhandlinger ved at adoptere et emotivistisk sprogbrug, som han kalder for quasi-

absolutisme (QA). Her projicerer den moralske relativist sin moralske ramme på verden og bruger

siden en moralsk terminologi, hvor man lader som om, at den projicerede moral er den sande moral.

Men løser dette problemet med uenigheder blandt moralske relativister? Hvis noget endegyldigt

moralsk rigtigt eller forkert ikke eksisterer, hvorfor skal man så lade som om, noget rigtigt eller

forkert eksisterer? Hvorfor ikke bare acceptere relativismens konsekvenser? Det synes at være en

falliterklæring, når Harman adopterer det emotivistiske sprogbrug. Det virker som om, han ikke kan

acceptere den moralske relativismes konsekvenser, fordi det bliver umuligt for konsekvente

moralske relativister at indgå moralske forhandlinger. Skuespil synes at være Harmans løsning,

hvor QA bliver den afgørende faktor. Her lader man som om, at noget er rigtigt eller forkert, selvom

der aldrig kan være tale om noget objektivt rigtigt eller forkert. Den moralske relativist kan altså

sagtens mene, at det altid er FORKERT78 at torturere småbørn for sjov, men samtidig mener han

dog ikke, at der er tale om en objektiv sandhed. En stor svaghed i Harmans moralske relativisme

synes altså at dukke op, når man begynder at tale om moralske uenigheder. Og QA synes ikke at

hjælpe på problemet.

76 Harman, Moral Relativism and Moral Objectivity, s. 64.

77 Harris, The Moral Landscape, s. 65-66.

78 QA-brug.

20

Det bliver også lidt svært at placere Harman, når han som moralsk relativist gør brug af emotivisme

og QA. Skal man placere ham under de kognitive teorier eller de non-kognitive teorier? Svaret

ligger måske i, at QA, ifølge Harman, formår at frembringe en ikke-relativistisk måde til at bevare

moralske domme. QA formår altså at udtrykke de moralske uenigheder mellem folk med forskellige

moralske rammer bedre end relativismen formår. Men skal man så glemme alt om relative moralske

domme? Nej, siger Harman. QA-domme forstås nemlig bedst som projiceringer af relative moralske

domme og giver ingen mening, hvis de ikke forstås i lyset af disse relative domme.79 Derfor synes

det alligevel at være mest nærliggende at placere Harman under de kognitive teorier, da han

betragter QA-domme som projiceringer af relative moralske domme.

6.1.2 Reformatorens dilemma

Hvis der kun er tale om et moralsk skuespil, er det så ikke det samme som at sige, at vi kan egentlig

ikke udtrykke moralske uenigheder som moralske relativister? J. P. Moreland kalder dette for

reformatorens dilemma.80 Hvis Harman har ret i at moralsk rigtigt og forkert altid er relativt til de

forskellige moralske rammer, så bliver moralsk reform dermed også umulig. En moralsk reformator

arbejder jo for at forandre det, som allerede er accepteret i et samfund. Hvis noget er rigtigt for en

bestemt moralsk ramme, hvilken ret har den moralske reformator da til at anfægte dette?81

Harmans relativisme synes altså at udelukke muligheden for reform. Det ser ud til, at han også ser

dette problem og prøver at løse det med QA, men som sagt, ser det ud til, at problemet forbliver det

samme, da der kun kan være tale om skuespil, når det gælder fundamentale moralske uenigheder.

6.1.3 Utilstrækkelige teorier

Jakob V. Olsen understreger følgende: “Harman tænker, at siden naturalismen er den korrekte måde

at anskue tilværelsen på, så må vi konkludere, at moralen har sin rod i mennesket, ikke udenfor

79 Harman, Moral Relativism and Moral Objectivity, s. 43-44.

80 James Porter Moreland, Scaling the Secular City: A Defense of Christianity (Grand Rapids, Mich.: Baker Book

House, 1987), s. 243.

81 Ibid., s. 243.

21

mennesket, den er subjektivt funderet, den er afhængig af, hvad det enkelte individ vælger.”82 Og,

som Olsen pointerer, bliver det dermed også umuligt at fastholde en objektiv moral, når man har en

naturalistisk verdensforståelse.83 Præcis dette synes også at være det stærkeste argument imod den

moralske relativisme. Når moral kun er subjektivt funderet, når man kun kan lade som om noget er

rigtigt eller forkert, og når moralsk reform bliver umuliggjort på grund af en bestemt moralsk teori,

så synes dette også at understrege, at noget er galt.

J. P. Moreland siger også, at det er meget få filosoffer, som anser de subjektive teorier for at være

tilstrækkelige metaetiske redegørelser for moral. Den største årsag til dette er ifølge Moreland, at de

gør moralske udsagn til ikke-moralske udsagn. Udsagnet “x er rigtigt” ser ud til at være et moralsk

udsagn, som gør et normativt krav på rigtigt og forkert, og det indebærer også et udsagn om, hvad

man bør gøre. Men de subjektive teorier indeholder ikke noget normativt krav. Det eneste, som de

subjektive teorier gør, er at påvise, hvad folk kan lide: “jeg kan lide x” og “vi kan lide x i vores

kultur”. Ifølge Moreland kan disse teorier derfor heller ikke begrunde noget moralsk udsagn.

Derimod ændrer de dem til ikke-moralske udsagn. Derfor er de subjektive teorier heller ikke

tilstrækkelige, når det drejer sig om at forstå moral.84

6.1.4 Modus tollens

Ifølge de subjektive teorier kan ingen handling altid være forkert i sig selv, men som et

modargument nævner Douglas Groothuis følgende eksempler:

1. Det er altid forkert at torturere de uskyldige for sjov.

2. Voldtægt er altid forkert.

3. Skamfering af kvindelige kønsorganer er altid forkert.

Hvis relativisme er sand, så kan de ovenstående eksempler ikke være sande, fordi de gør absolutte,

universelle og objektive moralske krav. Relativisme kan også tilbagevises med et modus tollens

82 Jakob V. Olsen, «Naturalisme, etik og offentlig fornuft», Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40. årgang, nr. 02

(2013), s. 114.

83 Ibid., s. 114.

84 Moreland, Scaling the Secular City, s. 110-111.

22

argument,85 som kan illustreres ved brug af de ovenstående udtalelser. Man kan f.eks. bruge den

første udtalelse:

1. Hvis relativisme er sand, så er tortur af de uskyldige for sjov ikke altid forkert, siden en

kultur eller et individ kan tillade det under visse omstændigheder.

2. Men tortur af de uskyldige for sjov er altid forkert.

3. Derfor er relativisme falsk.86

Der er altså meget, som peger på, at kulturel relativisme ikke er brugbar som forklaringsmodel

vedrørende spørgsmålet om moralens fundament, fordi med den ender man til syvende og sidst med

slet ingen moral. Ifølge Olsen er tanken om pligt indbygget i den menneskelige moralforståelse,

men pligten synes at forsvinde i Harmans teori. Selvom han ønsker at undgå nihilisme, synes han

dog at ende der alligevel, “for den moral, der er tilbage, er ingen moral. Pligten er væk...”87

6.2 Styrker og svagheder ved etisk naturalisme

I modsætning til Harmans teori er styrken ved Harris´ etiske naturalisme nemlig, at han fastholder

en objektiv moral. Men selvom Harris mener, at der findes en objektiv moral, så mener han dog

ikke, at en universel forståelse af moral indebærer ufravigelige moralske principper. Harris

sammenligner moral med et skakspil og understreger, at der i skak findes både objektivt gode og

dårlige træk. Det er klart, at eksemplet skal forstås på en ikke-moralsk måde, da der ikke findes

nogen træk i skak, som er moralsk afskyelige. Alligevel ser det dog ud til, at Harris samtidig vil

bruge det i en moralsk forstand. I forlængelse af sit skak-eksempel siger Harris:

If there are objective truths to be known about human well-being – if kindness, for instance, is generally more

conducive to happiness than cruelty is – then science should one day be able to make very precise claims about

85 Modus tollens er et deduktivt argument. Følgende eksempel er et modus tollens:

1. Hvis det er påskedag, så er det søndag.

2. Det er ikke søndag.

3. Derfor er det ikke påskedag (Samples, World of Difference, A (Reasons to Believe), s. 49).

86 Groothuis, Christian Apologetics, s. 340.

87 Olsen, «Naturalisme, etik og offentlig fornuft», s. 114-116.

23

which of our behaviors and uses of attention are morally good, which are neutral, and which are worth

abandoning.88

Det ser altså ud til, at Harris gør sig skyldig i equivokation, da han anvender det samme ord både i

en moralsk og en ikke-moralsk betydning.89 Årsagen til dette synes at være, at han omdefinerer ”det

gode” til noget ikke-moralsk, hvor ”det gode” er det samme som det, der støtter menneskeligt

velvære.90

6.2.1 Den naturalistiske fejlslutning

Ifølge Harris kan man godt bruge en beskrivelse af verden, som den er, til at fortælle os, hvordan vi

bør opføre os. Her er han altså uenig i Humes argument om, at man ikke kan gå fra er til bør. Det er

indlysende, at hvis man definerer ”det gode” som det, der støtter velvære, så kan man dermed også

gå fra ”er” til ”bør”, fordi da er ”er” jo ”bør”. Spørgsmålet er bare, om denne definition af ”det

gode” er korrekt. Harris´ tankegang er altså i modstrid med både Hume og G. E. Moores ide om den

naturalistiske fejlslutning.91 Harris understreger derimod, at man kan lade tanken om et metafysisk

”bør” falde bort, fordi det eneste, som der egentlig er tale om, er et videnskabeligt billede af årsag

og virkning, hvor rigtigt og forkert afhænger af formindskelse eller forøgelse af velvære. Som

naturalist vil Harris altså definere vurderende udtryk ved hjælp af beskrivende udtryk, og dette

medfører, at Harris kan påstå, at man kan lade det metafysiske ”bør” falde bort. Således ender det

med, at man slet ikke har brug for det vurderende udtryk. Da er der egentlig kun tale om ”er” og

ikke ”bør”. Man ville f.eks. ikke kunne sige: ”Dette er et godt jordbær, fordi det er sødt, saftigt,

rødt, fast og stort.” Hvis Harris har ret, vil man nemlig ikke kunne begrunde sin ros af jordbærret.

Derimod vil man som sagt ende med ikke at have brug for det vurderende udtryk. Udtrykket ”dette

er et godt jordbær” ville da ikke have nogen funktion. Da ville det derimod kun være muligt at sige:

”dette er et sødt, saftigt, rødt, fast og stort jordbær, fordi det er et sødt, saftigt, rødt, fast og stort

jordbær.”92 Harris opererer altså kun indenfor det videnskabelige ”er”. Her er ”det gode” det samme

88 Harris, The Moral Landscape, s. 20.

89 William Lane Craig og Sam Harris, «Is the Foundation of Morality Natural or Supernatural? The Craig-Harris Debate

| Reasonable Faith», ReasonableFaith.org, 2011, http://www.reasonablefaith.org/is-the-foundation-of-morality-natural-

or-supernatural-the-craig-harris, William Lane Craig – First Rebuttal.


91 Olsen, «Naturalisme, etik og offentlig fornuft», s. 111.

92 Lubcke, Vor tids filosofi: Videnskab og sprog, s. 266.

24

som det, der fremmer bevidste skabningers velvære, og for Harris er dette altså et

naturvidenskabeligt spørgsmål, hvor man kan tillade sig at lade det metafysiske ”bør” falde bort.93

Moreland og Craig understreger, at moral bl.a. kan defineres på følgende måde: ”A judgment is

moral only if it is a prescriptive imperative that recommends actions, attitudes and motives and not

merely a factual description about actions, attitudes and motives.”94 Og de forklarer videre: ”This

criterion expresses the distinction between a mere descriptive, factual ”is” and a prescriptive,

evaluative ”ought” and identifies morality with the latter.”95 Harris ville nok mene, at denne

definition af moral hviler på en misforståelse. Han ønsker jo selv at fjerne skellet mellem ”er” og

”bør”. Men det ser dog ikke ud til, at han formår at fjerne dette skel. Og hans teori lægger dybest set

mere op til et ikke-moralsk landskab end et moralsk landskab. Dermed bliver det også svært for

Harris at fastholde sin objektive moral.

6.2.2 Den frie vilje

Ifølge Harris er al vores opførsel forårsaget af biologiske begivenheder. Dermed er den frie vilje

ifølge Harris også kun en illusion, siden vi ikke kan vide, hvad vi gør som det næste, indtil en tanke

opstår i hjernen. Det eneste, som det drejer sig om, er derimod årsagsvirkninger. Derfor er vi dybest

set heller ikke ansvarlige for vores tankeliv. Eller, som Harris selv udtrykker det: ”From the

perspective of your conscious mind, you are no more responsible for the next thing you think (and

therefore do) than you are for the fact that you were born into this world.”96 Men hvordan kan

Harris´ ”moralske landskab” så være moralsk? Moralske udsagn indeholder jo et moralsk ”bør”

ifølge definitionen ovenfor. Og R. M. Hare har også understreget, at et moralsk ”bør” forudsætter et

”kan”.97 I forbindelse med dette problem understreger Craig, at moralsk ansvar ikke kan eksistere,

hvis man ikke har muligheden for at gøre noget andet. ”In the absence of freedom of the will, we

are just puppets or electro-chemical machines. And puppets do not have moral responsibilities.”98

Siden der, ifølge Harris, ikke findes nogen fri vilje, så betyder dette altså, at ingen er moralsk


94 Moreland, Philosophical Foundations for a Christian Worldview, s. 395.

95 Ibid., s. 395.



98 Craig og Harris, «Is the Foundation of Morality Natural or Supernatural?», William Lane Craig – First Rebuttal.

25

ansvarlig længere. Vi er nemlig ikke forfattere til vores egne gerninger, fordi menneskelig godhed

og ondskab er jo resultater af naturlige begivenheder. Men ifølge Craig udelukker dette ethvert håb

om objektive moralske pligter, siden vi dybest set ikke har kontrol over det, som vi gør.99

6.2.3 Identitetsprincippet

Indenfor logikkens tankelove taler man bl.a. om identitetsprincippet, som siger, at hvis noget er det,

som det er, så er det indlysende, at det ikke kan være noget andet end det, som det er. “A” er “A”.

Et æble er et æble og ikke en appelsin eller en banan.100 Men hvis det viste sig, at æblet ikke var et

æble, og ”A” ikke var ”A”, så ville identitetsprincippet være brudt.

Det fundamentale i Harris´ teori er påstanden om, at det gode er det samme som det, der fremmer

skabningers trivsel. Logisk set kan man også opstille denne påstand på følgende måde: “A” er “A”.

Men opfylder Harris så identitetsprincippet? Harris´ bog synes ikke at fremlægge noget bevis for, at

det gode er det samme som det, der fremmer bevidste skabningers velvære. Tværtimod ser det ud

til, at Harris hiver tæppet væk under sig selv, når han siger, at forbrydere ville kunne opleve samme

grad af lykke som helgener, hvis det ikke viste sig at være nogen forbindelse mellem moralsk

opførsel og subjektiv velvære. Ifølge Harris ville forbrydere dermed også kunne opleve samme grad

af lykke som helgener. Og hvis ondskab viste sig at være en ligeså pålidelig vej til lykke, som

godhed er, så ville det moralske landskab ifølge Harris ikke være et særligt moralsk landskab, men

måske snarere en fortsættelse af velvære, hvor både helgener og syndere sad på bjergtoppe af

samme størrelse.101 Dermed er Harris altså åben for situationer, hvor ”A” ikke er ”A”, hvor det gode

ikke nødvendigvis er det samme som det, der fremmer bevidste skabningers velvære. Dermed

mister Harris´ teori også sin troværdighed, fordi den er logisk inkonsekvent.102 Harris´

forklaringsmodel synes derfor ikke at være tilstrækkelig, når det drejer sig om spørgsmålet om

moralens fundament.

99 Ibid., William Lane Craig – Opening Speech.

100 Samples, World of Difference, A (Reasons to Believe), s. 43.

101 Harris, The Moral Landscape, s. 241-242.

102 Craig og Harris, «Is the Foundation of Morality Natural or Supernatural?», William Lane Craig – First Rebuttal.

26

6.3 Styrker og svagheder ved etisk non-naturalisme

Vi står nu tilbage med etisk non-naturalisme og Craigs moralske argument. Harris har blandt andet

følgende indvending til Craigs moralske argument: “According to Dr. Craig´s Divine Command

theory, God is not bound by moral duties; God doesn´t have to be good. Whatever he commands is

good, so when he commands the Israelites to slaughter the Amalekites, that behavior becomes

intrinsically good because he commanded it.”103 Dette er ifølge Craig en typisk indvending mod

første præmis i det moralske argument: det såkaldte Euthyphro dilemma.104 Her stiller man følgende

spørgsmål: Er noget godt, fordi Gud vil det? Eller vil Gud noget, fordi det er godt? Hvis man på

den ene hånd siger, at noget er godt, fordi Gud vil det, så vil det gode blive vilkårligt. Da ville man

f.eks. være moralsk forpligtet til at hade andre mennesker, hvis Gud sagde, at had er godt. Og hvis

man på den anden hånd siger, at Gud vil noget, fordi det er godt, så vil det gode og det dårlige

egentlig være uafhængigt af Gud. Craig løser dette dilemma med et tredje alternativ: Gud vil noget,

fordi han er god. Det vil sige, at Guds egen natur er godhedens standard ifølge Craig.105

6.3.1 Den moralske erfaring

Men hvad så med påstanden om, at vores moralske værdier og pligter kun er illusioner, som vi har

fået på grund af den sociobiologiske evolution? Hvis denne påstand var sand, ville dette så ikke

udelukke anden præmis i det moralske argument? Craig understreger, at man også kan formulere

denne indvendingen på følgende måde:

That is to say, given that our moral beliefs have been determined by socio-biological pressures, we have no

warrant for believing (2) to be true. Because our moral beliefs have been selected by evolution, not for their

truth, but for their survival value, we can have no confidence in the deliverances of our moral experience.106

Denne påstand stemmer egentlig overens med det, som Craig selv har understreget i den første

præmis: Hvis Gud ikke eksisterer, så eksisterer objektive moralske værdier og pligter heller ikke.

Craig er altså enig i, at objektive moralske værdier og pligter ikke eksisterer, hvis Gud ikke

eksisterer. Men hvorfor skal man tro, at naturalisme er sand? Craig konkluderer, at så længe der

103 Ibid., Sam Harris – First Rebuttal.

104 Euthyphro dilemmaet opstår i en af Sokrates´ dialoger, som blev skrevet af Plato (Baggett og Walls, Good God, s.

32).

105 Craig, On Guard, s. 135-136.

106 Craig, Reasonable Faith, s. 180.

27

ikke foreligger et bevis for naturalisme, så forbliver berettigelsen, som vores moralske erfaring

giver den anden præmis, ubesejret.107

Craig mener altså, at menneskers moralske erfaring berettiger præmissen: Objektive moralske

værdier og pligter eksisterer. Men kan man stadfæste eksistensen af en objektiv moral på denne

måde? Man kan jo ikke undersøge den videnskabeligt ved at indsamle håndgribelige fakta osv.

Derudover varierer moralske erfaringer også meget. Men ifølge Doug Powell kan vi dog nå moralsk

viden på en umiddelbar måde. Her er det altså ikke nødvendigt med videnskabelige undersøgelser

af håndgribelige fakta. En umiddelbar moralsk erfaring demonstreres f.eks. med sætningen: ”Det er

forkert at torturere børn for sjov.” Man behøves ikke at undersøge, hvad tortur er, hvad børn er, og

hvad sjov er, inden man konkluderer, at det er forkert. Ifølge Powell er det selvindlysende, at det er

moralsk afskyeligt.108 Og de mennesker, som ikke indser dette, er moralsk handikappet ifølge Craig.

I forbindelse med dette understreger Paul Copan også det følgende:

Like sense perception, we have certain moral intuitions or instincts that are basic to properly functioning

humans. If we don´t have them, something´s wrong with us. And in the absence of strong reasons to overturn

these intuitions, they should be taken seriously. The credulity principle is appropriate both with regard to our

sense perceptions as well as our moral intuitions/perception – they are innocent until proven guilty. I am wise

to accept their testimony unless I have a strong, overriding reason to doubt them.109

Ud fra en tillid til denne grundlæggende moralske intuition synes der altså at være meget, som

berettiger Craigs påstand om, at menneskers moralske erfaring berettiger præmissen: Objektive

moralske værdier og pligter eksisterer.

6.3.2 Moralsk realisme

I sin kritik af Craigs argument spørger Wes Morriston, om moral virkelig kræver et fundament

udenfor sig selv og understreger følgende:

Why are love and justice and generosity and kindness and faithfulness good? What is there in the depths of

reality to make them good? My own preferred answer is: Nothing further. If you like, you may say that they are

107 Ibid., s. 180.

108 Doug Powell, Holman QuickSource Guide to Christian Apologetics (Holman Quicksource Guides) (B&H Publishing

Group, 2006), s. 81-82.

109 Norman L Geisler et al., To Everyone an Answer: A Case for the Christian Worldview : Essays in Honor of Norman

L. Geisler (Downers Grove, Ill.: InterVarsity Press, 2004), s. 110.

28

the ultimate standard of goodness. What makes them the standard? Nothing further. Possessing these

characteristics just is good-making. Full stop.110

Som moralsk realist siger Morriston altså, at kærlighed, retfærdighed, gæstfrihed, godhed, og

troskab er det godes standard. Disse moralske egenskaber eksisterer bare. Og det er dem, der gør det

gode godt og intet andet. Peter S. Williams understreger, at mennesker synes at forstå sig selv ud fra

et moralsk ideal. Men han siger, at det bliver svært at forstå dette ideal som en upersonlig og

abstrakt realitet. Han citerer også Craig og Moreland, som siger, at der ikke er nogen tvivl om, hvad

der menes, når noget siges at være retfærdigt. Derimod bliver det forvirrende, når man siger, at

retfærdighed eksisterer i sig selv, uafhængigt af mennesker. Craig og Moreland understreger altså,

at moralske værdier ser ud til at eksistere som en menneskelig egenskab og ikke som en

abstraktion.111 Hvis de moralske egenskaber blot eksisterer som en abstraktion, hvordan kan de så

nogensinde blive forpligtende for mennesker? Hvad er det, som gør pligten forpligtende, hvis der

ikke findes nogen, der beordrer det? Kan man da nogensinde komme med vurderende udtryk så

som: ”dette er en god gerning, fordi den er kærlighedsfuld og retfærdig”? Vil man ikke snarere

blive nødt til at binde sig til følgende udtryk: ”denne gerning er kærlighedsfuld og retfærdig, fordi

den er kærlighedsfuld og retfærdig”? Dermed kan man heller ikke udtrykke nogen ros, og det

vurderende udtryk forsvinder.112

6.3.3 En sammenhængende forklaring

Styrken ved etisk non-naturalisme og Craigs moralske argument er blandt andet, at det giver en

sammenhængende forklaring til eksistensen og gyldigheden af objektive moralske værdier og

pligter ved at knytte disse til en guddommelig lovgiver. Francis J. Beckwith og Gregory Koukl

understreger, at man ikke er forpligtet til at adlyde tilfældige ordrer. Ordrer indebærer jo

kommunikation mellem to sind. Tilfældighed kan måske skabe en tilsyneladende moralsk regel,

men der kan dog ikke være tale om en forpligtende ordre, hvis der ikke findes nogen til at udtale

ordren. Ifølge Beckwith og Koukl kan love derfor kun have normativ styrke, når en passende

autoritet står bag dem. Derfor konkluderer de, at moral må skyldes en intelligent designer.

110 Wes Morriston, «God and the ontological foundation of morality», Religious Studies 2012, nr. 48 (2012), s. 29.

111 Peter S. Williams, «Fungerer moralsk objektivisme uten Gud?», Theofilos 2011, nr. Nr 2 (2011), s. 27.


29

Universelle moralske love kræver en forfatter, som har autoritet til at håndhæve disse love.113

Beckwith og Koukl citerer også Richard Taylor, som siger: “A duty is something that is owed . . .

but something can be owed only to some person or persons. There can be no such thing as a duty in

isolation . . . The concept of moral obligation (is) unintelligible apart from the idea of God. The

words remain, but their meaning is gone.”114 Craigs teori stemmer også overens med dette, da han

understreger, at objektive moralske værdier og pligter kræver Guds eksistens.

7 Konklusion

Med denne artikel ville jeg undersøge, om menneskers moral kan spores tilbage til Gud som den

bedste forklaring til eksistensen af en objektiv moral. Og vi har set, at en etik, som er rodfæstet i

naturen, synes at efterlade os med en vilkårlig moral. Dette synes både Harman og Harris at være

eksempler på.

Hos Harman så vi et eksempel på en teori, som siger, at der dybest set ikke findes nogen bestemt

moralsk ramme, som er objektivt privilegeret som den ene sande moral. Dermed kunne vi også

konkludere, at den moralske pligt forsvinder, hvis moralsk relativisme er sand. Derudover så vi

også, at moralsk relativisme er selvmodsigende og gør moralsk reform umulig.

Hos Harris så vi et eksempel på en teori, som siger, at spørgsmål om værdier virkelig handler om

bevidste væseners velvære. I forlængelse af det vil han også fjerne skellet mellem ”er” og ”bør”.

Harris vil nemlig definere de vurderende udtryk ved hjælp af beskrivende udtryk. Derfor kan han

også påstå, at man kan lade det metafysiske ”bør” falde bort. Men dette synes at medføre, at man

egentlig ikke får brug for det vurderende udtryk. Harris siger også, at den frie vilje er en illusion.

Men hvis det er sandt, så bliver det umuligt at fastholde moralsk ansvarlighed. Ifølge Craig

udelukker dette også ethvert håb om objektive moralske pligter, siden vi dybest set ikke har kontrol

over det, som vi gør.

113 Francis Beckwith og Gregory Koukl, Relativism: Feet Firmly Planted in Mid-Air (Grand Rapids, Mich.: Baker

Books, 1998), s. 167.

114 Ibid., s. 168.

30

Vi kan altså med god grund udelukke de to ovenstående moralske teorier som fyldestgørende

forklaringsmodeller, da de gør både moralsk reform og moralsk ansvarlighed til en umulighed. Af

de tre moralske teorier, som jeg har gjort rede for i denne artikel, synes Craigs teori at være mest

fyldestgørende. I modsætning til Harman og Harris er det moralske “bør” f.eks. ikke problematisk

jævnfør Craigs moralske argument. Pligten bevares, fordi der gives plads til en moralsk lovgiver.

Hvad fungerer som den bedste forklaring til eksistensen af en objektiv moral? Der synes at være

meget, der støtter Craigs argumentation fra objektive moralske værdier og pligter til Gud. En verden

uden Gud synes til syvende og sidst at være en verden uden en objektiv moralsk autoritet,115 hvilket

gør al snak om moral vilkårlig og efterlader mennesket med ingen endegyldig moral og pligt. Men

eksistensen af en objektiv moral synes dog at pege hen imod en guddommelig lovgiver, som er

moralens fundament, som har autoritet til at håndhæve sine egne love som evigt gyldige love, og

som dermed også kan overleve Leffs ”Sez who?” Dette synes også at stemme over ens med det,

som Olsen konkluderer:

I den kristne tilgang forudsættes det, at udgangspunktet for verden ikke er upersonligt, men personligt, hvilket

giver et grundlag for at fastholde, at den menneskelige erfaring af pligt giver mening. Pligten er ikke noget

mennesket kan vælge til eller fra, men er en del af den verden, vi finder os sat i. Verden er i udgangspunktet

personlig, ikke upersonlig. Erfaringen af pligt, moral, etik er ofte forbundet med erfaringen af samvittighed. Og

da samvittigheden er almen, forudsætter denne begrundelse for moral ikke en tro på Gud, men troen på Gud

forklarer i stedet, hvorfor samvittigheden er, som den er, og giver mening til erfaringen af objektiv moral.116

115 Groothuis, Christian Apologetics, s. 354.


31

8 Litteraturliste

Baggett, David, og Jerry L Walls. Good God: The Theistic Foundations of Morality. New York:

Oxford University Press, 2011.

Beckwith, Francis, og Gregory Koukl. Relativism: Feet Firmly Planted in Mid-Air. Grand Rapids,

Mich.: Baker Books, 1998.

Copan, Paul. «God, Evil and Justice». Reasons for God, 2012.

http://www.reasonsforgod.org/2012/03/dr-paul-copan-on-evil-and-justice/.

Craig, William Lane. On Guard: Defending Your Faith with Reason and Precision. Colorado

Springs, Colo.: David C. Cook, 2010.

———. Reasonable Faith: Christian Truth and Apologetics. Wheaton, Ill.: Crossway Books, 2008.

Craig, William Lane, og Sam Harris. «Is the Foundation of Morality Natural or Supernatural? The

Craig-Harris Debate | Reasonable Faith». ReasonableFaith.org, 2011.

http://www.reasonablefaith.org/is-the-foundation-of-morality-natural-or-supernatural-the-

craig-harris.

Geisler, Norman L, Francis Beckwith, William Lane Craig, og James Porter Moreland. To Everyone

an Answer: A Case for the Christian Worldview : Essays in Honor of Norman L. Geisler.

Downers Grove, Ill.: InterVarsity Press, 2004.

Groothuis, Douglas R. Christian Apologetics: A Comprehensive Case for Biblical Faith. Downers

Grove, Ill.; Nottingham, England: IVP Academic ; Apollos, 2011.

Harman, Gilbert, Thomson, Judith Jarvis. Moral Relativism and Moral Objectivity. Cambridge,

Mass. [u.a.: Blackwell, 1996.

Harris, Sam. The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values. London: Black

Swan, 2012.

Lubcke, Poul. Vor tids filosofi: Videnskab og sprog. 1. udgave. København: Politikens Forlag A/S,

1982.

Moreland, James Porter. Philosophical Foundations for a Christian Worldview. Downers Grove,

Ill.: InterVarsity Press, 2003.

———. Scaling the Secular City: A Defense of Christianity. Grand Rapids, Mich.: Baker Book

House, 1987.

Morriston, Wes. «God and the ontological foundation of morality». Religious Studies 2012, nr. 48

(2012).

Olsen, Jakob V. «Naturalisme, etik og offentlig fornuft». Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40.

årgang, nr. 02 (2013).

Powell, Doug. Holman QuickSource Guide to Christian Apologetics (Holman Quicksource Guides).

B&H Publishing Group, 2006.

Samples, Kenneth Richard. World of Difference, A (Reasons to Believe): Putting Christian Truth-

Claims to the Worldview Test. Baker Books, 2007.

Svendsen, Lars Fr. H. Indføring i filosofi - Det sande, det gode og det skønne. 1. udgave. Århus:

Klim, 2008.

Williams, Peter S. «Fungerer moralsk objektivisme uten Gud?». Theofilos 2011, nr. Nr 2 (2011).

Moralens fundamentapologia.dk/wp-content/uploads/2015/08/her.pdf · 6.3 Styrker og svagheder ved etisk non-naturalisme .....26 6.3.1 Den moralske erfaring ...

Documents