1 af 21 København, efterår 2013 Modul 3 (15 ECTS) Specialpædagogikkens institutionelle og organisatoriske perspektiv Master i specialpædagogik Studieretning Koordinator: Bjørg Kjær ([email protected]) Undervisere: Adjunkt, ph.d. Bjørg Kjær ([email protected]) Professor Linda Lundgaard Andersen Lektor Monica Carlsson ([email protected]) Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen ([email protected]) Lektor Janne Hedegaard Hansen ([email protected]) Lektor Tine Fristrup ([email protected]) Cand. stat., seniorforsker Inge Henningsen ([email protected]) Adjunkt, ph.d. Anna Kathrine Frørup ([email protected]) Ekstern lektor, ph.d. Tine Basse Fisker ([email protected]) Ekstern lektor, ph.d. Helle Rabøl Hansen ([email protected]) Maya Thisted Lektor Jens Erik Kristensen ([email protected]) Professor Peter Dahler-Larsen Postdoc. Camilla Brørup Dyssegaard ([email protected]) Videnskabelig assistent Christian Sandbjerg Hansen ([email protected]) Formål: Modulet giver indblik i organisationsteoretiske og institutionskulturelle perspektiver på specialpædagogik i teori og praksis. Der arbejdes med organisationsmodeller og for- valtningsmæssige processer samt deres betydning for specialpædagogiske problemfor- ståelser og løsningsstrategier. Modulet har endvidere fokus på dokumentations- og eva- lueringsmetoder, udvikling og innovation samt professionel identitet og tværfagligt samarbejde i relation til specialpædagogik i teori og praksis. Mål:
21
Embed
Modul 3 (15 ECTS) - studerende.au.dkstuderende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Laeseplaner/Master... · Undervisningen vil præsentere de studerende for studier af PPR organisationens
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
1 af 21
København, efterår 2013
Modul 3
(15 ECTS) Specialpædagogikkens institutionelle og organisatoriske perspektiv
Session 9 Dato og klokkeslæt: 29. oktober 2013, kl. 10.00-16.00
Titel: Evalueringssituationer og evalueringsmodeller
Underviser(e): Peter Dahler-Larsen
Sted: Fælles forelæsning i lok.
Mål:
Målet er at give den studerende et overblik over de væsentligste dimensioner i evalue-ringssituationer, dvs. at få redskaber til at se, hvad der rører sig i en situation, hvor eva-luering melder sig. Dernæst at få en fornemmelse for nogle forskellige evalueringsmo-deller, og hvordan de kan ses som svar på de fordringer, der findes i forskellige evalue-ringssituationer. Det overordnede faglige blik, jeg ønsker at fremme, er dobbelt: Både at styrke den enkelte studerendes fornemmelse for god evalueringspraksis OG at betragte evalueringspraksis kritisk-analytisk.
Indhold: Vi vil først gå ind i evalueringsteoriens rum for at finde ud af, hvad evalueringsteori handler om, og hvilke væsentlige dimensioner, der indgår i alle principielle overvejelser om evaluering. I den forbindelse ser vi på nogle håndgreb man kan bruge, for at få ”hul” på at se på en given praktisk evalueringssituation. Så vil vi se på nogle almindeli-ge evalueringsmodeller med relevans for det pædagogiske arbejde. For hver model vil vi kort diskutere styrker og svagheder. Til sidst vil vi se på et par overordnede sam-fundsmæssige tendenser, der påvirker de valg, der faktisk træffes, når evalueringssy-stemer bliver udformet i praksis. Formen vil være forelæsning, diskussion og lidt ar-bejde med udvalgte praktiske spørgsmål. Forberedelse til undervisningen: Læs nedenstående litteratur. Litteratur: Dahler-Larsen, P. (2003): ”Evalueringernes anvendelsesformer”. I: Magtudredningen Dahler-Larsen, P. (2010). Evaluering. I: Brinkmann, S & Tanggaard, L.: Kvalitative Me-toder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag. (S. 165-180). Supplerende litteratur: Dahler-Larsen, P. (2009): Kvalitetens Beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag. Dahler-Larsen, P. (2012): The Evaluation Society. Stanford University Press. Især kap. 5, 6, og 7.
Undervisningsplan
12 af 21
Masterugen
Der kører to parallelle workshops på hele dage den 30., 31. oktober og 1. november. Studerende på master i social- og specialpædagogik skal melde sig til på forhånd. Kl. 10.00.12.30: Workshops Kl. 12.30-13.30: Pause Kl. 13.30-16.00: Workshops fortsat Vær opmærksom på at tiderne kan variere på de forskellige workshops, så kontroller tidspunkterne for dine workshops!
Session 10 Dato og klokkeslæt: 30. oktober 2013, kl. 10.00-16.00
Målet er, at de studerende bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt
kunne vurdere dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete
undersøgelser.
Indhold:
Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, så-
vel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge
på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal
se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekst-
læsning og analyse af dokumenter.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Phillips, L. & Schrøder, K. (2005). Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-
Meyer, N. (red). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans
Reitzels Forlag. (S. 275-202).
Petersen, L. K. (1998). Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.
Dansk Sociologi 2/98.(S. 40-59).
Supplerende litteratur:
Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk per-
spektiv. København. Hans Reitzels Forlag (Tredje del: Dokumenter)
Forberedelse til undervisningen:
Undervisningsplan
13 af 21
Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at ar-bejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer
Session 11
Dato og klokkeslæt: 30. oktober 2013, kl. 10.00-16.00
Titel: At tolke tællinger, og tælle tolkninger. - Mixed methods i mobbeforskning.
Underviser(e): Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen
Sted: Workshop 2, lok.
Mål:
At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her
især kombinationer af kvantitative og kvalitative metoder.
Indhold:
Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative meto-
der krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmati-
ske begrundede forskelle mellem kvantitative og kvalitative analyser?
Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og
dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemob-
ning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative inter-
views og observationer fra lærerværelser og klasseværelser. Der gives eksempler på,
hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generali-
seringer som modsætninger i materialet.
Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed
methods kan anvendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstil-
linger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.
Litteratur knyttet til undervisningen: Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor.
Kvalitative og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn
og Forskning, 4, s. 26-38.
Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersur-
vey i Pædagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.
Supplerende litteratur:
Kvale, S. (2005). Interview. Kapitel 5 (s. 68-82). København. Hans Reitzels Forlag.
Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i Nordisk medie-
tidsskrift 2/97.
Undervisningsplan
14 af 21
Forberedelse til undervisningen: Litteraturen læses.
Session 12 Dato og klokkeslæt: 31. oktober 2012, kl. 10.00-16.00
Titel: Biografiske, narrative metoder og praksisfortælling
Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen
Sted: Workshop 1, lok.
Mål:
Målet er, at de studerende dels opnår viden om den narrative tilgang som grundlag for
udforskning af praksis og af professionelles faglige selvforståelse. Dels at de studerende
får indblik i metoden narrativ dokumentation, som er en metode til udvikling og kvali-
ficering af pædagogisk praksis i skoler og institutioner.
Indhold:
Den narrative tilgang til iagttagelse af praksisfelter kan anvendes både som en interven-
tionsmetode i praksisfelter og som praksisforskningsstrategi. Undervisningen vil give
indblik i den narrative tilgang som dokumentations- og interventionsmetode og hvor-
dan man kan arbejde med den i praksis som praktiker og med praktikere. Som praksis-
forskningsstrategi lægger den narrative tilgang vægt på at indfange de professionelles
faglige selvforståelse ved at identificere herskende diskurser i praksis samt undersøge
den konstruktion af mening og betydning, der finder sted i konkrete møder.
De studerende skal medbringe en fortælling fra egen praksis. På baggrund af litteratu-
ren skal den studerende selv vurdere, hvilken slags fortælling, som er relevant at skrive
i forhold til den studerende
Session 14
Dato og klokkeslæt: 31. oktober 2012, kl. 10.00-16.00 Underviser: Maya Thisted
Undervisningsplan
15 af 21
Titel: Forforståelser Sted: workshop 2, lok. Mål: At kunne forholde sig reflekteret/kritisk til rollen som interviewer/observatør og der-med at kunne reflektere systematisk over egne forforståelser og disses betydninger for praksis med udgangspunkt i konkrete eksempler. Indhold: Dagen indledes med en forelæsning med udgangspunkt i mit eget feltophold på den beskyttede beskæftigelse TV Glad. Jeg vil undervejs tydeliggøre min metodiske tilgang og vise hvordan man i arbejdet med empiri, kan bryde med egne forforståelser. Efterfølgende præsenteres og udføres forskellige øvelser, der udfordrer deltagernes eg-ne forforståelser. Efter pausen arbejdes der med deltagernes egen empiri. Litteratur: Forchhammer, Hysse(2001): ”Interviewet som handlesammenhæng”. In Nordiske Ud-kast, nr. 1, 2001, Dansk Psykologisk Forlag. Bourdieu, Pierre (2007): ”Forståelse” in Livshistorieforskning og kvalitative inter-view(2007). (Red.) Petersen, Karina Anna, m.fl. Supplerende litteratur: Rønn, Edith Mandrup(2008)Det handicaphistoriske interview. In Handicaphistorisk Tidsskrift 21 Kirkebæk, Birgit, Almagt og afmagt, Akademisk Forlag 2010 Forberedelse til undervisningen: Medbring egen empiri, enten i form af interviews, ob-servationer, eller nedskrevne refleksioner. Virksomhedsplaner og lignende materiale vil også være relevant.
Session 14
Dato og klokkeslæt: 1. november 2013, kl. 10.00-16.00
Workshop
Titel: Kvalitative interview, livshistorier, biografier og sociale strukturer
Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen
Sted: Workshop 1, lok.
Mål:
Målet er at den studerende erhverver sig viden om kvalitative forskningsinterviews er-
kendelsesmæssige styrker og svagheder, samt opøver færdigheder i at forberede, gen-
nemføre og analysere sådanne interviews.
Temaer/indhold:
Vi læser dele af Pierre Bourdieus nyklassiker omhandlende forholdet mellem social li-
delse og sociale forandringer med særligt henblik på at forstå den interviewmetodik
som Bourdieus forskerteam arbejdede med. Her fokuserer vi særligt på måden hvorpå
Undervisningsplan
16 af 21
velfærdsprofessionelles arbejdsbetingelser forandres som følge af statslige forandringer.
Grundtematikker bliver således forholdet mellem biografi og historie, kunsten at stille
spørgsmål, forholdet mellem forståelse og forklaring.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bourdieu, Pierre et al. (1999/1993): The Weight of the World – Social Suffering in Contempo-
rary Society. Polity Press, pp. 181-212, 607-626
Supplerende:
Glasdam, Stinne, Karin Anna Pedersen, Vibeke Lorentzen, red. (2007): Livshistorieforsk-
ning og kvalitative interviews. Forlaget PUC. Særligt kapitlerne af Staf Callewaert, Stinne
Glasdam, Ivor Goodson og Steinar Kvale.
Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer (2005): Kvalitative metoder i et interaktionistisk
perspektiv. Hans Reitzels forlag, særligt kapitel 2,3 og 8.
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen og overvej hvad der karakteriserer interviewmetodikken og hvilke
styrker og svagheder den har. Overvej desuden hvilke forhold Bourdieu fremanalyserer
som afgørende i statens forandring samt måden hvorpå samfundsmæssige strukturfor-
andringer analytisk forbindes med individuelle livshistorier. Overvej endelig hvorledes
såvel metodik som indhold kan inspirere konkrete interviewanalyser i forhold til dit
eget genstandsområde.
Session 15
Dato og klokkeslæt: Fredag den 1. november kl. 10-16
Titel: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis
Underviser: Camilla Brørup Dyssegaard
Sted: Workshop 2, lok.
Mål:
- De studerende får et indblik, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold
til specialpædagogiske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske
sammenhænge.
- Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evi-
dens?
- Hvad er forskellen på en evidensbaseret undervisning og en evidensinformeret
undervisning?
- Hvordan kan forskning og praksis kombineres?
Indhold:
Viden, praksis, teori og forskning, evidensbaseret praksis og evidensinformeret praksis.
Litteratur:
Undervisningsplan
17 af 21
Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005): Modern Social Work Practice: Teaching and learning in
Practice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.
Hamersley, M. (2007): Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.
Timperley, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.
Session 16 Dato og klokkeslæt: 21. november 2013, klokken 10.00-12.30
Titel:
Underviser: Tine Fristrup
Fælles forelæsning i lok.
Formål:
Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i
hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspek-
tiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer
af fænomenet organisation.
Indhold:
Undervisningen tager afsæt i bogen: Introduktion til organisationsteori – med ud-
gangspunkt i Scotts perspektiver og introducerer til forskellige organisationsteoretiske
modeller og analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det
rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at nuancere Scotts tre
perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle per-
spektiver: integrationsperspektivet, differentieringsperspektivet og fragmenteringsper-
spektivet som tillige udgør grundlaget for eftermiddagens workshop.
Litteratur:
Mejlby, P., Nielsen, K.U. & Schultz, M. (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori –
med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.
Martin, J., Frost, P.J. & O´Neill, O.A. (2004): Research Paper No. 1864: Organizational
Culture. Beyond Struggles for Intellectual Dominance, Research Paper Series,
Standford Graduate School of Business, March 2004
Session 17 Dato og klokkeslæt: 21. november, kl. 13.30-16.00
Titel:
Underviser(e): Tine Fristrup
Sted: Fælles workshop i lok.
Mål:
Undervisningen skal give de studerende mulighed for at arbejde analytisk i en work-
shop, hvor de studerende får til opgave at anlægge forskellige perspektiver på en kon-
strueret case omhandlende strukturreformens nedslag i Ballerup Kommune i 2006, hvor
Undervisningsplan
18 af 21
forskellige interessenter bringes på banen med forskellige intentioner, værdier og per-
spektiver. Materialet analyseres ud fra Scotts organisationsteoretiske perspektiver og
Martins organisationskulturelle perspektiver.
Indhold:
1) De studerende på de to hold inddeles i 3 grupper. 2) Hver gruppe får til opgave at foretage en analyse af den konstruerede case ud fra
et af de tre organisationskulturelle perspektiver: Integrationsperspektivet (IP), Differentieringsperspektivet (DF) og Fragmentations perspektivet (FP)
3) På Blackboard vil der inden undervisningen ligge en konstrueret case, hvor der henvises til to artikler fra www.folkeskolen.dk (22.09.2006) samt diverse doku-menter hentet på nettet, der henviser til forskellige niveauer, interesser og invol-verede aktører i de to artikler.
4) Hver gruppe redegør for hvordan de har arbejdet med casen og de øvrige do-kumenter.
5) Hver gruppe redegør for hvilke andre dokumenter eller interessenter, de ville inddrage i deres analyse.
6) Hver gruppe redegør for de foreløbige analysefund. 7) Hver gruppe forholder sig til hvordan det var at skulle foretage deres organisati-
onskulturelle analyse.
Forberedelse:
Den studerende forventes at have sat sig ind i casens forskellige dokumenter, således at
workshoppen kan starte i diskussionen/analysen og ikke i en læsning af casens doku-
Dato og klokkeslæt: 22. november 2013, 10.00-12.30 Titel: Læring og kompetenceudvikling i et konkurrencestatsligt perspektiv
Underviser(e): Jens Erik Kristensen, lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP,
Aarhus Universitet
Sted: Fælles foredrag, Festsalen
Mål: At de studerende erhverver sig indsigt i aktuelle politisk-økonomiske, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske rammevilkår for læring og kompetenceudvikling generelt og voksenuddannelser i særdeleshed, herunder i de globaliseringspolitiske betingelser, der kommer til udtryk i transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat og den nye beskæftigelsespolitiske betydning livslang læring og kompetenceudvikling har fået i denne. Indhold: ’Livslang læring’ og ’kompetenceudvikling’ hører til de nye transnationale og universa-listiske diskurser, der sammen med den generaliserede uddannelsesøkonomi i er opstå-et i kølvandet på globaliseringen fra 1990’erne og frem. Det samme gør diskurserne om velfærdsstatens gradvise transformation til en national konkurrencestat. Foredraget vil redegøre for den konkurrencestatslige omkalfatring af såvel uddannelsespolitikken som velfærdspolitikken generelt. Tesen er, at formålet og meningen med såvel ’uddannelse’ som ’velfærd’ generelt har ændret sig grundlæggende de seneste årtier. De betragtes begge som sociale og beskæftigelsespolitiske investeringer i nationens ’menneskelige ressourcer’, der prioriteres ud fra deres afkast med hensyn til nationens konkurrence-kraft og sammenhængskraft i den globaløkonomiske (uddannelses-)konkurrence. I et konkurrencestatsligt perspektiv handler det om ’at få alle med’, fordi alle skal bidrage. Derfor er læring og kompetenceudvikling i dag uadskilleligt forbundet med inklusion og forebyggelse af marginalisering – fra vuggestue- til voksenpædagogik. Litteratur knyttet til undervisningen:
Ove K. Petersen (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels forlag, kap 1 (s.11-39)
Stefan Hermann og Jens Erik Kristensen(2003).”Kompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det
sociale som investeringsobjekt” Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s. 48-65
Jens Erik Kristensen (2012): ’Viljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny
politisk-pædagogisk dagsorden’. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2012, s. 50-59.
Forberedelse til undervisningen:
-Læs de angivne tekster.
Kl. 12.30-13.30: Frokost
Undervisningsplan
20 af 21
Session 19
Dato og klokkeslæt: 22. november 2013, kl. 13.30-15.00
Titel: Vidensformer i praksis– om forholdet mellem viden og dokumentation
Underviser(e): Anna Kathrine Frørup
Sted: Fælles forelæsning i lok.
Formål:
De studerende præsenteres for dokumentationsbegrebet såvel for de vidensformer, der
afspejler sig i det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn og unge for herigen-
nem at kaste lys på forholdet mellem viden og dokumentation.
Indhold:
Moderniserings- og professionaliseringsbestræbelserne inden for den offentlige sektor
har blandt andet medvirket til et øget fokus på synliggørelse og dokumentation med
henblik på i højere grad at opnå viden om det arbejde, der udøves inden for disse pro-
fessionsområder. Spørgsmålet er, hvordan forskellige perspektiver på viden og doku-
mentation kan anskueliggøre forskellige kundskabsambitioner?
Litteratur:
Bryderup, I. M. (2005). Nødvendigheden af beskrivelser af socialpædagogisk arbejde –
for praksisudvikling og for professionen. I: I. M. Bryderup (red.), Socialpædagogisk
arbejde med børn og unge. Socialpædagogernes Landsforbund. s. 277-291
Garbrielsen, Tone Saugstad (2000) pædagogik mellem talesprogs- og skriftsprogskultur.
Working Papers nr. 2, Network for Non-scholastic Learning (NNL), Aarhus
Universitet
Forberedelse til undervisningen:
Gør Jer overvejelser over, hvordan der dokumenteres på jeres institution (arbejdsplads),
og hvilke vidensformer der trækkes på:
hvordan præsenteres målet for arbejdet
hvordan præsenteres målgruppen
hvordan præsenteres arbejdsprocesserne (praksis, metoder, aktiviteter, etc.)
Supplerende litteratur:
Hansen, H. F. & Rieper, O.(2007) Metodedebatten om evidens. København: AKF forlaget.