Miljørapport - Vrejlev Bioenergi · Vrejlev Bioenergi har etableret et gårdbiogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Biogasanlægget har i dag tilladelse til at behandle

Side 1/91

Miljørapport

Vrejlev Bioenergi

August 2019

Side 2/91

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING ......................................................................................................................... 4

2. IKKE TEKNISK RESUMÉ .......................................................................................................... 6

2.1. PROJEKTBESKRIVELSE ....................................................................................... 6 2.2. UNDERSØGTE ALTERNATIVER ................................................................................ 6 2.3. ANLÆGSBESKRIVELSE........................................................................................ 7 2.4. MILJØPÅVIRKNINGER ......................................................................................... 7 2.5. SOCIOØKONOMISKE FORHOLD ............................................................................ 11

3. BESKRIVELSE AF DET EKSISTERENDE ANLÆG, UDVIDELSEN OG ALTERNATIVER ................ 13

3.1. PLANGRUNDLAG ............................................................................................ 26 3.2. VEJADGANG ................................................................................................. 28 3.3. ANDRE YDRE FORHOLD OMKRING ANLÆGGET ............................................................ 28

3.3.1. Afstande til naboer og byer .................................................................. 28

3.3.2. Vej og tilkørselsforhold ........................................................................ 29

3.3.3. Biomassegrundlag til anlægget ............................................................. 31

3.3.4. Døgnproces/arbejdsugen ...................................................................... 31

3.3.5. Oplagring af biogas ............................................................................. 31 3.4. SKØN OVER EMISSION OG RESTSTOFFER ................................................................. 32

3.4.1. Ammoniak .......................................................................................... 32

3.4.2. Anden luftforurening ............................................................................ 34

3.4.3. Overfladevand .................................................................................... 34

3.4.4. Projektets støjkilder og påvirkning af omgivelserne ................................. 36

3.4.5. Luft- og lugtemissioner under driftsfase ................................................. 36

4. ALTERNATIVER .................................................................................................................... 38

4.1. ALTERNATIVER .............................................................................................. 38 4.2. 0-ALTERNATIV .............................................................................................. 38

5. PROJEKTETS OG ALTERNATIVERS MILJØPÅVIRKNINGER .................................................... 39

5.1. LANDSKAB, KULTURMILJØ OG BESKYTTELSESLINJER .................................................... 40

5.1.1. Placering af det eksisterende anlæg i landskab og arkitektonisk udtryk ...... 40

5.1.2. Beplantning ........................................................................................ 40

5.1.3. Bygge- og beskyttelseslinjer ................................................................. 40

5.1.4. Kommunale udpegninger...................................................................... 41 5.2. GRUNDVAND OG GRUNDVANDSUDPEGNINGER ........................................................... 41 5.3. OVERFLADEVAND ........................................................................................... 44 5.4. FLORA, FAUNA OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED ........................................................ 52

5.4.1. Natur, plante- og dyreliv ...................................................................... 54 5.5. REKREATIVE OG KULTURHISTORISKE INTERESSER ...................................................... 58 5.6. PÅVIRKNING AF ØVRIGT LANDBRUG ...................................................................... 58 5.7. TRAFIK OG TRANSPORT .................................................................................... 59 5.8. LUGT......................................................................................................... 61

5.9. LUFT OG KLIMA ............................................................................................ 68

5.10. STØJBIDRAG FRA ANLÆGGET ............................................................................ 70 5.11. JORD ....................................................................................................... 75 5.12. UHELD OG RISICI ......................................................................................... 76 5.13. RESSOURCER OG AFFALD (RÅSTOFFER OG MATERIALER) ............................................. 77 5.14. SOCIOØKONOMISKE FORHOLD .......................................................................... 78 5.15. BEFOLKNING OG SUNDHED .............................................................................. 78

6. FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER ......................................... 79

6.1. STØJ ......................................................................................................... 79 6.2. LUFT/STØV/LUGT ........................................................................................... 79

6.3. BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND .................................................................. 79

Side 3/91

6.4 VISUELT ...................................................................................................... 80

7. KUMULATIVE EFFEKTER ....................................................................................................... 81

8. MANAGEMENT OG KONTROLPROGRAMMER .......................................................................... 82

8.1. MANAGEMENT PÅ BIOGASANLÆGGET ..................................................................... 82

9. LOVGRUNDLAG OG VVM PROCES .......................................................................................... 86

9.1. PLANLOVEN OG VVM-BEKENDTGØRELSEN ............................................................... 86

9.1.1. Kommuneplan .................................................................................... 86

9.1.2. Lokalplan ........................................................................................... 87 9.2. MILJØBESKYTTELSESLOVEN ............................................................................... 87 9.3. NATURBESKYTTELSESLOVEN ............................................................................... 87 9.4. HABITATDIREKTIVET/FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV ................................................... 87 9.5. MUSEUMSLOVEN ............................................................................................ 88 9.6. JORDFORURENINGSLOVEN ................................................................................. 88

10. METODEBESKRIVELSER ..................................................................................................... 89

10.1. TRAFIK ..................................................................................................... 89 10.2. KVÆLSTOF-DEPOSITIONSBEREGNING .................................................................. 89

11. MANGLENDE OPLYSNINGER ............................................................................................... 90

12. BILAG ................................................................................................................................ 91

Side 4/91

1. Indledning

Nærværende Miljørapport omfatter dels en beskrivelse af det eksisterende anlæg og af udvidelsen af bio-

masseindtaget. Alle væsentlige vurderinger af miljøpåvirkningerne fra anlægget tager afsæt i udvidelsen

af biomasseindtaget – altså det faktiske projekt.

Hvor det er nødvendigt inddrages en vurdering af den fulde belastning fra hele anlægget efter udvidelsen

af biomasseindtaget. Dette gør sig gældende for eksempelvis temaerne transport, støj hvorimod visuel

påvirkning af lokalområdet ikke behandles detaljeret i og med, at det er et eksisterende anlæg, der udvi-

der biomasseindtaget uden ændringer i det fysiske anlæg.

Vrejlev Bioenergi har etableret et gårdbiogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Biogasanlægget har

i dag tilladelse til at behandle op til 36.000 t biomasse til produktion af biogas. Det planmæssige grund-

lag for anlæggets etablering og anvendelse af op til 36.000 t biomasse er en landzonetilladelse meddelt

af Hjørring Kommune d. 29/6-2015.

Der er efterfølgende ansøgt om og meddelt tilladelse til opførelse af én ekstra reaktortank. Det planmæs-

sige grundlag for etableringen af den tank er en landzonetilladelse meddelt af Hjørring Kommune d.

29/3-2017.

Anlægget er opført og er i drift.

Denne Miljørapport omfatter et projekt til forøgelse af biomasseindtaget på anlægget til be-

handling af 100.000 t biomasse årligt til produktion af biogas, som i opgraderet form afsættes

til naturgasnettet. Udvidelsen forudsætter opstilling af et nyt opgraderingsanlæg.

Herudover vil der blive opstillet 2-3 mindre tanke til opbevaring af glycerin/syre. Tankene placeres mel-

lem det nye opgraderingsanlæg og en reaktortank. Det er relativt små tanke som visuelt og miljømæssigt

ikke har nogen betydning for anlægget. Derfor nævnes eller vises de ikke senere i miljørapporten.

Udvidelsen af biomasseindtaget medfører en lille forøgelse i udledningen af ammoniak og lugt

– særligt fra diffuse kilder.

Hovedparten af biomassen udgøres både før og efter udvidelsen af husdyrgødningsprodukter, halm, ener-

giafgrøder og glycerin.

Der behandles i miljørapporten et alternativ A til ovenstående projekt, hvor anlægget udvides med én

reaktortank med gastæt overdækning samt en udvidelse af plansiloen med 50 %.

Der kan fremtidigt være et behov for at øge opholdstiden for biomassen i reaktorerne for at producere

mest muligt biogas på de biomasser der anvendes. Alternativ A er dermed en fremtidssikring af anlæg-

get.

Der behandles i miljørapporten et alternativ B vedr. udlægning af en pumpeledning fra lagertank på bio-

gasanlægget til en fritliggende gylletank på Munkholmvej 72, 9760 Vrå. Det foreslåede tracé på den nye

pumpeledning er angivet på medsendte bilag 5.

Pumpeledningen medfører, at den afgassede biomasse ikke længere skal køres fra biogasanlægget til gyl-

letanken på Munkholmvej. Etableringen af pumpeledningen vil medføre færre transporter fra anlægget.

Forventningen er, at der med udvidelsen af biogasanlæg skal producere ca. 3,5-4 mio. m3 metan. Den

mængde metan vil erstatte ca. samme mængde naturgas i naturgasnettet, hvilket vil reducere CO2-ud-

slippet med ca. 7.650 – 8.740 tons CO2 pr. år.

Biogasanlægget er med til at realisere målsætningen i Folketingets ”Grøn Vækst”, som blev vedtaget af

Folketinget i 2009, og Energiforliget fra 2012. I begge aftaler er det et centralt element, at min. 50 pct.

Side 5/91

af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion i 2020. Med denne udvidelse kommer man et skridt

nærmere realiseringen af den målsætning.

Biogasanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 (tvungen VVM-pligt) - ”Anlæg til bort-

skaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100

t/dag.

Den 7/7-2017 har Hjørring Kommune truffet afgørelse om, at der for det VVM-anmeldte biogasanlæg på

Vrejlevvej 11, skal udarbejdes en miljørapport (VVM-pligt).

I denne Miljørapport beskrives og vurderes ovenstående påvirkninger på miljøet i forbindelse med udvi-

delse af Vrejlev Bioenergi. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tekniske anlæg med særligt fokus

på selve projektet, som alene omfatter udvidelse af biomasseindtaget.

Udspredning af afgasset biomasse på landbrugsarealer udføres efter de til enhver tid gældende regler.

Udbringning af afgasset biomasse fra anlægget indgår således ikke i Miljørapporten.

Foroffentlighedsfasen, hvor alle borgere kan komme med idéer til projektet, blev afsluttet d. 29/8-2017.

Der er indsendt 2 bemærkninger fra hhv. en nabo og fra Aalborg Stift

I foroffentlighedsfasen, som blev afsluttet d. 29/8-2017 blev der indsendt høringssvar fra Aalborg stift og

en nabo. Heraf fremgår, at følgende ønskes behandlet i Miljørapporten:

- Aalborg Stift bemærker, at Vrejlev Kirke ligger ca. 1 km. fra anlægget og anmoder om der bliver

taget størst muligt hensyn for så vidt angår lugt- og støjgener med tanke på besøgende i kirken. - Nabo ønsker, at det vurderes om der er en kumulativ effekt med særligt GrønGas Vrå og anmo-

der om, at Hjørring Kommune laver en overordnet strategi og planlægning for biogasanlæggene ved Vrå.

De ovenstående konklusioner fra høringssvarene behandles i Miljørapporten. Afgrænsningsnotatet er ved-

lagt som bilag 10.

Side 6/91

2. Ikke teknisk resumé

2.1. Projektbeskrivelse Vrejlev Bioenergi ligger i tilknytning til landbrugsejendommen på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Anlæg-

get ligger syd og sydøst for den eksisterende landbrugsejendom. Anlægget er opført og i drift.

Det samlede areal til biogasanlægget udgør sammenlagt ca. 2,5 hektar, jf. anlægstegningen, bilag 4. Pla-

cering af biogasanlæggets bygningselementer fremgår af samme situationsplan.

Vrejlev Bioenergi ønsker nu at udvide anlægget til at kunne behandle op til 100.000 t biomasse årligt.

Udvidelsen på biomasseindtag medfører opstilling et nyt opgraderingsanlæg, som kan behandlede den

udvidede mængde gas, der produceres som følge af udvidelsen. Herudover vil der blive opstillet 2-3 min-

dre tanke til opbevaring af glycerin/syre. Tankene placeres mellem det nye opgraderingsanlæg og en re-

aktortank. Det er relativt små tanke som visuelt og miljømæssigt ikke har nogen betydning for anlægget.

Derfor nævnes eller vises de ikke senere i miljørapporten.

Herudover kan udvidelsen ske uden at øvrige ændringer på anlægget. Med udvidelsen vil det eksiste-

rende separationsanlæg blive installeret i et hus med afsug.

Ved den ene reaktortank er der opstillet et særskilt indfødningsmodul, som kan fodre energiafgrøder di-

rekte ind i reaktortanken – udenom det eksisterende mixermodul. Dette indfødningsmodul godkendes

også med udvidelsen. Herudover er der opstillet en separationsanlæg ved anlæggets plansiloer. Separati-

onsanlægget vil med udvidelsen blive installeret i et hus med afsug.

2.2. Undersøgte alternativer Alternativer

Der behandles i miljørapporten et alternativ A til ovenstående projekt, hvor anlægget udvides med én




get. Ved realisering af alternativ A vil den eksisterende jordvold blive forlænget øst og syd om den nye

reaktortank.






Pumpeledningen har en diameter på 160 mm. Hvor pumpeledningen føres under Vrejlev Bæk laves der et

dobbeltrør i hele underførelsens længde. Det ydre rør vil være 250 mm i diameter. På hver side af vand-

løbet laves der inspektionsbrønde, så der løbende kan holdes øje med, om der er utætheder ved underfø-

relsen.

0-alternativet

Nul-alternativet er, at biogasanlægget fortsætter med at producere under den nuværende produktionstil-

ladelse. Konsekvensen ved dette scenarie er, at anlægget ikke kan opnå den fleksibilitet der ønskes på

anlægget ift. at kunne modtage mere let-omsætteligt biomasse. Modtagelse af mere biomassse kan øge

gasproduktionen på anlægget og dermed producere mere grøn energi.

Side 7/91

2.3. Anlægsbeskrivelse Biogasanlægget består i dag af 3 reaktorer på hver 4.600 m3, 2 udleveringstanke på hhv. 3.000 og 3.500

m3, én modtagetank på 975 m3 samt et antal lagerfaciliteter til energiafgrøder og tilsvarende. Herudover

er der på anlægget mixertank, teknikhus mv. til indfødning af biomasse til reaktorerne og efterbehand-

ling af biogassen. Den ene udleveringstank overdækkes i forbindelse med udvidelsen med en gastæt telt-

dug. Der kan så ikke længere ske direkte udlevering fra denne tank. Derfor benævnes den fremadrettet

som en lagertank.

Den sidst opførte reaktortank har en større diameter end de 2 første på anlægget. Det skyldes, at den

sidst opførte tank kun er 4 meter dyb ift. de andre reaktortanke, der er 5 m dybe. Tankene har samme

totalvolumen på 4.600 m3.

Ved den ene reaktortank er der etableret et særskilt indfødningsmodul, hvor der kan tilføres energiafgrø-

der direkte til reaktortanken.

Ved plansiloerne er der opstillet en separator, som kan dele afgasset biomasse i 2 fraktioner. En væske-

fraktion, som opbevares i anlæggets lagertanke og en fiberfraktion, som opbevares under overdækning i

anlæggets plansiloer.

Med udvidelsen vil separatoren blive installeret i et hus med afsug til luftrensning (aktivt kulfilter).

Med udvidelsen vil der blive opført et nyt opgraderingsanlæg, som skal placeres umiddelbart syd for la-

gertank 9b (se bilag 4). Det nye opgraderingsanlæg anvender samme teknik som det eksisterende op-

graderingsanlæg.

Rejektafkastet fra det nye opgraderingsanlæg (CO2-afkast) kobles sammen med afkastet fra det eksiste-

rende opgraderingsanlæg og afledes dermed hvor det eksisterende anlæg står. Det sker sådan fordi der

så senere vil være mulighed for at anvende CO2 enten til yderligere produktion af metan ved at koble det

med brint – eller på anden vis anvende CO2 som en sidestrøm.

Den højeste bygningskonstruktion på biogasanlægget (ekskl. skorstene på opgraderingsanlæg) vil være

de primære reaktorer med en højde på ca. 9 m inkl. teltdug.

2.4. Miljøpåvirkninger Nedenstående afsnit er forkortede beskrivelser af tilsvarende afsnit i kapitel 5. Nedenstående er tilpasset

i beskrivelse og omfang til det ikke-tekniske resume. Beskrivelserne er gældende for både etape 1 og

etape 2. I kapitel 5 er der vurderet og konkluderet mere specifikt for udvidelserne i etape 1 og etape 2.

Landskab, kulturarv og rekreative værdier

Biogasanlægget består af en række tanke, procesanlæg, opgraderingsanlæg, teknikhus, lagerfaciliteter til

energiafgrøder mv.

De højeste bygningselementer på biogasanlægget (ekskl. skorstene og andre lignende afkast) er de pri-

mære reaktorer som er ca. 9 m høje.

Lokalplanen stiller krav om, at der skal etableres en 6 m bred beplantning omkring

biogasanlægget. Beplantningen skal bestå af arter som er naturligt hjemmehørende i

Danmark. Det er hensigten, at beplantningen skal give en tæt afskærmning af anlægget

både sommer og vinter. Beplantning skal i udvokset tilstand opnå en højde på minimum

9 m. Der er ikke krav om beplantning ind mod ejendommens landbrugsbygninger af

Side 8/91

hensyn til logistikken på virksomheden, og da anlægget kun i begrænset grad vil være

synligt fra nord og vest.

Vandreruten – Klosterruten – benyttes af offentligheden og går fra Vrejlev Kloster og langs Vrejlev Bæk,

før ruten drejer mod syd og passerer Vrejlev Mølle Å hen over engene og derefter drejer mod sydøst

langs planområdets grænse. Ruten kan efter udvidelsen fortsat benyttes uændret og udvidelsen vil være

uden betydning for den rekreative værdi af Klosterruten.

Nordøst for anlægget ligger Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke. Vrejlev Kirke og området omkring Vrejlev

Kirke og Vrejlev Kloster er udpeget som et fredet område og som kulturmiljøer i Hjørring Kommunes

kommuneplan.

Der er ingen fredninger, beskyttede jord- eller stendiger eller fortidsminder registreret i eller umiddelbart

omkring projektområdet.

Vendsyssel Historiske Museum har ikke ønsket at lave en forundersøgelse på arealet med henvisning til,

at der højst sandsynligt ikke ville kunne findes fortidsminder på arealet.

Området er i forvejen præget af store landbrug og dermed en stor bygningsmasse. Med udvidelsen af

voldanlægget ligger biogasanlægget godt skjult i landskabet.

Samlet set vurderes landskabet som værende robust i forhold til projektets indpasning i landskabet. Med

de stillede vilkår i lokalplanen omkring afskærmning i form af læbælter vurderes det, at der ikke sker no-

gen væsentlig påvirkning af landskabet.

Farve og arkitektonisk udtryk (visuelle forhold)

Alle tankanlæg (reaktorer, lagertanke og modtagetank) bygges som traditionelle gylletanke med lysgrå

teltoverdækning. Tagfladerne på teknikhus er ligeledes lysgrå og ikke-reflekterende materialer.

Bygge- og beskyttelseslinjer

Størstedelen (primært den nordøstlige del) af biogasanlægget ligger indenfor å-beskyttelseslinjen til Vrej-

lev Bæk. Der er d. 29/6-2015 meddelt en dispensation til at etablere dele af biogasanlægget indenfor å-

beskyttelseslinjen. Dispensationen er vedlagt som bilag 3.

Der er ingen øvrige konflikter med bygge- og beskyttelseslinjer af nogen art.

Økologiske forbindelser

Langs Vrejlev Bæk er der udpeget en økologisk forbindelse. De økologiske forbindelser skal sikre, at der

er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning

af arter af vilde dyr og planter. De økologiske og de potentielle økologiske forbindelser udgør sammen

med de særligt værdifulde naturområder kommunens naturnetværk. De økologiske forbindelser fungerer

således som bindeled mellem Natura 2000 områder, fredede områder og større arealer med beskyttet

natur.

Biogasanlægget har ingen tekniske anlæg liggende indenfor udpegningen. Ammoniakemissionen og be-

lastningen vil ikke medføre nogen tilstandsændring på arealerne indenfor udpegningen. Biogasanlægget

vil dermed ikke hindre transporten af dyr og planter langs den økologiske forbindelse.

Side 9/91

Grundvand og overfladevand

En lille del af biogasanlægget ligger i udkanten af et område udpeget som et nitratfølsomt indvindings-

område.

Placeringen er vurderet i forbindelse med meddelelse af tidligere miljøgodkendelse og der er i denne god-

kendelse fastsat vilkår til driften af anlægget mhp. at sikre mod evt. uheld. Miljøgodkendelsen er vedlagt

som bilag 2.

Der er herudover udarbejdet en beredskabsplan på anlægget, som beskriver hvilke handlinger, man skal

igangsætte ved evt. uheld. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag 11.

Fra området omkring og i plansiloerne afledes overfladevand retur til biogasanlæggets tanke.

Fra den resterende del af det befæstede (asfalterede) og grusbelagte areal omkring tankene opsamles

overfladevand i et opsamlingsbassin på 70 m3, som ligger mod nord op mod voldanlægget og maskinhu-

set på ejendommen. På det grusbelagte areal vil der til dels være ske nedsivning af overfladevand.

Overfladevandet, som opsamles i bassinet, pumpes til et sprinkleranlæg, som etableres på en mark nord

for ejendommen. Arealet hvor der sprinkles består af finsandet jord, som har en relativ høj nedsivnings-

kapacitet. Arealet består af permanent græs, for at sikre, at den del af marken altid står grøn. Der er in-

gen drænledninger på arealet.

I kapitel 5 er der regnet på om udsprinkling og nedsivning kan ske forsvarligt og uden risiko for afstrøm-

ning af overfladevand til nærliggende vandløb.

Det vurderes på baggrund af beregningerne, at udsprinklingen kan ske uden risiko for afstrømning.

Opdelingen af anlægget i ren og uren zone kan ses af bilag 6.

Flora og fauna og biologisk mangfoldighed

I miljøgodkendelsen indarbejdes der vilkår, der sammen med beredskabsplanen og et egenkontrolpro-

gram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger eller emissioner, som

påvirker omgivelserne.

Beregninger på ammoniakemissionen fra anlægget til naturområder i nærområdet viser, at påvirkningen

fra biogasanlægget og udvidelsen ikke vil medføre nogen tilstandsændringer på naturområderne.

Der er fundet odder i Vrejlev Møllebæk, som er det nærmeste område med bilag IV-arter. Odderen er

med meget høj sandsynlighed fortsat tilstede i Vrejlev Bæk – også efter etableringen af biogasanlægget.

Projektet medfører ingen tilstandsændringer på deres yngle/rastepladser.

I forbindelse med etablering af pumpeledningen fra biogasanlægget til den fritliggende gylletank på

Munkholmvej 72 skal der laves jordarbejde i en ganske kort periode. Pumpeledningen etableres i type-

godkendt materiale med en diameter på 160 mm. Pumpeledningen etableres ca. 1 m under jordoverfla-

den.

Pumpeledningen skal føres under Vrejlev Bæk sydøst for biogasanlægget. På begge sider af Vrejlev Bæk

etableres der inspektionsbrønde ved pumpeledningen, så der kan føres tilsyn med tæthed, mulige læka-

ger mv. Pumpeledningen etableres med dobbeltrør (Ø250 mm) under Vrejlev Bæk, så en lækage på det

inderste rør ikke kan medføre udslip fra ledningen. Lækagen kan så ses i inspektionsbrøndene og det in-

dre rør kan repareres.

Det vurderes dermed, at risici ved underføring af pumpeledningen under Vrejlev Bæk er reduceret mest

muligt.

Side 10/91

Det endelige tracé på pumpeledningen vil blive planlagt og godkendt af Hjørring Kommune inden etable-

ring – under hensyntagen til beskyttet natur, grøfter og vandløb.

Trafik og transport

Udvidelsen af Vrejlev Bioenergi vil medføre en øget trafikmængde i nærområdet. Adgangsvejen til bio-

gasanlægget sker ad Ålborgvej og eksisterende private fællesvej til landbrugsejendommen på Vrejlev

Møllevej 11. Adgangsvejen er anlagt med en bredde 6 m for at sikre, at 2 lastbiler kan passere hinanden

på vejen ind til biogasanlægget. Ålborgvej er af Hjørring Kommune klassificeret som en overordnet trafik-

vej.

Antallet af transporter til og fra biogasanlægget sammenlignet med udførte trafiktællinger på Ålborgvej

viser, at transporter til biogasanlægget kun udgør en meget lille andel af trafikken på Ålborgvej.

Det vurderes samlet set, at det vejene i nærområdet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne

afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget.

Luftforurening og klima

Biogasanlægget vil i driftsfasen medføre udledninger af stoffer som kan medføre lugtforurening og på-

virkning af klimaet. De væsentligste udledninger vil være støv, lugt, kvælstofoxider og svovl.

Ud fra spredningsberegninger (OML) på udledningerne i driftsfasen vurderes disse ikke at kunne berøre

de nærmeste beboelser og byzone-områder idet alle grænseværdier er overholdt.

På samme ejendom som biogasanlægget ligger der et større sohold, som sammen med biogasanlægget

potentielt kan påvirke nabobeboelser med lugtgener. Derfor er lavet en OML-lugtberegning, som indehol-

der både bidrag fra soholdet og fra biogasanlægget. Beregningen viser, at grænseværdierne fortsat vil

være overholdt.

Lugtemissionen i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle reduceres kraftigt i både omfang (geo-

grafi) og tid i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til anvendelse af rågylle.

Ved produktion af biogas vil der være en mindsket udledning af særlig lattergas og metan. Produktionen

af opgraderet biogas vil medføre, at fossile energikilder fortrænges til fordel for biogas.

I forhold til klimaeffekten vil trafikken til biogasanlægget medføre en forøgelse af CO2-udledningen.

Når der forudsættes, at den opgraderede biogas kan fortrænge en tilsvarende mængde naturgas, så vil

udvidelsen betyde, at CO2-udledningen kan reduceres med op mod 8.740 ton CO2 pr. år (Kilde:

http://emi.dgc.dk/).

Støj

For driftsfasen er der foretaget en støjberegning, hvor de mest betydende støjkilder på anlægget danner

grundlag for resultatet.

Støjberegningen viser ud fra et worst-case scenarie med maksimal belastning af transporter og på statio-

nære støjkilder, at støjgrænserne kan overholdes i alle tidsrum. På baggrund heraf vurderes støj og vi-

brationer ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende.

Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen (alternativerne) vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktivite-ter. Det er f.eks. kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre.

Det forventes ikke, at der vil foregå særligt støjende anlægsaktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet.

http://emi.dgc.dk/

Side 11/91

Råstoffer, jord og affald

Behovet for råstoffer til anlægget i anlægsfasen omfatter ingen knappe resurser. I driftsfasen anvendes

råvarer i form af rest- og affaldsprodukter fra husdyrproduktion og fra markarealer.

I anlægsfasen ved de beskrevne alternativer vil der blive lavet jordarbejde når hhv. tank/plansilo og

pumpeledningen skal etableres.

Ved etablering af den 4. reaktortank og udvidelsen af plansiloen, vil der skulle laves jordarbejde på an-

lægget. Evt. overskydende jord fra arbejdet vil blive på ejendommen.

I projektområdet er der ikke udlagt råstofgraveområde eller råstofinteresseområde.


Munkholmvej 72 skal der laves jordarbejde. Al jordarbejde gennemføres i områder, hvor der ikke er ud-

lagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområde. Der er ingen andre udpegninger langs det tracé,

som pumpeledningen skal følge.

Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid

gældende regler.

Mulige uheld og risici

Gasoplaget på biogasanlægget overstiger ikke Risikobekendtgørelsen grænse på 10 ton biogas.

I tilfælde af driftstop på opgraderingsanlægget vil gasfaklen afbrænde den biogas, der produceres.

Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på biogasanlæg-

get eller brud på rørføringer til og fra anlæggets tanke.

Der er udarbejdet en beredskabsplan på anlægget, som beskriver og definerer handlinger i tilfælde af

uheld.

Miljøgodkendelsen stiller vilkår til indretningen af anlægget jf. de standardvilkår, der er gældende for

branchen.

På biogasanlægget vil mængden af oplagret biogas til enhver tid være mindre end 10 t, og dermed ikke

være omfattet af den såkaldte ”Risikobekendtgørelse”. I tilfælde af driftstop på opgraderingsanlægget vil

gasfaklen afbrænde den biogas, der produceres.

Affald

Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid

gældende regler.

2.5. Socioøkonomiske forhold Der er redegjort for de direkte og indirekte påvirkninger som udvidelsen af anlægget kan medføre for

mennesker og samfund. Undersøgelserne viser, at de væsentligste mulige påvirkninger af nærmeste om-

kringboende omhandler luft, landskab og trafik.

Lugt og andre emissioner vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende når an-

lægget drives efter miljøgodkendelsen.

Side 12/91

Udvidelsen af biogasanlægget ved det beskrevne alternativ A vil være synlig fra særligt Ålborgvej. Den

nye reaktortank og plansiloen opføres i tilknytning til tilsvarende eksisterende bygningselementer, så an-

lægget stadig vil fremstå med samme helhedsudtryk.

Den visuelle påvirkning søges begrænset ved etablering af læbælter omkring anlægget. Bestemmelser

omkring læbælternes placering og udformning er defineret i lokalplanen.

Udvidelsen af anlægget vil have en positiv effekt på beskæftigelsen på landbrugsvirksomheden og på af-

ledte virksomheder, der skal udføre serviceopgaver i tilknytning til biogasanlægget. Der er ansat 2 perso-

ner til driften. Hertil kommer de afledte årsværk, der udfører andre enkeltstående opgaver på biogasan-

lægget.

Damvad Analytics har udarbejdet en rapport for Nature Energy – ”Samfundsøkonomiske effekter af inve-

steringer i biogasanlæg” fra 20/12-2017. Heri er der beregnet de økonomiske effekter ved driften af et

biogasanlæg i antal direkte og indirekte effekter (målt i antal ansatte). Udledt af denne vil der på biogas-

anlægget være en direkte og indirekte afledt effekt på op til 15-17 årsværk som følge af drifts-, transport

og vedligeholdelsesopgaver på biogasanlægget. Opgaverne udenfor biogasanlægget vil primært løses af

lokale vognmænd og håndværkere.

Side 13/91

3. Beskrivelse af det eksisterende anlæg, udvidelsen og al-ternativer

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af det eksisterende biogasanlægs tekniske opbygning og funktion.

Herudover beskrives udvidelsen af biogasanlægget til et øget biomasseindtag på 100.000 t samt de be-

skrevne alternativer til udvidelsen. Det understreges, at dette kapitel alene indeholder beskrivelser af an-

lægget – og dermed ikke vurderinger af virkningerne som følge af anlæggets udvidelse. Vurderingerne er

beskrevet og konkluderet i kapitel 5 i denne Miljørapport.

Indretningen af anlægget kan ses af bilag 4.

Det eksisterende anlæg

Biogasanlægget består i dag af 3 reaktorer på hver 4.600 m3, 2 udleveringstanke på hhv. 3.000 og 3.500

m3, én modtagetank på 975 m3 samt et antal lagerfaciliteter til energiafgrøder og tilsvarende. Herudover

er der på anlægget mixertank, teknikhus mv. til indfødning af biomasse til reaktorerne og efterbehand-

ling af biogassen. Den ene udleveringstank overdækkes i forbindelse med udvidelsen med en gastæt telt-

dug.

Den sidst opførte reaktortank har en større diameter end de 2 første på anlægget. Det skyldes, at den

sidst opførte tank kun er 4 meter dyb ift. de andre reaktortanke, der er 5 m dybe. Tankene har samme

totalvolumen på 4.600 m3.

Ved den nordligste reaktortank er der etableret et særskilt indfødningsmodul, hvor der kan tilføres ener-

giafgrøder direkte til reaktortanken.

Ved plansiloerne er der opstillet en separator, som kan dele afgasset biomasse i 2 fraktioner. En væske-

fraktion, som opbevares i anlæggets lagertanke og en fiberfraktion, som opbevares under overdækning i

anlæggets plansiloer.

Med udvidelsen vil separatoren blive installeret i et hus med afsug til luftrensning (aktivt kulfilter).

Den højeste bygningskonstruktion på biogasanlægget (ekskl. skorstene på opgraderingsanlæg) vil være

de primære reaktorer med en højde på ca. 9 m inkl. teltdug.

Side 14/91

Indleveringstank og lagertank (baggrund) set fra nord. Studse til indlevering og udlevering kan ses i kanten af tanken,

hvor teltdugen er koblet på tanken.

Side 15/91

Indsigt mod teknikhus og opgraderingsanlæg fra nord mod syd. Til venstre i billedet kan den første reaktortank i ræk-

ken fra nord mod syd ses.

Side 16/91

Her ses gas- og svovlrensningsanlæg, som anvendes til rensnings af biogas før opgradering.

Side 17/91

Her ses opgraderingsanlægget. Til højre i billedet i den yderste ende af opgraderingsanlægget kan man se ventilati-

onskanalen til den kompressorenhed, der er installeret i bygningen. Kompressoren tryksætter gassen efter opgrade-

ring inden den rensende gas lukkes på naturgasnettet.

Side 18/91

Blande- og doseringsmodul til fast biomasse. Fast biomasse læsses i blandemodulet fra toppen. Den faste biomasse

blandes inden det snegles til mixertanken, som ligger lige ved siden af blandemodulet. Herfra pumpes blandingen af

flydende biomasse og fast biomasse til anlæggets reaktortanke.

Side 19/91

Særskilt indfødningsmodul på den ene af anlæggets reaktortanke. Der indføres kun tør biomasse (ingen husdyrgød-

ningsprodukter) gennem indfødningsmodulet.

Side 20/91

Længst mod sydvest er anlæggets plansiloer, som anvendes til opbevaring af fast biomasse. I forgrunden til højre ses

fedttanken (opbevaring af glycerin). Fedttanken ligger lige øst for blandemodulet og mixertanken.

Sådan foregår den daglige drift

Den flydende husdyrgødning afleveres til anlæggets modtagetank og pumpes derfra videre til reakto-

rerne. Faste biomasser lagres i anlæggets plansilo og blandes i blandeanlægget inden det snegles ind i

reaktorerne. I reaktortankene opvarmes biomassen til ca. 52 C og afgasningsprocessen sættes i gang.

Procesvarmen til anlægget leveres fra en halmkedel på ejendommen. Efter ca. 85 dages opholdstid i re-

aktorerne pumpes den afgassede biomasse til lagertankene.

Den afgassede biomasse påtænkes efterbehandlet i et separationsanlæg, hvorefter fiberfraktionen recir-

kuleres/genanvendes til biogasproduktion i biogasanlægget. Fiberfraktionen opbevares midlertidigt efter

separation under et halvtag opstillet sammen med separationsanlægget. Med udvidelsen vil separations-

anlægget blive installeret i et lukket hus med afsug til luftrensning (aktivt kulfilter). Selve separationsan-

lægget er og vil blive ved med at være opstillet i tilknytning til plansiloerne – på den østlige side af disse.

Væskefraktionen pumpes til udleveringtankene, hvorfra der sker distribution til andre lagertanke eller di-

rekte udbringning til marker eller recirkuleres i anlægget.

Ved den daglige drift fodres biogasanlægget flere gange dagligt med ny frisk biomasse. Den forventede

biomassesammensætning efter udvidelsen kan ses af tabellen herunder. 75 % af biomassen kommer fra

egen produktion – enten i form at husdyrgødningsprodukter eller som energiafgrøder/halm fra egen

mark.

Side 21/91

Type Forventet årlig mængde [t]

Flydende husdyrgødning 70.000

Dybstrøelse 5.000

Tør biomasse (energiafgrøder, halm mv.) 15.000

Glycerin og andre vegetabilske restprodukter 10.000

Totalt 100.000

Tabel visende den forventede biomassesammensætning efter udvidelsen.

Der er primært aktivitet på anlægget indenfor normal arbejdstid (7-18), hvor alle vedligeholdelsesopga-

ver mv. udføres. Biogasanlægget fodres dog udover normal arbejdstid – herunder også i weekender.

Transport af biomasser og afgasset gylle til og fra anlægget sker hovedsageligt indenfor normal arbejds-

tid – dog i perioder/sæsoner også udover normal arbejdstid. Det vil f.eks. være tilfældet i høstperioder,

hvor plansiloerne fyldes med ny biomasse, samt i forårssæsonen, hvor afgasset gylle udbringes til mar-

kerne.

Aflæsning af flydende biomasse foregår udendørs til lagertanken (tank 8 på anlægstegningen). Fortræng-

ningsluft fra lastbilens tank, som presses ud af tanken ved påfyldning af afgasset biomasse, opsamles

ikke. Der er mere end 250 m til nærmeste nabo fra modtagetanken og det er en meget begrænset

mængde, der afledes til omgivelserne. På modtagetanken er der ved ifyldning i vedvarende indadgående

luftstrøm, som sikrer, at der ikke sker nogen emission af lugt til omgivelserne.

I alle reaktorer fungerer den indre dug (gastæt) som barriere for biogassen ml. væskeoverfladen og du-

gen. Dette volumen er anlæggets gaslager. Gasproduktionen foregår i reaktorerne.

Principskitse af et biogasanlæg der opgraderer biogassen til naturgaskvalitet.

Opgraderingsanlæg

Biogas består primært af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Opgraderingsanlæggene anvender membran-

teknologi til at frarense CO2 fra biogassen før metangassen sendes på naturgasnettet. Opgraderingsan-

læggene er af typen Carborex®MS. Membranerne inde i Carborex®MS er opbygget af hundredvis af hule

fibre, som ligner spaghetti. De hule fibre er ikke-porøse og fremstillet af polymerer. Adskillelsen af CH4

og kuldioxid sker gennem forskellen i diffusivitet. Kuldioxidens molekylære struktur lader dette molekyle

passere hurtigere gennem polymermaterialet end metanmolekylet. Biogassen trænger ind i membranen

gennem de hule fibre. Resultatet er en strøm, der er rig på kuldioxid, på membranens permeatside, og

en strøm, der er rig på metan, på bagsiden af membranen. Der kan findes flere informationer om opgra-

deringsanlægget og teknikken via https://www.dmt-et.dk/produkter/opgradering-af-biogas/.

Luftrensning

https://www.dmt-et.dk/produkter/opgradering-af-biogas/

Side 22/91

Der er monteret et aktivt kulfilter (luftrenser) på det eksisterende opgraderingsanlæg. Der monteres et

tilsvarende på det nye opgraderingsanlæg. Kulfilteret fungerer desuden som et svovlrensningsfilter. Ren-

seren er monteret umiddelbart før opgraderingsanlægget (membrananlæg) for at sikre fjernelse af svovl

inden opgradering. Det aktive kulfilter renser desuden gassen for andre lugtpartikler også. Filteret renser

afgangsluften fra opgraderingsanlægget og reducerer lugtpartikelindholdet i gassen med ca. 80-85 %.

Med udvidelsen vil den nuværende separator blive installeret i et lukket hus med afsug til luftrenser. Luft-

renser bliver et aktivt kulfilter, som kan reducere lugtpartikelindholdet med ca. 80-85 %.

Udvidelsen og alternativer

Med udvidelsen vil der blive opført et nyt opgraderingsanlæg, som skal placeres umiddelbart syd for la-

gertank 9b. Placeringen er vist på kortbilaget herunder:

Luftfoto visende placeringen af det nye opgraderingsanlæg syd for den eksisterende lagertank. Det nye anlægs re-

jekt/afkast kobles sammen med det eksisterende opgraderingsanlæg, der ligger ca. 5-7 m syd for det nye.

Det nye opgraderingsanlæg anvender samme teknik som det eksisterende opgraderingsanlæg.


rende opgraderingsanlæg og afledes dermed hvor det eksisterende anlæg står. Det sker sådan fordi der

så senere vil være mulighed for at anvende CO2 enten til yderligere produktion af metan ved at koble det

med brint – eller på anden vis anvende CO2 som en sidestrøm.

Side 23/91

Biogasanlægget har nu tilladelse til at behandle 36.000 t biomasse. Efter udvidelsen skal anlægget be-

handle op til 100.000 t biomasse årligt. Biomassen vil hovedsageligt bestå af husdyrgødning, energiaf-

grøder, andre restprodukter fra landbrugsarealer og glycerin. Langt den overvejende del af biomassen

kommer fra lokale landbrug. Glycerin og andre vegetabilske restprodukter kan komme fra udlandet. De

sidst nævnte udgør kun en mindre del af det samlede indtag efter udvidelsen (10.000 ud af 100.000 t).

Anlægget forventes med den tilførte mængde efter udvidelsen at kunne producere ca. 3,5-4 mio. m3 me-

tan om året, som opgraderes til naturgaskvalitet, hvor CO2 fjernes fra biogassen og lader metan (CH4)

være tilbage. Metangassen afsættes til naturgasnettet og derfra til slutbrugeren (naturgasfyr, varmevær-

ker eller transport).

Alternativ A: Biogasanlægget udvides med én reaktortank med gastæt overdækning samt en udvidelse

af plansiloen med 50 %.


mest muligt biogas på den biomasse der anvendes. Alternativ A er dermed en fremtidssikring af anlæg-

get.

Ved realisering af alternativ A (opførelse af en ny reaktortank på 4.600 m3 syd for eksisterende reakto-

rer) vil den eksisterende jordvold blive forlænget øst og syd om den nye reaktortank. Udvidelsen af jord-

volden vil ske i samme dimensioner som den eksisterende vold er opført i (ca. 3 m høj med en bund-

bredde på 5-6 m).

Jordvoldens formål er at fungere som blokade ved et evt. uheld/lækage og som en visuel sløring ift. sti-

system Klosterruten langs Vrejlev Bæk. Den visuelle sløring øges yderligere med beplantningen af vol-

den. Jordvolden vil efter opførelsen af ny reaktortank blive ca. 350 m lang.

Alternativ B: Udlægning af en pumpeledning fra lagertank på biogasanlægget til en fritliggende gylle-

tank på Munkholmvej 72, 9760 Vrå. Det foreslåede tracé på den nye pumpeledning er angivet på med-

sendte bilag 5.



Side 24/91

Oversigtskort visende anlægget inkl. udvidelsen ved alternativ A. Blå indtegninger viser realiseringen af alternativ A.

Oversigtskort fra 2018 visende anlæggets nuværende opbygning (hvor den sidste reaktortank er etableret.

Side 25/91

Oversigtskort visende tracé af pumpeledning (alternativ B) fra biogasanlægget til gylletanken på Munkholmvej 72.

Det endelige tracé på pumpeledningen vil blive planlagt og godkendt af Hjørring Kommune inden etablering – under

hensyntagen til beskyttet natur, grøfter og vandløb.

Hovedprojektet samt alternativer opstilles for overskuelighedens skyld på tabelform:

Biomasseindtag [t] Antal kørsler [stk.] Metangas [mio. m3]

Hovedprojekt 100.000 7.614 3,5-4

Alternativ A 100.000 7.614 4-4,5

Alternativ B 100.000 7.299 3,5-4

0-alternativ 36.000 2.569 2,5-3

ISCC-certificering

Side 26/91

Biogasanlægget er ISCC-certificeret, hvilket betyder, at anlægget gennemgår en kontrol én gang i kvar-

talet, som kortlægger anlæggets klimabelastning. Anlæggets certificering resulterer i en konklusion, som

fortæller hvor stor anlæggets klimagas-fortrængning er. Certificeringen medfører, at anlægget (hvis an-

lægget kan godkendes) får mulighed for at erhverve såkaldte grønne certifikater, som kan videresælges

til energiforbrugere.

Certificeringen omfatter en fuld gennemgang af anlæggets forbrug på energi, transport, biomasse-oprin-

delse og biomasse-klimaaftryk. Det er således en total-balanceopgørelse for biogasanlæggets drift.

3.1. Plangrundlag

Biogas i kommuneplanen

I Hjørring Kommuneplan 2016 er der redegjort for, at produktion af biogas er central i omstillingen til

vedvarende energi, da det giver stor fleksibilitet i energisystemet og samtidig udnytter ressourcer som

gylle og andet organisk affald. Biogasanlæggene kan både være fælles biogasanlæg, som modtager hus-

dyrgødning fra flere bedrifter, og individuelle anlæg placeret ved den enkelte gård.

I Hjørring Kommune er der et stort potentiale for udvikling indenfor biogasproduktion. I kommunen er

der mange store husdyrbrug og anden biomasse såsom halm og affaldsprodukter fra fødevareindustrien

eller husholdningsaffald. Der er samtidig store potentialer i at anvende gassen som brændstof til både

biler og skibstrafik.

Hjørring Kommune fokuserer på lokale initiativer og lokalt ejerskab i forhold til produktion og anvendelse

af biogassen. Samarbejde med virksomheder er centralt for at udnytte potentialet optimalt.

Samlet set munder det ud i en målsætning om at udnytte 75 % af husdyrgødningen i kommunen til bio-

gasproduktion.

Med udvidelsen vil LBT-agro være med til at realisere Hjørring Kommunes målsætning om at anvendelse

af 75 % af husdyrgødningen til biogas.

Kommuneplan-retningslinjer for projektområdet

Biogasanlægget ligger i det åbne land ca. 1,5 km øst for Vrå. Biogasanlægget ligger lige syd for et om-

råde, som er udpeget til store husdyrbrug. Retningslinjerne siger bl.a.:

Områderne er udpeget, så det er muligt med en kort og let adgang til det overordnede vejnet fra de store

husdyrbrug. Den korte afstand betyder mindre kørsel på de mindre veje. Det betyder mindre støj- og

støvgener for omkringboende og samtidigt med en forbedret trafiksikkerhed på de mindre veje.

Med flere af store husdyrbrug samlet i de udpegede områder vil det være mere rentabelt at udnytte en

større del af husdyrgødningen til biogas. Tre ud af de fire områder, der er udpeget til placering af store

husdyrbrug, ligger i nærheden af enten eksisterende biogasanlæg eller områder udpeget til placering af

fælles biogasanlæg. Det vil bidrage til at opfylde Hjørring Kommunes målsætning om at udnytte 75 % af

husdyrgødningen til biogas.

Med udvidelsen vil Vrejlev Bioenergi være med til at realisere Hjørring Kommunes målsætning om at an-

vendelse af 75 % af husdyrgødningen til biogas.

Langs Vrejlev Bæk er der udpeget en økologisk forbindelse. De økologiske forbindelser skal sikre, at der

er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning

Side 27/91

af arter af vilde dyr og planter. De økologiske og de potentielle økologiske forbindelser udgør sammen

med de særligt værdifulde naturområder kommunens naturnetværk.

Lokalplanlægning og kommuneplanramme

Det nuværende biogasanlæg er opført med baggrund i landzonetilladelser af hhv. 29/6-2015 (etablering

af biogasanlæg og anvendelse af op til 36.000 t biomasse) samt landzonetilladelse af 39/3-2017 (tilla-

delse til opførelse af én ekstra reaktortank). Der er d. 29/6-2015 ligeledes meddelt en dispensation til at

etablere dele af biogasanlægget indenfor å-beskyttelseslinjen.

Der er meddelt miljøgodkendelse af 9/10-2015 til etablering af anlægget. Der er meddelt tillæg til miljø-

godkendelsen d. 2/5-2017 til opførelse af en ekstra reaktortank. Landzonetilladelserne og miljøgodken-

delsen af 9/10-2015 (som indeholder driftsvilkår) er vedlagt som bilag 1 og 2.

Landzonetilladelserne og miljøgodkendelserne indeholder vilkår om, at der skal være etableret et voldan-

læg nord, øst og syd om biogasanlægget. Bl.a. for at sikre mod forurening af nærliggende vandløb ved

evt. lækager på anlægget. Herudover er der stillet vilkår om, at der skal etableres slørende beplantning

på voldanlægget, for at reducere indsigten til anlægget fra omgivelserne.

I forbindelse med denne Miljørapport laves der et Kommuneplantillæg nr. 900.3160.99 samt en lokalplan

nr. 900.3160-L15, som fremadrettet udgør det planmæssige grundlag for biogasanlægget.

Lokalplanen giver bonusvirkning i forhold til landzonebestemmelserne, dvs. vedtagelse af lokalplanen er-

statter landzonetilladelser efter Planlovens § 35, stk. 1.

Principper for planlægning af biogasanlæg

Hjørring Kommune vedtog i 2018 5 principper for biogasproduktionen i Hjørring Kommune begrundet

med den store aktivitet omkring biogasanlæggene. Principperne skal være retningsgivende for fremtidens

produktion i Hjørring Kommune.

De 5 grundlæggende principper er:

Trafik

Miljørapporten skal indeholde en redegørelse for de trafikale forhold omkring anlægget.

Anlæggenes placering og udseende

Anlæggets placering i det åbne land visualiseres, således en indpasning sikres, og effekter på omgivel-

serne kan vurderes. Dette gælder både for nye anlæg og ved udvidelser

Energiproduktion

Hjørring Kommune ønsker at understøtte gasproduktion og det fleksible energisystem, og derved opret-

holde og skabe lokale arbejdspladser og mulighederne for at understøtte symbiose med nærområdet til-

stræbes.

Biomasse

At oplaget af biomasse på anlægget håndteres, således af hensynet til miljøet vægtes højt

Management

At godt management sikrere adskillelse mellem rene og urene zoner. Ansøger skal redegøre for, hvordan

der arbejdes med at minimere gener/uheld for det omgivende miljø mest muligt.

Alle temaer i principperne er behandlet i miljørapportens kapitel 5.

Side 28/91

3.2. Vejadgang Tilkørsel til biogasanlægget sker fra Ålborgvej via Vrejlev Møllevej 11 (eksisterende indkørsel til land-

brugsejendommen på samme adresse). Vejen ind til landbrugsejendomme er allerede asfalteret i en vej-

bredde på 6 m på de første ca. 120 m fra indkørslen ved Ålborgvej, så 2 lastbiler kan passere hinanden –

herunder ved samtidig ind- og udkørsel - på Vrejlev Møllevej.

3.3. Andre ydre forhold omkring anlægget

3.3.1. Afstande til naboer og byer

Nærmeste beboelse (Ålborgvej 904) ligger ca. 250 m vest for anlægget (målt fra nærmeste modtagetank

til stuehus på Ålborgvej 904). Afstanden til øvrige beboelser i landzone i lokalområdet er mere end 350

m.

Oversigtskort med angivelse af nærmeste nabo vest for biogasanlægget (Ålborgvej 904).

Der ligger en udpeget byzone omkring Vrå vest for anlægget. Afstanden til Vrå er ca. 1.490 m. Mod øst

ligger der en udpeget byzone omkring Poulstrup. Afstanden til Poulstrup er ca. 1.370 m.

Side 29/91

Oversigtskort med angivelse af nærmeste byzoner (røde skraveringer) ved hhv. Vrå mod vest og Poulstrup mod øst.

3.3.2. Vej og tilkørselsforhold

Anlægget er placeret tæt ved Ålborgvej, der er en hovedfærdselsåre i området. Vejen har stor kapacitet

og der er dagligt mange transporter på vejen.

Den eksisterende asfaltvej fra Ålborgvej og ind til biogasanlægget er allerede udvidet og asfalteret til 6 m

vejbredde for at sikre, at 2 lastbiler kan passere hinanden ved samtidig ind- og udkørsel på Vrejlev Mølle-

vej.

Hovedparten af alle transporter til og fra anlægget foregår med lastbiler. Det samme er tilfældet hos le-

verandører/modtagere af biomasse. Transporterne til og fra anlægget foregår hovedsageligt indenfor nor-

mal arbejdstid. Transporterne til biogasanlægget vil i perioder ske mere koncentreret. Det vil være tilfæl-

det omkring høst, hvor plansiloerne skal fyldes med energiafgrøder – og i mindre omfang i foråret, hvor

arbejdet med udbringning af afgasset gylle vil koncentreres. Dette er yderligere beskrevet i afsnit 5.7.

Herunder er der i tabelform redegjort for de forventede antal transporter til og fra biogasanlægget efter

udvidelse af biomasseindtaget. Antallet af transporter er opgjort ud fra et worst case scenarie og bereg-

net som 1 lastbil = 2 kørsler (ind og ud). Tallene herunder er antal kørsel = antal lastbiler svarer til halv-

delen:

Type Forventet

årlig mængde [t]

Kapacitet pr. trans-port

Antal kørsler, hovedprojekt + alternativ A

Antal kørs-ler, Alter-nativ B

Antal kørsler i nudrift (bereg-net pba. nuvæ-rende godken-delse)

Flydende husdyrgød-ning

70.000 38 t 2.737 2.422* 1.580

Tør biomasse 20.000 15-30 t 1.333-2.667 1.333-2.667 264-527

Glycerin og andre vege-tabilske restprodukter

10.000 38 t 527 527 106

Udkørsel af resterende afgasset biomasse

30.000 38 t 1.579 1.579 304

Andre transporter, re-paratører mv.

- - 104 104 52

Totalt 6.280-7.614 5.965-7.299 2.306-2.569

Pr. dag (250 arbejds-dage)

25-31 24-29 10-11

Opgørelse af antal transporter til og fra biogasanlægget efter udvidelse af biomasseindtag. Èn transport ind og ud af

anlægget tæller 2 kørsler.

Side 30/91

*Ca. 24.000 t af husdyrgødningen pumpes til biogasanlægget fra Ålborgvej 962, Vrejlevvej 92 og Vrejlev Møllevej 11.

Efter afgasning kan der pumpes 12.000 t retur til hhv. Vrejlev 92, Ålborgvej 962. Tankene på begge ejendomme har

en samlet kapacitet på ca. 6.000 m3 og fyldes 2 gange årligt.

Alternativ B: Der etableres pumpeledning til fritliggende gylletank opført på ejendommen Munkholmvej 72. Gylletan-

ken har en kapacitet på 6.000 m3 og fyldes min. 2 gange årligt.

Oversigtskort visende placering af fritliggende gylletank på Munkholmvej 72 ift. biogasanlægget.

I worst case (uden etablering af alternativ B – etablering af pumpeledning til gylletank på Munkholmvej

72) vil det totale antal af transporter til og fra anlægget svare til maksimalt 30 transporter pr. dag i gen-

nemsnit, svarende til maksimalt ca. 7.600 transporter årligt. Heri er indregnet den andel af almindelige

servicevogne, reparatører mv., der også kommer til og fra biogasanlægget. Dette opgøres til gennem-

snitligt 2 besøg pr. uge. Det er andelen af tunge transporter til og fra anlægget, der er mest betydende

for evt. genevirkninger på vejsystemet.

Side 31/91

3.3.3. Biomassegrundlag til anlægget

Biogasanlægget er med den nuværende bestykning af tankanlæg, reaktorer mv. dimensioneret til at

kunne behandle 100.000 tons biomasse til afgasning gennem anlæggets procesfaciliteter når biomasse-

sammensætningen tilpasses til mere let-omsættelig biomasse. Den forventede fordeling af den totale

mængde biomasse efter udvidelsen ses af tabellen herunder.

Type Forventet årlig mængde [t]

Flydende husdyrgødning 70.000

Dybstrøelse 5.000

Tør biomasse (energiafgrøder, halm mv.) 15.000

Glycerin og andre vegetabilske restprodukter 10.000

Totalt 100.000

Forventet biomassesammensætning til afgasning pr. år.

Husdyrgødning til biogasanlægget kommer hovedsageligt fra egen produktion samt fra få andre land-

mænd i nærområdet. Anden tør biomasse kommer enten fra egne marker (energiafgrøder) eller fra andre

husdyrproducenter (dybstrøelse). 75 % af biomassen kommer fra egen produktion.

Andre former for biomasse til anlægget (glycerin og vegetabilske restprodukter) indkøbes på markedsvil-

kår. Denne type af biomasse vil som oftest enten komme via havne ind til anlægget med lastbiler eller

direkte med lastbiler fra Europa. Glycerin er eksempelvis blevet en handelsvare for danske grovvare-virk-

somheder (eksempelvis DLG, Danish Agro mv.) og kan leveres direkte fra disse til biogasanlæggets opbe-

varingsfaciliteter.

3.3.4. Døgnproces/arbejdsugen

Produktion af biogas er en biologisk proces, der ikke kan lukkes ned på timebasis. Der vil derfor være

produktion på anlægget hver dag hele året rundt.

Der planlægges en 5 dages arbejdsuge på biogasanlægget (kl. 7-18, mandag – fredag). Der kan fore-

komme kørsel om aftenen i kampagneperioden (senest indtil kl. 22), mens kørsel på søn- og helligdage

kun vil forekomme i mindre omfang og hovedsageligt ved ekstraordinære lejligheder som ved levering af

råvarer som energiafgrøder og vegetabilske restprodukter til anlægget, som af praktiske årsager skal fo-

regå over så kort tid som muligt.

3.3.5. Oplagring af biogas

Metan er på listen over EU’s liste over harmoniseret klassificering af farlige kemiske stoffer. Metan har

risikosætningen R1 og beskrives som en farveløs gas. Den er lugtfri ved små koncentrationer, men har

en sødlig, kloroformlignende lugt ved høje koncentrationer. Metan er letantændeligt, hvis koncentratio-

nen i luften udgør mellem 5 – 15 %.

Jf. Risikobekendtgørelsen må der maksimalt oplagres 10 t biogas på anlægget. Alternativt skal der laves

en vurdering og meddeles en tilladelse til oplagring af mere end 10 ton biogas jf. Risikobekendtgørelsen.

Tabellen herunder beskriver sammenhængen mellem volumen og densitet på biogas ved forskelligt me-

tan-indhold.

Side 32/91

På Vrejlev Bioenergi produceres der gas med et metanindhold på ca. 60 % og dermed er kan det maksi-

male gaslager opgøres til 8.182 m3, når gaslageret skal være mindre end 10 t.

Gaslageret på anlægget kan beregnes til:

- 2 reaktortanke á 1.500 m3 = 3.000 m3 - 1 reaktortank (nyeste) á 1.900 m3 - 1 lagertank laves med gastæt overdækning = 1.200 m3

- Rørføring 200 m, Ø 0,2 m = 6 m3

I og med, at projektet ikke medfører en forøgelse af lagerkapaciteten på det allerede eksisterende anlæg,

så vil der fortsat oplagres under 10 t biogas på anlægget til enhver tid. Med den beregnede maksimale

mængde oplagret gas på maksimalt ca. 6.100 m3 biogas er anlægget ikke omfattet af Risikobekendtgø-

relsen.

Med det beskrevne alternativ (udvidelse med endnu en reaktortank) vil den samlede biogas-lagerkapaci-

tet stige til ca. 8.000 m3 og dermed fortsat være under grænsen på 8.182 m3.

3.4. Skøn over emission og reststoffer

3.4.1. Ammoniak

En stor omsætning af kvælstof i planter og dyr giver tab af kvælstof til omgivelserne, enten i form af ni-

trat, frit kvælstof eller ammoniak, afhængig af forholdene. Ammoniak frigives fra planter og dyr under

deres vækst og nedbrydning, så ammoniak og andre kvælstofholdige luftarter (biologisk aktivt kvælstof)

findes derfor naturligt i atmosfæren i lave koncentrationer. Ammoniak kan belaste naturarealer når det

lokalt medfører en stor deposition og dermed potentielt medføre en tilstandsændring på arealet.

Forhøjet kvælstoftilførsel i naturlige økosystemer giver ændringer, fordi nogle få ret almindelige arter er

bedre til at drage fordel af mere næring end andre. Disse almindelige arter (generalister) bliver dermed

meget dominerende og udkonkurrerer andre arter, der er karakteristiske for bestemte økosystemer (spe-

cialister). Især er nøjsomhedsplanterne som gruppe truet af denne udvikling. Tilførsel af kvælstof i form

af ammoniak til kvælstoffølsomme naturtyper kan derfor medføre en uønsket ændring af plantesammen-

sætningen.

Side 33/91

Fra biogasanlægget vil ammoniakemissionen primært komme fra modtage- og udleveringstank samt fra

lageret af dybstrøelse/fiberfraktion. Der vil til enhver tid være et maksimalt dybstrøelses- og fiberlager på

600 ton oplagret i plansilo i 3 m højde, svarende til et grundareal på 200 m2. Arealet/lagerstørrelsen vil

være uændret ift. den nuværende miljøgodkendelse, men der vil være en hyppigere håndtering af bio-

masse på anlægget efter udvidelsen til 100.000 t. Den hyppigere håndtering vil medføre en forøget am-

moniakemission fra biogasanlægget.

Ammoniakemissionen fra tanke og opgraderingsanlæg er i miljøgodkendelsen af 9/10-2015 beregnet til

en merudledning på 405 kg N/år. I emissionsberegningen er det forudsat, at ammoniakudledningen fra

tanke med gastætte overdækninger er lig 0 mens udledningen fra ikke-gastætte overdækningen er fast-

sat til 2 % af den mængde kvælstof tanken indeholder i en fyldt beholder.

Denne beregning er justeret i denne miljørapport med en forøgelse af detaljeringsgraden – herunder

også stillingtagen til hvilken effekt en hyppigere håndtering af biomasse vil have på ammoniakemission

fra biogasanlægget. Herunder er ammoniakemissionen fra anlægget opgjort for hhv. det eksisterende an-

læg, udvidelsen og alternativ A/B.

I DJF-husdyrbrug nr. 84 fra december 2008 – ”Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning

ved lagring og udbringning af husdyrgødning” er det undersøgt om hyppig omstikning/vending af et lager

med fast husdyrgødning har en effekt på ammoniakemissionen. Det konkluderes, at ammoniakudlednin-

gen kan forøges med en faktor 2-3 ved hyppigere vending. Der er ikke fundet en tilsvarende korrelation

ved hyppig håndtering af flydende husdyrgødning.

Ovenstående anvendes som forudsætning ved beregning af den totale ammoniakemission fra biogasan-

lægget når udvidelsen til 100.000 t gennemføres. Indtaget af fast biomasse, som kan afgive ammoniak,

stiger maksimalt med en faktor 2 med udvidelsen. Hovedparten af det ekstra biomasseindtag, der vil

komme med udvidelsen af anlægget, kommer fra flydende husdyrgødning.

Herudover benyttes alm. kendte og accepterede emissionsfaktorer på ammoniakemission fra hhv. fly-

dende og faste lagre som anvendt ved godkendelse af husdyrbrug.

Størrelsen på lageret med dybstrøelse/fiberfraktion øges ikke med udvidelsen af biomasseindtaget. Blan-

demodulet indregnes i opgørelsen af ammoniakemissionen som et lager med dybstrøelse ud fra en worst

case betragtning.

Med udvidelsen vil den eksisterende lagertank (9b) blive påsat gastæt overdækning.

Alternativ A/B medfører ingen forøget ammoniakemission. Alternativ A indeholder opførelse af én ekstra

reaktortank med gastæt overdækning, hvorfra der ikke kan ske udledning/emission samt udvidelse af

plansilo til energiafgrøder. Alternativ B omfatter pumpeledning mellem anlæggets lagertanken og gylle-

tanken på Munkholmvej 72. Heller ikke pumpeledningen har nogen betydning for emissionen af ammo-

niak.

Emissionskilde Beregning Total [kgN/år], før

biogasanlæg

Total [kgN/år],

nuværende

Total [kgN/år], udvi-

delse til 100.000 t

Modtagetank 4 kg N/t x 975 t

x 1%

39 39 39

Udlevering-

stank(e)

4,7 kg N/t x

6.500 t x 2%

- 611 282*

Udleveringstanke

før biogasanlæg

4,0 kg N/t x

6.500 t x 1%

260 - -

Dybstrøelse/fi-

berfraktion

0,43 kg N/m2 x

200 m2

86 172**

Side 34/91

Blandemodul 0,43 kg N/m2 x

50 m2

22 44**

Total 299*** 758 537

Beregning af samlet ammoniakemission fra biogasanlægget i forskellige scenarier.

*Lagertank 9b påsættes gastæt overdækning med udvidelsen. Derfor falder ammoniakemissionen.

**Emissionsfaktoren på 0,43 kg N/m2 forøges med en faktor 2 som følge af hyppig håndtering.

***De eksisterende gylletanke på ejendommen Vrejlev Møllevej 11 skal fraregnes mer-ammoniakemissionen som

følge af etableringen af biogasanlægget – i og med, at disse er en ”nudrift” på anlægget.

Tal for ammoniakemissionen anvendes til senere i afsnit 5.4 at beregne og vurdere størrelsen af ammoni-

akbelastning på nærliggende naturområder.

3.4.2. Anden luftforurening

Der er fastsat nationale emissionsgrænseværdier og B-værdier for ammoniak, svovlbrinte samt NOx og

CO, som skal sikres overholdt ved anlæggets indretning og drift. Emissionsgrænseværdierne er fastlagt i

Luftvejledningen og B-værdivejledningen (Miljøstyrelsen).

Parameter Emissionsgrænseværdi Immissionsgrænseværdi (B-værdi)

Svovlbrinte 5 mg/Nm3 0,001 mg/m3

NOx 100 mg/Nm3 (v. 3 % ilt) 0,125 mg/m3

CO 125 mg/Nm3 (V. 3 % ilt) 1,0 mg/m3

Ammoniak 500 mg/Nm3 0,3 mg/m3

Tabel visende emissions- og immissiongrænseværdier (B-værdier)

Lugt fra anlægget kommer primært fra skorsten på opgraderingsanlægget samt fra diffuse kilder. I kapi-

tel 5 redegøres der for anlæggets lugtkilder og lugtkrav til omkringboende dokumenteres overholdt med

OML-beregning.

Anlæggets almindelige drift kan i perioder give anledning til støvgener, f.eks. ved lagring af biomasse i

plansilo, indfødning af biomasse i mixermoduler og fejning af asfalterede overflader på anlægget.

I anlægsfasen i det beskrevne alternativ kan det særligt være grave- og støbearbejde, som kan give an-

ledning til støvgener i en kortere periode.

3.4.3. Overfladevand

Indretning af ren og uren zone

Anlæggets overfladeareal er ift. håndtering af overfladevand inddelt i 3 zoner:

- Uren zone I: Omfatter anlæggets plansiloer inkl. udvidelsen i alternativ A og det nærmeste areal

lige udenfor plansiloen mod nord.

- Uren zone II: Omfatter det befæstede areal ved biogasanlæggets tanke – herunder det areal, som anvendes til omlastning af hhv. rågylle og afgasset gylle samt arealet, som anvendes til an-læggets mixertank.

- Ren zone III: Omfatter arealet på den østlige side af anlæggets tanke – mellem tankanlæg og voldanlæg. Arealet er udlagt med grus. Arealet anvendes ikke til færdsel med biomasse.

Opdelingen er angivet på nedenstående figur:

Side 35/91

Opdeling af anlægget i ren og uren zone er markeret på kortet. Håndtering af overfladevand fra arealerne er beskrevet

ovenfor.

I uren zone I afledes overfladevand fra kloakering (angivet på figur herover) til anlæggets tanke. Kloak-

kerne opsamles al væske fra anlæggets plansiloer (saftafløb), fra arealet lige udenfor plansiloerne og fra

arealet hvor mixertanken er placeret. Arealet udenfor plansiloerne er indrettet med fald ned mod kloak-

kerne, som sikrer at tab af væske/tør biomasse samt regnvand ledes retur til plansiloerne/kloakkerne

indtil det ledes retur til anlæggets tanke.

I uren zone II er der fald fra syd mod nord i retning fra reaktortankene og ned mod anlæggets indleve-

ringstank. Nord for indleveringstanken er der etableret et opsamlingsbassin på 70 m3, som opsamler al

overfladevand fra uren zone II.

Fra ren zone III enten nedsiver overfladevand eller afledes til opsamlingsbassin nord for indleveringstan-

ken. Når der kun er let nedbør, så kan overfladevand nå at nedsive på arealet. Ved større nedbørsmæng-

der vil vandet løbe ned mod opsamlingsbassinet. Når overfladevand fra ren zone når opsamlingsbassinet

vil det blive håndteret som overfladevand fra uren zone II.

Side 36/91

Ved indfødningsmodulet ved den nordligste reaktortank er arealet pt. ikke indrettet med afgrænsning og

afløb. Arealet, hvor modulet er opstillet, er ca. 30 m2 stort og udlagt med beton. Der tilføres kun

halm/græs til efterlagertankene via indfødningsmodulet. Ved evt. spild ved indfødningsmodulet fjernes

spildet øjeblikkeligt (med kost og skovl), så der ikke henligger materiale hvorfra der kan ske udvaskning

af næringsstoffer.

Vejarealet mellem plansiloen, hvor majs opbevares, og frem til betonpladsen, hvor indfødningsmodulet

står, er indrettet med fald retur mod plansiloerne og kloakeringen.

Afledning af overfladevand til udsprinkling

Overfladevand fra uren zone II og ren zone III afledes fra opsamlingsbassinet via rørledning til udsprink-

ling på et areal nord for biogasanlægget. Sprinkleranlægget udføres som 4 udvandingsanlæg med en dia-

meter på 60 m hver. 3 af sprinklerne kan køre samtidigt (som svarer til den maksimale pumpekapacitet i

opsamlingsbassinet). Når 3 sprinklere kører, så udspredes der overfladevand på et samlet areal på ca.

8.500 m2. Sprinklerne opstilles fast på et areal nord for biogasanlægget min. 30 m. fra læbæltet, så hele

sprinklerarealet kan bruges.

Arealet hvor der sprinkles består af finsandet jord, som har en relativ høj nedsivningskapacitet. Arealet

består af permanent græs, for at sikre, at den del af marken altid står grøn. Der er ingen drænledninger

på arealet.

3.4.4. Projektets støjkilder og påvirkning af omgivelserne

I driftsfasen vil normal transport til og fra anlægget samt internt på anlægget give anledning til støj –

dog primært i dagtimerne.

Herunder er der i tabelform lavet en liste over de mest betydende stationære støjkilder på anlægget.

Tabel visende støj-kildestyrker på de mest betydende støjkilder ved almindelig drift. Ved kilden ”K1 Opgraderingsan-

læg er der i støjberegningen inddraget støjbidrag fra både det eksisterende og det nye opgraderingsanlæg (etape 2),

der ligger tæt på hinanden.

I kapitel 5 er der redegjort for den eksterne støjpåvirkning (støjrapport) fra de mest betydende støjkilder

på anlægget.

Transporter til og fra anlægget og interne transporter på anlægget ifm. indfødning af biomasse udgør en

del af det samlede støjbillede. Transporterne på anlægget indgår i støjberegningen.

3.4.5. Luft- og lugtemissioner under driftsfase

Der er risiko for lugt fra anlæggets drift ved håndtering af biomasse på biogasanlægget, fra afkastkilder

efter behandling af gas og fra oplag af (fast) husdyrgødning. På biogasanlægget er der lokaliseret føl-

gende kilder, som kan give anledning til lugtemission.

Side 37/91

• Kilde 1 er afkast fra opgraderingsanlægget (koblet afkast med det nye opgraderingsanlæg)

• Kilde 2 er mixermodulet (blandeanlæg til fast biomasse).

• Kilde 3 er oplag af dybstrøelse i plansiloen.

• Kilde 4 er en kommende kilde, hvor separationsanlægget etableres i et hus med afsug. Afsug le-

des til et aktivt kulfilter hvor det renses.

På det eksisterede opgraderingsanlæg er der monteret et aktivt kulfilter. Der monteres et tilsvarende på

det nye opgraderingsanlæg. Kulfilteret renser biogassen for lugtpartikler før opgraderingsanlægget og

reducerer partikelindholdet i rejektet med min. 80 %.

CO2-rejektafkastet fra opgraderingen samles ved det eksisterende opgraderingsanlæg (koblet afkast jf.

tidligere forklaring)

På det nye hus til separationsanlæg monteres der afsug, som ledes til et aktivt kulfilter med en renseef-

fekt på min. 80 %.

På ejendommen Vrejlev Møllevej 11 ligger der også et sohold (svinestalde). Soholdet er en væsentlig

lugtkilde, som i kumulation med biogasanlægget påvirker omgivelserne.

Biogasanlægget udleder også andre stoffer, som kan være forurenende. Der er fastsat nationale emissi-

onsgrænseværdier og B-værdier for ammoniak, svovlbrinte samt NOx og CO, som skal sikres overholdt

ved anlæggets indretning og drift.

En B-værdi (bidragsværdien) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstede-

værelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne uden for virksomheden, dvs. immissionen.

B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen.

Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse luftforurening fra virksomheder og

at opnå et højt beskyttelsesniveau – det vil sige, at beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme

grupper og tage hensyn til, at der er tale om vedvarende udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes

som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse.

Side 38/91

4. Alternativer

Herunder beskrives hvilke alternativer, der behandles i Miljørapporten samt 0-alternativet (ingen udvi-

delse af biogasanlægget).

4.1. Alternativer Der behandles i miljørapporten et alternativ A til ovenstående projekt, hvor anlægget udvides med én




get.

Ved realisering af alternativ A (opførelse af en ny reaktortank på 4.600 m3 syd for eksisterende reakto-

rer) vil den eksisterende jordvold blive forlænget øst og syd om den nye reaktortank. Udvidelsen af jord-

volden vil ske i samme dimensioner som den eksisterende vold er opført i (ca. 3 m høj med en bund-

bredde på 5-6 m).











Alternative placeringsmuligheder

Der er – som tidligere beskrevet – tale om en ny udvidet godkendelse til et eksisterende anlæg. Dermed

er det ikke relevant at behandle alternative placeringer i Miljørapporten.

4.2. 0-alternativ Nul-alternativet er, at biogasanlægget fortsætter med at producere under den nuværende produktionstil-

ladelse. Konsekvensen ved dette scenarie er, at anlægget ikke til fulde udnytter den kapacitet, der er på

anlægget.

Den producerede biogas vil ikke fortrænge naturgas fra naturgasnettet. Dermed vil udledningen af klima-

gasser fortsat være ca. 3.500-4.500 tons CO2 højere end hvis anlægget udvides.

Biogasanlægget vil ikke økonomisk kunne bære en fortsat beskæftigelse på 2 årsværk – ligesom de posi-

tive effekter på beskæftigelsen i det øvrige samfund indenfor landbrug, transport og håndværk som følge

af udvidelsen heller ikke vil blive realiseret.

Den mængde gylle, som ikke kan afgasse på Vrejlev Bioenergi kan afgasse på andre biogasanlæg i Hjør-

ring Kommune – evt. længere væk med mere transport til følge.

Omvendt ligger Vrejlev Bioenergi i det område i Hjørring Kommune, hvor der er den største koncentra-

tion af biogasanlæg. Udvidelser af biogasanlæg i området kan medføre, at der vil være en større lokal

Side 39/91

konkurrence om biomassen, hvilket kan medføre, at der skal køres længere efter eksempelvis halm,

energiafgrøder, gylle og dybstrøelse.

5. Projektets og alternativers miljøpåvirkninger

Beskrivelser og vurderingerne herunder er foretaget med afsæt i det konkrete hovedprojekt samt i de 2

beskrevne alternativer (se tabel herunder).

Biomasseindtag [t] Forandringer på anlæg Metangas [mio. m3]

Hovedprojekt 100.000 Forøgelse af biomasseindtag fra

36.000 til 100.000 t.

3,5-4

Alternativ A 100.000 Etablering af reaktortank på

4.600 m3 samt udvidelse af plan-

silo.

4-4,5

Alternativ B 100.000 Etablering af pumpeledning fra

lagertanke til gylletank på Munk-

holmvej 79.

3,5-4

0-alternativ 36.000 Ingen ændringer

2,5-3

Hovedprojektet: Omhandler en udvidelse af biomasseindtaget fra 36.000 t biomasse til 100.000 t bio-

masse. Med udvidelsen skal der opstilles et nyt opgraderingsanlæg til behandling af den ekstra gaspro-

duktion, som udvidelsen medfører. Der sker ingen øvrige ændringer i tankanlæg eller andre fysiske for-

hold på det eksisterende anlæg.

Alternativ A: Biogasanlægget udvides med én reaktortank med gastæt overdækning samt en udvidelse

af plansiloen med 50 %.



get.

Ved realisering af alternativ A vil den eksisterende jordvold blive forlænget øst og syd om den nye reak-

tortank. Udvidelsen af jordvolden vil ske i samme dimensioner som den eksisterende vold er opført i (ca.

3 m høj med en bundbredde på 5-6 m).




Alternativ B: Udlægning af en pumpeledning fra lagertank på biogasanlægget til en fritliggende gylle-

tank på Munkholmvej 72, 9760 Vrå. Det foreslåede tracé på den nye pumpeledning er angivet på med-

sendte bilag 5.



Side 40/91

5.1. Landskab, kulturmiljø og beskyttelseslinjer Herunder redegøres der for de påvirkninger hhv. hovedprojekt og alternativer kan have på ovenstående

elementer/temaer.

5.1.1. Placering af det eksisterende anlæg i landskab og arkitektonisk udtryk

Hovedprojekt: Det eksisterende anlægs opbygning tilgodeser først og fremmest den interne logistik på

anlægget. Placeringen af anlæggets elementer søger dog også at mindske den visuelle påvirkning på lo-

kalområdet mest muligt. Bygningselementerne på biogasanlægget er placeret med de største og højeste

elementer længst mod øst op mod voldanlægget for på den vis at skabe et sammenhængende indtryk.

Alle tankanlæg er lagt på en buet streng på den østlige del af anlægget og fortsætter dermed den byg-

ningsplacering, som har været anvendt tidligere på landbrugsejendommen.

Biogasanlægget er opført i grå nuancer som passer ind i det omkringliggende landskab. Hovedprojektet

ændrer ikke på den måde som biogasanlægget opfattes i det omkringliggende landskab i dag.

Det nye opgraderingsanlæg opstilles syd for den eksisterende lagertank hvor det omkranses af tankan-

læg (lager- og reaktortanke) samt bygninger vest for opgraderingsanlægget. Opgraderingsanlægget vil

dermed ikke være synligt for omgivelserne.

Alternativ A: Det alternative projekt udvider rækken af tankanlæg samt udvider plansiloen mod syd –

alt sammen i tilknytning til det eksisterende anlæg, hvormed der kun vil være en marginal visuel påvirk-

ning ved alternativet ift. det nuværende anlægs opbygning.

Det skyldes særligt, at det eksisterende voldanlæg vil blive forlænget øst og syd om en ny tank og plan-

silo og beplantes.

Fra vest vil indsigten til biogasanlægget først og fremmest være præget af den massive bygningsmasse,

der allerede er på landbrugsejendommen og på det eksisterende biogasanlæg i dag. Én ekstra reaktor og

en udvidelse af plansilo vil ikke ændre den visuelle opfattelse af anlægget fra vest.

Alternativ B: Den nye pumpeledning etableres under jorden og vil dermed ikke påvirke hverken land-

skab eller arkitektonisk udtryk.

5.1.2. Beplantning

Hovedprojekt: Som afskærmning mod nord og øst er der etableret et beplantningsbælte på voldanlæg-

get. Den nugældende miljøgodkendelse af 10/10-2016 indeholder vilkår om, at volden skal beplantes.

Beplantningen skal udføres som en stedse vedligeholdt læbeplantning på min. 3 rækker, der i løbet af 4-5

år giver en vedvarende effektiv sløring.

De fleste planter er gået ud pga. tørken i 2018. Ejer vil snarest genetablere beplantningen.

Alternativer (A+B): Ifm. opførelse af én ekstra reaktortank og udvidelse af plansiloen vil voldanlægget

og beplantningen forlænges, så det også strækker syd om tankanlæggene.

Etablering af pumpeledningen fra lagertank til gylletanken på Munkholmvej 72 vil ikke medføre nogen

ændringer i voldanlæg eller beplantning i og med, at pumpeledningen etableres underjordisk og dermed

ikke vil have nogen visuel betydning for anlægget og omgivelserne.

5.1.3. Bygge- og beskyttelseslinjer

Hovedprojekt: Hovedparten af det eksisterende anlæg ligger indenfor åbeskyttelseslinjen til Vrejlev

Bæk. Der er ifm. opførelsen af biogasanlægget meddelt en dispensation til opførelse af byggeri indenfor

åbeskyttelseslinjen. Dispensationen er meddelt d. 29/6-2015. Der er ingen andre konflikter med bygge-

eller beskyttelseslinjer.

Side 41/91

Alternativ A: Den nye reaktortank og udvidelse af plansiloen etableres udenfor åbeskytttelseslinjen.

Alternativ B: Pumpeledningen skal etableres gennem åbeskyttelseslinjen. Åbeskyttelseslinjen er udpe-

get for at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer (visuelt) og som levesteder for dyre- og

planteliv. Åbeskyttelseslinje løber 150 m fra visse søer og vandløb.

Vi vurderer, at etableringen af pumpeledningen ikke vil have nogen betydning for åbeskyttelseslinjens

funktion jf. ovenstående.

5.1.4. Kommunale udpegninger

Gældende for hovedprojekt, alternativer A og B: Biogasanlægget er placeret udenfor udpegede om-

råder i kommuneplanen. Biogasanlægget ligger lige udenfor den sydlige kant af et område udpeget til

store husdyrbrug samt lige udenfor den vestlige kant af et område udpeget som større sammenhæn-

gende landskab (området omkring Vrejlev Kloster og Kirke).

Langs Vrejlev Bæk er der udpeget en økologisk forbindelse. Biogasanlægget vil ikke skabe barrierer for

spredning af dyr og planter. Biogasanlægget er bygget på hvad der tidligere var dyrket landbrugsareal,

og der er etableret beplantning strategisk rundt om anlægget for at sløre indsigten til anlægget.

Udpegningen af områder til store husdyrbrug er foretaget som en positiv-udpegning, der viser de større

og sammenhængende områder, hvor der overordnet set er gode placeringsmuligheder for store husdyr-

brug. De store sammenhængende områder er uden skarpe afgrænsninger, da områderne ikke er et ud-

tryk for, at der kan etableres eller udvikles husdyrbrug alle steder indenfor udpegningen, ligesom der

også findes gode placeringer uden for områderne, men nærmere en synliggørelse af hvilke områder Hjør-

ring Kommune som udgangspunkt finder velegnede for store husdyrbrug.

Områderne er udpeget, så det er muligt med en kort og let adgang til det overordnede vejnet fra de

store husdyrbrug. Den korte afstand betyder mindre kørsel på de mindre veje. Det betyder mindre støj-

og støvgener for omkringboende og samtidigt med en forbedret trafiksikkerhed på de mindre veje.

Udpegningen er sket, hvor der ikke er særlige krav til landskabsbeskyttelsen eller værdifulde kulturmil-

jøer. I områderne er de dominerende landskabstyper landbrugs- og sletteland, der giver mange gode

muligheder for at indpasse de store bygninger naturligt i landskabet.

Med flere af store husdyrbrug samlet i de udpegede områder vil det være mere rentabelt at udnytte en

større del af husdyrgødningen til biogas. Tre ud af de fire områder, der er udpeget til placering af store

husdyrbrug, ligger i nærheden af enten eksisterende biogasanlæg eller områder udpeget til placering af

fælles biogasanlæg. Det vil bidrage til at opfylde Hjørring Kommunes målsætning om at udnytte 75 % af

husdyrgødningen til biogas.

Biogasanlægget lægger beslag på ca. 2-3 hektar tidligere landbrugsjord. Biogasanlægget er med til at

understøtte landbrugserhvervet på bedriften og erhvervet som helhed. Vi vurderer derfor, at biogasan-

lægget ikke er i strid med retningslinjen.

5.2. Grundvand og grundvandsudpegninger Hovedprojekt: Den østlige del af biogasanlægget ligger i den yderste del af et område udpeget som ni-

tratfølsomt indvindingsområde, men udenfor indvindingsopland til vandværker. Hverken projektet eller

alternativet vil ændre ved dette.

Side 42/91

Alle tankanlæg på biogasanlægget er opført som normale gylletanke. Beholdere, der er hævet over jord-

overfladen, står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Derudover er der lavet om-

fangsdræn rundt om tankene med inspektionsbrønde, hvorfra der kan tages prøver ved mistanke om

utætheder. Dette er ikke gældende for modtage- og lagertanken, da de allerede var opført forud for bio-

gasanlægget. Disse tanke er i stedet omfattet fa krav om 5-års beholderkontrol med krav om nedgrav-

ning til bund af tankene for at kunne kontrollere tæthed. Andre sænkede tanke forsynes med omfangs-

dræn med inspektionsbrønd, hvorfra der kan tages prøver ved mistanke om utætheder.

Alle gyllebeholdere er omfattet af 5-års beholderkontrol.

Af- og pålæsning af flydende biomasse sker på et befæstet areal, hvorfra evt. spild opsamles via kloak til

tankanlæg til flydende biomasse. Generelt laves omlæsningsarealer i materialer, der er bestandige og

uigennemtrængelige for fugtighed (asfalt), der kan holde til at køretøjer og andre redskaber anvender

pladserne.

Hjælpestoffer som polymer til struvitfjernelse inden varmeveksler opbevares i palletank i teknikhus. Jern-

okker opbevares i plansilo i et maksimalt oplag på 25 t.

Opbevaringsanlæg til faste biomasser (plansiloer) er opført i henhold til landbrugets byggeblade, dvs. i

materialer der er udført i bestandige og for fugtighed svært gennemtrængelige materialer, der kan mod-

stå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning af lagrene. Saftafløb og oveflade-

vand fra plansilo ledes retur til anlæggets tanke. Plansiloerne er opført, så kun saftafløb fra tør biomasse

og overfladevand fra plansiloer og arealet lige udenfor plansiloerne ledes retur til anlæggets tanke. Plan-

siloerne er afgrænset med sidemure.

I uren zone I afledes overfladevand fra kloakering til anlæggets tanke. Kloakkerne opsamler al væske fra

anlæggets plansiloer (saftafløb) og fra arealet lige udenfor plansiloerne. Arealet udenfor plansiloerne er

indrettet med fald ned mod kloakkerne, som sikrer at tab af væske/tør biomasse samt regnvand ledes

retur til plansiloerne/kloakkerne indtil det ledes retur til anlæggets tanke.



overfladevand fra uren zone II.






afløb. Der tilføres kun halm/græs til efterlagertankene via indfødningsmodulet. Ved evt. spild ved indfød-

ningsmodulet fjernes spildet øjeblikkeligt (med kost og skovl), så der ikke henligger materiale hvorfra der

kan ske udvaskning af næringsstoffer. Der vurderes dermed, at risikoen for afledning af næringsstoffer

ved indfødningsmodulet er meget lav. Dette også henset til, at den tilførte biomasse er af en type, hvor-

fra der ikke kan ske umiddelbar udvaskning af næringsstoffer.



meter på 60 m hver. Det svarer til udsprinkling på et samlet areal på ca. 1,1 hektar.

Side 43/91

Udsprinklingen følger det til enhver tid gældende regelsæt i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Boniteten

på arealet er ren sandjord. Det sikrer stor nedsivningskapacitet som igen sikrer, at der kun sjældent op-

står situationer, hvor der kan ske afstrømning fra arealet.

Arealet mellem tankanlæggene og de tekniske installationer (opgraderingsanlæg mv.) er ikke befæ-

stet/asfalteret.

Vi vurderer dermed samlet, at der ikke vil være nogen risiko for forurening af grundvandsforekomster

som følge af udvidelse af biomasseindtaget.

Basistilstandsrapport ikke nødvendig

Der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, hvis der kan ske en forurening af jordbund eller grundvand

på anlægsområdet som følge af at virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer.

Hvis det omvendt på grundlag af de foreliggende oplysninger kan konkluderes, at der ikke foreligger en

væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand, skal der ikke udarbejdes en basistilstandsrapport.

Der er tale om en udvidelse af biomasseindtaget på et eksisterende anlæg. Der er ikke kendskab til andre

aktiviteter, der kan have medført en forurening af grundvand eller jord.

I forbindelse med driften af biogasanlægget vil der blive produceret op til 100.000 t afgasset biomasse

om året. Denne består primært af husdyrgødning, hvor Miljøstyrelsen har vurderet, at koncentrationen af

farlige stoffer er så lille, at opbevaring ikke udløser krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport.

Herudover anvendes der primært enten restprodukter fra afgrøder eller energiafgrøder i produktionen af

biogas.

Til sikring imod forurening af jord og grundvand anvendes følgende tiltag:

- Beholdere/tanke til biomasse, der ikke er hævet over jordoverfladen overvåges med niveaufølere

eller, forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.

- For nedgravede tanke, som ikke er forsynet med omfangsdræn vil der i stedet omfattet laves 5-

års beholderkontrol med krav om nedgravning til bund af tankene for at kunne kontrollere tæt-

hed.

- Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede behol-

dere/tanke. De opbevares indendørs og over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indhol-

det af den største beholder.

Samlet set vurderes det derfor, at der på virksomheden ikke anvendes, fremstilles eller frigives relevante

farlige stoffer i væsentlige mængder og under forhold, som udgør en væsentlig risiko for forurening. Virk-

somheden skal derfor ikke udarbejde en basistilstandsrapport

Alternativ A: Etablering af ny reaktortank samt udvidelse af plansilo ændrer ikke på ovenstående be-

skrivelse og vurdering. Det vurderes også med gennemførelsen af alternativ A, at der ikke vil være nogen

risiko for forurening af grundvandsforekomster.

Alternativ B: Pumpeledningen skal føres gennem grundvandsområdet fra lagertanke på biogasanlægget

til gylletanken på Munktholmvej 72. Pumpeledningen etableres i typegodkendt materiale med en diame-

ter på 160 mm. Pumpeledningen etableres ca. 1 m under jordoverfladen.

Pumpeledningen skal føres under Vrejlev Bæk sydøst for biogasanlægget. På begge sider af Vrejlev Bæk

etableres der inspektionsbrønde ved pumpeledningen, så der kan føres tilsyn med tæthed, mulige læka-

ger mv. Pumpeledningen etableres med dobbeltrør (Ø250 mm) under Vrejlev Bæk, så en lækage på det

Side 44/91


dre rør kan repareres.


muligt.



Samlet set vurderes det, at pumpeledningen kan etableres gennem grundvandsområdet uden betydende

risiko for forurening af grundvandsforekomsten.

Oversigtskort visende grundvandsudpegningen (nitratfølsomme indsatsområder) øst for biogasanlægget. Pumpeled-

ningen skal løbe gennem det nitratfølsomme indsatsområde frem til gylletanken på Munkholmvej 72. Se foreslået

tracé for pumpeledningen i bilag 5.

5.3. Overfladevand

Beskrivelsen er gældende både for hovedprojektet og alternativ A:

Opdelingen af anlægget i ren og uren zone kan ses af bilag 6.

Anlæggets overfladeareal er ift. håndtering af overfladevand inddelt i 3 zoner:

Side 45/91

- Uren zone I: Omfatter anlæggets plansiloer inkl. udvidelsen i alternativ A og det nærmeste areal

lige udenfor plansiloen mod nord. - Uren zone II: Omfatter det befæstede areal ved biogasanlæggets tanke – herunder det areal,

som anvendes til omlastning af hhv. rågylle og afgasset gylle samt arealet, som anvendes til an-læggets mixertank.

- Ren zone III: Omfatter arealet på den østlige side af anlæggets tanke – mellem tankanlæg og voldanlæg. Arealet er udlagt med grus. Arealet anvendes ikke til færdsel med biomasse.

Opdelingen er angivet på nedenstående figur:

Oversigt over opdeling af ren og uren zone på anlægget med angivelse af kloakker og opsamlingsbrønde.

Indretning af ren og uren zone og afledning af overfladevand fra samme (se bilag 6)

I uren zone I afledes overfladevand fra kloakering (angivet på figur herover) til anlæggets tanke. Kloak-

kerne opsamles al væske fra anlæggets plansiloer (saftafløb), fra arealet lige udenfor plansiloerne og fra

arealet hvor mixertanken står. Arealet udenfor plansiloerne er indrettet med fald ned mod kloakkerne,

som sikrer at tab af væske/tør biomasse samt regnvand ledes retur til plansiloerne/kloakkerne indtil det

ledes retur til anlæggets tanke.

Side 46/91



overfladevand fra uren zone II. Opsamlingsbassinet er indrettet med en pumpe, som kan pumpe 20 m3

pr. time til sprinkleranlæg (se senere beskrivelse).






afløb. Arealet, hvor modulet er opstillet, er ca. 30 m2 stort og udlagt med beton. Der tilføres kun

halm/græs til efterlagertankene via indfødningsmodulet. Ved evt. spild ved indfødningsmodulet fjernes

spildet øjeblikkeligt (med kost og skovl), så der ikke henligger materiale hvorfra der kan ske udvaskning

af næringsstoffer.

Vejarealet mellem plansiloen, hvor majs opbevares, og frem til betonpladsen, hvor indfødningsmodulet

står, er indrettet med fald retur mod plansiloerne og kloakeringen.

Opsamlingsbassinet kan ses på foto herunder.

Opsamlingsbassin kan ses i midten af billeder. Ovenpå bassinet er der lagt en jernrist, som sikrer, at man kan færdes

på fladen uden risiko.

Beregninger på bassinvolumen og opstuvningsvolumen

Side 47/91

På biogasanlægget skal der være plads til at kunne håndtere 5-års nedbørshændelser. IDA Spildevands-

komitéen har udviklet et regneark, som kan beregne et nødvendigt stuvningsvolumen for at kunne hånd-

tere den mængde nedbør, der vil komme ved en 5-års hændelse. Regnearket kan findes her:

https://ida.dk/om-ida/spildevandskomiteen/skrifter-spildevandskomiteen#se-og-hent-skrifter.

Indenfor uren zone II og ren zone III er der sammenlagt ca. 0,5 hektar befæstet (asfalteret areal) samt

1,2 hektar grus- og sandareal.

Følgende forudsætninger anvendes i beregningen af nødvendigt stuvningsvolumen er følgende:

- Der forudsættes en nedbørsmængde svarende til en 5-års hændelse. - Der forudsættes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1 for det asfalterede areal - Der forudsættes en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,6 for grus- og sandarealet - Der forudsættes en afledning på 5,56 l/s/ha fra overfladeareal (svarende til pumpekapaciteten i

opsamlingsbassinet).

Når de hydrologiske reduktionsfaktorer anvendes, så beregnes det samlede befæstede areal til 1,22 hek-

tar (1,2 x 0,6 + 0,5 x 1) = 1,22 hektar.

Med ovenstående forudsætninger beregner modellen et nødvendigt stuvningsvolumen på 371 m3 (se bi-

lag 14). Opsamlingsbassinet har kun en kapacitet på 70 m3. I normal drift er det tilstrækkeligt at kunne

håndtere den mængde nedbør, der afledes fra overfladen til bassinet.

Ved 5 års hændelser vil afstrømning fra det befæstede areal og fra grusarealet sandsynligvis være så

stor, at opsamlingsbassinet ikke længere vil have den nødvendige volumen til at kunne opsamle det hele.

I det tilfælde vil voldanlægget rundt om biogasanlægget sikre tilbageholdelse af den overskydende

mængde overfladevand. Alene lige rundt om opsamlingsbassinet er der mere end 500 m2 plads som

grænser op til volden, der er min. 1½ m høj. Her er der altså et volumen på min. 750 m3, hvor der også

kan stå overfladevand. Det laveste afstrømningspunkt indenfor voldanlægget er mod nord ved halmhu-

set. I tilfælde af at der sker afstrømning fra opsamlet væske ved opsamlingsbassinet, så vil det løbe ind i

halmhuset og derefter maskinhuset. I husene er der et tilgængeligt volumen på minimum 3.000 m3 inden

der vil ske afstrømning videre ud til omgivelserne øst om privatboligen på ejendommen. Det vil være

højst usandsynligt at det nogensinde kan ske – henset til beregningerne på nødvendigt stuvningsvolumen

ved 5-års hændelser. Hvis det tilgængelige totale stuvningsvolumen skal overskrides, så forudsætter det,

at der skal komme nedbør svarende til 10 gange en 5-års hændelse.

I tilfælde af pludseligt opståede spild (lækager eller store spild fra tankbiler), så vil der på anlægget være

en hovedafbryder til pumpen i opsamlingsbassinet. Hovedafbryderen er udformet som en visuel meget

synlig stopknap, som let kan aktiveres. Skulle der ske uheld om natten vil et evt. spild udsprinkles på

marken, hvor det vil nedsive. I værste fald vil evt. afstrømning fra udsprinklingsarealet blive tilbageholdt

af voldanlægget syd for arealet. Se desuden nedenstående beskrivelse omkring afledning af overflade-

vand til udsprinkling. I ferieperioder og på helligdage vil der stadig være bemanding på anlægget, dog i

et mere begrænset omfang end ved normal drift.

Det vurderes, at anlæggets opsamlingsbassin koblet med volumen indenfor volden sagtens kan tilbage-

holde den mængde overfladevand, der afledes/opsamles ved en 5-års nedbørshændelse.

Afledning af overfladevand til udsprinkling



meter på 60 m hver. 3 af sprinklerne kan køre samtidigt (som svarer til den maksimale pumpekapacitet i

https://ida.dk/om-ida/spildevandskomiteen/skrifter-spildevandskomiteen#se-og-hent-skrifter

Side 48/91

opsamlingsbassinet). Når 3 sprinklere kører, så udspredes der overfladevand på et samlet areal på ca.

8.500 m2. Sprinklerne opstilles fast på et areal nord for biogasanlægget min. 30 m. fra læbæltet, så hele

sprinklerarealet kan bruges.

Arealet hvor der sprinkles består af finsandet jord, som har en relativ høj nedsivningskapacitet. På area-

let er der permanent græs, for at sikre, at den del af marken altid står grøn. Der er ingen drænledninger

på arealet.

Kort visende jordbundstype på udsprinklingsarealet.

Side 49/91

Indretningen af arealet kan ses på oversigtskortet herunder:

Oversigtskort visende indretning af areal, hvor der udprinkles.

IDA Spildevandskomitéen har også udviklet et regneark, som kan beregne om der er den nødvendige

nedsivningskapacitet på et areal ift. den afledning, der sker hertil. Regnearket tager højde for koblet af-

ledning svarende til at der både pumpes overfladevand til arealet samtidig med at der kommer nedbør

svarende til en 5-års hændelse. I regnearket (se bilag 14) er det kategorien ”regnbed”, der skal anven-

des som model. Regnearket kan findes her: https://ida.dk/om-ida/spildevandskomiteen/skrifter-spilde-

vandskomiteen#se-og-hent-skrifter.

Følgende forudsætninger anvendes i beregningen:

- Der forudsættes en 5-års nedhændelse koblet med afledning fra opsamlingsbassinet på biogasan-

lægget, svarende til opsamling af overfladevand fra 1,22 hektar.

- Det forudsættes, at udsprinklingsarealet er 8.500 m2. - Det forudsættes, at udsprinklingsarealet består af finsandet jord og dermed har en hydraulisk

ledningsevne på min. 0,00001 m/s

Resultatet af beregningen viser, at regnbedet skal have en nødvendig dybde på 3 cm, hvor nedsivnings-

evnen skal være så høj som forudsat. Det vurderes, at arealet hvor der udsprinkles minimum har samme

eller højere ledningsevne i mere end 1 meters dybde.

Tilsvarende kan man beregne det nødvendige udsprinklingsareal når man kender den hydrauliske led-

ningsevne på arealet og kender hastigheden hvormed overfladevandet pumpes til arealet.

I dette tilfælde er den hydrauliske ledningsevne 0,00001 m/s og afledningshastigheden fra opsamlings-

bassinet er 20 m3/time, svarende til 0,006 m3/s.

Det nødvendige udsprinklingsareal kan dermed beregnes ved at dele 0,006 med 0,00001 = 600 m2.



Side 50/91

Hvis man fordobler pumpens størrelse til en pumpekapacitet på 40 m3/time, stiger afledningshastigheden

til 0,011 m3/s. Det nødvendige udspredningsareal i dette scenarie kan så beregnes til 0,011 delt med

0,00001 = 1.100 m2.

Det faktiske udsprinklingsareal er på min. 8.500 m2.

Samlet set vurderes det derfor, at afledning fra biogasanlæggets opsamlingsbassin til udsprinkling på

arealet nord for anlægget kan ske forsvarligt og uden risiko for afledning til omgivelserne og nærliggende

vandløb. Tilsvarende vurderes det stadig forsvarligt at øge pumpens kapacitet også til 40 m3/time.

Øvrige afværgeforanstaltninger ved udsprinklingsareal

Nord for arealet er der allerede en lille vold i kanten af læbæltet. Volden er ca. 0,7-1 m høj og sikrer, at

overfladevand ikke kan strømme mod nord op mod et vandløb, som er forgrening på Vrejlev Mølle Å.

Mod syd etableres der tilsvarende en lav vold/forhøjning på den sydlige del af marken.

Indretning af areal til udprinkling med lavninger og volde.

Vest for udsprinklingsarealet er der en mindre lavning på ca. 2.100 m2 med en dybde på ca. 0,2-0,5 m

ift. det omkringliggende terræn. Lavningen vurderes at have et samlet volumen på ca. 500-600 m3. Hvis

der skulle ske afstrømning fra omkringliggende arealer, så vil det søge hen mod denne lavning.

Side 51/91

Lavningen mod vest. I baggrunden kan man se reaktortanke og skorstenen på GrønGas Vrå.

I tilfælde af frost og når der er vandmættede jorde, så vil der ikke ske bortpumpning af overfladevand fra

biogasanlæggets arealer. Overfladevandet vil i stedet opsamles i bassinet og enten pumpes retur til bio-

gasanlæggets tanke eller køres bort med tankvogne.

Det vurderes, afværgeforanstaltningerne ift. perioder med vandmættede eller frosne jorde er tilstrække-lige til at sikre, at der ikke kan ske afledning af overfladevand til nærliggende vandløb.

Der er udarbejdet en beredskabsplan, som beskriver hvilke tiltag, der skal gøres i tilfælde at uheld på an-

lægget. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag 11.

Beredskabsplanen beskriver bl.a., at der skal sættes ind øjeblikkeligt, når et uheld opdages og det kon-

stateres, at der er sket udslip fra anlægget. Miljømyndighed og Falck/beredskab tilkaldes. Beredskabspla-

nen er vedlagt som bilag 11.

Alternativ B: Pumpeledningen skal føres under Vrejlev Bæk sydøst for biogasanlægget. På begge sider

af Vrejlev Bæk etableres der inspektionsbrønde ved pumpeledningen, så der kan føres tilsyn med tæthed,

mulige lækager mv. Pumpeledningen etableres med dobbeltrør under Vrejlev Bæk, så en lækage på det


dre rør kan repareres. Pumpeledningen etableres i typegodkendt materiale med en diameter på 160 mm.

Pumpeledningen etableres ca. 1 m under jordoverfladen.


muligt.

Side 52/91

Det indføres i egenkontrolprogrammet på virksomheden, at der skal føres løbende tilsyn med inspekti-

onsbrøndene ved underføringen.



5.4. Flora, fauna og biologisk mangfoldighed Ammoniakdepositionen er afhængig af en lang række variabler, hvor den mest afgørende er kildestyrken.

Depositionen er endvidere afhængig af følgende faktorer:

• Vindretning

• Afstand

• Kildehøjde og vegetationshøjde

• Tæthed (ruhed) på naturarealet

• Ruhed af arealet mellem naturen og kilden

Beregning af deposition er således relativt kompliceret. Der findes en beregningsmodel OLM-DEP til it-

ansøgningssystemet til godkendelse af husdyrbrug (www.husdyrgodkendelse.dk). Modellen kan sammen

med viden om lokalområdet anvendes til at beregne ammoniakdepositionen på de nærliggende naturom-

råder.

Fra biogasanlægget vil ammoniakemissionen primært komme fra modtage- og udleveringstank samt fra

lageret af dybstrøelse/fiberfraktion. Der vil til enhver tid være et maksimalt dybstrøelses- og fiberlager på

600 ton oplagret i plansilo i 3 m højde, svarende til et grundareal på 200 m2. Arealet/lagerstørrelsen vil

være uændret ift. den nuværende miljøgodkendelse, men der vil være en hyppigere håndtering af bio-

masse på anlægget efter udvidelsen til 100.000 t. Den hyppigere håndtering vil medføre en forøget am-

moniakemission fra biogasanlægget. Herfra skal fratrækkes, at modtage- og udleveringstanke også tidli-

gere har været i drift som en del af landbrugsproduktionen på ejendommen. Den samlede balance kan

ses ud fra nedenstående opgørelse i tabellen.

Indpumpning til modtagetank sker direkte fra rørledning eller fra gyllevogn. I sidste tilfælde sker ind-

pumpning til bunden af gyllebeholderen gennem tæt rørsystem koblet til gyllevognen/lastbilen. Teltdugen

forbliver tillukket i begge situationer. Fordampningen af ammoniak fra modtagetank er derfor på niveau

med fordampningen fra overdækket beholder med rå-gylle, hvilket vil sige 1 % af det totale kvælstofind-

hold pr. år (normtal).

I udleveringstanken, der også er overdækket med teltdug, opbevares den afgassede biomasse. Udpump-

ning til lastbil/gyllevogn foregår gennem tæt rørsystem. Fordampningen fra afgasset gylle i overdækket

beholder ansættes normalt til 2 % af gyllens totale indhold af kvælstof.

Ifølge Danmarks JordbrugsForskning (Markbrug nr. 296, 2004) har ubehandlet gylle et total N-indhold på

3,7 – 4,3 kg/tons, og afgasset gylle 4,2 – 5,2 kg/tons afhængig af behandlingsmetode. Ammoniakemissi-

onen fra afgasset gylle er større end for ubehandlet gylle, da den højere temperatur og øget pH i forbin-

delse med bioforgasningen øger omdannelsen af ammonium til ammoniak, der er en letflygtig gasart.

Undersøgelser fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF Husdyrbrug nr. 84,

2008), har vist, at der fra afgasset svinegylle, er en ammoniakemission på 2,0 % af gyllens totale N–ind-

hold fra overdækkede konstruktioner, mens der for ubehandlet svinegylle er en ammoniakemission på

Side 53/91

1,0 % af det totale N-indhold fra overdækket konstruktioner. Det er i øvrigt veldokumenteret - og an-

vendt som norm i husdyrgodkendelse.dk - at fast overdækning (med f.eks. teltdug) reducerer fordamp-

ningen fra beholderen med ca. 50 % i forhold til overdækning med flydelag.

Ved udarbejdelse af det faglige grundlag for regulering af husdyrbrug er det fastlagt, at ammoniakemissi-

onen fra markstakke/møddingspladser med dybstrøelse kan fastsættes til 0,43 kg N/m2 årligt. Heri er

indarbejdet den forudsætning, at der sker tilførsel til stakken ved udmugninger fra stalde.

I DJF-husdyrbrug nr. 84 fra december 2008 – ”Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning

ved lagring og udbringning af husdyrgødning” er det undersøgt om hyppig omstikning/vending af et lager

med fast husdyrgødning har en effekt på ammoniakemissionen. Det konkluderes, at ammoniakudlednin-

gen kan forøges med en faktor 2-3 ved hyppigere vending. Der er ikke fundet en tilsvarende korrelation

ved hyppig håndtering af flydende husdyrgødning.

Med udvidelsen vil den eksisterende lagertank (9b) blive påsat gastæt overdækning.

Ovenstående anvendes som forudsætning ved beregning af den totale ammoniakemission fra biogasan-

lægget når udvidelsen til 100.000 t gennemføres. Indtaget af fast biomasse, som kan afgive ammoniak,

stiger maksimalt med en faktor 2 med udvidelsen. Hovedparten af det ekstra biomasseindtag, der vil

komme med udvidelsen af anlægget, kommer fra flydende husdyrgødning. Der antages dermed en

worst-case betragtning ift. gennemførelsen af hovedprojektet.

Emissionskilde Beregning Total [kg N/år],

før biogasanlæg

Total [kg N/år],

nuværende

Total [kg N/år], udvi-

delse til 100.000 t

Modtagetank 4 kg N/t x 975 t

x 1%

39 39 39

Udlevering-

stank(e)

4,7 kg N/t x

6.500 t x 2%

- 611 282*

Udleveringstanke

før biogasanlæg

4,0 kg N/t x

6.500 t x 1%

260 - -

Dybstrøelse/fi-

berfraktion

0,43 kg N/m2 x

200 m2

86 172**

Blandemodul 0,43 kg N/m2 x

50 m2

22 44**

Total 299*** 758 537

Beregning af samlet ammoniakemission fra biogasanlægget i forskellige scenarier.

*Lagertank 9b påsættes gastæt overdækning med udvidelsen. Derfor falder ammoniakemissionen.

**Emissionsfaktoren på 0,43 kg N/m2 forøges med en faktor 2 som følge af hyppig håndtering.

***De eksisterende gylletanke på ejendommen Vrejlev Møllevej 11 skal fraregnes mer-ammoniakemissionen som

følge af etableringen af biogasanlægget – i og med, at disse er en ”nudrift” på anlægget.

Alternativ A+B: Alternativerne medfører ingen forøget ammoniakemission. Alternativ A indeholder opfø-

relse af én ekstra reaktortank med gastæt overdækning, hvorfra der ikke kan ske udledning/emission

samt udvidelse af plansilo til energiafgrøder. Alternativ B omfatter pumpeledning mellem anlæggets la-

gertanken og gylletanken på Munkholmvej 72.

Endeligt tracé og udformning af pumpeledningen fastlægges senere i samarbejde med Hjørring Kommune

med særlig opmærksomhed på de steder, hvor ledningen passerer eller er placeret i nærheden af vand-

løb, grøfter og § 3-områder.

Side 54/91




den.

5.4.1. Natur, plante- og dyreliv

Naturområder (§ 3 og Natura 2000) kan potentielt påvirkes af en ammoniakudledning fra biogasanlæg-

get. Ammoniak kan have en eutrofierende og forsurende effekt på naturarealer som kan medføre en for-

ringelse af naturtilstanden på naturområdet. Arealer med en høj eller god naturtilstand rummer arter, der

kan blive udkonkurreret eller på anden vis forsvinde, hvis arealet får tilført næringsstoffer f.eks. ved de-

position af ammoniak.

Svovl (svovlsulfat) kan ligeledes have en forsurende effekt ved afledning til omgivelserne. F.eks. vil for-

brænding af fossile brændsler og biobrændsler afgive svovldioxid til omgivelserne, som i atmosfæren om-

dannes til svovlsulfat. Svovlsulfat kan afsættes som enten salte eller syre med nedbør.

Der er registeret moser og enge beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 sydøst for anlægget. Det

nærmeste Natura 2000-område ligger mere end 14 km fra biogasanlægget – hhv. Store Vildmose syd-

vest for anlægget og Rubjerg Knude og Lønstrup Klint nordvest for anlægget.

Yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV, er beskyttet mod beskadigelse og

ødelæggelse. Følgende arter omfattet af bilag IV have yngle- eller rasteområder på arealer i nærheden:

Odder (Lutra lutra) og flere arter af Flagermus findes udbredt i det meste af kommunen.

Bl.a. er der fundet odder i Vrejlev Møllebæk, som er det nærmeste område med bilag IV-arter. Odderen

er med meget høj sandsynlighed fortsat tilstede i Vrejlev Bæk – også efter etableringen af biogasanlæg-

get.

Spidssnudet frø (Rana arvalis), Løgfrø (Pelobates fuscus), Strandtudse (Bufo calamita), stor vandsala-

mander (Triturus cristatus) og Markfirben (Lacerta agilis) findes alle i dele af kommunen. Disse arter kan

potentielt alle blive negativt påvirket af øget ammoniaktilførsel til deres yngle- og rasteområder. F.eks.

kan dette medføre forringet vandkvalitet i ynglevandhuller for padder eller det kan skabe øget tilgroning

af lysåbne naturtyper, hvilket bl.a. medfører et ændret mikroklima med lavere temperatur, samt forrin-

gelser i fødeudbuddet til skade for både padder og firben. Yngle- og rasteområder for disse arter i områ-

det vil normalt begrænse sig til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Med afsæt i ammoniakemissionsberegningen herover, er der udført ammoniakdepositionsberegninger i

programmet www.husdyrgodkendelse.dk. Ammoniakdepostionsberegningen beregner den mulige ammo-

niakbelastning til nærliggende naturområder. Depositionsberegningerne viser den mulige belastning fra

hele biogasanlægget – dvs., at der i vurderingerne tages afsæt i, at biogasanlægget ikke er etableret

endnu. Dermed fås en vurdering af den fulde effekt af etableringen af biogasanlægget.

http://www.husdyrgodkendelse.dk/

Side 55/91

Resultaterne af beregningerne til naturområder kan ses herunder:

Kort visende resultat af ammoniakdepositionsberegninger på nærliggende naturområder. Resultaterne vises i tabel-form herunder.

Side 56/91

Kort visende placeringen af punktkilder til ammoniakudledning på anlægget.

Naturområde Ruhed natur Ruhed opland 8-års drift til

ansøgt drift*

Nudrift til an-

søgt drift**

Totaldeposi-

tion***

Pkt. 1 – mose

mod øst

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 0,2 -0,5 0,6

Pkt. 2 – eng mod

øst

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 0,6 -0,3 1,0

Pkt. 3 – mose

mod sydøst

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 0,0 0,0 0,1

Pkt. 4 – mose

mod sydøst

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 0,0 0,0 0,0

Pkt. 5 – eng mod

nord

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 1,2 -4,4 5,5

Pkt. 6 – eng mod

øst

Blandet natur,

lav bevoksning

Landbrug 0,8 -0,1 1,1

Pkt. 7 – skov Skov Landbrug 0,0 0,0 0,0

Resultat af ammoniakdepositionsberegninger med angivelse af ruheder i hhv. naturpunkt og opland.

*Beregnet merbelastning fra før biogasanlægget blev lavet frem til fuld udvidelse af biogasanlægget.

** Beregnet belastning fra nuværende stadie på biogasanlægget til fuld udvidelse af biogasanlægget.

***Beregnet belastning fra biogasanlægget samlede ammoniakudledning i ansøgt drift – uden fradrag fra eksisterende

lagertanke jf. ammoniakberegning på side 50.

Side 57/91

Fire naturpunkter beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 vurderes at blive udsat for en øget kvælstofde-

position – punkt 1, 2, 5 og 6. Disse blev besigtiget af Hjørring Kommune d. 22/5 2015.

Punkt 1 ligger i en artsrig mose. Her var ved besigtigelsen i 2015 områder domineret af Dynd-padderok,

Næb-Star og pindsvineknop-arter. Der var 13 positivarter: Engkarse, Gul Iris, Eng-Kabbeleje, Dynd-Pad-

derok, Kær-Snerre, Alm. Star, Knold-Star, Næb-Star, Sump-Karse, Kær-Tidsel, Trævlekrone, Vandkarse

og Tykbladet ærenpris. Naturtilstandsindekset blev udregnet til 0,76, hvilket er tæt på den bedste kate-

gori af naturkvalitet (0,8). Der var dog ingen kvælstoffølsomme arter blandt disse – og det vurderes at

en øget deposition på 0,2 ikke vil udgøre et problem for naturen her hvor baggrundsbelastingen er på

14,7 kg N/ ha/ år.

Punkt 5 ligger i en kultureng, som må gødskes og omlægges hvert 7.-10. år, er af lav naturkvalitet og

rummer ikke kvælstoffølsomme plantearter, så her vurderes en øget deposition på 1,2 kg N/ ha/ år ikke

at være et problem.

Punkt 2 og 6 ligger i en artsrig natureng, hvor der i 2015 blev registreret 8 positivarter for eng: Eng-

karse, Græsbladet Fladstjerne, Eng-Nellikerod, Dynd-Padderok, Kær-Snerre, Alm. Star, Knold-Star, Næb-

Star og Trævlekrone (naturtilstandsindeks 0,66). Af disse er de fire sidstnævnte vurderet at være kvæl-

stoffølsomme jf. Feltskema for fersk eng, version 1.05 (oktober 18) fra Institut for Bioscience, Aarhus

Universitet. Vi vurderer dog, at en øget deposition på 0,8 kg N – dvs. totaldeposition på 15,5 kg - ikke vil

bevirke, at der vil ske en tilstandsænding af den beskyttede eng, da totaldepositionen vurderes at være

under tålegrænsen for natur af denne kvalitet og de kvælstoffølsomme arter primært blev fundet i den

sydøstlige del af naturengen, dvs. længst væk fra biogasanlægget. DCE vurderer at tålegrænser for enge

ligger på mellem 15 til 25 kg alt efter naturens kvalitet.

Samlet set vurderes det, at ammoniakudledningen og belastningen på nærliggende naturområder, yngle-

og rastepladser ikke kan påvirke § 3 områder, Natura 2000 områder eller yngle- og rastepladser på Habi-

tatdirektivets bilag IV.

Ammoniakemissions og -depositionsberegningen er vedlagt som bilag 9.

Alternativ A+B: Alternativerne medfører ingen forøget ammoniakemission. Alternativ A indeholder opfø-

relse af én ekstra reaktortank med gastæt overdækning, hvorfra der ikke kan ske udledning/emission

samt udvidelse af plansilo til energiafgrøder. Alternativ B omfatter pumpeledning mellem anlæggets la-

gertanken og gylletanken på Munkholmvej 72. Heller ikke pumpeledningen har nogen betydning for emis-

sionen af ammoniak.




den.

Endeligt tracé og udformning af pumpeledningen fastlæstes senere i samarbejde med Hjørring Kommune

med særlig opmærksomhed på de steder, hvor ledningen passerer eller er placeret nær vandløb, grøfter

og § 3-områder.

Pumpeledningen trykprøves inden ibrugtagning og herefter én gang årligt. Gyllen pumpes fra tankanlæg

på biogasanlægget til den fritliggende gylletank med et volumen svarende til tankens indhold. Dvs. at

pumpeledningen kun anvendes 2-3 gange årligt.

Side 58/91


muligt.

5.5. Rekreative og kulturhistoriske interesser

Hovedprojekt og alternativ A: Mod nordøst er der registreret værdifuldt kulturmiljø omkring Vrejlev

Kloster / Vrejlev Kirke.

Med beplantningsbæltet nord, øst og syd om biogasanlægget vil disse kulturmiljøer ikke påvirkes hverken

visuelt eller fra den daglige drift af biogasanlægget. Dette er gældende både ift. projektet (udvidelse af

biomasseindtaget) og ift. alternativet (opførelse af ny reaktor og udvidelse af plansilo).

Der er ingen fredninger, beskyttede jord- eller stendiger eller fortidsminder registreret i eller umiddelbart

omkring projektområdet.

Vendsyssel Historiske Museum har undersøgt arealet, hvor biogasanlægget er etableret, for fortidsminder

inden etablering af biogasanlægget. Der er ikke fundet fortidslevn.

Tæt ved biogasanlægget ligger Klosterruten, som anvendes som vandrerute. Den går fra Vrejlev Kloster

og langs Vrejlev Bæk, før ruten drejer mod syd og passerer Vrejlev Mølle Å hen over engene og derefter

drejer mod sydøst langs planområdets grænse. Ruten kan efter udvidelsen fortsat benyttes uændret og

udvidelsen vil være uden betydning for den rekreative værdi af Klosterruten.

Der findes ingen fredninger på arealet hvor biogasanlægget er bygget. Nærmeste fredning er også Vrej-

lev Kirke og området omkring Vrejlev Kirke og Vrejlev Kloster.

Selve projektet medfører ingen forandringer på anlægget, der kan påvirke rekreative interesser. Alterna-

tivet medfører heller ingen forandringer ift. ovenstående vurderinger og konklusioner. Vi vurderer der-

med, at hverken projektet eller alternativet vil medføre nogen yderligere påvirkning af rekreative interes-

ser, fredninger eller kulturhistoriske interesser i lokalområdet.

Alternativ B: Pumpeledningen etableres underjordisk og vil dermed ikke have nogen indvirkning på re-

kreative og kulturhistoriske interesser. Dog er det endnu ikke undersøgt hvorvidt, der kan være fortids-

minder langs det tracé, hvor pumpeledningen skal etableres. Vendsyssel Historiske Museum kontaktes

med henblik på at undersøge dette inden pumpeledningen etableres.

5.6. Påvirkning af øvrigt Landbrug

Projektet medfører ingen yderligere inddragelse af agerjord. Udvidelsen af biomasseindtaget på anlægget

er til stor gavn for jordbrugserhvervet, idet der skabes miljømæssige fordelagtige afsætnings- og forar-

bejdningsmæssige løsninger for anvendelsen af husdyrgødning.

75 % af biomassen kommer fra egen produktion – enten i form af husdyrgødning fra egen animalsk pro-

duktion eller energiafgrøder/halm fra egen mark. Den resterende mængde af biomasse udgøres primært

af ikke-landbrugsrelaterede produkter. Biomasseindtaget på Vrejlev Bioenergi vil dermed ikke påvirke en

lokal prisdannelse på f.eks. energiafgrøder.

Side 59/91

5.7. Trafik og Transport Vejene i kommunen er klassificeret i forhold til deres betydning for trafikbetjeningen af kommunens by-

mønstre samt i forhold til vejens trafikale funktion og trafikbelastningen. Klassificeringen udgør det stra-

tegiske grundlag for prioritering af de forskellige indsatser på vejområdet.

Ålborgvej er af Hjørring Kommune klassificeret som en overordnet trafikvej. Trafikintensiteten på vejen

er en vigtig parameter i klassificeringen. De overordnede trafikveje har den funktion at betjene trafik

mellem kommunens større bysamfund og den øvrige del af regionen.

Ålborgvej er i dag præget af daglig tung trafik. En trafiktælling fra 2019 har vist, at den tunge trafik

udgør 6 % af trafikken. Trafiktællingen er gennemført på strækningen lige syd for rundkørslen

Ålborgvej/Vrejlev Klostervej/Vråvej.

Årsdøgtrafikken er opgjort til til 4.086 stk. Heraf udgør tung transport/lastbiler ca. 245 stk.

Fremtidig trafik til og fra biogasanlægget er opgjort i tabellen herunder. For sammenligningens skyld er

antal kørsler i nudriften = nuværende godkendelse også angivet:

Type Forventet

årlig mængde [t]

Kapacitet pr. trans-port

Antal kørsler, hovedprojekt + alternativ A

Antal kørs-ler, Alter-nativ B

Antal kørsler i nudrift (bereg-net pba. nuvæ-rende godken-delse)

Flydende husdyrgød-ning

70.000 38 t 2.737 2.422* 1.580

Tør biomasse 20.000 15-30 t 1.333-2.667 1.333-2.667 264-527

Glycerin og andre vege-tabilske restprodukter

10.000 38 t 527 527 106

Udkørsel af resterende afgasset biomasse

30.000 38 t 1.579 1.579 304

Andre transporter, re-paratører mv.

- - 104 104 52

Totalt 6.280-7.614 5.965-7.299 2.306-2.569

Pr. dag (250 arbejds-dage)

25-31 24-29 10-11

Tabel: Opgørelse af antal transporter til og fra biogasanlægget efter udvidelse af biomasseindtag. Èn transport ind og

ud af anlægget tæller 2 kørsler.

*Ca. 24.000 t af husdyrgødningen pumpes til biogasanlægget fra Ålborgvej 962, Vrejlevvej 92 og Vrejlev Møllevej 11.

Efter afgasning kan der pumpes 12.000 t retur til hhv. Vrejlev 92, Ålborgvej 962. Tankene på begge ejendomme har

en samlet kapacitet på ca. 6.000 m3 og fyldes 2 gange årligt.

Alternativ B: Der etableres pumpeledning til fritliggende gylletank opført på ejendommen Munkholmvej 72. Gylletan-

ken har en kapacitet på 6.000 m3 og fyldes min. 2 gange årligt.

Transport af biomasse m.m. til og fra anlægget forventes at svare til gennemsnitligt ca. 25-31 transpor-

ter pr. dag til og fra anlægget, svarende til maksimalt ca. 7.600 transporter årligt. Heri er indregnet den

andel af almindelige servicevogne, reparatører mv., der også kommer til og fra biogasanlægget. Dette

opgøres til gennemsnitligt 2 besøg pr. dag/uge. Det er andelen af tunge transporter til og fra anlægget,

der er mest betydende for evt. genevirkninger på vejsystemet.

Der er allerede i dag lavet pumpeledninger fra Vrejlev Møllevej 11 til hhv. Vrejlevvej 92 og Ålborgvej 962.

Udvidelsen af biogasanlægget vil dermed ikke medføre nogen ændring i antallet af transporter til disse

ejendomme.

Denne ansøgning omfatter også etablering af en pumpeledning fra Vrejlev Møllevej 11 til den fritliggende

gylletank på 6.000 m3 Munkholmvej 72 (alternativ B). Etableringen af pumpeledningen vil dermed med-

føre, at antallet af transporter mellem Vrejlev Møllevej 11 og den fritliggende gylletank vil reduceres med

ca. 315 kørsler pr. år.

Side 60/91

Transporterne til biogasanlægget vil i perioder ske mere koncentreret. Det vil være tilfældet omkring

høst, hvor plansiloerne skal fyldes med energiafgrøder – og i mindre omfang i foråret, hvor arbejdet med

udbringning af afgasset gylle vil koncentreres.

Perioden omkring høst vil tidsmæssigt vare ca. 2 uger. Det må forventes, at antallet af kørsler til og fra

ejendommen i den periode vil fordobles (= 62 kørsler pr. dag) ift. normalbilledet.

I forårsperioden (normalt medio februar til medio april) vil der være flere transporter med afgasset gylle

fra udleveringstanken end normalt. Afgrøderne skal tildeles næringsstoffer i opstarten af vækstsæsonen.

Det må forventes, at antallet af transporter til og fra biogasanlægget også i denne periode forøges ift.

normalen – men dog kun marginalt, da anlægget kun har en begrænset kapacitet i udleverings- og lager-

tanken. Antallet af transporter kan i denne periode forøges fra ca. 31 til ca. 40 kørsler pr. dag. Det vil

dog ikke være billedet alle dage i perioden. Den afgassede biomasse køres kun ud på de dage, hvor vej-

ret tillader det. Der skal bruges ca. 5-7 dage i perioden for at kunne tømme udleverings- og lagertanken.

Trafikken til biogasanlægget vil medføre en samlet trafik fra anlægget på det omkringliggende vejnet

med op til ca. 7.600 kørsler om året, svarende til et gennemsnit på maksimalt 31 kørsler dagligt ved en 5

dages arbejdsuge (mandag-fredag).

Andelen af biogasanlæggets transporter på Ålborgvej vil dermed udgøre 31/4.086 = mindre end 0,8 %

på hverdage ift. hverdagsdøgntrafikken. Ses der alene på andelen tunge køretøjer vil antallet udgøre ca.

11,6 %.

Udvidelsen af biogasanlægget og forøgelsen af antallet af transporter vil medføre, at der vil ske flere

igangsætninger og nedbremsninger fra Vrejlev Møllevej 11 ud til det overordnede trafiknet på Ålborgvej.

Transportadfæren omkring området er sådan, at trafikken på Ålborgvej omkring udkørslen fra Vrejlev

Møllevej 11 foregår ved relativt lav hastighed. Enten er trafikanterne på vej op mod rundkørslen nord for

Vrejlev Møllevej 11 – og bremser dermed ned i hastighed - eller på vej væk fra rundkørslen – og øger

hastigheden. Uanset vil trafikken sandsynligvis foregå med en lavere hastighed end den tilladte på

vejnettet.

Vejbredden på 6 m på Vrejlev Møllevej sikrer, at 2 lastbiler kan passere hinanden på vejen. Transporter

til anlægget vil dermed hurtigt kunne forlade Ålborgvej og dermed sikre, at der ikke sker kødannelse på

Ålborvej.

Vejenes tilstand

Generelt er de nære veje (Ålborgvej, Vråvej og Vrejlev Klostervej) meget robuste og med en vejbredde i

alle tilfælde på ca. 8-9 m. Ålborgvej har både i nordgående og sydgående retning cykelstier i begge sider

af vejbanen. Vrejlev Klostervej og Vråvej har ingen cykelstier.

Ålborgvej i nord og sydgående retning

Ålborgvej er både nord og syd for rundkørslen mere end 8 m bred. Kørebanerne er hver for sig 4 m

brede. Der kan dermed sagtens passere 2 lastbiler ved siden af hinanden. Vejbelægningen på Ålborgvej

er generelt i god stand med en fin og velholdt asfaltbelægning. Der er cykelstier på begge sider af vejen

– både nord og syd for rundkørslen.

Rabatterne er pæne og uden brugsspor. Det viser, at vejbredden er tilstrækkelig til at kunne afvikle tra-

fikken indenfor vejens bredde. Grøfterne er placeret udenfor cykelstierne og har fin form og funktionali-

tet. Grøfternes form er upåvirket af trafikken på vejene.

Vråvej

Vråvej vest for rundkørslen er mere end 8 m bred. Kørebanerne er hver for sig 4 m brede. Der kan der-

med sagtens passere 2 lastbiler ved siden af hinanden. Vejbelægningen på Vråvej er generelt i god stand

med en fin og velholdt asfaltbelægning. Der er ingen cykelsti på Vråvej.

Side 61/91


fikken indenfor vejens bredde.

Grøfterne i begge sider af vejen har fin form og funktionalitet. Grøfternes form er upåvirket af trafikken

på vejene.

Vrejlev Klostervej

Vrejlev Klostervej øst for rundkørslen er ca. 7,5 m bred. Kørebanerne er hver for sig ca. 3,6-3,7 m brede.

Der kan dermed sagtens passere 2 lastbiler ved siden af hinanden. Vejbelægningen på Vrejlev Klostervej

er generelt i god stand med en fin og velholdt asfaltbelægning. Der er ingen cykelsti på Vrejlev Kloster-

vej.


fikken indenfor vejens bredde. Grøfterne i begge sider af vejen har fin form og funktionalitet. Grøfternes

form er upåvirket af trafikken på vejene.

Byer/landsbyer

Der er ingen byer eller landsbyer i umiddelbar nærhed af biogasanlægget. Transporterne fra fordeler sig

hurtigt fra det overordnede vejnet til de mindre veje i kommunen.

Trafiksikkerhed

Udvidelsen af adgangsvejen til biogasanlægget fra Ålborgvej sikrer, at 2 lastbiler kan passere hinanden

og at der dermed ikke vil opstå kø på Ålborgvej.

På de nord- og sydgående veje er der cykelstier til de bløde trafikanter. Det er der ikke tilsvarende på de

øst- og vestgående veje. De anvendes dog af så få cyklister og har en ret stor vejbredde, som sikrer, at

trafiksikkerheden er god.

Det suppleres af, at der generelt er gode oversigtsforhold på vejene omkring biogasanlægget. Det øger

trafiksikkerheden i lokalområdet.

Skolevej

Det nære vejnet vurderes ikke at blive anvendt som skolevej for bløde trafikanter.

I takt med at transporterne fordeler sig ud på det mindre vejnet, så vil de komme ud på veje, hvor der vil

være en større andel af bløde trafikanter – herunder veje som fører til skoler.

Konklusion

Ud fra ovenstående vurderer vi, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle

transporterne i forbindelse med biogasanlægget.

5.8. Lugt Der er lavet en lugtberegning på hhv. biogasanlægget alene og biogasanlægget i kumulation med svine-

produktionen på samme ejendom. Forudsætningerne herfor og resultaterne heraf præsenteres herunder.

Der er for biogasanlægget lavet en opgørelse af kildestyrke, flow og emissioner fra relevante kilder på

biogasanlægget. Kildestyrkerne er baseret på erfaringstal for kilderne og ud fra worst case. Det betyder,

at kildestyrkerne vil være overvurderet ift. de faktiske forhold på anlægget.

Beregningerne er foretaget ved brug af OML-multi-modellen (ver. 6.20), der er en atmosfærisk spred-

ningsmodel til beregning af koncentrationen af forurenende stoffer i luften i omgivelserne udenfor virk-

Side 62/91

somheden. Modellen kan anvendes til at dokumentere, at biogasanlægget kan overholde lugtkrav til om-

kringboende samt overholdelse af B-grænseværdierne jf. B-værdivejledningen (Miljøstyrelsens vejledning

om B-værdier, vejledning nr. 20, august 2016) i omgivelserne udenfor virksomhedens område.

Resultatet er sammenfattet som koncentrationsværdier for alle timer i året og for alle beregningspunkter

til ét eneste tal: den maksimale månedlige 99%-fraktil, - dette tal repræsenterer en af de største kon-

centrationsværdier, der er optrådt i årets timer.

Ved at anvende 99% fraktilen fås den maksimale lugtkoncentration for 99% af timerne i hver måned. Der

er således kun 7 timer pr måned hvor værdien er større end dette tal.

Beregningerne er gennemført på 10 års meteorologiske vejrdata fra Aalborg, så der kan anvendes en

skarp fortolkning af resultaterne i forhold til lugt ved naboer. Der skal således ikke korrigeres yderligere

for placering eller meteorologi og værdierne kan aflæses i resultattabellen for den aktuelle afstand og ret-

ning.

Lugtkilder på anlægget

Der er risiko for lugt fra anlæggets drift ved håndtering af biomasse på biogasanlægget, fra afkastkilder

efter behandling af gas og fra oplag af (fast) husdyrgødning. På biogasanlægget er der lokaliseret føl-

gende kilder, som kan give anledning til lugtemission.

• Kilde 1 er afkast fra opgraderingsanlægget.

• Kilde 2 er mixermodulet (blandeanlæg til fast biomasse).

• Kilde 3 er oplag af dybstrøelse i plansiloen.

• Kilde 4 er en kommende kilde, hvor separationsanlægget etableres i et hus med afsug. Afsug le-

des til et aktivt kulfilter hvor det renses.

Kilderne er opstillet i tabel herunder:

Kilde Lugtemission, kilde [LE/m3] Renseeffekt Lugtemission total [LE/m3]

1 4.500 80 % (aktivt kulfil-

ter)

900

2 15.000 - 15.000

3 50.000 - 50.000

4 50.000 80 % (aktivt kulfil-

ter)

10.000

Lugtemission fra punkt- og fladekilder

Side 63/91

Kortbilag fra OML-beregningen visende placeringen af lugtkilder – herunder også afkastene fra staldanlægget med

grise.


rende opgraderingsanlæg og afledes dermed hvor det eksisterende anlæg står. Derfor er der kun angivet

ét afkast fra opgraderingsanlæg på kortet herover. Det sker sådan fordi der så senere vil være mulighed

for at anvende CO2 enten til yderligere produktion af metan ved at koble det med brint – eller på anden

vis anvende CO2 som en sidestrøm.

På det eksisterende opgraderingsanlæg og det nye opgraderingsanlæg anvendes der et aktivt kulfilter,

som renser biogassen for lugtpartikler før opgraderingsanlægget og reducerer partikelindholdet i rejektet

med min. 80 %.

På det nye hus til separationsanlæg monteres der afsug, som ledes til et aktivt kulfilter med en renseef-

fekt på min. 80 %.

Resultat af OML-beregningen

Resultaterne i disse beregninger vil overvurdere lugtkoncentrationerne ved naboerne. Miljøstyrelsen har i

29. oktober 2018 udsendt udkast til ny lugtvejledning, hvor man fremover ønsker at erstatte enheden for

lugtgrænseværdier fra LE/m³ til OUE/m³ samt fjerne omregningen af midlingstid. Med den reviderede

lugtvejledning angives lugtgrænseværdien som en maksimal timemiddelværdi, og ikke som tidligere som

Side 64/91

en maksimal minutmiddelværdi, da faktorerne for omregning fra timemiddel til minutmiddel er forbundet

med stor usikkerhed. Det betyder, at målte lugtemissioner fra punktkilder fremover ikke skal ganges med

7,8 inden spredningsberegninger med OML-modellen, og at estimerede lugtemissioner fra arealkilder til-

svarende ikke skal ganges med 2,8.

Da vejledningen ikke er trådt i kraft er værdierne i denne beregning korrigeret for midlingstid med hhv.

7,8 og 2,8, - hvilket der bør tages hensyn til ved læsning af resultaterne. Med korrektion for midlingstid

udgør den samlede lugtemission fra biogasanlægget 7258 LE/s. Hvis der ikke var anvendt korrektion for

midlingstid, ville biogasanlægget kun have en emission på 1642 LE/s. Den samlede lugtemission falder

fra 35.998 LE/s til 30.282 LE/s uden omregning for midlingstid. Det forventes derfor at lugtkoncentratio-

nerne er overvurderet med ca. 8%.

Byzoneudpegningen ved Vrå ligger vest for anlægget i en afstand af ca. 1430 m for de nærmeste områ-

der. Byzonen ved Poulstrup er beliggende øst for anlægget med en afstand på ca. 1550 m. Den nærme-

ste nabo er Aalborgvej 904 som ligger 216 m stik vest for anlægget.

Naboer Beregnet lugtbelastning [LE/m3]

Ålborgvej 904 (nærmeste nabo) 2,1

Byzone ved Vrå 0,3

Byzone ved Poulstrup 0,3

Resultat af lugtberegning ved nærmeste nabo og byzone.

Side 65/91

Lugtsrepdningsberegning OML fra biogasanlægget.

Lugtberegning inkl. kumulation med svinestalde

På ejendommen Vrejlev Møllevej 11 ligger der også et sohold (svinestalde). Soholdet er en væsentlig

lugtkilde, som i kumulation med biogasanlægget påvirker omgivelserne. Ejendommens tilladte dyrehold

afgiver en lugtemission på 28.740 LE/s og er fordelt som punktkilder med 34 opadrettede afkast placeret

på bygningerne. Lugten er fordelt efter dyretype og antal afkast fra pågældende dyretype. Der er ikke

anvendt miljøkryds eller andre tiltag med henblik på at begrænse lugtkoncentrationerne ved naboer.

Der er lavet en OML-beregning hvor lugtkilderne fra biogasanlægget og soholdet begge indgår. Resulta-

terne kan ses i tabelform herunder.

Side 66/91

Naboer Beregnet lugtbelastning [LE/m3] inkl. sostalde

Ålborgvej 904 (nærmeste nabo) 6,0

Byzone ved Vrå 1,0

Byzone ved Poulstrup 1,0

Tabel visende lugtbelastningen ved udvidelse af biogasanlægget i kumulation med de eksisterende stalde på samme

ejendom.

Lugtsrepdningsberegning OML fra biogasanlægget i kumulation med sotalde på ejendommen.

En overholdelse af lugtgrænseværdierne er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra

anlægget. Men med afsæt i at lugtbidraget selv i worst case overholder grænseværdierne vurderes det,

at udvidelsen af biogasanlægget ikke vil være til gene for omkringboende.

Side 67/91

Det forudsætter selvfølgelig, at der er fortsat fokus på anlæggets drift og management.

Den faktuelle lugtpåvirkning fra biogasanlægget vil blive mindre end beregnet ovenfor. OML-beregningen

er foretaget med afsæt i kildestyrker på lugtkilderne, som er overestimerede ift. de faktiske forhold og at

der er anvendt en minimumsrenseeffekt på de aktive kulfiltre.

Ca. 700 m Nordvest for Vrejlev Bioenergi og svineproduktionen på samme ejendom ligger biogasanlæg-

get GrønGas Vrå. Som beskrevet ovenfor, så er bidraget fra biogasanlæg generelt lave ift. husdyrbrug. Af

samme årsag forventes der ikke at være nogen kumulativ effekt på lugt mellem biogasanlæggene.

OML-beregningen inkl. beskrivelse af forudsætningerne kan ses af bilag 7.

Lugtemission fra udspredning af afgasset gylle

Generelt vil lugtemissionen i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle reduceres kraftigt i både

omfang (geografi) og tid i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til anvendelse af rågylle. Af-

gasset biomasse har en anden lugtkarakter end rågylle (mere jordlignende lugt). Optagelsen af afgasset

biomasse sker hurtigere i jorden og reduceres kraftigt i tid sammenlignet med rågylle.

Skitse visende lugtemission over tid fra afgasset gylle sammenlignet med rågylle.

Andre luftemissioner

Der er fastsat nationale emissionsgrænseværdier og B-værdier for ammoniak, svovlbrinte samt NOx og

CO, som skal sikres overholdt ved anlæggets indretning og drift.

En B-værdi (bidragsværdien) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstede-

værelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne uden for virksomheden, dvs. immissionen.

B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen.

Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse luftforurening fra virksomheder og

at opnå et højt beskyttelsesniveau – det vil sige, at beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme

Side 68/91

grupper og tage hensyn til, at der er tale om vedvarende udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes

som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse.

I tabellen herunder er både emissions- og imissionsgrænseværdier oplyst.

Parameter Emissionsgrænseværdi Immissionsgrænseværdi (B-værdi)

Svovlbrinte 5 mg/Nm3 0,001 mg/m3

NOx 100 mg/Nm3 (v. 3 % ilt) 0,125 mg/m3

CO 125 mg/Nm3 (V. 3 % ilt) 1,0 mg/m3

Ammoniak 500 mg/Nm3 0,3 mg/m3

Tabel visende emissionsgrænseværdier for opgraderingsanlæg og imissionsgrænseværdier for samme (B-værdier).

OML-beregningen tager afsæt i, at opgraderingsanlægget med typegodkendelse overholder emissions-

grænseværdierne for denne type anlæg. Emissionsgrænseværdierne for opgraderingsanlæg er vist oven-

for i tabellen.

OML-beregningen dokumenterer, at imissionsgrænseværdier fra luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte,

ammoniak og svovl fra anlægget er overholdt for opgraderingsanlægget med den afkasthøjder, der er på

RTO-anlægget. I tabellen herunder kan beregningsresultatet ses.

Parameter Imissionsgrænseværdi (B-

værdi) [mg/m3]

Resultat af OML – maksimalt bi-

drag [mg/m3]

Svovlbrinte 0,001 0,0009

NOx 0,125 0,020

CO 1,0 0,025

Ammoniak 0,3 0,08

Tabel visende maksimale faktiske imission ift. fastsatte B-grænseværdier udenfor virksomhedens område.

Dermed opfylder anlægget Luftvejledningens grænseværdier og gældende B-værdier.

I anlægsfasen (opstilling af tankanlæg i etape 1 og 2) kan der på grund af gravearbejde samt transport

af jord og materialer forekomme støvgener.

I driftsfasen vurderes støv ikke at kunne udgøre nogen væsentlig påvirkning af omkringboende.

Alternativ A+B: Hverken alternativ A eller B vil medføre nogen forøgelse af lugtemissionerne på ejen-

dommen. Udvidelsen af plansiloen i alternativ A medfører, at der kan opbevares mere fast biomasse

(energiafgrøder) på anlægget. Kildestyrken fra hhv. oplagring af dybstrøelse og fra mixermodulet vil ikke

ændres med udvidelsen af plansiloen.

Den nye reaktortank i alternativ A opføres med gastæt overdækning hvorfra der ikke kan ske emissioner

af nogen ark.

Pumpeledningen i alternativ B vil ikke medføre nogen forøgelse af lugtemissionerne fra anlægget.

5.9. Luft og klima

Hovedprojekt: Jordens klima afhænger af en balance i atmosfæren, hvor visse gasser lader solens strå-

ler passere igennem, men ikke lader varmen slippe ud igen. Der er tale om drivhuseffekten, som risikerer

at ændre jordens klima. Internationale og danske målsætninger forsøger at reducere vort udslip af CO2

og andre klimagasser for at forhindre klimaændringer. Et af de væsentlige tiltag er at erstatte fossile

Side 69/91

brændsler (kul, olie, naturgas) med vedvarende energi. Der er naturligvis vind, sol og vindenergi, men i

høj grad også biomasse til energi.

Selvom biomasse til energi laver udslip af CO2, vil balancen ofte være neutral, da biomassen er dannet

ved, at solens stråler gennem planters fotosyntese fanger luftens CO2 og indbygger dette i planten. Så

når vi bruger bioenergi, frigør vi egentlig solens energi til os og giver atmosfæren CO2 tilbage, så andre

planter kan optage disse igen.

Reduktionen i klimagasudledningen kommer primært fra mængde naturgas, der erstattes. Yderligere re-

duktion kommer fra, at metantabet fra gylletanke mindskes, og via energiudnyttelsen (afgasningsproces-

sen) omdannes til CO2, idet metan har en ca. 22 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Endelig er der

en reduktion som følge af lavere tab af lattergas (N2O) ved udbringning af afgasset husdyrgødning sam-

menlignet med rågylle.

På biogasanlægget skal der afgasses 100.000 t biomasse årligt og dermed producere ca. 3,5-4 mio. m3

metan. Den mængde metan vil erstatte ca. samme mængde naturgas i naturgasnettet, hvilket vil redu-

cere CO2-udslippet med ca. 7.650 – 8.740 tons CO2 pr. år.

Samtidig er der andre effekter af afgasning, som også er et gode miljømæssigt. Eksempelvis bliver lugten

ved udbringning af afgasset gylle reduceret i forhold til rågylle, da den er mere tyndtflydende og hurti-

gere synker i jorden. Til gengæld vil afgasset biomasse kræve mere opmærksomhed ved opbevaring i

gylletanke hos modtagere ift. at flydelaget på gylletanken er tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af gæl-

dende regler – med mindre gylletankene er overdækket med telt.

Klimagas emission ved transport (hovedprojekt)

Trafikken vil øges lokalt ved anlægget med transporter af husdyrgødning og anden biomasse til og fra

anlægget. Det meste rågylle bliver på normale landbrug uden biogasanlæg transporteret til og fra marker

i gyllevogne bag en traktor, som typisk laster 20-25 ton. Biogasanlæg vil derimod typisk hente og bringe

gylle hos landmændene i lastbiler, der laster mere end 35 ton, og som derfor skal køre færre gange for at

transportere samme mængde.

Dieselforbruget pr. kørt km – uanset om det er for lastbiler eller traktorer med gyllevogne er stort set

ens. Lastbilerne udgør derfor en mere CO2-effektiv transportform end traktorer.

I alt vil der være en transport med op til ca. 7.600 lastbiler/traktorer. Alle antages et køre maksimalt 10

km med læs, svarende til 76.000 km

En lastbil udleder ca. 1 kg CO2 pr. kørt km, svarende til at der udledes samlet ca. 76 tons CO2 ved trans-

porten af biomasse m.m. til og fra anlægget.

CO2-udledningen fra transporten udgør dermed maksimalt ca. 1 % af den potentielle mængde CO2, der

kan reduceres i udledning ved afgasning af biomassen.

Selv hvis der opstår en lokal konkurrencesituation på biomasse, der måtte medføre, at både gylle og fast

biomasse skulle hentes dobbelt så langt væk som nu, så vil klimagasemissionen stadig maksimalt udgøre

ca. 2 %.

NOx, CO2 og Støv

Halmkedlen på landbruget (til opvarmning af biomassen) overholder gældende emissionskrav til NOx, CO2

og støv. Kedlen dokumenterer med sin typegodkendelse overholdelse af de krav, der stilles til den type

kedler.

Side 70/91

Alternativ A: Alternativet vil ikke medføre nogen forandringer på antallet af opgjorte transporter eller

kørselsmønster ift. hovedprojektet.

Alternativ B: Alternativet vil reducere antallet af transporter til og fra anlægget i og med, at afgasset

gylle ikke længere skal transporteres med lastbil fra lagertank på biogasanlægget til gylletanken på

Munkholmvej. Antallet af transporter vil reduceres med ca. 300 stk. årligt. Det vil medføre, at klimas-

gasudledningen reduceres med ca. 3 ton årligt.

5.10. Støjbidrag fra anlægget

I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget, er der foretaget beregninger af det forventede støjbi-

drag fra virksomheden mod de nærmeste boliger. Støjberegningen er vedlagt som bilag 8.

Beregningerne er udført i programmet SoundPlan v. 8 og jf. den fælles-nordiske beregningsmetode an-

ført i Miljøstyrelsens vejledning 5/93. Støjbidraget er udført mod de nærmeste 6 boliger, som alle er be-

liggende i det åbne land. Placeringen af referencepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag.

Beregningerne tager udgangspunkt erfaringsdata for de indgående støjkilder. Beregningsmodellen er ba-

seret på digitale informationer, herunder bygninger og højdedata, hentet fra Kortforsyningen i januar

2019.

Vejledende støjgrænser

De vejledende støjgrænser fremgår af Miljøstyrelsens vejledning 5/84 og er ved boliger i det åbne land

sædvanligvis:

Tabel visende støjgrænseværdier. Værdierne i parentes er de vejledende vilkår til maksimal-støjniveauet.

Støjgrænserne gælder (bortset fra maksimal-værdien) for støjens middelværdi

indenfor nærmere definerede referenceperioder. Disse defineres som:

Dag Kl. Referenceperiode

Hverdage 7-18 8 timer

Søn- og helligdage 7-18 8 timer

Lørdage 7-14 7 timer

Lørdage 14-18 4 timer

Alle dage 18-22 1 time

Alle dage 22-7 ½ time

Beregningsforudsætninger

Side 71/91

Udgangspunktet for støjberegningerne er støjemission for følgende støjkilder. Placeringen af støjkilderne

er angivet på kortbilaget herunder.

Tabel visende støj-kildestyrker på de mest betydende støjkilder ved almindelig drift. Ved kilden ”K1 Opgraderingsan-

læg er der i støjberegningen inddraget støjbidrag fra både det eksisterende og det nye opgraderingsanlæg (etape 2),

der ligger tæt på hinanden.

Side 72/91

Kortbilag visende placering af de mest betydende støjkilder, som indgår i støjberegningen.

K1 vil kunne være i uafbrudt drift hele døgnet. Der er kun angivet én støjkilde på opgraderingsanlæg da

det vurderes, at støjemissionen fra både nyt og eksisterende er koblet når afstanden mellem anlæggene

kun er ca. 5-7 m.

Side 73/91

K2 vil ligeledes kunne være i drift på alle tidspunkter af døgnet, men på en sådan

måde at driften varer ½ time efterfulgt af 1½ times pause. Dette medfører en belastning af reference-

tidsrummene på 25%, 50% og 100% dag, aften og nat hhv. (se desuden forrige afsnit).

K3 vil kunne være i uafbrudt drift i dagsperioden på hverdage.

GG (Frontlæsser/gummiged) benyttes i maks. 25% af referenceperioden i dagsperioden

på hverdage.

Antallet af lastbiler til/fra virksomheden er opgjort til maks. 50 stk. indenfor samme

referencetidsrum i dagsperioden på hverdage.

Aktivitetsniveauet på lørdage og søn- og helligdage er væsentlig lavere end indenfor normal arbejdstid. I

perioden vil det kun være opgraderingsanlægget i mixermodulet, som er i drift. Støjbidraget fra anlægget

vil på lørdage, søn- og helligdage være på niveau med eller lavere end for aftenperioden på hverdage,

hvorfor støjgrænserne disse dage vil kunne overholdes hvis de overholdes om aftenen på hverdage. I det

efterfølgende er derfor kun anført støjbidrag for hverdage.

Resultater

Resultatet af de beregninger fremgår af tabellen herunder:

Side 74/91

Oversigtskort som viser beregningspunkter (BP1-BP6).

Ved planlagte aktiviteter eller i forbindelse med ansøgning om tilladelse, er det kutyme at der ved vurde-

ringen af støjundersøgelser foretages konklusion uden hensyntagen til usikkerheden ved undersøgel-

serne.

Usikkerheden kommer dermed ikke virksomheden "til gode" i den slags situationer.

Ved vurderinger af resultater af støjundersøgelser er udgangspunktet normalt:

Side 75/91

- For eksisterende virksomheder (dvs. forhold som er tilladte/godkendte allerede): Usikkerheden

kommer virksomheden til gode. Dvs. usikkerheden trækkes fra resultatet, og der gribes kun ind hvis det tal der fremkommer stadig her højere end støjgrænsen.

- For planlagte virksomheder (dvs. forhold som ikke findes endnu eller som er under godken-delse/ansøgningsfase): Usikkerheden udelades ved konklusionen. Dvs. usikkerheden kommer ikke nogen til gode og støjgrænsen anses for overholdt hvis resultatet direkte er lavere end støj-grænsen (uanset usikkerheden) Ved nærværende undersøgelser antages "planlagt virksomhed", og konklusionen foretages derfor uden hensyntagen til usikkerheden.

Vrejlev Bioenergi vurderes at høre under beskrivelserne i det nederste udgangspunkt. Med dette ud-

gangspunkt, ses det at fremgå af resultaterne, at de vejledende støjgrænser forventes overholdt.

I driftsfasen vurderes støj- og vibrationskilder ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning af omkringlig-

gende idet alle grænseværdier er overholdt med god margin.

Støjkilder i anlægsfasen Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter i både etape 1 og etape 2. Det er f.eks. kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Det forventes ikke, at der vil foregå særligt støjende anlægsaktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet. Bygge- og anlægsarbejder er ikke reguleret gennem generel lovgivning.

Anlægsarbejdet vil primært foregå inden for almindelig arbejdstid, og forventes at strække sig over ca. 2-3 måneder i etape 1 og et tilsvarende forløb i etape 2. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlægsarbejderne i hhv. etape 1 og etape 2 vur-deres at være lille sammenlignet med andre typer anlægsarbejder. Det forventes derfor ikke, at anlægs-arbejdet vil medføre væsentlige støjpåvirkninger i området. Opstår der alligevel klager, som følge af støj, vil tilsynsmyndigheden have mulighed for at gribe ind.

Alternativ A+B: Hverken alternativ A eller B medfører nogen ændringer i støjforholdene på anlægget. I

bedste fald vil alternativ B fjerne et ca. 300 transporter fra anlægget som dermed ikke vil bidrage til det

samlede støjbillede.

5.11. Jord

Hovedprojektet medfører ingen forandringer i jordforhold på arealet. Der skal ikke laves jordarbejde

ved opstilling af nyt opgraderingsanlæg.

Alternativ A: Ved etablering af reaktortank samt udvidelse af plansilo skal der laves jordarbejde ifm.

etablering af fundamenter til både reaktortank og plansilo. Evt. overskydende jord efter jordarbejdet vil

blive udlagt på tilstødende landbrugsarealer – uden at påvirke de eksisterende konturer i landskabet væ-

sentligt.

Alternativ B: Ved etablering af pumpeledning, skal der graves en rende til tracéet. Bortgravet jord vil

blive fyldt i samme tracé. Der vil ikke være overskudsjord fra projektet.






hed.

- Pumpeledning etableres i typegodkendt materiale og der etableres dobbelt rørføring ved underfø-ringen ved Vrejlev Bæk. Samtidig laves der inspektionsbrønde på hver side af Vrejlev Bæk.

Side 76/91

Basistilstandsrapport ikke nødvendig

Der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, hvis der kan ske en forurening af jordbund eller grundvand

på anlægsområdet som følge af at virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer.

Hvis det omvendt på grundlag af de foreliggende oplysninger kan konkluderes, at der ikke foreligger en

væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand, skal der ikke udarbejdes en basistilstandsrapport.

Der er tale om en udvidelse af biomasseindtaget på et eksisterende anlæg. Der er ikke kendskab til andre

aktiviteter, der kan have medført en forurening af grundvand eller jord.

I forbindelse med driften af biogasanlægget vil der blive produceret op til 100.000 t afgasset biomasse

om året. Denne består primært af husdyrgødning, hvor Miljøstyrelsen har vurderet, at koncentrationen af

farlige stoffer er så lille, at opbevaring ikke udløser krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport.

Herudover anvendes der primært enten restprodukter fra afgrøder eller energiafgrøder i produktionen af

biogas.






hed.

- Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede behol-

dere/tanke. De opbevares indendørs og over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indhol-

det af den største beholder.

Samlet set vurderes det derfor, at der på virksomheden ikke anvendes, fremstilles eller frigives relevante

farlige stoffer i væsentlige mængder og under forhold, som udgør en væsentlig risiko for forurening. Virk-

somheden skal derfor ikke udarbejde en basistilstandsrapport

5.12. Uheld og risici Projektet omfatter ikke nogen ændring i risikobilledet for uheld og risici. Anlæggets fysiske rammer æn-

dres ikke med forøgelsen af biomasseindtaget. F.eks. kan der ikke oplagres mere gas på anlægget end

før udvidelsen af biomasseindtaget, idet gasoplaget er begrænset af tankenes størrelse, som ikke æn-

dres. Opgraderingsanlægget skal kunne behandle en større mængde gas og aftaget fra naturgasnettet

skal være større. Alle andre forhold på anlægget er uændrede.

Alternativ A vil dog medføre en øget lagerkapacitet på biogas.

Jf. Risikobekendtgørelsen må der maksimalt oplagres 10 t biogas på anlægget. Alternativt skal der laves

en vurdering og meddeles en tilladelse til oplagring af mere end 10 ton biogas jf. Risikobekendtgørelsen.

Tabellen herunder beskriver sammenhængen mellem volumen og densitet på biogas ved forskelligt me-

tan-indhold.

Side 77/91

På Vrejlev Bioenergi produceres der gas med et metanindhold på ca. 60 % og dermed kan det maksimale

gaslager opgøres til 8.182 m3, når gaslageret skal være mindre end 10 t.

Gaslageret på anlægget kan beregnes til:

- 2 reaktortanke á 1.500 m3 = 3.000 m3 - 1 reaktortank (nyeste) á 1.900 m3 - 1 lagertank laves med gastæt overdækning = 1.200 m3

- Rørføring 200 m, Ø 0,2 m = 6 m3

I og med, at projektet ikke medfører en forøgelse af lagerkapaciteten på det allerede eksisterende anlæg,

så vil der fortsat oplagres under 10 t biogas på anlægget til enhver tid. Med den beregnede maksimale

mængde oplagret gas på maksimalt ca. 6.100 m3 biogas er anlægget ikke omfattet af Risikobekendtgø-

relsen.

Med det beskrevne alternativ (udvidelse med endnu en reaktortank) vil den samlede biogas-lagerkapaci-

tet stige til ca. 8.000 m3 og dermed fortsat være under grænsen på 8.182 m3.

Anlægget er dermed fortsat ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 372 af 25/4-2016 ”om kontrol med risi-

koen for større uheld med farlige stoffer”, da der oplagres under 10 tons biogas på anlægget.

Den nuværende miljøgodkendelse beskriver i en række vilkår hvordan anlægget skal være indrettet for at

sikre anlægget i driftsfasen, eksempelvis til indretning med sikkerhedsventiler, handlinger i forbindelse

med en evt. lækage og indretning af tankanlæg, så de kan inspiceres løbende.

Alle gyllebeholdere er fortsat omfattet af 10-års beholderkontrol. De primære reaktorer bliver inspiceret

udvendigt og indvendigt mindst hvert 10. år for at kontrollere reaktortankenes tilstand, styrke og tæthed.

Vi vurderer dermed, at risikobilledet er uændret med gennemførelsen af projektet og at vilkår i den eksi-

sterende miljøgodkendelse er tilstrækkelige til at imødegå uheld med handlinger. Anlægget er derfor fort-

sat omfattet af den nuværende miljøgodkendelse.

5.13. Ressourcer og affald (råstoffer og materialer) Der vil ikke være et øget ressourceforbruget i forbindelse med det forøgede indtag af biomasse ved udvi-

delsen af anlægget, som vil kræve en speciel vurdering i nærværende Miljørapport.

Side 78/91

Affald fremkommet ved virksomhedens drift vil blive håndteret i henhold til de til enhver tid gældende

kommunale regulativer. Det vil derfor blive håndteret hensigtsmæssigt og lovligt uden forurening til

følge.

De største massestrømme på anlægget vil være råvarer, der anvendes til produktion af biogas. Disse

massestrømme vil være karakteriseret ved, at de indeholder store mængder organisk stof, kvælstof og

fosfor, mens indholdet af stoffer, der vil kunne forurene jorden, er meget begrænset. Råvarerne trans-

porteres enten i rørledninger, tanke eller containere på lastbiler.

Afgasset biomasse til udspredning på arealer håndteres efter de til enhver tid gældende regler. Udbring-

ning af afgasset biomasse fra anlægget indgår således ikke som et tema i Miljørapporten.

5.14. Socioøkonomiske forhold Der er ingen erhverv i lokalområdet, der kan blive væsentligt påvirket ved anlæggets etablering. Der er

mere end 1.350 m til Vrå mod vest og 1.350 m til Poulstrup mod øst.

Der er ikke identificeret trafikale udfordringer, der kan have betydning for andre erhverv.

Anlægget vil have en positiv effekt på beskæftigelsen på landbrugsvirksomheden og på afledte virksom-

heder, der skal udføre serviceopgaver i tilknytning til biogasanlægget. Der er ansat 2 personer til driften.

Hertil kommer de afledte årsværk, der udfører andre enkeltstående opgaver på biogasanlægget.

Damvad Analytics har udarbejdet en rapport for Nature Energy – ”Samfundsøkonomiske effekter af inve-

steringer i biogasanlæg” fra 20/12-2017. Heri er der beregnet de økonomiske effekter ved driften af et

biogasanlæg i antal direkte og indirekte effekter (målt i antal ansatte). Udledt af denne vil der på biogas-

anlægget være en direkte og indirekte afledt effekt på op til 15-17 årsværk som følge af drifts-, transport

og vedligeholdelsesopgaver på biogasanlægget. Opgaverne udenfor biogasanlægget vil primært løses af

lokale vognmænd og håndværkere.

5.15. Befolkning og sundhed Omkringboende påvirkes mest direkte af trafikale genevirkninger og lugt, som tidligere beskrevet i afsnit

5.7 og 5.8.

Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give an-

ledning til en negativ påvirkning af sundheden.

Side 79/91

6. Foranstaltninger til reduktion af miljøpåvirkninger

6.1. Støj På anlægget vil der være en række aktiviteter og kilder, der støjer. Transporter til og fra anlægget vil ho-

vedsageligt forekomme i dagtimer på hverdage (kl. 7-18). Der kan dog være transportaktivitet også i af-

tenperioderne – specielt i perioder, hvor plansiloer fyldes med energiafgrøder/vegetabilske restprodukter.

Under normale forhold vil der ikke være transport til og fra anlægget på lørdag, søndag og helligdage.

Intern transport med frontlæsser og lignende kan forekomme på selve anlægget udenfor de nævnte tids-

rum, når biogasanlægget skal fodres med ny biomasse i blandemodulet.

Adgangsvejen (Vrejlev Møllevej) er allerede i dag asfalteret for at dæmpe støjen. Vejen er allerede blevet

udvidet til en vejbredde på 6 m på minimum de yderste 35 m for at sikre en effektiv og støjsvag afvikling

af transporter til og fra anlægget.

På anlægget vil der yderligere være en række faste installationer, som kan bidrage til det samlede støj-

billede. De mest betydende af disse er hhv. opgraderingsanlægget og blandemodulet med neddeler. I af-

snit 5.10 er der redegjort for alle støjkilder samt tiltag til reduktion af støjemission.

Det nye opgraderingsanlæg leveres med den absolut nyeste teknik, som sikrer, at støjemissionen fra

dette vil være markant lavere end fra det eksisterende. I støjberegningen er det dog forudsat, at støje-

missionen fra det nye opgraderingsanlæg er på niveau med det eksisterende.

På anlægget findes en gasfakkel, der udelukkende anvendes som en afværge-foranstaltning, og som

altså under normal drift af anlægget ikke anvendes. Denne er derfor ikke medtaget ved vurdering af de

eksterne støjforhold i biogasanlæggets omgivelser. I drift kan gasfaklen giver anledning til støj – herun-

der lavfrekvent støj – men vil modsvares af, at opgraderingsanlægget ikke vil være i drift i samme peri-

ode.

Omrørerne i reaktortanke anses at være af mindre betydning for det samlede støjbidrag.

Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for overholdelse af støj og vibrationer.

6.2. Luft/støv/lugt Anlægget forsynes med luftrensning (aktivt kulfilter) ved opgraderingsanlægget. Alle gas- og luftstrømme

udviklet gennem afgasningsprocessen (lukket system) føres til opgraderingsanlægget, hvor luften renses,

inden den føres ud gennem afkast.

Halmkedlen har en indfyret effekt på 550 kW. Kedlen overholder gældende emissionsgrænseværdier og

er dokumenteret overholdt gennem kedlens typegodkendelse.

Der etableres en gasfakkel på anlægget, der i tilfælde af driftsforstyrrelser vil kunne afbrænde den

mængde biogas, der ikke opgraderes.

6.3. Beskyttelse af jord og grundvand

Alle tankanlæg på biogasanlægget er opført som normale gylletanke. Beholdere, der er hævet over jord-

overfladen, står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Derudover laves der omfangs-

Side 80/91

dræn rundt om tankene med inspektionsbrønde, hvorfra der kan tages prøver ved mistanke om utæthe-

der. Dette er ikke gældende for modtage- og lagertanken, da de allerede var opført forud for biogasan-

lægget. Disse tanke er i stedet omfattet fa krav om 5-års beholderkontrol med krav om nedgravning til

bund af tankene for at kunne kontrollere tæthed. Andre sænkede tanke forsynes med omfangsdræn med

inspektionsbrønd, hvorfra der kan tages prøver ved mistanke om utætheder.

Af- og pålæsning af flydende biomasse sker på et befæstet areal, hvorfra evt. spild opsamles via kloak til

modtagetanke til flydende biomasse. Generelt laves omlæsningsarealer i materialer, der er bestandige og

uigennemtrængelige for fugtighed (asfalt), der kan holde til at køretøjer og andre redskaber anvender

pladserne.

Hjælpestoffer som polymer til struvitfjernelse inden varmeveksler opbevares i palletank i teknikhus. Jern-

okker opbevares i plansilo i et maksimalt oplag på 25 t.

Opbevaringsanlæg til faste biomasser (plansiloer) vil udføres i henhold til landbrugets byggeblade, dvs. i

materialer der er udført i bestandige og for fugtighed svært gennemtrængelige materialer, der kan mod-

stå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning af lagrene. Overfladevand ledes

via afløb fra hver enkelt plansilo til gyllebeholdere. Plansiloerne etableres, så overfladevand eller tagvand

fra omkringliggende arealer ikke kan løbe ind i plansiloerne. Plansiloerne afgrænses med sidemure eller

af en randzone med fald mod plansilo.

I den urene zone på anlægget vil der være en kloak, således afløb fra den asfalterede plads ledes via klo-

akken til gyllebeholder. Se desuden tidligere beskrivelse af indretning af hhv. uren og ren zone. Opdeling

og indretning af uren/ren zone kan desuden ses af bilag 6.

Overfladevand fra anlæggets rene zone består af regnvand opsamlet fra rene overflader. Overfladevand

fra den rene zone nedsives enten det rene areal, som består af grus/sand eller opsamles i en brønd,

hvorfra det udsprinkles på marker med afgrøder.

6.4 Visuelt

Der etableres læbælte langs voldanlægget nord, øst og syd om anlægget for at sløre indsigten hertil.

Bygningselementerne på biogasanlægget er placeret med de største og højeste elementer længst mod

øst op mod voldanlægget for på den vis at skabe et sammenhængende indtryk. Alle tankanlæg er lagt på

en buet streng på den østlige del af anlægget og fortsætter dermed den bygningsplacering, som har væ-

ret anvendt tidligere på landbrugsejendommen.

Anlægget er bygget med at farvevalg i grålige toner, der sikrer, at anlægget falder godt ind i landskabet

og som får hele virksomheden og bygningsmassen på ejendommen til at virke harmonisk og samhør-

ende. Projektet vil ikke medføre nogen ændring af den visuelle påvirkning af omgivelserne.

Det nye opgraderingsanlæg placeres syd for den eksisterende lagertank, hvor det er dækket inde af eksi-

sterende tankanlæg mod nord og øst, skærmet af eksisterende opgraderingsanlæg og plansilo mod syd

og dækket af eksisterende stalde mod vest.

Det nye opgraderingsanlæg vil derfor ikke være synligt for omgivelserne.

Alternativ A: Det alternative projekt udvider rækken af tankanlæg samt udvider plansiloen mod vest –

alt sammen i tilknytning til det eksisterende anlæg, hvormed der kun vil være en marginal visuel påvirk-

ning ved alternativet ift. det nuværende anlægs opbygning.

Side 81/91

Det skyldes særligt, at det eksisterende voldanlæg vil blive forlænget øst og syd om en ny tank og plan-

silo og beplantes.

Fra vest vil indsigten til biogasanlægget først og fremmest være præget af den massive bygningsmasse,

der allerede er på landbrugsejendommen og på det eksisterende biogasanlæg i dag. Én ekstra reaktor og

en udvidelse af plansilo vil ikke ændre den visuelle opfattelse af anlægget fra vest.

Alternativ B: Den nye pumpeledning etableres under jorden og vil dermed ikke påvirke hverken land-

skab eller arkitektonisk udtryk.

7. Kumulative effekter

Biogasanlægget er opført i tilknytning til det eksisterende husdyrbrug på ejendommen.

Hverken hovedprojekt eller alternativer medfører ingen forøgelse af lugtemission fra faste kilder. Den

hyppigere håndtering af særligt fast biomasse kan dog give anledning til en øget lugtemission fra diffuse

kilder. Dette tema er behandlet og vurderet gennem miljørapporten.

En anden vigtig parameter i en helhedsorienteret vurdering er, at den producerede biogas vil erstatte na-

turgas, der ellers skulle anvendes som energikilde ved lokale forbrugere og dermed reducere mængden

af klimagasser med ca. 7.650 – 8.740 tons CO2 om året.

Behandlingen af biomasse på biogasanlægget vil medføre, at der i visse områder vil blive udbragt afgas-

set gylle i stedet for rågylle. Afgasset gylle lugter betydeligt mindre end rågylle, og derfor vil der, som

følge af behandlingen af biomasse på anlægget, blive en reduceret lugt i de områder, hvor der udbringes

afgasset gylle.

Udvidelsen af biomasseindtaget kan i sammenhæng med placeringen af andre biogasanlæg i området,

give anledning til en øget lokal konkurrence om f.eks. gylle, halm og energiafgrøder. Det kan medføre, at

biogasanlæggene skal hente biomasse i en større afstand fra anlægget (men stadig indenfor en rimelig

lokal afgrænsning).

Udvidelsen kan ligeledes medføre, at der lokalt omkring anlægget vil være flere lastbiltransporter med

gylle/biomasse, hvor den samme mængde tidligere har været transporteret på traktorer med vogne til de

lokale landbrug. Dette er til fordel for de andre trafikanter og brugere af trafiknettet i og med, at lastbiler

bedre er med til at sikre et flow i afviklingen af trafikken end en traktor med vogn kan gøre.

Side 82/91

8. Management og kontrolprogrammer

Kommunens kontrolprogram (ekstern kontrol)

Kommunen fører tilsyn med virksomheden i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Kommunen fører tilsyn med kvaliteten af § 3 naturområderne – herunder om der sker overtrædelser ift.

Naturbeskyttelsesloven.

8.1. Management på biogasanlægget Vrejlev Bioenergi har i en opstartsfase haft logistiske udfordringer med at adskille ren og uren zone i til-strækkelig grad. Det har særligt været den almindelige daglige drift og håndtering af biomasse som har været årsag til problemstillingen.

Af samme årsag har Vrejlev Bioenergi nu omstruktureret håndteringen af overfladevand fra både ren og uren zone, så afledningen af overfladevand fra disse områder kan ske på forsvarlig vis – uden risiko for afledning eller udsivning til det omkringliggende miljø. Der er redegjort for håndteringen af overfladevand fra arealerne i kapitel 5, hvor der også er beregnings-mæssigt redegjort for, at afledningen af overfladevand fra dele af anlæggets arealer kan ske til markare-aler nord for anlægget på forsvarlig vis.

Herunder er der redegjort for de tiltag og vilkår, som dels indgår som en del af virksomhedens daglige rutiner og som dels indgår som en del af vilkårssættet i miljøgodkendelsen. Der er redegjort for tiltagene under overskrifterne

- Indretning og drift

- Beskyttelse af jord og grundvand - Egenkontrolprogram på virksomheden - Udarbejdelse af driftsjournal

Overskrifterne følger de standardvilkår, som er defineret i Bekendtgørelse om standardvilkår i godken-delse af listevirksomhed for biogasanlæg omfattet af bilag 1, afsnit 5.3 b i VVM-bekendtgørelsen.

Kvalitetshåndbog Der er udarbejdet en kvalitetshåndbog for Vrejlev Bioenergi som indeholder: - En procesbeskrivelse omkring håndtering af input til (biomasse) og output fra anlægget (metan og

afgasset biomasse). - Kontrol af biogasprocessen mhp. at opretholde en konstant produktion hvor metangassen godkendes

til brug på gasnettet.

- Træningsskema for driftsmedarbejdere, som sikrer, at alle medarbejdere er vist arbejdsprocedurer og overvågningsprocedurer.

- Driftsjournal som beskriver hvilke egenkontroller, der skal gennemføres og hvornår (se også senere

afsnit)

Kvalitetshåndbogen er vedlagt som bilag 13.

Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand er udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne kan modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, om-røring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra køretøjer finder kun sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke er i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Side 83/91

Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, står på et fundament med en tæt opsamlings-rende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank.

Øvrige beholdere og tanke er forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetag-

ning. Dette er dog ikke tilfældet ved de modtage- og lagertanken, da de allerede var opført forud for bio-

gasanlægget. På disse tanke udføres der i stedet 5-års beholderkontrol, hvor der graves ned til bunden af

tankene for at kunne kontrollere tæthed. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse opbevares i anlæggets plansilo, der er asfalteret i bunden. Asfalten er tæt og kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget.

Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget ledes retur til anlæggets tanke. Oplagspladsen er afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget så der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen.

Omlæsningsarealerne ved indleverings- og udleveringstanken samt ved mixermodulet er belagt med as-

falt, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer ved fyldning og tømning og fra den oplagrede bio-

masse.

Arealerne er indrettes så: - Køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen.

- Biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen.

- Overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.

Der anvendes få hjælpestoffer på biogasanlægget i produktionen. Hjælpestoffer opbevares i tanke i di-sponible bygninger på landbruget (under tag) og er dermed sikret mod påkørsel fra færdsel på biogasan-lægget.

Der er støbt gulv i bygningerne, som sikrer, at evt. spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området hvor biogasanlægget ligger er afgrænset af et voldanlæg syd, øst og nord om anlægget. Vold-anlægget sikrer, at evt. spild ikke kan afledes ukontrolleret til omgivelserne. Evt. spild af biomasse vil i

værste fald opsamles i omsamlingsbassinet nord for modtagetanken.

Bortledning af overfladevand fra opsamlingsbassinet er automatiseret, så pumpen selv starter når der er 10 % væske i bassinet (svarende til 7 m3). Pumpen standser automatisk igen når væskestanden når 5 % af bassinets samlede volumen. Der kan dermed ledes op til 3,5 m3 til opsamlingsbassin før pumpen star-ter. Et spild af den størrelse vil kun kunne ske hvis en tank sprænger læk eller en tankbil vælter. Skulle det ske at en tank sprænger læk eller en tankbil vælter, så kan pumpen stoppes med stopknap i maskinhuset, som ligger lige ved siden af opsamlingsbassinet. Efter stopknappen er aktiveret kan opsam-

let spild kontrolleret pumpes retur til anlæggets tanke. Selv den største tanks volumen vil let kunne op-bevares indenfor voldanlægget. Omkring opsamlingsbassinet er der et areal på minimum 500 m2 græn-sende op mod volden, der er min. 1½ m høj. Alene her er der et volumen på 750 m3 indenfor volden. Ved evt. spild af biomasse vil det altid forsøges at lave en kontrolleret opsamling og oprensning hvor spil-det er sket og dermed før der sker afledning til opsamlingsbassinet.

Egenkontrolprogram

Virksomheden kontrollerer inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og

produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollerer opsamlingsrender og -beholdere under

beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen udføres

mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, bliver tilsynsmyn-

digheden straks underrettet.

Virksomheden tilser minimum 1 gang hver 14. dag, at den faste overdækning på beholdere med bio-

masse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. Der forefindes på kontoret et egen-

kontrolskema, hvorpå det noteres ved evt. afvigelser – se bilag 12 og 13. Herpå noteres gennemgang af

arealerne omkring siloplads, omkring reaktorerne, 2 steder med drænudløb, søen bag voldanlægget og

Side 84/91

evt. notater. Ved evt. observationer eller problemer, kontaktes tilsynsmyndighed og en evt. plan for æn-

dringer udføres mellem virksomheden og myndigheden. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion vil mindst hvert tiende år blive kontrolleret for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyr-gødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyr-

gødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) opbevares på anlæg-get sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport fore-ligger. Hvis kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen skal tømmes, så vil tilstandsrapporten blive indsendt til tilsynsmyndigheden inden 6 uger ef-ter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller

planlægges foretaget på baggrund af rapporten.

Øvrige tanke inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst

hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne opbevares på anlægget

mindst indtil næste inspektion.

Desuden vil disse tanke blive kontrolleret for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt

sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kon-

trollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges

foretaget på baggrund af rapporten.

Virksomheden foretager mindst 1 gang årligt en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplag-

ring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og ud- bedre

eventuelle skader.

Virksomheden foretager mindst 1 gang årligt eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på

modtagetanke efter leverandørens anvisning.

Driftsjournal

Virksomheden fører en driftsjournal med angivelse af:

- Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.

- Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlings-

render og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen.

- Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse.

- Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventu-

elt foretaget vedligeholdelse heraf.

- Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel.

- Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og

arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer.

- Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle fore-

tagne udbedringer.

- Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke,

med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.

- Driftsjournalen opbevares på virksomheden mindst 5 år og kan fremsendes ved rekvirering.

Side 85/91

Tiltag ved uheld

Ovenstående beskriver i noget omfang hvilke tiltag, der vil blive igangsæt ved evt. uheld – særligt ved

evt. spild af biomasse indenfor anlægget.

Der findes en yderligere beskrivelse af forholdene omkring håndtering af overfladevand fra anlæggets

arealer i kapitel 5, herunder håndtering af overfladevand ifm. f.eks. frostvejr eller større nedbørssituatio-

ner.

Der er desuden lavet en beredskabsplan (vedlagt som bilag 11), der beskriver konkrete handlinger ifm.

uheldssituationer. Beredskabsplanen er kendt af alle ansatte.

Vurdering

På baggrund af forbedringer i management, særligt ifm. med ændrede arbejdsgange i den daglige drift

samt implementering af ovenstående egenkontrolprogram vurderes det, at anlægget ikke vil give anled-

ning til påvirkning af det omkringliggende miljø.

Side 86/91

9. Lovgrundlag og VVM proces

9.1. Planloven og VVM-bekendtgørelsen I bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør

af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1440 af 23/11-2016 - er det fastsat, at der for visse typer af

anlæg skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (En

såkaldt VVM-redegørelse/Miljørapport).

Den 7/7-2017 har Hjørring Kommune truffet afgørelse om, at der for det VVM-anmeldte biogasanlæg på

Vrejlev Møllevej 11, skal udarbejdes en miljørapport (VVM-pligt).

Biogasanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 (tvungen VVM-pligt) - ”Anlæg til bort-

skaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100

t/dag.

Miljørapporten skal belyse projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og

landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden adgang til at vurdere det konkrete projektet

samt forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før der tages endelig stilling til projektet.

Bekendtgørelsens § 5 fastlægger, at Miljørapporten skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og

indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft klima og landskab, materielle go-

der og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer.

Miljørapporten skal således sikre vurderingen af anlægget og det omgivende miljø på kort og lang sigt. I

den forbindelse skal også et ”0-alternativ”, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, be-

skrives og vurderes. Hvis der i løbet af planprocessen har været undersøgt andre alternativer, skal disse

også beskrives.

Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og

om muligt neutralisere skadelige virkninger på miljøet, beskrives. I lokalplan nr. 900.3160-L15 – Teknisk

anlæg (biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej, Vrå, der fastlægger rammer for benyttelse af arealet, hvor

biogasanlægget er placeret, sikrer VVM-betemmelserne en detaljeret viden om biogasanlægget og dets

omgivelser.

9.1.1. Kommuneplan

Det eksisterende biogasanlæg ligger i det åbne land i tilknytning til den eksisterende landbrugsproduktion

på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Området er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan 2016.

Hjørring Kommune udarbejder et kommuneplantillæg nr. 900.3160.99 i forbindelse med udarbejdelsen af

lokalplan 900.3160‐L15 for biogasanlæg ved Vrejlev Møllevej, Vrå. Kommuneplantillægget omfatter

samme område som lokalplanen.

Formålet med kommuneplantillægget er at etablere det nødvendige plangrundlag for realisering af den

ansøgte udvidelse af den mængde biomasse, der må indføres i biogasanlægget. Gennem kommuneplan-

tillægget fastlægges planområdets anvendelse til biogasanlæg. Som en del af kommuneplantillægget op-

rettes en kommuneplanramme.

Side 87/91

9.1.2. Lokalplan

Lokalplan nr. 900.3160-L15 – Teknisk anlæg (biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej, Vrå vedtages samtidig

med fremlæggelsen af denne miljørapport.

Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for udvidelse af biomasseindtaget fra

36.000 t til 100.000 t på det eksisterende biogasanlæg samt muligheden for at udbygge anlægget med

en reaktortank og udvidelse af plansiloen på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå (alternativ A). Lokalplanen re-

gulerer biogasanlæggets bl.a. byggefelt og byggehøjder for det udlagte område.

9.2. Miljøbeskyttelsesloven

Biogasanlægget er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33. Hjørring Kommune udarbejder derfor et til-

læg til miljøgodkendelse af udvidelsen af anlægget. Forslag til miljøgodkendelse skal udsendes samtidig

med Miljørapporten - jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder nr. 1458 af 12/12-2017.

Lokalplan nr. 900.3160-L15 er vurderet i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og

programmer, lovbekendtgørelse nr. 1440 af 23/11-2016, i denne miljørapport. For at miljørapporten er

fyldestgørende skal den, udover de emner der indgår i VVM redegørelsen, behandle emnerne sundhed

samt overvågning af miljøkravene. Dette er indarbejdet i denne miljørapport.

9.3. Naturbeskyttelsesloven Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturty-

per. Forbuddet gælder i praksis også for foranstaltninger udenfor det beskyttede område, såfremt foran-

staltningen medfører en konkret og varig ændring af det nærliggende naturområde.

En række landskabselementer i Danmark er tillagt bygge- og beskyttelseslinjer (§ 15 -19), som skal

sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkringliggende fortidsminder, skove

og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bestemmelserne følger af

Naturbeskyttelsesloven. En række dyrearter og deres levesteder er derudover beskyttet efter § 29a.

9.4. Habitatdirektivet/fuglebeskyttelsesdirektiv Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner

tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller gen-

oprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I

Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for ”Internationale naturbe-

skyttelsesområder”. Generelt bruges betegnelsen ”Natura 2000-områder”.

VVM-direktivet om projekters virkning på miljøet er bl.a. gennemført i Bekendtgørelse nr. 1440 af 23/11-

2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om

planlægning.

Tilladelser efter denne bekendtgørelse kan samtidig være omfattet af Habitatbekendtgørelsens krav om

foreløbig vurdering og evt. konsekvensvurdering. Habitatbekendtgørelsen forpligter myndighederne til

ikke at vedtage en plan eller godkende et projekt, hvis planen eller projektet kan skade et Natura 2000-

område eller beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV (se afsnit 5.4.1)

De planer og projekter, der efter Miljøministeriets lovgivning skal vurderes, fremgår af Habitatbekendtgø-

relsens § 6 og §§ 8-9. Herunder nærværende projekt.

Side 88/91

Habitatdirektivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller

sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU’s vigtigste bidrag til mål-

rettet beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene.

Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter i EU, som er

sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Det gælder både områder, hvor disse

fugle yngler, og områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller

overvintre.

Der ligger ingen Ramsar-områder i Hjørring Kommune.

Nærmeste Natura 2000-område er hhv. Store Vildmose sydvest for anlægget og Rubjerg Knude og Løn-

strup Klint nordvest for anlægget, der begge ligger mere end 14 km fra biogasanlægget.

9.5. Museumsloven Det danske landskab rummer en række kulturhistoriske værdier som f.eks. særlige historiske landskabs-

elementer, bevaringsværdige bygninger, spor, fortidsminder og lignede.

Nogle af disse værdier er beskyttede, fordi lokalbefolkningen tager vare om dem. Andre er fredede eller

omfattet af bevarende lokalplaner og bevaringsdeklarationer, der sikrer disse mod uhensigtsmæssig om-

dannelse og ubemærkede forandringer i strid med bevaringsinteresserne.

Forud for evt. jordarbejder skal Museumslovens § 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæo-

logiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få

en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige

konsekvenser. Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder f.eks. knogler, flintredskaber, lerkar-

skår m.m. skal arbejdet standses i det omfang, det vedrører fortidsmindet.

En lang række fortidsminder, herunder gravhøje og sten- og jorddiger er omfattet af fortidsmindebeskyt-

telsen, og der er dermed forbud mod ændringer af deres tilstand efter museumsloven §§ 29 a og 29.

9.6. Jordforureningsloven

Jordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre

eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.

Loven har især sigte på at beskytte drikkevandsinteresser, at forebygge sundhedsproblemer ved anven-

delsen af forurenede arealer, at forebygge yderligere forurening i forbindelse med flytning af forurenet

jord og at fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal gøre en indsats.

Arealet hvor biogasanlægget er etableret har historisk set været drevet som et landbrugsareal. Der er

ingen kendte registreringer på jordforurening på arealet.

Side 89/91

10. Metodebeskrivelser

10.1. Trafik Der er foretaget en analyse af den forventede maksimale trafikbelastning ved fuld belastning af anlæg-

get. En transport (tur/retur) belaster således vejnettet to gange ved hhv. tilkørsel og frakørsel. Den be-

regnede trafikmængde fra biogasanlægget er herefter sammenholdt med trafiktællinger for konkrete vej-

strækninger.

10.2. Kvælstof-depositionsberegning Til beregning af kvælstofdepositionen er modellen OLM-DEP i Husdyrgodkendelse.dk anvendt. Modellen

anvendes i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Modellen kan sammen med viden om lokal-

området anvendes til tilnærmede beregninger af kvælstofspredning og depositionen på de nærliggende

naturområder.

I it-ansøgningssystemet oprettes en punktkilde placeret som afkastet på opgraderingsanlægget og der

tilnærmes en animalsk produktion, som i ammoniakudledning svarer til biogasanlæggets beregnede am-

moniakudledning. I IT-ansøgningssystemet markeres de punkter kvælstofdepositionen ønskes beregnet i,

hvorefter resultatet fremkommer.

Side 90/91

11. Manglende oplysninger

Der er foretaget en række antagelser i forbindelse med beregningerne af sammensætningen og antallet

af transporter til og fra anlægget samt antagelser der vedrører den fortsatte udvikling af antallet af trans-

porter på Ålborgvej, da den afhænger af samfundsudviklingen.

På samme måde er der usikkerheder knyttet til lugtberegningen og ammoniakemisions-beregningen,

hvor der hhv. er anvendt et erfaringstal på udledningen af lugt fra opgraderingsanlæg samt emissionstal

fra kilder estimeret gennem undersøgelser. Disse danner grundlag for den efterfølgende lugtberegning og

ammoniakdepositionsberegning.

Side 91/91

12. Bilag

Følgende bilag er vedlagt i selvstændigt dokument

Bilag 1: Landzonetilladelse af 29/6-2015

Bilag 2: Miljøgodkendelse af 9/10-2015

Bilag 3: Dispensation åbeskyttelseslinje af 29/6-2015

Bilag 4: Anlægstegning

Bilag 5: Foreslået tracé pumpeledning

Bilag 6: Håndtering overfladevand

Bilag 7: OML og B-værdier

Bilag 8: Støjrapport

Bilag 9: Ammoniakemission og -deposition

Bilag 10: Afgrænsningsnotat

Bilag 11: Beredskabsplan

Bilag 12: Egenkontrolprogram

Bilag 13: Kvalitetshåndbog

Bilag 14: Beregning stuvningsvolumen og nedsivningsevne

Miljørapport - Vrejlev Bioenergi · Vrejlev Bioenergi har etableret et gårdbiogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Biogasanlægget har i dag tilladelse til at behandle

Documents