Milano-Rom 2015

[1]

[2]

Milano – Rom 2015

En ferie på cykel i perioden torsdag den 17/9 – lørdag den 26/9.

Indledning – af Kim Schou

Det er nu cirka 1 år siden, at en af Nakskov Cykle Club’s erfarne ryttere, Poul Rasmussen, løftede

sløret for, at han gerne ville prøve at køre en tur fra Milano til Rom og efter at vi andre havde

kigget på Bikeitalien.com, måtte vi indrømme, at en sådan tur kunne være interessant at prøve –

dels fordi at flere af os endnu ikke havde kørt i den del af Italien og også fordi vi kom igennem det

smukke Toscana og forbi flere historiske steder. Sidst – men ikke mindst, var det det også for at

kunne køre i et kuperet terræn, meget anderledes fra det vi kender på det flade Lolland.

Som ofte før når vi fra Nakskov Cykle Club har været på disse udlandsture med vores cykler er det

hele startet med, at 2-4 personer har tilmeldt sig og lige pludselig er det blevet – som i år – til 11

personer, således at holdet fra Nakskov udgjorde en tredjedel af deltagerne på turen fra Milano til

Rom.

Personligt synes jeg, at det er perfekt, at afslutte sommersæsonen med en tur til bjergene i

sydeuropa, hvor man kan genopleve sol og varme og samtidig er det med til at fastholde fokus på

træningen henover hele sæsonen.

Udrejse - torsdag 17/9 – af Kim Schou

Vi skulle flyve fra København til Bergamo sidst på eftermiddagen og følgende fik tjekket ind i

lufthavnen: Klaus Jacobsen, Jørn Hansen, Mogens Rasmussen, Freddy Thygesen, Jørgen L. Jensen,

Poul Rasmussen, Johnna Bjørn, John Zajak, Annette og Arne Larsen og Kim Schou – alle fra

Nakskov Cykle Club derudover en god cykelven fra Nykøbing F. – nemlig Leif Jacobsen.

Vi nåede frem til hotellet sidst på aftenen, hvor personalet stod klar med aftenens menu og vores

guider, Joachim Jerichow, Bjarke Andersen og Francesco Vurro bød os velkommen.

En del samlede cykler før sengetid og andre startede tidligt fredag morgen med dette.

På billedet:

Øverst fra venstre: Jørn

Hansen, Jørgen Jensen, Kim

Schou, Klaus Jacobsen, John

Zajak, Johnna Bjørn, Freddy

Thygesen. Forrest fra venstre:

Poul Rasmussen, Mogens

Rasmussen, Arne Larsen og

Annette Larsen.

[3]

Cykeldag nr. 1 - fredag 18/9 – af Poul Rasmussen (hold 2)

Vi startede turen i den lille by Cadeo i Piacenza

provinsen ca 100 km syd for Milano lige neden

for PO sletten.

Vi var 4 fra NCC på hold 2 denne dag (Kim,

Mogens, Jørgen ” post ” og jeg selv – Poul ) De

første 25 km mærkede vi knap nok at det gik

opad, men så begyndte dagens første stigning

og efter 50 km samledes vi på Passo del

Pellizzone i 1029 meters højde, hvor følgebilen

ventede med en tiltrængt forfriskning.

Nedkørslen på ca 10 km endte i den lille by

Bardi i ca 600 m højde og her valgte vores

guide Bjarke at lave et stop, for at vi skulle se

slottet ”Castello di Bardi” smukt beliggende på

en klippetop midt i dalen. Det er også her –

ifølge historiebøgerne – at Hannibals sidste

elefant døde, efter den hårde tur over Alperne.

Vel ude af Bardi var det tid til frokost og vi ankom til den planlagte restaurant samtidig med hold

1. Det viste sig imidlertid at der havde været oversvømmelse grundet kraftigt regnskyl og de

kunne ikke klare at bespise alle os. Der blev forhandlet og det endte med, at vi kunne blive og

hold 1 måtte finde et andet sted.

Det kan godt være, at de ikke var 100 % klar, men vi fik en lækker pastaret med svampe.

Mætte og med nye kræfter tog vi herefter straks hul på opstigningen til ”Passo S. Donna” i knap

1000m højde. Efter nedkørslen fulgte et stykke på mere eller mindre flad vej med en del trafik,

hvor kæden blev holdt stram 33 – 34 km/h.

Da vi tog hul på dagens 3. og sidste stigning kunne jeg ikke få gang i cyklen og hurtigt var jeg

sidst mere end 200 m bagud. Bjergbenene vendte dog heldigvis langsomt tilbage og jeg kom ind i

en god rytme og nåede toppen – ” Passo Cento Croci” – i den bedste halvdel. Kim var også på

denne stigning første mand på toppen.

Der fulgte nu en meget flot nedkørsel i denne meget kuperede del af Appeninerne. Den strakte sig

hele vejen til hotellet i byen ”Varese Ligure” hvor dagens sidste gevinst ventede – en dejlig kold

fadøl.

En krævende, men dejlig dag med 129 km og 2400 højdemeter.

[4]

Cykeldag nr. 2 – lørdag den 19/9 – af Johnna Bjørn og John Zajak (hold 3)

Vi starter fra hotellet i Varese Ligure i fint vejr og

skal ud til kysten den dag, hvor vi skal se nogen

af de fantastiske byer, der ligger ned af

bjergsiderne, det var de byer sørøverne brugte i

gamle dage. De lå så der ikke kunne komme

angreb fra landsiden og vandsiden kunne de se

hvad der kom, så de var klar til kamp.

Det viste sig også, at vi skulle være klar til

kamp, selvom vi ikke havde hørt noget om det

på ryttermødet. Der var vejarbejde på ruten og

vejen spærret, vi fik 2 valgmuligheder: enten

kørte vi op og væk fra vejen for at komme uden

om vejarbejdet, dermed ville vi ikke komme til at

kører langs vandet med de fantastiske udsigter.

Eller vi kunne køre ned til en af sørøverbyerne og

så op på den anden side af vejarbejdet, for at

fortsætte langs kysten. Det synes vi umiddelbart

lød som en rigtig god ide, men som Joachim sagde; ville det ikke være sjovt at komme hjem, som

de eneste - der ikke havde kørt turen. Der var lige det med denne rute, at den havde stigninger

på 18%, så det blev rigtigt hårdt. Vi valgte den hårde rute og det fortrød vi ikke og ved fælles

hjælp kom alle over stigningen. Hvilken skøn udsigt vi herefter mødte. Det var det hele værd.

Hele denne omkørsel havde taget noget tid, frokosten var dermed blevet rykket godt den dag. Det

var planen, at vi skulle spise i en by efter kyst turen, men flere i gruppen mente, at nu var det

altså tid til frokost, hvilket fik Joachim til at forhøre sig på den første og bedste restaurant om der

var plads. Det var der. Vi fik bænket os, bestilt mad - fik dejlig pasta med muslinger. Da vi

kommer ud ser vi på døren, at de har en Michelin stjerne, så har man også prøvet det ;-)

Efter at have været op over

Monterossa kom vi til La Specia.

Her delte holdet sig, ca halvdelen

kørte ud til Portevenere, som nok

svarer til Monaco. Bugten var fyldt

med store lystyachter og byen

fyldt med turister.

Turen derfra indeholdt en stigning

på 14%, som blev kørt med høj

hastighed. Herefter møder vi

resten af holdet og turen går –

med stram kæde, til vores hotel i

Massa.

Det viste sig da vi kom til hotellet, at hold 3 var de eneste der havde kørt den 18% stigning.

Dette blev nævnt flere gange under middagen, som denne dag var en 5 retters menu: Tappas-

Risotto-Ravioli-Fiskeret-3 slags kage

133 km og 1742 hm for os der var ude og se Portevenere - 114 km og 1455 hm for resten af

holdet.

[5]

Cykeldag nr. 3 – Søndag den 20/9 – af Annette og Arne Larsen

Etape 3: Massa di Carrara – Alpe Apuane – Passo Vestito (1.030 m) – Castelnuovo di Garfagnana -

Gallicano – Borgo a Mozzano – Il Ponte del Diavolo – Lucca. 104 km. (To stigninger: 1000 hm, 200

hm).

Annette fast deltager på hold 3, Arne fast

deltager på hold 1. Hold 3 afgang kl. 8.30 med

Bjarke som guide, øvrige hold kl. 9.00, Joachim

var guide på hold 1.

Bjergetape i bjerggruppen Alpe Apuane, der

tager os op af utallige hårnålesving, gennem

snævre passager, med bjerge i 2000 meter

klassen omkring os. Vi var blevet bedt om at

have lys foran og bag på cyklen i tunnellerne

samt tage solbriller af/ned på næsen, da

tunnellerne var mørke og meget hullet, som vejene i øvrigt er dernede. Op af bjerget kom hold 1

og 2 uden om de fleste hold 3 ryttere. Der var hold ånd blandt NCC`erne på hold 3, Freddy T. og

Jørn H., kørte sammen med / ventede på Annette, så sidste rytter ikke var alene. De første ryttere

der kom op, måtte vente nogen tid på følgebilen, hvor der var skifte tøj og drikkelse.

Guiderne havde anbefalet man tog varmt tøj med, det kunne blive regnvejr og der ventede en

lang nedkørsel. Da følgebilen kom, manglede nogle ryttere stadig at komme op, ca. 1 km fra

toppen kom Guiden Joachim ned for at se hvor Annette og følgesvendene var, han blev ved

Annette og gav en hånd i ryggen, de andre kunne så køre deres eget tempo det sidste stykke vej.

På toppen nydes udsigten til marmorbjergene og man kunne tydeligt se hvordan der var skåret

marmor stykker ud. Derefter gik det nedad, igen var der opsamling. Her ville Arne tage billedere af

klubkammeraterne – MEN – hans mobil tlf. var væk, det viste sig Annette ikke havde den – hvad

gør man? Arne sikker på den var faldet ud af cykeltrøjen, da der blev skiftet svedundertrøje på

toppen, for ca. 17 km nedkørsel siden. Vi havde alle fået besked på ikke at samle ting op vi tabte

imens vi kørte, fx tlf., dunke, kamera, da der var risiko for at vælte hele gruppen. Nogen havde

allerede glemt tøj og visa kort på tidligere hoteller. Arne tog mod til sig, og spurgte om følgebilen

ville køre ham til toppen, hvis Annette blev nede og holdt øje med traileren imens – Det fik han lov

til. De øvrige hold fortsatte frem til hvor der skulle spises frokost – 7 km for hold 1, hold 3 kørte

længere frem. Paulo, den flinke chauffør kørte Arne tilbage til toppen, Arne fandt sin tlf. kom ned

igen, fik sat traileren på igen. Arne blev derefter sat af på toppen efter Castelnuovo di Garfagnana,

hvor hold 1 havde bestilt mad til ham.

Efter nedkørslen til næste by, sad hold 3, der havde John Z. sørget for der også var mad til

Annette. Derefter fortsatte cykelturen ned igennem dalen til floden Serchio, hvor højdepunktet

blev en unik middelalderbro, Ponte del Diavolo (Djævlebroen) fra det 14. århundrede. Mange

prøvede at cykle op til toppen, for nogen lykkes det, andre måtte stå af, en enkelt kom til at vælte

[6]

på de skæve sten, nogen valgte helt at lade cykle stå nede, og gå op for at nyde udsigten. Så var

det nærmest” fladt” indtil vi nåede Lucca kl. ca. 16.

Her var hold 1 på gå-ben igennem et

marked, hold 3 prøvede at komme frem

mellem de mange biler. Her mødtes hold

1 og 3 ved cykelbutikken, og derefter på

den ovale plads (amfiteatret,) hvor hold 2

var ankommet, så stod den på is, øl,

kager, hvad man nu havde lyst til.

Derefter blev der kørt en omgang på

voldanlægget rundt om byen. Inden vi

kørte til Hotellet Carignano, hvor vi var

ca. kl. 18. Så skulle der vaskes cykeltøj,

have et bad og kl. 19.30 blev der serveret

aftenmad. Derefter den sædvanlige briefing, hvor vi fik set en højdemeter oversigt for næste dags

etape, samt orientering om tidspunkter for morgenmad og afgang.

Cykeldag nr. 4 – mandag den 21/9 – af Kim Schou

Denne cykeldag startede med, at flytte

ryttere rundt på holdene, således at hvert

hold havde ryttere med på holdet af

nogenlunde samme styrke. Det betød bl.a.

at den ”unge mand” fra Nakskov måtte

flytte til hold 1 (det var så mig) for at køre

på hold med 7 andre hhv. unge og ældre

ryttere, herunder John og Arne fra

Nakskov. Det var et godt hold og vi havde

Joachim med som guide.

Lige netop denne dag skulle vi køre over

det berømte bjerg i Toscana, Monte Serra,

hvor mange kendte ryttere har trænet

hårdt igennem årene. Toppen af bjerget

havde vi efter ca. 39 km.. Derefter gik det

op og ned igennem et anderledes landskab

end vi tidligere havde oplevet. Nu var vi kommet til Toscana - et landskab med huse og gårde på

de små bakketoppe i landskabet og vi kom forbi San Gimignano – byen med de høje tårne og

sluttede af med at ankomme til den historiske by Siena.

[7]

I den forbindelse er det jo fantastisk, at der blandt rytterne er nogle, som kan bidrage med andre

oplevelser bl.a. en fortælling om Il Palio – det hestevæddeløb som arrangeres 2 gange om året. På

den måde får vi kulturen med på turen. Det var Jesper fra Vestjylland, som tidligere havde oplevet

et af disse hestevæddeløb.

Foto: San Gimignano

Det var en cykeldag med 154 km og 2.689 højdemeter – incl. en ekstra lille bjergtop, for 4 af os –

nemlig 4 km til toppen af Monte Serra, op til lysmasterne.

Foto: Hold 1 – Eftermiddagspause på vej mod Siena

[8]

Cykeldag nr. 5 – tirsdag den 22/9 – af Kim Schou

I forsættelse af aftenens fortælling

om Il-Palio startede vi dagens etape

med at køre igennem Siena og

gjorde holdt ved den 5-kantede

plads, som bliver brug til det

omtalte hestevæddeløb. Herefter gik

turen igennem det smukkeste og

typiske Toscanske landskab – smuk

bakket landskab med vinmarker og

udsigt så lang øjet rækker. Det blev

gjort holdt flere steder for at

fotografere landskabet og

middagspausen blev holdt i

Brunello-vinens land ved Montalcino.

Der var mulighed for at smage vinen

til maden, men sportsfolkene sagde

nej og drak cola i stedet.

Efter middagspausen med god italiensk mad, fik vi en betagende udsigt fra toppen ud over det

smukke landskab inden vi kørte videre.

Sidst på dagen – hvor benene efterhånden er mærket af 5 dages strabadser i kuperet terræn kører

vi op ad smukke veje til små middelalderbyer, typisk med en lille borg på toppen. Vi cykler op i

godt 900 meter højde og rammer efterfølgende hotellet i ca. 700 meters højde, hvor vi godt kan

mærke at det er en smule køligt at sidde udenfor for at nyde dagens kolde øl. Målet hedder

Abbadia di San Salvatore.

En flot cykeldag på 114 km og 2.337 højdemeter.

Foto: Typisk Toscansk landskab

[9]

Cykeldag nr. 6 – onsdag den 23/9 – af Kim Schou

Denne dag starter med lidt

op og nedkørsel de første

29 km, hvorefter vi reelt

har en lang nedkørsel til ca.

52 km – hvor det vigtigste

er at holde øje med

hullerne i vejen, som - jo

nærmere vi kommer Lazio-

regionen og Rom - bliver

mere omfattende.

Vi gør holdt ved de varme

kilder, Terme Di Saturnia,

hvor vi bader i varmt vand

på ca. 35 grader. Der er et

mindre vandfald som giver

os massage når vi ligger og

nyder vandet og efterfølgende når man cykler videre, føler man sig helt frisk. Ved middagstid når

vi til Sorano, som er en gammel by, som er bygget af vulkanske tuffsten og denne by ser på

facaderne ud som i oldtiden, hvor den blev bygget. Vi spiser her og får god italiensk pasta og er

klar til at køre de sidste 70 km til Tuscania, men det blæser op, og begynder at regne.

Foto: De varme kilder ved Terme Di Saturnia

[10]

Efterhånden tiltager regnen og vi kæmper i 2½ time med regnen på hullede veje og på jordvej

med huller og når sidst på eftermiddagen til Tuscania – våde men uden uheld og punkteringer. Vi

på hold 1 er de første som ankommer til hotellet og kan ikke komme i bad og skifte tøj, da

kufferterne endnu ikke er ankommet. Heldigvis er der lunt på værelserne, så Arne og jeg kunne

sidde og snakke om dagen over en øl.

Ialt 140 km og 1.857 højdemeter.

Cykeldag nr. 7 – torsdag den 24/9 – af Klaus Jacobsen

Morgen vækning fra mobiltelefonerne

kl. 6.15 for mit værelse med bo-fælle

Leif Jacobsen og undertegnede. Så er

det sidste etape til Rom som står på

dagens program.

Efter et godt morgenbad og

efterfølgende et dejligt morgen

måltid, hvor man rigtig kunne få fyldt

depoterne op, er man klar til dagens

etape.

I dag har alle fra NCC, taget deres

klubtrøje på, så når vi senere

indtager Rom på cykel, er det i flotte

NCC-trøjer.

Hold 3 som jeg kører på har afgang kl. 8.30.Vi har fået besked på at vi skal være, rimelige præcise

denne dag. Vores frokost skal vi helst, klare på 30-45 minutter i dag. Da alle holdene skal mødes

midt på eftermiddagen, og køre samlet ind til Rom.

Dagen starter koldt, må have overtræksjakke på. Vi starter også med en kraftig stigning, så

pulsen er hurtig oppe. Vi kører også igennem en kold og tæt tåge, men alle er forventningsfulde

og ved godt mod. Senere på nedkørslerne letter tågebankerne, og vi bliver varmet op af solen

igen. Et af højdepunkterne i dag er, at vi kører igennem en smal snæver slugt, nærmest en lodret

kløft, og nogle steder når man kører der og kigger op imod himlen, har træerne vokset sig

sammen på begge sider, så det nærmest virker som et tag. Meget imponerende. Frokosten bliver

indtaget ved en af vulkansøerne, rigtigt flot sted.

Efter frokosten går turen til samlingsstedet, ca. 8 km fra Rom. Efter at alle hold er samlet, får vi

instruktioner af Joachim Jerichow. Det er en meget befærdet rute, vi skal køre og cykelstier findes

jo ikke i Rom.

Vi skal køre samlet i en lang række, med Guiden Bjarke forrest. I midten af rækken er Joachim, og

til sidst kører Francesco. Det var lidt af en udfordring at køre ind til Rom på den sidste strækning,

og lige i myldretrafikken. Men ved hjælp af Joachim piften, og nogle steder hans stop af trafikken,

kom vi alle glade og lettet op til udkigsstedet Piazza Garibaldi, herfra kan man se over hele Rom.

Udsigt til alt hvad Rom byder på med tårne, monumenter, kirker, kupler og bymure –

seværdighederne i det hele taget, utroligt imponerende sted.

Så blev der lykønsket til alle og hinanden imellem, for gennemførelsen af turen, et godt social

fællesskab. En fantastisk dejlig cykeltur var gennemført af alle.

[11]

Foto: Alle deltagere på Piazza Garibaldi i Rom

Derefter blev taget en masse billeder - individuelt og gruppebilleder og vi cyklede så ned til vores

hotel, hvor champagneflaskerne blev åbnet og der

blev sprøjtet med og drukket champagne. Sådan

fejres afslutningen på en Milano – Rom tur.

Ialt 130 km og 1.792 højdemeter.

Om aftenen var der så den sidste samlet

fællesspisning, med højt humør og dejlig stemning.

En dejlig afslutning på etape 7.

Foto: Guiderne: Joachim og Francesco

[12]

Afslutning – fredag den 25/9 – af Kim Schou

Tidligt op og god morgenmad – for derefter at pakke cykler.

Dagen ser flot ud med sol fra morgenstunden. ”NCC”’erne incl. Leif fra Nyk. F. tager til centrum af

Rom sidst på formiddagen og i løbet af fredagen får vi set alt fra Peterskirken til Colosseum og vi

afslutter turen med en ”laaang” bustur tilbage til hotellet.

Foto: Peterspladsen i Rom

Endelig kan vi sætte os til bords og nyde en god bøf, som alternativ til al den gode italienske mad

fik har fået serveret i de seneste 8 dage.

En god ferie er ved at være slut og vi tager afsked med rejsegæsterne fra Jylland, som går tidligt

til køjs – de skal nemlig tidligt op og hjem lørdag morgen. Vi kan stå op som vi plejer og er i

Danmark først på eftermiddagen – en masse oplevelser og nye venskaber rigere.

Tak til guider og til BikeItalien for et godt arrangement.