This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
&
&?
#
#
#
46
46
46
S
A
B
œ1. Alt,
œ1. Alt,œ1. Alt,
˙ œ ˙ œhvad som fug le
˙ œ ˙ œhvad som fug le˙ œ œ œ œhvad som fug le
œ œ œ ˙ œvin ger fik, alt,
˙ œ œ œ œvin ger fik, alt,
œ œ œ ˙ œvin ger fik, alt,
˙ œ ˙ œhvad som ef ter
œ œ œ œ œ œhvad som ef terœ œ œ ˙ œhvad som ef ter
œ œ œ ˙ œfug le skik med
˙ œ# œn œ œfug le skik med
˙ œ œ œ œfug le skik med
- - - - - -
- - -
-
-- -
- - -- -
&&?
##
#
5 ˙ œ œ œ œsang lyd dra ger
œ œ œ œ# œ# œsang lyd dra ger
˙# œ œ œ œ œsang lyd dra ger
.˙ ˙ œån de, lov
˙ œ# ˙ œnån de, lovœ œ œ ˙ œån de, lov
˙ œ ˙ œsyn ge Gud, for
œ œ œ œ œ œsyn ge Gud, for
˙ œ# œ œ œsyn ge Gud, for
œ œ œ ˙ œhan er god, han
œ œ œ# œ œ œnhan er god, hanœ# œ œ œ œ œnhan er god, han
2. Min sjæl, du har af alt på jordi tanken og din tunges ordde allerbedste vinger,og friest er dit åndefang,når dybt du drager det i sang,så højt i sky det klinger.
3. Hvad er vel og på jorderig,der sammenlignes kan med digi trangen til Guds nåde?Og det var dig, den ledte om,da med vor Herre hid den kompå underligste måde.
4. Så vågn da op, min sjæl, bryd udmed lovsangs røst, og pris din Gud,din skaber og genløser,som så til dig i nåde nedog over os sin kærlighedmed Trøsteren udøser!
5. Og sig det til hver fugl på jord,og sig til alle englekor,hvis sang livsaligst klinger,at du med dem i væddestridvil prise Gud til evig tidfor ånde, røst og vinger!N.F.S. Grundtvig 1851.
DDS 10
Andre tekstmuligheder1. Op, glædes alle, glædes nu!Med fryd opfylder sind og hui Herren, eders glæde!Thi Jesus han er nu så nærog vil, fordi han har os kær,udi vort kød sig klæde.
2. Bort sorg, og krænk ej mer vort sind!Guds glæde lukker vi nu ind,at vi kan Jesus favnemed bøn og hjertens tak og tro;i ham skal alt vort håb og rosin glæde aldrig savne.
Af DDS 90
5. Ak, tænker jeg, er der så storen skønhed på den faldne jordfor syndere at finde,hvor skal vi da vel frydes vedal glansen af Guds herlighed,som er i Himlen inde!
7. Velsign os med din Helligånd,og plej os med din egen hånd,så vi for dig må væresom blomster små med liflig lugt,som træer fyldt med yndig frugttil Jesu Kristi ære!Af DDS 726
1. O Herre god og frelser from,mig være lad din ejendom,mig selv ej mer tilhøre!Borttag, hvad Adams er og mit,og for det nye, som er dit,giv hjerte, øje, øre!
2. I hjertegrunden, Herre mild,optænd du kærlighedens ild,så det for dig kun brænder!Lad øjet åbnes for din glans,der overstråler sind og sansog kvæger dog, ej blænder!
3. Lad øret høre hyrdens røst,hvor til dit folk du taler trøstog fred til dine spæde!I pagten hvile hjertet trygt,trods verdens lyst, trods dødens frygt,og smage så din glæde!DDS 482
O, kommer hid dog til Guds Søn,som er os alle nær i løn,o, lad til ham os ile!Han kalder både dag og natpå hver en vandrer træt og mat,han giver sjælen hvile.Af DDS 638
5. Dejligste roser har stindeste torne,skønneste blomster sin tærende gift,under en rosenkind hjertet kan forne, for dog at skæbnen så sælsom er skift!I våde-vandflyder vort land,Himlen har ene lyksaligheds stand.
6. Angest skal avle en varende glæde,kvide skal vinde sin tot ud af ten.Armod skal prydes i rigeste klæde,svaghed skal rejses på sundeste ben.Avind skal ståfængslet i vrå,Himlen kan ene alt dette formå.
7. Lad da min lod og min lykke kun falde,hvordan min Gud og min Herre han vil,lad ikkun avind udøse sin galde,lad kun og verden fulddrive sit spil!Sorrig skal dø,lystigheds frøblomstre på Himle-lyksaligheds ø!Thomas Kingo 1681.
DDS 46
2. Kroner og scepter i demantspil lege,leg er dog ikke den kongelig dragt.Tusinde byrder i kronerne veje,tusindfold omhu i scepterets magt.Kongernes boer skøn uro,Himlen alene gør salig og fro.
3. Alle ting har sin foranderlig lykke,alle kan finde sin sorrig i barm.Tit er et bryst under dyrebart smykkeopfyldt af sorrig og hemmelig harm.Alle har sit,stort eller lidt,Himlen alene for sorgen er kvit.
4. Vælde og visdom og timelig ære,styrke og ungdom i blomstrende århøjt over andre kan hovedet bære,falder dog af og i tiden forgår.Alle ting måenden opnå,Himmelens salighed ene skal stå.
2. Krist stod op af døde,afsonet er vor brøde!Thi synger lydt og sjælegladhans menighed i allen stad:Ære være Gud i det høje!
3. Krist stod op af døde,i Himlen vi ham møde!Thi synger lydt og sjælegladhans menighed i allen stad:Ære være Gud i det høje!Tysk 12. årh. Bearbejdet omkring 1500.
Dansk 1528. Bearbejdet 1642.
N.F.S. Grundtvig 1815 og 1845.
Thomas Laub 1889.
DDS 218
Andre tekstmuligheder1. Himlens morgenrødesig lod på jorden fødeved midnatstid i Betlehem,den dunkle vrå blev lysets hjem.Ære være Gud i det høje!
2. Himlens morgenrødefor levende og dødeoprandt, da Guds enbårne Søntil moder fik en jomfru skøn.Ære være Gud i det høje!
3. Himlens morgenrødehilsæl med toner søde!Genlyd, Guds riges blomstervang,af Paradisets fuglesang!Ære være Gud i det høje!DDS 101
1. Jesus, himmelfaren,højt over engleskarennu sidder ved Guds højre håndog sender os sin Faders Ånd.Bøjer alle knæ for vor frelser!
2. Jesus, himmelfaren,udsender engleskarenal jorden rundt til sine småat vinke dem til Himlens blå.Bøjer alle knæ for vor frelser!
3. Jesus, himmelfaren,dog midt i folkeskarenuddeler Himlens vin og brød,er med sit folk i liv og død.Bøjer alle knæ for vor frelser!DDS 251
1. Kraften fra det høje,alt som en ild for øje,med alle tungers liflighedneddaled til Guds menighed.Takker alle Gud for hans gave!
2. Kraften fra det høje,Guds Ånd, os sammenføjefra øst og vest, fra syd og nord,til gæster ved vor Herres bord!Takker alle Gud for hans gave!
3. Kraften fra det højeos i vort sind fornøje,som Herrens folk med Himlens fred,udvalgte til Guds salighed!Takker alle Gud for hans gave!DDS 287
__________________________________
SAMPLE
&
&?
b
b
b
c
c
c
.œ jœ œ œ1. På ske blomst! hvad
œ œ œ œ1. På ske blomst! hvadœ œ œ œ1. På ske blomst! hvad
œ œ ˙vil du her?
œ œ ˙vil du her?
œ œ ˙vil du her?
.œ Jœ œ œBon de blomst fra
œ œ œ œbBon de blomst fraœ œ œ œBon de blomst fra
.œ jœ œ œlands by ha ve
œb œ œ œlands by ha veœ œ œ œlands by ha ve
-- - -- - -
-- - -- - -
-- - -- - -
&
&?
b
b
b
5 œ œ œ œu den duft og
œ œn œ œu den duft og
œ œ œ œu den duft og
.œ jœ œ œ œnpragt og skær! hvem er
œ œ œ œ# œ#pragt og skær! hvem erœ œ œ œn œpragt og skær! hvem er
2. Ej i liflig sommerluftspired du på blomsterstade,ej så fik du rosens duft,ikke liljens sølverblade;under vinterstorm og regnsprang du frem i golde egn,ved dit syn kun den sig fryder,som har kær, hvad du betyder.
3. Påskeblomst! men er det sandt:Har vi noget at betyde?Er vor prædiken ej tant?Kan de døde graven bryde?Stod han op, som ordet går?Mon hans ord igen opstår?Springer klart af gule lagenlivet frem med påskedagen?
4. Kan de døde ej opstå,intet har vi at betyde,visne må vi brat i vrå,ingen have skal vi pryde;glemmes skal vi under muld,vil ej vokset underfuldsmelte, støbes i det dunkleog som lys på graven funkle.
5. Påskeblomst! en dråbe stærkdrak jeg af dit gule bæger,og som ved et underværkden mig hæver, vederkvæger:Hanegal og morgensang,synes mig, af den udsprang;vågnende jeg ser de dødei en påske-morgenrøde.
6. Ja, jeg ved, du siger sandt:Frelseren stod op af døde!Det er hver langfredags pantpå en påske-morgenrøde:Hvad er segl og sværd og skjoldmod den Herre kæk og bold?Avner kun, når han vil ånde,han, som svor os bod for vånde.1 Kor 15,12-20.
N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935.
DDS 236
Anden tekstmulighedGlæd dig, Zion, glæd dig, Jord!Se, din konge til dig kommer,glæd dig i din vinter, Nord!Kristus bringer evig sommer.På hans tog borttag hver sten!Smyk hans vej med hellig gren!Bred på stien højtidsklæder!Der er fryd, hvor han fremtræder.Af DDS 83
2. I sommernattens korte svaleslår højt fredskovens nattergale,så alt, hvad Herren kalder sit,må slumre sødt og vågne blidt,må drømme sødt om Paradisog vågne til vor Herres pris.
3. Det ånder himmelsk over støvet,det vifter hjemligt gennem løvet,det lufter lifligt under skyfra Paradis, opladt på ny,og yndig risler ved vor fodi engen bæk af livets flod.
4. Det volder alt den Ånd, som daler,det virker alt den Ånd, som taler,ej af sig selv, men os til trøstaf kærlighed med sandheds røst,i Ordets navn, som her blev kødog fór til Himmels hvid og rød.
5. Opvågner, alle dybe toner,til pris for menneskets forsoner!Forsamles, alle tungemål,i takkesangens offerskål!Istemmer over Herrens bordnu menighedens fulde kor!
6. I Jesu navn da tungen gløderhos hedninger så vel som jøder;i Jesus-navnets offerskålhensmelter alle modersmål;i Jesu navn udbryder dadet evige halleluja.
7. Vor Gud og Fader uden lige!Da blomstrer rosen i dit rige,som sole vi går op og nedi din Enbårnes herlighed;thi du for hjertet, vi gav dig,gav os med ham dit Himmerig.N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853.
2. Tunger af ild og dog prædiken mildgiv dem, du salver og sender!Saligheds ord i apostlenes sporvandre til jorderigs ender,så ingen menneskefod har rørtpletten, hvor ikke dets røst blev hørt!
3. Glæde og lys med dem komme til bys,blomstre lad muld, hvor de træde!Styrke og mod bringe svaghed på fod,trøst finde alle, som græde!Ved evangeliets milde røstmiskundhed vågne i hvert et bryst!
4. Skin over vang som en morgen med sang,morgen i maj, når det grønnes!Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,så på Guds nåde der skønnes!Tonerne dybe i gry og kvældrøre selv hjertet så hårdt som fjeld!
5. Pinselig dåb til Guds herligheds håbfolkefærd alle genføde!Tale og skrift om vor frelsers bedriftblomstre som roserne røde!Livstræet skyde af korsets rod!Smage lad alle, vor drot er god!
6. Saligheds fryd for Genløserens dydtimes lad mennesker alle!Faderens råd og den Helligånds dådsammen i Frelseren falde,så af det hele, som Gud har skabt,går kun fortabelsens æt fortabt!James Montgomery 1823.
Anden tekstmulighed1. Fuglen har rede, og ræven har grav,sneglen bær' huset på ryggen,stodderen han har kun pose og stav,leder om lejet og lykken;så går vor Herre med nådens ordhusvild og fattig omkring på jord.
3. Men hvor han banker på port og på dør,altid med ordets guldhammer,dér kommer glæde, som aldrig kom før,ind i de mildes lønkammer;dér går til hjerte med englelydnåden og freden med Himlens fryd.Af DDS 163
2. Hvor du lyser, mørket flyr,al utérlighed dig skyr,spotter med din nåde;sandhed, som den klare dag,kranser i dit vennelagkærlighedens gåde.
3. I det store sjælebadog i hjertets drik og maddu er Guddoms-kraften;i hver gren og i hver kvistpå det sande vintræ, Krist,du er levesaften.
4. Med en god samvittighedtil de små du daler ned,skaber rene glæder,lyser op og renser ud,til de står for lysets Gudi snehvide klæder.
5. Du, som af den »liden flok«,svag og bly og bange nok,gjorde kæmper stærke,skab nu og af os en hær,som tør svinge Åndens sværdunder korsets mærke!
6. Kærlighed til denne jordser du, ak, er såre stor,vildt dens lue brænder;sluk den ud med duggen mild,lad os blusse af den ild,du for Himlen tænder!
7. På vort eget nat og dagstirrer vi med velbehag,det forstyrrer freden;lad os Jesus én og hversom vort liv og lys få kær!Det gør enigheden!Adam af St. Victor 12. årh..
N.F.S. Grundtvig 1837.
DDS 292
4. Lad det kendes, Herre god,huset her står godt i fodpå den ægte klippe!Dufte lad dets blomsterkrans,stråle lad det i din glans,aldrig lad det glippe!
5. Regn os til dit vennelag,under vort det ringe tagværdiges at træde!Hør vor bøn, og hør vor sang!Giv »Guds fred!« sin rette klang,os vor Herres glæde!DDS 332
Desuden DDS 305 og 374
Anden tekstmulighed
1. På Jerusalem det ny,på den store konges by,lad os alle bygge,med Guds Ånd og med Guds Søn,under sang og suk og bøn,i Guds vingers skygge!
2. Stadens grundvold fast og ren,kirkens hovedhjørnestenpriser vi så gerne;det er Herren Jesus Krist,som urokket står for vist,falder end hver stjerne.
3. Han er sandhed, liv og vej,stendød er den grundvold ej,dødt vil den ej bære,hus af syld, som træ af rod og af væld den klare flod,vokser op med ære.
2. Sjælesørger allerbedst,hjertekamrets ædle gæst!Vær hos os til stedemed Guds fred i storm og strid,himmelsk trøst i trængsels tid!Sluk vor sorg med glæde!
3. Saligheden, tvivl til trods,gør indlysende for os,som ved Ånd os trøste,føle dybt, at uden digtomt er alt på jorderig,avner kun at høste!
Anden tekstmulighed
1. På Jerusalem det ny,på den store konges by,lad os alle bygge,med Guds Ånd og med Guds Søn,under sang og suk og bøn,i Guds vingers skygge!
2. Stadens grundvold fast og ren,kirkens hovedhjørnestenpriser vi så gerne;det er Herren Jesus Krist,som urokket står for vist,falder end hver stjerne.
3. Han er sandhed, liv og vej,stendød er den grundvold ej,dødt vil den ej bære,hus af syld, som træ af rod og af væld den klare flod,vokser op med ære.
4. Lad det kendes, Herre god,huset her står godt i fodpå den ægte klippe!Dufte lad dets blomsterkrans,stråle lad det i din glans,aldrig lad det glippe!
5. Regn os til dit vennelag,under vort det ringe tagværdiges at træde!Hør vor bøn, og hør vor sang!Giv »Guds fred!« sin rette klang,os vor Herres glæde!DDS 332
4. Styrk og bøj os med din arm,gør vor kolde kundskab varm,dæmp og luer vilde!Rens os med dit hjertesuk,kvæg os med din morgendug:dryp fra livets kilde!
5. Lad for os, som på dig tro,livets blomster overgrogravens mørke tilje!Og ved kirkegårdens portvift fra os hver skygge sortmed din hvide lilje!Veni sancte spiritus, et emitte.
2. Alle mine kilder skal være hos dig!Det var Guds-ordet i tidens fylde,da han fødtes, som engle hylde,da Jomfru Marie ham bar hos sig.
3. Alle mine kilder skal være hos dig!genlød røsten fra Himmel åben,Fader-røsten ved Jesus-dåben:Min Søn! Jeg har velbehag i dig.
4. Alle mine kilder skal være hos dig!Det er Guds-ordet i nådens dagetil det bad, som er uden mage,Ånds-badet, vor Herre bar i sig.
5. Alle mine kilder skal være hos dig!Det er Gud Faders den høje taletil den dåb, som i jordens dalevor Herre han bærer skjult i sig.
6. Alle mine kilder skal være hos dig!Af dig genfødes skal jord og himmel,folks og tungers og stjerners vrimmelmed alt, hvad jeg evig bar i mig!N.F.S. Grundtvig 1856-60.
DDS 441
SAMPLE
&
&?
bb
b b
b b
46
46
46
œ1. Far,
œ1. Far,
œ1. Far,
.œ jœ œ# ˙ œver den, far vel, jeg
.œ jœ œ# ˙ œ œnver den, far vel, jeg
.œ Jœ œ# ˙ œver den, far vel, jeg
.œ Jœ œ .œ Jœ œke des ved læn ger at
œ œ œ œ œ œ œke des ved læn ger at
œ œ œn œ œ œke des ved læn ger at- - -
- - -
- - -
&
&?
bb
b b
b b
3 .œ Jœ œ ˙ œvæ re din træl! De
œ œn œb œ œ œvæ re din træl! De
œ œ œ ˙ œvæ re din træl! De
.œ Jœ œ .œ Jœ œbyr der, som du ha ver
œ œ œ œb œ œbyr der, som du ha ver
œn œ œ œb œ œbyr der, som du ha ver
œ œ œ ˙ œbyl tet mig på, dem
œ œn œ ˙ œbbyl tet mig på, dem
œ œ# œ ˙ œbyl tet mig på, dem- - - -
- - - -
- - - -
&
&?
bb
b b
b b
6 .œ jœ œ œ œ œkas ter jeg fra mig og
.œ jœ œ œ œ œkas ter jeg fra mig og.œ Jœ œ œ œ œkas ter jeg fra mig og
2. Hvad er det dog alt,som verden opsminker med fager gestalt?Det er jo kun skygger og skinnende glar,det er jo kun bobler og skrattende kar,det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,forfængelighed!
3. Hvad er mine år,som listende svinder og snigende går?Hvad er min bekymring, mit grublende sind,min sorrig, min glæde, mit hovedes spind?Hvad er dog mit arbejd, min møje, min sved?Forfængelighed!
4. O rigdom og guld,du jorderigs afgud i skinnende muld!Du est dog af verdens de skuffende ting,som vokser, aftager og veksles omkring,du est dog i højeste mærke og medforfængelighed!
5. Ak, ære, hvad er,hvad er vel de kroner og kranse, du bær'?Misundelse sidder dig altid på ryg,du hemmelig stødes og sjælden er tryg,du ofte dér snubler, hvor andre de gled;forfængelighed!
6. Ak, yndest og gunst,du hastig opkomne og faldende dunst,oppustende gøgler, henviftende vind,med tusinde øjne du dog løber blind;hvad est du, når man dig ved solen har set?Forfængelighed!
7. Ak, kødelig lyst,som mangen med dødelig læbe har kyss't!dit fængende tønder, din flyvende gnistblev mangen til evige luer til sidst;din skål synes honning, men drikken er led,forfængelighed!
8. Så far da, far vel!du skal nu ej længer bedrage min sjæl,bedragerske verden, jeg takker dig afog sænker dig ned i forglemmelsens grav;jeg længes at trøstes for sorrig og nødi Abrahams skød!
9. Der skal mine årbegyndes i evigheds dejlige vår,der skal ikke dagen ved solen opgry,ej månen tilmåle mig næde og ny;men Jesus er solen, hvis stråler er strø'di Abrahams skød!Thomas Kingo 1681. Bearbejdet 1854 og 1899.
DDS 614
Anden tekstmulighed
1. O kristelighed!du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved,hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt,det lever dog i os, det føler vi godt;mit land, siger Herren, er Himmel og jord,hvor kærlighed bor.
4. O vidunder-tro!Du slår over dybet din gyngende bro,som isgangen trodser i brusende strand,fra dødningehjem til de levendes land;bo lavere hos os, det huer dig bedst,du højbårne gæst!Af DDS 321
2. De fagre blomsterengeog agrene på rad,de grønne urtesengeog skovens friske blad,de skulle os påminde,hvor Gud er rig og from,der lader nåden rindeog række året om.
3. Vi hører fugle sjungemed mange hånde lyd,skal ikke da vor tungelovsynge Gud med fryd?Min sjæl, ophøj Guds æremed lov og glædessang!Han fryde vil og næreos på vort levneds gang.
6. Velsign du årets grødeog frugtbargør vort land,giv daglig du os føde,velsigne sø og strand;fra himlen dryppe fedme,bespis os med dit ord,og med din nådes sødmevelsigne du vor jord!Israel Kolmodin 1694.
1. Den grund, hvorpå jeg bygger,er Kristus og hans død;i Jesu pines skyggerer sjælens hvile sød.Der har jeg fundet livet,selv er jeg intet værd;hvad Jesus mig har givet,gør mig for Gud så kær.
4. Lad hele verden briste, min Jesus er ved magt; hvem vil hans hånd opvriste og bryde Himlens pagt? Ej hunger, sværd og lue, ej pine, ve og værk fra Jesus mig skal true, det bånd er alt for stærk.Af DDS 666
Desuden DDS 36, 86, 125, 139,
271, 334, 381, 497, 509, 553,
581, 665, 672, 717 og 746
4. Du Herre Jesu Kriste,vor glædes sol og skin,bliv hos os til vort sidste,opvarm vort kolde sind!Giv kærlighed vort hjerte,forny vor sjæl og ånd,vend bort al sorg og smertealt med din milde hånd!
5. Du Sarons blomst, vor lykke,du lilje i Guds dal,min sjæl du nådig smykkemed dyder uden tal!Som dug af Zion signedin nådes væld min åndtil roserne at ligne,der står på Libanon!
SAMPLE
&
&?
b
b
b
44
44
44
œ1. Gak
œ œ1. Gak
œ1. Gak
œ œ œ œ œud, min sjæl, be
œ œ œ œ œ œud, min sjæl, beœ œ œ œ œud, min sjæl, be
œ œ œ œtragt med flid i
œ œ œ œ œ œtragt med flid iœ œ œ œ œ œtragt med flid i
œ œ œn œ œden ne skøn ne
œn œ œ œden ne skøn ne
œ œ œ œ œ œden ne skøn ne- - -
- - -
- - -
&
&?
b
b
b
4 œ œ œ œsom mer tid Guds
œ œ œ œ œ œsom mer tid Gudsœ œ œ œ œ œ œ#som mer tid Guds
œ œ œ œun der ful de
œ œ œ œ# œ œ œun der ful deœ œ œ œ œ œnun der ful de
2. Hvert træ nu pranger med sit løv,og jorden dækker til sit støvmed sommergrønne klæde,og skønnere er liljens dragtend Salomon i al sin pragtpå gyldne kongesæde.
3. Højt svinger sig de lærker små,og duerne fra dunkle vråi skov og mark sig fryder,og nattergalen, hør engang!nu synger glad sin vekselsang,så bjerg og dal genlyder.
4. Hver hvedemark om gylden høstnu varsler til den gamles trøstog til de unges glæde;og Paradisets takkesanggenlyder i en efterklangfra lave barnesæde.
5. Ak, tænker jeg, er der så storen skønhed på den faldne jordfor syndere at finde,hvor skal vi da vel frydes vedal glansen af Guds herlighed,som er i Himlen inde!
6. Hvor må det være sødt isærat vandre i Guds-haven déri evighedens sommerog høre dér den dag så langde tusinde serafers sang,hvor natten aldrig kommer.
7. Velsign os med din Helligånd,og plej os med din egen hånd,så vi for dig må væresom blomster små med liflig lugt,som træer fyldt med yndig frugttil Jesu Kristi ære!
8. Og, Fader, når du ejegodoprykker blomsten med sin rodfor bedre den at gemme,o, plant mig da, og giv mig læved livets væld, af livets træi Paradis derhjemme!Paul Gerhardt 1653.
Chr. M. Kragballe 1855.
DDS 726
Anden tekstmulighed
1. Farvel, du hvilesøde nat,op, klare sol, gør dagen glat!Lad, hjerte Gud, frembrydedin nåde-sol! Dit lys og lysti dag mit hjerte, sjæl og brystog al mit liv bepryde!
2. Skin i dit hus og helligdom,fryd kongens hus, og kast dem om,der fred og sandhed hade!Udøs din Ånds så rige trøsti alle kristnes sår og brøst,og gør dem himmelglade!DDS 742
2. Morgenstundhar guld i mund;vi til vort arbejd ile,som fuglen glad i skov og vangudflyver med sin morgensang,genfødt ved nattehvile.
3. Morgenstundhar guld i mund,og guld betyder glæde,og glædelig er hver en dag,som leves til Guds velbehag,om end vi måtte græde.
4. Gå da fritenhver til sitog stole på Guds nåde!Da får vi lyst og lykke tilat gøre gavn, som Gud det vil,på allerbedste måde.
5. Sol opstår,og sol nedgår,når den har gjort sin gerning;Gud give os at skinne så,som himmellys, skønt af de små!Da randt for os guldterning.N.F.S. Grundtvig 1853.
2. Morgenstundhar guld i mund;vi til vort arbejd ile,som fuglen glad i skov og vangudflyver med sin morgensang,genfødt ved nattehvile.
3. Morgenstundhar guld i mund,og guld betyder glæde,og glædelig er hver en dag,som leves til Guds velbehag,om end vi måtte græde.
4. Gå da fritenhver til sitog stole på Guds nåde!Da får vi lyst og lykke tilat gøre gavn, som Gud det vil,på allerbedste måde.
5. Sol opstår,og sol nedgår,når den har gjort sin gerning;Gud give os at skinne så,som himmellys, skønt af de små!Da randt for os guldterning.N.F.S. Grundtvig 1853.
DDS 752SAMPLE
&
&?
b
b
b
C
C
C
.œ jœ œ œ1. Se, nu sti ger
.œ jœ œ œ1. Se, nu sti ger
.œ Jœ œ œ1. Se, nu sti ger
˙ œ œso len af
œ œ œ œso len af
œ œ œ œso len af
˙ ˙nha vets
œ œ œ œha vetsœ œ œ œha vets
.˙ Œskød,
œ œ œ œskød, ha vets skød,œ œ œ œskød, ha vets skød,- - - -
2. Jeg vil ånde luften i fulde drag,synge Gud en sang for den lyse dag,takke ham, at morgnen mig end er sød,at mig dagen fryder, trods synd og død.
3. Takke ham, som gav mig, når sol står op,selv at føle morgen i sjæl og krop,at al mørkhed svinder og sjælevé,blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!
4. O, at jeg tør favne dig, skære dag,kalde dig med navne, min sjæls behag,alle gode navne, som bedst jeg ved:Moder, søster, elskte: min kærlighed!
5. Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,ret som om det ånded af lyset ud - du milde Fader, min skaber, Gud!
6. Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,lad mig ikkun stævne imod min grav:Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,ud hans hånd mig river af dødens garn.
7. Se, da stiger solen af hav på ny,alle dødens skygger for evig fly;o for sejersjubel, for salig lyst:Lyset stander stille på livets kyst!Jakob Knudsen 1891.
DDS 754
SAMPLE
Nr. Titel Anvendelse
1 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 4. søndag efter helligtrekonger; Mariæ bebudelses dag; Trinitatistiden
1b 90: Op, glædes alle, glædes nu 4. søndag i advent; Adventstiden
1c 726: Ak, tænker jeg, er der så stor Trinitatistiden
1d 482: O Herre god og frelser from 2. søndag efter påske; 19. søndag efter trinitatis; 20. søndag efter trinitatis
1e 638: O, kommer hid dog til Guds Søn Sidste søndag i kirkeåret
2 46: Sorrig og glæde de vandre til hobe 7. søndag efter trinitatis; 15. søndag efter trinitatis
3 218: Krist stod op af døde Påskedag; Anden påskedag; Påsketiden
3b 101: Himlens morgenrøde Juledag; Helligtrekongers søndag; 1. søndag efter helligtrekonger; Helligtrekongertiden; Mariæ bebudelses dag
3c 251: Jesus, himmelfaren Kristi himmelfarts dag
3d 287: Kraften fra det høje Pinsedag; Anden pinsedag
4 236: Påskeblomst! hvad vil du her Påskedag; Anden påskedag; Påsketiden
4b 83: Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord 1. søndag i advent
5 290: I al sin glans nu stråler solen Pinsedag; Anden pinsedag
6 291: Du, som går ud fra den levende Gud Pinsedag; Anden pinsedag; 7. søndag efter trinitatis
6b 163: Fuglen har rede, og ræven har grav 2. søndag efter trinitatis; 5. søndag efter trinitatis; 7. søndag efter trinitatis; 19. søndag efter trinitatis
7 292: Kærligheds og sandheds Ånd 1. søndag efter påske; 4. søndag efter påske; Pinsedag; Anden pinsedag; 1. søndag efter trinitatis; 2. søndag efter trinitatis; 17. søndag efter trinitatis; 18. søndag efter trinitatis; 21. søndag efter trinitatis; 23. søndag efter trinitatis; Trinitatistiden
7b 332: På Jerusalem det ny Sidste søndag efter helligtrekonger; 3. søndag efter påske; 3. søndag efter trinitatis; 5. søndag efter trinitatis; 10. søndag efter trinitatis; 20. søndag efter trinitatis; Sidste søndag i kirkeåret; Trinitatistiden
8 302: Gud Helligånd! o kom 3. søndag efter helligtrekonger; Fastetiden; Bededag; 2. søndag efter trinitatis; 3. søndag efter trinitatis; 7. søndag efter trinitatis; 9. søndag efter trinitatis; 17. søndag efter trinitatis; Trinitatistiden
9 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat Helligtrekongertiden; Påsketiden; 12. søndag efter trinitatis, 16. søndag efter trinitatis, 24. søndag efter trinitatis; Trinitatistiden
Glæde og lys - forslag til anvendelse i kirkeåret - anført efter indholdudarbejdet af Hans Christian Magaard
Hvor der i nedenstående oversigt anføres en periode, f.eks. påsketiden (tiden fra påskedag til pinsedag) og samtidig anføres enkelte søndage i perioden, er hensigten at henlede opmærksomheden på, at salmen generelt passer til perioden, men især er relevant på de nævnte søndage.