Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2014

MEDLEMSBLAD FOR SY DBANK K REDS / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / SEPTEMBER 2014

VI ER IKKE LØBET TØR FOR MEDLEMSNUMRE /9

LISBETH FORBEREDER SIN PLAN B /6

GIV DIN ÆRLIGE MENING TIL KENDE /4

Tilfredse medarbejdere gavner bundlinjenFilialdirektør Nils Aaskov har med succes udviklet en dartskive, der hver måned viser hvor tilfredse medarbejderne er

LÆS SIDE 7

2

3NUDGINGAf journalist Carsten Jørgensen

Det anslås, at under 10 procent bruger hæve-sænke-bordet i løbet af en dag, selv om de fleste af os godt ved, at det er sun-dt at strække kroppen ud ved at stå op en del af dagen. Men hvis der på kant-en af skærmen eller på skrivebordet sad et skilt, der klart og enkelt signalerede fordelene ved at hæve eller sænke bor-det, ville flere gøre det.

Nudge – det engelske ord for at puffe – kaldes begrebet, hvor man leder folk på vej ved at skubbe nænsomt i den rigtige retning. For tiden deltager fire virksom-heder i et projekt, som BAR FOKA (bran-chearbejdsmiljørådet for Finans/Of-fentlig Kontor & Administration) sam-men med konsulentfirmaet INudgeYou har taget initiativ til for at undersøge, hvordan man kan påvirke medarbejdere til mere bevægelse på kontoret.

BAR FOKAs nudgingkatalog foreslår nogle helt lavpraktiske værktøjer, hvor farver og tegninger skal minde os om, at vi skal strække ud, tage trappen, æn-dre indstilling på bordet og rejse os for at drikke vand.

De foreløbige tests tyder på, at små skilte på computeren og telefonen fak-tisk får folk til at hæve og sænke bordet mere i løbet af arbejdsdagen.

”Vi kan se markant mere aktivitet på de borde, der har skiltene, også selvom kon-trolgruppen uden skilte vidste, hvad de blev målt på”, siger Andreas Maaløe Jes-persen, forsker og konsulent i INudgeYou til Nyhedsbrevet Sund Arbejdsplads.

Et lille skub kan have stor effekt

Små skilte på skrivebordet eller ved skærmen kan hjælpe os til at strække ud, bevæge os og drikke tilstrækkeligt med vand. Nudging, som begrebet kaldes, kan give os en sundere arbejdsdag og øge trivslen, viser de foreløbige tests fra flere kontorarbejdspladser

Grundtanken er, at vi ser signalet ”husk at hæve dit bord og stå op og ar-bejde” og handler på det i situationen uden at tænke nærmere over det - som en refleks. Signalet giver en intuitiv og klar feedback, der hvor vanen ellers har magten. Det kan se banalt ud, men det gør ikke noget, hvis man spørger An-dreas Maaløe Jespersen fra INudgeYou:

”Der er mange eksempler på, at ba-nale løsninger har en stor effekt. Vi ar-bejder ikke med revolutionerende foran-dringer, men vil forsøge at få flere til at bruge de muligheder, de har. Det skulle gerne udvikle sig til varige vaner”, siger han til Nyhedsbrevet Sund Arbejdsplads.

IDEER TIL NUDGE PÅ KONTORETStå op til mødet Høje mødeborde viser, at det er muligt at stå op, når man holder møde. Barstole gør det oven i købet frivilligt. Det er nudging i indretningen.

Peg i hvilken som helst retning, I vil Brug pilene til at pege hen på træningsrum-met, hen til vandautomaten eller et hvilket som helst andet sted, man ønsker folks opmærksomhed hen. Pile der peger hen mod en trappe får også flere til at vælge den frem for at tage elevatoren.

Tydelig feed back på god opførsel Kast for eksempel en badebold, når man vil anerkende god adfærd. Det giver lyst til at gøre som den, der netop har fået bolden.

Ryg en banan Brug sjove vendinger og skilte, der viser, at det er anerkendt og accepteret at holde en lille pause.

ToiletøvelserPå rådhuset i Assens Kommune tager toiletbe-søgene lidt længere tid. Medarbejderne laver nemlig strækøvelser, mens de besøger det lille hus, de såkaldte ‘toiletøvelser’.Toiletøvelserne er alt fra armøvelser til nakke-skulderøvelser, hvor instruktionerne hænger på bagsiden af døren ind til toilettet.

(Kilde: BAR FOKA)

Læs mere om nudging på kontoret på

hjemmesiden Sundarbejdsplads.dk/

nudging

4 TRIVSEL

Kredsen har sendt de sidste redaktio-nelle input til spørgeskemaet til HR, og forarbejdet til årets kommende trivsels-undersøgelse er dermed afsluttet. Pri-mo september udsendes de elektroni-ske spørgeskemaer, der skal danne grun-dlaget for medarbejdertrivselsundersø-gelsen 2014 og give banken og kredsen en pejling af, hvorvidt Sydbank fortsat er en attraktiv arbejdsplads, der evner at fastholde og motivere medarbejdere.

For at afdække dette indeholder spørgeskemaet 59 spørgsmål fordelt på følgende kategorier;

• Nuværende Job• Arbejdsforhold i afdelingen• Udviklingsmuligheder• Ledelsesforholdene i afdelingen• Områdedirektøren• Privatdirektøren• Rammerne for jobbet

I forhold til trivselsundersøgelsen i 2012 er der lidt flere spørgsmål, og der er tilføjet en ny kategori, nemlig spørgsmål, der relaterer til privatdirektøren. Helt overordnet handler det om at komme et spadestik dybere, når vi taler om til-lid, trivsel, samarbejde og arbejdsglæde.

Garanti for anonymitetRambøll Management faciliterer under-søgelsen og garanterer, at besvarelserne bliver behandlet anonymt i forhold til

Sydbank, nærmeste ledere og andre udenforstående.

Både Sydbank Kreds og bankens le-delse opfordrer alle medarbejdere til at deltage i undersøgelsen og give de-res ærlige mening til kende.

Det gør vi, fordi svarene danner grundlaget for de tiltag, som iværksættes på baggrund af undersøgelsen. En høj svarprocent og ærlige svar er væsentlige forudsætninger for, at de rigtige hand-linger i gangsættes.

Fokus på overarbejdeI Sydbank Kreds er vi meget spændte på trivselsundersøgelsen. Vi forbered-er os nok også mentalt på, at undersø-gelsen vil vise, at Sydbank får en udfor-dring mere – nemlig medarbejdernes trivsel og sundhed.

Finansforbundet gennemførte alle-rede i foråret 2014 en trivselsundersø-gelse, hvor også 223 medarbejdere fra Sydbank deltog. Resultaterne viser, at vi i Sydbank har større negativ sektorafvi-gelse på områderne stress, højt arbejds-tempo og øget overarbejde. Sidstnævnte har allerede været til debat i SU.

Frygten for øget arbejdspres, og risikoen for at flere dermed ville blive stressede og/eller syge af stress, har kredsen taget op overfor banken lige siden massefyringerne i 2011. Men der er næppe tvivl om, at det arbejdspres, vi alle oplever i øje-blikket er kommet for

Giv din ærlige mening til kende

Deltag i undersøgelsen, giv din ærlige mening til kende, og bidrag til, at vi får mulighed for at målrette arbejdet med handlingsplanerne, således at trivsel og arbejdsglæde kommer på dagsorden, lyder det fra kredsnæstformand Kim Holmer.

Til september løber medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) af stablen, som kan vise, om Sydbank fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Undersøgelsen er anonym, og Sydbank Kreds opfordrer alle til at deltage og svare ærligt på spørgsmålene

5NETVÆRKSMØDERAf Trine Nonved/Gitte Larsen

Hvad kan du gøre for dine kolleger?Det var overskriften på vores netværksmøder afholdt for de

tillidsvalgte i Sydbank i perioden marts til juni 2014.De tillidsvalgte blev via en rundspørge bedt om at komme

med input til, hvad de kunne tænke sig at få på dagsordenen til netværksdagen. Det gælder om, at emnerne er aktuelle og nærværende og kan relatere sig til hverdagen i banken.

Emnet Plan B var sammen med ”Arbejdsglæde og Trivsel” topscorerne.

Og hvorfor så Plan B? Emnet kan være sprængfar-ligt. Rigtig mange synes, at ordet Plan B kan give det indtryk, at vi beder vores medlemmer om at søge et andet job udenfor banken. Det, som det i virkeligheden handler om, når vi taler Plan B, er fokus på vores kompetencer, således at vi hele tiden sørger for at styrke vores markedsværdi.

For at følge med samfundsudviklingen i dag ændres jobpro-filerne på nuværende job også løbende. Der sker hele tiden organisationsændringer i banken. Vi skal tage ansvar for vores egen jobsituation og spørge os selv: Har jeg de rette kompe-tencer til at søge mit eget job – også i fremtiden?

Det andet emne var Arbejdsglæde og Trivsel. Som tillids-valgt har du et ansvar for at holde øjne og ører åbne og ”tage temperaturen” på dine kolleger. Der er ikke en kollega i øje-blikket, som ikke føler, at der er mere end rigeligt at tage sig af i løbet af dagen.

Derfor er det rigtig vigtigt at fokusere på, hvordan vi bedst kommer igennem dagen, således at vi stadig synes, at det er sjovt at gå på arbejde.

Til det formål har Sydbank Kreds udfærdiget en værktøjs-kasse med forskellige muligheder for at sætte Arbejdsglæde og Trivsel på dagsordenen.

Sydbank Kreds har desuden udarbejdet to morgenmøde-pakker med henholdsvis emnet Plan B og LinkedIn samt Ar-bejdsglæde og Trivsel.

Ta’ fat i din tillidsmand eller arbejdsmiljørepræsentant og hør, om de har tid til at kigge forbi til et morgenmøde eller aftenmøde.

Plan B skal på dagsordenenSydbank Kreds har to morgenmødepakker klar om henholdsvis Plan B/ LinkedIn samt Arbejdsglæde og Trivsel

at blive, hvilket vi senest har behandlet på kredsens generalforsamling i marts 2014, hvor stress og drypvise fyringer at-ter var på dagsorden.

TrivselspakkeFor at få øget fokus på det stigende ar-bejdspres har kredsen i løbet af april/maj sat trivsel og arbejdsglæde til debat i forbindelse med netværksmøder med bankens tillidsvalgte.

I forlængelse heraf er der lavet en triv-sel og arbejdsglæde-værktøjskasse, som vi anbefaler at bringe i spil lokalt via til-lidsmanden og den nærmeste ledelse – også selvom vi ved, at både kolleger og ledere har en travlt hverdag. Vi har lagt vægt på simple værktøjer, der ikke nød-vendigvis kræver lang tid at gennemføre – men som over tid vil have effekt. På det seneste SU -møde den 11. juni 2014 blev værktøjet præsenteret for ledelsen, som bakker op omkring tiltaget.

Sydbank Kreds sætter stor pris på, at banken lægger op til et tæt sam- arbejde omkring udarbejdelse af hand-lingsplaner mellem den lokale ledelse og de tillidsvalgte – tillidsmænd og ar-bejdsmiljørepræsentanter.

Samarbejde og handlingsplaner en grundlæggende forudsætning for, at vi sammen lykkes med trivselsprojektet i banken.

På samme måde som bankens ledelse følger op på de to-årige målsætninger om henholdsvis 200 millioner kroner mere på toplinjen og 200 millioner kro-ner i besparelser, anser kredsen det for vigtigt, at ledelsen afsætter tidsmæssige ressourcer på at skabe øget trivsel og ar-bejdsglæde i banken. Det er på lang sigt de måske vigtigste elementer i at nå en god bundlinje.

LinkedIn er verdens største faglige netværk med 300 millioner medlemmer i 200 lande verden over.

6 Af journalist Carsten Jørgensen KOMPETENCEUDVIKLING

Karriereeksperter opfordrer til det. Og Finansforbundet kommunikerer hele tiden budskabet til medlemmerne: Husk at have en alternativ plan for, hvad du vil beskæftige dig med, hvis jobbet for-svinder?

Kunderådgiver Lisbeth Kej fra Syd-banks afdeling i Tarup ved Odense er en af dem, som arbejder med en Plan B i forhold til sit nuværende job, selv om hun trives godt i det.

”Jeg har i mange år interesseret mig for emner som coaching, positiv psykologi og tankens kraft. Men det var først i forbindelse med en fyring af en kollega, hvor en anden kollega be-mærkede ’ at det godt kunne være man skulle forsøge at finde noget andet at lave’, at jeg fik ideen til at tage en coa-chuddannelse”, fortæller Lisbeth, der er 44 år og har været ansat i Sydbank i mere end ti år.

Den 3. september begynder hun på en seks måneder lang coachuddannelse hos Manning Inspire i Aarhus, som hun tager sideløbende med sit arbejde. Ud-dannelsen, der kræver, at hun er i Aarhus tre dage om måneden og læser en del materiale hjemme, finansierer hun selv via en gammel kapital-pensionsopsparing. Og de i alt 18 kursusdage benytter hun feriedage fra både sidste og nu-værende ferieår til.

”Min chef har bak-ket mig op i at tage coach-uddannelsen, så jeg har kunnet få fri de

dage, hvor der er undervisning. Det er jeg glad for, og nu glæder jeg mig til at begynde uddannelsen, som jeg har plan-lagt at tage i mere end et år”, siger Lis-beth og fortsætter:

”Jeg tænker min coach-uddannelse som personlig udvikling, og jeg tror, at den kan give mig en anden tilgang til tingene, som kan præge mig, min om-verden – familie, kolleger og kunder. Samtidig vil uddannelsen give mig en bredere tilgang til arbejdsmarkedet, hvis jeg en dag skulle få lyst til at skifte job eller branche”.

To eksamenerDen seks måneder lange coach-uddan-nelse afslutter Lisbeth efter planen i marts 2015 ved at gå op til to eksamener. ”Normalt vælger man enten mellem life-coach og businesscoach, men jeg plan-lægger at tage begge eksamener, når nu jeg er i gang og forhåbentlig er godt inde i stoffet”, smiler Lisbeth.

Som uddannet coach er det muligt at etablere sig som selvstændig konsulent, hvilket dog ikke er det, Lisbeth har lyst til her og nu. Eller man kan søge job in-den for HR. Men Lisbeth er slet ikke sik-ker på, at hun skal skifte job inden for den nærmeste fremtid.

”Man taler så meget om Plan B, men hvis man er glad for sit arbejde skal man fokusere på det og tro på, at man har det så længe som det er muligt. Men man skal ikke frygte at miste sit job, for hvis det sker, vil nye muligheder åbne sig”, siger Lisbeth Kej.

Lisbeth forbereder sin Plan BKunderådgiver Lisbeth Kej fra Tarup-afdeling har i mere end et år planlagt at tage en coach-uddannelse, som kan åbne døren for et nyt arbejdsliv, hvis hun en dag skal videre fra sit nuværende job

Foto: Anders B

rohus

”Uddannelsen kan give mig en bredere tilgang til arbejdsmarkedet, hvis jeg en dag skulle få lyst til at skifte job eller branche”, siger Lisbeth Kej.

Foto: Anders B

rohus

Jeg tænker min coach-uddan-nelse som personlig udvikling,

og jeg tror, at den vil give mig en anden tilgang til tingene, som kan præge mig og min omverden

7ARBEJDSGLÆDEAf journalist Carsten Jørgensen

Foto: Anders B

rohus

Mennesker, som trives, præsterer bedre end mennesker, der mistrives.

Ud fra den devise satte filialdirek-tør Nils Aaskov fra Fredericia afdeling i januar et projekt i gang, hvor medarbej-dertilfredsheden løbende måles og dis-kuteres i afdelingen.

”For at vi kan lykkes på salgssiden, er det nødvendigt, at medarbejderne har det godt og trives. Derfor fik jeg ideen til at tage temperaturen på medarbej-dertilfredsheden ved hjælp af en teg-net dartskive, hvor medarbejderne en gang om måneden anonymt placerer en stjerne dér, hvor de mener, deres ar-bejdsglæde er” fortæller Nils Aaskov.

De 11 medarbejderes markeringer vises så på tegningen af skiven, der hænges op på en tavle i afdelingen. Jo flere stjerner, der er tættere på midten af skiven – 10-tallet – jo større er medar-bejdertilfredsheden.

”Dartskiven synliggør, hvor tilfredse medarbejderne er med at være her, og den giver anledning til at tale om triv-sel, hvis tallene ligger lavt eller har fo-randret sig i forhold til måneden før. Naturligvis er der en sandsynlighed for, at det er de seneste 6-7 dage op til af-stemningen, der tæller mest, når man skal placere sin stjerne på dartskiven, og indimellem glemmer et par stykker at stemme, men generelt fungerer det rigtig godt som en temperaturmåling på tilfredsheden”, siger Nils Aaskov.

En slags whistleblower-ordningIfølge filialdirektøren har medarbej-derne taget positivt imod tiltaget, og det

har medvirket til at give en åben dia- log om trivslen.

”Vi er en bank i forandring, og det er vigtigt, at der er en åben dialog om fo-randringerne. Det medvirker dartskiven her til. Man kan sige, at det er en slags whistleblowerordning, fordi den giver et anonymt praj om, hvordan tilfredsheden og trivslen er. Ved at have en høj medar-bejdertilfredshed kan vi give kunderne en bedre service og dermed opnå større kundetilfredshed og større overskud”, siger Nils Aaskov.

De øvrige afdelinger i Område Kol-ding har nu taget dartskiven til sig og er også begyndt at måle medarbejder-tilfredsheden hver måned.

Tilfredse medarbejdere gavner bundlinjenFilialdirektør Nils Aaskov har med succes udviklet en dartskive, der hver måned viser hvor tilfredse medarbejderne er. ”Tilfredse medarbejdere er vigtige for, at vi kan lykkes på salgssiden”, siger han

”Vi er en bank i forandring, og det er vigtigt, at der er en åben dialog om forandringerne. Det medvirker dartskiven her til”, siger Nils Aaskov.

Foto: Anders B

rohus

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til billige forsikringer og feriehuse. Og du kan få klækkelige

rabatter på indkøb i 4.500 butikker via

Forbrugsforeningen og på benzin og fyringsolie.

Læs mere på Finansforbundet.dk/sparpenge

9

Vi er ikke løbet tør for medlemsnumre

HVERVNINGAf journalist Carsten Jørgensen

Jo flere medlemmer Finansforbundet og Sydbank Kreds har, jo stærkere posi-tion har man i forhold til arbejdsgiverne, når der skal forhandles overenskomst og indgås aftaler med bankens ledelse.

Derfor er hvervning af nye medlemmer placeret højt på dags-ordenen i Sydbank Kreds, og indsatsen bærer også frugt. Således blev kreds-bestyrelsen belønnet med den såkaldte Ap-pleby-pris og medføl-gende statuette for at være den kreds i Fi-nansforbundet i an-det halvår af 2013, der leverede den bedste hverveindsats.

”88 procent af me-darbejderne i Sydbank er medlem af Finans-forbundet, hvilket er en højere organisati-onsgrad end i de fleste andre virksomheder. Men vi er ikke løbet tør for medlemsnumre endnu. Målet er at få flere medlemmer”, siger Ulla Spaabæk fra kredsbestyrelsen.

Som områdeansvarlig for Peberlyk har hun i samarbejde med tillidsmændene gjort en stor indsats for at hverve nye medlemmer. I foråret holdt de to frokost-møder kun for ikke-medlemmer, hvor emnet var, hvad du vælger fra, når du

88 procent af medarbejderne i Sydbank er medlem af Finansforbundet, og Ulla Spaabæk fra kredsbestyrelsen arbejder for, at det skal blive endnu flere – blandt andet har hun inviteret ikke-medlemmer på Peberlyk til frokostmøde

siger nej tak til at være medlem i Finans-forbundet. Forud havde 150 ikke-med-lemmer, der arbejder på Peberlyk, mod-taget en personlig invitation til mødet

fra Ulla Spaabæk, som tillidsmændene havde delt ud ved skrivebor-dene.

”Nogle siger nej tak, men en del vil gerne høre mere om fordelene ved at være medlem af Finansfor-bundet og Sydbank Kreds. For mig er det vigtigt, at alle skal have tilbuddet, så de er bevidste om, hvad de vælger til eller fra”, siger Ulla Spaabæk.

Sydbank Kreds satte som mål, at den ville hverve 50 medlemmer i den igangværende landsmødeperiode fra november 2012 – oktober 2014. Alle-rede i juni var antal-let af hvervede oppe

på 65, hvilket svarer til en målopfyldelse på 130 procent.

”Jeg er utrolig stolt af den indsats, vores tillidsvalgte gør i deres hverdag – både for de eksisterende medlemmer og for at hverve nye medlemmer. Vi kan nok aldrig nå en organisationsgrad på 100 procent, men vi forsøger at komme så tæt på som muligt”, siger hun.

Vi kan nok aldrig nå en organisationsgrad på 100 procent, men vi forsøger at komme så tæt på som muligt”, siger Ulla Spaabæk.

Finansforbundets resultater ved overenskomster

Finansforbundet har historisk forhandlet nogle af de bedste resultater hjem på det danske arbejdsmarked.

1987: Barselsorlov med fuld løn.

1997: Fem omsorgsdage (som de første i Danmark). Tre omsorgsdage i 1998 og yder-ligere to omsorgsdage per år fra 1. januar 1999.

1999: Mulighed for at forhandle virksom-hedsoverenskomst (ny løn).

2003: Sundhedsforsikring indføres.

2005: Frit valg mellem fem eller seks ugers ferie. Overarbejdsbetaling eller merarbejds-ordning og fem ekstra feriedage. Igangsæt-tes per 1. maj 2006.

2005: Virksomheden og den faglige repræsentant kan indgå aftale om fleksible lønpakker.

2005: Deltid for seniorer på 58 år og derover.

2005: Den ”lange dag” kan ikke flyttes til en anden ugedag, når den falder på en hel-ligdag.

2008: Fri fredag efter Kristi Himmelfartsdag.

2008: Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid.

2012: Ny arbejdstid inklusive timebank. 2014: Særlig pulje til kompetenceudvikling.

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til billige forsikringer og feriehuse. Og du kan få klækkelige

rabatter på indkøb i 4.500 butikker via

Forbrugsforeningen og på benzin og fyringsolie.

Læs mere på Finansforbundet.dk/sparpenge

10

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

KORT NYT

De er klar til at gøre en forskel

Pia Pedersen, Herning

Sydbank Kreds siger tillykke til de fem nyud-dannede tillidsmænd Pia Pedersen, Herning, Annette Madsen, Vejle, Kim Huynh Just, Sla-gelse, Lone Andsbjerg Sørensen, Herning og Maja Søjbjerg Sørensen fra Silkeborg. Kredsen siger også tillykke til følgende seks ny-uddannede arbejdsmiljørepræsentanter:

Annalise Offersgaard, Rødovre, Gitte Magnussen, Peberlyk, Ole Scharff Jen-sen, Aarhus, Marianne Dahl Essemann, Horsens, Tina Svinth Salhani, Herning og Line Bach Ulstrup, Frederiksberg.

Annette Madsen, Vejle

Kim Huynh Just, Slagelse

Maja Søjbjerg Sørensen, Silkeborg

Marianne Dahl Essemann,

Horsens

Tina Svinth Salhani, Herning

Annalise Offersgaard,

Rødovre

Lone Andsbjerg Sørensen, Herning

Ole Scharff Jensen, Aarhus

Line Bach Ulstrup,

Frederiksberg

Gitte Magnussen,

Peberlyk

OVERVEJER DU VIDEREUDDANNELSE?Går du med tanker om en vide-regående uddannelse m.m., har du mulighed for at søge Jubi-læumsfonden for sønderjyske bankfolk om et tilskud. Se vil-kår på Sydbankkreds.dk

Fra Tryg til AlkaFinansforbundets har skiftet forsikringsselskab fra Tryg til Alka. Se dine muligheder på www.sydbankkreds.dk. (med et lille billede)

Konference om arbejdsmiljøSydbank afholder årskonfe-rence for arbejdsmiljørepræ-sentanterne 13-14 november 2014. Der vil blandt andet være fokus på psykisk arbejdsmiljø, motion og trivsel. Vi forventer os meget af konferencen og glæder os til at få inspiration fra både interne og eksterne foredragsholdere.

Seminar for tillidsvalgteSydbank Kreds afholder det år-lige seminar for tillidsvalgte d. 18-19 september 2014. Over-skriften for seminaret er “Den proaktive tillidsvalgte”. Syd-bank Kreds ønsker at klæde de tillidsvalgte bedst muligt på til at hjælpe alle medlemmer i en hverdag med store foran-dringer.

11SUDOKU

Udgiver:Sydbank KredsPeberlyk 46200 AabenraaTelefon: 74 37 33 30Fax: 74 37 31 96E-mail: [email protected]: www.sydbankkreds.dk

Redaktion:Jarl Oxlund (ansv.)Trine NonvedGitte LarsenKommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Anders Brohus

Design: Katrine Kruckow,Finansforbundet

Produktion:Sydbank

Oplag: 2.300 stk.

Næste nummer udkommer:November 2014

Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

7 8 2 3

2 7

1 2 5 9 4

3 6 2 4

9 7

7 4 1 5

7 1 8 4 2

3 4

3 2 9 6

Vindere af konkurrencen i sidste nummer af medlemsbladet: Ronni Clausen, Skærbæk Hanne W. Ydegaard, Peberlyk Tine Juul Wilhardt, Slagelse

Løs Sudoku’en og vind 500 kroner Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 til 9. Det er tallene i de grå felter, der er løsningen. Send løsningen til [email protected] eller Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så deltager du i lodtrækningen om 3 X 500 kr. Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig. Sidste frist for indsendelse af løsning er 26. september 2014

KONKURRENCE

Stil skarpt på din udviklingFinansforbundet FOKUS bidrager med arrangementer og kurser til, at du kan udvikle dig i takt med forandringer og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet

København, 24. september kl. 17-20:Karriere og PersonlighedUpdate-arrangementet, som Lone Schilling Andersen (MA i or-ganisationspsykologi) står for, giver dig et kort, præcist og klart indblik i, hvordan du kan arbejde med din adfærd, personlighed og personlige udvikling på en logisk og konkret måde, som du kan bruge til at lykkes bedst muligt med den karriere, du drømmer om.

Silkeborg, 22. oktober kl. 17 – 20:Sådan fungerer positiv psykologi Få forskningsbaseret viden om positiv psykologi og inspiration til, hvordan det kan styrke din robusthed og agilitet. Underviser er Ebbe Lavendt fra Center for Positiv psykologi.

Læs mere om FOKUS-arrangementerne og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/FOKUS

12 LEDER

Jarl OxlundKredsformand

Hvilke opgaver skal ikke længere løftes?

Her på den anden side af sommer-ferien kan vi se til-bage på et første halvår, som i den grad har været usædvanligt. For-andringerne har stået i kø i det mes-te af Sydbank. De

fleste af os gik ind til 2014 med et for-sigtigt optimistisk håb om, at vi kunne trække vores bank gennem finanskri-sens sidste krampetrækninger ved et benhårdt fokus på toplinjen. Men efter første kvartal greb direktionen fat i end-nu et håndtag med udmeldingen om en spareplan på 200 millioner kroner hen-over to år, som betyder nedlæggelse af 200 stillinger inden udgangen af 2015.

Som et andet besparelseselement ud-fases muligheden for senioraftaler fra 1. oktober 2014 over en flerårig peri-ode. Udsigten til en forringelse af af-talen har øget den aktuelle interesse for at søge en senioraftale. Status er, at der samlet set er konkrete navne på noget mere end 100 af de 200 medar- bejdere. Det er i situationen meget posi- tivt, og jeg vil gerne opfordre inter-esserede kolleger i målgruppen til at søge en senioraftale. Når det så er sagt, så kan det være svært at se, hvordan banken kan drives med den reducerede beman-ding. Det har kredsen stillet spørgsmål ved. Hvad er det for opgaver, der ikke længere skal løftes?

Vi er bankfolk og kan godt lide at gøre tingene ordentligt. Det er der bare sjæl-dent tid til. To ud af tre medarbejdere i Sydbank må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde. I sek-

toren som helhed er tal-let knap 60 procent if-ølge Finansforbundets trivselsundersøgelse i foråret.

Vi er nok nødt til at lære, at der er andre måder at gøre tingene på end 112 procent, men vi skal passe på, at vi så ikke bare sender aben videre og gør livet mere surt og stressende for vores kolleger i an-dre grene af organisa-tionen.

Det er jo svært, for hvor er det rigtige niveau, er det halvtreds, firs eller halvfems procent. Måske inde-holder værdien dygtighed paradoksalt nok evnen til at vide, hvornår man bør ”hoppe over hvor gærdet er lavest”, og hvornår man skal hele vejen rundt om sine opgaver?

Gad for eksempel vide hvor mange ord, der kan fjernes i denne leder, uden at meningen går tabt?

I sidste ende er det aktionærerne, som presser på for at få afkast af deres investering, og det regnskab vi afleverede for 2013 var der vel heller ingen, der synes var godt nok. Vi er ude på en rej-se, hvor opgaven er at genskabe troen på Sydbank i vores omverden. Det er et langt sejt træk og koster noget for os alle sammen. Der stilles høje krav til perfor-mance, der er stor opmærksomhed på vores kompetencer og dygtighed. Der løbes allerede særdeles stærkt. Det er ikke tiden for de nemme løsninger.

Jeg spørger i en sjælden stille stund

mig selv, hvor mon smerte-grænsen ligger. Vi vil gerne værne om vores ar- bejdsplads, fordi vi synes om den ånd, der altid har været her. Men hvor klar er vi til at betale de personlige omkost-ninger, der er ved at kæmpe for ban-ken? Tænk hvis først ånden støver til og tager skikkelse af et genfærd, der vand-rer hvileløst rundt i en kynisk jagt på kolde kontanter!

Lad det ikke komme så vidt.

”Vi vil gerne værne om vores arbejds-plads, fordi vi synes om den ånd, der altid har været her. Men hvor klar er vi til at betale de personlige omkost-ninger, der er ved at kæmpe for ban-ken? Tænk hvis først ånden støver til og tager skikkelse af et genfærd, der vandrer hvileløst rundt i en kynisk jagt på kolde kontanter!