Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2009

medlemsblad for kreds Øst / en finanskreds i finansforbundet / september 2009

over 1.000 fyringer siden krisens start/3 provinsen midt i kØbenhavn/4 som menneske vokser man/8 ny skat på arbejds-redskaber/12 medlemmet kommer i fØrste række/14 fortæl din hverve-historie/15 kunsten at kommunikere/16

2 / kreds Øst / maj 09

Laila BustedFormand

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Oplag: 8.000

leder

brug for flere tillidsmænd

Velkommen tilbage fra ferie, jeg håber, at I har fået nydt ferien og

fået slappet rigtig af.

Forhåbentlig har I også glemt alt om finanskrisen i ferien. For

tilbage fra ferien er der mange af os, som hurtigt bliver mindet om

den igen.

Krisens lange skygger har endnu ikke sluppet vores sektor, og

halvårsregnskaberne er lige på trapperne.

Vi har alle snart brug for at få positive tegn frem igen i vores

sektor, men desværre har vi nok ikke set ”bunden” endnu.

Til gengæld kommer der nye medlemmer vrimlende i øjeblikket,

det er jo skønt, om end det er på en kedelig baggrund.

Vi har i kredsen fået rigtig mange nye medlemmer. Mange af

de nye medlemmer henvender sig selv til tillidsmanden og ikke

omvendt, for at få en indmeldelse.

Så jeg vil da gerne opfordre jer tillidsmænd til at benytte lejlig-

heden til at hverve flere medlemmer.

Argumenterne for at melde sig ind er indlysende p.t., og derfor

er hvervningen lidt nemmere i øjeblikket. I modsætning til for et

par år siden, hvor vi havde arbejdskraftmangel og store overskud i

virksomhederne.

Vi har i kredsen stadig en række virksomheder, som ikke har no-

gen tillidsmand. Det er ikke nogen god situation, slet ikke hvis der

skal skæres ned i virksomheden. Her er det vigtigt, at der er en til-

lidsmand, som kan agere talsmand for medarbejderne og udfordre

ledelsen, for at sikre medlemmerne bedst muligt.

På andre virksomheder er antallet af tillidsmænd meget lavt i

forhold til det antal medlemmer, de repræsenterer. Så her gælder

det også om at få valgt flere, når tillidsmandsvalget løber af stab-

len i november. Tillidsmændene skal vælges for perioden 1. januar

2010 - 1. januar 2012.

Jeg håber meget, at de tillidsmænd, vi har i dag, får den op-

bakning, de fortjener, og at de er klar til at tage en tørn mere eller

medvirker til, at der kommer en efterfølger.

Vi har brug for jer i kredsen, og jeres kolleger har brug for jer.

Specielt under de konjunkturer der er i sektoren i øjeblikket. Men

også i hverdagens travle trummerum, er der brug for en tillids-

mand til at tale medarbejdernes sag.

Har I brug for hjælp til at afholde tillidsmandsvalg derude eller

har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte en fra kredsbe-

styrelsen eller Finansforbundet.

kreds Øst / september 09 / 3

En skrækkelig dag, siger fællestillidsmand Laila Busted fra BRFkre-

dit, om torsdag den 27. august, hvor 72 af hendes i alt 800 kol-

leger blev fyret i forbindelse med realkreditinstituttets fremlæg-

gelse af et halvårsregnskab med røde tal på bundlinjen.

”Det kom som en ubehagelig overraskelse for mange, hvor galt

det stod til, og at næsten hver tiende skulle fyres. Fyringerne

rammer meget bredt i organisationen, men det ser ud til, at der er

særligt mange fra Erhverv og Alment Byggeri blandt de afskedi-

gede”, siger Laila Busted

Hun betegner processen mellem ledelse og tillidsmænd forud

for afskedigelserne som god.

”Ledelsen har lyttet til os, og det er lykkedes at nå til enighed

om fratrædelsesvilkår, som lever helt op til Finansforbundets

kodeks for ansvarlige massefyringer. Alle bliver fritstillet med det

samme og får en ekstra måneds løn oven i den almindelige opsi-

gelsesløn, og personer over 55 år får to måneders ekstra løn med

sig”, forklarer Laila Busted, der udover at være fællestillidsmand i

BRFkredit er formand for Kreds Øst.

Kreds Øst er hårdest ramtNetop Kreds Øst er den kreds, der er hårdest ramt af fyringer

i Finansforbundet. En optælling baseret på Finansforbundets

oplysninger viser, at over 1.000 personer har mistet deres job på

arbejdspladser i Kreds Østs område, siden krisen så småt begyndte

i foråret 2008.

I disse virksomheder har man fyret:

Gudme Raaschou Bank, Sparekassen Sjælland, Amagerbanken,

FIH Erhvervsbank, BEC, Ekspres Bank, Acta Kapitalforvaltning ,

Sparekassen Lolland, DnB Nord, Fondsmæglerselskabet Investe-

ring og Tryghed , Alm. Brand Bank, Blue Phoenix, PBS, BRF Kredit,

Finansbanken, DiBa, GE Money Bank, Førøya Banki, MaxBank,

Roskilde Bank, Sparinvest, Saxo Bank, HSH Nordbank, CitiBank,

Bankinvest.

På finansforbundet.dk kan du se hele listen over fyringer i den

danske finanssektor siden krisens start.

finanskrise

over 1.000 fyringer siden krisens start25virksomheder har skilt sig af med over 1.000 medarbejdere i Kreds Østs dækningsområde siden foråret 2008. Senest fyrede BRFkredit 72 ud af 800 ansatte torsdag den 27. august

Af journa l ist Carsten Jørgensen

Foto: Stig Stasig

4 / kreds Øst / september 09

arbejdspladsen

Fælleskassen har sit udspring i en cigarkasse på Nørrebro, hvor de

med et overskud puttede penge i kassen, og de med et lånebehov

kunne trække penge ud. For næsten 25 år siden sluttede fem af

den slags cigarkasseforeninger sig sammen og blev til Fælles-

kassen, der stadig lever i bedste velgående med fødderne solidt

plantet i den københavnske asfalt på grænsen mellem Nørrebro

og Frederiksberg. 5.600 andelshavere er der nu, og der kommer

stadig flere til.

Principperne er de samme, fortæller direktør Lars Frederiksen. An-

delshaverne låner stadig hinandens penge som i cigarkassetiden. Det

er meget tæt, næsten som i provinsen, men med tiden er Finanstil-

synet kommet ind over, og produktsortimentet er udvidet. Nu kan

man også få en almindelig rentebærende indlånskonto, man kan få

boliglån og forbrugslån. Men andelstanken er stadig central. Mange

vælger at skyde deres penge ind på en konto, der ikke giver rente,

og halvdelen af Fælleskassens udlån udbetales i ”andelskroner”, hvor

man kan låne et beløb, der svarer præcist til de kroner, man har

sparet op, mod at betale et beskedent administrationsgebyr.

Det grønne er mere selvfølge end imageDet nære og det enkle er centrale værdier. Men lige fra starten var

der også fokus på det ”grønne” og det ”bæredygtige”.

Derfor tilbydes andelshavere, der har gang i grønne projekter, et

udlånsprodukt ”Grøn vækst” til en lavere rente.

Fælleskassen var langt forud for sin tid med det bæredygtige,

så det er en solidt integreret del af andelskassens mission. Men

det er ikke noget, Fælleskassen slår sig stort op på.

provinsen midt i kØbenhavn

Fælleskassens kerneydelse er det tætte forhold til kunderne og den gode service, baseret på helt enkle produkter. Ydelser, der tiltrækker flere og flere kunder, selv i midten af København

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

”Vi er meget lidt ideologiske”, siger direktør Lars Frederiksen.

”Vi vil først og fremmest være en sund og fornuftig forretning. Vi

blander os ikke i politik, og vi blander os ikke i, hvad vores kunder

bruger deres lån til, bortset fra strenge krav til det bæredygtige,

hvis man vil have billige lån til grønne projekter. Vi skal ikke bevise

noget over for nogen, og vores markedsføringsbudget er på 0

kroner. Kunderne kommer til os, fordi venner og familie har fortalt

om os”.

At Frank Aaen var oplægsholder på andelskassens seneste

repræsentantskabsmøde, skal man ikke lægge andet i, end at

andelshaverne er engagerede og gerne vil forvalte deres penge på

en måde, så samvittigheden er i orden.

”Først og fremmest er vi et pengeinstitut, der vil yde vores kun-

der den bedste service med udgangspunkt i nogle enkle principper.

Jævnligt er det da på repræsentantskabsmøderne oppe, om vi skal

støtte den ene eller den anden forening, og om vi skal markere os

klarere i debatten. Men indtil videre har vi holdt lav profil og kon-

centreret os om det, hvor vi mener, vi kan gøre en forskel: at være

et alternativ til de store pengeinstitutter”, siger Lars Frederiksen.

Ærgerlig bankpakkeDet er også en af grundene til, at Lars Frederiksen er en smule

ærgerlig over de penge, Fælleskassen har sat til på bankpakke 1.

”Vi følte, vi var nødt til at gå med for at sikre vore kunder den

høje indskydergaranti. Det har indtil videre kostet os to millioner

kroner. I værste fald kan det komme til at koste os seks millioner

kroner, afhængigt af hvor mange pengeinstitutter, der går ned.


Foto: Jasper Carlberg

I betragtning af, at vi hverken har spekuleret i ejendomme eller

aktier, er det da ærgerlige penge”.

Af samme grund sagde andelskassen nej tak til at være med i

Kreditpakken.

Fælleskassen er lige som alle andre mindre pengeinstitutter

belastet af de mange nationale og internationale krav og bestem-

melser, pengeinstitutter skal overholde nu om dage, hvad enten de

er store eller små.

”Vi bruger ressourcer på det, som vi hellere ville have brugt på

kunderne. Men det kan nu ikke være anderledes, og det tager ikke

modet fra os,” siger Lars Frederiksen, der er sikker på, at Fælles-

kassen har en mission langt ind i fremtiden.

”Der vil hele tiden være kunder, der foretrækker det nære. Vi er

lidt som familie-lægen, der har fulgt med hele vejen igennem og

kender familien i flere generationer. Vi appellerer ikke til karriere-

manden med jakkesæt, slips og trang til hurtige spekulationer,

men til helt almindelige familier med begge ben på jorden, der

godt vil være sikre på, at der ikke er skjulte dagsordener.”

Bedste personalegode er kollegerneDet er også det, der i sidste ende fik Lene Hellmund til at sige ja

til et job i Fælleskassen efter flere års pres fra Lars Frederiksen.

Hun forlod et job, hun var glad for, og kom til Fælleskassen for to

år siden.

”Her bliver man, når man først er ansat. Så medarbejdernes

gennemsnitsalder er omkring 50 år. Men det bedste for mig var,

at man her i højere grad kan være med til at påvirke tingene”.

fakta om fælleskassenFælleskassen er en andelskasse med 5.600 andelshavere

med hver et indskud på mindst 2.000 kroner.

Solvensprocenten er på 16,2. Næste år har Fælleskassen

25-års jubilæum. Der er 14 medarbejdere.

Hendes opgave var at starte samarbejdet op med Totalkredit.

Men hurtigt påtog hun sig også hvervet som tillidsmand.

”Det var jo ikke fordi, der egentlig var behov for en tillidsmand.

Men vi blev enige om, at det var meget rart at være flere om at

fortolke overenskomster og bestemmelser og at have kontakten

til Finansforbundet. Og uddannelsen, som jeg nu er i gang med, er

knippel god”.

Lene Hellmund kan ikke prale af, at der er fancy medarbejder-

goder i Fælleskassen.

”Vi har hinanden, og det er det allerbedste personalegode. Vi har

det sjovt, vi hjælper hinanden, og vi er sammen uden for arbejdsti-

den mindst hver anden måned”, fortæller hun.

For eksempel ville det i Fælleskassen være utænkeligt at holde

rund fødselsdag uden at invitere kollegerne med.

Lars Frederiksen: ” Vi er meget lidt ideologiske”.


tillidsmandsvalg

I Kreds Øst er der 123 tillidsmænd, som kolleger på arbejdsplad-

sen har valgt til at varetage deres interesser over for ledelsen. 12

af tillidsmændene kommer fra BRFkredit, og en af de nyest til-

kommende er Lars Erik Heesche, kunderådgiver i Privatafdelingen.

”Jeg blev valgt midt i perioden for cirka halvandet år siden. Jeg var

blevet opfordret til at blive tillidsmand engang tidligere, hvor jeg

afslog, men denne gang sagde jeg ja, og det er jeg glad for.

Noget af det bedste ved at være tillidsmand er, at du får en

dybere indsigt i, hvad der foregår i virksomheden, og du udvikler

dig også som menneske”, tilføjer Lars Erik Heesche,

Han fremhæver indholdet på Finansforbundets tillidsmandsud-

dannelse, som er bygget op i syv moduler af to-tre dages varig-

et glimrende bindeled

HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit roser tillidsmænd for at være et godt bindeled mellem ledelse og medarbejdere


du får dybere viden om din virksomhed

Lars Erik Heesche sagde ja til at blive tillidsmand i BRFkredits Privatafdeling, fordi han sætter en ære i at hjælpe kollegerne til at trives på arbejdspladsen, men også fordi det giver en stor personlig udvikling


hed. Lars Erik færdiggjorde uddannelsen i april, og han vil gerne

anbefale den til andre, som overvejer at stille op til efterårets

tillidsmandsvalg,

”Tillidsmandsuddannelsen er nærmest starten på en lederud-

dannelse, hvor du lærer en masse om dig selv og får nogle værk-

tøjer, som du kan bruge i andre sammenhænge også”, siger han.

Ubehagelige fyringssamtalerDet er dog ikke kun udsigten til selv en dag at blive leder, der

trækker i Lars Erik. Han har en veludviklet retfærdighedssans, og

især i Privatafdelingen, hvor Lars selv arbejder, kan der være brug

for en tillidsmand, som af og til råber vagt i gevær, idet ledelsen

BRFkredits HR-chef Lars Hilberg er godt tilfreds med, at der er

tillidsmænd på arbejdspladsen. De fungerer nemlig som et vigtigt

bindeled mellem ledelse og medarbejdere, mener han.

”Den daglige dialog skal foregå mellem leder og medarbejder,

men en gang imellem er der nogen, som skal hjælpe den på vej, og

her har tillidsmændene en vigtig rolle. Og så er der de overordne-

de drøftelser omkring overenskomst og andre vilkår, hvor der også Lars Hilberg

Foto: Stig Stasig


”noget af det bedste ved at være tillidsmand er, at du får en dybere indsigt i, hvad der foregår i virksomheden, og du udvikler dig også som menneske”.

ofte prøver nye ting af her, inden de eksporteres videre til resten

af virksomheden.

”Som tillidsmand kan man godt blive indblandet i en del kon-

flikter. Indtil videre synes jeg dog ikke, der har været de helt store

diskussioner. Måske har det også betydning, at min afdelingsleder

selv har en fortid som tillidsmand”, forklarer Lars Erik.

Det sværeste ved tillidsmandshvervet har indtil videre været at

sidde med ved fyringssamtaler.

”Det er ikke rart at sidde til møde med kolleger, som man har

kendt længe og godt kan lide, der får en fyreseddel”, siger Lars

Erik Heesche, der gerne tager en periode mere som tillidsmand,

hvis kollegerne bakker op om det ved valget i november.

Lars Erik Heesche

er behov for en god og konstruktiv dialog mellem virksomhedens

ledelse og tillidsmændene”, siger Lars Hilberg.

Generelt mener han, at ledelsen og tillidsmændene hos BRFkre-

dit har et godt samarbejde med den nødvendige portion gensidige

respekt.

”Tidligere var der en tendens til, at samarbejdet med tillidsmæn-

dene var mere konfliktpræget. Nu søger de løsninger og indflydelse.

Det er tydeligt, at tillidsmændene på deres uddannelse får en masse

viden og redskaber, som de kan bruge i dagligdagen. Det har også

betydning, at flere tillidsmænd i BRFkredit sidder med i bestyrelsen

og ad den vej får større indsigt i virksomheden”, mener Lars Hilberg.

Sidst i august afskedigede BRFkredit 72 medarbejdere, og i

sådan en kritisk situation er det ikke usædvanligt, at tillidsmænd

og ledelse ryger i totterne på hinanden. Men ifølge Lars Hilberg

skete det ikke.

”Efter omstændighederne havde vi et godt forløb med tillids-

mandsskaren, og jeg er meget tilfreds med, at fortroligheden op til

selve fyringerne blev holdt. Det viser, at vi kan stole på hinanden”,

siger HR-chefen.

”Vi har også skabt os en god platform for at udvikle vores sam-

arbejde blandt andet. gennem det fælles projekt "Balance", hvor vi

årligt har afsat 1 mio. kroner af de lokale overenskomstmidler til

trivsels- og sundhedsfremmende tiltag. Her mødes vi regelmæs-

sigt og har nogle rigtig gode diskussioner om at anvende disse

midler bedst muligt”, siger Lars Hilberg.

BRFkredits positive syn på tillidsmænd understreges af, at flere

af virksomhedens nuværende ledere selv har en fortid som til-

lidsmænd.

Foto: Stig Stasig


tillidsmandsvalg

Nogle tager tilløb over længere tid, før de vælger at sige ja til at

blive tillidsmand, mens andre nærmest er født med det gen, der

naturligt får en til at stille sig op og tale kollegernes sag, sørge for

god trivsel, og gå i dialog med ledelsen.

Ketty Olsen tilhører mest den sidstnævnte gruppe. Mindre end

et år efter hun i 1999 var blevet ansat i Max Bank, valgte kol-

legerne hende til tillidsmand.

”Formelt opfyldte jeg ikke kravet om, at man som tillidsmand skal

have været ansat i 12 måneder på arbejdspladsen, men det så alle

stort på”, fortæller Ketty.

Hun har snart været tillidsmand i 10 år i Max Bank i Næstved,

og hun er ikke afvisende over for at tage endnu en tørn, hvis kol-

legerne peger på hende til tillidsmandsvalget i november.

”Som menneske vokser man af at være tillidsmand. Jeg er blevet

mere bevidst om, hvordan tingene hænger sammen. Tit tænker

hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle

betingelser:

• DuskalværemedlemafFinansforbundet

• Duskalmindsthaveværetansatiseksmånederpådin

arbejdsplads

• Dumåikkeværeafdelingsleder

• Dumåikkeværeienopsagtstilling

• Dumåikkeværeelev

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar

for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejds-

vilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig

noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og

spændende arbejdsopgaver.

som menneske vokser man”Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan tingene i banken hænger sammen og føler stor tilfredshed ved at konstatere, at mange af de overenskomstønsker medlemmerne er kommet med i de senere år, er blevet gennemført”, siger Ketty Olsen, der er tillidsmand i Max Bank


g gFortsætter på side 10

man, vi skal bare have noget mere i løn, eller vi vil have mere ferie.

Men som tillidsmand får du et mere helhedsorienteret billede af

virkeligheden, fordi du får et dybere indblik i virksomheden”, siger

Ketty.

Umagen værdSom tillidsmand gennem næsten ti år har hun oplevet, hvordan de

ønsker til overenskomsten, som medlemmerne er kommet med, er

blevet indført ved førstkommende eller den efterfølgende over-

enskomstforhandling. Og det er noget af det, som varmer mest.

”Ind imellem stiller jeg mig også spørgsmålet om, det overho-

vedet er det hele værd at være tillidsmand. For eksempel var det

hårdt at være involveret i den fyringsrunde, der var i banken sidste

efterår. Det var ikke rart at gå rundt med viden om fyringerne i

længere tid, som jeg ikke kunne gå videre med til medarbejderne.

fem argumenter for at have en tillidsmand

• tillidsmandenerdintalsmandiforholdtilledelsen

• tillidsmandenfungerersområdgiverogkonfliktløser

over for medlemmer, der får problemer i forbindelse

med deres ansættelse

• tillidsmandenvaretagerbådemedarbejdernesogvirk-

somhedens interesser

• tillidsmandenerenkontrollørafoverenskomstenpå

medlemmernes vegne

• tillidsmandenarbejdermedindgåelseaflokaleaftaler,

der kan optimere overenskomsten.


Hvis ledelsen i Max Bank selv kunne bestemme, om der skulle

være tillidsmænd på arbejdspladsen, eller der ikke skulle være det,

ville svaret være ja tak .

”Fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det klart positivt, at der

er tillidsmænd. I Max Bank har vi hele tiden en dialog med til-

lidsmændene, hvor vi kan tage både mindre og større emner op.

Personligt tror jeg, det har en stor betydning for om arbejdsplad-

sen fungerer smidigt i det daglige. Den direkte og tætte dialog er

væsentlig for et konstruktivt samarbejde”, fortæller Karin Sass,

der er HR-chef i Max Bank.

Selv om hun som HR-chef tit er i kontakt med tillidsmændene

Ketty Olsen og Mogens Pedersen, og de kan tale fortroligt med

hinanden, betyder det ikke, at der ikke også kan være uenigheder

og konflikter.

vi kan mØdes på midtenTillidsmænd er vigtige for dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen, mener Karin Sass, HR-chef i Max Bank


”A-siden har en holdning til tingene, som man ikke nødvendigvis

er enig i med B-siden. Men vi kan godt være professionelt uenige

på et sagligt niveau og fortsat have en god dialog. Vores tilgang til

tillidsmændene er, at de ikke er fjender, men samarbejdspartnere”,

understreger hun.

Ifølge Karin Sass er tillidsmænd meget vigtige, når det gælder

kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere.

”Når vi informerer medarbejderne om nye tiltag fra ledelsen, som i

fællesskab er vendt i SU regi, tror jeg, at kommunikationen forlø-

ber bedst”, siger hun.

HR- chef Karin Sass (forrest) og tillidsmand Ketty Olsen er enige om, at man godt kan være professionelt uenige, uden at det går ud over et konstruktivt samarbejde.

Foto: Stig Stasig


tillidsmandsvalg

Men indtil videre har mit svar været: Ja, det er det hele værd, fordi

man lærer af processen, og jeg føler, jeg kan gøre noget godt for

kollegerne”, siger Ketty.

Ketty er den ene af to tillidsmænd for de i alt cirka 200 med-

lemmer af Finansforbundet, som arbejder i Max Bank. Makkerska-

bet fungerer ifølge Ketty fint mellem hende og Mogens Pedersen.

Hun er mere socialt præget og god til at spotte, om nogle med-

arbejdere har det skidt, mens han har en mere kontant stil og er

dygtig til at gennemskue strategier.

Man skal have lystenKetty sidder i Max Bank produktionsgruppe på hovedkontoret,

hvor hun skal varetage en del opgaver ved siden af tillidsmands-

hvervet.

”Ofte går jeg rundt med dårlig samvittighed, fordi jeg gerne vil

bruge mere tid på tillidsmandshvervet, men på den anden side

heller ikke vil svigte kollegerne ved, at de skal påtage sig endnu

flere af mine arbejdsopgaver”, fortæller hun.

Hun kan ikke undgå at bruge noget af sin fritid på at være til-

lidsmand, og det mener hun, at kommende tillidsmænd også bør

være forberedt på. For det er nødvendigt, hvis man vil være en

god tillidsmand.

”Man skal have lysten til at være tillidsmand og ikke lade sig

presse ud i det. Man skal gide at tage en tørn for sine kolleger,

og så skal man samtidig være opmærksom på, at man personligt

udvikler sig meget som tillidsmand”, mener Ketty Olsen.

sådan vælger i en tillidsmand

Finansforbundet sender materiale ud om tillidsmandsvalget til

tillidsmanden eller kontaktpersonen på arbejdspladsen, og på

hjemmesiden finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. Nedsæt et

valgudvalg på arbejdspladsen, som gennemgår det tilsendte

valgmateriale og sætter sig ind i aftalen om fagligt arbejde i

overenskomsten.

Fastsæt derefter en valgdato og offentliggør den. Derefter skal

kandidatforslag indkaldes – sørg for at der er mindst en uges

frist. Når kandidatnavnene er meldt ind til jer, skal kandida-

ternes valgbarhed kontrolleres, og man bør for en god ordens

skyld også få kandidaternes bekræftelse på, at de er villige

til at modtage valg. Fra kandidatlisten offentliggøres bør der

være en uges tid til selve valget, så medlemmerne har tid til

at forholde sig til kandidaterne. Eventuelt kan der holdes et

valgmøde, hvis der er flere kandidater, så medlemmerne får

mulighed for at høre, hvad den enkelte står for.

På valgdagen uddeles stemmeseddel og eventuel returkuvert til

alle medlemmer i valgområdet (husk også de medlemmer, der

er syge, på orlov eller fraværende af anden årsag). Valgudval-

get optæller derefter stemmerne og offentliggør resultatet.

”tit tænker man, vi skal bare have noget mere i lØn, eller vi vil have mere ferie. men som tillids-mand får du et mere helhedsorienteret billede af virkeligheden, fordi du får et dybere indblik i virksomheden”.

Ketty Olsen

Foto: Stig Stasig

g g


hvem skal redde dig ? Tillidsmanden er arbejdspladsens livredder.Bak op om din tillidsmand, og bliv selv bakket op! skal i vælge en ny tillidsmand, eller har i en god tillidsmand, du synes skal fortsætte? giv en redningskrans til den kollega, du gerne vil opfordre til at stille op som ny tillidsmand.

eller giv redningskransen som et klap på skulderen til den nuværende tillidsmand.

Finansforbundets medlemmer skal i november 2009 vælge tillidsmænd på landets finansarbejdspladser. læs mere om tillidsmandsvalget på www.finansforbundet.dk.


multimedieskat

Fra 1. januar 2010 indføres den såkaldte multimedieskat, som en

del af den skattereform, et flertal af Folketinget vedtog før som-

merferien. Skatten omfatter erhvervsdrivende og personer, der

som led i et ansættelsesforhold får stillet multimedier til rådighed.

Derudover personer, der er valgt til bestyrelser, udvalg, kom-

missioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, og som i den

forbindelse får stillet multimedier til rådighed.

Der lægges 3.000 kroner (2010-niveau) til den enkeltes ind-

komst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multime-

dier. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at ens skat øges

med kr. 1.225 på grund af multimedieskatten, mens personer der

betaler topskat skal betale ca. kr. 1.700 mere i skat.

Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskatningen

af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknologisk udvikling

indenfor telefoni og medier, har man valgt multimediebeskatningen

for at få ligestillet de forskellige medier. Skatten omfatter derfor:

• telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder oprettelse,

abonnement, forbrug

• computer med tilbehør, det vil sige computerskærm, program-

mer, printer mv.

• Datakommunikation via Internet, herunder oprettelse, abonne-

ment, forbrug

Kun privat brug af telefon beskattesDet er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes

beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder, at selv om

man ikke benytter de multimedier, arbejdsgiveren har stillet til

rådighed privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Har lønmodtageren eksempelvis en bærbar computer på ar-

bejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men – som der

står i bemærkningerne til loven – tages denne med hjem bare én

gang, skal der betales skat.

ny skat på arbejdsredskaber

Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende beskattes fra årsskiftet af 3.000 kroner ekstra. En mulig kompensation for den nye multimedieskat er at få en hjemmepc af sin arbejdsgiver via en bruttolønsordning


Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at mul-

timedieskatten kan undgås. Fx hvis der er tale om, at telefonen er

i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførsel gør det nød-

vendigt. Telefonen må dog kun anvendes i arbejdssammenhæng.

Det er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol

med, at det er tilfældet. Der er ifølge lovens bemærkninger en

meget stram fortolkning af, at telefonen kun bruges erhvervs-

mæssigt. Ringes der bare én gang fx til hjemmet, vil telefon skulle

beskattes.

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat findes

ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er tale om.

Når telefoner kan undtages, skyldes det, at telefonopkald kan

dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke gør sig gældende for

internetadgang og computere. Dog har man valgt, at små hånd-

holdte computere, de såkaldte PDA’er, som fx hjemmehjælpere

bruger, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang

til Internet mv. Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten

kan undgås, er i de tilfælde hvor en ansat har et multimedie med

hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse, og

det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdspladsen.

Strammere regler end ved fri telefonSelvom multimedieskatten tager sit udgangspunkt i den nuvæ-

rende beskatning af fri telefon, er den på nogle punkter væsentlig

strammere end reglerne for beskatning af fri telefon. Hvor en hus-

stand i forhold til reglerne om fri telefon kun beskattes én gang,

uanset om flere i husstanden har fri telefon, vil multimedieskatten

pålægges hver enkelt person med arbejdsgiverbetalt multimedie.

Ved beskatning af fri telefon kunne egne udgifter til telefon

modregnes, men det vil ikke være tilfældet med multimedieskat-

ten.


Dog vil multimedier til en arbejdstager fra flere end én arbejds-

giver kun give anledning til én multimedieskat.

Hjemmepc’er bliver mere attraktiveOmkring 400.000 personer vil ifølge Skat blive berørt af den nye

multimedieskat. En række skatterådgivere har i flere medier hen-

over sommeren været fremme med forslag til, hvordan lønmodta-

gere får flere goder ud af den nye multimedieskat.

Direktør Henrik Klem Lassen fra Flexbenefit mener, at frynse-

goderne nu bliver mere attraktive for medarbejderne.

”Forstået på den måde, at hvis de kun blev bonnet for mul-

timedieskat på bredbåndsforbindelse eller mobiltelefon, så ville

det være svært at få til at løbe rundt. Men nu kan de også lægge

en pc i kurven, og så begynder det at give mening rent økono-

misk. Hvis ikke man har taget stilling til, om medarbejderne skal

kompenseres, så risikerer man at få utilfredse medarbejdere”, siger

Henrik Klem Larsen til Dagbladet Børsen.

Skatterådgiver Heidi Hjelmgaard fra Ernst & Young er enig i, at

man med fordel kan overveje tilbyde medarbejderne hjemmepc’er

gennem bruttolønsordninger.

”For arbejdsgiverne er det jo en god idé, for nu kan de stille en

pc til rådighed uden ekstra omkostninger, og for medarbejderne

er det alt andet lige billigere at betale for personalegodet ved en

bruttolønsreduktion end at betale for en pc af beskattede midler”,

siger Heidi Hjlemgaard ligeledes til Børsen.

Multimedieskatten har som nævnt virkning fra 1. januar 2010.

Men der er lavet en undtagelse for de aftaler, arbejdstagere har

indgået med arbejdsgivere om køb af udstyr, og hvor arbejdsgive-

ren betaler mindst 25 procent af udgifterne. Her træder multi-

medieskatten først i kraft 1. januar2013. En betingelse er dog, at

aftalen er indgået før 22. april 2009.

Kilde: FTF-notatet ”Status på multimedieskat”, juli 2009

Foto: Scanpix

Kilde: FTF-notatet ”Status på multimedieskat”, juli 2009


sagsbehandling

Jane er ansat i Ø-banken, hun er 36 år og noget af en pestilens i

den filial, hun arbejder i.

Hun kommer for sent og har altid de mest fantastiske forkla-

ringer til det. Hun skal ”altid” til læge torsdag eftermiddag, og kan

hun ikke få en fridag, så melder hun sig syg.

Chefen i filialen beslutter sig til, at Jane skal have en advarsel, og

tillidsmanden, der for øvrigt sidder lige overfor Jane i det daglige,

er helt enig.

En måned efter advarslen bliver Jane fyret. Tillidsmanden

syntes, det er helt i orden, og Jane får kun lige, hvad hun skal have

ifølge Funktionærloven og standardoverenskomsten.

Tillidsmanden gjorde ikke noget for hende, og ugen efter ind-

sendte, Jane en skriftlig klage over tillidsmandens ageren, til

kredsen. Jane fik medhold i sin klage og fik en passende erstatning

af kredsen.

Hvorfor nu det?

Det var da berettiget, at hun blev fyret, så irriterende hun

havde opført sig.

Ja, men en tillidsmand skal under alle omstændigheder være

loyal overfor medlemmet.

Uanset egne udfordringer omkring loyaliteten overfor medlem-

met, skal tillidsmanden gøre alt, hvad han/hun kan for at hjælpe

og give de bedst mulige forhold for medlemmet.

medlemmet kommer i fØrste rækkeFinansforbundets nye sagsbehandleruddannelse klæder tillidsmænd på til at give medlemmerne den optimale behandling af deres sag

Af K irsten L . Madsen og Michael Samuelsen

Uvildig klageinstansDerfor har Finansforbundet oprettet en uvildig klageinstans for

at sikre det enkelte medlem, og derfor, som en konsekvens heraf,

er sagsbehandleruddannelsen oprettet for tillidsmænd, der kan

komme ud for den slags sager, så de er bedst muligt klædt på til at

yde det, der skal til.

Mange har allerede gennemgået denne uddannelse, der stræk-

ker sig over tre enkeltdage med undervisning, hjemmearbejde og

to-tre dage med en netværksgruppe, hvor man laver hjemmear-

bejdet og slutter af med en eksamen.

Flere fra kredsbestyrelsen i Kreds Øst har gennemgået uddan-

nelsen og bestået eksamen. Selvom der var lidt skepsis i starten,

var det alligevel en øjenåbner og en fantastisk god uddannelse for

os. Vi kan kun anbefale den.

Ovenstående historie, som er opdigtet til lejligheden, passer

meget godt med nogle af de eksempler, vi har arbejdet med på

kurset.

Vi lærte, at hvis en tillidsmand ikke loyalt og helhjertet kan gå

ind og hjælpe et medlem, så må tillidsmanden få en anden til at

tage sagen. Eventuelt ringe til forbundet, hvis der ikke er andre

tillidsmænd i virksomheden.

Så sagsbehandler uddannelsen kan varmt anbefales! Det kan

kun gå for langsomt med at tilmelde sig det næste kursus.

fakta om sagsbehandleruddannelsen

Sagsbehandleruddannelsen henvender sig til tillidsmænd og

kredsbestyrelsesmedlemmer, som har medlemsrådgivning tæt

inde på livet, og hvor sagsbehandling efterhånden fylder en del

i dit faglige arbejde.

I uddannelsesforløbet præsenteres man for værktøjer og me-

toder til:

•atafdækkemedlemmetsverdensopfattelse,ønskerogbehov

•atindsamleogdokumentererelevantedata

•atklarlæggeditmandat

•atkortlæggesagensprocessuelleforløb-herunderde

fagretlige regler.

Uddannelsen er tilrettelagt som et fire måneders workshopfor-

løb indeholdende tre heldags workshop og to netværksmøder.

Efter kurset er der en afsluttende opgave, som viser deltager-

nes forståelse og anvendelse af kursets stofområder.

HU

SK AT DIT MEDLEM

HAR

RETTEN TIL AT

BESTEMM

E

OVER SINE EGNE FO

RHO

LD

6

16

FORTæL DIT MEDLEM OM SELVE

FORHANDLINGS-

FORLøBETOG OM SAGENS EVENTUELLE VIDERE FORLøB

VæR SIKKER PÅ AT

MEDLEMMET FORSTÅR RÅDGIVNINGEN EKSEMPELVIS VED AT STILLE

KONTROLSPøRGSMÅL

8

INDDRAG ANDRE RELEVANTE PARTER I SAGEN, HVIS DET ER

NøDVENDIGT

12

VæR SIKKER PÅ AT DU HAR MEDLEMMETS

MANDAT TIL AT FORHANDLE SAGEN OG VURDÉR,

OM DET SKAL FORELIGGE MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT

15VARETAG DIT MEDLEMS INTERESSER

UAFHæNGIGT

AF HVILKE INTERESSER ANDRE HAR

5

SæT DIT M

EDLEM IND I DE

MULIGH

EDER

OG RISICI,

DER LIGGER I LOVGIVNINGEN 10

HU

SK PÅ AT SAGEN SKAL VæRE

FULDT O

PLyST 9

VæR LO

yAL

OVERFO

R DIT M

EDLEM

OG

OPM

æRKSO

M PÅ

AT OVERH

OLD

E TAVSHED

SPLIGTEN

3

GOD SAGSBEHANDLER

SKIK

FINANSFORBUNDET

APPLEByS PLADS 5 / POSTBOKS 1960 / 1411 KøBENHAVN K / TELEFON 32 96 46 00

www.FINANSFORBUNDET.DK


kreds Øst udskriver hermed en konkurrence om den bedste historie om, hvordan du har hvervet et medlem. der er flere præmier på spil.

alle tillidsvalgte og medlemmer af finansforbundet er ambassadører for vores fællesskab. vi kan og bør alle i det daglige være med til at bevare og udbygge vores medlemskreds. ved at være så mange medlem-mer som muligt i virksomhederne, står vi stærkere, når der skal forhandles aftaler hjem om løn og øvrige arbejdsvilkår.

du har sikkert også prøvet at være med til at skaffe et medlem – ellers kan du sagtens nå det endnu! bag hver hvervning kan der gemme sig en god historie. disse historier kan inspirere andre til at skaffe et nyt medlem, så historierne bør selvfølgelig deles. fortæl os derfor din historie på ca. 15-20 linjer, og

send den til [email protected]. husk at skrive dit navn, virksomhed og medlemsnummer, og skriv ”en god historie” i emne. du kan også deltage i konkurrencen via vores hjemmeside www.kredsoest.dk.

hvis vi bruger din historie i vores blad eller på inter-nettet, vil du blive belønnet med et biogavekort til en værdi af 250 kr. og den bedste historie belønnes med et gavekort på et kro-ophold for to til en værdi af 2.500 kr. vinderen annonceres på hjemmesiden og i decembernummeret af kreds Øst bladet.

fristen for deltagelse i konkurrencen er fredag d. 1. november, men du er selvfølgelig altid velkommen til at sende ”en god historie” ind til os.

kredsbestyrelsen.

fortæl en hvervehistorie og vind et kroophold!


Tillidsmandsseminar

Den 26-27. maj var der Seminar for tillidsvalgte i Kreds Øst. Turen

gik denne gang til Ven, en lille hyggelig svensk ø midt i Øresund.

Formålet med sådan et seminar er jo, at vedligeholde, skabe og

udbygge netværk tillidsvalgte i mellem, og det var der 42 af kred-

sens i alt ca. 130 tillidsvalgte, der havde valgt at bruge kræfter på.

Det er jo flot, men der kunne sagtens have været flere.!

Turen startede, efter alle havde fundet frem til det rigtige

sted, tirsdag morgen på kajen ud for Havnegade 39 i Køben-

havn.

Efter cirka 1½ times sejlads med M/S Jeppe, og en lille gåtur

op ad bakken i Bäckviken, fik vi alle udleveret en meget gul

cykel.

Kl. 13 skulle frokosten serveres på vores bestemmelsessted,

Backafallsbyn Konferencecenter.

kunsten at kommunikere

42 af kredsens 130 tillidsmænd mødtes i naturskønne omgivelser på Hven til årets tillidsmandsseminar, hvor temaet var kommunikation

Af Carsten Hald

Indtil da bestod opgaven i at cykle rundt på Ven, at opleve

naturen og at finde det smukkeste sted på øen. Denne opgave var

en eminent måde at intensivere oplevelsen af en cykeltur rundt på

Ven på.

Oplevelsen af naturen er jo en ganske anden, når man ikke er

pakket ind i en bil.

Efter frokost, samledes vi alle til den traditionelle fællessang, fik

en kort introduktion til seminaret, og blev delt op i tre hold.

KommunikationsværktøjerSeminarets overordnede tema var kommunikation, og målet var,

at give deltagerne nogle forskellige værktøjer til at begå sig med i

dagligdagen som tillidsvalgt og som menneske.

Værktøjerne var virkelig forskellige. De tre workshops hand-

Deltagerne på årets tillidsmandseminar fik

masser af frisk luft og skøn natur udover nyttige værktøjer til

at kommunikere med i dagligdagen.


lede om ”Hvem er Rufus”(Retorik), ”Når samtale er guld”(at

kunne håndtere en vanskelig samtale), samt ”Få kroppen

med”(kropssprog/signaler).

Retorik er menneskets fysiske supplement til det talte ord, og

det fik vi en lille introduktion i, via videoklip, og teoretisk materiale.

Derefter skulle vi hver især lave en lille tale, indeholdende nogle

retoriske elementer, og fremføre talen for de andre.

At kunne håndtere en vanskelig samtale er jo mange ting, men vi

kom rundt omkring konflikthåndtering/løsning og redskaber til at

håndtere sådanne situationer.

At få kroppen med i samtalen er en vigtig ting. I denne workshop

var der en del fysiske øvelser, blandt andet en, hvor en person

mellem to andre, stående og med lukkede øjne, skulle gynges/

skubbes forsigtigt frem og tilbage i tillid til, at de to hjælpere var

stoppere og skubbede tilbage.

Desuden arbejdede vi med dialog efter ”Sandwich” modellen,

også en type vanskelig samtale, først positivt indhold, så negativt,

og så slutte positivt igen. Vi prøvede det også af i paksis.

Efter at sidste runde workshops var afsluttet onsdag eftermid-

dag, cyklede vi tilbage til Bäckviken, afleverede vores cykler, og

vandrede det sidste stykke ned til færgen mod Danmark.

På Backafallsbyn Konferencecenter er også et destilleri, ”Spirits

of Hven”, hvor vi fik rundvisning.

Desværre var der ingen Whiskey at smage, men en Gin havde de

da! Den var til gengæld god!

fakta om hven

Hven ligger i Øresund, 4,5 km fra den

svenske kyst og 7,5 km fra Danmark.

Øen er 4,5 km lang og 2,4 km bred, og

turen langs kysten er ca. 12 km. Øen har

ca. 360 indbyggere. Som turist foregår

transporten rundt på øen alt overvejende

med den lokale bus, eller på lejet cykel.

Ven har tidligere være dansk, men efter

Roskildefreden i 1658, hvor Danmark

mistede Skåne, Halland og Blekinge til

Sverige, overgik Ven også til svensk her-

redømme.

Øen hed oprindelig Hven, men den

svenske stat besluttede i 1959 at ændre

navnet til Ven.

Foto

s. Kirste

n L

. Mad

sen


En af de gode veje til at få ændret vores stærkt kønsopdelte

arbejdsmarked i Danmark på, er ved at få flere kvindelige ledere.

I Kreds Øst mener vi, at der er brug for nogle gode rollemodeller i

vores sektor.

I røgen fra finanskrisen står det skrevet, at der har været for få

kvindelige topledere.

Tingene havde muligvis ikke eskaleret så kraftigt, hvis der havde

været flere kvinder i bestyrelserne og på direktionsgangene til at

stoppe den evige jagt efter vækst.

Denne jagt fik selv de klogeste topchefer, til at tilsidesætte al

fornuft. Alle kendte former for risikovurderinger blev revurderet,

lempet og en ”lemming effekt” trådte i stedet til.

Til brug for arbejdet for at få flere kvindelige ledere, har ligestil-

lingsministeriet udarbejdet et ”charter for flere kvinder i ledelse”

(se hjemmesiden kvinderiledelse.dk).

Her er et godt arbejdsredskab for virksomhederne til at komme

i gang med arbejdet.

I Kreds Øst arbejder vi for, at Finansforbundet skal tiltræde

chartret.

Herefter vil vi arbejde for at udbrede kendskabet til chartret

i kredsens virksomheder, for at få tillidsmændene og de enkelte

virksomheder til at gøre flere kvinder i ledelsen til et indsatsom-

råde lokalt.

Men det er selvfølgelig ikke kun dette initiativ, der kan løse

problemet med det kønsopdelte arbejdsmarked og ligestillingen

mellem kønnene.

Uddrag fra SFI-undersøgelseEksempelvis viser en ny undersøgelse fra SFI, at der ikke er sket

meget med ligestillingen i Danmark. Seniorforsker Helle Holt skri-

ver blandt andet dette i sin rapport (citat/uddrag):

”Undersøgelsen viser, at arbejdspladsernes familievenlige poli-

tikker har betydning på flere måder. Personalepolitikken skaber de

formelle rammer, men det er kulturen, der skaber de reelle ram-

Arbejdet med at fremme ligestillingen mellem kønnene i Finansforbundet og i Kreds Øst foregår fortsat på fuld damp bag kulisserne

Af La i la Busted

ligestilling

for få kvindelige ledere

mer. På arbejdspladser, der betragter sig selv som familievenlige,

er der forskel på både forventningerne til hvem, der bruger de fa-

milievenlige tiltag, og hvem der faktisk bruger familievenligheden.

Generelt forventes det, at kvinder bruger mulighederne i højere

grad end mænd, men dette er ikke nødvendigvis rigtigt. Fx er

der kvinder, der ikke har børn, og derfor ikke benytter tiltagene,

ligesom det i nogle familier er mændene, der fx henter børn. Al-

ligevel forventes det både af arbejdsgivere og af kollegaer, at det

er kvinder, der benytter de familievenlige tiltag. Ser vi på forældre,

så er det ofte kvinderne, der bruger mulighederne mest på grund

af kønsarbejdsdelingen i familien og på grund af forventningerne

på arbejdspladsen. Familievenligheden og kulturen er således med

til at cementere en forestilling om, at kvinden prioriterer fami-

lien over arbejdet. Formelt giver man kønnene lige muligheder,

men man forventer stadig, at det er kvinderne, der bruger disse

muligheder.

Forventningerne til kvinders og mænds brug af familievenlige

tiltag får direkte konsekvenser for tildelingen af arbejdsopgaver,

avancementsmuligheder og løn. For eksempel er synlighed -

både gennem fysisk tilstedeværelse og gennem evnen til at gøre

opmærksom på sig selv - tidsmæssig fleksibilitet samt den iver,

hvormed man påtager sig nye arbejdsopgaver, afgørende for den

uformelle tildeling af arbejdsopgaver. Præcis disse egenskaber er

direkte i modstrid med, hvad der anses som familievenligt, nemlig

fx faste arbejdstider og forudsigelighed. Dette har som konse-

kvens, at kvinder, uanset om de benytter de familievenlige tiltag

eller ej, ekskluderes fra de udviklende arbejdsopgaver.”

Så skal vi ikke en gang for alle få slugt vores fordomme og vise

omverdenen, at det er kompetencer og ikke køn eller kulturelle

fordomme, der skal være afgørende for, hvilket job den enkelte

kan bestride? Lad os ikke fastholde Danmark i dette forældede

kønssyn og dette stærkt opdelte arbejdsmarked. Du kan være

med til at gøre en forskel.


kort nyt

glødende telefoner i forbundet

Slut med papirkatalog for tillidsvalgte

Hvert år bruger Finansforbundet mange penge på vores

kursuskatalog. I år har vi valgt at hoppe på miljøvognen.

Det betyder, at du ikke får tilsendt et papirkatalog.

Fremover læser du om vores kurser på finansforbundet.

dk under Kurser & Karriere. Det er også her, du melder

dig til. Som en blid overgang har vi valgt at lægge kata-

loget som en pdf-fil på hjemmesiden. Filen vil ligge på

nettet i begyndelsen af november. Vi håber naturligvis,

at du også vil bidrage til et grønt miljø. Det gør du ved at

lade kataloget ligge på din computer i stedet for at skrive

det ud.

Bente Kjær Koch

Krisen i sektoren og de mange fyringsrunder det seneste

års tid har skabt hektisk aktivitet i Finansforbundet. Mange

medlemmer ringer ind med spørgsmål om, hvordan de er

stillet i forbindelse med afskedigelse eller for at udtrykke

deres bekymring over deres nuvæ-

rende situation. Hvis du selv er iblandt,

dem der har kontaktet forbundet, er

du formentlig blevet stillet om til en af

medarbejderne i Team Rådgivning, som

består af 2 a-kassekonsulenter, 2 so-

cialrådgivere og 10 juridiske og faglige

konsulenter.

”Vi får rigtig mange og også varierede

henvendelser fra medlemmerne. Her under finanskrisen

handler mange om bekymring over mulig opsigelse. En del

vil høre om, hvordan de står, hvis de siger ja til en fratræ-

delsesaftale, men op til sommerferien er der også en del,

som har spørgsmål om ferie”, fortæller Bente Kjær Koch, der

er advokatfuldmægtig og en af Team Rådgivnings i alt 14

medarbejdere.

Hun har i en årrække arbejdet i andre faglige organisatio-

ner, før hun i foråret 2008 blev ansat i Finansforbundet. De

seneste fem år har Bente Kjær beskæftiget sig med ansæt-

telsesret.

Telefonerne til Team Rådgivning er åbne mandag-fredag fra

kl. 8.30 til 16. Om du kommer igennem til Bente eller en af

de øvrige konsulenter, afhænger af, hvem der har telefonvagt

på det pågældende tidspunkt. Det er også muligt at kontakte

forbundets konsulenter per mail på adressen post@finansfor-

bundet.dk. /CJO

to nye bankoaftenerKreds Øst inviterer til to nye bankoarrange-

menter til januar. Tirsdag 19. januar går det løs i

København, mens der tirsdag den 26. januar bli-

ver holdt et arrangement på Midtsjælland eller i

Sydsjælland. Du kan læse mere om tid og sted i

næste nummer af kredsbladet, der udkommer i

begyndelsen af december.

Svær Soduko

Let SodukoVindere

De to vindere fra

maj-bladet:

Kirsten Rasmus-sen, Sparekassen Sjælland

Mogens Bertelsen, Skandinavisk Data Center A/S

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne

er fremsendt.

6 1 57 1 2 8

2 8 7 91 2 5

4 8 7 9 2 16 1 8

9 3 8 48 6 4 31 2

57 5 6 84 7 3

8 12 6 9

7 69 2 3

9 1 26 7 5

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 31. oktober 2009 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2009

Documents