Top Banner
side 2 Navn Efternavn OK-Fonden 2020 | Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ”Med en god plan og
4

Med en god plan og dygtige kolleger kan man overkomme det ... · OK-Fonden 2020 | Navn Efternavn side 2 Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ” Med

Oct 02, 2020

Download

Documents

dariahiddleston
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Med en god plan og dygtige kolleger kan man overkomme det ... · OK-Fonden 2020 | Navn Efternavn side 2 Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ” Med

side 2Navn EfternavnOK-Fonden 2020 |

Ulrik Ahrendt-Jensen

dygtige kolleger kan manoverkomme det meste”

”Med en god plan og

Page 2: Med en god plan og dygtige kolleger kan man overkomme det ... · OK-Fonden 2020 | Navn Efternavn side 2 Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ” Med

OK-Fonden 2020 | Ulrik Ahrendt-Jensen side 2

– Det vigtigste for mig i forhold til mit arbejde i OK-Fonden er, at det er meningsfyldt. Penge og investering er betyd-ningsfulde faktorer i vores samfund. Jeg har ydet mit bidrag til den verden og vil gerne bruge min erfaring med men-nesker, organisation og økonomi på alle niveauer til noget, der har en positiv indflydelse på dagligdagen for mange. At jeg også kan drage nytte af mine erfaringer med at arbejde med professionelle beslutningstagere og min forståelse for byggeri, gør det til noget nær en drøm at arbejde i OK-Fonden.

– Jeg mødte OK-Fonden første gang for mere end 20 år si-den i forbindelse med et byggeri. Der oplevede jeg OK-Fon-dens ledelse i nogle situationer, som var meget udfordren-de. Dels overfor en flok meget utilfredse mennesker i et stort forum, dels omkring noget økonomi, som ikke hang sammen. Andre steder har jeg set, at sådan nogle projekter ”knækker sammen” eller ender i en juridisk konflikt. Men det skete bare aldrig. De var enormt gode til at holde fast og skabe en dialog, hvor alle godt kunne se, at det ikke hjalp at stå og skælde entreprenøren ud. Så ville han bare afslutte samarbejdet, og så havde man været lige vidt. Det fortalte mig noget om, hvilke værdier der var i OK-Fonden, og hvordan man opførte sig. Den ordentlighed og vilje til at skabe løsninger har jeg altid været meget fascineret af.

Resultater kommer af flid– Jeg er barn af flittige forældre, som har arbejdet seks dage om ugen og holdt en uges ferie om året hele min barndom og mange år efter. Det er naturligt for mig, og det giver mig en glæde at lægge den indsats, der skal til at få tingene i mål. Det er min begejstring, som leder til flid, som leder til resultaterne. Jeg har så kæmpet lidt med, at det er tilstrækkeligt at nå målstregen, og at man ikke behøver at gå 10 meter længere. En god arbejdsdag for mig er både sjov og udfordrende, og så skal den også give følelsen af, at jeg har gjort mig fortjent til at holde fri.

Leder af gavn, ikke blot af navn– Ledelse er kommet naturligt til mig. Ledelseshatten har jeg aldrig været så optaget af, men derimod er jeg drevet af at skabe resultater sammen med mennesker. Det, tror jeg, man kan gøre på en holdbar måde, hvis man oprigtigt interesserer sig for

mennesker, og hvad der bevæger mennesker.– En leder skal i min verden evne at skabe retning og at sætte det stærkest mulige hold på tværs af profession og personlighed. Det motiverer mig at løfte en opgave i et team. Min forventning er, at mine kollegaer til enhver tid er klar til at tage deres del af ansvaret. Der skal dog aldrig være tvivl om, at jeg som leder går forrest.

Klar plan og klare roller– Jeg forsøger at ruste organisationen til at håndtere alle tænkelige udfordringer ved

at have en plan og overblik over, hvilke ressourcer vi kan trække på, når tingene spidser til. Organisationen skal vide, hvad planen er for at kunne bevæge sig fremad, og den en-kelte skal forstå sin rolle. Det er svært at være tydelig i sin ledelse, hvis man ikke ved, hvad planen er. Og så har livet lært mig, at det er godt at have en plan, men det er også

godt at være forberedt på, at den aldrig nogensinde udfoldes præcis, som du har tænkt dig, og være åben for at revidere den.

Mere Volvo end Maserati– Jeg er optaget af kvalitet i alle livets forhold. Jeg kan godt lide, når noget er gedigent godt, uden at det er ”bling-bling”. Så det er nok mere Volvo end Maserati. – I OK-Fondens værdigrundlag står der om faglighed: ”Vores indsats og resultater afspejler, at kvalitet er målet”. For mig hænger professionalisme og kvalitet tæt sammen. Kvalitet er, når forventning og behov mødes med det, man rent faktisk får. Lad os forestille os en beboer, som har en forventning om og er villig til at betale for at få ene-op-mærksomhed to timer om dagen og spabad hver uge. Hvis hun får væsentligt mere eller væsentligt mindre, så er der noget galt i kvalitetsforholdet. Det er en stor og vigtig opgave, at vi sikrer den forventningsafstemning og profes-sionalisme.

Ydmyghed og styrke– Jeg er meget ydmyg i forhold til at have overtaget ansvaret for noget, som har eksisteret i 50 år, og som er blevet bedre og bedre og stadig mere set,

forstået og ønsket. Min fornemmeste opgave er at forstå, hvilke styrker, der har bragt OK-Fonden hertil – og at sørge for, at vi får endnu flere styrker.

Ulrik Ahrendt-JensenUlrik Ahrendt-Jensen, administrerende direktør i OK-Fonden siden september 2019

” Det vigtigste er, at det er meningsfyldt”

” Ledelse er kommet naturligt til mig”

” Det motiverer mig at løfte en opgave i et team”

Page 3: Med en god plan og dygtige kolleger kan man overkomme det ... · OK-Fonden 2020 | Navn Efternavn side 2 Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ” Med

OK-Fonden 2020 | side 3Ulrik Ahrendt-Jensen

Tre beskrivende ord på dig selv?AnsvarsfuldHandlekraftigVellidt Hvad kan få dig op i det røde felt?Når folk bruger tid på at placere skyld. Det er spild af tid. Jeg er helt ligeglad med, hvem der har skylden. Min interesse er at finde årsagen og sikre, at det ikke sker igen. De bedste folk laver fejl og er selv med til at finde løsningerne. Jeg afskyr også enhver form for overgreb og folk, der misbruger deres styrke.

Hvordan lader du op?Med min familie, nære venner og i naturen. Jeg får energi af at foretage mig noget aktivt – alene eller sammen med folk jeg holder af. Løb, praktisk arbejde og jagt er nogle af de aktivite-ter, jeg sætter stor pris på.

Hvad ville du gerne være bedre til?Tid er en knap ressource, og der er altid for lidt af den. Jeg vil gerne blive bedre til at prioritere og til helt at fra-vælge nogle ting, så der kan blive tid til det vigtigste. Jeg vil også gerne være bedre til at få nok motion – jeg ved, hvor meget det betyder for mit velvære.

Hvad betyder anerkendelse for dig?Anerkendelse og konstruktiv kritik er med til at give mig pejlemærker for, hvor jeg selv er på vej hen. Det fortæller mig også, at jeg gør noget ved mine omgivelser, som de enten er glade for eller som kræver opmærk-somhed. Begge dele betyder meget

for mig, og jeg anstrenger mig for selv at give folk både anerkendelse og konstruktiv kritik. Vi er alle forskellige, og dialog skaber et bedre samarbejde mellem mennesker.

Hvad har været personlig(e) succes(ser) for dig?At få min søn i en rummelig børne-have og senest i en specialskole for autister, som kan hjælpe ham til at bruge de ressourcer og håndtere de udfordringer, han har qua sine han-dicap (han har Aspergers syndrom, ADHD og epilepsi). Professionelt har jeg været så heldig at blive sat over for store udfordrin-ger, som jeg sammen med dygtige kollegaer har været i stand til at omsætte til gode resultater inden for forretningsudvikling og omfattende organisationsændringer. Særligt glad er jeg for stadig at være på god fod med dem, som trak de kortere strå i de organisatoriske ændringer, jeg har været med til at gennemføre.Gennem mine resultater og min ar-bejdsindsats har jeg fået mulighed for at arbejde tæt sammen med meget dygtige og anerkendte erhvervsfolk i Danmark og i udlandet. Det er jeg stolt over at se tilbage på, og jeg kan bruge meget af den lærdom, de har givet mig, i min dagligdag.

Hvis du skulle arbejde med noget andet – hvad skulle det så være?Det måtte godt have noget med dyr eller natur at gøre. Landbrug, dyrlæge, skovbrug …

Kort fortaltHvordan forkæler man dig?Tid med min søn er forkælelse for mig. Dejlig mad og naturoplevelser står højt på min forkælelsesliste, og så el-sker jeg, når jeg kan komme tidligt op og få en rolig start på dagen. Kvalitet betyder meget for mig, både fysisk og mentalt. Det er dejligt at have en ting eller et venskab, som kun bliver bedre og smukkere af at blive brugt.

Din foretrukne ferieform?Ferie eller weekend i vores sommer-hus i Sverige eller en strabadserende jagt et eller andet ukendt sted i Euro-pa. Bilferie til Sydeuropa med masser af tid i Tyskland undervejs. Et par gange om året bruger jeg en weekend sammen med nogle gode kammera-ter fra studietiden. Vi har et åbent og ærligt rum, hvor alt kan diskuteres.

Hvordan var du som barn – hvad var din rolle i klassen?Jeg var et langt, tyndt rør og en dygtig nørd. Jeg kunne ikke spille fodbold, men jeg kunne godt lide at lære og at kunne mine ting. Syntes det var sjovt at lave dansk og matematik. Og hvis jeg fandt et gammelt fiskehjul eller en anden dims, der ikke virkede, så fik jeg det til at virke. Jeg samlede en hel masse viden om alt muligt … og sådan er det egentlig stadig, selvom jeg ikke har helt den samme tid til det. I de små klasser blev jeg tit drillet, men jeg havde heldigvis en rigtig god kamme-rat. I sjette klasse besluttede jeg mig for at sige fra og tage teten. Det hjalp, og i resten af min skole- og studietid har jeg altid stået stærkt socialt og været vellidt af mine kammerater.

Page 4: Med en god plan og dygtige kolleger kan man overkomme det ... · OK-Fonden 2020 | Navn Efternavn side 2 Ulrik Ahrendt-Jensen dygtige kolleger kan man overkomme det meste” ” Med

OK-Fonden 2020 | side 4Ulrik Ahrendt-Jensen

Født 14. maj 1973

Ansættelser2020- Bestyrelsesformand LE34 A/S2015-2019 Direktør Pzena Investment Management, England Bestyrelsesmedlem Pzena Value Funds, Irland Medlem af strategikomite Pzena, USA2011-2015 Global Head of Manager Sourcing Nordea Asset Management, København & Commercial Support 2007-2010 Global chef for information & marketing Nordea Asset Management, København2003-2007 Chef for kommunikation & marketing Nordea Invest, København1999-2002 Business Development Manager E. & B. Nilsson A/S, København

UddannelseCand.soc., virksomhedsøkonomi og sprogvidenskab, Roskilde UniversitetLedelse og virksomhedsøkonomi, Technische Hochschule Mittelhessen, TysklandExecutive Decision Making and Negotiation, University of Chicago

EfteruddannelseLedelsesuddannelse, NordeaRegnskabsanalyse, Finansforeningen CFA Society Denmark Personal Leadership, Leadership Management International LMI, DanmarkLeadership Training / Coaching, Tuborgh Personal Leadership, København

CV for Ulrik Ahrendt-Jensen

PrivatUlrik er far til Carl (født 2010),

som er begavet med Aspergers

syndrom, ADHD og epilepsi. Det

sidste er en udfordring. Asperger og

ADHD er en gave, som Ulrik, i tæt

samarbejde med Carls mor, forsø-

ger at få det bedste ud af.

Dertil er Ulrik en del af et stort fami-

liefællesskab med sine forældre,

bror og brorens familie samt et nært

forhold til sin ex-kone og hendes

familie.

BorBor i eget hus i Hornbæk.

FritidenMest sammen med min søn, min

familie og nære venner. Naturen er

min lise. Her finder jeg ro og udfor-

dring – enten i skoven, ved vores lil-

le hus i Sverige, gennem meditation,

motionsløb eller jagt. Jagt har givet

mig mulighed for at møde en masse

spændende mennesker. Hvad jeg

skyder, bliver spist.

Udenfor jobbet