tema 14.job Front Sig: 1 2010/04/27 12:30:11 Black Cyan MagentaYellow AD-spiranten 9 De typografiske målsystemer På mange virker det meget forvirrende, at der anvendes en række forskellige målsystemer i grafisk produktion. Men der er en vis systematik, så derfor er her i første omgang lidt om baggrunden for det typografiske målsystem. Til angivelse af skriftstør- relsen og linieafstanden bruges det typografiske målsystem. Til beskrivelse af sideformat, illustrations-areal og andet, som ligger uden for selve satsspejlet på en side, anvendes meter- systemet, og normalt angives enheder i millimeter. Punkt og cicero Forholdet mellem meter- og cicerosystemet er, at 1 punkt svarer til 0,375 mm. 1 cicero er ca. 4,5 mm - det samme som 12 punkt. Gutenbergs væsentligste opfindelse var anvendelsen af løse typer, der blev byggeklod- sen i det typografiske system i næsten 500 år. Det var størrelsen af typele- gemet på den led, der kaldes keglehøjden, der bestemte afstanden mellem linierne. Selve bogstavet var mindre end keglehøjden, og det kan i dag give problemer med at forstå, at man ikke kan måle et bog- stavs størrelse direkte. I filmen fra en imagesetter anvendes samme skriftstørrelser som i blysats, men størrelsen består af bogstavet, samt luft til at danne afstanden til den næste linie. Det typografiske målsystem blev skabt før metersystemet af franskmanden Pierre Simon Fournier i 1737. Som udgangs- punkt for grundenheden, et punkt, valgte han den autorise- rede kongelige franske fod, og systemet blev derfor et tolvtals- system, som dengang var det almindeligste: 1 fod = 12 tommer 1 tomme = 12 linier 1 linie = 12 punkter To punkter i det autoriserede system blev fastsat til at være et typografisk punkt, men af æstetiske grunde gjorde han sin typografiske målestok lidt min- dre end det autoriserede mål. Hans fabrik fremstillede både sats og udstyr til sats- fremstilling, og bl.a. anskaffede Benjamin Franklin dette til sit trykkeri i Philadelphia, og i USA anvendes det oprindelige målsystem stadig - her kaldes det Pica. Mindste enhed i det typogra- fiske målsystem er et punkt. 12 punkt kaldes for en Cicero, og denne betegnelse skyldes, at man brugte denne skriftstørrel- se, da den romerske statsmand og taler Ciceros breve første gang skulle trykkes. 1 1785 justerede franskman- den F. A. Didot og hans søn Firmin målestokken, så 144 typografiske punkt nøjagtig fyldte 2 tommer. Ændringen var dengang praktisk betinget, men var den ikke sket, havde vi i dag kun haft ét typografisk målsy- stem i verden. I 1800-tallet begyndte meter- systemet at trænge igennem, og dette sammen med utilstræk- kelig nøjagtighed i måleudstyret bevirkede, at Hermann Berthold i Tyskland i 1878 fik gennemført et revideret målsystem, hvor en meter svarer til 2660 typogra- fiske punkt. Og siden har det Didot-Bertholdske målsystem været gældende i Europa. Forholdet mellem meter- og cicerosystemet er, at 1 punkt svarer til 0,37593 mm, man af- runder ofte til 0,375 mm. I cicero er ca. 4,5 mm efter afrunding, det samme som 12 punkt. Ved omregning mellem meter og cicero kan benyttes følgende formel: Millimeter x 8/3 = punkt Punkt x 3/8 = millimeter I fremtiden vil metersystemet blive mere og mere anvendt til typografiske angivelser. Det er ulogisk at holde fast ved et sy- stem fra en afdød teknologi, når computerteknologien gør det muligt at arbejde meget mere fleksibelt med skriftbilledet. Ole Brinch & Thomas Bo Jensen AD-spiranten 12 Det Gyldne Snit og skærmen Skærmformatet på en pc er ikke et format der umiddelbart hæn- ger sammen med Det Gyldne Snit. Brugen af en browser giver samtidig forskellige formater alt efter hvordan den individuelle indstilling på pc’en er. Det er de færreste der automatisk får fuld skærm, når browseren åbnes, og på de fleste websider er det oven i købet overførte A4-sider der vises. Det giver komplika- tioner for designeren, men det giver også unødvendigt arbejde for den bruger der Ønsker information. Det er et levn fra de trykte medier at man skal scrolle sig igennem den ene side efter den anden. Det er en unødvendig irritation, der hindrer et over- skueligt og godt layout på en hjemmeside. Helhedsindtrykket og følelsen af at der virkelig er gjort noget ud at siden, kommer sammen med den omgående overskuelighed. Surferen vil hellere arbejde sig gennem flere overskuelige sider, end hurtigt at miste overblikket på grund af sider hvor man er tvunget til at arbejde sig ned for at komme videre til et „næste side” eller få overblik over valgmulighederne. Det er da også karakteristisk, at de fleste godt designede sider ikke forsøger at fylde hele skær- men ud, men tværtimod placerer sig i et mindre felt på skærmen, hvor de altid vil blive set i deres helhed. Den ideelle Løsning er at man vælger et widescreen- format, der harmonerer med elementer i Det Gyldne Snit. En af mulighederne kunne være den nedenfor. Fordelen ved dette format er fornemmelsen af biograffor- matet. Det kunne varieres i det uendelige. For eksempel som en sammensætning af fire af de lodrette rektangler. Intet i dette billede er tilfældigt. Det skråt opadvendte ansigt, skulderhøjden, hagen hos den forreste, placeringen af gruppenav- net, fødder etc. Også hvis man vendte stjernen på hovedet, ville man få et overraskende præcist resultat. Prøv selv. AD & design.. Roger GormanlReiner Design. Foto: Sukita. Et cd-cover er ikke kvadratisk, men ved at bruge cirkel og stjerne som skjulte linier fremhæver man den kvadratiske illusion. På begge sider af opslaget kan man se hvordan hovedlinierne i billedet fremhæver motivets hovedbestanddele. l billedet med instrumenterne er det har- pen der skarpest markerer brugen af stjernen. Klarinetten er placeret i venstre stjerneben, mens cello og bas danner en vandret horisont der Samtidig skaber et harmonisk brud med den stramme stjerneform. Den form for brud er nødvendig for ikke at gøre billederne kedelige. Ligesom skyerne i illustration 2. På forsiden har fotografiet bevidst fået en tyngde mod nederste venstre hjørne for at give plads til navne- logoet, ADer. Grethe Bruun, fotograf.. Henrik Pontoppidan. AD-spiranten 16 indflydelse på gengivelsen af kulørte farver, som vil fremstå lettere „snavsede” i forhold til tryk på bestrøgne papirryper. De ikke-coatede trykpapirer bruges især til fotokopiering, bøger og formularer. Alle trykpapirer indeholder en del fyldstof for at sikre en god opacitet (uigennemskinnelig- hed). Desuden er papirerne ofte limede for at kunne modstå det uundgåelige vand i offsetpro- cessen. De fleste coatede papirkvali- teter er meget blanke. De anven- des specielt til 4-farve brochurer, kataloger og ugeblade, idet farvebillederne kommer til at stå skarpe, blanke og med klare kulører. Der kan anvendes raster med høj tæthed, fx 70 - 120 l/ cm. Derimod er blankheden ska- delig for læseligheden af store tekstmængder. Til brochurer med relativt få sider bruges de flotteste coatede kvaliteter i gramvægte omkring 120. Kataloger og ugeblade med mange sider trykkes normalt i rotation (offset eller dybtryk). Her bruges væsentlig lavere gramvægte - omkring 80. Be- strygningslaget er ganske tyndt - til tider anvendes kraftigt glittede kvaliteter i stedet for de coatede. De mat-coatede kva- liteter vinder frem. Her opnår man som et kompromis gode, skarpe - omend ikke ligefrem blanke - farvebilleder, samt en rimelig mathed til at tilgodese store tekstmængder. Skrivepapir er limet, så det er skrivefast, dvs. at blæk ikke suges ud i papiret, Der skelnes mellem dokumentpapir, normal- papir, protokolpapir og bank- post. Ud over de her nævnte kvaliteter findes der tegnepapir, forsatspapir, overtrækspapir, plakatpapir, pergamentpapir, etiketpapir samt forskellige kulørte og prægede kvaliteter. Miljøpapir er klorfrit eller klor- fatrigt papir, hvor udslippet af klorforbindelser ikke overstiger 25 % i forhold til almindeligt klorbleget papir. Returpapir er fremstillet af gammelt papir, og dette papir kan anvendes til emballage, til indpakningspapir og til grovere tryksager. Klimaforhold Papirfibre kan opsuge vand, og de indeholder derfor under normale omstændigheder en vis mængde fugt, der er i balance med omgivelserne. Hvis luften bliver tør, skrumper fibrene ind, og hvis fugtigheden stiger, svulmer fibrene op. Denne størrelsesændring vedrører næsten udelukkende fibrenes tykkelse. Ved svingende fugtighed arbejder et ark papir således kraftigt i tværretningen. Dette forhold har specielt betydning ved flerfarvetrykning i offset, idet papiret ved hver passage af et trykværk optager noget vand og derved udvider sig lidt. Det netop trykte billede vokser altså og bliver større end det billede, der derefter skal trykkes med næste farve. Det er derfor vigtigt at kunne kontrollere vandindholdet af papir og luft, så disse sving- ninger bliver mindst mulige og ikke medfører uacceptabel mispasning. Af samme årsag anvendes helst papir i smal bane til offset, idet trykkeren så kan kompensere for eventuelle papirudvidelser ved justering af pladecylinderens omkreds. Dette foregår ved at lægge nogle tynde ark under trykpladen. Når papir ligger i stabler vil svingende fugtighed i luften først påvirke arkenes kanter. Ved optagelse af fugt kommer der kantbølger, og ved udtør- ring kantstramninger. Koldt papir i et varmt lokale vil få kantbølger, idet luftens fugtighed fortættes på papiret. Styring af temperatur og fugtig- hed i papirlager og trykkeri er nødvendig for at holde arkene plane. ���������� ��������� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� ��� �� �� �� � � � � � � � �� �� � � � � �� ���� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ��� ���� ��� � � � � �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� �� �� ���� �� �� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� �� ���� � � � � � � � � �� �� � ��������� � � � � ��������� � � � � ��������� � � � � � � � � � � � � AD-spiranten 13 Bemærk at der intet er gjort for at arbejde med og bryde Det Gyldne Snit, hvilket medfører en lidt stereotyp og halvkedelig side. Men kun hvis man kender grundreglerne og ved hvordan man skal arbejde med dem, kan man komme videre og sprælle, så det også bliver interessant og spændende at se på. Også de animationer og små gags man laver, skal udformes i overensstemmelse med grund- reglerne ... det gælder også, hvis man bryder formaterne og de skjulte linier. Det vigtigste er dog at man arbejder bevidst med den na- turlige balance som Det Gyldne Snit skaber. Og det er bestemt ikke nødvendigt at fylde en side ud. Luft og meget få informatio- ner ad gangen skaber overblik. Det ses tydeligt på dette hjemmekonstruerede eksempel at hvis man følger Det Gyldne Snit slavisk, bliver et opslag eller et skærmbillede ofte kedeligt. Dynamikken opstår ved at man bruger de mange usynlige hjælpelinier (her mangler fx stjernerne i de to kvadrater) og tænker på fokuseringspunkter placeret netop der hvor rektanglerne, bliver mindre og mindre. Samtidig skal man selvfølgelig huske at alle rektangler kan spejlvendes og vendes på hovedet. Plakat for Silvana Malta. En lidt mere „fri” brug af Det Gyldne Snit. Design: JIC. Foto: Jan Persson.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
tema 14.job Front Sig: 1 2010/04/27 12:30:11 Black CyanMagentaYellow
AD-sp
iranten
9
De typografiskem
ålsystemer
På m
ange virker det m
eget forvirrend
e, at der anvend
es en ræ
kke forskellige målsystem
er i grafi
sk prod
uktion. M
en der
er en vis systematik, så d
erfor er her i første om
gang lidt om
baggru
nden for d
et typografi
ske m
ålsystem.
Til angivelse af skriftstør-relsen og linieafstand