Magasin 2010

NYBORG GYMNASIUMH

ØJERE FO

RBEREDELSESEKSAM

EN H

FIN

TERNATIO

NAL BACCALAU

REATE IBSTU

DEN

TEREKSAMEN

STXKO

STSKOLEN

To på “kosten” og én mere på vej

STX: Ind i verden,ud i verden

IB: Elder sisters were right

HF: “Jeg har fået en ny drøm”

Dagen, døgnet og det gode fællesskab

2010

2 Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium er med sine tre uddannelser: studentereksamen, hf-eksamen og den internationale studentereksamen, International Baccalaureate, og sin kostafdeling et mødested for unge fra Nyborg by og opland, fra hele landet og fra udlandet. Samspillet mellem skolens tre uddan-nelser og kostskolen gør Nyborg Gym-nasium til et unikt uddannelsessted med et spændende og udfordrende fagligt, kulturelt og socialt miljø med en international dimension.

Nyborg Gymnasium ligger i Nyborg by, et trafikknudepunkt i Danmark. Byen har et stort fritids- og kulturtilbud til unge mennesker og en enestående skøn beliggenhed ved strand og skov.

Studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate er alle det, man kalder almengymnasiale uddannelser. De har det til fælles, at de forbereder til videregående uddan-nelser. Og derfor er de uddannelser, som har en helt central placering i det samlede uddannelsesbillede. Hvis man vil have en gymnasial eksamen, som både giver bredde og dybde, som både giver almen viden inden for en

række helt centrale fagområde og giver muligheder for studieforberedelse i bestemte fag, så er det en hf-eksamen, en studentereksamen eller den inter-nationale studentereksamen man skal tage. Med en sådan eksamen ligger hele feltet af videregående uddannel-ser åbent.

Hvad angår Nyborg Gymnasiums helt særlige profil, så er det vigtigt for mig at sige, at som elev på Nyborg Gym-nasium er man elev på en usædvanlig gymnasieskole. Nyborg Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, som udbyder tre gymnasiale uddannelser og har en kostskole. På Nyborg Gym-nasium mødes unge fra Nyborg by og opland med unge fra hele Danmark og fra udlandet. Det giver et helt særligt undervisningsmiljø og en helt særlig skolekultur, som udfordrer os alle både elever og lærere. Vi er lokale, vi er natio-nale, vi er internationale.

For alle tre uddannelsers vedkommen-de lægger vi vægt på- en høj faglig standard og nærhed til

den enkelte elev.- kvalificering af vores elever, så de

udvikler faglig kompetence, samar-

REKT

ORS

HJØ

RNE

Midt i verdenMidt i Danmark

bejdsevne og lyst til at lære.- inddragelse af IT i undervisningen

og en it-baseret kommunikation mellem elever og lærere om under-visningen og om skolehverdagen.

- tolerance, engagement og ansvarlig-hed i relation til det at skabe trygge rammer for fællesskabet i hverdagen.

- gode og sjove oplevelser, skolefester, idrætsdag o.m.a.

I dette magasin orienterer vi om studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate, som disse tre eksamener udbydes på Nyborg Gymnasium. Vi orienterer om kostsko-len. Elevstemmer vil give et indtryk af livet på skolen i hverdagen og hen over et skoleår.

Du kan supplere magasinet med at besøge skolens hjemmeside www.nyborg-gym.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg på sko-len og kostskolen for at høre nærmere.

Hanne JosephsenRektor, Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium 3

NYBORG GYMNASIUM Skolebakken 13, 5800 Nyborg · Tel. +45 65 31 02 17www.nyborg-gym.dk · [email protected] REDAKTION Lars Kirkegaard FOTOGRAF Sigrid Nygaard, Emil Ryge Christoffersen og Hanne Hvattum TEKST Danny Schjødt Pedersen LAYOUT KreativGrafisk TRYK HTOdense

20

12

STX: Ind i verden,ud i verden

Nyt fra Nyborg – og netværk tæt på

HF: “Jeg har fået en ny drøm”

Dagen, døgnet og det gode fælleskab

IB: The Photo Gallery

4

16

24

STX Ind i verden, ud i verden 4-5 STX Studentereksamen - et treårigt forløb 6-7 STX Kreativ “Medie-STX” med samfundsfag og

levende billeder 8 STX I dialog med 80% af verdens befolkning 9 STX Musiklinie giver toner i tilværelsen: “Kan ikke lade være

med at spille musik” 10 Sundt tilbud til alle 10-11 KOST Dagen, døgnet og det gode fællesskab 12-13 KOST Kostskolelærerne Betina og Nikolaj: Teamworkere

og “gøglere” 14-15 HF “Jeg har fået en ny drøm” 16-17 HF Populær tutor-ordning på HF: En studieguide med

god tid 18 HF HF-eksamen – et toårigt forløb 19 KOST Nyt fra Nyborg – og netværk tæt på 20-21 KOST To på “kosten” og én mere på vej 22-23 IB International Baccalaureate 24-25 IB Elder sisters were right… 26-27 IB CAS and TOK: The heart of the IB Diploma 28-29 KOST Kostskolekøkken med livskvalitet på menuen 30-31

4 Studentereksamen STX

Ind i verden, ud i verden “Vi

lærer meget af lærerne, der formidler stoffet godt. Samtidig

har vi mange gode forsøg i de naturvidenskabelige fag

i samarbejde med andre elever, der har samme interesseniveau,” siger

Rasmus

Kalle Solberg og Rasmus Kromanns store interesse for naturvidenskaben bringer dem både helt tæt på verden omkring dem – og ud i verden, når de deltager i arrangementer, hvor naturvidenskabelig nysgerrighed er omdrejningspunktet.

STX

Studentereksamen STX 5

Hvad er det, der får ting til at gøre, som de gør? Og verden til at snurre, som den snurrer? Hvad betyder energi, celler og tyngdelov? Ved at interessere sig for naturvidenskab er både Kalle og Rasmus gået ind ad en dør, der byder på mange spændende spørgsmål og lige så spændende svar. Som 3.b’ere på Nyborg Gymnasiums stx-uddannelse har de dagligt mulighed for at spørge og forsøge sig frem til nogle af disse svar. For Rasmus startede det hele allerede i folkeskolen:- Det var en god lærer i folkeskolen, der gav mig interessen for naturvidenskab. På tre års stx har jeg nu god tid til at finde ud af, hvad jeg vil med naturvi-denskaben. Om det for eksempel skal være biologi eller fysik. Jeg har dog allerede fundet ud af, at det måske nok er nano-teknologien, der interesserer mig. Jeg synes, at hele forskningen omkring nano-teknologien er spæn-dende, fortæller han.

Tog heldigvis fejlFor Kalle skulle der en fejltagelse og en omvej til, før han landede på den rigtige, naturvidenskabelige stx-hylde på Nyborg Gymnasium:- Det er faktisk en fejltagelse, at jeg går her. For jeg havde først søgt ind på nogle gymnasier i Odense. Der kom jeg ikke ind, men blev i stedet “sendt herud”, hvor jeg ikke kendte nogen, noget til studiet osv. Men jeg er faktisk blevet meget glad for det, selvom det altså ikke var mit førstevalg. For jeg går i en ret god klasse og har gode lærere, fortæller han og fortsætter:- Jeg er fysiker med fysik på A-niveau, hvor vi er 10-11 koncentrerede elever, der arbejder med fysik på samme niveau. Det er superspændende at

arbejde med, hvordan fysikken og naturlovene hænger sammen. Sam-tidig er jeg glad for, at jeg har valgt det almene gymnasium frem for det tekniske, så vi også har sprog med, fortæller Kalle Solberg, der bor i Kerte-minde, mens hans naturvidenskabe-lige kollega Rasmus er fra Nyborg.

Teori og praksisFor begge de naturfaglige elever er det vigtigt, at der er en tæt sammenhæng imellem den teori, de lærer ved tavlen, og den betydning, teorien har i praksis:- Vi lærer meget af lærerne, der for-midler stoffet godt. Samtidig har vi mange gode forsøg i de naturviden-skabelige fag i samarbejde med andre elever, der har samme interesseniveau, siger Rasmus, mens Kalle supplerer:- Det teoretiske og det praktiske ses i en større sammenhæng. Og undervis-

ningen er altid krydret med begge dele af lærere, der er gode til at formidle.

Sociale netværkBåde Kalle og Rasmus føler sig godt tilpas i deres klasse, der efter deres mening er “...en af de mest sociale klasser, hvor alle snakker med alle”. De er dog også begge del af et andet netværk, hvor fællesskabet er baseret på det naturvidenskabelige:- Vi er med i UNF, der er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Her kan vi gennem forskellige arrange-menter få indsigt i, hvordan forskerne arbejder med naturvidenskaben. Vi er aktivt med i UNF, hvor vi også uden for skolen bruger tid på foreningsarbejdet, fortæller Rasmus om en forening, der giver dem og de andre medlemmer mange oplevelser – og bringer dem både ind i verden og ud i verden.

STX


STXStudentereksamen - et treårigt forløb

Profil:

Formålet med en studenter-eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for videregående uddannelser. Uddannelsen sigter navnlig mod de mellemlange og lange videregående uddannelser.Uddannelsen har fokus på almen dannelse inden for kultur, natur og samfund. Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fagligheden i fagene er en teoretisk faglighed.

Niveau:Mindst 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C- niveau

Studieretningerne i 2010-2011 Du skal ved din tilmelding til skolen angive, hvilken studieretning du ønsker. Dit endelige valg af studieret-ning finder sted efter grundforløbet.

Studieretningerne på Nyborg Gymna-sium er:

Naturvidenskabelige studieretninger

Matematik - Fysik Matematik A, Fysik B, Kemi B Med Biologi C

Fysik - Matematik Fysik A, Matematik A, Kemi B Med Biologi C

Bioteknologi - Matematik Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B Med Biologi C og Kemi C

Biologi - Matematik Biologi A, Matematik A, Kemi B

Samfundsvidenskabelige studieretninger

Samfundsfag - Engelsk Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B

Samfundsfag - Matematik Samfundsfag A, Matematik B, Erhvervsøkonomi C Med Biologi C og Kemi C

Engelsk - Samfundsfag Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi C Med Kemi C og Biologi CEngelsk - Mediefag Engelsk A, Mediefag B, Samfundsfag B Med Kemi C og Biologi C

Sproglige studieretninger

Engelsk - Tysk Fortsættersprog Engelsk A, Tysk Fortsættersprog A Med Kemi C og Biologi C Engelsk - Spansk Begyndersprog Engelsk A, Spansk Begyndersprog A Med Kemi C og Biologi C

Kunstneriske studieretninger

Musik - Engelsk Musik A, Engelsk A, Samfundsfag B Med Biologi C og Kemi C

Musik - Engelsk Musik A, Engelsk A, Mediefag C Med Biologi C og Kemi C

Du kan læse mere om de enkelte stu-dieretninger på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fag Du skal ved din tilmelding til skolen vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst, Musik, Mediefag.

FremmedsprogDu skal ved til tilmelding til skolen vælge et 2. fremmedsprog. På Nyborg Gymnasium er fagene:Fransk Fortsættersprog B, Tysk Fort-sættersprog B, Fransk Begyndersprog A, Italiensk Begyndersprog A, Spansk Begyndersprog A. Hvis du vælger et fortsættersprog, har du mulighed for at vælge det på A-niveau i 3g.

ValgfagI løbet af uddannelsen skal du des-uden vælge 1- 3 valgfag, alt efter dit valg af studieretning og 2. fremmed-sprog. Nyborg Gymnasium udbyder er lang række forskellige valgfag på forskellige niveauer. På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

OptagelseskravOplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.


Nye studieretninger i 2010Samfundsvidenskabelig studieretning med fokus på økonomi og erhvervslivMed Samfundsfag i kombination med Erhvervsøkonomi og Matematik udbyder Nyborg Gymnasium en faglig stærk studieretning for elever, der er til økonomi og handel. I Erhvervsøko-nomi får man virksomhedstilgangen til økonomien og i Samfundsfag på højeste niveau kobles dette udgangs-punkt til samfundsøkonomien og den internationale økonomi. Matematik-ken bliver i denne studieretning et vigtigt redskabsfag.

Bioteknologi i ny naturvidenskabelig studieretningDenne studieretning henvender sig til elever, der er specielt interesseret i Bioteknologi og gerne vil arbejde med naturvidenskaben i Matematik og Fysik fra dette udgangspunkt. I Bioteknologi arbejder man ud fra den levende celle i mennesker, dyr og planter. Hvordan bruger man cellerne i medicinsk behandling, fremstilling af madvarer og ved gensplejsning? Diskussioner af miljømæssige og etiske konsekvenser heraf ligger lige for.


- Det er en meget kreativ linie, hvor vi har mediefag og samfundsfag. Derfor bliver det ikke kun bogligt. Der er mas-ser af debat, snak, diskussion og input

KREATIv “MEDIE-STX” med samfundsfag og levende billeder“Gymnasiet bliver hele ens liv...”, siger Sarah Theil Pedersen fra 2.f. Og klassekammeraten Laura Mågård-Hansen ligner ikke en, der er uenig. Begge er nemlig ret begejstrede for deres stx, hvor de har mulighed for at forene flere forskellige interesser i én uddannelse.

fra lærerne, fortæller Sarah om den særlige medie-/samfundsfagskom-bination. For Laura var det samtidig vigtigt, at hun på stx kunne have sprog på et højt niveau:- Jeg er gået efter sprog med spansk og engelsk på A-niveau og samfunds-fag på B-niveau. Samtidig har vi altså mediefag fem timer om ugen, hvor vi hele tiden analyserer klip, ser doku-mentarer og arbejder med symbolik-ken i billederne.

Journalistik og reklamefilmFor Sarah var medielinien på stx på mange måder det oplagte valg:- Det lød utraditionelt og spændende

at arbejde med medier og film, da jeg læste om det på gymnasiets hjemme-side. Og da jeg måske gerne vil arbejde med journalistik, virkede det som det helt rigtige for mig, fordi jeg her både kan arbejde med samfundsfag og mediefag, siger Sarah. For Laura, der er fra Varde og gerne ville finde et kostgymnasium, var det på samme måde medieinteressen, der bragte hende til Nyborg:- Jeg har en drøm om at lave reklamer, der kommer på TV..., smiler hun og fortsætter:- Men jeg holder alle muligheder åbne, og den her uddannelse giver gode muligheder på det her område.


I dialog med 80% af verdens befolkningMed Jonathan Lehrmann Sørensens valg af engelsk, spansk og fransk på A-niveau og latin på C-niveau er man ikke i tvivl om, at han interesserer sig meget for sprog. Han har da også en klar forventning om, hvad han kan og skal bruge sine sprog til.

- Jeg vil gerne ud og opleve så meget af verden som muligt. Og med de sprog, jeg har valgt, kan jeg tale med 80% af jordens befolkning, lyder den klare begrun-delse fra Jonathan for valget af en “sproglig stx”.- På et tidspunkt skal jeg ihvertfald på den store tur og ud at rejse. Jeg vil også gerne have et arbejde, hvor jeg kan snakke med så mange mennesker som muligt fra så mange lande som muligt. For eksempel ved, som min onkel, at arbejde i EU. Han har et spændende job, hvor han taler med mennesker fra hele verden. Eller måske ved at sejle verden rundt på et fragtskib. Det kan være så mange forskellige ting.

Sproglige rødderJonathans interesse for sprog hænger også sammen med en fascination af, hvordan umiddelbart meget forskellige sprog reelt er meget ens og har samme sproglige rødder:- Jeg kan godt lide at arbejde med at se på, hvordan alle sprogene er opstået af det samme. Og hvordan spansk, engelsk og fransk jo nærmest er modificeret latin. Det er fascinerende, når man kan stå i Spanien og for eksempel klare sig på fransk, fortæller Jonathan, der samtidig ser latin som et rigtig godt redskab til at gen-nemskue og arbejde med de øvrige sprog på skemaet. - For mig giver stx samtidig den fordel, at jeg har haft mulighed for at sammensætte lige præcis den “sprog-pakke”, jeg ville.

STX


Musiklinie giver toner i tilværelsen:

- Jeg startede med at spille klaver, da jeg var otte år, så jeg har altså spillet i ni år. Og jeg kan simpelthen ikke lade være med at spille musik. Derfor var det også oplagt at søge musiklinien på Nyborg Gymnasium, fortæller Emil om sit valg, hvor musik er kombineret med engelsk på højt niveau.- Det har da også vist sig at være en sublim undervisning, fordi vi er en forholdsvis lille gruppe af elever, der har gode lærere. Samtidig er gymna-siet et godt sted rent socialt. Det var en rigtig god oplevelse at komme her. Også fordi der er en formidabel tole-rance med gode relationer på tværs af klasserne.

Vil leve af musikFor Emil har det været spændende at lære mere om den teoretiske side af musikken:

- Vi har musik fire timer om ugen, hvoraf to er teoretiske og to er prakti-ske. Det er sjovt at se tingene fra den anden, teoretiske side. Der er mange ting, der er gået op for mig omkring musikken, fordi vi får serveret en masse god teori, som man kan bruge. For eksempel har vi noget om hver stil-art, inden man så hver især vælger én stilart, man vil arbejde med, siger Emil, der ud over den klassiske grundskoling på klaveret også bruger eller har brugt sine evner i big band, jazzkapel og i et rock-/partyband.Det er en alsidighed, han kan få glæde af, når der efter studentereksamen skal gøres status over, hvor tæt på eller langt fra, han er fra at kunne komme på musikkonservatoriet. For målet er der ingen tvivl om:- Jeg går efter konservatoriet, fordi jeg gerne vil leve af musik...

Med ni års erfaring bag et klaver og en stor interesse for musik var det sød musik for Emil Sommer Larsen, at Nyborg Gymnasium udbød en musiklinie. Her kan han dyrke sin musikalske interesse og tage de næste skridt mod en tilværelse som musiker.

“ Kan ikke lade være med at spille musik...” Anja Lardy, Annette Bau og Lars

Koefoed har allerede prøvet nogle af ideerne i sundhedsprojektet af på den første, frivillige flok. Både tilbagemel-dinger og resultater har været positive – så positive, at sundhedsprojektet udbygges og gøres til et tilbud for alle på Nyborg Gymnasium:- Vi har forsøgt at tilbyde deltagerne et varieret udbud af aktiviteter at vælge fra. Fra stavgang til aerobic, løb, styrke-træning, sjipning, spinning osv. Vi har haft en aften med foredrag om kost og træning og forskellige informationer om god og dårlig kost. Hvordan træner man, og hvad skal forholdet være mel-lem træning og madindtag, fortæller Anja Lardy om de første aktiviteter og erfaringer. - Mange af deltagerne har tidligere spillet fodbold, håndbold, badminton og andre mere traditionelle sportsgre-ne. Vi vil gerne give dem alternativer, hvor de kan komme i gang og gribe fat, når de er motiverede til det. Princippet er ”bevæg dig på den måde, du kan lide – og spis samtidig relativt sundt”.

Effektiv afmystificeringDer er mange myter omkring emnerne sundhed, krop, motion og mad. Netop

Sundt tilbud til alleMotion, kostvejledning, kontrol-vejning, frugtordning, fedtfattig kost i kantinen, fælles deltagelse i løb... De tre idrætslærere bag Nyborg Gymnasiums sundheds-projekt har sat en alsidig sundheds-pakke sammen. En pakke til alle de elever og ansatte på gymnasiet, der gerne vil tage imod et sundt tilbud og evt. ønsker et vægttab.

Nyborg Gymnasium 11

Sundt tilbud til allede myter vil de tre idrætslærere gerne arbejde med. Lars fortæller:- Vi vil gerne afmystificere tingene lidt. For i princippet er det simpelt: Bevæg dig et par gange om ugen og spis mere sund mad. Spis alt med måde og overvej lige en ekstra gang, når du kommer forbi chokoladen, der kalder fra køleskabet. På den måde får vi afdækket myterne om, hvad der er godt og skidt at spise. Og tilbagemel-dingen er, at folk får stoppet op.Annette supplerer:- Deltagerne på det første hold blev desuden bevidste om, at vægten ikke er det eneste, der afgør, om man er i form. Det handler også om muskel-masse, fedtprocent og BMI. Vi vil gerne have deltagerne til at blive mindre

afhængige af sukker i form af slik, sodavand og kage, og have dem til at give deres krop tid til at vænne sig til det nye.

Langtidseffekt og en del af hverdagen- Vi satser ikke på ”tab dig på 5 uger”. Det drejer sig mere om selve metoden til det bedre liv, hvor deltagerne har vores hjælp og vejledning i deres to til tre år år på gymnasiet, hvis de ønsker det, siger Anja.- Det skal være de små skridt hele tiden. Små ting, der skal ændres løbende. Det er på den måde, man skaber en langtidseffekt. Sodavanden skal vælges fra, og generelt skal det sunde gøres til en fast del af hver-dagen. Det skal prioriteres imellem

lektier, fester osv., fordi træning faktisk er stress-reducerende og giver mere overskud, fortæller Annette og giver nogle eksempler på, hvorfor og hvor-dan sundhedsprojektet bliver en del af hverdagen på Nyborg Gymnasium:- Vi er godt på vej ud i idrætstimerne og ud i fritiden hos de over 100, der meldte sig til efter sommerferien. Dem skal vi nu holde motiverede. Vi har samtidig stadig masser af gode ideer og en positiv ledelse, der bakker op om det. Kostskolen og kantinen bakker op med økologisk og fedtfattig mad. I den sammenhæng er vi glade for ledelsens opbakning til og betaling for de ca. 200 elever og lærere, der årligt deltager i det lokale Juelsbergløb.

12 Kostskoleliv

Af alle elever på Nyborg Gymnasium har kosteleverne den korteste afstand til gymnasiet. Alligevel er det ikke nogen garanti for, at de er de første på skolebænken, når undervisningen starter:- Jeg står rimelig sent op, gør mig klar og tager til time. Det er ikke sikkert, jeg lige får tid til morgenmad. Det klarer jeg så i kantinen lidt senere på dagen, fortæller Tanja Sølvsten, der går i 2.i og er kostelev på andet år. For Lasse Petersen fra 1.a er starten på dagen nogenlunde den samme:- Undervisningen kører i moduler, så vi starter med to timers undervisning med fem minutters frikvarter imellem.

og til det, som eleverne selv kalder for “dagens højdepunkt”:- For os kostelever er dagens højde-punkt spisningen af vores varme middagsmad fra klokken 11.20 til 11.45. Det foregår på kostafdelingen, hvor kostelever fra alle skolens uddannelser sidder sammen og spiser.sammen. Jeg har tidligere været på efterskole og kan slet ikke undvære den varme middagsmad.- Det plejer at være rigtig god mad. Der er noget for alle. Og kan man ikke lide hovedretten, så er der altid noget af det andet, man kan lide, fortæller Lasse, der som fyrre andre unge ærø-boere har valgt at tage sin gymnasiale uddannelse på Nyborg Gymnasium.

”Gode venner allesammen...”Efter den fælles spisning går turen tilbage til klasseværelserne på gym-nasiet, hvor lærerne er klar med flere faglige udfordringer. Midt på efter-middagen er udfordringerne mestret. Skoledagen er vel overstået, og for mange af gymnasiets elever går turen hjem. På cykel, i bus, i tog eller i bil. For kosteleverne går turen derimod de få meter over til det, der er rammen om resten af dagen, døgnet og det gode fællesskab:- Vi har oftest timer til kl. 15.05. Bag-efter tager vi på kostskolen, hvor der står noget brød og frugt klar til os. Og

alle mødes herovre, snakker om dagen, laver aftaler for resten af dagen, spiller lidt pool eller bordfodbold. Eller der er måske venner med fra gymnasiet, siger Lasse, mens Tanja fortsætter:

“For os kostelever er dagens højdepunkt spisningen af vores varme middagsmad…

”

“Efter skoletid kan man lave præcis, hvad man vil på kostskolen. Det kan for eksempel være lektier, venner eller sport.

”

I frikvarteret er jeg lige ude at sige hej til dem fra de andre klasser og dem, jeg kender. Så mødes man i de små lom-mer eller på biblioteket og snakker lidt.

Dagens varme højdepunkt Når eleverne i dagens første lektioner har fået ny viden serveret, er det ved at være tid til en helt anden servering –

- Min eftermiddag ender for det meste med, at jeg går op til min veninde Kristina. Vi er sammen i al vores fritid. Det kan også være, jeg spiller lidt klaver eller laver lektier. Og generelt kan man bruge masser af tid på kostskolen på at snakke. Der er altid nogen at snakke med, fordi vi er gode venner allesam-men.

Hverdag og weekendEftermiddagen på kostskolen byder på mange muligheder, inden aftensma-den serveres klokken 18.00. For Lasse, der er gymnast, står den ofte på sport og motion:- Efter skoletid kan man lave præcis, hvad man vil på kostskolen. Det kan for eksempel være lektier, venner eller

DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB

KOST

“Der er altid fest eller andre aktiviteter i weekenden. Jeg har aldrig prøvet en weekend på kostskolen, hvor jeg ikke havde noget at lave.

”

sport. Selv laver jeg et eller andet sport hver dag. Det kan være træning i kostskolens motionsrum 2-3 gange om ugen. Eller måske en god løbetur, inden vi spiser aftensmad. - Om aftenen i hverdagen står den ofte på lektier, hvor vi tit kan få hjælp fra de ældre elever. Eller jeg ser måske noget TV eller en film i TV-stuen, inden jeg går i seng ved 11-tiden. I weekenderne går vi måske i byen i Nyborg sammen med vennerne, siger Tanja, der også tilbringer weekenderne på kostskolen:- Mine forældre bor i Mellemøsten, så jeg er ikke lige hjemme i weekenderne, smiler hun.Lasse er hjemme på Ærø hver 4. eller 5. weekend, men nyder også de weeken-der, han tilbringer på skolen:- Der er altid fest eller andre aktiviteter i weekenden. Jeg har aldrig prøvet en weekend på kostskolen, hvor jeg ikke havde noget at lave.

14 Kostskoleliv

- Vi repræsenterer to faggrupper, og det gode ved det tværfaglige er, at eleverne kan mærke, at vi løfter i flok, fortæller Betina Hyldgaard, der er uddannet socialrådgiver og er ansat som kostskolepædagog. Hendes kol-lega Nikolaj Glargaard er derimod uddannet gymnasielærer med fagene matematik og fysik på skemaet. Han siger om det specielle job, hvor man ikke bare indimellem opholder sig i en længere periode på sin arbejdsplads, men hvor man også kommer tæt på både kolleger og elever:- Et er at arbejde for eleverne. Noget andet er at arbejde med dem. For samarbejdet er utroligt vigtigt. I den forbindelse tror jeg, det er godt med de to faggrupper, fordi vi kan give noget forskelligt til eleverne. Vi laver noget af det samme og har en stor fællesmængde af ting, som begge grupper gør, men vi har forskellige spidskompetencer. Jeg træder jo for eksempel mest i karakter, når det gæl-der det faglige.

Voksne ungeBetina kalder de unge på kostskolen

Kostlærerne Betina og Nikolaj:

Teamworkere og “gøglere”Når kosteleverne opholder sig på Nyborg Gymnasium døgnet rundt, er der naturligvis brug for voksne, der kan guide, hjælpe, trøste, sige til, sige fra, grine med, lytte, tale, bestemme og

meget andet, der kan være brug for i hverdagen. Til det formål er der knyttet både lærere og pædagoger til kostskolen. De står til rådighed for de unge, og bliver som teamworkere

en del af fællesskabet. Og som “gøglere” sætter de aktiviteter på programmet.

for “...en spændende målgruppe”:- De er i en alder, hvor de skal tage stilling til mange ting. For eksempel uddannelsesmæssigt. På den ene side skal de være voksne, på den anden er de alligevel børn og unge, siger hun, mens Nikolaj fortsætter:- Det er en spændende vej at følge dem på, og vi er tættere på dem her på kostskolen. Man ser de unge fra flere forskellige sider, hvis man ser dem mere i dagligdagen. Personligt har jeg hele tiden foretrukket det her job, fordi man netop kommer tættere på, siger han. Sammen med resten af det pædagogiske personale deler han de “skæve” vagter i både hverdagen og weekenderne, så der døgnet rundt er en voksen på kostskolen.

Mange kasketterFor at give de unge en tryg og interes-sant tid på kostskolen skal personalet hele tiden være klar til at give en hånd med eller bare “være der”, når der er brug for det:- Vi har mange kasketter på. Billet-ten for at være her er at tage uddan-nelsen. Men for at fungere her er der

nogle gængse krav og regler, der skal overholdes. Det skal vi sørge for, fordi vi skal være de ansvarlige voksne over for de unge. Det kræver, at vi holder afstand og alligevel giver noget af os selv. Det er et kæmpeansvar, synes Betina og fortsætter:- Vi skal også være “gøgleren”, der sæt-ter gang i aktiviteter. Det synes jeg selv er en meget spændende del af jobbet. Det kan være alt fra en volleyturne-ring til juleklippeklistre, gode gåture til stranden, forskellige sportsting og meget andet.- Eleverne er meget bevidste om vores rolle. Den ene time spiller man pool sammen, nogle timer senere skælder man måske ud over noget, der foregår på et værelse. Der er brug for nogle faste rammer, for der bor 118 elever her. Hvis bare halvdelen af dem skulle prøve grænser af hele tiden, så..., siger Nikolaj og smiler et sigende smil.

Fællesskabsfølelse og medansvarNetop krav, forventninger, ansvar og muligheder hænger tæt sammen i det værdisæt, der i det daglige praktiseres af de to faggrupper på kostskolen:

KOST

Kostskoleliv 15

- Jeg synes, vi er gode til at tage ele-verne med i processer og beslutninger. Det er vigtigt for os at formidle, at det her er deres hjem, så de får et medan-svar for det. Derfor prøver vi virkelig også at præge dem med medansvar og en fællesskabsfølelse. Jeg lagde selv meget mærke til elevdemokratiet her, da jeg startede, konstaterer Betina. - Vi får som lærerteam samtidig lov til at udvikle tingene. Det kan jeg virkelig godt lide. Vi får lov at præge stedet ved at bringe vores faglighed og personlig-hed ind i det.

Én stor familieBetina og Nikolaj er slet ikke i tvivl om, hvornår det har været en god dag på kostskolen for både elever og lærere:- Man kan godt fornemme, at en dag er god. Det kan være gennem en god snak med en eller flere elever. Eller når man lige får rundet dem og får hilst på. Så kan man fornemme, om det kører godt for folk, og det er dejligt, siger Nikolaj. - Det kan også være, hvis man går igennem en elevgang og kan se, at de sidder og hygger sig på værelserne.

Eller måske læser lektier sammen. For eleverne tager jo også ansvar for hinanden, hanker op i hinanden og er på mange måder én stor familie. Sådan kan det godt føles nogle gange, supplerer Betina, inden de igen skal ud og “være der” for eleverne. Som del af én stor familie, kostskolen.

“Den ene time spiller

man pool sammen, nogle timer senere skælder man

måske ud over noget, der foregår på et værelse. Der er brug for nogle

faste rammer, for der bor 118 elever her. Hvis bare halvdelen

af dem skulle prøve grænser af hele tiden, så...”

16 Højere Forberedelseseksamen HF

HF

Anvendelsesorientering i Nyborg Gymnasiums hf-fagpakkerFra og med dette skoleår kommer alle elever med fagpakken Pædagogik, samfund og individ i brobygning på Pædagogseminariet i Odense og som opfølgning herpå i praktik i daginsti-tutioner i Nyborg Kommune. Eleverne bruger erfaringerne herfra i arbejdet med de boglige fag på skolen. De er hensigten, at denne kobling mellem teori og praksis fra skoleåret 2010-11 skal omfatte alle skolens fagpakker.

Højere Forberedelseseksamen HF 17

Rose:“Ud at opleve så meget som muligt...”Rose Abel har uden tvivl en konsekvent og kompromisløs holdning til mange ting. Det ser og fornemmer man tydeligt – også når hun argumenterer for at tage imod tilbuddet om både ”brobygning” og praktik:- Jeg er til i denne verden for at opleve så meget, jeg kan nå. Jeg vil gerne være skuespiller og har fået et råd om, at det er en fordel at have gjort sig så mange erfaringer som muligt. Derfor er jeg frisk på det hele – også det her, fortæller Rose, der gjorde mange og nyttige erfaringer under praktikopholdet i børnehaven ”Skovpar-ken”. Praktikken og et fag som psykologi, der er en del af hendes hf-fagpakke, har lært hende meget – både om hende selv, om andre og om børn:- Med psykologi har jeg lært mig selv meget bedre at kende. Jeg kan bedre forstå, hvorfor jeg er sådan og sådan. Samtidig var praktikken en oplevelse. For jeg har ellers aldrig kunnet lide børn. Derfor var det underligt pludseligt at sidde i børnehaven med tre børn på skødet! Og det gav mig faktisk næsten en ”jeg elsker verden”-oplevelse at være der. Det var en rigtig god børnehave med en god gruppe af børn.

Kathrine:“Jeg har fået en ny drøm...”Kathrine havde allerede meget tidligt en drøm om at blive tandtekniker. Så tidligt, at hun blev opfattet som for ung til at få en læreplads. Hun måtte der-for tænke om og valgte to års hf-uddannelse som en tænkepause med mulighed for et sporskifte:- Jeg var først ude som tandtekniker. Det brændte jeg for. Men da jeg var for ung til at få en lære-plads, valgte jeg at droppe ud af det og tage en hf i stedet.- Nu har jeg i stedet fået en ny drøm – jeg vil være skolelærer! For jeg er rigtig glad for børn og vil have børn i min hverdag, fortæller Kathrine om den erkendelse, der er resultatet af en hf-fagpakke med psykologi, samfundsfag og pædagogik – og et praktikophold i en børnehave i Nyborg. Det var ”brobygningen” på pædagogstudiet og især en uges praktik i børnehaven ”Skovparken” i Nyborg, der bragte hende på sporet af den nye drøm:- Jeg tror, at det er vigtigt med erfaring fra hver-dagslivet – også til eksamen, hvor man garante-ret kan mærke, at vi har prøvet at være derude i praktik. Når lærerdrømmen realiseres efter hf, kan man forestille sig, at Kathrine blandt andet kommer til at undervise i engelsk – for hun siger:- Efter hf tager jeg en tur til England eller USA for at lære sproget. For jeg kan godt lide at arbejde med engelsk.

Med anvendelsesorientering får hf’erne tilbudt en mulighed for at komme ud i virkeligheden. Tag imod tilbuddet, lyder opfordringen fra Kathrine Aabye Hansen og Rose G. Abel fra 2hf, der begge selv tog et inspirerende afbræk fra bøger og undervisning på gymnasiet – med pædagogik og praktik på programmet.Ideen med et praktisk element i uddannelsen er at rette hf endnu mere mod forskellige fag og videregående uddannelser.

18 Højere Forberedelseseksamen HF HF

- Eleverne synes, det er luksus, at de med tutor-ordningen får en lærers udelte opmærksomhed i 20-25 minutter. Uden at blive forstyrret og med en mulighed for at berøre de ting, der interesserer dem, fortæller hf-tutor Hanne Laursen om en del af baggrunden for, at ordningen er populær blandt eleverne på hf. - At vi mødes de her fire gange om året, giver mulighed for hele tiden at gøre status på tingene og på, hvor eleverne befinder sig rent fagligt og i forhold til, hvor langt de skal være nået. Med en tutor har de én, der ikke er ligeglad med, hvordan det går dem.

De rigtige spørgsmålEn af de fælles opgaver for elev og tutor er at definere et

Populær tutor-ordning på hf:

En studieguide med god tid

ambitionsniveau for eleven – ud fra en holdning om, at det er helt OK, at forskellige elever har forskellige ambitionsni-veauer. Samtidig betyder den personlige samtale meget:- Jeg er gammel studievejleder på skolen og har derfor også tidligere haft mange af de her personlige samtaler, som tutor-samtalen er. Hvis der er tale om alvorlige personlige problemer, er det naturligvis stadig en studievejlederopgave. Tutorerne forsøger at skubbe eleven i gang fagligt ved at stille de rigtige spørgsmål. Uden at det virker for styrende, fortæller Hanne. - Undervejs i samtalerne stiller vi samtidig hele tiden delmål sammen med eleven. Det kan for eksempel være et mål om at sige noget mere i timerne i et bestemt fag. Eller det kan være at præsentere eleven for konkrete redskaber til, hvordan man arbejder med tekstmængden i et fag. Og hvis der er noget, vi ikke kan svare på, så hjælper vi dem videre til en faglærer.

Fra elev til studerendeFormulering af målsætninger og en positiv opfølgning er helt centralt ved tutor-ordningen:- Det er rart, at man bliver nødt til at sætte mål op, og at vi har mulighed for at diskutere målene. Samtidig kan vi følge op på dem. Og eleverne siger faktisk, at det flytter noget for dem, fordi vi på den måde tager fat på tingene. Det er som udgangspunkt eleverne selv, der skal styre tingene og opfylde målene, men vi følger op på det.- De skal udvikle sig fra at være elever til at være studerende, og tutorsamtalerne er et rigtig godt redskab. De skal lang-somt lære at administrere en studerendes rolle, siger Hanne og giver et bud på, hvornår en tutorsamtale har fungeret efter hensigten:- Det er, når en elev rejser sig og siger “tak for en god samta-le”. Så har de haft en god pause i det faglige og har snakket om ting, der er relevante for dem.

“Hvor står jeg rent fagligt?”, “Hvordan er det gået siden sidst?”, “Hvor god er jeg til at gå i skole?”, “Hvad kan jeg blive bedre til?”... På hf-uddannelsen på Nyborg Gymnasium har hver elev en personlig tutor, der følger op på tingene. En studieguide, der har og tager sig tid til at gøre status. Og en, der med jævne mellemrum er med til at formulere nye delmål for en god tid på gymnasiet.

International Baccalaureate IB 19

HFNiveauMindst et fag på A-niveau 4 fag på B-niveau 8 fag på C-niveau

Fagpakkerne i 2010-2011 Du skal i 2hf have en fagpakke, som du selv vælger. Valget finder sted i december måned i 1hf. – Fagpakkerne på Nyborg Gymnasium er:

Sundhed og livsstil med Biologi B og Idræt

Den kreative fagpakke med Billedkunst B el. Musik B og Drama C

Pædagogik, samfund og individ med Samfundsfag B og Psykologi C

Naturvidenskabelig fagpakke med Matematik B og Kemi B

HF-eksamen - et toårigt forløb

Profil

Formålet med en hf-eksamen er at give de nødvendige forud-sætninger for en videregående uddannelse. Uddannelsen sigter navnlig mod de korte og mel-lemlange videregående uddan-nelser.Uddannelsen har fokus på almendannelse inden for kultur, natur og samfund: Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fagligheden i fagene er både en teoretisk og en anvendelsesori-enteret faglighed.

Du kan læse mere om de enkelte fag-pakker på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fagNår du tilmelder dig skolen, skal du vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst, Musik, Mediefag.

ValgfagDu kan desuden vælge et eller to fag mere i løbet af de 2 år. Nyborg Gymna-sium udbyder er lang række forskel-lige valgfag på forskellige niveauer. På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

OptagelseskravOplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.

20 International Baccalaureate IB

Langt væk, tæt påUanset om der er hundrede eller flere tusinde kilometer mellem kosteleverne på Nyborg Gymnasium og deres forældre, så har forældrene brug for den samme tryghed og et højt informationsniveau. For selvom de geografisk opholder sig langt væk, vil de alligevel gerne være så tæt på som muligt.

Forældre til kostelever på Nyborg Gymnasium har mange muligheder for at følge med i deres barns hverdag – både fagligt og socialt. De modtager jævnligt officielle hilsener fra gymna-siet med forskellige praktiske informa-tioner og en status på den enkelte elev. De kan, stort set døgnet rundt, tage kontakt til personalet på gymnasiet og på kostdelen. Gymnasiets hjemmeside byder hele tiden på friske informatio-ner og billeder fra forskellige arrange-menter. Og så er der ikke mindst den løbende, private kontakt med eleven – via internettet, Skype, mobilen og hvad de mange medier og muligheder nu hedder.

Annette og Carsten Hansen, Qatar:

Nyt fra Nyborg – og netværk tæt på

KOST

Kostskoleliv 21

Allerede i år 2000 flyttede familien Hansen til den arabiske stat Qatar, hvor Carsten arbejder som lods. Både Louise og hendes storebror Martin kom på en engelsk-sproget, international skole – og havde i starten kun et ”yes” og et ”no” med i den sproglige bagage. Det ændrede sig ret hurtigt i det internationale skolemiljø. I 2005 vendte Louise imidlertid tilbage til Danmark for at gå på efterskole – og hun fortsatte året efter på Nyborg Gymnasiums kostskole som IB-studerende:- Vi har nogle venner, hvis datter på det tidspunkt gik på ”kosten”. Derfor hørte vi en masse om skolen og om, hvad den stod for, fortæller Carsten, der gerne indrømmer, at han var den mest skeptiske i forhold til, om det var den rette løsning med en gymnasi-etid i Danmark, når de begge selv opholdt sig 12 timers flyvetid væk.- Da jeg så skolen første gang, fik jeg til gen-gæld et godt indtryk af stedet, værelserne, dagligstuen osv. Det virkede som et kanon-sted. Og vi vidste fra vores venner, at de var trygge ved det. Desuden er teenageliv i Qatar meget anderledes, hvorfor Louise gerne ville hjem og skabe sig sit eget netværk, supplerer Annette.

”Til meget stor hjælp...”Året efter valgte Martin den samme Nyborg-løsning som Louise – dog som hf-studerende. Undervejs har mor og far været på besøg nogle gange om året – og hele familien har haft glæde af et netværk af familie og ven-ner tæt på:- Min familie bor i Odense, og vi har per-

sonlige venner tæt på, der kunne træde til. Og vi vil da anbefale andre, at de på samme måde har nogen tæt på. Det har været rart. Samtidig har skolen jo været til meget stor hjælp – og flinke til at hjælpe, når der har været behov for det. - Kostlærerne på kostskolen har været en anden god støtte for børnene. De har lagt skulder til, når der har været kærestesorger, lektieproblemer, studiesorger osv. Og så har de taget initiativ til gode aktiviteter ud af huset. Så begge vores børn har været utroligt glade for at være her, og vi kan helt sikkert anbefale stedet varmt, fortæller Annette.

Tæt kontaktUd over Annette og Carstens besøg i Danmark har der været brug for en effektiv mulighed for tæt kontakt i hverdagen:- Vi har snakket med Louise og Martin over internettet, på mobiltelefon osv. Og kun én gang har det været nødvendigt, at jeg ”uden for nummer” rejste hjem på de tolv timer.- Fordi de bor på kosten, har vi samtidig fået besked pr. brev fra skolen, som vi også altid har kunnet ringe til. Det har givet os mulig-hed for at følge med rent fagligt, fortæller Annette, der samtidig har kigget med på skolens hjemmeside – for at se, om der skulle være nye billeder og friske indtryk fra de to børns travle hverdag på skolen.- Alt det har været med til at gøre, at vi ikke har følt os langt væk, selvom vi reelt har været mange kilometer væk.

Annette og Carsten Hansen, Qatar:

Nyt fra Nyborg – og netværk tæt på Med ikke mindre end to børn blandt årets studenter i 2009 havde

Annette og Carsten Hansen, der til daglig bor i Qatar, to gode grunde til at tage turen til Nyborg. I de forgangne år har begge deres børn, Louise og Martin, gået på gymnasiet og boet på kostskolen. Det har alle parter været helt trygge ved.

KOST»

22 Kostskoleliv

Der er efterhånden en lang tradition for, at mange Ærø-familier sender deres unge til en gymnasieuddannelse på Nyborg Gymnasium. Det er ikke helt tilfældigt, at familien Kieler de sidste par år har bidraget til skolens Ærø-enklave:- Vi har begge søskende, der har gået her, og flere fra min skole tog herop. Og begge vores søskende har talt varmt for stedet, fortæller Lars Kieler og sætter et par ord på, hvad der gør Nyborg Gymnasiums kostskole til en god model for mange Ærø-forældre:- Som forældre er det betryggende at vide, at de her på stedet får noget at spise, har et sted at læse og har et socialt liv. Det er alt i alt en god løs-ning frem for et værelse et eller andet sted og nogle kostpenge, der hurtigt er brugt på andet end mad. Det betyder meget for os, der skal sende vores børn væk, at der er nogle faste rammer.- Vi talte bestemt meget for, at de skulle tage hertil..., supplerer Helle Kieler med et smil.

Godt samarbejdeFor både Helle og Lars er det vigtigt, at der er en direkte kontakt mellem forældre og skolen:- Der er et rigtig godt samarbejde mel-lem skole og forældre med forældre-møder, konsultationer med elev og lærere, hvor vi også kan være med, og den årlige gallafest, som det har været

en stor oplevelse at være med til, fortæller Helle. Hun oplever samtidig, at der er et stærkt socialt netværk imellem eleverne på kostskolen:- Da vi sendte Anders af sted, gik der 5-6 uger, før han kom hjem på week-end. Det skal vi næsten bede dem begge om. Det siger jo alt om det sociale liv på skolen, vurderer Lars, mens Helle fortsætter:- Det er uden tvivl på grund af det sociale netværk på skolen og med mange unge fra resten af området, at de gerne vil blive i weekenderne. Jeg tror simpelthen ikke, de kan isolere sig her og føle sig ensomme.

Mobil og MessengerHverken Anders eller Kristian har på noget tidspunkt hængt i telefonrøret med daglige opkald til familien på Ærø. Det får Lars til at konkludere med sætningen ”...intet nyt er godt nyt”:- Det er mest på mobilen og på Mes-senger, vi har været i kontakt. Her har vi altid kunnet få fat på dem. Omvendt har de også været uden for vores ræk-kevidde og indflydelse. Det har de jo også nydt, erkender Helle med et smil.- Vi har til gengæld altid følt os trygge ved at have dem her på Nyborg. Og vores datter på 10 år siger da hel-ler ikke ”Hvis”, men ”Når jeg skal på Nyborg Gymnasium...” Det er hun slet ikke i tvivl om, at hun skal.

Helle og Lars Kieler, Ærø:

To på “kosten” – én mere på vej

Kostskoleliv 23

For Ærø-familien

Kieler er det blevet en hel familietradition at gå på

Nyborg Gymnasium – og bo på “kosten”. Brødrene Anders, student

i 2009, og Kristian ser ud til om nogle år at få følgeskab af deres lillesøster. Hun siger ikke “hvis”,

men “når jeg skal på Nyborg Gymnasium”.

KOST


Thilde, Denmark/France

Annika, Denmark/Germany

Nicolai, Denmark/Saudi Arabia

Jerik, Philipines/Denmark

Diana, Denmark/Philipines

Sandra, Denmark/Taiwan

Dana, Iraq/Denmark

Thomas, Denmark/Australia

Kirstine, Denmark

Jan-Ole, Germany

A-Chau, Vietnam/Denmark

Karama, Iraq/ Denmark


The IB diploma programmeThis course covers two years (corre-sponding to the second and third year of the Danish Gymnasium). Students choose a subject from each of the groups of the hexagon (see below).

The following subjects are obligatory for all students:1. An Extended Essay, where the pupil

writes in depth on a subject of his or her choice

2. Theory of Knowledge3. Creativity, Action and Service.

Exams and the awarding of marksExaminations in all the subjects are written. Examinations are in English, except in other language subjects. The rules concerning the examinations are made by the International Baccalau-reate Organisation (IBO) to ensure a fair and equal treatment of students around the world.

Pre-IB The Pre-IB is a one-year preparatory course for Danish and foreign stu-dents, who have not completed 11

years of schooling. The language of instruction is English, as are the tea-ching materials, except in the langua-ges The pre-IB year is divided into two terms. The first term is a foundation course, which is an English variant of

International BaccalaureateIB

»

Profile

The International Baccalaureate Diploma• for foreigners and Danes, who

would like to study and work internationally

• gives admission to universities all over the world

• rapidly growing educational programme, now over 2426 IB schools in 131 countries

• high academic standards • strong emphasis on

international understanding, responsible citizen ship and critical thinking

The two-year International Baccalaureate Diploma Programme and the one-year preparatory course (pre-IB) constitute one of the three upper-secondary courses offered at Nyborg Gymnasium.

Group 1 Danish A1 HL/SLEnglish A1 HL/SL Group 2Danish B HL/SLEnglish A2 HL/ SLGerman B SLSpanish ab initio SL Group 3History HL/SLEconomics HL/SLPsychology SL

Group 4Biology HL/SLPhysics HL/SLChemistry HL /SL Group 5Mathematics HLMathematics SLMath Studies SL Group 6Visual Arts HL /SLoranother subject from group 1,2,3 or 4


the foundation course offered in the Danish Studentereksamen. The second term offers a greater focus on subjects preparing the students for the IB Diploma Programme, as well as complying with the requirements set by the Danish Ministry of Education.

Subjects taught in the pre-IB year• Danish • English • German, or Spanish ab initio • History • Social science • Mathematics • Chemistry• Physics • Physical Education• Visual Arts • General linguistics (Cross disciplinary)• Basic course in natural sciences

(Cross disciplinary)• General studies (Cross disciplinary

project work)

If an applicant is accepted into the pre-IB year, we automatically assume that this student is a future IB diploma graduate. If you regret your choice after the first term, or even after the full pre-IB year, it is still possible to apply for a place in the ‘Danish Studentereksamen’ programme. Similarly, it is also possible to apply for entrance directly into the two-year IB diploma programme, if you have completed the first year of the ‘Danish Studentereksamen’.

Tuition is free. However, it is expected that students will provide themselves with dictionaries and a the required

Elder sisters were right…The IB students Dana Al-Saffar and Line Staun Jensen both had the IB Diploma Programme recommended to them by their elder sisters who are IB graduates themselves. Today they can testify that their sisters were right in their view of the IB Diploma Programme as an education with international perspective and a good sense of community.

- I remember hearing about the IB when my sister was here. She followed the same programme and gave me a good impression of the school. I also like English, I wanted to try something new and prepare myself for the pos-sibility of studying abroad, so I chose to join the IB programme. And then it is also because I want to enjoy three fantastic years, says Dana, who lives in Odense and therefore is a member of the ‘group’, who commutes by train to Nyborg.Line lives at the boarding school, while her family lives in Poland, where her

Clara, Denmark

Nicolai, Denmark/Sweden/ United States

IB

calculators as is the practice in the Danish Gymnasium.

Find more information about the IB programme and the application pro-cedure on our web-site www.nyborg-gym.dk. The deadline for applications is the 15th of March – we do accept appli-cations after the 15th of March, but places are then subject to availability.


father is stationed. He has been that once before, when he took his family with him. During the three years they lived in Poland, Line went to an international school, which she sees as part of the explanation why she is interested in choosing the internatio-nal option:- I chose the IB Diploma Programme to speak English again, and because it gives me great possibilities when wanting to study and live abroad. Right now my sister is studying History in London, for example. One of the things she has taken with her from Nyborg is her openmindedness, which we have to develop in the IB programme.

“IB-spirit”Both Line and Dana are very happy

IB

about the education they have cho-sen – and for listening to their elder sisters. From a distance they someti-mes noticed the ‘homework stress’ of their sisters, but nevertheless none of them doubt that their sisters enjoyed their time in the IB Diploma Program-me and at Nyborg Gymnasium:- I actually came here really expec-ting it to be a tough programme, because I had seen my sister doing her homework. But I don’t think it is that bad. At the same time, we have joined a very nice class, where we are good at understanding and accepting each other. No one is better than the others, Dana says.Line follows up on Dana’s point about the environment in class and on the IB programme, by saying:

- I don’t think the IB Diploma Program-me would work if there were any pre-judices. And should we still have them, we are told that it is not the ‘IB-spirit’. We learn about cultural differences, before we go out into the world. At the same time we enjoy learning from each other. Maybe someone knows some Japanese and the next person some French, which we then learn a little of, she says and continues:There is a spirit of community between the IB students – also between the classes. And then every-one has the same challenge of under-standing the Danish sense of humour. However, that quickly transforms into a ‘class humour’ instead. So we have our own sense of humour, Line smiles.


CAS and TOK:

The heart of the IB Diploma IB


CAS, which is short for Creativity, Action and Service and TOK, which is short for Theory of Knowledge, are both subjects that are unique to the IB Diploma Programme. I have not seen similar subjects in other programmes, says Ole Frehr, who teaches the two subjects that explore life in many other ways than you would normally experi-ence in school.- The IB students have fewer classes than the STX students, but on top of their classes they do CAS for 3-4 hours a week. They spend that time doing all sorts of different things. For example, they explore their creativity by partici-pating in musicals, choirs or art classes, or they could take ‘action’ by testing themselves and their bodies in sports like hockey, running or another sport. We try to push them into trying new things that they haven’t tried before. And then there is the ‘community service’, where the students have to do things that will help others. This covers everything from participating in Red Cross collections to doing work in youth clubs or organizations, or work-ing for free in a charity shop a couple of times a week, says Ole.

Behind the acronyms CAS and TOK you find two subjects which are unique to the IB Diploma. Subjects that will give the students both depth and breadth, as well as vision and insight. Creativity, action, service to the community, ethics and perception are only a few of the terms associated with the idea of the subjects

“…they explore their creativity by participating in musicals, choirs or Arts classes, or they could take ‘action’ by testing themselves and their bodies in sports like hockey, running or another sport.

”

Other ways of looking at the worldTo the Mathematics and Philisophy teacher, Ole Frehr, CAS is a good example of the focus on openminded-ness towards others:

- Going to school and joining the IB Diploma Programme involves a lot of things beside dusty books. We need to go out and get in contact with others. For example by helping others and by being interested in getting to know new people. Later these experiences can become an advantage to the students, for example if they want to continue their studies

at universities in other countries. Often these universities are very interested in what their applicants have done for community service, Ole says and continues to see the same perspectives in the subject Theory of Knowledge:- I love teaching that subject, because the students become aware of what they know, why they know what they know, and how they can use that knowledge. Furthermore, they become aware that it is culture, upbringing and other things that contribute to their view of the world, but also that there are other ways of viewing the world.- TOK connects the subjects and gives you an idea of how scientific methods vary from subject to subject. For example, you experience what humanities and ethics are, you consi-der how you use language, emotion and your understanding of the world; and logic and thoughts are just some of the concepts addressed in the clas-ses. I never specifically mention any philosophers or philosophies. TOK is about the students and their reality. In that way even little everyday experi-ences can contribute to fine discussi-ons, Ole says.

IB

30 Kostskoleliv

Kostskolekøkken med livskvalitet på menuen

Gode råvarer, økologi, en varieret menu, danske traditioner og inspiration fra den store verden er kun et par af de faste ingredienser i køkkenets tilbud til kosteleverne. For kok Ulrich Rasmussen og hans personale handler det om at give dagens faste madgæster gode madoplevelser og sund livskvalitet med på vejen.

KOST

Kostskoleliv 31

Kostpolitikken i køkkenet er helt klar: Der skal god og sund, let og lækker mad på bordet i løbet af dagen på “kostrestau-ranten” på Nyborg Gymnasium. Mad, der så tit som muligt, er lavet fra bunden. Og mad, hvor en stor del af råvarerne skal være økologiske:- Vi gør, hvad vi kan på det grønne område med en økolo-gisk linie i køkkenet. En fjerdedel af vores budgetter går til grønne indkøb af frugt og grøntsager. Der går for eksempel 15-20 kilo på en almindelig servering. Så der ryger virkelig noget grønt igennem, fortæller kok Ulrich Rasmussen, der i fire år har haft ansvaret for kostkøkkenet. Før det drev han i en årrække gymnasiets kantine, som han nu driver sammen med kostkøkkenet.- Nu er vi ved at være på plads her i køkkenet efter et genera-tionsskifte. Og vi har et godt hold, der i 2009 giver mulighed for at gøre endnu flere ting. Vi har allerede en kostpolitik, men skal også næste år til at formulere en måltidspolitik, hvor vi blandt andet kigger på økologiprocenten i vores indkøb.

Inspiration fra Indien og ÆrøEn af udfordringerne for skolens kok er at sammensætte ugemenuer, der er både sunde og alsidige. Der skal være noget for enhver smag – hver dag. Den udfordring løser han med inspiration mange steder fra. Også fra eleverne selv:- Vi laver god mad. Laver måske indimellem også for god mad. For vi vil gerne lave noget, der er lækkert, men det skal samtidig være let. Kosten skal være varieret, og eleverne skal smage nogle ting, de måske ellers ikke smager. Derfor har vi det hele fra frikadeller med sovs og kartofler til kalkunbøf og indisk uge. - Inspirationen får jeg fra nettet, fra kogebøger og fra ele-verne. Her går folk fra alle mulige verdensdele. Det kan være en elev, der har rejst i Indien og måske endda kommer med et konkret oplæg på, hvad vi kunne spise under en indisk uge. Men det kan også være Ærø-elever, der efterspørger dansk uge med hakkebøffer osv., lyder det fra Ulrich Ras-mussen, der også har haft kinesisk nytår, mexicansk mad og “kartoffel-uge” på programmet.

Hverdag og festPå årsplanen for Ulrich og køkken-kollegerne står der ikke kun hverdagsmad til kosteleverne. Teamet er også på banen, når der i forskellige anledninger skal festes:- Vi har festerne, hvor den madmæssigt får fuld skrue. For eksempel med 65 ænder med det hele til Mortens Aften. Eller til dimissionsfesten, hvor vi fejrer, at eleverne har afsluttet deres uddannelse, og hvor forældrene kommer. Så laver vi en masse hjemmelavede ting, siger kostskolekokken, der ikke kun holder af sit job, fordi han har både ansvar og frihed i det daglige:- Både til hverdag og fest får vi respons på det, vi laver. Det er sjovt at give eleverne smagsmæssige oplevelser. Også med noget, de ikke har prøvet før, men som alligevel giver dem en aha-oplevelse.

ØKOLOGISK LET MEXICANSK GODT INDISK SUNDT DANSK vARIERET GRØNT LÆKKERT ALSIDIGT KINESISK SMAGFULDT FESTLIGT ØKOLOGISK LET MEXICANSK GODT INDISK SUNDT

KOST

NYBORG GYMNASIUMSkolebakken 13DK-5800 Nyborg

Tel +45 65 31 02 17Fax: +45 63 25 52 [email protected]

Magasin 2010

Documents