Lejlighedsavis juli 2013

Juli 2013

LejlighedsvisATil beboerne i Boligselskabet Sjælland, Hvalsø Boligselskab, Solrød Boligselskab, Fjordbo, BoliGrøn, Slagelse og Vordingborg

n Sådan sætter du farver påGrønne ørkner

n Budgetmødet er på vej

Indflydelsen Se hvem der ikke stemmer

Kommunalfravalg

2

Oplag: 14.000

Tryk:Rosenberg

… er et blad for alle beboere i Boligselskabet Sjælland og de boligselskaber vi arbejder for. Bladet udkommer to gange om året, et num-mer efterår/vinter og et forår/sommer.

Boligselskabet Sjælland administrerer ca. 13.000 lejemål, herunder også boliger i Solrød Boligselskab, Fjordbo og Hvalsø Boligselskab.

LejlighedsvisAUdgiver:Boligselskabet SjællandParkvænget 254000 RoskildeTlf.: 4630 4700

[email protected]

Redaktion:Jonas B. Whitehorn, [email protected]

Layout:Anne-Mette, Grafiliokus.dk

Forsidefoto:Jonas B. Whitehorn

KortNyt KortNyt

Ved redaktionens slutningen behandlede Folketinget et lovforslag, der skal give lejere i almene boliger gevinst fra solcelleanlæg.

”Med det nye lovforslag, ser der ud til at komme en ændring, således at også beboerne kan anvende strøm-men, inden for den producerede time. Således vil man

➜ FAKTABoligselskabet Sjælland har i øjeblikket tre solcelle-anlæg:• Administrationen, Parkvænget 25• Traneparken, Hvalsø• Sems Have, Roskilde

Solceller til lejeresandsynligvis kunne dække en langt større del af elfor-bruget med et solcelleanlæg””, fortæller boligselskabets klima- og miljøkonsulent Rune Klitgaard.

På Boligselskabet Sjællands nye afdeling Sems Have er der solceller på taget. De bidrager til at gøre byg-ningen ekstra klimavenlig.

33

Til daglig er det er helt almindeligt, at vi bruger vores stemme for at blive hørt. Vi bruger den til at stille krav, til at bede om en tjeneste, til at udtrykke vores behov, til at udtrykke anerkendelse og til at sige tak.

Men når vi kommer frem til folketingsvalget og i særdeleshed kommunalval-get, så taber mange danskere pludselig mælet. Desværre særlig de danskere, der bor i almene boliger.

Jeg ved ikke hvor velovervejet det er. Men for mit arbejde er det ikke så klogt. For konsekvensen er, at politikerne kan slippe igennem en valgkamp uden at forholde sig til bare én af vores udfordringer. Politikerne er nogle af de allervigtigste mennesker, vi arbejder sammen med. Og valgkampen burde handle om at stille spørgsmål og få svar.

For os er det vigtigt at vores afdelinger har en god, offentlig transport. Det er en kommunal opgave. At der bliver taget socialt ansvar. Det er en kommunal opgave. Og det er vigtigt at de afdelinger, der har lagt et stort arbejde i at lægge helhedsplaner får mulighed for at sætte dem i gang. Det er også en opgave kommunen skal være med i.

Jeg ved ikke hvor velovervejet det er. Men for mit arbejde er det ikke så klogt. For konsekvensen er, at vi får en valgkamp uden, at politikerne har mulighed for at forholde sig til bare én af vores udfordringer. Politikerne er nogle af de allervigtigste mennesker, vi arbejder sammen med. Og valgkampen burde handle om at stille spørgsmål og få svar. For at få et fokus, skal du og jeg være med til at skabe det.

Et rigtigt valgHvis vi ikke sammen søger politikernes svar på vores udfordringer, så giver vi ikke politikerne mulighed for at forholde sig til vores udfordringer. Og så får afdelingerne og lejerne ikke den opmærksomhed, de fortjener. Kommunen er med i næsten alle forhold omkring det at bo til leje: de godkender nybyggeri, de godkender renovering, de udbetaler rigtig mange ydelser til lejerne, og kommunen skal tage en række ansvar i vores boligområder.

I Boligselskabet Sjælland vil selskabet tage initiativ til i første omgang to valgmøder, der skal holdes i vores afdelinger, hvor temaet er lejere og almene boliger, og hvor vi får mulighed for at udfordre vores politikere. Jeg synes vi skal lade dem gå hjem med én klar konklusion: Her bruger vi vores stemme.

Bo Jørgensen, Direktør

Vi skal bruge vores stemme

Lederen

Søren Krag går igennem et typisk friareal: ”Jeg drøm-mer tit om flere farver. “Tænk, hvor mange farver naturen har. Farverne er alt fra dyb lilla til sart gul”, siger han. ”Her er det som en grøn ørken. Der er grønt oppe, der er grønne vægge og grønt gulv, så langt øjet rækker”.

Søren Krag er anlægsgartner. Egentlig startede han på uni-versitetet med biologi og geografi, men han blev i stedet anlægsgartner og Natur- og miljøteknolog. Hver dag er han med til at tæmme naturen.

Han foreslår i stedet en langt mere naturlig tilgang til friarealerne. Han ser ud over et vid-strakt, kortklippet græstæppe, der bliver klip-pet mindst en gang om ugen:

”Her kunne man lave en fælled med et par hundrede buske og en håndfuld træer, og så bare lade blomsterne gro op over nogle år. Med stier igennem kunne det blive et fan-tastisk område. Både for dem, der kigger ud på det, og for de børn, der meget bedre kan lege på stierne, end på en åben landings-bane”.

Mange friarealer består kun af tre ting: græs, firkantede hække og små, beskårne træer. Søren er anlægsgartner: for ham er det grønne ørkener. Charlotte, der er arkitekt, bakker ham op. Hun mener at man hellere end gerne må kunne se, hvem der bor i området. Nu er bolig-selskabet på vej med demonstrationsprojekter.

Sæt farver pådin grønne ørken

➜ FAKTAFriarealerne er beskrevet i afdelingens drift- og vedligeholdelsesplan. Afdelingsmødet bestemmer, hvordan friareal- erne ser ud.

4

5

➜ FAKTABoligselskabet afholder kursus for afdelingsbestyrel-serne i friarealer til efteråret. Samtidig åbnes en udviklingspulje der skal føre til en række demonstra- tionsprojekter.

Søren har fem råd:

1 Plant træer, der får den rigtige størrelse. Så skal de ikke fældes efter få år.

2 Planterne skal stå på steder, hvor de trives. Nogle trives i sol, andre i skygge.

3 Brug hjemmehørende arter, de er nemmere og bliver flottere

4 Små ting inde ved husene. Store ting længere ude.

5 Brug bærbuske og frugttræer.

Mange firkantede hække kan også ændres til nye funktion-er:”Her kunne der sagtens stå en række solbær i stedet for fjeld- ribs, der jo ikke smager andet end surt”, foreslår han. ”Det ville nok være sjovere for både børn og fugle. Tænk på, hvor meget liv der er i et vildt hegn – her er jo helt stille”.

Charlotte er arkitekt og souschef for boligselskabets byg-geriafdeling. Hun peger på, at klimaforandringerne vil med-føre nye krav fremover:

”Der ligger SÅ mange rør i jorden. Og når vi skal til at skille regnvandet fra, fordi skybruddene gør, at det ikke længere kan løbe væk med spildevandet, så skal vi til at grave rigtig meget”, fortæller hun. Men gravearbejderne kan heldigvis bruges til noget fornuftigt, og hun lægger tegninger på bor-det med eksempler:

”Her har man gjort regnvandet synligt, og det får lov at sive stille og roligt ned og blive til drikkevand om 100 år”, viser hun.

”For mig er det vigtigste, at friarealerne ikke er ens. De skal være formet af dem, der bor ved dem. Er det børn, så skal man kunne se det med legepladser, gemmesteder og løbes-tier. Er det ældre, er det måske rosenhaver”.

Nye tekniske

krav

Erfaring fra drifts-

folk Ønsker fra beboerne

Vinderprojekt med byeng fra Kokkedal. © Schönherr

Charlotte har tre råd:

1 Planlæg gravearbejder i god tid, så friarealerne kan indrettes på den måde beboerne ønsker.

2 Friarealerne skal afspejle dem, der bor der. Er det børn, ældre eller sportsfolk?

3 Der bliver brugt mange penge på friarealer. Men hvis den ugentlige græsslåning kan erstattes af

et område, der skal tyndes hvert femte år, er der måske nogle penge, der kan bruges et andet sted.

For at få de bedste og billigste friarealer, mener Charlotte Szöts, at ønsker fra beboerne skal sættes sammen med erfaringen fra driftsfolkene og de nye, tekniske krav fra kommunerne.

6

Det viser tal, som kommunernes magasin Momentum bring-er. Her siger nemlig kun 35 % af de unge, at de har tænkt sig at stemme. For hele befolkningen er tallet 61 %. Hvis du er barn af indvandrere, er tallet endnu lavere. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at næsten 37 % af indvan-drere fra ikke-vestlige lande stemte ved kommunalvalget i 2009. Kun 32 % af indvandrernes børn stemte. Det skal sammenlignes med, at 68 % af de etniske danskere stemte, skriver Politiken.

Hvis din indkomst er under 100.000 kr. om året, er du også ligeglad.

Fælles for alle dem, der er ligeglade med at stemme, er, at de sætter sig uden for indflydelse. Og så bruger politikerne bare sin energi et andet sted.

Kommunalvalget 2013Der er kommunalvalg i Danmark hvert 4. år. Næste gang er den 19. november 2013. Valget bestemmer, hvem der skal sidde i de 98 byråd landet over. Byrådene har ofte en meget

Håndteringen af affald er bare en af de mange opgaver din kommune står for, og som du betaler mange penge til. Kommunen tager sig også af folkeskolen, når du er barn,

fritidsaktiviteter når du er ung. Hjælper dig, når du er voksen og passer dig når du bliver gammel.

Hvis du er under 25, har du nok ikke tænkt dig at stemme til kommunalvalget, der holdes den 19. november 2013.

Til efteråret er der kommunalvalg. Stemmer du? Sætter du

dig uden for indflydelse?

større betydning for den enkelte dansker end Folketinget og EU: Kommunerne har ansvar for folkeskoler, børnepas-ning, ældrepleje, sundhed, socialforsorg, folkeregister, ar-bejdsmarked, miljø, byudvikling, de fleste veje og kloakker, redningsberedskab, museer, biblioteker og mange steder også forsyning af el, vand og varme.

I de almene boligområder spiller kommunen også vigtige roller.

I Køge fortæller Lone Sewerin for eksempel, at flere og flere tager bussen, efter kommunen indførte den nye 101A, der kører forbi flere af de store boligområder og de to stationer.

7

8

en udvikling, som både beboere, kommune og boligselskab ønsker. I Køge er kommunen for eksempel med i et projekt, der på fire år og med 24 mio. kr. skal skabe attraktive aktivi-teter i de almene boligområder.

Helhedsplaner kan indeholde renovering, sundhed, aktive fællesarealer og meget andet, der beskrives i en samlet plan. Med helhedsplanen i hånden kan beboerne få støtte og hjælp fra både Landsbyggefonden, kommunen og bolig-selskabet til at gøre boligområdet attraktivt og fuldt af liv.

Legetøj med meningKig din kommunes økonomi i kortene: politiken.dk/politik/ECE1961299

Hvem er du enig med? Brug de mange kandidattest, der kommer på nettet i måneden op til valget.

Alle stemmer tæller ved et kommunalvalgDer er ca. 4 mio., der kan stemme i Danmark, men der bliver kun afgivet knap 3 mio. stemmer. Det kan lyde af meget, men en byrådspolitiker skal faktisk kun bruge ca. 500 stem-mer for at komme ind, og de sidste kommer ind med meget små forskelle. Så hver stemme tæller.

Fra Roskilde giver Holger Petersen affaldssortering, som ek-sempel på en af de vigtige opgaver i de store boligområder. Og på sundhedsområdet er kommunen gået ind med en sundhedscafé i Rønnebærparken. Det har rykket den sund-hedsfremmende indsats helt ud, hvor borgerne bor.

Endelig spiller kommunerne en nøglerolle, når der udvikles såkaldte helhedsplaner. Det er store projekter, der beskriver

Kilder:Borger.dk

Politiken.dkMomentumWikipedia

BLiv EKSpERT Sådan stemmer du:Inden valget er der masser af arrangementer, hvor politik-erne fortæller, hvem de er, og hvad de vil. Du kan også finde dem på nettet og måske like et par stykker på Face-book, hvor de ofte fortæller mere personligt, hvordan de tænker. Stil krav til, at de er opmærksomme på de ting, der optager dig.

Næsten alle har stemmeret til kommunalvalget og får dermed et stemmekort tilsendt inden valget. Får du ikke

stemmekortet, kan du alligevel gå til dit stemmested på valgdagen. Så finder de dig i systemet. Hvis du vil være sikker, kan du brevstemme i kommunens Borgerservice fra tre uger inden valget til tirsdag d. 12. november.

Du skal sætte ét kryds på stemmesedlen. Hvis du sætter flere kryds, markeringer eller skriver på stemmesedlen, bliver den ugyldig. Du kan enten stemme på et parti, eller direkte på en politiker, du er enig med, respekterer eller har tillid til.

✗✐

Få indflydelse:– Spørg politikerne

– Lyt til svarene– Stem på valgdagen

99

I løbet af sommeren modtager rigtig mange beboere udkastet til afdelingens budget for 2014. Budgettet skal drøftes og godkendes på afdelingens årlige budgetmøde. Datoen for mødet finder du på mødeindkaldelsen, som du modtager enten sidst i juli eller i løbet af august.

videoklip som forberedelse til budgetmødetRegnskabsmedarbejder Marianne Jering forklarer, hvordan budgettet er bygget op og hvilke udgiftsposter, du som beboer bør være opmærksom på og kan påvirke.

Find videoen her: www.bosj.dk/budget

Sådan læser du din afdelings budget

Der er masser af lovgivning og ”god regn-skabsskik”, der gør budgetterne sværere at læse, og som betyder, at vi ikke kan undgå ”revisor-ord” som f.eks. henlæggelser. Men her får du din egen guide til dit budget og eksperternes bud på, hvad du skal lægge mærke til.

Du får et budgetudkast med:

• ForsideDiagram med fordelingen af afdelingens udgifter.

• Indtægter og udgifterHer finder du selve budgetforslaget for 2014, sat op over for budget 2013 og regnskabstallene for 2012.

• Antennebudget og lejeændringerHer kan du se priserne for afdelingens TV-pakke, samt hvad budgetforslaget giver af huslejestigninger for netop din type lejebolig.

Undtagelse:Bor du i Fjordbo, BoliGrøn, i Solrød eller Hvalsø Bolig-selskab, havde I budgetmøde i maj-juni.

10

Forberedelse til budgetmødetTAg Ud Og

hæng Op

De faste udgifterUdover forbruget af el, vand og varme i fællesområderne kan afdelingen ikke ændre meget på offentlige og andre faste udgifter.

De variable udgifterRenholdelse og almindelig vedligehold-else kan i et vist omfang justeres efter afdelingens ønsker.

ForbedringsprojekterMens vedligeholdelse sker gennem årlige henlæggelser, skal nye ting (f.eks. etablering af legeplads) finan-sieres via lån.

• Tid og sted for budgetmødet (det får du med indkaldelsen, men du kan se det allerede nu på www.bosj.dk/minside)

• hvad er det bedste ved mit boligområde?

• hvad kunne forbedres i mit boligområde?

11

Forberedelse til budgetmødet• Tid og sted for budgetmødet (det får du med indkaldelsen, men du kan se det allerede nu på www.bosj.dk/minside)

• hvad er det bedste ved mit boligområde?

• hvad kunne forbedres i mit boligområde?

• hvad kan jeg selv gøre for at boligområdet bliver bedre?

• hvad kan jeg foreslå, for at boligområdet bliver endnu bedre?

• Koster mit forslag penge? (ja nej)

har du forslag til

budgetmødet skal du aflevere det til formanden for din

afdeling.

n Afdelingsformanden: Stig Lysdal, Haraldskær-EgelundJeg har altid fokus på langtidsbudgettet på konto 116. Det er de ting, vi har aftalt med områdelederen.Så kigger vi på konto 114, der fortæller hvad der er afsat til vedligeholdelse og sammenligner med vores om vi synes afdelingen er vedligeholdt ordentligt.Nogle ting kan vi selv gøre. Så kan vi spare lidt på konto 115. Det kan være bruser, batteriet i dørklokken osv. På den måde er det ligesom hvis man selv ejer et hus.Til sidst ser jeg på konto 109. Hvad hjælper det, at vi har affaldssortering? Hvad får vi af refusion fra kommunen, og kan det gøres bedre? Skal vi holde op, fordi det er svært at skaffe frivillige beboere, eller skal vi lade arbejdet overgå til ansatte?

n Demokraten: Poul Reynolds, demokratikonsulentJeg peger altid på, at du som beboer skal huske at byde ind med dine ønsker. Det kan være, at der skal laves et eller andet i afde-

12

Sådan får du indflydelse:

Du kan godt komme med dine forslag til budgetmødet. Men du får mere indflydelse, hvis du er ude i god tid. Se vores tip til timing:

1 Hvis dit forslag kan komme med på markvandringen, kommer din områdeleder hjem med dit forslag i tasken.

Så er du helt på forkant.

2 Hvis dit forslag når frem inden der bliver sat priser på markvandringen, får dit forslag også sat prisskilt på.

3 Du må gerne vente til budgetmødet. Men det kan være svært at tage stilling til, og tit bliver ellers gode forslag

udskudt til året efter.

Bliv ekspert:Sådan forbereder du dig: Her er tre eksperters tip.

lingen, carport, legeplads, grillplads, etablering af tøjbytte-bod, afholdes fællesspisning i beboerhuset, en årlig fest i afdelingen eller hvad som helst. Så har du mulighed for at fremsætte et forslag til beboermødet og få afsat nogle penge på afdelingens budget til det.

Det vigtige er så, at komme med forslaget på det rette tid-spunkt. Det bedste er at komme med et konkret forslag til afdelingsbestyrelsen allerede når de går i gang med at udar-bejde afdelingens budget. Det er ofte for sent at komme med det på selve budgetmødet. Måske siger afdelingsbe- styrelsen, at de går ikke ind for forslaget, men så kan det komme med som et indkommet forslag på budgetmødet.

n Økonomen: Betina Eg Askler, teamleder for afdelingsøkonomiMit tip er at se på konto 114-119, der er den daglige drift. De er et udtryk for dagligdagen og det serviceniveau afdelingen ønsker. Men det er også vigtigt at vælge en bestyrelse, som trækker budgettet i den retning, du ønsker afdelingen skal gå.

Januar

Februar

Marts

* JanuarA

pril

Maj

Juni

Okt

ober

Novem

ber

December

Juli

August

Sept

embe

r

2

3

Mark- vandring

Budget-lægning

Budget-møde

1

* Bor du i Fjordbo, BoliGrøn, i Solrød eller Hvalsø Bolig-selskab ligger møderne tre måne-der tidligere.

13

Folkemødet på Bornholm

Bornholm lagde ramme til Folkemødet i juni 2013. Den politiske festival var den tredje siden starten i 2011. Det er Bornholms Regionskommune, der er arrangør, men det er de 500 organisationer og deres 1.300 arrangementer, der skaber stemningen.

Boligselskabets formands- skab Jan Rene Petersen

og Bodil Nielsen og direk-tør Bo Jørgensen deltog

på weekendens Folke-møde på Bornholm.

Her er de fanget mellem to debatter i BL – Danmarks almene

Boligers dome.

BL – Danmarks almene Boliger havde bygget en stor dome af træ på Folkemødet. Bygningen var det absolut mest markante vartegn på Folkemødet, da 60.000 politikere, jour-nalister, foreningsfolk og helt almindelige mennesker deltog på årets Folkemøde.

For Boligselskabet Sjælland var mødet en mulighed for at få en snak med vores sjæl-landske politikere og folkene i vores søster-organisationer. Her er det direktør Bo Jørgen-sen, der taler med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

14

Gizem Öcalam har i alt fem streetdance-hold, svarende til de fire boligområder, der er med i den store, boligsociale helhedsplan.

Bassen dunker i Karlemoseparken

15

”når du sætter nøglen i hoveddøren”Francisco Ortega er udviklingschef i Boligselskabet Sjæl-land. Han har dermed ansvaret for den sociale udvikling i blandt andet Karlemoseparken i det nordlige Køge.

”For mig er det vigtigt, at det er et godt sted at bo også om fire og ti år”, understreger Francisco. Det kræver en aktiv indsats at løfte den udfordring:

”Tryghed og trivsel skal være i top”, uddyber han. ”Det er den fornemmelse du har, når du kommer hjem og sætter nøglen i hoveddøren”.

I Karlemoseparken dunker en dyb basrytme, så gulvet slår bølger. Udenfor skinner solen – det er midt på en varm tirs-

dagseftermiddag, og der er ingen sur underbo, der hamrer på døren for

at få skruet ned.

Indenfor bevæger 25-årige Gizem Öca- lam sig med skarpe bevægelser foran en håndfuld 10-14 årige piger. Vi møder Streetways i Karlemoseparken.

Til daglig er Gizem lærervikar på Søn-dre Skole og underviser på Køge Ung-domsskole. Streetwaysprojektet tiltræk- ker børn og unge med en række street- aktiviteter: dans, rap og streetfodbold.

”Pigerne lærer at danse, det er klart”, fortæller Gizem. Men de lærer også om musik og genrer, når højttaleren fylder etagen med Hiphop, Streetdance og House.

I dag er der kun venskabeligt drilleri mel-lem pigerne, der er mest optaget af, at der bliver taget billeder, og hvordan de så tager sig ud. Men Gizem har også lært pigerne at håndtere konflikter, der er blevet taget med ind i dansestudiet.

”Vi fik besøg af SSP, og nu oplever jeg, at pigerne er gode til at løse de konflikter, de kan have taget med”, uddyber Gizem.

I Karlemoseparken danser 10-årige piger streetdance til dyb bas. Dermed markerer de den første rytme i en helhedsplan, der skal sætte fuldt blus på aktiviteterne i boligområdet. Det sker ved at bringe styrkerne fra frivillige, fra foreninger og fra boligselskaberne og Køge Kommune sammen.

Francisco Ortega har ansvaret for den sociale udvikling i Karlemoseparken. Han mener, at boligselskaberne står stærkt i det nyfundne samarbejde med Køge Kommune.

16

Gensidige forpligtelserFor både Francisco og Karlemoseparken er det rigtig godt, at de fire store boligområder i Køge har fundet sammen i et fælles projekt med Køge Kommune:

”Der sker det, at kommunen og boligselskaberne kan holde hinanden fast på deres forpligtelser”, siger Francisco. Nu ser han frem til fire år, der kan igangsætte en lang række aktiviteter ved at bringe foreninger, frivillige, kommune og boligselskaber sammen i et forpligtende fællesskab:

”Det første år handler det om at sætte nogle gode aktivi-

➜ FAKTAHelhedsplanen i Karlemoseparken strækker sig over fire år, og har 24 mio. kr. i ryggen.Et fællessekretariat med Rami Zouzou i spidsen sørger for at alle dele spiller sammen.Landsbyggefonden, de fire boligselskaber og Køge Kommune har fundet pengene sammen.

teter i søen. Derfor bygger vi lige nu broer til medarbejdere i kommunen og til afdelingsbestyrelsen. Det er vigtigt, fordi alt vi sætter i gang skal være bæredygtigt og også vare ud over de fire projektår”, understreger han.

”Når projektet så er i højeste gear om tre år, så går vi ind og ser, hvor vi får noget for pengene. Min oplevelse er, at det ofte ikke er de umiddelbare ting, vi tænker på, når projektet går i gang, der viser sig at være de allerbedste projekter. De bedste ting opstår undervejs, når broerne mellem parterne er blevet gjort stærke, og gør det muligt at indtage nyt land”.

En ny styrkeSamarbejdet mellem de fire boligselskaber giver ifølge Fran-cisco Ortega nogle stærke fordele for det store boligsociale projekt:

”Samarbejdet betyder, at vi står stærkere. Vi kommer ikke til at skubbe problemer rundt, men får hele tiden det der helhedssyn på udfordringerne. Det betyder, at vi i Køge får rigtig meget for pengene; også fordi sekretariatet selv kan flytte penge derhen, hvor behovet opstår”.

Streetways er det første eksempel på de attraktive aktiviteter planen skal medføre, og projektet tiltrækker allerede nu dels børn og unge fra områderne selv og dels fra de omkringliggende landsbyer og bolig-områder. På den måde udvider projektet pigernes omgangskreds og styrker deres sociale kompetencer.

17

Karlemoseparken er sammen med Hastrupparken, Ellemarken og Søparken gået sammen om en helhedsplan med nye, spænd-ende aktiviteter, der skal gøre områderne mere attraktive og tryg-gere at bo i.

Indsatsen skal koordineres af et sekretariat med fem medarbejdere, som Rami Panduro Zouzou leder. Han fortæller, at beboerne står bag:

”Beboerne i alle fire områder har været med til at indkredse, hvad der er behov for, når boligområderne skal have et løft”, fortæller han.

Aktiviteterne for unge i Køge får et stort løft. De fire store, almene boligområder i Køge samarbejder om indsatsen, der giver en kæmpe saltvandsind-sprøjtning på 24,6 mio kr. over de næste fire år.

Masser af unge-aktiviteter på vej til Køge

➜ FAKTADe 24,6 mio. kr. til den boligsociale helhedsplan i Køge kommer primært fra lejerne selv: 16,6 mio. kr. fra Lands-byggefonden, 4 mio. kr. fra boligselskaberne suppleret med 4 mio. kr. fra Køge Kommune.

Med helhedsplanen kan de godt 5.000 beboere i om-råderne se frem til fire år, hvor der sættes ind med en række aktiviteter – hvor langt de fleste har fokus på børn og unge, som f.eks. opsøgende arbejde overfor børn og unge, sport og fritidstilbud samt lommepengejob.

En af de aktiviteter der er i gang fra start er Streetways, hvor unge mellem 12-18 år kan træne street soccer, skate, street dance, rap og parkour flere gange om ugen.

Den boligsociale helhedsplan er en vifte af aktiviteter, som skal forbedre trygheden og trivslen i Hastrupparken, Ellemarken, Karlemoseparken og Søparken.

Helhedsplanen løber i perioden 1. maj 2013 - 30. april 2017.

Rami Zouzou har travle dage. Det store helheds- projekt startede 1. maj 2013, og flere af de tværgående aktiviteter er allerede så småt gået i gang, blandt andet i Karlemoseparken i bag-grunden.

18

Facebook

Al sund fornuft siger, at Margrethegården i Ringsted skal give plads for nybyggeri. Direktør Bo Jørgensen i P4 Sjælland: ”Det eneste rigtige er at bygge nyt. Det bliver for dyrt og dårligt at renovere.” Alligevel møder vi markante udfordringer i at få tilladelsen til nedrivning. Derfor har vi inviteret Folketingets By- og Boligudvalg ud at se forholdende.

Vi startede kl. 8 med at udlevere nøgler til de nye beboere i Møllebanken, og nu er de første flyttebiler allerede kørt frem. Vi elsker at byde nye beboere velkommen!

I BLs dome på Folkemødet blev fire beboere i almene bebyggelser interviewet af Simon Juul. Meget spændende fortællinger om, hvad bare én ildsjæl kan gøre for rigtig mange naboer. Én havde lavet et bibliotek med læste bøger fra andre beboere med det resultat, at folk som ikke før læste var begyndt på det, og det havde skabt sociale relationer mellem nogle, som ellers ikke mødtes. En anden havde lavet en storebrorordning for at fortælle om, hvad de unge drenge ikke skal gøre ud fra egne erfaringer. En vagabond var på besøg og fortalte om de skæve boliger til fok som ham, indrettet med det formål at skabe rammer til ” skæve eksistenser” med fx plads til hund. Nu har han et hjem, tilpasset ham. Ingen tvivl om at os i det almene er med til at forme et andet billede end det nogle dele af pressen og politikere tegner.

31 May

15 June

Følg os på Facebook/

Boligselskabet Sjaelland

19

Skal I flytte sammen? Tag kæresten i hånden, kom til Åbent Hus og gå en aftentur i ådalen bagefter. www.bosj.dk/møllebanken — at Møllebanken, Borup.

En lovændring er på vej. Den vil gøre det muligt for lejere at eta-blere solcelleanlæg og dække det individuelle elforbrug. Hvis det er rigtigt og lykkes denne gang, er vi begejstrede! Lejere skal ikke stilles ringere end parcelhusejere.

02 May

Lige nu står cykelsmeden fra Roskilde Cykelcentrum og forår-sklargør en god portion medarbejdercykler, så vi er klar til Vi cykler til arbejde. Vi ved ikke hvis denne cykel er. Men et godt tip er at holde kæde, gear, lås og bremser smurte, skulle vi hilse.

Hurra! Gyvelparken fylder 50 år i dag. Det fejres i høj sol med legepladsindvielse, pølser og sørme også Roskildegarden.

20 April

24 April31 May

De FørSte I MølleBANKeN

Nana og farmor var de første, der flyttede ind i Møllebanken.

De 50 nye boliger er boligselskabets seneste nybyggeri. Rækkehusene er forskudt omkring et stort, bakket fællesareal, og de har et særlig lavt

energiforbrug, der dækkes af bla. jordvarme.

Boligselskabet SjællandParkvænget 25 • 4000 RoskildeTelefon 46 30 47 00 bosj.dk

Vil du bo nyt? Tjek om det

kommende Sems Have i Roskilde er noget

for dig bosj.dk/SemsHave