Odensemagasinet juli 2013

ODENSE Juli

Magasinet 2013

Ny bog

om Lindø

Månedens Kunstner:

Christina James Nielsen

Michael

Hardinger

koncert i

Kongens Have

På aftentur

med vægterne

Yenz International

frisør i Odense

Evil Sons

Of The Blues

Sommer i

Eventyrhaven

2

Læs også tidligere numre af Odensemagasinet.

Tryk på det blad du vil læse.

www.odensemagasinet.dk

3

Indhold:

Side 4 - 5: Sommer i Eventyrhaven

Side 6 - 13: Michael Hardinger, Koncert i Kongens Have

Side 16 - 21: Yenz, international frisør i Odense

Side 24 - 31: På tur med vægterne

Side 32 - 33: Odense Tarteletfestival

Side 34 - 39: Bog om Lindø-værftet

Side 46 - 53: Evil Sons Of The Blues

Side 56 - 69: Månedens Kunstner:

Christina James Nielsen

Side 70 - 71: Kims Sommerfestival

Odensemagasinet ejes af:

Pegasus Foto og Video.

CVR-nummer: 27 45 41 00

Kragsbjergvænget 4, 1.Th.

5000 Odense C.

Mobil: 60 16 88 11

Kontakt for annonce:

[email protected]

Velkommen til Odensemagasinet Juli 2013

4

SOMMER I SOMMER I

EVENTYRHAVENEVENTYRHAVEN

5

6

FED ROCK I

KONGENS

HAVE

7

Hvad er det for noget musik du

spiller med Jørgen Thorup?

Thorup og jeg spiller gamle Shu Bi Dua-rocknumre, og så lidt af

vores begges, og B-Joes, solo

numre.

Men mest Fed Rock, Min baby bor i højhus, og den slags numre

hvor der kan skrues pænt op for

forstærkerne.

Hvordan udgiver I musik i dag?

Vi udgiver ikke rigtigt musik

mere. Der er ingen økonomi i

det.

Jeg kommer med en EP i forbin-

delse med bogen jeg skal til at

udgive, bare for sjov.

Når folk hellere vil lytte til gratis

musik, så vil branchen langsomt

blive af-professionaliseret, indtil

det er amatører og d.j. der mixer

lidt sammen, og så de helt store

acts, som pladeselskaberne tør

satse penge på.

Der vil nok stadig komme 3-4

nye store navne om året, men

den græsrods-vækst som alle

snakker om, den forsvinder,

drukner i Pro-tools musik fra

folk som har noget andet at leve

af ved siden af.

Lidt trist.

Men at jamre, kommer hurtigt til

at lyde som typograferne gjorde

engang.

Michael Hardinger og Jørgen Thorup Begge har en fortid i Shu Bi Dua.

Og selv om ”Bunden” fik en prop, holder rocken aldrig op!

Odense Magasinet har lavet interview med Michael Hardinger, der er

”bagmand” for størstedelen af Shu Bi Duas mest rockede numre.

Og som snart er aktuel med en bog.

8

Hvad laver du i USA?

Jeg besluttede i 1976 at jeg ville

bo i USA (det står der mere om i

min bog "40 år i a-dur" som

udkommer 15. august) og

Shubidua stod så i vejen for at

den beslutning kunne udleves.

Men i 1993 flyttede jeg.

Og jeg stortrives i dette John

Wayne-land.

Jeg har nu boet i 4 forskellige

stater, og alle steder har været

helt fantastiske.

Nu er det Las Vegas der må

holde for.

Hvordan var det at gå solo?

Jeg gik kun solo fordi jeg skrev

så mange sange at Shu Bi Dua

ikke var nok.

Jeg lavede et andet band, Emanuel D.P. - soloplader,

plader med Jørgen Thorup, en der hed "Bongo" og så videre

for at komme af med idéerne, inden de satte sig til musikalsk

forstoppelse.

Skal du spille med Shu Bi Dua

igen?

Jeg skal ikke spille med Shu Bi

Dua igen.

For der første fordi jeg gik ud for

16 år siden.

Bundesen er stadig mærket af sin sygdom, og i den periode

hvor jeg ikke var med, udviklede bandet sig til en meget blidere

dims, med nylonstrengsguitar, trækharmonika og sange fra

Bamse og Kylling.

Den stik modsatte udvikling af

hvad jeg kan tænke mig.

Det blev simpelthen for familie-

venligt for min uforskammede

væremåde.

9

10

11

Hvordan var det at stå med den

første LP med sit eget navn på?

Det var da helt fantastisk.

Jeg havde set Beatles i koncert i

1964 i København, og besluttede

der at jeg skulle leve af musik.

Så 1. trin på livsbeslutningerne

var gået i opfyldelse.

Var der "krig" mellem Gasolin´ og

Shu-Bi-Dua?

Ja, Gasolin og os havde sammen manager, Knud Thorbjørnsen, fra

Fyn, for øvrigt.

Og Gasolin var meget hovski

snovski over for os, de få gange vi mødte dem. Men vi tillod os at

være høflige retur.

Det er som om at musik fra da

Shu-Bi-Dua startede har sat et

bestemt spor i folks bevidsthed.

Hvad skyldes det?

Jeg ved ikke....mon ikke timingen

med at alle fik et stereoanlæg som

efterdønning på ungdomsoprøret gjorde at pladesalg og interesse

for musik eksploderede?

I dag går det lidt den anden vej.

Man følger ikke så interesseret

med i musikernes produktioner.

Man er ikke mere interessant end

det sidste pop-hit. Hvor man i gamle dage gennemanalyserede et

Pink Floyd album i årevis!!

Så nul jammer!

Bare en konstatering af at få mennesker i dag har et fedt

stereoanlæg og digger en god

produktion.

For de fleste er en

skrattende MP3 på en iPhone godt nok

Og så er der sgu da ingen idé i at lave en indspilning i et

rigtigt lydstudie til 7-800.000 kr.

Se på salgstallene for hitlisten.

Nr. 1 har sikkert solgt 2.300

eksemplarer.

Og det betaler jo ikke produktio-

nerne.

Allerhøjst fadøls-regningen til

pressemødet for udgivelsen.

12

13

Hvordan var det at møde Hej

Matematik og deres publikum?

Det var fantastisk!

Sikke et band, Danmarks bedste

musikere, og Søren havde fået den skøre ide at bruge en

sampling af mit gamle nummer.

Det gik jo meget godt, selvom

teksten siger noget om at bølge håret Michael Hardinger style, og

der er sgutte noget at bølge!!!

Michael Bundesen fik jo en blod-prop... Men hvordan går det med

ham nu?

Bunde er sygemeldt, men vi

laver en udsendelse i TV til efteråret, hvor publikum kan

møde ham for første gang i 2 år.

Hvad bliver det næste projekt du

skal lave?

Næste store projekt er min bog, og den lille EP, og så at få lavet

nye sæder til min gamle Audi, som jeg købte på E-bay for 3.000

dollars.

Og at spille i Odense D. 25./7. til

Torsdagskoncert i Kongens Have!

Naturligvis!!

Og D. 17./8. til Fyns MC Festival

Det er sjovt at gå ud og spille no-

gen af de gamle SBD sange, men

mest ”rockerne” med knald på.

Og med et band som trykker meget hårdere end den sidste

udgave af Shubidua gjorde.

Kom og hør os!!!!

14

15

16

17

For 23 år siden havde jeg Salon

Avantgarde, som jeg solgte.

Og dér startede mit eventyr.

Jeg startede i Nørregade nr. 30.

Og alle troede jeg var sindssyg da

jeg flyttede til nr. 28, fordi det var

så stort.

Men jeg endte med at have 18

ansatte, og det var virkelig en af

de byens største og mest skøre

frisørsaloner.

Der var masser af farver, glitter

og stort hår.

Det var en af Odenses mest

vandvittige frisører i 80erne.

Vi lavede store frisørshows.

Og det ”drive” var vi med til.

Flere har sagt at, da jeg så flytte-

de fra Odense, døde alt det der

”vilde liv” ud.

For det var det eneste sted, hvor

man kunne få alt det du drømte

om.

80erne var glimmer, smart tøj og højt hår.

Yenz Van Tilborg havde Odenses mest trendy

frisørsalon, lavede shows og satte fest og

farver på Odense.

Nu er han tilbage, og klar til nye eventyr.

18

Før Efter

Før Efter

19

Jeg fik tilbud fra Tyskland, om

en ledende stilling hos et af de

mest fine firmaer, med produkter

fra Paris, La Biostetique.

”Du har nu 24 timer

til at bestemme dig

for om du vil være

her i 2 måneder”

Så jeg skulle sælge mit eget hus,

og min butik, og jeg skulle sælge

mit liv.

Det sagde jeg så ”Ja” til.

Så jeg arbejdede for dem i 5 år

og underviste på deres akademi.

Efter det rejste jeg til Stuttgart,

hvor jeg arbejdede med hår,

make-up og fotografi som

freelance.

På en ferie mødte jeg Reinout,

som også er frisør.

Og flyttede til Amsterdam, hvor

han havde en frisørskole og et

par saloner.

Og så blev vi ”opdaget” af Vella.

Vi lavede et stort show for dem

i USA, og havde stor succes, og

blev inviteret der over igen.

Her arbejdede vi på fuld tid. Men

kun i et år, i Texas… For det var

bare så forkert.

Så flyttede vi til Florida, hvor vi

kom i kontakt med et firma,

der arbejdede med naturlige

hårfarver.

Det vil sige at folk med kræft og

allergi kan tåle dem.

Det valgte vi at arbejde med de

næste 10 år.

Da vi rejste tilbage til Danmark

tog vi de produkter med.

Og vi er det eneste firma i Skan-

dinavien der importere produkter

og de farver, der er 100 % ægte.

Så efter at have rejst over hele

USA, og fundet inspiration,

valgte vi at bygge det hele op så

det var enkelt.

20

Før Efter

21

Livet skal være farverigt.

Vi valgte Odense fordi jeg er

Odenseaner, og Reinout er vild

med Odense.

Reinout Van Tilborg

Og Odense HAR potentiale.

Da jeg havde Salon Avantgarde,

sagde folk tit at det kunne ikke

lade sig gøre i Odense.

Men det kunne det godt.

Og det kan det også denne gang.

Det er også sjovt, at selv om det

er mange år siden jeg havde

Salon Avantgarde, så er der rigtig

mange der kan huske mig.

Og det kommer lidt bag på mig.

Så det er lidt som et eventyr af

H.C. Andersen, hvor jeg kommer

”hjem til andedammen”, og folk

tager positivt i mod os.

Og jeg har bestemt ikke fortrudt.

Yenz Internationale Hair ligger i

Brandts Passage nr. 4.

Salonen har allerede haft besøg

af flere ”kendisser” der har nydt

godt af ”det friske pust” fra det

store udland, og de mange års

erfaring med nye stilarter og høje

kvalitet.

WWW.YZHAIR.DK

22

23

24

25

Bevæbnet med morgenstjerne,

lampe og syngende stemme

inviterer Odenses vægtere i

sommerperioden interesserede

med ind i fortiden

Af Martin Anker Jensen

Natmanden Julius kan ikke holde de

fyldte spande fra dasserne i ro.

De skvulper over, og beboerne i husene

rynker på næsen, når han går forbi dem.

En dag taber Julius sin jakke ned i en af

spandene.

Han vil fiske den op, da en mand spør-

ger, om den jakke da ikke er udtjent.

”Jo, men jeg havde min madpakke i

lommen”.

Der går et spontant udbrud og et gys

igennem gruppen af mennesker ved

Sortebrødre Torv i Odenses indre by.

Manden i den blå uniform kan ikke lade

være med at smile, da han har afleveret

pointen.

Han vender om på foden og går videre

op mod restaurant Grønttorvet.

Manden i den blå uniform er vægter Per

Henrik Jepsen.

Gruppen af mennesker omkring ham er

nysgerrige turister og odenseanere, der

en lille time forinden har sat vægteren

stævne foran den Gamle Kro i Overgade.

50 meter fra mødestedet kører bilerne

på Thomas B. Thriges Gade, og det

elektriske lys fortæller fodgængerne, om

de kan gå eller skal blive stående.

På gåtur i Odenses historie

26

27

Per Henrik Jepsen er en af tre vægtere i

Odense, der hver aften klokken 21, i

sommerperioden inviterer interessere-

de med på en tur tilbage i tiden, hvor

der ikke fandtes biler og elektriske lys.

I denne onsdag aftens skumring går vi

ind i virkeligheden for århundreder

siden, hvor lov og orden i byen var

overladt til ”retskafne, stærke og

ædruelige mænd”, der kunne passe på

Odenses borgere.

”Hov vægter! Klokken

er slagen 9. Nu skrider

dagen under og natten

vælder ud”

Vægteren synger efter hver gang, han

har gjort hold og fortalt om Odenses

historie og de pudsige mennesker, der

var en del af den.

Sangen er en del af vægternes historie.

Fra klokken 20 til 5 om morgenen

skiftede versene hver time.

Efter sig har Per Henrik Jepsen cirka 25

mennesker.

Der er bedstemoderen med sine tre

børnebørn, som synes, at manden i den

blå uniform med morgenstjernen i den

ene hånd og en tændt lampe i den

anden, gør sommerferien lidt mere

spændende.

Der er det unge kærestepar, som var

ude at gå tur, da vægterens stemme

rungede i Overgade og lokkede dem til.

Vi står med udsigt til kirketårnet på

Odense Domkirke.

Mens vægteren fortæller om tårnvæg-

terne, der stod på vagt i tårnet og holdt

øje med blandt andet ildebrande,

sværmer børnene med store øjne om

vægteren.

De ældre står med hænderne på ryggen,

og kæresteparret holder om hinanden

med opmærksomheden rettet mod

vægteren, der fortæller om sine

forgængere.

28

29

Fra det 16.århundrede og indtil midten

af 1800-tallet var byens sikkerhed og

forsyning lagt i hænderne på de mest

tilregnelige mænd; vægterne.

De skulle sørge for ro og orden, tænde

byens lygter, patruljere og holde brand-

vagt.

Og der var nok at holde styr på i

Odense, som led under utilstrækkelig

vandforsyning og fattigdom.

Og når der var et værtshus for hver tien-

de hus i byen og øl var mindre giftigt

end det beskidte vand, var der rig

lejlighed for vægterne til at pifte i sin

fløjte efter hjælp og sætte sig i respekt

over for de kriminelle med piggene på

morgenstjernen.

Ofte var der ikke pladser nok i cellerne,

og derfor måtte ordenshåndhæverne

tage kulkældre i brug.

Siden 1991 har Odenses moderne væg-

tere gået rundt i byen og præsenteret

historien for dem, der har lyst til blive

suget ind i Odenses fortid.

I cirka fem kvarter fortæller de farverige

historier.

Og det er noget, der falder i god jord

hos tilhørerne.

”Jeg synes, at det er rigtig festligt”, siger

bedstemoderen, mens hun orienterer

sig efter børnebørnene, der kliner sig op

af vægter Per Henrik Jepsen.

”Man bliver meget mere bevidst om

historien i den by, som man bor i”, siger

det unge kærestepar, som stadig følger

med, da selskabet gør holdt ved

Grønttorvet, hvor vægteren skal have

fugtet ganen, inden turen slutter med

gudstjeneste i Vor Frue Kirke.

30

31

Per Henrik Jepsen har ikke noget

problem med at fortælle.

Ifølge hans søster har han klæbehjerne,

når det kommer til tal og detaljer.

Historien om fulderikken Jensen, som

gang på gang blev spændt på en stige og

fulgt hjem til lillemor i Bangs Boder,

bliver modtaget med klukkende latter.

”Hun blev altid sur, når hun så vægterne

kom slæbende med ham.

Men når Jensen så kiggede på hende

med de store undskyldende øjne, tøede

hun op.

Det kan kun ske i eventyrernes by”,

fortæller vægteren.

Indtil den 31.august kan du, din familie,

dine venner og sommerferiebesøgende

komme på tur med vægterne.

Hver dag undtagen søndag venter væg-

teren foran Den Gamle Kro i Overgade

klokken 21.

32

33

34

Køb bogen her >>>

35

Helt ærlig jeg ved ikke hvorfor jeg

har skrevet Lindøplatten, men jeg

har en stor rastløshed, så jeg

prøver gerne nyt.

Jeg har aldrig før beskæftigede

mig med det skrevne ord, det

skyldtes nok min ordblindhed.

Sidste sommer kom jeg så på

Facebook, under er længere ferie

på de tyske floder.

Og der begyndte jeg at skrive om

det jeg så og især om dem jeg

mødte undervejes.

I begyndelsen af året skriver jeg

så et længere indlæg på en

Facebook-side om de tyske

flygtningebørns grave i Nyborg

og laver en del researche omkring

det.

Det er noget der tænder mig, på

en nærmest manisk måde.

Samtidig var jeg begyndt at

skrive om det liv, jeg havde set

og oplevet på Lindø og det var så

sjovt at skriv.

Tit sad jeg og skreg af grin under

skriveriet.

Noget af det, jeg skrev, lagde jeg

ud på Facebook-siden

”Lindøkammeraterne” og fik en

masse positiv respons på det.

Det gjorde, at jeg på et tidspunkt,

besluttede at det skulle fylde

20.000 ord Og fordi jeg er ordblind, var det

en stor tilfredsstillelse, at opnå

det.

Det, at fortællingen endte med at

komme ind på diverse tragiske

begivenheder på værftet, var slet

ikke meningen fra begyndelsen

af.

Ny bog om livet på Lindøværftet Her fortæller forfatteren Steen Gjerdsted om forløbet.

36

37

Efterhånden som jeg tænkte

begivenhederne igennem og så

det materiale der kunne skaffes,

blev jeg fyldt af harme.

Her gjaldt Rettidig

Omhu ikke, eller

gjorde det?

Ja, i hvert fald med hensyn til

rettidig levering.

Der var også det, at ingen ved

hvor mange der blev dræbt på

Lindø.

Det tal tror jeg aldrig, at nogen

finder ud af eller har interesse i

at finde.

De fortællinger, der er i bogen,

om ulykker, er mine egne

oplevelser af dem.

I 1995 stoppede jeg.

38

39

Jeg havde fået værft nok og tog

en 1 årig uddannelse som

voksenunderviser, på Skårup

Seminarium.

Men det kom til at vise sig, at jeg

kom fra asken og direkte ud i

ilden.

De første år efter min nye uddan-

nelse var gode nok.

Første stop som underviser, var

Odense Produktions skole.

Derefter et par år på Tvind på

deres Søfartsskole, hvor der også

er en masse ”dejlige” historier fra.

Kronen på værket må nok være

min ansættelse på Møllebakken.

Møllebakken er en behandlings-

institution med intern skole for

børn og unge med særlige behov.

Den var præget af totale uhyrlig-

heder og manglende respekt for

alt og alle og et svigt ud over alle

grænser af de unge, til millioner

af kroner om året.

Den oplevelse er jeg ved at skrive

om nu, den slår beretningerne fra

Lindø med mange længder.

Hvis de to steder skal sammen-

lignes, må værftet nok betegnes

som en søndagsskole.

Her hos Odense Magasinet venter

vi med glæde på at se de næste

bøger fra Steen Gjerdsted.

Køb bogen her >>>

40

41

42

43

44

45

46

Fed bluesmusik runger i hele området ved Brandts.

Nysgerrige mennesker bliver lokket til af de fede rytmer, en guitar

med bløde toner og en mundharpe der lever sit eget vilde liv.

En skøn sommeraften, hvor musikken fylder folk til randen.

Leveret af et band der spiller fordi de ikke kan lade være...

47

Ulrik og Poul mødtes…

og siden har verden

ikke været den samme.

Ulrik Fromholt fortæller:

Det startede med at Poul var flyt-

tet til Odense, og var på jagt efter

nogen at spille med.

Så startede vi noget der hed Det

Blå Bluesband.

Før det spillede jeg blandt andet

med Karsten Skovgaard, der nu

spiller med Kim Larsen, i et orke-

ster der hed Kontrast, hvor det

galt om at spille så hurtigt og højt

som muligt.

Så gik Karsten og jeg videre og la-

vede et band der hed Woody and

the Hartbreakers, og senere kom

Bo Gryholt med.

Og det ligger vel ca. 30 år tilbage

i tiden nu.

I 1986, indtræf jordskælvet så, og

Poul Evald kom til byen.

48

Poul Ewald fortæller:

Jeg kommer oprindeligt fra Nord-

jylland af, og havde fået job her i

Odense.

Og så er det gået over stok og

sten siden.

Dog med lidt udskiftning.

For Kim Larsen kom jo også til

byen. Og der røg jo nogle af vores

af dem der var med i det gamle

bluesband.

Så vi har faktisk været kongelig

hofleverandør til Kjukken.

Vi havde nogle år, hvor vi havde

rigtig rigtig mange job.

Vi var af sted hver weekend,

samtidig med vi havde vores

faste job ved siden af.

Så vi var jo mere sammen i

bandet, end med vores koner

og børn.

Det er måske derfor vi stadig er

gift med de samme.

Vi har altid formået at få en sjov

vinkel på koncerterne.

Blues er jo en fantastisk genre at

spille, for vi kommer godt rundt

med både stille numre, og dem

med gang i.

I gamle dage havde vi nok spillet

det hele dobbelt så hurtigt.

Men nu har det hele ligesom fået

en ny dimension.

Det er det fede ved at blive ældre.

Og vi har jo også været ramt af

alvorlige sygdomme, og det er jo

lidt med livet i hænderne, på den

fede måde.

49

50

51

52

Vi har stort set prøvet det hele,

så nu har vi kun alt det sjove

tilbage.

Vi har også lavet nogle numre

selv. Men fortolker helst andres.

Og det er jo sjovt at når vi spiller,

bliver det ”farvet” af hvordan vi

har det den dag, og hvordan det

bliver modtaget.

Så der er ikke nogen af de numre

vi spiller som vi levere på samme

måde hver gang.

”Parafrasering” hedder det…

Godt ord…

Vi tager udgangspunkt i et

nummer, og så laver vi det

alligevel helt om.

Fremtiden er uvis.

Men nu har vi fået en

facebookside

hvor der ligger billeder og hvor

man kan se hvor vi spiller.

Evil Sons Of The Blues består af:

Ulrik Fromholt (sang og guitar)

Poul Ewald (mundharpe)

Søren Bøje Larsen (guitar)

Bo Gryholt (bas)

Rene Dam (trommer)

Se video her

>>>>>>

53

54

55

56

MÅNEDENS KUNSTNER

”Two rare birds”

57

MÅNEDENS KUNSTNER Christina James Nielsen laver smukke kunstværker i metaltråd.

Her fortæller hun om sine billeder, og om galleriet på Vesterbro, i Odense:

The Studio Gallery

Jeg kalder mine billeder for skulpturelle tegninger. De befinder sig lige midt i mellem det

2 dimensionelle billede og skulpture der er 3 dimensionelle - idet stregen er

fysisk tilstede.

To af de kunstnere som er en konstant inspiration til forbedring af mine skulp-

turelle tegninger er Charles Weed og Louise C. Fenne - uden dem var jeg

ikke kommet videre med min tegning.

Det var da jeg så deres billeder at det endelig gik op for mig at man ikke kan

snyde sig uden om tegningens disciplin, hvis det skal være rigtig god kunst....

Planer for fremtiden - jo det er min plan

at blive ..... dygtig til skulpturel tegning og lave nogle værker som en dag for

plads på et museum!

58 ”Backwards”

59

Jeg har altid arbejdet med kunst.

Lige fra jeg var lille, hvor jeg gik

på Steinerskole, fik vi lov til at

tegne og male, og vi fik også

undervisning i skulptur.

Senere arbejdede jeg med maleri,

og udstillede på kunstgården i

Skovby.

Jeg har også da jeg lavede male-

rier, været tiltrukket af den der

linje, jeg bruger i mine billeder.

Metaltråd har jeg arbejdet med i

ca. 8 år.

Da jeg så ventede mig, var det jo

ikke så smart at arbejde med olie

og terpentin. Så jeg prøvede at

arbejde med metaltråd, og det

blev jeg grebet af.

Både store og små billeder.

De kan både være lavet som

2 dimensioner og 3 dimensioner.

”By this day, with this ring”

60 ”Behave”

61

Det er utroligt vigtigt at kunne

tegne. For man bruger meget

tid på at rette på tingene, hvis

man ikke får det i de rigtige

størrelser og perspektiver.

Der er ikke så mange andre

der laver kunst på den måde,

så jeg kan virkelig gå i detaljer

med det, for der er ikke så me-

get andet at sammenligne

med.

Tøjet har jeg lavet i forbindelse

med en udstilling, hvor jeg

havde lavet en stor væg fyldt

med tøj der var lavet i tråd. Og

så med en dame der hed Vera,

der lå på et tæppe.

”Miss BeHave”

”B(liv)”

62 ”He loves me, he loves me not, he loves me”

63

Min mand og jeg har boet i Syd-

frankrig i nogle år, hvor vi også

lavede udstillinger.

Noget jeg godt kunne tænke mig

at lave, er at dekorere en hel væg

for folk. Og derfor har tager vi og-

så imod bestillinger.

Fuglene kan jeg rigtig godt lide at

lave, for der er så mange flotte

aftegninger i deres fjer, der giver

en lethed over billedet.

”On wings of Hope”

64

”Self portrait, the side of me I never see”

65

”Profile in white with rosa buttons”

66

Mine ting er baseret meget på tegning.

Billederne er levende modeller som jeg har tegnet efter.

Og så bagefter formet med metaltråd.

”Back to the beginning”

67

”Still I rise”

”Vera tying the knot”

68

”The Vanilla Lady” ”Sweet dreams”

”Entre nous”

69

Vi har rejst til Frankrig med

en stor udstilling. Men nu

hvor vi har åbnet vores eget

galleri har vi lagt alle kræf-

terne her i år.

Vi har også andre kunstnere

der udstiller her i vores gal-

leri. Og noget af det passer

rigtigt godt ind i den stil jeg

selv laver.

Se mere om galleriet på

Vesterbro, i Odense:

The Studio Gallery

70

71

HP Foto

Vi startede i 2010 som privat fest med 15 bands og derefter havde

vi 18 bands over 2 dage.

Og nu har vi 24 bands på 3 dage.

Festivalen for hovedsagelig up-comming bands med eget

materiale, men også med plads for etablerede bands, som nyt

tiltag har vi sort torsdag med

dødsmetal.

Et par band spurgte Kim om han ikke kendte nogen festivaler de

kunne spille på...

Og jo... jeg kan da lave en i min

baghave.

Derefter startet vi op med at finde

folk til at hjælpe og bands.

Det hele startede med 5 bands hvoraf det ene band kun kunne

om fredagen så jeg valgte at finde nogen flere bands til fredag så det

blev til en 2 dags festival

Hovedsagligt spilles der egen

musik, fra de Up-commings bands som er åbne for alle

genere som vi krydder med enkelte kendte band som træk-

plaster.

Jeg elsker musik fest og glade

mennesker og med hjælp fra mange venner og bekendte som

igennem tiden har hjulpet mig.

Jeg møder kun glade mennesker

og vores besøgstal stiger.

Festivallen afholdes i

Kim´s baghave,

Skovhavenvej 7, sdr. Højrup

5750 Ringe (MIDTFYN)

Altid 1. weekend i august

www.kimssommerfestival.dk

72

73

74

Odensemagasinet ejes af:

Pegasus Foto og Video.

CVR-nummer: 27 45 41 00

Kragsbjergvænget 4, 1.Th. 5000 Odense C.

Mobil: 60 16 88 11

Mail: [email protected]

www.odensemagasinet.dk

75

76